§1

I bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10),som ændret ved bekendtgørelse nr. 1309 af 29. november 2010, bekendtgørelse nr. 792 af 29. juni2011 og bekendtgørelse nr. 909. af 18. august 2011, foretages følgende ændringer:

1.

Fodnotentil bekendtgørelsens titel affattes således:”Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU, samt omophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, dele afRådets og Europa-Parlamentets direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne af 19.maj 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design afenergirelaterede produkter (omarbejdning), EU-tidende 2009, nr. L. 285, side 10, dele af Rådetsdirektiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EU-tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-tidende2005, nr. L. 255, side 22, som senest ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 623/2012 af11. juli 2012, EU-tidende 2012 nr. L 180, side 9.”

2.

Indledningentil bekendtgørelsen affattes således:”I medfør af § 3, § 5, § 6, stk. 1, litra a-d, f og g, § 6, stk. 2 og 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, §10, stk. 1, § 16, stk. 8 og 9, § 16 A, § 16 B, stk. 1, § 18, stk. 5, § 21 stk. 1 og 2, § 22, stk. 5, § 28,stk. 1 og 3, og § 30, stk. 2, og efter bemyndigelse i henhold til § 31 D, stk. 1, i byggeloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, samt i medfør af § 32 a i forvaltningsloven, jf.lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, fastsættes efter bemyndigelse:”

3.

Ibilag I, kap.1.2,indsættes somstk. 6:”Stk.6.Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af etbyggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, er alene omfattet af bestemmelserne i kap. 4.7.Omfattet er transportable konstruktioner placeret på byggepladser eller nærved, når konstruktionens1

anvendelse har en direkte tilknytning til et igangværende byggearbejde. Transportablekonstruktioner, der opsættes eller anvendes til andre formål end selve udførelsen af byggearbejdet,herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet, der ikke eregentligt byggearbejde, og som anvendes som en fast arbejdsplads, er omfattet af bestemmelserne ikap. 4.7, kap. 5 og kap. 7.3.1, stk. 2. Bestemmelsen omfatter ikke oplagsområder og lignende, derbetjener flere byggepladser samtidigt. Konstruktioner, der benyttes til overnatning, er ikke omfattetaf bestemmelsen. Telte er ikke omfattet af bestemmelsen.”

4.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.2, stk. 6,indsættes:”(1.2, stk. 6) Bestemmelsen blev indført, idet langt de fleste transportable konstruktioner til brugved byggearbejder har været omfattet af både bygningsreglementet og Arbejdstilsynetsbekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, heri navnlig §§ 10, 12, 17 og 21. Bestemmelsenmedfører således, at der ikke længere vil være dobbelt regulering på området. De konstruktioner,der ikke er omfattet af Arbejdstilsynets bestemmelser, er fortsat omfattet af bygningsreglementetsbestemmelser.Bestemmelsen medfører, at transportable konstruktioner til brug for udførelsen af byggearbejderkun er omfattet af få af bygningsreglementets bestemmelser, og blandt andet ikke er omfattet afkravet om byggesagsbehandling.Det er som udgangspunkt bygningsejerens ansvar, at konstruktionerne lever op til kravene ibyggelovgivningen, jf. byggelovens § 17, stk. 1. Bygningsejeren er den person, der ejer denmatrikel, hvorpå byggearbejdet udføres. Ansvaret kan dog efter byggelovens bestemmelse ogsåpåhvile brugeren.Bestemmelsen medfører, at alle transportable konstruktioner, f.eks. kraner, stilladser, skure ogvelfærdsforanstaltninger til brug i arbejdstiden samt konstruktioner til brug for byggeledelsen, deralene anvendes lejlighedsvist, er undtaget fra bygningsreglementets anvendelsesområde, idet disseer omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde.Konstruktioner, hvori der udføres arbejde, der ikke er egentligt byggearbejde, skal dog også leve optil kravene i bygningsreglementets kap. 5 og bilag 6, jf. bestemmelsen i kap. 7.3.1, stk. 2.Konstruktioner, der ikke alene anvendes til brug i arbejdstiden, f.eks. skure der anvendes tilovernatning, er ikke omfattet af bestemmelsen. Disse konstruktioner skal derforbyggesagsbehandles. Bestemmelsen fritager ikke de transportable konstruktioner for at efterlevekrav i medfør af anden lovgivning. Eksempelvis kan kravet om landzonetilladelse eksistere uanset,om konstruktionen er omfattet af bygningsreglementet eller ej.”

5.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 1og2,indsættes før ”(1.3.1, stk. 1, nr. 1)”:”(1.3.1, stk. 1, nr. 1 og 2) Bestemmelserne gælder uanset hvilken anden form for eventuelbebyggelse, bygningerne opføres i tilknytning til.”

6.

Vejledningstekstentilbilag I, kap. 1.4, stk. 2, nr. 2, 1.og2. pkt.,affattes således:”(1.4, stk. 2, nr. 2) Kravet om måling af lufttæthed gælder kun for bygninger, der er omfattet af kap.7.2, og som opvarmes til 15� C eller derover. Bestemmelserne om tæthed fremgår af kap. 7.2.1, stk.4-6.”

7.

Bilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 1og2,affattes således:”1) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføresi forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5, og som ved opførelse, om- ellertilbygning er over 35 m2, men ikke overstiger 50 m2samt teknikhuse til elektroniskekommunikationsnet eller tjenester.

2) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres iforbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, og som ved opførelse, om- ellertilbygning er over 20 m2, men ikke overstiger 50 m2.”

8.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 1og2,indsættes efter ”(1,5, stk. 1, nr. 1-5)”:”(1.5, stk. 1, nr. 1) Byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5, omfatter:Fritliggende enfamiliehuseSammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel med højst to boligerSommerhuse i sommerhusområder.(1.5, stk. 1, nr. 2) Byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, omfatter sammenbyggedeenfamiliehuse med lodret lejlighedsskel med mere end to boliger.”

9.

Bilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 3og4,ophæves og i stedet indsættes:”3) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføresi forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 2 og 3, og kap. 1.3.3, og som vedopførelse, om- eller tilbygning ikke overstiger 50 m2.”Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.

10.

Ibilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 6,der bliver nr. 5, indsættes efter ”Vindmøller”: ”i landzone”.

11.

Bilag I, kap. 1.5, stk. 10,affattes således:”Stk.10.Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra reglementets tekniske bestemmelser i kap. 3-8,skal der ansøges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, førdispensation er givet.”

12.

Ibilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 2,indsættes efter ”lignende bygninger med et”: ”samlet”.

13.

Ibilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 3,ændres ”areal på højst 20 m2” til: ”samlet areal på højst 20 m2pr.bolig”.

14.

Bilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 8,affattes således:”8) Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder (GOE).”

15.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 8,indsættes som4. pkt.:”Opstilling af F-gastanke er tillige omfattet af beredskabsloven.”

16.

Ibilag I, kap. 1.6, stk. 1,indsættes somnr. 12-14:”12) Ombygninger og andre forandringer i boligenheder i etageejendomme, der alene vedrørerændringer inden for den enkelte enhed, og som ikke medfører ændringer i bærende konstruktioner.Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet.13) Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i erhvervsbebyggelser, der alene vedrører enenkelt erhvervsenhed på højst 150 m2, og som ikke medfører ændringer i bærende konstruktionersamt flugtvejsforholdene. Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse afetagearealet.14) Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i traditionelt kontorbyggeri, som alenevedrører ændringer inden for en eller flere kontorenheder, som hver især udgør selvstændigebrandmæssige enheder. Den enkelte ombygning eller forandring må ikke påvirke flugtveje, som

anvendes af flere brandmæssige enheder, og må ikke medføre ændringer i bærende konstruktioner.Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet.”

