KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 5: Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el, fra Energitilsynet

SammenfatningDet er i år knap ti år siden, der blev åbnet op for, at alle elforbrugere fik mulighed for selvat vælge leverandør. Konkret skete det ved ændringer i elforsyningsloven, hvorved øgetkonkurrence blev udpeget som det centrale middel til at realisere de energipolitiske mål-sætninger om forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse.Detailmarkedet for el omsætter i dag for ca. 43 mia. kr., men det må forventes at voksebetydeligt i de kommende år, fordi forbrugerne i stigende grad ventes at ville bruge el fravedvarende energi til opvarmning og transport. Det er åbenbart, at det også af den grunder afgørende for samfundsøkonomien, at konkurrencen på detailmarkedet fungerer bedstmuligt.I praksis bliver konkurrencen som instrument rettet mod produktion og detailsalg på el-markedet, dog med den væsentlige undtagelse, at de mindre forbrugere er beskyttet af så-vel selve konkurrencen, som af den særlige forsyningspligtregulering. Den beskyttendeforsyningspligtregulering medfører, at et flertal af forbrugerne og de mindre og mellem-store virksomheder ikke har et tilstrækkeligt incitament til at handle el på det frie marked,hvilket igen bevirker, at der ikke udøves et pres på leverandørerne, der kan føre til inno-vation, produktudvikling eller til at levere el til lavest mulige priser.Sekretariatet for Energitilsynet har på denne baggrund foretaget en dybtgående analyse afkonkurrencen på detailmarkedet for el og for forsyningspligtreguleringen.Analysen er aktuel, også fordi et flertal af partier i Folketinget i foråret 2012 indgik et nytenergiforlig, der - især på to områder - sætter fokus på detailmarkedet.For det førstebetyder energiforliget, at energiforbruget i husstande og virksomheder påsigt skifter karakter. Fossile energikilder til opvarmning og transport bliver i stigendegrad udskiftet med el, der i stort omfang bliver produceret på vedvarende energianlæg,især vindmøller, der har en svingende produktion. Det stiller – hidtil usete - krav til flek-sibiliteten i måden, danskerne bruger energi på og krav om, at omlægningen bliver gen-nemført så omkostningseffektivt som muligt.For det andetbetyder energiforliget, at der skal gennemføres et eftersyn af reguleringen -og den tilhørende forsyningspligtregulering - på elmarkedet. Det kan i sig selv bevirke, atder efterfølgende bliver taget politiske initiativer på området.Analysen fra Sekretariatet for Energitilsynet viser, at der er en række barrierer, der stillersig i vejen for en effektiv konkurrence på detailmarkedet og dermed for innovation, pro-duktudvikling og potentiel bedre udnyttelse af infrastrukturen. Regeringen og Folketingethar taget en række initiativer, der fjerner nogle af barriererne. Men der udestår fremdelesudfordringer, fremgår det af Sekretariatets analyse. De har alle udspring i træghed og lavmobilitet på kundeniveau. Den overordnede konklusion er, at det er tvivlsomt, om dennødvendige produktudvikling og innovation til lavest mulige elpriser kan fremmesmedden nuværende regulering på forsyningspligtområdet.En fortsættelse af en situation, hvor relativt få kunder benytter sig af det frie elmarked vil:

Begrænse konkurrencen og dermed svække et centralt virkemiddel i ellovgivnin-genBegrænse effektivitet, produktudvikling og innovation hos ellevendørerneBegrænse produktudvikling og innovation i den industri, der skal levere intelli-gente elapparater til hjemmene og intelligent udstyr til kontorer og fremstillings-virksomhederBegrænse produktudbuddet til forbrugere og kunder i det hele tagetBegrænse omstillingen til uafhængighed af fossile energikilder, til større fleksibi-litet i kundernes forbrugsmønster og risikerer at føre til store, ekstraomkostningeri nyt elnet - omkostninger, der i sidste ende bliver en unødvendig ekstraregning tilelkunderneBegrænse lysten hos nye, kommercielle aktører til at træde ind på elmarkedet ogtage konkurrencen opPå længere sigt kunne fraværet af bedre tilskyndelser for flere til at bruge det frie markedsåledes medføre behov for større netudbygning og netforstærkning til at imødegå kravenefra den variation i elproduktionen, der følger af introduktion af en større andel af vedva-rende energi. Det kunne øge prisniveauet i elprisens netandel sammenlignet med en situa-tion hvor der var større fleksibilitet på efterspørgselssiden.Energitilsynet konkluderer på baggrund af analysen:At den primære udfordring er at få aktiveret såvel forbrugerne som leverandørerog analysen afdækker, at den nuværende forsyningspligtregulering ikke i tilstræk-kelig grad tilskynder forbrugerne og de mindre og mellemstore virksomheder til atbruge det frie elmarked og reagere på prissignalerAt en afskaffelse af prisreguleringen af forsyningspligtproduktet og en ændring afdet nuværende bevillingssystem i sig selv må antages at føre til (en ønskelig ogformentlig nødvendig) større mobilitet og motivere større kunder blandt hushold-ningssegmentet og mindre virksomheder til en fremtid med større fleksibilitet iforbrugsmønsteretAt de mindre energiforbrugende kunder blandt husholdningerne næppe vil kunneadfærdspåvirkes i stort omfang, da deres forbrug ikke er fleksibelt. Af sammegrund vil disse kunders forbrug ikke have den store betydning for fleksibiliteten idet samlede elnet.At en afskaffelse af den nuværende forsyningspligtregulering sammen med gen-nemførslen af engrosmodellen vil fremme unbundlingen.Det er forbundet med betydelig usikkerhed i detaljer at forudsige, hvordan markedet vilreagere på en afskaffelse af den nuværende forsyningspligtregulering. En deregulering vilisoleret set næppe indebære faldende priser på kort sigt. Sandsynligheden for, at prisernepå kortere sigt vil stige er ligefrem højere, end at de forbliver uændrede. Prisstigningerkan imidlertid føre til en åbning af markedet og tilkomsten af nye indtrængende virksom-heder vil sammen med forbrugerreaktioner kunne virke i retning af at redressere stignin-gen. En afvikling af den nuværende forsyningspligtregulering kan ventes at skabe gro-bund for større innovation, bredere produktvalg og efter al sandsynlighed på længere sigtmedføre et større prispres.

1 INDLEDNING..................................................................................................... 52 BESKRIVELSE AF ELMARKEDET .................................................................. 82.1 Produktion af el ....................................................................................................................................... 92.2 Engrosmarkedet for el........................................................................................................................... 112.2.1 Transmission .................................................................................................................................... 112.2.2 Engroshandel med el ........................................................................................................................ 112.3 Detailmarkedet for el ............................................................................................................................ 152.3.1 Distribution ...................................................................................................................................... 152.3.2 Detailhandel med el ......................................................................................................................... 16

3 DETAILMARKEDET FOR EL.......................................................................... 183.1 Udviklingen på udbudssiden................................................................................................................. 183.1.1 Antal elleverandører ........................................................................................................................ 183.1.2 Produktudbud ................................................................................................................................... 183.1.3 Prisspænd ......................................................................................................................................... 203.1.4 Elregningens sammensætning .......................................................................................................... 223.1.5 Koncernfællesskaber ........................................................................................................................ 233.1.6 Fakturering ....................................................................................................................................... 243.1.7 Smart meters .................................................................................................................................... 243.2 Beskrivelse af forsyningspligten ........................................................................................................... 263.2.1 Tilknytning til forsyningspligt ved flytning ..................................................................................... 263.2.2 Tildeling af forsyningspligtbevilling ............................................................................................... 263.2.3 Forsyningspligtprisen....................................................................................................................... 273.3 Udviklingen på efterspørgselssiden ...................................................................................................... 293.3.1 Indkomst og elforbrug ..................................................................................................................... 293.3.2 Indkøbsforeninger ............................................................................................................................ 333.3.3 Leverandørskift ................................................................................................................................ 333.3.4 Forsyningspligtens rolle ................................................................................................................... 353.3.5 Gennemsigtighed og Elpristavlen .................................................................................................... 363.3.6 Fleksibelt elforbrug .......................................................................................................................... 373.4 Afregningsformer .................................................................................................................................. 403.4.1 Skabelonkundeafregningen .............................................................................................................. 403.4.2 Nettoafregning ................................................................................................................................. 413.5 Sekretariatet for Energitilsynets undersøgelser af markedet ............................................................ 433.5.1 Kvalitativ undersøgelse af udbudssiden ........................................................................................... 433.5.2 Ekstern forbrugerundersøgelse ........................................................................................................ 44

4/1475 ANALYSE AF KONKURRENCESITUATIONEN PÅ DETAILMARKEDET FOREL........................................................................................................................ 525.1 Efterspørgselssiden ................................................................................................................................ 525.1.1 Udgiftsandelen til el er relativt lav ................................................................................................... 535.1.2 Lav interesse og manglende kendskab ............................................................................................. 535.1.3 Fremtidige udfordringer i forhold til gennemsigtigheden på markedet ........................................... 545.1.4 Nettoafregning afskærer fra billig el ................................................................................................ 565.2 Udbudssiden ........................................................................................................................................... 575.2.1 Forsyningspligtreguleringen ............................................................................................................ 585.2.2 Maksimal bindingsperiode ............................................................................................................... 605.3 Fremadrettet vurdering af konkurrencesituationen på detailmarkedet for el ................................. 615.3.1 Forbrugermobilitet i dag .................................................................................................................. 625.3.2 Forbrugermobilitet ved indførelsen af planlagte initiativer ............................................................. 715.4 Øvrige incitamenter til at skifte ............................................................................................................ 795.5 Konsekvenser for forbrugerne af den manglende mobilitet .............................................................. 82

6 ANALYSE AF FORSYNINGSPLIGT ............................................................... 856.1 Forsyningspligt og timeafregning ......................................................................................................... 856.2 Fremtidens forsyningspligt ................................................................................................................... 876.2.1 Graden af regulering ........................................................................................................................ 876.2.2 Ophævelse af prisreguleringen på forsyningspligtproduktet............................................................ 896.2.3 Afvikling af den nuværende forsyningspligtregulering ................................................................. 1026.2.4 Supplier of last ressort ................................................................................................................... 104

7 KONKLUSION ............................................................................................... 107BILAG ............................................................................................................... 109Bilag 1 Udvikling i øvrige nordiske lande og Tyskland .......................................................................... 109Bilag 2 Kvalitativ undersøgelse på udbudssiden ..................................................................................... 118Bilag 3 Ekstern forbrugerundersøgelse ................................................................................................... 127Bilag 4 Uddrag af ny lovtekst vedr. bl.a. engrosmodellen ...................................................................... 135Bilag 5 Konkurrenceproblemer, der forventes løst ................................................................................ 139Bilag 6 Beregninger af forbrugermobilitet med udgangspunkt i prisniveauet i Vestdanmark .......... 144Bilag 7 Følsomhedsberegninger vedr. forbrugernes besvarelse af spørgsmål om deres krav til denøkonomiske gevinst ved et skifte .............................................................................................................. 146

1 IndledningDet overordnede mål med lovgivningen og regulering af elområdet er at bidrage til at rea-lisere de samfundsmæssige mål om forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø ogforbrugerbeskyttelse, som Folketinget afstikker. Et centralt middel til at fremme de over-ordnede mål er ifølge elforsyningsloven ”at sikre en effektiv anvendelse af økonomiskeressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet”.1Detailmarkedet for el berører samtlige husholdninger og virksomheder i Danmark, og derblev i 2010 omsat for 43 mia. kr. Detailmarkedet udgør en central del af det samlede el-område. Det er derfor af afgørende betydning, at markedet er velfungerende, og at derherunder er adgang til et stort udvalg af forskellige produkter og lavest mulige priser forforbrugerne, så også detailmarkedet bidrager til realisering af de overordnede mål for el-sektoren.Den eksisterende regulering af detailmarkedet stammer fra 2003, hvor alle elforbrugerefik mulighed for frit at vælge leverandør. Denne regulering står overfor at skulle revurde-res af et udvalg nedsat af Klima-, energi, og boligministeren. Nedsættelsen af dette udvalger en del af den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 mellem regeringen og de øvrigepartier i Folketinget på nær Liberal Alliance.Sekretariatet for Energitilsynet analyserer i denne rapport konkurrencesituationen på de-tailmarkedet for el med fokus på handlen med el og herunder den eksisterende forsy-ningspligtregulering. Rapporten er tiltænkt som et bidrag til at forbedre rammerne på detdanske elmarked.Fri konkurrence er som udgangspunkt godt for forbrugerne, hvis det foranlediger høj ef-fektivitet, innovation og dermed lave priser til gavn for forbrugerne, og således er et mid-del til at realisere de overordnede mål på elområdet. En yderligere gevinst kan blive etproduktudbud som i højere grad end i dag er rettet mod den enkelte forbrugers behov, ogsom kan bidrage til øget komfort for forbrugeren.En velfungerende konkurrence er med andre ord et middel, der kan bidrage til at realiserede overordnede mål, jf. elforsyningsloven.Regulering kan imidlertid være nødvendigt for et marked, hvis nogle bestemte forholdgør sig gældende. For eksempel er det på infrastrukturmarkeder som udgangspunkt ikkesamfundsøkonomisk optimalt med flere parallelle udbydere. Der kan således være vissemarkeder, hvor der er et politisk ønske om at regulere markedet for at sikre de bedst mu-lige vilkår og/eller priser for forbrugerne.I elbranchen er det dels samfundsmæssigt hensigtsmæssigt at regulere transport af el (el-nettet), da dette er et infrastruktur- (og monopol-) marked, og dels er det politisk besluttetat regulere detailmarkedet for el, således at ingen forbrugere kommer til at stå uden el.Da det politisk blev besluttet at liberalisere den del af elmarkedet, der vedrører leverancenaf el, var begrundelsen herfor helt overordnet, at ”gennemførelsenaf det indre marked forelektricitet er særlig vigtig, for at produktionen, transmissionen og distributionen af elek-1

tricitet kan gøres mere effektiv, samtidig med at forsyningssikkerheden og fællesskabs-økonomiens konkurrenceevne øges, og miljøbeskyttelseshensynet tilgodeses”.2Samtidig med den politiske aftale om gennemførelse af fuld markedsåbning for elleve-rancer blev det besluttet at beskytte de mindre forbrugere ved fortsat at regulere en del afelmarkedet i form af forsyningspligtreguleringen.3Begrundelsen herfor var, at dennegruppe forbrugere blev anset for på det tidspunkt at have ”begrænsede muligheder” forselv at udnytte de kommercielle muligheder, der opstod. I hvor høj grad der fortsat er be-hov for regulering af den del af elmarkedet, der vedrører selve elleverancen, kan der i dagsættes spørgsmålstegn ved.For det første er der en træghed i markedet, som kan begrænse effektiviteten hos elleve-randørerne. Det kan betyde, at forbrugerne betaler højere priser sammenlignet med en si-tuation med velfungerende konkurrence. For det andet står markedet overfor den udfor-dring, at der skal udvikles en række nye ydelser, som kan understøtte implementeringenaf den såkaldte tredje afregningsgruppe samt udbredelsen af produkter som bruger el istedet for fossile brændsler. Der er risiko for, at trægheden i markedet vil hæmme denneudvikling.Problematikken med den nuværende regulering må også ses i lyset af de kommende ud-fordringer for elnettet. For det første den forestående integration af store mængder fluktu-erende vindenergi for at nå målsætningerne om uafhængighed af fossile brændsler. Fordet andet behovet for indpasning af elforbrug fra nye elforbrugende produkter, idet detforventes, at forbrugerne i høj grad vil udskifte deres fossile varmekilder med eldrevnevarmepumper og deres benzinbiler med elbiler. Hvis denne integration ikke gennemføreshensigtsmæssigt – dvs. bl.a. via fleksibelt elforbrug – vil det betyde øgede omkostningertil udbygning af elnettets kapacitet. Disse omkostninger vil i langt overvejende grad over-væltes på forbrugerne i form af højere elpriser.Til denne indpasning af store mængder vindenergi samt varmepumper og elbiler skabes etbehov for, at kommercielle aktører i markedet – med adgang til at styre en vis andel af el-forbruget – kan bidrage til at skabe balance mellem forbrug og produktion henover døg-net. Denne omstrukturering af elforbruget kan ikke håndteres alene via prissignaler, dader er behov for ensamtidig styringaf en stor del af elforbruget for i fremtiden at kunnesikre balance i elsystemet.For at kunne tilbyde denne ydelse, er det nødvendigt med et differentieret produktudbud,der er tilpasset de enkelte elkunders behov og præferencer, fx i relation til graden af sty-ring, der overlades til den kommercielle aktør.Denne rapport analyserer konkurrencevilkårene under den gældende forsyningspligtregu-lering, herunder også under forudsætning af de kommende og planlagte tiltag på marke-det. Samtidig vurderes det, om markedet under den nuværende regulering kan forventes atudvikle sig i retning af at understøtte målene om f.eks. mere vedvarende energi og fleksi-belt elforbrug, samt om forbrugerne kan blive bedre stillet ved at reducere graden af regu-

