Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 77
Offentligt
N O T AT
5. december 2012J.nr. 2301/1199-0185Ref. rvn
Side 1/7
Baggrundsnotat om de foreslåede ændringer1. Kompensation ved konvertering (udkastets § 7, stk. 1-6, og bilag 2)Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen godkende et konverteringsprojekt, dvs. etprojekt, som ændrer et områdes forsyningsform, hvis samfundsmæssige hensyn taler imod atopretholde områdeafgrænsningen og de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold ik-ke forrykkes væsentlig. Hvis det sidste kriterium ikke er eller kan blive opfyldt, kan kommu-nalbestyrelsen efter fast praksis alligevel godkende projektet, hvis tabet bliver kompenseret.Sektoren har efterlyst mere enkle og klare regler for, hvornår der skal kompenseres og hvor-dan kompensationen i så fald skal beregnes.Efter de foreslåede regler vil et projekt, som ændrer et områdes forsyningsform fra individuelnaturgasforsyning til fjernvarme, fremover kun kunne blive godkendt, hvis fjernvarmeforsy-ningsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet en kompensation. Der gælder stadigdet almindelige krav om god samfundsøkonomi, jf. § 6 og § 25, stk. 2. Det vil ikke længerevære muligt at konvertere et område fra fjernvarme til individuel naturgasforsyning.Der skal betales kompensation for hver ejendom, som inden for 3 år efter opsigelse af natur-gasleverancen skifter til fjernvarme. Kompensation betales såvel for ejendomme, der er belig-gende i selve området, der har ændret forsyningsform, som for ejendomme, som fjernvarme-værket kan forsyne ved at trække en stikledning fra fjernvarmenettet i det konverterede områ-de. Der betales kun kompensation for ejendomme, som naturgasdistributionsselskabet forsy-ner på det tidspunkt, hvor projektet modtages af kommunalbestyrelsen til godkendelse.Kompensationen beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virk-ning. Fjernvarmeforsyningsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet kompensati-onen ved indgåelse af fjernvarmeleverancen til den pågældende ejendom.I bekendtgørelsen er der fastsat 7 kategorier af ejendomme, fra husstande med et lavt forbrugtil storforbrugere. Beløbet for de forskellige kategorier af ejendomme er for HMN NaturgasI/S, DONG Gas Distribution A/S og Naturgas Fyn Distribution A/S opgjort i selve bekendtgø-relsen. Hvis det pågældende område ikke forsynes af et af disse naturgasdistributionsselska-ber, fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren efter ansøgning fra kommunen beløbetfor de forskellige kategorier af ejendomme.De beløb, som er opgjort i tabel 1 i bilag 2, skal fra og med 2012 årligt først reduceres med 5pct. og derefter reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i det forrigeSide 1
kalenderår. Det betyder f.eks. for villakunder og større forbrugere med et gennemsnitlig årligtnaturgasforbrug på 6.000 m3og derunder, at beløbene for 2012 fås ved først at reducere belø-bene i tabel 1 med 5 pct. til henholdsvis 737,20 kr., 8027,50 kr. og 6813,55 kr. for de 3 nævn-te selskaber. Derefter reguleres beløbene med nettoprisindekset for 2011, som er 2,6 pct., tilhenholdsvis 756,37 kr., 8236,22 kr., 6344,32 kr.Det bemærkes, at der kun skal betales kompensation, hvis projektet vedrører et område medetableret