KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 69: Høring af forslag til lov om ændring af byggelov og lov om bygnings- og boliregistrering, fra klima-, energi- og bygningsministeren

§1I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, som ændret ved lov nr. 389 af 2.maj 2012 og lov nr. 577 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 2indsættes efter stk. 3, som nyt stk.:”Stk.4.Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke typer transportable konstruktioner der er omfattetaf byggeloven.”Stk. 4 bliver herefter stk. 5.2.Efter § 15 indsættes før kapitel 4:”Kapitel 3 ACertificeringsordning for transportable konstruktioner§ 15 A.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse transportable kon-struktioner, der er omfattet af byggeloven i henhold til regler fastsat i medfør af § 2, stk. 4, kan bli-ve certificeret i stedet for at skulle have en byggetilladelse i henhold til § 16, stk. 2. Ministeren kanfastsætte regler om certificeringsordningen for transportable konstruktioner.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan bemyndige en virksomhed, en sagkyndig institu-tion eller organisation til at udøve beføjelser vedrørende akkreditering af virksomheder til at foreståcertificeringen af transportable konstruktioner og udøvelse af kontrol og tilsyn, m.v. i forbindelsemed certificeringen.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser om klageadgang ved deafgørelser, som certificeringsvirksomheder eller akkrediterede organer træffer, herunder hvilke for-hold der kan påklages, og hvilken myndighed, der er klagemyndighed.

3.I§ 18 B,indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:”Stk.3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fremsætte krav om at få udleveretoplysninger om, hvorvidt der i anden bebyggelse er anvendt samme type konstruktioner, materialer,installationer m.v., som har været anvendt i en bebyggelse, hvor der er sket en alvorlig ulykke, sombeskrevet i stk. 1, 1. pkt. Kravet fremsættes over for fysiske eller juridiske personer, der er, eller måantages at være, i besiddelse af oplysningerne, herunder ejeren af bebyggelsen, hvori ulykken ersket, producenter, importører, forhandlere m.v. Hvis kravet ikke efterkommes, kan klima-, energi-og bygningsministeren meddele den pågældende påbud om at udlevere oplysningerne inden for en ipåbuddet fastsat frist.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.4.I§ 21indsættes somstk. 3:”Stk.3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbe-styrelsen skal fastsætte mål for sagsbehandlingstiden efter denne lov, og at disse mål skal offentlig-gøres. Derudover kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om, at kommunalbe-styrelsen skal indberette de fastsatte mål for sagsbehandlingstiden til klima-, energi- og bygnings-ministeren.”5.I§ 22, stk. 1,indsættes som3. pkt.:”Dispensation fra bygningsreglementets regler om parkering fastsat i medfør af § 7, stk. 1, kan ale-ne meddeles efter bestemmelsen i stk. 6.”6.§ 22, stk. 6,affattes således:”Stk.6.Dispensation fra bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund, kanalene ske på betingelse af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. Klima-, energi-og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunale parkeringsfonde. Klima-,energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om dispensation på andet grundlag.”7.I§ 23, stk. 1,indsættes efter ”i henhold til denne lov”: ”eller regler fastsat i medfør heraf”.8.I§ 23, stk. 1,ændres ”og § 18 A, stk. 4.” til: ”§ 18 A, stk. 4, og § 25 D, stk. 2.”9.I§ 28, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”bygningsreglementet” til: ”regler fastsat i medfør af denne lov”10.I§ 28, stk. 2,indsættes som3. pkt.:”Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om mulighed for at klage over virk-somhedernes afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, her-under regler om, at klageadgangen afskæres eller begrænses til retlige spørgsmål, at klageadgangentil ministeren afskæres, og regler om tidsfrister for, hvornår en klage er rettidigt indgivet.11.I§ 28, stk. 3,der bliverstk. 4,indsættes efter ”der iværksættes”: ”efter regler fastsat”.12.I§ 30, stk. 1, litra f,ændres ”§ 18 B, stk. 2” til: ”§ 18 B, stk. 2 og 3” og ”dokumenter” til: ”op-lysninger”.13.Efter§ 30 B,indsættes som§ 30 C:”§30 C.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse afDanmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område.”

14. I§ 31, stk. 1,2.-4. pkt. affattes således:”Klima, energi- og bygningsministeren kan herunder udpege en eller flere virksomheder til i hen-hold til forordningen at udstede europæiske tekniske vurderinger. Alle omkostninger i forbindelsemed ansøgning om europæisk teknisk vurdering afholdes af ansøgeren. Virksomhedens afgørelserkan ikke påklages til klima-, energi- og bygningsministeren.”15.§ 31, stk. 2,ændres ”el, gas, vand og varme” til: ”el, gas, vand, varme og køling”.16.§ 31, stk. 3 og 4ophæves.Stk. 5 bliver herefter stk. 3.17.§ 31, stk. 5,der bliver stk. 4, affattes således:”Stk.5.Klima-, - energi- og bygningsministeren kan bemyndige Den Danske Akkrediterings- ogMetrologifond til at udpege, vurdere, notificere og overvåge godkendelses-, kontrol-, certificerings-eller prøvningsorganer i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger og direktiver. Den Danske Ak-krediterings- og Metrologifond kan kræve betaling for disse opgaver efter regler, der fastsættes afklima-, energi-, og bygningsministeren. De afgørelser, som Den Danske Akkrediterings- og Metro-logifond træffer efter 1. og 2. pkt., kan ikke påklages til en administrativ myndighed.”§2I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 160 af 8. februar 2010, som æn-dret ved § 2 i lov nr. 389 af 2. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 3, stk. 6,affattes således:”Stk.6.Registrets oplysninger om den enkelte energiforbrugers energiforbrug må ikke benyttes tilkontrol af forhold, der er uvedkommende for det oplysnings- og energieffektiviseringsformål, somenergiforbrugsoplysningerne er indsamlet til.”2.I§ 4, stk. 4,ændres ”forbrug” til: ”energiforbrug og installationer”.3.I§ 4, stk. 5,indsættes efter ”energiforbrug”: ”og installationer”.4.§ 9 a, stk. 6,ophæves.§3Loven træder i kraft den 1. juli 2013.§4Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.§ 2 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de æn-dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold1.2. Lovforslagets baggrund2. Hovedpunkter i lovforslaget2.1. Indførelse af en certificeringsordning for transportable konstruktioner2.1.1. Gældende ret2.1.2. Baggrunden for lovforslaget2.1.3. Den foreslåede ændring2.2. Undersøgelser af ulykker i bygninger2.2.1. Gældende ret2.2.2. Baggrunden for lovforslaget2.2.3. Den foreslåede ændring2.3. Indførelse af mål for sagsbehandlingstiden for byggesager2.3.1. Gældende ret2.3.2. Baggrunden for lovforslaget2.3.3. Den foreslåede ændring2.4. Ændring af dispensationsadgangen ved indbetaling til parkeringsfonde2.4.1. Gældende ret2.4.2. Baggrunden for lovforslaget2.4.3. Den foreslåede ændring2.5. Præcisering af den almindelige klageadgang ved kommunalbestyrelsernes afgørelser2.5.1. Gældende ret2.5.2. Baggrunden for lovforslaget2.5.3. Den foreslåede ændring2.6. Klageadgang ved private virksomheders godkendelser af konstruktioner, materialer og udførel-sesmåder2.6.1. Gældende ret2.6.2. Baggrunden for lovforslaget2.6.3. Den foreslåede ændring2.7. Hjemmel til opfyldelse af forpligtelser i henhold til EU-retten2.7.1. Gældende ret2.7.2. Baggrunden for lovforslaget2.7.3. Den foreslåede ændring2.8. Implementering af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester2.8.1. Gældende ret2.8.2. Baggrunden for lovforslaget2.8.3. Den foreslåede ændring2.9. Ændring af DANAK’s hjemmel til at opkræve betaling2.9.1. Gældende ret2.9.2. Baggrunden for lovforslaget2.9.3. Den foreslåede ændring2.10. Udvidelse af mulighederne for registrering af oplysninger om energiforbrug i BBR2.10.1. Gældende ret2.10.2. Baggrunden for lovforslaget4

2.10.3. Den foreslåede ændring2.11. Regler om henlæggelse af beføjelser3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forhold til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Indledning1.1 Lovforslagets formål og hovedindholdLovforslaget skal primært tilvejebringe det fornødne hjemmelsgrundlag for klima-, energi- og byg-ningsministeren til at fastsætte bestemmelser om effektivisering af kommunernes byggesagsbehand-ling. Lovforslaget skal således skabe hjemmel til at fastsætte regler om, at kommunerne skal fast-sætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstiden for byggesager samt skabe hjemmel til indfø-relse af en certificeringsordning for transportable konstruktioner.Herudover har lovforslaget til formål at foretage en række mindre ændringer i byggeloven. De gæl-dende bestemmelser, der skal medvirke til at forebygge større ulykker i bygninger, udvides, og reg-lerne om dispensation fra kravet om etablering af parkeringsarealer ændres.Med lovforslaget indføres endvidere en generel hjemmel til opfyldelse af forpligtelserne i henholdtil EU-retten. Desuden implementeres kravene til køling i henhold til direktiv om energieffektivitet islutanvendelse og om energitjenester, og lovforslaget giver klima-, energi- og bygningsministerenmulighed for at fastsætte nærmere regler om betaling til DANAK.Desuden præciseres byggelovens klagebestemmelse, så det tydeliggøres, at afgørelser truffet i hen-hold til såvel byggeloven som de i medfør af byggeloven fastsatte regler kan påklages til statsfor-valtningen. Herudover får klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at fastsætte nærmereregler om klageadgang ved delegation af myndighedsopgaver til private virksomheder.Endelig har lovforslaget til hensigt at foretage ændringer i lov om bygnings- og boligregistrering(BBR-loven). Lovforslaget forbedrer mulighederne for effektiv indsamling af oplysninger om var-meinstallationer i den eksisterende bygningsmasse, og herudover foretages en mindre konsekvens-ændring som følge af ressortændringen i 2011.1.2 Lovforslagets baggrundKlima-, energi- og bygningsministeren nedsatte i januar 2012 en arbejdsgruppe med deltagelse afrepræsentanter fra KL, Dansk Byggeri, DI, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarer, som fik tilopgave at beskrive forskellige modeller, som kan bidrage til at fremme en mere effektiv byggesags-behandling i kommunerne. Det primære formål med lovforslaget er at gennemføre tiltag, som ar-bejdsgruppen er fremkommet med, og som skal bidrage til en effektiv byggesagsbehandling samtbidrage til at nedbringe kommunernes sagsbehandlingstid.Lovforslaget har således til formål at fastsætte regler om, at kommunerne skal fastsætte og offent-liggøre mål for sagsbehandlingstiden for byggesager i form af servicemål. Det er forventningen, atindførelsen af servicemål kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggesager og skabe

større ensartethed i sagsbehandlingstiden mellem kommunerne. Samtidig er det hensigten, at ser-vicemål vil øge forudsigeligheden i sagsbehandlingen, således at virksomheder og borgere ved,hvornår de kan forvente at modtage deres byggetilladelse, og dermed kan tilrettelægge byggepro-cessen mere hensigtsmæssigt.Herudover har lovforslaget til formål at forenkle reglerne for transportable konstruktioner ved atindføre en certificeringsordning, hvor det påses, at konstruktionen har et forsvarligt sikkerhedsni-veau. Transportable konstruktioner som f.eks. cirkustelte, festivaltelte og -scener skal i dag bygge-sagsbehandles, hver gang de opstilles, ligesom der skal betales gebyr, selvom det er nøjagtig sammekonstruktion, der opstilles hver gang. En transportabel konstruktion, der certificeres, skal herefterkunne opstilles, uden at der foretages byggesagsbehandling hver gang konstruktionen opstilles.Med lovforslaget foretages desuden en række mindre ændringer i byggeloven. På baggrund af deseneste vintres kollaps af større og mindre bygninger som følge af sne har der vist sig behov for atgive klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at indhente oplysninger om brug af mate-rialer, konstruktioner og installationer i ulykkesramte bygninger med henblik på at forebygge lig-nende ulykker. Desuden ændres reglerne om dispensation fra kravet om etablering af parkeringsare-aler, da de gældende regler har vist sig uhensigtsmæssige og tvetydige i forhold til borgerne.En stor del af EU-retten, som skal implementeres i byggeloven, har teknisk karakter og ændres,tilpasses og justeres ofte. Derfor indføres en generel hjemmel, hvorefter implementeringen af dissetekniske tilpasninger kan ske, således at det ikke fremover vil kræve en ændring af byggeloven. Derhar endvidere vist sig behov for implementering af kravene om køling i henhold til direktiv omenergieffektivitet i slutanvendelse og om energitjenester, da der i dag anvendes fjernkøleanlæg iDanmark. Med ikrafttrædelsen af den nye byggevareforordning udvides DANAK’s opgaver, og daDANAK i dag ikke har mulighed for at pristalsregulere deres gebyrer, får klima-, energi- og byg-ningsministeren mulighed for at fastsætte regler, så dette muliggøres.Endvidere har enkelte bestemmelser i byggeloven vist sig upræcise, og der er derfor behov for atforetage en ændring af disse. Således sker der en præcisering af bestemmelsen om klage over kom-munernes afgørelser, og klima-, energi- og bygningsministeren gives adgang til at fastsætte reglerom klageadgangen i tilfælde, hvor myndighedsopgaven i forhold til godkendelse af materialer, ud-førelsesmåder og konstruktioner varetages af private virksomheder.Lovforslaget indeholder herudover et forslag om ændring af lov om bygnings- og boligregistreringmed henblik på at øge mulighederne for registrering af varmeinstallationer i bygnings- og boligregi-stret (BBR). Der indføres en hjemmel til, at oplysningerne om bygningers og boligers energiforbrugkan suppleres med oplysninger om de centrale varmeinstallationer i den eksisterende bygningsmas-se. Disse oplysninger skal bl.a. anvendes af klima-, energi- og bygningsministeren til implemente-ring af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, art. 14 om eftersyn af varmeanlæg. I denneforbindelse præciseres det, at BBR-registrets oplysninger om den enkelte forbrugers energiforbrugikke må benyttes til kontrol af andre forhold end dem, som oplysningerne er indsamlet med henblikpå at kontrollere.Endelig har der vist sig behov for at gennemføre en mindre ændring af lov om bygnings- og bolig-registrering som følge af ressortændringen i 2011. Der er tale om en konsekvensændring, hvorefteradministration af BBR-loven ikke længere er udlagt til en styrelse.

