Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 70
Offentligt
1186040_0001.png
1186040_0002.png
1186040_0003.png
1186040_0004.png
NyhedsbrevPRINCIPNovember 2012
Slutkonference - en begyndelseResultaterne af samarbejdet iPRINCIP projektet er samlet iet online inspirationskatalog.vendt barrierer til mulighe-EFFEKTIVISERINGder og potentialer – til løs-1.Det teknologisk potenti-ninger og nye erhvervsmulig-ale findes.Der er et be-heder.sparelsespotentiale påInspirationskataloget er op-50% alene ved anven-bygget som wikipedia, hvorFrederikshavns Borgmestedelse af kendte teknolo-hver projektpartner har bidra- Lars Møller udtaler om pro-gier.get med en række cases inden jektet:”PRINCIP projektet harfor tre kategorier:gjort det muligt at arbejde2.Energieffektivisering: Vi,sammen på tværs af lande ogborgere og kommuner-1. Energirigtigt byggerikommunegrænser, det harne, er nødt til at ændre2. Transportværet med til at åbne nyevores adfærdfor at op-døre og komme nogle skridtnå holdbare løsninger for3. Små og mellemstore virk-videre i processen mod merefremtiden. Når vi førstsomheder.bæredygtige energiløsninger.har sparet på energienDet har været en succes”.Se inspirationskataloget:er det nemmere at indfø-
HVIS DU HAR ET GODTEKSEMPEL KAN DU SELVSKRIVE DET PÅ:HTTP://CLIMATESOLUTIONS.PLAN.AAU.DK,HVOR DU OGSÅ KANLÆSE OM VORES RESUL-TATER
http://climatesolutions.planEller som Ander Eldrup, tidl..aau.dkDirektør DONG Energy, ud-P.t. er der 45 cases som be-skriver, hvordan kommuner iKattegatregionen arbejdermed klimasmarte energiløsnin-ger i praksis.Der er konkrete løsninger ogforslag til, hvad kommunernekan gøre. Projektpartnerne har
taler:”Norden har tidligeretaget initiativ og vist vejenfrem, eksempelvis ved en el-børs der var verdens førsteog bedst fungerende elbørs.3. Institutionelle benspændDerfor er samarbejde, somskal afskaffes.det PRINCIP projektpartnernehar haft, vejen frem”.
re VE. Der skal udbredesviden og opnås forståel-se af problemstillingen vkommunerne og så skalder energiledelse til -ansvar og forpligtelser.
I dette nummer:KORT OMPRINCIPRESUL-TATER
1
Klima-, Energi- og Bygningsminister udtaler...Klima-, Energi - ogBygningsminister Mar-tin Lidegaard under-stregede, at energire-novering er en af dehurtigste, bedste ogbilligste veje til CO2reduktion.”I PRINCIP er der opnåetresultater indenfor biogas,transport og energirenove-ring”.Derfor er resultaterne fraPRINCIP projektet og deandre konkrete resultater iGöteborg, Frederikshavnog Aalborg til stor inspira-tion for andre kommunerog for politikerne på Chri-stiansborg. Det er vigtigt,at kommunerne tør gå for-an og gøre en forskel.Se videohilsenher
VIDEOHILSEN FRAKLIMA-,ENERGI-OGBYGNINGSMI-NISTERMARTINLIDEGAARDKIAANDREASSON OMGÖTEBORGS UDFORDRIN-GER
1
2
OPSUMMERING AF RESULTA-2TER FRAPRINCIPPROJEK-TET
ANDERSELDRUP GIVER ENOPSANG
3
NyhedsbrevKia Andreasson (Ordförande i miljö- och klimatnämnden)Løsninger for en holdbarenergiforsyning findes, mender er ikke bare at findesmarte løsninger, det er og-så at SPARE på energien.Vi er nødt til at ændre vo-res handlinger for at opnåholdbare løsninger forfremtiden.Vi er nødt til at tænke i helestrukturen – byplanlægnin-gen, trængselsafgifter, kol-lektiv trafik, elbilspolitik –løsningen er ikke kun at fåfolk til at købe elbiler.Sverige har 16 klimamål –Göteborg har 12. Det er etmiljøprogram med over 100konkrete handlinger, somsnart igangsættes Det hand-ler om at opnå økonomisk,social og økologisk bære-dygtighed.Udfordringen for kommuner-ne er, at de overlades formeget til dem selv. Statengør ikke så meget, menkommunerne har brug forstatslige midler for fortsat atkunne gøre en indsats.En af satsningerne i Sverigeer biogas. Biogas laves påmadaffald, afløbsslam,slagteri/mejeri affald. ILidköping er opført Sverigesførste anlæg for flydendebiogas. Det er restproduktfra alkohol produktion, derbliver til biogas, og da fly-dende biogas er tæt energi-mæssigt, kan det anvendestil tung trafik.
