KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 63: Samlenotat forud for rådsmøde (energi) 3. december 2012, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed ved offshore olieog gas prospekterings-, efterforsknings- og produktionsaktiviteter.KOM(2011) 688 FinalRevideret notat.1. ResuméPå baggrund af bl.a. ulykken på boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den MexicanskeGolf, hvor 11 personer omkom, og der skete en omfattende olieforurening af havet og kyster-ne, Montara hændelsen i Australien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, samt tohændelser i Nordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og Gannet F i 2011), der havde potentiale foren større ulykke, har Kommissionen udsendt forslag til forordning om sikkerhed ved offshoreolie- og gasaktiviteter. Forslaget til forordning supplerer eksisterende EU-lovgivning. For-slaget har baggrund i en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 10. oktober 2010:”Facing the challenge of the safety of offshore oil and gas activities”. I forslaget foreslås enrække initiativer på EU-niveau til at reducere risikoen for større ulykker offshore og forbedreforureningsberedskabet samt om selskabernes miljøansvar. Endvidere indeholder forslagetkrav til en national kompetent myndighed, herunder dens funktion og uafhængighed af inte-ressekonflikter med den myndighed, som varetager den økonomiske udvikling i medlemssta-ten, specielt for så vidt angår udstedelse af koncessioner og opkrævning af afgifter, gebyrerm.v. Endelig indeholder forslaget krav om offentlig deltagelse i forbindelse med behandling afansøgninger om koncessioner offshore svarende til, hvad der er gældende på miljøområdet.Forslaget vil medføre en række ændringer af den danske lovgivning om sikkerhed og miljø iforbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Forslaget kan have statsfinansielle konse-kvenser til etablering af den nationale kompetente myndighed, til udførelse af nye opgaver,der forventes pålagt myndigheden i forordningen samt til det lovgivningsarbejde, der forven-tes at blive en konsekvens af forordningen.Formandskabet præsenterede en fremskridtsrapport på energirådsmødet den 15. juni 2012.Fremskridtsrapporten blev taget til efterretning. Efterfølgende har nye udkast til forslag væredrøftet i Rådets energiarbejdsgruppe og det seneste udkast har været udformet som et direk-tivudkast i erkendelse af, at et stort flertal af medlemsstaterne har tilkendegivet, at de ønskeret direktiv. Der er dog ikke truffet endelig beslutning herom. Europa-Parlamentets industri-og energiudvalg (ITRE) har vedtaget en række forslag til ændringer af det oprindelige for-slag, herunder at lovgivningen skal udformes som et direktiv.Formandskabet agter at præsentere en fremskridtsrapport på rådsmødet den 3. december2012.2. BaggrundForslaget til lovgivning er fremsat på baggrund af en række nylige, større ulykker ved off-shore boreoperationer (boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske Golf, hvor 11personer omkom, og der skete en omfattende olieforurening af havet og kysterne, Montarahændelsen i Australien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, og Usumacinta iMexico i 2007, hvor 22 omkom), samt to hændelser i Nordsøen (Gullfaks C i maj 2010 ogGannet F i 2011), der begge havde potentiale for en større ulykke.

Kommissionen udsendte på baggrund af Deepwater Horizon ulykken i april 2010 den 10. ok-tober 2010 en meddelelse: ”Facing the challenge of the safety of offshore oil and gas activi-ties”. Heri foreslås en række initiativer på EU-niveau til at forbedre sikkerhedsniveauet ogforureningsberedskabet samt om selskabernes ansvar. Initiativerne omfatter både forslag tilEU-lovgivning og en række administrative tiltag. Nogle af initiativerne er ændringer af pro-duktsikkerhedsdirektiverne (maskindirektivet, trykudstyrsdirektivet og ATEX-direktivet) tilogså at omfatte udstyr på mobile boreplatforme og brøndkontroludstyr generelt.Rådet har den 3. december 2010 vedtaget rådskonklusioner, der er overvejende positive over-for skitseforslagene i meddelelsen.Endvidere har Europa-Parlamentet vedtaget resolutioner vedr. offshoresikkerhed den 10. ok-tober 2010 og den 13. september 2011.Efterfølgende er der udsendt en række rapporter fra de amerikanske myndigheder, de involve-rede selskaber og de britiske og norske sikkerhedsmyndigheder, som redegør for mulige årsa-ger til ulykken.Endvidere er der afholdt en række møder mellem Kommissionen med Nordsølandene sommedvært og de øvrige medlemsstater, der har offshore olie- og gasaktiviteter, herunder Dan-mark.Forslaget til lovgivning blev udformet i form af forslag til en forordning med hjemmel i arti-kel 192 og 194 i Traktaten om EU's Funktionsmåde (TEUF) og tager udgangspunkt i medde-lelsen, rådskonklusionerne, parlamentsresolutionerne, konklusioner og anbefalinger i de ud-sendte rapporter samt ikke mindst de ovennævnte møder mellem Kommissionen og offshore-landene. Dog er initiativerne vedrørende ændring af produktsikkerhedsdirektiverne ikke med-taget i forslaget, idet arbejdet hermed antages at finde sted i den del af Kommissionen, der haransvaret for disse initiativer (DG Enterprise).Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.Forslaget indeholder nogle bilag, der uddyber en række af forordningens artikler. Der foreslåsen procedure, hvorved bilagene løbende opdateres af Kommissionen ved delegerede akter og isamarbejde med medlemsstaterne.3. Formål og indholdFormålet med forslaget til forordning er at reducere risikoen for større ulykker ved offshoreolie- og gasaktiviteter i EU og at begrænse konsekvenserne, hvis en sådan ulykke alligevelfinder sted.Forslaget pålægger operatørerne en række tiltag til imødegåelse af større ulykker ved offshoreolie- og gasoperationer, samt etablering af et beredskab til håndtering af konsekvenserne, hvisulykken alligevel er sket. Tiltagene omfatter bl.a. anvendelse af tredjepartsvurdering af nær-mere angivne sikkerhedsmæssige forhold. Endvidere stilles der krav om miljøansvar og sam-tykkeprocedurer. Der stilles også krav om en national kompetent myndighed til udførelse afopgaver i henhold til forslaget. Den kompetente myndighed skal i sine funktioner være uaf-Side 3

hængig af interessekonflikter med den myndighed, der varetager den økonomiske udvikling imedlemsstaten, specielt for så vidt angår udstedelse af koncessioner og opkrævning af afgif-ter, gebyrer m.v.Forslaget indeholder ikke bestemmelser, der ændrer produktsikkerhedsdirektiverne til at om-fatte mobile boreplatforme og brøndkontroludstyr, som det var nævnt i meddelelsen af 10. ok-tober 2010. Kommissionen forventes i stedet at igangsætte udarbejdelse af sådanne ændringermed tilhørende harmoniserede standarder efter de sædvanlige procedurer herfor.Derudover er der krav om de nationale myndigheders indrapportering til Kommissionen omulykker og andre hændelser og anden deling af information.Endvidere stilles der krav om transparens i form af offentliggørelse af forskellig form for in-formation, som nærmere bestemmes ved delegerede akter til Kommissionen.Endelig er der krav om en offentlig deltagelse i procedurerne for tildeling af koncessioner off-shore. Retningslinjerne herfor er de samme som gælder for offentlig deltagelse i forbindelsemed udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.Kommissionen har ved en beslutning af 19. januar 2012 oprettet et EU Offshore Myndig-hedsudvalg, der skal rådgive Kommissionen. Udvalget består af repræsentanter fra medlems-landenes offshoremyndigheder og mødtes til et indledende møde den 8. maj 2012 og førstegang til et ordinært møde d. 14. september 2012. Danmark har udpeget 2 medlemmer til ud-valget fordelt mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen med henblik på at dække såvel sik-kerheds- som miljøområdet.Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til at opdatere bilagtil forordningen i takt med den tekniske udvikling. Disse forventes udstedt efter en høring afmedlemsstaternes eksperter via EU Offshore Myndighedsudvalget.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet er medlovgiver, og behandlingen af forslaget er delt mellem udvalgetvedrørende industri, forskning og energi, ITRE (Industry, Research and Energy), udvalgetvedr. miljø, offentlig sundhed og fødevaresikkerhed, ENVI (Environment, Public Health andFood Safety) og juridisk udvalg, JURI (Legal Affairs), idet ITRE er koordinerende.ITRE har ved sit møde den 9. oktober 2012 behandlet forslaget og vedtaget en række forslagtil ændringer af Kommissionens forslag. ITRE har foreslået, at lovgivningen udformes som etdirektiv, samt stillet en lang række ændringsforslag, herunder at EMSA (European MaritimeSafety Agency) skal have en mere klar og stærk rolle i henseende til at forhindre ulykker.5. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning påEU-niveau med bl.a., at offshoreindustrien opererer på tværs af landegrænser, at lovgivningeni de forskellige medlemsstater er på forskelligt niveau og så forskellige, at sammenligning afselskabernes præstationer og deling af information er vanskelig og fortsat vil være det, samt atden nationale udvikling ikke vil være tilstrækkelig til at mindske den ikke uvæsentlige sand-synlighed for og konsekvenserne af en større ulykke i EU. Endelig anfører Kommissionen atSide 4

