KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 76: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Indhold1. Indledning .............................................................................................................................. 42. Det indre marked for el og gas............................................................................................... 43. liberaliseringspakke fuld implementeret............................................................................ 4REMIT-forordningen ............................................................................................................. 5EU’s infrastrukturpakke......................................................................................................... 53. Regulering af el- og gasmarkedet .......................................................................................... 6Eftersyn af reguleringen m.v.................................................................................................. 6Fremme af konkurrencen på elmarkedet, engrosmodellen .................................................... 6Lov nr. 575, Øvrige ændringer............................................................................................... 7Bevillinger til forsyningspligtig virksomhed ......................................................................... 7Smart grid og intelligente elmålere........................................................................................ 8Datahub .................................................................................................................................. 8Udvikling af det nordiske elmarked....................................................................................... 8Etablering af et nordisk slutbrugermarked og øget forbrugerfleksibilitet.............................. 94. Gas- og el- produktion, import og eksport............................................................................. 9Elproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2010 ............................................................ 9Gasproduktion, -forbrug, -eksport og -import i Danmark i 2011 .......................................... 95. Infrastruktur og forsyningssikkerhed ..................................................................................... 9Energinet.dk’s køb af regionale transmissionsnet.................................................................. 9Nordisk planlægning af udbygning med elnet ..................................................................... 10Integration af vedvarende energi i Norden .......................................................................... 10Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet. ..... 10Status for konkrete transmissionsprojekter .......................................................................... 11Udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland ................................................................. 11Gas fra Norge ....................................................................................................................... 12Nord Stream ......................................................................................................................... 12Gaslagre ............................................................................................................................... 13EU-forordning om gasforsyningssikkerhed ......................................................................... 136. Beredskab på energiområdet................................................................................................ 14Udbygning af samarbejdet i Nordisk Beredskabsforum (NordBER) .................................. 14Beredskabsarbejde i el- og naturgassektorerne.................................................................... 14Implementering på energiområdet af direktiv om beskyttelse af europæisk kritiskinfrastruktur.......................................................................................................................... 157. Elproduktion......................................................................................................................... 15Udbygning med havvindmøller ........................................................................................... 15Statslige arealer og forsøgsmøller på land ........................................................................... 15Status for kommunernes planlægning for vindmøller.......................................................... 16Arbejdsgrupper i relation til vindmøller .............................................................................. 16Bølgekraft............................................................................................................................. 16Sol ........................................................................................................................................ 17Biomasse .............................................................................................................................. 18Strategisk energiplanlægning i kommunerne....................................................................... 188. Offentlige serviceforpligtelser (PSO) .................................................................................. 19PSO-omkostninger i 2011.................................................................................................... 19Side 2

2. Det indre marked for el og gasDet indre marked for el og gas er underlagt en omfattende regulering for at sikre forbruger-hensyn og et velfungerende marked. På en række områder kan markedskræfterne ikke regule-re markedet, fordi aktørerne er naturlige monopoler, som elnetvirksomheder og naturgasdi-stributionsselskaber. Derfor er der en statslig regulering suppleret med et uafhængigt tilsyn, iDanmark Energitilsynet.3. liberaliseringspakke fuld implementeretFolketinget vedtog den 18. maj 2011 lov nr. 466 om ændring af el-, naturgas- og varmeforsy-ningslovene, lov om Energinet.dk og lov om fremme af vedvarende energi. Med lovændrin-gerne blev hoveddelene af EU's 3. energiliberaliseringspakke fra 2009 gennemført i dansklovgivning.Hovedemnet i lovændringen er udmøntning af direktivernes krav om ejermæssig adskillelseaf transmissionsvirksomhed fra handel og produktion af el og gas.Energinet.dk, der ejer og driver det overordnede transmissionsnet på elområdet, alle el-udlandsforbindelser samt det regionale eltransmissionssystem på 132 kV, er allerede ejer-mæssig adskilt. Dette gælder også for gasområdet, hvor Energinet.dk alene drivergastransmissionsvirksomhed. Energitilsynet har den 28. februar 2012 truffet endelig afgørelseom at certificere Energinet.dk som ejermæssigt adskilt transmissionssystemoperatør for el ognaturgas.Den fulde implementering af 3. liberaliseringspakke kræver udstedelse og revision af en ræk-ke bekendtgørelser med hjemmel i lov nr. 466. Størstedelen af bekendtgørelserne var alleredeudstedt ved tidspunktet for oversendelse af sidste års orientering til Klima-, Energi- og Byg-ningsudvalget om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning. Følgende be-kendtgørelser er blevet udstedt siden hen:Bekendtgørelse nr. 1034 af 4. november 2011 om anvendelse af naturgasforsy-ningsnettet og planer for det fremtidige behov for gastransmissionskapacitet er trådt ikraft den 15. november 2011.Bekendtgørelse nr. 1216 af 15. december 2011 vedr. frister for Energitilsynets behand-ling af visse klager er trådt i kraft den 19. december 2011.Side 4

Implementeringen af 3. liberaliseringspakke er hermed afsluttet.REMIT-forordningenDen 28. december 2011 er den nye forordning om integritet og gennemsigtighed på energi-markederne (”REMIT – Regulation on Energy Market Integrity and Transparency”) trådt ikraft.Forordningen indeholder forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation (tilsammen:markedsmisbrug) ved handel med energiprodukter på de europæiske energiengrosmarkeder.Forordningen supplerer tilsvarende forbud mod markedsmisbrug i den gældende finansiellelovgivning, som finder anvendelse på handel med afledte finansielle instrumenter, der knyttersig til energiprodukter (energiderivater), og som er optaget til handel på regulerede markeder(børser). REMIT-forordningen tildeler det nye agentur for samarbejde mellem energiregule-ringsmyndigheder (”ACER – Agency for the Cooperation of Energy Regulators”) en centralrolle som overvågningsmyndighed. Agenturet vil efter forslaget stå for indsamling og udveks-ling af relevante data for at overvåge markederne. Energitilsynet får i Danmark opgaven medat undersøge og påtale eventuelt markedsmisbrug omfattet af forordningen.Selv om der er tale om en forordning, der gælder umiddelbart i medlemslandene, kræver deleaf forordningen gennemførelse i dansk lovgivning. Dette gælder Energitilsynets beføjelser ogsanktioner. Det påregnes, at et forslag til ændring af el- og naturgasforsyningslovene, der vilgennemføre de relevante bestemmelser i forordningen, vil blive fremsat i forårssamlingen2012-2013.EU’s infrastrukturpakkeKommissionen offentliggjorde i oktober 2011 et forslag til retsakt om energiinfrastruktur tilerstatning for TEN-E programmet (programmet for transeuropæiske el- og gasnet). Forslagetlægger op til retningslinjer for prioritering og gennemførelse af infrastrukturprojekter af fælleseuropæisk interesse. Forslaget vil strømline godkendelsesprocedurerne i medlemslandene forat reducere sagsbehandlingstiden for sådanne projekter samt øge offentlighedens involveringog accept af infrastrukturprojekterne. Baggrunden for Kommissionens forslag er, at der er be-hov for en intensiv indsats for at modernisere og udvide den europæiske energiinfrastrukturog for at sammenkoble energinet over grænser for at møde de fælles målsætninger for CO2-reduktion og vedvarende energi samt for at bidrage til forsyningssikkerhed og effektive ener-gimarkeder.Kommissionen har tillige foreslået et nyt samlet infrastrukturfinansieringsinstrument ”Con-necting Europe Facility” (CEF), som omfatter transport, energi og ICT (Information andCommunication Technologies, herunder udrulning af bredbånd). I forslaget nævnes støtte-rammer for næste budgetperiode. Totalt er der tale om 50 mia. EUR, hvoraf 9,1 mia. EUR ertil energi. Energiinfrastrukturforslaget beskriver hvilke projekter, der kan få direkte støtte,mens kriterierne for tildelingen er beskrevet i forslaget om oprettelse af Connecting Europe-fonden, som indgår i CEF. Forslaget ventes vedtaget i EU ved udgangen af 2012 eller tidligt i2013.