17.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 12-14,indsættes:”(1.6, stk. 1, nr. 12-14) Bestemmelsen omfatter alene ombygninger og andre forandringer, der ikkemedfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Ombygningerne ogforandringerne skal forsat opfylde de tekniske bestemmelser i reglementet. Ombygninger, derpåvirker bebyggelsens fælles installationer, herunder nyetablering af badeværelser, ikke er omfattet.En ændring af en erhvervsenhed til beboelse eller ændring af beboelse til erhverv er en væsentliganvendelsesændring og er således ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal derfor søges ombyggetilladelse.(1.6, stk. 1, nr. 12) Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringerinden fordeenkelte boligenheder, uanset antallet af boligenheder, der ombygges eller forandres. Bestemmelsenomfatter bl.a. ændring af ikke-bærende vægge i den enkelte boligenhed, udskiftning og ombygningaf badeværelse, vinduer eller køkken.Ombygninger, der vedrører hele bebyggelsen, f.eks. udskiftning af tagbelægning til anden form forbelægning og derved ændring af tagkonstruktionen eller ændringer i bebyggelsens flugtvejs- ellerventilationssystem, er ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal søges om byggetilladelse hertil.Tilsvarende gælder for ombygninger, som medfører ændringer i udgangsforholdene fra boligen,ombygninger, der medfører ændringer i flugtvejsforhold, samt blænding af døre til trapper, som erflugtvejeI forbindelse med væsentlige ombygninger i boligenheder, skal der opsættes røgalarmanlæg, som ertilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup. Ved mindre ombygninger vil det ogsåvære hensigtsmæssigt at opsætte røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udførtmed batteribackup.(1.6, stk. 1, nr. 13) Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringer i en enkelterhvervsenhed.Ombygningsarbejder af større dele af en erhvervsejendom kræver byggetilladelse, og der kan derforikke ske ombygning af en hel erhvervsbebyggelse efter denne bestemmelse ved at henvise til, at derer tale om separate, enkeltstående ombygninger.For nogle anvendelsesændringer i erhvervsbyggeri gælder, at de er omfattet af krav om tilladelseefter planloven, hvorfor der skal søges tilladelse herom hos kommunen.(1.6, stk. 1, nr. 14) Bestemmelsen omfatter traditionelt kontorbyggeri, det vil f.eks. sigekontorbyggeri, som er opført efter retningslinjerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringerinden forselvstændige brandmæssigeenheder, som f.eks. en brandcelle eller en brandsektion. Bestemmelsen omfatter bl.a. ændringer afcellekontorer til storrumskontorer og omvendt, sammenlægning af enkelte kontorer i enbrandmæssig enhed, ændringer i ikke-bærende vægge samt udskiftning og ombygning af bad ellerkøkken.Ændringer, som vedrører mere end en enkelt enhed i bebyggelsen, eller som påvirkerflugtvejsforholdene, er ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal søges om byggetilladelse hertil.”

18.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 1.7, stk. 1,indsættes efter 7. pkt.: ”Endvidere henvises tilMiljøstyrelsens bekendtgørelse om affald.”

19.

Bilag 1, kap. 2,affattes således:”2.1 GenereltStk. 1. En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne reguleres med hensyn til:

1) Grundens størrelse.2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej, sti og anden bebyggelse på samme grund.3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til naboskel, vej, sti oganden bebyggelse på samme grund.4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent.5) De ubebyggede arealers indretning.Stk. 2. Beregning af de bebyggelsesregulerende forhold skal ske efter beregningsreglerne i bilag 1.Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller en byplanvedtægteller en reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om depågældende forhold.Stk. 4. Beregningsreglerne efter bilag 1 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved lokalplan,byplanvedtægt eller reguleringsplan.2.2 ByggeretStk. 1. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, etageantal, højdeog afstandsforhold, når betingelserne i kapitel 2.2.1-2.2.2 er opfyldt med de begrænsninger ogudvidelser, der følger af kapitel 2.2.3-2.2.8.2.2.1 BebyggelsesprocentStk. 1. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, nårbebyggelsesprocenten ikke overstiger:1) 60 for etageboligbebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil,2) 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse,kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse,3) 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i etparcelhusområde,4) 15 for sommerhuse i sommerhusområder og5) 45 for anden bebyggelseStk. 2. For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhverv oginstitutionsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særligbeliggenhed, der var bebygget før den 1. februar 1977, ikke nægte at godkende enbebyggelsesprocent, der er højere end 50, jf. stk. 3.Stk. 3. Ved grunde med særlig beliggenhed, jf. stk. 2, forstås:1) hjørnegrunde,2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m eller derover og3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod vej.2.2.2 Etageantal og højdeforhold genereltStk. 1. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde efter kapitel 2.2, nårbebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af bygningens ydervæggeeller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn.2.2.3 Fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuseStk. 1. Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthusemed lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde ogafstandsforhold, når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.1) Maksimal højde: 1,4 x afstanden til naboskel og sti.2) Mindste afstand til naboskel, vej og sti: 2,5 m.

2.2.4 Sommerhuse i sommerhusområderStk. 1. Ved sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende enbygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.1) Maksimalt etageantal: 1.2) Maksimal højde: For tag på 5,0 m og for ydervæg langs mindst en langside på 3,0 m.3) Mindste afstand til naboskel, vej og sti: 5,0 m.2.2.5 Grundens størrelseStk. 1. Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggendeenfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte atgodkende ejendomme med en grundstørrelse på:1) mindst 700 m2ved fritliggende enfamiliehuse og2) mindst 1.200 m2ved sommerhuse i sommerhusområder, jf. lov om planlægning.Stk. 2. Ved fastsættelse af grundens størrelse efter stk. 1 ses bort fra vejareal eller areal, der skalholdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg til sikring af vejanlæg.2.2.6 Garager, carporte og lignende mindre bygningerStk. 1. Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kapitel 2.2.2 og 2.2.3, men kan dogopføres nærmere naboskel, vej og sti end 2,5 m:1) Garager og carporte.2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn.3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål.4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningensdrift.5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester.Stk. 2. Opføres bygningen nærmere naboskel, vej og sti end 2,5 m, skal betingelserne i nr. 1-4 væreopfyldt.1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for enafstand af 2,5 m fra naboskel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatteniveauplan.2) De sider, der vender mod naboskel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kunbygningernes længste side mod naboskel medregnes.3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod naboskel.4) Tagvand skal holdes inde på egen grund.Stk. 3. I tilknytning til sommerhuse i sommerhusområder skal bygninger omfattet af stk. 1overholde bestemmelserne i 2.2.4, men kan dog opføres mindst 2,5 m fra naboskel, vej, og sti, nårbetingelserne i nr. 1-4 er opfyldt.1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for enafstand af 2,5 m til 5,0 m fra naboskel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningenfastsatte niveauplan.2) De sider, der vender mod naboskel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kunbygningernes længste side mod skel medregnes.3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller andre åbninger imod naboskel.4) Tagvand skal holdes inde på egen grund.2.2.7 Småbygninger på højst 10 m2

Stk. 1. For småbygninger på højst 10 m2gælder alene bestemmelserne i kapitel 2.2.7, jf. dog kapitel2.2.6, stk. 2, nr. 2-4.Stk. 2. På hvert matrikelnummer kan der opføres op til to småbygninger, når betingelserne i nr. 1-3er opfyldt.1) Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m2.2) Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal være mindst 2,5 m.3) Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn.Stk. 3. Småbygninger i sommerhusområder må ikke opføres nærmere naboskel og sti end 2,5 m ogskal overholde bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3.2.2.8 Avls og driftsbygningerStk. 1. Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikkekræver tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller godkendelse efter lovom miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, må opføres i en højde af indtil 12,5 m.Stk. 2. Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 1 omhandlede art, og som haret tværsnit på højst 80 m�, må opføres i en højde af indtil 20 m.Stk. 3. For gartnerier gælder reglerne i stk. 1 også for ejendomme, der ikke har kunnet noteres somlandbrugsejendomme i matriklen.2.3 HelhedsvurderingStk. 1. Kommunalbestyrelsen fastlægger bebyggelsens samlede omfang og indvirkning påomgivelserne, jf. kapitel 2.1, stk. 1, ved en helhedsvurdering efter de bebyggelsesregulerendebestemmelser i kapitel 2.3.2-2.3.5, under hensyn til de generelle kriterier i kapitel 2.3.1.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen foretager alene en helhedsvurdering af bebyggelsesregulerendeforhold, der ikke helt eller delvist er reguleret af, eller opfylder bestemmelserne om byggeretten ikapitel 2.2.2.3.1 Generelle kriterierStk. 1. Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 2.3.2-2.3.5skal kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen:1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse.2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller områdeteller til det, der tilstræbes i området.3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold forejendommens bebyggelse og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold tilanden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.4 sikres tilfredsstillende friarealer i forholdtil ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede.5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.4 og under hensyn til ejendommensbenyttelse sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunderpersoner med handicap, og redningsberedskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer.6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til etparcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skalbebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer ogomfanget af eventuel bebyggelse.