handling alene fra medlemsstaternes side vil være utilstrækkeligt til at opnå tilstrækkelig be-skyttelse (herunder forureningsansvar) af miljøet og opfylde forpligtelser i henhold til havstra-tegidirektivet.Regeringen finder, at en fælles EU-regulering af området efter de principper, der er indeholdti forslaget, vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retDanmark har gennemført følgende direktiver på offshoreområdet:Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbed-ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindu-stri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser fortildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion afkulbrinter.Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og pri-vate projekters indvirkning på miljøet, som ændret senest ved Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse iforbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anven-delse i eksplosionsfarlig atmosfære, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner ogom ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvarfor så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forure-ning fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser.Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyrog planter, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om straffe-retlig beskyttelse af miljøet.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-skyttelse af vilde fugle.Direktiverne er gennemført vedlov om anvendelse af Danmarks undergrund (lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelser,Side 5

7. KonsekvenserForslaget kan have betydelig indvirkning på den danske myndighedsstruktur. I Danmark ertilsynet med sikkerhed og sundhed forankret i en særlig enhed i Energistyrelsen, Offshoresik-kerhedsenheden, der er funktionsmæssigt adskilt fra den enhed, Ressourceenheden, der fore-tager indstilling om tildeling af koncessioner til ministeren, fører tilsyn medolie/gasressourcer og opkræver rørledningsafgift. Øvrige afgifter opkræves af SKAT. Disse toenheder refererer til hver sin vicedirektør, men samme direktør og minister. Forhold vedrø-rende udledning til havet og oliespildsberedskab varetages af Miljøstyrelsen, mens admini-stration af vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) i forbindelse med udbygningsgodken-delser og boringer varetages af Offshoresikkerhedsenheden i samarbejde med Miljøstyrelsen.Principielle sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, de overordnede linjer for forståelsenaf sikkerheds- og sundhedslovgivningen offshore, samt udarbejdelsen af regler og vejlednin-ger på området varetages endvidere i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre myn-digheder på offshoreområdet, herunder Miljøstyrelsen, i Offshoresikkerhedsrådet.Lovmæssige konsekvenser.Gennemføres Kommissionens forslag til EU-regulering i form af en forordning vil det nød-vendiggøre ændringer af den lovgivning, der er nævnt i afsnit 6. Selvom dansk lovgivningindholdsmæssigt allerede i dag lever op til forordningens krav, vil det på grund af, at en for-ordning er direkte gældende, være nødvendigt at tilpasse lovgivningen til forordningen. Den-ne tilpasning vil formentlig være omfattende, idet det vil kræve ændring af tre love og mereend 35 bekendtgørelser, herunder skal bestemmelser i lovgivningen vedrørende forordningensindhold ophæves.Såfremt lovgivningen gennemføres som et direktiv, vil der ligeledes skulle gennemføres enrække ændringer i dansk lovgivning i forbindelse med implementeringen heraf.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserOmkostninger forbundet med varetagelsen af de ekstra tilsynsfunktioner, som direktivforsla-get indebærer, anslås at udgøre ca. 0,6 mio. kr. årligt og vil være gebyrfinansieret. Omkost-ninger forbundet med varetagelse af de ekstra opgaver, som direktivforslaget pålægger denkompetente myndighed udover tilsyn, vil anslået udgøre ca. 1,2 mio. kr. årligt. Derudover kanforslaget have yderligere statsfinansielle konsekvenser, da der kan være omkostninger for-bundet med eventuelle ændringer af den eksisterende myndighedsstruktur for at opfylde kra-vene til den nationale kompetente myndighed. Der vil være behov for nærmere vurdering afde statsfinansielle konsekvenser af dette aspekt, afhængig af, hvor vidtgående ændringerne afden bestående organisering af myndigheden vil blive. Som udgangspunkt afholdes additionel-le udgifter inden for allerede eksisterende rammer.Forslaget forventes ikke at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetSide 6

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for offshorein-dustrien, idet de forventede administrative byrder i forslaget overordnet set svarer til den nu-gældende nationale lovgivning.BeskyttelsesniveauetForslaget forventes ikke at ændre beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i Danmark, ideteksisterende dansk national lovgivning allerede indeholder samme beskyttelsesniveau. I EUsom helhed forventes forslaget at øge beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i form af enreduktion af sandsynligheden for større ulykker ifølge Kommissionens udmeldinger.8. HøringForslaget blev sendt i offentlig høring den 1. november 2011 med frist den 15. november2011. Følgende bemærkninger blev afgivet:Danish Operators finder, at Kommissionens begrundelse for at foreslå en omfattende forord-ning på visse områder er upræcis og baseret på en række forudsætninger, som der antageligkan stilles spørgsmålstegn ved.Danish Operators er af den opfattelse, at en fælles lovgivning på EU-plan bør være i form afdirektiver i stedet for en forordning, hvilket vil give mulighed for, at hvert af medlemslande-ne, i det omfang det er nødvendigt, kan tilpasse sin allerede meget effektive og omfattende na-tionale lovgivning.Danish Operators udtrykker bekymring for, at forslaget kan have en negativ effekt på de sik-kerhedsstandarder, der er opbygget gennem årene, og som er baseret på en funktionsrettetlovgivning og krav om kontinuert forbedring af sikkerheden. Overgangen fra at indføre EU-direktiver og national lovgivning i en forordning og dermed nødvendigheden af at ophævenæsten hele den nationale lovgivning vil svække den kompetence, der er opbygget hos de na-tionale myndigheder såvel som det arbejde, der udføres i trepartsarbejdssamarbejdet mellemindustrien, arbejdstagere og myndigheder i Offshoresikkerhedsrådet.Bilagene i forordningsforslaget efterlader et indtryk af en meget detaljeret regulering af præ-skriptiv karakter, hvilket, kombineret med delegationen til Kommissionen, reducerer værdienaf den funktionsrettede lovgivning i Danmark.Danish Operators mener endelig, at miljøansvarsdirektivet ikke skal udvides udover territori-algrænsen. I stedet håndteres olieudslip i internatonalt farvand bedst i et internationalt regi,som f.eks. Den Internationale Maritime Organisation, IMO.DONG E&P udtaler, at sikkerhed har høj prioritet og at DONG E&P til stadighed ønsker atmedvirke til at bidrage til forbedringer, både indenfor sikker drift og miljøforhold i olie- gas-industrien. DONG E&P værdsætter EU's nuværende initiativ, men deler den øvrige olie- oggasindustris bekymring omkring form og indhold i forslaget til forordningen, som det tidlige-re bl.a. er fremført af OGP, Danish Operators og Danmarks Rederiforening. DONG E&P øn-sker, at den danske model for lovgivningsarbejdet bibeholdes også i dette tilfælde.DONG E&P foreslår derfor, at EU's initiativ udformes som et direktiv, der vil give mulighedfor at bevare den danske model, samt bibeholde den gennemarbejdede lovgivning, som alle-Side 7

