KIU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 12: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om børns forsørgelse og forskellige andre love som følge af ændret organisering af statsforvalgningerne (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.), fra økonomi- og indenrigsmini

UDKASTForslagtilLov om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om ægteskabs indgåelse ogopløsning, lov om børns forsørgelse og forskellige andre love som følge af ændret or-ganisering af statsforvaltningerne(Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger ogomkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område mv.)§1I lov om regional statsforvaltning, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005, som ændret ved § 3 ilov nr. 536 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.Overskriften til kapitel 1affattes således:”Kapitel 1Organisering”2.§ 1affattes således:»§ 1.Statsforvaltningen varetager den regionale statslige forvaltning.«3.§ 2ophæves.4.§ 3affattes således:»§ 3.Statsforvaltningen ledes af en direktør, som har ansvaret for statsforvaltningensvirksomhed.5.I§ 4ændres »Statsforvaltningerne« til: »Statsforvaltningen«, og »statsforvaltnin-gerne« ændres to steder til: »statsforvaltningen«.§2I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 29. august 2012, somændret ved § x i lov nr. xxx, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 2, 1. pkt.,ogstk. 3,og§ 63, stk. 1,ændres »ved-kommende statsforvaltning, jf. § 47,« til: »statsforvaltningen«.2.I§ 42, stk. 1, 3.og5. pkt.,ændres »vedkommende statsforvaltning, jf. § 47« til:»statsforvaltningen«.3.§ 47, stk. 1og2,ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynet med kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, varetages af stats-forvaltningen.«Stk. 3 bliver herefter stk. 2.4.I§ 60, stk. 1,ændres »den eller de statsforvaltninger, der efter § 47, stk. 1, vareta-ger tilsynet med de deltagende kommuner« til: »statsforvaltningen«.5.I§ 60, stk. 2, 2. pkt.,ogstk. 3,ændres »vedkommende statsforvaltning, jf. § 47, stk.2,« til: »statsforvaltningen«.§3I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 30. august 2012, som ændret ved § 2 ilov nr. xx, foretages følgende ændringer:1.I§ 3, stk. 4, 1. pkt., § 25, stk. 2, 1.og2. pkt.,ogstk. 3, og § 30ændres »vedkom-mende statsforvaltning« til: »statsforvaltningen«.2.I§ 28, stk. 1, 3.og5. pkt.,ændres »vedkommende statsforvaltning, jf. § 30« til:»statsforvaltningen«.3.I§ 31ændres »de i § 30 nævnte statsforvaltningers« til: »statsforvaltningens«.§4I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011, som æn-dret ved lov nr. 251 af 21. marts 2012, lov nr. 589 af 18. juni 2012 og § 3 i lov nr. x, fo-retages følgende ændring:1.I§ 33, stk. 2, 1. pkt.,ændres »vedkommende statsforvaltning« til: »statsforvaltnin-gen«.Beskæftigelsesministeriet§5I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr.81 af 3. februar 2009, foretages følgende ændring:1.I§ 11, stk. 1,udgår »i den region, hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit hjem-sted«.Justitsministeriet§6I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som ændretved § 30 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:1.I§ 3, stk. 1,og§ 4, stk. 1og2,ændres »en statsforvaltning« til: »statsforvaltnin-gen«.§7I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, foretages følgen-de ændringer:

1.Overalt i loven ændres »statsforvaltningerne« til: »statsforvaltningen« og »statsfor-valtningernes« til: »statsforvaltningens«.2.I§ 46 d, 1.og2. pkt.,ændres »en statsforvaltning« til: »statsforvaltningen«.3.§ 46 d, 3. pkt.,ophæves.4.I§ 56 a, stk. 1, 5. pkt.,ændres »Statsforvaltningen Hovedstaden« til: »statsforvalt-ningen«.§8I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007, som ændret ved§ 8 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 221 af 21. marts 2011, foretages føl-gende ændringer:1.I§ 4, stk. 1, 2. pkt.,og§ 50, stk. 2, 1. pkt.,udgår »§ 15,«.2.Overskriften til § 15og§ 15ophæves.3.I§ 28, 1. pkt.,ændres »Statsforvaltningerne« til: »Statsforvaltningen«.§9I strandingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af 15. september 1986, som ændretved § 13 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, § 16 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 20 i lovnr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændring:1.I§ 14, stk. 1, sidste pkt.,udgår »i det amt, til hvilket det bjærgede er indbragt«.§ 10I midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov-bekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986, som ændret ved § 18 i lov nr. 542 af 24.juli 2005, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 3,udgår »i den pågældende region«.2.I§ 2, stk. 1, 2. pkt.,ændres »vedkommende statsforvaltning« til: »statsforvaltnin-gen«.§ 11I forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium, somændret ved § 19 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:1.I§ 1ændres »Stedets statsforvaltning« til: »statsforvaltningen«.2.I§ 3ændres »statsforvaltningerne« til: »statsforvaltningen«.§ 12I forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet m.v., som ændret ved § 20 i lov nr.542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:1.I§ 2, 1. pkt.,ændres »vedkommende statsforvaltning« til: »statsforvaltningen«.Miljøministeriet

§ 13I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af12. juni 2003, som ændret ved § 21 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 11 i lov nr. 539 af8. juni 2006 og § 1 i lov nr. 12 af 11. januar 2010, foretages følgende ændring:1.I§ 40, stk. 1, 1. pkt.,ændres »den stedlige statsforvaltning« til: »statsforvaltnin-gen«.Ministeriet for Ligestilling og Kirke§ 14I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012, foretagesfølgende ændringer:1.§ 9 aaffattes således:”§ 9 a.Stiftsøvrigheden består af stiftets biskop og stiftamtmanden.Stk. 2.Direktøren for statsforvaltningen er stiftamtmanden og kan delegere stiftsøvrig-hedskompetencen til medarbejdere ved statsforvaltningen på kontorchefsniveau ellerderover.”2.I§ 10, 2. pkt.,og§ 19, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”stiftsøvrighederne” til: ”biskopperne”.3.I§ 17, stk. 3,og§ 21, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”Stiftsøvrighederne” til: ”Biskopperne”.4.I§ 21, stk. 3,indsættes efter ”bemyndigelse af”: ”biskoppen,”.§ 15I lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 472 af 13.maj 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 17, 2. pkt.,ændres ”vedkommende stiftsøvrighed” til: ”den stedlige biskop”.§ 16I lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 16. maj 2010, fo-retages følgende ændringer:1.I§ 3, stk. 4, 1. pkt.,ændres ”Stiftsøvrigheden” til: ”Biskoppen”.2.I§ 3, stk. 4, 2. pkt.,ændres ”Stiftsøvrighedens” til: ”Biskoppens”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse§ 17I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. decem-ber 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 34, stk. 1,ændres »Ved hver statsforvaltning« til: »Ved statsforvaltningen«.2.I§ 39, stk. 2,ændres »de psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningerne«til: »det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen«.Social- og Integrationsministeriet

§ 18I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober 2009, fore-tages følgende ændringer:1.Efter § 17 indsættes:»§ 17 a.Ved indgivelse af ansøgning om ændring af bidrag betales et gebyr. Gebyretsstørrelse fastsættes og reguleres af social- og integrationsministeren, jf. stk. 4.Stk. 2.Der betales ikke gebyr efter stk. 1, hvis1) der søges om bortfald af bidrag, og dette skyldes, at barnet er flyttet til den foræl-der, der betaler bidraget, eller2) der søges om ændring af et aftalt bidrag, jf. § 17, og statsforvaltningen ikke tidligerehar behandlet en sag om dette bidrag.Stk. 3.Søger en part om ændring af bidrag, jf. stk. 1, til flere børn i en sag mellem desamme parter, skal der kun betales ét gebyr.Stk. 4.Størrelsen af gebyret efter stk. 1 fastsættes således, at det højst svarer til om-kostningerne ved statsforvaltningens behandling af en ansøgning om ændring af bi-drag. Gebyret kan reguleres én gang årligt den 1. januar.Stk. 5.Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr.«2.I§ 21, stk. 2, 1. pkt.,ændres »1 år« til: »4 uger«.3.I§ 21, stk. 3,ændres »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltningens«.§ 19I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 12. november2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 52 a, stk. 2, 1. pkt.,ændres »1 år« til: »4 uger«.2.I§ 52 a, stk. 3,ændres »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltningens«.§ 20I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12.november 2012, foretages følgende ændringer:1.Overskriften før § 29, §§ 29og30, overskriften før § 31og§ 31ophæves, og i ste-det indsættes:»Enighed§ 29.Ægtefæller har ret til skilsmisse eller separation, når de er enige om det.Uenighed§ 30.En ægtefælle har ret til separation.Stk. 2.En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation.Bortfald af separation§ 31.Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptagereller fortsætter samlivet.«2.§ 38ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 38.Statsforvaltningen indkalder ægtefællerne til vilkårsforhandling, når1) en ægtefælle anmoder om det,2) betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at give bevilling til separation eller skilsmisse efter§§ 29, 30 og 32-36 ikke er opfyldt, eller3) statsforvaltningen finder, at særlige omstændigheder taler for det.Stk. 2.Vilkårsforhandling efter stk. 1, nr. 2, kan i særlige tilfælde undlades.3.Overskriften før § 39og§ 39ophæves, og i stedet indsættes:»§39.Ved indgivelse af anmodning om separation eller skilsmisse betales et gebyr.Skal der afholdes vilkårsforhandling efter § 38, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal der betales etyderligere gebyr. Gebyrenes størrelse fastsættes og reguleres af social- og integrati-onsministeren, jf. stk. 2.Stk. 2.Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1 fastsættes således, at de højst svarer tilomkostningerne ved statsforvaltningens behandling af en anmodning om separationeller skilsmisse henholdsvis ved statsforvaltningens afholdelse af vilkårsforhandling.Gebyrerne kan reguleres én gang årligt den 1. januar.Stk. 3.Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr.«4.I§ 42, stk. 1,ændres »§§ 29 og 32-36« til: »§§ 29, 30 og 32-36«.5.I§ 42, stk. 2,ændres »§ 31« til: »§ 30, stk. 2«.6.I§ 43, stk. 1,ændres »separation efter § 29 eller skilsmisse efter §§ 31-36« til:»separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og 32-36«.7.I§ 58 a, stk. 2, 1. pkt.,ændres »1 år« til: »4 uger«.8.I§ 58 a, stk. 3, 1. pkt.,ændres to steder »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltnin-gens«.§ 21I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 17. febru-ar 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende æn-dring:1.I§ 23 b, nr. 3,ændres »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltningens« og »stats-forvaltningerne« til: »statsforvaltningen«.§ 22I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012, foretages følgendeændringer:1.Ioverskriften til kapitel 7ændres »Statsforvaltningernes« til: »Statsforvaltningens«.2.I§ 33, stk. 1,ændres »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltningens«.§ 23I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012, foretages følgende æn-dring:1.I§ 22, stk. 3,ændres »statsamtets« til: »statsforvaltningens«.§ 24

I lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 28. september 2009, som ændretved § 3 i lov nr. 602 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 25 a, stk. 1,udgår »for hver region«.§ 25Loven træder i kraft den 1. juli 2013.§ 26Stk. 1.Sager ved de fem statsforvaltninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er fær-digbehandlet, færdigbehandles af statsforvaltningen.Stk. 2.Anmodninger om separation eller skilsmisse, der er indgivet til en statsforvalt-ning inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dogstk. 3.Stk. 3.Hvis der inden lovens ikrafttræden er indgivet en anmodning om separation,der ikke er færdigbehandlet, og anmodningen efter lovens ikrafttræden ønskes ændrettil en anmodning om skilsmisse, skal der betales det gebyr, social- og integrationsmi-nisteren har fastsat i medfør af § 39 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, somaffattet ved denne lovs § 20, nr. 3.Stk. 4.Lovens § 18, nr. 1 og § 20, nr. 3, finder kun anvendelse på anmodninger, somstatsforvaltningen modtager efter lovens ikrafttræden.Stk. 5.Lovens § 18, nr. 2, § 19, nr. 1, og § 20, nr. 7, finder kun anvendelse for afgø-relser, som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden.§ 27Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.Stk. 2.Lovens § 6 gælder for Færøerne og Grønland.Stk. 3.Lovens §§ 18-20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft forFærøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forholdtilsiger.Stk. 4.Lovens § 17 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Fæ-røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Lovforslagets baggrund2.1. Statsforvaltningernes organisering2.2. Statsforvaltningernes opgaver2.3. Bindinger i den eksisterende struktur2.4. Statsforvaltningernes økonomiske udfordring2.5. Aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne3. Lovforslagets indhold3.1. Enhedsforvaltning3.1.1. Opgaver3.1.2. Ledelsesstruktur3.2. Regelforenklinger på det familieretlige område3.2.1. Klagefrist i sager om underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag)3.2.1.1. Gældende ret3.2.1.2. Forslagets indhold3.2.2. Umiddelbar skilsmisse ved enighed og afkortning af separationsperioden3.2.2.1. Gældende ret3.2.2.2. Forslagets indhold3.2.3. Vilkårsforhandling3.2.3.1. Gældende ret3.2.3.2. Forslagets indhold3.3. Varetagelse af stiftsøvrighedens opgaver3.3.1. Gældende ret3.3.2. Forslagets indhold3.4. Omkostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sager3.4.1. Omkostningsdækkende egenbetaling i sager om ændring af bidrag efterlov om børns forsørgelse3.4.1.1. Gældende ret3.4.1.2. Forslagets indhold3.4.2. Omkostningsdækkende egenbetaling i sager om separation eller skils-misse og ved vilkårsforhandling3.4.2.1. Gældende ret3.4.2.2. Forslagets indhold4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.6. Administrative konsekvenser for borgerne7. Miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer mv.10. Sammenfattende skema

litet i afgørelserne. Behandlingen af en konkret sag med samme problemstilling kansåledes inden for lovgivningens rammer variere afhængigt af, hvor borgeren bor.Statsforvaltningerne har gennem flere år arbejdet med forskellige effektiviseringstiltag.Trods disse initiativer vil der fortsat være en anseelig økonomisk udfordring på ca. 93mio. kr. frem mod 2016, der vanskeligt kan håndteres alene ved hjælp af effektivise-ringer og omprioriteringer, idet en stor del af opgaverne følger af krav i lovgivningen.Dette lovforslag indeholder forslag om, at de nuværende fem statsforvaltninger frem-over organiseres som én myndighed, dvs. som en enhedsforvaltning. Lovforslaget in-deholder endvidere regelforenklinger på det familieretlige område og forslag om om-kostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sager.Lovforslaget er et led i udmøntningen af den aftale om en ny struktur for statsforvalt-ningerne, som regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance i forbindelse med finanslo-ven for 2013 har indgået aftale om med henblik på en samlet og holdbar løsning forstatsforvaltningerne. Løsningen omfatter også omstrukturering af klagesystemet pådet beskæftigelsesmæssige og sociale område. Denne del af aftalen udmøntes i etselvstændigt lovforslag. Der henvises til det af social- og integrationsministeren samti-digt fremsatte lovforslag om ændring af lov om retssikkerhed og administration på detsociale område og forskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det socialeog beskæftigelsesmæssige område).2. Lovforslagets baggrund2.1. Statsforvaltningernes organiseringStatsforvaltningerne blev etableret den 1. januar 2007 som en del af kommunalrefor-men i medfør af lov om regional statsforvaltning. Fra dette tidspunkt blev 14 statsam-ter og Københavns Overpræsidium nedlagt, og i stedet blev oprettet fem sideordnede,regionale forvaltningsmyndigheder med én finanslovsbevilling.Det fremgår af bemærkningerne til lov om regional statsforvaltning (lovforslag L 702004-05 2. saml.), at statsforvaltningerne overtog statsamternes rolle som den regio-nale, statslige myndighed, der kan varetage statslige opgaver på områder, hvor detvurderes, at der er fordele ved at lægge sagsbehandlingen – og den dermed forbund-ne borger- og myndighedskontakt – i de lokale områder.De fem statsforvaltninger har i dag hvert sit hovedkontor i København, Nykøbing Fal-ster, Aabenraa, Ringkøbing henholdsvis Aalborg. Statsforvaltningerne har desudenafdelingskontorer i Rønne, Ringsted (tidligere Roskilde), Odense, Ribe og Aarhus.Økonomi- og Indenrigsministeriet har det budgetmæssige og organisatoriske ansvarfor statsforvaltningerne, og statsforvaltningerne er inden for lovgivningens rammer un-derlagt styring fra ministeriet. Styringen kommer bl.a. til udtryk i de årlige resultatkon-trakter, hvor der opstilles mål i forhold til bl.a. sagsbehandlingstid. Det faglige ansvarfor opgaveløsningen er derimod placeret hos de hvervgivende ministerier, som kanopstille faglige mål og servicestandarder for opgaveløsningen.2.2. Statsforvaltningernes opgaverStatsforvaltningernes opgaveportefølje spænder vidt. Statsforvaltningerne behandlerbl.a. sager inden for det familieretlige område om opløsning af ægteskab, forældre-

myndighed, samvær og bopæl, underholdsbidrag, faderskab og adoption, samt sagerom værgemål, navneændringer og udstedelse af registreringsbeviser til udenlandskestatsborgere i henhold til EU/EØS-reglerne. Statsforvaltningerne er sekretariat for flereråd og nævn, bl.a. de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene, de psykiatriske pa-tientklagenævn samt jordbrugskommissionerne. Opgaven på jordbrugsområdet fore-slås overført til NaturErhvervstyrelsen i medfør af det af ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri fremsatte forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendom-me og jordfordelingsloven (Nedlæggelse af jordbrugskommissionerne og oprettelse afnye jordfordelingskommissioner m.v.) (L 34, FT 2012-13). Desuden varetager stats-forvaltningerne bl.a. statens tilsyn med kommunerne og behandler klager over kom-muners afgørelser i byggesager.Der er siden statsforvaltningernes etablering i 2007 løbende sket ændringer i opgave-porteføljen. De væsentligste ændringer skete med den nye forældreansvarslov fra2007, som medførte nye opgaver vedrørende bl.a. fælles forældremyndighed, tilførselaf opgaven med udstedelse af registreringsbeviser til udenlandske statsborgere i hen-hold til EU/EØS-reglerne samt opgaver på det sociale område som følge af BarnetsReform. Derudover er der sket andre mindre ændringer i opgavevaretagelsen.Statsforvaltningerne har adskillige ministerier som faglige hvervgivere, som har ansvarfor lovgivningen og retningslinjerne for den faglige sagsbehandling. Det budgetmæs-sige og organisatoriske ansvar hører som nævnt under Økonomi- og Indenrigsministe-riet.Statsforvaltningerne beskæftigede ved udgangen af 2011 knap 700 årsværk og traf i2011 ca. 228.000 afgørelser. Finanslovsbevillingen for 2012 er på 453,6 mio. kr. Denforeslåede omstrukturering af statsforvaltningerne og ledsagende forslag skal i øvrigtses i forlængelse af initiativet Effektiv administration, jf. finanslovsaftalen for 2012.2.3. Bindinger i den eksisterende strukturDe fem statsforvaltninger er etableret som fem sideordnede myndigheder, som medenkelte undtagelser varetager samme opgavetyper, dvs. alle opgaver inden for heleden brede opgaveportefølje. Den enkelte statsforvaltning kan inden for egne organisa-toriske rammer flytte ressourcer mellem de forskellige fagområder.Statsforvaltningernes struktur indeholder nogle bindinger, hvortil der på visse punkterknytter sig styringsmæssige uhensigtsmæssigheder.Statsforvaltningernes geografiske placering med fem hovedkontorer og fem afdelings-kontorer er baseret på det udgangspunkt, der blev angivet i forbindelse med forarbej-derne til statsforvaltningsloven (jf. L 70, FT 2004-05, 2. samling). Den nærmere forde-ling af opgaver mellem hovedkontorer og afdelingskontorer sker på baggrund af en af-vejning af tilgængelighed og sammenhæng i borgerbetjeningen og muligheden for atopnå en rimelig arbejdsfordeling mellem de enkelte tjenestesteder inden for den en-kelte statsforvaltning.Organiseringen med fem sideordnede forvaltningsmyndigheder betyder, at opgavernekun kan fordeles internt i den enkelte statsforvaltning, idet statsforvaltningerne somudgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan delegere myndighedsudøvelse til hinanden.Statsforvaltningerne kan således ikke umiddelbart aflaste hinanden ved f.eks. sags-ophobning og deraf følgende længere sagsbehandlingstider. Der kan heller ikke medden nuværende organisering ske en faglig specialisering ved samling af opgavetyper