naturgasdistributionsnet og naturgasdistributionsselskabet ønsker kompensation. Derskal heller ikke betales kompensation efter 2020.Energistyrelsen bemærker i øvrigt, at Energitilsynets praksis om indregning af kompensation ivarmepriserne vil blive fastlagt i afskrivningsbekendtgørelsen. Det betyder, at kompensation,der er betalt efter projektbekendtgørelsen, vil kunne indregnes i fjernvarmeforbrugernes pri-ser. Der kan være tale om samtlige fjernvarmeforbrugernes varmepriser, men det er også til-ladt at prisdifferentiere således, at alene de tidligere naturgaskunder vil betale kompensatio-nen. Sekretariatet for Energitilsynet har meddelt, at der i sidstnævnte tilfælde ikke er tale om,at fjernvarmeværket ’låner’ de konverterede forbrugere pengene til dækning af konverterings-omkostningerne, men at der vil være tale om prisdifferentiering af en indregningsberettigetomkostning i henhold til varmeforsyningslovens § 20, stk. 5.Desuden vil afskrivningsbekendtgørelsen indeholde en regel om, at fjernvarmeværker, der til-byder naturgaskunderne i et konverteringsområde at betale (en del af) deres frakoblingsgebyrfor at fremme tilslutning til fjernvarme i området, vil kunne indregne denne betaling i varme-priserne, såfremt betalingen er sket som led i opfyldning af virksomhedens energisparefor-pligtelse, jf. varmeforsyningslovens § 28 b, eller som en aktivitet efter varmeforsyningslovens§ 29 og tilskuddet til frakobling ikke overstiger værdien af energibesparelsen. Indregning vilkunne ske i samtlige fjernvarmeforbrugernes varmepriser, men det er også tilladt at prisdiffe-rentiere således, at alene de tidligere naturgaskunder vil betale udgifterne til at fremme tilslut-ningen.2. Forsyningspligt i konverteringsområder (udkastets § 8)Efter fast praksis har et forsyningsselskab, der via godkendelse af et projekt efter § 7 har fået’tildelt’ et forsyningsområde, pligt til at forsyne ejendommene i området. Ved konverterings-projekter vil forsyningspligten således overgå fra naturgasdistributionsselskabet til fjernvar-meværket fra tidspunktet for projektgodkendelsen.Hvad denne forsyningspligt indebærer, bliver ved projekter med tilslutningspligt afgjort af til-slutningsbekendtgørelsen og ved projekter uden tilslutningspligt af projektbekendtgørelsen.Når et område bliver udlagt til kollektiv forsyning via et projekt efter projektbekendtgørelsens§ 7, og der bliver pålagt tilslutningspligt i området, indgår forsyningspligten straks. Efter til-slutningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen nemlig som udgangspunktkun pålægge tilslutningspligt, såfremt forsyningsselskabet har forpligtet sig til at sikre ejen-dommen forsyningsmulighed fra anlægget. For nybebyggelse kan dette betyde, at der skal in-stalleres et midlertidigt varmeforsyningsanlæg, hvis der ikke er forsyningsmulighed fra detkollektive anlæg endnu. Det skyldes, at nybebyggelse kan påkræves tilsluttet fra ibrugtag-ningstidspunktet. Hvis der på det tidspunkt ikke er forsyningsmulighed fra anlægget, kan eje-ren af ejendommen, jf. tilslutningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, kræve, at forsyningsselskabetinstallerer et midlertidigt varmeforsyningsanlæg til bebyggelsen uden ekstra udgift for ejeren.Side 2