2.3.2 Grundens størrelseStk. 1. Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel fastlægges grundens størrelse efterkriterierne i kapitel 2.3.1 og denne bestemmelses stk. 2.Stk. 2. Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud fra en samlet vurdering, herunder af forholdetmellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen, muliggør bebyggelse og udnyttelse afejendommen i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.3 og kapitel 2.4, og giver mulighed forvejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen og sikrer, at de ubebyggede arealer opfylderkravene i dette kapitel.2.3.3 AfstandsforholdStk. 1. Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.3.1 ogkravene i stk. 2.Stk. 2. Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres, at:1) Tagvand holdes på egen grund.2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelsepå samme grund og på nabogrunde.Stk. 3. Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsenbestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinjen og føres ud i skel modnabogrundene.2.3.4 Etageantal og højdeforholdStk. 1. Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.3.1 med deudvidelser og begrænsninger, der følger af stk. 2.Stk. 2. Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen tilforholdet mellem bebyggelsens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer på samme grundsamt til nabobebyggelse og dennes friarealer samt til vej og sti med henblik på at sikretilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener.2.3.5 EtagearealStk. 1. Bebyggelsens etageareal fastsættes efter kriterierne i kapitel 2.3.1 og denne bestemmelsesstk. 2.Stk. 2. Ved fastlæggelse af etageareal til boligformål i eksisterende bebyggelse, herundereksisterende uudnyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at der tilvejebringestidssvarende boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet.2.4 De ubebyggede arealerStk. 1. De i kapitel 2.4 foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering,anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældendeejendomme.2.4.1 Bebyggelsens opholdsarealerStk. 1. Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af en passende størrelse i forhold tilbebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed.Stk. 2. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket ellerhævet gårdareal eller delvist tilvejebringes på et tagareal eller på større altaner.Stk. 3. For etageboliger og tæt/lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse og kædehuse m.v., skal enpassende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være,afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Stk. 4. Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer oglegeområder.2.4.2 ParkeringsarealerStk. 1. Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere,de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder og leverandører m.v. kan parkere biler,motorcykler, knallerter og cykler, m.v. på ejendommens område.Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, oghvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsenStk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes,så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse ogsommerhuse i sommerhusområder.2.4.3 Adgangs- og tilkørselsarealerStk. 1. Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer skal dervære adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efterbebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Trapper og ramperskal belyses stærkest.Stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personermed handicap. Adgangsareal fra vej, herunder p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og tilindgange i bygninger, skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning.Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper kan suppleresmed trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ramper må ikke udføresmed en større hældning end 1:20, og der skal være en vandret plads på mindst 1,3 m x 1,3 m forhver ende af rampen.Ramper med en hældning på mere end 1:25 skal desuden forsynes med reposer for hver 12 m.Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper.Stk. 3. Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andretrafikformer. Oven for trapper i adgangsveje skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde. Det yderste af trinflader og trinforkanterskal markeres med kontrastfarve.Stk. 4. Porte eller passager, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal udformes, så der er let adgangfor redningskøretøjer.Stk. 5. Fritliggende enfamiliehuse, der alene anvendes til boligformål, og sommerhuse isommerhusområder, er ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.”

20.

Vejledningstekstentilkap. 2affattes således:”(2.1, stk. 1) Bestemmelsen beskriver de forhold, der er gældende for kapitel 2 både inden forbyggeretten i henhold til kapitel 2.2 og ved en helhedsvurdering i henhold til kapitel 2.3.De bebyggelsesregulerende forhold kan indgå som vilkår i byggetilladelsen.(2.1, stk. 3) Bestemmelserne i planloven gælder forud for de bygningsregulerende bestemmelser ikapitel 2. Bestemmelserne i kapitel 2 har alene udfyldende karakter i forhold til bebyggelse ilandzone.(2.2, stk. 1) Kan en bebyggelse ikke opføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2.2,fastlægges bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne ved en helhedsvurderingefter bestemmelserne i kapitel 2.3. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efterkapitel 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen.

(2.2.1, stk. 1) Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i bilag 1, B.1.1.1, grundens areal efterbilag 1, B.1.1.2, og etageareal efter bilag 1, B.1.1.3.(2.2.1, stk. 1, nr.5) Anden bebyggelse er etageboligbyggeri i et område, der ikke er udlagt tiletageboligbebyggelse, og byggeri, der ikke er omfattet af nr. 1-4.(2.2.2, stk. 1) Beregning af højder sker efter reglerne i bilag 1, B.1.1.4, og beregning af etageantalefter bilag 1, B.1.1.6.Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan. Ingen del af bygningens ydervægge ellertag må være højere end 8.5 m., jf. dog bilag 1, B 1.1.4, stk.3.(2.2.3, stk. 1) Bebyggelsens højde- og afstandsforhold beregnes efter reglerne i bilag 1 B.1.1.4 ogbilag 1 B.1.1.5.(2.2.3, stk. 1, nr. 1) Bestemmelsen omfatter det skrå højdegrænseplan. Ingen del af bygningensydervægge eller tag må være højere end 1,4 x afstanden til naboskel og sti jf. dog bilag 1, B 1.1.4,stk. 3.(2.2.3, stk.1, nr. 2) Afstandskravet gælder også for hævede opholdsarealer i det fri (hævet mere end30 cm over naturligt terræn), udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser,solcelleanlæg eller solfangere og lignende samt for svømmebassiner.(2.2.4, stk. 1, nr. 1) Er eksisterende bebyggelse i området overvejende opført på anden måde endangivet i stk. 1, nr. 1-3 i henseende til bygningshøjde og udnyttelse af tagetage, kan ny bebyggelseopføres efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3 med henblik på at tilpasse ny bebyggelse efterområdets karakter.(2.2.4, stk. 1, nr. 2) Bestemmelsen omfatter det vandrette højdegrænseplan.(2.2.4, stk. 1, nr. 3) Afstandskravet gælder også for hævede opholdsarealer i det fri (hævet mere end30 cm over naturligt terræn), udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrassersolcelleanlæg og solfangere og lignende samt for svømmebassiner.(2.2.5, stk. 1) Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til andetbyggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder skal ske efterbestemmelserne i kapitel 2.3.2.(2.2.6, stk. 1) Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertankefor fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift og andreudhusbygninger, der normalt vil kunne opføres som fritliggende bygninger.Bestemmelsen omfatter alene garager, carporte og lignende mindre bygninger, der opføres itilknytning til en primær bebyggelse.Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der anvendes til beboelse, køkken, WC eller bad.(2.2.6, stk. 2) Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betingelser i nr. 1-4 skal byggerietbehandles efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3.Bestemmelsen omfatter alle sekundære bygninger i skel, også bygninger omfattet af kapitel 2.2.7.(2.2.6, stk. 2., nr. 1) Inden for 2,5 m fra skel må bygningerne ikke være højere end 2,5 m. Fra 2,5 ogvidere ind på grunden må højden ikke være over 1,4 x afstanden til naboskel.(2.2.6, stk. 2, nr. 2) Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af en carportmåles 0,5 m inden for tagfladens begrænsning.(2.2.6, stk. 3) Sommerhuse må ikke opføres nærmere naboskel, vej og sti end 5,0 m.(2.2.7, stk. 1) Der kan opføres op til to småbygninger, der overholder bestemmelserne i kap. 2.2.7uden anmeldelse eller byggetilladelse, jf. kapitel 1.6, stk. 1, nr. 4.Det bør dog undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer, offentligretligebyggelinjer, lokalplaner eller byplanvedtægter m.v., som kan få indflydelse på opførelsen afbygningerne.(2.2.8, stk. 1) Højder måles efter bestemmelsen i bilag 1 B.1.1.4.

(2.2.8, stk. 2) Bestemmelsen gælder også for fritstående siloer, der opføres som en del af etfodersystem, der er forbundet med driftsbygningen via et transportsystem. Tværsnit måles som detvandrette plan på siloens bredeste sted.(2.3, stk. 1) Ved en helhedsvurdering forstås kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i henholdtil bestemmelserne i kapitel 2.3.2.-2.3.5 af en bebyggelses samlede omfang og indvirkning påomgivelserne med hensyn til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstands- og højdeforhold,etageantal, samt de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel 2.1, stk. 1. Dette sker, efter degenerelle kriterier i kapitel 2.3.1, under hensyn til hensigtsmæssigheden af bebyggelsens omfang iforhold til anvendelse, at bebyggelsen svarer til det sædvanlige for et område, og at bebyggelsen ogdens omgivelser sikres tilfredsstillende lysforhold og sikres smod væsentlige indbliksgener.(2.3.1, stk. 1) De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte kriterier er udtryk for de retligt bindende grænser forkommunalbestyrelsens vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold og udtrykker hermed desaglige hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan og skal inddrage i helhedsvurderingen.(2.3.1, stk. 1, nr. 1) Ved afvejningen af, om bebyggelsens omfang er hensigtsmæssig i forhold tilanvendelsen, skal indgå de hensyn, som er bygget ind i bestemmelserne i kapitel 2.3.2-2.3.5. Deenkelte hensyn vil ikke have samme væsentlighed for alle typer byggerier. For eksempel vilhensynet til opholdsarealer veje tungere ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten for enbeboelsesbygning end for en erhvervsbygning, der herved vil kunne tillades opført med et størreetageareal. Ved publikumsorienterede erhvervsbygninger vil kravet til parkering omvendt vejetungere end ved opførelse af en beboelsesbygning.(2.3.1, stk. 1, nr. 2) Ved området forstås et af kommunen udlagt areal som f. eks. etsommerhusområde, parcelhusområde, industriområde eller en bebyggelse, der efter sin karakterfremstår som et afgrænset område.Ved bebyggelse af en ubebygget ejendom må det vurderes, hvad der er det sædvanlige i kvarteretog/eller alternativt i området. Hvis det på denne baggrund ikke kan fastlægges, hvad der er detsædvanlige, eller ved bebyggelse i et nyudlagt område, skal der lægges vægt på, hvad der tilstræbesi området. Rammebestemmelser vedrørende grundstørrelse, etageareal, etageantal og højde- ogafstandsforhold i en kommuneplan kan være vejledende for, hvad der er sædvanligt eller tilstræbes iområdet.(2.3.1, stk. 1, nr. 6) Bestemmelsen dækker en række "sammenstødstilfælde", hvor hensynet tilkarakteren af de nævnte tilstødende arealer skal inddrages i vurderingen på samme måde som deøvrige hensyn i kapitel 2.3.1, stk. 1, nr. 1-5, hvorefter der uden for de nævnte sammenstødstilfælde igeografisk henseende ellers kun ville skulle lægges vægt på hensynet til karakteren af bebyggelsen ikarréen, kvarteret eller området.(2.3.2, stk. 1) Der kan ved fastsættelse af grundstørrelsen lovligt lægges vægt på samtlige dehensyn, som er indeholdt i kapitel 2.3, herunder ved opdeling af grunden således, at en fortsat lovligudnyttelse af ejendommen muliggøres.Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende nægte at godkende en grundstørrelse, når der herved vilfremkomme en grundstørrelse, der på opdelingstidspunktet ikke muliggør bebyggelse, deroverholder de bebyggelsesregulerende krav til de ubebyggede arealer, herunder adgang tilejendommen, og afstandsbestemmelserne, herunder forholdet mellem en bebyggelses højde ogafstand til nabobebyggelse.(2.3.3, stk. 1) Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det sikres, at der er tilfredsstillendeforhold med hensyn til sammenhængen mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, sti ognaboskel i overensstemmelse med kapitel 2.3.4. Af bilag 1. B 1.5 fremgår reglerne for beregning afafstandsforhold.Opmærksomheden henledes på de brandmæssige forhold i kapitel 5.