3. Regulering af el- og gasmarkedetEftersyn af reguleringen m.v.Som opfølgning på den energiaftalen af 22. marts 2012 har klima-, energi- og bygningsmini-steren igangsat et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor medhenblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence ogforbrugerbeskyttelse. Der foreligger et kommissorium for arbejdet, og der er nedsat et eksterntudvalg, som skal arbejde de næste to år.Udvalget er sammensat af interessenter fra branchen, herunder energisektoren, forbrugerinte-resser, erhvervsorganisationer og grønne organisationer. Udvalget ledes af en uafhængig for-mand, bistået af en uafhængig næstformand og 4 sagkyndige med særlige kompetencer indenfor fagområder af relevans for udvalgets arbejde.Arbejdet afsluttes i 2014 og skal munde ud i en rapport med en analyse af den nuværende re-gulering af elforsyningen ledsaget af konkrete anbefalinger til ændringer af lovgivningen.Fremme af konkurrencen på elmarkedet engrosmodellenMed henblik på at fremme konkurrencen på elmarkedet er der sket en ændring af lov om el-forsyning med lov nr. 575 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. juli 2012.Ændringen indebærer en væsentlig omlægning af elmarkedet i Danmark med indførelse af en”engrosmodel” fra den 1. oktober 2014. Modellen sikrer, at elhandelsvirksomhederne bliverde centrale aktører på markedet i forhold til forbrugerne, idet de vil sælge et samlet produkt”leveret el”.Elhandelsvirksomhederne vil herefter købe elektricitet på engrosmarkedet fra Nord Pool Spot,eller direkte fra en producent eller en anden elleverandør. De vil endvidere købe netydelser afnetvirksomhederne og transmissions- og systemydelser fra Energinet.dk, de vil varetage op-krævningen af PSO-afgifter for Energinet.dk, og de vil varetage opkrævningen af skatter ogafgifter for told- og skattemyndighederne.Netvirksomhederne vil være ansvarlige for forbrugeres og producenters tilslutning til nettet,og de vil have ansvar for at måle forbruget. Netvirksomhederne vil også fortsat stå for energi-spareindsatsen.Engrosmodellen finder anvendelse fra den 1. oktober 2014. Tidspunktet er fastsat, således atder er tid til at udbygge den datahub, som Energinet.dk er ved at udvikle, og som går i drift iforåret 2013. Datahubben er en forudsætning for, at engrosmodellen kan fungere på en om-kostningseffektiv måde, der samtidig sikrer de påkrævede ”vandtætte skotter” mellemnetvirksomhed og elhandelsvirksomhed.I perioden frem til den 1. oktober 2014 vil en række bekendtgørelser skulle udstedes, og andreskal revideres, for at understøtte engrosmodellen. Endvidere skal der etableres en forsikrings-ordning for elhandelsvirksomhedernes indbetaling af elafgifterne til told- og skattemyndighe-derne.

Lov nr. 575, øvrige ændringerLov nr. 575 af 18. juni 2012 indeholder en række andre ændringer, som alle har virkning fraikrafttrædelsen den 1. juli 2012.For at sikre markedsmæssighed i de aftaler, som kollektive forsyningsvirksomheder indgår,præciseres dokumentationskravene i henhold til lov om elforsyning og lov om naturgasforsy-ning. Hvis aftalers markedsmæssighed ikke kan dokumenteres, kan Energitilsynet skønsmæs-sigt fastsætte en markedsmæssig pris, som skal indgå i den økonomiske regulering af virk-somheden.For at kunne øve direkte indflydelse på håndtering af kapacitets- og balanceproblemer i relati-on til grænseoverskridende el- og gashandel, samt opgaver vedrørende sammenkobling afhenholdsvis el- og gasmarkederne, har Energinet.dk fået mulighed for, efter ministerens god-kendelse, at blive medejer af selskaber, som varetager opgaver vedrørende grænseoverskri-dende systemansvarsopgaver og opgaver vedrørende sammenkobling af el- og gasmarkeder.Herudover er der en tilpasning af reglerne om net- og transmissionsvirksomhedernes indbyr-des betaling i forbindelse med nettilslutning af visse anlæg, der anvender affald eller produce-rer VE-el. Der er endvidere en konsekvensændring af lov om Energinet.dk, som følge af enændring af ligningsloven og personskatteloven.Med baggrund i den øgede integration af energimarkederne på tværs af landegrænser præcise-res det i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, at behovsvur-deringen ved anlægsprojekter på tværs af landegrænser skal tage højde for projekternes regio-nale betydning.Bevillinger til forsyningspligtig virksomhedDer er fremsat et lovforslag om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning inovember 2012 om ændrede regler for udstedelse af bevillinger til forsyningspligtigvirksom-hed for el og naturgas.Baggrunden for lovforslaget er, at man på baggrund af en konkret sag er blevet opmærksompå, at den hidtidige praksis for tildeling af bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter an-søgning ikke lever op til EU-rettens krav om, at bevillinger skal tildeles på en gennemsigtigog ikke-diskriminerende måde. Det vurderes, at alene et udbud, vil opfylde disse krav.Ved lovforslaget fastlægges en ny ordning for udstedelse af forsyningspligtbevillinger baseretpå udbud, som kan anvendes, indtil klima-, energi- og bygningsministeren kan fremlægge etforslag til en ny regulering på baggrund af en indstilling fra det nedsatte udvalg for regule-ringseftersyn af elsektoren (reguleringseftersynet).Det er ikke muligt blot at ændre praksis inden for gældende lovgivning, da gældende reglerfor forsyningspligtig virksomhed ikke er indrettet på at håndtere udbud. Dels er reglerne omprisfastsættelsen ikke udformet med henblik på en priskonkurrence. Dels forholder gældenderegler sig ikke til forbrugernes stilling i forbindelse med et udbud af forsyningspligten. Påbaggrund af disse forhold indeholder lovforslaget regler for udbud af bevillinger til forsy-ningspligtig aktivitet, baseret på en priskonkurrence, samt regler for forbrugerens stilling iforbindelse med et udbud.Side 7