PRINCIP - hvad har vi fået ud af projektet?NÅR MAN
ALLEREDE HARSPARET PÅENERGIEN ER DETNEMMERE ATOMSTILLE TIL ETNYTENERGISYSTEM.BESPARELSESPOTENTIALET ER 50%M KENDTETEKNOLOGIER.
Samarbejdet i projektet harfungeret på tværs af landeog mellem universiteter ogkommuner – kombineret meden vekselvirkning mellemskrivebordsarbejde ogpraktisk indsats i kommuner-ne. Kommunerne kan vise degode eksempler, så vi kanse, at det kan lade sig gøre.Fokus har været på nyeløsninger – men også ener-gieffektivisering.Når manallerede har sparet påenergien er det nemmere atomstille til et nyt energisy-stem.Dermed bliver det ogsånemmere at øge andelen afVE.Besparelsespotentialeter 50% m kendte teknolo-gier.Den scenarieudvikling,vi har udført i projektet vi-ser, at det kan lade sig gøre– og det kan betale sig atomstille energisystemet.Udfordringen er at transfor-mere det energisystem, derer opbygget under industri-samfundet. Transformere det
lineære energisystem.Brugsside kan også blive enproduktionsside (prosumers)– eksempelvis v passivhuse.Det fordrer en decentralvision og et decentralt sy-stem – smart grids, der kankoble forskellige typer net-værk! Et intelligent systemsom tilpasser brug/behov tilproduktionen. Interaktionmellem forbrug og produkti-on.Barrierer kan der væremange af. Derfor valgtePRINCIP projektet at fokuse-re på 3 udvalgte områder,hvor vi ville se på løsningerog muligheder.Til de store industrier – erder forpligtelse til at redu-cere energibehov. Derfortog vi fat i de små, bl.a.Grønne butikker.I fremtiden er det de mindrevirksomheder, der manglerhjælp og vejledning. Cleantech er muligheder for jobsog regional udvikling.
BOLIGBarrierer for privat boligrenovering: håndværkeren,banken, kommunen.Denrigtige løsning skal værenem!Kommune, bank oghåndværker arbejde godtsammen – på rigtige måde.I fremtiden skal vi ikke barefokusere på bygningen somen enhed, men på det bæ-redygtige lokalsamfundFra energieffektivitet tilsamlede ressourceeffektivi-tet – genanvendelige mate-rialer.
MOBILITET – IKKETRANSPORT
INDUSTRI - SMVCyklisme skal gøres nemt og
sikkert. Elbiler er kun en delaf løsningen - der er proble-mer med trængsel og detløser elbilen ikke. Derfor erdet vigtigt også at fremmede bløde trafikanter.Der skal ligeledes være enbedre integration mellemforskellige transportmidler(small scale multimodality).