Historisk har hele elsektoren været monopoliseret, men siden 2000 har den del af detail-sektoren, der vedrørerhandelmed el, været liberaliseret. For forbrugere med et årligtforbrug under 100.000 kWh årligt dog først i 2003. Siden da har transport af el i distribu-tionsnettet og detailhandel med el principielt været adskilt. I engrosleddet er transmissi-onsnettet på tilsvarende vis monopoliseret, mens engroshandlen er konkurrenceudsat.Fra en forbrugervinkel betyder det, at selvom markedet blev åbnet i 2003, er det stadigkun muligt at skifte elleverandør, men ikke eldistributør. Derfor er det kun en del af elpri-sen, der reelt er konkurrenceudsat, da betalingen til netselskaberne samt afgifter, PSO mv.ikke påvirkes af konkurrencen mellem elleverandørerne. Elregningens sammensætningbeskrives yderligere i afsnit 3.1.4 nedenfor.Der omsættes samlet set for ca. 63 mia. kr. i elsektoren.4I detailleddet alene omsættes dersamlet for ca. 43 mia. kr.5

2.1 Produktion af elEt særpræg ved elsektoren er, at elektricitet (endnu) ikke på effektiv vis kan lagres. Nårelektriciteten er produceret, skal den således enten forbruges indenlandsk eller eksporte-res.Figur 2.2 nedenfor viser udviklingen i Danmarks elproduktion samt import og eksport afelektricitet i perioden 1990-2010. Det fremgår for det første, at kun en begrænset del afden danske elforsyning består af importeret el. Derudover fremgår det, at udenrigshandlenmed el overordnet set har været stigende siden midten af 90’erne, om end der er udsvingfra den tendens. Fx er eksporten ekstraordinært høj i årene 1996 og 2003, hvor det ogsåses, at produktionen er højere. Størrelsen af den danske elproduktion varierer således fraår til år, ligesom importen og eksporten gør det.Elproduktionen i Danmark afhænger bl.a. af mængden af el produceret ved vandkraft iNorge og Sverige.6Dette hænger sammen med, at de nordiske markeder er bundet sam-men, og at el flyder (relativt) frit mellem landene. Dog kan kapacitetsbegrænsninger itransmissionsnettene i den forbindelse spille en rolle, idet en høj strømproduktion i denordiske nabolande ikke vil slå fuldt igennem til de øvrige nationale markeder, da al denproducerede el i mange tilfælde ikke kan transmitteres. Herudover afhænger produktioneni Danmark også af vejret i form af mere eller mindre el fra vindmøller. Det fremgår end-videre af figur 2.2, at der stort set ikke har været nettoeksport de seneste fire år.Figur 2.2: Import, eksport samt produktion af el i Danmark, 1990-2010TWh

Af figur 2.3 fremgår det, hvor meget de tre produktionstyper hver for sig bidrager til densamlede indenlandske produktion af el. Som det ses af figuren, udgjorde produktionen påde centrale værker i 1990 stort set hele den danske produktion af el. Herefter er andreproduktionsformer kommet ind i billedet, og udgør gradvist en større og større andel afden samlede elproduktion. I 2010 kom mere end halvdelen af den danske elproduktiondog fortsat fra de centrale værker. Særligt vindkraft forventes at udgøre en større del afden samlede elproduktion i fremtiden, jf. figur 2.3, hvor også forventninger til sammen-sætningen af den danske elproduktion er vist.De 15 centrale kraftvarmeværker er ubetinget de største individuelle produktionsanlæg iDanmark. Hovedparten af disse værker ejes af Dong Energy. Vattenfall ejer dog tre af decentrale kraftvarmeværker (Nordjyllandsværket, Fynsværket samt Amagerværket), somtilsammen har en kapacitet på 1.892 MW svarende til ca. 25 pct. af den samlede produk-tionskapacitet på de centrale kraftvarmeværker i Danmark, som i 2010 var på 7.446 MW.Tabel 2.1: Produktionskapacitet for centrale kraftvarmeværker efter ejerforhold (MW)EjerDong EnergyVattenfallHele landet5.1061.892DK13.010-DK22.096-

Havvindmølleparkerne har endvidere en voksende betydning som individuelle produkti-onsanlæg. Fra 2009 til 2010 voksede elproduktionen fra havvindmøller fra 1.664 til 2.686GWh, svarende til en stigning på 61 pct. Samme år steg produktionen fra landbaseredevindmøller kun med 2 pct.7De danske havvindmølleparker ejes primært af en række storenordiske elselskaber, bl.a. Dong Energy, Vattenfall og E.ON.Koncentrationen er således høj på den del af produktionssiden, der foregår på de centralekraftværker og i vindproduktionen, mens den er markant lavere blandt de decentrale vær-ker. Sidstnævnte udgør, jf. figur 2.3, dog også kun en begrænset del af den samlede pro-duktion af el. Samlet vurderes koncentrationen på produktionssiden derfor at være for-holdsvis høj. Det vurderes dog ikke at påvirke konkurrencesituationen på den øvrige delaf elmarkedet negativt.

2.2 Engrosmarkedet for elEngrosmarkedet for el består af to dele. Det drejer sig om (i) transporten af el fra produ-center til distributionsnettet (transmission), og (ii) engroshandel med el på den nordiskeelbørs, jf. figur 2.1 ovenfor.2.2.1 TransmissionLedningsnettet transporterer el fra producenter til kunder. Nettet består af luftledninger ogkabler på forskellige spændingsniveauer, og kan opdeles i fire spændingsniveauer. Ad-skillelsen mellem transmission og distribution er ikke helt fast. I Danmark betragtes 400-132 kV-nettet typisk som transmission, og benyttes primært til at transportere el over lan-ge afstande.Der har indtil nu været 12 transmissionsselskaber i Danmark. Det største af disse er Ener-ginet.dk, som driver det overordnede net. De øvrige har været regionale transmissionssel-skaber. Energinet.dk har netop har købt de regionale transmissionsselskaber, så heletransmissionsnettet samles under Energinet.dk.2.2.2 Engroshandel med elDet danske forbrug af el handles enten via den nordiske elbørs Nord Pool, den europæi-ske elbørs EEX (handel med Tyskland) eller via bilaterale kontrakter, dvs. direkte kon-trakter mellem sælgere og købere. Omsætningen på Nord Pool har dog gennem de senesteår været støt stigende, og således blev 74 pct. af det samlede forbrug i de nordiske landehandlet gennem Nord Pool Spot i 2010.8Det svarer til ca. 310 TWh.Der er mange producenter og elleverandører tilknyttet Nord Pool Spot-markedet. Bådeudbud og efterspørgsel er dog domineret af få store selskaber.Nord Pool ejes af Energinet.dk samt de øvrige nordiske systemansvarlige virksomheder.Handlen med fysisk el på Nord Pool foregår på de to elbørser, Elspot og Elbas.

Elspoter et dag-til-dag marked, hvor der handles el til levering inden for en given timeden kommende dag. Elspot lukker kl. 12.00 dagen før levering af den handlede el. Aktø-rerne på børsen er elproducenter, handelsselskaber samt større industrivirksomheder. Dis-se købere og sælgere giver efter auktionsprincippet købs- og salgsbud (bestående af øn-skede elpriser og -mængder) for hver enkelt time. Prisen fastsættes herefter som ligevæg-ten mellem udbud og efterspørgsel.Elbaser et såkaldt ’intra-day’-marked, der fungerer som supplement til Elspot-markedet,idet der kan handles på Elbas hele døgnet (frem til en time før levering). Formålet medElbas-markedet er at sikre ligevægten mellem udbud og efterspørgsel, såfremt der skerændringer i enten udbud eller efterspørgsel i tidsrummet mellem Elspot lukker kl. 12.00,og leveringen af el skal finde sted den følgende dag.I tillæg til disse markeder findes også etfinansielt marked for el,hvor der købes til frem-tidige elpriser og handles med finansielle kontrakter til sikring mod prisudsving ved han-del med elektricitet. Dette finansielle marked drives af selskabet NASDAQ OMX OsloASA.9Derudover sikrer såkaldte balancemarkeder, at der er balance i systemet i det heltkorte tidsperspektiv, herunder regulerkraftmarkedet og markeder for systemydelser.Prisdannelsen på NordpoolNordpool (Elspot) beregner en såkaldt systempris for alle timer i det følgende døgn. Sy-stemprisen er gældende for hele det geografiske område Nordpool dækker. Systemprisenberegnes under antagelse af, at derikkefindes kapacitetsbegrænsninger i områdets net, ogden findes, som ligevægten mellem udbud og efterspørgsel aggregeret for hele det geo-grafiske område Nordpool dækker. Systemprisen er således en teoretisk pris for hele om-rådet, og angiver derfor i praksis en gennemsnitspris. Prisdannelsen på Nordpool er skit-seret i figur 2.4 nedenfor.

Figur 2.4 afspejler, at efterspørgslen efter el er forskellig alt efter tidspunktet på døgnet,men dog forsimplet i figuren. Samtidig viser figuren, at efterspørgslen er forholdsvisuelastisk ift. prisen på el, dvs. den påvirkes ikke ret meget af udsving i elpriserne. Af figu-ren fremgår, at ligevægten mellem udbud og efterspørgsel på forskellige tidspunkter afdøgnet medfører forskellige engrospriser på el, og disse afspejler i sidste ende prisforskel-le for slutbrugerne henover døgnet.Nord Pool opdeler det nordiske marked i 13 prisområder, hvoraf Danmark er opdelt i toområder - Vestdanmark og Østdanmark. Storebælt adskiller de to områder. Opdelingensker på grund af kapacitetsbegrænsninger i transmissionsnettet mellem de 13 områder.Som nævnt er det disse kapacitetsbegrænsninger, der kan skabe prisforskellemellempris-områderne. På markedspladsen Elspot beregnes en pris for hvert prisområde for hver timeaf døgnet. Langt størstedelen af tiden afviger priserne på tværs af prisområder. Såfremtder ikke var kapacitetsbegrænsninger på transporten af el, ville systemprisen, dvs. den te-oretiske spotpris på elbørsen under en forudsætning om ubegrænset kapacitet være gæl-dende i Danmark.Prisen på engrosmarkedet afhænger således overordnet set af- Efterspørgsel- Produktion (udbuddet)- Kapacitetsbegrænsninger i nettet mellem prisområderEfterspørgslen afhænger bl.a. af vejrforhold, og elprisen er således typisk højere i vinter-halvåret som følge af en højere efterspørgsel i denne periode. Konjunkturerne i samfundetvil ligeledes påvirke efterspørgslen efter el, idet den erhvervsmæssige aktivitet påvirkes afkonjunkturerne.

Efterspørgslen i løbet af døgnet er umiddelbart mindre elastisk, dvs. mindre følsom overfor prisændringer for privatkunder end for virksomheder, idet det må antages, at virksom-heder i højere grad kan omlægge energikrævende aktiviteter til nattetimer. Over en læn-gere periode kan både privat- og erhvervskunder dog skifte til mere energibesparendeprodukter/produktions-former, og efterspørgslen henover døgnet er således på lang sigtmere påvirkelig.På produktionssiden vil ændringer i kul- og gaspriser, vandmængden i de norske og sven-ske vandmagasiner, mængden af vind samt produktionskapaciteten på atomkraftanlægøve indflydelse på udbuddet. Udbuddet bestemmes ligeledes af grænseomkostninger i deforskellige produktionsformer. Generelt vil grænseomkostningerne være lavere ved brugaf vind- og vandkraft end ved brug af kraftværker. Derfor vil grænseomkostningerne værehøjest på det tidspunkt af døgnet, hvor elforbruget er størst, fordi man i denne spidsbe-lastningsperiode i stort omfang gør brug af kraftværkernes elproduktion. Idet grænseom-kostningerne ved produktion af vind er meget lave givet at det blæser, samtidig med atder er økonomisk støtte til vindkraft, er vind meget konkurrencedygtigt. Vindproducen-terne kan således leve med meget lave priser, da de vil producere, så længe prisen er høje-re end grænseomkostningen.Som brugen af vindkraft øges, er det rimeligt at antage, at Elbas-markedet og andre mar-keder, hvor der ageres tæt på driftsøjeblikket, vil stige i betydning. Det skyldes, at vind-kraft er en fluktuerende størrelse, som vil skabe flere ubalancer mellem udbud og efter-spørgsel efter dag-til-dag kontrakterne er forhandlet på Elspot. Sådanne ubalancer udjæv-nes som nævnt ved handel på bl.a. Elbas.10Endelig afhænger priserne som nævnt af kapacitetsbegrænsninger i transmissionsnettet.Såfremt der produceres store mængder el på fx. vandkraftværker i Norge, vil prisen på he-le det nordiske elmarked således ikke sænkes, da kapacitetsbegrænsninger medfører, at alden producerede el ikke kan transmitteres.I perioden februar 2006 til februar 2012 har der været store udsving i elprisen i Danmark,jf. figur 2.5. Mest markante har prissvingningerne været i Østdanmark, hvor der i februarog december 2010 sker store midlertidige prisstigninger, som følge af kulde i kombinati-on med andre forhold (i februar lavt vandniveau i de norske og svenske vandreservoirerog i december manglende kapacitet på udlandskablerne og fejl på atomkraftreaktorer iSverige). Der synes dog ikke at være noget fast sæsonmønster i prissvingningerne.

2.3 Detailmarkedet for elDetailmarkedet for el består ligesom engrosmarkedet af to dele. Det drejer sig om (i)transporten af el fra transmissionsnettet til forbrugerne (distribution), og (ii) detailhandelmed el, jf. figur 2.1.2.3.1 DistributionDen del af nettet, som transporterer elektriciteten ud til forbrugerne, kaldes distribution.Som nævnt er der ikke et entydigt skel mellem transmission og distribution, men som ho-vedregel dækker distributionsnettet spændingsniveauerne 60-30 kV, 20-6 kV samt ende-lig lavspænding på 0,4 kV, som er den del af elnettet, der når mindre erhvervskunder ogprivatkunder.11Større erhvervskunder er i mange tilfælde koblet direkte til nettet på høje-re spændingsniveauer.Der er i dag 75 distributionsselskaber i Danmark.1219 af disse selskaber er små lokaletransformerforeninger med hver få hundrede tilknyttede kunder. De øvrige er mellemstoreeller store distributionsselskaber, hvoraf den største er DONG Energy Eldistribution medknap en million netkunder. Distributionsselskaberne er således kendetegnet ved store for-skelle i selskabernes størrelse. Hvert distributionsselskab afregner transport af el medkunderne, men prisen kan afvige mellem netområderne, idet selskaberne har individuelprissætning afhængig af fx omkostningsstruktur og indtægtsramme mv.1112

Forsyningspligtig el er den el, der leveres til kunder, som ikke selv har valgt en anden el-leverandør eller som pga. kreditstatus ikke har mulighed for at indgå aftale med en andenleverandør. 86 pct. af de danske husholdninger og mindre virksomheder får forsynings-pligtig el.13Størstedelen af de danske elleverandører er koncernforbundne med et netselskab, dvs. etaf distributionsselskaberne. Koncernforhold af denne type giver potentielt visse fordele tilelleverandøren, hvilket behandles yderligere i afsnit 3.1. Den resterende andel af elleve-randører er ikke-koncernforbundne. Der er i øjeblikket kun seks uafhængige aktører påmarkedet.Kunder, der er skiftet væk fra forsyningspligtproduktet, kan via deres valg af elproduktbestemme, om deres elprodukt skal have en fast pris i en nærmere aftalt periode, eller ompriserne skal være variable og dermed variere dag for dag eller time for time.Ved at benytte www.elpristavlen.dk (eller fx den nye prisportal www.skiftel.dk) kan el-forbrugeren se, hvilke elleverandører der udbyder forskellige produkter. Endvidere er detpå hjemmesiden muligt at få et overblik over, hvor store prisforskellene er dels mellemelleverandørerne og dels fra produkt til produkt. Udbuddet af produkter beskrives yderli-gere i afsnit 3.1. Elpristavlen beskrives yderligere i afsnit 3.3.5.13