Smart grid og intelligente elmålereDet fremgår af energiaftalen, at ”der skal udarbejdes en samlet strategi for etablering af smar-te elnet i Danmark i 2012” samt at ”der søges indgået aftale med netselskaberne om udrulningaf fjernaflæste timeelmålere”.I efteråret 2011 afleverede Smart Grid Netværket 35 anbefalinger til, hvordan vi i Danmarkkan imødekomme de fremtidige udfordringer i elsystemet. I juli 2012 gjorde Klima-, Energi-og Bygningsministeriet status over anbefalingerne i et roadmap, der viste, at rigtig mange ak-tører har arbejdet målrettet med en stor del af anbefalingerne. I oktober 2012 fremlagde bran-chen rapporten Smart Grid i Danmark 2.0, som iværksætter tre centrale anbefalinger fra net-værket. Regeringens smart grid strategi forventes færdig primo 2013. På baggrund af strategi-en vil parterne bag energiaftalen drøfte eventuelle nye initiativer.Hidtidige beregninger over samfundsøkonomien i udrulning af fjernaflæste timemålere harvist, at det alene har været samfundsøkonomisk fordelagtigt at udrulle timemålere til forbru-gere med et forbrug over 100.000 kWh årligt. Energinet.dk har i samarbejde med Energisty-relsen og Dansk Energi igangsat en opdatering af de samfundsøkonomiske beregninger, derforventes færdig ultimo 2012.DatahubDer blev ved Lov nr. 622 af 11. juni 2010 skabt hjemmel til, at Energinet.dk kunne etablere etcentralt IT-system – datahub - til håndtering af forbrugsmåledata i elmarkedet. Energinet.dkhar efterfølgende udarbejdet funktionskrav og udbudsmateriale og udliciteret opgaven og fo-retaget valg af IT-leverandør. Datahub´en forventes idriftsat den 1. marts 2013.Udvikling af det nordiske elmarkedDe nordiske energiministre besluttede på deres møde i Helsinki i 2011 at iværksætte en eks-tern undersøgelse, som skulle give en overordnet gennemgang af, hvordan det nordiske el-marked fungerer. Rapporten ”The Nordic Electricity Market and how it can be improved” ud-kom i maj 2012 og tog udgangspunkt í betydningen af en sikker el-forsyning og et velfunge-rende marked set fra en forbrugersynsvinkel.Rapporten identificerede tre hovedområder med mulighed for forbedringer:1) Behov for øget forbrugerfleksibilitet (demand response) i det nordiske marked.2) Behov for at øge forbrugernes rolle i valg af elleverandør for at sikre større konkur-rence mellem leverandører i markedet.3) Behov for at ændre den nationale regulering af netselskabernes virksomhed, da regler-ne ikke i tilstrækkelig grad motiverer selskaberne til at sætte fokus på effektivitetsge-vinster i nettet.På deres møde 11. oktober 2012 i Hell i Norge besluttede ministrene at se nærmere på rappor-tens første anbefaling om potentialet for forbrugerfleksibilitet. Rapportens to øvrige anbefa-linger, om systemet for standardleverandører og regulering af netselskaberne, vurderes somnationale anliggender og skal håndteres af de enkelte landes myndigheder.

Etablering af et nordisk slutbrugermarked og øget forbrugerfleksibilitetDe nordiske energiministre var på deres møde i Hell enige om at udvikle det nordiske elmar-ked yderligere, og at arbejdet med udviklingen af et fælles nordisk slutbrugermarked skalfortsætte med fuld styrke. De nordiske lande støtter etableringen af et fælles og effektivt nor-disk slutbrugermarked, men med forståelse for at udviklingen nationalt kan ske i forskelligetempi. De nordiske regulatorer (NordReg) redegjorde på mødet for udviklingen i implemente-ringen af et fælles nordisk slutbrugermarked.Forbrugerfleksibilitet er vigtig for en effektiv anvendelse af elektricitet, og har betydning forintegration af mere vedvarende energi. Forbrugerfleksibilitet er højt på dagsorden i de nordi-ske lande. I foråret 2012 igangsatte de nordiske statsministre et initiativ for grøn vækst. Somopfølgning på delelementer af dette initiativ har de nordiske regulatorer NordReg (i DanmarkEnergitilsynet), de nordiske systemansvarlige TSO’er (i Danmark Energinet.dk) og andrecentrale markedsaktører givet input til, hvordan de nordiske lande kan bidrage til at øge for-brugerfleksibilitet og fremme samarbejdet om forbrugerfleksibilitet inden for det nordiskeelektricitetsmarked. Tilbagemeldingerne viser, at der findes et potentiale for øget samarbejdemellem de nordiske lande.