rede er implementeret. I den sammenhæng giver DONG E&P udtryk for bekymring over, atder i forslaget delegeres yderligere myndighed til EU-Kommissionen, hvilket kan undermine-re den danske model og dansk praksis, uden at dette vil føre til en forbedring for sikkerhed ogmiljøforhold.DONG E&P har konstateret, at forslaget forsøger at detailregulere en lang række områder,hvoraf størstedelen er på plads i den danske lovgivning. Dette medvirker til, at en del forholder beskrevet upræcist, eller i direkte modsætning til de nuværende regler, uden at det synes atmedvirke til forbedring af sikkerheds- og miljøforholdene. DONG E&P forudser et stort ogtidskrævende arbejde for at få dette på plads, hvis EU ønsker at bibeholde det præskriptiveformat og kan derfor også af disse grunde ikke anbefale denne fremgangsmåde.DONG E&P finder, at den verifikation, som foreslås i forslaget at skulle udføres af en tredje-part, kan foregå indenfor den enkelte operatørs organisation, hvis det i organisationen sikres,at verifikationen er uafhængig af den øvrige operation.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har på vegne af en række rådgivende ingeniørfir-maer, hvoraf nogle arbejder i offshorebranchen, udtalt, at man som udgangspunkt ikke mener,set med danske øjne, at der er behov for en fælles EU lovgivning på området, specielt ikkemed specifik udgangspunkt i ”Macondo” ulykken sidste år i Den Mexicanske Golf. Begrun-delsen herfor er, at de betingelser, som førte til Macondo ulykken, såsom store vanddybder, erså ganske forskellige fra betingelserne i den danske Nordsø, og at områder nær Danmark,hvor der findes f.eks. store havdybder, er områder udenfor EU, bl.a. Nordatlanten, NorskeHavet og Barentshavet.FRI udtaler, at det, i stedet for at drage forhastede konklusioner på basis af enkeltulykker ogimplementere ny lovgivning, der adresserer specifikke ulykker, findes mere rigtigt at samleerfaringer fra store ulykker, såvel sikkerheds- og miljømæssigt, fra land og offshore ved revi-dering af eksisterende lovgivning for alle relevante industriområder.FRI foretrækker, at man baserer reguleringen offshore på internationale standarder, og at EUskal presse på for at få disse opdateret, så erfaringer og generelle konklusioner fra nyere ulyk-ker implementeres. Med hensyn til lovgivning og anvendelse af accepterede standarder, serman en klar tendens til, at lovgivning og standarder bliver mindre og mindre præskriptive ogmere og mere ”funktionsbaserede” og rettede mod specifikke mindstemål for f.eks. sikkerhedog miljø. Dette princip synes ikke implementeret i forslaget.På sigt finder FRI det fornuftigt at implementere en fælles europæisk sikkerhedstilsynsmyn-dighed og tilhørende fælles europæisk, harmoniseret ramme-lovgivning. Et sådant tiltag børdog implementeres helt sammenhængende, og ikke på basis af enkelt-ulykker.FRI finder, at hvis man alligevel ønsker at implementere forslaget, bør det overvejes om for-slaget kan kortes kraftigt ned og gøre det til en ren rammelovgivning, samt om forordningenikke burde kombineres med det eksisterende Seveso II direktiv omhandlende storulykker pålandanlæg og f.eks. Borehulsdirektivet og om man kan lade andre direktiver udgå, således atregelværkerne ikke blot vokser og dermed bliver mere og mere uoverskuelige.

Man bør også overveje om det for olie- og gasaktiviteter er fornuftigt at skelne mellem on- ogoffshore, da mange operationer i forbindelse med olie og gas foregår onshore, men ganskekystnært.Med hensyn til virkninger på miljø er disse installationer imidlertid klart mere kritiske end defleste egentlige offshore anlæg langt til havs. Ydermere ser man visse steder olie- og gasbrøn-de på land, som ligger i egentlig bymæssig bebyggelse, hvilket er kritisk såvel sikkerheds-som miljømæssigt.FRI er af den opfattelse, at den i forslaget omtalte uafhængige 3. parts verifikation ikke kunbør fokusere på sikkerhedskritiske elementer, men mere bredt på elementer i processikkerhe-den.FRI finder, at det virker vidtrækkende at forsøge at få EU baserede firmaer til at arbejde ihenhold til EU lovgivning, når de opererer udenfor EU området.Vedrørende forslagets bestemmelser om transparens mener FRI, at man bør overveje kraveneom transparens for så vidt angår beredskabsplaner i forbindelse med terror mod offshorean-læg. Generelt bør det være så få personer som muligt, der har kendskab til sådanne forholds-regler, såvel på operatørside som på myndighedsside.Vedrørende forslagets bestemmelser om efterforskning af store ulykker finder FRI, at det ervæsentligt, at efterforskning af store ulykker omfatter svigt på alle niveauer helt fra det lokaleniveau, hos eventuelt verificerende tredje part, hos myndigheder, det politiske system og påoverordnet samfundsniveau.Greenpeace anerkender, at hensigten med forordningen er prisværdig, men desværre er for-slaget i dets nuværende form utilstrækkeligt og kun en skygge af, hvad der blev stillet i udsigtefter oliekatastrofen i den Mexicanske Golf.Greenpeace understreger, at hvis EU og Danmarks målsætning om at begrænse den globaletemperaturstigning til maksimalt to grader skal overholdes, er der ikke råd til en fortsat udvi-delse af de globale fossile reserver. Hvis den allerede opdagede mængde fossile brændstofferafbrændes, vil det resultere i en temperaturstigning på langt over de to grader. Den danske re-gering bør arbejde for, at dette kommer til udtryk i forordningen.Greenpeace vil på det kraftigste anbefale, at den danske regering arbejder for at forordningenogså kommer til at omfatte europæiske olie- og gasselskaber, der opererer i andre regioner.Sikkerhedskravene bør være ensartede for europæiske virksomheder overalt, hvor end de ope-rerer. Greenpeace finder det beklageligt, at forordningen i den nuværende form tillader, at eu-ropæisk baserede olieselskaber fortsat foretager særligt risikable boringer i ekstremt udsatteområder såsom Arktis.Greenpeace konstaterer, at den statslige myndighed stadig ifølge forslaget skal fastholde detoverordnede ansvar for at regulere olie- og gasplatforme uden overnationalt tilsyn eller kon-trol. Forslaget fastslår endvidere, at uafhængigheden fra økonomiske interesser skal sikres.For vitterligt at sikre dette, vil Greenpeace kraftigt anbefale, at der i EU-regi etableres en