3.1 Udviklingen på udbudssidenDet er afgørende for konkurrencen på detailmarkedet for el, at de kommercielle aktørerog forsyningspligtselskaberne konkurrerer på lige vilkår, og at der som aktør på det friedetailmarked for el er mulighed for at differentiere sig fra konkurrenterne, enten på priseller på det produkt kunderne tilbydes. Tidligere analyser14har vist, at der har været ad-gangsbarrierer ved, at netselskaberne som oftest er koncernforbundet med forsyningssel-skaberne.3.1.1 Antal elleverandørerPå elmarkedet er der umiddelbart et stort antal leverandører. Størstedelen af disse er imid-lertid forsyningspligtleverandører, men flere sælger også el-produkter på det frie markedeller indgår i koncerner, der gør. I 2011 var der 33 forsyningspligtselskaber, hvoraf en delsom nævnt også tilbyder andre produkter.Der findes også 12 selskaber, der kun udbyder produkter på det fri elmarked og ikke harforsyningspligtbevilling. Der er imidlertid kun seks af disse selskaber – Aktant Energi(Modstrøm), OK A.m.b.a., Natur Energi A/S, Nordjysk Elhandel A/S, Vindstød ogSwitch.dk – som ikke er koncernforbundne med forsyningspligtselskaber og netselskaber.Disse uafhængige selskaber står overfor andre og flere udfordringer i markedet, bl.a. i re-lation til fakturering, da deres kunder modtager to regninger til forskel fra forsynings-pligtkunder, der alene modtager én samlet regning.Antallet af udbydere synesumiddelbartstort nok til at understøtte konkurrencen på mar-kedet. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at der kun er seks leverandører på markedet,der ikke har koncernforbindelser til netselskaber og leverandører med forsyningspligtbe-villing.Forsyningspligtselskaberne har i gennemsnit alene ca. 2 pct. af deres kunder uden for egetforsyningspligtområde, jf. bilag 2, som gengiver Sekretariatet for Energitilsynets kvalita-tive undersøgelse af udbudssiden.3.1.2 ProduktudbudKunder, der har foretaget valg af elleverandør, har som nævnt selv indflydelse på, om pri-sen på deres elprodukt skal være med fast eller variabel pris via deres valg mellem for-skellige produkter og produkttyper. Da el i sig selv er et relativt homogent produkt, derleveres i en ensartet kvalitet uanset valg af elleverandør, varierer de forskellige produkt-typer imidlertid hovedsageligt omkring pris, leveringsvilkår og/eller kontrakttyper, hvorfx. risikovillighed og kontraktlængde, er afgørende for prisen. Der kan desuden i stigende

grad være forskellige typer tillægsydelser til selve elproduktet, hvilket bidrager til øgetdifferentiering på detailmarkedet for el.ProdukttyperDer findes mange forskellige produkter, men overordnet set kan de indordnes under føl-gende karakteristika: Faste priser, variable priser samt specialprodukter.15Vedfastpris-produkterfastlåses elprisen i hele leveringsperioden. Længden af fastprispe-rioden varierer, og ofte har én leverandør flere fastprisprodukter. Den aftalte fastprisperi-ode spænder typisk fra tre til 36 måneder. Da private forbrugere højest må bindes i seksmåneder, har forbrugeren dog mulighed for at ophæve aftalen inden udløbet af fastprispe-rioden. Forbrugeren har således en ret men ikke en pligt til den faste elpris i den fulde le-veringsperiode i det omfang, denne overstiger seks måneder. En række elleverandørerfinder, at dette begrænser produktudbuddet, da leverandøren er nødsaget til at bære enlangt større del af den risiko, der er ved at udbyde fastprisprodukter frem for produktermed variabel pris.Derudover kan der vælges produkter medvariabel pris,hvor prisen varierer inden for etbestemt tidsinterval. Dette kan fx. være på kvartals- eller månedsbasis. Derudover kan derafregnes på timebasis. Dette gælder dog pt. kun for kunder med et årligt forbrug over100.000 kWh. Kunder med et forbrug lavere end 100.000 kWh årligt (skabelonkunder)timeafregnes almindeligvis ikke. Baggrunden herfor er, at administrationsomkostningerneved timeafregning vil være uforholdsmæssigt store, hvorfor det ikke vil kunne betale sigfor kunderne at betale det abonnement, som timeaflæste kunder stilles overfor. Bindings-perioden for produkter med variabel pris ligger typisk mellem nul og seks måneder. Nog-le variable produkter har indbygget et prisloft, således at elprisen aldrig overstiger en visfastsat pris pr. kWh.Endelig findes der en rækkespecialprodukter,som indbefatter mere end blot købet af el.Der kan således købes klimavenlige produkter, hvor der fx. er sikret el fra vedvarendeenergikilder, bidrag til CO2-reduktion eller til opstilling af vedvarende energianlæg. Derfindes også elprodukter, som indeholder et bidrag til alment velgørende aktiviteter. Ende-lig findes der produkter, der både er klimavenlige, og hvor en del af prisen går til velgø-rende aktiviteter. En anden type specialprodukt, eller alternativ form for variabel elpris,kan fås ved at købe et produkt, hvor brugen af el om natten er gratis.16Siden 2008 er der sket en markant stigning i antallet af handelsprodukter, der bliver ud-budt, jf. tabel 3.1.Tabel 3.1: Handelsprodukter i 2008, 2010 og 2012200820102012186Handelsprodukter101175Kilde: Optælling fra Elpristavlen hhv. 3. juni 2008, 17. november 2010 og 5. juli 2012.

20/1473.1.3 PrisspændEn direkte sammenligning mellem forsyningspligtprisen og priserne på det fri elmarkeder vanskelig. Det skyldes flere forhold. For det første er det ikke muligt på forhånd atsammenligne faste og variable priser, idet udviklingen i de variable priser ikke er kendt.For det andet kendes forsyningspligtprisen kun et kvartal frem i tiden.17For det tredje kander være en forholdsvis lang tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for valg af nyleverandør og det tidspunkt, hvor leverancen træder i kraft – det skyldes opsigelsesvarsel,indhentning af aftagenummer og praktisk håndtering af skiftet hos netselskabet. Af disseårsager kan en egentlig prissammenligning alene laves, hvis der er tale om et fastprispro-dukt med meget kort bindingsperiode, og forsyningspligtprisen for det kommende kvartalnetop er meldt ud. Selv hvis forbrugeren sammenligner et andet fastprisprodukt med for-syningspligtproduktet, kan denne altså i de fleste tilfælde ikke opnå et fuldt prismæssigtsammenligningsgrundlag. Hvis handelsproduktet fx. har en 3 måneders bindingsperiode,vil forsyningspligtprisen dermed skifte til et – ved sammenligningstidspunktet – ukendtniveau, jf. figur 3.1 nedenfor. I eksemplet i figuren overlapper leverancen fra den nye le-verandør både 2. og 3. kvartal, og derfor også to forskellige forsyningspligtpriser.Figur 3.1: Eksempel på tidsmæssig forskydning ved prissammenligninger3-mdr-kontrakt med ny leverandør indgåsmed udgangspunkt i dagens pris og kendtforsyningspligtpris for 2. kvartal.Udmelding af forsy-ningspligtpris for 2.kvartalNyleverandørpåbegynder leve-ranceUdmelding af forsy-ningspligtpris for 3.kvartalTid

Det fremgår af figur 3.2, at fastprisproduktet med enkelte undtagelser er dyrere end spot-pris-produktet. Det afspejler den prissikring, som fastprisproduktet indebærer, og somforbrugeren skal betale for. Herudover ses det af figuren, at spotprisproduktet er præget aflangt større prisudsving end fastpris- og forsyningspligtproduktet, samt at der i hovedpar-ten af den betragtede periode er hyppige skift i, hvilket produkt der er billigst.I tabel 3.2 nedenfor fremgår en sammenligning af forsyningspligtproduktet med en ræk-ke forskellige produkttyper. De udbudte priser i marts måned 2012 er dels holdt op modforsyningspligtprisen i 1. kvartal, hvor sammenligningen og beslutningen umiddelbart ta-ges af forbrugeren, hvis leverancen skal påbegyndes i april, og dels mod forsyningspligt-prisen i 2. kvartal, hvor leverancen sker, og den faktiske besparelse viser sig. Tabellen il-lustrerer den ovennævnte sammenligningsproblematik, idet forsyningspligtprisen i 2.kvartal er lavere end den var i 1. kvartal, hvormed den anslåede besparelse i marts reeltbliver betydeligt reduceret, og for nogle produkters vedkommende bliver vendt til et tab,når leverancen rent faktisk påbegyndes. En beslutning om at skifte leverandør er dermednæsten umuligt at foretage på et fuldt oplyst grundlag, for så vidt angår prisen.Dog skal det bemærkes, at for de produkter, der har en længere leveringsperiode, kan be-sparelsen godt ende med at være større end anslået nedenfor, hvis forsyningspligtprisenstiger igen indenfor leveringsperioden. I sidste ende er det, som nævnt, først ex ante mu-ligt at konkludere på, om skiftet i sidste ende har været økonomisk fordelagtigt.

Det bemærkes, at ovennævnte prisforskel for så vidt angår det variable produkt, kun gæl-der på selve tilmeldingsdagen. Såfremt elprisen er stigende, kan et produkt med fast prisvise sig at være billigere end de variable produkter og dermed et mere fordelagtigt valgend tabel 3.2 ovenfor angiver.3.1.4 Elregningens sammensætningFigur 3.3 nedenfor viser elregningens sammensætning pr. kWh for en almindelig hus-stand samt for en mindre virksomhed. Elregningen består overordnet set af betalinger tilelleverandøren og betalinger til netselskabet inklusive moms og afgifter. Oftest sker op-krævningen for elleverancen via aconto-betalinger og en endelig årsafregning. Dog ernogle selskaber begyndt alene at opkræve for faktisk forbrug bagudrettet.Til elleverandøren betales for selve elektriciteten samt abonnement. Til elnetselskabetbetales ligeledes et abonnement samt for løbende brug af nettet. Sidstnævnte opdeles påposterne nettarif, net- og systemtarif for Energinet.dk samt overliggende nettarif (regionaltransmission). Netselskabet opkræver også PSO-afgifter (Public Service Obligations),som bl.a. går til støtte til produktion af vedvarende energi, støtte til drift af decentraleværker samt forskning i miljøvenlig energiproduktion18. PSO-afgiften afhænger af elpri-sen – i perioder med lav elpris er PSO-afgiften høj og omvendt. Endelig er det som nævntogså netselskaberne, som står for at opkræve moms og afgifter til staten.Det gennemsnitlige årlige elforbrug for en familie i et parcelhus er normalt omkring 4.000kWh om året. Figur 3.3 viser, at for en sådan familie, der modtager forsyningspligtpro-duktet går størstedelen af betalingen for el til moms og afgifter og til selve elprisen. Her-efter kommer PSO, nettariffen og netabonnementet, De resterende regningsposter udgørhver især en meget lille andel af den samlede elregning.Et elforbrug på 100.000 kWh er typisk for visse mindre virksomheder. I figur 3.3 er dertaget udgangspunkt i, at virksomheden forsynes med forsyningspligtproduktet. Der skalgøres opmærksom på, at afgifter ikke er medtaget i eksemplet for dette forbrugsniveau, dastørrelsen af afgifterne for erhvervskunder afhænger af, hvad virksomheden anvenderstrømmen til – for el anvendt til proces (dvs. produktionsprocesser) er der refusion afenergiafgiften, og i nogle tilfælde også energispareafgiften (den tidligere CO2-afgift),men for el anvendt til almindeligt ”husholdningslignende” forbrug betales der fuld afgift,18

3.1.5 KoncernfællesskaberEn af forudsætningerne for effektiv konkurrence på detailmarkedet for el er, at de aktivi-teter, der er underlagt et naturligt monopol (netvirksomhed), og de konkurrenceudsatteaktiviteter (handels- og produktionsvirksomhed) er selskabsmæssigt adskilt.Den selskabsmæssige adskillelse skal sikre, at der tages de nødvendige konkurrencemæs-sige hensyn. Der må ikke krydssubsidieres mellem monopolområdet og de konkurrence-udsatte områder, fx ved at monopolvirksomhedernes kunder betaler for, at de konkurren-ceudsatte virksomheder reklamerer eller sætter priserne ned for at blive mere konkurren-cedygtige. Herudover er den selskabsmæssige adskillelse med til at sikre lige adgang tilnettet og kundeoplysninger mv. for alle aktører i markedet.Distributions- og handelsselskaber kan dog godt være forbundne i et såkaldt koncernfæl-lesskab. Et koncernfællesskab er kendetegnet ved, at samme koncern ejer både distributi-onsselskabet og handelsselskabet, men aktiviteterne i de to selskaber er selskabsmæssigt –og dermed regnskabsmæssigt – adskilt. Ved at være forbundne i samme koncern er der enrække fordele for selskaberne. Bl.a. er der synergieffekter i form af dataudveksling til fak-turering mv., hvilket betyder, at samfakturering er lettere for koncernforbundne selskaber.Den selskabsmæssige adskillelse er reguleret igennem elforsyningsloven.

For at hindre diskriminerende adfærd er der fastlagt regler om såkaldt intern overvågning.Reglerne forpligter koncernforbundne selskaber til at opstille et program, der beskrivervirksomhedens tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd, og virksomheden skal sikreoverholdelsen af programmet, og kontrollere dette. Programmet skal sikre en reel adskil-lelse af monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter, og at selskabet fx. ikke favorise-rer bestemte selskaber i kundekontakten, i adgang til nettet eller vedrørende oplysningerom kundeforhold.3.1.6 FaktureringSom reglerne er i dag, befinder man sig som elkunde i Danmark i to forskellige aftalefor-hold for at kunne få leveret elektricitet – en aftale med enelleverandørom køb af elektri-citeten, og en aftale med ennetvirksomhedom transport mv. af elektriciteten. Elkunder,der benytter forsyningspligt-el, hvor leverandøren er i koncernfællesskab med netvirk-somheden, modtager én samlet regning for leverancen af elektricitet. Tilsvarende forkunder, som skifter til etandet produkt,som også udbydes af kundens forsyningspligtle-verandør. Elkunder, der skifter elleverandør, vil fortsat være nettilslutningskunde hosnetselskabet, og vil dermed opleve at få tilsendt to regninger – én fra netvirksomheden ogén fra den uafhængige elleverandør. Heraf udgør regningen fra netvirksomheden langtden største del af den samlede betaling, idet denne også opkræver en række afgifter mv.,jf. afsnit 3.1.4.Det har hidtil været muligt for elleverandører at kræve samfakturering via et frivilligtbrancheaftalesystem, hvor Dansk Energi har udarbejdet et paradigma til en kontrakt mel-lem netvirksomhed og elleverandør. Imidlertid er der i den nuværende ordning både storeadministrative og økonomiske barrierer for samfaktureringen, hvorfor den i praksis ikkehar været brugt.Det drejer sig bl.a. om, at elleverandører er nødsaget til at lave bilaterale aftaler med hverenkelt af de netselskaber, som deres kunder er koblet til. Potentielt over 70 selskaber.Hertil kommer, at netvirksomhederne i Danmark opererer med meget forskellige fakture-ringsperioder, hvorved elleverancen og netydelsen kan have forskellig faktureringsfre-kvens. Dette gør samfaktureringen administrativt tung og regningerne svært gennemskue-lige for kunderne. Derudover skal elleverandøren stille sikkerhed overfor hvert enkelt net-selskab for kundernes betaling af distributionsomkostninger samt afregning af afgifter,PSO mv. En relativt stor økonomisk forpligtelse, som langt overstiger elleverandørenseget mellemværende med elkunden. Garantistillelsen bliver dermed en væsentlig økono-misk belastning for elleverandøren.3.1.7 Smart metersDet er besluttet, at en langt større andel af energiforsyningen og især elforsyningen skalbestå af vedvarende energi. Energikilder som fx vindenergi er imidlertid af fluktuerendekarakter, og vil skabe udfordringer for elnettets stabilitet i modsætning til de mere kon-trollerbare elproduktionskilder, der primært anvendes i dag, og som let kan tilpasses for-bruget.Med større mængder vedvarende energi i nettet, skal systemet enten dimensioneres hertilvia dyre kapacitetsforstærkninger, eller der skal flyttes forbrug fra spidsbelastningstids-

punkter til tidspunkter med lavere belastning i nettet. Sidstnævnte er på længere sigt enlangt mere effektiv løsning, idet behovet for udbygning af distributionsnettene på denmåde begrænses. Et centralt virkemiddel til løsning af problemerne med at indpasse destore mængder vedvarende energi i elsystemet kaldes Smart Grid.Smart GridSmart Grid er et såkaldt intelligent elnet, og er en fælles betegnelse for de digitale, tekni-ske løsninger, der leverer elektricitet fra leverandør til forbruger, og som skal sikre stabilfremtidig elforsyning. Ved et intelligent elforbrug forstås dels et forbrug, der styres efterden aktuelle elproduktion, forbrugerens aktuelle behov, og at elpriserne og klimamålsæt-ningerne i den forbindelse tages i betragtning. Derudover indebærer smart grid også enbedre udnyttelsesgrad af nettet.Smart Grid dækker bl.a. over de tekniske løsninger, der effektivt kan koble forbruget medproduktionen ved at indstille elforbruget i løbet af døgnet efter, hvornår der produceresmest el, og det dermed er billigst at bruge, dvs. hjælpe med at spare på energien, uden atforbrugeren selv skal ændre adfærd. Smart Grid kan altså bidrage til fleksibelt elforbrug,hvorved vindkraft i endnu højere grad end i dag, kan udnyttes som energikilde.En forudsætning for, at Smart Grid kan virke optimalt er dog, at forbrugerne tilbydes pri-ser, der afspejler den aktuelle produktion og kapacitet, og at de gøres bevidste om værdi-en af at flytte deres forbrug henover døgnet. Da samspillet mellem forbrugernes adfærdog systemets kapacitet og belastning er et afgørende fundament for Smart Grid, vil de så-kaldte smart meters, også benævnt timeafregnelige/fjernaflæste målere, være et vigtigtelement.Timeafregnelige/fjernaflæste målere - Smart MetersEn time-/fjernaflæst måler muliggør tilvejebringelsen af incitamenter for forbrugeren til atagere fleksibelt, idet den med passende intervaller sender signal om forbrugerens aktuelleelforbrug til netselskabet.Et af elementerne indeholdt i Smart Grid-strategien er, at alle elforbrugende apparater,som har et fleksibilitetspotentiale, der kan opveje meromkostningen ved en såkaldt sty-ringsenhed, tilkobles en sådan. Denne styringsenhed kan i et eller andet omfang være medtil at styre elforbruget. Dette kan enten være via prissignaler, hvor forbrugeren selv skaltænde eller slukke for sine elforbrugende apparater eller det kan være en fuld automatise-ring, hvor styringsenheden via signaler udefra tænder eller slukker for elforbruget, i detomfang det kan lade sig gøre uden at reducere forbrugerens komfort. Styringsenheden vilskulle leveres af en kommerciel leverandør. Og da den næppe leveres omkostningsfrit, vilpotentialet for besparelser ved at reducere og flytte elforbruget, have afgørende betydningfor, om den enkelte forbruger finder det økonomiske fordelagtigt at købe en sådan enhed.Den fjernaflæste måler sender så oplysninger om det præcise forbrug på præcise tids-punkter, hvormed der kan afregnes efter dette. De fjernaflæste målere og styringsenhedener dermed kommunikationspunkterne mellem forbrugere og leverandører/netselskaber –måleren kommunikerer fra forbruger til leverandør og styringsenheden den anden vej.Den fjernaflæste måler er dermed sammen med styringsenheden afgørende for, at SmartGrid kan flytte forbrug til tidspunkter med høj produktion og væk fra spidslastperioder.