(2.3.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter både det såkaldt vandrette og det skrå højdegrænseplan. Afbilag B 1.1.4 fremgår reglerne for beregning af bebyggelsens højde. Af bilag 1, B 1.1.6 fremgårreglerne for beregning af bebyggelsens etageantal.(2.3.5, stk. 2) Etablering af nye (flere) boliger i en eksisterende ejendom kan medføre krav ometablering af p-pladser og friarealer efter kapitel 2.6.En tidssvarende bolig skal forstås som en bolig, der som minimum lever op til kravene i kapitel 3.3.(2.4, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i stridmed det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byggelovens § 7.(2.4.1, stk. 3) Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kapitel 4. Konstruktioner.(2.4.1, stk. 4) Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretningen afopholdsarealer og legeområder.(2.4.2, stk. 3) Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m og bør placeres så nærindgangen som muligt og være med fast jævn belægning. Mindst én handicapparkeringsplads børhave et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på. Hvis der er niveauspring iadgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm.DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik påhandicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik påat give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvideretil "Færdselsarealer for alle" fra Vejdirektoratet.(2.4.3, stk. 1) Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være retningsgivende og ikkeblændende. Der henvises endvidere til privatvejslovens regler om private fællesveje, hvorefterkommunen kan beslutte, at der på offentligt tilgængelige veje skal være belysning.(2.4.3, stk. 2) DS-publikationen "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning medhenblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø medhenblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed.Ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 kan i stedet for håndlister forsynes med værn ellerudføres som en terrænudligning uden fare for fald til siderne.(2.4.3, stk. 3) For at undgå kollision med fritstående trapper ved enten siden eller undersiden aftrappen, bør trappen afskærmes med trappeværn, så en fri højde på 2,2 m opnås. Af hensyn tilpersoner med synshandicap bør trinflader med gitterriste, huller og lignende undgås eller udformespå en måde, så blindestokke ikke kan sidde fast i eller falde igennem trinfladerne, og så førerhundesikres mod at få beskadiget kløerne.(2.4.3, stk. 4) For at redningskøretøjer kan komme ind, skal der være en fri bredde på mindst 2,8 mog en fri højde på mindst 3,4 m. I smalle gader kan der være behov for at øge gennemkørslensbredde.(2.4.3, stk. 5) Fritliggende enfamiliehuse, der delvist anvendes til erhverv, er omfattet afbestemmelserne i stk. 1-3.”

21.

Ibilag I, kap. 4.7,indsættes somstk. 3:”Stk.3.Konstruktioner på byggepladser skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller stieller udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på andengrund. Konstruktioner, der ikke er placeret på en byggeplads, men hvor konstruktionens placeringhar en direkte tilknytning til det pågældende byggearbejde, skal ligeledes placeres og udføres på ensådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til anden bebyggelse.”

22.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 4.7, stk. 3,indsættes:”Bestemmelsen om brandspredning til bygninger på anden grund findes i kap. 5.5.3, stk. 1.”

23.

Ivejledningstekstentilkap. 5.5.3, stk. 1,indsættes efter2. afsnit:

”Konstruktioner,

der anvendes til brug ved udførelsen af et byggearbejde, er desuden reguleret ikap. 4.7.”

24.

Ivejledningstekstentilkap. 5.4, stk. 13,indsættes efter1. pkt.:”I boliger med eget fyr bør der også placeres en røgalarm i rummet, hvor fyret er placeret.Røgalarmer bør være sammenkoblede.”

25.

Ibilag I, kap. 5.4,indsættes somstk.19:”Stk.19.I en bygning, hvor gulvet i øverste etage er beliggende mere end 22 m over terræn, skalder ved valg af brandtekniske installationer tages særligt hensyn til muligheden for evakuering frabygningen, redningsberedskabets indsatstid, adgang til etagerne, brandbelastningen og bygningenskonstruktive forhold .”

26.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 5.4, stk. 19,indsættes:”(5.4, stk. 19)Mulige installationer i forbindelse med høje bygningerkan f.eks. værebrandmandselevator, varslingsanlæg, automatisk brandalarmanlæg, automatisk sprinkleranlæg ogstigrør m.v.”

27.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 6.3.1.2, stk. 2,ændres ”Opholdsrum” til: ”Beboelsesrum”.

28.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 6.4.2, stk. 1,indsættes efter ”tabel I i MiljøstyrelsensVejledning nr. 5/1984”: ”De vejledende grænseværdier gælder på egen grund samt fornaboejendomme.”

29.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 6.4.2, stk. 3,indsættes:”(6.4.2,stk. 3) Ved bygningernes vinduer forstås vinduer til beboelsesrum og køkkener.Ved rekreative arealer forstås primært udendørs opholdsarealer som altaner, terrasser, tagterrasserog siddepladser, men ikke gangarealer, trapper, bede og beplantninger m.v.”

30.

Ibilag I, kap. 6.5.2, stk. 1,indsættes efter ”beboelsesrum”: ”og køkken”.

31.

Vejledningstekstentilbilag I, kap. 6.5.2, stk. 1,affattes således:”(6.5.2, stk. 1) I arbejdsrum m.v., beboelsesrum og køkken kan dagslyset i almindelighed anses forat være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet eller vedovenlys mindst 7 pct. af gulvareal, forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. De 10pct. og 7 pct. er vejledende ved normal placering af bygningen og normal udformning og indretningaf lokalerne. Hvis vinduestypen er ukendt på projekteringstidspunktet, kan omregning frakarmlysningsareal til glasareal ske ved at multiplicere karmlysningsarealet med faktoren 0,7.Glasarealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang (f.eks. solafskærmenderuder) eller formindsket lysadgang til vinduerne (f.eks. ved tætliggende bygninger).I beboelsesrum og køkken kan dagslyset alternativt anses for at være tilstrækkeligt, når det vedberegning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i halvdelen af rummet. I arbejdsrumkan dagslyset også anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er endagslysfaktor på mindst 2 pct. i arbejdszonen i rummet. Dette kan beregnes med et net, der dækkerrummet eller arbejdszonen. Nettet starter 0,5 m fra væggene og indeholder beregningspunkter medens afstand på højst 0,5 m. Der bør være lige stor afstand mellem beregningspunkterne.

Dagslyset i arbejdsrum m.v. kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved måling kaneftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Ved bestemmelse afdagslysfaktoren tages der hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning,lystransmittans og rummets og omgivelsernes karakter.Der henvises til By og Byg Anvisning 203: Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning219: Dagslys i rum og bygninger.”

32.

Ibilag I, kap. 7.2.5.1, stk. 6og7,ændres ”rudearealet” til: ”glasarealet”.

33.

Ibilag I, kap. 7.3.2, stk.1,ændres ”der er mere end 5 K” til: ”der er 5 K eller mere”.

34.