myndighed, der skal kontrollere de nationale kontrolmyndigheder. Dette vil bidrage til, at na-tionaløkonomiske hensyn ikke tilsidesætter sikkerheden.Greenpeace finder, at forslaget overser nødvendigheden af finansielle garantier, der skal sikre,at operatørerne har de økonomiske midler til at opfylde den fulde erstatningspligt, der vil bli-ve indført med forordningen. Hvis ikke der stilles krav om en sådan garanti, vil der altid væreen reel risiko for, at udgifterne i sidste ende skal betales af skatteyderne.Greenpeace anbefaler på det kraftigste, at den danske regering arbejder for at krav om VVM-redegørelser med forordningen udvides til at blive obligatoriske for alle offshore olie- og ga-saktiviteter og ikke som nu, hvor operatører kun er påkrævet at udarbejde en VVM-redegørelse, såfremt mængden af olie og gas overstiger en forud defineret daglig mængde.Selvom offshoreaktiviteterne ikke når produktionsgrænsen i VVM-direktivet, kan boringenstadig have signifikant miljøpåvirkning.Greenpeace finder det vigtigt, at der sikres den bredest mulige adgang til informationer. Dettebør inkludere adgang til olieselskabets beredskabsplan, den uafhængige tredjepartsvurderingog den af selskabet stillede økonomiske garanti.Endelig finder Greenpeace, at såfremt en konkret boring potentielt kan have negative, græn-seoverskridende påvirkninger, bør det kræves at en høringsproces finder sted i alle potentieltberørte lande – og at disse initieres sideløbende med høringsprocessen i det medlemsland,hvor operationen skal finde sted.Advokatrådet konstaterer, at forslaget stiller krav om, at hver enkelt medlemsstat etablerer en”whistleblower”-ordning, som kan tage imod anonyme henvendelser vedrørende sikkerheds-eller miljørisici. Fordelene ved en sådan ordning er i sagens natur, at sådanne ordninger kanforhindre risici i at have uønskede konsekvenser. Ulemperne ved sådanne ordninger er om-vendt den mangel på retssikkerhed en indrapporteret virksomhed vil kunne opleve som følgeaf de anonyme henvendelser. Advokatrådet har fremsendt forslag til en ordlyd, der kan ind-sættes i forslaget, således at virksomheder sikres mod at blive unødigt begrænset i deres virk-somhed som følge af ubegrundede eller chikanøse rapporteringer til whistleblower-ordningen.Sagen blev desuden behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november2011. Følgende bemærkninger blev fremført:Greenpeace gav udtryk for, at samlenotatet kunne forstås sådan, at der i Kommissionens for-slag ikke blev stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden i Nordsøen. Greenpeace savnede enhenvisning til Gullfaks C hændelsen i 2010 og gav dermed udtryk for, at sikkerheden i Nord-søregionen er langt fra tilfredsstillende, og vi skal passe på med ikke at være for selvtilfredse.Derudover påpegede de en interesse i at sikre mest mulig transparens omkring bl.a. bered-skabsplaner. Energistyrelsen oplyste, at der i forklaringsteksten til forordningsforslaget ogsåer refereret til Gullfaks C samt endnu en hændelse i 2011, hvilket nu er reflekteret i samleno-tatet.Danish Operators understregede som reaktion på Greenpeaces kommentar, at der allerede ermeget høj sikkerhed i Nordsøen, men at man selvfølgelig fra deres side også var villig til at

bygge videre på denne. Danish Operators støttede det danske notat og gav udtryk for, at ope-ratørerne altid er indstillet på den højest mulige sikkerhed.Danmarks Rederiforening var tilfredse med det danske notat. De udtrykte dog en vis bekym-ring for, om der på et senere tidspunkt ville komme et forordningskrav for 3. lande-operationer. Afslutningsvist var de tilfredse med punktet omkring de offentlige procedurer, sålænge disse ikke forsinkede processerne unødigt.Sagen blev behandlet i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. maj 2012.Følgende bemærkninger blev fremsendt til mødet fra Dansk Metal på vegne af CO-Industri:Dansk Metal finder, at Kommissionens begrundelse for at foreslå en omfattende forordning påvisse områder er upræcis og baseret på en række forudsætninger, som der antagelig kan stillesspørgsmålstegn ved.Dansk Metal er af den opfattelse, at en fælles lovgivning på EU-plan bør være i form af direk-tiver i stedet for en forordning, for at give mulighed for, at hvert af medlemslandene, i det om-fang det er nødvendigt, kan tilpasse sin i forvejen detaillerede og omfattende nationale lov-givning.Dansk Metal udtrykker ligeledes bekymring for, at forslaget får en negativ effekt på de sik-kerhedsstandarder, der er opbygget gennem årene, baseret på en funktionsrettet lovgivningmed krav om kontinuerlig regulering i forhold til den teknologiske og sociale lovgivning.Overgangen fra den indførte lovgivning på baggrund af direktiver til en blanding med forord-ninger vil medføre en nødvendighed med at ophæve næsten hele den nationale lovgivning, vilsvække den kompetence der er opbygget hos de nationale myndigheder, og besværliggøre detarbejde der udføres i trepartssamarbejdet mellem myndigheden og industrien, med arbejdsgi-vere og arbejdstagere under Offshoresikkerhedsrådet.Bilagene i forordningsforslaget efterlader et indtryk af meget detailleret præskriptiv regule-ring, hvilket sammen med delegationen til Kommissionen, reducerer værdien af vor funk-tionsrettede lovgivning i Danmark.Dansk Metal finder at man bør overveje om miljødelen kan kombineres med andre eksiste-rende direktiver og lade de anlægsrettede dele af forordningen indgå sammen med revisionenaf borehulsdirektivet så regelværket ikke blot vokser og bliver mere og mere uoverskueligt.Dansk Metal kan ligeledes følge den indstilling som kommer fra RMT, Oil&Gas UK ogUNITE ved joint UK Industry and Trade Union Position Paper, af 18 april 2012 og OGP Po-sition paper on EU Commission proposal for a Regulation of Safety on Offshore oil and gasprospection, exploration and production activities (COM (2011) 688 Final) med deres anbefa-linger om regulering ved implementering ved direktiv frem for forordning.Sagen blev behandlet i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 2. november2012, hvor følgende bemærkninger blev fremført:

Brancheforeningen for olie- og gassektoren i Danmark (Olie Gas Danmark) støttede regerin-gens generelle holdning om, at et direktiv vil være mere hensigtsmæssigt end en forordning.Brancheforeningen var dog bekymret over, hvor meget kompetence Kommissionen ville få iforhold til det nyoprettede EU Offshore myndighedsudvalg via de delegerede retsakter. Dermåtte bl.a. tages hensyn til de nationale omstændigheder, herunder det særlige danske tre-partssystem på arbejdsmarkedsområdet. Brancheforeningen savnede i den sammenhæng, atdet blev mere tydeligt, at regeringen ønskede eventuelle delegerede retsakter i et direktiv be-grænset til ikke væsentlige justeringer af lovgivningen.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen lægger vægt på en forordning for at få en ensartet lovgivning i EU og for atkunne gennemføre lovgivningen hurtigt. Et klart flertal af medlemsstaterne, herunder hoved-parten af Nordsølandene, er imod en forordning, bl.a. fordi det, som for Danmarks vedkom-mende, vil medføre omfattende ændringer af en veletableret og velfungerende national lov-givning. Disse lande peger på et direktiv som et bedre instrument, idet implementeringen her-af vil kunne tilpasses eksisterende national lovgivning. Landene har fremhævet, at argumentetfor en forordning gående på, at lovgivningen kan indføres hurtigt, i praksis ikke vil have denønskede effekt, idet tilpasningen af den nationale lovgivning i praksis vil have samme varig-hed som implementeringen af et direktiv. I den mellemliggende periode indtil lovgivningen erpå plads, kan reguleringen af sikkerhed og miljø offshore medføre uklare forhold på grund afforskellene i forordningens begreber og den nationale lovgivning.Nordsølandene står for langt den største del af produktionen af olie og gas i EØS, ca. 85 pct.Blandt disse lande er der ét land der har givet udtryk for, at der er så stor modstand mod enforordning hos medlemsstaterne, at det er sandsynligt, at der ikke kan opnås enighed om den-ne sag i den nuværende Kommissions funktionsperiode, medmindre der sker en ændring til etdirektiv. Et andet land har tilkendegivet, at hvis en forordning fastholdes, vil man benytte sigaf retten i EØS-traktaten til ikke at lade forordningen gælde med den begrundelse, at den ikkehar betydning for samhandlen.Endvidere er der ikke enighed om forslagets bestemmelser om den nationale kompetentemyndighed. Flertallet af lande finder bestemmelserne om den nationale kompetente myndig-hed unødig omfattende og ønsker, at organiseringen af den kompetente myndighed overladestil medlemsstaterne selv. Medlemsstaterne har en forskellig opbygning af deres myndigheds-funktioner, f.eks. har lande med en lille offshoresektor typisk en simpelt opbygget myndig-hedsstruktur.Størstedelen af medlemsstaterne er imod at give EMSA beføjelser vedrørende offshore gene-relt.Endelig er de fleste medlemsstater, herunder Danmark, imod forslagets vidtgående hjemmeltil brug af delegerede retsakter, idet denne bør indskrænkes til kun at omfatte bestemmelser afikke-væsentlig karakter.På baggrund af en række arbejdsgruppemøder i rådsregi præsenterede det daværende for-mandskab en fremskridtsrapport på energirådsmødet den 15. juni 2012. Forslaget har efterføl-gende været behandlet på en række arbejdsgruppemøder, som har resulteret i en række æn-dringer af forslaget. Det seneste udkast udformedes som et direktiv efter ønske fra det storeSide 12