på én geografisk lokalitet (f.eks. opgaver, hvor sagsbehandlingen ikke kræver direkteborgerkontakt).Udfordringen med at sikre en optimal ressourceudnyttelse ved statsforvaltningernesnuværende organisering kommer også til udtryk ved, at statsforvaltningerne har tilret-telagt forskellige sagsgange med forskellig produktivitet og forskellige serviceniveauertil følge. Der er således et økonomisk potentiale i at udvælge de bedste sagsgange ogindføre disse på tværs af statsforvaltningerne.2.4. Statsforvaltningernes økonomiske udfordringStatsforvaltningerne har siden etableringen i 2007 været udfordret af et stigende akti-vitetsniveau og en faldende bevilling. Dette har bl.a. nødvendiggjort, at statsforvaltnin-gerne i en årrække har fået tilført midlertidige merbevillinger ved de årlige rammefor-handlinger. Frem mod 2016 ventes statsforvaltningernes økonomiske udfordring atvokse til ca. 93 mio. kr., hvilket dels følger af faldende bevillinger, dels et efterslæbvedrørende sagsbehandlingen samt en forventning om fortsat stigning i sagernes an-tal og kompleksitet.Sammenhængen mellem tilgængelige ressourcer og aktiviteter er en særlig udfordringpå statsforvaltningernes to største sagsområder – det familieretlige område ognævnsområdet (de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene).På det familieretlige område skyldes udfordringen, at udviklingen inden for de enkeltesagsområder har vist sig både anderledes og mere kompleks end først antaget. Dettegælder særligt i sager i medfør af forældreansvarsloven (sager om samvær, bopæl ogforældremyndighed).På nævnsområdet skyldes udfordringen, at der siden 2007 har været en markant stig-ning i antallet af indkomne klagesager. Til trods for den produktionsstigning, statsfor-valtningerne har realiseret, overstiger antallet af indkomne sager produktionen, ogderfor er antallet af verserende sager og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ste-get.2.5. Aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerneRegeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og par-tierne bag aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne (Enhedslisten og LiberalAlliance) er enige om, at statsforvaltningernes store økonomiske udfordringer gør detnødvendigt at ændre organiseringen af statsforvaltningernes opgaver.Det er formålet med den nye struktur at sikre en samlet og holdbar løsning for stats-forvaltningerne, der medfører, at borgerne får højere kvalitet i sagsbehandlingen ogkortere sagsbehandlingstider, samtidig med at den store økonomiske udfordring, somstatsforvaltningerne står overfor, imødekommes, Det har endvidere været et mål atfinde en løsning, der balancerer hensynene til den nye organisation og fordelingen afregionale statslige arbejdspladser.Ud over statsforvaltningens struktur omfatter aftalen også en reform af klagestrukturenpå det sociale og beskæftigelsesmæssige område, øget rådgivningsindsats over forkommunerne på det sociale og beskæftigelsesmæssige område og regelforenklingerog gebyrer primært på det familieretlige område.

3. Lovforslagets indholdMed dette lovforslag og det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af klagestrukturen pådet sociale og beskæftigelsesmæssige område) skabes der en samlet løsning for deøkonomiske og organisatoriske udfordringer, statsforvaltningerne har haft.3.1. EnhedsforvaltningDet foreslås, at de nuværende fem statsforvaltninger fremover organiseres som énmyndighed, dvs. som en enhedsforvaltning.3.1.1. OpgaverOprettelsen af en enhedsforvaltning indebærer ikke i sig selv nogen indholdsmæssigændring af statsforvaltningernes opgaver, men skal skabe rammerne for en bedre ud-nyttelse af ressourcerne.Den samlede løsning for statsforvaltningernes virksomhed indebærer, at statsforvalt-ningen i det væsentlige fortsat skal varetage de opgaver, som statsforvaltningerne va-retager i dag, bortset fra sekretariatsbetjeningen af de sociale nævn og beskæftigel-sesankenævnene, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om retssik-kerhed og administration på det sociale område (Forenkling af klagestrukturen på detsociale og beskæftigelsesmæssige område), og sekretariatsbetjeningen af jordbrugs-kommissionerne, jf. det af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fremsatte for-slag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og jordfordelingsloven (Ned-læggelse af jordbrugskommissionerne og oprettelse af nye jordfordelingskommissio-ner m.v.) (L 34, FT 2012-13). Derudover foreslås det, at sager om optagelse i særligebotilbud uden samtykke efter servicelovens § 131 fremover behandles af statsforvalt-ningen som 1. instans. Der henvises herom til lovforslaget om ændring af lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af klagestrukturen pådet sociale og beskæftigelsesmæssige område).Statsforvaltningen skal fortsat være en regional statsforvaltning, der skal varetageborgernære statslige opgaver, navnlig inden for familieretsområdet. Herved fastholdesde intentioner om et øget fokus på forligsmæssige løsninger, som følger af den fami-lieretlige strukturreform (lov nr. 525 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forældre-myndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige an-dre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område), ligesom detgøres muligt at fastholde relevante krav om parternes samtidige tilstedeværelse.Øvrige opgaver, der forudsætter regional tilstedeværelse, skal ligeledes fortsat løses ialle statsforvaltningens regionale centre. Dette gælder f.eks. opgaver vedrørende ud-stedelse af registreringsbevis, hvor ansøgeren skal møde frem og legitimere sig, ogopgaver vedrørende det psykiatriske patientklagenævn, hvor nævnets møder skalholdes på den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindgrebet har fundet sted, således atpatienten og patientrådgiveren kan være til stede.Med den nye struktur vil borgerne inden for lovgivningens rammer få friere mulighederi forhold til valg af, i hvilket regionalt center borgeren vil give fremmøde. Det vil dogkunne være nødvendigt i de relevante administrative forskrifter at fastsætte regler om,hvilket center der skal anvendes, f.eks. i tilfælde af uenighed mellem flere sagsparter,hvis parternes tilstedeværelse er nødvendig, herunder i tilfælde hvor et barn skal ind-drages i sagen.

Oprettelsen af enhedsstatsforvaltningen vil endvidere gøre det muligt at samle ogdermed specialisere de faglige opgaver i statsforvaltningen, der ikke indebærer direkteborgerkontakt. Dermed skabes der i højere grad mulighed for erfaringsudveksling,kompetenceudvikling og specialisering blandt medarbejderne inden for et specifiktfagområde. Ud over de faglige fordele vil der være økonomiske stordriftsfordele veden sådan specialisering.Som eksempler på opgaver, som med fordel kan samles og specialiseres, kan næv-nes behandlingen af klager over kommuners afgørelser i byggesager, sager om bør-nebidrag og ægtefællebidrag, faderskabssager, der behandles på skriftligt grundlag,sager om anmeldelse af aftaler om fælles forældremyndighed, navnesager og detkommunale tilsyn.Der vil ved tilrettelæggelsen af, hvor opgaverne og medarbejderressourcerne skal pla-ceres, blive taget højde for hensynet til den fagligt bedste og mest effektive opgaveva-retagelse, hensynet til en regional fordeling af statslige arbejdspladser inden for deoverordnede rammer, aftalen om en ny struktur for statsforvaltningen sætter, borge-rens behov for så vidt muligt at kunne tilbydes møde i et regionalt center, samt hensy-net til fleksibilitet i forhold til ændrede behov.3.1.2. LedelsesstrukturEn enhedsforvaltning vil medføre en énstrenget ledelsesstruktur med én direktør, derhar ansvaret for alle statsforvaltningens centre. Inden for statsforvaltningens bevil-lingsmæssige ramme kan der udpeges en eller flere vicedirektører.Statsforvaltningens direktør vil have ansvaret for tilrettelæggelsen af, hvor opgaver ogmedarbejderressourcer ud fra de under 3.1.1. angivne hensyn skal placeres mesthensigtsmæssigt.Statsforvaltningens direktør vil have ansvaret for den samlede opgaveportefølje og vilkunne udstikke retningslinjer for sagsbehandlingen og praksis inden for rammerne aflovgivningen, herunder eventuelle klageinstansers praksis. Dermed opnås inden forlovgivningens rammer en ensartet opgaveløsning og den samme praksis og sammeoverordnede sagsbehandlingstid, uanset hvor i landet borgeren bor. Dette medføreren bedre retssikkerhed for borgerne, ligesom mulighederne for specialisering skal føretil en højere kvalitet i afgørelserne.Der vil ikke længere være behov for at opretholde fem separate administrative enhe-der. Administrative funktioner som HR, økonomi og ledelsessekretariat kan dermedsamles ét sted, ligesom opgaver vedrørende journalisering og telefonbetjening kan lø-ses i fælles enheder.Statsforvaltningerne har siden 2008 arbejdet med at opgradere it-infrastrukturen ogindføre digitale sagsgange. Ved etableringen af enhedsforvaltningen styrkes det orga-nisatoriske grundlag for yderligere digitalisering af sagsbehandling og borgerkontakt.Den foreslåede ændrede organisering af statsforvaltningen ændrer ikke på økonomi-og indenrigsministerens budgetmæssige og organisatoriske ansvar samt styringsbefø-jelser i øvrigt i forhold til statsforvaltningens virksomhed, jf. afsnit 2.1.Der henvises til lovforslagets § 1 samt bemærkningerne hertil.

3.2. Regelforenklinger på det familieretlige områdeRegelforenklinger vil bidrage til at nedbringe sagsmængden og samtidig smidiggøresagsbehandlingen ved at fjerne unødige krav og sagsskridt. Derigennem vil regelfor-enklinger bidrage til at frigøre et økonomisk potentiale i statsforvaltningerne.Ved dette lovforslag foreslås en række regelforenklinger på det familieretlige område.Med regelforenklingerne skabes øget gennemsigtighed og mindre bureaukrati for bor-gerne. Samtidig forenkles sagsbehandlingen, og der spares dermed ressourcer.3.2.1. Klagefrist i sager om underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag)3.2.1.1. Gældende ret3.2.1.1.1. Forældre har efter § 13, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1044 af 29. oktober 2009, pligt til at forsørge deres børn.Forældre kan selv aftale, hvordan barnet skal forsørges, herunder om den ene foræl-der skal betale et bidrag til barnet.Hvis en forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter an-søgning pålægge forælderen at betale børnebidrag, jf. lov om børns forsørgelse § 13,stk. 2. Forsørgelsespligten ophører, når barnet fylder 18 år, jf. lovens § 14, stk. 2, menhvis barnet er under uddannelse, kan der efter § 14, stk. 3, fastsættes uddannelsesbi-drag indtil barnets fyldte 24. år. De nævnte bidrag fastsættes som udgangspunkt somen løbende ydelse med månedligt forfald.Ud over børnebidrag og uddannelsesbidrag kan der efter lovens §§ 15 og 19 bl.a.fastsættes konfirmationsbidrag, dåbsbidrag og fødselsbidrag. Disse bidrag fastsættessom engangsbeløb.Det fremgår af lovens § 16, at statsforvaltningen til enhver tid kan ændre et bidrag. Ef-ter § 17 kan et bidrag, der er aftalt mellem forældrene, kun ændres, hvis forholdenevæsentligt har forandret sig, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller hvis aftalenstrider mod barnets tarv. Et løbende bidrag vil som udgangspunkt blive ændret medvirkning for fremtiden, dvs. første forfaldsdag efter statsforvaltningens afgørelse.Det fremgår af lovens § 18, stk. 2, at den, der afholder udgifterne ved barnets forsør-gelse, har ret til at kræve bidrag fastsat. Det er dog en betingelse, at den pågældendeenten har eller ved forældremyndighedens ophør havde del i forældremyndigheden el-ler lovligt har barnet i pleje. Hvis det offentlige (normalt kommunen) afholder udgifter-ne til barnets forsørgelse, tilkommer retten det offentlige. Bidrag efter § 19 tilkommermoderen, jf. § 19, stk. 4. Har det offentlige afholdt udgifterne til fødslen mv., tilkommerbidragene dog det offentlige.Statsforvaltningernes afgørelser om børnebidrag kan påklages til social- og integrati-onsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen), jf. lov om børns forsørgelse §21, stk. 1, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 917 af 28. september 2009 om behandling afsager om børnebidrag og ægtefællebidrag. Efter § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgel-se skal en klage over en afgørelse om børnebidrag indgives inden 1 år efter, at klage-ren har fået meddelelse om afgørelsen.

3.2.1.1.2. Efter § 2 i retsvirkningsloven (lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1053 af 12. november 2012) har ægtefæller pligt til at forsørge hin-anden, dvs. indtil separation eller skilsmisse.Hvis en ægtefælle forsømmer sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter an-søgning pålægge ægtefællen at betale bidrag til den anden ægtefælle, jf. lovens § 5,jf. § 8, 1. pkt. Har ægtefællerne ophævet samlivet på grund af uoverensstemmelser,kan statsforvaltningen ligeledes efter ansøgning pålægge en ægtefælle at betale bi-drag til den anden ægtefælle, jf. lovens § 6, jf. § 8, 1. pkt.Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre et ægtefællebidrag, hvis forholdenevæsentligt har ændret sig, jf. lovens § 8, 2. pkt. Et ægtefællebidrag vil som udgangs-punkt blive fastsat som en løbende ydelse med månedligt forfald.Det fremgår af § 52 a, stk. 1, i retsvirkningsloven, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 917 af28. september 2009 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag, atstatsforvaltningens afgørelser om ægtefællebidrag kan påklages til social- og integra-tionsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen). Efter § 52 a, stk. 2, i loven skalen klage indgives inden 1 år efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.3.2.1.1.3. Ved separation og skilsmisse bortfalder ægtefællernes indbyrdes forsørgel-sespligt. Efter § 49 i ægteskabsloven (lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.lovbekendtgørelse nr. 1052 af 12. november 2012) skal der i forbindelse med separa-tion eller skilsmisse tages stilling til, om en ægtefælle efter separationen eller skilsmis-sen skal have pligt til at yde bidrag til den anden ægtefælles underhold. Hvis ægtefæl-lerne ikke kan blive enige om denne bidragspligt, afgøres dette spørgsmål af retten, jf.lovens § 50.Hvis retten pålægger en ægtefælle pligt til at betale bidrag til den anden ægtefælle,kan ægtefællerne enten selv aftale bidragets størrelse, eller den bidragsberettigedekan ansøge statsforvaltningen om fastsættelse af bidragets størrelse, jf. lovens §§ 50og 52.Statsforvaltningen kan ændre et tidligere fastsat bidrag, jf. lovens § 53, stk. 2. Et æg-tefællebidrag vil som udgangspunkt blive fastsat som en løbende ydelse med måned-ligt forfald.Det fremgår af § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 917 af 28.september 2009 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag, atstatsforvaltningens afgørelser om ægtefællebidrag kan påklages til social- og integra-tionsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen). Efter § 58 a, stk. 2, i loven skalen klage indgives inden 1 år efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.3.2.1.1.4. Klagefristen på 1 år i sager om børne- og ægtefællebidrag efter de treovennævnte love blev indført ved lov nr. 349 af 6. maj 2009 om lov om ændring af lovom børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåel-se og opløsning og forældreansvarsloven (Terminaladgang til økonomiske oplysnin-ger, klagefrist m.v.).Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, kan i særlige tilfælde behandle en klage, selvom klagen er indgivet efter udløb af ovennævnte klagefrist på 1 år, jf. § 21, stk. 2, i lovom børns forsørgelse, § 52 a, stk. 2, i retsvirkningsloven og § 58 a, stk. 2, i ægte-skabsloven. Der vil bl.a. være adgang til at behandle en sådan klage, hvis en tidligere

afgørelse er åbenbart urigtig, og dette skyldes, at den anden part har afgivet urigtigeoplysninger eller har undladt at give relevante oplysninger til statsforvaltningen, ogklageren først på et senere tidspunkt får kendskab dertil og straks derefter klager. Derhenvises til Folketingstidende 2008-09, side 3519, 2. spalte, til side 3523, 1. spalte,side 5846, 2. spalte, til side 5847, 1. spalte, og side 6466, tillæg A, side 3236 til side3256 (se især side 3245, 2. spalte, til side 3246, 1. spalte, og side 3248, 1. spalte), til-læg B, side 633 til 635, og tillæg C, side 412-414.3.2.1.2. Forslagets indholdDet er som en del af overvejelserne om regelforenklinger på det familieretlige områdeovervejet at forkorte klagefristen i bidragssager betydeligt. Når statsforvaltningen i dagtræffer afgørelser om børne- og ægtefællebidrag, er der en klagefrist på 1 år. Dennefrist ønskes forkortet. Dette skyldes især hensynet til, at begge parter så vidt muligtskal kunne indrette sig på den trufne afgørelse.Det foreslås derfor, at klagefristen i sager om børne- og ægtefællebidrag nedsættesfra 1 år til 4 uger. En klagefrist af denne længde findes på andre områder bl.a. i § 67 ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelsenr. 930 af 17. september 2012. Det vurderes, at en 4-ugers klagefrist giver sagensparter en rimelig frist til at overveje, om en sag ønskes påklaget, og samtidig vil par-terne efter udløbet af klagefristen i højere grad end i dag kunne indrette sig i tiltro tilden trufne afgørelse. Da der er tale om en partstvist, er der særlig god grund til en kortfrist, idet den ene parts fordel er den anden parts ulempe. Samtidig mindskes parter-nes mulighed for eventuelt at anvende en klage chikanøst over for den anden part.Det forventes, at en kortere klagefrist vil være medvirkende til en øget gennemsigtig-hed for borgerne. Da en bidragssag kan kompliceres alene på grund af den tidsmæs-sige faktor, vil en kortere klagefrist kunne medføre, at behandlingen af sagen forenk-les, fordi den i højere grad vil være baseret på aktuelle oplysninger.Klagemyndighedens mulighed for i særlige tilfælde at behandle en klage, selv om kla-gen er indgivet efter udløb af den foreslåede nye klagefrist, foreslås opretholdt.Der henvises til lovforslagets § 18, nr. 2, og § 19, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.3.2.2. Umiddelbar skilsmisse ved enighed og afkortning af separationstiden3.2.2.1. Gældende ret3.2.2.1.1. Efter § 29 i ægteskabsloven har en ægtefælle, som ikke mener at kunnefortsætte samlivet, ret til separation.Efter lovens § 31 har en ægtefælle efter 1 års separation ret til skilsmisse. Hvis denanden ægtefælle er enig, har ægtefællerne imidlertid ret til skilsmisse efter 6 måne-ders separation.En ægtefælle har efter ægteskabslovens §§ 32-36 i nogle særlige situationer ret tilskilsmisse uden forudgående separation (umiddelbar skilsmisse). Det drejer sig om si-tuationer, hvor ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i desidste 2 år, hvor den anden ægtefælle har begået utroskab, hvor den anden ægtefællehar udøvet vold over for den førstnævnte ægtefælle eller børnene, hvor den andenægtefælle har indgået nyt ægteskab (bigami), eller hvor den anden ægtefælle ulovligt

har ført den førstenævnte ægtefælles barn ud af landet (børnebortførelse). Der findesikke statistiske oplysninger om omfanget af skilsmisser efter disse bestemmelser, mendet antages, at langt størstedelen af de umiddelbare skilsmisser i dag gives på grund-lag af utroskab.Ægteskabsloven giver således ikke ægtefæller en umiddelbar ret til at blive skilt, idetudgangspunktet er, at de forinden skal have været separeret. Dette gælder også, selvom ægtefællerne er enige om at blive skilt.3.2.2.1.2. Separationsinstituttet i Danmark går flere hundrede år tilbage. Forskellenmellem separation og skilsmisse består i forhold til den familieretlige lovgivning i, at enfrasepareret ægtefælle ikke kan indgå nyt ægteskab, mens en fraskilt ægtefælleumiddelbart efter skilsmissen kan gifte sig igen. Til gengæld kan fraseparerede ægte-fæller, som forsones, genoplive det hidtidige ægteskab og dets retsvirkninger blot vedat genoptage samlivet. Fraskilte ægtefæller, der fortryder skilsmissen, må derimod gif-te sig på ny. Formålet med separationsperioden er således at give ægtefællerne be-tænkningstid, før ægteskabet opløses.Der indtræder en række retsvirkninger ved separation eller skilsmisse. For de flesteægtefæller er de vigtigste retsvirkninger af separation eller skilsmisse, at den gensidi-ge forsørgelsespligt ophører (§ 2 i retsvirkningsloven sammenholdt med § 49 i ægte-skabsloven), at ægtefællernes formuefællesskab ophører (§ 51 i lov nr. 594 af 14. juni2011 om ægtefælleskifte m.v.), og at ægtefællernes indbyrdes arveret bortfalder (§ 49i arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007). I relation til disse væsentlige familieretligespørgsmål får ægtefællerne i det indbyrdes forhold den samme retsstilling, uanset omde bliver separeret eller skilt.En anmodning om separation eller skilsmisse indgives til statsforvaltningen. For nær-mere beskrivelse af gældende ret, se afsnit 3.2.3.1.3.2.2.2. Forslagets indhold3.2.2.2.1. Det findes vanskeligt at begrunde, at voksne personer, der kan træffe alletyper af indgribende beslutninger om deres eget liv, ikke selv kan træffe beslutning omstraks at få opløst deres ægteskab ved skilsmisse. Det er således opfattelsen, at tomyndige borgere, der selv har indgået ægteskab, er i stand til at vurdere og i fælles-skab beslutte, om en skilsmisse skal gennemføres uden forudgående separation.Det foreslås derfor, at reglerne i ægteskabsloven ændres sådan, at ægtefæller, der erenige om at opløse deres ægteskab, har ret til skilsmisse uden forudgående separati-on (umiddelbar skilsmisse), og at det således bliver frivilligt for et par, om man ønskeren separation forud for skilsmisse.Forslaget vil medføre en regelforenkling for borgerne, fordi de ved enighed hurtigereog nemmere vil kunne blive skilt. De vil kun skulle indgive en ansøgning om skilsmis-se, i modsætning til i dag, hvor de først skal ansøge om separation og efter en separa-tionsperiode på 6 måneder skal ansøge om skilsmisse.Forslaget vil også medføre en forenkling af sagsbehandlingen for statsforvaltningerne,der kun vil skulle behandle en skilsmissesag én gang, når ægtefællerne er enige her-om.