de store udbygning med vindkraft, samarbejde med udenlandske transmissionsnetoperatører(TSOer) og en effektiv netudnyttelse.Nordisk planlægning af udbygning med elnetEn forudsætning for gode nordiske eltransmissionsforbindelser er nordisk netplanlægning, ogyderligere netinvesteringer er nødvendige for at bidrage til integration af mere vedvarendeenergi i det nordiske energisystem. De nordiske energiministre anmodede i 2010 de nordiskesystemansvarlige virksomheder om hvert andet år at udarbejde nordiske netplaner for styrkel-se og udbygning af det nordiske eltransmissionsnet, herunder forbindelser til andre europæi-ske lande. På nordisk energiministermøde 11. oktober 2012 præsenterede TSO’erne en førstenordisk netudbygningsplan (”Nordic grid plan 2012”).På europæisk plan koordineres netplanlægningen i European Network of Transmission Sy-stem Operators for Electricity (ENTSO-E). Den nordiske netudbygningsplan tager udgangs-punkt i nationale planer i de nordiske lande og udgør en del af de regionale investeringsplanerunder ENTSO-E’s tiårs plan for netinvesteringer ”Ten Year Network DevelopmentPlan”(TYNDP).Integration af vedvarende energi i NordenAlle de nordiske lande har målsætninger om udviklingen af ny vedvarende energiproduktion.Indfasningen af store mængder energi fra variable energikilder som vindkraft skaber nye ud-fordringer for det fælles nordiske elmarked. Integration af vedvarende energi spiller sammenmed og afhænger af netkapaciteten i det nordiske energisystem og nordiske netinvesteringer,og de nordiske TSO’er har derfor et kontinuerligt fokus på integration af mere vedvarendeenergi i det nordiske energisystem. De nordiske TSO’er vurderer, at integrationen af merevedvarende energi kan ske uden forstyrrelser i elsystemets funktionsstabilitet og pålidelighed.TSO’erne følger op på udviklingen ved en statusrapport for indpasning af vedvarende energiinden næste ministermøde i 2013. På deres møde 11. oktober 2012 hilste de nordiske energi-ministre TSO’ernes vurdering velkommen og understregede vigtigheden af en fortsat fokus pånetinvesteringer.Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet.Klima- og Energiministeriet meddelte i januar 2011 Energinet.dk tilladelse til at forstærke 400kV-strækningen fra Kassø ved Åbenrå til Tjele ved Viborg. Forbindelsen vil trinvis blive sat idrift i perioden 2012-2014. Anlægsarbejderne er opdelt i tre etaper, og er påbegyndt sydfra påstation Kassø i marts 2011. De gamle master og ledninger fjernes, efterhånden som de tre eta-per færdiggøres. De første fem kilometer er sat i drift i maj 2012. Der er rejst ca. 60 master,og nedtagning af gamle master er påbegyndt. Næste strækning forventes at blive sat i driftforåret 2013.Handlingsplanen for kabellægning af hele 132 og 150 kV-nettet, der blev udarbejdet i et sam-arbejde mellem Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber i april 2009, er underimplementering. Der er nu godkendt projekter på ca. 200 km nye transmissionskabler. Somfølge af energiaftalen udskydes nogle af de fremtidige projekter til den anden side af 2020, såder opnås en besparelse på transmissionstariffen i 2020 på i alt 130 mio. kr. Der stiles fortsatimod, at den samlede kabellægning er tilendebragt i 2030. Energinet.dk opdaterer kabelhand-lingsplanen med de nye økonomiske forudsætninger. Den nye version ventes offentliggjort iapril 2013.Side 10

Planen for forskønnelse af 400 kV-nettet blev udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dkog plan- og miljømyndighederne i april 2009. Planen er under implementering. Der er udpeget6 strækninger i 400 kV-nettet, hvor der foretages forskønnelse. Energinet.dk har i januar 2012fået klima- og energiministerens tilladelse til kabellægning af den eksisterende luftledning vedLillebælt under Fænøsund. Det er det andet af de seks projekter, som vedrører kabellægningaf eksisterende luftledningsstrækninger. Som følge af solaftalen udskydes nogle af de projek-ter, der ikke er påbegyndt.Status for konkrete transmissionsprojekterEnerginet.dk har påbegyndt udvidelse af forbindelsen mellem Jylland og Norge med en fjerdeforbindelse, Skagerrak 4, på 700 MW. Projektet blev godkendt efter lov om Energinet.dk iaugust 2010. Projektet skal ses i sammenhæng med udvidelsen af transmissionsforbindelsenmellem Jylland og Tyskland. Forbindelsen planlægges i drift ultimo 2014. Projektet forløberplanmæssigt, og de første tre kilometer kabel er udlagt.Aktuelt svarer kapaciteten i udlandsforbindelserne til 85 pct. af spidslastforbruget i Danmark.Med idriftsættelsen af Skagerrak 4 svarer kapaciteten til 100 pct. dækning af spidslastforbru-get.Et projekt vedrørende tilslutning af den kommende havmøllepark ved Anholt blev godkendtefter lov om Energinet.dk i januar 2011. Energinet.dk har bygget en transformerplatform ogetableret en kabelforbindelse til Trige ved Århus. Anlægsprojektet blev afsluttet i juni 2012,og det er klar til at modtage den første strøm fra Dong Energy’s havvindmøllepark.Energinet.dk planlægger sammen med det hollandske selskab TenneT at etablere en jævn-strømsforbindelse mellem Endrup ved Esbjerg og Eemshaven i Holland. Forbindelsen kaldesCOBRAcable. Projektet er endnu i udviklingsfasen, som varer frem til sidste halvdel af 2014,hvorefter den endelige investeringsbeslutning eventuelt træffes. Projektet vil skulle godkendesaf de berørte kommuner, klima-, energi- og bygningsministeren, miljøministeren samt tyskeog hollandske myndigheder.Udbygning af gasinfrastrukturen mod TysklandKlima- energi- og bygningsministeren godkendte i foråret 2010 udbygning af gasinfrastruktu-ren mod Tyskland. Udbygningen er nødvendig af hensyn til den fremtidige forsyningssikker-hed i det danske og svenske gasmarked på grund af det forventede fald i den danske Nordsø-produktion i årene fremover.Udbygningen omfatter etablering af en ny kompressorstation ved Egtved og en dublering afden eksisterende gastransmissionsledning fra den dansk/tyske grænse ved Ellund til Egtved.Anlægsarbejdet forløber planmæssigt, og kompressorstationen forventes idriftsat i foråret2013 og transmissionsledningen inden 1. oktober 2014. Med den danske udbygning og førstefase af den tilsvarende udbygning i Nordtyskland, som omfatter opgradering af kompressor-stationen ved Achim i Nordtyskland, forventes importkapaciteten fra Tyskland forøget til godt7 mio. m3naturgas i døgnet på uafbrydelige vilkår. Tages der hensyn til sæsonvariation, og atden importerede gas har en lavere brændværdi, svarer dette til en årlig importkapacitet på godt2,2 mia. m3naturgas med et energiindhold svarende til den danske Nordsøgas.