flertal af medlemsstater, som ønsker et direktiv i stedet for en forordning. Formandskabet ag-ter at præsentere en fremskridtsrapport på rådsmødet den 3. december 2012.Europa-Parlamentets udvalg ITRE (Industry, Research and Energy) har på sit møde den 9. ok-tober 2012 vedtaget en lang række ændringsforslag baseret på Kommissionens oprindeligeforslag.,Forhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen (trilog) forventes igang-sat medio november 2012.10. Regeringens generelle holdningMed henblik på fortsat at udnytte forekomsterne af olie og gas i EU i lyset af bl.a. Montara ogMacondo ulykkerne byder regeringen Kommissionens forslag til lovgivning med henblik påat opnå et øget niveau for offshore sikkerhed og miljøbeskyttelse i de europæiske farvandevelkommen. Regeringen støttede Rådets vedtagelse af rådskonklusionerne om opfølgning påmeddelelsen fra oktober 2010.Regeringen har dog samme holdning som flertallet af de øvrige Nordsølande og de øvrigemedlemsstater til valg af lovgivningsinstrument, således at et direktiv vil være en mere hen-sigtsmæssig form end en forordning. Begrundelserne er de samme som er fremsat af de øvrigeNordsølande, jf. pkt. 9.Regeringen er enig i, at målet er at sikre, at de højeste standarder anvendes i forbindelse medoffshore olie- og gasaktiviteter i hele Europa, hvilket afspejles i det foreliggende forslag.Regeringen hilser forslagets princip om, at operatørerne har ansvaret for at imødegå størreulykker, og at forureneren betaler, velkommen. Dette svarer til gældende dansk lovgivning.Endvidere hilses kravet om, at der ved tildeling af koncessioner tages hensyn til ansøgerneskapacitet til at kunne efterleve de myndighedskrav, der stilles til de konkrete aktiviteter i for-bindelse med udnyttelsen af koncessionen, velkommen.Vedrørende kravet til en kompetent myndighed, har Regeringen som udgangspunkt fortsatden holdning, at organiseringen af myndighedernes funktion overlades til de enkelte med-lemsstater under hensyntagen til de forskellige nationale forhold, herunder at undgå unødven-dige omkostninger for medlemsstaterne. Regeringen støtter samtidig princippet om at forhin-dre interessekonflikter mellem myndighedsfunktioner vedrørende sikkerhed og miljø på denene side og myndighedsfunktioner vedrørende den økonomiske udvikling, herunder koncessi-onstildeling, på den anden side. Hvis der bliver en regulering af organiseringen af den kompe-tente myndighed vil Regeringen arbejde for, at denne regulering vil komme til at medføre såfå ændringer som muligt i det nuværende velfungerende system.Endelig er det Regeringens holdning, at eventuelle delegerede retsakter i et direktiv begrænsesmest muligt og kun omfatter ikke væsentlige justeringer af lovgivningen.Regeringen støtter Kommissionens initiativ til at revidere produktsikkerhedsdirektiverne efterde procedurer, der gælder for disse.

Regeringen støtter initiativer til at stimulere samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndig-heder og Kommissionen med henblik på, at viden på nationalt og EU niveau kombineres forat opnå en styrket indsats for at imødegå større ulykker i EU.Endvidere støtter regeringen, at EU samarbejder med internationale fora såsom InternationalRegulators Forum (IRF) og at EU drager nytte af regionalt samarbejde mellem lande medoffshoreaktiviteter, som f.eks North Sea Offshore Authorities Forum (NSOAF). Danmark ermedlem af begge fora.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 16. november 2012til forhandlingsoplæg, samt på mødet den 8. juni 2012 og den 18. november 2011 begge tilorientering.

2. Kommissionens meddelelse om vedvarende energi ”vedvarende energi: en stor aktørpå det europæiske energimarkedKOM (2012) 271 finalNyt notat1. ResumeFormålet med rådskonklusionerne er primært at udstikke retningslinjerne for de generelle pri-oriteter på VE-området frem mod 2020.Rådskonklusionerne er bygget op omkring 6 overordnede temaer: Åbning af det indre markedfor elektricitet, bedre markedsintegration af vedvarende energi, samarbejde og handel, infra-struktur og forbrugere, teknologisk innovation og bæredygtighed og opfølgning (pårådskonklusionerne).2. BaggrundDet fremgår af artikel 23 i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af vedvarendeenergikilder, at Kommissionen senest 2018 skal fremlægge en køreplan for vedvarende energifor perioden efter 2020. Som en del af forberedelsen af en sådan køreplan har Kommissionenuarbejdet en meddelelse om perspektiverne for EU’s politik for vedvarende energi efter 2020.Meddelelsen er samtidig en opfølgning på Kommissionens Energikøreplan 2050.Det fremgår af meddelelsen, at Den Europæiske Union i 2007 satte sig det mål, at 20 pct. afdet samlede energiforbrug og 10 pct. af transportsektorens energiforbrug skal dækkes af ved-varende energikilder i 2020. I begyndelsen af 2012 begynder resultaterne af disse politikker atkomme til syne, og EU er i øjeblikket på rette spor til at nå sit mål.Herudover fremgår det af meddelelsen, at Kommissionen vil:Fremme integrationen af vedvarende energi i det indre marked for energiUdarbejde vejledning om bedste praksis og erfaringer om støtteordninger til vedva-rende energiFremme og vejlede om en øget anvendelse af samarbejdsmekanismerLancere forslag til en politik for vedvarende energi for perioden efter 2020