Udgifterne til det midlertidige anlægs etablering dækkes, hver med halvdelen, af kommunenog forsyningsselskabet.Når et område bliver udlagt til kollektiv forsyning uden tilslutningspligt, skal spørgsmål omforsyningspligt i området afgøres af reglerne i projektbekendtgørelsen. Projektbekendtgørel-sens § 8 fastlægger, at et kollektivt varmeforsyningsanlæg har forsyningspligt i sit forsy-ningsområde, når der er forsyningsmulighed fra anlægget og senest 5 år efter kommunalbesty-relsen har godkendt udlægning af området til det pågældende anlæg. Hvis det efter 5 år visersig, at der er for få tilslutninger til at opnå en forsvarlig (samfunds)økonomi, skal anlægget –hvis det derfor ikke vil forsyne området – trække sig ud af (en del af) området via et projekt tilændring af områdeafgrænsning efter § 7.Når der udarbejdes projektforslag uden tilslutningspligt, skal det område, som det foreslås atforsyne med kollektiv varmeforsyning, således være af en sådan størrelse, at det kollektivevarmeforsyningsanlæg kan dække området indenfor 5 år. Hvis forsyningsselskabet vil forsyneet større område, som det ikke forventes at kunne dække inden for 5 år, skal der udarbejdesflere projektforslag i takt med udvidelse af området.Det bemærkes i øvrigt, at naturgasdistributionsselskaber til enhver tid har pligt til at forsyneeksisterende naturgaskunder. Efter naturgasforsyningslovens § 7, stk. 2, har naturgaskundernemlig ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas. Denne ret gælder såvel kunder i etområde udlagt til naturgasforsyning som andre, der er tilsluttet naturgasforsyningsnettet. Detbetyder, at forsyningspligten for naturgasdistributionsselskabet opretholdes overfor de eksi-sterende naturgaskunder, også efter et område er konverteret til fjernvarme.3. Muligheden for udvidelse af naturgasnet (udkastets § 7, stk. 7 og 8)Der gælder et eksisterende forbud mod udvidelse af individuel naturgasforsyning i mindre by-samfund uden for de kollektivt forsynede områder. Dvs. at naturgasforsyningen ikke kan ud-vides til byer, der ikke har individuel naturgasforsyning i forvejen. Dette forbud er videreført ii udkastets § 7, stk. 7.Fra og med 1. januar 2013 vil det efter energiaftalen af den 22. marts 2012 og udmøntningheraf i lov nr. 577 af 18. juni 2012 ikke længere være muligt at installere naturgasfyr i nybe-byggelse. Selve forbuddet mod installation af naturgasfyr i nybebyggelse vil blive reguleret ibygningsreglementet. Kravet om god samfundsøkonomi vil som følge heraf normalt forhin-dre, at kommunalbestyrelsen kan godkende projekter for etablering af naturgasnet i områdermed nybebyggelse.Derfor er det fastlagt i udkastets § 7, stk. 8, at kommunalbestyrelsen fra 2013 ikke kan god-kende et projekt for etablering af naturgasnet i et område, når 75 % eller mere af bygnings-massen i området, dvs. opvarmede kvadratmeter, er omfattet af forbuddet mod installation afnaturgasfyr i bygningsreglementet. Naturgasforsyningen vil således fremover heller ikke kun-ne udvides til et område i en i øvrigt naturgasforsynet by, når sådan en stor del af områdetsbygningsmasse er omfattet af naturgasfyr-forbuddet. Bestemmelsens formål er at undgå, atkommuner skal behandle projekter som typisk ikke vil være samfundsøkonomisk fornuftigeog at forebygge, at alle grundejere i området via byggemodningsbidraget betaler for enkelteejendommes forsyning med naturgas.
