Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og forskel-lige andre love(Rammer for kystnære vindmøller, revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.)§1I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, somændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012 og § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, foretages føl-gende ændringer:1.Lovenstitelaffattes således:»Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)«2.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2011/92/EU af 13. december 2011, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, deleaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368.«3.§ 1, stk. 3,og§ 4, stk. 2,ophæves.4.Overskriftenfør § 6 og§§ 6-17ophæves og i stedet indsættes:Værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller

Stk. 5.Krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn. Opstilles flerevindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, forfalder kravet ved opstilling af det førstemølletårn i projektet.§ 7.Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en indivi-duel vurdering heraf. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan dog i stedet indgå aftaleom beløbets størrelse, jf. § 9, stk. 7.Stk. 2.Taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiserin-ger samt skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen efter stk. 1.Stk. 3.Taksationsmyndigheden består af en formand, der opfylder betingelserne for at kunne ud-nævnes som dommer, og en sagkyndig i vurdering af værdien af beboelsesejendomme. I tilfælde afuenighed er formandens stemme afgørende. Klima-, energi- og bygningsministeren beskikker etantal taksationsformænd og sagkyndige.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyndig-hedens virksomhed og honorering.§ 8.Energinet.dk yder efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse sekretariatsbi-stand til taksationsmyndigheden.Stk. 2.Energinet.dk giver vindmølleopstiller, ejere af beboelsesejendomme og andre råd og vej-ledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendestil orientering af ejere og om muligheden for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.§ 9.Den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tillladelse efter lov om planlæg-ning, skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte for-slag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse afholde et offentligt møde. På mødetredegør Energinet.dk for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendommeog oplyser om køberetsordningen, jf. § 13, stk. 6. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, af-holdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, atVVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet,som Energinet.dk anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25.Stk. 2.Mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skalindeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6 og oplysninger om køberetsordningen. Derud-over skal opstilleren samtidig med annonceringen give individuel og skriftlig meddelelse om tids-punktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og§ 10, til ejere af beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seksgange møllehøjden fra det eller de planlagte vindmølleplaceringer. Meddelelsen skal sendes til eje-rens bopælsadresse i CPR.Stk. 3.Energinet.dk skal godkende annonceringens og den skriftlige meddelelses form og indholdsamt tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen iværksættes og den skriftlige meddelelseudsendes. Energinet.dk skal tillige godkende det orienteringsmateriale om køberets- og værditabs-ordningen, som skal anvendes på mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materi-ale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå,hvilke beboelsesejendomme, der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den ellerde planlagte vindmølleplaceringer, jf. stk. 5.Stk. 4.Under forudsætning af at reglerne i stk. 2 og 3 er overholdt, skal ejere, der vurderer, at envindmølleopstilling påfører deres beboelsesejendom et værditab, anmelde et krav på betaling herfortil Energinet.dk inden 8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1.Stk. 5.Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4 for værditab på be-boelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fradet eller de planlagte vindmølleplaceringer. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden2

fra den nærmeste vindmølle. Andre betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 4 et gebyrpå 4.000 kr. pr. krav. Gebyret, der indbetales til Energinet.dk, tilbagebetales, såfremt der aftaleseller tilkendes værditabsbetaling.Stk. 6.Overskrides fristen i stk. 4, eller indbetales gebyr efter stk. 5 efter påkrav ikke, er opstille-ren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov, medmindre der foreligger særlige om-stændigheder, jf. § 10.Stk. 7.Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets størrelse, kan spørgsmål herom ikke ind-bringes for taksationsmyndigheden. Har Energinet.dk ikke inden 4 uger efter fremsættelse af et kravmodtaget underretning om en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om snarest mu-ligt at træffe afgørelse vedrørende værditabet.§ 10.Krav om betaling af værditab, som ikke er anmeldt til Energinet.dk inden udløbet af fristenangivet i § 9, stk. 4, kan alene behandles af taksationsmyndigheden, såfremt der foreligger særligeomstændigheder, og kravet er indgivet inden 6 uger efter vindmøllens tilslutning til det kollektiveelforsyningsnet.Stk. 2.Såfremt ejeren skal indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 5, skal dette ind-betales samtidig med anmeldelse af kravet om betaling for værditab. Indbetales gebyr ikke rettidigteller efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov.Stk. 3.Har opstilling af vindmøllen ikke fundet sted inden for 3 år efter afholdelse af det offentli-ge orienteringsmøde, jf. § 9, stk. 1, kan en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller, anmodetaksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse. § 9, stk. 5 og 6,finder tilsvarende anvendelse.§ 11.I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbetaling, afholdes sagsomkostnin-gerne til taksationsmyndigheden og til Energinet.dk´s sekretariat herfor af opstilleren.Stk. 2.I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter § 9,stk. 5, og § 10, stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekretariatets omkostninger. Øvri-ge sagsomkostninger afholdes af Energinet.dk.§ 12.Taksationsmyndighedens afgørelser og Energinet.dk’s afgørelse efter § 9, stk. 3, kan ikkeindbringes for en administrativ myndighed.Stk. 2.Taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for dom-stolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse medtaksationsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om processuelle spørgsmål, herun-der afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagelse eller lignende, skal indbringelsefor domstolene dog ske inden 3 måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksationsmyn-dighedens afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål indbringes fordomstolene som et søgsmål mod Taksationsmyndigheden.Stk. 3.Sager om betaling for værditab kan først indbringes for domstolene, når taksationsmyndig-hedens afgørelse foreligger.Køberet til vindmølleandele for lokale borgere

indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b,er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41,er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren ellerefter klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse må betegnes som prototypemøller, hvisder ikke er fastsat regler om certificering, jf. nr. 5.Stk. 3.Udbuddet af ejerandelene efter stk. 1 sker i det samlede vindmølleprojekt. En opstiller afvindmøller på land kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller, som mindst udgør20 pct. af det samlede vindmølleprojekt.Stk. 4.Ved beregningen i stk. 3 anvendes vindmølleprojektets samlede beregnede gennemsnitligeelproduktion i en 20-årig periode.Stk. 5.Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juri-disk enhed. Hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, måder ikke være personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen skal drives i envirksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfangvirksomheden kan stifte gæld. Hvis vindmøllen skal drives i et aktieselskab, skal det endviderefremgå af selskabets vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.Stk. 6.Udbud af vindmøller på land kan først finde sted efter, at vindmølleopstiller har sikret sig,at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf og skal skeinden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af havvindmøller kan først finde sted efter, at projektethar fået etableringtilladelse efter § 25 og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Inden ud-buddet afholdes skal Energinet.dk orientere om udbuddet på det i § 9, stk. 1 og 2, nævnte møde omværditab, hvor også opstiller deltager. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, atopstilleren skal deltage i og orientere om udbuddet på andre møder. Energinet.dk skal godkendeorienteringsmaterialet.Stk. 7.Energinet.dk godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket ioverensstemmelse med stk. 1-6, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Afgø-relser, som Energinet.dk træffer inden udløbet af perioden, som er nævnt i § 15, stk. 7, kan ikkeindbringes for en administrativ myndighed.§ 14.Vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale. Udbudsmaterialet skal beskriveprojektet, være ledsaget af en revisorerklæring, jf. stk. 5, og bl.a. indeholde følgende oplysninger:1) Virksomhedens vedtægter.2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget.3) Finansiering.4) Hæftelsens omfang pr. andel.5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.6) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.7) Ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2.8) Energinet.dk’s afgørelse, jf. § 13, stk. 7.Stk. 2.De ansvarlige for udbudsmaterialet skal erklære, at oplysningerne i udbudsmaterialet dembekendt er rigtige, og at udbudsmaterialet efter deres overbevisning indeholder de oplysninger, deranses for fornødne for, at købsberettigede og deres rådgivere kan danne sig et velbegrundet skønover udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over eneventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til de andele, der udbydes. Er udbuddet omfat-tet af lov om værdipapirhandel m.v. kan erklæringen efter 1. pkt. i stedet afgives efter prospektreg-lerne.Stk. 3.I det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal de oplysninger, som fremgår af stk. 1, nr. 4-6,særligt fremhæves. Hvis vindmøllen skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal dettillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.

Stk. 4.Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostningertil projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstillervælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vind-mølleprojekt, må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstiller havde valgt at udbydeejerandelene i det samlede vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3. Ejerandelene udbydes til en pris bereg-net ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsættekrav om købepligt eller omfanget heraf.Stk. 5.Udbudsmaterialet skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor om1) at projektet opfylder betingelserne i § 13, stk. 5,2) at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst, jf. stk. 1,3) at prisen på ejerandelene er fastsat som angivet i stk. 4 eller som angivet i modellen efter stk. 6,4) at andele afsat gennem udbuddet ikke stilles dårligere end andre andele i virksomheden, jf. §17, stk. 1, og5) økonomiske forhold i øvrigt.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministeren kan tillade, at ejerandele udbydes efter en andenmodel end den i stk. 4, 3. pkt. angivne.Stk. 7.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til ud-budsmaterialet, herunder om beregning og dokumentation for omkostninger og indtægter og afgi-velse af revisorerklæring.§ 14 a.Energinet.dk vejleder vindmølleopstiller, købsberettigede og andre interesserede om købe-retsordningen.Stk. 2.Energinet.dk opretter og driver en hjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkrete udbud.Stk. 3.Energinet.dk kan fastsætte retningslinjer for, hvilke oplysninger opstiller skal afgive medhenblik på oprettelse og drift af hjemmesiden, som er nævnt i stk. 2.§ 15.Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR i en afstand af højest4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstil-bud. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.Stk. 2.Berettiget er endvidere enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret iCPR i den kommune, hvori vindmøllen opstilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes. Ved hav-vindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som erudpeget til kystnære havvindmølleparker skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommu-ne, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller ien gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.Stk. 3.Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, erikke berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.Stk. 4.Enhver person omfattet af stk. 1 har fortrinsret til køb af 50 andele. Personkredsen i stk. 2kan kun købe andele efter, at fortrinsretten efter 1. pkt. er opfyldt.Stk. 5.Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som minimum ske ved tydelig annonceringi enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. An-noncen, hvori udbuddet sker, skal indeholde følgende oplysninger:1) Antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes.2) Selskabsform og omfanget af hæftelsen pr. andel.3) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.4) Tid og sted for afholdelse af møde om udbuddet.5) Hvor købsberettigede skal henvende sig for at få tilsendt eller udleveret udbudsmaterialet.6) En henvisning til den i § 14 a, stk. 2, nævnte hjemmeside.

Stk. 6.Tidligst 2 uger efter indsættelsen af annoncen, jf. stk. 5, og senest 4 uger inden fristen forafgivelse af købstilbud, skal der efter aftale med Energinet.dk afholdes et offentligt møde, hvor derredegøres for udbuddet. For havvindmøller anviser Energinet.dk lokaliteten.Stk. 7.Fristen for at afgive købstilbud skal mindst være 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet annon-ceres. Forlænges fristen efter annonceringen i stk. 5 er sket, skal forlængelsen annonceres på sammemåde som den oprindelige annoncering.Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den fremgangs-måde, som skal benyttes ved udbuddet, herunder om offentliggørelse m.v.§ 15 a.Opstiller afslutter udbuddet ved accept af købstilbud fra købsberettigede personer.Stk. 2.Hvis de indkomne bud ved budfristens udløb overstiger antallet af udbudte andele, og derer opstået tvivl om, hvorvidt en person er købsberettiget efter § 15, foretages en beregning efter §16 inklusive de købstilbud, hvorom der er opstået tvivl. Herefter reserverer opstiller de andele,hvorom der er opstået tvivl, indtil det er afklaret, om personen er købsberettiget. Hvis personen erkøbsberettiget, accepteres købstilbuddet. Hvis personen ikke er købsberettiget, tilbyder opstiller dereserverede andele til de købsberettigede personer, som har afgivet købstilbud, som ikke er blevetaccepteret efter fordelingen i § 16. Fordelingen af de reserverede andele, som i øvrigt sker efterkøbstilbuddenes størrelse og § 16, forudsætter, at de købsberettigede personer helt eller delvis øn-sker at opretholde deres købstilbud.Stk. 3.Aftaler om salg af andele med personer, der ikke er købsberettigede, er ugyldige, hvis deindkomne bud ved budfristens udløb oversteg antallet af udbudte andele. Stk. 2, 4. og 5. pkt. findertilsvarende anvendelse i forhold til ugyldige aftaler.Stk. 4.Energinet.dk kan give påbud om accept af købstilbud fra købsberettigede personer.§ 16.Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, imøde-kommes først alle, der har afgivet bud inden for fortrinsretten i § 15, stk. 4, med op til 50 andelehver. Hvis der er afgivet flere bud inden for fortrinsretten, end der er udbudte ejerandele, anvendesfordelingsprincippet i stk. 2 på fordelingen af disse. Ellers anvendes fordelingsprincippet i stk. 2 påden del af buddene fra personer omfattet af fortrinsretten, som overstiger 50 ejerandele, og på budfra personer, som ikke er omfattet af fortrinsretten.Stk. 2.Fordelingen af andele sker efter følgende princip: Først imødekommes alle, der har afgivetbud på mindst én ejerandel, med en ejerandel. Herefter imødekommes alle, der har afgivet bud påmindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal ejerandeleeventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevneprincip, fordeles efter lodtrækning, som foretages af Energinet.dk.Stk. 3.Vindmølleopstilleren kan frit råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.§ 17.Andele afsat gennem udbuddet, jf. 13, må ikke stilles dårligere end andre andele i virksom-heden og kan ikke tvangsindløses.Stk. 2.Overdragelse af vindmøller, som har været genstand for udbud, kræver godkendelse fraklima-, energi- og bygningsministeren.«5.§ 21, stk. 2, nr. 2,affattes således:»2) Flertallet af vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR i denkommune, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en af-stand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet. Ved hav-vindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune,som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller ien gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.«

6.§ 22, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke allerede ermeddelt tilladelse, som reserveres til statslige udbud af arealer til:1) Store havvindmølleparker.2) Kystnære havvindmølleparker.«7.I§ 22, stk. 6,udgår: », begrundet i, at staten selv har behov for at råde over et areal«.8.§ 22, stk. 10,affattes således:»Stk. 10.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår udnyttelse afenergi kan være relevant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten, jf. stk. 7, og om forholdomfattet af stk. 8.«9.§ 22 aophæves.10.I§ 23, stk. 3,affattes således:»Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at Energinet.dk i nærmere angivet omfanggennemfører forundersøgelser vedrørende arealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3. Resultaterneaf forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives etableringstilladelse efter § 25 tilhavvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilla-delsen Energinet.dk’s omkostninger ved forundersøgelserne.«11.§ 23, stk. 4, 1. pkt.affattes således:»Ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi- og bygningsministeren give tilladelse til for-undersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren skøn-nes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne.«12.I§ 26, stk. 1,ændres »Tilladelser til etablering af anlæg efter § 25,« til: »Tilladelser efter § 25til etablering af anlæg, ændringer eller udvidelser af anlæg, som allerede er godkendt, udført ellerved at blive udført, og«.13.I§ 26, stk. 5,ændres »en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 25« til: »tilladelseefter § 25«.14.I§ 29, stk. 1,indsættes som3. pkt.:»Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.«15.I§ 31, stk. 1,indsættes efter § 23: »i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf.§ 22, stk. 3, nr. 1,«.16.I§ 31, stk. 4,ændres »havvindmølleparken« til: »en havvindmøllepark etableret efter udbud«.17.I§ 31, stk. 5,udgår », jf. i øvrigt § 32, stk. 4«.18.§ 32ophæves.19.I§ 33, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om tilbagekaldelse af god-kendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af 1. pkt.«

20.I§ 35, stk. 2, nr. 1,indsættes efter »ydes«: »samt eventuelt ekstra pristillæg efter § 37 a«.21.I§ 35, stk. 2, nr. 2,ændres »§ 37, stk. 4 og 5« til: »§ 37, stk. 4 og 6«.22.I§ 35, stk. 3,indsættes efter »positiv«: », og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.«23.Efter § 35 indsættes ikapitel 6efter overskriften »Pristillæg m.v. til vindmøller«:»§ 35 a.Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 1.januar 2014 eller senere bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41,og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.Stk. 2.Der ydes pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 for summen af en elproduktion i 6.600timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 5,6 MWh pr. kva-dratmeter rotorareal. Pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning.Stk. 3.Pristillægget efter stk. 2 udgør 25 øre pr. kWh, dog således at pristillægget og den efter §51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.Stk. 4.Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fravindmøller omfattet af stk. 1.§ 35 b.Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på havvindmøller, som indgår i for-søgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning yde pristillæg efter stk. 3-5 tilhavvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, som efter klima-, energi- og bygningsministerensvurdering har fornøden udviklingshøjde, maksimalt består af otte møller og har behov for yderligerestøtte for at blive realiseret. Tilsagn om pristillæg kan alene gives indtil udgangen af 2019 og indenfor en pulje, som svarer til en samlet effekt på 50 MW. Klima-, energi- og bygningsministeren kanfastsætte nærmere regler om tildeling af pristillæg.Stk. 3.Der ydes pristillæg til havvindmøller, som har fået tilsagn efter stk. 2, for summen af enelproduktion i 15.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktionpå 12,7 MWh pr. kvadratmeter rotorareal. Pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning.Stk. 4.Pristillægget efter stk. 3 fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsattemarkedspris tilsammen udgør 70 øre pr. kWh.Stk. 5.Der ydes ikke pristillæg efter stk. 3 og 4 i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsattemarkedspris ikke er positiv.«24.§ 36, stk. 1,affattes således:»Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet i perioden fraog med den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2013 bortset fra vindmøller, som er til-sluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.«25.I§ 37, stk. 5,indsættes som2. pkt.:»Dette gælder dog højest i 300 timer pr. kalenderår.«26.Efter § 37 indsættes:»§ 37 a.Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på vindmølleretableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3,nr. 2, og § 23.Stk. 2.Der ydes et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh, hvis andele ejet af lokale borgere og lokalevirksomheder tilsammen udgør mindst 30 pct. af det samlede vindmølleprojekt.8

Stk. 3.Ved beregningen af de 30 pct. kan en lokal borgers eller virksomheds ejerandele højestindgå med 5 procentpoint. Endvidere kan ejerandele hos virksomheder og fysiske personer, som erinteresseforbundne, højest indgå i beregningen af de 30 pct. med 5 procentpoint. Som interessefor-bundne anses:1) Virksomheder som indgår i samme koncern, eller som er associerede.2) Virksomheder hvor den samme fysiske person eller samme kommune direkte eller indirekte harbetydelig indflydelse i virksomhederne.3) En fysisk person og de virksomheder som denne person direkte eller indirekte har betydeligindflydelse i.4) En fysisk person og dennes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn ogdisses ægtefæller. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.Stk. 4.Ved lokal borger forstås enhver person over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR i enkommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Ved lokal virk-somhed forstås en virksomhed, som har en produktionsenhed i en kommune, som har kyststræk-ning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet samt mindst en ansat i produktionsenheden.Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.Stk. 5.Fysiske personer, som maksimalt ejer 50 andele, og hvis andele medregnes ved beregnin-gen af de 30 pct., vil fortsat kunne indgå i beregningen, selv om de efter nettilslutningen eller eftererhvervelsen, hvis denne sker efter nettilslutningen, ændrer bopælsregistrering i CPR og herefterikke længere opfylder afstandskravet efter stk. 4. Fysiske personer, som ejer over 50 andele, og hvisandele medregnes ved beregningen af de 30 pct., vil fortsat kunne indgå i beregningen, selv om demere end et år efter nettilslutningen eller mere end et år efter erhvervelsen, hvis denne sker efternettilslutningen, ændrer bopælsregistrering i CPR og herefter ikke længere opfylder afstandskravetefter stk. 4.Stk. 6.Det er en betingelse for at få udbetalt ekstra pristillæg, at det dokumenteres over for Ener-ginet.dk, at omfanget af lokalt medejerskab udgør 30 pct. ved nettilslutningen og igen efterfølgendeved hver årsdag for nettilslutningen. Dokumentationen sker ved afgivelse af en erklæring fra enstatsautoriseret revisor, som bl.a. skal bero på erklæringer fra ejere af andele om, at de opfylder kra-vene i stk. 4 og 5. Hvis producenten ikke kan dokumentere, at omfanget af lokalt medejerskab ud-gør 30 pct. på årsdagen for nettilslutningen, bortfalder pristillægget fra årsdagen. Pristillægget ydesi øvrigt i samme periode og på samme vilkår som det pristillæg, der er fastsat efter udbuddet.«27.I§ 43, stk. 1 og 2,ændres »§§ 36-42« til: »§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a og 38-42.«28.I§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 55, stk. 1,ændres »§§ 36-50« til: »§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-50«.29.I§ 51, stk. 2, nr. 1,indsættes efter » af §§«: »35 b,«.30.I§ 53, stk. 2,ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.31.I§ 54, stk. 1, nr. 3,ændres »§§ 14 og 15, jf. § 13, stk. 4« til: »§ 13, stk. 1-6, §§ 14 og 15 og §17, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 13, stk. 7«.32.I§ 54indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Energinet.dk kan tilbageholde udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov,hvis ikke påbud efter § 15 a, stk. 4, overholdes, eller hvis vindmøller overdrages uden godkendelsefra klima-, energi- og bygningsministeren efter § 17, stk. 2.«

33.I§ 55, stk. 2,ændres »§§ 36-50« til: »§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50a«.34.I§ 56, stk. 1,indsættes efter »elektricitet«: »og anvendelse af biogas«, og »§§ 36-50« ændres til:»§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a«.35.I§ 57, stk. 1,ændres »36-53« til: »35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a, 44-50, 51-53«.36.I§ 66, stk. 2, 1. pkt.,ændres »§§ 18-21 og § 54, stk. 2« til: »§ 13, stk. 7, § 15 a, stk. 4, §§ 18-21og § 54, stk. 2 og 3«.37.I§ 72indsættes før nr. 1 som nyt nummer:»1) undlader at indhente godkendelse efter § 13, stk. 7, og § 17, stk. 2,«.Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.38.§ 72, nr. 2,der bliver nr. 3, affattes således:»3) tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller for en tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestem-melser,«.39.I§ 72indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 3, som nyt nummer:»4) overtræder § 14, stk. 2,«.Nr. 3-5 bliver herefter nr. 5-7.§2I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som ændret ved § 1 i lov nr.575 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 2 i lov nr. 577 af 18. juni 2012, foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 8, stk. 1, nr. 1,ændres »og 36-49« til: », 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-49«.2.I§ 51, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»For så vidt angår ministerens tilsyn med Energinet.dk’s og denne virksomheds helejede datter-selskabers administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet, jf. § 28, stk. 2, nr. 4, indgårogså den klagesagsbehandling, som er forbundet med Energinet.dk’s og denne virksomheds heleje-de datterselskabers afgørelser efter regler fastsat i medfør af denne lov og lov om fremme af vedva-rende energi.«3.I§ 51, stk. 2,indsættes efter »tilsynet«: », herunder klagesagsbehandlingen«.§3I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af28. oktober 2011, som senest ændret ved § 1 i lov nr.593 af 18. juni 2012,foretages følgende æn-dring:1.I§ 8 P, stk. 6, nr. 2,ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 4«.

§4I lov nr. 575 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dkaf 18. juni 2012, foretages følgende ændring:1.I§ 4, stk. 3,ændres tre steder »1. april 2014« til: »1. oktober 2014«.§5I lov nr. 576 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om na-turgasforsyning og lov om Energinet.dk af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 1, nr. 1-3, 17, 21, 23 og 25, og § 2, nr. 1, ophæves.2.§ 5, stk. 3, ophæves.§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. maj 2013, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13, stk.2, nr. 3, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og for ikraft-træden af § 1, nr. 20, 23, 24, 26-30 og 33-35, § 2, nr. 1, og § 5. Ministeren kan herunder fastsætte, atbestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter.Stk. 3.§§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, harvirkning for vindmøller, for hvilke det offentlige møde i § 9 afholdes den 1. maj 2013 eller senere.Hvis det offentlige møde i § 9 er afholdt inden den 1. maj 2013, finder §§ 6-12 i lov om fremme afvedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, anvendelse.Stk. 4.§ 13, stk. 2, nr. 5 og 6, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs§ 1, nr. 4, har virkning for vindmøller, der er nettilsluttet den 1. september 2013 eller senere. For-søgsmøller, der er nettilsluttet inden den 1. september 2013, kan undtages efter § 13, stk. 2, i lov omfremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011.Stk. 5.§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og § 13, stk. 3-7, §§ 14, 15 og 16 i lov om fremme afvedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og § 1, nr. 31 og nr. 36, for så vidt angårhenvisningen til § 13, stk. 7, har virkning for udbud af vindmølleandele, der annonceres den 1. maj2013 eller senere. § 13, stk. 6, 3. pkt., finder dog ikke anvendelse, hvis mødet er afholdt inden den1. maj 2013. Udbud af vindmølleandele, der er annonceret inden den 1. maj 2013, behandles efter§§ 13-16 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november2011.Stk. 6.Ansøgninger om forundersøgelsestilladelser, som klima-, energi- og bygningsministerenhar modtaget inden den 1. maj 2013 behandles efter § 22 og § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedva-rende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276af 27. marts 2012.Stk. 7.Havvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere på baggrund af udnyttelseaf en forundersøgelsestilladelse, som klima-, energi- og bygningsministeren har modtaget ansøg-ning om inden den 1. maj 2013, er berettiget til pristillæg efter § 36 i lov om fremme af vedvarendeenergi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, i stedet for § 35 a i lov om fremme afvedvarende energi som indsat ved denne lovs § 1, nr. 23.Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at envindmølleopstiller, der inden den 31. marts 2013 har modtaget de til opstilling af vindmøller på landnødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning, men som på grund af forhold, der ikke kan

1. Indledende bemærkningerDette lovforslag har primært til formål at fremme udbygningen af vindmøller gennem nye rammer forkystnære vindmøller og en revision af værditabs- og køberetsordningerne.Det er forudsat i den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, at der skal opstilles 500 MW kystnære møllerfrem til 2020. De økonomiske rammer blev dog udskudt til senere vedtagelse, idet der først skulle gennemfø-res en screening med henblik på at identificere de bedst egnede områder til denne udbygning. Havvindmøl-leudvalget (bestående af repræsentanter fra Energistyrelsen (formand), Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen,Risø-DTU og Energinet.dk) har efterfølgende færdiggjort screeningen og på den baggrund udpeget 15 kyst-nære områder, som er egnede til opstilling af kystnære møller. Det endelige resultat af screeningen er offent-liggjort den 27. november 2012.På baggrund af screeningen blev det aftalt i kredsen bag energiaftalen af 22. marts 2012, at klima-, energi-og bygningsministeren tog en dialogrunde med de kommuner, som har kyststrækning ud til de arealer, hvorder er bedst samfundsøkonomi i at stille vindmøller op. Efter denne dialogrunde er det herefter blevet beslut-tet, at den fremtidige udbygning af kystnære møller primært skal ske ved udbud af de i screeningen udpegedeområder, som har de laveste drifts- og anlægsomkostninger samt kommunal opbakning til opstilling af kyst-nære møller.Ved udbudsprocessen vil der blive lagt vægt på konkurrence og lave omkostninger forelforbrugerne.De udvalgte områder forventes udbudt, således at projekter i alle de udbudte områdervurderes samletog de tilbudsgivere, der byder ind med den billigste pris, vinder udbuddet.Det betyder,at det ikke er sikkert, at der opføres møller på alle de udvalgte områder.Kommer der ikke tilstrække-ligt med billige tilbud i første udbudsrunde, vil den resterende kapacitet blive udbudt i en ekstra udbuds-runde.Reglerne om udbud bliver tilpasset det forhold, at der er tale om udbud af kystnære møller, som træder istedet for ansøgning efter den såkaldte åben dør procedure. Efter forslaget vil kystnære møller, som etableresefter udbud, således også blive omfattet af værditabs- og køberetsordningerne. Herudover indeholder forsla-get et yderligere økonomisk incitament i forhold til styrket lokalt medejerskab til kystnære møller, idet op-stillere, som har et lokalt medejerskab på mindst 30 pct. af projektet, vil kunne opnå et ekstra pristillæg på 1øre pr. kWh.50 MW ud af de 500 MW reserveres til forsøgsprojekter, som får mulighed for at søge om en særlig høj af-regning i form af en garanteret pris på 70 øre pr. kWh. Den støttede produktion fastlægges så den for de al-mindelige mølletyper stort set svarer til produktionen i 50.000 fuldlasttimer svarende til den produktion,hvortil der ydes tilskud til storskala havvindmølleparker. Beregningsgrundlaget fastsættes både på grundlagaf møllens effekt og rotorarealet således, at effekten vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct., sådan som detfremover også vil gælde for vindmøller på land.Endelig opretholder forslaget muligheden for opstilling af havvindmøller efter ansøgning (åben dør proce-duren), dog til samme reducerede afregning som for møller på land, som nettilsluttes den 1. januar 2014 ellersenere.Forslaget inkorporerer af lovtekniske grunde den ændring af støtten til nye vindmøller på land, som blevvedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, men som endnu ikke er sat i kraft. Ifølge denne ændring reduceresstøtten til nye vindmøller på land fra den 1. januar 2014, således at der indsættes et loft for støtten. Pristil-lægget på 25 øre pr. kWh skal herefter fastsættes således, at det sammen med markedsprisen ikke overstiger58 øre pr. kWh. Støtten har til formål at sikre den i energiaftalen forudsatte nettoudbygning med 500 MWlandvindmøller i perioden indtil 2020.Ligeledes ændres beregningsgrundlaget for den elproduktion, hvortil der kan opnås støtte. Efter den gæl-dende bestemmelse ydes støtte i 22.000 fuldlasttimer. Med forslaget ændres dette således, at fuldlasttimernevægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct. af beregningsgrundlaget. Herved sikres at støtten gives i bedre overens-stemmelse med vindmøllens elproduktion.Lovforslaget indeholder endvidere en revision af værditabs- og køberetsordningerne, som blev indført medlov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven) i 2008 med henblik på at fremme udbyg-ningen af vindmøller ved at øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter. Revisionen har til formål atsikre, at ordningerne virker bedre efter deres hensigt. Lovforslaget fastslår således bl.a. i forhold til værdi-tabsordningen, at det kun er værditab på beboelsesejendomme og ikke fast ejendom, opstiller skal betale for.

I forhold til køberetsordningen er der tale om en grundlæggende revision, som indfører en lang række tiltag,som skal forbedre mulighederne for at opnå et bredt ejerskab til vindmøllerne.Lovforslaget indgår som et element i at sikre en øget anvendelse af vedvarende energi og at nå DanmarksEU-mål om, at vedvarende energikilder skal udgøre 30 pct. af det udvidede endelige energiforbrug i 2020.Endvidere rummer lovforslaget en række ændringer i forhold til udnyttelse af energi fra vand og vind påhavet, herunder en mulighed for i særlige tilfælde at give tilladelse til at udnytte energi på havet for et korteretidsrum end 25 år og en tilpasning af VVM-reglerne. Endelig indgår en række andre ændringer i lovforslaget,bl.a. en hjemmel til at fastsætte regler om mulighed for tilbagekaldelse af godkendelser til at certificere ogforetage vedligeholdelse og service af vindmøller.2. Baggrund2.1. Rammer for kystnære møllerFremover skal kystnære produktionsmøller primært etableres efter udbud i de screenede områder, som harde laveste drifts- og anlægsomkostninger og kommunal opbakning til opstillingen. Der er reserveret 450 MWtil denne udbygning.Som det også er muligt i forhold til udbud af store havvindmøller relativt langt fra land, kan Energinet.dkblive pålagt at gennemføre forundersøgelser. Det bliver endvidere muligt at reservere områder til kystnærehavvindmølleparker.Værditabs- og køberetsordningerne vil fortsat gælde for de kystnære møller, selv om de fremover også vilkunne etableres efter udbud. Herudover søges det lokale medejerskab yderligere styrket gennem et økono-misk incitament til at lade lokale virksomheder indgå i ejerkredsen. En opstiller, der kan dokumentere, atmindst 30 pct. af projektet er ejet af lokale, opnår således et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh i tilskudsperi-oden. Projekter, der satser på lokalt ejerskab, har derved mulighed for at give et lavere bud og dermed få enstørre chance for at vinde udbuddet. Andele solgt til lokale borgere under køberetsordningen, vil kunne med-regnes i de 30 pct. Det er en betingelse for at opnå pristillægget, at det lokale ejerskab dokumenteres vednettilslutningen og herefter én gang årligt ved afgivelse af revisorerklæring.50 MW ud af de 500 MW reserveres endvidere til forsøgsprojekter, som får mulighed for at søge om ensærlig høj afregning i form af en garanteret pris på 70 øre pr. kWh for summen af en elproduktion i 15.000timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 12,7 MWh pr. kvadratmeterrotorareal. Klima-, energi- og bygningsministeren kan tildele pristillægget til projekter, som har fornødenudviklingshøjde og derved kan bidrage til reduktion af de fremtidige omkostninger ved kyst- og havvindmøl-ler.Lovforslaget opretholder også muligheden for opstilling af havvindmøller efter ansøgning. Reglerne æn-dres dog, således at ministeren får mulighed for at inddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilketomfang et område er relevant for udnyttelse af energi. Herudover justeres afregningen således, at denne sva-rer til afregningen for nye møller på land, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere, dvs. at der ydes etpristillæg på 25 øre pr. kWh, dog således at pristillæg og markedspris ikke må overstige 58 øre pr. kWh.Pristillægget ydes ligesom for landvindmøller for summen af en produktion i 6.600 timer med vindmøllensinstallerede effekt (fuldlasttimer) og en produktion på 5,6 MWh pr. m2rotorareal.Reglerne om udbud bliver i øvrigt tilpasset det forhold, at der fremover også bliver tale om udbud af kyst-nære møller, som træder i stedet for ansøgning efter den såkaldte åben dør procedure, og Energinet.dk derforikke bliver involveret i nettilslutningen på samme måde som ved udbud af store havvindmølleparker relativtlangt fra land.2.2. Revision af værditabs- og køberetsordningerneVærditabs- og køberetordningerne, den grønne ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreativeværdier og garantifonden til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v. blev indførtmed VE-loven i slutningen af 2008. Der var tale om nye ordninger, og det fremgår derfor af de almindeligebemærkninger til lovforslag nr. L 55, fremsat den 5. november 2008, at værditabsordningen skulle evalueresinden for en kortere årrække. Værditabsordningen blev således udtaget til lovovervågning. Efterfølgendeblev det besluttet, at de øvrige tre ordninger skulle evalueres af Energistyrelsen. Klima- og Energiministeri-

ets evaluering af værditabsordningen blev fremsendt til Folketingets Energipolitiske udvalg den 27. juni2011 (http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/EPU/bilag/296/index.htm), og Energistyrelsens evaluering afde tre øvrige ordninger blev fremsendt til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 14. november 2011(http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/KEB/bilag/68/index.htm#dok). Branchen er blevet hørt i forbindel-se med evalueringerne.Evalueringerne viser, at der alene vurderes at være behov for en revision af de to hovedordninger - værdi-tabs- og køberetsordningerne, mens reguleringen af den grønne ordning til styrkelse af lokale landskabeligeog rekreative værdier og garantifonden til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.blev vurderet tilstrækkelig. Der foreslås dog en mindre ændring i reglerne i forhold til garantifonden, somkonsekvens af ændringerne i køberetsordningen. Der henvises til pkt. 3.4. nedenfor.Lovforslagets revision af værditabs- og køberetsordningerne baserer sig i vid udstrækning på de konklusi-oner, som evalueringerne indeholder, og de øvrige erfaringer, der har været med ordningerne.I forhold til værditabsordningen videreføres denne således med en række justeringer, hvoraf det bl.a. frem-går, at der fremover kun skal gives værditabsbetaling for værditab på beboelsesejendomme, herunder tilhø-rende opholdsarealer, ligesom det udtrykkeligt fremgår, at værditab forårsaget af lysmarkeringsmaster vedhøje vindmøller omfattes af ordningen. Der foreslås endvidere en bedre orientering til naboer om ordningen,og justering af en række frister for anvendelse af ordningen. Der foreslås tillige justeringer af enkelte admini-strative forhold, såsom frist for gebyrbetaling og mulighed for genoptagelse af sager.I forhold til køberetsordningen foreslås en række grundlæggende ændringer med henblik på at sikre et bre-dere ejerskab til vindmøller. Det foreslås således bl.a., at der indsættes regler, som skal sikre en bedre oplys-ning om udbuddet, at udbudsperioden forlænges fra 4 til 8 uger, at det sikres, at udbuddet sker på så sent ettidspunkt som muligt, og at der indsættes et loft over hvor mange andele, de borgere, som bor tættest på møl-len, kan købe med fortrinsret frem for andre købsberettigede.2.3. Øvrige ændringerLovforslaget indeholder endvidere en række ændringer i forhold til udnyttelse af energi fra vand og vind påhavet. Det drejer sig bl.a. om en mulighed for i særlige tilfælde at give tilladelse til at udnytte energi for etkortere tidsrum end 25 år, f.eks. i forhold til bølgekraftanlæg, som kun er beregnet til at være på havet i enkortere periode. Der foreslås endvidere en tilpasning af VVM-reglerne i forhold til VVM-bekendtgørelsenfor etablering af elproduktionsanlæg på havet, således at lovbestemmelsen både omfatter tilladelse til etable-ring af elproduktionsanlæg på havet og ændringer eller udvidelser heraf. Med henblik på at opnå fuld over-ensstemmelse med udbudsvilkårene for Anholt havvindmøllepark, foreslås også en mindre korrektion afreglerne om pristillæg, når spotprisen på elektricitet ikke er positiv.Herudover indgår en række andre ændringer i lovforslaget, bl.a. en hjemmel til at fastsætte regler om mu-lighed for tilbagekaldelse af godkendelser til at certificere og foretage vedligeholdelse og service af vindmøl-ler i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af regler og vilkår for godkendelser.Endvidere foretages en korrektion af ikrafttrædelsestidspunktet for elforbrugeres supplerende aftaler medelhandelsvirksomheder om betaling af omkostninger for transport af elektricitet og elafgifter m.v., der er enfølge af omlægningen af elmarkedet til engrosmodellen, således at disse aftaler får virkning fra det tidspunkt,hvor reglerne om engrosmodellen på elmarkedet finder anvendelse, dvs. den 1. oktober 2014.Endelig inkorporerer forslaget af lovtekniske grunde en række af de ændringer, som blev vedtaget ved lovnr. 576 af 18. juni 2012, men som endnu ikke er sat i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte ellerberører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte. Det drejer sig primært om ændringerne i støt-ten til vindmøller på land.