2. Hovedpunkter i lovforslaget2.1. Indførelse af en certificeringsordning for transportable konstruktioner2.1.1. Gældende retMidlertidige og transportable konstruktioner er omfattet af byggeloven, når konstruktionen agtesgjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art, jf. byggelovens§ 2, stk. 3. Det betyder, at et antal transportable konstruktioner i praksis er omfattet af byggelovensanvendelsesområde. Transportable konstruktioner, der er omfattet af byggeloven, skal leve op tilalle reglerne i bygningsreglementet, herunder kravet om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelseinden konstruktionen opsættes henholdsvis tages i brug.Det er dog kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndighed altid konkret skal vurdere, om engiven transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfattet af byggeloven.Transportable konstruktioner omfatter telte, tribuner, scener mv. og anvendes ved alle former forarrangementer, blandt andet ved private fester, koncerter, sportsstævner, festivaler, by- og markeds-fester, cirkusser, ved produktionsvirksomheder til brug for virksomhederne som midlertidige ar-bejdspladser eller til brug for opbevaring af materialer og lign.2.1.2. Baggrunden for lovforslagetDer er stor forskel i kommunernes administration af reglerne om transportable konstruktioner. Delser der stor forskel på kommunernes vurdering af, hvilke transportable konstruktioner, der er omfat-tet af byggeloven og dermed skal leve op til alle krav i bygningsreglementet, herunder bestemmel-ser om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Dels er der stor forskel på selve byggesagsbe-handlingen i kommunerne, herunder hvilke tekniske krav kommunerne mener, konstruktionerneskal leve op til, og hvilken teknisk dokumentation kommunerne finder tilstrækkelig i byggesagsbe-handlingen.Den uensartede praksis i kommunernes administration af reglerne medfører byrder for branchen, dadet ikke er muligt på forhånd at vide, om en kommune vil nå frem til, om en given konstruktion veden given opstilling kræver byggetilladelse, inden den opsættes. Den uensartede praksis medførerendvidere, at det ikke er muligt at vide, hvilken dokumentation der kræves i forbindelse med bygge-sagsbehandlingen af transportable konstruktioner.I byggesagsbehandlingen skal ansøgeren over for kommunen dokumentere, at konstruktionen leverop til alle bestemmelser i bygningsreglementet, hvilket kan være vanskeligt at håndtere i praksis, daalle kommuner ikke nødvendigvis vil forlange at få fremlagt den samme form for dokumentation iellers ens byggesager.Dertil kommer, at den enkelte kommune i henhold til de gældende regler efter opsætningen af enkonstruktion skal udstede en ibrugtagningstilladelse, inden konstruktionen må tages i brug. Dette erlangt fra altid muligt, da de fleste konstruktioner opsættes få timer inden, de skal tages i brug. Op-sætningen sker ofte i weekender, hvor kommunerne ikke har åbent og dermed ikke kan udstede enibrugtagningstilladelse. Derudover skal der betales byggesagsgebyr hver gang, en kommune bygge-sagsbehandler en transportabel konstruktion, hvilket vil sige hver gang, konstruktionen skifter pla-cering.

Som en konsekvens af den uensartede praksis, er der stor usikkerhed om og ukendskab til reglerneom transportable konstruktioner. Det har ført til udviklingen af en praksis, hvor langt størstedelen afde transportable konstruktioner både opsættes og tages i brug, uden der søges om byggetilladelsehos kommunen. Det betyder, at transportable konstruktioner ikke sikkerhedsmæssigt kontrolleres,og at det ikke regelmæssigt påses, om de transportable konstruktioner vedligeholdes og dermedopretholder et sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende niveau.De seneste år har der i lande uden for Danmark været alvorlige ulykker med transportable konstruk-tioner med dødsfald til følge. Siden 2011 er 11 personer i Europa, USA og Canada omkommet påfestivaler og ved koncerter grundet sammenstyrtning af scener og kollaps af telte.Der er derfor behov for nye regler på området, der dels varetager sikkerheden, og dels er ubureau-kratiske og enkle at efterleve.2.1.3. Den foreslåede ændringEfter den foreslåede ændring bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren til dels at fastsætteregler, der præciserer begrebet ”transportable konstruktioner”, dels til at fastsætte regler om, at vissetransportable konstruktioner, er omfattet af eller fritages for byggelovens anvendelsesområde ogdels til at fastsætte indholdet af en certificeringsordning.Ved fastsættelse af eksplicitte regler om, at visse transportable konstruktioner er omfattet af ellerfritages for byggelovens anvendelse, vil det kun være ved de konstruktioner, hvor dette ikke ekspli-cit er bestemt, at kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering i henhold til byggelovens§ 2, stk. 3, med henblik på at vurdere, hvorvidt en transportabel konstruktion i en given byggesag eromfattet af byggeloven.Transportable konstruktioner, der er omfattet af byggeloven, enten eksplicit eller efter en konkretvurdering, kan efter fastsættelsen af en certificeringsordning blive certificeret. En konstruktion, derer certificeret skal ikke byggesagsbehandles, hver gang konstruktionen skal opsættes.Transportable konstruktioner omfatter blandt andet telte, scener, eller lignende transportable kon-struktioner, uanset om konstruktionen anvendes til sociale events, til brug på byggepladser ellerandet formål.Den foreslåede ændring har til hensigt at forenkle reglerne og dermed lette byrderne for branchenog at varetage sikkerheden ved brugen af transportable konstruktioner.Certificeringsordningen skal være frivillig således, at ejeren eller brugeren af en transportabel kon-struktion selv kan vælge, om konstruktionen skal certificeres eller byggesagsbehandles.Ved ministerens udmøntning af den foreslåede bemyndigelse fastsættes der nærmere regler om,hvilke transportable konstruktioner, der er omfattet af kravet om enten certificering eller byggetilla-delse og hvilke konstruktioner, der undtages fra disse krav. Eksempelvis kan mindre transportablekonstruktioner eller konstruktioner, der alene anvendes til privat brug, undtages fra kravet om certi-ficering eller byggetilladelse.Ved udmøntningen af den foreslåede ændring vil det blive tydeligt angivet, hvilke tekniske og ad-ministrative regler, der skal være gældende for transportable konstruktioner, hvad enten de certifice-

res eller byggesagsbehandles. Transportable konstruktioner skal efter den nærmere udmøntning aflovforslaget primært efterleve de regler, der i sikkerhedsmæssigt og handicaptilgængeligt perspektiver relevante for den pågældende konstruktion henset til dens udformning og anvendelse. Således viltransportable konstruktioner såsom scener, tribuner og telte blive undtaget fra at skulle leve op tilreglerne om indeklima, isolering og lign.Certificeres en transportabel konstruktion, vil certificeringen være gældende i en nærmere fastsatperiode, inden for hvilken konstruktionen kan opsættes, uden at der skal indhentes yderligere tilla-delse i henhold til byggelovgivningen.Certificeringsordningen påtænkes udmøntet således, at de virksomheder, der ønsker at certificeretransportable konstruktioner, skal akkrediteres hertil. Certificeringsvirksomhederne vil ved vareta-gelsen af certificeringen af transportable konstruktioner kunne blive underlagt offentlighedslovenog forvaltningsloven, såfremt der efter forhandling med justitsministeren i henhold til forvaltnings-lovens og offentlighedslovens bestemmelser fastsættes regler herom ved udmøntningen af certifice-ringsordningen.Uagtet at certificeringen udøves af virksomheder, der akkrediteres hertil, er kommunalbestyrelsenfortsat bygningsmyndighed i henhold til byggeloven. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til aktivtat kontrollere om eller føre tilsyn med, hvorvidt byggelovgivningen overholdes, men hvis kommu-nalbestyrelsen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, skal den i henhold til byggeloven søge det-te lovliggjort. Et ulovligt forhold kan eksempelvis være, hvis en transportabel konstruktion opsættesuden, at konstruktionen er certificeret eller har fået en byggetilladelse. Lovliggørelse kan ske entenretligt, ved at der udstedes en efterfølgende tilladelse eller dispensation, eller fysisk, ved at det ulov-lige forhold ændres således, at konstruktionen efterfølgende lever op til kravene. Lovliggørelse viltypisk ske ved meddelelse af påbud til konstruktionsejeren.2.2. Undersøgelser af ulykker i bygninger2.2.1 Gældende retKlima-, energi- og bygningsministeren har i den gældende § 18 B, stk. 1, i byggeloven mulighed forat iværksætte en undersøgelse af de tekniske årsager til en alvorlig ulykke i en bygning og de begi-venhedsforløb, der har ført til ulykken. Bestemmelsen finder anvendelse ved alle ulykker, der sker ibebyggelse, hvor mange mennesker samles eller opholder sig, og såfremt der er sket personskadeeller har været risiko herfor. Ministeren afholder udgifterne til undersøgelsen.Klima-, energi- og bygningsministeren kan i stedet for at iværksætte en undersøgelse fremsættekrav om at få udleveret oplysninger, der belyser ulykkens begivenhedsforløb og tekniske årsager,såfremt bygningsejeren eller andre har iværksat undersøgelser eller lignende, hvorved sådanne op-lysninger tilvejebringes. Denne hjemmel fremgår af § 18 B, stk. 2.2.2.2 Baggrunden for lovforslagetI perioden 2003 til 2011 har der været 14 kollaps af bygninger i Danmark, som har givet anledningtil offentlig undersøgelse af årsagerne til ulykkerne. Undersøgelserne af de tidligere års kollaps afbygninger har vist, at bygningskollapserne har været forårsaget dels af belastning fra sne på tagkon-struktionerne dels af fejlkonstruktion af bygningerne.Seneste eksempel på en ulykke i en bygning var kollapset af Club Danmark Hallen i Valby i de-cember 2010. Statens Byggeforskningsinstitut udarbejdede en undersøgelsesrapport, der analysere-

de de mulige årsager til kollapset. I rapporten vurderedes det, at der var fejl i dimensioneringen ogopførelsen af hallen, som sammen med ophobningen af sne på taget førte til kollapset af bygningen.Undersøgelsen viste også, at beregningerne for bygningens sikkerhed ikke stemte overens med denmåde, bygningen faktisk var opført på.Med henblik på at forebygge lignende ulykker i fremtiden udbad den daværende økonomi- og er-hvervsminister ved den daværende Erhvervs- og Byggestyrelsen sig oplysninger fra producenten aflimtræsspærene, om, hvorvidt den samme type spærkonstruktion var blevet anvendt i andre bygnin-ger. De gældende regler i byggelovens § 18 B gjorde det ikke muligt at pålægge producenten atudlevere informationerne, hvis han havde haft dem. Havde der været adgang til disse oplysninger,kunne der have været iværksat målrettede tiltag i relation til lignende bygninger.Denne situation har tydeliggjort, at der er behov for at udvide den gældende oplysningspligt i § 18B, stk. 2, til også at gælde andre oplysninger, der er relevante for at undgå ulykker i fremtiden, her-under oplysninger om, hvorvidt lignende konstruktioner, materialer, installationer m.v. er anvendt iandre byggerier.2.2.3. Den foreslåede ændringDet foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren gives mulighed for at kræve oplysninger, derer relevante med henblik på at kunne forebygge ulykker i bygninger, herunder oplysninger om,hvorvidt årsagen til ulykken ligeledes vil kunne forefindes i anden bebyggelse, udleveret fra sagensparter eller andre fysiske eller juridiske personer, der måtte være i besiddelse af oplysningerne. Detkan for eksempel være producenter eller importører af bestemte materialer eller konstruktioner, dervar årsag til en ulykke i en bygning eller ejeren af den ulykkesramte bygning.Efter ændringen kan vedkommende, der nægter at efterkomme et påbud om at udlevere oplysnin-gerne, straffes med bøde i henhold til straffebestemmelsen i byggelovens § 30, stk. 1, litra f, lige-som det er tilfældet efter den gældende oplysningspligt i § 18 B, stk. 2.2.3 Indførelse af mål for sagsbehandlingstiden for byggesager2.3.1 Gældende retI henhold til de gældende regler kan kommunerne selv tilrettelægge byggesagsbehandlingen, og derer ikke regler om maksimal sagsbehandlingstid for byggesager. Der er heller ikke i byggelovenhjemmel til at fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøremål for sagsbehandlingstiden for byggesager.Ifølge byggelovens § 16, stk. 10 kan ministeren fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrel-sen skal registrere oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladel-se, ibrugtagningstilladelse og dispensationer.Kommunalbestyrelsen er ligeledes i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering forpligtet tilat foretage visse indberetninger til bygnings- og boligregistret i forbindelse med en byggesag. Denærmere bestemmelser om registrering af oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider er fastsat ibekendtgørelse om ajourføring af bygnings- og boligregistret.2.3.2 Baggrunden for forslagetEnergistyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) har siden 2010 hvert halve år offentliggjorten oversigt over kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager. Siden den første offentliggø-