1. Åbning af det indre marked for elektricitetI rådskonklusionerne anbefales det at implementere det indre marked for energi fuldt ud og li-beralisere elmarkedet yderligere. Endvidere anbefales det at sikre, at markederne er i overens-stemmelse med det indre marked og bidrager til at nedbringe omkostningerne til vedvarendeenergi. Endvidere bør markedet sikre integrationen af flere producenter af vedvarende energisamt den nødvendige fleksibilitet.2. Bedre markedsintegration af vedvarende energiDet anbefales at integrere energimarkederne i endnu højere grad samt at støttesystemerne til-passes teknologierne modenhed, herunder udfases i takt med nedbringelsen af omkostninger.Det fastslås, at støtte efter 2020 kan være nødvendig, men udformet på en måde, der ikkehæmmer den internationale handel med elektricitet, stimulerer til forskning og udvikling ogskaber større konvergens mellem mellemstaternes støttesystemer. Vejledning fra Kommissio-nen på dette område bydes velkommen. Subsidier til fossile brændsler anbefales udfaset. Derlægges endvidere op til at facilitere bedre adgang til kapital for investorer i VE, herunder ad-gang til kapital hos institutionelle investorer.3. Samarbejde og handelI direktivet om vedvarende energi blev der skabt samarbejdsmekanismer, således at vedva-rende energi, der produceres i én medlemsstat, kan bidrage til målopfyldelsen i en anden med-lemsstat, blandt andet med henblik på at minimere omkostningerne ved opfyldelsen af natio-nale mål for vedvarende energi. Disse muligheder er endnu ikke blevet udnyttet i større om-fang. På den baggrund bydes retningslinjer udarbejdet af Kommissionen for at lette handelenmed vedvarende energi velkommen.4. Infrastruktur og forbrugereDe anbefales at overveje, hvordan infrastrukturen kan styrkes med henblik på at styrke inte-grationen af vedvarende energi i markedet. Det understreges endvidere, at intelligente elmåle-re vil kunne medvirke til at styrke integrationen af vedvarende energi i markedet. Det anbefa-les endvidere at udvikle ”smart grids” m.v. med henblik på blandt andet i højere grad at kunneintegrere mikroproducenter i markedet. Det udpeges herudover, at der er uudnyttede potentia-ler for vedvarende energi i køle- og varmesektoren, og at mulighederne for udnyttelse heraf iforbindelse med implementeringen af energieffektiviseringsdirektivet bør udnyttes. Det pegesendvidere på behovet for at forenkle planlægnings- og godkendelsesprocedurer i forbindelsemed produktionen af vedvarende energi.5. Teknologisk innovation og bæredygtighedBehovet for forskning og udvikling på området understreges, og det anføres endvidere, at derer behov for at gøre de eksisterende instrumenter mere effektive samt, at SET planen bør ud-vikles med henblik på at udvikle og modne nye og fremspirende teknologier.Side 16

Herudover understreges det, at det forventede øgede forbrug af biomasse i de kommende årøger behovet for at overveje problemstillingerne vedrørende bæredygtigheden af anvendelsenaf særligt følsomme biomasseressourcer.6. OpfølgningKommissionen inviteres til at forberede en række analyser som grundlag for diskussionen afet post 2020 perspektiv for vedvarende energi, herunder forskellige muligheder for de politi-ske rammer, der kan understøtter udviklingen af vedvarende energi og mindske eventuellemangler vedrørende markedets funktion og den nødvendige infrastruktur.På den baggrund inviterer Rådet Kommissionen til på et passende tidspunkt at præsentere etforslag til en politisk ramme på VE-området i EU efter 2020. Et sådan forslag skal udfærdigesmed henblik på, at rammen bidrager til EU’s langsigtede målsætninger om energi- og ressour-ceeffektivitet og en bæredygtig, kulstoffattig økonomi.

4. Europa-Parlamentets udtalelserDer er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-parlamentet har ikke udtalt sig omsagen.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserRådskonklusionerne er Rådets reaktion på Kommissionens meddelelse om vedvarende energi,der primært er et oplæg til igangsættelse af en debat om de politiske rammer for udbygningenaf vedvarende energi efter 2020. Rådskonklusionerne har derfor i sig selv ingen konsekven-ser. En evt. senere udmøntning af mål og konklusioner som opfølgning på meddelelsen kanhave signifikante statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.8. HøringRådskonklusionerne har ikke været i høring, men Kommissionens meddelelse har været i hø-ring hos en bred kreds.I den forbindelse blev modtaget høringssvar fra 10 eksterne høringsparter: Dansk Byggeri,Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Verdensnaturfonden (WWF), Vindmølleindustrien, Green-peace, Bygherreforeningen, Det Økologiske Råd, Dansk Skovforening og DONG EnergyA/S.I de afgivne høringssvar er der overvejende generel opbakning til indholdet af Kommissio-nens meddelelse. Mange høringsparter finder dog samtidig, at meddelelsen burde være mereSide 17

konkret i forhold til at komme med forslag til de politiske rammer for udbredelsen af vedva-rende energi efter 2020.Dansk Fjernvarme finder, at Kommissionen fokuserer for ensidigt på elektricitet produceretved hjælp af vedvarende energi. Dansk Fjernvarme betoner, at varme til opvarmning og pro-ces udgør en meget betydelig del af det samlede danske og europæiske energiforbrug. DanskFjernvarme finder derfor, at udbredelsen af vedvarende energi i disse sektorer burde have før-steprioritet i meddelelsen. Det anføres endvidere, at det vil være dyrt og risikabelt udelukken-de at fokusere på vedvarende energi til elektricitet.Herudover betones nødvendigheden af en forsat indsats inden for forskning og udvikling påenergiområdet af Vindmølleindustrien og Dansk Byggeri. Vindmølleindustrien gør samtidigopmærksom på, at der er et stort behov for at fjerne handelsbarrierer inden for vedvarendeenergi mellem EU og tredjelande.Herudover fremhæver Dansk Byggeri, at det er centralt, at Kommissionen i meddelelsen på-peger, at en kombination af intelligent måling og mikroproduktion af energi er et afgørendeelement i fremtidens intelligente elsystem.Målsætninger for klima- og energipolitikken efter 2020Dansk Byggeri, WWF, DONG Energy A/S, Greenpeace og Dansk Energi betoner, at det ervigtigt, at arbejdet med at formulere målsætninger for klima- og energipolitikken i periodenefter 2020 igangsættes. Dansk Energi, Vindmølleindustrien, DONG Energy A/S, WWF ogGreenpeace anfører herudover, at en målsætning vedrørende udledningen af CO2i sig selv ik-ke vil være tilstrækkelig for at opnå de ønskede resultater, men at der i lighed med periodenfrem til 2020 også bør være et mål for vedvarende energi. DONG Energy A/S og Greenpeacepåpeger samtidig, at meddelelsen i langt højere grad burde lægge op til igangsættelsen af enproces vedrørende formuleringen af et sådan mål.WWF mener endvidere, at regeringen bør arbejde for at få indført mere skærpede målsætnin-ger vedrørende CO2-udledning, vedvarende energi og energieffektivisering end de, der gælderi dag. Bygherreforeningen betoner i den forbindelse, at udbygningen af produktionen af ved-varende energi i langt højere grad bør tænkes sammen med mulighederne for energieffektivi-sering af bygningsmassen.Vindmølleforeningen opfordrer regeringen til at indtage en ledende rolle i det europæiskesamarbejde med henblik på at sikre et stærkt og bindende europæisk mål for vedvarendeenergi i 2030.