3. Lovforslagets indhold3.1. Rammer for kystnære møller3.1.1. Gældende retTilladelse til forundersøgelser på havet gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller eftermodtagelse af ansøgning. Tilladelse til forundersøgelse kan kun gives til områder, hvor klima-, energi- ogbygningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Der er tale om en konkret vurdering.Der kan ikke gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks.pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v.Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere udpege områder, der reserveres til statslige udbud afarealer til havvindmøller, med den konsekvens, at der ikke kan indgives ansøgninger uden for udbud, der helteller delvis omfatter det udpegede område. Det er i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 276 (lovforslagnr. L 64 fremsat den 11. januar 2012) lagt til grund, at bestemmelserne om udpegning kun gælder for storehavvindmølleparker, som ligger relativt langt fra land. Områder, hvortil der allerede er meddelt tilladelse,kan ikke udpeges. Der gælder herudover en lignende mulighed for udpegning af områder, der reserveres tilforsøg og udvikling af havvindmøller.Nye vindmøller på land og på havet, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation el-ler havvindmøller, som etableres efter udbud, får i dag et pristillæg på 25 øre pr. kWh for en elproduktion,som svarer til produktionen i de første 22.000 fuldlasttimer efter vindmøllens nettilslutning. Det gælder uan-set, om der er tale produktions- eller forsøgsmøller.VE-loven indeholder endvidere enkelte regler om selve udbuddet og ilandføringen af udbudte møller. Enelproducent har således objektivt erstatningsansvar over for Energinet.dk’s tab, hvis elproducenten ikke etab-lerer en havvindmøllepark i overensstemmelse med udbuddet. Tilsvarende har Energinet.dk objektivt erstat-ningsansvar over for elproducentens tab, hvis Energinet.dk ikke opfylder frister og betingelser for nettilslut-ning af havvindmølleparken i overensstemmelse med udbuddet.3.1.2. Lovforslagets udformning3.1.2.1. Udbud af arealer til kystnære vindmøller og incitament til øget lokalt medejerskabVE-loven indeholder allerede visse regler om udbud af arealer til vindmøller, som fremover med de for-nødne tilpasninger også vil omfatte de kystnære møller. Værditabs- og køberetsordningerne foreslås herud-over fortsat at gælde for kystnære møller, selv om de fremover etableres efter udbud.Med henblik på at styrke det lokale engagement i kystnære havvindmølleprojekter foreslås yderligere ind-sat et økonomisk incitament til at lade lokale virksomheder indgå i ejerkredsen. En opstiller, der kan doku-mentere, at mindst 30 pct. af projektet er ejet af lokale, vil efter forslaget således opnå et ekstra pristillæg på1 øre pr. kWh i tilskudsperioden. Ved opgørelsen af de 30 pct. lokalt ejerskab kan opstilleren medregne deandele, der er solgt til lokale borgere under køberetsordningen, samt de andele af projektet, der ejes af lokalevirksomheder. For at sikre en vis spredning i det lokale ejerskab kan en virksomhed eller borgers ejerandelehøjest indgå med 5 procentpoint. Herudover kan ejerandele hos lokale virksomheder og borgere, som er inte-resseforbundne, højest indgå i beregningen af de 30 pct. med 5 procentpoint. Det er en betingelse for at opnåpristillægget, at det lokale ejerskab dokumenteres ved nettilslutningen og herefter én gang årligt ved afgivel-se af revisorerklæring.Køberetsordningen indeholder krav om udbud af mindst 20 pct. af ejerandelene til lokale borgere. Ordnin-gen siger således ikke noget om, hvor mange andele der rent faktisk sælges. Evalueringen af køberetsordnin-gen, som Energistyrelsen foretog i forhold til landvindmøller i 2011, viste bl.a., at der i enkelte tilfælde kunvar blevet solgt meget få andele. Som årsag til dette peges bl.a. på, at køberetsordningen indeholder en ind-bygget konflikt i forhold til opstilleren, idet denne ikke har ikke økonomisk incitament til at fremme ordnin-gen, jf. også afsnit 3.2.2. nedenfor. De lokale borgere skal have tilbudt en pris beregnet således, at provenuetfra udbuddet dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet.

Havvindmølleprojekter kan være meget store projekter sammenlignet med landvindmøller, hvorfor antalletaf udbudte andele efter køberetsordningen kan blive meget stort. Ved at lade de solgte andele under købe-retsordningen medregne i den lokale ejerandel, som berettiger til pristillæg, får opstilleren også et ekstraøkonomisk incitament til at fremme salget af andele til lokale borgere og derved opnå en større grad af lokalforankring.Lokale virksomheder er ikke omfattet af køberetsordningen, men deres ejerskab kan også medregnes i denlokale ejerandel, som berettiger til pristillæg. Opstiller får herved et økonomisk incitament til at medinddragelokale virksomheder. Mens udbud af andele under køberetsordningen er obligatorisk for opstilleren, vil detvære frivilligt for opstilleren, om der skal inddrages lokale virksomheder i ejerkredsen, og opstiller kan selvbestemme, hvilke lokale virksomheder opstiller ønsker at samarbejde med, ligesom opstiller selv kan for-handle prisen på ejerandelene med de lokale virksomheder.Da udbuddet af arealer til kystnære havvindmøller træder i stedet for åben dør proceduren, og videreførerden omkostnings- og ansvarsfordeling, som gælder for denne procedure, foreslås elproducentens og Energi-net.dk’s objektive ansvar for tab i forbindelse med udbuddet endvidere ikke at gælde i forbindelse med ud-bud af arealer til kystnære møller. Forslaget afspejler det forhold, at Energinet.dk ikke på samme måde somved udbud af arealer til store havvindmølleparker relativt langt fra land bliver involveret i etableringen afilandføringen, når der er tale om kystnære møller.3.1.2.2. Øget pristillæg til mindre forsøgsprojekter på havetDanmark er i en forstærket konkurrence med resten af verdenen om at tiltrække og fastholde investeringerog arbejdspladser i vindmølleindustrien. Samtidig foregår der i industrien en intensiv teknologiudvikling forat udvikle fremtidens teknologi til havvindmølleparker bl.a. på de store britiske, tyske og franske offshoremarkeder. Danske virksomheder er i høj grad involveret i denne udvikling og har behov for at teste deres nyeteknologi både i Danmark i nærhed til deres udviklingsafdelinger og på forsøgspladser tæt på de store eks-portmarkeder. Vindmølleindustrien har derfor sammen med universiteterne inden for partnerskabet Mega-vind foreslået dels en målrettet statslig støtte til nye forsøgsprojekter på havet og dels en klarere og meremålrettet struktur for godkendelsen af nye forsøgsprojekter. Midlerne skal tildeles nye og innovative for-søgsprojekter, som har et velbeskrevet potentiale til at sænke produktionsomkostningerne på elektricitet frahavvindmølleparker.Det foreslås på den baggrund, at 50 MW ud af de 500 MW til kystnære møller reserveres til forsøgsprojek-ter med en eller flere møller på havet, som kan bidrage til at nedbringe produktionsomkostninger til elektrici-tet fra havvindmøller.Disse forsøgsprojekter får mulighed for et forhøjet pristillæg, som fastsættes således, at dette og markeds-prisen tilsammen udgør 70 øre pr. kWh. Endvidere ydes pristillægget for en større produktion end de gæl-dende 22.000 fuldlasttimer. Beregningsgrundlaget for den støttede produktion ændres endvidere, så det ilighed med det foreslåede beregningsgrundlag for landvindmøller og havvindmøller, der etableres efter åbendør, fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet således, at effekten vægter 30 pct. og ro-torarealet 70 pct. Den støttede produktion fastlægges så den for de almindelige mølletyper stort set svarer tilproduktionen i 50.000 fuldlasttimer svarende til den produktion, hvortil der ydes tilskud til storskala hav-vindmølleparker.Reservationen af 50 MW til forsøgsprojekter skal ses i sammenhæng med, at opstillingen af forsøgsmøllerpå havet i de fleste tilfælde vil være sidste trin i udviklingen af en ny mølle eller nye komponenter til møllen.Industrien vil i første omgang prioritere forsøg med prototyper på land på grund af de væsentligt lavere om-kostninger til både opsætning og forsøgsaktiviteter. Regeringen har med etableringen af senest det NationaleTestcenter i Østerild og flere andre initiativer som f.eks. etableringen af Green Labs DK programmet, somhar givet støtte til bl.a. en ny testbænk for vindmølle-naceller på Lindoe Offshore Center for Renewables,bidraget væsentligt i løbet af de seneste 2 år til at styrke industriens forsøgsmuligheder på land.Støtten til forsøgsaktiviteter på havet skal derfor supplere de mange testmuligheder på land og er særligtegnet til at teste særlige forhold vedr. vindmøllefundamenter, el- og transmissionsforhold m.v. under realisti-ske omstændigheder. Forsøgsaktiviteterne forventes også oftest at foregå i et samarbejde mellem fabrikantog et energiselskab og andre investorer med erfaring med den kommercielle udvikling og drift af nye hav-vindmølleparker.

Den nye pulje vil endvidere supplere de aktuelle forsøgspladser. Projekterne skal føre til ny viden om drif-ten af nye møller, anvendelsen af nye typer af fundamenter eller test af andre nye infrastrukturdele såsom el-og transmissionsforhold i havvindmølleparker. Projekterne kan også indeholde udvikling af nye serviceprin-cipper, der gør driften af parkerne billigere.Havmølleudvalget har ikke udpeget arealer til fremtidens forsøgsmøller, da det ikke kan forudsiges, hvilkenaturlige forhold møllen eller fundamentet bedst testes under. Da projekterne samtidig er relativt små, ogdermed ikke svære at indplacere, anbefaler Havmølleudvalget, at projektudvikleren selv finder den placering,som matcher projektets krav, men samtidig lader sig vejlede af Havmølleudvalgets principper for placerin-gen. Det overlades derfor til projektejerne af forsøgsprojektet at ansøge om de relevante placeringer. For-søgsprojektet må til gengæld ikke omfatte mere end maksimalt 8 møller. Det bemærkes, at det må forventes,at forsøgsprojekterne placeres i områder relativt tæt på kysten, men at der ikke er noget til hinder for en pla-cering længere væk fra kysten.På baggrund af ovenstående foreslås ministerens mulighed for udpegning af områder, der reserveres til for-søg og udvikling af havvindmøller også ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 9.3.1.2.3. Justering af pristillæg og regler om åben dørUanset at den primære udbygning med kystnære vindmøller fremover vil ske via udbud, opretholdes mu-ligheden for at indgive ansøgning efter åben dør proceduren. Der kan dog kun ansøges uden for de områder,som klima-, energi- og bygningsministeren udpeger til reservation til statslige udbud af arealer til store hav-vindmølleparker og kystnære vindmølleparker.Ved lovforslaget udvides muligheden for udpegning af områder, som reserveres til også at omfatte statsligeudbud af arealer til kystnære møller. En reservation medfører, at der ikke kan indgives ansøgninger uden forudbud, der helt eller delvis omfatter det udpegede område. Ønskes et område udpeget, hvortil der er ansøgtefter åben dør reglerne, vil ansøgningen skulle færdigbehandles af Energistyrelsen efter de gældende regler.Afregningen foreslås endvidere ændret, således at pristillægget svarer til det pristillæg, som vil blive ydetfor landvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Der er tale om en reduktion af pristil-lægget og et ændret beregningsgrundlag. Der henvises til de ændringer, som blev indsat ved lov nr. 576 af18. juni 2012, og som er inkorporeret i dette lovforslag, jf. afsnit 1 ovenfor.Herudover foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed for at fastsætte regler om, hvor-når udnyttelse af energi kan være relevant. Det vurderes, at der er behov for, at ministeren får mulighed for atinddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område er relevant for udnyttelse afenergi. Særligt i forhold til havvindmøller er der f.eks. behov for at kunne inddrage mere overordnede plan-mæssige hensyn i forhold til den samlede udbygning af havvindmøller. Dette kan således indebære en ind-skrænkning af adgangen til at opføre havvindmøller efter ansøgning.Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til havvindmøller efter åben dør proceduren, som er modtagetinden lovforslagets ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de gældende regler. I det omfang en ansøg-ning om forundersøgelsestilladelse modtaget inden lovens ikrafttræden kan imødekommes og fører til opstil-ling af vindmøller, vil der også skulle ydes pristillæg efter de gældende regler, uanset om vindmøllerne førstnettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Der henvises til forslag til overgangsbestemmelserne i § 6, stk. 6og 7.3.2. Revision af værditabsordningen3.2.1. Gældende retVærditabsordningen, som blev introduceret med VE-loven, findes i VE-lovens §§ 6-12 og § 54. Ordnin-gens hovedpunkter er:Vindmølleopstilleren skal betale for det fulde værditab, som forårsages på fast ejendom ved opstilling afnye vindmøller på 25 m eller derover, og hvor der ikke er tale om havvindmøller etableret efter udbud. Kra-vet bortfalder dog, såfremt tabet udgør 1 pct. eller mindre af ejendommens værdi.Enhver har ret til at anmelde krav, men ejere, der bor længere væk end 6 gange møllehøjden, skal indbetaleet gebyr på 4.000 kr., som kun tilbagebetales, såfremt der tilkendes værditabsbetaling.

Afgørelsen træffes af en taksationsmyndighed på baggrund af en individuel vurdering. Taksationsmyndig-heden består af en juridisk formand og en sagkyndig, og dens afgørelser kan ikke påklages, men sag mellemopstiller og ejer kan anlægges ved domstolene. Parterne kan indgå forlig i stedet for taksation.Vindmølleopstilleren skal inden 4 uger før VVM-høringens afslutning afholde et offentligt møde om op-stillingens konsekvenser for omkringliggende ejendomme. Kræves VVM-tilladelse ikke, gælder fristen frakommunens offentliggørelse af, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller etableret uden forudbud afholdes det offentlige møde inden udstedelse af etableringstilladelse. Indkaldelse og materiale skalforhåndsgodkendes af Energinet.dk.Ejere af fast ejendom skal anmelde krav senest 4 uger efter mødets afholdelse, ellers bortfalder kravet. Derer dog en snæver dispensationsadgang herfra. Anmeldelsesreglen sikrer, at opstilleren kan vurdere kravenesomfang, inden opstillingen påbegyndes.I sager, hvor der gives værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne af opstilleren. Hvor der gives af-slag, betales omkostningerne af indkomne gebyrer og af Energinet.dk.Overholder opstilleren ikke sine pligter efter ordningen bortfalder retten til pristillæg.3.2.2. OvervejelserKlima- og Energiministeriets evaluering viste, at værditabsordningen generelt set har virket efter hensig-ten. Der er grund til at antage, at den har gjort det lettere for kommunerne at finde egnede pladser, og den harsikret, at tilfældige grundejere ikke er blevet udsat for et økonomisk tab som følge af, at andre har opstilletvindmøller i nærheden af deres ejendom. Dette er baggrunden for, at ordningen opretholdes i forslaget.På baggrund af de hidtidige erfaringer med ordningen er der imidlertid behov for en række mindre juste-ringer. Det drejer sig om bl.a. om en ændring, hvoraf det fremgår, at ordningens sigte bør være at give ad-gang til værditabsbetaling for tab på beboelsesbygninger og ikke på al form for fast ejendom, og spørgsmåletom at fastlægge i hvilket omfang tab forårsaget af andre nødvendige installationer end selve møllen, skalindgå i vurderingen. Det er endvidere vurderingen, at der er brug for bedre orientering til naboer om ordnin-gen og for justering af en række frister for anvendelse af ordningen. Der bør endvidere ske ændringer af en-kelte administrative forhold, så som gebyrbetalingen og mulighed for genoptagelse af sager. Endelig børomfanget og betalingen af sekretariatsbistanden til taksationsmyndigheden overvejes nærmere.3.2.3. Lovforslagets udformningI forlængelse af den foretagne evaluering af ordningen og de under pkt. 3.2.2 nævnte overvejelser foreslåsen række mindre ændringer af ordningen.De gældende lovbestemmelser sikrer ejere betaling for værditab på »fast ejendom« ved opstilling af vind-møller. Praksis fra taksationsmyndighedens afgørelser viser imidlertid, at afgrænsningen af begrebet »fastejendom« i relation til ordningen kan give anledning til tvivl. Efter forslaget gives ikke som hidtil værditabs-betaling for tab på »fast ejendom«. Kun tab på beboelsesejendomme med tilhørende udendørsarealer er be-skyttet efter ordningen, og kun tab herpå kan derfor udløse værditabsbetaling.I forbindelse med etablering vindmøller etableres adgangsveje, skure og eventuelt lysmarkeringsmaster.Bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 1, taler kun om tab forårsaget ved »opstilling af en eller flere vind-møller«. På baggrund af den nære sammenhæng mellem disse lysmarkeringsmaster og høje vindmøller fore-slås det, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at lysmarkeringsmaster, men ikke andre accessoriske anlægomfattes af ordningen.Herudover foreslås at kystnære havvindmølleparker, som etableres efter udbud, også omfattes af værdi-tabsordningen.Opstilleren vil normalt skulle lade visse visualiseringer og støjberegninger udføre i forbindelse med denfysiske planlægning, herunder VVM-vurderingen af projektet. Praksis viser imidlertid, at dette materiale ofteikke er tilstrækkeligt til, at taksationsmyndigheden kan vurdere et værditab på de konkret omfattede ejen-domme, da der ofte ikke foreligger visualiseringer m.v. der viser de påtænkte vindmøller set fra den konkreteejendom. Det foreslås derfor at give hjemmel til, at taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at tilve-jebringe og dermed bekoste dette nødvendige grundlag for vurderingen.

Efter den gældende lov stilles alene krav om annoncering i lokale aviser. Taksationsmyndigheden har op-lyst, at hver 10. anmeldelse afvises som for sent indgivet og har påpeget, at det forekommer mindre rimeligtog disproportionalt, at manglende gennemlæsning af en lokalavis kan resultere i bortfald af retten til værdi-tabsbetaling. Der henvises bl.a. til, at sommerhusejere næppe kan forventes hele året at holde sig orienteret iden lokale avis for området, hvor sommerhuset ligger.Med lovforslaget foreslås derfor, at det gøres til en forudsætning for, at fristen for at anmelde krav begyn-der at løbe, at opstiller pr. brev har orienteret ejerne på deres bopælsadresse i CPR, når ejendommen er helteller delvist beliggende inden for en afstand af de planlagte møllers højde gange seks. Et tilsvarende kravfindes i anlægsloven om testcenteret ved Østerild, jf. denne lovs § 19. Udover den direkte og individuelleorientering af de nære naboer skal opstilleren indkalde til det offentlige møde med et rimeligt varsel.Efter den gældende bestemmelse skal krav anmeldes inden 4 uger efter mødets afholdelse. I praksis er derset eksempler på, at mødet har været afholdt i ferieperioder og bl.a. på den baggrund foreslås det, at fristenforlænges fra 4 til 8 uger.Værditabsordningen er baseret på det princip, at opstilleren skal dække sagsomkostningerne fra de ejere,der har krav på værditabsbetaling. Dette princip ændres ikke ved lovforslaget. Med forslaget fastsættes det,at både omkostninger til taksationsmyndigheden og til dettes sekretariat skal dækkes af opstilleren i de til-fælde, hvor der tilkendes værditabsbetaling.Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser om, at taksationsmyndighedens afgørelse kan blive for-ældet eller bortfalde, såfremt der ikke opstilles vindmøller inden et vist tidsrum efter opstillingen. Det fore-slås derfor at give adgang til, at en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller, kan anmode taksations-myndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse, såfremt opstilling af vindmøllen ikkehar fundet sted inden for 3 år efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde.Taksationsmyndighedens afgørelse om værditabet kan på sædvanlig vis indbringes for domstolene. Sagenkan indbringes af begge parter som et søgsmål mellem ejeren og opstilleren. Taksationsmyndigheden kansåledes ikke sagsøges vedrørende spørgsmålet om værditabet. Taksationsmyndigheden kan også træffe enrække processuelle afgørelser. Det foreslås, at disse vil kunne indbringes for domstolene inden 3 månederefter at afgørelsen er truffet, som en sag mod taksationsmyndigheden. Det skønnes rimeligt at fastsætte enfrist for disse processuelle søgsmål, således at det sikres, at opstilleren kan få en endelig afklaring på værdi-tabets størrelse.3.3. Revision af køberetsordningen3.3.1. Gældende retKøberetsordningen blev introduceret med VE-loven og findes i VE-lovens §§ 13-17 og 54. Køberetsord-ningen tager sigte på at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye moderne vindmøller ogskal desuden bidrage til at stimulere den kommunale interesse i at sikre, at egnede arealer udlægges til opstil-ling af vindmøller i den kommunale fysiske planlægning, idet kommunens borgere gennem ordningen kanhave et incitament til at støtte opstilling af vindmøller i kommunen.Den gældende ordning går i hovedtræk ud på, at opstilleren skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene ivindmøller til lokale borgere, inden møllerne opstilles. Ordningen gælder alle møller over 25 meter medundtagelse af udbudte havvindmøller, forsøgsmøller og husstandsmøller (dvs. møller som er tilsluttet i egenforbrugsinstallation med en maksimal effekt på 25 kW).Udbuddet af de 20 pct. skal ske på en sådan måde, at provenuet fra udbuddet dækker en forholdsmæssigandel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberne indskyder samme beløb pr.ejerandel. Prisen pr. andel beregnes ud fra en produktion på 1000 kWh pr. andel.De borgere over 18 år, som kan deltage i udbuddet, er først og fremmest dem, som ifølge folkeregistret harfast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet. Herudover er det borgere i den kommune, hvor vind-møllen opstilles eller, for havvindmøller uden for udbud, borgerne i den kommune, hvis kyststrækning liggernærmest møllen. Der er fortrinsret for borgere inden for 4,5 km fra opstillingsstedet. Ved overtegning er der

indført en særlig fordelingsmodel, som afsluttes med en lodtrækning, som foretages af Energinet.dk. De ejer-andele, som ikke afsættes gennem udbuddet, kan vindmølleropstilleren frit råde over.De vindmøller, som omfattes af udbuddet skal drives i en særlig juridisk enhed, og udbudsmaterialet, sombeskriver projektet, er underlagt en række lovkrav, f.eks. at det skal indeholde et specificeret anlægs- ogdriftsbudget, oplysninger om finansiering og hæftelse m.v. Herudover skal udbudsmaterialet være ledsaget afen revisorerklæring.Udbuddet skal annonceres i lokale aviser i de købsberettigedes områder. Det er fastsat i loven, hvilke op-lysninger annoncen som minimum skal indeholde, herunder antal og pris på de ejerandele, som skal udbydes.Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 4 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres.Energinet.dk skal godkende, at udbudsmaterialet er udarbejdet og udbuddet af ejerandele er sket i overens-stemmelse med reglerne i loven. Energinet.dk’s afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndig-hed.Det er en forudsætning for at få udbetalt pristillæg og andre ydelser efter VE-loven, at Energinet.dk hargodkendt, at udbudsmaterialet er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne.Andele, som er afsat gennem udbuddet må ikke stilles dårligere end andre andele i selskabet og kan ikketvangsindløses.3.3.2. OvervejelserDet blev ved Energistyrelsens evaluering af 28. oktober 2011 konstateret, at det ikke fuldt ud er lykkedes atøge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye møller gennem et bredt lokalt medejerskab påbaggrund af køberetsordningen.Det fremgår af undersøgelsen, at der i enkelte tilfælde er blevet solgt meget få andele, og i de tilfælde hvorandele er blevet solgt, er de i væsentligt omfang blevet solgt til få store investorer. Den gennemsnitlige inve-stering pr. borger udgjorde over 800.000 kr. Undersøgelsen viser herudover, udbuddet kunne ligge på uhel-dige tidspunkter, f.eks. i juli måned, og at opstillerne ikke af sig selv vælger at oplyse væsentligt om udbud-dene ud over de minimumskrav til annoncering, som fremgår af VE-loven. Endelig viser undersøgelsen, atudbuddet ofte er holdt meget tidligt i processen, førend der er fuld klarhed over tilladelser og økonomi.Det vurderes i evalueringen, at der er flere årsager til dette. Der peges bl.a. på, at køberetsordningen inde-holder en indbygget konflikt i forhold til opstilleren, idet denne ikke har økonomisk incitament til at fremmeordningen. Herudover kan det heller ikke udelukkes, at opstilleren har overvejet fordelen ved ikke at sælgealle 20 pct., idet opstilleren frit kan disponere over usolgte andele og derved eventuelt sælge dem med fortje-neste. Endvidere peges på, at ordningen giver mulighed for, at borgere, som bor inden for 4,5 km fra opstil-lingsstedet, køber mange ejerandele med fortrinsret frem for borgere, der bor længere væk.Det blev derfor foreslået i evalueringen, at der blev foretaget en række grundlæggende ændringer af ord-ningen for bedre at kunne sikre et bredere ejerskab til møllerne, herunder bestemmelser om forbedret oplys-ning, indsættelse af loft over hvor mange ejerandele, borgere, som bor tættest på møllerne, kan købe medfortrinsret frem for andre købsberettigede borgere og en sikring af, at udbuddet sker så sent i processen sommuligt m.v.Evalueringen af køberetsordningen er ikke udtømmende, og der er gjort yderligere erfaringer med ordnin-gen efterfølgende, som har nødvendiggjort flere ændringsforslag. Dette ses bl.a. i forhold til såkaldte »vind-møllenomader«, som angiveligt opgiver en adresse efter CPR i et købsberettiget område uden i realiteten atopfylde kravene hertil blot for at få mulighed for at foretage større investeringer i vindmølleprojektet. Her-udover synes bl.a. de gældende bestemmelser om revisorerklæring ikke at være helt dækkende, hvorfor derogså stilles ændringsforslag herom.Det har endvidere i forbindelse med evalueringen været overvejet at erstatte den gældende regel om, atborgerne i opstillingskommunen er købsberettigede med en grænse på 16 km fra opstillingsstedet. Detteskyldes, at det i dag er forskelligt fra projekt til projekt, hvor langt væk en borger skal bo fra en mølle for atkunne købe andele. Forslaget er imidlertid ikke medtaget, primært fordi det forventes at ville give anledningtil en væsentlig større administration.

3.3.3. Lovforslagets udformningDer er tale om en grundlæggende revision af køberetsordningen, hvor bl.a. anvendelsesområdet, tidspunk-tet for udbuddet, fortrinsretten til køb af andele, opstillers oplysningsforpligtelser og indholdet af revisorer-klæringer ændres. Dette vurderes nødvendigt med henblik på at sikre muligheden for et bredere ejerskab tilvindmøllerne.Køberetsordningen foreslås udvidet, således at den på land og i visse tilfælde på havet også dækker såkald-te serie 0-møller, idet det som udgangspunkt fremover kun vil være møller, som er prototypecertificeret, derundtages. Der ses ikke at være grundlag for at undtage møller fra første produktionsserie, selv om der even-tuelt kan blive tale om et lavere afkast end for gennemprøvede produktionsmøller. Møller, der indgår i særli-ge forsøgsprojekter på havet, vil dog være undtaget fra køberetsordningen, uanset hvilken type møller der ertale om. Dette skyldes, at møllerne indgår i projekter, som samlet set har en stor udviklingshøjde.Det foreslås endvidere, at udbuddet foretages sent i processen, dvs. først efter at opstiller har sikret sig, atvindmøllerne lovligt kan opstilles efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf og inden nettilslutning afvindmøllerne. I henhold til gældende ret skal udbuddet foretages inden opstillingen af vindmøllen.Der vil skulle oplyses om køberetsordningen på mødet om værditab, hvor opstiller allerede deltager efterreglerne om værditabsordningen. Opstiller vil herudover skulle deltage i et møde under selve udbuddet, ogder er yderligere krav til annonceringen, således at der skal annonceres i mindst to lokale aviser eller en lokalog en regional avis i de købsberettigedes områder. Der er endvidere mulighed for, at klima-, energi- og byg-ningsministeren kan fastsætte regler om, at opstilleren skal orientere på andre møder, hvis det måtte vise signødvendigt. Herudover vil Energinet.dk få en større rolle i oplysningen om udbuddet, idet Energinet.dk vilskulle oprette og drive en hjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkrete udbud.For at synliggøre de ansvarlige for udbudsmaterialet foreslås det, at disse også skal underskrive en an-svarserklæring i lighed med, hvad der gælder efter prospektreglerne.Udbudsfristen foreslås også forlænget fra 4 til 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres. Energinet.dk,skal eksempelvis fortsat godkende, at udbudsmaterialet er udarbejdet og udbuddet af ejerandele sker i over-ensstemmelse med reglerne, men reglerne præciseres, og Energinet.dk’s godkendelse skal indgå i udbudsma-terialet. Energinet.dk’s afgørelse vil ikke kunne indbringes for en anden administrativ myndighed, når dentræffes inden udbuddets afslutning.Der indsættes også et loft for fortrinsretten, således at personer, der er bopælsregistreret i CPR i en afstandaf højest 4,5 km fra opstillingsstedet, kun har fortrinsret til køb af 50 andele hver.For havvindmøller ændres endvidere i overensstemmelse med evalueringen kredsen af købsberettigede.Særligt sker der en udvidelse af antallet af købsberettigede, idet det fremover bliver borgere i kommuner,som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet i stedet for borgerne i den kommune,som har kyststrækning nærmest møllen.Herudover ændres køberetsordninger på to andre punkter i forhold til havvindmøller. Havvindmølleprojek-ter kan være større og mere risikofyldte end projekter på land, hvorfor det foreslås, at der ikke må være knyt-tet personlig hæftelse til de udbudte andele. Endvidere bør havvindmølleprojekter altid drives samlet for atopnå størst mulige stordriftsfordele og sikre køberne de lavest mulige omkostninger. I modsætning til opstil-lere af vindmøller på land, foreslås derfor at en opstiller af havvindmøller kun vil kunne udbyde ejerandele idet samlede vindmølleprojekt.Endelig foreslås en regulering af opstillers accept af købstilbud, og om hvordan opstiller skal forholde sig itilfælde af, at der opstår tvivl om, hvorvidt en borger er købsberettiget.Det er fortsat en forudsætning for at få udbetalt pristillæg og andre ydelser efter VE-loven, at Energinet.dkhar godkendt, at udbudsmaterialet er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med reg-lerne, men det gøres også strafbart ikke at indhente godkendelse eller tilsidesætte vilkår for en godkendelse.Visse af tiltagene pålægger opstillerne mindre administrative byrder, såsom deltagelse i ekstra møder ogyderligere annoncering, ligesom Energinet.dk får flere opgaver.3.4. Øvrige ændringerLovforslaget indeholder en række andre ændringer, herunder en del ændringer af teknisk karakter.

I forhold til lokale vindmøllelavs og andre lokale initiativgruppers mulighed for brug af garantifonden tilstøtte af finansiering af forundersøgelser foreslås en ændring i kravene om lokal forankring som konsekvensaf geografiske ændringer i køberetsordningen om købsberettigede ved havvindmøller.Det foreslås endvidere, at der gives mulighed for i særlige tilfælde at give elproduktionstilladelse for etkortere tidsrum end 25 år. Forsøgsanlæg, f.eks. bølgekraftanlæg, som kun er beregnet til at være på havet i enkortere periode, bør ikke få tilladelse til at producere elektricitet i 25 år.Herudover foreslås en tilpasning af VVM-reglerne, således at det udtrykkeligt fremgår af loven, at både til-ladelse til etablering af elproduktionsanlæg efter § 25, og tilladelse til ændringer og udvidelser af anlæg efter§ 25, som allerede er godkendt, udført eller ved at blive udført, kun kan meddeles på baggrund af en vurde-ring af de miljømæssige konsekvenser, når de må antages at kunne påvirke miljøet i væsentlig grad. Der ertale om en tilpasning af reglerne, da dette allerede fremgår af bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 omvurdering af virkninger på miljøet (VVM), som gennemfører dele af VVM-direktivet.Der foreslås endvidere en mindre korrektion i forhold til pristillægget for Anholt Havvindmøllepark for atbringe dette i fuld overensstemmelse med udbudsvilkårene. Anholt Havvindmøllepark oppebærer ikke pris-tillæg for elproduktion, når markedsprisen ikke er positiv. I udbudsvilkårene er der imidlertid fastsat en årligbegrænsning på 300 timer, således at der herefter alligevel betales pristillæg, når markedsprisen ikke er posi-tiv. Denne begrænsning på 300 timer skal fremgå direkte af loven. Det bemærkes i øvrigt, at grænsen ikkep.t. forventes at få betydning. I Vestdanmark, som Anholt Havvindmøllepark føder ind til, var der i 2010 11timer, hvor elprisen ikke var positiv. I 2011 drejede det sig om 15 timer.Reglerne om bevillingspligtige transmissionsvirksomheders forpligtelse til at udføre dele af et ilandføring-sanlæg fra en udbudt havvindmøllepark foreslås endvidere ophævet som konsekvens af, at transmissionsnet-tene er overdraget til Energinet.dk den 1. januar 2012, og bestemmelsen derfor ikke længere har betydning.Energinet.dk’s transmissionsaktiviteter udøves uden bevilling.Med lovforslaget får klima-, energi- og bygningsministeren herudover mulighed for at fastsætte regler omtilbagekaldelse af godkendelser til at udføre certificering af visse vindmøller og godkendelser til at udføreservice og vedligeholdelse af møller. Efter bekendtgørelse nr. x af x 2012 om teknisk certificeringsordningfor vindmøller godkender Energistyrelsen virksomheder til at udføre certificering, og Energistyrelsens God-kendelsessekretariat for vindmøller godkender virksomheder til at udføre service og vedligeholdelse. Vedmanglende overholdelse af reglerne kan der i henhold til gældende ret udstedes påbud. Dette vurderes imid-lertid ikke altid at være tilstrækkeligt, idet der er tale om godkendelser, som gives for en tidsbegrænset peri-ode, og fordi godkendelserne særligt er begrundet i hensynet til vindmøllers sikkerhed.Endvidere foreslås det, at ministerens tilsyn med Energinet.dk og denne virksomheds helejede dattersel-skaber også omfatter klagesagsbehandlingen, eftersom tilsynet er tæt forbundet med ministerens klagesags-behandling.Med forslaget sikres det endvidere, at aftaler mellem en elforbruger og en elhandelsvirksomhed om beta-ling af omkostninger for transport af elektricitet og elafgifter m.v. vil have virkning fra det tidspunkt, hvorengrosmodellen finder anvendelse, dvs. den 1. oktober 2014. Sådanne aftaler skal indgås, såfremt der indenden 1. oktober 2014 er indgået en aftale mellem parterne om levering af elektricitet, som rækker ud over den1. oktober 2014.Endelig inkorporerer forslaget af lovtekniske grunde en række af de ændringer, som blev vedtaget ved lovnr. 576 af 18. juni 2012, men som endnu ikke er sat i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte ellerberører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte. Det drejer sig primært om nedenstående æn-dringer i støtten til vindmøller på land.Ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 blev støtten til nye vindmøller på land reduceret for vindmøller, der net-tilsluttes den 1. januar 2014 eller senere, således at der indsættes et loft for støtten. Pristillægget på 25 øre pr.kWh skal herefter fastsættes således, at det sammen med markedsprisen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.Herudover blev beregningsgrundlaget for den elproduktion, hvortil der kan opnås støtte, ændret. Efter dengældende bestemmelse ydes støtte til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer vedvindmøllens installerede effekt. Med lov nr. 576 af 18. juni 2012 ændres dette således, at den støttede pro-duktion nu fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet således, at effekten vægter 30 pct.og rotorarealet 70 pct. Baggrunden for ændringen af beregningsgrundlaget er, at der med den nuværende

støtteordning, hvor den støtteberettigede produktion er proportional med møllens generatoreffekt, kan speku-leres i at installere en større generator for derved at opnå en samlet større støtte. Da en vindmølles produktioni meget stor udstrækning afhænger af rotorarealet, giver en større generator til et uændret rotorareal kun enmarginal større elproduktion, som ikke modsvarer den større støtte.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommunerDe nye rammer for kystnære vindmøller vil medføre øgede statslige administrative omkostninger hosEnergistyrelsen og Energinet.dk til administration af pristillægget til møller, som indgår i forsøgsprojekter påhavet og pristillægget i incitamentsordningen til øget lokalt medejerskab af kystnære havvindmøller. Detyderligere ressourceforbrug forventes dog at være af begrænset karakter.Revisionen af værditabs- og køberetsordningerne vil føre til øgede statslige administrative omkostningerprimært hos Energinet.dk.Klima-, energi- og bygningsministerens tilsyn med de opgaver, som Energinet.dk og denne virksomhedshelejede datterselskaber varetager vedrørende miljøvenlig elproduktion udgør ca. 1 årsværk. Fra 2005 til2008 udgjorde det ca. ½ årsværk og fra 2009 til 2011 udgjorde det ca. 1 årsværk. Det vurderes, at tilsynetinklusive klagesagsbehandlingen kan holdes på ca. 1 årsværk fremover.Det skønnes endvidere, at der kan blive tale om et yderligere ressourceforbrug hos Energiklagenævnet,som vil være af meget begrænset karakter.Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetJusteringen af værditabs- og køberetsordningerne vurderes at medføre en begrænset forøgelse af de admi-nistrative og økonomiske omkostninger for vindmølleopstillere.Det er således fundet nødvendigt af hensyn til værditabsordningens virke, at vindmølleopstiller fremoverorienterer ejere af beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende inden for en afstand af seks gan-ge højden af de planlagte møller, om det offentlige møde om værditabs- og køberetsordningerne under plan-processen. Til gengæld foreslås det fremover at være Energinet.dk, som orienterer på mødet. Herudover fo-reslås det, at taksationsmyndigheden vil kunne pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiserin-ger samt skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen. Opstiller fremskaffer allerede i dag oftedisse visualiseringer m.v., da det er i opstillerens interesse.For at sikre en bedre mulighed for et bredt ejerskab til vindmøllerne, er det endvidere vurderet nødvendigt,at opstiller bidrager til øget information om køberetsordningen. Dette sker særligt i form af annoncer i tolokale aviser eller eventuelt en lokal og en regional avis og deltagelse i et yderligere møde under udbuddet.En forholdsmæssig del af opstillers yderligere omkostninger vil i øvrigt blive dækket gennem salg af ejer-andele i vindmøllen, idet de administrative udgifter kan indregnes i de omkostninger, der skal dækkes gen-nem salget.I forhold til de nye støtteordninger, vil vindmølleopstillere,som ønsker at opnå støtte skulle opfylde deadministrative krav hertil, såsom anmeldelse af krav, dokumentation heraf m.v. Disse konsekvenser er imid-lertid kun relevante for opstillere, som vælger at benytte sig af støtteordningerne.Lovforslaget medfører en række yderligere administrative opgaver for Energinet.dk i forhold til køberets-og værditabsordningerne, såsom oprettelse og vedligeholdelse af hjemmeside om køberetsordningen, oplys-ning om ordningerne på mødet om værditab, flere godkendelser m.v. Samlet vurderes de administrative om-kostninger til Energinet.dk’s varetagelse af disse yderligere opgaver at blive 1-2 årsværk, dvs. op til ca. 1mio. kr. årligt, hvortil kan komme mindre omkostninger til driftsmidler. Hertil kommer et meget begrænsetressourceforbrug i forbindelse med administration af de nye pristillæg. Omkostningerne vil skulle finansieresover Energinet.dk’s tariffer.Herudover forventes lovforslaget at føre til en forhøjelse af det PSO-finansierede pristillæg til møller, somindgår i forsøgsprojekter på havet. Udnyttes alle 50 MW forventes støtteomkostningerne ved en afregning på70 øre pr. kWh at udgøre ca. 32 mio. kr. i løbende priser i 2020. Lovforslagets øgede støtte til forsøgsmøllerforventes samtidigt at forbedre de økonomiske og konkurrencemæssige vilkår for virksomhederne inden forvindkraft.