Den samlede anlægsinvestering for kompressorstation og ledningsdublering er på ca. 1,5 mia.kr. Energinet.dk har fået tilsagn fra Europa-Kommissionen om støtte på ca. 600 mio. kr. somled i EU’s økonomiske genopretningsplan.En tilsvarende forstærkning af gassystemet i Nordtyskland er en forudsætning for at opnå til-strækkelig importkapacitet fra Tyskland. Gasunie Deutschland, som varetager udbygningenpå tysk side, har truffet beslutning om første trin i en trinvis udbygning af kapaciteten i Nord-tyskland. Første trin omfatter etablering af ny kompressorkapacitet i det overordnede tyskesystem ved Achim. Efterfølgende trin vil omfatte yderligere kompressorkapacitet i det nordty-ske system og/eller dublering af den nordligste del af ledningen i Nordtyskland til Ellund. Deter forventningen, at den fulde udbygning i Nordtyskland vil være gennemført inden den 1. ok-tober 2017. Der er således tale om en forsinkelse på 3 år i forhold til den oprindelige plan.Den samlede udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland forventes omkring 2017 at få enkapacitet på minimum 3,5 mia. m3naturgas pr. år med et energiindhold, der svarer til dendanske Nordsøgas , og når der tages hensyn til sæsonvariation. Især i den kolde periode i slut-ningen af 2010, og i starten af 2011 har der været fysisk import af gas fra Tyskland.Den importerede gas forventes især at have sin oprindelse fra Norge, Rusland, Tyskland ogHolland.Den gas, som importeres fra Tyskland, overholder de danske kvalitetskrav for naturgas. Gas-sen udgør derfor ikke nogen sikkerhedsmæssig risiko. Men gassen har som følge af mangeforskellige forsyningskilder i Nordtyskland en lavere brændværdi og større variation i kvalite-ten end den ensartede gaskvalitet, som Danmark i de seneste 25 år har modtaget fra den dan-ske del af Nordsøen.Den ændrede gaskvalitet har tidligere givet anledning til nogle driftsmæssige problemer i gas-fyrede anlæg i Syd- og Sønderjylland, som er afhjulpet ved indregulering af anlæggene. Derhar især været tale om støjproblemer i forbindelse med gasanvendelsen i villafyr, men ogsåfor enkelte gasmotoranlæg har det været nødvendigt at foretage indregulering.Sikkerhedsstyrelsen, Energinet.dk og gasdistributionsselskaberne samarbejder om håndterin-gen af de udfordringer, som gassen fra Tyskland giver. På kort sigt forventes der kun anvendtimporteret gas fra Tyskland i Syd- og Sønderjylland. I Egtved vil gassen fra Tyskland bliveblandet med Nordsøgas, hvorfor gaskvaliteten i andre områder i Danmark ikke vil blive på-virket på samme måde som i Syd- og Sønderjylland.Gas fra NorgeMærsk Olie & Gas arbejder i sammen med den norske offshore-systemoperatør Gassco på etprojekt, som vil kunne forbinde den danske og norske gasinfrastruktur i Nordsøen. Det er tan-ken, at Harald-platformen skal forbindes med Statpipe-rørledningen, som via Norpipe-rørledningen transporterer norsk gas til Emden i Tyskland. En gennemførelse af projektet vilpå længere sigt kunne sikre forsyningen af gas til Danmark og Sverige i takt med det forven-tede fald i den danske Nordsøproduktion.Nord StreamNord Stream projektet omfatter anlæg af en 1200 km lang gastransmissionsledning i to paral-lelle rør på bunden af Østersøen fra Vyborg i Rusland til Greifswald i Tyskland. De to lednin-Side 12

gers samlede kapacitet er på ca. 55 mia. m3naturgas årligt. Energistyrelsen godkendte i okto-ber 2009 anlæg af ledningerne inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvilket er enstrækning på knap 50 km. Den første rørledning blev idriftsat i efteråret 2011, mens den an-den rørledning forventes idriftsat inden årets udgang.GaslagreNaturgaslageret i Ll. Torup er etableret i 1980’erne i forbindelse med indførelse af naturgas iDanmark. Lageret består af syv underjordiske kaverner, som er hulrum udskyllet i salthorsteni undergrunden.Energinet.dk fik den 28. oktober 2011 miljømyndighedernes godkendelse til udledning afsaltholdigt vand fra kavernerne i naturgaslageret ved Ll. Torup som led i nødvendig vedlige-holdelse af naturgaslageret. Som grundlag for miljøgodkendelsen har Energinet.dk gennem-ført en VVM-undersøgelse.På grund af kavernes og brøndinstallationernes alder er der behov for vedligeholdelse af an-lægget. Ved at fylde de eksisterende kaverner med vand (genudskylning) opnås der sikkerhedfor, at kavernerne er tømte for gas, hvorefter de nødvendige vedligeholdelsesarbejder kangennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vedligeholdelsesarbejdet omfatter bl.a. kontrol afforingsrør for tæring, udskiftning af gasproduktionsrør, brøndhoved og montering af en un-derjordisk sikkerhedsventil.Energinet.dk påbegyndte ved udgangen af 2011 udskylningen af den første kaverne. Som ledi genudskylningen er der igangsat et miljøovervågningsprogram, som bl.a. skal sikre, at salt-koncentrationen i Limfjorden holdes på det rette niveau.EU-forordning om gasforsyningssikkerhedEuropa Parlamentets og Rådets forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelseaf naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF blev vedtagetden 20. oktober 2010 og trådte i kraft den 3. december 2010.Energistyrelsen er i henhold til forordningen udpeget som kompetent myndighed, der skal sik-re gennemførelsen af de foranstaltninger, som er fastsat i forordningen. Energinet.dk har fort-sat ansvaret for varetagelsen af gasforsyningssikkerheden i samarbejde med distributionssel-skaber, lagervirksomheder m.v.Forordningen lægger op til en højere grad af koordineret håndtering af konkrete forsyningsaf-brydelser via nødforsyningsplaner og krisemekanismer på fællesskabsplan, ligesom der stillesfælles krav til medlemslandenes infrastrukturstandard, forsyningsstandard og definition af be-skyttede kunder (uafbrydelige kunder). Som led i koordinering og håndtering af forsynings-kriser skal medlemslandene bl.a. foretage risikovurderinger, som påvirker medlemslandetsgasforsyningssikkerhed, og udarbejde nationale forebyggelsesplaner og nødplaner på bag-grund af resultaterne af risikovurderingen. Energistyrelsen har i samarbejde med Energinet.dkudarbejdet risikovurderingerne og en forebyggelsesplan, som er fremsendt til Europa-Kommissionen. På tilsvarende vis er der foretaget en revidering af Energinet.dk’s nødforsy-ningsplan med henblik på bl.a. at sikre, at nødforsyningsplanen er i overensstemmelse medforordningens bestemmelser.I forbindelse med arbejdet er der etableret samarbejde med både de svenske og tyske myndig-Side 13