Ved brug af fjernaflæste målere kan forbrugerne få direkte adgang til deres forbrugsdata,og kan dermed få overblik over deres forbrugsmønster. Hvis den installerede styringsen-hed indeholder fuldt automatisk styret elforbrug, så slipper forbrugeren for selv at holdeøje med priser, forbrug mv., og at skulle tænde og slukke elapparater. Besparelser opnås iså fald automatisk.Smart meters understøtter altså udbredelsen og brugen af intelligent elforbrug. Det er for-ventningen, at udviklingen dermed også danner grundlag for øget produktinnovation pådet fri elmarked. For elleverandørerne skabes der via timeafregning mulighed for at tilby-de kunderne en række nye produkter og services, fx i form af priser, der er differentierethenover døgnet, central styring og optimering af kundens elforbrug mv.Det er imidlertid kommercielle aktører fx i form af et handelsselskab, der skal stå for atudbyde de ydelser og teknologier, der kræves, for at smart grid i relation til forbrugernevil kunne udnyttes. Disse teknologier, og tilhørende ydelser findes endnu ikke, og udby-des derfor ikke på nuværende tidspunkt.Der er både i Danmark og i mange andre lande igangsat en opgradering af elmålerne, så-ledes at de som minimum kan fjernaflæses. Dansk Energi har oplyst, at 60 pct. af detsamlede antal målepunkter i Danmark (3.280.000) enten allerede fjernaflæses, eller erplanlagt til at blive det.

3.2 Beskrivelse af forsyningspligtenI Danmark er der fastlagt regler om forsyningspligt. En forsyningspligtig virksomhed harpligt til, jf. Elforsyningslovens § 34, at levere el mod betaling til de forbrugere i bevil-lingsområdet, som ikke har benyttet muligheden for at vælge en anden leverandør, ellerhvor en aftale med en anden leverandør er ophørt.3.2.1 Tilknytning til forsyningspligt ved flytningNår en elforbruger flytter til en ny adresse, vil kunden automatisk blive tilknyttet den lo-kale forsyningspligtleverandør, såfremt kunden ikke på forhånd har kontaktet den leve-randør, der ønskes i stedet for forsyningspligtleverandøren. Dette sker uanset at kundenpå sin tidligere adresse skulle have valgt en anden leverandør. Herom fremgår flg. afEnerginet.dks markedsforskrift H1 vedr. leverandørskift:”Såfremttilflytter ønsker en anden elleverandør end den forsyningspligtige elleveran-dør, skal den pågældende elleverandør anmelde leverandørskiftet til netvirksomhedenmindst tre arbejdsdage før tilflytning. Leverandøren oplyser samtidig netvirksomhe-den om tilflytters navn m.v.”Forbrugeren skal således kontakte sin nuværende elleverandør i god tid inden flytningen,hvorefter den pågældende leverandør skal anmelde ”leverandørskiftet” til netselskabetforud for flytningen.3.2.2 Tildeling af forsyningspligtbevillingForud for liberaliseringen købte forbrugerne el hos den lokale distributør/producent. Dervar på det tidspunkt tale om et samlet køb af energi og transport. Ved markedsliberalise-ringen og indførelsen af forsyningspligt, som sker efter bevilling, fortsatte de oprindelige

selskabers kunder med at være kunder i de selskaber, de havde været tilknyttet før libera-liseringen. Den pligt til at levere el, som monopolselskaberne havde, blev således direktevidereført i de selskaber, hvis disse ønskede at varetage forsyningspligtaktiviteterne i de-res gamle monopolområde.Forsyningspligtbevillingen, der udstedes af Energistyrelsen, dækker således et bestemtgeografisk område, der i dag fortsat typisk svarer til distributionsselskabernes netområder.Dog dækker en række selskaber med forsyningspligt flere netområder. Forsyningspligt-bevillingen for et område er hidtil blevet videreført til den, som allerede har bevillingen iområdet. Forsyningspligtbevillingen er indtil nu blevet udstedt for fem år ad gangen.3.2.3 ForsyningspligtprisenI forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet og det deraf følgende frie leverandørvalgblev der sideløbende indført et prisreguleret standardprodukt til de forbrugere, der ikkebrugte markedet. Baggrunden herfor var bl.a., at liberaliseringen etablerede et nyt markedfor elektricitet, som var ukendt for de fleste forbrugere. Den nuværende prisregulering afforsyningspligtproduktet sikrer at de forbrugere, som vælger ikke at skifte leverandør, ik-ke kommer til at betale mere end markedets generelle prisniveau, om end der også vil væ-re priser på markedet, der ligger under de regulerede forsyningspligt priser.Inden liberaliseringen var forbrugerne bundet til den ene leverandør, der var i deres om-råde, og der var således ikke noget marked eller nogen forbrugerbevidsthed omkring elek-tricitet som en vare, der kan handles frit.Siden 1. januar 2005 har standardproduktet været forsyningspligt-el, der leveres af enrække elhandelsselskaber med forsyningspligtbevilling (forsyningspligtleverandører).Mere end 86 pct. af husholdningerne køber et prisreguleret forsyningspligtprodukt, jf. af-snit 3.3.4.Forsyningspligtselskabernes mark-up fastsættes som en maksimal bruttofortjeneste. Den-ne bruttofortjeneste skal dække omkostninger til lønninger, administration mv. Prisfast-sættelsen skal herudover ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier.Prisen på forsyningspligtproduktet er fast, og fastsættes forud for hvert kvartal. Prisen påforsyningspligtproduktet reguleres af Energitilsynet, jf. det følgende.Energitilsynets regulering af forsyningspligtprisenGrundlaget for Energitilsynets regulering af forsyningspligtproduktet fremgår at elforsy-ningslovens § 72.Boks 3.1: Lovgrundlaget for forsyningspligtreguleringen§ 72. Prisen for elektricitet leveret fra en virksomhed i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed tilikke-timemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikke-erhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis se-nest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare marke-dets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.

give forbrugere, der aftager forsyningspligtproduktet, bedre priser eller vilkår end de, derkan opnås på det frie marked.Tilsvarende er det vigtigt at gøre sig klart, at reguleringen ikke sigter mod at beskytte for-brugerne mod stigende priser, da priserne på det regulerede forsyningspligtprodukt skalmodsvare priserne på det frie marked.Energitilsynet har udviklet en model for reguleringen af priserne på forsyningspligtpro-duktet, jf. boks 3.2 nedenfor19.Boks 3.2. Regulering af forsyningspligtprisen (reguleringsmodel)ForsyningspligtreguleringForsyningspligtproduktet er et kvartalsprodukt, hvor selskaberne med forsyningspligt inden starten af hvertkvartal anmelder prisen for det kommende kvartal. Inden disse priser træder i kraft, skal de godkendes afEnergitilsynet. I praksis betyder det, at Energitilsynet griber ind over for bruttoavancer på forsyningspligt-produktet, der er højere end de bruttoavancer, selskaberne kan opnå på konkurrencemarkedet. Reguleringener skitseret nedenfor.ReguleringReguleringen foregår på følgende vis:1. Energitilsynet beregner bruttoavancen (mark-up’en) for tilsvarende produkter mv. på det frie mar-ked på baggrund af et gennemsnit af dagspriser for udvalgte el-produkter for hhv. DK1 og DK2.Fra de to gennemsnitspriser fratrækkes indkøbsprisen, som er givet ved dagsprisen for en forward-kontrakt for systemprisen og en CFD-kontrakt. Desuden fratrækkes profilomkostninger. For en gi-ven periode haves på dagsbasis en mark-up observation for begge prisområder i landet. Herudfraberegnes mark-up-grænsen, som bruges til priskontrollen, ved at tage medianen af samtlige obser-verede priser/mark-ups for perioden. Denne median er udtryk for markedets prisniveau i overens-stemmelse med reglerne om prisregulering, dvs. mark-up’en. Mark-up’en udgør den tilladte brut-toavance for forsyningspligtleverandørerne. Mark-up’en gælder fremadrettet for en toårig periodeog indekseres med et vægtet prisindeks mellem hvert kvartal.2.Hvis et selskabs avance (mark-up) for et kommende kvartal er højere end den mark-up grænse,Energitilsynet har identificeret på konkurrencemarkedet, bliver differencen fratrukket i de anmeld-te priser. Derved fås de godkendte priser.Hvis et selskabs mark-up for et kommende kvartal er lavere end eller lig med den identificeredemark-up grænse, godkender Energitilsynet de anmeldte priser. I dette tilfælde bliver den anmeldtepris lig den godkendte pris.

3.3 Udviklingen på efterspørgselssidenDetailmarkedet for el har siden markedsåbningen været præget af træghed blandt forbru-gerne og dermed lav forbrugermobilitet. Der er en række forhold, som er særligt kende-tegnende for netop dette marked, og som hidtil har påvirket forbrugerne negativt. Bl.a.kan det historiske monopol fremhæves, og hertil kommer en svært gennemskuelig pris-sætning, begrænset besparelsespotentiale for små forbrugere og forbrugernes usikkerhed iforhold til besparelse ved et leverandørskifte.De nævnte forhold har medvirket til at begrænse forbrugernes lyst til at gøre brug af detfri marked. Efterspørgselssiden har derfor hidtil ikke bidraget til en mere konkurrence-præget konkurrencesituation på detailmarkedet for el. Det er derfor vigtigt at belyse,hvordan efterspørgselssiden har udviklet sig de seneste år. Derfor belyses i afsnit 3.3.1-3.3.6 nedenfor: (i) Hvor meget elforbruget udgør af en husstands samlede forbrug, (ii)hvilken rolle indkøbsforeninger spiller på markedet, (iii) i hvor høj grad forbrugerne gørbrug af muligheden for at skifte leverandør, (iv) hvilken rolle forsyningspligten spiller forforbrugerne, (v) hvor gennemsigtigt markedet er for forbrugeren, og (vi) forhold vedr.fleksibelt elforbrug.3.3.1 Indkomst og elforbrugUdviklingen i det samlede elforbrug sammenholdt med prisen på el giver en indikation af,hvordan fokus på strøm som produkt ændres over tid, dvs. om det bliver et mere ellermindre betydningsfuldt marked. I figur 3.5 nedenfor ses udviklingen i det samlede elfor-brug i Danmark i perioden 2000 til 2009 for husholdninger hhv. erhverv.Det bemærkes, at det samlede elforbrug for erhvervskunder igennem hele perioden er om-trent dobbelt så højt som husholdningernes. Størrelsesforholdet mellem de to kundeseg-menter kan være en medvirkende årsag til, at erhvervskundesegmentet tilsyneladende ermere interessant for en række af leverandørerne på markedet. Andre forhold som fx enhøj kundemobilitet kan dog også være medvirkende hertil, jf. også afsnit 3.3.3 om leve-randørskift.Det fremgår af figur 3.5, at elforbruget i husholdningerne er aftagende i perioden 2000-2002, stigende i perioden 2002-2006 og aftager herefter igen indtil 2009. Periodens mak-simale elforbrug findes i 2006, hvor der i husholdningerne er et samlet energiforbrug påca. 10.800 GWh. Udviklingen i det samlede elforbrug afspejler således i nogen grad dengenerelle konjunkturudvikling i samfundet i perioden. Dog er stigningen i erhvervskun-dernes forbrug fra 2007 til 2008 i modstrid med den generelle konjunkturudvikling i sam-fundet på det tidspunkt.

Elforbruget pr. indbygger har over en årrække ikke ændret sig ret meget. Det gennemsnit-lige elforbrug pr. indbygger er væsentligt lavere i Østdanmark end i Vestdanmark. Denneforskel kan skyldes flere forhold, men kan i høj grad tilskrives forskelle i erhvervsstrukturi de to prisområder.20Det gennemsnitlige elforbrug pr. indbygger i hele landet har været moderat stigende fra1989 og frem til 1996. I den efterfølgende periode frem til 2005 er der alene små udsvingi forbruget. Herefter har elforbruget efter en lille stigning fra 2005 til 2006 været faldendesom følge af den generelle konjunkturnedgang. Overordnet er der imidlertid over hele pe-rioden fra 1989 til 2009 ikke sket markante ændringer i elforbruget pr. indbygger i Dan-mark.21Af figur 3.6 fremgår den gennemsnitlige fordeling af kWh på husholdningernes anvendel-sesområder.

Det stabile forbrug kan hænge sammen med den sammensætning, der er af forbruget påanvendelsesområder, jf. figur 3.6. En stor del af de anvendelsesområder, som der anven-des elektricitet til, fx vask, madlavning og køle- og fryseapparater har karakter af livsfor-nødenheder, hvor forbruget ikke i særlig høj grad ændres.Jo mere et produkt udgør af den samlede husstandsindkomst eller af det samlede forbrug ihusstanden, desto mere fokus vil forbrugeren alt andet lige have på det pågældende pro-dukt.Af figur 3.7 fremgår endvidere for en række forskellige boligtyper, hvor meget udgifter tilelektricitet udgør i pct. af de samlede udgifter i husstanden. Udgiftsandelene til elektrici-tet spænder fra 1,6 pct. af de samlede udgifter for personer i et lejet værelse til 2,7 pct.,hvis man bor i lejet hus. Figuren tegner et billede af, at produktet el i dag fylder relativtlidt i budgettet for en almindelig husholdning. Til sammenligning spænder udgiftsandelentil fx telefoni fra 3,0 pct. for ejerlejligheder til 6,2 pct. for personer i lejet værelse.Figur 3.7: Elektricitetsudgiftens andel af det samlede forbrug efter boligtype, gns. 2007-2009pct.3,0

Ved udgangen af 2011 var der 749 elbiler på de danske veje, hvilket var noget mindre endforventet. Dette kan hænge sammen med, at udbygningen af infrastrukturen til elbiler traklængere ud end forventet, og infrastrukturen er fortsat under udbygning i 2012. Visse ak-tører er dog nu kommet langt i deres arbejde hermed. I takt med udbygningen af infra-strukturen stiger interessen for elbiler.I figur 3.8 nedenfor er fremskrivningerne i tabel 3.3 sammenholdt med figur 3.7 ovenfor.Af figur 3.8 fremgår således et skøn over, hvorledes udgiftsandelen for el vil se ud forkunder, der anskaffer sig en elbil hhv. varmepumpe eller begge dele. Der er naturligvis ta-le om et skøn, som bygger på en række antagelser om elprisen og husholdningens for-brug. Figuren illustrerer dog, at el for en gruppe kunder kommer til at betyde langt merefor husholdningens økonomi, hvorfor det må forventes, at der også vil komme større fo-kus på el som produkt for den enkelte kunde.Figur 3.8: El-udgiftens andel af det samlede forbrug hos en typisk kunde i parcelhus hhv.lejlighed