Side 3
Bygninger, der har dispensation fra forbuddet, vil stadig kunne få naturgasforsyning, hvis deri øvrigt er nok bygningsmasse i området, der kan danne varmegrundlaget for naturgasforsy-ningen. Der vil desuden stadig kunne godkendes projekter for distributionsnet, når nettettransporterer VE-gas til rumopvarmning og varmt brugsvand.Etablering af gasdistributionsnet til andre formål end rumopvarmning og forsyning med varmtbrugsvand er ikke omfattet af varmeforsyningsloven og skal derfor heller ikke projektgodken-des efter projektbekendtgørelsen. Det vil sige, at der vil kunne etableres naturgasrør til virk-somheder, der anvender naturgas til procesformål, også når de ligger i et område omfattet af§ 7, stk. 8. Dette selvfølgelig under forudsætning af, at eventuelle andre krav i anden lovgiv-ning herfor er opfyldt.4. Samfundsøkonomiske beregninger og vurdering (udkastets § 2, nr. 7)Efter forvaltningsretligt princip (officialprincippet) skal kommunalbestyrelsen ved godkendel-se af et projekt tage udgangspunkt i projektforslagets samfundsøkonomiske vurdering og ana-lyse baseret på Energistyrelsens seneste samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger pågodkendelsestidspunktet. Det betyder, at der skal udarbejdes en ny samfundsøkonomisk vur-dering og analyse, hvis beregningsforudsætningerne efter forelæggelse af projektforslaget forkommunalbestyrelsen bliver opdateret inden projektgodkendelse,Et projekts samfundsøkonomiske vurdering og analyse er afgørende for, om kommunalbesty-relsen kan godkende projektet. Projektudarbejdelse, herunder udarbejdelse af de samfunds-økonomiske beregninger, kan være bekostelig. Udgifterne hertil påføres varmeforbrugerne viavarmepriserne. Hvis behandling af projektforslaget i kommunen trækker ud, risikerer varme-forbrugerne således, at de skal betale ekstra udgifter for opdatering af den samfundsøkonomi-ske vurdering og analyse af projektet. Hvis projektet efter de nye beregninger ikke længereudviser god samfundsøkonomi, vil omkostningerne derudover være foretaget forgæves, idetkommunalbestyrelsen i så fald ikke vil kunne godkende projektet.Energistyrelsens opdatering af beregningsforudsætningerne sker jævnligt, men uregelmæssigt.Projektansøger har således ikke mulighed for at kunne forudse, hvornår der kommer en opda-tering.Energistyrelsen mener, at det af hensyn til retssikkerheden og brugerøkonomien vil være mesthensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsen skal tage udgangspunkt i projektets samfunds-økonomiske vurdering og analyse, som er baseret på de samfundsøkonomiske beregningsfor-udsætninger, der var gældende på ansøgningstidspunktet, hvor kommunalbestyrelsen modtogprojektforslaget til godkendelse. Dette er reguleret i udkastets § 2, nr. 7. Den umiddelbarevurdering er, at Energistyrelsen ved projektbekendtgørelse kan fravige de almindelige forvalt-ningsretlige principper. Der er således umiddelbart ikke noget til hinder for at fastlægge, atdet er de gældende samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger på ansøgningstidspunk-tet, der skal anvendes, i stedet for dem på afgørelsestidspunktet.5. Forbud mod etablering af biomassebaserede varmeproduktionsanlæg (udkastets § 16)Projektbekendtgørelsens § 16, stk. 1 og stk. 5, indeholder en præcisering af forbuddet modanvendelse af visse brændsel på varmeproduktionsanlæg, der skal levere til et fjernvarmenet,der er forsynet af et decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg.Side 4