I tilfælde, hvor kun den ene ægtefælle ønsker ægteskabet opløst ved skilsmisse, in-debærer forslaget ikke ændringer i den gældende retstilstand. I sådanne situationerskal der fortsat søges om separation og derefter skilsmisse, medmindre der foreliggeren af de særlige skilsmissegrunde. For nærmere beskrivelse af gældende ret, se af-snit 3.2.2.1.Forslaget om umiddelbar skilsmisse vil også indebære, at ægtefæller, der separeresog senere bliver enige om skilsmisse, har ret til skilsmisse, også selv om separations-perioden ikke er udløbet.3.2.2.2.2. I forlængelse af forslaget om umiddelbar skilsmisse ved enighed foreslåsdet at afkorte separationsperiodens længde i de tilfælde, hvor der ikke er enighed omseparation. Det vurderes, at formålet med separationsperioden i tilfælde, hvor den eneægtefælle ikke ønsker skilsmisse, vil kunne varetages ved en separationsperiode afkortere varighed. Det foreslås på den baggrund, at separationsperioden for ægtefæl-ler, der er enige herom, nedsættes fra 1 år til 6 måneder, hvorefter en af ægtefællernehar ret til skilsmisse, også selvom den anden ægtefælle ikke er enig.Det skal i denne forbindelse nævnes, at der i perioden 2010 til og med 2013 som etled i satspuljeaftalen tilbydes en ordning med landsdækkende parrådgivning. Ordnin-gen retter sig mod forældre med et eller flere børn under 18 år, som enten ønsker atbevare deres parforhold, eller som har besluttet sig for at afslutte deres forhold på enså skånsom måde som muligt af hensyn til børnene. Det bemærkes, at der med sats-puljeaftalen for 2013-2016 er afsat 2,5 millioner kr. årligt sådan, at den eksisterendeordning forlænges til og med 2015.Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.3.2.3. Vilkårsforhandling3.2.3.1. Gældende retEfter ægteskabslovens § 37 indgives anmodning om separation eller skilsmisse tilstatsforvaltningen, der giver separation eller skilsmisse ved bevilling. Det er efter æg-teskabslovens § 42 en betingelse for dette, at ægtefællerne er enige herom samt eni-ge om vilkårene for separation eller skilsmisse. Vilkårene for en separation og skils-misse vedrører i dag alene spørgsmålet om, hvorvidt der efter separationen ellerskilsmissen skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold(ægteskabslovens § 49) og om fortsættelsen af et eventuelt fælles lejemål eller enfælles brugsret til andelsbolig (ægteskabslovens § 55). Der skal ikke ved separationeller skilsmisse tages stilling til spørgsmål vedrørende børnene, eksempelvis om for-ældremyndighed eller børnebidrag. Sådanne spørgsmål behandles dog ofte paralleltmed en sag om separation eller skilsmisse.Efter ægteskabslovens § 39, stk. 1, indkalder statsforvaltningen ægtefællerne til vil-kårsforhandling, når der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse, med-mindre ægtefællerne er enige om separationen eller skilsmissen og om vilkårene her-for, og ægtefællerne har fravalgt vilkårsforhandling, eller medmindre der ønskesskilsmisse efter forudgående separation, og vilkårene for denne også gælder for tidenefter skilsmissen.Vilkårsforhandling er et møde hos statsforvaltningen med begge ægtefæller. På mø-det skal statsforvaltningen forsøge at opnå forligsmæssige løsninger, bl.a. gennem

vejledning eller mægling. Formålet med vilkårsforhandlingen er således at kontrollere,om de materielle betingelser for separation eller skilsmisse er opfyldt, og at afklare,om der er eller kan blive enighed om vilkårene for separationen eller skilsmissen. Æg-tefællerne skal endvidere informeres og vejledes om rækkevidden af vilkårene, ommuligheden for mægling og om andre spørgsmål af betydning for separationen ellerskilsmissen, herunder bl.a. om formuefællesskabets ophør og bortfald af arveret.Efter ægteskabslovens § 43 indbringer statsforvaltningen i nogle situationer en sagom separation og skilsmisse for retten, der giver separation eller skilsmisse ved dom.Dette er navnlig tilfældet, når statsforvaltningen finder, at mulighederne for at få sagenafsluttet i enighed er udtømt, enten fordi der ikke kan opnås den fornødne enighed, el-ler fordi en af ægtefællerne udebliver fra vilkårsforhandling. Ligeledes kan en af ægte-fællerne anmode om, at sagen indbringes for retten, når de har modtaget vejledningunder vilkårsforhandling, uden at den fornødne enighed er opnået eller ved den andenægtefælles udeblivelse.Endelig kan statsforvaltningen efter ægteskabslovens § 43, stk. 3, i særlige tilfældeindbringe en sag om separation eller skilsmisse for retten, selvom betingelserne her-for, jf. § 43, stk. 1 eller 2, ikke er opfyldt. Bestemmelsen blev indsat i ægteskabslovenved lov nr. 525 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forældremyndighed og samvær,lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Udmøntning afkommunalreformen på det familieretlige område). Det fremgår af bemærkninger til lo-ven, at denne bestemmelse giver statsforvaltningen mulighed for at indbringe sagerom separation eller skilsmisse for retten, selvom der ikke er afholdt vilkårsforhandling.I praksis anvendes bestemmelsen f.eks., hvis en ægtefælle bor i udlandet, og hverkenkan eller vil afholde udgifterne ved at rejse til Danmark og deltage i vilkårsforhandling,en ægtefælle har behov for en dom om separation eller skilsmisse, der kan anerken-des i et land, hvor det kan være vanskeligt at få anerkendt en administrativ separati-ons- eller skilsmissebevilling, eller der for nylig i forbindelse med en tidligere anmod-ning om separation eller skilsmisse har været forgæves forligsbestræbelser. Der hen-vises til Folketingstidende 2004-05 (2. samling), spalte 1960, tillæg A.Efter ægteskabslovens § 58 a, stk. 3, kan social- og integrationsministeren fastsætteregler om statsforvaltningens behandling af separations- og skilsmissesager, herunderbestemme at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold her ilandet. Denne del af bemyndigelsen ikke er udnyttet.Når statsforvaltningen modtager en anmodning om separation eller skilsmisse, er ud-gangspunktet således, at statsforvaltningen skal indkalde begge ægtefæller til vilkårs-forhandling, men at ægtefællerne i ansøgningen om separation eller skilsmisse kanfravælge at deltage i vilkårsforhandling, når de er enige om separationen eller skils-missen og vilkårene herfor. Finder statsforvaltningen, at der foreligger særlige om-stændigheder, indkaldes ægtefællerne dog alligevel til vilkårsforhandling, jf. ægte-skabslovens § 39, stk. 2. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor det er tvivlsomt, om denene ægtefælle kan overskue rækkevidden af det aftalte om vilkårene for separationeneller skilsmissen.Baggrunden for afholdelse af vilkårsforhandling er, at statsforvaltningen skal forsøgeat opnå forligsmæssige løsninger, bl.a. gennem vejledning eller mægling. Selv for æg-tefæller, der som udgangspunkt er meget uenige, vil forlig eller en mere positiv hold-ning til at tage imod mæglingstilbud formentlig kunne nås ved information og vejled-ning. Ægtefællerne skal derfor som udgangspunkt møde i statsforvaltningen, selv om

de på forhånd mener at være uløseligt uenige, hvorved de kan vejledes om retsgrund-laget og om konfliktløsningsmulighederne.Formålet med vilkårsforhandlingen er således både at kontrollere, om de materiellebetingelser for separationen eller skilsmissen er opfyldt, og at afklare, om der er ellerkan opnås enighed om vilkårene for separation eller skilsmissen. Ægtefællerne skalendvidere informeres og vejledes om rækkevidden af vilkårene, om muligheden formægling, samt om andre spørgsmål af betydning for separation eller skilsmisse. Derhenvises til bemærkningerne til lov nr. 525 af 24. juni 2005 om ændring af lov om for-ældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskelligeandre love (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område) og Folke-tingstidende, jf. ovenfor.I størstedelen af sagerne om separation eller skilsmisse er ægtefællerne enige om atblive separeret eller skilt og om vilkårene herfor. Erfaringer fra statsforvaltningernepeger dog på, at der, uanset ægtefællernes enighed om vilkårene herfor, forekommeren del tilfælde, hvor ægtefællerne ikke aktivt har fravalgt vilkårsforhandling ved indgi-velse af ansøgningen, selvom en efterfølgende kontakt til dem viser, at de reelt ikkeønsker vilkårsforhandling.Forklaringen herpå kan være, at ægtefællerne enten glemmer at fravælge vilkårsfor-handlingen, eller at de antager, at en vilkårsforhandling er en almindelig del af en sagom separation eller skilsmisse.3.2.3.2. Forslagets indhold3.2.3.2.1. Som det fremgår oven for i afsnit 3.2.3.1., viser erfaringer fra statsforvaltnin-gerne, at ægtefæller i en del sager ikke aktivt fravælger vilkårsforhandling – uanset atde er enige om at blive separeret eller skilt og enige om vilkårene herfor.Det vurderes på den baggrund, at det i de sager, hvor ægtefællerne er enige om se-paration eller skilsmisse og vilkårene herfor, kan føre til øget gennemsigtighed ogmindre bureaukrati, hvis ægtefæller skal vælge vilkårsforhandling til frem for som i dagat skulle vælge vilkårsforhandling fra. Hermed kan sagsbehandlingen endvidere for-enkles.Det foreslås derfor, at statsforvaltningen kun skal indkalde til vilkårsforhandling, nårægtefællerne er uenige om separation eller skilsmisse eller om vilkårene herfor, ellernår en af ægtefællerne eller begge aktivt tilvælger vilkårsforhandling.Det vil med forslaget således fortsat være muligt for enige ægtefæller at komme til envilkårsforhandling i statsforvaltningen, hvis de aktivt vælger denne mulighed til. Derhenvises til afsnit 3.2.3.1., hvoraf baggrunden og formålet med vilkårsforhandlingfremgår.3.2.3.2.2. Det foreslås endvidere, at den gældende bestemmelse i ægteskabslovens §39, stk. 2, om, at statsforvaltningen kan indkalde til vilkårsforhandling, hvis statsfor-valtningen finder, at særlige omstændigheder taler for det, opretholdes. Herudover fo-reslås det, at statsforvaltningen i særlige tilfælde kan undlade at indkalde til vilkårsfor-handling. Dette skyldes, at der kan forekomme situationer, hvor det vil være formåls-løst at afholde vilkårsforhandling. Denne undtagelsesmulighed vil finde anvendelse ide samme situationer, hvor statsforvaltningen efter § 43, stk. 3, kan indbringe en sagom separation eller skilsmisse for retten, jf. beskrivelsen i afsnit 3.2.3.1.

Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.3.3. Varetagelse af stiftsøvrighedens opgaver3.3.1. Gældende ret3.3.1.1. Verdslige embedsmænd har siden reformationen deltaget i den kirkelige ad-ministration. Stiftsøvrigheden har siden 1793 bestået af biskoppen og stiftsamtman-den. Opgaven som stiftsamtmand blev indtil 1. januar 2007 varetaget af statsamtman-den og varetages nu af direktøren for statsforvaltningen.Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Inden for hvert stift er biskoppen denøverste myndighed i gejstlige anliggender. Biskoppen er blandt andet ansvarlig forfordelingen af præstestillinger i stiftet og fører tilsyn med præsterne.Stiftsøvrighedens sammensætning er reguleret af § 9 a i lov om folkekirkens økonomi,jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2012. Heraf fremgår det, at stiftsøvrigheden be-står af stiftets biskop og stiftamtmanden. Den enkelte statsforvaltningsdirektør er i dagstiftamtmand i to stifter.Stiftsøvrigheden er således sammensat sådan, at både staten og folkekirken er re-præsenteret som ligeværdige parter.Den nuværende sammensætning af stiftsøvrigheden sikrer, at biskoppen har en spar-ringspartner med økonomiske, juridiske og administrative kompetencer på højeste ni-veau, og at der tages de nødvendige hensyn til både statens og folkekirkens interes-ser.Denne balance mellem stat og kirke er et afgørende underliggende fundament i for-hold til stiftsøvrighedens opgavevaretagelse på en række områder.Stiftsøvrighedens opgaver blev ved kommunalreformen i 2007 kraftigt indsnævret ogomfatter i dag juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg, godkendelse af me-nighedsrådets beslutninger om kirken og kirkegården (bygningsarbejder mv.), admini-stration af fællesfonden, overordnet ledelse af stiftsadministrationen og deltagelse ilandemodet.3.3.1.2. Detjuridiske tilsyn med menighedsråd og provstiudvalgindebærer, at stiftsøv-righeden deltager i legalitetstilsynet med menighedsrådenes og provstiudvalgenesøkonomiske forvaltning, jf. § 45 i lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 146af 24. februar 2012, og § 17 b, stk. 8, i lov om folkekirkens økonomi. Biskoppen har iforbindelse med sin tilsynsfunktion ingen selvstændige sanktionsmidler over for me-nighedsrådene eller provstiudvalgene. Det har stiftsøvrigheden derimod, så konstate-rer biskoppen, at menighedsrådet eller provstiudvalget begår ulovligheder, må denneindberette forholdet til stiftsøvrigheden.Stiftsøvrigheden har som led i tilsynet mulighed for at sætte en ulovlig beslutning ud afkraft, hvis den endnu ikke er udført, ligesom stiftsøvrigheden midlertidigt kan suspen-dere en beslutning, der ikke er udført, mens sagen behandles Hvis et menighedsrådeller et provstiudvalg undlader at udføre en foranstaltning, som det efter lovgivningenhar pligt til at udføre, kan stiftsøvrigheden pålægge de medlemmer af henholdsvismenighedsrådet og provstiudvalget, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.

Stiftsøvrigheden kan endvidere anlægge en erstatningssag mod et menighedsråds-medlem, som er ansvarlig for, at kirkekassen er påført et tab, ligesom stiftsøvrighedenkan frafalde sagsanlægget mod medlemmets betaling af en bod. Tilsvarende gælder iforhold til tab som provstiudvalgsmedlemmer påfører kirkekassen eller provstiudvalgs-kassen.Der henvises til § 46 i lov om menighedsråd og § 17 b, stk. 8, i lov om folkekirkensøkonomi.3.3.1.3. I relation tilgodkendelse af menighedsrådets beslutninger om kirken og kirke-gården (bygningsarbejder mv.)har stiftsøvrigheden blandt andet til opgave at godken-de menighedsrådenes ønsker om udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygningeri henhold til § 2, stk. 3, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009. I denne forbindelse skal stiftsøvrigheden sikre,at alle de nødvendige sagkyndige bliver hørt, inden et ønsket arbejde på en kirkebyg-ning bliver gennemført. Kirkebygninger er ikke omfattet af bygningsfredningsloven,men beskyttet af den kirkelige lovgivning i medfør af lov om folkekirkens kirkebygnin-ger og kirkegårde. Godkendelseskompetencen er således sammen med det årlige synog provstesynet en væsentlig sikring af, at der ikke uden grund foretages ændringer ikirkebygningerne..Vedrørendeadministrationen af fællesfondenbemærkes, at fællesfonden som ud-gangspunkt bestyres af stiftsøvrighederne samt af det administrative fællesskab, jf. §10 i lov om folkekirkens økonomi. Inden for den fastsatte samlede udgiftsramme be-styres udgifterne til præster og provster af stiftsøvrigheden. Driftsbevillingen til stifts-administrationen bestyres ligeledes af stiftsøvrigheden. Kapitalforvaltningen, som tidli-gere har været varetaget af stiftsøvrigheden, er nu overgået til stiftsrådene.3.3.1.4. Reglerne om budget og regnskab findes i bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni2011 om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden.Det fremgår af § 17, stk. 3, i lov om folkekirkens økonomi, at blandt andet stiftsøvrig-hederne meddeler ministeren for ligestilling og kirke de oplysninger og tilvejebringerdet regnskabsmæssige materiale, som ministeren for ligestilling og kirke finder nød-vendigt for at aflægge fællesfondens regnskab.Det fremgår endvidere af lov om folkekirkens økonomi § 19, stk. 1, at landskirkeskat-ten udbetales til det administrative fællesskab, jf. lovens § 10, og herfra udbetales tilblandt andet stiftsøvrighederne.3.3.1.5. Stiftsadministrationen er fællesbetegnelsen for de administrative funktioner,der skal varetages for stiftsøvrigheden - biskoppen og stiftamtmanden i forening - ogfor biskoppen. Denoverordnede ledelse af disse funktionervaretages af henholdsvisstiftsøvrigheden og biskoppen.Det fremgår af § 17 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v., jf. lovbekendtgø-relse nr. 472 af 13. maj 2011, at ministeren for ligestilling og kirke træffer bestemmel-se om oprettelse og nedlæggelse af stillinger ved stiftsadministrationerne og foretageransættelse og afskedigelse fra disse stillinger. Ministeren for ligestilling og kirke kanhelt eller delvis henlægge kompetencen hertil til vedkommende stiftsøvrighed.