33/1473.3.2 IndkøbsforeningerDer er særligt i 2011 og 2012 opstået flere indkøbsforeninger på det danske detailmarkedfor el. En enkelt af disse er et egentligt auktionshus, hvor den enkelte forbruger kan indgåi en større pulje af elforbrugere, som elhandelsselskaberne har mulighed for at byde indpå ved en auktion. Princippet for både indkøbsforeninger og auktioner er det samme,nemlig at en pulje af forbrugere er mere attraktiv at konkurrere om for udbyderne end en-keltstående forbrugere, hvorfor der som regel kan forventes besparelser i forhold til depriser, den enkelte forbruger selv ville kunne opnå. Hensigten er således at styrke forbru-gernes forhandlingsposition overfor elhandlerne. Af tabel 3.4 fremgår indkøbsforeningerog elauktionshuse på det danske marked.Tabel 3.4: Indkøbsforeninger og auktionshuse på elmarkedet i 2012El-indkøbsforeningerEl-Forbundet (ca. 9.000 medlemmer)Elrabatten.dk (ca. 3.500 medlemmer)ForbrugerEl.dkTænk Strøm, Forbrugerådet (nystartet)Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.El-auktionshuseGet Through Power (ca.132 privatkunder og enrække erhvervskunder)

Den service, disse foreninger leverer, kan på den ene side komme de forbrugere til gode,som selv har svært ved at gennemskue markedet. På den anden side kan den potentieltkommeallesmå forbrugere til gode, idet foreningen ved den langt større volumen, denrepræsenterer, har mulighed for at forhandle mere fordelagtige priser, end den enkelteforbruger selv kan.På gennemsigtige markeder, hvor konkurrencen er velfungerende, vil sådanne indkøbs-foreninger og auktionshuse ofte blive betegnet som et overflødigt mellemled, idet kun-derne derigennem kommer til at betale for den service, som mellemmanden leverer ovenibetalingen af elprisen. Det afhænger dog af, hvor fordelagtige priser foreningen kan for-handle til sine medlemmer. På et marked, som er svært for den enkelte forbruger at gen-nemskue, og hvor konkurrencen bl.a. af den grund er begrænset, kan disse aktører få enafgørende betydning, idet den service, de leverer, kan skabe særlig stor værdi.Med flere og større aktører af denne type i markedet, vil forbrugerne alt andet lige kunnepresse priserne mere. En af de markante forskelle på erhvervskundesegmentet og privat-kundesegmentet på detailmarkedet for el har efter liberaliseringen vist sig at være de togruppers mobilitet, jf. afsnit 3.3.3 nedenfor. Forklaringen herpå er formentlig den storeforskel på potentialet for besparelser, der er grundet det meget forskellige forbrug, de totyper kunder har.På detailmarkedet for el, hvor der fortsat er en stor gruppe inaktive forbrugere, kan ind-købsforeninger derfor være en del af løsningen. De inaktive forbrugere kan således forsø-ge at opnå en billigere elpris uden selv at skulle forholde sig ret meget til markedet ellertræffe en række valg omkring produkttype, genforhandling af kontrakt mv.3.3.3 LeverandørskiftPrivate elforbrugere er set over en bred kam ikke ret erfarne i at skifte elleverandør. Der-for kan selve skiftet virke uoverskueligt og i sig selv komme til at virke som en barriere.Uanset om det reelt er vanskeligt at skifte eller ej.

Den proces forbrugeren skal igennem kan deles op i flg. skridt: (i) udvælg leverandør ogprodukt (fx vha. elpristavlen), (ii) meld skifte til den nye leverandør (her skal udfyldes fåalmindeligt kendte oplysninger om navn, adresse mv.). Derefter sørger den nye elleveran-dør for at indhente forbrugerens aftagenummer hos forbrugerens netselskab og håndtereskiftet i øvrigt.Den brugerundersøgelse Sekretariatet for Energitilsynet har lavet, jf. afsnit 3.5 nedenfor,viser imidlertid, at forbrugerne er meget usikre på, hvilken besparelse der kan opnås vedet skifte, og at deres viden om markedet generelt er meget begrænset. Barrieren for denenkelte forbruger kan derfor opstå allerede ved punkt (i), udvælgelse af leverandør ogprodukt. Som det fremgår af afsnit 3.1 er en prissammenligning over tid praktisk taltumulig selv ved en sammenligning med forsyningspligtproduktet. Det kan derfor somuerfaren forbruger være meget kompliceret at danne sig det nødvendige overblik til at fø-le sig i stand til at vælge en ny leverandør.Andelen af leverandørskift blandt skabelonkunder hhv. timeafregnede kunder fremgår affigur 3.9 nedenfor. Gruppen af skabelonkunder dækker over husholdninger og mindre er-hverv med et forbrug under 100.000 kWh, mens gruppen af timeafregnede kunder stortset udelukkende dækker erhverv med et forbrug over 100.000 kWh.22Skabelonkunde-segmentet dækker samlet set over ca. 2,75 mio. husholdningskunder og 0,48 mio. er-hvervskunder.Figur 3.9: Leverandørskift i pct. for skabelon hhv. timeafregnede kunder16,0

delbart tages som et udtryk for, at konkurrencesituationen for de små forbrugere kunnevære bedre. Dette er særlig bemærkelsesværdigt, fordi gruppen af skabelonkunder somnævnt dækker over forbrugere med et årligt forbrug på helt op til 100.000 kWh.Figuren viser desuden en klar tendens til at de erhvervskunder, der skifter elleverandør,som hovedregel vælger at gøre det en gang årligt i begyndelsen af året.Det bemærkes, at data på leverandørskifte på detailmarkedet for el alene dækker kunder,der har skiftet fra en leverandør til en anden. Et skifte fra et produkt til et andet hos sam-me leverandør indgår således ikke i Dansk Energis kvartalsvise opgørelse. Dansk Energihar dog i 2009-2011 indhentet data for disse produktskift hos forsyningspligtige leveran-dører, dvs. ikke hos de uafhængige leverandører og øvrige, der ikke har forsyningspligt.Denne opgørelse er i den nævnte periode inddraget i de grønne søjler yderst til højre i fi-gur 3.9 ovenfor. Billedet ændres dog ikke ret meget ved at inddrage disse data i opgørel-sen.3.3.4 Forsyningspligtens rolleDansk Energi har ultimo 2010 gennemført en større undersøgelse blandt de danske forsy-ningspligtselskaber. Undersøgelsen dækker 28 af de i alt 33 forsyningspligtselskaber sva-rende til ca. 85 pct. af markedet.Tabel 3.5: Husholdninger på forsyningspligtKundens elfor-brug(kWh/år)Antal kunder påforsyningspligtAndel kunder på for-syningspligt (pct.)86,060,646,411,384,6Forbrugpåforsyningspligt6.547.8121.236.83957.04320.0277.861.721Andel af forbrugpå forsyningspligt(pct.)93,766,648,58,785,5

Det fremgår af tabel 3.5, at langt hovedparten af de danske husholdningskunder fortsat erpå forsyningspligt. Desuden viser opgørelsen den lidt overraskende sammenhæng, at detinden for alle forbrugsintervallerne er de kunder, med relativt lavt elforbrug i forhold tilhele gruppen, der skifter væk fra forsyningspligt. Dette kan hænge sammen med, at demest energibevidste også er mere bevidste om, hvilken udbyder de har.Tabel 3.6: Erhvervskunder på forsyningspligtKundens elfor- Antal kunder på Andel kunder på for-brug (kWh/år)forsyningspligtsyningspligt (pct.)< 10.000223.83366,310.-50.00084.496N/A50.-100.0009.72441,4> 100.00012.08334,3I alt330.13668,6Kilde: Dansk Energi.Note: Data er skaleret op til at dække 100 pct. af markedet.Forbrugpåforsyningspligt824.8871.819.178694.8582.983.9406.322.862Andel af forbrug påforsyningspligt(pct.)58,274,544,117,027,5

Af tabel 3.6 fremgår, hvor stor en andel af erhvervskunderne i forskellige forbrugsinter-valler, der ultimo 2010 havde en forsyningspligtleverandør. Det fremgår af tabellen, at enmarkant større andel af det samlede forbrug er skiftet til et andet produkt end forsynings-pligt sammenlignet med de tilsvarende tal for husholdninger i tabel 3.5. Tilsvarende er enlangt større andel af den samlede kundegruppe skiftet sammenlignet med tabel 3.5, somdækker husholdningskunder. For så vidt angår de enkelte kundegrupper opdelt efter el-forbrugets størrelse, er der et knap så entydigt billede. Mest bemærkelsesværdigt er det, atgruppen af erhvervskunder med et forbrug mellem 10.000 og 50.000 kWh pr. år i så højgrad har valgt ikke at gøre brug af det fri elmarked, idet 74,5 pct. af gruppens samledeforbrug blev forsynet via forsyningspligten. Det har ikke været muligt at afdække nogenårsag til dette mønster.Det overordnede billede af at husholdninger i højere grad end erhvervskunder er på for-syningspligt dækker formentlig hovedsageligt over to forhold. Dels er der langt størreøkonomiske gevinster ved at skifte elleverandør, når kundens elforbrug er større, og delsfølger det af den generelle omkostningsminimering hos virksomheder, at alle poster – og-så elforbruget – søges minimeret, og erhvervskunder giver sig måske derfor i højere gradtid til at afsøge markedet.3.3.5 Gennemsigtighed og ElpristavlenPrisportalen Elpristavlen har eksisteret siden 2005 og er udpeget af Energitilsynet.23Derknytter sig til Elpristavlen en følgegruppe, hvor forbruger-, erhvervs- og brancheinteres-ser er repræsenteret. Energitilsynet er ligeledes repræsenteret. Dansk Energi er pt. ansvar-lig for driften af portalen. Elhandelsselskaberne er forpligtede til at indberette priser til el-pristavlen. Formålet med Elpristavlen er helt grundlæggende at øge gennemsigtighedenpå markedet til gavn for forbrugerne. Derfor skal Elpristavlen bidrage til forbrugernesforståelse af markedet ved at skabe nem adgang til sammenlignelige oplysninger om el-produkter og -priser. Elpristavlen henvender sig primært til de mindre forbrugere, der haret årligt elforbrug under 100.000 kWh. Denne gruppe indeholder både husholdninger ogen række mindre erhvervskunder.Hjemmesiden Elpristavlen er opdelt i tre dele. På den første del kan forbrugeren søge ef-ter produkter og priser. På næste del har forbrugeren mulighed for på en nem måde at ori-entere sig om hvordan Elpristavlen bruges samt om en række forhold omkring elmarke-det. Dette være sig fx om, hvilke typer produkter der findes, den historiske prisudviklingpå forskellige typer produkter, hvordan man kan spare på strømmen, hvad regningen vi-ser, hvilke elselskaber man som kunde har osv. Endelig kan man på hjemmesidens tredjedel læse om prisportalens historie, hvem der står bag elpristavlen osv.Der er naturligvis størst fokus på den del af Elpristavlen, hvor forbrugeren kan søge efterprodukter og priser. Forbrugeren skal indtaste sit postnummer, sin boligtype samt omkunden er interesseret i faste eller variable priser. Herefter fremkommer en liste med pro-dukter, der passer til de valgte kriterier. Øverst står som sammenligningsgrundlag forsy-ningspligtprisen i området. Nedenfor står de øvrige produkter sorteret efter pris med detbilligste alternativ øverst. Yderst til højre på siden kan forbrugeren hakke af, hvis denne

har andre særlige ønsker til produktet, fx i form af særlige klimatilvalg eller særlige kravtil leveringens begyndelsestidspunkt.Forbrugeren har ikke mulighed for at udfylde en blanket til skifte af leverandør direkte påElpristavlen.Indtil oktober 2011 foregik prissammenligningen ved beregning af en skønnet årlig prisfor hvert produkt. Denne sammenligningsform byggede – som navnet tilsiger – på et skønom, at prisen for de enkelte produkter ville være uændret over det følgende år, hvilketsom oftest ikke var tilfældet. Prissammenligningen blev derfor ændret i oktober 2011.Prissammenligningen foregår i dag ved, at der beregnes en gennemsnitspris for produkteti bindingsperioden, målt i øre pr. kWh. Den gennemsnitlige pris indeholder både selve el-prisen (abonnement og kWh-pris), betaling for transport af strømmen (nettarif og abon-nement) samt moms og afgifter. Hvis der er indregnet rabat i det valgte produkt, er denberegnede gennemsnitspris i bindingsperioden lavere end prisen vil være efter bindings-periodens udløb. Det understreges derfor på Elpristavlen, at forbrugeren skal være op-mærksom på at undersøge eventuelle betingelser hos elleverandøren.24Ligeledes skal kunden være opmærksom på, at når et produkt sælges med en særlig rabat,så kan kunden ikke forvente at kunne genforhandle produktet til samme pris og vilkår, nårperioden udløber.Elpristavlen har i gennemsnit ca. 5.000 besøgende pr. måned. Til sammenligning havdeeksempelvis teleprisguiden, som var en lignende prisportal på teleområdet, månedligt etsted mellem 12.000 og 30.000 besøgende.25Elpristavlens popularitet er altså begrænsetrelativt til den daværende teleprisguide. Dette kan skyldes flere forhold. For det første kanbudgetandelen have betydning. Teleudgifter udgør en noget større andel af budgettet foralle boligtyper vekslende en del mellem de enkelte boligtyper. For folk i eget hus udgørelforbruget fx ca. 75 pct. af boligens teleudgifter, mens forskellen er noget større for per-soner, der bor i lejet værelse. Her udgør elforbruget godt en tredjedel af boligens udgiftertil telefoni. For det andet må private forbrugere – uagtet budgetandelen – antages at havelangt større interesse for telemarkedet end for elmarkedet. For det tredje kan det have be-tydning, hvis forbrugerne synes Elpristavlens anvendelighed er for lav, eller simpelthenikke kender til dens eksistens.3.3.6 Fleksibelt elforbrugSom tidligere nævnt i afsnit 3.1 står elmarkedet overfor en udvikling hen imod at håndte-re markant større mængder vedvarende energi i nettet. En af de helt centrale løsninger,der i branchen arbejdes hen imod, handler om at flytte forbrug fra spidsbelastningstids-punkter til tidspunkter med lavere belastning i nettet eventuelt i kombination med en re-duktion af elforbruget. Derudover er udbygning af elnettet samt en fleksibel back-up-kapacitet på udbudssiden også en del af branchens løsninger. Som allerede nævnt i afsnit3.1 har særligt husholdningerne, men også mange erhvervskunder et meget uelastisk el-forbrug. Der er i praksis tale om en nødvendighedsvare, som forbrugeren som hovedregelikke kan substituere med alternativer. Mulighederne for en større reduktion af forbruget2425

er derfor begrænsede. Såfremt der sker store prisstigninger vil elforbruget på længere sigtkunne tilpasses ved fx at skifte til mere energieffektive hårde hvidevarer.Håndteringen af mere vedvarende energi i nettet vil derfor primært skulle løses ved atflytteelforbrug fra spidslastperioder til andre perioder af døgnet.Figur 3.10 nedenfor viser, hvordan det totale elforbrug typisk fordeler sig time for timeover døgnet. Figuren opdeler ligeledes forbruget på forskellige sektorer samt nettab.Spidslastperioderne ligger ret tydeligt i hverdagsdagtimerne samt i nogen grad også i dag-timerne om lørdagen. Det er i figuren en tendens til, at det langt hen ad vejen er hushold-ningernes forbrug, der er udslagsgivende i forhold til udsvingene i det samlede forbrug.Figur 3.10: Døgnbelastningskurver fordelt på sektorerpct.76543210Søndagd. 20.juniM andagd. 21.juni

Figuren antyder, at der er et potentiale for udjævning af forbrug henover døgnet, og atdette særligt gør sig gældende i vintermånederne.Såfremt skabelonkunder fremover bliver timeafregnede, åbnes der som nævnt op for atflytte forbruget i spidslastperioderne ud på andre perioder af døgnet, idet forbrugerendermed udsættes for prissignaler, som de kan reagere på. Det forventes, at forbrugerne vilkunne købe elprodukter, hvor automatisk styring af forbruget indgår. Den type centralstyring af forbruget er særlig relevant for forbrugere, der har fx elvandvarmer, elvarme,elvarmepumper eller elbiler, hvor forbrugstidspunktet ikke er afgørende. Andre produktersom fx køl og frys er i nogen grad fleksibelt, hvorimod anvendelse af el til fx madlavning,belysning, underholdning stort set ikke er fleksibelt. Forbrugerne vil også kunne vælgemanuelt at flytte sit forbrug afhængig af de prissignaler, der modtages.Segmentering af elforbrugereDer er lavet flere undersøgelser af forbrugeres holdning til elmarkedet og deres eget el-forbrug. Bl.a. har den daværende Elsparefonden gennemført en undersøgelse, som resul-terede i en segmentering af elforbrugerne efter adfærd.26Undersøgelsen bygger påhold-ningsudsagn.Elsparefondens segmentering resulterede i en opdeling af de danske elforbrugere i føl-gende fire typer:- Idealister (41 pct.)- Rationelle (14 pct.)- Ubekymrede (15 pct.)26