relse har der været en stigning i kommunernes samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid, og sam-tidig har det kunnet konstateres, at der på tværs af kommunerne er store forskelle i sagsbehandlings-tiden.Der er flere forhold, som kan være medvirkende til at forlænge kommunernes sagsbehandlingstidf.eks. ventetid i forbindelse med indhentning af supplerende oplysninger fra ansøgerne, høring afnaboer og andre parter og indhentning af udtalelser fra andre myndigheder. De store forskelle ikommunernes sagsbehandlingstid tyder imidlertid på, at nogle kommuner er bedre til at tilrettelæg-ge deres sagsbehandling end andre, og at der således må forventes at være et potentiale for mereeffektiv sagsbehandling og nedbringelse af sagsbehandlingstiden, særligt i kommuner med langsagsbehandlingstid.Herudover er der behov for større forudsigelighed i sagsbehandlingen, da det er vigtigt for ansøger-ne at vide, hvornår de kan forvente at modtage byggetilladelse, da byggeprocessen dermed kan til-rettelægges hensigtsmæssigt.På denne baggrund indføres der krav om mål for sagsbehandlingstiden for byggesager (servicemål),hvilket i praksis vil betyde, at hver enkelt kommune skal fastsætte, hvor lang tid kommunen mak-simalt kan bruge på behandlingen af en byggesag, og at kommunen skal offentliggøre servicemålet.Dette sker allerede i dag i en række kommuner.2.3.3. Den foreslåede ændringDet foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed for at fastsætte regler om, atkommunerne skal fastsætte og offentliggøre mål for sagsbehandlingstiden for byggesager (service-mål). Derudover foreslås det, at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed for at fastsætteregler om, at kommunerne skal indberette de fastsatte servicemål for sagsbehandlingstiden til kli-ma-, energi- og bygningsministeren.Udmøntning af hjemlen vil ske i bekendtgørelsesform, hvor der vil blive fastsat krav om, at kom-munerne skal fastsætte og offentliggøre som minimum ét servicemål for byggesagsbehandlingen, ogat kommunerne skal indberette dette til klima-, energi- og bygningsministeren med henblik på, atdenne kan offentliggøre en oversigt over samtlige kommuners servicemål. I forbindelse med ud-møntningen vil hyppigheden for kommunernes fastsættelse af servicemål og indberetning til mini-steren ligeledes blive fastsat. Samtidig vil der kunne blive fastsat regler om ministerens offentliggø-relse af samtlige kommuners servicemål.Servicemålene skal angive den sagsbehandlingstid i kommunen, som en ansøger skal påregne i denenkelte kommune for at få en byggetilladelse. Servicemålene skal således angive sagsbehandlings-tiden fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt en ansøgning om byggetilladelse, der fra ansø-gerens side er fuldt oplyst, og frem til, at kommunen rent faktisk træffer den endelige afgørelse. Iforhold til en eventuel forhåndsdialog i forbindelse med en byggesag, skal kommunen tydeliggøreoverfor ansøgeren, hvornår forhåndsdialogen ophører, og den egentlige sagsbehandling påbegyndes.Kommunen skal som minimum fastsætte ét servicemål men kan også fastsætte flere servicemål,eksempelvis for forskellige bygningstyper, hvis kommunen vurderer, at dette er hensigtsmæssigt.Endvidere skal kommunen offentliggøre servicemålene på deres hjemmeside, således at ansøgernetil enhver tid har mulighed for at orientere sig om en kommunes servicemål.

Den foreslåede bestemmelse giver desuden klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for atfastsætte mere detaljerede krav til kommunernes servicemål, således at det kan gøres obligatoriskfor alle kommuner at fastsætte servicemål for sagsbehandlingsforløbet, eksempelvis hvor lang tid,der må gå, førend kommunen kvitterer for modtagelsen af en ansøgning, hvornår partshøring skaliværksættes m.v.Den enkelte kommune får selv mulighed for at fastsætte, hvor lang tid kommunen må bruge på be-handlingen af en byggesag, og kommunerne kan således fastsætte servicemålene, så de afspejlerkommunernes ressourcer på området. Indførelsen af servicemål forventes at have en effekt i form afaktiv stillingtagen til, hvor lang sagsbehandlingstid kommunerne vil byde virksomheder og borgere,og således forventes det, at servicemål kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne på byg-gesager og skabe større ensartethed mellem kommunerne.Samtidig vil kommunerne gennem fastsættelse af servicemål have mulighed for at differentiere sigog dermed anvende sagsbehandlingstiderne som et erhvervspolitisk instrument, f.eks. med henblikpå at tiltrække erhvervsbyggeri til kommunen via kortere sagsbehandlingstid.Endvidere er det forventningen, at indførelsen af servicemål vil medføre større forudsigelighed ibyggesagsbehandlingen, da servicemålene vil give ansøgerne en frist for, hvornår de kan forvente atmodtage deres byggetilladelse og dermed kan påbegynde selve byggearbejdet.2.4 Ændring af dispensationsadgangen ved indbetaling til parkeringsfonde2.4.1 Gældende retI byggelovens § 7, stk. 1, er det bestemt, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om stør-relse, anlæg og indretning af ejendommens ubebyggede areal til sikring af tilfredsstillende opholds-arealer for børn og voksne, adgangs- og tilkørselsforhold, redningsmuligheder for redningsbered-skabet og parkering.Regler om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund er i medfør af byggelovens § 7, stk.1, fastsat i bygningsreglementet. Heraf fremgår det, at der ved opførelsen af et byggeri skal udlæg-ges tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen,besøgende m.v., kan parkere biler, motorcykler, cykler m.v., på ejendommens område.Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges til parkeringsareal, og hvornår det skal anlæg-ges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.Der kan i henhold til byggelovens § 22, stk. 1, meddeles dispensation fra bestemmelser i byggelo-ven og de i medfør af byggeloven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hesnyn,som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.Byggelovens § 22, stk. 6, bestemmer, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte be-stemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra bestemmelser om tilveje-bringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunalparkeringsfond. Sådanne bestemmelser er fastsat i parkeringsfondscirkulæret (cirkulære om kom-munale parkeringsfonde). I henhold til cirkulæret forfalder bidraget til den kommunale parkerings-fond, når byggetilladelsen meddeles.2.4.2 Baggrunden for lovforslaget

Der er i hvert fald i en kommune konstateret en praksis, hvor der meddeles dispensation fra kravetom tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund efter byggelovens § 22, stk. 1, med vilkårom, at ejeren som betingelse for dispensationen skal lade tinglyse en deklaration på ejendommen.Deklarationerne kan indeholde forskellige forpligtelser for ejendomsejerne, da vilkår stillet i hen-hold til byggelovens § 22, stk. 1, ikke administrativt er reguleret nærmere. Ejendomsejere kanblandt andet blive forpligtet til at etablere de parkeringspladser, der ellers er meddelt dispensationfra, på et senere tidspunkt, når kommunalbestyrelsen beslutter det, eller at betale til en parkerings-fond, ligeledes når kommunalbestyrelsen beslutter det.Der er set eksempler på deklarationer, der er tinglyst i 1970’erne. Ved denne fremgangsmåde erhensynet til, at der etableres parkeringsmuligheder i forbindelse med opførelse af bebyggelse ikkesikret og ej heller hensynet til borgerne, som ikke kan forudse om eller hvornår, kommunalbestyrel-sen beslutter at indfri en deklaration, da det alene er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvornårdeklarationerne skal indfries.Den oprindelige hensigt med indførelsen af § 22, stk. 6, var, at skabe et klart retsgrundlag for vilkårom indbetaling til en kommunal parkeringsfond i forbindelse med meddelelse af dispensation frakravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund. Med henblik på at sikre et klart rets-grundlag, bliver det med lovforslaget tydeliggjort, at der alene kan meddeles dispensation fra byg-gelovgivningens krav om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund efter bestemmelsen i §22, stk. 6. Ved meddelelse af dispensation efter § 22, stk. 6, vil de i henhold til bestemmelsen nær-mere fastsatte regler om kommunale parkeringsfonde finde anvendelse og i nærmere omfang regu-lere indbetalingen til parkeringsfonden og anvendelsen af midlerne i parkeringsfonden.2.4.3 Den foreslåede ændringDet foreslås, at § 22, stk. 6, ændres således, at det bliver klart, at der alene kan meddeles dispensati-on fra byggelovgivningens krav om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på betingel-se af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond efter bestemmelsen i § 22, stk. 6. Vedmeddelelse af dispensation efter § 22, stk. 6, vil de i henhold til bestemmelsen nærmere fastsatteregler om kommunale parkeringsfonde finde anvendelse og i nærmere omfang regulere indbetalin-gen til parkeringsfonden og anvendelsen af midlerne i parkeringsfonden.Den foreslåede ændring vil medføre, at det eksplicit kommer til at fremgå af byggeloven, at kom-munerne ikke kan meddele dispensation fra byggelovgivningens krav om tilvejebringelse af parke-ringsarealer på egen grund efter byggelovens § 22, stk. 1. Kommunerne kan således efter den fore-slåede ændring ikke stille andre vilkår ved meddelelse af dispensation fra kravet om tilvejebringelseaf parkeringsarealer på egen grund end indbetaling til en kommunal parkeringsfond, der skal væreomfattet af samt følge de bestemmelser, som klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter ihenhold til § 22, stk. 6.Den foreslåede ændring bemyndiger dog endvidere ministeren til i helt særlige tilfælde at fastsættenærmere regler om, at der kan meddeles dispensation på andet grundlag end ved indbetaling til enkommunal parkeringsfond. Et helt særligt tilfælde kan eksempelvis være i tilfælde af, at det er fy-sisk umuligt at etablere parkeringsarealer på en grund.2.5 Præcisering af den almindelige klageadgang ved kommunalbestyrelsernes afgørelser2.5.1 Gældende ret

Kommunalbestyrelsens afgørelser, der træffes i henhold til byggeloven, kan påklages til statsfor-valtningen, som varetager klagesagsbehandlingen. Byggeloven indeholder imidlertid ikke en be-stemmelse, hvorefter de afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer i henhold til regler fastsat imedfør af byggeloven, kan påklages til statsforvaltningen. Det er dog almindelig praksis, at kom-munalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel ibyggeloven, herunder bygningsreglementet, ligeledes påklages til og behandles af statsforvaltnin-gen.2.5.2 Baggrunden for lovforslagetSom led i udøvelsen af den almindelige og generelle vejledning af kommunerne om anvendelse ogfortolkning af byggelovgivningens bestemmelser, er Energistyrelsen blevet opmærksom på, at ord-lyden i byggelovens § 23, stk. 1, ikke udtrykkeligt er i overensstemmelse med den måde, hvorpåklageadgangen anvendes i praksis.Dertil kommer, at nogle af de regler, der er udstedt med hjemmel i byggeloven, og hvorefter kom-munalbestyrelsen som led i dens status som bygningsmyndighed træffer afgørelser, enten ikke in-deholder en bestemmelse om klageadgang eller angiver, at klage kan ske efter reglerne i byggelo-vens § 23, stk. 1. Som eksempler kan nævnes bygningsreglementet og bekendtgørelse om individu-el måling af el, gas, vand og varme, der begge henviser til klagebestemmelsen i byggeloven og be-kendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, der ikke indeholder en be-stemmelse om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelsen,herunder afgørelser vedrørende opkrævning af gebyr.2.5.3 Den foreslåede ændringDet foreslås, at det i byggelovens § 23, stk. 1, tilføjes, at kommunalbestyrelsens afgørelser truffet ihenhold til regler fastsat i medfør af byggeloven ligeledes kan påklages til statsforvaltningen. Her-ved får klagebestemmelsen i byggeloven dels samme anvendelsesområde, som bestemmelsen havdei byggelov for købstæderne og landet i lov nr. 246 af 10. juni 1960, og dels bringes lovens tekst ioverensstemmelse med den måde, hvorpå klageadgangen i henhold til byggeloven udnyttes og ud-øves i praksis.2.6 Klageadgang ved private virksomheders godkendelser af konstruktioner, materialer og udførel-sesmåder2.6.1 Gældende retGodkendelsen af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder sker ikke som før i tiden på bag-grund af bygningsreglementet, men på baggrund af andre bekendtgørelser udstedt i medfør af byg-geloven.Det er i dansk ret hovedreglen, at enhver forvaltningsafgørelse kan påklages til en højere forvalt-ningsmyndighed. Hvis klageadgangen således ikke er afskåret, kan en forvaltningsafgørelse altidpåklages til den vedkommende minister. Denne hovedregel hviler på en retssædvane. I tilfælde hvorder sker ekstern delegation fra en myndighed til en privat virksomhed, vil der også på et ulov-bestemt retsgrundlag være rekurs til den delegerende (oprindeligt kompetente) myndighed.Retstilstanden betyder, at afgørelser, der er truffet af de virksomheder, der i henhold til byggelovens§ 28, stk. 2, bemyndiges til at behandle sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udfø-relsesmåder, kan påklages til Energistyrelsen. Energistyrelsens afgørelser kan påklages til klima-,energi- og bygningsministeren. I sagsbehandlingen af en klage skal såvel de retlige som de faktiske

spørgsmål i sagen påses, og klageinstansen kan afgøre sagen, som hvis der havde været tale om enførsteinstansafgørelse.I forbindelse med behandlingen af en klage er Energistyrelsen og klima-, energi- og bygningsmini-steren underlagt officialmaksimen og skal qua derefter selv søge en sag oplyst, herunder aktivt til-vejebringe fakta om sagen, herunder de relevante tekniske informationer, hvor dette er nødvendigt.2.6.2 Baggrunden for lovforslagetGodkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til regler udstedt i medføraf byggeloven hviler ofte på et grundlag, som forudsætter en særlig teknisk faglig kompetence.I 1991 blev ETA-Danmark, i henhold til byggevaredirektivet (89/106/EØS), oprettet med det formålat udstede europæiske tekniske godkendelser (ETA’er). Derudover blev ETA-Danmark udpeget tilat varetage administrationen af godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand.Siden oprettelsen af ETA-Danmark er den ulovbestemte klageadgang til den delegerende myndig-hed kun i meget begrænset omfang blevet anvendt. En væsentlig årsag til dette kan ligge i det for-hold, at den særlig faglige tekniske kompetence, som er forudsætningen for at kunne vurdere byg-gevarernes egenskaber, vil være til stede hos det organ, som varetager opgaven med at administreregodkendelsesordningen og ikke hos den delegerende myndighed.Det er generelt almindelig praksis, at klageadgangen til en delegerende myndighed begrænses tilalene at angå de retlige forhold, hvis den oprindeligt kompetente administrative myndighed har ud-delegeret en opgave ud fra en vurdering af, at det vil være hensigtsmæssigt, at opgaven varetages afet organ, som er i besiddelse af en særlig teknisk faglig kompetence.2.6.3 Den foreslåede ændringDet foreslås, at henvisningen til bygningsreglementet i byggelovens § 28, stk. 2, ændres til reglerudstedt i medfør af byggeloven, da der som led i den seneste ændring af byggelovens § 28, stk. 2,ændret ved lov nr. 84 af 8. februar 2012, blev udfærdiget et nyt lovmæssigt grundlag for udstedelseaf godkendelse af en række byggevarer. Ændringen medførte at det lovbundne monopol for ETADanmark A/S til at udstede europæiske tekniske godkendelser blev ophævet og konkurrenceudsat.Godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder sker således ikke længere i henholdtil bygningsreglementet men i henhold til andre regler udstedt i medfør af byggeloven.Derudover foreslås det, at der indføjes en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte nærmerebestemmelser om borgernes adgang til at påklage en afgørelse truffet af en bemyndiget virksomhedi henhold til byggelovens § 28, stk. 2.Ved den nærmere udmøntning af klageadgangen kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsæt-te regler om, at de bemyndigede virksomheders afgørelser i forbindelse med godkendelse af materi-aler, konstruktioner og udførelsesmåder kan påklages til Energistyrelsen, alene vil der alene kunneklages over retlige spørgsmål. Herved kan Energistyrelsen påse virksomhedernes sagsbehandling,men Energistyrelsen kan ikke påse skønnet.Virksomhedernes godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder vil hvile på et tek-nisk grundlag, som det kræver en teknisk specialviden at kunne administrere. Godkendelsesopgavenuddelegeres efter bestemmelsen i byggelovens § 28, stk. 2, til virksomheder, der besidder den kræ-