Side 2
Anders Eldrup (tidl. Dir. DONG Energy)Et højdepunkt på konferen-cen var oplægget ved An-ders Eldrup (tidl. direktør,DONG Energy), som påinspirerende vis gav konfe-rencedeltagerne svaret på,hvordandet er muligt atvende den negative udvik-ling på klima-, miljø-, res-source- og økonomiområ-det samtidigved at satsepå grøn udvikling.IfølgeEldrup er der et stort poten-tiale ved at satse på clean-tech, som problemknuser ift.alle fire kriser. Kort sagt eren bæredygtig holdning tilressourcefordelingen vejenfrem for at få styr på denøkonomiske situation.Frederikshavn viser vejenfrem og Norden kan gåforan.I Norden har vi enstærk økonomi og vi har enklar holdning til energi ogmiljø. Derfor bør vi gå for-an. Vi har alle mulighedernefor at brande Norden i for-hold til energi og miljø.Norden har tidligere tagetinitiativ og vist vejen frem,eksempelvis ved en elbørsder var verdens første ogbedst fungerende elbørs.Derfor er samarbejde, somdet PRINCIP projektpartner-ne har haft, vejen frem.Hvorfor er der et ressource-problem? Der er en stigendebefolkning og en kraftigtstigende middelklasse. Dvs,forbruget af biler stiger ogflere flytter ind til byerne.Snart vil 80 % af jordenbefolkning bo i byer og20% på landet. At bo i by-er øger ressource behovet.Forandringsprocessen sker maccelererende hastighed.Industrialisering af Storbri-tannien tog 150 år, USA ca.50 år og med Kina og Indi-en er industrialiseringen ne-de på 16 år. Den tid dettager at fordoble BNP prindbygger er accelereretvoldsomt. Dette stresserjordens ressourcer og vedårtusindskiftet brød råvare-priserne deres udvikling ogbegyndte at stige. Det vil defortsætte med sammen meden stigende efterspørgsel.Hvis vi fortsætter med detraditionelle ressourcer, såer de ressourcestærke landefremtidens vindere. Her erRusland og USA i spidsen.Derfor er deres interesse iat finde fornybare energi-kilder meget lav. De harikke interesse i grøn energi– og en international grønstrategi er usandsynlig.Japan er anderledes. Dehar indtil for nyligt satset påatomkraft. Det tør de ikkebruge længere og derfor erde meget interesserede i atudvikle vedvarende energi-kilder. Europa er i nogenlun-de samme situation og errelativt ressourcesvag i for-hold til fossile brændsler.Derfor er udvikling af nyeenergiteknologier en nød-vendighed i Europasåvelsom i Japan. Hvis vi satserpå de traditionelle, fossilebrændsler kommer det til atkoste for meget i fremtiden.For at sikre vores velstandskal vi satse på vedvarendeenergikilder.Clean tech eren ny måde at producerepå, og en måde hvorpå vikan økonomisere med deressourcer vi bruger.Den forventede stigendevækst på clean tech områ-det er godt for danske virk-somheder, da de er stærkepå clean tech. Det vil væreutilgiveligt ikke at udnytte den chance!Det er Clean Tech, vi skal leve af i frem-tiden i Norden!Vi har muligheden for atgøre os til stærke spillere på det område.Hvis vi ser tilbage, kom der noget godtud af oliekrisen i 70’erne – vindmølleindu-strien og fjernvarmen. 63% af husstande iDK på fjernvarme. Vi opnåede en om-lægning af energiforsyningen og fik enbedre og mere robust energiforsyning. Vifik også nye virksomheder, som i dag erglobale spillere.Nu står vi overfor ny omstilling – væk frade fossile brændsler og over til det ved-varende, rene energikilder. Hvis vi kangøre det ligeså godt nu som i 70’erne –så har vi sikret vores velfærd. Det er nu viskal ”føde” morgendagens nye store virk-somheder på dette område.Vi kan ud-nytte vores styrkepositioner på clean-tech, opbygge industrier OG få et bære-dygtigt samfund!Eksempelvis er hav-vindmøller den hurtigst vok-sende del af energisektoren.Der forventes en 10-doblingaf energi på havet og inve-steringer for omkring 1000mia. DKK over de næste 7-8år.”UD FRABÆREDYGTIGHEDHJÆLPER DET IKKE ATFORBEDREPRODUKTERNE, HVISFORBEDRINGEN KUNMEDFØRER ET