For det første er bestemmelses anvendelsesområde præciseret. Bestemmelsen anvendes aleneved etablering af et nyt varmeproduktionsanlæg eller udvidelse af et eksisterende anlæg. Hvisprojektet således udgår på at udnytte kapacitet fra et eksisterende varmeproduktionsanlæg viaen transmissionsledning, og dette anlægs kapacitet ikke udvides, skal projektet godkendes ef-ter § 9 og ikke efter § 16.Præciseringen skal tydeliggøre, at bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til de til-fælde, hvor der skal anvendes brændsel. Dvs. de tilfælde, hvor der etableres ny kapacitet ellerden eksisterende kapacitet øges. I så fald skal der nemlig også ske en forøgelse af brændsels-anvendelse, som skal godkendes efter bestemmelserne for brændselsvalg.Når der udnyttes eksisterende kapacitet via en transmissionsledning og denne kapacitet ikkeøges, så står § 16 som udgangspunkt ikke i vejen for, at projektet godkendes, heller ikke nårdet eksisterende anlæg, der bliver udnyttet, anvender afgiftsbegunstigende brændsler. Det erfordi projektet ikke indebærer brændselsvalg for ny/udvidet kapacitet. I så fald vil der såledesgodt, jf. § 9, kunne trækkes en transmissionsledning fra det fjernvarmenet, der er forsynetmed naturgasbaseret kraftvarme, til det pågældende biomasseanlæg.Når projektet derimod også indebærer en udvidelse af kapaciteten på det anlæg, man vil ud-nytte til forsyning af fjernvarmenettet, skal projektet godkendes efter både § 9 og de relevantebestemmelser for brændselsanvendelse. Hvilke bestemmelser for brændselsanvendelse, der errelevante, afhænger af anlæggets produktionsform. Hvis det eksisterende anlæg, der bliverudnyttet via en transmissionsledning, er et decentralt kraftvarmeværk, skal brændselsanven-delse på anlægget godkendes efter § 15 i projektbekendtgørelsen. Dvs. at alle brændsler kangodkendes, bortset fra kul og fødevarer. Hvis anlægget er et varmeproducerende anlæg, skalbrændselsanvendelsen godkendes efter § 16, hvorefter der som udgangspunkt kun kan god-kendes naturgas og mineralsk olie. Hvis anlægget er et centralt værk, skal brændselsanvendel-se ikke godkendes efter projektbekendtgørelsen, men efter elforsyningsloven. Efter elforsy-ningsloven kan der også anvendes kul.For det andet er kriterierne for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen præciseret. Kommu-nalbestyrelsen kan efter gældende bestemmelse godkende andre brændsler end naturgas ellermineralsk olie for et varmeproduktionsanlæg omfattet af § 16, når udvidelse af produktions-kapaciteten “er nødvendiggjort af et øget varmebehov”. Undtagelsen gælder desuden kun “foranlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov”. Energiklagenævnethar i sin praksis udviklet følgende kriterier for anvendelse af bestemmelsen:1. Der skal være tale om et efterfølgende planlagt behov.2. Behovet skal ikke kunne dækkes af den eksisterende produktionskapacitet.3. Anlægget er dimensioneret til alene at dække det øgede varmebehov.Det nye stk. 5 præciserer, at kommunalbestyrelsen kan godkende anvendelse af andre brænds-ler end naturgas eller minerals olie, hvis anlægget alene er dimensioneret til at dække et øgetvarmebehov, der ikke kan dækkes af den eksisterende produktionskapacitet.Derudover fremgår det nu af undtagelsesbestemmelsen, at alle brændsler nævnt i § 17 kangodkendes. Dette er i overensstemmelse med hensigten bag bestemmelsen og er mere klart ogfremtidssikret end den nuværende ordlyd: “CO2-afgiftsfrit brændsel”.
Side 5
6. Forsyning af barmarksværker via eksisterende biomasseanlæg (udkastets § 9, stk. 2)Den gældende § 15 i projektbekendtgørelsen, som bliver videreført i § 16, indeholder et for-bud mod etablering af biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, der skal levere varme til etfjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt kraftvarmeanlæg.Ved lov nr. 577 af 18. juni 2012 er det besluttet, at 35 barmarksværker vil kunne omstille tilbiomasse af hensyn til forbrugerpriserne. Ved ændring og nyaffattelse af projektbekendtgørel-sen den 12. juli 2012 er det reguleret, at der kunne