vede tekniske indsigt. Selvom selve skønnet for virksomhedernes godkendelser ikke påses af klage-instansen, vil hensynet til borgerne blive varetaget, da hele sagsbehandlingen og rammerne herforkan påses af Energistyrelsen som klagemyndighed.Virksomhedernes afgørelser kan påklages af afgørelsens adressater og andre med en direkte, væ-sentlig, individuel og retlig interesse i sagen. Partsbegrebet følger således forvaltningsrettens parts-begreb.Derudover foreslås det, at der gives klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at afskæreklageadgangen således, at Energistyrelsens afgørelser ikke kan påklages til klima-, energi- og byg-ningsministeren. Dette er i tråd med de generelle regler for vurderingen af byggevarers lovlighed,da adgangen til at påklage Energistyrelsens afgørelser på området for markedsovervågning af byg-gevarer til anden administrativ myndighed er afskåret i henhold til byggelovens § 31D, stk. 2.Endelig kan ministeren fastsætte frister for, hvornår en klage over godkendelsesvirksomhedernesafgørelser er rettidigt fremsendt til klagemyndigheden.2.7 Hjemmel til opfyldelse af forpligtelser i henhold til EU-retten2.7.1 Gældende retByggeloven indeholder forskellige bestemmelser, der bemyndiger klima-, energi- og bygningsmini-steren til at implementere forskellige EU-forskrifter. Som eksempler kan nævnes, at byggelovens §30 B, bestemmer, at ministeren fastsætter nærmere regler for gennemførelse af Rådets direktiv92/43EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.Tilsvarende indeholder lovens § 31 bestemmelser, hvorefter ministeren kan fastsætte regler til gen-nemførelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger og direktiver om byggevarer og energi-forhold samt fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiverom installationer til måling af udgifter til el, gas, vand og varme.Byggelovens hjemmelsbestemmelser til at implementere direktiver og andre forskrifter af EU-retligkarakter er således meget specifikke, hvilket medfører at byggeloven skal ændres hver gang en EU-retlig forskrift skal implementeres.2.7.2 Baggrunden for lovforslagetEn stor del af de EU-retlige forskrifter, der skal implementeres i byggeloven har teknisk karakter ogofte består implementeringen alene i en tilpasning eller justering af de EU-retlige forskrifter. Disseændringer skal implementeres via byggeloven, hvilket ofte kræver en hjemmel, således at der tilve-jebringes et klart udtrykkeligt hjemmelsgrundlag til implementeringen.Byggeloven står over for at skulle danne hjemmelsgrundlag for implementeringen af en del kom-mende ændringer og justeringer af EU-retlige forskrifter. Ændringerne, der skal implementeres, harprimært teknisk karakter.Som eksempler på EU-retlige forskrifter og ændringer hertil, der skal implementeres eller suppleresvia byggeloven, og som derfor kræver en ændring af den gældende byggelov, kan nævnes:1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæg-gelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og ophævelse af Rådets

direktiv 89/106/EØF (byggevareforordningen), der træder i kraft i juli 2013. Da det er enforordning, er den umiddelbart gældende i dansk ret. På nogle områder kan der dog tænkesat komme forhold, som medfører ændringer af krav til bygninger, der findes i bygningsreg-lementet. Det kan f.eks. være krav gældende for byggevarer i kontakt med drikkevand, forfarlige stoffer, for nationale annekser til Eurocodes og evt. nye regler for brandklassifikati-on.2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne forfastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter(ECOdesigndirek-tivet). Der gennemføres en evaluering i 2012 med henblik på en eventuel revision i 2013 el-ler senere, der medfører udvidelse til nye områder, herunder byggevarer.3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og omenergitjenester (energieffektiviseringsdirektivet), der indeholder bestemmelser, der ligeledesmå forventes at skulle implementeres via byggeloven.4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anven-delsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet) artikel 13 indeholder en forpligtigelse til, at lan-dene senest pr. 31. december 2014 i deres byggeforskrifter indfører krav om anvendelse afenergi fra vedvarende energikilder.2.7.3 Den foreslåede ændringDen foreslåede ændring bemyndiger ministeren til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse afDanmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område. Den foreslåede ændring hartil formål at sikre, at EU-retlige forskrifter og justeringer af forskrifter, der alene har teknisk karak-ter, kan implementeres i danske ret via byggeloven, uden at dette kræver en ændring af loven.Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer, justeringer eller nyaffattelse af EU-retligeforskrifter af teknisk karakter, som eksempelvis direktivet om bygningers energimæssige ydeevne,direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, samt ved andre lignenderetsakter, hvor implementering i medfør af byggeloven overvejende vil være af teknisk karakter.Bestemmelsen vil finde anvendelse som supplement til de bemyndigelser, der indgår i loven i øv-rigt.2.8 Implementering af direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester2.8.1 Gældende retByggelovens § 31, stk. 2, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5.april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse afRådets direktiv nr. 93/76/EØF, art. 13, stk. 1, som pålægger medlemsstaterne at sørge for, at slut-kunder i forbindelse med forbrug af elektricitet, naturgas, fjernvarme, og/eller fjernkøling samtvarmt brugsvand, udstyres med individuelle målere, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiskeenergiforbrug.Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme er blandt andet udstedt med hjem-mel i byggelovens § 31, stk. 2, med henblik på implementering af Rådets direktiv nr. 93/76/EØF af13. september 1993 om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energief-fektiviteten, som senere ophævet og erstattet af direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energief-fektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv nr.93/76/EØF.

2.8.2 Baggrunden for lovforslagetBekendtgørelsen om individuel måling af el, gas, vand og varme implementerer i det væsentligebestemmelserne om måling i direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanven-delserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv nr. 93/76/EØF, art. 13, stk. 1.Imidlertid var der ikke på daværende tidspunkt fjernkøleanlæg i Danmark. Dette har ændret sig ef-ter etablering af det første fjernkøleanlæg i 2010, og der er derfor behov for at implementere direk-tivets bestemmelser herom.2.8.3 Den foreslåede ændringMed henblik på at opnå en mere fyldestgørende implementering af Europaparlamentets og Rådetsdirektiver om energieffektivitet i slutanvendelse og om energitjenester, ændres byggelovens § 31,stk. 2, således, at det eksplicit kommer til at fremgå, at klima-, energi- og bygningsministeren kanfastsætte regler om installationer til måling af energiforbruget til køling.Byggelovens § 31, stk. 2, har allerede implementeret kravet om installationer til måling af forbrugetaf el, gas, vand og varme.2.9 Ændring af DANAK’s hjemmel til at opkræve betaling2.9.1 Gældende retDen Danske Akkrediterings- og Metrologifond (herefter benævnt DANAK) har i dag mulighed forat opkræve gebyr for deres opgaver med udpegning og notificering i forbindelse med godkendelseaf byggevarer i henhold til bekendtgørelse nr. 430 af 28. maj 2001 om DANAK’s priser (gebyrer)for akkreditering m.v.Bekendtgørelsen giver ikke mulighed for at pristalsregulere de i bekendtgørelsen fastsatte takster,og derfor har gebyrerne for udpegning og notifikation været de samme siden 2001, hvor bekendtgø-relsen blev udstedt. Byggeloven giver i dag ikke mulighed for at anvende andre regler for prisfast-sættelse af gebyr.Akkrediteringsområdet blev trukket ud af gebyrbekendtgørelsen i 2004. I dag reguleres akkredite-ringsområdet af bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 med hjemmel i erhvervsfremmelovennr. 1715 af 16. december 2010. I medfør af disse regler er det muligt for DANAK at pristalsregulerede fastsatte takster for akkreditering.2.9.2. Baggrunden for lovforslagetFra den 1. juli 2013 finder byggevareforordningen (Europarlamentets for Rådets forordning (EU)Nr. 305/2001 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring afbyggevarer) endelig anvendelse, og ophæver dermed EF-direktiv om byggevarer (89/106/EØF).Med byggevareforordningen udvides DANAK’s opgaver og i den forbindelse ønsker DANAK at fåmulighed for at pristalsregulere deres priser for notifikation m.v., så priserne kommer i niveau med,hvad der gælder på akkrediteringsområdet.I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravenetil akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om op-hævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, som gælder for DANAK som Danmarks nationaleakkrediteringsorgan, skal DANAK udøve sin virksomhed uden fortjeneste for øje.

2.9.3. Den foreslåede ændringI medfør af byggevareforordningen får DANAK til opgave at udpege, vurdere, notificere og over-våge notificerede organer og udpege og føre tilsyn med tekniske vurderingsorganer. Disse organersopgaver er nærmere beskrevet i byggevareforordningen. Opkrævningen for disse opgaver skal ilighed med, hvad der gælder på akkrediteringsområdet, ske uden fortjeneste for øje.Det foreslås derfor, at der indsættes en ny hjemmel i loven, hvorefter klima-, energi- og bygnings-ministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om DANAK’s opkrævning af betaling for denævnte opgaver. Rammerne for prisfastsættelsen skal ligesom på akkrediteringsområdet ske efteraftale mellem DANAK og klima-, energi- og bygningsministeren og fastsættes en gang om året.Priserne vil blive offentliggjort på DANAK’s hjemmeside.2.10 Udvidelse af mulighederne for registrering af oplysninger om energiforbrug i BBR2.10.1 Gældende retBBR har siden 2010 haft til opgave at indsamle oplysninger om slutbrugernes forbrug af fjernvar-me, fyringsolie, naturgas, bygas og elektricitet, jf. lov nr. 1276 af 2009. Oplysningerne indsamlesårligt fra forsyningsvirksomhederne med det formål at styrke myndighedernes, virksomhedernes ogi sidste ende ejernes overblik over energiforbrugets fordeling i den eksisterende bygningsmasse.Hensigten med den løbende indsamling af oplysninger er at skabe en grundlæggende viden omenergiforbrug, der forbedrer energiforbrugsstatistikkernes detaljeringsgrad og i øvrigt kan anvendesi forskellige energieffektiviseringssammenhænge.BBR-lovens § 3, stk. 6, sætter den begrænsning for anvendelsen af registrets oplysninger, at de ikkemå benyttes til kontrol med energiforbrug.Efter BBR-lovens § 4, stk. 4, kan ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætte regler om, atvirksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie, skal giveoplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug til BBR. Denne hjemmel er udmøntet vedbekendtgørelse nr. 1264 af 16. november 2010 om energiforsyningsselskabernes indberetningspligttil Bygnings- og Boligregistret (BBR), der forpligter selskaberne til årligt at fremsende lister overslutbrugernes energiforbrug til BBR. Oplysningerne benyttes til statistisk brug og en rækkekonkrete anvendelser, herunder især til understøttelse af energimærkning af bygninger.Efter BBR-lovens § 4, stk. 5, har ministeren for by, bolig og landdistrikter pr. 1. juli 2012 fået mu-lighed for at fastsætte regler om, at Energinet.dk skal give oplysninger om den enkelte slutbrugersenergiforbrug til BBR. Denne hjemmel ventes udmøntet ved en ændring af ovenstående bekendtgø-relse. Energinet.dk indsamler i forvejen oplysninger om elforbrug på landsplan og det er derfor me-re effektivt for BBR at indsamle oplysninger om bygningers elforbrug fra denne kilde.2.10.2. Baggrunden for lovforslagetDen omstændighed, at BBR-loven udelukker muligheden for at benytte registrets energiforbrugsop-lysninger til kontrolformål har givet anledning til usikkerhed om, hvorvidt de indsamlede data måbenyttes af myndighederne til at indkredse de bygninger, der har et særligt højt energiforbrug.Kendskabet til bygninger med et særligt højt energiforbrug kan f.eks. benyttes af kommunerne til atmålrette oplysningskampagner og andre energibesparende tiltag til de energiforbrugere, hvor bespa-relsespotentialet vurderes at være størst.