heder og transmissionsselskaber, med henblik på at bestemme og koordinere risikobilledet iSverige og Nordtyskland, samt konsultationer om landenes forebyggelsesplaner og nødforsy-ningsplaner.Forordningen lægger et loft på omfanget af medlemslandenes beskyttede kunder. Alle privat-kunder er beskyttede kunder. Hertil kommer fjernvarmeinstallationer i det omfang, at de leve-rer varme til privatkunder og forbrugere, eller som yder væsentlige sociale ydelser, hvis dissefjernvarmeinstallationer ikke kan skifte til andet brændsel.For private virksomheder gælder, at små og mellemstore virksomheder og gasforbrugere, deryder væsentlige sociale ydelser, er beskyttede kunder under forudsætning af, at alle disse kun-der ikke udgør mere end 20 % det endelige forbrug.Med henblik på sikre et administrationsgrundlag til at fastsætte, hvilke gasforbrugere der erbeskyttede kunder i henhold til forordningen, og hvilke kunder der ikke kan sikres gasforsy-ning i tilfælde af en nødforsyningssituation, har Energistyrelsen den 27. september 2012 ud-stedt bekendtgørelse nr. 962 om varetagelse af forsyningssikkerheden. Samtidig ophæves be-kendtgørelse nr. 884 af 21. august 2006 om varetagelse af forsyningssikkerheden.Bekendtgørelsen fastlægger, at virksomheder med et årligt gasforbrug, der overstiger den afEnergistyren årligt offentliggjorte kubikmetergrænse, vil være ikke-beskyttede kunder. Forperioden 1. oktober-30. september 2013 er kubikmetergrænsen fastsat til 2 mio. m3. Dette in-debærer, at omkring 80 virksomheder har fået meddelelse om, at de 3 døgn efter, der er vars-let en nødforsyningssituation for det danske gassystem, ikke vil modtage gasforsyninger.

6. Beredskab på energiområdetEnergiområdet er en central del af samfundets infrastruktur og har derfor et beredskab forhåndtering af krisesituationer, koncentreret om el-, naturgas- og oliesektorerne. Om dette be-redskab kan for det seneste år især nævnes følgende:Udbygning af samarbejdet i Nordisk Beredskabsforum (NordBER)Det nordiske samarbejde om elsektorens beredskab er videreført. Det er et tæt samarbejdemellem de 5 nordiske energimyndigheder og de 5 nordiske systemansvarlige virksomheder,som indeholder alle beredskabsarbejdets elementer bestående af risiko- og sårbarhedsvurde-ringer, beredskabsplaner, planer for gensidig bistand til reparation, øvelser, træning, kommu-nikation m.m. En større nordisk øvelse planlægges afholdt i oktober 2012 - februar 2013.Beredskabsarbejde i el- og naturgassektorerneI henhold til den nugældende regulering foretager alle bevillingspligtige virksomheder i el- ognaturgassektorerne hvert tredje år risiko- og sårbarhedsvurderinger og udarbejder opdateredeberedskabsplaner for deres virksomhed. Endvidere udarbejder Energinet.dk sektorvise risiko-og sårbarhedsvurderinger og beredskabsplaner for de to energisektorer. Dette arbejde er på nyforetaget i 1. halvår 2012. I de opdaterede beredskabsplaner for elsektoren, udarbejdet afEnerginet.dk efter drøftelse med sektorens virksomheder, indgår bl.a. ændrede principper forroterende forbrugsaflastning i tilfælde af effektunderskud.

7. ElproduktionUdbygning med havvindmøllerMed energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet at opføre to storskalaparker ved henholds-vis Horns Rev (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW).I april 2012 gav klima-, energi- og bygningsministeren pålæg til Energinet.dk om at igangsæt-te forundersøgelser for de to parker, samt at igangsætte arbejdet med nettilslutning af parker-ne. I 2013 påbegyndes udbudsprocessen for de to parker. Der vil i udbudsprocessen blive lagtvægt på at skabe øget konkurrence om bygning af parkerne, bl.a. ved at gennemføre en åbenproces med dialog med de potentielle bydere.I energiaftalen indgår også etableringen af 500 MW kystnære havmølleparker. Med henblikpå at identificere egnede placeringer til de kystnære møller, har Havmølleudvalget gennem-ført en screening af egnede placeringer. Screeningen har været i offentlig høring hen oversommeren 2012. Partierne bag energiforliget er i november 2012 blevet enige om at gennem-føre udbud af 450 MW kystnære havvindmøller i seks områder på havet. De seks områder erBornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Der-udover er der reserveret 50 MW til opstilling af forsøgsprojekter.Anholt Havmøllepark på 400 MW er under etablering. Anlægsarbejdet af de i alt 111 møllerer i fuld gang. Fundamenter til alle møller er sat, og de første møller er på plads. Den førstestrøm blev leveret fra parken 21. september 2012. Parken forventes at komme fuldt i drift iløbet af 2013. En lang række danske virksomheder har været involveret i projektet.Statslige arealer og forsøgsmøller på landScreeningen af statsligt ejede arealer med henblik på at finde nye egnede arealer til opstillingaf vindmøller førte til, at der er peget på tre arealer. Det drejer sig om arealer ved Statsfængs-let ved Sdr. Omme i Billund Kommune, ved Pension Lyng i Herning Kommune og ved Stats-fængslet Renbæk i Tønder Kommune.Der har været afholdt udbud af arealet ved Sdr. Omme, og European Wind Investment A/S ertildelt brugsretten til opstilling af vindmøller på arealet ved Sdr. Omme. Da Billund Kommu-ne nu overvejer at udtage området af vindmølleplanlægningen, er der indledt en dialog medkommunen om sagen. For så vidt angår Pension Lyng, vil Herning Kommune først udnytteområdet, når allerede opstillede møller i nærheden nedtages - hvilket først kan forventes at skeom en række år.