Dansk Energi peger samtidig på behovet for at få defineret fælles europæiske rammebetingel-ser for vedvarende energi.Vindmølleindustrien og DONG Energy A/S giver udtryk for, at der i EU er behov for udvik-ling af støtten mod større markedskonformitet og højere indbyrdes konvergens mellem lande-nes støttesystemer. WWF deler vurderingen af, at en større konvergens mellem de nationaletilgange vil være en fordel, men giver udtryk for, at det er risikabelt at harmonisere de euro-pæiske støttesystemer på kort sigt, før markederne og teknologierne er parate til dette.Dansk Fjernvarme giver udtryk for, at nationale og regionale behov vedrørende udbygningenaf vedvarende energi ikke vil kunne tilgodeses i et fuldt harmoniseret europæisk støttesystem.Det europæiske energimarkedDansk Energi og DONG Energy A/S påpeger, at et velfungerende elmarked er en forudsæt-ning for en vellykket integration af vedvarende energi i det europæiske energisystem. Subsi-dier med videre bør derfor ifølge Dansk Energi ikke hæmme funktionaliteten af markedet,herunder modvirke effekten af markedssignaler. Endvidere fremhæver Dansk Energi ogDONG Energy A/S behovet for bedre infrastruktur til udveksling af el over landegrænser forat understøtte udviklingen af markedet.Brugen af bioenergiDONG Energy A/S, WWF, Det Økologisk Råd og Dansk Skovforening peger alle på, at denforøgede anvendelse af biomasse til energi frem til 2020 og perioden derefter skaber behovfor snarlig indførsel af kriterier for bæredygtig udnyttelse af biomasse til energi. Dansk Skov-forening betoner dog samtidig behovet for, at der indføres kriterier, der gælder for al biomasseuanset, hvilken slutanvendelse biomassen har. Skovforeningen fremhæver endvidere, at der ergode muligheder for at øge produktionen af europæisk biomasse på bæredygtig vis.Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november,2012, hvor der fremkom følgende bemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Det Økologiske Råd, NOAH, WWF betone-de alle vigtigheden af bæredygtighedskriterier for fast biomasse. WWF, Greenpeace og DØRudtrykte støtte til ambitiøse mål for drivhusgasudledning, energibesparelser og vedvarendeenergi efter 2020. Greenpeace understregede i den forbindelse, at et 2030 mål for vedvarendeenergi bør være mindst 45%. WWF nævnte desuden, at målfastsættelsen for vedvarende ener-gi er med til at drive udviklingen af sektoren og kan medvirke til at reducere omkostningernefor VE.Det Økologiske Råd og NOAH fremhævede, at ETS ikke virker efter hensigten.DØR nævnte derudover, at subsidier til fossile brændsler skal udfases, og at VE udbygningfremmer jobskabelse og positive handelsbalance-effekt.Dansk Skovforening nævnte, at det er muligt, at øge mængden af europæisk biomasse underhensyntagen til bæredygtighed.

Landbrug og Fødevarer støtter, at der på EU-plan tages hul på 2030 drøftelsen, og at det ervigtigt, at omkostningerne ved VE-teknologier bringes ned, og at have øje for virksomheder-nes konkurrenceevne.Dansk Energi nævnte, at regeringen bør være åben for alternative set-ups for mål typerpost2020. Med henblik på at opnå tilstrækkeligt ambitiøst niveau bør der fokuseres på atstramme øvrige virkemidler ud over drøftelsen om ny målfastsættelse.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerHovedparten af de øvrige medlemsstater støtter Kommissionens forslag til prioriteter på VE-området frem mod 2020, hvilket er afspejlet i rådskonklusionerne. I forbindelse med drøftel-sen af konklusionerne har en række medlemsstater givet udtryk for behovet for øget EU-regulering vedrørende sikring af den miljømæssige bæredygtighed af anvendelsen af biomas-se til energi. En anden gruppe medlemsstater mener dog ikke, at der er behov herfor og ønskeri stedet sådanne spørgsmålet håndteret via globale løsninger.For så vidt angår rammerne for EU’s politik på VE-området efter 2020 har langt størstedelenaf medlemsstaterne givet udtryk for, at der ikke er umiddelbart behov for, at Kommissionenfremlægger et sådan forslag til en post 2020 ramme. Der har derfor ikke været substansdis-kussion af det eventuelle indhold af en sådan ramme. I modsætning hertilhar Danmarkgivetudtryk for behovet for at fastsætte en sådan ramme henblik på blandt andet at sikre den for-nødne investeringssikkerhed for investorer på området.10. Regeringens generelle holdningRegeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidrage til atskabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressourcer. Ilyset af den økonomiske situation skal dette ske på en måde, der understøtter den økonomiskegenopretning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser.Regeringen lægger vægt på, at EU øger anvendelsen af vedvarende energi i perioden efter2020 blandt andet med henblik på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerne afdrivhusgasser med 80 til 95 pct. i 2050 og øger sin fremtidige forsyningssikkerhed. Øget an-vendelse af vedvarende energi kan bidrage til at begrænse EUs behov for import af fossilebrændsler. Regeringen hilser det derfor velkomment, at Kommissionen med meddelelsenigangsætter en debat blandt medlemsstaterne om perspektiverne for EU’s politik for vedva-rende energi i perioden efter 2020.Regeringen støtter, at EU’s kvotemarked styrkes. Handlen med emissionsrettigheder er et cen-tralt instrument for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Såfremt der vælges omkost-ningseffektive løsninger, kan målsætninger for vedvarende energi og energieffektivitet i tillægtil et mål for drivhusgasreduktioner bidrage til at sikre tilstrækkelige investeringer i vedvaren-de energi og energieffektivisering. Investeringer der samtidig er centrale for EU’s fortsatteforsyningssikkerhed.Den mest hensigtsmæssige fremtidige politiske handlemulighed efter 2020 vil derfor være atvidereføre den nuværende ordning med bindende mål for vedvarende energi, drivhusgasre-duktion og energieffektivitet og øget koordination af nationale støttesystemer.Side 20

Regeringen vil arbejde for, at der i EU fastlægges bindende mål for drivhusgasudledning,energibesparelser og vedvarende energi efter 2020. Med hensyn til karakteren af de bindendemål vil regeringen arbejde for juridisk forpligtende og byrdefordelte målsætninger for vedva-rende energi og drivhusgasreduktion. Fsva. mål for energieffektivitet vil regeringen på et se-nere tidspunkt fastlægge den konkrete udformning af de bindende mål.Fastsættelsen af konkrete mål skal ske på en måde, der understøtter den økonomiske genop-retning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og ta-ger hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Der skal sikres sammenhæng mellem mål,midler og finansiering, hvorfor det vil være nødvendigt med grundige økonomiske analyser.Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at vejlede om bedste praksis vedrørende støt-tesystemer til vedvarende energi samt støtter det øgede fokus på at udbrede samarbejdsmekanis-merne vedrørende vedvarende energi mellem medlemsstaterne.

Regeringen hilser generelt set initiativer, der understøtter en samfundsøkonomisk hensigts-mæssig udvikling af smart grids velkommen, idet det understreges, at udviklingen af smartgrids primært bør være drevet af markedet. Smart grids kan mindske omkostningerne til om-stillingen henimod øget elektrificering og højere andele fluktuerende energi i elsystemet, delsved at balancere produktion og forbrug, dels ved at mindske behovet for netudbygninger. Udover at fokusere på mikrogeneration er det dog nødvendigt også at have fokus på integrationaf eksempelvis vindfarme i elnettet og på små og store forbrugsenheder som eksempelvisvarmepumper, elbiler og industri/service og erhverv. I det omfang udviklingen fremmes medkonkrete initiativer på europæisk niveau, bør det fremgå klart, hvorledes disse bidrager til eu-ropæisk merværdi.Regeringen ønsker, at EU tiltag fremmer øget anvendelse af vedvarende energi både til op-varmningsformål og procesformål i industrien under hensyn til omkostningseffektivitet, øko-nomisk gennemførlighed og tilstrækkelig konkurrence. I forhold til vedvarende energi i fjern-varmesektoren hilser regeringen de nye rammer på EU-niveau i energieffektivitetsdirektivetvelkommen med krav om, at der skal planlægges for højeffektiv kraftvarmeproduktion samteffektive fjernvarmesystemer med høj andel af vedvarende energi og kraftvarme. Regeringenlægger vægt på, at omstillingen til vedvarende energi i fjernvarmesektoren er baseret på sam-fundsøkonomiske kriterier. Hvis der er tale om omstilling til anvendelse af biomasse, bør detsikres, at den anvendte biomasse er bæredygtig.Regeringen støtter derfor ogsåKommissionens igangværende arbejde med henblik på hurtigstmuligt at stille forslag om bæredygtighedskriterier for fast biomasse i regi af VE-direktivet.