Såfremt incitamentsmodellen til øget lokalt medejerskab i kystnære havvindmøller, som etableres efter ud-bud, udnyttes fuldt ud, vil dette føre til en forhøjelse af PSO-indbetalingen med i alt ca. 225 mio. kr.Justeringen af støtten til havvindmøller, som ikke etableres efter udbud, kan medføre en besparelse for el-forbrugerne, hvis der måtte være opstillere, som ønsker at stille vindmøller op på havet efter de nye ramme-betingelser.Forslaget inkorporerer herudover af lovtekniske grunde den justering af støtten til landvind, som blev ved-taget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, men som endnu ikke er sat i kraft. Det fremgår af lovforslag L 182fremsat den 2. maj 2012, at der med hensyn til de økonomiske konsekvenser af justeringen af betingelsernefor vindkraftudbygningen på land, skønnes at være tale om en betydelig besparelse for elforbrugerne. Om-lægningen af beregningsgrundlaget for den støttede produktion (således at der lægges betydelig vægt på ro-torarealets størrelse) i kombination med indførelse af et loft på 58 øre pr. kWh skønnes at medføre en samletbesparelse for elforbrugerne i 2020 på ca. 450 mio. kr. sammenlignet med den situation, at de nugældendestøttesatser var blevet uændret videreført.6. Miljømæssige konsekvenserEn tilvækst i form af udbud af 450 MW kystnære havvindmøller og en forventet udbygning med 50 MWmøller, som indgår i forsøgsprojekter på havet vil øge vindkraftproduktionen med op til 1,7 TWh i 2020.Tilsvarende vil den forudsatte nettotilvækst med 500 MW landvind øge vindkraftproduktionen med 1,2 TWhi 2020.Revisionen af køberetsordningen skal bidrage til at styrke den lokale opbakning til vindmøller gennem etbredere lokalt ejerskab og derved gøre det nemme at opstille de i energiaftalen forudsatte 500 MW vindmøl-ler på land.En øget udbygning af vindkraft fortrænger brugen af fossile brændsler og vil føre til en reduktion af driv-husgasudledningen, NOxog SO2m.v i Danmark. En udbygning med ca. 1.000 MW vindkraft kan forventesat føre til en reduktion i drivhusgasudledningen på ca. 1,5 millioner ton i 2020.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenDen nye incitamentsordning til øget lokalt medejerskab til kystnære havvindmøller og revisionen af denobligatoriske køberetsordning til vindmølleandele for lokale borgere vurderes at være i overensstemmelsemed EUF-Traktatens artikel 49 om den fri etableringsret.Lovforslaget medfører ændringer i en eksisterende støtteordning til vindmøller og indfører nye støtteord-ninger til visse havvindmøller, som kan indeholde elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor førstblive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efterEU’s statsstøtteregler.9. HøringLovforslaget er sendt i høring henholdsvis den 24. september 2012 og den 28. november 2012 til:3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Dan-mark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas,Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bølgekraftfor-eningen, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Olie Gas Danmark (tidlige-re Danish Offshore Industry og Danish Operators), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-ening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Dansk Biotek, Dansk Ejendomsmæglerforening, DanmarksVindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energibran-cheforening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Danske Ad-vokater, Danske Regioner, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Grønne,DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S,DS Håndværk og Industri, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren,Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. On Danmark A/S, Forbruger-

rådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen forSlutbrugere af Energi, FSR - danske revisorer, Frie Elforbrugere, Greenpeace, GTS (Godkendt TeknologiskService), Hess ApS,Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Dan-mark (IDA), Intelligent Energi, IT-Branchen, ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-satte, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),Mærsk Olie og Gas AS, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC-D(North Sea Operators Committee – Denmark, c/o Danish Operators), Realkreditforeningen, Reel Energi Op-lysning (REO), RenoSam, Risø (DTU), Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindu-strien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branchefor-ening, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Aalborg Universitet.Ved høringen den 28. november 2012 er følgende endvidere blevet hørt: Landsforeningen Naboer tilKæmpevindmøller og Østkraft.10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekven-ser/MindreudgifterØkonomiske og administrativeIngenkonsekvenser for staten, regionerog kommune

Til nr. 1(lovens titel)Lov om fremme af vedvarende energi kaldes også »VE-loven« i daglig tale. Det foreslås derfor, at »VE-loven« bliver en del af titlen, således at den kan anvendes som populærtitel. Denne populærtitel synes dæk-kende for lovens indhold.Til nr. 2(fodnoten)Fodnoten foreslås ajourført, fordi der er blevet udarbejdet en kodificeret udgave af VVM-direktivet. Derbør derfor henvises til den kodificerede udgave, som hedder: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på mil-jøet«.Til nr. 3(§ 1, stk. 3, og § 4, stk. 2)§ 1, stk. 3, vedrører kommunernes udarbejdelse og vedtagelse af kommuneplantillæg i årene 2010 og 2011med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene. Bestemmelsen foreslåsophævet, da den kun er relevant for årene 2010 og 2011.§ 4, stk. 2, som pålægger miljøministeren at afgive en årlig redegørelse til Folketinget om status for den i §1, stk. 3, nævnte kommuneplanlægning med arealreservation til vindmøller, foreslås ophævet som konse-kvens heraf.Til nr. 4(Overskriften før § 6 og §§ 6-13, 14, 14 a, 15, 15 a og 16 )Bestemmelserne i forslaget til §§ 6-12 viderefører den gældende værditabsordning med enkelte justeringer,hvilket også fremgår af den ændrede overskrift »Værditabpå beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøl-ler«.Det foreslås således, at ordningen fremover vedrører »beboelsesejendomme« frem for »fast ejendom«.

Det er, som efter gældende ret, taksationsmyndigheden, jf. stk. 3, som tager stilling til i hvilket omfang, derer tale om en beboelsesejendom.Møller på under 25 meter og havvindmøller etableret efter udbud er fortsat ikke omfattet af ordningen, jf.stk. 3. Beløbet kan som hidtil nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til tabet.Berettiget til at modtage betaling for et forårsaget værditab er således enhver, hvis beboelsesejendom lideret tab som følge af opstillingen, jf. dog stk. 1 om medvirken og stk. 4 om bagatelgrænsen på 1 pct.Om »beboelsesejendom«De gældende lovbestemmelser sikrer ejere betaling for værditab på »fast ejendom« ved opstilling af vind-møller. Praksis fra taksationsmyndighedens afgørelser viser imidlertid, at afgrænsningen af begrebet »fastejendom« i relation til ordningen kan give anledning til tvivl. I to konkrete sager for taksationsmyndighedenvar det et spørgsmål, om allerede opstillede vindmøller var »fast ejendom« med den virkning, at produkti-onstab og skader ved den forøgede turbulens fra en ny mølle kunne udløse en værditabsbetaling. I andre sa-ger har krav om værditabsbetaling været begrundet i tab på grund af visuelle gener på en golfbane, en bota-nisk have, en planteskole, minkfarme, hundekenneler og hundepensioner og forringede jagtmuligheder.Højesteret har i en dom fra 2007 (refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, s. 3084) fastslået, at en vind-mølle er »fast ejendom« i relation til tinglysningsafgiftsloven og (forudsætningsvist) tinglysningsloven. Tak-sationsmyndigheden har i en principbeslutning fra 2010 på denne baggrund fundet, at der i relation til værdi-tabsordningen bør tages udgangspunkt i den almindelige tingsretlige forståelse af fast ejendom, hvilket inde-bærer at taksationsmyndigheden (normalt) vil lægge til grund, at en vindmølle må anses fra at være »fastejendom« i relation til ordningen, og at ejeren heraf dermed berettiget til at modtage værditabsbetaling, så-fremt opstilling af nye vindmøller indebærer tab på de eksisterende møller.Med lovforslaget ændres udtrykket »fast ejendom«, således at der ikke gives værditabsbetaling for tab på»fast ejendom«. Kun tab på beboelsesejendomme med tilhørende udendørsarealer er beskyttet efter ordnin-gen, og kun tab herpå kan derfor udløse værditabsbetaling. Erstatning for tab på andre former for fast ejen-dom kan således kun pålægges såfremt dette følger af de naboretlige regler eller andre erstatningsregler.Om lysmarkeringsmasterI forbindelse med etablering af vindmøller etableres adgangsveje, skure og eventuelt lysmarkeringsmaster.Bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 1, taler kun om tab forårsaget ved »opstilling af en eller flere vind-møller«. Udgangspunktet er derfor, at det er det tab, vindmøllerne forårsager, der kan kræves erstattet. Nårmøllerne overstiger en bestemt højde, stilles der imidlertid krav om lysafmærkning eventuelt ved en særliglysmarkeringsmast, hvilket indebærer, at den visuelle dominans bliver mere markant og også udgør en lys-gene. På grund af den nære sammenhæng mellem opstillingen af vindmøller og etablering af lysmarke-ringsmaster, har taksationsmyndigheden derfor antaget, at sådanne særlige anlæg i visse tilfælde også tages ibetragtning ved vurdering af værditabet. På baggrund af den nære sammenhæng mellem disse lysmarke-ringsmaster og høje vindmøller foreslås det, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at lysmarkeringsmaster,men ikke andre accessoriske anlæg omfattes af ordningen.Det er som efter gældende ret det fulde værditab, der kan kræves betaling for. Herved adskiller ordningensig fra de gældende naboretlige regler, hvor der alene kan kræves erstatning for det tab, som vedrører deulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den almindelige samfundsudvikling må tåle.Lovforslaget fastlægger som hidtil ikke kriterier for udmåling af værditabet, men det er forudsat, at taksati-onsmyndigheden ved sin vurdering af værditabet bl.a. skal tage hensyn til områdets karakter og områdetshuspriser. Det kan ligeledes have betydning, om der i forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om derer andre tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det tillige være naturligt at tage hensyn til vindmøl-lens afstand fra bebyggelsen og til møllens højde og forventede genevirkninger. Det er dog samtidigt i lov-forslaget forudsat, at fastsættelsen af værditabet foretages på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseretpå de konkrete lokale forhold.For så vidt angår skadelidtes medvirken til påførelsen af værditab på en beboelsesejendom vil det i dennesammenhæng ikke kunne udelukkes, at en eventuel betaling bør nedsættes eller bortfalde som følge af skade-

lidtes egen skyld, herunder accept af risiko. Egen skyld kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte f.eks.har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af vindmøllen. Ved en sådan aftale har skadelidte umid-delbart accepteret vindmøllens opstilling, og det kan ikke udelukkes, at værditabsbetalingen derfor bør ned-sættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.Køb af andele efter lovens køberetsordning vil ikke kunne betragtes som værende medvirken til påførelse afværditab, da ejeren ikke har mulighed for at forhindre eller påvirke opstillingen, hvad enten denne køber -eller undlader at købe - andele efter køberetsordningen.Forslaget tilstk. 2,som er nyt, fastlægger hvilken form for ejendom, der er beskyttet af ordningen. Ordnin-gens hensigt er at beskytte ejere af beboelsesejendomme mod værditab som følge af opstilling af vindmøller.Ved beboelsesejendom forstås fast ejendom, der lovligt anvendes til permanent eller midlertidig beboelse.Begrebet omfatter således både helårsbeboelse, sommerhuse og andre fritidsboliger, såfremt bygningernehelt eller delvist lovligt kan anvendes til beboelse. Hvis der eksempelvis lovligt er indrettet enkelte beboel-sesrum i en driftsbygning, vil disse være omfattet af begrebet »beboelsesejendom«. Omvendt vil beboelses-rum, der er opført eller renoveret uden fornøden byggetilladelse eller i strid med bygningslovgivningen, ikkevære omfattet af ordningen. Der henvises i øvrigt til afsnittet om begrebet beboelsesejendom under bemærk-ningerne til stk. 1.Visuelle gener fra vindmøller vil ofte kunne være mest markante fra en beboelses terrasse eller have, og deter derfor rimeligt tillige at lade disse dele af ejendommen være omfattet af ordningen. Udover selve beboel-sesbygningen omfatter ordningen derfor efter forslaget tillige udendørsarealer, som anvendes som en naturligdel af beboelsen. Herved forstås de nære udendørsarealer til boligen, så som den del af en have eller terrasse,som anvendes til ophold m.v. Arealer, der anvendes til rekreative formål uden naturlig forbindelse til beboel-sesbygningen, til drift eller til erhvervsmæssigt formål, omfattes således ikke af ordningen, og der kan ikketilkendes værditabsbetaling for et eventuelt værditab på sådanne arealer.Spørgsmålet om en bygning helt eller delvis må betegnes som en beboelsesbygning og hvilke udendørsare-aler, der bør omfattes efter lovforslaget, vil bero på en konkret vurdering, og det foreslås derfor at overladedette skøn til taksationsmyndigheden, som foretager den konkrete vurdering af et eventuelt værditab og der-med af, hvilke bygninger, udendørsarealer eller dele heraf, der må anses for at være omfattet af ordningen.Forslagetsstk. 3viderefører det gældendestk. 2dog med den ændring, at havvindmøller, som etableres ef-ter udbud i kystnære områder, også omfattes af værditabsordningen. Forslaget skal ses i sammenhæng medforslag til ændring af § 22, stk. 3, som giver mulighed for at reservere områder til både store havvindmølle-parker og kystnære havvindmølleparker. Arealer til havvindmøller, der udbydes på baggrund af en reservati-on til store havvindmølleparker relativt langt fra land, vil fortsat ikke være omfattet af værditabsordningen.Dette betyder eksempelvis, at havvindmøller, der opstilles efter udbud i de af ministeren den 16. april 2012udpegede områder, ikke vil være omfattet af værditabsordningen.Stk. 3 indebærer herudover fortsat, at de såkaldte husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 meter(fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst), der normalt opstilles i umid-delbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, ikke vil være omfattet af ordningen. Måtte en husstands-mølle undtagelsesvist være over 25 meter, vil den blive omfattet af ordningen.Istk. 4foreslås det, at der som hidtil ikke skal betales for værditab, hvis dette udgør 1 pct. eller mindre afbeboelsesejendommens værdi, jf. stk. 1. Værditabet skal dog vurderes i forhold til beboelsesejendommensværdi, som den fastsættes af taksationsmyndigheden nævnt i § 7 og ikke som nu i forhold til hele den fasteejendoms værdi.Reglen om bortfald af værditabsbetaling på 1 pct. eller derunder findes i den gældende lovs stk. 3, men detforhold, at værditabet fremover foreslås kun at gælde for værditab på beboelsesejendommen, vil indebærefærre tilfælde, hvor betalingen bortfalder som følge af denne nedre bagatelgrænse. Dette skyldes, at storelandbrugsejendomme m.v. nu ikke længere skal have et værditab på mere end 1 pct. af den samlede ejen-doms værdi, men alene et værditab på mere end 1 pct. af beboelsesejendommens værdi for at kunne væreberettiget til værditabsbetaling efter ordningen.Det bemærkes, at pant i fast ejendom også omfatter erstatning for beskadigelse af den pantsatte ejendom.Panthaver har således krav på at få andel i en eventuel erstatningssum, jf. pantebrevsformular A, punkt 5, og

formular B, punkt 6. Af beretning af 20. juli 1971 om pantebrevsformularer for fast ejendom afgivet af enarbejdsgruppe under Justitsministeriet, s. 42, fremgår, for så vidt angår pantets omfang, at »hvis ejendommenødelægges eller forringes ved en adfærd, der er erstatningspådragende for tredjemænd, omfatter panterettenuden særlig vedtagelse den opståede fordring mod tredjemand«. Værditabet på en beboelsesejendom forårsa-get af opstilling af vindmøller må antages at være omfattet af eventuelt pant i ejendommen, da den udbetaltesum skal modsvare den værdiforringelse, som opsætningen af møllen medfører. Det fremrykkede tidspunkt,hvor den skadelidte skal rejse krav om værditab, kan ikke antages at ville få betydning i forhold til, om belø-bet er omfattet af et eventuelt pant, når ordningen i øvrigt bygger på almindelige erstatningsretlige principperog således på et udgangspunkt om, at det fulde værditab skal udredes på baggrund af en individuel vurdering.Det er uafklaret i retspraksis, om panthaverens krav mod skadevolderen er et afledet krav, eller om den på-gældende selvstændigt kan rette et krav mod skadevolderen. Hvis skadevolder (opstilleren) hverken vidsteeller burde vide, at der var pant i den faste ejendom, da vil den pågældende kunne betale med frigørendevirkning til ejeren af den faste ejendom. Østre Landsret har i en dom afsagt den 30. november 1990 udtalt, atda skadevolder ikke med frigørende virkning havde kunnet betale erstatning for ekstraordinær ødelæggelseaf en lejet fast ejendom, da var skadevolderen forpligtet til at betale erstatning herfor til panthaveren. ØstreLandsret lagde herved til grund, at erstatningen var omfattet af panteretten. Dommen er refereret i Ugeskriftfor Retsvæsen 1991, s. 226 Ø. Det fremgår ikke af dommen, om retten herved lagde til grund, at skadevolde-ren var forpligtet til at slå op i tingbogen for at blive bekendt med eventuelle panthaveres identitet.Stk. 5er nyt. I den gældende lov findes ingen regler for, hvornår betaling for et tilkendt værditab forfaldertil betaling. Det er forudsat, at kravet forfalder til betaling, når skaden indtræffer, men i praksis kan der opståusikkerhed med hensyn til, hvornår dette tidspunkt indtræder. Sker skaden ved opstilling af fundamentet,eller først når hele møllen er opstillet? Ved opstilling af den første mølle i en gruppe, eller først når alle møl-ler i et projekt e fuldt opstillet?Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at foreslå en bestemmelse, hvorefter krav på værditabsbetaling for-falder ved opstilling af vindmøllens tårn, da dette er en meget synlig del af en vindmølle. Opstilles flerevindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, foreslås det, at kravet forfalder ved opstilling af detførste mølletårn i projektet.(§ 7)Efterstk. 1træffer taksationsmyndigheden som efter gældende ret afgørelse om værditabets størrelse påbaggrund af en individuel vurdering heraf. Vurderingen sker på baggrund af en besigtigelse af ejendommen.Parterne har dog mulighed for i stedet at indgå en aftale om betalingens størrelse. Indgås en sådan aftale, erværditabspørgsmålet endeligt afklaret, og spørgsmål om værditabets størrelse kan i så fald hverken indbrin-ges for taksationsmyndigheden eller for domstolene. Indgår parterne ikke en aftale, fastsættes værditabet aftaksationsmyndigheden, jf. § 9, stk. 7.Det foreslås istk. 2,at taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige visua-liseringer samt skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen. Opstilleren vil normalt skulle ladevisse visualiseringer og støjberegninger udføre i forbindelse med den fysiske planlægning, herunder VVM-vurderingen af projektet. Desuden kan Energinet.dk efter § 9, stk. 3, pålægge opstilleren at udføre visualise-ringer til brug for det offentlige møde. Praksis viser imidlertid, at dette materiale ofte ikke er tilstrækkeligttil, at taksationsmyndigheden kan vurdere et værditab på de konkret omfattede ejendomme, da der ofte ikkeforeligger visualiseringer m.v., der viser de påtænkte vindmøller set fra den konkrete ejendom.I dag aftaler taksationsmyndigheden ofte med opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiseringer m.v.,der belyser det mulige værditab på de relevante ejendomme. Efterkommelse af en opfordring hertil vil oftevære i opstillerens interesse. Taksationsmyndigheden har imidlertid efter de gældende regler ikke mulighedfor at pålægge opstilleren at fremskaffe dette materiale, og det foreslås derfor at give hjemmel til, at taksati-onsmyndigheden kan pålægge opstilleren at tilvejebringe og dermed bekoste dette nødvendige grundlag forvurderingen. Et sådant pålæg vil kunne indbringes for domstolene efter bestemmelsen i forslagets § 12, stk.2.

Taksationsmyndighedens sammensætning m.v. foreslås ikke ændret, jf. forslaget tilstk. 3.Taksationsmyn-digheden består som hidtil af 2 personer: en formand, der opfylder kravene til at kunne blive udnævnt tildommer, og en sagkyndig i vurdering af værdien af beboelsesejendomme. Den sagkyndige er normalt enejendomsmægler.Som det fremgår af bestemmelsen, er som efter gældende ret den juridiske formands stemme afgørende,såfremt parterne er uenige om vurderingen af værditabets størrelse. Den sagkyndige kan dog anmode om, atdennes vurdering af ejendommens værditab fremgår af afgørelsen.Udpegningen af formænd og sagkyndige foretages af ministeren. Det er fortsat hensigten at udpege en ju-ridisk formand pr. region samt eventuelt en yderligere formand i tilfælde af stort sagspres og flere ejen-domsmæglere i de enkelte regioner. Den juridiske formand vil herefter i samarbejde med Energinet.dk an-mode en af de for regionen udpegede ejendomsmæglere om at deltage i den konkrete taksation. Ved udpeg-ningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den pågældende ikke driver virksomhed i detpågældende område, således at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at denpågældende har kendskab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.Da taksationsmyndigheden er en del af den offentlige forvaltning, er den i sin virksomhed underlagt offent-lighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.Taksationsmyndigheden har egen uafhængige hjemmeside (http://taksationsmyndigheden.dk/), hvori dervejledes om ordningen og er mulighed for elektronisk at anmelde krav om værditab.Forslaget tilstk. 4,som svarer til det gældende stk. 4, indebærer, at ministeren kan fastsætte nærmere reg-ler om taksationsmyndighedens virksomhed og om honoreringen herfor.Der er med hjemmel i den gældende bestemmelse udsendt en bekendtgørelse om værditab på fast ejendomved opstilling af vindmøller (nr. 279 af 3. april 2009), som bl.a. indebærer, at de udpegede formænd samletskal mødes med sekretariatet 2 gange årligt med henblik på drøftelser af generel karakter og opnåelse af fæl-les forståelse omkring generelle problemstillinger. Hensigten hermed er især at sikre en nogenlunde ensartetpraksis over hele landet. Der kan ikke træffes afgørelse vedrørende konkrete sager på disse møder.For at sikre den størst mulige gennemsigtighed omkring opstillernes udgifter til ordningen, kan ministerenfastsætte regler om honoreringen af medlemmerne af taksationsmyndigheden. Sådanne regler er alleredefastsat i bekendtgørelse nr. 279.(§ 8)Siden indførelse af værditabsordningen i 2009 har medarbejdere fra Energinet.dk fungeret som fast sekre-tariat for taksationsmyndigheden. Arbejdet tilrettelægges efter aftale med taksationsmyndigheden. Nærmereregler om sekretariatets opgaver findes desuden i § 2 i bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009. Sekretariatetsopgaver vedrører bl.a. fastlæggelse af tid og sted m.v. for taksationsmyndighedens besigtigelser, deltagelse ibesigtigelserne, partshøring m.v. efter forvaltningsloven på vegne af taksationsmyndigheden. Af andre opga-ver kan nævnes at forfatte udkast til afgørelser, udsendelse af endelige afgørelser til parterne samt at førejournal m.v. bl.a. af hensyn til krav i offentlighedsloven.Det er forudsat, at bistanden til taksationsmyndigheden har generel karakter, og der er således ikke tale om,at Energinet.dk eller medarbejde herfra skal deltage i afgørelsen af de konkrete sager, herunder fastsættelsenaf værditabet.En række administrative opgaver for Energinet.dk i forbindelse med ordningen er herudover fastsat direkteistk. 2.Det drejer sig om, at Energinet.dk skal give råd og vejledning om ordningen og proceduren for opnå-else af værditabsbetaling. Der er behov for, at vindmølleopstilleren, naboer eller andre kan rette henvendelsetil en myndighed og få råd og vejledning om ordningen og fremgangsmåden for opnåelse af betaling forværditab. Naboer, der mener at være økonomisk berørte af vindmølleopstillingen, kan få brug for oplysnin-ger om deres rettigheder fra en myndighed, og ikke udelukkende skulle basere sig på oplysninger fra opstille-ren. De enkelte taksationsmyndigheder er ikke velegnede til at løse denne opgave, da deres arbejde er at fore-tage en konkret vurdering af værditab. Efter lovforslaget skal Energinet.dk derfor fortsat yde vindmølleinve-stor, naboer og andre råd og vejledning om ordningen, herunder om parternes pligter og rettigheder og om de

regler, som måtte blive fastsat af ministeren. Som noget nyt er det dog tilføjet, at Energinet.dk også skal vej-lede om det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere af beboelsesejendomme.Energinet.dk har endvidere en række opgaver i relation til afholdelse af det offentlige møde, jf. nærmere §9 stk. 1 og 3.Energinet.dk's udgifter vil efter forslaget som hidtil kunne opkræves over tarifferne som angivet i elforsy-ningslovens § 8, stk. 2, i det omfang disse udgifter ikke dækkes gennem gebyrer fra anmeldere, jf. forslag tilVE-lovens § 9, stk. 5 og 6.(§ 9)Det er væsentligt, at opstilleren så tidligt som muligt kan få et overblik over, hvor store beløb der skal beta-les til personer, hvis beboelsesejendom må antages at falde i værdi som følge af opstillingen. Afklaring herafkan være af væsentlig betydning for investeringsbeslutningen. En afklaring af betalingsspørgsmålet på ettidligt tidspunkt forventes tillige at bidrage til en hurtigere afslutning af den kommunale planproces, da usik-kerhed herom for kommunens borgere kan bremse fremdriften i den kommunale beslutningsproces. Dengældende ordning, hvorefter værditabet vurderes i forbindelse med planprocessen efter den fysiske planlæg-ning, opretholdes derfor med forslaget.Visualiseringer og synlighedsanalyser vil som hovedregel blive udarbejdet i forbindelse med den kommu-nale planproces, herunder VVM-høringen. Der vil således som oftest inden opstilling af møllen blive produ-ceret billedmateriale, som giver et meget præcist indtryk af den senere opstilling, ligesom konsekvenserne afen eventuel flytning af møllen kan dokumenteres. Taksationsmyndigheden har dog efter forslaget til ny § 7,stk. 2, mulighed for at pålægge opstilleren at fremskaffe yderligere, nødvendige visualiseringer til brug forfastsættelsen af det konkrete værditab.Efter forslaget tilstk. 1skal opstilleren inden 4 uger før VVM-høringens afslutning afholde et offentligtmøde, hvor Energinet.dk redegør for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendom-me. Energinet.dk skal endvidere på mødet redegøre for adgangen til at købe andele gennem den obligatoriskekøberetsordning, jf. § 13, stk. 6. Forslaget om at det er Energinet.dk, der foretager orienteringen – og ikkesom i dag opstilleren - har til hensigt at sikre, at gennemgangen foretages af en neutral instans, der ikke harkonkrete interesser i projektet.For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes mødet inden 4 uger efter, at kommunen har offent-liggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. Mødet afholdes i den kommune, hvori opstillin-gen finder sted. Sker opstillingen i to kommuner, holdes mødet der, hvor den største del af møllerne opstilles.For havvindmøller omfattet af ordningen afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som Energinet.dkanviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. Efter gældende ret skal det of-fentlige møde afholdes inden udstedelse af etableringstilladelsen. Dette tager imidlertid ikke højde for, atkystnære havvindmølleparker fremover vil blive etableret efter udbud, og at vinderen af udbuddet først ken-des umiddelbart inden udstedelsen af etableringstilladelsen. Det er derfor nødvendigt, at opstilleren får mu-lighed for at afholde mødet efter, at etableringstilladelsen er udstedt. Der ses endvidere ikke at være noget tilhinder for, at muligheden også udstrækkes til at gælde havvindmøller, som etableres uden for udbud. Æn-dringen vil således gælde for alle havvindmøller, som omfattes af værditabsordningen.Som det fremgår af forslaget tilstk. 2,skal opstilleren dels indkalde offentligt gennem annoncering, delssom noget nyt gennem individuel skriftlig underretning til de nærmeste naboer, dvs. til ejere af beboelses-ejendomme som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra det eller deplanlagte vindmølleplaceringer. Den direkte meddelelse skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR og ikketil eksempelvis en sommerhusadresse.Efter den gældende bestemmelse stilles alene krav om annoncering i lokale aviser. De omkringboende un-derrettes ikke individuelt om afholdelse af mødet, der kun annonceres i lokale aviser. I praksis forekommerdet imidlertid ofte, at naboerne ikke læser de lokale aviser.Der er en dispensationsmulighed i forbindelse med for sen anmeldelse. Denne er dog relativ snæver og om-fatter ikke det forhold, at de omkringboende ikke holder sig orienteret gennem de lokale aviser. Taksations-myndigheden har oplyst, at hver 10. anmeldelse afvises som for sent indgivet og har påpeget, at det fore-

kommer mindre rimeligt og disproportionalt, at manglende gennemlæsning af en lokalavis kan resultere ibortfald af retten til værditabsbetaling. Der henvises bl.a. til, at sommerhusejere næppe kan forventes heleåret at holde sig orienteret i den lokale avis for området, hvor sommerhuset ligger.Med lovforslaget foreslås derfor, at det gøres til en forudsætning for, at fristen for at anmelde krav begyn-der at løbe, at opstiller pr. brev har orienteret ejerne, når ejendommen er helt eller delvist beliggende indenfor en afstand af de planlagte møllers højde gange seks. Det må antages kun at give anledning til begrænsedeyderligere administrative omkostninger for opstiller. Et tilsvarende krav findes i anlægsloven om testcenteretved Østerild, jf. denne lovs § 19.Udover den direkte og individuelle orientering af de nære naboer skal opstilleren indkalde til det offentligemøde med et rimeligt varsel. Ved et rimeligt varsel skal det sikres, at naboerne har en realistisk mulighed forat deltage i mødet. For at sikre en tilstrækkelig og korrekt annoncering stilles der krav om, at annoncering ogindkaldelsesfrist på forhånd skal godkendes af Energinet.dk.Annonceringen skal ud over relevante oplysninger om mødet nøje redegøre for fremgangsmåden for opnå-else af betaling for værditab på beboelsesejendomme, herunder især reglerne i stk. 3-6, hvorefter krav påværditabbetaling skal anmeldes inden 8 uger fra mødets afholdelse, ligesom der inden for samme frist forejere, hvis ejendom ligger længere væk end 6 gange møllens højde skal betales et gebyr på 4.000 kr. vedanmeldelse af et krav.Desuden skal annonceringen indeholde oplysninger om køberetsordningen, herunder oplysninger om, atder nærmere vil blive oplyst herom på det offentlige møde.Overholdes disse krav til annonceringen ikke, må det antages at fristen for anmeldelse af krav ikke gælder.Har annonceringen derimod været korrekt, er ejeren som udgangspunkt afskåret fra at gøre krav gældendeefter fristens udløb, jf. dog bestemmelsen i § 10 om adgangen til at opnå dispensation til fremsættelse af kravpå et senere tidspunkt.Energinet.dk skal efter forslaget tilstk. 3som hidtil påse, at det af orienteringsmaterialet fremgår hvilkebeboelsesejendomme, der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden på den planlagte mølle ellergruppe af møller. Ejere af beboelsesejendomme inden for denne afstand kan gratis anmelde eventuelle kravom værditabsbetaling for ejendommen, jf. nedenfor stk. 5.Der er ikke fastsat nogen frist for, hvornår Energinet.dk's godkendelse efter bestemmelsen skal foreligge,men det er forudsat, at Energinet.dk fremskynder sagsbehandlingen mest muligt, så vindmølleprojektet ikkeforsinkes unødigt.Efter den gældende bestemmelse skal krav anmeldes inden 4 uger efter mødets afholdelse. I praksis er derset eksempler på, at mødet har været afholdt i ferieperioder og bl.a. på den baggrund foreslås det istk. 4,atfristen forlænges fra 4 til 8 uger.Efter forslagetsstk. 5skal ejere som hidtil ikke betale sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gangehøjden fra det eller de planlagte vindmølleplaceringer. Til gengæld skal enhver, hvis beboelsesejendom lig-ger længere væk end seks gange møllens højde, samtidigt med kravets indbringelse indbetale 4.000 kr. tildækning af sagsomkostningerne ved vurdering af kravet. De 4.000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet medfø-rer udbetaling af et beløb for værditab, og opstilleren skal i så fald afholde sagsomkostningerne. Den, derrejser et berettiget krav, skal således ikke betale sagsomkostninger. Den, der rejser et ikke berettiget krav,skal ikke betale yderligere end gebyret. Gebyret anvendes til dækning af taksationsmyndighedens og dettessekretariats sagsomkostninger. Gebyret på de 4.000 kr. indbetales til Energinet.dk, som varetager det samle-de regnskab for afholdelse af sagsomkostningerne.Det er efter forslaget en betingelse for fritagelse for gebyr, at beboelsesejendommen ligger inden for græn-sen på de seks gange møllehøjden. Det er således ikke som hidtil tilstrækkeligt, at ejeren har jord eller lign.inden for grænsen. Det er omvendt tilstrækkeligt, at blot en del af beboelsesejendommen, ligger inden forgrænsen.Ved beregningen af afstanden lægges til grund, at der ved møllens højde forstås dennes totalhøjde fravindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst.

Overskrides fristen på de 8 uger eller indbetales gebyr ikke efter påkrav, er opstilleren, som anført i forsla-getsstk. 6,ikke forpligtet til at betale for værditab efter lovens bestemmelser, medmindre der foreligger sær-lige omstændigheder, jf. dispensationsadgangen i § 10.Udgangspunktet er, at gebyret betales samtidigt med anmeldelsen. Sker dette ikke, fremsender Energi-net.dk én skriftlig rykker. Betales gebyret herefter ikke inden den i rykkeren angivne frist, bortfalder kravet,jf. dog § 10 om dispensationsmulighed.Afskæring af adgangen til at rejse krav forudsætter, at oplysning om vilkår i form af frist og gebyrbetalingudtrykkeligt fremgår af annonceringen til det offentlige møde, jf. bemærkningerne til stk. 3.Ordningen istk. 7indebærer som i dag, at opstilleren og ejeren har mulighed for at indgå aftale om beta-ling af værditab. Begge parter vil ofte have en interesse i en hurtig afklaring, og lovforslaget er derfor ud-formet således, at parterne får mulighed for at tale sig til rette om værditabsspørgsmålet, såfremt de kan bliveenige herom. Indgås en aftale, der indebærer betaling for værditab, skal et eventuelt betalt gebyr på 4.000 kr.tilbagebetales til ejeren, jf. stk. 5. Hvis en aftale indgås, kan spørgsmålet om værditabets størrelse ikke ind-bringes for taksationsmyndigheden og dermed heller ikke for domstolene, jf. § 12, stk. 3. Eventuelle uenig-heder om forståelsen m.v. af et indgået forlig må dog om nødvendigt afklares ved domstolene efter de almin-deligt gældende regler herom.Hvis Energinet.dk ikke inden 4 uger efter kravets fremsættelse og evt. betaling af gebyr har modtaget un-derretning om, at parterne har indgået en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om at træffeafgørelse vedrørende værditabet. En eller begge parter kan således ved passivitet eller manglende vilje til atindgå forlig fremtvinge, at sagen indbringes for taksationsmyndigheden.Taksationsmyndigheden vil i sit arbejde være undergivet tavshedspligt m.v. efter bestemmelsen i straffelo-vens § 152 b.Hvis opstilleren ikke vil efterleve taksationsmyndighedens afgørelse, må denne søges fuldbyrdet gennemdomstolene efter de almindeligt gældende regler herom. Følges afgørelsen derimod, skal en eventuel sag veddomstolene anlægges inden 3 måneder fra udbetaling af værditabet, jf. § 12, stk. 2.