Oplysninger om den enkelte bygnings varmeinstallationer, anvendt opvarmningsmiddel m.v. regi-streres i øvrigt af kommunalbestyrelsen i forlængelse af byggesagsbehandlingen. Denne registreringbliver dog med tiden forældet, fordi bygningsejeren typisk med tiden udskifter bygningens varme-installationer. Således rummer BBR i dag oplysninger om mange flere oliefyr end der i virkelighe-den er, mens antallet af varmepumper formentlig er langt større i virkeligheden, end registrene giverudtryk for. Registreringen i BBR lider også af den mangel, at der ikke gives nogen oplysninger omdet enkelte fyrs energieffektivitet eller miljøbelastning. Når der således i dag ikke foreligger nogenvalid landsdækkende registrering af bygningernes varmeinstallationer, øges usikkerheden i de stati-stiske opgørelser og det bliver vanskeligere at gennemføre en målrettet indsats mod en mere energi-effektiv bygningsmasse..2.10.3 Den foreslåede ændringBBR-lovens bestemmelse om, at registrets oplysninger ikke må benyttes til kontrol med energifor-brug foreslås præciseret, således at der kan ske kontrol af energiforbruget med henblik på opfyldel-sen af det oplysnings- og energieffektiviseringsformål, som oplysningerne er blevet indsamlet til.Bestemmelsen vil derimod ikke give adgang til at anvende oplysningerne til andre kontrolformål.Det foreslås endvidere, at bestemmelserne om indsamling af oplysninger om energiforbrug udvidestil også at omfatte oplysninger om det varmeanlæg, der omsætter den forbrugte energi til varme. Ipraksis kan bestemmelsen bruges til at indsamle en række grundlæggende oplysninger om slutbru-gers fyr, herunder data om fyrets installationsår, effekt og type. Denne viden vurderes allerede i dagat være tilgængelig i digital form i naturgasdistributionsvirksomhederne, der ud fra et sikkerheds-aspekt har behov for kendskab til kundernes gasinstallationer. Virksomheder, der leverer fjernvarmeeller fyringsolie har typisk ikke en ligeså detaljeret viden om installationerne hos kunderne, og detvil formentlig kun i mere begrænset omfang være relevant at indhente oplysninger om installations-forhold herfra.På tilsvarende vis vil elnetvirksomhedernes oplysninger om tilsluttede solceller, små husstands-vindmøller og lignende kunne indsamles på en meget enkel måde. For at undgå at hver enkelt el-netvirksomhed skal indsende oplysninger om installationsforhold hos slutbrugerne, foreslås det, athjemlen om meddelelser af oplysninger fra Energinet.dk til BBR udvides til også at omfatte oplys-ninger om slutbrugernes installationer til BBR. Da elnetvirksomhederne allerede indberetter de re-levante oplysninger til Energinet.dk, opnås en løsning, hvor de virksomheder, der indberetter tilEnerginet.dk, kan skånes for krav om også at meddele oplysningerne til BBR.Indberetningerne til BBR tilrettelægges på en måde, der er så enkel for virksomhederne som muligt,således, at hverken Energinet.dk eller den enkelte energiforsyningsvirksomhed pålægges at skullelevere oplysninger, som virksomheden ikke i forvejen har registreret digitalt. Indberetningerne be-grænses endvidere til at skulle ske én gang årligt – samtidig med og ad samme kanal som virksom-hedens årlige indberetning af energiforbrugsdata.Indsamling og registrering af oplysningerne om installationerne skal ske under overholdelse af per-sondatalovens bestemmelser. Endvidere vil enhver efterfølgende behandling, herunder videregivel-se af oplysningerne alene kunne ske indenfor persondatalovens rammer.2.11 Regler om henlæggelse af beføjelserEfter BBR-lovens § 9 a, stk. 6, kan den ressortansvarlige minister fastsætte regler om klageadgang,hvis ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Ved ressortændringen af 3. oktober 2011 overgik ressortansvaret for "boligområdet, herunder ejer-boliger og andelsboliger m.v." fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter.Administrationen af lov om bygnings- og boligregistrering var før ressortændringen udlagt til Er-hvervs- og Byggestyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1633 af 21. december 2010 om henlæggelse afvisse beføjelser på boligområdet til Erhvervs- og Byggestyrelsen samt om afskæring af klagead-gang. Ved ressortændringen af 3. oktober 2011 overgik ressortansvaret for loven følgelig fra Er-hvervs- og Byggestyrelsen til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der ikke er inddelt i sty-relser.BBR-lovens § 9 a, stk. 6, har følgelig været indholdsløs siden ressortændringen og foreslås derforophævet.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen foreslåede ændring om transportable konstruktioner vil medføre lettelser for kommunerne, dade transportable konstruktioner, der certificeres, ikke skal have en byggetilladelse. Dette vil såledesmedføre et mindre antal byggesager i kommunerne. Derudover vil udmøntningen medføre klarhedom reglerne, og kommunerne skal ikke længere bruge tid på at fortolke reglerne. Kommunerne kanopkræve gebyr for byggesagsbehandlingen og har dermed mulighed for at tilpasse gebyrerne i for-hold til de omkostninger, den enkelte kommune har i forbindelse med varetagelse af byggesagsbe-handlingen for de transportable konstruktioner, der ikke certificeres.Den foreslåede ændring om ministerens udvidede adgang til at indhente oplysninger om bygninger,hvori der er sket ulykker, tager alene sigte på de oplysninger, som en given fysisk eller juridisk per-son allerede er i besiddelse af og forudsætter således ikke, at der skal foretages nye undersøgelsermed henblik på at tilvejebringe oplysningerne. Bestemmelsen vil derfor ikke medføre økonomiskekonsekvenser for eventuelle offentlige bygningsejere, der måtte blive mødt af kravet.Den foreslåede indførelse af en adgang for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsættebestemmelser vedrørende fastsættelse og offentliggørelse af mål for sagsbehandlingstiden for byg-gesager (servicemål) vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne,da kommunerne kan fastsætte mål, der afspejler kommunernes tidsmæssige ressourceforbrug påbyggesagsbehandlingen.Den foreslåede ændring af dispensationsadgangen ved indbetaling til parkeringsfonde medførerikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Kommunalbestyrelserne harefter de gældende regler mulighed for at dispensere fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarea-ler på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. Med denforeslåede ændring præciseres det, at der ikke kan meddeles dispensation efter den ordinære dispen-sationsbestemmelse i byggelovens § 22, stk. 1. Dette medfører ikke økonomiske eller administrativekonsekvenser for det offentlige. Kommunalbestyrelserne kan i øvrigt gebyrfinansiere byggesagsbe-handlingen, herunder behandlingen af ansøgning om dispensation fra kravet om tilvejebringelse afparkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling til en parkeringsfond.De øvrige dele af lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser fordet offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDen foreslåede ændring om transportable konstruktioner vil medføre både økonomiske og admini-strative lettelser for erhvervslivet, da ejere og brugere af transportable konstruktioner kan lade kon-struktionerne certificere, hvorefter konstruktionen ikke skal byggesagsbehandles i hvert enkelkommune. Herved undgår ejerne og brugerne at skulle afvente kommunernes byggesagsbehandling.Med de nuværende regler skal der betales byggesagsgebyr ved hver opsætning af de transportablekonstruktioner. Med den foreslåede ændring af byggeloven skal der alene betales én gang ved ud-stedelsen af en certificering og en årrække efter, når certificeringen skal fornys.Den foreslåede ændring om ministerens udvidede adgang til at indhente oplysninger om bygninger,hvori der er sket en ulykke, tager alene sigte på de oplysninger, som en given fysisk eller juridiskperson allerede er i besiddelse af, og forudsætter således ikke, at der foretages nye undersøgelsermed henblik på at tilvejebringe oplysningerne. Bestemmelsen vil derfor ikke medføre økonomiskekonsekvenser for erhvervslivet.Den foreslåede indførelse af en adgang for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsættebestemmelser om fastsættelse af mål for sagsbehandlingstiden for byggesager (servicemål) vil med-føre lettelser for erhvervslivet, da byggeprocessen vil kunne tilrettelægges mere hensigtsmæssigt,når bygherren gennem et servicemål ved, hvornår en byggetilladelse kan forventes meddelt.Den foreslåede ændring af dispensationsadgangen ved indbetaling til parkeringsfonde medførerikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dispensation på betingelse af, atder indbetales til en kommunal parkeringsfond vil alene blive meddelt i de situationer, hvor en er-hvervsvirksomhed ved opførelsen af et byggeri ansøger om dispensation fra kravet om tilvejebrin-gelse af parkeringsarealer på egen grund. Dette betyder, at erhvervsvirksomhederne som bygherrerselv vælger, hvorvidt kravet om parkeringsarealer på egen grund skal efterkommes, eller om derskal søges dispensation herfra, hvorved der skal ske indbetaling til en kommunal parkeringsfond.Den forslåede ændring, som gør det muligt for DANAK at få pristalsreguleret opkrævningen afbetaling for at udpege, vurdere, notificere og overvåge notificerede organer, indebærer ingen øko-nomiske eller administrative konsekvenser for de notificerede organer. Den foreslåede ændring gi-ver DANAK mulighed for at regulere sine priser i op- og nedadgående retning. Priserne kan dogikke hæves mere, end den almindelige prisudvikling foreskriver.Den foreslåede ændring afBBR-loven,der indfører fremsendelse af oplysninger om fyr, vil medføreet minimum af administrativt merarbejde for de tre naturgasdistributionsvirksomheder, da oplysnin-gerne skal udtrækkes af virksomhedernes fagsystemer og fremsendes til BBR. Omvendt vil forsla-get medføre mindre lettelser hos de virksomheder og personer, som skal udarbejde den lovpligtigeenergimærkning af bygningerDe øvrige dele af lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneDen foreslåede ændring om indførelse af en certificeringsordning for transportable konstruktionervil medføre økonomiske og administrative lettelser for borgerne, da konstruktioner, der anvendes tilprivat brug, undtages fra kravet om godkendelse forud for anvendelsen.

Bestemmelsen om kommunalbestyrelsens adgang til alene at meddele dispensation fra kravet omtilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling til enkommunal parkeringsfond, vil medføre administrative lettelser for borgerne, da borgerne som følgeaf ændringen vil kende deres retsstilling og ikke kan risikere at blive mødt med vilkår om senerekrav om etablering af parkeringspladser og afholdelse af uforudsete omkostninger.Den foreslåede indførelse af en adgang for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsættebestemmelser om mål for sagsbehandlingstiden for byggesager (servicemål) vil medføre administra-tive lettelser for borgerne. Kommunernes aktive stillingtagen, til hvor lange sagsbehandlingstider,de vil byde borgerne, forventes at bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne, og samtidig vildet medføre større forudsigelighed i byggesagsbehandlingen, da borgerne vil have en frist for,hvornår de kan forvente at modtage deres byggetilladelse.De øvrige dele af lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser forborgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslagene har i øvrigt ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forhold til EU-rettenDen foreslåede indførelse af en generel hjemmel til at implementere EU-retlige forskrifter skalfremadrettet alene anvendes til at implementere samt justere forskrifter af overvejende teknisk ka-rakter.Den foreslåede ændring om, at det eksplicit kommer til at fremgå af byggeloven, at klima-, energi-og bygningsministeren kan fastsætte regler om installationer til måling af energiforbruget til køling,justerer implementeringen af bestemmelserne om måling i direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 omenergieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktivnr. 93776/EØF, art. 13, stk. 1.De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 15, 17 og 18 sker med baggrund i, at byggevaredi-rektivet (89/106/EØF) afløses endeligt af byggevareforordningen (305/2011/EU) den 1. juli 2013.Ændringerne skal sikre en korrekt anvendelse af byggevareforordningen i Danmark. Forslaget omindsamling af oplysninger om varmeanlæg i bygninger skal anvendes som led i implementeringenaf direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, art. 14 om eftersyn af varmeanlæg.De foreslåede ændringer af lov om bygnings- og boligregistrering om indsamling af oplysninger omvarmeanlæg i bygninger skal anvendes som led i implementeringen af direktiv om bygningers ener-gimæssige ydeevne, art. 14 om eftersyn af varmeanlæg.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterNegative konsekven-ser/merudgifter

Lovforslagets ændringer omtransportable konstruktionervil medføre lettelser for er-hvervslivet, da ejere og bruge-re af konstruktionerne undgårat afvente kommunernes byg-gesagsbehandlingstid. Vedkonstruktioner, der opsætteshyppigt, kan ejerne og bruger-ne opleve en økonomisk lettel-se, da det vil være billigere atlade en konstruktion certifice-re end at indhente en byggetil-ladelse for hver eneste opsæt-ning.Forslaget om fastsættelse affrister for sagsbehandlingstiderfor byggesager vil medførelettelser for erhvervslivet, dabyggeprocessen vil kunne til-rettelægges mere optimalt, nårbygherren gennem et service-mål ved, hvornår en byggetil-ladelse kan forventes meddelt.Administrative konsekvenser Lovforslagets ændring omfor borgernetransportable konstruktionervil medføre økonomiske ogadministrative lettelser forborgerne, da konstruktioner,der anvendes til privat brug,undtages fra kravet om god-kendelse forud for anvendel-sen.Lovforslagets ændring af di-spensationsbestemmelsen iforbindelse med fritagelse frakravet om tilvejebringelse afparkeringspladser på egen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 2, stk. 4)Efter den gældende lovs § 2, stk. 3, finder byggeloven anvendelse på transportable konstruktioner,som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art.Den gældende lovs § 2, stk. 3, er en videreførelse af § 2, stk. 3, i byggeloven fra 1960, lov nr. 246 af10. juni 1960. Bestemmelsen er videreført i hovedloven fra 1975, lov nr. 323 af 26. juni 1975. Detfremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at når en transportabel konstruktion anvendes på sammemåde som en bygning, er der ikke grund til en særstilling i forhold til fast bebyggelse, blot fordikonstruktionen er flytbar. Transportable konstruktioner, der agtes gjort til genstand for bygnings-mæssig udnyttelse er således omfattet af byggeloven på samme måde som faste bygningsmæssigekonstruktioner.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren får bemyndigelsetil at fastsætte regler om, at visse transportable konstruktioner er eller ikke er omfattet af byggelo-ven. For de transportable konstruktioner, hvor ministeren fastsætter eksplicitte regler om, hvorvidtkonstruktionerne falder indenfor eller udenfor byggelovens anvendelsesområde, skal kommunalbe-styrelsen som bygningsmyndighed ikke foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en konkret kon-struktion i et konkret tilfælde er omfattet af byggeloven.Herefter vil det kun være ved de konstruktioner, hvor det ikke eksplicit er bestemt, om de er omfat-tet af byggeloven eller ej, at kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering i henhold tilbyggelovens § 2, stk. 3, med henblik på at vurdere, hvorvidt en transportabel konstruktion i en gi-ven byggesag er omfattet af byggeloven.Transportable konstruktioner, der er omfattet af byggeloven er også omfattet af kravet om tilladelseinden opsætning og ibrugtagning.Til nr. 2 (§ 15A)Efter de gældende regler i § 2, stk. 3, skal transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstandfor bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art, og som dermed er omfattet afbyggeloven, i henhold til byggelovens § 16, stk. 1, have en byggetilladelse forud for hver enesteopstilling.Efter den foreslåede ændring af byggelovens § 2, stk. 4 (se nr. 1), bemyndiges klima-, energi- ogbygningsministeren til at fastsætte regler om, hvorvidt visse transportable konstruktioner, er omfat-tet af eller fritages for byggelovens anvendelsesområde.Herefter vil det kun være ved de konstruktioner, hvor det ikke eksplicit er bestemt, om de er omfat-tet af byggeloven eller ej, at kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering i henhold tilbyggelovens § 2, stk. 3, med henblik på at vurdere, hvorvidt en transportabel konstruktion i en gi-ven byggesag er omfattet af byggeloven.Den foreslåede bestemmelse i § 15 A vedrører transportable konstruktioner, der er omfattet af byg-geloven, uanset om der for konstruktionerne er fastsat eksplicitte bestemmelser om, at de er omfat-tet af byggeloven, eller de er omfattet af byggeloven efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn ihenhold til den gældende lovs § 2, stk. 3.Den foreslåede ændring i§ 15 A, stk. 1,giver ministeren adgang til at fastsætte en certificeringsord-ning for transportable konstruktioner, således at der bliver valgfrihed mellem, om en transportabelkonstruktion skal certificeres eller have en byggetilladelse. Ministeren får adgang til at fastsætteregler om, hvorledes certificeringsordningen skal foregå i praksis, og hvilke pligter der vil påhvilecertificeringsvirksomhederne i forbindelse med udførelsen af selve certificeringen,Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse påtænkes der fastsat bagatelgrænser, der er be-stemmende for, hvilke krav transportable konstruktioner, der er omfattet af byggeloven, skal efter-leve. Dette vil gælde såvel materielle som formelle krav. Bagatelgrænserne skal fastsættes ud frasikkerhedsmæssige betragtninger. Det vil således alene være konstruktioner, der har en sådan stør-relse, at der ved kollaps af konstruktionen alene er risiko for mindre personskader, der ikke bliveromfattet af kravet om certificering eller byggetilladelse. Mindre konstruktioner, der er omfattet afbyggeloven, men som ikke vil være omfattet af kravet om certificering eller byggetilladelse, skal

