Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 50
Offentligt
FULD SOL OVERDANMARKVi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark.Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer etforslag til, hvilke elementer en langsigtet dansk solcellestrategi skal bygge på.Initiativet er en opfordring til, at politikerne vedtager rammevilkår, som kan sikreen uformindsket solcelleudbygning, til gavn for energisystemet, klimaet,beskæftigelsen og samfundsøkonomien.
København, den 8. november 2012
FULD SOL OVER DANMARKGRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER-Solcellepolitikken bør bygge på 3 grundlæggende principper
1. Det skal være muligt at bytte strøm over tid, hvis det er til alles fordel, og enhver svarer sitSolcelleejere skal fortsat med årsbaseret nettoafregning kunne udveksle strøm med el-nettet overåret til gavn for den samlede funktion af det danske el- og energisystem.Det er afgørende, at vi indretter vores energisystem med det rette miks af energikilder, somsupplerer hinanden.Her vil solceller være en vigtig brik, som hjælper med at ”dække hullerne” i vindproduktionen ogmindske behovet for energilagring. Decentral produktion af sol-el er med til at billiggøreomstillingen til 100 % vedvarende energi.2. Skal solen være for alle, forudsætter det respekt for forskellighedSkal parcelhusejere, etageejendomme, landsbyfællesskaber og virksomheder alle kunne få gavn afsolen, kræver det, at man respekterer deres forskellige situationer.Det kræver forskellige rammevilkår til forskellige typer solcelleanlæg – nøjagtig ligesom man harforskellige vilkår for forskellige typer vindmøller.3. Folk der handler, skal vide at vilkårene ligger fastNår borgere investerer deres penge i solcelleanlæg, skal deres vilkår ikke ænders medtilbagevirkende kraft. Forbrugeren må sikres en fornuftig tilbagebetalingstid og en rimeligforrentning af sin investering.
2
FULD SOL OVER DANMARKHVORFOR EN DANSK SOLCELLESTRATEGI?– Intet intelligent energisystem uden solSolceller har ikke haft en plads i dansk energipolitik. I Klimakommissionens rapport fra september 2010undervurderes det økonomiske og energimæssige potentiale i solceller markant, hvilket er en medvirkendeårsag til, at solceller ikke ofres megen opmærksomhed i det nyligt indgåede energiforlig fra marts 2012. Derfindes ingen officielle målsætninger eller en sammenhængende strategi. Det er en fejl, der nu bør rettes oppå. Der bør laves gennemtænkte strategier for solceller såvel som for andre VE-teknologier.Der er blandt energisystemeksperter enighed om, at elektricitet fra solceller skal levere 10 - 20 % af el-produktionen frem mod 2050. Det kræver en årlig udbygning på 150-200 MW svarende til den aktuelleudbygningstakt.
CENTRALE ELEMENTER I EN STRATEGI- Skal sol og vind behandles ens, må der gøres forskel1. Målsætninger og pejlemærker:2020:5 % af det danske elforbrug, svarende til ca. 1800 MW, kommer fra solceller2035:12 % af det danske elforbrug, svarende til ca. 4000-4500, MW kommer fra solceller2. Langsigtede rammevilkår:Ud fra de overordnede målsætninger for solcellerens indfasning ienergisystemet er der brug for langsigtede, forudsigelige, trygge og forståelige rammevilkår, somsikrer en nogenlunde jævn udbygning.3. Differentieret ordning for forskellige typer solcelleanlæg:Vindmøller får forskellige støtteniveaueralt efter placering og størrelse. Der er brug for en lignende model for solceller. Modellen kunnevære:A.Små anlæg til private:a. Solcelleanlæg til private på op til 11 kW.b. Købere skal sikres en maksimal tilbagebetalingstid på 10 år og en garanteretforrentning af deres penge på 5 % pr. år, set over en investeringstid på 20 år. For atopnå det skal ordningen justeres. Se forslag nedenfor.B.Mellemstore professionelle anlæg:a. Solcelleanlæg på mellem 11 – 200 kW der er tilknyttet et forbrugssted og hersubstituerer egetforbrug i boligforeninger eller virksomheder.b. Eventuel overskuds-produktion leveres til nettet og afregnes på timebasis med engaranteret mindstepris, som sikrer en rimelig rentabilitet og afkast på linje med de småanlæg.C.Solkraftværker:a. Solcelleanlæg der er etableret alene med henblik på produktion og salg af el til el-nettet og finansieres af professionelle investorer, foreninger eller solcellelaug.b. Etablering af disse anlæg forudsætter, at der kan indgås langtidskontrakt medprisgaranti.3
FULD SOL OVER DANMARK
En differentieret model indeholder mulighed for at tilpasse støtteniveauet til nye mellemstore og storproduktionsanlæg, i takt med at målsætningerne bliver opfyldt. Ligeledes kan en nettomålerafgift justeres itakt med prisudviklingen på solcelleanlæg, jf. nedenfor.