Bilag 1, kap. 7.4.1,affattes således:”7.4.1. GenereltStk.1.Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel7.4.2, stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve,tagkonstruktioner og vinduer m.v. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for denbygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. Bilag 6 indeholder vejledning iafgrænsning af de arbejder, der er rentable.Stk. 2.Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1og stk. 3-6, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.Stk. 3.Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde er undtagetfra bestemmelserne i kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2. Bevaringsværdige bygninger, der er omfattetaf en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygningerudpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige og bygninger, der af kulturministeren er besluttetudpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1, er ligeledesundtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2, hvis det vil være i strid med denpågældende planlægning eller udpegning at efterleve kravene.Stk. 4.I særlige tilfælde med komplicerede bygningskonstruktioner kan de tiltag, der er beskrevet ibilag 6 ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der så foretages en eftervisning af denmanglende rentabilitet.Stk. 5.Afhængig af den konstruktive udformning og bygningens isoleringstilstand, kan der væreløsninger, der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres.Stk. 6.Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvisder gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.Stk. 7.Ombygning, der er et led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 og skalopfylde disse krav, selvom ændringerne eventuelt ikke er rentable.”

35.

Vejledningstekstentilbilag I, kap.7.4.1,affattes således:”(7.4.1, stk. 1) Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 ombygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel.Malerbehandling, pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering erændringer, som ikke udløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser.(7.4.1, stk. 2) Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusivtagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller etkedelanlæg.(7.4.1, stk. 3) Planloven muliggør alene planlægning for bevaring af en bebyggelses ydrefremtræden. Undtagelsen for bevaringsværdige bygninger gælder for byggearbejder, der vil have en

visuel indflydelse på de dele af en bygnings ydre, der er omfattet af den beskyttende planlægningeller udpegning.Energimæssige tiltag bør udføres uden, at det forringer den pågældende bevaringsværdige bygning.Det fremgår af kap. 7.4.2, stk. 3, at byggetekniske forhold kan indebære, at energibesparelser ikkekan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Hvis energimæssige forbedringer såledesalene kan ske ved indvendig efterisolering, men dette ikke kan udføres teknisk forsvarligt, ellerefterisoleringen vil medføre et indeklima, der ikke lever op til de gældende regler, vil der i denkonkrete situation ikke være krav om, at der foretages energimæssige forbedringer.Der kan med hjemmel i byggelovens § 22 dispenseres fra bestemmelserne i kap. 7.4.2 og kap. 8.6.2,stk. 2, hvis det skønnes foreneligt med hensynene bag bestemmelserne. Dispensation kaneksempelvis meddeles, hvis en tilsvarende energibesparelse kan opnås på anden måde. Energiguidefor fredede og bevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksemplerpå energibesparende løsninger som ikke går på kompromis med husets historiske og kulturellekvaliteter.(7.4.1, stk. 4) Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret medinvestering er større end 1,33, kan anses for rentable. Dette kan også udtrykkes således, atforanstaltningen skal være tilbagebetalt inden for 75 pct. af den forventede levetid. Har et arbejdef.eks. en levetid på 40 år, skal investeringen være tjent hjem på 30 år. De beregningsmæssigelevetider fremgår af bilag 6.(7.4.1, stk. 5) Med hensyn til fugtteknisk udførelse af isoleringsarbejder henvises til SBi-anvisning224 Fugt i bygninger og til en række byggetekniske erfaringer med forskellige løsninger fra BYG-ERFA.(7.4.1, stk. 6) Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, hvis der ønskes etableret nye vinduespartier ifacaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne dækkes f.eks. ved merisolering,solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg eller solceller.”

36.

Overskriftentilkap. 7.4.2,affattes således:”Krav ved ombygning og andre forandringer i bygningen”.

37.

Bilag I, kap. 7.4.2, stk. 1,ophæves.Stk. 2-8 bliver herefter stk. 1-7.

38.

Ibilag 1, kap. 7.4.2, stk. 2,der bliver stk. 1, ændres ”der er mere end 5 K” til: ”der er 5 K ellermere”.

39.

Ibilag I, kap. 7.4.2, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres ”ovenlyskupler” til: ”ovenlysvinduer”.

40.

Vejledningstekstentilbilag I, kap. 7.4.2, stk.1-6,affattes således:”(7.4.2, stk. 1-6) Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med ombygning og ændringeraf bygningsdele.Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages rentabel isolering er:

Forsatsvinduer er her nye eller renoverede vinduer med en ekstra ramme. Yderdøre omfatter ogsåyderdøre med ruder.Linjetab har væsentlig betydning for energiøkonomi og minimering af indeklimagener.Bestemmelserne om linjetab ved udskiftning af vinduer, forbedring af ydervægge ellergulvkonstruktioner finder imidlertid kun anvendelse, hvis der gennemføres samtidige forbedringeraf de elementer, der er årsag til linjetabet.Eksempler på efterisoleringsarbejder, der normalt er rentable, kan findes i bilag 6 og påwww.bygningsreglementet.dk.Byggetekniske forhold kan betyde, at kravene i stk. 1 ikke kan opfyldes, se derfor stk. 2.Vælges at udskifte gulv, ydervægge, døre, vinduer eller tagkonstruktion gælder stk. 1 og 3-6 uansetrentabilitet, jf. kap. 7.4.1, stk. 2.”

41.

I vejledningsteksten tilbilag I, kap. 7.4.2, stk. 7,der bliverstk. 6,ændres ”stk. 4-6” til: ”stk. 3og 4”.

42.

Ibilag I, kap. 7.4.2, stk. 8, nr. 2,derbliver stk. 7, nr. 2, slettes ”gennem tagvinduet”.

43.

Ibilag I, kap. 7.4.2, stk. 8, nr. 3,der bliver stk. 7, nr. 3, ændres ”ovenlysvinduer” til:”ovenlyskupler”.

44.

I vejledningsteksten tilbilag I, kap. 7.4.2, stk. 8,der bliver stk. 7, ændres to steder ”stk. 6” til:”stk. 5”.

45.

Ibilag I, kap. 7.6, stk. 1,ændres ”der er mere end 8 K” til: ”der er 5 K eller mere” og ”der ermere end 5 K” til ”der er 5 K eller mere”.

46.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 8.1, stk. 5,indsættes:”(8.1, stk. 5) På grund af varmestrålingen fra røgrøret er en glasplade ikke egnet sombeklædningsplade.”

47.

Ibilag I, kap. 8.1,indsættes somstk. 13og14:”Stk. 13.Indrettes serverrum i en bygning, skal elforbruget til servere måles. Tilsvarende skalelforbrug eller køleydelse til køling af serverrummet måles. Bestemmelserne gælder ved nybyggeri.Stk. 14.Målerne til el skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse ommåleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af elforbrug med hensyn tiloverensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og førstegangsverifikation. Målere til kølingskal opfylde Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, deranvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg med hensyn tiloverensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og førstegangsverifikation.”

48.

Bilag I, kap. 8.2, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal udføres med automatisk regulering af køle- ellervarmeydelsen efter behovet. Køleydelsen skal endvidere styres efter behovet i det enkelte rum.”

49.

Ibilag I, kap. 8.3,indsættes somstk.14-16:”Stk.14.Ventilationsanlæg, hvor elforbruget til ventilatorer overstiger 3.000 kWh pr. år, skalforsynes med målere til måling af elforbruget. Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og vednyinstallation i bestående byggeri.

Stk. 15.I ventilationsanlæg, hvor varmeforbruget til varmeflader overstiger 10.000 kWh pr. år, skalvarmeforbruget måles. Elforbruget i elvarmeflader, hvor det samlede forbrug overstiger 3.000 kWhpr. år, skal måles. Bestemmelserne gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i bestående byggeri.Stk. 16.Elmålere skal opfylde Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol medmålere, der anvendes til måling af elforbrug med hensyn til overensstemmelsesvurdering ellertypegodkendelse og førstegangsverifikation. Varmeenergimålere til måling af varmeforbruget ivarmeflader skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse ommåleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlægmed hensyn til overensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og førstegangsverifikation.”

50.

Vejledningstekstentilbilag I, kap. 8.3, stk. 14 og 15,affattes således:”(8.3, stk. 14 og 15) Bestemmelsen gælder ikke, hvis fx et eksisterende ventilationsanlæg udvidestil at dække andre lokaler i bygningen.”

51.

Bilag I, kap. 8.4.1, stk. 6,affattes således:”Stk.6.Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes de faste vandinstallationer til ogmed tapstedet, skal for så vidt angår egenskaber, der har indflydelse på drikkevandets kvalitet, jf.Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, væregodkendt af Energistyrelsen, medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge bekendtgørelseom udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand.”

52.

Vejledningstekstentilbilag I, kap. 8.4.1, stk. 6,affattes således:”(8.4.1, stk. 6) Administration af godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevander i henhold til byggelovens § 28, stk. 2, uddelegeret til en privat virksomhed og er reguleret ibekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand.”

53.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 8.4.1, stk. 11,indsættes:”(8.4.1, stk. 11) Med hensyn til bakterievækst i varmtvandsinstallationer henvises til kap. 8.4.2.2.”

54.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 8.4.2.2, stk. 1,indsættes:”(8.4.2.2,stk. 1) Med hensyn til forebyggelse og eventuel bekæmpelse af legionella henvises tilRørcenter-anvisning 017 Legionella - Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder.”

55.