3. Kommissionens meddelelse om det indre energimarkedEndelig meddelelse fra Kommissionen endnu ikke modtagetNyt notat1. ResuméDen 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i denationale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslan-de. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det In-dre Marked for energi skulle være gennemført i 2014. Formålet med meddelelsen er at læggeop til en drøftelse, der skal sikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. Imeddelelsen gennemgås de fremskridt, der er gjort, og det påvises hvad der udestår for at derkan opnås et reelt velfungerende indre marked for el og gas. Meddelelsen slutter med enhandlingsplan, der rummer 20 konkrete initiativer, som Kommissionen enten har påbegyndteller agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiati-verne sigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og ak-tive deltagelse, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemssta-ternes interventioner i energisektoren.Meddelelsen er ikke blevet fremlagt endnu. Det følgende er baseret på et forventet indhold.Formandskabet lægger op til en politisk drøftelse af meddelelsen på rådsmødet den 3. decem-ber 2012.2. BaggrundDen 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i denationale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget dennationale gennemførelse af pakken, og desuden udestår en række konkrete foranstaltninger,herunder for eksempel fastlæggelse af bindende fælles tekniske retningslinjer og såkaldtegrid-codes for netadgang. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd ifebruar 2011, at Det Indre Marked for energi skulle være gennemført i 2014.Meddelelsen er ikke fremlagt endnu. Det følgende er baseret på en forventning om indholdet iden kommende meddelelse. Med meddelelsen vurderer Kommissionen de fremskridt, der ergjort, samt peger på det, der udestår og fremlægger en handlingsplan.3. Formål og indholdFormålet med meddelelsen om det indre marked for energi er at lægge op til en drøftelse, derskal sikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. Meddelelsen understre-ger, at der på trods af de fremskridt, der er gjort, er brug for væsentlige ændringer i energi-markedernes funktionsmåde. Ellers vil EU opleve et mindre pålideligt og mere kostbart ener-gisystem, en faldende konkurrencedygtighed, lavere velstand og begrænsede fremskridt henSide 22

imod en dekarbonisering. EU er bagud i forhold til målet om fuld gennemførelse i 2014. Ikkealene har en del medlemslande endnu ikke gennemført el- og gasdirektiverne, mange med-lemslande fører efter Kommissionens opfattelse en indadskuende og nationalt orienteret poli-tik, der forhindrer det indre energimarked i at fungere efter hensigten.For så vidt angår de fremskridt, der er gjort, fremhæver Kommissionen bl.a. følgende:Såvel industrielle som private forbrugere kan i de fleste medlemslande vælge mellem flereelleverandører, hvilket har ført til omfattende skift af leverandør i lande som Sverige, UK,Irland og TjekkietElpriserne er steget mindre end priserne på primærenergi i de seneste år takket være øgetgrænsehandel og markedsintegrationLikviditeten og transparensen er gradvist øget som resultat af at markedskobling mellemmedlemsstaterne har spredt sig fra det nordvestlige EU til andre regioner. Handelen medgas mellem selskaberne er øget væsentligt i takt med en tidobling af antallet af gashan-delsplatforme (”gas hubs”). Der er øget gas-til-gas konkurrence, bl.a. takket være øgethandel med skibstransporteret flydende naturgas (LNG) som følge af ikke mindst skifer-gas-”revolutionen” i USA.Forsyningssikkerheden er øget, hvilket illustreres af hændelser i februar 2012, hvor en ex-ceptionel kold periode faldt sammen med en reduceret gasimport fra Rusland. Effektiveprissignaler fra gas-hubs og kraftbørser i EU sikrede, at gas blev dirigeret derhen, hvor dervar brug for den, og at al ledig kraftværkskapacitet blev udnyttet, således at forsyningernetil forbrugerne forblev intakte.EU og medlemsstaterne har erkendt behovet for at koordinere de eksterne energirelationerbedre, således at EU taler med større vægt i energirelaterede handelsrelationer. Desuden erdet lykkedes for EU at få nabolande til at anvende EU’s indre markedsregler på energiom-rådet, navnlig med undertegnelsen af traktaten for Energifællesskabet i 2005.

Når det gælder mulighederne for forbedringer peger Kommissionen på behovet for:Større muligheder for forbrugerne for at kontrollere deres omkostninger til energi.Større energieffektivitet ved hjælp af smarte teknologier – her vil det netop vedtagneenergieffektivitetsdirektiv sammen med lovgivning, der fremmer vedvarende energi ogmikrogeneration, dynamiske elpriser og brugen af smarte net og smarte elmålere hjælpemarkedet til at udvikle sig i den rigtige retning.Større konkurrence gennem bedre adgang til transmissionsnettene. I 11 medlemsstater harfuld implementering af ejermæssig adskillelse sikret effektiv netadgang, hvilket har re-struktureret elsektoren fundamentalt. Men i en række lande halter udviklingen stadigvækmeget.Mere effektiv anvendelse og udvikling af nettene. Kommissionen forventer, at kommendefælleseuropæiske bindende retningslinjer og ”grid-codes” vil føre til øget neteffektivitet.Fra 2013 vil forsyningsselskaber og forbrugere få lettere adgang til infrastrukturen og pro-fitere af lavere transaktionsomkostninger for grænseoverskridende handel.Side 23

For at indfri målsætningen om en gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er det nød-vendigt at tackle en række udfordringer hurtigst muligt.Handlingsplanen rummer 20 konkrete initiativer som Kommissionen enten har påbegyndt el-ler agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiativernesigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og aktive del-tagelse, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternesinterventioner i energisektoren.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-parlamentet har ikke udtalt sig omsagen.5. NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fraKommissionen.6. Gældende dansk retDer redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en meddelelse.7. KonsekvenserDer redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en meddelelse. I det omfangmeddelelsens initiativer udmøntes vil nogle af dem i varierende omfang medføre øgede om-kostninger. Det gælder især initiativer vedrørende infrastrukturen. Der vil være behov fornærmere vurdering af de statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med konkret udmøntning.Samtidig forventes handlingsplanen at indebære en bedre funktionalitet af det indre markedfor energi med de deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.8. HøringMeddelelsen sendes i bred høring, når den er modtaget. Sagen blev behandlet på klima-, ener-gi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november, 2012, hvor der fremkom følgendebemærkninger:Det Økologiske Råd var skeptisk overfor Kommissionens hensigt, når der henvises til behovetfor væsentlige ændringer i energimarkedernes funktionsmåde samt betvivler udsagnet i udkasttil meddelelse om årsag til elprisernes relative stigning i forhold til primærenergi. DØR støtterudvikling af dynamiske elpriser, og henviser til, at varmesiden skal inkluderes i forhold til dendynamiske prissætning.Dansk Energi nævnte, at det er vigtigt at fremme incitament for investeringer i energimarke-det for finansielle investorer både ift. produktion og distribution.Side 24

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke indledt forhandlinger om meddelelsen endnu. Det kommende irske formandskabforventes at fremlægge forslag til rådskonklusioner på grundlag af meddelelsen med henblikpå vedtagelse i Rådet til juni 2013.10. Regeringens generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et godt grundlag for en drøf-telse af problemerne med den fulde gennemførelse af det indre energimarked, og hvordanman kommer videre. Regeringen lægger vægt på, at opfølgning på meddelelsen bliver ambiti-øs med hensyn til den fulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked, både hvad angårindhold og timing, således at målet om fuld gennemførelse i 2014, sat af Det Europæiske Rådi februar 2011, kan blive indfriet.Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikressammenhæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af Kommissionens konkre-te initiativer bør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøt-ter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virk-somhedernes konkurrenceevne.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.