JUSTERINGER AF NETTOMÅLERORDNINGEN FOR SMÅ ANLÆGÅrsbaseret nettoafregning skal fortsætte som en letforståelig og ubureaukratisk ordning, hvor privateborgere kan gennemføre energisparetiltag. Brug af el-nettet som ”lager” er en hensigtsmæssig måde atnyttiggøre variationerne i produktion og forbrug på, til gavn for det samlede energi-miks1.1. Effektgrænsen foreslås hævet fra 6 til 11 kWp:Nettomålerordningen har en begrænsendeeffekt for størrelsen af solcelleanlæg. Effektgrænsen på 6 kWp forhindrer en familie medvarmepumpe og el-bil i at etablere et nettoafregnet solcelleanlæg, som kan dække helederes forbrug.Et anlæg på 6 kWp fylder typisk omkring 40-45 m2. Grænsen på de 6 kWp har derfor ogsåden uhensigtsmæssige effekt, at der ikke kan arbejdes med æstetisk attraktive heltags-løsninger. Det kan løses ved at forøge effektgrænsen for anvendelse afnettomålerordningen til 11 kWp, der er den tekniske grænse sat af Energinet.dk.2. Fjern mulighed for fradrag:Skattefradragsmuligheden bør afskaffes, så påmonterede anlægikke favoriseres på bekostning af de mere arkitektonisk elegante og ofte dansk designedeog producerede integrationsløsninger.3. Rådighedsbetaling for brug af el-nettet:Solcelleejeren kan betale et rådighedsbeløb til el-netselskabet for brug af el-nettet som lager. El-netselskaberne har allerede i dag mulighedfor at opkræve en sådan rådighedsbetaling. Da el-netselskaberne er naturlige monopoler,kan de ikke selv fastlægge rådighedsbetaling, men skal have beregningen godkendt afEnergitilsynet.4. Nettomåler-afgift:Når solcelleanlæg er faldet så meget i pris, at tilbagebetalingstiden erunder 10 år, kan der indføres en afgift, der betales af solcelleejeren til staten. Afgiften kanhæves årligt, efterhånden som faldende anlægspriser og stigende el-priser forbedrerøkonomien for solcelleejerne.Det er dog vigtigt at fastholde en fornuftig økonomi for solcelleejeren, dvs. max. 10 årssimpel tilbagebetalingstid samt en forrentning på min. 5 % over 20 år.
1
For uddybende forklaring af solcellernes energibesparende funktion se Det Økologiske Råd 2012, ”Solcellernesrolle idansk energipolitik”og Deloitte 2012, ”Solceller– energibesparelse og samfundsøkonomi”.
4
FULD SOL OVER DANMARKFinansiering af små solcelleanlæg via forsyningssikkerhedsafgift:Provenutab kan, i lighed med de øvrige provenutab ved energiomstillingen, dækkes af den kommendeforsyningssikkerhedsafgift.Fremtidssikring ved integration i Smart Grid – årsbaseret nettoafregning baseret på timepriser:Vi formoder, at det inden for få år vil være muligt, også for mindre forbrugere, at afregne efter en timepris.Nettoafregnede solcelleanlæg skal, lige som alle andre kunder, kunne købe el til de timeafregnede satser.Dog skal de under nettomålerordningen også kunne sælge til de samme timesatser, når de sender strøm udpå nettet.Køb og salg opgøres en gang årligt, og der fremsendes en regning eller et tilgodehavende. Der er intet tilhinder for at indrette den årsbaserede nettoafregning efter timepriser, hvorved ordning kan siges at være”Smart Grid Ready”.Igen er grundpræmissen for overgang til denne ordning, at der er max. 10 års simpel tilbagebetalingstid ogen forrentning på min. 5 % over 20 år.
5