Ibilag I, kap. 8.4.2.2,indsættes somstk. 5og6:”Stk.5.Det samlede forbrug af varme til opvarmning og cirkulation af varmt vand skal måles, hvisvarmeforbruget til opvarmning og cirkulation af varmt vand overstiger 10.000 kWh pr. år.Bestemmelsen gælder ved nybyggeri og ved nyinstallation i bestående byggeri.Stk. 6.Varmeenergimålere til måling af varmen til produktion af det varme vand skal være ioverensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere,der anvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg, hvis måleren anvendes til fordelingaf varmeudgiften til det varme vand. For målere til andre formål gælder dog kun bestemmelserneom overensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og førstegangsverifikation.”

56.

Vejledningsteksten tilbilag I kap. 8.4.2.2, stk. 5,affattes således:”(8.4.2.2, stk. 5) Bestemmelsen gælder ikke såfremt en tilbygning eller ændrede lokaler forsynes fraet eksisterende anlæg.”

57.

Vejledningstekstentilbilag I, kap. 8.4.3.1, stk. 1, 2. pkt.affattes således:

”Der henvises til Rørcenter-anvisning 016 - Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund,og Rørcenter-anvisning 009 - Nedsivning af regnvand i faskiner. Når regnvandet håndteres på egengrund, kræver det tilladelse efter miljølovgivningen.”

58.

Ibilag I, kap. 8.4.3.1,indsættes som nytstk. 5:”Stk.5.Installeres der højvandslukke til sikring mod oversvømmelser, skal højvandslukket udføres ioverensstemmelse med DS 432 Norm for afløbsinstallationer, tabel 4.6.1. Bestemmelsen gælderuanset om højvandslukket installeres i bygningen eller i en brønd på egen grund uden forbygningen.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

59.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.5, stk. 1,indsættes efter sidste pkt.:”Med hensyn til emission fra fyringsanlæg henvises til Miljøstyrelsens krav herom.”

60.

Ibilag I, kap. 8.5.1.1,indsættes somstk. 6-8:”Stk.6.Ved opførelse af ny bebyggelse må der til bygningsopvarmning ikke installerescentralvarmekedler beregnet for fyring med naturgas eller fossil olie, jf. dog stk. 7.Stk. 7.Bestemmelsen i stk. 6 finder ikke anvendelse for centralvarmekedler beregnet for fyring mednaturgas, hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2013 i medfør af lov om varmeforsyninghar truffet endelig beslutning om, at bygninger i området skal have mulighed for individuelnaturgasforsyning. Hvis kommunalbestyrelsens beslutning er truffet før den 15. juni 1990, finderbestemmelsen i stk. 6 tilsvarende ikke anvendelse, hvis der i området er etableret naturgasnet.Stk. 8.Der kan kun meddeles dispensation fra stk. 6, hvis der efter en konkret vurdering er forhold,der gør alternativer til centralvarmekedler beregnet til fyring med naturgas eller fossil olie uegnedeved det konkrete byggeri. Ved dispensation kan kommunalbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på,at en eller flere af følgende faktorer gør installation af et alternativ til centralvarmekedler beregnettil fyring med naturgas eller fossilt olie i det konkrete byggeri uegnet:Grundstørrelse.Bygningens placering på grunden.Nabohensyn.Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.Bygningens påtænkte anvendelse.”

61.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 8.5.1.1, stk.6-8, indsættes:”(8.5.1.1, stk. 6) Bestemmelsen gælder opførelse af ny bebyggelse, jf. byggelovens § 2, stk. 1, litraa, og omfatter således al bebyggelse. Bestemmelsen finder også anvendelse ved tilbygninger, hvorden nye bygningsdel medfører, at der installeres en ny centralvarmekedel. Hvorvidt omfanget af etombygningsarbejde må sidestilles med et nybyggeri, beror på en konkret vurdering efterbyggelovens § 2, stk. 1, litra b. Ved store bygninger installeres i visse tilfælde kollektivevarmeforsyningsanlæg, der reguleres efter varmeforsyningsloven. Disse kollektivevarmeforsyningsanlæg er ikke omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar2013. Bestemmelsen finder anvendelse ved ansøgninger om byggetilladelse, der indsendes efter den1. januar 2013.(8.5.1.1, stk. 7) Der gælder en undtagelse fra forbuddet mod installation af naturgasfyr i områder,hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2013 har truffet endelig beslutning om, at bygningerskal have mulighed for individuel naturgasforsyning. I disse områder vil der i ny bebyggelse, jf.byggelovens § 2, stk. 1, litra a, således kunne installeres et naturgasfyr. Siden indførelse afprojektsystemet i 1990 skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om individuel

naturgasforsyning af et område efter kravene i projektbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmeli varmeforsyningsloven. Før indførelse af projektsystemet i 1990 kunne det også forekomme, at etområde blev udlagt til kollektiv varmeforsyning via en overordnet kommunal varmeplan ellerlokalplaner. I sådanne områder gælder undtagelsesbestemmelsen kun, hvis området allerede haretableret et naturgasnet.(8.5.1.1, stk. 8) Dispensation kan alene meddeles, når alle relevante alternativer er undersøgt ogfundet uegnede. Relevante alternativer kan f.eks. være varmepumper, træpillefyr eller fjernvarme.Dispensation kan eksempelvis meddeles i tilfælde af genopførelse af en bygning uden adgang tilfjernvarme, hvor grundens størrelse er for lille til, at jordvarme kan anvendes, hvor støjhensyn gørdet uhensigtsmæssigt at installere luft/vand varmepumpe, hvor der ikke er plads til at installere ettræpillefyr, eller hvor bygningens placering på grunden umuliggør udnyttelse af solenergi.Ved vurderingen af de forskellige faktorer, kan følgende tages i betragtning:– Grundstørrelse.Grunden er for lille til, at der kan lægges jordslanger til brug for jordvarmeanlæg.– Bygningens placering på grunden.Bygningen skal placeres på en måde, så solfangere og solceller ikke vil kunne give ettilstrækkeligt udbytte til, at det kan dække bygningens energiforbrug. Der kan f.eks. værelokalplaner, der umuliggør, at bygningen kan placeres frit på grunden.– Nabohensyn.Bygningen ligger så tæt på naboer, at der ikke kan installeres luft/vand-varmepumper uden atpåføre naboer støjgener. Det kan være tilfældet ved bygninger, hvor skellet ligger tæt påbygningen.– Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.Området, som bygningen skal ligge i, vil inden for en kort årrække blive forsynet medfjernvarme, hvilket vil være mere fordelagtigt end at installere f.eks. jordvarme i bygningen.– Bygningens påtænkte anvendelse.Bygningens anvendelse betyder, at der f.eks. skal anvendes store mængder meget varmt vand,som ikke kan dækkes af vedvarende energikilder. En anden situation kan være, at en nybygning har en midlertidig karakter (f.eks. en midlertidig pavillon til en skole), og inden for enkort årrække vil blive fjernet igen.”

62.

Ibilag I, kap. 8.5.1.3, stk. 2,ændres ”Brændeovne” til: ”Brændeovne, masseovne og pejse”.

63.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.5.1.4, stk. 1,indsættes som2.-4. pkt.:”Forebyggelse afkulilteulykker i forbindelse med fyring med olie eller fast brændsel kan ske ved etablering af enallikerist eller en skorstenshætte over murede skorstene og ved etablering af en aftrækssikring, derafbryder fyringen i tilfælde af tilstopning af skorsten/aftræk. For kedler med overtryksfyring kanaftrækssikringer dog ikke anvendes.En kuliltealarm kan supplere sikkerheden ved anlægget. Der bør kun installeres CE-mærkedekuliltealarmer.Med hensyn til installation af allikerist, aftrækshætter og aftrækssikringer kan servicefirmaet ogskorstensfejeren rådgive herom.”

64.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap 8.5.1.4, stk. 6,indsættes:”(8.5.1.4, stk. 6) Flere oliefyr der opstilles i kaskade, kan dog tilsluttes samme aftræk.”

65.

Bilag I, kap. 8.5.1.4, stk. 7,affattes således:

”Stk.7.Kedler til fyring med kul, koks, biobrændsel og biomasse skal mindst opfylde kravene tilvirkningsgrad og sikkerhed for kedelklasse 5 i DS/EN 303-5 Centralvarmekedler til fast brændsel,manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW, Terminologi, krav,prøvning og mærkning.”

66.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap 8.5.1.4, stk.7,affattes1. pkt.:”(8.5.1.4,stk. 7) Det er en forudsætning, at kedel og brænder er afprøvet sammen. Andre løstudskiftelige brændere kan således ikke anvendes.”

67.

Ibilag I, kap. 8.5.1.6, stk. 1og3,ændres”biobrændselsfyrede”til:”særligebiobrændselsfyrede”.

68.

Vejledningstekstentilbilag I, kap 8.5.1.6, stk. 1,affattes således:”(8.5.1.6) Ved særlige biobrændselsfyrede anlæg forstås eksempelvis tørringsanlæg for korn, frø oggrøntafgrøder, røgeanlæg og varmolieanlæg.”