Ministeren har delegeret kompetencen til stiftsøvrigheden Der er derfor stiftsøvrighe-den, som ansætter og afskediger personalet ved stiftsadministrationen – bortset frastiftskontorchefen.Den daglige ledelse af stiftsadministrationen varetages af stiftskontorchefen, der for-deler arbejdet mellem de ansatte.Stiftsamtmanden deltager ilandemodet,som er et stiftsmøde ledet af biskop og stifts-amtmand, hvori stiftets provster deltager. På landemodet indsættes stiftets nye prov-ster, og stiftets økonomiske og andre anliggender forhandles.3.3.2. Forslagets indholdStiftsøvrigheden foreslås sammensat af den stedlige biskop og direktøren for statsfor-valtningen (stiftamtmanden), jf. lovforslagets § 14, nr. 1. På baggrund af omorganise-ringen af statsforvaltningerne foreslås samtidig en forenkling af stiftsøvrighedens op-gaver, således at visse opgaver fremover varetages af biskoppen alene.Det foreslås, at direktøren kan delegere sin kompetence til en eller flere af sine med-arbejdere på kontorchefsniveau eller derover. Delegationen sker på direktørens an-svar og på en sådan måde, at biskoppen har en ligeværdig sparringspartner i stiftsøv-righedssagerne. Der vil trods delegationen kunne være sager af en særlig vigtigog/eller principiel karakter (f.eks. personsager), hvor det kan være nødvendigt, at dia-logen foregår mellem stiftamtmanden (direktøren for statsforvaltningen) og biskoppen.Med lovforslagets § 14, nr. 2 – 4, § 15, nr. 1, samt § 16, nr. 1, foretages en regelfor-enkling sådan, at stiftsøvrigheden fremover skal varetage færre opgaver. Ændringerneindebærer, at opgaverne fremover varetages af biskoppen.Med lovforslagets § 14, nr. 2 – 4 flyttes opgaverne vedrørende administrationen affællesfonden således fra stiftsøvrigheden til biskoppen.Endvidere flyttes kompetencen til at udpege bygningskonsulenter vedrørende præste-gårde og præstegårdskonsulenter fra stiftsøvrigheden til biskoppen.Med lovforslagets § 15, nr. 1, flyttes opgaverne vedrørende den overordnede ledelseaf stiftsadministrationen fra stiftsøvrigheden til biskoppen.I lovforslagets § 16, nr. 1, ændres lov om begravelse og ligbrænding således, at sagerom, at der kan forholdes med asken på anden sømmelig måde, fremover afgøres afbiskoppen. Bestemmelsen vedrører i praksis urnenedsættelse på privat grund samtdeling af asken. Der er alene tale om en ændring af kompetencen, idet det forudsæt-tes at den hidtidige restriktive praksis hos stiftsøvrighederne fastholdes af biskoppen.Lovforslagets § 16, nr. 2, er en konsekvensændring af ændringen i § 16, nr. 1, såledesat biskoppens afgørelse kan indbringes for ministeren for ligestilling og kirke.3.4. Omkostningsdækkende egenbetaling i visse familieretlige sagerIndførelse eller regulering af gebyrer for visse af statsforvaltningernes ydelser har tilformål at bidrage til løsningen af statsforvaltningernes økonomiske udfordringer. Delstilvejebringer gebyrerne et provenu, dels har gebyrer på nogle sagsområder en ad-færdsregulerende effekt, således at statsforvaltningernes sagsmængde nedbringes.

Blandt andet forventes borgerne i nogle sagstyper kun at indgive ansøgninger over envis bagatelgrænse. Ligeledes forventes antallet af sager, der har et chikanøst formål,at blive reduceret, og gebyret ventes også at medføre, at parterne i højere grad vil for-søge at opnå enighed om tvisterne uden om klagesystemet. Dette vil være gavnligt pådet familieretlige område, hvor tvisterne ofte omfatter tidligere partnere med fællesbørn.Alle foreslåede gebyrer vil blive fastsat, så de ikke overstiger omkostningerne vedsagsbehandlingen. Der er således ikke tale om fiskale gebyrer. Størrelsen på geby-rerne vil blive nedjusteret, såfremt der sker en væsentlig produktivitetsstigning, dernedbringer omkostningerne. Tilsvarende vil gebyrstørrelsen på længere sigt kunne re-guleres i opadgående retning, såfremt udviklingen i omkostningsniveauet tilsiger dette.Der henvises i øvrigt herom til afsnit 4.3.4.1. Omkostningsdækkende egenbetaling i sager om ændring af bidrag efterlov om børns forsørgelse3.4.1.1. Gældende retForældre har efter lov om børns forsørgelse pligt til at forsørge deres børn. Hvis enforælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter ansøgning på-lægge forælderen at betale et børnebidrag. Forældre kan selv aftale, hvordan barnetskal forsørges, herunder om den ene forælder skal betale et bidrag til barnet eller ej.Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre et bidrag. Dette omfatter både bidrag,som statsforvaltningen har fastsat ved en tidligere afgørelse, og bidrag, som forældre-ne selv har aftalt. For nærmere beskrivelse af gældende ret, se afsnit 3.2.1.1.I dag er der ikke gebyrer på sager om bidrag efter lov om børns forsørgelse.3.4.1.2. Forslagets indhold3.4.1.2.1. Med henblik på at etablere en sammenhængende løsning i forhold til de fo-reslåede regelforenklinger er det overvejet at indføre et adfærdsregulerende gebyr påansøgninger om ændring af børnebidrag.Der ses i dag tilfælde, hvor en forælder gentagne gange – i nogle situationer også fle-re gange om året – ansøger statsforvaltningen om ændring af et børnebidrag, hvilketkan være til gene for den anden forælder og ofte også for barnet. Der ses også tilfæl-de, hvor bidragsbetalerens indkomst varierer en del i løbet af året, hvilket medfører, atbidragsbetaleren og bidragsmodtageren flere gange årligt ansøger statsforvaltningenom nedsættelse henholdsvis forhøjelse af bidraget. Ovennævnte typer af sager med-fører udover ulemper for modparten også et øget ressourceforbrug hos statsforvalt-ningen.Det er ønsket, at så mange forældre som muligt selv aftaler, hvordan barnets forsør-gelse skal tilrettelægges, herunder også i forhold til om der skal betales et børnebi-drag. Det er vigtigt at fremme løsninger, hvor forældre ved senere ændringer af for-holdene, f.eks. hvis bidragsbetaleren bliver arbejdsløs, selv aftaler, i hvilket omfangdenne ændring skal have betydning for barnets forsørgelse, herunder også i forhold tilbetalingen af et eventuelt børnebidrag.

Det er derfor overvejet at indføre et gebyr for ansøgninger om ændring af børnebi-drag. Det forventes, at et gebyr vil have en vis adfærdsregulerende effekt, idet foræl-drene på denne måde får incitament til selv at nå til enighed om bidraget. Det forven-tes også, at et gebyr for ansøgninger om ændring af fastsatte bidrag vil begrænse an-tallet af situationer, hvor en forælder bruger bidragssystemet til chikanøse formål overfor den anden forælder. Omkostningerne ved statsforvaltningens behandling af an-søgninger om ændring af et løbende bidrag (børne- og uddannelsesbidrag) udgør idag ca. 1.500 kr.Det foreslås derfor, at der indføres et gebyr for statsforvaltningens behandling af an-søgninger om ændring af et løbende bidrag (børne- og uddannelsesbidrag) til et ellerflere børn efter lov om børns forsørgelse. Der er herved samtidig taget hensyn til, atparternes første sag om et børnebidrag hos statsforvaltningen skal være gebyrfri. Derskal således ikke betales gebyr for den første ansøgning til statsforvaltningen om etbørnebidrag, men derimod skal der betales gebyr ved alle efterfølgende ansøgninger iforhold til dette bidrag.Forslaget indeholder ikke regler om, hvem der skal betale gebyret, men det forudsæt-tes, at det er ansøgeren, der skal betale gebyret. Hvis gebyret ikke betales samtidigmed indgivelsen af ansøgningen, kan statsforvaltningen afvise ansøgningen.Det foreslås også, at social- og integrationsministeren får hjemmel til at fastsætte ogregulere størrelsen af gebyret. Størrelsen af dette gebyr skal fastsættes således, atdet højst svarer til statsforvaltningens omkostninger ved behandlingen af en ansøg-ning om ændring af et bidrag efter lov om børns forsørgelse. Der henvises til afsnit3.4. og afsnit 4.Gebyret kan reguleres én gang årligt den 1. januar.Er der f.eks. i sin tid af statsforvaltningen fastsat et bidrag, der efterfølgende er bort-faldet ved en afgørelse eller en aftale, f.eks. på grund af barnets egen indtægt, vil enny ansøgning om, at bidraget igen fastsættes, udløse et gebyr. Det afgørende i forholdtil gebyret i den nævnte og lignende situationer er, om statsforvaltningen tidligere harbehandlet en sag om bidraget, og er dette tilfældet, skal der betales et gebyr for alleefterfølgende ansøgninger om bidrag i forhold til denne forsørgelsessituation.Derimod vil der ikke skulle betales et gebyr, hvis et tidligere fastsat bidrag er bortfal-det, fordi forældrene har genoptaget samlivet, og statsforvaltningen herefter modtageren ny ansøgning om fastsættelse af bidrag på grund af en ny samlivsophævelse mel-lem forældrene. I en sådan situation er virkningen af det første bidrag i forhold tilspørgsmålet om gebyr bortfaldet som følge af genoptagelse af samlivet. Der er såle-des opstået en ny forsørgelsessituation som følge af den nye samlivsophævelse.Er en tidligere ansøgning om fastsættelse af bidrag afslået, og søger den samme partpå ny om fastsættelse heraf, betales et gebyr.3.4.1.2.2. Forslaget om betaling af gebyr for ændringer af bidrag kan i nogle situatio-ner få en uhensigtsmæssig virkning. Der foreslås derfor, at der i følgende to situatio-ner ikke skal betales gebyr for en ansøgning om ændring af et bidrag:1) Hvis barnet flytter fra den ene forælder til den anden, opstår der en ny forsørgel-sessituation. Den hidtidige bidragsbetaler vil i forbindelse med flytningen kunne ansø-ge om, at den hidtidige bidragsmodtager nu pålægges at betale bidrag til barnet. Herer der tale om en ny ansøgning om bidrag, som statsforvaltningen ikke har behandletfør, hvorfor der ikke skal betales et gebyr. Den bidragsberettigedes ansøgning om

fastsættelse af bidrag må normalt også anses som en ansøgning om, at det hidtidigebidrag skal bortfalde. Ansøgningen om bortfald må anses som accessorisk i forhold tilansøgningen om fastsættelse af bidrag, hvorfor det foreslås, at der ikke skal betalesgebyr for ansøgninger om bortfald af bidrag på grund af barnets flytning mellem foræl-drene.2) Det forekommer ofte, at forældre enten direkte eller stiltiende aftaler et bidrag (her-under også senere ændringer af bidraget) uden statsforvaltningens medvirken. I ensådan situation har statsforvaltningen ikke tidligere behandlet en sag om det aftaltebidrag. Det foreslås derfor, at der ikke skal betales gebyr i en situation, hvor en foræl-der søger om ændring (forhøjelse, nedsættelse eller bortfald) af et aftalt bidrag, og deter første gang, at statsforvaltningen skal tage stilling til bidraget.Der skal dog heller ikke betales gebyr for en ansøgning om fastsættelse eller ændringaf børnebidrag, i det omfang dette følger af Danmarks internationale forpligtelser. Detdrejer sig på nuværende tidspunkt om ansøgninger, der er omfattet af Rådets forord-ning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-gørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligtforordningen),der bl.a. indeholder regler om fri proces. Forordningen er omfattet af Danmarks rets-forbehold. Forordningen gælder derfor ikke for Danmark, men en række af bestem-melserne i forordningen gælder her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar2009 om gennemførelse af underholdspligtforordningen. Bekendtgørelsen er udstedtmed hjemmel i lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.Det drejer sig bl.a. om forordningens kapitel V om adgang til domstolsprøvelse, derindeholder regler om fri proces mv. Efter artikel 46, stk. 1, jf. artikel 56, yder den an-modede medlemsstat fri proces, herunder gebyrfritagelse, i forbindelse med alle an-søgninger vedrørende forældres underholdspligt over for en person under 21 år, her-under ansøgninger om fastsættelse eller ændring af børne- eller uddannelsesbidrag,der fremsættes af en bidragsberettiget, der bor et en anden EU-medlemsstat. Detteforudsætter dog, at ansøgningen fremsendes til statsforvaltningen gennem den cen-tralmyndighed, som den pågældende medlemsstat har udpeget efter forordningen.Når forældre har flere børn, vil en ansøgning om ændring af bidrag ofte omfatte allebørnene. Den foreslåede regel om betaling af gebyr vil i en situation, hvor der søgesom ændring af bidrag til flere børn, medføre, at der skal betales flere gebyrer, da derer tale om ændring af flere bidrag. En sådan retstilstand forekommer urimelig byrde-fuld for ansøgeren.Det foreslås derfor, at der kun betales ét gebyr, hvis en part søger om ændring af bi-drag til flere børn i en sag mellem de samme parter. Har en bidragsbetaler (f.eks. enfar) derimod f.eks. to børn med to forskellige bidragsmodtagere (mødre), og søger bi-dragsbetaleren om nedsættelse af bidragene til begge børn, skal der betales to geby-rer. Forskellen mellem denne og førstnævnte situation, hvor der søges om ændring afbidrag til to børn i en sag mellem samme parter, er, at der i den sidstnævnte situation irealiteten er tale om to ansøgninger med forskellige parter, som statsforvaltningenskal behandle hver for sig, mens der i den førstnævnte situation er tale om én samletansøgning med de samme parter, hvor ansøgningen behandles samlet i én sag.3.4.1.2.3. Endelig foreslås det, at social- og integrationsministeren får bemyndigelse tilat fastsætte regler om betalingen af gebyr. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler omtidspunktet for betalingen, og hvordan dette skal ske.

Statsforvaltningens afgørelser om gebyr vil kunne påklages til social- og integrations-ministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) efter lov om børns forsørgelse § 21,stk. 1, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 917 af 28. september 2009 om behandling af sagerom børnebidrag og ægtefællebidrag.Der henvises til lovforslagets § 18, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.3.4.2. Omkostningsdækkende egenbetaling i sager om separation eller skils-misse og ved vilkårsforhandling3.4.2.1. Gældende retDet fremgår af ægteskabslovens § 38, stk. 1, at der ved indgivelse af anmodning omskilsmisse betales et gebyr på 500 kr.Ægteskabsloven indeholder ikke regler om, hvem af ægtefællerne der skal betale ge-byret. Hvis gebyret ikke betales samtidig med indgivelsen af anmodningen, kan stats-forvaltningen afvise anmodningen. I praksis vil statsforvaltningen normalt rette hen-vendelse om betaling af gebyret til den ægtefælle, der søger om skilsmisse. Hvis an-modningen kommer fra begge ægtefæller, vil statsforvaltningen normalt rette henven-delse til dem begge.Efter § 38, stk. 2, skal der ikke ske fornyet betaling, hvis der inden for de seneste 3måneder er indgivet anmodning om skilsmisse og betalt herfor.Gebyr for behandling af anmodninger om skilsmisse blev oprindeligt indført ved lov nr.845 af 20. december 1989 om ændring af ægteskabsloven og lov om personnavne(Brugerbetaling for visse familieretlige afgørelser). Loven indeholdt en bemyndigelsetil justitsministeren til at fastsætte regler om gebyrer på det familieretlige område. Påden baggrund blev der i bekendtgørelse nr. 714 af 23. oktober 1990 om brugerbeta-ling inden for det familieretlige område bl.a. fastsat gebyr på 500 kr. for anmodning omskilsmisse.Ved lov nr. 386 af 20. maj 1992 om ændring af visse love inden for Justitsministerietsområde (Betalingsbestemmelser) blev bemyndigelsesbestemmelsen – og dermed ge-byrbekendtgørelsen – ophævet, og det nugældende gebyr for anmodning om skils-misse blev indsat i ægteskabsloven.Følgende fremgår af bemærkningerne til lov nr. 386 af 20. maj 1992:”Af hensyn til detstatslige budget og de udgifter, der i bredere forstand er forbundet med tilsyn og kon-trol på de forskellige områder, bygger lovforslaget på, at de hidtil gældende takster op-retholdes. Det må således bemærkes, at indtægtsprovenuet, som det også fremgår afRigsrevisionens beretningsudkast, på en række områder ikke vil afspejle de udgifter,der er forbundet med at administrere området i mere snæver forstand.”(Folketingsti-dende 1991-1992, spalte 6611).Størrelsen af gebyret er ikke ændret siden 1990.Der skal ikke betales andre gebyrer for statsforvaltningernes behandling af anmodningom separation eller skilsmisse.Statsforvaltningens afgørelser om gebyr ved skilsmisse kan påklages til social- og in-tegrationsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) efter ægteskabslovens §

58 a, stk. 1, jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 1258 af 7. december 2006 om opløsning afægteskab.3.4.2.2. Forslagets indhold3.4.2.2.1. Som nævnt i afsnit 3.4.2.1. er størrelsen af gebyret for indgivelse af en an-modning om skilsmisse ikke reguleret siden 1990. Udgifterne til behandlingen af enanmodning om skilsmisse er siden da øget væsentligt og udgør i dag ca. 900 kr.Det foreslås derfor, at social- og integrationsministeren får hjemmel til at fastsætte ogregulere størrelsen af det gebyr, der skal betales ved indgivelse af en anmodning omskilsmisse. Størrelsen af dette gebyr skal fastsættes således, at det højst svarer tilstatsforvaltningens omkostninger ved behandlingen af en anmodning om skilsmisse.Gebyret kan reguleres én gang årligt den 1. januar.3.4.2.2.2. Efter de gældende regler betales der i dag ikke gebyr for statsforvaltningensbehandling af en anmodning om separation eller for statsforvaltningens afholdelse afvilkårsforhandling, selv om der er omkostninger forbundet hermed. Omkostningerneved behandlingen af en anmodning om separation er de samme som ved behandlin-gen af en anmodning om skilsmisse, jf. ovenfor. Omkostningerne ved afholdelse afvilkårsforhandling udgør i dag ca. 1.000 kr.Det foreslås derfor, at der indføres gebyr for behandlingen af anmodninger om sepa-ration og for afholdelse af vilkårsforhandling. Det foreslås også, at social- og integrati-onsministeren ligeledes får hjemmel til at fastsætte og regulere størrelsen af disse ge-byrer. Størrelsen af gebyrerne fastsættes og reguleres på samme måde som gebyretfor indgivelse af en anmodning om skilsmisse.I den forbindelse foreslås det, at størrelsen af gebyret for behandlingen af anmodnin-ger om separation og anmodninger om skilsmisse er ens. Omkostninger ved behand-lingen af disse sager skal således opgøres samlet.På samme måde som ved en anmodning om skilsmisse skal gebyret for en anmod-ning om separation betales ved indgivelsen af anmodningen. Hvis gebyret ikke beta-les samtidig med indgivelsen af anmodningen, kan statsforvaltningen afvise anmod-ningen. I praksis vil statsforvaltningen normalt rette henvendelse om betaling af geby-ret til den ægtefælle, der søger om separation. Hvis anmodningen kommer fra beggeægtefæller, vil statsforvaltningen normalt rette henvendelse til dem begge.Ved tilvalg af vilkårsforhandling skal gebyret betales ved anmodningen om, at der af-holdes vilkårsforhandling. Statsforvaltningen indkalder ikke ægtefællerne til vilkårsfor-handling, før gebyret er betalt. I praksis vil statsforvaltningen normalt rette henvendel-se om betaling af gebyret til den ægtefælle, der anmoder om foretagelse af vilkårsfor-handling. Hvis anmodningen kommer fra begge ægtefæller, vil statsforvaltningen nor-malt rette henvendelse til dem begge.Som nævnt i afsnit 3.2.3. skal der i uenighedssager normalt afholdes vilkårsforhand-ling, og efter de foreslåede regler skal der betales et gebyr herfor. Betales gebyret ik-ke, indkalder statsforvaltningen ikke ægtefællerne til vilkårsforhandling, I så fald kanstatsforvaltningen afvise anmodningen om separation eller skilsmisse. I praksis vilstatsforvaltningen normalt rette henvendelse om betaling af gebyret til den ægtefælle,der indgav anmodningen om separation eller skilsmisse, men efter en konkret vurde-ring kan det være relevant også at rette henvendelse til den anden ægtefælle. Hvis

anmodningen er indgivet af begge ægtefæller, vil statsforvaltningen normalt rette hen-vendelse til dem begge.Forslaget om indførelse af gebyr på anmodning om separation skal ses i sammen-hæng med forslaget om adgang til umiddelbar skilsmisse, der forventes at medføre etfald i antallet af anmodninger om separation.Særligt i forhold til indførelse af gebyr for afholdelse af vilkårsforhandling henvises dertil afsnit 3.2.3.1. om baggrunden for og formålet med afholdelse af vilkårsforhandling.Som det fremgår heraf, er formålet med vilkårsforhandlingen at afklare, om der kanopnås enighed om vilkårene for separationen eller skilsmissen. Hvis det er muligt atopnå en forligsmæssig løsning i statsforvaltningen, hvorunder ægtefællerne eventueltsamtidig får afklaret andre relaterede spørgsmål, eksempelvis i forhold til deres fællesbørn, kan sagen afsluttes administrativt. Opnås en forligsmæssig løsning ikke, skalsagen afsluttes og i stedet indbringes for domstolene. Hvis statsforvaltningen efter denforeslåede bestemmelse i § 38, stk. 2, beslutter, at der ikke skal afholdes vilkårsfor-handling, skal der ikke betales gebyr for vilkårsforhandling.3.4.2.2.3. Det foreslås endvidere, at den gældende bestemmelse i ægteskabslovens §38, stk. 2, om, at der ikke skal ske fornyet betaling, hvis der inden for de seneste 3måneder er indgivet anmodning om skilsmisse og betalt herfor, ikke videreføres. Hvisen ægtefælle eksempelvis tilbagekalder sin ansøgning om separation eller skilsmisseog søger på ny 2 måneder senere, synes det rimeligt, at der skal betales et nyt gebyrfor den fornyede sagsbehandling. En tilsvarende ordning, dvs. hvor der betales forhver ny ansøgning, findes i forhold til gebyr for behandling af ansøgning om navne-ændring, jf. § 25 a i navneloven (lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012).Det forventes, at indførelsen af gebyr på separation og vilkårsforhandling kan have envis adfærdsregulerende effekt.3.4.2.2.4. Endelig foreslås det, at social- og integrationsministeren får bemyndigelse tilat fastsætte regler om betaling af gebyr. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om tids-punktet for betalingen, og hvordan dette skal ske.Statsforvaltningens afgørelser om gebyr ved separation og skilsmisse samt vilkårsfor-handling vil kunne påklages til social- og integrationsministeren (Ankestyrelsen, Fami-lieretsafdelingen) efter ægteskabslovens § 58 a, stk. 1, jf. § 9 i bekendtgørelse nr.1258 af 7. december 2006 om opløsning af ægteskab.Der henvises til lovforslagets § 20, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4.1. Statsforvaltningens organisering som enhedsforvaltningDen ændrede struktur for statsforvaltningerne vurderes ikke i sig selv at indebærevæsentlige økonomiske konsekvenser i form af indtægter eller udgifter for det offentli-ge. Omstruktureringen skal derimod skabe rammerne for en bedre udnyttelse af stats-forvaltningernes ressourcer.Omstruktureringen af statsforvaltningerne har således til hensigt at adressere denøkonomiske udfordring som følge af bevillingsfald og efterslæb vedrørende sagsbe-handlingen (f.eks. længere sagsbehandlingstider i forhold til fastlagte krav). Frem mod