etableres biomassekedler med en kapacitetpå maksimalt 1 MW (som svarer til 8000 MWh årligt) til forsyning af disse barmarksværkeruanset kravet om god samfundsøkonomi.Efter gældende regler gælder der således en undtagelse fra forbuddet og kravet om god sam-fundsøkonomi med hensyn til etablering af et nyt biomassebaserede varmeproduktionsanlægtil at forsyne et barmarksværk. Efter undtagelsesbestemmelsen (fastsat i den gældende § 15,stk. 5 og 6, som i udkastet er blevet til § 16, stk. 6 og 7) forpligter kommunalbestyrelsen til atgodkende etablering af biomassebaseret varmeproduktion, hvis:1. fjernvarmenettet drives af én af de 35 virksomheder nævnt i det foreslåede bilag 2, og2. de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældendefjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere, end et anlæg, der har en kapacitet påmaksimalt 1 MW, kan levere.Af lovbemærkninger fremgår det desuden, at biomasseforsyning af barmarksværkerne ikkealene skal kunne ske via nyetablerede anlæg, men at de også kan gøre brug af eksisterendebiomassebaserede anlæg. Udnyttelse af eksisterende anlæg sker via en transmissionsledning.Derfor er det i § 9, stk. 2, fastlagt, at kommunalbestyrelsen kan godkende en transmissions-ledning fra et biomasseforsynet net til forsyning af barmarksværket uanset kravet om godsamfundsøkonomi. Der må dog ikke leveres mere end 8.000 MWh biomassevarme årligt tilbarmarksværket.De i alt 35 virksomheder kan således efter høringsudkastet vælge selv at etablere en biomas-sekedel på maksimalt 1 MW eller at udnytte af et eksisterende biomassebaseret varmeproduk-tionsanlæg. Begge løsninger skal godkendes uanset kravet om god samfundsøkonomi. Detkan desuden godt tillades, at der er flere anlæg, der leverer biomassebaseret varme til nettet.Der er ikke noget til hinder for, at de anlæg, der leverer biomassebaseret varme til nettet,sammenlagt har en kapacitet på mere end 1 MW. Hvis et net vil aftage biomassebaseret varmefra flere eksterne produktionsanlæg eller planlægger såvel at aftage varme fra andre som atproducere selv, kan den samlede mængde biomassebaseret opvarmet vand, som nettet bliverforsynet med, dog ikke overstige 8000 MWh årligt. Hvis der er tale om egenproduktion, vilkommunalbestyrelsen desuden ikke kunne godkende, at der etableres et anlæg med en kapaci-tet, der overstiger 1 MW, heller ikke, når anlægget ikke skal levere mere til nettet end et an-læg på 1 MW vil kunne.7. Ligestilling af kraftvarmebaserede blokvarmecentraler med andre kraftvarmeværker(udkastets § 20)En blokvarmecentral beliggende i eller i nærheden af et område forsynet med individuel na-turgasforsyning skal som udgangspunkt tilsluttes naturgasforsyningen. Der er dog lavet enSide 6
undtagelse for blokvarmecentraler, der er indrettet som kraftvarmeanlæg. Disse kraftvarmean-læg vil fremover, ligesom andre kraftvarmeanlæg, kunne anvende brændslerne efter udkastets§ 15 i projektbekendtgørelsen.Brændselsvalg er i øvrigt ikke relevant i forhold til blokvarmecentraler beliggende i eller inærheden af et fjernvarmeforsynet område. I så fald er der tale om levering af varmt vand,dvs. at der ikke skal ske et brændselsvalg på selve blokvarmecentralen.8. Klage indgives direkte til Energiklagenævnet (udkastets § 30, stk. 2)Tilslutningsbekendtgørelsens klagebestemmelse er i 2011 ændret således, at en klage skalindgives direkte til Energiklagenævnet i stedet for via kommunalbestyrelsen. Energistyrelsenhar ændret projektbekendtgørelsens klagebestemmelse tilsvarende.Formålet med det gældende krav om, at klagen skal indgives til kommunalbestyrelsen, er atgive kommunerne mulighed for at revurdere deres afgørelse og evt. genoptage den afgjortesag på baggrund af klagen som alternativ til at videresende klagen til Energiklagenævnet