(§ 10)Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af den 8 ugers frist, som fremgår af forslaget til § 9, stk. 4,kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektiveelforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab.Dispensationsadgangen er for det første tænkt anvendt i situationer, hvor taksationsmyndigheden skønner,at kravet ikke med rimelighed burde være rejst på et tidligere tidspunkt. Det kan f.eks. skyldes, at genevirk-ningen er væsentligt større, end man måtte antage på baggrund af det materiale, som blev fremlagt på detoffentlige møde, eller såfremt der optræder gener, f.eks. skyggekast eller støj, som ikke var forudset i planfa-sen. Hvis orienteringsmaterialet er meget fyldestgørende, vil opstilleren normalt kunne sikre sig mod, at den-ne situation opstår.Dispensationsadgangen vil tillige kunne anvendes, såfremt ejeren af ejendommen af særlige grunde ikkehavde mulighed for at blive opmærksom på annonceringen af det offentlige møde eller ikke kunne fremsættekrav inden for 8 ugers fristen på grund af sygdom, længere tids bortrejse eller lignende.Det er taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles dispensation, og afgø-relsen kan af begge parter indbringes for domstolene, jf. § 12, stk. 2.Som det fremgår af forslaget tilstk. 2,skal der også ved dispensation kun indbetales et gebyr fra ejere, hvisbeboelsesejendom ligger længere væk end seks gange møllehøjden. Betales gebyret ikke – evt. efter påkrav –bortfalder retten til at modtage værditabsbetaling.Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser om, at taksationsmyndighedens afgørelse kan blive for-ældet eller bortfalde, såfremt der ikke opstilles vindmøller inden et vist tidsrum efter det offentlige oriente-ringsmøde. Det foreslås derfor istk. 3at give adgang til, at en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller,kan anmode taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse, såfremt opstil-

ling af vindmøllen ikke har fundet sted inden for 3 år efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde. Deter taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af sagen.(§ 11)Værditabsordningen er baseret på det princip, at opstilleren skal dække sagsomkostningerne fra de ejere,der har krav på værditabsbetaling. Dette princip ændres ikke ved lovforslaget. Med forslaget tilstk. 1præci-seres det, at både omkostninger til taksationsmyndigheden og til dettes sekretariat skal dækkes af opstillereni de tilfælde, hvor der tilkendes værditabsbetaling.Det vurderes fortsat ikke rimeligt, at opstilleren ligeledes skal betale sagsomkostninger fra uberettigedekrav, som rejses. Det foreslås derfor medstk. 2,at gebyrer, som er indbetalt for ejendomme længere væk endseks gange møllehøjden, og som ikke tilbagebetales, da kravet viste sig uberettiget, anvendes til dækning aftaksationsmyndighedens og sekretariatets sagsomkostninger. Øvrige omkostninger, herunder uberettigedekrav fra ejere i zonen op til seks gange møllehøjden, betales efter forslaget af Energinet.dk.(§ 12)Det foreslås istk. 1,at taksationsmyndighedens afgørelse om værditab som hidtil er en endelig afgørelse,der ikke kan indbringes for en administrativ myndighed. Det er herved tilstræbt et enkelt system, som tilligeer begrundet i, at det ikke er anset for rimeligt at pålægge opstilleren sagsomkostninger til et mere omfatten-de klagesystem med flere administrative instanser. Opstilleren har tillige en berettiget forventning om, atbetalingsspørgsmålet afklares inden for en overskuelig tidshorisont, så investor kan få et overblik over om-kostningerne og få mulighed for at undersøge muligheder for at flytte vindmølleplaceringen inden afslutnin-gen af planlægningen.Energinet.dk’s afgørelse af hvorvidt annoncerings- og mødemateriale opfylder kravene, jf. § 9, stk. 3, kansom i dag fortsat ikke indbringes for en administrativ myndighed.Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab kan i henhold tilstk. 2på sædvanlig vis indbringes fordomstolene. Sagen kan indbringes af begge parter som et søgsmål mellem ejeren og opstilleren. Taksations-myndigheden kan således ikke sagsøges vedrørende afgørelsen om værditab.Der gælder som udgangspunkt ingen frist for anlæggelse af sag ved domstolene, når taksationsmyndighe-den har truffet afgørelse. Parterne kan således ikke afskære domstolsprøvelse ved passivitet, jf. dog stk. 2, 2.pkt., hvorefter der gælder en 3 måneders frist for sagsanlæg i det tilfælde, hvor opstilleren i overensstemmel-se med taksationsmyndighedens afgørelse har betalt det skyldige beløb til skadelidte. Opstilleren kan såledesfå en endelig afklaring af spørgsmålet, såfremt der 3 måneder efter betaling ikke er anlagt sag.Taksationsmyndigheden kan også træffe en række processuelle afgørelser, herunder pålæg om yderligerevisualiseringer, jf. § 7, stk. 2. Det foreslås, at disse vil kunne indbringes for domstolene inden 3 månederefter at afgørelsen er truffet, som en sag mod taksationsmyndigheden. Det skønnes rimeligt at fastsætte enfrist for disse processuelle søgsmål, således at det sikres, at opstilleren kan få en endelig afklaring på værdi-tabets størrelse.Som det fremgår afstk. 3er det som i dag en forudsætning for domstolsprøvelsen, at spørgsmålet om vær-ditabets størrelse har været forelagt taksationsmyndigheden. Dette spørgsmål skal således inden for fristerneangivet i lovforslaget forelægges for taksationsmyndigheden for at opretholde adgangen til domstolsprøvel-se. Afviser taksationsmyndigheden at tage stilling til et krav om betaling for værditab, fordi fristerne er over-skredet, jf. forslagene til § 9, stk. 6, og § 10, stk. 2, er der således ingen adgang til domstolsprøvelse.Køberet til vindmølleandele for lokale borgere(§ 13)I forslaget tilstk. 1fastslås som i den gældende lov kravet om, at opstilleren af en eller flere vindmøllerskal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de lokale borgere, som efter § 15 er berettiget til at afgivekøbstilbud. Bestemmelsen foreslås imidlertid omformuleret, således at stk. 1 omfatter alle møller på land ogpå havet. Stk. 1 skal dog ses i sammenhæng med stk. 2, som indeholder en række undtagelser, herunder hav-vindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr.

1, og § 23. Det foreslås herudover, at stk. 1 ikke længere indeholder et krav om, at udbuddet af ejerandeleskal ske, inden opstillingen påbegyndes. Tidspunktet for afholdelse af udbuddet foreslås ændret og reguleresi forslag til nyt stk. 7, hvortil der henvises.Istk. 2undtages visse møller fra køberetsordningen. Det drejer sig efternr. 1om vindmøller på søterritori-et og i den eksklusive økonomiske zone, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store hav-vindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Der er tale om en ændring som konsekvens af, at arealer tilkystnære møller fremover også vil blive udbudt. Udbud af arealer til disse kystnære møller vil være omfattetaf køberetsordningen. Ændringen skal således ses i sammenhæng med forslag til ændring af § 22, stk. 3, somgiver mulighed for at reservere områder til både store havvindmølleparker og kystnære havvindmølleparker.Arealer til havvindmøller, der udbydes på baggrund af en reservation til store havvindmølleparker relativtlangt fra land, vil fortsat ikke være omfattet af værditabsordningen. Dette betyder eksempelvis, at havvind-møller, der opstilles efter udbud i de af ministeren den 16. april 2012 udpegede områder, ikke vil være om-fattet af køberetsordningen.Herudover foreslås undtaget inr. 2eventuelle vindmøller, som indgår i en vindmøllepark, som ligger over16 km fra kystlinjen. Det vurderes, at møller, som ligger længere væk end 16 km fra kystlinjen, ikke påvirkerlandskabsoplevelsen i en væsentlig grad, jf. også Planlægningsudvalget for vindmøller, som opererer med enfjernzone på 10-16 km for vindmøller på land. 16 km grænsen henviser til hele vindmølleparken. Undtagel-sen forudsætter således, at alle møller ligger længere væk end 16 km fra kystlinjen. Hvis et projekt delvistligger inden for 16 km fra kystlinjen, vil alle møller derfor blive omfattet af køberetsordningen, medmindrede er undtaget efter nr. 1, 3, 4, 5 eller 6.Efternr. 3undtages møller, som indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b. Det drejer sig om havvind-møller, som indgår i mindre forsøgsprojekter, som efter klima-, energi- og bygningsministeren har fornødenudviklingshøjde. § 35 b er nævnt som selvstændig undtagelse, idet havvindmøllerne ikke nødvendigvis vilvære omfattet af undtagelserne i nr. 5 og 6, som vedrører prototyper. Forsøgselementet i projekter omfattet af§ 35 b vil ofte vedrøre selve møllen, og i disse tilfælde vil der være krav om, at møllen er prototypecertifice-ret. Det kan dog ikke udelukkes, at forsøgselementerne vedrører forhold i tilknytning til møllen. Hvis deforsøgselementer, der ikke vedrører selve møllen, har så høj en udviklingshøjde, at projektets samlede udvik-lingshøjde vurderes at være tilstrækkelig, behøver møllerne ikke nødvendigvis være prototyper, men kanogså være andre mølletyper.Inr. 4undtages ligesom i den gældende lov vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfat-tet af § 41. Det kan være minimøller eller husstandsmøller, der normalt har en største totalhøjde på 25 meter,og som normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Undtagelsen omfatter ale-ne mindre møller, da § 41 kun omfatter vindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Størremøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, vil således fortsat være omfattet af køberetsordningen.Efternr. 5foreslås vindmøller, som er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi- og byg-ningsministeren, undtaget fra køberetsordningen. Der er tale om en ændring i forhold til gældende ret, hvor-efter ministeren alene ved konkret afgørelse kan undtage »forsøgsmøller«.Ændringen skyldes, at den gældende undtagelsesmulighed er vurderet at være for bred, fordi forsøgsmøllerbl.a. også er defineret som værende serie 0-møller, der er møller fra første produktionsserie, jf. dog bemærk-ningerne til nr. 3 ovenfor. Baggrunden for den gældende undtagelsesmulighed er, at forsøgsmøller ofte vilblive nedtaget eller ombygget i løbet af en kortere periode. Dette gælder imidlertid kun for møller, som opnårtidsbegrænset prototypecertificering, og ikke for serie 0-møller, der opnår tidsubegrænset typecertificering.Med forslaget indskrænkes således undtagelsen fra køberetsordningen, idet det fremover kun vil være møl-ler, som er prototypecertificeret, der undtages efter nr. 5. Herudover forenkles ordningen, idet vindmøllernenormalt vil blive undtaget, når der foreligger en prototypecertificering, og ikke først efter, at ministeren hartruffet konkret afgørelse herom, jf. dog nr. 6. Prototypecertificeringen foretages af en akkrediteret eller god-kendt virksomhed, f.eks. Det Norske Veritas eller Germanischer Lloyd WindEnergie.Klima-, energi og bygningsministeren [har udstedt] regler om prototypecertificering af vindmøller i medføraf § 33, jf. bekendtgørelse nr. x af x 2012 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Det fremgår afbekendtgørelsen, at alle møller med et rotorareal over 40 m2enten skal have type- eller prototypecertifikat,

Udkastsom udstedes til producenten eller leverandøren af vindmøllen. Vindmøller med et rotorareal over 5 m2til ogmed 40 m2skal normalt også certificeres, men der er enkelte undtagelser, f.eks. møller, der opstilles på søter-ritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Der er ikke krav om certificering for vindmøller med et rotor-areal til og med 5 m2.For at sikre at alle møller, som ville kunne certificeres som prototyper, kan undtages fra køberetsordningenforeslås derfor indsat etnr. 6,som giver ministeren mulighed for at træffe konkret afgørelse om undtagelsefra køberetsordningen, hvis møllen måtte være undtaget fra krav om certificering. Da næsten alle møller somnævnt ovenfor skal certificeres, forventes bestemmelsen dog at få et meget begrænset anvendelsesområde.Det skal herudover bemærkes, at selv om prototypecertifikater udstedes for en tidsbegrænset periode påhøjst 3 år, kan der godt være tale om møller, som forventes at have en betydelig længere levetid, og som ikkei daglig tale benævnes prototypemøller. Møllerne kan således senere overgå til at blive produktionsmøller.De vil dog fortsat være undtaget fra køberetsordningen, da det afgørende i forhold til køberetsordningen er,om der ved nettilslutningen af møllerne foreligger et prototypecertifikat, eller alternativt hvis der ikke måttevære krav om certificering, at ministeren har betegnet møllen som en prototype.Det er Energinet.dk, som administrerer køberetsordningen, og som påser overholdelsen af køberetsordnin-gen, herunder om en vindmølle er undtaget fra ordningen.Stk. 3er ny. En vindmølleopstiller kan efter gældende ret vælge at opfylde kravet om udbud af mindst 20pct. af ejerandelene i vindmøllerne ved enten at udbyde en del af det samlede projekt eller ved at udskille endel af projektet til udbud af ejerandele. Det har imidlertid givet anledning til en vis tvivl, hvorfor det vurde-res hensigtsmæssigt, at valgmuligheden udtrykkeligt fremgår af loven. Samtidig vurderes det, at valgmulig-heden ikke bør være til stede for så vidt angår opstillere af havvindmøller, da disse møller altid bør drivessamlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele og derved sikre køberne de lavest mulige driftsomkostnin-ger.Det foreslås derfor i stk. 3, at udbuddet af ejerandele skal ske i det samlede vindmølleprojekt, men at enopstiller af vindmøller på land i stedet kan vælge at udbyde ejerandele i vindmøller, som mindst udgør 20pct. af det samlede vindmølleprojekt.Stk. 3 skal ses i sammenhæng med det foreslåedestk. 4.Det fremgår af stk. 4, at andelen på 20 pct. skalberegnes på baggrund af den beregnede elproduktion og ikke på baggrund af den installerede effekt. Dettegælder også, hvis en opstiller vælger at benytte muligheden for at udbyde andele i vindmøller, som mindstudgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt. Dette skyldes, at der kan være forskel på, hvor meget elektri-citet den enkelte vindmølle producerer.Det fremgår endvidere af stk. 4, at opstiller skal anvende den »samlede beregnede gennemsnitlige elpro-duktion i en 20-årig periode«. Dette betyder, at andelen på 20 pct. fastsættes på baggrund af den forventedegennemsnitlige produktion over en 20-årig periode eller alternativt den produktion, som den årlige produkti-on med 50 pct. sandsynlighed vil være større end over en 20-årlig periode. Det bemærkes, at bestemmelsenikke er til hinder for, at andre beregninger også indgår i udbudsmaterialet.Stk. 5, 1. pkt.,viderefører det gældende stk. 3, 1. pkt. Det fremgår således af stk. 5, 1. pkt., at vindmøller,der er omfattet af udbudspligten, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Kravet er nødvendigt for atsikre, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse, udbytte og risiko svarende til deres investering.Dette krav ville ikke kunne opfyldes, hvis andre aktiviteter også kunne indgå i den selvstændige juridiskeenhed.Herefter foreslås indsat et nyt2. pkt.,hvorefter der ikke må være knyttet personlig hæftelse til udbudte an-dele, når der er tale om havvindmøller. Forslaget betyder, at havvindmølleprojekter ikke kan anvende inte-ressentskabsformen. Da forbuddet mod personlig hæftelse er knyttet til de udbudte andele, vil det derimodfortsat være muligt for opstiller at anvende kommanditselskabet, hvor alene komplementaren hæfter fuldt ud.Ændringen skyldes, at havvindmølleprojekter kan være meget store og mere risikofyldte end landvindmølle-projekter.

Det er herudover opstilleren, som træffer beslutning om den organisatoriske og selskabsmæssige rammefor etablering af vindmøllen eller vindmøllerne, herunder hvilken af de i stk. 3 nævnte to modeller, der væl-ges for vindmøller på land.Som det også fremgår af de specielle bemærkninger til Lovforslag nr. L 55 - Forslag til Lov om fremme afvedvarende energi, fremsat den 5. november 2008 af klima- og energiministeren, skal købsrettigheder efterselskabslovens § 67 fremgå af aktieselskabers vedtægter. Tilsvarende regel findes ikke for interessentskaber(I/S), kommanditselskaber (K/S), selskaber med begrænset hæftelse (SMBA), foreninger med begrænsethæftelse (FMBA) eller andelsselskaber med begrænset ansvar (AMBA). Den købsret lokale borgere får til-lagt efter VE-loven vil således ikke komme til at fremgå af vedtægterne, men følger direkte af loven. Detforeslås således fortsat at fravige selskabslovens regler om, at købsrettigheder skal fremgå af vedtægterne.Det fremgår afstk. 5, 3. pkt.,at hvis opstilleren vælger at drive vindmøllerne i en virksomhed med person-lig hæftelse, skal det fremgå af vedtægterne, om virksomheden kan stifte gæld. Bestemmelsen videreføres forat minimere risikoen for, at de lokale borgere uden at være bevidst herom kommer til at hæfte med mere endderes indskud. Det bemærkes, at der i forslaget er foretaget en redaktionel ændring af terminologien, såledesat der tales om »virksomheder« i stedet for »selskaber«. Dette skyldes, »selskaber« normalt ikke anvendes iforbindelse med personlig hæftelse.Endelig foreslås indsat et nyt4. pkt.i stk. 5 vedrørende aktieselskaber. Det foreslås således, at hvis vind-møllen skal drives i et aktieselskab, skal det fremgå af selskabets vedtægter, at der ikke er tale om omsæt-ningspapirer. Der er tale om udnyttelse af en undtagelsesmulighed i selskabslovens § 66, stk. 1, 2. pkt., somforeslås indsat for at hindre omgåelse af køberetsordningen i tilfælde, hvor vindmøller udbydes i aktiesel-skabsform.Hvis der blev tale om omsætningspapirer ville selskabslovens § 66, stk. 1, 1. pkt., som henviser til gælds-brevslovens § 14, stk. 1 og 2, medføre, at personer, som havde købt andele i form af aktier uden at være be-rettiget hertil efter VE-lovens § 15, ville kunne overdrage disse til en godtroende erhverver med den konse-kvens, at erhververen ville kunne beholde aktierne. For at undgå dette skal der i vedtægterne for selskabetvære taget utvetydigt og klart forbehold i ejerbeviset, f.eks. lydende på, at det ikke er et omsætningspapir.Der foreslås derfor indsat krav herom. Kravet betyder ikke, at aktierne ikke vil kunne videreoverdrages. Ak-tierne vil blot ikke kunne videreoverdrages efter reglerne for omsætningspapirer.Stk. 5, 3. pkt. gælder alene for aktieselskaber. Dette skyldes, at der fortsat ikke er mulighed for at udbydeejerandelene som anparter fra et anpartsselskab, idet anpartsselskaber ikke kan udbyde selskabets kapitalan-dele til offentligheden, jf. selskabslovens § 1, stk. 3.Istk. 6foreslås indsat et tidspunkt for, hvor tidligt i planprocessen et udbud kan afholdes. Tidspunktet fo-reslås indsat for at gøre udbuddet så overskueligt som muligt for potentielle købere. Efter de gældende reglerkan udbud afholdes meget tidligt i planprocessen, hvor der er mindre klarhed over bl.a. de økonomiske for-hold. Det foreslås derfor, at udbuddet først kan afholdes efter, at en opstiller af vindmøller på land har sikretsig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. For vindmøller påhavet kan udbuddet først finde sted efter, at etableringstilladelsen er udstedt, jf. § 25.Vindmøller på mindst 25 meter på land, som er omfattet af køberetsordningen, er også omfattet af bygge-lovens § 2, stk. 2, og opførelsen af dem er dermed omfattet af bygningsreglementet BR10. Det betyder, atbyggearbejdet i forbindelse med vindmøller ikke må påbegyndes, førend der er indgivet anmeldelse til kom-munen efter bygningsreglementets kapitel 1.5 for vindmøller i landzone, eller der foreligger en byggetilladel-se fra kommunen. En anmeldelse af et vindmøllebyggeri skal vedlægges nødvendige tilladelser efter andenlovgivning, herunder landzonetilladelsen.Opstiller skal derfor sikre sig, at der enten foreligger en byggetilladelse, eller at der foreligger en korrektanmeldelse til kommunen, inden udbuddet kan finde sted. Hvis anmeldelsen ikke er korrekt, vil kommunenkunne påbegynde en sagsbehandling med henblik på byggetilladelse. For vindmøller, som kan opføres efteranmeldelse til kommunen, vil udbuddet således først kunne afholdes fra det tidspunkt, hvor byggeriet vilkunne påbegyndes. Ved korrekt anmeldelse vil det sige 2 uger efter anmeldelsen.

Det foreslås endvidere at ændre fristen for, hvornår udbuddet skal være afholdt. I henhold til den gældende§ 13, stk. 1, skal udbuddet afholdes »inden opstillingen påbegyndes«. Dette foreslås ændret, således at ud-buddet først skal være afholdt inden nettilslutning af de udbudte vindmøller. Herved sikres dels, at der ersikkerhed for, at der er tilstrækkelig tid til at afholde udbuddet efter byggetilladelsen henholdsvis anmeldelseaf opførelsen af vindmøllerne, dels at opstiller kan sikre sig fuld indflydelse på projektet, hvis opstillerenønsker dette. Endelig undgås tvivlsspørgsmål om, hvornår opstillingen er påbegyndt.Nettilslutningstidspunktet er defineret i § 5, stk. 1, nr. 3, som det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlægførste gang leverer elektricitet til det kollektive net. Det bemærkes, at nettilslutningstidspunktet går på detsamlede vindmølleprojekt, uanset om en opstiller af vindmøller på land måtte vælge at udbyde enkelte møl-ler i selvstændige juridiske enheder, jf. § 13, stk. 3. Nettilslutningstidspunktet skal således ses i forhold tilden første mølle i det samlede projekt.Det fremgår endvidere af stk. 6, at Energinet.dk skal orientere om udbuddet på mødet om værditab, somfremgår af § 9, stk. 1 og 2, og hvor opstiller også deltager. Der henvises til ændringsforslag til disse bestem-melser og bemærkningerne hertil. Endelig foreslås indsat en bestemmelse om, at ministeren kan bestemme,at opstilleren skal orientere om udbuddet på eller deltage i andre møder. Evalueringen af køberetsordningenaf 28. oktober 2011 viser, at der er behov for at styrke information om udbuddet til borgerne. Det kan ikkeudelukkes, at der kan vise sig behov for, at opstilleren deltager i et eller to ekstra møder. Ved en eventuelbeslutning herom skal det indgå i overvejelserne, at denne yderligere forpligtelse ikke må pålægge opstille-ren unødvendige omkostninger og på den anden side skal give en realistisk mulighed for, at de relevanteborgere modtager de nødvendige oplysninger. Energinet.dk vil skulle godkende orienteringsmaterialet ellerforestå orienteringen, som det sker i forhold til mødet om værditab, jf. § 9, stk. 1-3.Stk. 7viderefører § 13, stk. 4, hvorefter Energinet.dk skal godkende, at udbudsmateriale er udarbejdet ogudbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med ordningen. I den gældende lov henvises alene til §§ 14og 15. I forslaget foreslås dette udvidet, således at der også henvises til § 13, stk. 1-6, og § 17, stk. 1. Hen-visningen til bestemmelserne i § 13 skyldes, at disse bl.a. foreslås at indeholde udtrykkelige regler om ud-budsmåder og tidspunkt for afholdelse heraf, som Energinet.dk vil skulle påse overholdes. Energinet.dk vil iforbindelse med godkendelsen kunne kræve yderligere oplysninger, f.eks. i tilfælde af at udbudsmaterialetikke opfylder oplysningskravene i § 14.Forslaget om henvisning til § 17, stk. 1, skyldes, at bestemmelsen bl.a. foreskriver, at andele afsat gennemudbuddet ikke må stilles dårligere end andre andele i virksomheden. Dette skal påses i forbindelse med ud-buddet af ejerandele. Det skal således bl.a. sikres, at vedtægterne for den juridiske enhed, som ejerandeleneudbydes i, overholder § 17, stk. 1. Forslaget skal herudover ses i sammenhæng med forslaget om, at revisor-erklæringen om udbuddet også skal forholde sig til, om § 17, stk. 1, er overholdt, jf. forslag til § 14, stk. 5,nr. 4.Energinet.dk skal træffe en afgørelse inden udbuddet, således at afgørelsen kan gengives i udbudsmateria-let, jf. forslag til § 14, stk. 1, nr. 8. Da udbuddet ikke er gennemført på godkendelsestidspunktet, må Energi-net.dk’s afgørelse nødvendigvis gives med vilkår om, at udbuddet faktisk gennemføres efter reglerne. Opstil-ler vil til enhver tid kunne anmode Energinet.dk om yderligere godkendelser af, at vilkårene i den oprindeli-ge godkendelse er overholdt. På den måde kan opstiller løbende sikre sig, at ordningen overholdes. En fuld-stændig godkendelse efter § 13, stk. 7, foreligger imidlertid først, når udbuddet er foretaget, og alle vilkår eroverholdt.§ 13, stk. 7, skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af § 54, stk. 1, nr. 3, hvorefter pristillæg ogandre ydelser kun kan udbetales, såfremt § 13, stk. 7, er overholdt. Når Energinet.dk godkender efter § 13,stk. 7, godkender Energinet.dk også, at der kan ydes pristillæg. Da opstiller har mulighed for at anmodeEnerginet.dk om godkendelse af, at vilkår er overholdt, vil opstiller således også til enhver tid kunne sikresig, at pristillæg kan udbetales i forhold til § 54.Energinet.dk’s afgørelser efter det gældende § 13, stk. 4, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Detteforeslås ændret, således at dette alene gælder Energinet.dk’s afgørelser inden udløbet af udbudsperioden, jf.det gældende § 15, stk. 5, og forslag til § 15, stk. 7. Hvis Energinet.dk således træffer en afgørelse efter ud-løbet af udbudsperioden, vil den kunne indbringes for Energiklagenævnet. Ændringen vurderes ikke at få

væsentlig betydning i praksis, da opstiller vil have en interesse i at få godkendelse fra Energinet.dk så hurtigtsom muligt, og fordi afgørelser om pristillæg efter § 54, stk. 2, allerede kan påklages til Energiklagenævnet,jf. § 66, stk. 2. Efter udbudsperioden vil en manglende overholdelse af krav fra Energinet.dk’s side imidlertidkunne være vanskelig for opstiller at rette op på, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at afgørelsen kan på-klages. Er den manglende overholdelse væsentlig vil den medføre fratagelse af pristillæg, jf. § 54, stk. 2,hvilket som nævnt allerede kan påklages. Ændringen sikrer således bedre overensstemmelse mellem § 13,stk. 7, og § 54.(§ 14)Stk. 1er med enkelte tilføjelser og redaktionelle ændringer en videreførelse af det gældende stk. 1. Det fo-reslås således fortsat, at vindmølleopstilleren inden udbud af ejerandele kan finde sted, skal udarbejde etudbudsmateriale om vindmølleprojektet. Dette gælder, uanset om udbuddet er omfattet af prospektpligtenefter lov om værdipapirhandel, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011. Udbudsmaterialet skal ledsa-ges af en revisorerklæring fra en statsautoriseret revisor.Udbudsmaterialet skal bl.a. indeholde oplysninger om virksomhedens vedtægter, et specificeret anlægs- ogdriftsbudget, antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes, ligesom der skal være oplysninger om fristerog betingelser for afgivelse af købstilbud. Her tænkes bl.a. på frister og betingelser nævnt i § 15. Som nogetnyt foreslås indsat et nyt nr. 7, hvorefter udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om de ansvarlige forudbudsmaterialet, og disse skal underskrive en ansvarserklæring, som også skal indgå i udbudsmaterialet.Ved oplysninger om de ansvarlige forstås det fulde navn, stilling, bopæl og eventuel forretningsadresse. Her-ved synliggøres disse personers ansvar for, at materialet indeholder en retvisende præsentation af projektetsøkonomi og forudsætninger. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2 nedenfor.Som noget nyt fremgår også af nyt nr. 8, at der skal foreligge oplysninger om Energinet.dk’s afgørelse ef-ter § 13, stk. 7. Energinet.dk’s afgørelse er en væsentlig information for en potentiel investor og bør derforfremgå af udbudsmaterialet. Dette gælder uanset, at Energinet.dk’s godkendelse på dette tidspunkt nødven-digvis må gives under den betingelse, at udbuddet faktisk gennemføres efter reglerne.Hvis der vælges en organisationsform med personlig hæftelse, skal det i udbudsmaterialet fremhæves, atvedtægterne giver mulighed for, at der stiftes gæld i virksomheden, og at investor kan komme til at hæftemed hele sin formue. Såfremt der stiftes gæld i virksomheden, skal det af materialet fremgå hvilken typefinansiering, der er valgt, herunder om der er tale om lån med variabel rente.Anlægsbudgettet skal bl.a. indeholde oplysninger om omkostninger til mølle inklusive fundament, net-tilslutning, projektering, køb/leje af grund, eventuelt opkøb og fjernelse af ældre møller, forventet værditabs-betaling til naboer for værditab, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale samt gennemførelse af udbud.For så vidt angår hæftelsens omfang pr. andel har udbyder bl.a. en særlig informationsforpligtelse over foren køber af en andel, hvor udsteder alene kræver delvis indbetaling af en kapitalandel. Der tænkes her på desituationer, hvor der ved køb af andelen alene opkræves delvis betaling, men hvor køber hæfter med denfulde størrelse på andelen, og virksomheden således senere vil kunne kræve indbetaling af et ofte større rest-beløb. Ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn stilles der således i stk. 3 krav om, at det tydeligt fremgår, hvadden enkelte køber hæfter med, især når der er tale om delvis indbetaling af kapitalandele.Hertil kommer redegørelse for vindmølleprojektets udgifter (afholdte og forventede) og forventede indtæg-ter, finansiering og andre forhold af betydning for en investors beslutning om erhvervelse af ejerandele iprojektet.Stk. 1 skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af tidspunktet for udbuddet, jf. § 13, stk. 6. Da ud-buddet foreslås at skulle afholdes på et senere tidspunkt, vil der være større klarhed over økonomien på ud-budstidspunktet.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til udbudsmaterialet, jf.stk. 7.Det vil være en betingelse for opnåelse af pristillæg, at de fastsatte krav til udbudsmateriale er fulgt, jf. §54, stk. 1, nr. 3.

Det bemærkes, at udbudsmaterialet i nogle tilfælde også vil være omfattet af prospektreglerne i lov omværdipapirhandel, der er ufravigelige. Såfremt udbuddet er omfattet af reglerne i værdipapirhandelsloven, erdet størrelsen på udbuddet, der afgør, hvilke regler, der gælder for prospektet. Det er størrelsen af det fakti-ske udbud, der er afgørende. Det er kun den del af projektet, som faktisk skal udbydes, der medregnes vedfastsættelsen af udbuddets størrelse, dvs. værdien af de 20 pct. af ejerandelene, som efter forslagets § 13 skali udbud.Kapitel 12 i lov om værdipapirhandel samt bekendtgørelse nr. 644 af 19. juni 2012 om prospekter ved of-fentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer regulerer udbud mellem1.000.000 euro og 5.000.000 euro. Udbud over 5.000.000 euro reguleres af kapitel 6 i lov om værdipapir-handel samt bekendtgørelse nr. 643 af 19. juni 2012 om prospekter for værdipapirer, der optages til handelpå et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro.Finanstilsynet har oplyst, at udbud af andele i interessentskaber og kommanditselskaber kan være omfattetaf prospektreglerne i lov om værdipapirhandel m.v.Dette forudsætter, at instrumenterne primært har et finansielt sigte, at instrumenterne er omsættelige, og atde handles på kapitalmarkedet.Hvorvidt de pågældende andele i vindmøllevirksomhederne vil være omfattet af prospektreglerne afhængeri høj grad af andelenes udformning, herunder hvilke omsættelighedsbegrænsninger, der er knyttet til andele-ne, og hvorvidt andelene er egnet til efterfølgende handel.Det vil bero på en konkret vurdering, om andelene i interessentskaber og kommanditselskaber er omfattetaf prospektreglerne i lov om værdipapirhandel m.v. En sådan vurdering vil bero på en fortolkning af lov omværdipapirhandel m.v. og henhører under Fondsrådet.Det foreslås istk. 2,at »de ansvarlige« for udbudsmaterialet skal afgive en erklæring om udbudsmaterialet.Ved »de ansvarlige« forstås i denne forbindelse de fysiske og juridiske personer, der står bag udarbejdelsenaf udbudsmaterialet og dermed er ansvarlige for indholdet heraf. Det kan være opstilleren, men også en tred-jemand, der optræder på opstillers vegne ved at bistå med gennemførelse af køberetsordningen, f.eks. ved atudbyde standardprægede løsninger til en selskabsmodel, vedtægter for selskabet, finansiering m.v. vil væreansvarlig. Hvis en person kun er ansvarlig for dele af udbudsmaterialet, vil personen skulle afgive en erklæ-ring vedrørende de relevante dele.Erklæringen svarer til den erklæring, som skal afgives for prospekter omfattet af bekendtgørelse nr. 644 af19. juni 2012 om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdi-papirer, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. For prospekter omfattet af »Kommissionens forordning (EF) nr.809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EC for såvidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offent-liggørelse af sådanne prospekter samt annoncering«, skal der afgives erklæring i overensstemmelse medforordningen, herunder bilag 1, pkt. 1.1. og 1.2. Hvis udbuddet af ejerandele således er omfattet af disse reg-ler, vil det være erklæringen efter prospektreglerne, som anvendes. Der skal således ikke afgives to parallelleerklæringer, jf. forslaget til stk. 2, 2. pkt.Stk. 3viderefører stk. 2 i uændret form. Efter bestemmelsen skal der i udbudsmaterialet særligt fremhævesoplysninger om antal og pris på de ejerandele, der udbydes, og frister og betingelser for afgivelse af købstil-bud, hæftelsens omfang pr. andel samt, såfremt vindmøllen skal drives i en virksomhed med personlig hæf-telse, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.Bestemmelsen skal sikre, at de lokale borgere får de oplysninger, der er nødvendige for at kunne tage stil-ling til køb af ejerandele i mølleprojektet.Afstk. 4, 1. pkt.fremgår, at provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerensomkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hervedsikres ligesom i den gældende lov, at opstilleren ikke stilles økonomisk ringere på grund af køberetsordnin-gen. Der er således ikke tale om, at opstilleren skal overføre værdier til deltagerne i køberetsordningen ellerlignende. Opstilleren skal således have mulighed for at opnå relativt samme økonomiske udbytte af projektet,

som hvis ordningen ikke havde eksisteret. Køberne efter køberetsordningen skal på deres side økonomisk setstilles på samme måde som opstilleren.Bestemmelsen indebærer endvidere, at prisen på de udbudte ejerandele til sammen skal fastsættes således,at opstilleren får dækket alle omkostninger i henhold til udbudsmaterialet ved mølleprojektet, herunder plan-lægning, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale, projektering, køb/leje af grund, gennemførelse af ud-bud og opførelse af møllen osv.Herudover foreslået indsat et nyt2. pkt.,som uddyber 1. pkt. En opstiller af vindmøller på land kan efterforslaget til § 13, stk. 3, frit vælge mellem enten at udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i det samledevindmølleprojekt eller udbyde ejerandelene i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmøl-leprojekt. Da vindmølleopstiller og køber skal stilles økonomisk lige, må opstiller ikke vælge at udskillevindmøller med henblik på udbud på en sådan måde, at det bliver dyrere for køberen. Det foreslås derfor, atdet udtrykkeligt fremgår, at prisen på ejerandele udbudt i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samle-de vindmølleprojekt ikke må være højere, end hvis opstiller havde valgt af udbyde mindst 20 pct. af ejeran-delene i det samlede vindmølleprojekt.Stk. 4, 3. og 4. pkt.,viderefører med en redaktionel ændring det gældende stk. 3, 2. og 3. pkt. Prisen på deenkelte ejerandele fastsættes ud fra en beregnet produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel. Vindmølleopstille-ren kan ikke stille krav om, at den lokale borger skal købe mere end én andel. Gennem udbuddet kan de be-rettigede herefter byde på det antal ejerandele, som de ønsker at erhverve. Prisfastsættelsen, der baseres påden beregnede produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, er begrundet i et ønske om at gøre ordningen sågennemsigtig og overskuelig som mulig for køberne. Den valgte metode til prisfastsættelse af andelene harværet brugt i branchen i mange år, og gør det muligt at sammenligne økonomien i forskellige projekter. Deter desuden hensigten med kravet at sikre, at andelene har en størrelse, så selv mindre investorer kan væremed. Evalueringen af køberetsordningen af 28. oktober 2011 viser, at den gennemsnitlige pris pr. andel er ca.kr. 3.500. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor det er velbegrundet at udbydeejerandelene til en anden pris. Bestemmelsen i stk. 6 giver derfor ministeren mulighed for at tillade en sådanafvigelse fra kravet om, at andelene skal udbydes til en pris pr. 1.000 kWh pr. år. Det præciseres endvidere,at opstilleren ikke kan fastsætte krav om købepligt eller omfanget heraf. Opstilleren kan således f.eks. ikkefastsætte krav om, at hver køber mindst skal købe et bestemt antal andele.Stk. 5viderefører med enkelte omformuleringer og en tilføjelse det gældende stk. 4. Efter forslaget skal enstatsautoriseret revisor således afgive erklæring om de økonomiske oplysninger i opstillerens udbudsmateria-le. Dette krav gælder, uanset om virksomheden er underlagt revisionspligt i henhold til årsregnskabsloveneller anden lovgivning. Erklæringen skal give investorerne sikkerhed for, at projektets økonomiske forhold erkorrekt beskrevet i udbudsmaterialet. Udgifterne til revisorbistand indgår i projektets omkostninger.Revisoren skal bl.a. afgive erklæring om, at projektet er organiseret i en selvstændig juridisk enhed, og atprisen på de ejerandele, der skal udbydes, er fastsat i overensstemmelse med § 14, stk. 4 og 6. Revisor skalherunder påse, at prisen på ejerandele udbudt i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vind-mølleprojekt, ikke er højere, end hvis udbuddet var sket ved at udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i detsamlede vindmølleprojekt.Det foreslås endvidere tilføjet, at revisor skal afgive erklæring om, at andele afsat gennem udbuddet ikke erstillet dårligere end andre andele i virksomheden, jf. § 17, stk. 1. Da revisor i forvejen skal udtale sig omvedtægter og pris, findes det naturligt, at revisor også udtaler sig herom. Overholdelsen af § 17, stk. 1, fore-slås også at indgå i Energinet.dk’s godkendelse efter § 13, stk. 7.Revisor skal udforme sin revisorerklæring på baggrund af de til enhver tid gældende og relevante revisor-standarder, herunder den gældende ISAE 3000 om andre erklæringsopgaver og ISAE 3400 om undersøgelseraf fremadrettede finansielle oplysninger (budgetter og fremskrivninger).Med kravet om afgivelse af erklæring fra de ansvarlige for udbudsmaterialet og en uafhængig revisorer-klæring, præciseres fordelingen af ansvaret for udbudsmaterialet herunder, at det ikke kan være den erklæ-ringsafgivende revisor, der fastsætter forudsætningerne og forventningerne til fremtiden. Erklæringen skalafgives i overensstemmelse med de generelle krav om forbud mod selvrevision i revisorloven og bekendtgø-relse nr. 663 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed. Den afgiv-