Affald er en anden af mor-MERFORBRUG!gendagens ressourcer. I dagbetragtes affald som affald og ikke somen ressource. Det betyder, at det entensmides på lossepladsen (i UK smides halv-delen af husholdningsaffald på losse-pladsen) eller det bliver brændt. Men herkan vi lære af Sverige og brænde mindreaf – vi kan bruge affaldet som en energi-ressource. Vi kan bruge genanvendt hus-holdningsaffald til at producere legoklod-ser. I mange produkter kan olien erstattesaf genanvendt husholdningsaffald. Ogmed de stigende affaldsmængder frabyerne vil man både kunne løse affalds-problemet og lave produkter til morgen-dagens samfund.De virksomheder, der stiller sig i spid-sen, vil stå overfor en kolossal udvik-ling. Vi har mange muligheder, hvis vitør tænke det igennem!Side 3
- vejen til klimasmarte energiløsningerPRINCIPAalborg KommuneNordDanmarks EU-kontorBoulevarden 13DK-9000 AalborgKommunikationsansvarlig:Christina Folmand KnudsenTelefon: +45 99 31 15 31Fax: +45 99 31 15 35E-mail: [email protected]
Resultater...CO2 kender ikke landegrænser og vi må tænke grænseoverskridende, for at nedbringeCO2-udledningen og opretholde en sikker energiforsyning.Projekt PRINCIP (PRoactive and INtegrated Climate change In resource Planning) har hafttil formål at kortlægge, hvordan vi gennem planlægning af ressourcerne opnår proaktiveog integrerede klimaændringer.Baggrunden for PRINCIPer de udfordringer, som kommunerne og regionerne i Kattegat-Skagerrak-regionen står overfor i deres målsætning om at nedbringe CO2gerne medklimasmarte energiløsninger.Partnerne finansierer halvdelen af projektets budget på cirka 10 mio. DKK – EU bidragermed resten.
DEN KORTE VERSIONVi har lavet en brochure, som giver et overblik over udvalgte resultater og konklusioner iPRINCIP projektet. Første del fokuserer på vores arbejde med visioner og scenarier fornye energisystemer. Anden del fungerer som et inspirationskatalog med specifikke initiati-ver og eksempler samt barrierer og virkemidler i forhold til et klimasmart energisystem.
OG EN WIKI-SIDE FOR DEM DER VIL VIDE MEREI brochuren giver vi et kort overblik over nogle af de erfaringer og eksempler, vi har ind-samlet. Du kan læse meget mere og få detaljerede beregninger inde på vores wiki-sideclimatesolutions. Her har du også mulighed for at indsætte dine egne gode eksempler.
HTTP://CLIMATESOLUTIONS.PLAN.AAU.DK
Besøg vores websted!www.energiprincip.eu
Partnerne i PRINCIP: Aalborg Universitet (DK), Frederikshavn Kommune (DK), IVL SvenskaMiljöinstitutet AB (S), Göteborg Stad (S) samt Aalborg Kommune (DK).
ResultaterneAfslutningsvis blev sløretløftet for samarbejdets re-sultater, som er samlet i etonline inspirationskatalog.Inspirationskataloget er op-bygget som en slags wikipe-dia, hvor hver projektpart-ner har bidraget med enrække cases inden for trekategorier:Energirigtigtbyggeri, Transport samtsmå og mellemstore virk-somheder.Der er p.t. 45 cases, sombeskriver, hvordan kommu-ner i kattegatregionen ar-bejder med klimasmarteenergiløsninger i praksis.Der er konkrete løsninger ogforslag til, hvad kommuner-ne kan gøre. Projektet varinspireret af COP15 i Kø-benhavn – hvilke barrierer,der var for kommunerne. Vihar vendt disse barrierer tilmuligheder og potentialer –til løsninger og nye er-hvervsmuligheder.Inspirationskataloget gørdet muligt for andre interes-serede selv at plotte egnecases ind, projektparternekan oploade nye cases ellerredigere i de nuværende.Se inspirationskataloget:

http://climatesolutions.plan

.aau.dk

Hvis du selv har et godt ek-sempel, er du meget vel-kommen til selv at tilføje deti inspirationskataloget.