fortsat efterleve de tekniske krav, der er gældende for den pågældende konstruktionstype. Det eralene kravet om godkendelse forud for opsættelse af konstruktionen, som disse konstruktioner såle-des undtages fra.Transportable konstruktioner, der alene anvendes til privat brug, påtænkes ikke at blive omfattet afkravet om certificering eller byggetilladelse. Udmøntningen af reglerne vil i dette tilfælde indeholdeen nærmere beskrivelse af, hvad der i relation til certificeringsordningen for transportable konstruk-tioner forstås ved privat brug. Selvom konstruktioner til privat brug undtages fra kravet om certifi-cering eller byggetilladelse, vil de, i det tilfælde, de er omfattet af byggeloven, skulle leve op til allede samme regler, som lignende konstruktioner, der ikke anvendes til privat brug, skal leve op til.Ved udmøntningen af lovforslaget forventes det ligeledes at blive tydeliggjort, hvilke tekniske ogadministrative krav transportable konstruktioner skal leve op til, hvad enten de certificeres ellerbyggesagsbehandles. Transportable konstruktioner vil efter den nærmere udmøntning af lovforsla-get primært skulle efterleve de regler, der i et sikkerhedsmæssigt og handicaptilgængeligt perspek-tiv er relevante for den pågældende konstruktion henset til dens udformning og anvendelse. Hervedvil det eksplicit komme til at fremgå, at transportable konstruktioner såsom telte og scener m.v. ikkeskal leve op til kravene om indeklima, isolering, tæthed mv. Efter udmøntningen vil alle de relevan-te tekniske dele og den eventuelt tilhørende tekniske information om konstruktionen skulle eftersesved den tekniske gennemgang.Certificeringsordningen forventes ikke at blive obligatorisk gældende. Det vil i stedet være op tilejeren eller lejeren af en transportabel konstruktion at vælge, hvorvidt konstruktionen skal certifice-res eller byggesagsbehandles. En byggetilladelse kan dog alene anvendes i forbindelse med en en-kelt konkret opstilling af en transportabel konstruktion. Hvis ejeren eller brugeren af konstruktionensåledes ønsker en tilladelse, der kan anvendes ved flere opstillinger, vil det være mest hensigtsmæs-sigt at lade konstruktionen certificere.Certificeringen vil være gældende i en fast angivet periode, inden for hvilken konstruktionen kanopsættes gentagne gange uden at skulle have en ny certificering eller en byggetilladelse. Ejeren ellerbrugeren af en transportabel konstruktion vil ud fra en økonomisk afvejning få mulighed for at væl-ge, om vedkommende vil bekoste en certificering eller indhente en byggetilladelse fra kommunen.Ansvarsbestemmelsen i den gældende lovs § 17, stk. 1, om, at det påhviler ejeren eller brugeren afen ejendom at berigtige ulovlige forhold, vil ligeledes finde anvendelse efter udmøntningen af certi-ficeringsordningen. Det vil derfor fortsat som udgangspunkt være ejeren af en transportabel kon-struktion, der er ansvarlig for, at konstruktionen er lovlig og dermed også, at den har den fornødnecertificering eller byggetilladelse. Består det ulovlige forhold i brug af konstruktionen, kan ansvaretdog ligeledes påhvile brugeren. Det vil derfor som udgangspunkt være ejeren af den transportablekonstruktion, der vil have pligt til enten at lade konstruktionen certificere eller at indhente en byg-getilladelse. Er konstruktionen ikke certificeret fra udlejers (ejerens) side, vil det være lejeren derskal bekoste en certificering eller indhente en byggetilladelse, inden vedkommende må opstille kon-struktionen og tage den i brug.Den foreslåede bestemmelse istk. 2,giver ministeren adgang til at fastsætte regler om, at de virk-somheder, der ønsker at forestå certificering af transportable konstruktioner, skal akkrediteres hertilaf Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, eller et tilsvarende anerkendt akkredi-teringsorgan. Grundlaget for akkrediteringen vil indeholde de specifikke, faglige kvalifikationer,

som en virksomhed skal besidde for at kunne blive akkrediteret. Udmøntningen vil endvidere inde-holde en beskrivelse af, hvilke opgaver certificeringsorganerne skal varetage i forbindelse med ud-førelse af certificeringsopgaven.Certificeringsvirksomhedernes opgave vil dog primært være at gennemgå konstruktionen i tekniskhenseende og ved gennemgangen påse, om den pågældende konstruktion lever op til de krav, der ersærligt gældende for den pågældende konstruktionstype. Certificeringsvirksomhederne vil ved certi-ficeringen af transportable konstruktioner kunne blive underlagt offentlighedsloven og forvaltnings-loven, såfremt der efter forhandling med justitsministeren i henhold til forvaltningslovens og offent-lighedslovens bestemmelser fastsættes regler herom ved udmøntningen af certificeringsordningen.Derudover bør grundlaget for akkrediteringen danne grundlaget for, hvorledes DANAK som akkre-diteringsorgan skal kontrollere, om de akkrediterede certificeringsorganer varetager opgaven påkorrekt vis. Varetager et certificeringsorgan ikke opgaven korrekt, vil DANAK kunne fratage virk-somheden akkrediteringen.Der vil skulle betales vederlag for at få en konstruktion certificeret på tilsvarende vis, som der skalbetales gebyr for kommunens byggesagsbehandling. Prisen for en certificering fastsættes af dencertificerende virksomhed. Vælger en ejer eller en bruger af en konstruktion at indhente en bygge-tilladelse i stedet for at lade konstruktionen certificere, skal der betales byggesagsgebyr til kommu-nen i henhold til de til enhver tid gældende regler herom, der er fastsat i medfør af byggeloven.Uagtet at certificeringen udøves af virksomheder, der akkrediteres hertil, er kommunalbestyrelsenfortsat forvaltningsmyndighed. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat i henhold til byggelovensøge et ulovligt forhold lovliggjort, hvis den bliver opmærksom på et ulovligt forhold, der ikke er afganske underordnet betydning. Et ulovligt forhold kan eksempelvis bestå i, at en konstruktion op-stilles uden hverken at være blevet certificeret eller have fået en byggetilladelse. Kommunalbesty-relsen har dog ikke pligt til aktivt at kontrollere eller føre tilsyn med, om byggelovgivningen over-holdes.Den foreslåede bestemmelse istk. 3,giver ministeren adgang til at fastsætte regler om, klageadgan-gen. Ved udmøntningen af certificeringsordningen forventes der at blive fastsat bestemmelser ved-rørende adgang til at klage over de afgørelser, som akkrediteringsvirksomheden træffer og de afgø-relser, som certificeringsvirksomhederne måtte træffe i forbindelse med certificering af transportab-le konstruktioner, herunder hvilke forhold og spørgsmål der kan påklages, og hvilken myndighedder skal behandle klagesagerne.Til nr. 3 (§ 18 B, stk. 2)Den gældende lovs § 18 B blev indsat i byggeloven ved lov nr. 484 af 9. juni 2004. Efter den gæl-dende lovs § 18 B, stk. 1, kan klima-, energi- og bygningsministeren iværksætte en undersøgelse afde tekniske årsager til en alvorlig ulykke og de begivenhedsforløb, der har ført til ulykken. Be-stemmelsen finder anvendelse ved ulykker, der sker i bebyggelse, hvor mange mennesker samleseller opholder sig. Dette kan enten være i selve bebyggelsen eller på bebyggelsens omkringliggendearealer. Derudover er det et krav, at der er sket personskade, eller der har været risiko herfor. Ek-sempler på sidstnævnte kan være nedstyrtede bygningsdele, der ikke medførte personskade, entenfordi de ikke ramte nogen af de tilstedeværende, eller fordi bygningen var tom på ulykkestidspunk-tet.

Det er således alene ved ulykker i bygninger af en vis størrelse, og hvor mange mennesker kan op-holde sig, at ministeren har hjemmel til at iværksætte en undersøgelse. Som eksempler på bebyggel-ser, hvor mange mennesker samles eller opholder sig, og hvor en ulykke kan blive alvorlig, kannævnes sportshaller, koncertsale, teatre, indkøbscentre, udstillingslokaler, uddannelsesinstitutioner,hospitaler, større beboelses- og kontorbyggeri m.v.Efter den gældende lovs § 18 B, stk. 2, kan ministeren kræve at få udleveret dokumenter med op-lysninger, der belyser en ulykkes begivenhedsforløb og tekniske årsager, såfremt ejendommens ejereller andre har iværksat undersøgelser eller lignende, hvorved der tilvejebringes oplysninger herom.Bestemmelsen hjemler imidlertid ikke, at ministeren kan fremsætte krav om at få udleveret oplys-ninger om, hvorvidt konstruktioner, materialer, installationer m.v., der har været anvendt i en ulyk-kesramt bebyggelse ligeledes er anvendt i anden bebyggelse.Ved de seneste vintres kollaps af bygninger har det vist sig at være yderst vanskeligt at få tilveje-bragt viden om, hvorvidt der findes andre bygninger med samme eller lignende type konstruktions-fejl, samme type materialer eller installationer m.v. De parter, der er i besiddelse af disse oplysnin-ger, har ikke været forpligtet til at udlevere dem.Med den foreslåede indførelse af§ 18 B, stk. 3,skabes der adgang for klima-, energi- og bygnings-ministeren til at få udleveret oplysninger om, hvorvidt der findes andre bygninger, hvor samme ty-per af konstruktioner, materialer, installationer m.v. er anvendt, og hvor der som følge heraf er risi-ko for, at en lignende ulykke indtræffer. Den nye bestemmelse skal skabe grundlaget for, at allerelevante oplysninger på forespørgsel skal udleveres til klima-, energi- og bygningsministeren. Be-stemmelsen omfatter alene oplysninger, som parterne rent faktisk er i besiddelse af, og anmodnin-gen kan rettes mod bygningsejere af bygninger, hvori der er sket en ulykke, eller enhver anden fysi-ske eller juridiske personer, der er eller må antages at være i besiddelse af oplysningerne. Dette kanfor eksempel være producenter, importører eller forhandlere af bestemte materialer.Oplysningerne kan eksistere i form af dokumenter, men der vil også kunne forekomme oplysningeraf relevant karakter, der ikke er udskrevet på papir, og som f.eks. alene findes elektronisk. Sådanneoplysninger vil også være omfattet af bestemmelsen, da der ikke eksisterer formkrav til oplysnin-gerne.Forpligtelsen til at udlevere oplysninger begrænses af det almindelige forbud mod selvinkrimine-ring, der bl.a. kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.Den foreslåede bestemmelsen i § 18 B, stk. 3, skal alene have virkning ved ulykker, der indtræderefter lovens ikrafttræden. Bestemmelsen er således ikke tiltænkt at give klima-, energi- og byg-ningsministeren mulighed for at indhente oplysningerne i relation til bygninger, hvor der er sket enulykke inden lovens ikrafttræden. Der er med ændringen af § 18 B ikke tilsigtet en særlig pligt forproducenter, leverandører, entreprenører, bygningsejere eller andre til, at de skal indhente de nævn-te oplysninger. Der er ej heller tilsigtet særlige krav til, hvordan de skal håndtere og opbevare op-lysninger om bygninger og bygningskomponenter.Til nr. 4 (§ 21, stk. 3)Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i§ 21, stk. 3,giver klima-, energi- og bygnings-ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætteog offentliggøre mål for kommunens sagsbehandlingstid på byggesager (servicemål). Den foreslåe-