ne erklæring med sikkerhed vil omfatte pkt. 1-4 samt den indre sammenhæng i de økonomiske oplysningerefter pkt. 5. Udbyders forventninger og forudsætninger omfattes også af revisors gennemgang og indgår ierklæringen efter gældende standarder.Når der er afgivet revisorerklæring om udbudsmaterialet som angivet i stk. 5, skal opstilleren udbyde ejer-andele i vindmølleprojektet til den personkreds, som er berettiget til at afgive købstilbud efter bestemmelseni § 15.Forslagetsstk. 6,som viderefører gældende ret, giver klima-, energi- og bygningsministeren mulighed forat fastsætte regler om en anden udbudsmetode end den i stk. 4, 3. pkt. angivne. Bemyndigelsen vil for ek-sempel fortsat kunne anvendes i tilfælde, hvor prisudviklingen nødvendiggør en anden prisfastsættelse for atstimulere den lokale opbakning.Klima-, energi- og bygningsministeren kan efterstk. 7fastsætte regler om kravene til udbudsmaterialet,herunder om beregning og dokumentation for omkostninger og indtægter og afgivelse af erklæring om ud-budsmaterialets rigtighed. Der er tale om en udvidelse af den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler iforhold til udbudsmaterialet. Den gældende bemyndigelse indeholder også en adgang til at fastsætte reglerom fremgangsmåden for udbuddet. Denne del af bemyndigelsen foreslås flyttet til § 15, stk. 8.Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte supplerende krav til udbudsmaterialet, for eksempel atopstiller skal lave en beregning i forhold til den prisudvikling, som Energistyrelsen anvender ved fremskriv-ninger.Det foreslås endvidere, at ministeren vil kunne stille krav om beregning og dokumentation for omkostnin-ger og indtægter og afgivelse af revisorerklæring. Dette give bl.a. ministeren mulighed for at udarbejde enrevisorinstruks til brug for den erklæring, som revisor skal afgive efter § 14, stk. 5.(§ 14 a)§ 14 a er ny. Istk. 1foreslås at Energinet.dk skal vejlede vindmølleopstiller, købsberettigede og andre inte-resserede om køberetsordningen. Energinet.dk yder allerede i dag vejledning om ordningen, men det findeshensigtsmæssigt, at dette fremgår af loven, ligesom det er sket i forhold til værditabsordningen, jf. det gæl-dende § 8, stk. 2, og ændringsforslag hertil. Som en del af denne vejledning foreslås istk. 2,at Energinet.dkopretter og driver en hjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkrete udbud. Hjemmesiden vil således skullegengive det udbudsmateriale, som Energinet.dk har godkendt efter § 13, stk. 7, ligesom hjemmesiden ek-sempelvis kan indeholde opstillers tidsplaner for projektet. Hjemmesiden vil ud over de konkrete udbud kun-ne oplyse om køberetsordningen generelt og indeholde henvisninger til anden relevant lovgivning, f.eks.skattelovgivning.Ved en enkelt indgang på internettet sikres en let adgang for borgerne til at indhente information om ud-buddene, ligesom andre vil kunne henvise til denne hjemmeside.Det skal dog understreges, at hjemmesiden alene må have til formål at synliggøre køberetsordningen ogudbuddene. Energinet.dk kan ikke påtage sig ansvaret for udbuddene.For at sikre at Energinet.dk får de nødvendige oplysninger fra opstiller til brug for oprettelse og drift afhjemmesiden, får Energinet.dk mulighed for at fastsætte retningslinjer herom.(§ 15)I stk. 1-3 foreslås kredsen af købsberettigede afgrænset. Der er i vid udstrækning tale om en videreførelseaf gældende ret, idet det fortsat er borgere i en afstand af højest 4,5 km fra opstillingsstedet eller i opstil-lingskommunen, som kan være købsberettigede. For havvindmøller foreslås kredsen af købsberettigede bor-gere imidlertid udvidet, således at det bliver borgere i den eller de kommuner, som har kyststrækning, derligger inden for 16 km fra opstillingsstedet.Det fremgår således af forslaget tilstk. 1 og 2,at købsberettigelsen gælder for enhver person over 18 år.Ved »enhver person« over 18 år forstås ligesom i den gældende lov alle personer i en husstand, herunderægtefæller og hjemmeboende børn, der er fyldt 18 år. De vil alle hver især kunne afgive købstilbud.

Stk. 1 og 2 henviser til undtagelsen istk. 3.Stk. 1 og 2 skal således ses i sammenhæng med forslaget til etnyt stk. 3, som undtager personer, der direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojek-tet, fra at udnytte køberetten. Disse personer bør ikke tillægges mulighed for at købe andele efter køberets-ordningen, idet de vil kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet. Undtagelsen er bredt formu-leret og skal ses i sammenhæng med, at opstiller har mulighed for at opdele projektet og udbyde ejerandele ivindmøller på land, der mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt, jf. forslaget til § 13, stk. 3.Direkte og indirekte ejere af andele i det resterende vindmølleprojekt vil således også være undtaget fra atvære købsberettiget under ordningen. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at ejere af andele i vindmøllelav,som ejer den juridiske enhed, som vindmøllen drives i, ikke vil kunne købe andele efter køberetsordningen.De vil til gengæld som nævnt kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet. Dette er også ud fraen formålsfortolkning lagt til grund ved administrationen af den gældende bestemmelse.Det er herudover et krav for at være købsberettiget efter stk. 1 eller 2, at borgeren er bopælsregistreret iCPR i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet eller i den kommune, hvor vindmøllen opstilles. For såvidt angår kravet om bopælsregistrering i CPR er der er tale om en omformulering af det gældende krav om»ifølge folkeregisteret har fast bopæl«. Omformuleringen skyldes, at CPR-loven, som indeholder regler omkommunalbestyrelsens folkeregistrering, ikke anvender begrebet »fast bopæl«. Det er ved administrationenaf den gældende lov lagt til grund, at der henvises til bopælsregistreringen i CPR.Ved bopælsregistrering i CPR forstås registrering efter CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, hvorefter enhver skalbopælsregistreres på vedkommendes bopæl eller faste opholdssted. Personer, der ingen bopæl eller fast op-holdssted har, registreres som værende uden fast bopæl i den hidtidige kommune, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4,eller som forsvundet, jf. CPR-lovens § 6, stk. 5.Kravet om bopælsregistrering i CPR medfører således fortsat, at køberetsordningen normalt ikke gælderindehavere af eller beboere i fritidshuse eller fritidslejligheder (medmindre disse er godkendt til og anvendessom helårsboliger). Efter CPR-lovens § 7 registreres personer, der anvender flere boliger til beboelse, på denbopæl, som personen har mest tilknytning til, og en lovlig bolig går altid forud for en ulovlig bolig. Det erendvidere fast praksis efter CPR-loven, at fravær fra bopælen, mens man er i sommerhus, betragtes som etmidlertidigt fravær, og der skal derfor aldrig ske tilmelding til sommerhuset i sommerperioden. I tilfældehvor en persons eneste bolig er et fritidshus, der ikke er godkendt til helårsbeboelse, vil personen efter CPR-lovens regler skulle bopælsregistreres dér, hvis det er der, personen faktisk opholder sig.Det er vurderet, at indehavere af fritidshuse eller fritidslejligheder ikke på samme måde som fastboendeindgår i lokalmiljøet og derfor ikke bør være berettiget til at købe andele under køberetsordningen. Personer,som hverken har bopæl eller fast opholdssted, vil følgelig heller ikke kunne købe andele. De registreres somnævnt ovenfor efter CPR-loven enten uden fast bopæl eller som forsvundet.Det bemærkes endvidere, at det ved administrationen af bestemmelsen som udgangspunkt antages, at regi-streringen efter CPR-loven er korrekt. Hvis der opstår tvivl om registreringens rigtighed, må der rettes hen-vendelse til kommunen herom med henblik på en eventuel korrektion. En kommune, der får formodning om,at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl, jf. CPR-lovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Kommunen har mulighed for at rette fejl i registreringen med tilbagevirkendekraft.En forkert registrering efter CPR-loven kan have konsekvenser i forhold til køberetsordningen, hvis perso-nen efter korrektionen ikke opfylder betingelsen for at afgive købstilbud. For de nærmere regler herom hen-vises til forslag til § 15 a i VE-loven nedenfor og bemærkningerne hertil.Det fremgår endvidere af stk. 1 og 2, at alderskravet og kravet om bopælsregistrering i CPR skal være op-fyldt »i den periode, hvor udbuddet afholdes«. Der er tale om en ændring af ordlyden i forhold til den gæl-dende lovs formulering af »tidspunktet for afholdelse af udbuddet«. Udbuddet påbegyndes med annoncerin-gen, jf. stk. 5 og 6, og afsluttes med opstillers accept af købstilbuddet, jf. § 15 a. Da der ikke er fastsat entidsfrist for opstillers accept, forstås ved »i den periode hvor udbuddet afholdes« perioden fra første annonce-ring til udløbet af fristen for at afgive købstilbud. Dette kan eventuelt medføre, at en købsberettiget kan værefraflyttet, inden opstillers accept.

Stk. 1, 2. pkt.,viderefører den gældende bestemmelse, som fastslår, at afstanden beregnes fra hver mølle,hvis der opstilles en gruppe vindmøller. Man er således berettiget til at afgive købstilbud på vindmøller, deropstilles i en gruppe, såfremt personen er bopælsregistreret i CPR inden for en afstand af højest 4,5 km til enaf møllerne.Forslaget tilstk. 2, 2. pkt.vedrører havvindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret efterudbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker. Kravene istk. 2, 1. pkt.,om alder ogbopælsregistrering i CPR gælder også i forhold til disse møller, jf. bemærkningerne ovenfor, men det er vur-deret nødvendigt at operere med et andet afstandskrav end på land. Det foreslås således istk. 2, 2. pkt.,atbopælsregistreringen i CPR skal være i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fraopstillingsstedet. Dette er en udvidelse i forhold til den gældende lov, som alene giver borgere bosiddende iden kommune, som har kyststrækning nærmest møllen, mulighed for at købe andele. Forslaget om udvidelseskyldes dels, at de enkelte møller i et projekt kan ligge nærmest flere kommuners kyststrækning, dels at hav-vindmølleprojekter er større end landvindmølleprojekter. Der bør derfor være mulighed for at flere lokaleborgere får mulighed for at byde ind. Det bemærkes, at forslaget samtidig indebærer, at møller, som liggerlængere væk end 16 km fra kysten, ikke omfattes af køberetsordningen, jf. også § 13, stk. 2. Der er dog mu-lighed for at stille krav om medejerskab for andre udbudte havvindmøller, jf. § 23, stk. 2.Da der er tale om en kilometergrænse vurderes det hensigtsmæssigt istk. 2, 3. pkt.,at fastslå, at afstandenberegnes fra den nærmeste mølle, hvis flere møller opstilles i en gruppe. En tilsvarende bestemmelse findes istk. 1, 2. pkt.Det foreslås istk. 4,at købsberettigede personer, som er bopælsregistreret i CPR i en afstand af højst 4,5km fra opstillingsstedet har fortrinsret til køb af 50 andele hver, og at personer, som er bopælsregistreret over4,5 km fra opstillingsstedet, kun kan købe andele efter, at fortrinsretten er opfyldt. Dette er en ændring i for-hold til den gældende lov, hvor borgerne inden for 4,5 km grænsen har fortrinsret til alle andele. Ændrings-forslaget skal ses på baggrund af, at det har vist sig, at den fulde fortrinsret modvirker en spredning i ejerska-bet til vindmøllerne. Dette skyldes, at den fulde fortrinsret giver mulighed for at få borgere inden for 4,5 kmgrænsen køber alle andele, selv om der måtte være borgere i opstillingskommunen uden for 4,5 grænsen,som ønsker at købe andele og afgiver bud herpå.For at undgå at fortrinsretten modvirker spredning i ejerskabet samtidig med, at de nærmeste beboere tilvindmøllerne opnår en vis fortrinsstilling, foreslås fortrinsretten derfor begrænset til 50 andele. Det fremgåraf Energistyrelsens evaluering af køberetsordningen af 28. oktober 2011, at dette svarer til en investering påomkring 175.000 kr. Det skal understreges, at fortrinsretten ikke betyder, at borgere inden for 4,5 km fraopstillingsstedet ikke kan købe flere andele end 50 hver. De øvrige andele skal blot udbydes til en størrekreds af borgere først. Herved får flere borgere mulighed for at købe sig ind i vindmølleprojekterne. Derhenvises til fordelingseksemplet i bemærkningerne til § 16, stk. 2.Det foreslåedestk. 5,som vedrører annoncering af udbuddet, viderefører stk. 4 med enkelte ændringer. I 1.pkt. foreslås en udvidelse af annonceringspligten, således at udbuddet af ejerandele som minimum skal skeved tydelig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettige-des områder. Da der kan være flere lokaler aviser i et område, hvoraf visse borgere kun læser den ene, mensandre borgere læser den anden, findes det hensigtsmæssigt at udvide minimumskravet til mindst to lokalavi-ser. Som alternativ foreslås indsat mulighed for i stedet at vælge en lokal og en regional avis, da der kan væ-re steder, hvor der ikke er to lokalaviser.Det bemærkes, at avisernes distributionsområde skal dække hele det købsberettigede område, dvs. forlandvindmøller indtil 4,5 km fra opstillingsstedet og hele opstillingskommunen og for havvindmøller dekommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Det kan i visse tilfældeføre til, at der skal annonceres i flere aviser.I forhold til annoncens indhold er der tilføjet et nyt nr. 4 om tid og sted for afholdelse af møde om udbud-det. Dette skyldes, at det foreslås i stk. 6, at der afholdes et offentligt møde i udbudsperioden. Der henvisestil bemærkningerne hertil.For så vidt angår nr. 5, som viderefører det gældende nr. 4, bemærkes, at opstiller er forpligtet til at frem-sende udbudsmateriale, som opfylder kravene i § 14 til borgere, der henvender sig herom. Dette gælder uan-

Udkastset, at der også skal angives et link til Energinet.dk’s hjemmeside efter forslaget til ny nr. 6. Forslaget skalses i sammenhæng med, at Energinet.dk i henhold til § 14 a, stk. 2, skal oprette og drive en hjemmeside, sombl.a. oplyser om de konkrete udbud. På denne hjemmeside vil det udbudsmateriale, som Energinet.dk hargodkendt efter § 13, stk. 7, være offentlig tilgængeligt.Annoncen skal godkendes af Energinet.dk, jf. § 13, stk.7. Energinet.dk har udarbejdet retningslinjer herfor.Stk. 6er også ny og skal ses som led i styrkelsen af informationen om udbuddet. Med forslaget adskilleskøberetsordningen tidsmæssigt fra værditabsordningen. Dette betyder, at det offentlige møde i § 9 om værdi-tabsordningen, hvorpå der også informeres om køberetsordningen, kan ligge længe før udbuddet.Udbuddet skal ganske vist annonceres efterfølgende, men en annonce i en lokal avis giver ikke mulighedfor at stille spørgsmål til opstilleren. Da udbuddet også henvender sig til borgere, som ikke er investerings-vante, foreslås derfor, at der afholdes et møde om udbuddet under udbudsperioden. Det foreslås, at mødettidligst afholdes 2 uger efter indsættelsen af annoncen og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstil-bud. (Fristen for at afgive købstilbud foreslås forlænget til 8 uger i stk. 7, jf. nedenfor). På den måde sikresen rimelig frist i forhold til indkaldelsen til mødet, og at borgerne fortsat har tid til at beslutte sig efter mødet.Da Energinet.dk også skal deltage i mødet, vil tidspunkt og sted skulle aftales nærmere med Energinet.dk.For havvindmøller foreslås, at Energinet.dk anviser lokaliteten. Dette svarer til, hvad der gælder i forhold tilmødet om værditabs- og køberetsordningen, som afholdes under planfasen, jf. forslag til § 9, stk. 1.Det foreslås istk. 7,at udbudsperioden forlænges fra mindst 4 uger til mindst 8 uger, således at fristen forat afgive købstilbud mindst bliver 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres. Ved forslaget sikres,at interesserede borgere får længere tid til at overveje, om de vil købe andele i den eller de udbudte vindmøl-ler. Herudover vil interesserede borgere normalt ikke kunne blive hindret pga. f.eks. ferie.Det bemærkes, at fristen beregnes fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres. Hvis det er nødvendigtmed annoncer i flere lokale aviser for geografisk at nå ud til alle købsberettigede personer, skal fristenmindst være 8 uger fra indsættelse af den seneste annonce.Det bemærkes endvidere, at det at fristen mindst skal være 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceresindebærer, at udbuddet påbegyndes ved annonceringen. Udbuddet kan således ikke eksempelvis påbegyndesen måned efter annonceringen.Da det ikke kan udelukkes, at udbudsperioden kan ønskes forlænget, er det herudover anført, at en forlæn-gelse af fristen skal annonceres på samme måde som den oprindelige annoncering.Istk. 8foreslås indsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om den fremgangsmå-de, som skal benyttes ved udbuddet, herunder om offentliggørelse m.v. Der er tale om en videreførelse af dendel af bemyndigelsen i § 14, stk. 7, som vedrører selve udbuddet. Bemyndigelsen forventes alene anvendt,hvis der viser sig behov for supplerende regler, f.eks. i forhold til hvad der forstås ved tydelig annoncering istk. 5.(§ 15 a)Den gældende lov indeholder ikke udtrykkelige regler om opstillers accept af købstilbud fra købsberettige-de personer under køberetsordningen. Da der har været spørgsmål om, hvordan opstiller skal forholde sig itilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være købsberettiget, findes detmest hensigtsmæssigt at regulere spørgsmålet direkte i loven.Det fremgår således af forslaget tilstk. 1,at opstiller afslutter udbuddet ved accept af købstilbud frakøbsberettigede personer. Heri ligger for det første en forpligtelse for opstiller til at acceptere købstilbud frakøbsberettigede personer i det omfang, det er muligt, jf. § 16. For det andet følger det modsætningsvist, atopstiller ikke kan acceptere købstilbud fra personer, som ikke er købsberettigede, når de indkomne bud vedbudfristens udløb overstiger antallet af udbudte ejerandele.Hvis de indkomne bud ved budfristens udløb derimod ikke overstiger antallet af udbudte ejerandele, kanvindmølleopstilleren efter § 16, stk. 3, frit råde over de ikke-afsatte ejerandele. Hvis der således er afgivetfærre købstilbud, end der er andele, vil det stå opstiller frit for at acceptere købstilbud fra købere, som ikkeopfylder betingelserne for at være købsberettigede.

Stk. 1 indeholder ikke en frist for opstillers accept af købstilbuddet, men det forudsættes, at dette sker sna-rest muligt efter udløbet af fristen for afgivelse af købstilbud. Købstilbud er bindende for tilbudsgiver, nårfristen for afgivelse af købstilbud er udløbet, indtil opstiller accepterer købstilbuddet, giver meddelelse omafslag efter § 16 eller eventuelt meddeler reservation efter stk. 2.Det foreslåedestk. 2regulerer opstillerens fremgangsmåde, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en person erkøbsberettiget, og de indkomne bud overstiger antallet af udbudte andele. En sådan tvivl kan opstå i forbin-delse med kravet om bopælsregistrering i CPR inden for henholdsvis 16 og 4,5 km fra opstillingsstedet. Hvisdet ikke er muligt at få afklaret en sådan tvivl inden accept af købstilbud fra de øvrige købsberettigede efterstk. 1, foretager opstiller således en beregning efter § 16 inklusive de købstilbud, hvorom der er opstået tvivl.Herefter reserveres de andele, hvorom der er opstået tvivl, indtil det er afklaret, om personen er købsberetti-get. Hvis personen er købsberettiget, accepteres købstilbuddet. Hvis personen ikke er købsberettiget, tilbyderopstiller de reserverede andele til de købsberettigede personer, som har afgivet købstilbud, og som ikke erblevet accepteret efter fordelingen i § 16.Det fremgår endvidere, at fordelingen af de reserverede andele, som sker efter købstilbuddenes størrelse og§ 16, forudsætter, at de købsberettigede personer helt eller delvis ønsker at opretholde deres købstilbud.Denne forudsætning er nødvendig, idet der kan gå lang tid fra accepten af købstilbud efter stk. 1, til fordelin-gen af reserverede andele efter stk. 2.Det fremgår afstk. 3,at hvis der indgås aftale om salg af andele med en person, som ikke er købsberettiget,vil aftalen være ugyldig, hvis antallet af indkomne bud ved budfristens udløb oversteg antallet af udbudteandele. Modsætningsvis vil en aftale om salg være gyldig, hvis de indkomne bud ikke oversteg antallet afudbudte ejerandele, da opstiller frit kan råde over andele, som ikke afsættes gennem udbuddet, jf. bemærk-ningerne til stk. 1. I tilfælde af ugyldighed fordeles andele omfattet af den ugyldige aftale på samme mådesom i stk. 2, 4. og 5. pkt. Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til § 13, stk. 5, 3. pkt.,som skal sikre, at en person, som uberettiget har købt andele, ikke kan omgå ugyldigheden ved at videre-overdrage andelene til en godtroende erhverver.Stk. 4regulerer den situation, at opstiller ikke overholder §§ 15 a og 16. Det foreslås, at Energinet.dk i densituation kan give påbud om accept af købstilbud fra købsberettigede personer.(§ 16)§ 16 regulerer den situation, at de indkomne bud ved budfristens udløb overstiger antallet af udbudte ejer-andele. I den situation skal det sikres, at personer, som bor i en afstand af højest 4,5 km fra opstillingsstedet,og som har fortrinsret til køb af 50 andele, får tildelt andele først. Det fremgår således af forslaget tilstk. 1,atalle, som har afgivet bud inden for fortrinsretten i § 15, stk. 4, først skal imødekommes med op til 50 andele.Herefter foretages en fordeling, som sikrer, at flest mulige kan erhverve ejerandele. Der er tale om sammefordelingsmetode, som i den gældende § 16, stk. 1, dog tilpasset det forhold, at en gruppe af købsberettigedehar fortrinsret til 50 andele.Skulle der opstå en situation, hvor der er budt på så mange andele inden for fortrinsretten, at det ikke ermuligt for opstiller at honorere op til 50 andele pr. person, finder fordelingsprincippet i stk. 2 også anvendel-se på fordelingen af andele inden for fortrinsretten. Dette følger af stk. 1, 2. pkt.. Ellers vil fordelingsprincip-pet finde anvendelse på den del af budene fra personer omfattet af fortrinsretten, som overstiger 50 andele ogpå bud fra personer, som ikke er omfattet af fortrinsretten, jf. stk. 1, 3. pkt.Det følger således afstk. 2,at ejerandele vil skulle tildeles således, at de, der har afgivet bud på mindst enejerandel, imødekommes først med en ejerandel. Herefter imødekommes de, der har afgivet bud på mindst toejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givent antal ejerandele eventuelt ikke kanimødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip fordeles efter en lod-trækning, som foretages af Energinet.dk. Der vil også skulle foretages lodtrækning, såfremt antallet af ud-budte ejerandele er færre end det antal personer, der har afgivet bud på en ejerandel.Købstilbud over 50 ejerandele fra købsberettigede personer med fortrinsret og købstilbud fra købsberetti-gede personer uden fortrinsret behandles på samme måde, således at købstilbuddet på andel 51 fra enkøbsberettiget person med fortrinsret betragtes som bud på en andel ved fordelingen efter stk. 2.

Fordelingsprincippet kan illustreres ved følgende eksempel:Der skal opstilles vindmøller til kr. 35 mio. Efter lovforslagets § 13 skal 20 pct. af vindmøllerne udbydes,hvilket svarer til andele for kr. 7 mio. Såfremt hver ejerandel har en værdi på kr. 3.500, ville der skulle udby-des i alt 2.000 ejerandele.Ved budfristens udløb er der indkommet følgende bud fra i alt 522 personer:Bud fra personer omfattet af fortrinsretten i § 15, stk. 4:100 personer har budt på en ejerandel100 personer har budt på to ejerandele10 personer har budt på 100 ejerandele1 person har budt på 1.000 ejerandeleBud fra personer, som ikke er omfattet af fortrinsretten i § 15, stk. 4:100 personer har budt på en ejerandel100 personer har budt på to ejerandele100 personer har budt på tre ejerandele20 personer har budt på 50 ejerandele5 personer har budt på 1.000 ejerandeleDe 2.000 ejerandele fordeles herefter på følgende måde:Først imødekommes alle, som har afgivet bud inden for fortrinsretten i § 15, stk. 4, med op til 50 andele.Herved imødekommes de 100 personer, som har afgivet bud på en ejerandel, og de 100 personer, som harafgivet bud på to ejerandele fuldt ud. De 10 personer, som har afgivet bud på 100 ejerandele og den person,som har afgivet bud på 1.000 ejerandele, imødekommes med 50 andele hver. Herved fordeles i alt 850 ande-le.Tilbage er 1.150 andele til fordeling. De skal fordeles mellem de 325 personer, som ikke er omfattet af for-trinsretten, og de 11 personer, som er blevet delvist imødekommet under fortrinsretten. Sidstnævnte indgår ifordelingen med bud på henholdsvis 50 og 950 andele. Der er herefter 336 personer, der har ønsket at købemindst en ejerandel, og de imødekommes alle. Tilbage er der 814 andele. Der er 236 personer, der har ønsketmindst to ejerandele. Alle 236 personer imødekommes. Tilbage er der 578 andele. Der er 236 personer, derhar ønsket mindst tre ejerandele. Alle 236 personer imødekommes. Tilbage er der 342 andele. Der er 36 per-soner, som har ønsket mindst fire ejerandele. Alle 36 imødekommes. Tilbage er der 306 andele. Fordelingenfortsætter på denne måde, indtil de 36 personer har fået 8 ejerandele hver. Herefter er der 18 andele tilbage,og der er fortsat 36 personer, som mindst ønsker 9 andele. Da ikke alle kan få deres ønske opfyldt vil de re-sterende 18 andele herefter skulle fordeles ved lodtrækning blandt de 36 personer, der ikke fuldt ud har fåetindfriet deres ønske om køb af ejerandele. Lodtrækningen foretages af Energinet.dk, der tillige afgør, hvor-dan denne skal finde sted.I eksemplet vil personen, som er omfattet af fortrinsretten på 50 andele, og som har budt på 1.000 andele,få tildelt enten 58 og 59 andele afhængigt af udfaldet af Energinet.dk’s lodtrækning. Personerne, som ikke eromfattet af fortrinsretten, og som ligeledes har budt på 1.000 andele, vil få tildelt 8 eller 9 andele afhængigtaf udfaldet af Energinet.dk’s lodtrækning. Eksemplet illustrerer at fordelingsprincippet sammenholdt medfortrinsretten sikrer en større spredning af ejerskabet ved mange bud sammenholdt med den gældende lov, jf.bemærkningerne til § 15, stk. 4. Hvis fordelingen var sket efter den gældende lov ville det kun være perso-ner, som har budt på andele inden for fortrinsretten, som fik andele, og personen med købstilbuddet på 1.000andele, ville have fået tildelt 700 andele.Stk. 3,som fastslår, at vindmølleopstilleren frit kan råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem ud-buddet, er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse.(§ 17)

Stk. 1viderefører den gældende bestemmelse med en enkelt redaktionel ændring. Bestemmelsen medførersåledes eksempelvis, at der ikke må laves aktieklasser, hvorefter andele afsat gennem udbuddet stilles dårli-gere end andre andele i virksomheden, herunder med hensyn til ret til udbytte, udbyttets størrelse samtstemmeret. Det samme gælder for andre selskabskonstruktioner, herunder I/S og K/S.Det bemærkes, at bestemmelsen anvender begrebet »virksomheden«. Herved menes den juridiske enhed,der udbydes andele i. Det kan enten være en virksomhed, som driver det samlede vindmølleprojekt, eller envirksomhed, som driver vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt, afhængigt afopstillers måde at opfylde kravet om udbud af 20 pct. af ejerandelene på, jf. § 13, stk. 3.Desuden foreslås selskabslovens regel om tvangsindløsning af mindretalsaktionærer fraveget ligesom eftergældende ret. Dette vurderes fortsat nødvendigt for at beskytte den ret til medejerskab af en vindmølle, somkøberetsordningen skal sikre de lokale borgere. I tilfælde af at lokale borgere ejer under 10 pct. af aktiekapi-talen, vil opstiller således ikke kunne tvangsindløse dem.Det bemærkes i den forbindelse, at den ret en minoritet efter selskabsloven har til at blive indløst af en ak-tionær, der ejer mere end 90 pct. af aktierne ikke er fraveget og således gælder ved siden af reglerne i VE-loven.Forslaget tilstk. 2er nyt og indsat med henblik på at hindre omgåelse af ordningen. En opstiller må såledesikke videresælge en mølle, hvori der er udbudt og solgt andele, uden godkendelse fra klima-, energi- og byg-ningsministeren. En sådan godkendelse forventes alene givet under helt særlige omstændigheder, idet detsom udgangspunkt vil blive betragtet som en omgåelse af ordningen. Det er strafbart at undlade at indhentetilladelse, jf. ændringsforslag til § 72, ligesom det kan medføre tab af pristillæg og andre ydelser at omgåordningen, jf. § 54 og bemærkningerne til § 13 in fine i Lovforslag nr. L 55 - Forslag til Lov om fremme afvedvarende energi, fremsat den 5. november 2008.Til nr. 5(§ 21, stk. 2, nr. 2)§ 21, stk. 2, fastsætter krav til vindmøllelavet eller initiativgruppen, for at en garanti kan ydes. § 21, stk. 2,nr. 2, indeholder krav om lokal forankring. Kravene om lokal forankring svarer til dem, som gælder i forholdtil at være købsberettiget efter køberetsordningen.Køberetsordningen foreslås imidlertid omformuleret med hensyn til bopælsregistrering i CPR og for hav-vindmøller udvides kredsen af købsberettigede borgere, således at det bliver personer, som er bopælsregistre-ret i CPR i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet, der kankøbe andele. Der henvises til forslag til ændring af § 15, stk. 1 og 2, og bemærkninger hertil, jf. lovforslagets§ 1, nr. 4.Det findes fortsat hensigtsmæssigt, at kravet til deltagerne om lokal forankring følger køberetsordningen,hvorfor § 21, stk. 2, nr. 2, foreslås ændret i overensstemmelse hermed.Til nr. 6(§ 22, stk. 3, 1. pkt.)Med forslaget udvides klima-, energi- og bygningsministerens mulighed for at udpege områder, som reser-veres til statslige udbud af arealer til kystnære havvindmøller.Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter den gældende bestemmelse, som blev indsat ved lov nr.276 af 27. marts 2012, udpege områder, der reserveres til statslige udbud af arealer til havvindmøller. Det erimidlertid i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 276 (lovforslag nr. L 64 fremsat den 11. januar 2012)lagt til grund, at dette kun gælder for store havvindmølleparker, som ligger relativt langt fra land. Dennebegrænsning er imidlertid ikke længere hensigtsmæssig, idet der bør være mulighed for at reservere de bedstegnede arealer også længere inde mod land for at sikre den samfundsmæssige mest fornuftige udbygning. Dearealer, som det særligt kan komme på tale at reservere, er de 15 kystnære områder, som havvindmølleud-valget har udpeget, og som er resultatet af en screening af de kystnære områder. Rapporten, som hedder:

»Kystnære

havmøller i Danmark

Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten« findes påEnergistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.Klima-, energi- og bygningsministeren vil i forbindelse med udpegningen af et område skulle angive, omder er tale om reservation til statslige udbud af arealer til store havvindmølleparker eller om der er tale omreservation til statslige udbud af arealer til kystnære havvindmølleparker. Den udpegning af områder, somministeren allerede har foretaget den 16. april 2012, er, jf. bemærkningerne ovenfor, en reservation til statsli-ge udbud af arealer til store havvindmølleparker. Det bemærkes i øvrigt, at en reservation til statslige udbudaf arealer til store havvindmølleparker ikke udelukker, at den reelle størrelse af havvindmølleparkerne blivermindre end forventet.Konsekvensen af en udpegning er, at der ikke kan indgives ansøgninger uden for udbud, der helt eller del-vis omfatter det udpegede område.Det vil fortsat ikke være muligt at udpege områder, hvortil der allerede er meddelt tilladelse. I de tilfældehvor et område ønskes udpeget, hvortil der allerede er indgivet ansøgning efter åben dør reglerne, vil denneansøgning skulle færdigbehandles af Energistyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel forun-dersøgelsestilladelse gives for et nærmere angivet tidsrum, og at ministeren kan fastsætte vilkår for tilladel-sen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelserne forløb og resul-tater og om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 22, stk. 7 og 8. Overholdesvilkårene i forundersøgelsestilladelsen ikke, kan det føre til at tilladelsen bortfalder. Herudover bemærkes, atafregningen til sådanne møller er fastsat i VE-lovens § 36, dvs. der ydes et pristillæg på 25 øre pr. kWh forelproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuld-lasttimer) efter vindmøllens nettilslutning. Der henvises i øvrigt til forslag til overgangsreglen i § 6, stk. 7, idette lovforslag.Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af § 23, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.10, som giver hjemmel til ministeren til at lade Energinet.dk gå i gang med forundersøgelser vedrørendereserverede arealer uafhængigt af et udbud.Til nr. 7(§ 22, stk. 6)Det gældende stk. 6 blev indsat ved lov nr. 276 af 27. marts 2012 i forbindelse med, at det blev klargjort, atministeren kan udpege områder, der reserveres til statslige udbud af arealer. Det fremgår af bestemmelsen, aten klage over afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser begrundet i, at staten selv har behov forat råde over et areal, ikke er til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.Henvisningen til begrundelsen for afslaget, nemlig »at staten selv har behov for at råde over et areal«,skyldes, at lov nr. 276 alene regulerer store havvindmølleparker relativt langt fra land. For at der ikke skalsluttes modsætningsvis i forhold til kystnære møller, og fordi et afslag ikke bør kunne blokere for et statsligtudbud uanset begrundelse, foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den gælder alle klagesager.Dette betyder, at klager over afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser ikke er til hinder for, atområdet sendes i udbud inden klagesagens afslutning, både når det gælder kystnære havvindmøller og møllerlængere fra land. Såfremt en klage blokerede for et udbud, ville dette kunne forhindre en udnyttelse af arealettil et udbud i en lang periode og dermed forsinke udbygningen med vedvarende energi. Klageren vil natur-ligvis på lige fod med alle andre have mulighed for at byde ved udbuddet, men har efter afslaget på sin op-rindelige ansøgning om tilladelse til forundersøgelse ikke længere en særlig fortrinsret til arealet. Hvis enklager måtte få medhold i en klagesag, vil vedkommende efter omstændighederne kunne få erstatning efterde almindelige erstatningsretlige regler.Til nr. 8(§ 22, stk. 10)