2016 er dette efterslæb opgjort til i alt 93 mio.kr., hvoraf 20 mio. kr. kan henføres tilfortsat tilvækst af sager, mens 73 mio. kr. kan tilskrives faldende bevillinger mv.Det vurderes, at den samlede udfordring på 93 mio. kr. frem mod 2016 kan imøde-kommes ved den samlede effekt af ændret organisering og effektiviseringer (ca. 35mio. kr.) samt omstrukturering af klagesystemet (ca. 15 mio. kr.), regelforenklinger (ca.3,5 mio. kr.) og øget egenbetaling for visse ydelser (ca. 32 mio. kr., jf. nedenfor). Desidste 7 mio. kr. skal ifølge den politiske aftale tilvejebringes ved yderligere regelfor-enklinger hos de hvervgivende ministerier.Omstruktureringen af statsforvaltningerne og reformen af klagesystemet på det socia-le og beskæftigelsesmæssige område, der indebærer, at Social- og Integrationsmini-steriet overtager ansvaret for klagesystemet, betyder, at der skal gennemføres en de-lingsaftale mellem ministerierne. Det er aftalt mellem ministerierne, at aftalen, for såvidt angår økonomien, vil tage udgangspunkt i det faktiske ressourceforbrug, der eranvendt på de pågældende områder.Omstruktureringen af statsforvaltningerne indebærer, at der kan oprettes en fællesadministration, og muliggør samtidig en effektivisering af statsforvaltningernes opga-veløsning (standardisering og specialisering af sagsgange mv.). Samlet vurderes denændrede organisering og afledte effektiviseringer at rumme et potentiale på ca. 35mio. kr.4.2. Regelforenklinger på det familieretlige områdeDe foreslåede regelforenklinger på det familieretlige område (forslagene om umiddel-bar skilsmisse, afkortning af klagefristen i visse sager og aktivt tilvalg af vilkårsfor-handling) vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige ud overde ovenfor beskrevne, idet forslagene samlet vurderes at bidrage med ca. 3,5 mio. kr.Der er knyttet nogen usikkerhed til dette beløb, idet de forventede adfærdsændringer,der er en følge af de foreslåede regelforenklinger, er baseret på skøn, der tager ud-gangspunkt i vurderinger indhentet fra statsforvaltningerne – herunder i forhold tilhvordan ændringer påvirker efterspørgslen efter de omfattede ydelser, samt hvordande påvirker sagsbehandlingstiden for de faktiske gennemførte ydelser. Om de ad-færdsændringer, der er en følge af de foreslåede gebyrer, henvises til afsnit 4.4.4.3. Forenkling af stiftsadministrationenForenklingerne af stiftsadministrationen vurderes på baggrund af deres begrænsedeomfang ikke at indebære økonomiske konsekvenser for det offentlige.Forenklingerne vedrører kun den personkreds, der er involveret i opgaven, og dervurderes ligeledes ikke at være større administrative konsekvenser ved forenklinger-ne.4.4. Omkostningsdækkende egenbetalingIndførelse eller regulering af gebyrer for visse af statsforvaltningens ydelser har tilformål at bidrage til løsningen af statsforvaltningernes økonomiske udfordringer. Delstilvejebringer gebyrerne et provenu, dels har gebyrer på nogle sagsområder en ad-færdsregulerende effekt, således at statsforvaltningens sagsmængde nedbringes.Blandt andet forventes borgerne i nogle sagstyper kun at indgive ansøgninger over envis bagatelgrænse. Ligeledes forventes antallet af sager, der har et chikanøst formål,at blive reduceret, og gebyret ventes også at medføre, at parterne i højere grad vil for-søge at opnå enighed om tvisterne uden om klagesystemet. Dette vil være gavnligt på

det familieretlige område, hvor tvisterne ofte omfatter tidligere partnere med fællesbørn.Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat administrativt, idet gebyrerne skal fastsættesud fra et princip om, at de skal være omkostningsdækkende. Det betyder, at det en-kelte gebyr vil skulle nedsættes, såfremt der sker en væsentlig produktivitetsfremgangi statsforvaltningen på det pågældende sagsområde, der tilsiger dette. Tilsvarende vilder på længere sigt eventuelt kunne være behov for en regulering i opadgående ret-ning, såfremt omkostningsniveauet forbundet med den pågældende ydelse stiger.Gebyrerne må som nævnt ikke overstige de omkostninger, der er forbundet med leve-ring af de pågældende ydelser. Der er således ikke tale om fiskale gebyrer.Til beregning af omkostningsniveauet vil der blive taget udgangspunkt i statsforvalt-ningens tidsforbrug på de enkelte ydelser, hvor der på baggrund af medarbejdernestidsregistrering kan laves relativt præcise opgørelser over ressourceforbruget. Hertil erlagt en forholdsmæssig andel af de udgifter, som indirekte knytter sig til statsforvalt-ningens ydelser, herunder husleje, administration, it mv.På baggrund af statsforvaltningernes aktuelle ressourceforbrug fastsættes gebyrerne iførste omgang som anført i nedenstående tabel.Med udgangspunkt i den omkostningsdækkende egenbetaling, som fremgår af denpolitiske aftale om statsforvaltningerne, kan effekten på provenu og adfærd ligeledesillustreres som nedenfor angivet.ForventetGebyr-Besparelse via ad-antal ydel-provenu, mio. færdsændringer,Gebyrser/sager år-kr.mio. kr.pr. sag, kr. ligt9009001.0001.500-18.00015.0003.3754.331-14,56,03,46,530,40,500,31,22,0

Besparelsen på 1,2 mio. kr. årligt som følge af denne adfærdsændring er beregnet udfra, at der opnås en besparelse vedrørende sagsbehandlingen svarende til marginal-omkostningen pr. sag.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne i form af korteresagsbehandlingstid og mere ensartet praksis. Desuden indebærer regelforenklingernepå det familieretlige område kortere klagefrister i sager om underholdsbidrag til børn(partstvister) samt mulighed for hurtigere behandling af skilsmisser (kravet om forud-gående separation fjernes, og vilkårsforhandlinger skal ikke længere aktivt vælges fra,men til).Endvidere bliver det i videre omfang end i dag muligt, at borgernes møder med stats-forvaltningen kan foregå i det center, der er mest belejligt for borgerne, uanset hvilkenregion borgerne har bopæl i.Samtidigt indebærer den ændrede organisering også et større potentiale for digitalise-ring af statsforvaltningens ydelser, hvilket vurderes at have positive administrativekonsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenUdstedelse af registreringsbeviser til EU-borgere er omtalt i afsnit 2.2. og 3.1.1. samt ibemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 7.Underholdspligtforordningen er omtalt i afsnit 3.4.1.2.2. og i bemærkningerne til lov-forslagets § 18, nr. 1.9. Hørte myndigheder og organisationer mv.Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer mv.:Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Revision A/S, Biskopperne, BL, BOSAM,Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen iDanmark, Byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og UngdomspsykiatriskSelskab i Danmark (BUP-DK), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Danmarks Bløderforening, DanmarksLejerforeninger, Danmarks Provsteforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byg-geri, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Sel-skab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd,Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske FAMILIEadvokater, DanskeFysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Udlejere,Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den danske Præste-

forening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Det Eti-ske Råd, Det Sociale Netværk, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Ejendomsforeningen Danmark, Ergoterapeutforeningen, Erhvervslejernes Landsorga-nisation, Et barn to forældre, Familiens Forening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen afAdvokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltnin-gerne, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektø-rer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, FSR – danske revisorer, Foreningen Far tilStøtte for Børn og Forældre, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Galebevægelsen, Grundejernes Investeringsfond, Handel, Transport og Ser-viceerhvervene (HTS), Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet,Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunale Tje-nestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kvinde-rådet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes fællesråd, Landsorganisation af Kvin-dekrisecentre (LOKK), Landsforeningen af landsbysamfund, Landsforeningen af Me-nighedsråd, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsfor-eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger, Landsforeningen BEDRE PSYKI-ATRI, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen LEV, LandsforeningenSIND, Landsforeningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), LejernesLO, Lægeforeningen, Mandekrisecentret, Mødrehjælpen, Offentligt Ansattes Organi-sationer, Patientombuddet, PsykiatriFonden, Red Barnet Danmark, Retslægerådet,Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsrevisionen,Sammenslutning af Danske Småøer, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiver-foreninger (SALA), Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Stats- ogKommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Stiftsøvrighederne, Sundhedskartellet,Samtlige lokale psykiatriske patientklagenævn, Stats- og Kommunalt Ansattes For-handlingsfællesskab, Udlændingestyrelsen, Vestre Landsret, Østre Landsret og Æl-dremobiliseringen.10. Sammenfattende skemaPositivekonsekven-ser/mindre udgifterDer er en øget merind-tægt på ca. 30 mio. kr.årligt som følge af øgetomkostningsdækkendeegenbetaling.Hertil kommer positive af-ledte effekter af ændretorganisering af opgaver,regelforenklinger mv.Ingen.Negative konsekvenser/merudgifterIngen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Lov om regional statsforvaltningTil nr. 1 og 2 (§ 1)De fem statsforvaltninger er i dag organiseret som fem sideordnede myndigheder.Statsforvaltningerne løser med enkelte undtagelser hver især de samme opgaver.Med lovforslagets § 1, stk. 1, sammenlægges de fem statsforvaltninger i en enheds-forvaltning. De fem regionale myndigheder bliver hermed én myndighed med enénstrenget ledelse.Statsforvaltningen skal fortsat være en regional statsforvaltning, der på et regionalt ni-veau skal varetage de statslige opgaver, som skal løses tæt på borgerne.Opgaver, der ikke kræver borgerkontakt, dvs. sager der behandles på skriftligt grund-lag, vil i kraft af den nye struktur kunne samles og specialiseres. Dette giver basis forbedre udnyttelse af statsforvaltningens ressourcer.Ved aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance om en ny struktur forstatsforvaltningerne er det aftalt, hvor en række af disse ikke-borgernære opgaversom udgangspunkt placeres. Det vil være op til statsforvaltningens direktør at placerede øvrige opgaver, der ikke er omtalt i aftalen, ud fra hensynet til den fagligt bedste ogmest effektive opgavevaretagelse samt hensynet til den regionale fordeling af statsligearbejdspladser.Aftalen er ikke til hinder for, at den nye organisation prioriterer og allokerer ressourcerpå tværs af lokaliteter og fagområder i forhold til ændrede behov. Ved sagsophobningi ét center vil sagsområdet eller et antal sager f.eks. kunne overføres til et andet cen-ter, eller vakante stillinger vil kunne placeres i det center, hvor der er mest behov forressourcerne. Denne mulighed for at disponere ressourcerne alt efter, hvor der ermest brug for dem, findes ikke i dag som følge af forbuddet mod delegation af myn-dighedsudøvelse.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.Overskriften til kapitel 1 ændres i samme forbindelse til ”Organisering”.Til nr. 3 (§ 2)Statsforvaltningslovens § 2 fastlægger statsforvaltningernes geografiske afgrænsning.Efter bestemmelsen er statsforvaltningernes grænser sammenfaldende med regioner-nes.Som konsekvens af oprettelsen af statsforvaltningen som enhedsforvaltning foreslåsbestemmelsen ophævet.

Fordelingen af statsforvaltningens opgaver mellem de regionalt forankrede centre skalderfor fremover ikke ske udelukkende på baggrund af sagens eller sagsparternesgeografiske tilhørsforhold, men efter en faglig vurdering af, hvor opgaven bedst løses.I vurderingen indgår bl.a. hensyn til den faglige kvalitet, grundlaget for rekruttering afmedarbejdere og opretholdelse af et tilstrækkeligt, fagligt miljø i de enkelte centresamt den regionale fordeling af statslige arbejdspladser.Som led i aftalen om en ny struktur for statsforvaltningerne er udgangspunktet for pla-ceringen af en række opgaver, der ikke kræver lokal tilstedeværelse, fastlagt. Detgælder bl.a. statsforvaltningens administration, call center og visse faglige opgaver.Som en konsekvens af statsforvaltningens organisering som enhedsforvaltning erborgere, der skal møde op i statsforvaltningen, f.eks. for at deltage i et møde i en fami-lieretlig sag eller for at legitimere sig i en sag om registreringsbevis til EU-borgere, ik-ke længere nødt til at møde op i det center, der ligger i borgerens region, men kan in-den for lovgivningens rammer vælge det center, der ligger tættest på borgerens bopæleller arbejdsplads eller mest bekvemt i forhold til f.eks. borgerens transportmuligheder.I sager på det familieretlige område med flere parter vedrører valgfriheden alene til-fælde, hvor parterne er enige om, hvilket center de ønsker at benytte. Der vil på de re-levante områder administrativt kunne blive fastsat regler om, hvilket center der skalvaretage sagen, hvis parterne ikke er enige herom.Et barn, der er fyldt 10 år, kan efter forældreansvarslovens § 35 rette henvendelse tilstatsforvaltningen med anmodning om, at forældrene indkaldes til et møde om foræl-dremyndighed, barnets bopæl eller samvær (barnets initiativret). I tråd med forslagetom, at borgere kan henvende sig til det regionale center, de måtte ønske, kan barnetogså udnytte initiativretten gennem henvendelse til det regionale center, som barnetønsker.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2, og de almindelige be-mærkninger afsnit 3.1.Til nr. 4 (§ 3)På samme måde som i dag skal statsforvaltningen ledes af en direktør, som har an-svaret for myndighedens virksomhed, herunder for at sikre den nødvendige sagkund-skab til varetagelsen af statsforvaltningens opgaver.Økonomi- og indenrigsministeren ansætter – som det er tilfældet i dag – direktøren forstatsforvaltningen.I det omfang direktøren for statsforvaltningen personligt tillægges hverv eller beføjel-ser, kan direktøren på sædvanlig vis foretage delegation af opgaven til medarbejdereved statsforvaltningen.Inden for statsforvaltningens bevillingsmæssige ramme kan der udpeges en eller flerevicedirektører efter ministeriets nærmere beslutning herom.Til nr. 5 (§ 4)Efter statsforvaltningslovens § 4 skal statsforvaltningerne varetage de opgaver, der ilovgivningen er henlagt til statsforvaltningerne, og skal endvidere varetage de opga-ver, som økonomi- og indenrigsministeren eller vedkommende minister efter forhand-

ling med økonomi- og indenrigsministeren i overensstemmelse med lovgivningen harbestemt skal henlægges til statsforvaltningerne.Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægningen af de femstatsforvaltninger til en enhedsforvaltning. Da den gældende bestemmelse i lov omregional statsforvaltning omtaler statsforvaltningerne i flertal, er det på grund af sam-menlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden,så statsforvaltningen omtales i ental. Bestemmelsen indebærer ingen indholdsmæssi-ge ændringer i statsforvaltningens opgaver.Til § 2Lov om kommunernes styrelseTil nr. 1 og 2 (§ 2, stk. 3, § 42, stk. 1, § 57, stk. 2 og 3, og § 63, stk. 1)Efter kommunestyrelseslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen underret-te vedkommende statsforvaltning om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsæn-dringer.Efter kommunestyrelseslovens § 57, stk. 2, 1. pkt., skal kommunens årlige regnskabsendes til vedkommende statsforvaltning, og efter stk. 3 skal revisionen underrettevedkommende statsforvaltning, når revisionen afgiver delberetninger.Efter kommunestyrelseslovens § 63, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen, styrelsesorga-net for et kommunalt fællesskab og vedkommende statsforvaltning meddele vedkom-mende minister de oplysninger og udlevere de dokumenter, som denne måtte forlan-ge.Der foreslås en række konsekvensændringer i kommunestyrelsesloven som følge afbestemmelserne i lovforslagets § 1 om oprettelse af statsforvaltningen som enheds-forvaltning. Da ordlyden i de gældende bestemmelser i kommunestyrelsesloven for-udsætter, at der er flere statsforvaltninger, er det på grund af sammenlægningen afstatsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsforvalt-ningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til nr. 3-5 (§§ 47 og 60)Med bestemmelserne ophæves den regulering i lov om kommunernes styrelse, derfastlægger kompetencefordelingen mellem de fem statsforvaltninger. Efter forslagetvaretages tilsynet med kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov omkommunernes styrelse, fremover af statsforvaltningen.Der er herudover tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelserne i lov-forslagets § 1 om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlydeni de gældende bestemmelser i kommunestyrelsesloven forudsætter, at der er flerestatsforvaltninger, er det på grund af sammenlægningen af statsforvaltningerne til énmyndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 3RegionslovenTil nr. 1-3 (§ 3, stk. 4, § 25, stk. 2 og 3, § 28, stk. 1, og §§ 30 og 31)