de bestemmelse skal medvirke til at gøre en ansøger bekendt med, hvor lang sagsbehandlingstid foren byggetilladelse vedkommende må påregne i den enkelte kommune.Den konkrete udmøntning af hjemlen vil ske i bekendtgørelsesform, hvor der vil blive fastsat kravom, at kommunalbestyrelsen selv skal fastsætte, hvor lang tid kommunen skal bruge til behandlin-gen af en byggesag. Kommunen vil som minimum skulle fastsætte ét servicemål, men kan ogsåfastsætte flere servicemål, eksempelvis for forskellige bygningstyper, hvis kommunen vurderer, atdette er hensigtsmæssigt.Servicemålene vil angive den sagsbehandlingstid, som en ansøger skal påregne i den enkelte kom-mune for at få en byggetilladelse. Sagsbehandlingstiden regnes fra det tidspunkt, hvor en byggesagfra ansøgerens side er tilstrækkeligt faktisk og retligt oplyst. Den del af sagen, som kommunen sommyndighed skal oplyse, herunder ved at foretage partshøring af relevante parter, tilvejebringelse afoplysninger, som det ikke påhviler ansøgeren at indhente m.v. regnes således med i den sagsbe-handlingstid, kommunen opstiller som servicemål.Det må forventes, at der kan opstå situationer, hvor der mellem en kommune og en ansøger eruenighed om, hvornår en sag fra ansøgerens side er tilstrækkeligt oplyst. I sådanne tilfælde børkommunen nærmere præcisere arten af de oplysninger, der ønskes i sagen, og som ansøgeren skaltilvejebringe, og eventuelt vejlede ansøgeren om, hvordan vedkommende kan fremskaffe disse.Kommunen kan eksempelvis udarbejde en liste til ansøger om, hvilke forhold i forbindelse medbyggeriets placering eller byggeriets tekniske egenskaber, kommunen mangler oplysninger om ellerdokumentation for.Den foreslåede bestemmelse vil give klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at fastsæt-te mere detaljerede krav til kommunernes servicemål, således at det kan gøres obligatorisk for allekommuner at fastsætte servicemål for sagsbehandlingsforløbet, herunder eksempelvis hvor lang tidder må gå, førend kommunen kvitterer for modtagelsen af en ansøgning, hvornår partshøring skaliværksættes m.v.Den forslåede bestemmelse vil endvidere give klima-, energi-, og bygningsministeren hjemmel til atbestemme, at kommunerne skal offentliggøre deres servicemål på deres hjemmeside, således at an-søgerne til enhver tid har mulighed for at orientere sig om en kommunes servicemål.Endvidere skal bestemmelsen give klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at fastsætteregler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette de fastsatte mål for sagsbehandlingstiden til kli-ma-, energi- og bygningsministeren, med henblik på at ministeren kan offentliggøre alle kommu-nernes servicemål. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelsesform.Til nr. 5 (§ 22, stk. 1)Efter den gældende lovs § 22, stk. 1, kan der meddeles dispensation fra bestemmelser i loven elle dei medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger tilgrund for de pågældende bestemmelser.Som en konsekvens af den foreslåede affattelse af § 22, stk. 6, foreslås det eksplicit nævnt i § 22,stk. 1, at dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund alene kanske i henhold til bestemmelsen i § 22, stk. 6.

Der henvises således til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6.Til nr. 6 (§ 22, stk. 6)Efter den gældende lovs § 7, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om indretning afejendommens ubebyggede areal til sikring af parkering. Bestemmelsen er en videreførelse af be-stemmelserne i § 32, stk. 1 og 6, i byggeloven af 1960. Bestemmelsen blev indført som en konse-kvens af, at den øgede brug af biler medførte en nødvendig aflastning af parkeringen på vejene.Regler om indretning af en ejendoms ubebyggede areal til parkering er fastsat i bygningsreglemen-tet, hvori det er bestemt, at der ved opførelsen af et byggeri skal udlægges tilstrækkelige parke-ringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende m.v., kan par-kere biler, motorcykler og cykler m.v. på ejendommens område. Hvor stor en del af grundens areal,der skal udlægges til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbesty-relsen og skal fremgå af byggetilladelsen.Dispensation fra reglerne om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund kan meddeles efterregler fastsat i den gældende lovs § 22, stk. 6, der blev indført i 1975 som § 22, stk. 5. Bestemmel-sen blev indført som en konsekvens af, at der i flere kommuner på daværende tidspunkt havde ud-viklet sig en praksis, hvorefter kommunalbestyrelserne dispenserede fra bygningsreglementets kravom tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at den byggende indbetalteet beløb til en parkeringsfond, hvis midler blev anvendt til delvis dækning af den pågældendekommunes udgifter ved tilvejebringelse af offentlige parkeringspladser.Folketingets Ombudsmand udtalte inden lovens vedtagelse, at det syntes ønskeligt, at der tilveje-bragtes et klart retsgrundlag for ordningernes etablering og for den nærmere fastlæggelse af ordnin-gerne. På denne baggrund henstillede ombudsmanden til det daværende Boligministeriums overve-jelse, at der i forbindelse med den forestående revision af byggeloven blev gennemført en lovbe-stemmelse, der indeholdt hjemmel for de pågældende ordningers etablering og for fastsættelsen afde nærmere administrative regler om ordningernes udformning.Efter bestemmelsens indførelse i 1975, blev cirkulære nr. 10 af 17/01/1994 om kommunale parke-ringsfonde udfærdiget. Cirkulæret indeholder de nærmere bestemmelser for administrationen afkommunale parkeringsfonde. Cirkulæret varetager hensynet til borgerne, da det sikres, at de indbe-talte bidrag anvendes til etablering af parkeringspladser eller tilbagebetales til bidragsyderen indenfor en rimelig årrække. Når en kommunalbestyrelse fritager en grundejer for helt eller delvist attilvejebringe parkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at der samtidig sker indbetaling tilkommunens parkeringsfond, overtager kommunen forpligtelsen til at tilvejebringe mindst et tilsva-rende antal erstatningsparkeringspladser i det pågældende område. Derudover varetager bestemmel-serne om kommunens regnskabsmæssige administration af parkeringsfondsbidragene, at disse ikkefår karakter af en skat, der pålægges borgerne.Siden indførelsen af bestemmelsen i byggelovens § 22, stk. 6, og udstedelsen af parkeringsfondscir-kulæret i 1994 har det vist sig, at ikke alle kommuner anvender byggelovens § 22, stk. 6, og dermedbestemmelserne i parkeringsfondscirkulæret, når der søges om fritagelse for kravet om tilvejebrin-gelse af parkeringsarealer på egen grund. I stedet meddeles dispensation efter den generelle dispen-sationsbestemmelse i § 22, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer, at der alene kan meddeles dispensation fra byggelovgivningensregler om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund efter byggelovens § 22, stk. 6. Vedmeddelelse af dispensation i henhold til denne bestemmelse, finder de nærmere fastsatte administra-tive regler for kommunale parkeringsfonde anvendelse. Herved vil alle dispensationer, der medde-les fra kravet om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund være nærmere reguleret, ogkommunerne vil ikke kunne opstille egne interne regler for, hvordan en kommunal parkeringsfondskal indrettes og administreres.Med den foreslåede ændring indføres der endvidere adgang for ministeren til at fastsætte regler omandre dispensationsmuligheder end den, der vedrører kommunale parkeringsfonde. Der kan eksem-pelvis opstå behov for, at ministeren fastsætter regler om, at der kan meddeles dispensation i tilfæl-de, hvor der ikke fysisk er mulighed for at etablere parkeringsarealer inde på ejendommen. Der kaneksempelvis være tale om umulighed i tilfælde, hvor bebyggelsen skal opføres i en gammel bydel,og hvor grundens størrelse ikke gør det muligt, at skaffe plads til parkering på terræn. Andre tilfæl-de kan eksempelvis være hvor jordbundsforholdene ikke gør det muligt at etablere parkeringsarealerunder terræn, og hvor en lokalplan samtidig er til hinder for, at der etableres parkeringsarealer overterræn.Den foreslåede ændring af § 22, stk. 6, ændrer ikke på, at det er kommunalbestyrelsen, der efter enkonkret vurdering fastsætter, hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges til parkeringsare-al. Kommunen kan således efter en konkret vurdering nå frem til, at der skal udlægges 0 m2af engrunds areal til parkeringsareal, hvis der efter kommunens konkrete vurdering ikke er behov foretablering af parkeringspladser på den pågældende grund. I disse tilfælde vil der ikke være tale om,at kommunen meddeler dispensation, da kommunen ikke friholder grundejeren for forpligtelsen,men blot fastsætter størrelsen af arealet til 0 m2.Som en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 22, stk. 6, foreslås det samtidig, at der i § 22,stk. 1, 3. pkt. indsættes en henvisning om, at dispensation fra kravet om tilvejebringelse af parke-ringspladser på egen grund alene kan ske i henhold til § 22, stk. 6. Der henvises til bemærkningernetil forslagets § 1, nr. 5.Til nr. 7 (§ 23, stk. 1)Efter den gældende lovs § 23, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser, for så vidt angår retligespørgsmål, påklages til statsforvaltningen. § 23, stk. 1, blev i forarbejderne til byggeloven af 1975,lov nr. 323 af 26. juni 1975, beskrevet som en videreførelse af § 14 i byggelov for købstæderne oglandet, lov nr. 246 af 10. juni 1960. Efter ordlyden af § 14 i byggeloven fra 1960, kan der klagesover afgørelser truffet i henhold til byggeloven eller de i medfør af byggeloven udfærdigede regler.Det har siden indførelsen af byggeloven af 1961 været almindelig praksis, at kommunalbestyrelsensafgørelser truffet i henhold til bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i byggeloven, herunderbygningsreglementet, kan påklages til statsforvaltningen på lige fod med afgørelser, der er truffetmed hjemmel i byggeloven.Den foreslåede ændring har således alene til formål at tydeliggøre i bestemmelsens ordlyd, at klage-adgangen gælder uanset, om kommunalbestyrelsens afgørelse har hjemmel direkte i byggeloveneller i regler fastsat i medfør af loven.Til nr. 8 (§ 23, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 23, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til lo-ven, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsforvaltningen. Dog er der oplistet en rækkebestemmelser i henhold til hvilke, kommunalbestyrelsens afgørelser ikke kan påklages.Ved ændringen af byggeloven ved lov nr. 575 af 6. juni 2007 blev kapitel 4 A om byggeskadefor-sikring indført, heriblandt bestemmelsen i § 25 D, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan kommunal-bestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1, ikke påklages til anden administrativ myndighed.Ved ændringen af byggeloven i 2007 blev den almindelige klagebestemmelse vedrørende klagead-gang over kommunalbestyrelsens afgørelser ikke konsekvensændret i forhold til ovenstående.Med den foreslåede ændring tilføjes der i klagebestemmelsen i § 23, stk. 1, en henvisning til § 25D, stk. 2, efter hvilken bestemmelse, kommunalbestyrelsens afgørelser ikke kan påklages til andenadministrativ myndighed. Den foreslåede ændring er således alene en lovteknisk ændring, der ikketilsigter en ændring i den gældende retstilstand.Til nr. 9 (§ 28, stk. 2)Den gældende lovs § 28, stk. 2, blev indsat i byggeloven ved lov nr. 252 af 6. maj 1993 og ændretved lov nr. 389 af 2. maj 2012. Bestemmelsen giver ministeren adgang til at bemyndige en ellerflere virksomheder til at behandle sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførel-sesmåder. § 28, stk. 2, blev oprindeligt indsat efter, at statsrevisorerne i deres beretning nr. 5 1991om opkrævning af gebyrer og formålsbestemte afgifter rejste spørgsmål om, hvilket hjemmelskravder må opstilles, når myndighedsudøvelse med tilhørende opkrævning af betaling henlægges til etaktieselskab.Efter statsrevisorernes beretning blev § 28, stk. 2, ændret således, at der findes udtrykkelig lov-hjemmel til, at aktieselskaber og private virksomheder kan udføre myndighedsopgaver i forbindelsemed behandling af sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder.§ 28, stk. 2, blev ændret i 2012 ved lov nr. 389 af 2. maj 2012 med det formål at ophæve det lov-bundne monopol, som ETA Danmark A/S har haft til at behandle sager om godkendelse af materia-ler, konstruktioner og udførelsesmåder siden bestemmelsens indførelse i 1993. Efter ændringen imaj 2012 vil administrationen af godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevandblive konkurrenceudsat. Konkurrenceudsættelsen vil betyde, at administration af ordningen kan skepå et akkrediteret grundlag med tilsyn af DANAK, som er Danmarks nationale akkrediteringsorgan.Herved kan godkendelsesordningen varetages af en eller flere virksomheder.I forbindelse med ophævelsen af ETA Danmark A/S’ monopol til at behandle sager om godkendel-se af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder, udfærdiges der med hjemmel lovens § 28, stk.2, § 31, stk. 1, og § 31A, stk. 1, nye regler, der skal danne grundlag for udstedelse af godkendelserfor byggevarer i kontakt med drikkevand.Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, er alene en konsekvensændring, således at behandlingen afsager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder ikke alene kan ske i hen-hold til bygningsreglementet, men også i henhold til andre regler udstedt i medfør af byggeloven.Til nr. 10 (§ 28, stk. 2, 3. pkt.)