somrekursinstans. På den ene side er det at foretrække, at en sag løses mellem kommunen og kla-geren, hvis dette er muligt. På den anden side, er det vigtigt at sikre, at en klage bliver indgi-vet hurtigst muligt til Energiklagenævnet, når en mindelig løsning ikke er mulig.Energistyrelsen har på den baggrund ændret klagebestemmelsen således, at det både sikres, atklager bliver indgivet til Energiklagenævnet, og at kommunen har mulighed for at løse sagendirekte med klageren. Af den nye klagebestemmelse fremgår det, at en klage skal være indgi-vet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklage-nævnet skal herefter orientere den pågældende kommune om klagen inden for 7 dage efterklagen er modtaget og fremsende en kopi. Dermed får kommunen mulighed for at revurderesin afgørelse. Hvis kommunen er enig i klagen og godt vil genoptage sagen, kan kommunenmeddele dette i sin udtalelse til Klagenævnet. Klagenævnet vil i dette tilfælde som regelhjemvise sagen til fornyet behandling. At kommunen bliver orienteret om klagen er desudenvigtigt af hensyn til kommunernes beføjelser til at håndhæve bekendtgørelsen.I tilfældet af, at en mindelig løsning er mulig, kan klageren også trække klagen, hvorefterkommunen kan genoptage sagen.Når sagen skal behandles af Energiklagenævnet alligevel, bliver kommunalbestyrelsen somregel bedt om at fremkomme med en udtalelse.I øvrigt er klagebestemmelsen desuden ændret således, at denne også omfatter afgørelser efterprojektbekendtgørelsen fra andre myndigheder end kommunen, f.eks. Energistyrelsens afgø-relser, jf. udkastets § 28 og 29.9. Tekniske ændringerDer er gennemført flere tekniske ændringer. F.eks. er det præciseret i § 16, stk. 4, at forbuddetmod etablering af biomassebaserede varmeproduktionsanlæg efter energiaftalen af marts 2004alene gælder områder forsynet med naturgasbaseret kraftvarme og således ikke områder for-synet med naturgasbaseret varme. For at undgå omgåelse af forbuddet, er det dog fastsat, atforbuddet tilsvarende gælder for områder, der forsynes af et naturgasbaseret varmeanlæg, derSide 7
har nedlagt kraftvarmeanlægget. Præciseringen vil ikke have stor praktisk betydning, idet defleste naturgasbaserede varmeanlæg er tidligere kraftvarmeanlæg.10. Overgangsbestemmelser (udkastets § 33)Den nye projektbekendtgørelse vil ophæve bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012. Ansøg-ninger om projektgodkendelse, dispensation m.v., som er modtaget før den nye bekendtgørel-ses ikrafttræden skal dog blive færdigbehandlet efter de regler, der var gældende før den nyebekendtgørelses ikrafttræden.Der gælder desuden en særlig overgangsregel for projekter vedrørende de 35 barmarksværker,der delvis må omstille til biomasse (op til 1 MW/8.000 MWh). Dvs. projekter efter § 16, stk.6 og 7. For disse projekter er høringsfrist og klagefrist efter gældende regler forkortet fra 4 til2 uger. Denne overgangsregel er videreført i den nye bekendtgørelse.Forkortelsen af fristerne skal kun gælde for projektforslag, der er sendt eller afleveret tilkommunalbestyrelsen før 1. januar 2013. Formålet hermed er at muliggøre, at barmarksvær-kerne kan blive forsynet med 1 MW-biomassevarme i den kommende fyringssæson(2012/13). Projekter, der alligevel først får betydning for den næste fyringssæson (2013/14)eller senere skal behandles efter de almindelige regler med en hørings- og klagefrist på 4 uger.Udkastets § 9, stk. 2, vil først træde i kraft den 1. februar 2013. Derfor har det ikke væretnødvendigt at fastsætte en tilsvarende særlig overgangsregel for barmarksprojekter efter § 9.De eksisterende overgangsregler for biomassebaserede blokvarmecentraler fra før 14. juni1990 er flyttet fra den gældende § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2, til udkastets § 33.
Side 8
