KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 70: Henvendelse af 26/11-12 fra Aalborg Kommune NordDanmarks EU-kontor, vedr. klimasmarte løsninger til kommunerne

Brochuren her giver et overblik over udvalgte resulta-ter og konklusioner i PRINCIP-projektet. Første delfokuserer på vores arbejde med visioner og scenarierfor nye energisystemer. Anden del fungerer som etinspirationskatalog, der indeholder specifikke initia-tiver og eksempler samt barrierer og virkemidler iforhold til et klimasmart energisystem.

CO2kender ingenlandegrænserProjekt PRINCIP (PRoactive and INtegrated Climatechange In resource Planning) har haft til formål atkortlægge, hvordan vi gennem planlægning af ressour-cerne opnår proaktive og integrerede klimaændringer.Baggrunden for PRINCIP er de udfordringer, somkommunerne og regionerne i Kattegat-Skagerrak-regionen står overfor i deres målsætning om at ned-bringe CO2– gerne med klimasmarte energiløsninger.

Visioner & scenarierVi har arbejdet med mulige løsninger for et klimasmart energisystem i Göteborgog Frederikshavn med udgangspunkt i den metode, der blev anvendt til udarbej-delsen af energiplanen 2050 for Aalborg Kommune.Visionerne for fremtiden er blevet konkretiseret med hensyntagen til en rækkelokale ressourcer, muligheder og begrænsninger. Göteborgs vision er: ”I 2050 harGöteborg en hållbar och rättvis utsläppsnivå för koldioxid.”

Vi kan nå måleneEksempelberegninger i projektet viser os, at det er muligt for både GöteborgStad og Frederikshavn Kommune at omlægge til et klimasmart energisystem,som ikke bruger fossile brændsler. I Göteborgs tilfælde er omlægningen dogstærkt afhængig af industriens fremtidige struktur, som i dag blandt andet beståraf virksomheder, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionen af fossilebrændsler.

Er der biomasse nok?Vores analyser af scenarierne bekræfter og understreger problematikken med res-sourcerne, som Aalborg Kommunes energiplan allerede peger på. Der ligger nemligen udfordring i biogasressourcerne, hvis Göteborg og Frederikshavn på sigt vil væreuafhængige af importerede brændsler. De lokalt tilgængelige ressourcer af biomasse erden mest begrænsende faktor for det klimasmarte energisystem – i hvert fald når vi serpå de allerede eksisterende og afprøvede teknologier. Ifølge vores scenarieanalyser bliverbåde Göteborg og Frederikshavn i større eller mindre grad afhængige af tilførslen afbiomasse fra nabokommuner og resten af landet. Anderledes forholder det sig i AalborgKommune, hvor ressourcerne af biomasse ser ud til at være tilstrækkelige i forhold tilkommunens energisystem i 2050.Regionale og kommunale strategier for biomasse bør understøtte en national handlings-plan. Planen skal prioritere samarbejde på tværs af kommunerne om en fælles udnyttelseaf biomassen i stedet for, at kommunerne konkurrerer mod hinanden. Det skal sikre enbæredygtig udnyttelse af den samlede danske biomasse.

Staten og kommunerne bør undersøge, hvordan man kan øge de lokale potentialer forbiomasse. Her tænker vi især på kommuner som Göteborg og Frederikshavn. Det kaneksempelvis ske ved omlægning af metoder for dyrkning i skov- og landbrug. Eksemplerpå det er udnyttelse af biomasseaﬀald eller dyrkning af nye former for biomasse, somakvatisk biomasse og elefantgræs. Det er vigtigt, at de nye former for biomasse ikkeudkonkurrerer andre anvendelser for biomasse, som eksempelvis fødevarer og materialer.I den sammenhæng er det desuden relevant med en vurdering af den lokale økonomi ogbeskæftigelse.

Energibesparelserer en forudsætningI scenarierne for både Göteborg og Frederikshavn bliver slutforbruget af el og varme i hus-holdninger halveret, og i industrien bliver forbruget af brændsel betydeligt effektiviseret.Samtidig skal vi have transportsektoren effektiviseret blandt andet ved at øge brugen afeldrevet persontransport, som elbilen er et eksempel på. Besparelses- og effektiviseringstil-tagene kan betyde et 40 % lavere forbrug af brændsel i et fremtidigt energisystem i Göteborg.I Frederikshavn vil tiltagene betyde en halvering af forbruget af brændsel.