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, hvornår ud-nyttelse af energi kan være relevant.Det følger af § 22, stk. 7, at en tilladelse til udnyttelse af energi på havet kun kan gives til områder, hvorministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Der er tale om en konkret vurdering. Dette bety-der i henhold til gældende ret, at der ikke kan gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhåndmå anses for udelukket, f.eks. pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v., jf. specielle bemærk-ninger til lovforslaget til lov nr. 503 af 17. juni 2008 (lovforslag nr. 108 fremsat 12. marts 2008), som bl.a.affatter § 13, stk. 3, i lov om elforsyning. § 13, stk. 3, blev ved lov nr. 1392 af 27. december 2008, overført iuændret form til § 22, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi og ved lov nr. 276 af 27. marts 2012rykket til § 22, stk. 7.Ovennævnte bemærkninger medfører, at der er relativt snævre grænser for det skøn, som ministeren kanudøve ved vurderingen af, om et område er relevant. Det vurderes, at der er behov for, at ministeren får mu-lighed for at inddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område er relevant for ud-nyttelse af energi. Særligt i forhold havvindmøller er der f.eks. behov for at kunne inddrage mere overordne-de planmæssige hensyn i forhold til den samlede udbygning af havvindmøller. Det kan bl.a. ikke udelukkes,at der ud fra et overordnet planhensyn på havet fremover ikke ønskes produktionsvindmøller tæt på kysten,uanset at det ikke i det konkrete tilfælde er udelukket af hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v.Det kan i den forbindelse være nødvendigt at fastsætte generelle regler om, at vindmøller skal placeres i envis afstand fra kysten, hvorfor dette udtrykkeligt fremgår af forslaget. Det kan eksempelvis heller ikke ude-lukkes, at der ud fra overordnede planhensyn ikke ønskes møller i vindfattige områder. Herudover vil derogså i forbindelse med udbygning efter åben dør skulle kunne tages hensyn til den overordnede netplanlæg-ning. Af hensyn til potentielle ansøgere uden for udbud er det hensigtsmæssigt, at sådanne kriterier i videstmuligt omfang fastsættes ved bekendtgørelse, så der ikke ansøges unødigt.Lovforslagets mulighed for at fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant, medførersåledes også en udvidelse af de kriterier, som ministeren kan inddrage i sit skøn efter § 22, stk. 7, og mulig-hed for at fastsætte regler om mindsteafstande. Dette kan indebære en indskrænkning af adgangen til at opfø-re havvindmøller uden for udbud, dvs. efter åben dør reglerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med forsla-get til ændring af § 23, stk. 4.Til nr. 9(§ 22 a)§ 22 a, som omhandler udpegning af områder, der reserveres til forsøg og udvikling af havvindmøller, fo-reslås ophævet. Ophævelsen skal ses som konsekvens af, at rammerne for udbygning med kystnære møller,som forslaget indeholder, ikke forudsætter udpegning af områder, der reserveres til forsøg og udvikling afhavvindmøller. § 22 a har kun været anvendt én gang og den pågældende udpegning har ikke længere betyd-ning, da der er meddelt forundersøgelsestilladelse i området.Havvindmølleudvalget har således ikke udpeget arealer til fremtidens forsøgsmøller, da det ikke kan forud-siges, hvilke naturlige forhold møllen eller fundamentet bedst testes under. Da projekterne samtidigt er rela-tivt små, og dermed ikke svære at indplacere, anbefaler Havvindmølleudvalget, at projektudvikleren selvfinder den rette placering, som matcher projektets krav, men samtidig lader sig vejlede af Havvindmølleud-valgets principper for placering.Med ophævelsen vil ansøgninger om forsøgsmølleprojekter alene være omfattet af reglerne om åben dør.Med henblik på at få forsøgsprojekter, som kan bidrage til at nedbringe produktionsomkostningerne til elek-tricitet fra havvindmøller, indeholder lovforslaget dog mulighed for en særlig forhøjet afregning inden for enpulje på 50 MW. Der henvises til forslag til § 35 b og bemærkningerne hertil.Til nr. 10(§ 23, stk. 3)

Efter gældende ret kan ministeren bestemme, at Energinet.dk gennemfører forundersøgelser, som vil indgåi et udbud, hvor vinderen af udbuddet efterfølgende afholder omkostningerne hertil. Metoden er anvendt iforbindelse med udbud af Anholt Havvindmøllepark.Bestemmelsen foreslås omformuleret, da gennemførelse af forundersøgelser kan blive besluttet på et tids-punkt, hvor der ikke er fuld klarhed over, om området vil blive anvendt til havvindmølleudbygning eller ej.Forundersøgelser kan også vise, at området ikke er egnet til opstilling af havvindmøller. Dette kan eksem-pelvis blive tilfældet for nogle af de kystnære områder. Måtte et område, som Energinet.dk har undersøgt,derfor alligevel ikke blive udnyttet til opstilling af havvindmøller, vil det være Energinet.dk, som skal afhol-de omkostningerne til forundersøgelserne over tarifferne, jf. § 8, stk. 2, i lov om elforsyning.Det foreslås i øvrigt, at resultaterne af Energinet.dk’s forundersøgelser gøres offentligt tilgængelige. Dettesvarer til praksis i forhold til udbud, da resultaterne efter gældende ret skal stilles til rådighed for deltagerne iudbuddet.Til nr. 11(§ 23, stk. 4, 1. pkt.)Med ændringsforslaget omformuleres bestemmelsen, således at det understreges, at en ansøger om opstil-ling af havvindmøller uden for udbud kun kan få forundersøgelsestilladelse på baggrund af en skønsmæssigvurdering både af ansøgers økonomiske og tekniske kapacitet, og af om området er relevant for udnyttelse afenergi i forhold til det pågældende projekt.Ved vurderingen af om et område er relevant vil ministeren kunne inddrage en bredere kreds af kriterier,herunder overordnede planmæssige hensyn og regler om mindsteafstand fra kysten. Kriterierne kan fastsæt-tes ved bekendtgørelse, jf. forslag til ændring af 22, stk. 10, med bemærkninger, hvortil der henvises.Til nr. 12(§ 26, stk. 1)Anlæg, der udnytter vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, er omfattet af bilagII i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offent-lige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som angiver forskellige kategorier afprojekter, hvor medlemsstaterne efter en konkret vurdering eller nærmere fastsatte grænseværdier eller krite-rier skal afgøre, om projektet har en indvirkning på miljøet, som gør det påkrævet, at projektet skal VVM-behandles (en såkaldt VVM-screening).Det fremgår af bilaget til VVM-direktivet, at det ikke kun er selve etableringen af anlægget, som skalVVM-screenes, men at der også skal foretages en screening, når der er tale om ændringer eller udvidelser afprojekter, som allerede er godkendt, er udført eller ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet.Dette fremgår også af bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM)ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet, som gennemfører dele af VVM-direktivet.§ 26, stk. 1, nævner imidlertid alene tilladelser til etablering af anlæg efter § 25. Det er ikke hensigtsmæs-sigt, da § 26, stk. 1, bør omfatte de tilfælde, hvor en VVM-redegørelse kan blive aktuel, således at der efterstk. 2 kan fastsættes regler om, hvornår der skal ske VVM-screening. Det foreslås derfor, at ordlyden af § 26,stk. 1, tilpasses ordlyden i ovennævnte bekendtgørelse og VVM-direktivet, således at det fremgår, at bådetilladelse til etablering af elproduktionsanlæg efter § 25, og tilladelse til ændringer og udvidelser af anlægefter § 25, som allerede er godkendt, udført eller ved at blive udført, kun kan meddeles på baggrund af envurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de må antages at kunne påvirke miljøet i væsentlig grad.§ 26 skal ses i sammenhæng med § 25, hvorefter der skal indhentes forudgående tilladelse fra klima-, ener-gi- og bygningsministeren, til etablering af elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående an-læg. Det betragtes bl.a. som en væsentlig ændring i bestående anlæg, hvis der skal foretages en VVM-screening.

Til nr. 13(§ 26, stk. 5)§ 26, stk. 5, fastslår, at det er den, der ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, somskal betale omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter, dvs. bl.a. omkostninger tilmiljømæssige undersøgelser og vurderinger, herunder ekspertvurderinger, offentliggørelser m.v.Med forslaget til ændring af § 26, stk. 1, og bemærkninger hertil, udvides bestemmelsen til også at vedrøreændringer eller udvidelser af eksisterende anlæg. Som konsekvens heraf bør stk. 5 ændres, således at detfremgår, at ansøger i alle tilfælde betaler de nævnte omkostninger.Det bemærkes, at bestemmelsen omfatter alle udgifter til miljømæssige vurderinger og undersøgelser, her-under undersøgelser som klima-, energi- og bygningsministeren har besluttet skal udføres med hjemmel i §26, stk. 3. Bestemmelsen omfatter endvidere udgifter til offentliggørelse, herunder underretning og høring afoffentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i henhold til regler fastsat af klima-, energi- ogbygningsministeren i medfør af § 26, stk. 4.Til nr. 14(§ 29, stk. 1)§ 29 indeholder krav om, at anlæg på havet, som udnytter vand og vind, skal have en tilladelse fra klima-,energi- og bygningsministeren, inden det tages i drift med henblik på udnyttelse af energi. Det fremgår end-videre, at tilladelsen gives for 25 år og efter ansøgning kan forlænges.Det har imidlertid vist sig, at det ikke er hensigtsmæssigt at give tilladelse for 25 år i alle tilfælde. Forsøgs-anlæg, f.eks. bølgekraftanlæg, som kun er beregnet til at være på havet i en kortere periode, bør ikke få tilla-delse til at producere elektricitet i 25 år. Det foreslås derfor, at tilladelse i særlige tilfælde kan gives for etkortere tidsrum end 25 år.Herved kan en tilladelse til at udnytte energi følges ad med tilladelsen til at etablere anlægget efter § 25.Der er i § 25 mulighed for at sætte vilkår om tidsbegrænsning for at have et anlæg etableret det pågældendested.Til nr. 15(§ 31, stk. 1)Klima-, energi- og bygningsministeren kan i medfør af VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 1, fastsætte regler omhvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som detpåhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre. For havvindmøl-ler, som etableres efter udbud, er det således, at de kollektive elforsyningsvirksomheder afholder omkostnin-gerne til etablering af ledningsnettet frem til et opsamlingspunkt ved havvindmøllernes interne forbindel-sesnet, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pris-tillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. Energinet.dk er i medfør af § 4, stk. 6, i lov om Energi-net.dk, blevet pålagt at anlægge ilandføringsanlægget.Kystnære havvindmøller har hidtil udelukkende været opført efter åben dør proceduren og har dermedskullet afholde omkostningerne til etablering af ledningsnettet frem til det nærmeste punkt på land jf. også §6 i ovennævnte bekendtgørelse. I fremtiden forventes gennemført udbud af kystnære havvindmøller. For atfastholde samme udgiftsfordeling for kystnære havvindmøller, uanset om de udbydes eller opføres efter an-søgning, vil reglerne for etablering af ilandføringen derfor skulle svare til, hvad der gælder i forhold til hav-vindmøller, som etableres uden for udbud.Energinet.dk vil derfor ikke blive pålagt at udføre ilandføringsdelen fra kystnære havvindmøller. Dette be-tyder endvidere, at Energinet.dk kun vil blive involveret i ilandføringen på land, når denne sker via transmis-sionsnet. Sker ilandføringen via distributionsnet, involveres Energinet.dk ikke.

På den baggrund foreslås at reglerne om objektivt ansvar mellem elproducenten og Energinet.dk som fast-slået i stk. 1-3 alene gælder for udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker. Fjernelsen afdet objektive ansvar betyder, at de almindelige erstatningsregler finder anvendelse. Det vil derfor på andenmåde skulle sikres, at hverken Energinet.dk eller en netvirksomhed lider tab, hvis havvindmølleparken modforventning alligevel ikke etableres. Det kan f.eks. ske ved sikkerhedsstillelse.Til nr. 16(§ 31, stk. 4)Bestemmelsen omhandler erstatning, hvis placeringen af en udbudt havvindmøllepark medfører påvirkningaf nærliggende havvindmøller (skyggevirkning). Det fremgår således, at hvis staten ved dom bliver pålagterstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af til-stødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af Energinet.dk. Bestem-melsen foreslås ændret, således at det bliver klart, at den fortsat gælder for alle udbudte havvindmølleparker.Bestemmelsen har ikke hidtil fundet anvendelse.Til nr. 17(§ 31, stk. 5)Der er tale om konsekvensændring som følge af, at § 32 ophæves. Der henvises til bemærkningerne til forslag til ophævelse af § 32, jf. dette lovforslags § 1, nr. 18.Til nr. 18(§ 32)§ 32 vedrører transmissionsvirksomheder, som ifølge bevilling efter § 19 i lov om elforsyning er forpligtettil at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark. Bestemmelsen foreslås ophævet,idet den ikke længere har betydning. Den 1. januar 2012 overgik transmissionsnettene mellem 100 kW og200 kW til Energinet.dk, hvorfor det fremover kun vil være Energinet.dk, som er relevant i forhold til udbudaf havvindmøller i områder, som er udpeget til store havvindmølleparker. Energinet.dk og Energinet.dk’sdatterselskaber varetager transmissionsvirksomhed uden bevilling, jf. § 19, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsy-ning.Til nr. 19(§ 33, stk. 1)Det foreslås istk. 1, 2. pkt.,at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldel-se af godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af 1. pkt. Forslaget skal ses på baggrund af, at klima-,energi- og bygningsministeren har fastsat regler om, at virksomheder, der ikke er akkrediterede af DANAKeller en tilsvarende anerkendt udenlandsk akkrediteringsvirksomhed, skal godkendes til at udføre certifice-ring af visse vindmøller. Klima-, energi- og bygningsministeren har endvidere fastsat regler om, at virksom-heder, der ikke er certificerede af akkrediterede virksomheder, skal godkendes til at udføre vedligeholdelseog service af visse vindmøller. Fysiske personer (ejeren af en vindmølle) vil også under særlige omstændig-heder kunne godkendes til at udføre vedligeholdelse og service. Kompetencen til at give godkendelser er ihenhold til bekendtgørelsen delegeret til Energistyrelsen fsva. udførelse af certificering og EnergistyrelsensGodkendelsessekretariat for Vindmøller fsva. vedligeholdelse og service. Der henvises til bekendtgørelse nr.x af x 2012 om teknisk certificeringsordning for vindmøller.Det fremgår af bekendtgørelsen, at Energistyrelsen kan give påbud, hvis der foreligger forhold, som stridermod bekendtgørelsen. Hvis et påbud om at bringe forholdet i orden ikke efterkommes, vil virksomhedenkunne blive straffet med bøde.

Det vurderes imidlertid, at det ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt alene at kunne give påbud og straf vedmanglende overholdelse af reglerne, idet der er tale om godkendelser, som gives for en tidsbegrænset perio-de. Godkendelserne er særligt begrundet i hensynet til vindmøllers sikkerhed og tilliden til godkendelserne,og derfor bør der i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af regler og vilkår for godkendelsen væremulighed for at tilbagekalde en godkendelse. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt af den gældende lov, at deter muligt at fastsætte regler herom.Med den foreslåede hjemmel vil ministeren derfor kunne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde der vil kunneske tilbagekaldelse af godkendelser. Reglerne vil skulle fastsættes under hensyn til proportionalitetsprincip-pet, således at det kun er ved grove eller gentagne overtrædelser af regler og vilkår for godkendelsen, at entilbagekaldelse kan blive aktuel. Som eksempel på en grov overtrædelse, som vil kunne medføre tilbagekal-delse af en godkendelse til certificering, er den situation, hvor den godkendte virksomhed ikke tilbagekalderet udstedt certifikat, når der er konstateret alvorlige fejl ved den opstillede vindmølle. Et andet eksempelhvor det kan blive aktuelt med en tilbagekaldelse er, hvis en godkendt servicevirksomhed udfører vedlige-holdelse og service i strid med de fastsatte regler.Det bemærkes, at reglerne om ministerens godkendelse (i praksis er kompetencen som nævnt delegeret tilEnergistyrelsen og Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller) skal ses i sammenhæng med, aten del virksomheder akkrediteres af DANAK eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk akkrediteringsvirk-somhed. I henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af virk-somheder, kan DANAK tilbagetrække en akkreditering, hvis forudsætningerne for akkrediteringen ikke læn-gere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i nærmere angivne do-kumenter eller vilkår for akkrediteringen.I henhold til § 66, stk. 1, i VE-loven kan klima-, energi- og bygningsministerens afgørelser efter loven ogregler fastsat i medfør af loven påklages til Energiklagenævnet. Ved udnyttelse af hjemlen er det forudsat, atdenne klagemulighed ikke afskæres for virksomheder. Endvidere forudsættes at der i lighed med, hvad derfremgår af § 17, stk. 3, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, fast-sættes regler om, at en virksomhed, som har fået tilbagekaldt sin godkendelse, kan anmode Energistyrelsenom en ny vurdering af sagen, hvis det er Energistyrelsen, som har truffet afgørelsen. Der er allerede i be-kendtgørelsen fastsat regler om, at afgørelser truffet af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vind-møller kan indbringes for Energistyrelsen.Det bemærkes i øvrigt, at der er mulighed for domstolsprøvelse af Energiklagenævnets afgørelser. Detfremgår således af § 66, stk. 6, i VE-loven, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnetefter loven eller regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter afgørelsen er med-delt den pågældende.Til nr. 20(§ 35, stk. 2, nr. 1)§ 35 indeholder særlige regler om Energinet.dk’s forpligtelse til at yde betaling for driftstab ved nedregule-ring som nævnt i § 34, stk. 3. I § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet for elproducenten. Det fremgår af § 35, stk.2, nr. 1, at så længe der ydes pristillæg sker dette med udgangspunkt i salg af elproduktion under de aktuelleforhold ved en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg.Med forslaget til § 37 a gives der mulighed for, at elproducenten ved et større lokalt medejerskab til kyst-nære vindmøller kan opnå et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh i samme periode og på samme vilkår, som detefter udbuddet fastsatte pristillæg.Som konsekvens heraf foreslås, at såfremt en elproducent er berettiget til dette pristillæg, vil det blive med-regnet ved opgørelsen af, hvad der skal betales for ved nedregulering omfattet af bestemmelsen. Det bemær-kes i den forbindelse, at de i § 37, stk. 2, nævnte havvindmølleparker ikke er omfattet af § 37 a, men at pris-tillæg til fremtidige parker, vil skulle lovfæstes, og at visse af disse parker kan være berettiget til pristillægefter § 37 a.

Til nr. 21(§ 35, stk. 2, nr. 2)Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning. Der henvises i den gældende lov til § 37, stk. 4 og5. Ved lov nr. 622 af 11. juni 2010, blev der imidlertid indsat et nyt stk. 5 i § 37, og det tidligere stk. 5 blevherefter stk. 6. Som følge heraf bør henvisningen ændres til § 37, stk. 4 og 6. For så vidt angår den i § 37,stk. 5, omhandlede situation henvises til § 35, stk. 3.Til nr. 22(§ 35, stk. 3)§ 35, stk. 3, 2. pkt., foreslås ændret som konsekvens af den foreslåede ændring af § 37, stk. 5, jf. § 1, nr.25, i dette lovforslag. § 35, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor der ikke ydes betaling for produktionstab somfølge af nedregulering. 2. pkt. vedrører alene Anholt Havvindmøllepark og fastslår, at der ikke ydes betalingved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markeds-pris ikke er positiv.§ 35, stk. 3, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med § 37, stk. 5, hvorefter der ikke ydes pristillæg for elpro-duktion fra Anholt Havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke erpositiv. § 37, stk. 5, foreslås imidlertid ændret i overensstemmelse med udbudsvilkårene, således at der ind-sættes et loft på 300 timer årligt, hvor der ikke betales pristillæg, når markedsprisen ikke er positiv.Dette loft på 300 timer bør afspejle sig i reglerne om betaling for nedregulering, således at undtagelsen frabetaling for nedregulering efter 2. pkt. gælder de tilfælde, hvor markedsprisen ikke er positiv, og der ikkeydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.Det bemærkes, at ændringen ikke berører § 35, stk. 3, 1. pkt. Der ydes således aldrig betaling, hvis nedre-guleringen er en følge af force majeure.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til ændring af § 37, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.Til nr. 23(§§ 35 a og 35 b)§ 35 a blev indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarendeenergi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land,biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologierm.v.). Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft, da den indeholder statsstøtte. Ved dette lovforslag foreslås §35 a, stk. 1, ændret, hvorfor bestemmelsen af lovtekniske hensyn affattes på ny. Samtidigt foreslås § 1, nr. 1,i lov nr. 576 ophævet, jf. dette lovforslags § 5, nr. 1.§ 35 a som indsat ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 omhandler pristillæg til nye vindmøller på land, som net-tilsluttes den 1. januar 2014 eller senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation,som nævnt i § 41.Ved dette lovforslag foreslåsstk. 1udvidet, således at visse nye havvindmøller også omfattes af bestem-melsen. Det drejer sig om havvindmøller, som etableres uden for udbud, og som ikke er omfattet af de særli-ge bestemmelser i forslag til § 35 b om forsøgsmøller.Da bestemmelsen indeholder en ændret beregning af den støtteberettigede produktion og en reduktion afpristillægget i forhold til de gældende regler i § 36, skal forslaget ses i sammenhæng med forslag til over-gangsbestemmelsen i § 6, stk. 6, hvorefter havvindmøller, der nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere påbaggrund af udnyttelse af en forundersøgelsestilladelse, hvorom der er indgivet ansøgning inden den 1. maj2013, er berettigede til pristillæg efter de gældende regler.

Der bemærkes i den forbindelse, at der findes en snæver overgangsordning for landvindmøller i § 5, stk. 3,i lov nr. 576 af 18. juni 2012, som skal sikre at verserende vindmølleprojekter ikke rammes utilsigtigt afjusteringen af pristillægget fra den 1. januar 2014.Stk. 2-4 inkorporerer som nævnt ovenfor § 35 a, stk. 2-4, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Det fremgår af be-mærkningerne til lovforslag nr. 182 fremsat 2. maj 2012, atstk. 2fastsætter størrelsen af den elproduktion,som der kan ydes støtte til. Der ydes således et pristillæg til de i stk. 1 nævnte vindmøller, som udgør sum-men af en produktion i 6.600 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en produktion på5,6 MWh pr. m2rotorareal.Efter den gældende bestemmelse ydes støtte til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuld-lasttimer ved vindmøllens installerede effekt. Den støttede produktion i MWh fastlægges således som møl-lens effekt i MW gange 22.000 timer (h). For en gennemsnitlig mølle svarer dette til en støttet produktion på8 MWh pr. m2rotorareal (bestrøget areal). Med forslaget ændres dette således, at den støttede produktion nufastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet, således at effekten vægter 30 pct. og rotorarea-let 70 pct. Beregningen af den støttede produktion bliver herved møllens effekt i MW ganget med 6.600 ti-mer (30 pct. af 22.000) plus rotorarealet i m2ganget med 5,6 MWh (70 pct. af 8 MWh pr. m2). Formelen forden støttede produktion, SP, i MWh for en mølle med en installeret effekt på E MW og et rotorareal på A m2bliver herved: SP = E*6.600 + A*5,6.Baggrunden for ændringen af beregningsgrundlaget for støtten er, at der med den nuværende støtteordning,hvor der ydes pristillæg til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer, kan spekule-res i at installere en større generator for derved at opnå en samlet større støtte. Da en vindmølles produktion imeget stor udstrækning afhænger af rotorarealet, giver en større generator til et uændret rotorareal kun enmarginal større elproduktion, som ikke modsvarer den større støtte.Det fremgår endvidere, at pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning. Det betyder, at pristillæggetalene kan ydes, indtil elproduktionen svarer til den støtteberettigede elproduktion.Medstk. 3foreslås, at der ydes et pristillæg på 25 øre pr. kWh til den i stk. 2 beregnede produktion, dog så-ledes, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.Dette betyder, at der ydes en støtte på 25 øre pr. kWh ved en markedspris på op til 33 øre pr. kWh. Støttenreduceres herefter i takt med, at markedsprisen stiger. Der ydes ikke støtte, når markedsprisen overstiger 58øre.Markedsprisen foreslås fastsat på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samle-de elproduktion fra vindmøller i det pågældende område ved spotprisen, jf. § 51, stk. 2, nr. 2. Det er en mar-kedsprisberegning, som også anvendes ved afregningsmodellen for vindmøller, som er nettilsluttet senestden 20. februar 2008, jf. § 38.Stk. 4viderefører den gældende § 36, stk. 3, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Bestemmel-sen vedrører ligesom § 36, stk. 3, en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektri-citet fra vindmøller, som ydes til de omfattede vindmøller. Med dette lovforslag bliver de omfattede vind-møller både landvindmøller og visse havvindmøller.(§ 35 b)Lovforslagets § 35 b er ny. Bestemmelsen omhandler muligheden for forhøjet pristillæg til vindmøller,som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone.Klima-, energi- og bygningsministeren kan yde pristillægget efter ansøgning, jf.stk. 2.Pristillægget kanalene ydes til vindmøller, som indgår i forsøgsprojekter med fornøden udviklingshøjde. Det er klima-, ener-gi- og bygningsministeren, som vurderer, om projektet har den fornødne udviklingshøjde. Der er tale om enkonkret vurdering fra projekt til projekt. Med udviklingshøjde menes projekter med fokus på teknologiskeløsninger, som er nye, innovative og har et væsentligt potentiale til at nedbringe produktionsomkostningernepå elektricitet fra havvindmøller. Det bemærkes endvidere, at forsøgsprojektet skal have et klart kommercieltperspektiv for at komme i betragtning. Således skal formålet være at afprøve nye løsninger, som efterfølgen-de vil kunne implementeres i kommercielle projekter. Projekter med udelukkende forskningsmæssigt indholdeller andre formål kan ikke komme i betragtning. Forsøgsprojekterne kan omfatte eksempelvis eksperimentel

afprøvning af nye møllers ydeevne under realistiske omstændigheder, nye fundamenter på møller og trans-formerstationer, ny elektrisk infrastruktur mellem møller og parkens transformatorstation eller andre kritiskekomponenter. Forsøgselementet vil ofte vedrøre selve møllen, og i disse tilfælde vil der være krav om, atmøllen er prototypecertificeret. Det kan ikke udelukkes, at forsøgselementerne vedrører forhold i tilknytningtil møllen. Hvis de forsøgselementer, der ikke vedrører selve møllen, har så høj en udviklingshøjde, at pro-jektets samlede udviklingshøjde vurderes at være tilstrækkelig, behøver møllerne ikke nødvendigvis væreprototyper, men kan også være andre mølletyper. Det vil indgå i vurderingen af projektets udviklingshøjde,hvilken type mølle der er tale om.Forsøgsmøllerne må herudover maksimalt indgå i et projekt bestående af otte møller. Otte møller er valgt,fordi det vurderes, at der ikke vil være behov for store parker som forsøgsprojekter. Ofte vil projekterne kunbestå af ganske få møller, og typisk vil der kun blive opstillet en eller to møller af samme type. Der kan godtoptræde flere mølletyper i samme projekt. Ved at begrænse ordningen til forsøgsprojekter med op til 8 møl-ler, vil man desuden undgå, at store parker, der reelt er produktionsmøller og ikke bidrager væsentligt tilbilliggørelse af den fremtidige udbygning, søges opstillet som forsøgsprojekter.Klima-, energi- og bygningsministeren kan kun give tilsagn om støtte til forsøgsprojekter, som vurderes athave behov for ekstra støtte for at blive realiseret. Møller i forsøgsprojekter, som en opstiller har fået etable-ringstilladelse til efter gældende lov, og hvor opstiller derfor har vurderet, at møllerne kan opstilles eftergældende afregning, vil således eksempelvis ikke kunne komme i betragtning.Det er klima-, energi- og bygningsministeren, som beslutter om en ansøgning kan imødekommes. Klima-,energi- og bygningsministeren kan alene imødekomme ansøgninger inden for en pulje med en effekt svaren-de til 50 MW indtil udgangen af 2019.Da der er tale om en begrænset pulje, kan der være behov for at fastsætte nærmere regler for tildeling afpristillægget, herunder eventuelle yderligere udvælgelseskriterier. Der foreslås derfor indsat en hjemmel tilministeren hertil. Der er herudover generelt mulighed for at fastsætte nærmere regler om adgangen til atmodtage pristillæg i § 43, stk. 2, jf. ændringsforslag hertil.Klima-, energi- og bygningsministeren vil endvidere kun kunne tildele pristillæg til »hele møller«. Er derf.eks. kun 3 MW tilbage i puljen, og søges der til en 5 MW mølle, vil ministeren ikke kunne tildele pristillægefter bestemmelsen. Den pågældende mølle vil herefter kunne få pristillæg efter de almindelige regler foråben dør ansøgninger, jf. den gældende § 36 og ændringsforslag til § 35 a. Hvis en mølle, som har fået til-sagn om pristillæg, alligevel ikke bliver opført, vil de ikkeudnyttede MW falde tilbage i puljen og kunneudnyttes af en anden ansøger. Hvis en vindmølle er opført, men nedtages inden 2020, anses MW i puljenderimod for udnyttet, og klima-, energi- og bygningsministeren vil ikke tildele pristillæg for de pågældendeMW til en anden ansøger.Det, at tilsagn kan ydes indtil udgangen af 2019, betyder i øvrigt, at møller som nettilsluttes i 2020 ellersenere også vil kunne omfattes af det forhøjede pristillæg. Klima-, energi- og bygningsministeren skal blothave givet tilsagn herom senest den 31. december 2019.Afgørelsen efter § 35 b vedrører alene, om der kan ydes forhøjet pristillæg til møllerne, som indgår i pro-jektet. Afgørelsen af, om der kan gives forundersøgelsestilladelse til møllerne, vil skulle ske efter § 22 og §23, stk. 4.Istk. 3fastsættes størrelsen af den elproduktion, som der kan ydes støtte til. Der er tale om en stigning iforhold til den gældende § 36, som også omfatter forsøgsmøller. Efter § 36 ydes der støtte til en elproduk-tion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer ved vindmøllens installerede effekt.Ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning,lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk blev der indført en ændret beregning af støtten til landvindi § 35 a, således at den støttede produktion fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet,som er inkorporeret i dette lovforslag. I beregningen vægter effekten 30 pct. og rotorarealet 70 pct. Denneberegningsmetode foreslås også anvendt i forhold til forsøgsmøller omfattet af § 35 b, dog således at denstøtteberettigede elproduktion er større. Det fremgår derfor, at der ydes et pristillæg til de i stk. 1 nævntevindmøller, som udgør summen af en elproduktion i 15.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuld-

Udkastlasttimer) og en elproduktion på 12,7 MWh pr. m2rotorareal. Den støttede produktion fastlægges så den forde almindelige mølletyper stort set svarer til produktionen i 50.000 fuldlasttimer svarende til den produktion,hvortil der ydes tilskud til storskala havvindmølleparker.Det fremgår endvidere, at pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning. Det betyder, at pristillæggetalene kan ydes, indtil elproduktionen svarer til den støtteberettigede elproduktion. I denne beregning med-regnes ikke den eventuelle produktion i timer, hvor spotprisen ikke er positiv, og hvor der derfor ikke ydespristillæg, jf. stk. 5.Medstk. 4foreslås, at der ydes et pristillæg i form af en garanteret pris på 70 øre pr. kWh. Det betyder, atpristillægget fastsættes således, at dette og markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør 70 øre pr.kWh. I henhold til § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen på timebasis som spotprisen for elektricitet idet pågældende område.Endelig foreslås istk. 5at der ikke ydes pristillæg i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. Årsagen her-til er, at der er blevet indført negative spotpriser på Nordpool i perioder, hvor udbuddet af elektricitet over-stiger efterspørgselen. Selv om negative spotpriser hidtil kun har været aktuelt i meget begrænset omfang,bør der ikke ydes pristillæg i disse særlige situationer, hvor elproduktionen vil have en negativ værdi forsamfundet.Til nr. 24(§ 36, stk. 1)§ 36, stk. 1, foreslås ændret som konsekvens af, at det nye pristillæg i § 35 a foreslås både at gælde forvindmøller på land og visse havvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Som konse-kvens heraf indsættes en ophørsdato for det gældende pristillæg i § 36, således at dette alene gives til vind-møller, som nettilsluttes senest den 31. december 2013.I forhold til havvindmøller bemærkes, at pristillægget ligesom forslaget til § 35 a, ikke skal gælde hav-vindmøller, som etableres efter udbud, eller som er omfattet af bestemmelserne om forhøjet pristillæg tilforsøgsmøller, jf. §§ 35 b og 37.Det bemærkes, at § 1, nr. 2, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 allerede indsætter en ophørsdato i forhold tilvindmøller på land. Bestemmelsen er imidlertid ikke sat i kraft, da den indeholder elementer af statsstøtte.Da dette lovforslag inkorporerer ændringen, foreslås § 1, nr. 2, i lov nr. 576 ophævet ved dette lovforslags §5, nr. 1.Til nr. 25(§ 37, stk. 5, 2. pkt.)§ 37, stk. 5, 2. pkt. foreslås indsat, således at der bliver fuld overensstemmelse med udbudsvilkårene forAnholt Havvindmøllepark. Efter den gældende § 37, stk. 5, som alene vedrører Anholt Havvindmøllepark,ydes der ikke pristillæg for elproduktion fra denne havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr.1, fastsatte markedspris ikke er positiv. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 622 af 11. juni 2010. Det frem-går af bemærkningerne til lovforslag nr. 154, fremsat den 4. marts 2010, at bestemmelsen svarer til udbuds-vilkårene for Anholt Havvindmøllepark.Udbudsvilkårene for Anholt Havvindmøllepark indeholder imidlertid også en årlig begrænsning på de ti-mer, hvor der ikke udbetales pristillæg. Det fremgår således af udbudsvilkårene, at det højest vil gælde i 300timer årligt, at der ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvor spotprisen ikke er positiv. Ved forslagetbringes loven i overensstemmelse hermed. Det præciseres samtidigt, at de 300 timer beregnes pr. kalenderår.Til nr. 26(§ 37 a)