69.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.5.3.1, stk. 1,indsættes efter sidste pkt.:”Der henvises til DS/EN 1443 Skorstene - generelle krav samt de relevante produktstandarder.”

70.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.5.3.1, stk. 2,udgår ”eller automatisk fyring medbiobrændsel”.

71.

Ibilag I, kap. 8.6.4, stk. 4og5,indsættes efter tabellen:”Har producenten i stedet dokumentation for SCOP-værdien, er SCOP x 0,85 =normeffektfaktoren.”

72.

Ibilag I, kap. 8.6.4, stk. 6,indsættes som nyt2. pkt.:”Har producenten i stedet dokumentation for SCOP-værdien, er SCOP x 0,90 =Normeffektfaktoren.”

73.

Ibilag I, kap. 8.6.4, stk. 6,indsættes som4. pkt.:”Har producenten i stedet dokumentation for SCOP-værdien, er SCOP x 0,90 =normeffektfaktoren.”

74.

Ibilag I, kap. 8.6.4, stk. 7affattes således:”stk.7.Luft/luft varmepumper skal mindst have en effektivitet svarende til en SCOP værdi på 3,4 iopvarmningsmode, hvilket svarer til EU’s mindste krav fra 1. januar 2013.”

75.

Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.6.4, stk. 4-6,indsættes som2. pkt.:”SCOP-værdien er et udtryk for varmepumpers årlige ydelse beregnet på grundlag af afprøvning i etantal driftstilstande, som angivet i DS/EN 14825 Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumpermed eldrevne kompressorer til rumopvarmning og -afkøling - Prøvning og vurdering under dellast,og baseret på gennemsnitsklimaet i standarden.”

76.

Vejledningstekstentilbilag I, kap. 8.6.4, stk. 7affattes således:”(8.6.4, stk. 7) Energimærkningsordningen fremgår af EU’s forordning om miljøvenligt design afklimaanlæg og vifter, forordning nr. 206/2012/EU. Bestemmelserne skærpes 1. januar 2014.”

77.

Ibilag I, kap. 8.6.4,indsættes somstk. 9og10:”Stk.9.Elforbruget i varmepumper og køleanlæg, der har et årligt elforbrug på mere end 3.000kWh, skal måles. Eventuel elpatron forsynes med timetæller eller elmåler. Bestemmelsen gælder fornybyggeri og ved nyinstallation i eksisterende byggeri.Stk. 10.Elmålere skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse ommåleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af elforbrug med hensyn tiloverensstemmelsesvurdering eller typegodkendelse og førstegangsverifikation.”

78.

Vejledningstekstentilbilag I, kap. 8.6.4, stk. 9affattes således:”(8.6.4, stk. 9) Bestemmelsen gælder ikke såfremt et eksisterende anlæg udvides til at forsyne entilbygning eller eksisterende lokaler.”

79.

Bilag I, kap. 8.8,affattes således: ”8.8. ElevatorerStk. 1.Elevatoranlæg skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Stk. 2.Der skal være naturlig eller mekanisk ventilation af elevatorskakte. Maskinrum skalventileres.Stk. 3.Den forventede brugstid i timer pr. døgn eller den forventede benyttelseskategori oplyses afejeren af bygningen. Elforbruget til elevatorer baseret på den forventede brugstid i timer pr. døgnskal oplyses. Standby forbruget skal ligeledes oplyses. Forbruget skal måles.Stk. 4.Elevatorer opdeles i følgende fem benyttelseskategorier afhængig af, hvor mange timer idøgnet elevatoren kører:Kategori1Hyppighed LavBrugstid itimer pr.døgn0,20< t<0,32Sjælden0,50,3< t<134Lejligheds- Hyppigvis1,531< t<22< t<4,55Megethyppig64,5 < t

Stk. 5.For elevatorer i nybyggeri og ved installation af nye elevatorer i eksisterende bygninger mådet samlede specifikke energiforbrug uanset benyttelseskategori ikke overstige klasse B i tabel 9 ibilag 6.Stk. 6.Bestemmelsen i stk. 5 gælder ikke for elevatorer med mærkelast af elevatorstol på over 1.600kg.Stk. 7.Måling af det samlede specifikke elforbrug foretages som angivet i VDI 4707 AufzügeEnergieeffizienz, März 2009.”

80.

VejledningstekstentilBilag I, kap. 8.8,affattes således:”(8.8, stk. 1-7) Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse og opstilling afelevatorer mv.Opmærksomheden henledes på kap. 3.2.2, stk. 6, om tilgængelighed.Bestemmelserne finder anvendelse ved nybyggeri og nyinstallation i eksisterende bygninger.Det forventes, at alle nye elevatorer fra 2015 skal opfylde kravene til det specifikke energiforbrugfor energiklasse A efter VDI 4707 Aufzüge Energieeffizienz, März 2009. Når den europæiskestandard EN ISO 25745 Elevatorer og rullende trappers energieffektivitet er færdig, er det hensigtenat benytte denne som grundlag for en revision af bestemmelserne.

(8.8, stk. 2) Mekanisk ventilation kan være udsugning eller balanceret mekanisk ventilation.(8.8, stk. 3) Elforbruget til elevatorer omfatter ikke energiforbrug til opvarmning og eventuel kølingaf elevatorskakte samt energiforbrug til ventilation af skakte. Energiforbruget hertil er omfattet aføvrige bestemmelser i kapitel 7 og 8. Elforbruget omfatter heller ikke belysning foran skaktdørenepå etagerne.(8.8, stk. 4) I Danmark vil benyttelseskategorierne 4 og 5 sjældent blive anvendt. I tabel 5 i bilag 6er der eksempler på bygningers indplacering i de 5 kategorier.(8.8, stk. 5) Bestemmelsen indebærer, at elevatoren opfylder kravet til det specifikke energiforbrugfor energiklasse B efter VDI 4707 Aufzüge Energieeffizienz, März 2009.Det specifikke energiforbrug kan bestemmes på grundlag af måling med en referencetur, sombeskrevet i bilag 6. Det specifikke energiforbrug fremkommer ved at dividere det målte forbrugmed mærkelasten og rejselængden.(8.8, stk. 6) Bestemmelsen indebærer, at f.eks. godselevatorer og store sengeelevatorer er undtagetfra bestemmelserne.(8.8, stk. 7) Det specifikke energiforbrug kan bestemmes på grundlag af måling af energiforbrugetsom angivet i VDI 4707. Det er installatørens ansvar, at elevatoren lever op til bestemmelsen i stk. 5og at kunne dokumentere dette. Måling af energiforbrug kan med fordel ske i forbindelse medslutinspektion iht. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 629.Uanset dokumentation, skal måling kunne foretages som angivet i VDI 4707.”

81.

Vejledningstekstentilbilag 1, B.1.1.2, stk. 1, 2. pkt,.ophæves.

82.

Ibilag 1, B.1.1.2,indsættesefter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Vejareal, eller areal, der skal holdes ubebygget, som følge af hjørneafskæring ellerbyggelinjepålæg til sikring af vejanlæg skal indgå i grundens areal ved beregning afbebyggelsesprocenten.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

83.

Ibilag 1, B.1.1.4,indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Bebyggelse i skrånende terræn kan opføres uden fastsættelse af niveauplaner, såfremthøjden, målt lodret fra naturligt terræn, ikke overstiger de i kapitel 2.2.2, stk. 1, og kapitel 2.2.6, stk.1, fastsatte grænser for bebyggelsens højde, samt den i kapitel 2.2.3, stk. 1, nr. 1 og 2, angivneafstand til skel.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

84.

Somvejledningsteksttilbilag 1, B.1.1.4, stk. 2,indsættes:”(B.1.1.4., stk. 2) Formålet med bestemmelsen er at fritage kommunalbestyrelsen for fastsættelse afniveauplaner i forhold til en bebyggelse på skrånende terræn, der utvivlsomt ligger inden forbyggerettens vandrette højdegrænseplan efter kapitel 2.2.2 og kapitel 2.2.6.”

85.

Bilag3, § 3, stk. 2, 2. pkt.,affattes således:”Medlemmer udpeges for 4 år og kan genudpeges to gange for i alt maksimalt 12 år.”

86.

Ibilag 3, § 5, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”En anerkendt statiker fra et andet land skal virke inden for anerkendelsesorganets rammer foranerkendte statikere i Danmark.”

87.