Der er ligeledes gennemført en supplerende screening af statsligt ejede arealer med henblik påat identificere flere egnede arealer til opstilling af vindmøller til almindelige produktionsmøl-ler. De udpegede screenede arealer er endvidere blevet miljøvurderet. Screeningen og miljø-vurderingen har resulteret i 8 potentielle statslige arealer. Det er op til de enkelte ejerministe-rier at beslutte, hvornår de enkelte arealer skal spilles ind i den kommunale planlægning.Status for kommunernes planlægning for vindmøllerUltimo september 2012 var der netto nettilsluttet 82 MW landvindmøller. En opgørelse primo2012 viste, at kommunerne har kommuneplanlagt for ca. 1600 nye MW. Af disse områder varkommunerne i februar 2012 i gang med en lokalplanproces for ca. 600 MW. Det kan oplyses,at kommunerne de første 10 måneder af 2012 har vedtaget lokalplaner med en kapacitet på optil 180 MW.Arbejdsgrupper i relation til vindmøllerMiljøministeren nedsatte i efteråret 2011 en arbejdsgruppe, der skal se på en række udfordrin-ger i forbindelse med kommunernes planlægning for nye vindmøller på land. Baggrunden varat gennemgå det eksisterende plangrundlag for at vurdere de muligheder og begrænsninger,der findes i det gældende regelsæt, som ligger til grund for vindmølleplanlægningen. Ar-bejdsgruppens rapport viser, at kommunernes muligheder for at planlægge for områder til op-sætning af vindmøller er gode, men der er behov for bedre information og vejledning. Derigangsættes nu et arbejde med nogle af anbefalingerne, medens andre skal undersøges nærme-re.Transportministeren nedsatte i 2011 en tværministeriel arbejdsgruppe om luftfartsafmærkningaf vindmøller. Energistyrelsen har deltaget i arbejdsgruppen. Arbejdet er blevet afsluttet medoffentliggørelse af en rapport i september 2012. Rapporten anbefaler, at vindmøller under 150meter som hovedregel ikke skal lysmarkeres. Møller på 100-150 meter skal dog generelt havefast rødt natlys på nacellen. For møller over 150 meter anbefales en individuel vurdering afløsninger og sikkerhedsforhold. Rapporten lægger op til, at der kan ske udbredt forsøgsvirk-somhed, hvor nye tekniske lysafmærkninger afprøves (f.eks. med radarsystemer, hvor vind-møller og fly ”opdager” hinanden uden vedvarende blinklys). Transportministeren vil bedeTrafikstyrelsen om i efteråret at se nærmere på, hvordan rapportens anbefalinger om bl.a. re-duktion af lysafmærkning kan gennemføres på det civile luftfartsområde.Som det fremgår af energiaftalen 2012, skal der udarbejdes et oplæg om vindmøller. Oplæg-get skal bl.a. belyse planlægningsredskaber, tilpasning af rammevilkår samt opfyldelse af ud-bygningsmålet. Oplægget udarbejdes i en interministeriel arbejdsgruppe under formandskabaf Energistyrelsen og med deltagelse af Naturstyrelsen. For at inddrage mest mulig viden iforbindelse med udarbejdelsen af oplægget vil der ske en inddragelse af relevante interessen-ter. Arbejdet forventes tilendebragt i første halvdel af 2013.BølgekraftDer er pr 1. september 2012 fire bølgekraft demonstrationsprojekter, der har tilladelse til testpå havet. Anlæggene ligger ved Hanstholm, Nissum Bredning i Nordjylland og ved Vindebypå Lolland. En ansøgning til Energistyrelsen om etableringstilladelse til et fuldskala bølge-kraftanlæg på 600 kW, som skal tilkobles havmølleparken Horns Rev II, er ved at blive fær-diggjort. Hvis dette projekt realiseres har det udsigt til at blive Danmarks første bølgekraftan-læg, der kobles til en havmøllepark.Side 16

I 2010 dannedes Partnerskab for bølgekraft, som er en sammenslutning af alle de vigtigstedanske bølgekraftudviklere, netværksorganisationer, Aalborg Universitet, Energinet.dk,DONG Energy m.fl og støttet af EUDP-midler. Formålet med partnerskabet er at samle dendanske branche med henblik på at facilitere en mere systematisk erfaringsopsamling og un-derstøtte arbejdet med at løse nogle af de store fælles udfordringer, der findes på tværs af deforskellige teknologikoncepter. Partnerskabet lancerede i juni 2012 en bølgekraftstrategi,hvori indgik anbefalinger om forhøjet afregning, der anses som en forudsætning for, at bran-chen kan tiltrække de investeringer, der er nødvendige for at nå til et egentlig kommercieltstade.Til at understøtte en markedsmodning og kommercialisering af bølgekraftteknologien er Aal-borg Universitet, Hanstholm havn og Thisted Kommune gået sammen om at opstarte Dan-WEC (Danish Wave Energy Center) i Hanstholm, hvor de sammen med branchen arbejder påat udvide og forbedre testforholdene for bølgekraftprojekter. DanWEC fik 13. juni 2012 til-sagn om støtte på 6,4 mio. kroner fra Green Labs.SolEfterspørgslen efter solcelleanlæg er stærkt stigende særligt blandt private husstande, men og-så tiltagende blandt institutioner og virksomheder. Ved seneste årsskifte var der installeret2.682 anlæg med en samlet kapacitet på 11 MW. Primo september 2012 var der installeretover 23.000 anlæg med en samlet kapacitet på 115 MW. De tidligere forventninger om en ud-bygning på 200 MW i 2020 kan således meget vel vise sig allerede at være nået ved næsteårsskifte.Den stigende efterspørgsel skyldes faldende anlægspriser sammenholdt med den fordelagtigeårsbaserede nettoafregning og lempelige skatteregler. Tilbagebetalingstiden ved køb af et sol-celleanlæg ligger i dag på mellem 7-9 år, hvilket forventes reduceret yderligere i takt med sta-dig faldende anlægspriser og stigende elpriser.Partierne bag energiaftalen af 22. marts indgik d. 15. november 2012 en særskilt aftale om atændre støtten til solceller. Aftalen indebærer, at eksisterende anlæg får en 20-årig overgangs-periode, og at den nye støtte fremadrettet udbredes til at omfatte større anlæg. Der er d. 20.november fremsat forslag herom i Folketinget.Også solvarmeområdet, særligt inden for storskala-solvarme til fjernvarmeforsyning, har op-levet vækst de senere år. Danmark er det eneste land, hvor solvarme anvendes til fjernvarme istor skala. Primo september 2012 skønnes der at være ca. 300 MW fordelt på over 30 fjern-varmeværker, som svarer til mere end 6000 husstandes årlige varmebehov. Solvarmen tilfjernvarmeforsyning dimensioneres typisk svarende til varmebehovet i sommerperioden, menkan ved anvendelse af sæsonlagre evt. i kombination med varmepumper dække en større delaf det årlige varmebehov. Brædstrup Fjernvarme og Marstal Fjernvarme har, bl.a. med midlerfra EUDP, etableret sæsonlagre i tilknytning til deres solvarmeanlæg.Der er ikke krav om registrering af solvarmeanlæg, men det kan estimeres, at omkring 45.000husstande har et solvarmeanlæg.