Idealisterer motiverede til handling, men størstedelen handler ikke i overensstemmelsemed deres gode intentioner. De skal konfronteres og oplyses, for at de agerer aktivt. Derationelleforbrugere er motiverede og opsøger selv besparelsesmuligheder. Deubekym-redeer uinteresserede og ligegyldige overfor deres elforbrug, og det vurderes svært atændre deres adfærd.Livsnydernehar ingen fokus på fællesskabet, men prioriterer sig selvog komfort. De ønsker ikke at gå på kompromis og sætter komfort højt.Som det fremgår af afsnit 3.5.2 nedenfor har Sekretariatet for Energitilsynet fået gennem-ført en forbrugerundersøgelse vedr. private forbrugeres viden om og adfærd på elmarke-det, jf. også bilag 3. Den primære forskel på de to undersøgelser er, at Elsparefondens un-dersøgelse tager udgangspunkt i holdningsudsagn, hvor sekretariatets undersøgelse i høje-re grad spørger ind til forbrugerens præferencer, aktuelle adfærd og kendskab til elmarke-det.Forsøg med dynamiske elpriserEn række netselskaber gennemfører i disse år de første forsøg med dynamiske nettariffertil skabelonkunder. Forsøgene kan være med til at indikere, hvordan private forbrugere vilreagere på fleksible elpriser henover døgnet.Tabel 3.6: Udvalgte forsøg med dynamiske elpriser og forbrugeradfærdSelskabDI – Energibranchen m.fl.(2009)

Resultater- Ingen signifikant effekt af alene atoplyse kunder om elpriser- automatisk styring har betydning forelforbruget henover døgnet- Økonomi spiller en stor rolle forforbrugerne- Høj grad af tilgængelig informationom elpriser nødvendig.- Viden om markedet blandt forbruge-re øges ifm projektet- Interessen for at flytte forbrug er ik-ke øget for gruppen, bortset fra dengruppe, der fik spotprisaftale- Spotgruppen forventer besparelser,men gør ikke noget aktivt for at tjekkepriser, hvis ikke de har direkte adganghertil via box med aktuelle priser in-stalleret i hjemmet.Der foreligger endnu ikke endelige re-sultater. De foreløbige resultater viser,at deltagerne i høj grad er motiveredefor at flytte hhv. reducere deres elfor-brug, dels pga. udsigten til økonomi-ske gevinster og dels pga. følelsen afat bidrage til ”noget større”, miljøet.N/A

3.4 Afregningsformer3.4.1 SkabelonkundeafregningenSkabelonkunder er en betegnelse for alle de elkunder, som ikke bliver timeafregnet. Ska-belonkunderne er først og fremmest husholdninger, men også små virksomheder med etforbrug på under 100.000 kWh årligt. Alle kunder med et årligt forbrug på over 100.000kWh skal afregnes på timebasis, jf. Energinet.dks markedsforskrift H2. I modsætning tildet timeaflæste produkt bliver elmåleren hos skabelonkunderne typisk kun aflæst én gangårligt.Prissætning for skabelonkunderEngrosprisen på el er præget af store fluktuationer i løbet af døgnet som følge af især ef-terspørgselsforskelle mellem nat og dag samt andre spidsbelastningstidspunkter, jf. afsnit2.2.2. Afregning efter de faktiske priser er forbundet med store administrative omkostnin-ger, idet der i så fald skal indhentes data for det løbende forbrug henover døgnet. På denbaggrund er det i dag sådan, at afregning på timebasis alene er obligatorisk for de store el-forbrugere.For at undgå omkostninger til hjemtagning af fx timedata for mindre kunder, har manvalgt at afregne kunder med et årligt forbrug under 100.000 kWh efter en såkaldt skabe-lon. Via en række antagelser afspejler denne skabelon det gennemsnitlige elforbrug hen-over året samt dengennemsnitlige døgnfordelingaf forbruget hos alle de mindre forbru-gere. Skabelonkunder afregnes således ud fra en skabelon, som er identisk for hele net-området. Afregningen er baseret på områdets residualforbrug, der er det samlede time-målte forbrug for området minus forbruget hos de timeafregnede kunder i området. Ska-belonen er bl.a. kendetegnet ved en antagelse om, at kunden aftager større mængder el omvinteren end om sommeren og mere om dagen end om natten.Figur 3.11 nedenfor illustrerer et eksempel på sammenhængen mellem den faste døgnprisfor skabelonkunder, variationen henover døgnet i det samlede elforbrug og engrosprisenpå el. Eksemplet illustrerer, hvorfor skabelonafregning kan være en fordel for de forbru-gere, som har en relativt stor del af deres forbrug i højbelastningstidspunkter (dagtimerneog særligt morgen og sen eftermiddag), hvor skabelonprisen er lavere end engrosprisen.Omvendt vil det være en fordel for forbrugeren at være timeafregnet, hvis forbrugeren er istand til at lægge en relativt stor del af sit forbrug uden for højbelastningsperioderne.Skabelonafregningsordningen er gældende både for selve elprisen og for nettarifferne.Det afgørende er, at netselskaberne ikke skal hjemtage forbrugsdata for skabelonkundermere end én gang årligt, hvorfor timeafregning af skabelonkunder næsten aldrig fore-kommer.27

3.4.2 NettoafregningDer findes to typer af nettoafregning. Dels en afregning af helt små anlæg med en instal-leret effekt op til 6 kW installeret i boliger og anden ikke-erhvervsmæssig benyttet be-byggelse. Disse nettoafregnes på årsbasis. Dels en afregning af anlæg over 6 kW, somnettoafregnes på timebasis.Her fokuseres hovedsageligt på nettoafregning for de små anlæg, da størstedelen af kun-der med et forbrug under 100.000 kWh, som nettoafregnes, hører under denne del af ord-ningen.Beskrivelse af ordningenNettoafregningsordningen for små anlæg er lovmæssigt forankret i elafgiftsloven. Det eren særlig ordning gældende for små anlæg (mikroanlæg) til elproduktion af vedvarendeenergi med en installeret effekt op til 6 kW pr. husstand eller i anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse. Ordningen blev indført pr. 1. januar 1998 og gjaldtoprindeligt kun for solcelleanlæg, men blev ved en lovændring i 2010 i forlængelse af28

energiaftalen fra 2008 udvidet til at gælde alle mikroanlæg til vedvarende elproduktionherunder også husstandsmøller – stadig med grænsen på 6 kW. Det er dog fortsat hoved-sageligt ejere af solcelleanlæg, der benytter ordningen, og installationen af solceller er ikraftig vækst, jf. nedenfor.Ordningen indebærer, at ejere af små anlæg til vedvarende elproduktion så at sige kanbruge elnettet som lager for den elproduktion, som anlægget producerer, og som ikke for-bruges samtidigt. Når der er overproduktion tilføres denne elnettet, og når anlægget ikkeproducerer (nok), forbruges ”den lagrede” elektricitet ved træk fra elnettet. Ejere af så-danne mikroanlæg kan dermed blive selvforsynende med elektricitet fra vedvarende ener-gikilder i det omfang deres overproduktion dækker eventuel underproduktion inden forafregningsåret. Ordningen kræver, at der er installeret en særlig type måler, som kan regi-strere både tilførsel til og træk af elektricitet fra elnettet. Herudover skal alle solcellean-læg registreres hos Energinet.dk.Afregningen sker årligt, hvor forbruget fra nettet fratrækkes den elektricitet som produ-centen (ejeren af anlægget) har tilført nettet. Der betales således kun for den mængdeelektricitet, som overstiger anlæggets produktion samt for abonnementet. Dermed betalesder heller ikke energiafgifter, nettariffer mv. af den overskudsproduktion, som leveres tilnettet. Overskudsproduktionen modregnes efterfølgende i den mængde elektricitet, somejeren forbruger fra nettet. Dette er atypisk i forhold til alle andre større anlæg til produk-tion af elektricitet ved vedvarende energikilder, idet disse alene er fritaget for det forbrug,der sker direkte fra anlægget, dvs. når der ersamtidighedi forbrug og produktion. Dettekrav om samtidighed stilles som noget særligt ikke ved nettoafregningsordningen.Værdien af produktionen fra anlægget, som forbruges af producenten, svarer således til desparede omkostninger, inklusiv afgifter, tariffer mv., til køb af en tilsvarende elmængde,dvs. den samlede elpris pr. kWh, hvilket kan være helt op til ca. 2 kr./kWh, svarende tilca. 80 pct. af den samlede kWh-pris. De resterende 20 pct. af prisen går som nævnt tilabonnementsbetaling. Til sammenligning afregnes overskydende produktion, derikkeforbruges af producenten selv, til en fast afregningspris på 60 øre/kWh de første 10 år afanlæggets levetid, og 40 øre/kWh de efterfølgende 10 år.Værdien af solcelleproduktionen er således også afhængig af producentens eget elforbrug,da værdien af elproduktionen ved eget forbrug kan være mere end tre gange højere vedmodregning i eget forbrug end hvis elektriciteten sælges med særlig afregning. Ordningengiver dermed en markant bedre afregning til solcelleejeren ved eget forbrug end den al-mindelige afregning af overskudsproduktion fra solceller. Det kan altså betale sig for eje-ren af solcelleanlægget at optimere størrelsen af sit solcelleanlæg i forhold til eget forbru-g.Som det fremgår af ovenstående, giver nettoafregningsordningen et incitament til at inve-stere i solcelleanlæg (og andre mikroanlæg til produktion af vedvarende el), da de spareralle deres omkostninger ved eget forbrug af den el, som anlægget producerer, hvilket foren husstand med et almindeligt forbrug på fx 4.000 kWh, som får dækket hele sit forbrug,sparer op til 8.000 kr. årligt. Baggrunden for dette incitament ved at være ejer af etmikroanlæg, er et ønske om at fremme udbredelsen af solceller og andre mikroanlæg.

Der er en række ulemper ved ordningen. Dels en række udfordringer for systemet, herun-der elnettet, og dels en udfordring i forhold til en eventuel fremtidig indførelse af timeaf-regning af mindre elforbrugere.For så vidt angår elnettet, har der vist sig at være en række udfordringer vedr. anlæggenesbrug af elnettet, herunder bl.a. at anlæggene giver anledning til spændingsforstyrrelser, ogat ejerne af mikroanlæg på grund af afregningsformen kun i begrænset omfang er med tilat dække omkostninger til nettet.Samtidig begrænser ordningen muligheden for, at disse forbrugere kan gøre brug af eneventuel fremtidig timeafregning. Timeafregning af kunder på nettoafregningsordningenvil begrænse muligheden for modregning af produktion og forbrug over tid, idet det i såfald alene vil kunne lade sig gøre inden for den enkelte afregningstime. Ved en eventuelfremtidig timeafregning af denne kundegruppe fjernes umiddelbart en stor del af det øko-nomiske rationale ved at investere i disse anlæg. Særligt fordi solcelleejere i stor stil harglæde af, at deres relativt store produktion i sommermånederne modregnes deres relativtstore elforbrug i vintermånederne.UdbredelseSolcelleanlæggene under ordningen har indtil for få år siden sjældent været over 2 kW. Etanlæg på 1 kW giver typisk en årsproduktion på 800 kWh. Med et årsforbrug på 4.000kWh ville der på årsbasis dermed kun være overskudsproduktion i ekstreme tilfælde, fxhvis huset stod ubeboet hovedparten af året.Solcelleanlæg har opnået markant større udbredelse i de senere år, især pga. prisfald,hvormed tilbagebetalingstiden er faldet. Herudover ses en tendens til, at anlæggene bliverstørre (dvs. op mod grænsen på 6 kW).Hvor der primo 2009 var i alt ca. 1.000 solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 3MW (kilde: solenergi.dk) i Danmark, blev der til sammenligning installeret næsten 2.000anlæg alene i 2011 (og knap 500 i 2010), og den installerede effekt var ultimo 2011 oppepå knap 11 MW.Solceller er således i kraftig fremgang, og Dansk Energi vurderer det samlede potentialetil at være i omegnen af 160.000-170.000 anlæg.

Hensigten med undersøgelsen er at belyse selskabernes oplevelse af konkurrencen, barrie-rer for konkurrencen på detailmarkedet for el, indførelse af datahub og samfakturering,forsyningspligt og elpristavlen.Undersøgelsen viser, at der på nogle punkter er stor uenighed mellem de uafhængige hhv.koncernforbundne elleverandører, mens de på andre punkter er betydeligt mere på linje.Især er der stor uenighed om, hvorvidt forsyningspligten er en konkurrencehæmmendefaktor, og dermed også om hvorvidt den bør fjernes. De uafhængige selskaber ser forsy-ningspligten som en stor barriere for konkurrencen på detailmarkedet, hvorimod de kon-cernforbundne selskaber ikke anser den som værende et problem.Hertil er der stor uenighed om selskabernes oplevelse af Elpristavlen, hvor de koncern-forbundne langt hen ad vejen synes den fungerer efter hensigten, hvorimod de uafhængi-ge leverandører på ingen måde finder portalen anvendelig.Derimod er der langt større enighed vedr. datahub og spørgsmålet omkring én eller toregninger (også betegnet samfakturering). Her er der generel enighed om, at både datahubog samfakturering vil være med til at øge konkurrencen på detailmarkedet for el. Derud-over er selskaberne også generelt enige om, at skabelonafregningen hovedsageligt er enfordel for leverandørerne og en ulempe for kunderne, der ikke kan få de fordele, der erved et fleksibelt elforbrug.De uafhængige selskaber mener generelt, at konkurrencen fungerer dårligt, og nogen gårså langt som til at efterlyse, at store udenlandske aktører træder ind på markedet, fordi demener, at det kan være med til at skabe den ønskede dynamik blandt forbrugerne. De sto-re kapitalstærke udenlandske energiselskaber kan satse mere på at få aktiveret de passiveforbrugere. En sådan åbning kan ifølge de uafhængige selskaber også komme de mindreaktører til gode, idet der dermed måske kan skabes en større grad af interesse for marke-det og de forskellige tilbud, der allerede er der i dag. Denne efterlysning efter mere kon-kurrence signalerer i den grad en form for magtesløshed, som de uafhængige aktører op-lever i forhold til markedet, som det ser ud i dag.Et sammendrag af hele undersøgelsen fremgår af bilag 2.3.5.2 Ekstern forbrugerundersøgelseAnalyseinstituttet Epinion har på vegne af Sekretariatet for Energitilsynet gennemført enundersøgelse af private forbrugeres viden om og adfærd på detailmarkedet for el. Under-søgelsen indeholder en klarlægning af respondenternes kendskab til og viden om elmar-kedet, forståelse og brug af elpristavlen samt viden om og benyttelse af muligheden for atskifte elleverandør.Formålet med undersøgelsen er at få skabt et indblik i, hvilket niveau af viden om elmar-kedet den almene forbruger har, samt hvad der skal til for at få forbrugerne til at skifte el-leverandør og derigennem øge forbrugermobiliteten på detailmarkedet for el.Der er flere faktorer, forbrugeren skal have kendskab til, såfremt denne skal kunne agereaktivt på detailmarkedet for el. Nogle af de væsentligste er størrelsen af husstandens el-forbrug, hvilket produkt der anvendes, kendskab til netselskab og elleverandør samt hvor-ledes betalingen fordeler sig imellem disse to. Herudover er forbrugerens risikovillighed

I afsnit 4.1-4.3 gennemgås kort de enkelte initiativer.4.1 DatahubEn velfungerende udveksling af kundedata mellem aktørerne på markedet er ligeledesvigtig for et velfungerende marked. I dag er data spredt på et stort antal netvirksomheder,da det er de enkelte netvirksomheder, der står for indsamling og lagring af forbrugs- ogstamdata samt dataudveksling med markedets andre aktører. Imidlertid er der en rækkeproblemer forbundet hermed. Elleverandører, der opererer i hele landet, skal nødvendig-vis kommunikere med alle landets netvirksomheder for at indsamle de relevante oplys-ninger. Dette er en administrativ belastning for elleverandørerne.De administrative og tekniske omkostninger, som elleverandørerne på nuværende tids-punkt står overfor, er omkostninger, som de skal have dækket, og der er kun ét sted at op-kræve disse, nemlig hos kunden via højere priser. Derfor er det besluttet, at der skal opret-tes en datahub, som udover at skulle håndtere ovenstående problemstillinger, også skalvære kommunikationsmæssig brobygger til udenlandske markeder. Datahubben forventesat træde i kraft 1. marts 2013.Datahubbens funktionerDatahubben er et centralt register med egen database, hvor alle nødvendige stam- og må-ledata, herunder forbrugsprofiler og aftagenumre, lagres. Hermed er det hensigten, at da-taudvekslingen mellem markedets parter gøres væsentlig nemmere, idet det kan ske gen-nem ét enkelt kommunikationspunkt. Datahubben vil kunne administrere transaktioner ogkommunikation mellem alle elmarkedets aktører. Der kommunikeres dermed på en stan-

dardiseret måde og på lige vilkår for alle elleverandører – koncernforbundne såvel somuafhængige.Da datahubben vil varetage al udveksling af stamdata, leverandørskift og udveksling afmåledata til bl.a. afregningsformål, vil aktørerne ikke længere skulle udveksle data bilate-ralt, og landsækkende elleverandører slipper dermed for at skulle have en kontaktflade tilde mange lokale netselskaber. Samtlige godkendte leverandører og mæglere har dataad-gang, så de kan indhente relevante kundedata i en tilbudsfase. Dermed sikres en nemmereog mere effektiv udveksling af og adgang til stamdata og afregningsmåledata.Endeligt vil datahubben bidrage til at sikre vandtætte skotter, da netvirksomheder og elle-verandører udelukkende kommunikerer gennem datahubben. En netvirksomhed kan hol-des uvidende om, at en uafhængig elleverandør indhenter oplysninger om en kunde, somhar valgt at skifte leverandør. Sådanne oplysninger kan derfor ikke flyde til den koncern-forbundne elleverandør, og det forhindres således at denne kan gøre tiltag til at hindre etleverandørskifte.Tabel 4.1: Datahubbens fordele og udeståenderFordeleÉt centralt dataudvekslingssted som medfører, atelleverandører slipper for kontakt med potentieltomkring 80 forskellige netselskaber.29Bidrager til større adskillelse mellem koncern-forbundne netselskaber og elleverandører.Leverandørskift kan foretages via datahubben.Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.UdeståenderIngen adgang for tredjeparter (arbejdes på dennefunktion til 2. version af datahubben).