Bilag 3, § 5, stk. 2-5,affattes således:

”Stk.2. Midlertidig og lejlighedsvis virke som anerkendt statikerEn anerkendt statiker fra et andet land, jf. § 1, stk. 2, har ret til midlertidigt og lejlighedsvist at virkesom anerkendt statiker i Danmark efter anerkendelsesorganets accept, jf. Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 7, stk. 1,2 og 4. Meddelelse fra den anerkendte statiker om midlertidigt og lejlighedsvist virke gives tilanerkendelsesorganet. Anerkendelsesorganet kan inden den anerkendte statiker første gang virkersom sådan i Danmark kontrollere den anerkendte statikers erhvervsmæssige kvalifikationer ihenhold til direktivets art 7, stk. 4. Meddelelsen skal fornyes en gang om året.Stk. 3. Fast etablering som anerkendt statikerEn anerkendt statiker fra et andet land, jf. § 1, stk. 2, kan gives tilladelse til at virke fast somanerkendt statiker i Danmark efter anerkendelsesorganets beslutning, jf. Afsnit III, kap. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer iEU, art. 10-15. Ansøgning om tilladelse gives til anerkendelsesorganet. Senest 3 måneder efterfremsendelse af den fuldt dokumenterede ansøgning meddeler anerkendelsesudvalget en begrundetbeslutning til ansøgeren. Tidsfristen kan i særlige tilfælde forlænges med 1 måned.Stk. 4. KompetencerPersoner omfattet af stk. 2 og 3, og som udøver erhvervet som anerkendt statiker i Danmark, skalvære i besiddelse af–erhvervsmæssige kvalifikationer svarende til kravene i dette bilag og–tilstrækkelige sprogkundskaber, som er nødvendige for at kunne varetage erhvervet somanerkendt statiker i Danmark i henhold til bygningsreglementet.Anerkendelsesorganet kan kontrollere kvalifikationer og kundskaber.Stk. 5. Prøvetid eller egnethedsprøveAnerkendelsesorganet skal i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 14, stk. 1 og 2, giveansøgere, der ikke kan dokumentere de fornødne erhvervsmæssige kvalifikationer, mulighed for atvælge mellem en prøvetid eller en egnethedsprøve, og derigennem bevise de påkrævedeerhvervsmæssige kompetencer. Indhold og varighed af prøvetid og egnethedsprøve bestemmes afanerkendelsesorganet.”

88.

Iindledningen til bilag 6før overskriften ”Rentable energibesparelser” indsættes som4. pkt.:”4. Elevatorer”

89.

Ibilag6 ændresoverskriften”Rentable energibesparelser” til ”1. Rentable energibesparelser”.

90.

Ibilag 6, kap. 2,udgår afsnittet: ”Sammenvejningaf energiforsyninger”,og i stedet indsættes:”IndividuelleVE-anlægVE-anlæg på bygningen eller i forbindelse med bygningen indgår i energirammen for denpågældende bygning.For indregning i energirammen gælder, at f.eks. elproduktion fra solceller og vind kan medregnes idet omfang produktionen dækker det årlige elbehov til bygningsdrift, der indgår i energirammen.Der kan således ikke regnes med negativt elforbrug til bygningsdrift på årsbasis. På månedsbasiskan elproduktionen indregnes i det omfang den dækker elforbruget til bygningsdrift og andetelforbrug i bygningen. Det indebærer dermed, at elforbruget til bygningsdrift på månedsbasis kanvære negativt i begrænset omfang.Tilsvarende gælder for indregning af f.eks. solvarme.

Sammenvejning af energiformerDe fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Ved sammenvejning af disseforsyningsformer anvendes forskellige faktorer. For bygninger, der opføres efter mindstekravene iBR10, anvendes en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med varme.For bygninger, der opføres som lavenergibygninger 2015, anvendes en faktor for el på 2,5 og forfjernvarme en faktor på 0,8. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevantenyttevirkning.For bygninger, der opføres efter bygningsklasse 2020, anvendes en faktor for el på 1,8 og forfjernvarme en faktor på 0,6. For andre former for varme anvendes en faktor på 1,0 og den relevantenyttevirkning.”

91.

Ibilag 6, kap. 2,i afsnittet ”Tilbygninger” ændres ”145 kWh/m2” til: ”135 kWh/m2”.

92.

Ibilag 6, kap. 2,indsættes efter afsnittet ”Højebygninger”:”KældreFor opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes enprocentdel af kælderarealet i energirammen. Procentdelen afhænger af, om kælderen er opvarmet tilmellem 5⁰Cog 15⁰Celler om den er opvarmet til mindst 15⁰C.Arealtillægget er uændret, uansetom bygningen opføres efter BR 10 eller som lavenergibygning 2015 eller bygningsklasse 2020. Foruopvarmede kældre og parkeringskældre er der ikke et arealtillæg.

Tabel 3. Arealtillæg i pct. af kælderareal, der indregnes i energirammen:

OpvarmningIngen5 < temp. < 15⁰C15⁰C < temp.Arealtillæg i pct.03550Energibehovet i kælderen beregnes på samme måde som i bygningen, dog således at der kun regnesvarmetab fra kælderen ved 15 �C rumtemperatur i kælderen, hvis kælderen er opvarmet til mellem 5�C og 15 �C. For uopvarmede kældre regnes alene med varmetab mod kælder. Bygningsdelene ikælderen skal isoleres svarende til den valgte rumtemperatur.”Tabel 3 bliver herefter tabel 4.

93.

Ibilag 6indsættes somafsnit 4:”4. ElevatorerBestemmelserne om elevatorer i kapitel 8.8 er baseret på den tyske standard VDI 4707 AufzügeEnergieeffizienz, März 2009. Det er ikke et vilkår, at producenten har fået certificeret elevatorensenergiforbrug af tredjepart, men har producenten fået certificeret elevatoren, og opfylder denbestemmelserne i kapitel 8.8 stk. 5, vil der normalt ikke være behov for dokumentation afelforbruget ved måling.Det fremgår af bygningsreglementets kapitel 8.8, at energiforbrug under stilstand og under drift skalmåles, således at det samlede specifikke elforbrug kan beregnes. Måling vil således være aktuelt forelevatorer, hvor mærkning ikke foreligger eller hvor forbruget er højere end forventet. Ved målingaf energiforbruget skal den eventuelle genvundne energi også indgå, så energiforbruget korrigeresherfor.ISO standarderne 25745-1 og 25745-2 Energy performance of lifts, escalators and moving walks erunder udarbejdelse. Det forventes, at energibestemmelserne i fremtiden vil henvise til dissestandarder, når de er vedtaget.

For elevatorer med kontravægt lig med elevatorstolens vægt og en yderligere vægt svarende til 40-50 pct. af elevatorens mærkelast eller for elevatorer med en kompensationsvægt lavere end 30 pct.kan referenceturene gennemføres med tom stol.For at korrigere værdierne i forhold til lastspektrummet i tabel 6 ved måling med tom stol gangesder med følgende lastfaktorer:0,7 for elevatorer med kontravægt (vægt af stol og 40-50 pct. af mærkelasten) og1,2 for elevatorer uden kontravægt eller kontravægt mindre end 30 pct. af stolens vægt.Korrektionsfaktorerne benyttes ikke, når energibehovet er bestemt med referencelasten i tabel 6.Ved måling af energiforbruget skal den eventuelle genvundne energi også indgå, så energiforbrugetkorrigeres herfor. Energibehovet bestemmes ved referenceturen i Wh ved at summere de enkelteenergiforbrug op. Dette divideres med mærkelasten og turens længde. For at sikrerepræsentativiteten gennemføres referenceturene adskillige gange.Energiforbruget kan være afhængigt af temperaturforholdene. Derfor bør afprøvning ske vedgennemsnitlige temperaturforhold.Måling af energiforbrugMåling foretages som angivet i VDI 4707 afsnit 4.3 og 4.4.Energibehov ved stilstandEnergibehovet ved stilstand beregnes som EStilstand= PStilstandx tStilstand

Tabel 7. Energiklasse for stilstand angivet som effekt P

Effekt[W] < 50A< 100B< 200C< 400D< 800E<1600F>1600G

Hvor:Especer specifikt energiforbrug under kørsel i mWh/(kg m),Q er mærkelasten i kg,ν er den nominelle hastighed i m/sogt er køretiden.Eksempel på samlet mærkning.Eksempelvis er grænsen for den samlede energiklasse A i anvendelseskategori 1:E< 0,56 + (50 x 23,8 x 1000)/(Q xνx 0,2 x 3600) = 0,56 + T1.T1 = (50 x 23,8 x 1000)/(Q xνx 0,2 x 3600).T2 = (50 x 23,5 x 1000)/(Q xνx 0,5 x 3600).T3 = (50 x 22,5 x 1000)/(Q xνx 1,5 x 3600).T4 = (50 x 21 x 1000)/(Q xνx 3 x 3600).T5 = (50 x 18 x 1000)/(Q xνx 6 x 3600).Mærkningen er således baseret på den samlede mærkning under stilstand og kørsel ved at udregnede nedenstående grænser:

Tabel 9. samlet energimærkning baseret på VDI 4707

KategoriABCDEFG10,56+T10,84+2T11,26+4T11,89+8T12,80+16T14,20+32T14,20+32T120,56+T20,84+2T21,26+4T230,56+T30,84+2T31,89+8T32,80+16T44,20+32T540,56+T40,84+2T450,56+T50,84+2T5