Der pågår på Bornholm en diskussion af, hvor mange MW vindmøllekapacitet der yderligere kan indpasses i det bornholmske energisystem, idet målet på sigt er at blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi. Bornholm har i dag et energiforbrug på ca. 560 GWh til opvarmning (heraf 210 GWh fjernvarme), 260 GWh til el og 370 GWh til transport. Der er etableret 30 MW vindmøller. Bornholm er forbundet med Sverige via et elkabel, som har en normalkapacitet på 70 MW og en lidt højere spidskapacitet. På denne baggrund anmodes ministeren om at besvare følgende:
a) Hvor megen vindmøllekapacitet vil efter ministerens vurdering yderligere kunne indpasses frem til 2020, såfremt eksisterende - økonomisk ansvarlige - muligheder for at udnytte "overskudsstrøm" implementeres, f.eks. centrale og husejerbaserede varmepumper eller el-patroner, udrulning af el-biler m.m.?
b) Vil ministeren vurdere, hvor mange timer årligt der vil blive tale om en elproduktion fra vindmøller, som overstiger elforbruget og den kapacitet, som kan sendes via kablet til Sverige, ved etablering af hhv. 60, 80 og 100 MW yderligere vindkraft (heraf 20 MW på land og resten på Rønne Bakke), med afsæt i de nuværende forhold i øvrigt, og hvad vil det betyde for den gennemsnitlige elpris for forbrugerne på Bornholm?
c) Hvorledes vurderer ministeren, at den samlede prisforskel på 1 kWh el vil blive for forbrugerne på Bornholm, hvis der enten vælges at etablere 20 MW landmøller eller i stedet at etablere hhv. 35 MW og 70 MW kystmøller på Rønne Bakke med en afregningspris på f.eks. 70 øre/kWh for kystmøllestrømmen?
d) Hvor meget vil det efter ministerens vurdering betyde (overslagsmæssigt) for den gennemsnitlige investeringspris pr. MW for hver yderligere 10 MW, der etableres oveni et basisscenarie på 35 MW kystmøller på Rønne Bakke?
Dato: 26-10-2012
Status: Endeligt besvaret