Vi skal reducerevores energibehovDet kræver både en mere aktiv nationalpolitik og en styrket lokalindsats at implementere deovennævnte energibesparelser og effektiviseringer. Et reduceret energibehov er en forudsæt-ning, hvis andre tiltag og omlægninger i energisystemet skal gennemføres på en samfunds-økonomisk effektiv måde.

Energiforbruget i bygningerDet er en stor udfordring at reducere vores forbrug af energi i bygninger, og det gælder isærpå fjernvarme- og yderområderne. Vi peger her på en række tiltag, som staten kan sætte igang. Eksempelvis skal leverandørerne af fjernvarme have incitamenter til at afskaffe de fastetakster for fjernvarmen, og der bør oprettes en fond for varmebesparelse, som kan yde tilskudtil projekter med energirenovering. En energirådgivende service skal understøtte fonden, ogtilskuddet til energirenoveringer kan i de første år for eksempel ligge på 20 %. Derudover børalle ejere af bygninger få adgang til langsigtede lån med en lav rente. For eksempel 30 år med3 %. Sådan kan vi sætte gang i flere energirenoveringsprojekter.

El og biomasse til transportOmlægning af transportsektoren til vedvarende energi er, ligesom de andre dele af energi-systemet, afhængig af biomasseressourcerne. Vores principper i energiscenarierne har derforværet at gøre størst mulig brug af eldreven persontransport. Derudover skal vi sigte efter eneffektiv anvendelse af biomasseressourcerne til en omlægning af den tunge transport.Coherent Energy and Environmental System Analysis (CEESA) foreslår, at en effektiv anven-delse sker ved, at overskydende elproduktion kobles til gassystemet og produktionen af biogasgennem elektrolyse og syntetiske brændsler. Teknologierne er imidlertid ikke markedsmodneendnu. Derfor bør staten understøtte forskning og udvikling i den retning, især med henblikpå at få oprettet anlæg til test og demonstration i kommunerne.

Energibesparelseri bygningerI Göteborg, Frederikshavn og Aalborg er der flere forskellige initiativeri gang inden for energirenovering, som har betydning for reduktion afCO2-udslipppet.I PRINCIP-projektet beskriver vi tiltag og udfordringer i forhold til energi-renovering. Vi har opnået forskellige erfaringer og opsat klima- og energi-mål. I Frederikshavn skal det afgrænsede areal ”Energibyen” være forsynetmed 100 % vedvarende energi inden 2015. I 2030 skal målet være opnåeti hele Frederikshavn Kommune. Målet i Göteborg er at have en forsyning,der er baseret på 100 % vedvarende energi i 2050. Det kan ske bl.a. vedenergibesparelser.

Renovering og optimeringaf vores energiI PRINCIP-projektet har vi arbejdet med tiltag og barrierer i forhold til energirenoveringer.I Frederikshavn er der til eksempel gode erfaringer i samarbejdet mellem 22 håndværkere, derer gået sammen om udførelsen af større energirenoveringer. Kravet til håndværkerne, for atkunne deltage, er et ekstra uddannelsesforløb, hvor der er større fokus på energioptimeringog samarbejde på tværs af håndværksfagene.

En stor del af Göteborgs boliger er opført mellem år 1960 og 1975. Mange afboligerne står overfor en gennemgående renovering, og her er det vigtigt, at enoptimering af energien indgår i processen.Økonomi er en vigtig faktor for energirenovering, da kalkulationsrenten har storbetydning for, i hvilken grad tiltag inden for energioptimering kan betale sig.I Danmark har man anvendt en kalkulationsrente på 5 %, mod en lavere i bådeTyskland, Sverige og Norge. Det er endnu ikke ændret, og det gør, at besparel-serne skal være større, før det giver en positiv samfundsøkonomi.Brogärden og Katjas gata er eksempler på renovering af boliger til passivhus-standard med en betydelig reduktion af energiforbrug til følge. Læs mere påhttp://climatesolutions.plan.aau.dk.