Med forslaget til § 37 a indsættes et nyt økonomisk incitament til at styrke det lokale medejerskab og der-ved øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne kystnære møller, som etableres efterudbud. Gennem et ekstra pristillæg søges incitamentet for lokalt medejerskab øget, idet projekter, der satserpå lokalt medejerskab har mulighed for at give lavere bud og dermed få en større chance for at vinde et ud-bud.Bestemmelsen omfatter alene kystnære møller og ikke store havvindmølleparker relativt langt fra land,hvor samme behov for styrkelse af det lokale ejerskab ikke er til stede. Havvindmølleparker, der opstillesefter udbud i de af ministeren den 16. april 2012 udpegede områder, vil herefter ikke have mulighed for atopnå ekstra pristillæg efter bestemmelsen.Efter forslaget tilstk. 2udgør det ekstra pristillæg 1 øre pr. kWh, som ydes i samme periode og på sammevilkår som det efter udbuddet fastsatte pristillæg, jf. stk. 6 og bemærkningerne hertil. 1 øre pr. kWh udgør ialt for hele tilskudsperioden ca. 100 mio. kr. ved en havvindmøllepark på 200 MW. For at blive berettiget tildet ekstra pristillæg skal det lokale ejerskab mindst udgøre 30 pct.Ved beregningen af de 30 pct. kan både medregnes andele ejet af lokale borgere og andele ejet af lokalevirksomheder. For at sikre en spredning i ejerskabet fremgår det herudover af forslaget til stk. 2, at en lokalborgers eller lokal virksomheds ejerandele højest kan indgå med 5 procentpoint. For at sikre mod omgåelsevil andele, som ejes af virksomheder og fysiske personer, som er interesseforbundne, også højest kunne ind-gå i beregningen med 5 procentpoint. Bestemmelsen nævner fire situationer, hvor der anses for at være inte-ressesammenfald af betydning i forhold til beregningen. Det afgørende er, om den ene part har eller kan havebetydelig indflydelse over den anden part.Det drejer sig i henhold tilnr. 1for det første om virksomheder, som indgår i samme koncern. Ved forstå-elsen af begrebet koncern henvises til definitionen i bilag 1 B til årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.323 af 11. april 2011. Det afgørende for om en virksomhed er en del af en koncern er, om en virksomhed harbestemmende indflydelse over en anden virksomhed. For det andet drejer det sig om associerede virksomhe-der. Der henvises igen til definitionen i bilag 1 B til årsregnskabsloven, hvoraf fremgår af nr. B 5, at en asso-cieret virksomhed er: »En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhedog dennes dattervirksomheder udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansiel-le ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirk-somheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.«Koncernbegrebet og begrebet associeret virksomhed i bilag 1 B til årsregnskabsloven omfatter imidlertidalene virksomheder. Det findes derfor nødvendigt også at sikre, at virksomheder, som direkte eller indirektekontrolleres af den samme fysiske person eller samme kommune eller hvor den samme fysiske person ellersamme kommune har betydelig indflydelse på virksomhederne, også anses for interesseforbundne. Dette skerved forslaget tilnr. 2.Det bemærkes i den forbindelse, at kommuner ikke kan varetage produktion af elektri-citet ved drift af kystnære vindmøller i kommunen, men at kommuner har mulighed for at deltage i selskabermed begrænset ansvar, der varetager en sådan elproduktionsvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, i lov om elforsyning.Nr. 2 nævner imidlertid kun virksomhederne, hvori den samme fysiske person direkte eller indirekte harbetydelig indflydelse, og ikke den fysiske person selv. Det fremgår derfor af forslaget tilnr. 3,at en fysiskperson og de virksomheder, som denne person direkte eller indirekte har betydelig indflydelse i, også ansesfor interesseforbundne.Efternr. 4anses familiemedlemmer også for interesseforbundne i forhold til beregningen af de 5 procent-point, idet der ellers er mulighed for omgåelse. Dette gælder også i forhold til nr. 2 og 3. Dette skal også ses iforhold til, at alle personer i en husstand over 18 år er berettiget til at afgive købstilbud efter køberetsordnin-gen, jf. forslag til § 15.Stk. 4definerer, hvad der forstås ved lokale borgere og lokale virksomheder. Ved lokale borgere forstås så-ledes enhver person over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR i en kommune, som har kyststrækning, derligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Definitionen svarer i princippet til den, der gælder i forhold tilkøberetsordningen, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt. Køberetsordningen undtager dog personer, som allerede direkteeller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, jf. § 15, stk. 3. Denne indskrænkning er ikke

relevant i forhold til beregningen af ejerandele i § 37 a, hvor lokale ejerandele skal kunne medregnes, uansetom de er solgt inden eller uden for køberetsordningen.Det fremgår endvidere, at der ved lokale virksomheder forstås en virksomhed, som har en produktionsen-hed i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Geografisk svarerdette til den afgrænsning, som gælder for lokale borgere i forhold til køberetsordningen, jf. ovenfor og for-slag til § 15, stk. 2. For både lokale borgere og lokale virksomheder gælder endvidere ligesom efter købe-retsordningen, at afstanden beregnes fra den nærmeste mølle.Begrebet produktionsenhed skal forstås på samme måde som i lov om Det Centrale Virksomhedsregister(CVR-loven). Det fremgår af CVR-lovens § 4, at der ved produktionsenhed forstås: »1) Den hovedaktivitet,som udøves af en juridisk enhed, der kun har en hovedaktivitet, og hvor al aktivitet udøves på eller fra sam-me geografiske adresse som den juridiske enheds adresse. 2) Den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridiskenhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse. 3) Den enkelte aktivitet, hvisen juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser.«En produktionsenhed er således en adresse, hvor virksomheden udfører aktiviteter. Efter CVR-loven skalproduktionsenheder have tildelt et såkaldt P-nummer (Produktionsenhedsnummer). En virksomhed, somudfører aktiviteter i det relevante lokalområde vil således have et P-nummer tilknyttet en adresse i området.Ved at knytte kravet om lokal tilknytning til virksomhedens produktionsenhed og ikke virksomhedensCVR-nummer opnås, at alle lokale virksomheder kan medregnes, uanset at virksomhedens hovedsæde (medCVR-nummeret) ikke er lokalt. Eksempelvis vil supermarkeder, banker og tøjforretninger beliggende i enkommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet, herefter blive betragtetsom lokale virksomheder.Den lokale virksomhed skal herudover mindst have en ansat i produktionsenheden. Ved ansat forstås lige-som efter CVR-loven en person eller personer, der udøver produktion, dvs. økonomisk aktivitet, på stedet,som svarer til en fuldtidsbeskæftiget.Det lokale ejerskab skal være til stede i tilskudsperioden som anført i forslaget til stk. 6. Det kan imidlertidikke udelukkes, at lokale borgere, som har købt andele under køberetsordningen, fraflytter området i løbet aftilskudsperioden. Det vurderes ikke som udgangspunkt, at det bør komme opstilleren til skade, at en borger,som har købt andele, fraflytter området. Samtidig bør ordningen i videst muligt omfang sikres mod omgåel-se.Det foreslås derfor, at der sondres mellem små og store investorer. Hvis en lokal borger således har inve-steret i op til 50 andele på nettilslutningstidspunktet, vil disse andele kunne medregnes til de 30 pct. lokaltmedejerskab, selv om borgeren efter nettilslutningen ændrer bopælsregistrering i CPR og herefter ikke læn-gere opfylder afstandskravet. Tilsvarende gælder, hvis en lokal borger først erhverver andelene efter net-tilslutningen og efter erhvervelsen ændrer bopælsregistrering i CPR, hvorefter afstandskravet ikke længereopfyldes.Hvis en lokal borger imidlertid har investeret i mere end 50 andele på nettilslutningstidspunktet, vil disseandele derimod fortsat kun kunne medregnes til de 30 pct. lokalt medejerskab, hvis borgeren også ét år efternettilslutningen opfylder afstandskravet. Tilsvarende gælder, hvis en lokal borger først erhverver andeleneefter nettilslutningen. En investering i 50 andele i havvindmøller forventes at svare til ca. 250.000 kr. Hvis enborger, som ejer over 50 andele, ændrer bopælsregistrering inden et år efter nettilslutningen eller erhvervel-sen, vil borgeren skulle overdrage andelene til en anden eller andre lokale borgere, som opfylder afstands-kravene, hvis de fortsat skal tælle med i de 30 pct. lokalt medejerskab.I forslaget tilstk. 6er det en betingelse for at få udbetalt pristillæg, at det dokumenteres, at omfanget af lo-kalt medejerskab udgør 30 pct. ved nettilslutningen og igen efterfølgende ved hver årsdag for nettilslutnin-gen. Dokumentation sker ved afgivelse af en erklæring fra en statsautoriseret revisor.Der er tale om en årlig indberetning til Energinet.dk. Dette skal ses i sammenhæng med, at Energinet.dkallerede i dag træffer afgørelser om pristillæg og andre ydelser til elektricitet fra vindmøller, jf. § 20 i be-kendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmøllepro-duceret elektricitet m.m., og at forslaget til ændring af VE-lovens § 57, stk. 1, giver klima-, energi- og byg-

ningsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at Energinet.dk træffer afgørelse i forhold om-fattet af § 37 a. Fremsendes oplysningerne ikke, eller er de ikke fyldestgørende, følger det af § 55 og æn-dringsforslag hertil, at pristillægget vil kunne tilbageholdes, indtil dokumentationen foreligger.Det foreslås endvidere, at dokumentationen bl.a. skal ske på baggrund af erklæringer fra ejere af andeleom, at de opfylder kravene i stk. 4 og 5. Dette vurderes nødvendigt for, at revisor kan afgive sin erklæring.Der er ikke herudover fastsat nærmere regler om indberetningen. Klima-, energi- og bygningsministeren vilefter § 43, stk. 2, og forslag til ændring heraf kunne fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtagepristillæg efter § 37 a. Der vil herunder kunne fastsættes regler, om hvornår den årlige erklæring skal afgives,omfanget af dokumentation m.v.Hvis elproducenten ikke kan dokumentere, at bestemmelsen om 30 pct. ejerskab er opfyldt ved nettilslut-ningen, opnås ikke ret til pristillægget. Hvis elproducenten kan dokumentere, at bestemmelsen om 30 pct.ejerskab er opfyldt ved nettilslutningen, men ikke kan dokumentere dette ved en efterfølgende årlig indberet-ning, bortfalder pristillægget fra pågældende årsdag fra nettilslutningen. Er pristillægget en gang bortfaldet,vil retten hertil ikke kunne erhverves på et senere tidspunkt, selv om betingelsen om 30 pct. lokalt ejerskabmåtte blive opnået senere. Et fravalg af pristillægget vil ligeledes ikke kunne genoptages, jf. forslag til æn-dring af § 53, stk. 2, i VE-loven.Da der er tale om et ekstra pristillæg til et ved bud fastsat pristillæg, fremgår det af forslaget, at pristillæg-get ydes i samme periode og på samme vilkår som det efter buddet fastsatte pristillæg. Det ved buddet fast-satte pristillæg vil efterfølgende skulle fastsættes ved lov, hvilket hidtil er sket ved en tilføjelse til VE-lovens§ 37, stk. 2.Til nr. 27(§ 43, stk. 1 og 2)Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til forsøgsmøller på ha-vet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvindmøller med et væ-sentligt lokalt medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattet af de fælles be-stemmelser for pristillæg og derfor fremgå af henvisningerne i §§ 43, stk. 1 og 2. § 43 indeholder en bemyn-digelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser,om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fast-sættelsen af pristillæg og andre ydelser.Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i 35 a, som blev indsatved § 1, nr. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 1, stk. 3, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefterfremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 3, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.Til nr. 28(§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 55, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til for-søgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvind-møller med et væsentligt lokale medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattetaf de generelle bestemmelser. § 51, stk. 1, vedrører netvirksomhedernes indberetning til Energinet.dk ommængden af elektricitet. § 53, stk. 1, vedrører fravalg af pristillæg, og § 55, stk. 1, vedrører udbetaling afpristillæg og andre ydelser.Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvis-ning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgasfremstillet ved biomasse, som blev indsat ved § 1, nr. 17, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 1, nr. 17, er imid-lertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 17, samtidigt ophæ-vet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.

Til nr. 29(§ 51, stk. 2, nr. 1)§ 51, stk. 2, nr. 1, foreslås ændret, således at der også henvises til § 35 b. Der er tale om en konsekvensæn-dring som følge af, at markedsprisen for elektricitet indgår i beregningen af det nye pristillæg for forsøgs-møller på havet. Markedsprisen fastsættes i henhold til § 51, stk. 2, nr. 1, på timebasis som spotprisen forelektricitet i det pågældende område.Til nr. 30(§ 53, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring. Det fremgår af forslaget til § 37 a, som indfører mulighed for et eks-tra pristillæg til kystnære møller med et væsentligt lokalt medejerskab, som etableres efter udbud, at det eks-tra pristillæg ydes i samme periode og på samme vilkår som det efter udbuddet fastsatte pristillæg. De fast-satte pristillæg for havvindmøller etableret efter udbud fremgår af § 37.§ 53 omhandler muligheden for fravalg af pristillæg. Det fremgår af stk. 2, at pristillæg efter § 37 ikke kangenoptages efter fravalget. Dette skal derfor også gælde i forhold til det ekstra pristillæg, som foreslås i § 37a.Til nr. 31(§ 54, stk. 1, nr. 3)Efter § 54, stk. 1, nr. 3, kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter VE-loven kun finde sted, hvisEnerginet.dk har godkendt, at udbudsmateriale og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med købe-retsordningen. Dette foreslås fortsat at gælde. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne omEnerginet.dk’s godkendelse er flyttet fra § 13, stk. 4, til § 13, stk. 7, og at der henvises til flere regler, somEnerginet.dk skal påse er overholdt. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 13, stk. 7.Til nr. 32(§ 54, stk. 3)Det foreslåede § 54, stk. 3, er nyt. Det foreslås, at Energinet.dk kan tilbageholde udbetalingen af pristillægeller andre ydelser efter loven i omgåelsessituationer. Den første situation er den, hvor opstiller efter påbudfra Energinet.dk efter § 15 a, stk. 4, fortsat ikke accepterer købstilbud fra købsberettigede personer. Den an-den situation er den, hvor vindmøller opstiller uden godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministerenvælger at overdrage vindmøller, som har været genstand for udbud. Med bestemmelsen fastslås således ud-trykkeligt reguleret, at det kan medføre tab af pristillæg og andre ydelser at omgå ordningen, jf. også be-mærkningerne til § 13 in fine i Lovforslag nr. L 55 - Forslag til Lov om fremme af vedvarende energi, frem-sat den 5. november 2008. Tilbageholdelse af udbetalingen sker, indtil forholdet er bragt i orden. Hvis for-holdet aldrig bringes i orden, vil pristillægget eller den anden ydelse aldrig komme til udbetaling.Til nr. 33(§ 55, stk. 2)Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til for-søgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvind-møller med et væsentligt lokale medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattetaf de generelle bestemmelser. § 55, stk. 2, vedrører muligheden for tilbageholdelse af udbetaling af pristillægog andre ydelser.Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvis-ning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgasfremstillet ved biomasse, samt henvisninger til støtte til biogas i §§ 43 b-43 e, som alle blev indsat ved § 1,

nr. 21, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 1, nr. 21, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgåraf dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 21, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.Til nr. 34(§ 56, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til for-søgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvind-møller med et væsentligt lokale medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattetaf de generelle bestemmelser. § 56 vedrører regulering udbetaling af pristillæg bl.a. i tilfælde af, at der erudbetalt for meget eller for lidt.Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvis-ning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgasfremstillet ved biomasse, samt henvisninger til støtte til biogas i §§ 43 b-43 e, som alle blev indsat ved § 1,nr. 23, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Herudover inkorporeres også en tilføjelse i forhold til biogas, da til-skuddet til biogas også vedrører anden anvendelse end produktion af elektricitet. § 1, nr. 23, er imidlertidikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 23, samtidigt ophævet veddette lovforslags § 5, nr. 1.Til nr. 35(§ 57, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til for-søgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvind-møller med et væsentligt lokale medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattetaf de generelle administrative bestemmelser i § 57.Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvis-ning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgasfremstillet ved biomasse, som blev indsat ved § 1, nr. 25, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 1, nr. 25, er imid-lertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 25, samtidigt ophæ-vet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 25, i lovforslag nr. 182 fremsat 2. maj2012, at tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 d ikke blev foreslået omfattet af bestemmelsen, da disse ikke ved-rører produktion af elektricitet. Det fremgår derfor af § 50 a, jf. § 1, nr. 16, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, atEnerginet.dk varetager administrationen af tilskud til biogas efter disse bestemmelser, og det fremgår af foraf § 66, stk. 2, at der er klagemulighed til Energiklagenævnet.Til nr. 36(§ 66, stk. 2, 1. pkt.)Det foreslås, at Energiklagenævnet også skal behandle klager efter § 13, stk. 7, § 15 a, stk. 4, og § 54, stk.3. I henhold til § 13, stk. 7, er det alene afgørelser, som træffes efter udløbet af udbudsperioden nævnt i § 15,stk. 7, som kan påklages. Det forventes imidlertid, at de fleste afgørelser vil blive truffet inden udløbet afudbudsperioden, hvor der ikke er mulighed for at klage. Der henvises til bemærkningerne til forslag til § 13,stk. 7. Ændringen skal sikre bedre overensstemmelse med klagemuligheden over afgørelser om fratagelse afpristillæg efter § 54, stk. 2. En manglende overholdelse af påbud om accept af købstilbud kan medføre tilba-geholdelse af pristillæg. Der bør derfor være klageadgang både i forhold til påbuddet og i forhold til afgørel-sen om tilbageholdelse.Til nr. 37

(§ 72, nr. 1)Det foreslås at pålægge bødestraf, hvis opstiller undlader at indhente Energinet.dk’s godkendelse af ud-budsmateriale og udbud, jf. § 13, stk.7, eller hvis en vindmølle overdrages uden klima-, energi- og byg-ningsministerens godkendelse, jf. § 17, stk. 2. Det bemærkes, at det følger af § 72, nr. 3, der bliver nr. 4, atpåbud efter loven, vil kunne straffes. Dette vil således også gælde i forhold til Energinet.dk’s påbud efterforslaget til § 15 a, stk. 4.Til nr. 38(§ 72, nr. 2)Forslaget skal sikre, at en manglende overholdelse af vilkår i en godkendelse kan straffes med bøde og eren konsekvens af forslaget om indsættelse af § 72, nr. 1, hvor der er tale om godkendelse og ikke tilladelse.Der henvises til bemærkningerne hertil. Det følger således af forslaget, at det også bliver muligt at pålæggebødestraf, hvis vilkår i en godkendelse fra Energinet.dk efter § 13, stk. 7, eller en godkendelse fra klima-,energi- og bygningsministeren efter § 17, stk. 2, ikke overholdes.Til nr. 39(§ 72, nr. 4)For at synliggøre ansvaret for udbudsmaterialet under køberetsordningen, skal de ansvarlige for materialetafgive en erklæring om oplysningerne i udbudsmaterialet, jf. forslaget til § 14, stk. 2. Det foreslås i forlæn-gelse heraf, at der bliver indsat en hjemmel til kunne pålægge bødestraf, såfremt bestemmelsen overtrædes.Det fremgår af § 14, stk. 2, at erklæringen kan afgives efter prospektreglerne, hvis udbuddet er omfattet aflov om værdipapirhandel. Det bemærkes i den forbindelse, at der eksempelvis også er fastsat regler om bø-destraf for overtrædelse af reglerne om afgivelse af erklæring i § 20 i bekendtgørelse nr. 644 af 19. juni 2012om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer.Til § 2Til nr. 1(§ 8, stk. 1, nr. 1)Der er tale om konsekvensændringer. Det gældende pristillæg til elektricitet produceret på vindmøller efterVE-lovens § 36 betales af elforbrugerne som anført i § 8, stk. 1, nr. 1, dvs. som en PSO-omkostning. Vedforslagene til §§ 35 a og 35 b flyttes pristillæggene til havvindmøller til nye ændrede bestemmelser. Pristil-læggene skal dog finansieres på samme måde. De gældende pristillæg til elektricitet produceret på havvind-møller etableret efter udbud, jf. VE-lovens § 37 betales ligeledes af elforbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1. Detnye ekstra pristillæg, som kan ydes til kystnære havvindmøller med væsentligt lokalt medejerskab, som eretableret efter udbud, skal derfor finansieres på samme måde som pristillæg fastsat ved udbud efter VE-lovens § 37. Det foreslås på den baggrund, at § 8, stk. 1, nr. 1, også henviser til det foreslåede § 37 a i VE-loven.Forslaget inkorporerer en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvisning til detnye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstilletved biomasse, som blev indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Sidstnævnte skyldes, at pristil-læggene til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse fremover vil blivereguleret i VE-lovens § 43 a i stedet for § 44. § 2, nr. 1, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefterfremgår af dette lovforslag, foreslås § 2, nr. 1, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.Til nr. 2(§ 51, stk. 1, 2. pkt.)

Det følger af forslaget, at klima-, energi og bygningsministerens tilsyn med de opgaver, som Energinet.dkog denne virksomheds helejede datterselskaber varetager vedrørende miljøvenlig elproduktion, også omfatterklagesagsbehandlingen.Ministeren fører i dag tilsyn med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede dat-terselskaber varetager vedrørende miljøvenlig elproduktion, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk. Denneopgave vedrørende miljøvenlig elproduktion er udtrykkeligt blevet henlagt til Energinet.dk efter § 28, stk. 2,i lov om elforsyning, hvor det fremgår, at det både drejer sig om de opgaver, der følger af denne lovs kapitel9 om miljøvenlig elproduktion og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af dissebestemmelser. Ministerens tilsyn efter § 51 omfatter derfor også Energinet.dk’s opgaver vedrørende miljø-venlig elproduktion, som følger af lov om fremme af vedvarende energi.Med stk. 1, 2. pkt. foreslås det, at der i klima-, energi- og bygningsministerens tilsyn med Energinet.dk’sadministrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet også indgår den klagesags- og rekursbehandling,som kommer i forlængelse af, at Energinet.dk i visse sager vedrørende pristillæg til miljøvenlig elektricitettræffer afgørelse som 1. instans myndighed. Det drejer sig hovedsagligt om de afgørelser, der træffes afEnerginet.dk efter regler fastsat i medfør af § 68 a i denne lov og § 57 i lov om fremme af vedvarende energi,og som kan påklages til ministeren, medmindre andet er fastsat i medfør af andre regler, jf. lovens § 68 a, stk.2, og § 57, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi. Energistyrelsen har fået delegeret beføjelsen til attræffe afgørelse på vegne af ministeren i de sager, hvor ministeren er rekursmyndighed. Eftersom ministe-rens tilsyn med Energinet.dk’s administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet er tæt forbundetmed selve klagesagsbehandlingen, foreslås det, at tilsynet også omfatter klagesagsbehandlingen.Til nr. 3(§ 51, stk. 2)Forslaget om ændring af stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslaget om ændring af stk. 1, jf. dette lovfors-lags § 2, nr. 1. Ændringsforslaget medfører, at Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaberefter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren også skal betale for de udgifter, som er forbundetmed ministerens klagesagsbehandling som følge af, at ministerens tilsyn også omfatter klagesagsbehandlin-gen.Til § 3Til nr. 1(§ 8 P, stk. 6, nr. 2)Der er tale om en konsekvensrettelse af en henvisning til reglerne i VE-lovens § 14, stk. 3. Med ændrings-forslaget flyttes reglerne i § 14, stk. 3, til § 14, stk. 4, hvorfor henvisningen ændres til § 14, stk. 4. Der henvi-ses til dette lovforslags § 1, nr. 4, samt bemærkninger hertil.Til § 4Til nr. 1(§ 4, stk. 3)En elforbruger, der inden det tidspunkt, hvor engrosmodellen finder anvendelse, dvs. den 1. oktober 2014,har indgået en aftale med en elhandelsvirksomhed om levering af elektricitet, skal, såfremt aftalen rækker udover dette tidspunkt, indgå en supplerende aftale med elhandelsvirksomheden om betaling af omkostningerfor transport af elektricitet og elafgifter m.v. Denne supplerende aftale skal have virkning fra det tidspunkt,hvor engrosmodellen finder anvendelse, dvs. den 1. oktober 2014. I den gældende lov er skæringsdatoen istk. 3 fejlagtigt angivet til 1. april 2014. Det er således tale om en korrektion.

Til § 5Til nr. 1(§ 1, nr. 1-3, 17, 21, 23 og 25, og § 2, nr. 1)§ 1, nr. 1-3, 17, 21, 23 og 25, samt § 2, nr. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 foreslås ophævet. I henhold til §5, stk. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for lovensikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Depågældende ændringspunkter er endnu ikke sat i kraft, da de enten indeholder elementer af statsstøtte ellerberører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte.Ved dette lovforslag ændres de bestemmelser, ændringspunkterne vedrører, og ændringerne ved lov nr.576 af 18. juni bliver inkorporeret i dette lovforslag. Da bestemmelserne herefter ikke længere er relevante,foreslås de ophævet.Det bemærkes, at ministeren også ved dette lovforslag får mulighed for at fastsætte tidspunktet for ikraft-træden, jf. forslag til § 6, stk. 1 og 2.Til nr. 2(§ 5, stk. 3)§ 5, stk. 3, som indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende pristillæg til vindmøller på land i § 35 a iVE-loven, foreslås ophævet og overført til dette lovforslag, jf. forslagets § 6, stk. 8. Ophævelsen er nødven-diggjort af, at § 1, nr. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, som indsætter § 35 a i lov om fremme af vedvarendeenergi, af lovtekniske grunde ophæves ved dette lovforslags § 5, nr. 1, og genindsættes ved lovforslagets § 1,nr. 23.Til § 6Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. maj 2013.I henhold til forslaget tilstk. 2gælder dette dog ikke for § 13, stk. 2, nr. 3, i VE-loven, som affattet ved § 1,nr. 4, og for § 1, nr. 20, 23, 24, 26-30 og 33-35, § 2, nr. 1, og § 5, hvor klima-, energi- og bygningsministerenfastsætter tidspunktet for ikrafttræden. Dette skyldes, at de pågældende bestemmelser enten indeholder ele-menter af statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vilderfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens god-kendelser efter EU’s statsstøtteregler.Det kan ikke udelukkes, at godkendelser fra Europa-Kommissionen vil foreligger på forskellige tidspunk-ter i forhold til de forskellige støtteordninger. Det foreslås derfor endvidere, at ministeren kan fastsætte, atbestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Da det kan blive nødvendigt alene atsætte dele af en bestemmelse i kraft, foreslås dette endvidere udtrykkeligt nævnt.Af hensyn til verserende og nye sager om værditab forårsaget ved opstilling af vindmøller, er der behov forat præcisere, hvornår de nye regler har virkning. Som det fremgår afstk. 3,foreslås det, at reglerne har virk-ning for vindmøller, for hvilke det offentlige møde i VE-lovens § 9 afholdes efter lovens ikrafttræden. Sagervedrørende opstilling af vindmøller, hvor dette offentlige møde i overensstemmelse med reglerne herfor harværet afholdt inden den 1. maj 2013, vil således skulle færdigbehandles efter de gældende bestemmelser.Forslaget til ændring af VE-lovens § 13, stk. 2, medfører at visse møller, som i dag er undtaget fra købe-retsretsordningen i VE-loven, fremover vil blive omfattet af denne. Det drejer sig primært om serie 0-møller,der er møller fra første produktionsserie. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at en eventuel opstiller af serie0-møller, som er nået meget langt i processen og skal til at stille møllerne op, skal mødes med et krav omudbud af andele. Det foreslås derfor istk. 4,at § 13, stk. 2, nr. 5 og 6, først får virkning for vindmøller, der ernettilsluttet efter den 1. september 2013.

Stk. 5indeholder en overgangsregel i forhold til VE-lovens køberetsordning. Overgangsreglen skal på denene side sikre, at de nye regler får virkning snarest muligt, og på den anden side, at vindmølleopstillere, somhar annonceret et udbud efter den gældende ordning, kan færdiggøre dette. Det foreslås derfor, at de nyeregler om fremgangsmåden ved et udbud får virkning for udbud af vindmølleandele, der annonceres efter 1.maj 2013. Det gælder også relaterede bestemmelser om retten til pristillæg og klagemulighed. VE-lovens §13, stk. 7, 3. pkt., indsætter imidlertid et nyt krav om, at opstiller skal orientere om udbuddet på mødet omværditab, jf. § 9, stk. 1 og 2. Dette møde afholdes før annonceringen af udbuddet. Hvis mødet derfor er af-holdt inden 1. maj 2013 finder denne bestemmelse ikke anvendelse. Opstiller vil skulle indhente godkendelseefter § 13, stk. 7, selv om Energinet.dk allerede måtte have godkendt udbudsmaterialet efter gældende § 13,stk. 4.Samtidig foreslås, at udbud af vindmølleandele, som er annonceret inden lovens ikrafttræden færdiggøresefter de gældende regler i VE-lovens §§ 13-16. Det bemærkes i den forbindelse, at henvisningen til §§ 13-16sammenholdt med bestemmelsen om, at alene § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og § 13, stk. 3-7, og §§14, 15 og 16 har virkning for udbud af vindmølleandele, der annonceres efter 1. maj 2013, betyder, at de nye§§ 14 a og 15 a og den ændrede § 17 også finder anvendelse på udbud, som er annonceret inden lovensikrafttræden.Stk. 6indeholder en overgangsregel vedrørende ansøgninger om forundersøgelsestilladelser til opstilling afhavvindmøller, som er modtaget inden lovens ikrafttræden. Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 8 og 11, æn-dringer af, hvornår der kan gives tilladelse til forundersøgelser efter modtagelse af ansøgning, dvs. efter åbendør proceduren. Klima-, energi- og bygningsministeren får i den forbindelse mulighed for at inddrage flerekriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område kan være relevant for udnyttelse af energi. Dadette kan indebære en indskrænkning af adgangen til at opføre havvindmøller uden for udbud, vurderes detnødvendigt med en overgangsbestemmelse, som sikrer, at ansøgere, som har ansøgt på baggrund af gældenderet også færdigbehandles efter de gældende regler. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget tilovergangsreglen i stk. 7.Stk. 7indeholder en overgangsregel vedrørende pristillæg til havvindmøller, der ikke etableres efter udbud.Bestemmelsen skal sikre, at en vindmølleropstiller, der har opnået eller ansøgt om forundersøgelsestilladelseefter den gældende lovgivning, ikke opnår en ringere afregning som følge af, at vindmøllerne først nettilslut-tes efter den 1. januar 2014. Bestemmelsen vil umiddelbart gælde for havvindmølleprojekter, som alleredehar modtaget forundersøgelsestilladelse (og eventuelt også etableringstilladelse) og eventuelle andre projek-ter, som måtte modtage forundersøgelsestilladelse inden den 1. maj 2013, såfremt ansøgningerne fører tilopstilling af vindmøller. Herudover vil bestemmelsen gælde for møller, hvor klima-, energi- og bygningsmi-nisteren har modtaget ansøgning om forundersøgelsestilladelse, men ikke givet forundersøgelsestilladelse tilinden den 1. maj 2013, såfremt ansøgerne opretholder deres ansøgning, og i øvrigt opfylder betingelserne forat opnå forundersøgelsestilladelse.Stk. 8inkorporerer en overgangsregel vedrørende pristillæg til vindmøller på land, som findes i § 5, stk. 3, ilov nr. 576 af 18. juni 2012. § 5, stk. 3, i lov nr. 576 ophæves samtidigt ved dette lovforslags § 5, nr. 2. In-korporeringen skyldes, at det af lovtekniske grunde er nødvendigt at ophæve § 35 a, som indsat ved § 1, nr.1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og genindsætte bestemmelsen i dette lovforslags § 1, nr. 23. § 35 a er endnuikke sat i kraft.Stk. 8 svarer således med enkelte redaktionelle ændringer til § 5, stk. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012.Overgangsbestemmelsen skal sikre, at en vindmølleopstiller, der har disponeret i tillid til gældende lovgiv-ning ikke udsættes for et formuetab som følge af, at en vindmølle på land ikke opnår nettilslutning indenudgangen af 2013, selvom opstilleren havde grund til at forvente tilslutning inden dette tidspunkt.Efter forslaget til § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi indføres et loft for pristillæg til vindmøllerpå land, der nettilsluttes fra 1. januar 2014. Forslaget til stk. 8 indebærer en snæver dispensationsadgang, dergiver mulighed for, at en opstiller, der har modtaget de til opstilling af vindmøller på land nødvendige tilla-delser efter den fysiske planlægning inden 31. marts 2013, men som på grund af forhold, der ikke kan tilreg-nes opstilleren, ikke opnår nettilslutning af vindmøllerne inden den 1. januar 2014, kan være berettiget til detpristillæg, som var gældende inden den 1. januar 2014. Opstilleren skal dog inden 1. juli 2013 have fremsatanmodning om nettilslutning, jf. nedenfor.

De nødvendige tilladelser efter den fysiske planlæg vil typisk være en endeligt vedtaget lokalplan, men derkan også være tale om, at det nødvendige plangrundlag udgøres af landzonetilladelse eller VVM-tilladelse.Det er en betingelse for at kunne komme i betragtning til en dispensation, at alle nødvendige tilladelser efterden fysiske planlægning er givet inden den 31. marts 2013. Tilladelserne regnes som givet, selvom dissemåtte være påklaget til Naturklagenævnet.Det er en betingelse, at den manglende nettilslutning skyldes forhold, der ikke kan tilregnes opstilleren.Det kan være forhold som pludselig opstået mangel på fysiske komponenter til tilslutningen eller lignendeuforudsete forhold. Det kan også være forhold som lang behandlingstid for en klage til Naturklagenævnet.Det afgørende er, om der efter klima-, energi- og bygningsministerens vurdering er tale om forhold, som ikkekan tilregnes opstilleren.Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen skal opstilleren inden den 1.juli 2013, dvs. 6 måneder før denye støtteregler indføres den 1. januar 2014, have anmodet om nettilslutning og i fornødent omfang stillettilstrækkelig sikkerhed over for netvirksomheden herfor.Den gældende bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillægfor vindmølleproduceret elektricitet m.m. indeholder i § 4 følgende bestemmelse.»Ved opstilling af en eller flere vindmøller på land i et udpeget vindmølleområde er netvirksomheden for-pligtet til at føre elnettet frem til et tilslutningspunkt i vindmølleområdet, når der er tilstrækkelig sikkerhedfor, at der opføres vindmøller med en samlet installeret effekt på mindst 1,5 MW. Tilstrækkelig sikkerhedkan være bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse. …«.Det er således en betingelse for anvendelse af overgangsbestemmelsen, at opstilleren afgiver en reel an-modning om nettilslutning, og stiller den sikkerhed, som netvirksomheden kræver herfor senest 6 månederinden den 1. januar 2014, hvor de nye støtteregler træder i kraft.

§ 6.Den, der ved opstilling af en eller flerevindmøller, herunder tilknyttede lysmarke-ringsmaster, forårsager et værditab på en bebo-elsesejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 3og 4. Har ejeren af beboelsesejendommen med-virket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bort-falde.Stk. 2.Ved en beboelsesejendom forstås fastejendom, der lovligt anvendes til permanent§ 7.Taksationsmyndigheden træffer afgørelse eller midlertidig beboelse herunder udendørs-arealer, som anvendes som en naturlig del afom værditabets størrelse på baggrund af en in-beboelsen. Taksationsmyndigheden, jf. § 7,dividuel vurdering heraf. Opstilleren af vind-møllen og ejeren af den faste ejendom kan dog i tager stilling til i hvilket omfang, der er tale omstedet indgå aftale om beløbets størrelse, jf. § 9, en beboelsesejendom.Stk. 3.Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på un-stk. 6.der 25 m og havvindmøller, der etableres efterStk. 2.Taksationsmyndigheden består af enformand, der opfylder betingelserne for at kun- udbud i et område, som er udpeget til storehavvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og §ne udnævnes som dommer, og en sagkyndig ivurdering af værdien af fast ejendom. I tilfælde 23.Stk. 4.Krav på betaling efter stk. 1 bortfalder,af uenighed er formandens stemme afgørende.Klima-, energi- og bygningsministeren beskik- hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder afbeboelsesejendommens værdi.ker et antal taksationsformænd og sagkyndige.Stk. 5.Krav efter stk. 1 forfalder til betalingStk. 3.Taksationsmyndigheden underretter udved opstilling af vindmøllens tårn. Opstillesover parterne Energinet.dk om de afgørelser,flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf.der træffes efter stk. 1.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren § 9, stk. 1, forfalder kravet ved opstilling af detførste mølletårn i projektet.kan fastsætte nærmere regler om taksations-myndighedens virksomhed og honorering.§ 7.Taksationsmyndigheden træffer afgørelse§ 8.Energinet.dk yder efter klima-, energi- og om værditabets størrelse på baggrund af en in-dividuel vurdering heraf. Opstilleren og ejerenbygningsministerens bestemmelse bistand tilaf beboelsesejendommen kan dog i stedet indgåtaksationsmyndigheden.Stk. 2.Energinet.dk giver vindmølleopstiller, aftale om beløbets størrelse, jf. § 9, stk. 7.Stk. 2.Taksationsmyndigheden kan pålæggeejere af fast ejendom og andre råd og vejled-opstilleren at fremskaffe de nødvendige visuali-ning om værditabsordningen, herunder omseringer samt skyggekast- og støjberegninger tilfremgangsmåden for orientering af ejere ogbetingelser for at opnå betaling for værditab, jf. brug for vurderingen efter stk. 1.Stk. 3.Taksationsmyndigheden består af en§§ 9 og 10.formand, der opfylder betingelserne for at kun-ne udnævnes som dommer, og en sagkyndig i§ 9.Den, der ønsker at opstille vindmøller,som kræver VVM-tillladelse efter lov om plan- vurdering af værdien af beboelsesejendomme. I

lægning, skal i høringsperioden og inden 4 ugerfør udløbet af høringsfristen for det offentlig-gjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhø-rende VVM-redegørelse afholde et offentligtmøde, hvor der redegøres for opstillingens kon-sekvenser for de omkringliggende faste ejen-domme. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4uger efter at kommunen har offentliggjort afgø-relse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.For havvindmøller afholdes det offentlige mø-de, inden der udstedes etableringstilladelse efter§ 25.Stk. 2.Mødet indkaldes med rimeligt varselgennem annoncering i lokale aviser, og indkal-delsen skal indeholde de oplysninger, somfremgår af stk. 3-5. Annonceringens form ogindhold samt tidsfristen for indkaldelsen skalgodkendes af Energinet.dk, inden annoncerin-gen iværksættes. Energinet.dk skal tillige god-kende det orienteringsmateriale, som skal an-vendes ved mødet, og kan pålægge opstillerenat udarbejde yderligere materiale, herunder vi-sualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Aforienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke ejen-domme der er beliggende i en afstand af op tilseks gange højden af den planlagte mølle, jf.stk. 4.Stk. 3.Ejere, der vurderer, at en vindmølleop-stilling påfører deres ejendom et værditab, skalanmelde et krav på betaling herfor til Energi-net.dk inden 4 uger efter afholdelse af mødet,jf. stk. 1.Stk. 4.Ejere betaler ikke sagsomkostningerfor behandling af krav efter stk. 3 for værditabpå ejendomme, som helt eller delvis er belig-gende i en afstand af op til seks gange højden afden planlagte vindmølle. Opstilles flere møller ien gruppe, beregnes afstanden fra den nærmestemølle. Andre betaler samtidig med anmeldelsenaf krav efter stk. 3 et gebyr på 4.000 kr. pr.ejendom. Gebyret, der indbetales til Energi-net.dk, tilbagebetales, såfremt der aftales ellertilkendes værditabsbetaling, jf. stk. 6.Stk. 5.Overskrides fristen i stk. 3, eller indbe-tales gebyr efter stk. 4 ikke, er opstilleren ikkeforpligtet til at betale for værditab efter dennelov, medmindre der foreligger særlige omstæn-digheder, jf. § 10.

tilfælde af uenighed er formandens stemmeafgørende. Klima-, energi- og bygningsministe-ren beskikker et antal taksationsformænd ogsagkyndige.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte nærmere regler om taksations-myndighedens virksomhed og honorering.§ 8.Energinet.dk yder efter klima-, energi- ogbygningsministerens bestemmelse sekretariats-bistand til taksationsmyndigheden.Stk. 2.Energinet.dk giver vindmølleopstiller,ejere af beboelsesejendomme og andre råd ogvejledning om værditabsordningen, herunderom fremgangsmåden og det materiale, som skalanvendes til orientering af ejere og om mulig-heden for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9og 10.§ 9.Den, der ønsker at opstille vindmøller,som kræver VVM-tillladelse efter lov om plan-lægning, skal i høringsperioden og inden 4 ugerfør udløbet af høringsfristen for det offentlig-gjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhø-rende VVM-redegørelse afholde et offentligtmøde. På mødet redegør Energinet.dk for op-stillingens konsekvenser for de omkringliggen-de beboelsesejendomme og oplyser om købe-retsordningen, jf. § 13, stk. 6. For møller, derikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det of-fentlige møde, inden 4 uger efter at kommunenhar offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøllerafholdes det offentlige møde på en lokalitet,som Energinet.dk anviser, og senest 8 uger efterudstedelse af etableringstilladelse efter § 25.Stk. 2.Mødet indkaldes med rimeligt varselgennem annoncering i lokale aviser. Indkaldel-sen skal indeholde de oplysninger, som fremgåraf stk. 3-6 og oplysninger om køberetsordnin-gen. Derudover skal opstilleren samtidig medannonceringen give individuel og skriftligmeddelelse om tidspunktet for afholdelse af detoffentlige møde og om fristen for anmeldelse afkrav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af beboel-sesejendomme, som helt eller delvis er belig-gende i en afstand af op til seks gange mølle-højden fra det eller de planlagte vindmøllepla-ceringer. Meddelelsen skal sendes til ejerens