BiomasseI omegnen af 20 pct. af brændselsforbruget til el- og fjernvarmeproduktion var i 2010 baseretpå biomasse (inkl. bio-nedbrydelig affald), og i 2011 var tallet steget til ca. 22 pct. Der an-vendes biomasse til el- og varmeproduktion på varmeværker, på decentrale kraftvarmeværkerog på centrale kraftvarmeværker.De centrale kraftvarmeværker anvender især træpiller, flis og halm. På Studstrupværket sam-fyres halm med kul, mens Fynsværket, Enstedværket og Avedøreværket har etableret separatehalmkedler, hvor halmen brændes uden fossile brændsler. Amagerværket anvender raffinerethalm i form af halmpiller, som anvendes i en renoveret kedel, der også kan anvende kul, træ-piller eller andre biopiller. På Avedøreværkets blok 2 anvendes træpiller og halm. På Her-ningværket anvendes bl.a. flis.Navnlig anvendelsen af træpiller på de centrale kraftvarmeværker er steget markant, og kom i2011 op i størrelsesordenen 960.000 tons. Halmanvendelsen på de centrale kraftvarmeværkerlå på ca. 510.000 tons i 2011, og flisanvendelsen omkring 540.000 tons.Med energiforliget fra marts 2012, og den efterfølgende udmøntning, er de økonomiske ram-mevilkår for de centrale kraftvarmeværkers omstilling til biomasse blevet forbedret. Som led ide nye rammevilkår gives de store aktører, dvs. de centrale kraft-varme-anlæg og de kollekti-ve varmeforsyningsanlæg, som kraftværkerne leverer til, frihed til at aftale en fordeling af af-giftsfordelen ved anvendelse af biomasse. Hensigten er at muliggøre, at begge parter kan opnåfordele ved omstillingen til biomasse ved at dele den afgiftsfordel, som biomassebaseretkraftvarme medfører. Det er kun afgiftsfordelen, der kan fordeles frit, mens de øvrige om-kostninger, der kan indregnes i varmeprisen, fortsat er underlagt varmeforsyningslovens pris-bestemmelser.Med udsigterne til en øget anvendelse af biomasse i den danske energiforsyning er der somopfølgning på energiaftalen igangsat et analysearbejde om anvendelse af bioenergi i Dan-mark. Analysen vil fokusere på, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæ-redygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Analysen vil endvi-dere belyse CO2-fortrængningen. Analysen fremlægges inden udgangen af 2013.Strategisk energiplanlægning i kommunerneKlima-, Energi- og Bygningsministeriet har gennem nogen tid i samarbejde med bl.a. KL ar-bejdet med at udvikle et koncept for strategisk energiplanlægning (SEP) i kommunerne. SEPomfatter alle former for energiforbrug og energiforsyning inden for kommunernes geografiskeområde. SEP er i sit udgangspunkt helhedsorienteret, langsigtet og fokuserer på strategiskevalg og indsatser. Desuden er samarbejde mellem myndigheder og aktører en nødvendig for-udsætning. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil udarbejde strategiske energiplaner.Formålet med at gennemføre strategisk energiplanlægning i kommunerne er, at kommunernegennem deres planlægning og administration kan understøtte den langsigtede omstilling afenergisystemet væk fra fossile brændsler, herunder understøtte realiseringen af energiaftalenaf 22. marts 2012. Kommunerne har samtidig en egeninteresse i at fremme grøn vækst, klima-og miljøvenlig energiforsyning, stabile energipriser m.v.Udarbejdelse af vejledningsmateriale til kommunerne i energiplanlægning er igangsat. Ener-gistyrelsen offentliggjorde i april 2012 en vejledning i de første skridt i strategisk energiplan-lægning (kortlægningsmetoder og datafangst). I 2013 planlægges offentliggjort en vejledning,Side 18

der vil rådgive i de næste skridt i planlægningen (analyse af systemændringer, scenarier).Energistyrelsen gennemfører derudover andre aktiviteter, der ligeledes vil støtte kommuner-nes energiplanarbejde. Det drejer sig om udbygning og opdatering af Energistyrelsens ogEnerginet.dk’s energiteknologikataloger med energitekniske og økonomiske teknologidatasamt en opdatering af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske beregningsmetoder.Den pulje på 19 mio. kr. der er aftalt oprettet i den energipolitiske aftale planlægges udmøntetsom et initiativ, der yder tilskud til at udvikle og afprøve strategisk energiplanlægning, deriværksættes i én kommune eller for en gruppe af kommuner. Der vil blive lagt vægt på, at pul-jen anvendes til at fremme tværkommunalt samarbejde, f.eks. i forbindelse med koordineringaf anvendelse af lokale, begrænsede ressourcer eller koordinering af fjernvarmeudbygning påtværs af kommunegrænserne. Der er i rammerne for energiaftalen forudsat, at det vil væremuligt at udbetale tilskud til strategisk energiplanlægning i kommunerne fra og med 2014.Der vil blive indkaldt ansøgninger til energiaftalen i foråret 2013 med frist for ansøgning d. 1.juni 2013, hvorved forberedelsesarbejdet i kommunerne vil foregå inden for indeværendekommunale valgperiode.

8. Offentlige serviceforpligtelser (PSO1)PSO-omkostninger i 2011Energistyrelsen har indhentet regnskabsoplysninger hos Energinet.dk om de ifølge elforsy-ningslovens §§ 8-9 afholdte udgifter til PSO. Fordelt på hovedområder har omkostningerne i2011 været som vist i tabellerne nedenfor, hvor der til sammenligning også er anført omkost-ningerne i 2006 til 2010. Som det fremgår, er tilskuddet til miljøvenlig elproduktion svingen-de.Støtten til den miljøvenlige elproduktion gives typisk som et pristillæg, der reguleres i forholdtil markedsprisen, således at støtten reduceres, når markedsprisen stiger og omvendt. Over-slagsmæssigt medfører denne regulering, at en stigning i markedsprisen på 1 øre/kWh giver etfald i PSO-betalingen for forbrugerne på ca. 0,4 øre/kWh og omvendt. Sammenhængen er dogikke konstant og afhænger bl.a. af markedsprisen for el.Tabel 1 PSO-omkostninger i alt, mio kr.Miljøvenlig elproduktionForsyningssikkerhedKompensation for CO2 afgiftForskning og udvikling mv.I alt20061.7224172232.36220073.2324182313.88220081.0874242451.75520092.9324262203.57820102.244242852432.81420112.611593972353.302