Uvildig energirådgivningI Frederikshavn er der gode erfaringer med at tilbyde boligejerne i kommunen gratis, uvildigrådgivning om energi i boligen. Bankerne i byen anvender så den energirådgivning som bag-grundsviden for at give lån. På den måde bliver det lettere for den enkelte boligejer at optagelån fra banken til at gennemføre energirenovering. Der har været stor tilslutning til at fåenergirådgivning, og flere af vores foreslåede tiltag bliver gennemført.Erfaringerne fra arbejdet med inspirationskataloget viser, at der er betydelige besparelser athente ved energirenovering. Der er eksempler på både nybyggeri med passivhus eller lavenergistandard og renovering af bygninger, som alle resulterer i en betydelig reduktion af energi-forbruget.Et eksempel er multiarenaen i Aalborg. Her har energirenoveringen givet en besparelse på0,5 mio. kWh på både energi og varme ved at foretage tiltag med simpel tilbagebetalingstidpå under 7 år. I de forskellige cases, som er beskrevet i PRINCIP, er der opnået storebesparelser på varme og energi.Du kan finde flere eksempler på: http://climatesolutions.plan.aau.dk.

TransportMan kan lave mange forskellige initiativer, der har til formål at reducere transport i biler, fori stedet at få den flyttet til cykler og offentlig transport. I forbindelse med de tre partnerbyer iPRINCIP samt andre projekter, kan vi især fremhæve følgende initiativer:I CIVITAS-projektet har målet været at øge tilgængeligheden og komforten for cyklister iAalborg. Et af de gennemførte tiltag er ændring af vigepligt, så cykler har forkørselsret. Der erlavet særlige højresving ved lyskryds, som gør det lettere for cyklister at komme frem i trafik-ken og reducerer ventetid. Der er endnu ikke overblik over, hvilken ændring det har haft fortransporten på strækningen.Projektet ”Leva livet” har fokus på, at få borgere til at overveje, hvordan de kan reducere derespåvirkning af miljøet. Det sker både gennem samkørsel og ved i højere grad at benytte offent-lig transport til arbejde. I projektet blev CO2-udledning reduceret med 14 %.Man er ved at indføre en trængselsafgift i Göteborg for at begrænse trafikken. Målet er, at flerebenytter kollektiv trafik. Der er samtidig lavet tiltag, som skal forbedre denkollektive trafik.I Frederikshavn er der lavet centralstyring af kommunens biler for blandt andet at skabeoverblik over behovet for biler, og herigennem se på potentialer for samkørsel og ændring aftransportvaner for kommunens ansatte. Resultatet er, at fem biler er blevet erstattet af elbiler.Frederikshavn har desuden vurderet fordele og ulemper ved at omlægge den kollektive trafikfra diesel til biogas.

Små og mellemstorevirksomhederDer er et betydeligt potentiale for besparelser og effektivisering af energien i industrien, mender er også en række barrierer i forhold til at gennemføre det. Blandt barriererne fremhævermange omkostninger ved afbrydelse af produktionen, mangel på tid og andre prioriteter, samtat energiudgifterne ikke udgør en betydelig del af de samlede omkostninger. I forhold til destore, energiforbrugende virksomheder er der indgået særlige aftaler om energisyn, gennem-førelse af energioptimeringer og CO2-reduktion. Men de små og mellemstore virksomhederhar ikke den forpligtelse, og de mangler ofte de kompetencer, der skal til for at lave energi-optimering på egen hånd.Energiforsyningsselskaberne har en forpligtelse til at nedbringe energiforbruget, men da poten-tialet er størst ved de store virksomheder, er indsatsen rettet mod dem. Med andre ord, er derINGEN målrettet indsats omkring effektivisering af energi i forhold til små og mellemstorevirksomheder som ellers har mest brug for hjælp.Aalborg Kommune har to tiltag:Sammen med EnergiNord og Aalborg Universitet tilbyder de virksomheder en kombineretenergi- og miljøgennemgang for at give et overblik over muligheder for miljø- og energi-effektiviseringer.Sammen med Energitjenesten tilbyder de grønne butikker at få en kortlægning og anbe-falinger til blandt andet besparelser på energi. Læs mere om grønne butikker påhttp://climatesolutions.plan.aau.dk.