Stk. 6.Indgår opstilleren og ejeren aftale omværditabets størrelse, kan spørgsmål heromikke indbringes for taksationsmyndigheden.Har Energinet.dk ikke inden 4 uger efter kra-vets fremsættelse modtaget underretning om enaftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyn-digheden om snarest muligt at træffe afgørelsevedrørende værditabet.§ 10.Ejere, som ikke har anmeldt krav indenudløbet af fristen angivet i § 9, stk. 3, kan, så-fremt særlige omstændigheder taler herfor, in-den 6 uger efter møllens tilslutning til det kol-lektive elforsyningsnet anmode taksationsmyn-digheden om tilladelse til at anmelde krav ombetaling for værditab. Gives tilladelse, behand-les kravet som angivet i § 9, stk. 6, 2. pkt. An-søgning herom indsendes til Energinet.dk.Stk. 2.Kravet på værditabsbetaling indsendestil Energinet.dk, senest 14 dage efter at ejerenhar modtaget tilladelsen efter stk. 1. Såfremtejeren skal indbetale gebyr for anmeldelse afkravet, jf. § 9, stk. 4, skal dette indbetales sam-tidig med anmeldelse af kravet vedlagt tilladel-sen. Fremsendes tilladelsen eller pligtigt gebyrikke rettidigt, er opstilleren ikke forpligtet til atbetale for værditab efter denne lov.§ 11.I sager, hvor taksationsmyndighedentilkender værditabsbetaling, afholdes sagsom-kostningerne af opstilleren.Stk. 2.I sager, hvor der ikke tilkendes værdi-tabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter§ 9, stk. 4, til dækning af taksationsmyndighe-dens sagsomkostninger. Øvrige sagsomkost-ninger afholdes af Energinet.dk.§ 12.Taksationsmyndighedens afgørelser ogEnerginet.dk’s afgørelse efter § 9, stk. 2, kanikke indbringes for en administrativ myndig-hed.Stk. 2.Taksationsmyndighedens afgørelserkan af ejeren eller af opstilleren indbringes fordomstolene som et søgsmål mellem disse. Haropstilleren betalt for værditab i overensstem-melse med taksationsmyndighedens afgørelse,skal indbringelse for domstolene dog ske inden3 måneder fra betalingstidspunktet.Stk. 3.Sager om betaling for værditab kanførst indbringes for domstolene, når taksati-74

bopælsadresse i CPR.Stk. 3.Energinet.dk skal godkende annonce-ringens og den skriftlige meddelelses form ogindhold samt tidsfristen for indkaldelsen, indenannonceringen iværksættes og den skriftligemeddelelse udsendes. Energinet.dk skal tilligegodkende det orienteringsmateriale om købe-rets- og værditabsordningen, som skal anvendespå mødet, og kan pålægge opstilleren at udar-bejde yderligere materiale, herunder visualise-ringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orien-teringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelses-ejendomme, der er beliggende i en afstand af optil seks gange højden fra den eller de planlagtevindmølleplaceringer, jf. stk. 5.Stk. 4.Under forudsætning af at reglerne i stk.2 og 3 er overholdt, skal ejere, der vurderer, aten vindmølleopstilling påfører deres beboelses-ejendom et værditab, anmelde et krav på beta-ling herfor til Energinet.dk inden 8 uger efterafholdelse af mødet, jf. stk. 1.Stk. 5.Ejere betaler ikke sagsomkostningerfor behandling af krav efter stk. 4 for værditabpå beboelsesejendomme, som helt eller delviser beliggende i en afstand af op til seks gangehøjden fra det eller de planlagte vindmøllepla-ceringer. Opstilles flere møller i en gruppe,beregnes afstanden fra den nærmeste vindmøl-le. Andre betaler samtidig med anmeldelsen afkrav efter stk. 4 et gebyr på 4.000 kr. pr. krav.Gebyret, der indbetales til Energinet.dk, tilba-gebetales, såfremt der aftales eller tilkendesværditabsbetaling.Stk. 6.Overskrides fristen i stk. 4, eller indbe-tales gebyr efter stk. 5 efter påkrav ikke, er op-stilleren ikke forpligtet til at betale for værditabefter denne lov, medmindre der foreligger sær-lige omstændigheder, jf. § 10.Stk. 7.Indgår opstilleren og ejeren aftale omværditabets størrelse, kan spørgsmål heromikke indbringes for taksationsmyndigheden.Har Energinet.dk ikke inden 4 uger efter frem-sættelse af et krav modtaget underretning om enaftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyn-digheden om snarest muligt at træffe afgørelsevedrørende værditabet.§ 10.Krav om betaling af værditab, som ikkeer anmeldt til Energinet.dk inden udløbet af

fristen angivet i § 9, stk. 4, kan alene behandlesaf taksationsmyndigheden, såfremt der forelig-Køberet til vindmølleandele for lokale borgereger særlige omstændigheder, og kravet er ind-givet inden 6 uger efter vindmøllens tilslutning§ 13.Den, der opstiller en eller flere vindmøl- til det kollektive elforsyningsnet.ler på mindst 25 m på land eller havvindmøllerStk. 2.Såfremt ejeren skal indbetale gebyr foretableret uden for udbud, jf. § 23, stk. 4, skal,anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 5, skal detteinden opstillingen påbegyndes, udbyde mindstindbetales samtidig med anmeldelse af kravet20 pct. af ejerandelene heri til de personer, som om betaling for værditab. Indbetales gebyr ikkeefter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.rettidigt eller efter påkrav, er opstilleren ikkeStk. 2.Pligten til at udbyde ejerandele efterforpligtet til at betale for værditab efter dennestk. 1 gælder ikke for vindmøller, som er tilslut- lov.tet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41,Stk. 3.Har opstilling af vindmøllen ikke fun-eller for møller, som efter klima-, energi- ogdet sted inden for 3 år efter afholdelse af detbygningsministerens afgørelse må betegnesoffentlige orienteringsmøde, jf. § 9, stk. 1, kansom forsøgsmøller.en ejer af en beboelsesejendom eller en opstil-Stk. 3.Vindmøller, der er omfattet af udbuds- ler, anmode taksationsmyndigheden om at fore-pligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig tage en ny vurdering af værditabets størrelse. §juridisk enhed. Hvis vindmøllen skal drives i et 9, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.selskab med personlig hæftelse, skal det fremgåaf selskabets vedtægter, i hvilket omfang sel-§ 11.I sager, hvor taksationsmyndighedenskabet kan stifte gæld.tilkender værditabsbetaling, afholdes sagsom-Stk. 4.Energinet.dk godkender, at udbudsma- kostningerne til taksationsmyndigheden og tilteriale er udarbejdet og udbud af ejerandele erEnerginet.dk´s sekretariat herfor af opstilleren.sket i overensstemmelse med §§ 14 og 15.Stk. 2.I sager, hvor der ikke tilkendes værdi-Energinet.dk’s afgørelse kan ikke indbringestabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efterfor en administrativ myndighed.§ 9, stk. 5, og § 10, stk. 2, til dækning af taksa-tionsmyndighedens og sekretariatets omkost-§ 14.Vindmølleopstilleren skal udarbejde etninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes afudbudsmateriale. Udbudsmaterialet skal be-Energinet.dk.skrive projektet, være ledsaget af en revisorer-klæring, jf. stk. 4, og bl.a. indeholde oplysnin-§ 12.Taksationsmyndighedens afgørelser ogger omEnerginet.dk’s afgørelse efter § 9, stk. 3, kan1) selskabets vedtægter,ikke indbringes for en administrativ myndig-2) et specificeret anlægs- og driftsbudget,hed.3) finansiering,Stk. 2.Taksationsmyndighedens afgørelser4) hæftelsens omfang pr. andel,kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for5) antal og pris på de udbudte ejerandele ogdomstolene som et søgsmål mellem disse. Har6) frister og betingelser for afgivelse af købs-opstilleren betalt for værditab i overensstem-tilbud.melse med taksationsmyndighedens afgørelse,Stk. 2.I det i stk. 1 nævnte udbudsmaterialeeller er der tale om søgsmål om processuelleskal særlig fremhæves de i stk. 1, nr. 4-6, nævn- spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse,te oplysninger. Hvis vindmøllen skal drives i et afslag på dispensation, genoptagelse eller lig-selskab med personlig hæftelse, skal det tilligenende, skal indbringelse for domstolene dogfremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver ske inden 3 måneder fra henholdsvis betalings-mulighed for at stifte gæld.tidspunktet eller taksationsmyndighedens afgø-Stk. 3.Provenuet fra udbuddet skal dække en relse. Taksationsmyndighedens afgørelse omforholdsmæssig andel af opstillerens omkost-processuelle spørgsmål indbringes for domsto-ninger til projektet, således at opstilleren oglene som et søgsmål mod Taksationsmyndighe-køberne indskyder samme beløb pr. ejerandel.75

Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fraen produktion på 1.000 kWh pr. andel, jf. dogstk. 5. Opstilleren kan ikke fastsætte krav omkøbepligt eller omfanget heraf.Stk. 4.Udbudsmaterialet skal ledsages af enerklæring fra en statsautoriseret revisor, hvoridet erklæres, at projektet opfylder betingelsernei § 13, stk. 3, at omfanget af hæftelsen pr. andeler oplyst, jf. stk. 1, at prisen på ejerandelene erfastsat som angivet i stk. 3 eller som angivet imodellen efter stk. 5, og at oplysningerne omøkonomiske forhold i øvrigt er retvisende.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministerenkan tillade, at ejerandele udbydes efter en an-den model end den i stk. 3, 2. pkt., angivne.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte nærmere regler om kravene tiludbudsmaterialet og den fremgangsmåde, somskal benyttes ved udbuddet, herunder om of-fentliggørelse m.v.§ 15.Enhver person over 18 år, som ifølgefolkeregisteret har fast bopæl i en afstand afhøjst 4,5 km fra opstillingsstedet på tidspunktetfor afholdelse af udbuddet, er berettiget til atafgive købstilbud. Opstilles flere møller i engruppe, beregnes afstanden fra den nærmestemølle.Stk. 2.Berettigede til at afgive købstilbud erendvidere enhver person over 18 år, som ifølgefolkeregisteret har fast bopæl i den kommune,hvori vindmøllen opstilles på tidspunktet forafholdelse af udbuddet. Ved havvindmølleretableret uden for udbud er den i 1. pkt. nævntekommune den kommune, hvis kyststrækningligger nærmest møllen.Stk. 3.Personkredsen i stk. 1 har fortrinsret tilkøb af andele. Personkredsen i stk. 2 kan kunkøbe andele, såfremt alle andele ikke er afhæn-det til personkredsen omfattet af stk. 1.Stk. 4.Udbud af ejerandele til de købsberetti-gede skal som minimum ske ved tydelig annon-cering i lokale aviser i de købsberettigedes om-råder. Annoncering kan ske i forbindelse medindkaldelsen til det møde om værditab, som ernævnt i § 9, stk. 1 og 2. Annoncen, hvori ud-buddet sker, skal indeholde oplysninger om1) antal og pris på de ejerandele, der skal ud-bydes,

§ 13.Den, der opstiller en eller flere vindmøl-ler på mindst 25 m, skal udbyde mindst 20 pct.af ejerandelene heri til de personer, som efter §15 er berettiget til at afgive købstilbud.Stk. 2.Pligten til at udbyde ejerandele efterstk. 1 gælder ikke for vindmøller, som1) etableres efter udbud i et område, som erudpeget til store havvindmølleparker på sø-territoriet eller i den eksklusive økonomi-ske zone, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23,2) indgår i en havvindmøllepark, der etablerespå søterritoriet eller i den eksklusive øko-nomiske zone over 16 km fra kystlinjen,3) indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b,4) er tilsluttet i egen forbrugsinstallation om-fattet af § 41,5) er prototypecertificeret efter regler fastsataf klima-, energi- og bygningsministereneller6) efter klima-, energi- og bygningsministe-rens afgørelse må betegnes som prototype-møller, hvis der ikke er fastsat regler omcertificering, jf. nr. 5.Stk. 3.Udbuddet af ejerandelene efter stk. 1sker i det samlede vindmølleprojekt. En opstil-ler af vindmøller på land kan dog vælge i stedetat udbyde ejerandelene i vindmøller, sommindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølle-projekt.Stk. 4.Ved beregningen i stk. 3 anvendesvindmølleprojektets samlede beregnede gen-nemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.Stk. 5.Vindmøller, der er omfattet af udbuds-pligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændigjuridisk enhed. Hvis vindmøllen opstilles påsøterritoriet eller i den eksklusive økonomiskezone, må der ikke være personlig hæftelse knyt-tet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen skaldrives i en virksomhed med personlig hæftelse,skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, ihvilket omfang virksomheden kan stifte gæld.Hvis vindmøllen skal drives i et aktieselskab,skal det endvidere fremgå af selskabets vedtæg-

2) selskabsform og omfanget af hæftelsen pr.andel,3) frister og betingelser for afgivelse af købs-tilbud, og4) hvor købsberettigede skal henvende sig forat få tilsendt eller udleveret udbudsmateria-let.Stk. 5.Fristen for at afgive købstilbud skalmindst være 4 uger fra det tidspunkt, udbuddetannonceres.§ 16.Overstiger de indkomne bud ved bud-fristens udløb antallet af udbudte ejerandele,imødekommes først alle, der har afgivet bud påmindst én ejerandel, med en ejerandel. Herefterimødekommes alle, der har afgivet bud påmindst to ejerandele, med yderligere en ejeran-del osv., indtil alle bud på et givet antal ejeran-dele eventuelt ikke kan imødekommes. De an-dele, der herefter ikke kan fordeles efter detbeskrevne princip, fordeles efter lodtrækning,som foretages af Energinet.dk.Stk. 2.Fordelingsprincippet i stk. 1 finder an-vendelse for tilbud afgivet efter § 15, stk. 1 og2.Stk. 3.Vindmølleopstilleren kan frit råde overejerandele, som ikke afsættes gennem udbud-det.§ 17.Andele afsat gennem udbuddet, jf. § 13,må ikke stilles dårligere end andre andele i sel-skabet og kan ikke tvangsindløses.

ter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.Stk. 6.Udbud af vindmøller på land kan førstfinde sted efter, at vindmølleopstiller har sikretsig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efterbyggeloven og regler udstedt i medfør heraf ogskal ske inden nettilslutning af vindmøllerne.Udbud af havvindmøller kan først finde stedefter, at projektet har fået etableringtilladelseefter § 25 og skal ske inden nettilslutning afvindmøllerne. Inden udbuddet afholdes skalEnerginet.dk orientere om udbuddet på det i §9, stk. 1 og 2, nævnte møde om værditab, hvorogså opstiller deltager. Klima-, energi- og byg-ningsministeren kan bestemme, at opstillerenskal deltage i og orientere om udbuddet på an-dre møder. Energinet.dk skal godkende oriente-ringsmaterialet.Stk. 7.Energinet.dk godkender, at udbudsma-teriale er udarbejdet og udbud af ejerandele ersket i overensstemmelse med stk. 1-6, §§ 14 og15 og § 17, stk. 1, og regler fastsat i medførheraf. Afgørelser, som Energinet.dk træfferinden udløbet af perioden, som er nævnt i § 15,stk. 7, kan ikke indbringes for en administrativmyndighed.§ 14.Vindmølleopstilleren skal udarbejde etudbudsmateriale. Udbudsmaterialet skal be-skrive projektet, være ledsaget af en revisorer-klæring, jf. stk. 5, og bl.a. indeholde følgendeoplysninger:1) Virksomhedens vedtægter.2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget.3) Finansiering.4) Hæftelsens omfang pr. andel.5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.6) Frister og betingelser for afgivelse af købs-tilbud.7) Ansvarserklæring med oplysninger om deansvarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2.8) Energinet.dk’s afgørelse, jf. § 13, stk. 7.Stk. 2.De ansvarlige for udbudsmaterialetskal erklære, at oplysningerne i udbudsmateria-let dem bekendt er rigtige, og at udbudsmateria-let efter deres overbevisning indeholder de op-lysninger, der anses for fornødne for, at købsbe-rettigede og deres rådgivere kan danne sig etvelbegrundet skøn over udstederens aktiver ogpassiver, finansielle stilling, resultater og frem-

tidsudsigter samt over en eventuel garant ogover de rettigheder, der er knyttet til de andele,der udbydes. Er udbuddet omfattet af lov omværdipapirhandel m.v. kan erklæringen efter 1.pkt. i stedet afgives efter prospektreglerne.Stk. 3.I det i stk. 1 nævnte udbudsmaterialeskal de oplysninger, som fremgår af stk. 1, nr.4-6, særligt fremhæves. Hvis vindmøllen skaldrives i en virksomhed med personlig hæftelse,skal det tillige fremhæves, i hvilket omfangvedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.Stk. 4.Provenuet fra udbuddet skal dække enforholdsmæssig andel af opstillerens omkost-ninger til projektet, således at opstilleren ogkøberen indskyder samme beløb pr. ejerandel.Hvis opstiller vælger at udbyde ejerandele ivindmøller på land, som mindst udgør 20 pct.af det samlede vindmølleprojekt, må prisen påejerandelene ikke være højere, end hvis opstil-ler havde valgt at udbyde ejerandelene i detsamlede vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3. Ejer-andelene udbydes til en pris beregnet ud fra enproduktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf.dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsætte kravom købepligt eller omfanget heraf.Stk. 5.Udbudsmaterialet skal ledsages af enerklæring fra en statsautoriseret revisor om1) at projektet opfylder betingelserne i § 13,stk. 5,2) at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst,jf. stk. 1,3) at prisen på ejerandelene er fastsat somangivet i stk. 4 eller som angivet i modellenefter stk. 6,4) at andele afsat gennem udbuddet ikke stil-les dårligere end andre andele i virksomhe-den, jf. § 17, stk. 1, og5) økonomiske forhold i øvrigt.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministerenkan tillade, at ejerandele udbydes efter en an-den model end den i stk. 4, 3. pkt. angivne.Stk. 7.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte nærmere regler om kravene tiludbudsmaterialet, herunder om beregning ogdokumentation for omkostninger og indtægterog afgivelse af revisorerklæring.§ 14 a.Energinet.dk vejleder vindmølleopstil-ler, købsberettigede og andre interesserede om

køberetsordningen.Stk. 2.Energinet.dk opretter og driver enhjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkreteudbud.Stk. 3.Energinet.dk kan fastsætte retningslin-jer for, hvilke oplysninger opstiller skal afgivemed henblik på oprettelse og drift af hjemmesi-den, som er nævnt i stk. 2.§ 15.Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3,som er bopælsregistreret i CPR i en afstand afhøjest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode,hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgi-ve købstilbud. Opstilles flere møller i en grup-pe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.Stk. 2.Berettiget er endvidere enhver personover 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistre-ret i CPR i den kommune, hvori vindmøllenopstilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes.Ved havvindmøller etableret uden for udbud oghavvindmøller etableret efter udbud i et områ-de, som er udpeget til kystnære havvindmølle-parker skal bopælsregistreringen efter 1. pkt.være i en kommune, som har kyststrækning, derligger inden for 16 km fra opstillingsstedet.Opstilles flere møller i en gruppe, beregnesafstanden fra den nærmeste mølle.Stk. 3.Personer, som direkte eller indirekteejer andele i hele eller dele af vindmølleprojek-tet, er ikke berettiget til at afgive købstilbudefter stk. 1 og 2.Stk. 4.Enhver person omfattet af stk. 1 harfortrinsret til køb af 50 andele. Personkredsen istk. 2 kan kun købe andele efter, at fortrinsret-ten efter 1. pkt. er opfyldt.Stk. 5.Udbud af ejerandele til de købsberetti-gede skal som minimum ske ved tydelig annon-cering i enten mindst to lokale aviser eller enlokal og en regional avis i de købsberettigedesområder. Annoncen, hvori udbuddet sker, skalindeholde følgende oplysninger:1) Antal og pris på de ejerandele, der skaludbydes.2) Selskabsform og omfanget af hæftelsen pr.andel.3) Frister og betingelser for afgivelse af købs-tilbud.4) Tid og sted for afholdelse af møde om ud-buddet.

5) Hvor købsberettigede skal henvende sig forat få tilsendt eller udleveret udbudsmateria-let.6) En henvisning til den i § 14 a, stk. 2, nævn-te hjemmeside.Stk. 6.Tidligst 2 uger efter indsættelsen afannoncen, jf. stk. 5, og senest 4 uger inden fri-sten for afgivelse af købstilbud, skal der efteraftale med Energinet.dk afholdes et offentligtmøde, hvor der redegøres for udbuddet. Forhavvindmøller anviser Energinet.dk lokaliteten.Stk. 7.Fristen for at afgive købstilbud skalmindst være 8 uger fra det tidspunkt, udbuddetannonceres. Forlænges fristen efter annoncerin-gen i stk. 5 er sket, skal forlængelsen annonce-res på samme måde som den oprindelige an-noncering.Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætte nærmere regler om den frem-gangsmåde, som skal benyttes ved udbuddet,herunder om offentliggørelse m.v.§ 15 a.Opstiller afslutter udbuddet ved acceptaf købstilbud fra købsberettigede personer.Stk. 2.Hvis de indkomne bud ved budfristensudløb overstiger antallet af udbudte andele, ogder er opstået tvivl om, hvorvidt en person erkøbsberettiget efter § 15, foretages en bereg-ning efter § 16 inklusive de købstilbud, hvoromder er opstået tvivl. Herefter reserverer opstillerde andele, hvorom der er opstået tvivl, indtil deter afklaret, om personen er købsberettiget. Hvispersonen er købsberettiget, accepteres købstil-buddet. Hvis personen ikke er købsberettiget,tilbyder opstiller de reserverede andele til dekøbsberettigede personer, som har afgivet købs-tilbud, som ikke er blevet accepteret efter for-delingen i § 16. Fordelingen af de reserveredeandele, som i øvrigt sker efter købstilbuddenesstørrelse og § 16, forudsætter, at de købsberet-tigede personer helt eller delvis ønsker at opret-holde deres købstilbud.Stk. 3.Aftaler om salg af andele med perso-ner, der ikke er købsberettigede, er ugyldige,hvis de indkomne bud ved budfristens udløboversteg antallet af udbudte andele. Stk. 2, 4.og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse i for-hold til ugyldige aftaler.Stk. 4.Energinet.dk kan give påbud om ac-

cept af købstilbud fra købsberettigede personer.§ 16.Overstiger de indkomne bud ved bud-fristens udløb antallet af udbudte ejerandele,imødekommes først alle, der har afgivet budinden for fortrinsretten i § 15, stk. 4, med op til50 andele hver. Hvis der er afgivet flere budinden for fortrinsretten, end der er udbudteejerandele, anvendes fordelingsprincippet i stk.2 på fordelingen af disse. Ellers anvendes for-delingsprincippet i stk. 2 på den del af buddenefra personer omfattet af fortrinsretten, somoverstiger 50 ejerandele, og på bud fra perso-ner, som ikke er omfattet af fortrinsretten.Stk. 2.Fordelingen af andele sker efter føl-gende princip: Først imødekommes alle, der harafgivet bud på mindst én ejerandel, med enejerandel. Herefter imødekommes alle, der harafgivet bud på mindst to ejerandele, med yder-ligere en ejerandel osv., indtil alle bud på etgivet antal ejerandele eventuelt ikke kan imø-dekommes. De andele, der herefter ikke kanfordeles efter det beskrevne princip, fordelesefter lodtrækning, som foretages af Energi-net.dk.Stk. 3.Vindmølleopstilleren kan frit råde overejerandele, som ikke afsættes gennem udbud-det.§ 17.Andele afsat gennem udbuddet, jf. 13,må ikke stilles dårligere end andre andele ivirksomheden og kan ikke tvangsindløses.Stk. 2.Overdragelse af vindmøller, som harværet genstand for udbud, kræver godkendelsefra klima-, energi- og bygningsministeren.«§ 21.…Stk. 2.Ydelse af garanti er betinget af, at ne-denstående krav er opfyldt på ansøgningstids-punktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:1) …2) Flertallet af vindmøllelavets eller initiativ-gruppens deltagere har ifølge folkeregiste-ret fast bopæl i den kommune, hvor mølleneller møllerne planlægges opstillet, elleruden for kommunen i en afstand af højest4,5 km fra det sted, hvor møllen eller møl-lerne planlægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for udbud er den i 1.pkt. nævnte kommune den kommune, hvis815.§ 21, stk. 2, nr. 2,affattes således:»2) Flertallet af vindmøllelavets eller initiativ-gruppens deltagere er bopælsregistreret iCPR i den kommune, hvor møllen ellermøllerne planlægges opstillet, eller udenfor kommunen i en afstand af højest 4,5 kmfra det sted, hvor møllen eller møllerneplanlægges opstillet. Ved havvindmølleretableret uden for udbud skal bopælsregi-streringen efter 1. pkt. være i en kommune,som har kyststrækning, der ligger inden for16 km fra opstillingsstedet. Opstilles fleremøller i en gruppe, beregnes afstanden fraden nærmeste mølle.«

§ 32.Hvis en transmissionsvirksomhed ifølgebevilling efter § 19 i lov om elforsyning er for-pligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlægfra en udbudt havvindmøllepark, skal transmis-sionsvirksomheden i fornødent omfang med-virke til Energinet.dk’s opfyldelse af pålæg tildenne virksomhed om etablering af ilandføring-sanlægget, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk.Med et ilandføringsanlæg forstås en transmissi-onsforbindelse fra en havvindmøllepark til etaftalt tilslutningspunkt i transmissionsnettet.Stk. 2.Energinet.dk er ansvarlig over forelproducenten for udførelsen af ilandsførings-anlægget.Stk. 3.Energinet.dk og transmissionsvirk-somheden fastsætter ved forhandling omfangetaf aktiviteter, som påhviler transmissionsvirk-somheden. Hvis ilandføringen ikke gennemfø-res og idriftsættes, afholdes transmissionsvirk-somhedens nødvendige omkostninger ved akti-viteter, som er udført med henblik på at opfyldeudbudsvilkårene, af Energinet.dk på grundlagaf opgørelse over medgåede omkostninger.Stk. 4.Energinet.dk’s afholdte omkostningersom nævnt i stk. 3 indgår i et eventuelt erstat-ningskrav mod elproducenten efter § 31, stk. 1,inden for rammerne af udbudsvilkårene ogmedgår i øvrigt i Energinet.dk’s opkrævning afbeløb som nævnt i § 31, stk. 5, nr. 3.Stk. 5.Uenighed om adgangen til dækning afomkostninger som nævnt i stk. 3 og uenighedom størrelsen af disse afgøres af domstolene.

§§ 35 b og 37.Stk. 2.Der ydes pristillæg til vindmøller om-fattet af stk. 1 for summen af en elproduktion i6.600 timer med vindmøllens installerede effekt(fuldlasttimer) og en elproduktion på 5,6 MWhpr. kvadratmeter rotorareal. Pristillægget ydesfra tidspunktet for nettilslutning.Stk. 3.Pristillægget efter stk. 2 udgør 25 ørepr. kWh, dog således at pristillægget og denefter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspristilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.Stk. 4.Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr.kWh for balanceringsomkostninger til elektrici-tet fra vindmøller omfattet af stk. 1.§ 35 b.Denne bestemmelse omhandler elek-tricitet produceret på havvindmøller, som ind-går i forsøgsprojekter på søterritoriet og i deneksklusive økonomiske zone.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerenkan efter ansøgning yde pristillæg efter stk. 3-5til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojek-ter, som efter klima-, energi- og bygningsmini-sterens vurdering har fornøden udviklingshøjde,maksimalt består af otte møller og har behovfor yderligere støtte for at blive realiseret. Til-sagn om pristillæg kan alene gives indtil ud-gangen af 2019 og inden for en pulje, som sva-rer til en samlet effekt på 50 MW. Klima-,energi- og bygningsministeren kan fastsættenærmere regler om tildeling af pristillæg.Stk. 3.Der ydes pristillæg til havvindmøller,som har fået tilsagn efter stk. 2, for summen afen elproduktion i 15.000 timer med vindmøl-lens installerede effekt (fuldlasttimer) og enelproduktion på 12,7 MWh pr. kvadratmeterrotorareal. Pristillægget ydes fra tidspunktet fornettilslutning.Stk. 4.Pristillægget efter stk. 3 fastsættes så-ledes, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,fastsatte markedspris tilsammen udgør 70 ørepr. kWh.Stk. 5.Der ydes ikke pristillæg efter stk. 3 og4 i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fast-satte markedspris ikke er positiv.«

26.Efter § 37 indsættes:»§ 37 a.Denne bestemmelse omhandler eks-tra pristillæg til elektricitet produceret på vind-møller etableret efter udbud i et område, som erudpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. §22, stk. 3, nr. 2, og § 23.Stk. 2.Der ydes et ekstra pristillæg på 1 ørepr. kWh, hvis andele ejet af lokale borgere oglokale virksomheder tilsammen udgør mindst30 pct. af det samlede vindmølleprojekt.Stk. 3.Ved beregningen af de 30 pct. kan enlokal borgers eller virksomheds ejerandele hø-jest indgå med 5 procentpoint. Endvidere kanejerandele hos virksomheder og fysiske perso-ner, som er interesseforbundne, højest indgå iberegningen af de 30 pct. med 5 procentpoint.Som interesseforbundne anses:1) Virksomheder som indgår i samme kon-cern, eller som er associerede.2) Virksomheder hvor den samme fysiskeperson eller samme kommune direkte ellerindirekte har betydelig indflydelse i virk-somhederne.3) En fysisk person og de virksomheder somdenne person direkte eller indirekte har be-tydelig indflydelse i.4) En fysisk person og dennes ægtefælle, for-ældre og bedsteforældre samt børn og bør-nebørn og disses ægtefæller. Stedbarns- ogadoptivforhold sidestilles med ægte slægt-

skabsforhold.Stk. 4.Ved lokal borger forstås enhver personover 18 år, som er bopælsregistreret i CPR i enkommune, som har kyststrækning, der liggerinden for 16 km fra opstillingsstedet. Ved lokalvirksomhed forstås en virksomhed, som har enproduktionsenhed i en kommune, som har kyst-strækning, der ligger inden for 16 km fra opstil-lingsstedet samt mindst en ansat i produktions-enheden. Opstilles flere møller i en gruppe,beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.Stk. 5.Fysiske personer, som maksimalt ejer50 andele, og hvis andele medregnes ved be-regningen af de 30 pct., vil fortsat kunne indgå iberegningen, selv om de efter nettilslutningeneller efter erhvervelsen, hvis denne sker efternettilslutningen, ændrer bopælsregistrering iCPR og herefter ikke længere opfylder af-standskravet efter stk. 4. Fysiske personer, somejer over 50 andele, og hvis andele medregnesved beregningen af de 30 pct., vil fortsat kunneindgå i beregningen, selv om de mere end et årefter nettilslutningen eller mere end et år eftererhvervelsen, hvis denne sker efter nettilslut-ningen, ændrer bopælsregistrering i CPR ogherefter ikke længere opfylder afstandskravetefter stk. 4.Stk. 6.Det er en betingelse for at få udbetaltekstra pristillæg, at det dokumenteres over forEnerginet.dk, at omfanget af lokalt medejerskabudgør 30 pct. ved nettilslutningen og igen efter-følgende ved hver årsdag for nettilslutningen.Dokumentationen sker ved afgivelse af en er-klæring fra en statsautoriseret revisor, som bl.a.skal bero på erklæringer fra ejere af andele om,at de opfylder kravene i stk. 4 og 5. Hvis pro-ducenten ikke kan dokumentere, at omfanget aflokalt medejerskab udgør 30 pct. på årsdagenfor nettilslutningen, bortfalder pristillægget fraårsdagen. Pristillægget ydes i øvrigt i sammeperiode og på samme vilkår som det pristillæg,der er fastsat efter udbuddet.«

§1I lov om fremme af vedvarende energi, jf.lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27.marts 2012, foretages følgende ændringer:1.Efter § 35 indsættes ikapitel 6efter over-skriften »Pristillæg m.v. til vindmøller«:»§ 35 a.Denne bestemmelse omhandlerelektricitet produceret på vindmøller på landnettilsluttet den 1. januar 2014 eller senerebortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egenforbrugsinstallation, jf. § 41.Stk. 2.Der ydes pristillæg til vindmøller om-fattet af stk. 1 for summen af en elproduktion i6.600 timer med vindmøllens installerede effekt(fuldlasttimer) og en elproduktion på 5,6 MWhpr. kvadratmeter rotorareal. Pristillægget ydesfra tidspunktet for nettilslutning.Stk. 3.Pristillægget efter stk. 2 udgør 25 ørepr. kWh, dog således at pristillægget og denefter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspristilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.Stk. 4.Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr.kWh for balanceringsomkostninger til elektrici-tet fra vindmøller omfattet af stk. 1.«2.§ 36, stk. 1,affattes således:

»Denne bestemmelse omhandler elektricitetproduceret på vindmøller på land nettilsluttet iperioden fra og med den 21. februar 2008 til ogmed den 31. december 2013 bortset fra vind-møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstalla-tion, jf. § 41. Herudover omhandler bestemmel-sen elektricitet produceret på havvindmøllernettilsluttet den 21. februar 2008 eller senerebortset fra havvindmøller omfattet af § 37.«3.I§ 43, stk. 1og2,indsættes efter »§§«: »35 aog«.17.I§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1,og§ 55, stk. 1,ændres »§§ 36-50« til: »§§ 35 a, 36-43, 43 a og44-50«.21.I§ 55, stk. 2,ændres »§§ 36-50« til: »§§ 35a, 36-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a«.23.I§ 56, stk. 1,indsættes efter »elektricitet«:»og anvendelse af biogas«, og »§§ 36-50« æn-dres til: »§§ 35 a, 36-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50a«.25.I§ 57, stk. 1,ændres »36-53« til: »35 a, 36-43, 43 a, 44-50, 51-53«.§2I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelsenr. 279 af 21. marts 2012, foretages følgendeændringer:1.I§ 8, stk. 1, nr. 1,ændres »og 36-49« til: »,35 a, 36-43, 43 a og 44-49«.

vedvarende energi i stedet for § 35 a i lov omfremme af vedvarende energi som affattet veddenne lovs § 1, nr. 1. Afgørelse herom kan kuntræffes, såfremt vindmølleopstilleren senest den1. juli 2013 har anmodet om nettilslutning og ifornødent omfang stillet sikkerhed herfor overfor netvirksomheden.§6Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. maj 2013,jf. dog stk. 2.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerenfastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13,stk. 2, nr. 3, i lov om fremme af vedvarendeenergi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, ogfor ikrafttræden af § 1, nr. 20, 23, 24, 26-30 og33-35, § 2, nr. 1, og § 5. Ministeren kan herun-der fastsætte, at bestemmelser eller dele heraftræder i kraft på forskellige tidspunkter.Stk. 3.§§ 6-12 i lov om fremme af vedvaren-de energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr.4, har virkning for vindmøller, for hvilke detoffentlige møde i § 9 afholdes den 1. maj 2013eller senere. Hvis det offentlige møde i § 9 erafholdt inden den 1. maj 2013, finder §§ 6-12 ilov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011,anvendelse.Stk. 4.§ 13, stk. 2, nr. 5 og 6, i lov om frem-me af vedvarende energi, som affattet ved den-ne lovs § 1, nr. 4, har virkning for vindmøller,der er nettilsluttet den 1. september 2013 ellersenere. Forsøgsmøller, der er nettilsluttet indenden 1. september 2013, kan undtages efter § 13,stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi,jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november2011.Stk. 5.§ 13, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, 2 og 4,og § 13, stk. 3-7, §§ 14, 15 og 16 i lov omfremme af vedvarende energi, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 4, og § 1, nr. 31 og nr. 36,for så vidt angår henvisningen til § 13, stk. 7,har virkning for udbud af vindmølleandele, derannonceres den 1. maj 2013 eller senere. § 13,stk. 6, 3. pkt., finder dog ikke anvendelse, hvismødet er afholdt inden den 1. maj 2013. Udbudaf vindmølleandele, der er annonceret inden

den 1. maj 2013, behandles efter §§ 13-16 i lovom fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011.Stk. 6.Ansøgninger om forundersøgelsestilla-delser, som klima-, energi- og bygningsministe-ren har modtaget inden den 1. maj 2013 be-handles efter § 22 og § 23, stk. 4, i lov omfremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1074 af 8. november 2011, som ændretved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012.Stk. 7.Havvindmøller, som nettilsluttes den 1.januar 2014 eller senere på baggrund af udnyt-telse af en forundersøgelsestilladelse, som kli-ma-, energi- og bygningsministeren har modta-get ansøgning om inden den 1. maj 2013, erberettiget til pristillæg efter § 36 i lov omfremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1074 af 8. november 2011, i stedet for§ 35 a i lov om fremme af vedvarende energisom indsat ved denne lovs § 1, nr. 23.Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministerenkan efter ansøgning træffe afgørelse om, at envindmølleopstiller, der inden den 31. marts2013 har modtaget de til opstilling af vindmøl-ler på land nødvendige tilladelser efter den fysi-ske planlægning, men som på grund af forhold,der ikke kan tilregnes opstilleren, ikke opnårnettilslutning af vindmøllerne inden den 1. ja-nuar 2014, er berettiget til pristillæg efter § 36 ilov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremmeaf vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.1074 af 8. november 2011, i stedet for § 35 a ilov om fremme af vedvarende energi som ind-sat ved denne lovs § 1, nr. 23. Afgørelse heromkan kun træffes, såfremt vindmølleopstillerensenest den 1. juli 2013 har anmodet om net-tilslutning og i fornødent omfang stillet sikker-hed herfor over for netvirksomheden.