Med bestemmelserne ophæves den regulering i regionsloven, der fastlægger kompe-tencefordelingen mellem de fem statsforvaltninger. Efter forslaget varetages tilsynetmed kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrel-se, fremover af statsforvaltningen.Der er herudover tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelserne i lov-forslagets § 1 om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlydeni de gældende bestemmelser i regionsloven forudsætter, at der er flere statsforvaltnin-ger, er det på grund af sammenlægningen af statsforvaltningerne til én myndighednødvendigt at ændre ordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 4Lov om valg til FolketingetTil nr. 1 (§ 33, stk. 2)De fem regionale statsforvaltninger varetager i dag opgaver efter folketingsvalglovensom anmeldelsesmyndighed i forbindelse med folketingsvalg. Det drejer sig om mod-tagelse og godkendelse anmeldelser fra vælgere, der vil anmelde sig som kandidat ien opstillingskreds enten som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kan-didat uden for partierne, jf. folketingsvalglovens §§ 33-35, modtagelse af meddelelsefra partierne om godkendte kandidater, anmeldelser fra partierne om nominering afkandidater i de enkelte opstillingskredse samt anmeldelser fra partierne om partilistefor alle et partis kandidater i storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 37 og § 41.Endvidere drejer det sig om udarbejdelse og tilsendelse af fortegnelser over de opstil-lede kandidater i storkredsen til valgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne i hveropstillingskreds i storkredsen samt til Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. folketings-valglovens § 42 samt i medfør heraf fastsatte bestemmelser.Anmeldelser mv. kan indleveres til statsforvaltningen pr. fax, e-mail mv. samt afleve-res personligt. I praksis sker anmeldelse i vidt omfang personligt, navnlig hvis indleve-ringen sker op til den dag, hvor fristen for indlevering udløber kl. 12, eller hvis der ertale om materiale, der ikke umiddelbart kan (scannes og) sendes pr. e-mail (f.eks.formular til anmeldelse af kandidat uden for partierne, som omfatter stillerlister til ind-samling af tilsagn fra mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens vælgere med op-lysning om deres navn, adresse, cpr.nr. og personlig underskrift, jfr. folketingsvalglo-vens § 32, stk. 1). Finder statsforvaltningen, at en kandidatanmeldelse på grund afvæsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal statsforvaltningen straks meddele dettetil kandidaten eller til den kontaktperson, der er angivet i anmeldelsen. Kandidaten el-ler dennes kontaktperson kan senest 12 timer efter afgivelsen af meddelelsen indleve-re en ny kandidatanmeldelse eller foretage en afhjælpning af manglerne, jf. folketings-valglovens § 35. I praksis drejer det sig for kandidater uden for partiernes vedkom-mende navnligt om, at en gennemgang af stillerne viser, at nogle af disse ikke gyldigtkan være stillere, hvorfor den pågældende kandidat skal indsamle det resterende an-tal stillere inden for den nævnte korte frist.De nævnte anmeldelser mv. skal i dag indleveres til vedkommende statsforvaltning iden region, opstillingskredsen ligger i. For opstillingskredsene i Bornholms Storkredsskal anmeldelser mv. dog indleveres til formanden for valgbestyrelsen i BornholmsKommune, jf. folketingsvalglovens § 33, stk. 2.Den foreslåede ændring af folketingsvalgloven er en konsekvens af bestemmelserne ilovforslagets § 1 om oprettelse af statsforvaltningen som en enhedsforvaltning. Daordlyden i de gældende bestemmelser i folketingsvalgloven forudsætter, at der er flere

statsforvaltninger, er det på grund af sammenlægningen af statsforvaltningerne til énmyndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Som en konsekvens af lovforslaget om oprettelsen af statsforvaltningen som en en-hedsforvaltning vil der ikke længere blive stillet krav om, at partiernes kandidater samtkandidaterne uden for partierne skal foretage anmeldelse mv. til statsforvaltningen in-den for vedkommende storkreds. Anmeldelser mv. vil fremover kunne indleveres til étaf statsforvaltningens centre efter eget valg, og dermed til et center, der ikke nødven-digvis er beliggende inden for vedkommende storkreds. Det forudsættes derfor, atstatsforvaltningen foretager den nødvendige koordinering af anmeldelsesmyndig-hedsopgaven som følge af, at partier, der stiller op inden for samme storkreds, vilkunne foretage anmeldelse mv. til forskellige regionale centre.Kandidater vil endvidere fortsat have mulighed for at modtage den i loven forudsattevejledning om afhjælpning af eventuelle mangler ved en anmeldelse samt mulighedfor rent faktisk at afhjælpe disse, herunder ved personligt fremmøde.Det forudsættes endvidere, at statsforvaltningen foretager den nødvendige koordine-ring ved udarbejdelsen og fremsendelsen af kandidatfortegnelsen over de opstilledekandidater i de enkelte storkredse til valgbestyrelserne og kommunalbestyrelserne ivedkommende opstillingskreds i storkredsen samt til Økonomi- og Indenrigsministeri-et, jf. folketingsvalglovens § 42.Lovforslaget berører ikke anmeldelsen af kandidater og partiernes godkendelse afkandidater mv., der stiller op i Bornholms Storkreds. Formanden for valgbestyrelsen iBornholms Kommune skal derfor fortsat varetage anmeldelsesmyndighedsopgavernetil folketingsvalg for opstillingskredsene i Bornholms Storkreds, jf. folketingsvalglovens§ 33, stk. 2.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 5FunktionærlovenTil nr. 1 (§ 11)Efter funktionærlovens § 10 kan lønmodtageren gennem sin organisation kræve for-handling med virksomhedens ledelse om løn- og ansættelsesvilkår. Kan enighed ikkeopnås, kan enhver af parterne anmode om, at forhandlingerne videreføres undermedvirken af en mæglingsmand. Mæglingsmanden udpeges i København og Frede-riksberg kommuner af Arbejdsretten og i resten af landet af statsforvaltningen i denregion, hvor virksomheden er beliggende, jf. lovens § 11.Der er tale om en konsekvensændring som følge af bestemmelserne i lovforslagets §1 om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlyden i de gæl-dende bestemmelser i funktionærloven forudsætter, at der er flere statsforvaltninger,er det på grund af sammenlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nød-vendigt at ændre ordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 6IndfødsretslovenTil nr. 1 (§§ 3 og 4)

Statsforvaltningerne varetager i dag sammen med Rigsombudsmanden på Færøerneog Rigsombudsmanden i Grønland behandlingen af sager vedrørende erhvervelse afindfødsret ved erklæring.Den foreslåede ændring af indfødsretsloven er en konsekvensændring som følge afbestemmelserne i lovforslagets § 1 om oprettelse af statsforvaltningen som enheds-forvaltning. Da ordlyden i de gældende bestemmelser i indfødsretsloven forudsætter,at der er flere statsforvaltninger, er det på grund af sammenlægningen af statsforvalt-ningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsforvaltningen omta-les i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 7UdlændingelovenTil nr. 1, 2 og 4 (§§ 44 a, 45 a, 45 c, 46 b, 46 d og 56 a)Med forslaget konsekvensændres udlændingelovens § 44 a, stk. 10, om statsforvalt-ningernes videregivelse af oplysninger om udenlandske arbejdstagere, der har fåetudstedt registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter udlændingeloven, tilbrug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet, af § 45 a, stk. 1og 2, om statsforvaltningernes udveksling af oplysninger med efterretningstjenesterne,af § 45 c, stk. 1, om statsforvaltningernes videregivelse af oplysninger til anklagemyn-digheden, af § 46 b om Udenrigsministeriets bistand til statsforvaltningerne til indhen-telse af oplysninger til brug for sagsbehandling efter udlændingeloven, af § 46 d ombemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om udveksling af akter mellemen statsforvaltning og Udlændingestyrelsen i visse sagstyper, af § 56 a, stk. 1, omStatsforvaltningen Hovedstadens udpegning af repræsentanter til uledsagede udlæn-dinge under 18 år og af § 56 a, stk. 5, om bemyndigelse for social- og integrationsmi-nisteren til at fastsætte regler om statsforvaltningernes behandling af sager om ud-pegning af repræsentanter til udlændinge under 18 år.De foreslåede ændringer af udlændingeloven er konsekvensændringer som følge afbestemmelserne i lovforslagets § 1 om oprettelse af statsforvaltningen som enheds-forvaltning. Da ordlyden i de gældende bestemmelser i udlændingeloven forudsætter,at der er flere statsforvaltninger, er det på grund af sammenlægningen af statsforvalt-ningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsforvaltningen omta-les i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til nr. 3 (§ 46 d)Bestemmelsen i udlændingelovens § 46 d, 3. pkt., bemyndiger justitsministeren til atfastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger mellem statsforvaltningernei visse udlændingesager. Med oprettelsen af statsforvaltningen som enhedsforvaltningbliver bestemmelsen overflødig og foreslås på den baggrund ophævet.Til § 8VærgemålslovenTil nr. 1 (§§ 4 og 50)Bestemmelsen i lovforslagets § 8, nr. 1, er en konsekvensændring som følge af § 8,nr. 2. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.Til nr. 2 (§ 15)

Bestemmelsen i værgemålslovens § 15 vedrører den stedlige kompetencefordelingmellem de fem statsforvaltninger. Med oprettelsen af statsforvaltningen som enheds-forvaltning bliver bestemmelsen overflødig og foreslås på den baggrund ophævet.Til nr. 3 (§ 28)Statsforvaltningerne fører i medfør af værgemålslovens § 28 tilsyn med værgerne. Til-synet vedrører økonomiske spørgsmål, men statsforvaltningen vil også kunne give på-læg til en værge i forbindelse med personlige spørgsmål.Der er tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelserne i lovforslagets § 1om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da den gældende be-stemmelse omtaler statsforvaltningerne i flertal, er det på grund af sammenlægningenaf statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsfor-valtningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 9StrandingslovenTil nr. 1 (§ 14)Statsforvaltningerne har i medfør af strandingsloven visse funktioner og opgaver i for-bindelse med stranding og bjærgning af gods.Ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning blev formuleringen ”i detamt, til hvilket det bjærgede er indbragt” i strandingslovens § 14 ikke konsekvensrettetsom følge af nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne.Da ordlyden i den gældende bestemmelse i strandingsloven forudsætter, at der er fle-re statsforvaltninger, er det på grund af sammenlægningen af statsforvaltningerne tilén myndighed nødvendigt at lade den pågældende formulering udgå.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 10Midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktionerTil nr. 1 og 2 (§§ 1 og 2)Statsforvaltningernes opgaver efter midlertidig lov om landboforeningers og hus-mandsforeningers auktioner mv. er at godkende steder for afholdelse af auktioner iden pågældende region og at føre protokol over de anmeldte auktioner.Der er tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelserne i lovforslagets § 1om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlyden i de gældendebestemmelser forudsætter, at der er flere statsforvaltninger, er det på grund af sam-menlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden,så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 11Forordning ang. Strandings-Commissionaires SallariumTil nr. 1 og 2 (§§ 1 og 3)

I medfør af forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallari-um fastsætter statsforvaltningerne vederlag til strandingskommissionærer.Der er tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelserne i lovforslagets § 1om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlyden i de gældendebestemmelser i forordningen forudsætter, at der er flere statsforvaltninger, er det pågrund af sammenlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt atændre ordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 12Forordning ang. DykkervæsenetTil nr. 1 (§ 2)I medfør af § 2, 1. pkt., i forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet mv. skalden, der agter at benytte tilladelse til at optage skibe og andet fra havets bund, foreta-ge anmeldelse til statsforvaltningerne.Der er tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelserne i lovforslagets § 1om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlyden i den gælden-de bestemmelse i forordningen forudsætter, at der er flere statsforvaltninger, er det pågrund af sammenlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt atændre ordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 13Lov om udstykning og anden registrering i matriklenTil nr. 1 (§ 40)Når der foreligger særlige omstændigheder, kan statsforvaltningen træffe afgørelseom, at en parts omkostninger ved en skelforretning helt eller delvis skal betales af sta-ten.Der er tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelserne i lovforslagets § 1om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlyden i den gælden-de bestemmelse i udstykningsloven forudsætter, at der er flere statsforvaltninger, erdet på grund af sammenlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødven-digt at ændre ordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 14Lov om folkekirkens økonomiTil nr. 1 (§ 9 a)Med lovforslagets § 14, nr. 1, ændres stiftsøvrighedens sammensætning, således atstiftsøvrigheden fremover består af biskoppen og stiftamtmanden. Direktøren for stats-forvaltningen er stiftamtmand og får med lovforslaget mulighed for at delegere stiftsøv-righedskompetencen til medarbejdere ved statsforvaltningen på kontorchefsniveau el-ler derover.Stiftsøvrigheden bliver således fortsat sammensat sådan, at både staten og folkekir-ken er repræsenteret som ligeværdige parter. Sammensætningen sikrer samtidig, at

biskoppen har en sparringspartner med økonomiske, juridiske og administrative kom-petencer på højeste niveau, og at der tages de nødvendige hensyn til både statens ogfolkekirkens interesser.Denne balance mellem stat og kirke er et afgørende underliggende fundament i for-hold til stiftsøvrighedens opgavevaretagelse på en række områder.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 og 3 (§§ 10, 17, 19 og 21)Med lovforslagets § 14, nr. 2 og 3, foretages en regelforenkling således, at opgavernevedrørende administrationen af fællesfonden og i forhold til udpegning af bygnings-konsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter flyttes fra stiftsøv-righeden til biskoppen.Forslaget er som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. et led i en forenk-ling af stiftsøvrighedsopgaverne.Til nr. 4 (§ 21)Med lovforslaget skabes hjemmel til, at ministerens adgang til at delegere kompetencetil stiftsøvrigheden eller provstiudvalget vedrørende f.eks. godkendelse af menigheds-rådets beslutning om køb og salg af fast ejendom udvides til også at omfatte delegati-on til biskoppen.Bestemmelsen tænkes bl.a. anvendt i forhold til de nugældende regler om køb og salgaf præsteembedets landbrugsejendomme, hvor provstiudvalgets afgørelse i dag kanindbringes for stiftsøvrigheden.Forslaget er som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. et led i en forenk-ling af stiftsøvrighedsopgaverne.Til § 15Lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.Til nr. 1 (§ 17)Med lovforslagets § 15, nr. 1, foretages en regelforenkling således, at opgaverne ved-rørende den overordnede ledelse af stiftsadministrationen flyttes fra stiftsøvrigheden tilbiskoppen.Forslaget er som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. et led i en forenk-ling af stiftsøvrighedsopgaverne.Til § 16Lov om begravelse og ligbrændingTil nr. 1 (§ 3, stk. 4, 1. pkt.)Med lovforslagets § 16, nr. 1, ændres lov om begravelse og ligbrænding, således atbiskoppen fremover får kompetencen til at godkende, at der forholdes med asken påanden sømmelig måde. Bestemmelsen vedrører i praksis nedsættelse af urner på pri-vat grund og askedeling.Det er en forudsætning, at den hidtidige restriktive praksis hos stiftsøvrighederne vide-reføres af biskopperne.Forslaget er som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. et led i en forenk-ling af stiftsøvrighedsopgaverne.Til nr. 2 (§ 3, stk. 4, 2. pkt.)

Lovforslagets § 16, nr. 2, er en konsekvensændring af ændringen i § 16, nr. 1, såle-des, at biskoppens afgørelse kan indbringes for ministeren for ligestilling og kirke.Til § 17Lov om anvendelse af tvang i psykiatrienTil nr. 1 og 2 (§§ 34 og 39)Ved hver af de fem statsforvaltninger er der oprettet et psykiatrisk patientklagenævn,som sekretariatsbetjenes af statsforvaltningen. Nævnet behandler klager over tvangs-indgreb i medfør af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Nævnets møder holdessom udgangspunkt på den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindgrebet har fundet sted.Statsforvaltningens direktør er formand for nævnet, der herudover består af to med-lemmer. Direktøren kan bemyndige en eller flere medarbejdere ved statsforvaltningentil at varetage formandshvervet. Ministeren for Sundhed og Forebyggelse udpeger etantal medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Lægeforeningen og Danske Handi-caporganisationer.Ved lovforslagets § 17 foreslås det, at der ved statsforvaltningen oprettes et psykia-trisk patientklagenævn. Der oprettes således alene ét nævn i modsætning til de nuvæ-rende fem nævn.Det er imidlertid ikke hensigten at ændre nævnets opgavevaretagelse, og der vil der-for skulle udpeges et antal medlemmer, der tilsammen dækker alle dele af landet, så-ledes at ordningen med, at nævnets møde så vidt muligt holdes på den pågældendepsykiatriske afdeling, opretholdes. De personer, der i dag er udpeget som medlemmerved de fem patientklagenævn, varetager fortsat opgaven indtil udløbet af deres funkti-onsperiode.Det vil være op til statsforvaltningens direktør (der er formand for nævnet) at bestem-me den konkrete udvælgelse af, hvilke af nævnets beskikkede medlemmer der delta-ger i den enkelte sag eller grupper af sager inden for rammerne af lov om anvendelseaf tvang i psykiatrien og nævnets forretningsorden. Nævnets formand vil således kun-ne være en kontorchef i det regionale center, der ligger nærmest den psykiatriske af-deling, hvor tvangsindgrebet har fundet sted, ligesom de to andre deltagende med-lemmer, der er udpeget efter indstilling fra henholdsvis Lægeforeningen og DanskeHandicaporganisationer, mest naturligt vil være nogle af de beskikkede medlemmerfra de respektive organisationer, der er bosiddende eller har arbejdsplads i det pågæl-dende område, således at unødigt lang transporttid undgås. Direktøren vil også kunnefastsætte generelle instrukser om udvælgelsen af nævnets medlemmer ud fra geogra-fiske hensyn.Til § 18Lov om børns forsørgelseTil nr. 1 (§ 17 a)Forældre har efter lov om børns forsørgelse pligt til at forsørge deres børn. Forældrekan selv aftale, hvordan barnet skal forsørges, herunder om den ene forælder skal be-tale et bidrag til barnet eller ej. Hvis en forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kanstatsforvaltningen efter ansøgning pålægge forælderen at betale et børnebidrag.Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre et bidrag. Dette omfatter både bidrag,som statsforvaltningen har fastsat ved en tidligere afgørelse, og bidrag, som forældre-ne selv har aftalt. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.1.Det foreslås, at der i loven indsættes en ny§ 17 a.Efter bestemmelsensstk. 1skal der betales et gebyr for statsforvaltningens behand-ling af ansøgninger om ændring af bidrag efter lov om børns forsørgelse. Det foreslås,

at størrelsen af gebyret fastsættes af social og integrationsministeren efter retningslin-jerne i det foreslåede stk. 4, jf. nedenfor. Størrelsen af gebyret offentliggøres på Soci-al- og Integrationsministeriets hjemmeside.Forslaget indeholder ikke regler om, hvem der skal betale gebyret, men det forudsæt-tes, at det er ansøgeren, der skal betale gebyret. Hvis gebyret ikke betales samtidigmed indgivelsen af ansøgningen, kan statsforvaltningen afvise ansøgningen.Som en undtagelse til stk. 1 foreslås det istk. 2,at der ikke skal betales gebyr for an-søgninger om bortfald af bidrag i situationer, hvor barnet er flyttet til den forælder, derbetaler bidraget. Det foreslås også, at det er gebyrfrit at søge om ændring af et aftaltbidrag i situationer, hvor statsforvaltningen ikke tidligere har behandlet en sag om detaftalte bidrag, uanset om det er bidragsbetaleren eller bidragsmodtageren, der ansø-ger om ændringen.De nævnte undtagelser istk.2 er udtryk for objektivt konstaterbare situationer, såle-des at statsforvaltningen ikke i forhold til spørgsmålet om gebyr skal foretage enegentlig sagsbehandling for at tage stilling til, om der skal betales gebyr. Det vil nor-malt fremgå af CPR, at barnet er flyttet til den forælder, der betaler bidrag, men dettekan også på anden vis være tilstrækkeligt sandsynliggjort i ansøgningen. For så vidtangår ændring af et aftalt bidrag, som statsforvaltningen ikke tidligere har taget stillingtil, vil det normalt fremgå af ansøgningen, herunder eventuelle dokumenter som ansø-geren har indsendt sammen med ansøgningen, at der er tale om et aftalt bidrag, ogstatsforvaltningen vil i sine arkiver kunne se, om der tidligere har været behandlet ensag mellem forældrene om bidraget. Om baggrunden for undtagelserne henvises til dealmindelige bemærkninger afsnit 3.4.1.2.Forslaget medfører, at der ikke skal betales gebyr for den første ansøgning om et bi-drag til statsforvaltningen. Derimod skal der betales gebyr for alle efterfølgende an-søgninger om (ændring af) samme bidrag, medmindre en af de ovennævnte undta-gelser finder anvendelse. Dette gælder også i forhold til uddannelsesbidrag, jf. lovens§ 14, stk. 3, særlige bidrag efter lovens § 15 og bidrag til udgifterne ved fødsel mv., jf.lovens § 19. Bidrag efter lovens §§ 15 og 19 fastsættes i modsætning til et løbendebørne- eller uddannelsesbidrag som en engangsydelse, hvorfor det normalt ikke vilkomme på tale at søge om ændring af sådanne bidrag.Forslaget medfører også, at hver af forældrene skal betale et gebyr, hvis den eneforælder søger om nedsættelse af et fastsat bidrag, og den anden forælder under be-handlingen af ansøgningen om nedsættelse søger om forhøjelse af det samme bi-drag, eller søger om ændring af bidraget til et andet fællesbarn. Gebyret er således ien sådan situation ikke knyttet op på antallet af bidrag, der søges om ændring af, menderimod på selve ansøgningen.Der skal dog ikke betales gebyr for en ansøgning om fastsættelse eller ændring afbørnebidrag, i det omfang dette følger af Danmarks internationale forpligtelser. Detdrejer sig på nuværende tidspunkt om ansøgninger, der er omfattet af underholdspligt-forordningen, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1.2.Efter det foreslåedestk. 3skal en part kun betale ét gebyr, hvis parten søger om æn-dring af bidrag til flere børn i en sag mellem de samme parter. Det afgørende er her,at der er tale om en sag mellem de samme parter. Hvis en bidragsbetaler f.eks. har tobørn med to forskellige bidragsmodtagere, og bidragsbetaleren søger om nedsættelseaf bidragene til begge børn, skal der betales to gebyrer. Om baggrunden for undtagel-sen i stk. 3 henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1.2.Istk. 4foreslås det, at størrelsen af gebyret fastsættes således, at det højst svarer tilomkostningerne ved statsforvaltningens behandling af ansøgninger om ændring af bi-drag efter lov om børns forsørgelse. Der henvises til afsnit 3.4. og afsnit 4.