Efter de almindeligt gældende forvaltningsretlige regler om administrativ rekurs, kan afgørelser, derer truffet af de virksomheder, der i henhold til byggelovens § 28, stk. 2, bemyndiges til at behandlesager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder, påklages til klima-, energi-og bygningsministeren. I praksis kan klage indgives til Energistyrelsen, da myndighedsopgaverefter byggeloven er delegeret til Energistyrelsen. Energistyrelsens afgørelser kan herefter påklagestil klima-, energi- og bygningsministeren.Den foreslåede ændring bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler omklageadgangen, herunder at klageadgangen til Energistyrelsen indskrænkes til alene at angå retligespørgsmål. Begrænsningen til retlige spørgsmål betyder, at Energistyrelsen i klagesagsbehandlingenikke kan påse det skøn, som en godkendelsesvirksomhed har udøvet, men Energistyrelsen kan påse,hvorvidt godkendelsesvirksomheden har varetaget sagsbehandlingen i henhold til de gældende reg-ler.Den foreslåede ændring bemyndiger endvidere klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætteregler, der afskærer klageadgangen til ministeren. Dette vil medføre, at Energistyrelsens afgørelserikke kan påklages til anden administrativ myndighed.Den foreslåede ændring bemyndiger endvidere ministeren til at fastsætte frister for, hvornår en kla-ge til Energistyrelsen over en godkendende virksomheds afgørelse senest kan indgives. Ved ud-møntning af bestemmelsen påtænkes det, at der fastsættes en klagefrist på 4 uger regnet fra den dagafgørelsen meddeles adressaten. Herved vil klagefristen være den samme for de parter, der skal kla-ge over kommunalbestyrelsens afgørelser i byggesager og for de parter, der skal klage over god-kendelsesvirksomhedernes afgørelser.Til nr. 11 (§ 28, stk. 3, der bliver stk. 4)Den gældende lovs § 28, stk. 3, bestemmer, at ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for deforanstaltninger, der iværksættes i medfør af § 4 A, § 6, stk. 3, og § 15.Den foreslåede ændring er en lovteknisk præcisering af, at gebyrer kan opkræves for de foranstalt-ninger, der iværksættes i medfør af regler, der er udstedt i medfør af § 4 A, § 6, stk. 3, og § 15, da §28, stk. 3, ikke i sig selv indeholder hjemmel til, at der kan iværksættes foranstaltninger i medfør af§§ 4 A, 6, stk. 3 og 15.Til nr. 12 (§ 30, stk. 1)Efter den gældende § 30, stk. 1, litra f, kan den, der ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk. 2,idømmes straf af bøde.Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at ændre § 18 B, stk. 3, jf. bemærkninger-ne til § 1, nr. 3. § 30, stk. 1, litra f, foreslås ændret således, at bestemmelsen ikke alene vedrørerdokumenter, men enhver oplysning uanset om denne måtte findes i et andet format, eksempelviselektronisk.Derudover foreslås bestemmelsen ændret, således at den der ikke efterkommer et påbud efter såvel§ 18 B, stk. 2, som § 18 B, stk. 3, kan straffes med bøde.Efter ændringen vil bestemmelsen medføre, at den, der ikke efterkommer et påbud efter § 18 B, stk.2 eller stk. 3, om at udlevere oplysninger med relevans for sagen, kan idømmes straf af bøde. Straf-

febestemmelsen i § 30, stk. 1, litra f, finder anvendelse i forhold til såvel fysiske som juridiske per-soner, der undlader at efterkomme et påbud udstedt i medfør af § 18 B, stk. 2 og 3.Til nr. 13 (§ 30 C)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til atfastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten indenfor lovens område.Bemyndigelsen tænkes anvendt ved mindre ændringer eller justeringer af direktivet om bygningsenergimæssige ydeevne, direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester,direktivet om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produk-ter, direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføringaf byggevarer (byggevareforordningen) eller ved andre retsakter, der overvejende er af teknisk ka-rakter, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler for at gennemføre eksisterenderetsakter.Bemyndigelsen kan også tænkes anvendt i tilfælde, hvor Danmark og de øvrige EU-lande er for-pligtede til at gennemføre en ændring af direktiverne i national lovgivning, og hvor den enkeltemedlemsstat ikke overlades noget betydningsfuldt skøn i forhold til gennemførelsen af indholdet afdirektiverne.Endelig kan bemyndigelsen anvendes, hvor ændring eller nyaffattelse af tværgående EU-direktiver,som f.eks. direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og direktiv2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet), har direkte betydning forlovens område. Folketingets europaudvalg og Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg vil fåforelagt de eventuelle ændringer af EU-retten i overensstemmelse med procedurerne herfor.Bestemmelsen vil finde anvendelse som supplement til de bemyndigelser, der indgår i loven i øv-rigt.Til nr. 14 (§ 31, stk. 1)Da byggevaredirektivet afløses af byggevareforordningen, foreslås henvisningen i bestemmelsenændret fra ”direktiv” til ”forordning”. Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) Nr. 305/2011af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer ogophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (byggevareforordningen) giver mulighed for, at der kanudpeges flere virksomheder, som kan udstede europæiske tekniske vurderinger. Derfor forslås det,at denne mulighed gengives i byggeloven. I forlængelse heraf ændres terminologien fra ”selskab” til”virksomhed”. Ligeledes anvender byggevareforordningen terminologien ”vurdering” i stedet for”godkendelse”, hvilket derfor foreslås ændret i overensstemmelse hermed.Ændringen har ikke nogen indholdsmæssig betydning. Den manglende klageadgang til ministerener en videreførelse af gældende ret.Til nr. 15 (§ 31, stk. 2)I byggelovens § 31, stk. 1, tilføres ordet ”køling”.

Den foreslåede ændring er alene en præcisering af, at klima-, energi- og bygningsministeren ligele-des kan fastsætte regler om installationer til måling af udgifter til køling, således at der opnås enendnu mere fyldestgørende implementering af Europaparlamentet og Rådets direktiv nr.2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samtom ophævelse af Rådets direktiv nr. 93/76/EØF, art. 13, stk. 1.Til nr. 16Det foreslås at§ 31, stk. 3ophæves, da den indholdsmæssigt er indeholdt i den gældende lovs § 31,stk. 5, der efter den foreslåede ændring bliver § 31, stk. 3.Desuden forslås en ophævelse af§ 31, stk. 4,da indholdet af bestemmelsen ikke længere anvendes.Til nr. 17 (§ 31, stk. 5)Byggevareforordningen (Europarlamentets for Rådets forordning (EU) Nr. 305/2001 af 9. marts2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophæ-velse af Rådets direktiv 89/106/EØF), erstatter endeligt 1. juli 2013 byggevaredirektivet (Rådetsdirektiv 89/106/EØF).I henhold til byggevareforordningen skal den Danske Akkrediterings- og Metrologifonds (herefterbenævnt DANAK) kunne kræve betaling for opgaver i forbindelse med de opgaver der følger af atskulle udpege, vurdere, notificere og overvåge de notificerede virksomheder. Dette er en viderefø-relse af de opgaver, som DANAK i dag varetager på byggevareområdet. Med henblik på at sikre enkorrekt anvendelse af byggevareforordningen er det derudover hensigten, at DANAK tillægges enrække opgaver i forbindelse med udpegning, overvågning og vurdering af tekniske vurderingsorga-ner. Det skal være muligt for DANAK at kræve betaling for opgaver i forbindelse med disse opga-ver.Det foreslås, at DANAK inden for en ramme aftalt mellem organet og klima-, energi- og byg-ningsministeren kan kræve betaling for de opgaver, som DANAK bliver pålagt i medfør af de for-ordninger og direktiver, der fremgår af forslagets § 31, stk. 5, 1. pkt. Reglerne for opkrævning afbetaling, skal ske i overensstemmelse med, hvad der gælder på akkrediteringsområdet, som regule-res af Erhvervsfremmeloven. Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføringaf produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, som gælder for DANAK’svirksomhed som Danmarks nationale akkrediteringsorgan, skal DANAK udøve sin virksomheduden fortjeneste for øje. Dette princip skal også gælde ved prisfastsættelsen af de ydelser, som DA-NAK skal varetage i henhold til de forordninger og direktiver, der henvises til i forslaget til § 31,stk. 5, 1. pkt.Priserne for opgaverne beskrevet i § 31, stk. 5, 1. pkt., vil ligesom på akkrediteringsområdet bliveoffentliggjort på DANAK’s hjemmeside.Det foreslås endvidere, at forslagets § 31, stk. 5, 1. pkt. nævner, at klima-, energi- og bygningsmini-steren også kan fastsætte regler om DANAK’s opgaver i henhold til forordninger. Denne tilføjelseskyldes det forhold, at byggevareordningen 1. juli 2013 endeligt erstatter byggevaredirektivet.

Til § 2Lov om bygnings- og boligregistreringTil nr. 1 (§ 3, stk. 6)Den gældende bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1276 af 2009, der åbnede for indsamling afenergiforbrugsoplysninger til BBR. Det har vist sig, at bestemmelsen er formuleret uhensigtsmæs-sigt bredt, idet bestemmelsen kan opfattes som en hindring for, at myndigheder benytter de indsam-lede energiforbrugsoplysninger til at målrette de energibesparende aktiviteter til forbrugere med etsærligt højt energiforbrug, hvilket for mange kommuner er en vigtig bestanddel i den klimaindsats,der udføres i kommunerne.På den baggrund foreslås bestemmelsen præciseret således, at begrænsningen på anvendelsen afregistrets oplysninger alene gælder benyttelsen af oplysninger om den enkelte energiforbrugersenergiforbrug til kontrol af forhold, der er uvedkommende for det oplysnings- og energieffektivise-ringsformål, som energiforbrugsoplysningerne er indsamlet til.Myndighederne vil som hidtil kunne anvende de indsamlede energiforbrugsoplysninger i forbindel-se med løsningen af myndighedsopgaver under overholdelse af de almindelige saglighedskrav iforvaltningen.Af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr.1429 af 2010, fremgår at energiforbrugsoplysningernei BBR gerne må anvendes som grundlag for kvalitetssikring af oplysningerne i BBR. Dette forholdforbliver uændret.Til nr. 2 (§ 4, stk. 4)Efter den gældende§ 4, stk. 4,i BBR-loven, kan ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætteregler om, at virksomheder, der leverer elektricitet, fjernvarme, naturgas, bygas eller fyringsolie,skal meddele oplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug til BBR.Med den foreslåede ændring af § 4, stk. 4, skabes der mulighed for, at oplysninger om energifor-bruget i bygninger kan suppleres med oplysninger om det varmeanlæg, der hos slutbrugeren er kob-let til energiforbruget. Med ændringen tænkes især på naturgasleverandøren, der ligger inde medspecifik individuel viden om det enkelte naturgasfyr hos slutbrugeren. Den nye hjemmel tænkessåledes primært anvendt til at indsamle grundlæggende viden om naturgasfyrets installationsår, ef-fekt og type. Oplysningerne skal bl.a. anvendes af Energistyrelsen i forbindelse med implemente-ringen af bygningsdirektivets art. 14 om eftersyn af varmeanlæg.Oplysningerne tænkes desuden benyttet af energikonsulenter og andre parter, der udfører den lov-pligtige energimærkning, og i forvejen har adgang til oplysninger i BBR om det registrerede energi-forbrug. De tekniske oplysninger om naturgasfyrets installationsår, effekt og type skal i forvejenindhentes af energimærkningsfirmaet fra bygningsejerne. Dette pålægger både bygningsejer ogenergimærkningsfirma en byrde ved såvel indsamlingen af oplysningerne som ved den efterfølgen-de kontrol heraf. Da de data, som energiforsyningsvirksomhederne indberetter, må formodes at væ-re præcise, vil forslaget medføre, at kvaliteten af energimærkningerne højnes.De herigennem indsamlede tekniske oplysninger om en bygnings varmeanlæg vil blive distribueretfra BBR i overensstemmelse med registrets almindelige regler for videregivelse, fastlagt ved § 5 og6 i lov om bygnings- og boligregistrering.

Til nr. 3 (§ 4, stk. 5)Efter den gældende § 4, stk. 5, i BBR-loven, kan ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætteregler om, at Energinet.dk skal give oplysninger om den enkelte slutbrugers energiforbrug til BBR.På el-området råder Energinet.dk over et stamdataregister med tekniske oplysninger om alle landetsforbrugssteder. Energinet.dk har således bl.a. oplysninger om tilsluttede produktionssteder for ved-varende energi, og kan derfor af BBR benyttes til at identificere forekomsten af solcelleanlæg, småhusstandsvindmøller med en kapacitet under 6 kWh og lignende mindre elproducerende og/ellerelforbrugende installationer.Med den foreslåede ændring af § 4, stk. 5, skabes der mulighed for, at oplysninger om sådanne til-sluttede installationer kan kombineres med BBR-data. Med ændringen tænkes især på, at sikre eneffektiv offentlig registreringspraksis for de mange nye husstands-solcelleanlæg, der etableres i dis-se år. Ejere af solcelleanlæg er ofte fokuserede på, at investeringen i et solcelleanlæg til f.eks.150.000 kr. er medvirkende til at øge husets værdi. Kommunerne oplever derfor et stigende pres frasolcelleejere, der ønsker forekomsten af et solcelleanlæg dokumenteret ved registrering i BBR. Det-te kommunale sagsbehandlingsarbejde kan spares, hvis oplysningerne om solceller automatisk over-føres fra Energinet.dk til BBR.Oplysninger om elproducerende og elforbrugende installationer på adressen tænkes herudover be-nyttet af energikonsulenter og andre parter, der udfører den lovpligtige energimærkning. De tekni-ske oplysninger om f.eks. solcelleanlæggets kapacitet, vil om alle omstændigheder skulle indgå ienergimærkningen af bygningen. Ved en automatiseret indsamling af data spares såvel bygningsejersom energimærkningsfirma for en byrde ved såvel indsamlingen af oplysningerne som ved den ef-terfølgende kontrol heraf. Da de data, som elnetvirksomhederne indberetter til Energinet.dk, måformodes at være præcise, vil forslaget medføre, at kvaliteten af energimærkningerne højnes.De herigennem indsamlede oplysninger om de elproducerende og elforbrugende installationer vilblive distribueret fra BBR i overensstemmelse med registrets almindelige regler for videregivelse,fastlagt ved § 5 og 6 i lov om bygnings- og boligregistrering.Til nr. 4 (§ 9a, stk. 6)I forbindelsen med ressortændringen af 3. oktober 2011 blev bestemmelsen i BBR-lovens § 9 a, stk.6, uaktuel, idet ansvaret for loven overgik til ministeren for by, bolig og landdistrikter. Samtidigophørte Erhvervs- og Byggestyrelsen med at eksistere. På den baggrund ophæves bestemmelsen.Til § 3Til nr. 1Det foreslås, at ændringen af byggeloven træder i kraft den 1. juli 2013.For så vidt angår ændringen af byggeloven skal det bemærkes, at byggeloven alene finder anven-delse på opførelse af ny bebyggelse, eller hvor der eksisterer en anden form for nyt forhold, eksem-pelvis ved væsentlige ombygninger, ændret anvendelse af en bebyggelse etc. Det fremgår derfor afbyggelovens § 2, stk. 4, at byggeloven alene finder anvendelse på bestående bebyggelse, uansettidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjem-mel herfor.