Gebyret kan reguleres én gang årligt den 1. januar på grundlag af statsforvaltningensomkostninger ved behandlingen af ansøgninger om ændring af bidrag efter lov ombørns forsørgelse. Ændringer i gebyret som følge af ovennævnte regulering offentlig-gøres på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside.Efter det foreslåedestk. 5får social- og integrationsministeren bemyndigelse til atfastsætte regler om betalingen af gebyr. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om,hvordan gebyret skal betales.Statsforvaltningens afgørelser om gebyr vil kunne påklages til social- og integrations-ministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen), jf. § 21, stk. 1, i lov om børns for-sørgelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1.Til nr. 2. (§ 21, stk. 2)Det fremgår af lov om børns forsørgelse, at statsforvaltningen efter ansøgning kan på-lægge en forælder at betale bidrag til sit barn. Statsforvaltningen kan efter samme lovændre bidrag, der enten er fastsat ved en tidligere afgørelse, eller som forældreneselv har aftalt. Statsforvaltningernes afgørelser om børnebidrag påklages til social- ogintegrationsministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen). Der henvises til de al-mindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.1.Den nugældende klagefrist på 1 år i sager om børnebidrag blev indført ved lov nr. 349af 6. maj 2009 om lov om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabetsretsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven(Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist mv.).Det foreslås, at klagefristen forkortes fra 1 år til 4 uger. Denne forkortelse af klagefri-sten ændrer ikke i øvrigt på myndighedernes behandling af klager over afgørelser ombørne- og ægtefællebidrag. Dette betyder bl.a., at Ankestyrelsen, Familieretsafdelin-gen, på samme måde som i dag kan behandle en klage over en afgørelse om bidrag,selvom klagefristen er udløbet, hvis der er særlige omstændigheder, jf. § 21, stk. 2, ilov om børns forsørgelse.Er en klage indgivet efter udløb af den foreslåede nye 4-ugers frist, vil der efter dennebestemmelses forarbejder bl.a. være adgang til at behandle denne klage, hvis en tidli-gere afgørelse er åbenbart urigtig, og dette skyldes, at den anden part har afgivet urig-tige oplysninger eller har undladt at give relevante oplysninger til statsforvaltningen, ogklageren først på et senere tidspunkt får kendskab dertil og straks derefter klager.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.Til nr. 3 (§ 21, stk. 3)Det fremgår af § 21, stk. 3, i lov om børns forsørgelse, at social- og integrationsmini-steren kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsforvaltningernes be-handling af sager om børnebidrag herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- ogændringstidspunkter.Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægningen af de femstatsforvaltninger til en enhedsforvaltning. Da den gældende bestemmelse i lov ombørns forsørgelse omtaler statsforvaltningerne i flertal, er det på grund af sammen-lægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden, såstatsforvaltningen omtales i ental.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 19RetsvirkningslovenTil nr. 1 (§ 52 a, stk. 2)Det fremgår af retsvirkningsloven, at ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden. Hvisen ægtefælle forsømmer sin forsørgelsespligt, kan statsforvaltningen efter ansøgningpålægge ægtefællen at betale bidrag til den anden ægtefælle. Det samme gælder,hvis ægtefællerne har ophævet samlivet på grund af uoverensstemmelser. Statsfor-valtningen kan efter lov om ægteskabets retsvirkninger ændre et ægtefællebidrag,hvis forholdene væsentligt har ændret sig. Statsforvaltningens afgørelser om ægtefæl-lebidrag kan påklages til social- og integrationsministeren (Ankestyrelsen, Familierets-afdelingen). Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.1.Det foreslås, at klagefristen i § 52 a, stk. 2, i retsvirkningsloven nedsættes fra 1 år til 4uger. Denne forkortelse af klagefristen ændrer ikke i øvrigt på klagemyndighedensadgang til i særlige tilfælde at behandle klager, hvis klagefrist er udløbet. Der henvisesi øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1. og til bemærkningerne til § 18, nr.2.Til nr. 2 (§ 52 a, stk. 3)Det fremgår af § 52 a, stk. 3, i retsvirkningsloven, at social- og integrationsministerenkan fastsætte regler om klagers behandling og om statsforvaltningernes behandling afsager om ægtefællebidrag, jf. §§ 5, 6 og 8, herunder om ansøgningsfrister og begyn-delses- og ændringstidspunkter.Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægningen af de femstatsforvaltninger til en enhedsforvaltning. Da den gældende bestemmelse i retsvirk-ningsloven omtaler statsforvaltningerne i flertal, er det på grund af sammenlægningenaf statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsfor-valtningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 samt de almindelige bemærknin-ger afsnit 3.1.Til § 20ÆgteskabslovenTil nr. 1 (§§ 29-31)Efter ægteskabslovens §§ 29 og 31 har en ægtefælle, som ikke mener at kunne fort-sætte samlivet, ret til separation. En ægtefælle har efter 1 års separation ret til skils-misse. Hvis den anden ægtefælle er enig, har ægtefællerne imidlertid ret til skilsmisseallerede efter 6 måneders separation. Selvom ægtefæller er enige om skilsmisse ogom vilkårene herfor, kan de ikke blive skilt uden forudgående separation, medmindrebetingelserne for umiddelbar skilsmisse i §§ 32-36 er opfyldt, f.eks. på grund af utro-skab.Med forslaget ophæves bestemmelserne i §§ 29-31, og disse nyaffattes.Som en ny struktur foreslås det, at reglerne om skilsmisse og separation ved enighedplaceres i§ 29,at reglerne om separation og skilsmisse ved uenighed placeres i§ 30,og at bestemmelsen om bortfald af separation placeres i§ 31.Der foretages herud-over indholdsmæssige ændringer, idet det foreslås, at ægtefæller, der er enige herom,har ret til umiddelbar skilsmisse, og at separationsperioden for ægtefæller, der ikke erenige om den efterfølgende skilsmisse, afkortes fra 1 år til 6 måneder.

Efter forslagets§ 29vil ægtefæller, der er enige herom, som noget nyt have ret tilskilsmisse uden forudgående separation. Enige ægtefæller har efter bestemmelsenogså mulighed for separation, f.eks. fordi de ønsker en betænkningstid, før de tagerendelig stilling til, om deres ægteskab skal opløses.Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd moderniseres således, at betingelsen om ikkeat kunne fortsætte samlivet udgår. Der er hermed ikke tilsigtet nogen ændring af denbestående retstilstand, hvorefter ægtefæller, der ønsker separation, skal (have til hen-sigt at) afbryde samlivet. Der henvises til bemærkningerne til den nye bestemmelse i §31.Det foreslås, at reglerne om separation og skilsmisse ved uenighed samles i en be-stemmelse, der placeres i§ 30.Efter denne bestemmelse har en ægtefælle som i dagret til separation og skilsmisse, dog sådan at det foreslås, at separationsperioden i detilfælde, hvor ægtefællerne ikke er enige om separation, nedsættes fra 1 år til 6 må-neder.Forslaget om ret til umiddelbar skilsmisse for ægtefæller, der er enige herom, medfø-rer, at ægtefæller, der er separerede, vil kunne anmode om skilsmisse umiddelbart,hvis de er enige om det. Separerede ægtefæller vil således allerede efter f.eks. 2 må-neders separation kunne blive skilt, hvis de er enige om det. Dette gælder uanset, omægtefællerne er separerede på baggrund af enighed eller uenighed.Efter ægteskabslovens § 30 bortfalder virkningerne af en separation, hvis ægtefæller-ne genoptager eller fortsætter samlivet efter en separation. Det foreslås, at denne be-stemmelse videreføres uændret og placeres i§ 31.Som følge af de foreslåede ændringer af §§ 29-31 indsættes nye overskrifter til be-stemmelserne, henholdsvis ”Enighed, ”Uenighed” og ”Bortfald af separation”.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.2.Til nr. 2 (§ 38)Efter den nugældende § 39, stk. 1, indkalder statsforvaltningen ægtefællerne til vil-kårsforhandling, når der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse – med-mindre der er enighed om separationen eller skilsmissen og vilkårene herfor, og ægte-fællerne har fravalgt vilkårsforhandling.Endvidere kan statsforvaltningen undlade at indkalde til vilkårsforhandling, hvis dersøges om skilsmisse på baggrund af en separation, og vilkårene for separationen og-så skal gælde for tiden efter skilsmissen.Det bemærkes, at statsforvaltningen i dag efter § 43, stk. 3, i særlige tilfælde kan ind-bringe en sag for retten uden afholdelse af vilkårsforhandling.Finder statsforvaltningen, at der foreligger særlige omstændigheder, skal der foreta-ges vilkårsforhandling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor det er tvivlsomt, om denene ægtefælle kan overskue rækkevidden af det aftalte om vilkårene for separationeneller skilsmissen.Det foreslås, at bestemmelsen om vilkårsforhandling nyaffattes og flyttes til§ 38.Medforslaget ændres udgangspunktet for afholdelse af vilkårsforhandling sådan, at stats-forvaltningen kun skal indkalde til vilkårsforhandling, hvis der er uenighed om separa-tion eller skilsmisse og vilkårene, eller når en af ægtefællerne eller begge ægtefælleranmoder om vilkårsforhandling. I forhold til den gældende retstilstand skal parternealtså vælge vilkårsforhandling til i stedet for at vælge fra vilkårsforhandling fra.

Med forslaget vil det således fortsat være muligt for enige ægtefæller at komme til vil-kårsforhandling i statsforvaltningen, hvis de aktivt vælger denne mulighed til.Det foreslås endvidere, at den gældende bestemmelse om, at statsforvaltningen kanindkalde ægtefællerne til vilkårsforhandling, hvis statsforvaltningen finder, at særligeomstændigheder taler for det, opretholdes.Derudover foreslås det, at der i § 38 indsættes et nytstk. 2,hvorefter statsforvaltnin-gen i særlige tilfælde kan undlade at indkalde til vilkårsforhandling. Bestemmelsenskal fortolkes restriktivt og er f.eks. tænkt anvendt i situationer, hvor en ægtefælle bor iudlandet, og hverken kan eller vil afholde udgifterne ved at rejse til Danmark og delta-ge i vilkårsforhandling, en ægtefælle har behov for en dom om separation eller skils-misse, der kan anerkendes i et land, hvor det kan være vanskeligt at få anerkendt enadministrativ separations- eller skilsmissebevilling, eller der for nylig i forbindelse meden tidligere anmodning om separation eller skilsmisse har været forgæves forligsbe-stræbelser. Hvis statsforvaltningen efter denne bestemmelse beslutter, at der ikke skalafholdes vilkårsforhandling, skal der ikke i denne situation betales det foreslåede ge-byr for vilkårsforhandling.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.Til nr. 3 (§ 39)Efter den nugældende § 38, stk. 1, skal der ved indgivelse af anmodning om skilsmis-se betales et gebyr på 500 kr. Størrelsen af gebyret er ikke reguleret siden 1990.Det foreslås, at bestemmelsen om gebyr ændres og flyttes til§ 39.Med forslaget tilstk. 1udvides området for gebyr, sådan at dette – ud over gebyr vedindgivelse af anmodning om skilsmisse – også omfatter gebyr ved indgivelse af an-modning om separation og for afholdelse af vilkårsforhandling. Det foreslås, at stør-relsen af gebyrerne fastsættes af social og integrationsministeren efter retningslinjernei stk. 2.Gebyret for en anmodning om separation eller skilsmisse skal betales ved indgivelsenaf anmodningen. Hvis gebyret ikke betales samtidig med indgivelsen af anmodningen,kan statsforvaltningen afvise anmodningen. I praksis vil statsforvaltningen normalt ret-te henvendelse om betaling af gebyret til den ægtefælle, der søger om separation.Hvis anmodningen kommer fra begge ægtefæller, vil statsforvaltningen normalt rettehenvendelse til dem begge.Ved tilvalg af vilkårsforhandling skal gebyret betales ved anmodningen om, at der af-holdes vilkårsforhandling. Statsforvaltningen indkalder ikke ægtefællerne til vilkårsfor-handling, før gebyret er betalt. I praksis vil statsforvaltningen normalt rette henvendel-se om betaling af gebyret til den ægtefælle, der anmoder om foretagelse af vilkårsfor-handling. Hvis anmodningen kommer fra begge ægtefæller, vil statsforvaltningen nor-malt rette henvendelse til dem begge.Som nævnt i afsnit 3.2.3. skal der i uenighedssager normalt afholdes vilkårsforhand-ling, og efter de foreslåede regler skal der betales et gebyr herfor. Betales gebyret ik-ke, indkalder statsforvaltningen ikke ægtefællerne til vilkårsforhandling, I så fald kanstatsforvaltningen afvise anmodningen om separation eller skilsmisse. I praksis vilstatsforvaltningen normalt rette henvendelse om betaling af gebyret til den ægtefælle,der indgav anmodningen om separation eller skilsmisse, men efter en konkret vurde-ring kan det være relevant også at rette henvendelse til den anden ægtefælle. Hvisanmodningen er indgivet af begge ægtefæller, vil statsforvaltningen normalt rette hen-vendelse til dem begge.

Størrelsen af gebyrerne offentliggøres på Social- og Integrationsministeriets hjemme-side.Istk. 2foreslås det, at størrelsen af de nævnte gebyrer fastsættes således, at de højstsvarer til omkostningerne ved statsforvaltningens behandling af anmodninger om se-paration og skilsmisse henholdsvis ved statsforvaltningens afholdelse af vilkårsfor-handling. Der henvises til afsnit 3.4. og afsnit 4.Størrelsen af gebyret for behandlingen af anmodninger om separation og anmodnin-ger om skilsmisse vil være ens. Omkostninger ved behandlingen af disse sager skalsåledes opgøres samlet. Den beregnede størrelse af gebyrerne nedrundes til detnærmeste med 10 delelige beløb i kroner.Gebyrerne kan reguleres én gang årligt den 1. januar på grundlag af omkostningerneved statsforvaltningens behandling af anmodninger om separation og skilsmisse hen-holdsvis ved statsforvaltningens afholdelse af vilkårsforhandling. Ændringer i gebyrer-ne som følge af ovennævnte regulering offentliggøres på Social- og Integrationsmini-steriets hjemmeside.Efter den gældende § 38, stk. 2, skal der ikke ske fornyet betaling, hvis der inden forde seneste 3 måneder er indgivet anmodning om skilsmisse og betalt herfor. Det fore-slås, at bestemmelsen ophæves som en konsekvens af, at gebyrerne for behandlingaf sager om separation eller skilsmisse fastsættes til et niveau, der svarer til omkost-ningerne ved sagsbehandlingen. En anmodning om separation eller skilsmisse, dereksempelvis trækkes tilbage af parterne, vil kræve fornyet sagsbehandling, hvis dersøges på ny – også inden for 3 måneder.Hvis der er indgivet en ansøgning om skilsmisse eller separation, og ægtefællerneunder statsforvaltningens behandling af sagen ønsker at ændre deres ansøgning tilenten separation eller skilsmisse, skal der ikke betales et yderligere gebyr.Efter det foreslåedestk. 3får social- og integrationsministeren bemyndigelse til atfastsætte regler om betaling af gebyr. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvor-dan gebyret skal betales.Statsforvaltningens afgørelser om gebyr vil kunne påklages til social- og integrations-ministeren (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen), jf. § 58 a, stk. 1, i ægteskabsloven,jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 1258 af 7. december 2006 om opløsning af ægteskab.Overskriften til ægteskabslovens § 39 er”Vilkårsforhandling”.Som en konsekvens af,at reglerne om vilkårsforhandling foreslås ændret og indsat i en ny§ 38,ophævesoverskriften.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.Til nr. 4 og 5 (§ 42)Efter § 42, stk. 1, i ægteskabsloven giver statsforvaltningen bevilling til separation ellerskilsmisse, hvis ægtefællerne er enige herom og er enige om vilkårene herfor. Be-stemmelsen foreslås ændret som konsekvens af, at opbygningen af reglerne om se-paration og skilsmisse ændres væsentligt. Da der i § 42, stk. 1, er en henvisning til §29 om separation, er det nødvendigt at ændre denne henvisning til også at omfatte §30, hvor reglerne om separation ved uenighed nu placeres, jf. forslagets § 20, nr. 1.I forlængelse heraf foreslås § 42, stk. 2, i ægteskabsloven ligeledes ændret, da der i §42, stk. 2, er en henvisning til § 31 om skilsmisse efter 1 års separation. Det er nød-vendigt at ændre denne henvisning, da reglerne om skilsmisse efter separation nuplaceres i § 30, stk. 2.

Til nr. 6 (§ 43)Da der i § 43, stk. 1, i ægteskabsloven om, at statsforvaltningen kan afslutte en sagom separation eller skilsmisse og indbringe denne for retten, hvis der ikke er opnåetden fornødne enighed, på samme måde som i lovens § 42 er henvisninger til de hidtilgældende regler om separation og skilsmisse, og da placeringen af disse regler æn-dres væsentligt, jf. forslagets § 20, nr. 1, er det nødvendigt at ændre disse henvisnin-ger. I bestemmelsen er der en henvisning til § 29 om separation og § 31 om skilsmis-se efter separation. Det er nødvendigt at ændre denne henvisning, da reglerne omseparation og skilsmisse ved uenighed nu placeres i § 30, stk. 1 og 2.Til nr. 7 (§ 58 a, stk. 2)Det fremgår af ægteskabsloven, at statsforvaltningen efter ansøgning kan pålægge enægtefælle at betale bidrag til den anden ægtefælle, hvis der efter en separation ellerskilsmisse ved dom eller ved aftale mellem ægtefællerne er pligt for den ene ægtefæl-le til at yde bidrag til den anden ægtefælles underhold. Statsforvaltningen kan eftersamme lov ændre et ægtefællebidrag, der enten er fastsat ved en tidligere afgørelse,eller som ægtefællerne selv har aftalt og samtidig har aftalt, at bidraget skal kunneændres af statsforvaltningen. Statsforvaltningens afgørelser om ægtefællebidrag efterægteskabsloven kan påklages til social- og integrationsministeren (Ankestyrelsen,Familieretsafdelingen). Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.1.Det foreslås, at klagefristen i§ 58 a, stk. 2,i ægteskabsloven nedsættes fra 1 år til 4uger. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1. og til be-mærkningerne til § 18, nr. 2.Til nr. 8 (§ 58 a, stk. 3)Det fremgår af§ 58 a, stk. 3,i ægteskabsloven, at social- og integrationsministerenkan fastsætte regler om statsforvaltningernes behandling af separations- og skilsmis-sesager, om vilkårsforhandling, om mægling efter § 41, om statsforvaltningernes be-handling af sager om ægtefællebidrag efter §§ 50 og 53, herunder om ansøgningsfri-ster og begyndelses- og ændringstidspunkter, samt om klagers behandling.Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægningen af de femstatsforvaltninger til en enhedsforvaltning. Da den gældende bestemmelse i ægte-skabsloven omtaler statsforvaltningerne i flertal, er det på grund af sammenlægningenaf statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ordlyden, så statsfor-valtningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til § 1 samt de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.Til § 21Lov om opkrævning af underholdsbidragTil nr. 1 (§ 23 b)Det fremgår af§ 23 b, nr. 3,i lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendt-gørelse nr. 137 af 17. februar 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 326 af 11. april 2012,at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om statsforvaltningernes be-handling af sager efter loven, herunder om behandling af klager over afgørelser truffetaf statsforvaltningerne.Der er tale om en konsekvensændring som følge af sammenlægningen af de femstatsforvaltninger til en enhedsforvaltning. Da den gældende bestemmelse i lov omopkrævning af underholdsbidrag omtaler statsforvaltningerne i flertal, er det på grundaf sammenlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændreordlyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til § 1 samt de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Til § 22BørnelovenTil nr. 1 og 2 (kapitel 7 og § 33)Efter kapitel 7 i børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012, harstatsforvaltningerne en vejledningspligt. Det fremgår af § 32 i kapitlet, at statsforvalt-ningen i fornødent omfang yder vejledning om spørgsmål, der vedrører loven, og bi-står herunder med udfyldelse af blanketter mv.Det fremgår af lovens§ 33, stk. 1,at social- og integrationsministeren fastsætter reg-ler om behandling af sager efter loven, herunder om fremgangsmåden ved anmeldel-se og registrering af faderskab, statsforvaltningernes behandling af faderskabssager,beregning af den periode, hvor moderen blev gravid, og gennemførelse af retsgeneti-ske undersøgelser.Der er tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelserne i lovforslagets § 1om oprettelse af statsforvaltningen som enhedsforvaltning. Da ordlyden i de gældendebestemmelser i børneloven omtaler statsforvaltningerne i flertal, er det på grund afsammenlægningen af statsforvaltningerne til én myndighed nødvendigt at ændre ord-lyden, så statsforvaltningen omtales i ental.Der henvises til bemærkningerne til § 1 samt de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.Til § 23NavnelovenTil nr. 1 (§ 22, stk. 3)Det fremgår af§ 22, stk. 1,i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012,at ændring af et barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12 år. Efterbestemmelsens stk. 3 kan navneændring ske, selvom samtykke efter stk. 1 ikke fore-ligger, hvis særlige grunde taler for det. Efter bestemmelsens ordlyd kan navneæn-dringen ske med statsamtets tilladelse.Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 435 af 14. maj 2007 om ændring af navneloven (Gebyr for be-handling af ansøgning om navneændring m.v.) blev "statsamtets" ved en fejl ikke kon-sekvensrettet til "statsforvaltningens" i navnelovens § 22, stk. 3. Dette foreslås nu ret-tet sådan, at den rette myndighedsbetegnelse anvendes i loven.Til § 24Lov om adoptionTil nr. 1 (§ 25 a)Det fremgår af§ 25 ai lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 28. september2009, som ændret ved § 3 i lov nr. 602 af 8. juni 2012, at social- og integrationsmini-steren for hver region opretter et eller flere samråd (kaldet adoptionssamråd), der efterundersøgelse foretaget af statsforvaltningen afgør, om en ansøger kan godkendessom adoptant.I medfør af § 22 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning blev de op-gaver, der tidligere blev udført af amtskommunerne i forbindelse med godkendelsesom adoptant, med virkning fra 1. januar 2007 overført til statsforvaltningerne. Samti-dig blev det vedtaget, at samrådene som konsekvens af nedlæggelsen af amtskom-munerne skulle udpeges i overensstemmelse med de regionale områder, der svaredetil de fem statsforvaltningers geografiske områder.

Som en konsekvens af bestemmelserne i lovforslagets § 1 om oprettelse af statsfor-valtningen som enhedsforvaltning foreslås bestemmelsen i adoptionslovens § 25 aændret således, at adoptionssamråd ikke knyttes til en regional statsforvaltning, mentil den landsdækkende statsforvaltning.Bestemmelsen berører ikke statsforvaltningens forberedelse og udmøntning af adop-tionssamrådene, et adoptionssamråds behandling af sagen og graden af borgerkon-takt, der er knyttet hertil.Der henvises til bemærkningerne til § 1 samt de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.Til § 25Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2013, hvor sammenlægningen af de femstatsforvaltninger finder sted, og hvor omstruktureringen af klagesystemet på det be-skæftigelsesmæssige og sociale område træder i kraft ved overførsel til Social- og In-tegrationsministeriet (Ankestyrelsen).Der vil i forbindelse med implementeringen af sammenlægningen blive taget stilling til,hvilke konsekvenser denne vil få for statsforvaltningernes medarbejdere. Der vil bliveforsøgt taget hensyn til, hvor medarbejderne ønsker at arbejde og med hvilke opga-ver.De medarbejdere, for hvem der bliver tale om væsentlige ændringer i deres arbejds-vilkår, f.eks. tilbud om ansættelse i et regionalt center langt fra deres nuværende tje-nestested, vil i overensstemmelse med de almindelige arbejdsretlige regler blive vars-let herom med et varsel, der svarer til deres opsigelsesvarsel. Dette varsel er individu-elt og afhænger af, hvor længe den pågældende medarbejder har været ansat. Hvisder er medarbejdere, som det ikke viser sig muligt at tilbyde ansættelse i den nye or-ganisation, vil de samme varslingsregler gælde for dem.Til § 26Ved bestemmelsensstk. 1fastsættes det, at statsforvaltningen færdigbehandler desager ved de fem statsforvaltninger, der ved lovens ikrafttræden endnu ikke er færdig-behandlet. I det omfang sagen fortsat kræver direkte borgerkontakt, vil sagen skulle(færdig)behandles på et af statsforvaltningens regionale centre på samme måde somde nye sager, statsforvaltningen modtager til behandling. Sager, der ikke er færdigbe-handlet ved lovens ikrafttræden, og som ikke kræver direkte borgerkontakt, kan der-imod – i det omfang det er hensigtsmæssigt – løses af det regionale center, der efterlovens ikrafttræden skal løse den pågældende type sager.Overgangsbestemmelsen omfatter både de sager, statsforvaltningerne har selvstæn-digt ansvar for, og de sager, statsforvaltningerne behandler som led i sekretariatsbe-tjeningen af andre myndigheder, herunder de psykiatriske patientklagenævn og byfor-nyelsesnævnene.Bestemmelsen finder ikke anvendelse for sager, som statsforvaltningerne behandlersom led i sekretariatsbetjeningen af de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.For disse sager gælder overgangsbestemmelsen i det samtidigt fremsatte forslag tillov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ogforskellige andre love (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigel-sesmæssige område).

Det følger af det foreslåede stk.2,at anmodninger om separation og skilsmisse, derer indgivet til en statsforvaltning inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter dehidtil gældende regler. Dette gælder både sager, der behandles af statsforvaltningenog af domstolene, jf. dog stk. 3.I bestemmelsens stk.3foreslås det, at ægtefæller, der inden lovens ikrafttræden harindgivet en anmodning om separation, som ikke er færdigbehandlet, efter lovensikrafttræden kan ændre denne anmodning til en anmodning om skilsmisse, forudsat atder betales et gebyr, svarende til det gebyr, der skal betales ved indgivelse af en an-modning om skilsmisse efter den nye foreslåede bestemmelse i ægteskabslovens §39, stk. 1, jf. forslagets § 20, nr. 3.I stk.4foreslås det, at de foreslåede bestemmelser om gebyr for separation, skilsmis-se og vilkårsforhandling i ægteskabslovens § 39 (forslagets § 20, nr. 3) og for behand-lingen af visse sager om børnebidrag i § 17 a i lov om børns forsørgelse (forslagets §18, nr. 1) kun finder anvendelse på anmodninger, som statsforvaltningen modtager ef-ter lovens ikrafttræden, jf. dog det foreslåede stk. 3.Endelig foreslås det istk. 5,at den nye klagefrist på 4 uger i sager om børnebidrag ef-ter lov om børns forsørgelse (forslagets § 18, nr. 2), eller om ægtefællebidrag efterretsvirkningslovens eller ægteskabsloven (forslagets § 19, nr. 1, og § 20, nr. 7) kunfinder anvendelse for afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræ-den.Er bidragsafgørelsen truffet før lovens ikrafttræden, er der som hidtil en klagefrist på 1år. Denne klagefrist blev indsat i de tre love ved § 5, stk. 3, i lov nr. 349 af 6. maj 2009om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov omægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven (Terminaladgang til øko-nomiske oplysninger, klagefrist m.v.), og finder kun anvendelse for afgørelser, somstatsforvaltningen har truffet fra og med den 1. oktober 2009. Er afgørelsen truffet førden 1. oktober 2009, er der ingen klagefrist.Til § 27Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven som ud-gangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland.Hvad angår de foreslåede ændringer af folketingsvalgloven, jf. lovforslagets §§ 4, be-mærkes, at hovedloven på visse områder har retsvirkninger for Grønland og Færøer-ne, uanset at der ikke afholdes valg efter denne hovedlov i Grønland og på Færøerne.Den ved dette lovforslag foreslåede ændring af folketingsvalgloven har ikke retsvirk-ning for Grønland eller Færøerne.Istk. 2foreslås det, at § 6 vedrørende ændring af lov om dansk indfødsret skal gældefor Færøerne og Grønland, da indfødsretslovens territoriale anvendelsesområde ogsåomfatter disse områder.Istk. 3foreslås det, at §§ 18-20 vedrørende ændringer af lov om børns forsørgelse,retsvirkningsloven og ægteskabsloven ved kongelig anordning helt eller delvist kansættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-landske forhold tilsiger.På Færøerne findes reglerne om børns forsørgelse i lov om børns retsstilling, der ersat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 367 af 29. november 1962. Vissesenere ændringer af loven er ligeledes sat i kraft for Færøerne.

I Grønland findes reglerne om børns forsørgelse i lov nr. 197 af 16. juni 1962 ombørns retsstilling i Grønland med senere ændringer. Lov om børns forsørgelse kanved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland.Retsvirkningsloven, jf. lov nr. 56 af 18. marts 1925, finder anvendelse på Færøerne.Visse senere ændringer af loven er sat i kraft for Færøerne. I Grønland findes reglerneom ægteskabets retsvirkninger i lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden forGrønland af lov om ægteskabets retsvirkninger.Ægteskabsloven, jf. lov nr. 256 af 4. juni 1969, og enkelte senere ændringer heraf ersat i kraft for Færøerne og Grønland.Istk. 4foreslås det, at § 17 vedrørende lov om anvendelse af tvang i psykiatrien helteller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske for-hold tilsiger.Ved kongelig anordning nr. 185 af 13. marts 2009 som ændret ved kongelig anordningnr. 385 af 11. april 2012 blev lov om anvendelse af tvang i psykiatrien sat i kraft forFærøerne bl.a. med den ændring, at klager over tvang i psykiatrien skal indbringes foret psykiatrisk patientklagenævn, der nedsættes af Landsstyremanden.Ved lov nr. 1406 af 27. december 2008 om ændring af lov om sundhedsvæsenet iGrønland blev sagområdet vedrørende anvendelse af tvang i psykiatrien overført tilGrønlands Hjemmestyre.

§7I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 984 af 2. oktober 2012, foretages føl-gende ændring:1.Overalt i loven ændres »statsforvalt-ningerne« til: »statsforvaltningen« og»statsforvaltningernes« til: »statsforvalt-ningens«.§ 46 d.Justitsministeren kan fastsættenærmere regler om, at en statsforvaltninguden udlændingens samtykke til brug foren afgørelse eller udtalelse efter dennelov eller bestemmelser fastsat i medførheraf kan videregive alle akter, der er ind-gået i de af § 46 c omfattede sager, til Ud-lændingestyrelsen. Justitsministeren kanendvidere fastsætte nærmere regler om,at Udlændingestyrelsen uden udlændin-gens samtykke til brug for en afgørelse ide af § 46 c omfattede sager kan videre-give alle akter, der er indgået i Udlændin-gestyrelsens sag vedrørende en afgørelseeller udtalelse efter denne lov eller be-stemmelser fastsat i medfør heraf, til enstatsforvaltning. Justitsministeren kan en-delig fastsætte nærmere regler om, at enstatsforvaltning til brug for en afgørelse ide af § 46 c omfattede sager uden udlæn-dingens samtykke kan videregive alle ak-ter, der er indgået i de af § 46 c omfattedesager, til en anden statsforvaltning.§ 46 d.Justitsministeren kan fastsættenærmere regler om, at en statsforvaltninguden udlændingens samtykke til brug foren afgørelse eller udtalelse efter dennelov eller bestemmelser fastsat i medførheraf kan videregive alle akter, der er ind-gået i de af § 46 c omfattede sager, til Ud-lændingestyrelsen. Justitsministeren kanendvidere fastsætte nærmere regler om,at Udlændingestyrelsen uden udlændin-gens samtykke til brug for en afgørelse ide af § 46 c omfattede sager kan videre-give alle akter, der er indgået i Udlændin-gestyrelsens sag vedrørende en afgørelseeller udtalelse efter denne lov eller be-stemmelser fastsat i medfør heraf, til enstatsforvaltning. Justitsministeren kan en-

delig fastsætte nærmere regler om, at enstatsforvaltning til brug for en afgørelse ide af § 46 c omfattede sager uden udlæn-dingens samtykke kan videregive alle ak-ter, der er indgået i de af § 46 c omfattedesager, til en anden statsforvaltning.§ 56 a.En uledsaget udlænding under18 år, der opholder sig her i landet, får,medmindre ganske særlige grunde talerderimod, udpeget en repræsentant til va-retagelse af sine interesser. Har den uled-sagede udlænding under 18 år været ud-sat for menneskehandel, skal der ved ud-pegningen af repræsentanten tages hen-syn hertil. En organisation, som er god-kendt hertil af justitsministeren, indstillerefter anmodning fra Udlændingestyrelsenen person til hvervet som repræsentant.Organisationen kan efter aftale medjustitsministeren ansætte personer til atvaretage hvervet som repræsentant. Re-præsentanten udpeges af Statsforvaltnin-gen Hovedstaden.Stk. 2-10.(udelades)4.I§ 56 a, stk. 1, 5. pkt.,ændres »Stats-forvaltningen Hovedstaden« til: »stats-forvaltningen«.

§ 14.Bjærges forulykket skib eller godsi åben sø, uden at der medfølger nogen,som lovligt repræsenterer ejeren, skalbjærgeren, så snart han har bragt detbjærgede i land eller i havn her i riget,straks gøre anmeldelse derom til nærme-ste toldfunktionær såvel som til politiet ogovergive godset til dette eller, for så vidtdet er enkeltvis bjærgede stykker vrag-gods, til strandfogden, hvorefter der for-holdes overensstemmende med de oven-for i dette afsnit foreskrevne regler, såle-des at det bjærgede med fradrag af om-kostninger og bjærgeløn, hvis ingen ejerefter behørig indkaldelse melder sig, tilfal-der statskassen. Den i § 13, stykke 1, om-handlede stævning bliver at rette modstatsforvaltningen i det amt, til hvilket detbjærgede er indbragt.Stk. 2.(udelades)Stk. 3.(udelades)Stk. 4.(udelades)

2.Den, der agter at benytte den i § 1givne Tilladelse (d.v.s. til at optage Skibeog andet fra Havets Bund), bør først forvedkommende statsforvaltning anmelde,hvor han agter at benytte sit Apparat, ogdenne Embedsmand har da at tage de tilden behørige Control med Biergningenfornødne Forholdsregler, ligesom han og,naar han efter Omstændighederne finderdet fornødent, haver at affordre den Paa-gieldende Sikkerhed for, at AnordningensForskrifter ville blive iagttagne. Den, derhar fundet et Vrag eller en Samling af Gi-enstande, skal have udelukkende Ret til ien vis Tid at bierge indenfor en passendeGrændse. Statsforvaltningen haver at be-stemme saavel denne, som Tiden, hvilkendog i intet Tilfælde bør gaae over 1 Aar,ligesom bemeldte Embedsmand haver atanordne, hvorledes Grændsen til Alles Ef-terretning bliver at betegne. Iøvrigt bliverdet stedse at iagttage, at Vraget i saadan-ne Tilfælde, hvor det kan være til Hinderfor Seiladsen, snarest muligt bør optages.Naar Optagelsen iværksættes, bør den,der forestaaer Biergningen, holde nøiagtigFortegnelse over det biergede Gods, hvil-ken Fortegnelse daglig efter ArbeidetsTilendebringelse bliver at underskrive afham selv og tvende af Biergningsmand-skabet, hvorhos der angaaende det Op-tagne, saavel til statsforvaltningen som tilToldvæsenet, bør giøres Anmeldelse, hvisRigtighed i Tilfælde, hvor dertil maatte fin-des Anledning, statsforvaltningen bør sø-ge nærmere oplyst ved Forhør.

står af biskoppen over Roskilde Stift og di-rektøren for Statsforvaltningen Sjælland.4) Stiftsøvrigheden over Lolland-FalstersStift består af biskoppen over Lolland-Falsters Stift og direktøren for Statsfor-valtningen Sjælland.5) Stiftsøvrigheden over Fyens Stift beståraf biskoppen over Fyens Stift og direktø-ren for Statsforvaltningen Syddanmark.6) Stiftsøvrigheden over Aalborg Stift be-står af biskoppen over Aalborg Stift og di-rektøren for Statsforvaltningen Nordjyl-land.7) Stiftsøvrigheden over Viborg Stift beståraf biskoppen over Viborg Stift og direktø-ren for Statsforvaltningen Nordjylland.8) Stiftsøvrigheden over Århus Stift beståraf biskoppen over Århus Stift og direktø-ren for Statsforvaltningen Midtjylland.9) Stiftsøvrigheden over Ribe Stift beståraf biskoppen over Ribe Stift og direktørenfor Statsforvaltningen Midtjylland.10) Stiftsøvrigheden over Haderslev Stiftbestår af biskoppen over Haderslev Stiftog direktøren for Statsforvaltningen Syd-danmark.

11.Efter § 17 indsættes:»§ 17 a.Ved indgivelse af ansøgning omændring af bidrag betales et gebyr. Ge-byrets størrelse fastsættes og reguleresaf social- og integrationsministeren, jf.stk. 4.Stk. 2.Der betales ikke gebyr efter stk. 1,hvis1) der søges om bortfald af bidrag, ogdette skyldes, at barnet er flyttet til denforælder, der betaler bidraget, eller2) der søges om ændring af et aftalt bi-drag, jf. § 17, og statsforvaltningen ikketidligere har behandlet en sag om dettebidrag.Stk. 3.Søger en part om ændring af bi-drag, jf. stk. 1, til flere børn i en sag mel-lem de samme parter, skal der kun beta-les ét gebyr.Stk. 4.Størrelsen af gebyret efter stk. 1fastsættes således, at det højst svarer tilomkostningerne ved statsforvaltningensbehandling af en ansøgning om ændringaf bidrag. Gebyret kan reguleres én gangårligt den 1. januar.Stk. 5.Social- og integrationsministerenkan fastsætte regler om betaling af ge-byr.«

2.§ 38ophæves, og i stedet indsættes:»§ 38.Statsforvaltningen indkalder ægte-fællerne til vilkårsforhandling, når1) en ægtefælle anmoder om det,2) betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at gi-ve bevilling til separation eller skilsmisseefter §§ 29, 30 og 32-36 ikke er opfyldt,eller3) statsforvaltningen finder, at særligeomstændigheder taler for det.Stk. 2.Vilkårsforhandling efter stk. 1, nr.2, kan i særlige tilfælde undlades.3.Overskriften før § 39og§ 39ophæ-ves, og i stedet indsættes:»§ 39.Ved indgivelse af anmodning omseparation eller skilsmisse betales et ge-byr. Skal der afholdes vilkårsforhandlingefter § 38, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal derbetales et yderligere gebyr. Gebyrenesstørrelse fastsættes og reguleres af so-cial- og integrationsministeren, jf. stk. 2.Stk. 2.Størrelsen af gebyrerne efter stk.1 fastsættes således, at de højst svarertil omkostningerne ved statsforvaltnin-gens behandling af en anmodning omseparation eller skilsmisse henholdsvisved statsforvaltningens afholdelse af vil-kårsforhandling. Gebyrerne kan regule-res én gang årligt den 1. januar.Stk. 3.Social- og integrationsministerenkan fastsætte regler om betaling af ge-byr.«