4.2 Tredje afregningsgruppeDet er en forudsætning for at opnå det fulde potentiale af et smart elnet (Smart Grid ogmeters), at selv mindre forbrugere med et årligt forbrug under 100.000 kWh – primærtden del som har enten elvarmepumpe eller elbil – i fremtiden kan timeafregnes. Timeaf-regning er forudsætningen for, at der skabes incitament til at disse kunder kan flytte deresforbrug – enten ved egen hjælp eller ved køb af en ydelse, hvori indgår automatisk styringaf den fleksible del af deres elforbrug.En udbredelse af timeafregning er afhængig af, at infrastrukturen for timeafregning er tilstede. Dette gør sig både gældende i form afmålerudstyrhos kunden (fjernaflæste måle-re) samt i form af en passendeafregningsmetodefor elforbruget. Mulighederne og udfor-dringerne i forbindelse med en udbredelse af timeafregning samt beskrivelsen af en ny’tredje afregningsgruppe’ er fremstillet i rapportenFremme af prisfleksibelt elforbrug forsmå og mellemstore kunderudarbejdet af Dansk Energi og Energinet.dk i september2011.Det nuværende afregningssystem består af to afregningsgrupper:29

Timeafregningen foretages på baggrund af timedata om kundernes elforbrug, og indebæ-rer derforhøjere omkostningertil indhentning og validering af data end skabelonafreg-ning. Små elkunder har i princippet mulighed for at vælge at blive timeafregnet, men det-te vil typisk ske ud fra samme vilkår, som for de store elkunder i 1. afregningsgruppe,hvilket i praksis er en væsentlig økonomisk begrænsning, jf. nedenfor.Ifølge de eksisterende markedsforskrifter for 1. afregningsgruppe30har den lokale net-virksomhed ansvaret for at fremsende validerede måledata til Energinet.dk senest den 3.arbejdsdag efter driftsdøgnet, og skal inden 5. arbejdsdag efter driftsdøgnet have retteteventuelle fejl, hvilket i nogle tilfælde kan indebære teknikerbesøg hos kunden. Omkost-ningerne hertil dækkes gennem det faste elabonnement. Dette medfører, at kunder i den 1.afregningsgruppe betaler et årligt abonnement på op mod 5.000 kr. mod skabelonkunder-nes samlede abonnementsbetaling på omkring 500 kr.31Den høje abonnementsbetalingbetyder, at 1. afregningsgruppe og dermed timeafregning ikke på nuværende tidspunkt eret reelt alternativt for de små og mellemstore skabelonafregnede elkunder.På denne baggrund foreslår Dansk Energi og Energinet.dk indførelsen af enmidlertidigtredje afregningsgruppe,der ligger mellem de to eksisterende afregningsformer. Formåletmed tredje afregningsgruppe er således at udvide muligheden for timeafregning for demindre kunder ved i en overgangsperiode at mindske de administrative og tekniske byrderog dermed omkostningerne ved timeafregningen.Det foreliggende forslag til indførelse af tredje afregningsgruppeDe eksisterende markedsforskrifter for 1. afregningsgruppe foreskriver som nævnt oven-for, at forbrugsdata skal indsendes senest 3. hverdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet, og ateventuelle fejl skal være rettet og gensendt inden 5. hverdag kl. 10.00 efter driftsdøgnet.32Omkostningerne til hjemtagning og validering af data kan ifølge forslaget til tredje afreg-ningsgruppe overordnet set mindskes på to områder:- Endelig data om elforbrug kan indsendes mindre hyppigt til Energinet.dk fx engang om måneden.- Mulighed for at manglende målerværdier i højere grad kan erstattes af estimater.På denne baggrund fremsætter Dansk Energi og Energinet.dk følgendekonkrete forslagtil udformningen af den tredje afregningsgruppe:33- Timedata fremsendes senest fem arbejdsdage efter driftsmånedens udgang, hvistimedata foreligger- For manglende målinger er tidsfristen senest 5. arbejdsdag i 2. måned efter drifts-måneden – om nødvendigt må der her estimeres.

49/147Udfordringer ved indførelsen af tredje afregningsgruppeVed tredje afregningsgruppe har elleverandøren ikke i samme grad som ved 1. afreg-ningsgruppe mulighed for at tilpasse indkøbet af el på engrosmarkedet til det aktuelle for-brug, idet data for timeforbruget først bliver tilgængeligt længe efter, at indkøbet er fore-taget på engrosmarkedet. Dette øger den finansielle usikkerhed for elleverandøren, hvilketifølge Dansk Energi og Energinet.dk alt andet lige medfører øgede forbrugerpriser i for-hold til, hvis alle elforbrugere var en del af 1. afregningsgruppe.34Den finansielle usik-kerhed bliver dog lidt mindre end den er, når kunderne er skabelonafregnede, fordi elleve-randørerne (bagudrettet) får timedata for sine kunder, hvilket tidligere ikke har været til-gængeligt. De vil således fremadrettet få et bedre kendskab til timeforbruget hos dereskunder, når de skal købe ind på engrosmarkedet.Derudover vil kunderne i den tredje afregningsgruppe med det fremsatte forslag tekniskset fortsat være en del af det skabelonafregnede forbrug i balancemarkedet for el, somindgår med en fast andel af residualforbruget. Det betyder, at de balanceansvarlige aktørerpå elmarkedet (eksempelvis elleverandører) fortsat ikke vil have mulighed for at bruge si-ne kunders fleksible elforbrug til at skabe balance i elsystemet.35Den tredje afregningsgruppe skal på baggrund af ovenstående problemstillinger forment-lig ses som en midlertidig overgangsløsning frem mod en reel timeafregning for de småog mellemstore timeafregnede elkunder. I takt med udbredelsen af især Smart Grid, elbi-ler og varmepumper vil hjemtagning af timedata for selv mindre forbrugere være forbun-det med langt større økonomiske gevinster, idet en stor del af de mindre forbrugeres el-forbrug dels vil kunne bidrage til regulerkraftmarkedet og dels vil kunne afhjælpe pro-blemer med spidslastperioder, hvor forbruget ellers ville overstige kapaciteten i elnettet.Branchen har varslet en anmeldelse af tredje afregningsgruppe, men spørgsmålet omkringselve udrulningen udestår fortsat. Enten kan der foretages en fuld udrulning, hvor heleskabelonkundegruppen overføres til den nye afregningsgruppe. Dette vil kræve store in-vesteringer i målerudstyr og dermed høje udgifter på kort sigt, men vil pga. stordriftsfor-dele indebære lavere gennemsnitsomkostninger pr. kunde. Denne metode vil dog indebæ-re, at en stor gruppe kunder, som (endnu) ikke er interesserede i timeafregning, vil tagedel i omkostningerne hertil.Alternativt kan udrulningen gøres efterspørgselsbaseret, så tredje afregningsgruppe er etfrivillig alternativ for interesserede kunder. Dette vil imidlertid medføre højere enheds-omkostninger og dermed højere abonnement for den enkelte kunde, som indgår i gruppen.4.3 EngrosmodelFolketinget har den 8. juni 2012 vedtaget et lovforslag om indførelse af en ”Engrosmo-del”36, hvorefter handelsselskaberne bliver de centrale aktører på markedet i forhold tilforbrugerne på elmarkedet. Ændringerne får virkning fra 1. oktober 2014.Handelsselskaberne bliver forbrugernes primære kontakt til elsystemet, og skal varetagealle markedsrelaterede opgaver. Forbrugerne vil kun modtage én samlet elregning fra de-res handelsselskab, uanset om de køber hos et koncernafhængigt handelsselskab eller ej.3435

Handelsvirksomhederne køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energi-net.dk (en gros) og sælger ”leveret el” som ét samlet produkt til forbrugeren. Al kommu-nikation om måledata og andre forhold vedrørende konkrete aftagenumre sker via data-hubben. Ophæver et handelsselskab sit aftaleforhold med en kunde, eller mister handels-selskabet sin registrering i datahubben, overføres forbrugeren automatisk til den relevanteforsyningspligtige virksomhed i dennes område.Ifølge lovbemærkningerne vil engrosmodellen fremme konkurrencen på elmarkedet, ogdet forventes tillige at styrke mulighederne for, at der udvikler sig et nordisk elmarked.Én samlet regning forventes at gøre det nemmere for forbrugerne at orientere sig på mar-kedet og lette deres overblik over betalingen for elektricitet. Betalingstidspunkterne vilvære en af handelsselskabernes konkurrenceparametre, og handelsselskaberne vil kunneagere med større effekt på markedet, fordi en større del af den samlede elregning vil kun-ne indgå i den markedsudsatte del af elprisen.Modellen forventes derfor at fremme en udvikling af handelsselskabernes udbud, så de ihøjere grad end i dag imødekommer forskellige forbrugeres behov. Baggrunden herfor er,at handelsselskaberne vil overtage en række af de forbrugerrelaterede opgaver fra netvirk-somhederne, og fordi handelsselskaberne vil kunne integrere betalingerne for net- og sy-stemydelserne i deres tariffer. Da kommunikation mellem et handelsselskab og en net-virksomhed eller Energinet.dk om måledata og andre forhold vedrørende konkrete afta-genumre sker via datahubben, understøtter engrosmodellen endvidere adskillelse af net-virksomhed og handelsvirksomhed. Hermed bliver de koncernafhængige og ikke-koncernafhængige handelsselskaber ligestillet.Modellen vil endvidere i følge lovbemærkningerne fremme udviklingen af nye virksom-heder på markedet, fx. forbrugsforeninger og energiserviceudbydere m.v., som vil støtteforbrugerne i at opnå attraktive elpriser samt bidrage til at fremme energibesparelser ogeffektiv netudnyttelse gennem styring af elforbruget. Samtidig vil den teknologiske ud-vikling muliggøre hurtigere leverandørskift. Hermed gøre det lettere for forbrugerne atskifte til det for den enkelte forbruger mest attraktive tilbud på markedet.Handelsselskaberne får en række nye opgaver. Som forbrugernes primære kontakt til el-systemet skal de varetage alle markedsrelaterede opgaver, herunder bl.a. informere omforbrugernes rettigheder i relation til forsyningspligt. Handelsselskaberne skal endvideresikre forbrugerne adgang til deres egne måledata i datahubben, og de skal sikre en døgn-bemandet service, som uden forsinkelse formidler kontakt til den relevante netvirksom-hed eller Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold. Handelsselskaberne afregner elaf-gifter med told- og skatteforvaltningen (hidtil netvirksomhedernes opgave), og handels-selskaberne skal derfor være medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning.Med henblik på fakturering af sine kunder indhenter handelsselskaberne via datahubbenoplysninger om forbrug og tariffer mv. på hvert enkelt aftagenummer, og loven fastlæg-ger et ensartet regelsæt for handelsselskabets betaling for net- og systemydelser.Energinet.dk skal udvikle datahubben i overensstemmelse med engrosmodellen. Handels-selskabet skal både være registreret i datahubben og være registreret hos told- og skatte-myndighederne i henhold til lov om afgift af elektricitet. Netvirksomheden indberetter op-lysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben. Handelsselskaberne

indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent afta-genummer, som handelsselskabet har indgået aftale med. Såfremt Energinet.dk afgør, atet handelsselskab skal miste sin registrering i datahubben, overfører Energinet.dk han-delsselskabets aftagenumre til de relevante forsyningspligtige virksomheder.Med engrosmodellen forventes de forsyningspligtige virksomheder at få en mere begræn-set rolle i fremtiden. Et eftersyn af den samlede regulering af elforsyningsområdet er be-sluttet, og det fremgår heraf, at forsyningspligtreguleringen i den forbindelse skal revide-res.Endelig vil netvirksomhederne med lovændringen samtidig få øget mulighed for prisdif-ferentiering for at styrke deres bestræbelser for at fremme en mere effektiv udnyttelse afnettene og forsyningssikkerhed gennem prissignaler til handelsselskaberne. Dette hængernøje sammen med indførelsen af engrosmodellen, fordi netvirksomhederne vil have be-hov for at give handelsselskaberne så klare prissignaler, at handelsselskaberne får en egeninteresse i at videreføre dem til forbrugerne.37Relevante uddrag af lovteksten fremgår af bilag 4.

5.1 EfterspørgselssidenSekretariatet for Energitilsynets undersøgelser viser, at der på efterspørgselssiden er klarebegrænsninger for en effektiv konkurrence på detailmarkedet for el. Overordnet er denstørste udfordring på forbrugersiden, at så få forbrugere vælger at skifte elleverandør. Detfremgår af afsnit 3.4, at 86 pct. af husholdningerne fortsat køber forsyningspligtproduktet,og at 14 pct. dermed har valgt en alternativ leverandør. Forbrugermobiliteten er såledesmeget lav, og meget tyder på, at en stor gruppe forbrugere slet ikke tager aktivt stilling tilderes elleverance.Graden af mobilitet påvirkes primært af faktorerneinformation om valgmuligheder, øko-nomisk incitamentsamtøvrige incitamenter til at skifte.Information om valgmuligheder dækker først og fremmest, at forbrugeren skal vide, atdenne har muligheden for at træffe et valg om at skifte leverandør. Dernæst skal forbruge-ren vide, hvor der kan søges information og vejledning (fx elpristavlen eller diverse ind-købsforeninger), og endelig skal forbrugeren relativt let kunne danne sig et overblik overkonsekvenserne for så vidt angår pris og bindingsperiode mv. ved de muligheder, der fin-des. Der skal med andre ord sikres gennemsigtighed omkring priser, leverandører og sel-ve skifteperioden. Samtidig er det helt afgørende, at det er tilstrækkeligt ’bekvemt’ forforbrugeren at skifte, at der ikke er for meget arbejde i det.Det økonomiske incitament til at skifte opstår først, hvis der er tilstrækkeligt med pengeat spare relativt til forbrugerens øvrige økonomiske situation. Udgiftsandelen spiller der-for en afgørende rolle. Samtidig er det naturligvis individuelt, hvornår den enkelte forbru-ger finder, at det økonomiske incitament er tilstrækkeligt stort.Udover det økonomiske incitament til at skifte kan andre forhold tilskynde forbrugeren tilat tage aktivt stilling som eksempelvis et ønske om at bidrage til udviklingen af grønenergi eller at bidrage til andre velgørende formål.Sekretariatet har på baggrund af sine egne undersøgelser identificeret nedenstående for-hold, som kan være hæmmende for konkurrencen på detailmarkedet for el. Som det frem-går, er der et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem de problemstillinger, sekretariatethar identificeret og de faktorer, der generelt har betydning for graden af mobilitet.Det drejer sig om følgende forhold:- Uigennemsigtighed omkring elregning (herunder to regninger)- Skabelonkundeafregning hindrer muligheden for timeafregning- Fremtidige udfordringer i forhold til gennemsigtigheden på markedet- Lav interesse og manglende kendskab

Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at de to førstnævnte forhold løses ved indførel-sen af de allerede planlagte initiativer på markedet. Der redegøres herfor i bilag 5. I afsnit5.1.1-5.1.4 gives en uddybning af de øvrige punkter.5.1.1 Udgiftsandelen til el er relativt lavUdover at kunne træffe et informeret valg er det også af afgørende betydning for forbru-geren, at der er et incitament til at skifte leverandør – enten økonomisk eller en andenform for tilskyndelse, fx udsigten til at bidrage til udviklingen af grøn energi eller lign.Flere af Sekretariatet for Energitilsynets undersøgelser peger på, at den relativt lave ud-giftsandel til el afholder en uhensigtsmæssig stor andel af forbrugerne med et forbrug un-der 100.000 kWh om året fra at skifte elleverandør.For det første viser opgørelser over antal kunder på forsyningspligt, at kunder med et år-ligt elforbrug større end 100.000 kWh kun sjældent benytter sig af forsyningspligtproduk-tet, men i langt højere grad end mindre elforbrugere afsøger markedet efter det rette pro-dukt. Forklaringen på denne forskel mellem de to grupper skal oplagt findes i, at bespa-relsespotentialet er langt større for forbrugere med et forbrug større end 100.000 kWh.Hertil kommer, som det fremgår af bilag 1, at der i Danmark og Tyskland, hvor forbrugetpr. husstand er relativt lavt, også er et lavere antal leverandørskift end i de øvrige nordi-ske lande, hvor forbruget er højere.Det lave forbrug, mange skabelonkunder har, betyder i kobling med de relativt lave for-syningspligtpriser, at en husstands udgift til el som regel udgør en meget lille andel afhusholdningens samlede udgifter, dvs. at det fylder meget lidt i budgettet – typisk kunmellem 1,6 og 2,7 pct., jf. afsnit 3.3, hvilket selvsagt begrænser interessen for elleveran-cen og dermed det økonomiske incitament til et leverandørskift.Som det fremgår af bilag 3, har en række forbrugere angivet, hvad der skal til, for at fådem til at skifte leverandør, og her er økonomi den klart vigtigste faktor. For de fleste skalder en årlig besparelse på mindst 500 og nogle helt op til 750 kr. til for overhovedet atoverveje et leverandørskifte, og næsten ingen vil skifte for mindre en 250 kr. årligt.Det manglende økonomiske incitament ser således ud til at afholde mange forbrugere fraat skifte leverandør og er derfor en af de helt afgørende faktorer, der påvirker graden afforbrugermobilitet på detailmarkedet for el.5.1.2 Lav interesse og manglende kendskabSekretariatet for Energitilsynets forbrugerundersøgelse, som er beskrevet i kapitel 3.5.2og bilag 3, viser en klar og gennemgående tendens til, at almindelige forbrugere hængerfast i, at produktet elektricitet er noget, der kommer af sig selv, og hvor man som forbru-gerikkeer nødsaget til at tage stilling og orientere sig om valgmuligheder og priser.Som et eksempel på den manglende interesse viser undersøgelsen, at færre end en fjerdelaf de adspurgte forbrugere ved, hvor meget den rene elpris udgør af den samlede pris for

transport af el, afgifter og elforbrug. For så vidt angår produktudbuddet på elmarkedet, erbilledet det samme. Adspurgt svarer 41 pct. af respondenterne, at de ikke har kendskab tilet eneste elprodukt. Endelig er der ingen af de adspurgte respondenter, der kender til no-gen af de uafhængige elleverandører.De navne, der nævnes som top-of-mind elleverandører, er Dong Energy og SEAS-NVE.Selv disse to selskaber, som er blandt landets største, og som i øvrigt er aktive i andre de-le af energibranchen, kan kun ca. 29 pct. hhv. 10 pct. af de adspurgte respondenter kom-me i tanker om. For så vidt angår respondenternes eget elforbrug ved ca. en fjerdedel afdem ikke hvilket elprodukt de har, eller hvad deres årlige udgift til el er. Færre end 40 pct.af de adspurgte forbrugere har kendskab til, at de har både en elleverandør og et netsel-skab. Dette billede bekræftes af de uafhængige elleverandører, som oplyser, at størstede-len af deres kundehenvendelser kommer fra forbrugere, som ikke forstår, hvorfor de mod-tager to regninger efter leverandørskift.En sammenligning af sekretariatets forbrugerundersøgelse med den sekretariatet lavede i2007 antyder, at forbrugernes kendskab til markedet set over en bred kam ikke er forbed-ret væsentligt i den fireårige periode. Fx er det færre af respondenterne i 2011-undersøgelsen end i 2007-undersøgelsen, der kender til muligheden for at skifte leveran-dør. Resultaterne skal naturligvis behandles med en vis usikkerhed, da undersøgelsendækker et begrænset udsnit af forbrugerne, men det er bemærkelsesværdigt, at tallet lige-frem erfaldet.Forbrugersiden af detailmarkedet for el er med andre ord ikke modnet i den grad, der varlagt op til ved liberaliseringen af markedet. Når forbrugere fortsat tager leverancen af elfor givet og ikke orienterer sig og tager stilling, er det en alvorlig hindring for den frikonkurrence om den del af markedet, som de udgør. Der er derfor behov for, at forbru-gerne på den ene eller den anden måde oplyses og aktiveres, hvis konkurrencen på mar-kedet skal fungere.5.1.3 Fremtidige udfordringer i forhold til gennemsigtigheden på markedetHvis forbrugerne trods deres begrænsede viden om og interesse for elmarkedet alligevelskal agere aktivt på markedet, er det afgørende, at de oplever, at oplysninger om priser ogprodukter er let tilgængelige, således at der kan træffes et informeret valg. Ikke mindst,når implementeringen af engrosmodellen og særligt tredje afregningsgruppe vil betyde etlangt større udvalg af forskellige typer produkter.Pt. benytter relativt få forbrugere sig af elpristavlen, hjemmesiden har gennemsnitligt ca.5.000 besøgende om måneden – til sammenligning dækker skabelonordningen over ca.2,75 mio. husholdningskunder og ca. 0,48 mio. erhvervskunder. Det svarer til at ca. 1,8pct. af alle skabelonkunder årligt besøger hjemmesiden én enkelt gang. Der kan være fle-re forskellige årsager hertil, og er ikke nødvendigvis et udtryk for manglende funktionali-tet.Som nævnt i afsnit 3.1.3 er det i praksis ikke muligt at sammenligne forskellige typer el-produkter. Det er ikke muligt på forhånd at sammenligne faste og variable priser og få etbillede af den årlige besparelse, idet udviklingen i de variable priser ikke er kendt, forsy-ningspligtprisen kendes kun et kvartal frem i tiden, og fordi der pt. er en forholdsvist langtidsmæssig forskydning på op til to måneder mellem tidspunktet for valg af ny leverandør

(sammenligningstidspunktet) og det tidspunkt, hvor leverancen træder i kraft. Prissam-menligningen i tabel 3.2 illustrerer denne problemstilling. Den sammenligning af forsy-ningspligtproduktet med fastprisprodukter, som forbrugeren kunne lave i marts 2012, vi-ser sig ikke at holde stik i det følgende kvartal, idet forsyningspligtpriserne på det tids-punkt er faldet – så væsentligt at det i det pågældende kvartal, for så vidt angår noglefastprisprodukter, medfører såkaldt ”negative besparelser” ved skiftet væk fra forsynings-pligtproduktet.En egentlig prissammenligning kan således alene laves, hvis der er tale om et fastprispro-dukt med meget kort bindingsperiode, og såfremt forsyningspligtprisen for det kommendekvartal netop er blevet udmeldt. Sammenligningsproblematikken kan fremover forstærkesaf fx introduktionen af timeafregnede produkter, hvor den pris forbrugeren står overforafhænger af dennes forbrugsprofil. Det bliver derfor afgørende, at forbrugerne har etværktøj, som bidrager til at skabe gennemsigtighed vedr. forskellige produkttyper. Her-under at forbrugerne præsenteres for forskelle mellem produkter i form af dels den grad afrisiko forbrugeren påtager sig ved sit valg af elprodukt, og dels den potentielle gevinst,der kan være, alt efter hvilken type elprodukt, der vælges.Hertil kommer at nye timeafregnede produkter med variabel pris henover døgnet vil blivesvære at sammenligne på pris, da det vil afhænge af forbrugsprofilen over døgnet.Endelig kan aconto-betalingerne og opkrævning via PBS være med til at sløre gennemsig-tigheden omkring priserne, da det kan fjerne opmærksomheden omkring elregningen ogde eventuelle besparelser, forbrugeren kan opnå. Imidlertid vil det ikke være via a conto-regningen, at prissignalerne fremover skal gives. Derudover vil en reduktion eller flytningaf forbruget til billigere tidspunkter slå igennem på årsafregningen, og selv om en fysiskregning i hånden er mere nærværende for forbrugeren end en elektronisk årsafregning viaPBS, må det forventes, at forbrugerne i nogen omfang er opmærksomme på denne, uansetom den alene findes elektronisk. A conto-betalingerne vurderes derfor ikke som værendeet stort problem for prisgennemsigtigheden.Den nystartede prisportalSkiftel.dkhar indbygget den egenskab, at forbrugeren kan skifteelleverandør direkte via hjemmesiden. Derigennem bliver selve skiftet i praksis nogetenklere for forbrugeren. Dette er naturligvis mere kundevenligt, men stiller samtidig stør-re krav til graden af sammenlignelighed og produktinformationer på prisportalens hjem-meside.Elpristavlen har hidtil været eneste prissammenligningsportal på elområdet. Medierne hari perioder sået tvivl om elpristavlens måde at sammenligne elpriser. Det kan have haftugunstige virkninger for den måde forbrugerne opfatter elpristavlen. Der er fortsat enkeltedele af elpristavlens sammenligning, som kan være vanskelig for forbrugeren at gennem-skue, men som samtidig er svær at håndtere anderledes. Det er tilfældet, når der er ind-regnet en introrabat eller lignende i det produkt, der betragtes. I disse tilfælde vil den be-regnede gennemsnitspris i bindingsperioden være lavere, end prisen vil være efter bin-dingsperiodens udløb. Samtidig er der det problem ved sammenligning af prisen på dennetype produkter, at den på elpristavlen angivne pris ikke nødvendigvis kan genforhandles,når perioden udløber.

På baggrund af ovenstående kan en række muligheder overvejes i forhold til at skabe stør-re gennemsigtighed på detailmarkedet for el fremover. De nævnte forhold kan eksempel-vis tænkes ind i det fremtidige arbejde med udvikling af elpristavlen.Det drejer sig om følgende forhold, som bør overvejes fremadrettet:-Forbrugerne gøres klart hvilke forskellige typer produkter, der findes. Dette kangøres ved at opstille en række overordnede (ikke udtømmende) produktkategorise-ringer.Forbrugerne hjælpes til at forstå forskelle mellem produkttyper i form af:- den risiko, man som forbruger påtager sig ved at vælge det enkelte produkt- den potentielle gevinst der kan være, alt efter hvilken type elprodukt manvælgerOm det kan gøres lettere at skifte leverandør direkte via elpristavlen.

5.1.4 Nettoafregning afskærer fra billig elNettoafregningen har i sin nuværende form den uhensigtsmæssige virkning, at forbruger-ne som afregnes efter denne ordning afskæres fra at udnytte muligheder for tidsdifferenti-erede elpriser. Dermed begrænses det økonomiske incitament til at flytte elforbruget tiltidspunkter på døgnet, hvor el er billigere.Under den nuværende skabelonafregning er nettoafregningsordningen imidlertid ikke etproblem for konkurrencen på markedet. Såfremt skabelonafregningen afskaffes eller be-grænses til at berøre færre forbrugere, kan ordningen skabe udfordringer for en eventuelfremtidig timeafregning af de mindre elforbrugere. Ordningen indebærer, at de forbruge-re, der er tilknyttet ordningen, afregnes på årsbasis, og dermed har mulighed for at mod-regne sin produktion i sit forbrug over ethelt år.Dette element af nettoafregningsordnin-gen er helt centralt idet netop det forhold, at der ikke stilles krav om samtidighed i pro-duktion og forbrug, har afgørende betydning for økonomien i at investere i et mikroan-læg.Som det fremgår af afsnit 3.4.2, vil en almindelig husstand med et årligt elforbrug på4.000 kWh under den nuværende nettoafregningsordning kunne spare op til ca. 80 pct. afsin elregning (svarende til godt 8.000 kr). Såfremt denne kunde i stedet timeafregnes ogdermed alene kan modregne produktion og forbrug i den enkelte time, ville denne bespa-relse være væsentligt lavere.Eftersom elforbruget ikke afregnes på timebasis, har forbrugere, der er tilknyttet ordnin-gen, ikke mulighed for at reagere på timepriserne. Det er således ikke muligt for forbruge-ren at være prisfleksibel, herunder at opnå en økonomisk fordel af at flytte sit forbrug fratidspunkter med høj pris til tidspunkter med lav pris, hvorfor en stor udbredelse af ord-ningen kan hæmme den tilstræbte øgede fleksibilitet i elmarkedet.En eventuel indførelse af timeafregning, for elforbrugere med et årligt forbrug lavere end100.000 kWh, vil såledesikkeinkludere denne gruppe kunder, som netop adskiller sig fraflertallet af elforbrugere ved, at de faktisk agerer aktivt på detailmarkedet for el, idet dehar valgt at investere i solcelleanlæg eller lignende.

I relation til den del af markedet, som nettoafregnes, opnås således ikke den gunstigevirkning på konkurrencen, som en afskaffelse af skabelonafregning kunne medføre. Den-ne gruppe får ikke et øget incitament til at skifte leverandør, da de pga. muligheden for år-lig nettoafregning reelt er deres ”egen leverandør”. Denne stadigt stigende gruppe af el-forbrugere kan med den nuværende lovgivning om nettoafregning af mindre elforbrugereikke bidrage til markedet for timeafregning af kunder med et årligt elforbrug lavere end100.000 kWh.Ydermere vurderes det, at der med en vis sandsynlighed er et forholdsvist stort sammen-fald mellem nettoafregnede elkunder og den begrænsede gruppe af elforbrugerne, som harsat sig ind i elmarkedet og agerer aktivt som forbruger. Samtidig sker udbredelsen af sol-celler og andre mikroanlæg i disse år med stor hast, hvorfor gruppen af aktive elforbruge-re, der ikke kan få gavn af tidsdifferentierede elpriser, er stigende.Det vurderes således, at nettoafregningsordningen udelukker de tilknyttede forbrugeresmulighed for at gøre brug af en eventuelfremtidigtimeafregning.Det er på den baggrund Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at nettoafregningsord-ningen inden for en kortere horisont bør ændres således, at:--reglerne for fremtidige kunder med mikroanlæg ændres, således at disse kan indgåi en eventuel indførelse af tredje afregningsgruppe.kunder, der allerede i dag er tilknyttet ordningen, kan fortsætte under de gældenderegler, således at disse ikke mister det økonomiske grundlag for deres oprindeligeinvestering i mikroanlæg.

vil betyde en yderligere unbundling mellem net- og handelsselskaber i forhold til i dag),udveksling af data ved leverandørskift samt manglende samfakturering. Der redegøresherfor i bilag 5. I afsnit 5.2.1 og 5.2.2 gives en uddybning af de øvrige punkter.5.2.1 ForsyningspligtreguleringenDer er som det fremgår tidligere flere forskellige forhold ved forsyningspligtreguleringen,der kan virke som en hindring for udviklingen af konkurrencen på detailmarkedet for el.Overordnet vurderes det, at forsyningspligten i høj grad begrænser dynamikken i marke-det. Tilstedeværelsen af forsyningspligten og den regulerede forsyningspligtpris begræn-ser forbrugernes incitament til at afsøge markedet, og dermed bliver forsyningspligtenmere end blot en tilbagefaldsmulighed.De enkelte ugunstige elementer af forsyningspligtreguleringen gennemgås hver for sig idet følgende.Tildeling af kunder (geografisk markedsdeling)Som det fremgår af afsnit 3.2.2 dækker en forsyningspligtbevilling et bestemt geografiskområde, og der findes i dag kun meget få selskaber, der enten ikke selv har forsynings-pligt eller er koncernforbundet med et forsyningspligtselskab. I alt findes der kun 12 sel-skaber, der ikke har forsyningspligt, og kun seks af disse er uafhængige af koncernforbin-delser. Til sammenligning har 33 leverandører forsyningspligt.På grund af den lave andel leverandørskift, jf. afsnit 3.3, kan tildelingen af forsynings-pligtbevillingen i praksis komme til at virke som en form for geografisk deling af marke-det, hvor de koncernforbundne netselskaber hver får tildelt kunder i et bestemt område.Den lave andel leverandørskift medfører, at forsyningspligtselskaberne har et stort og sik-kert kundegrundlag, som vurderes kun i begrænset omfang reelt at være konkurrenceud-sat. Derudover har forsyningspligtselskaberne som følge af deres koncerntilknytning enstærk lokal forankring.De uafhængige selskaber påpeger, jf. bilag 2, at forsyningspligten hæmmer konkurrencen,da forsyningspligten virker som en ”sovepude” for de selskaber, der ud fra ganske få kva-lifikationskriterier tildeles en sådan bevilling. Med andre ord kan forsyningspligtselska-berne i høj grad nøjes med at fokusere på deres egne lokalområder, fordi de ikke har be-hov for at markedsføre sig uden for deres egne forsyningsområder for at sikre sig en sik-ker indtægt. Dette understøttes af, at de koncernforbundne elleverandører i gennemsnitkun har ca. 2 pct. af deres kunder uden for koncernens netområde, jf. bilag 2.Forskning viser dog også, at forbrugere, når de stilles over for endefaultmulighedfremfor at være tvunget til selvstændigt at træffe et valg, i stort omfang gør brug af defaultløs-ningen, frem for at bruge tid på selv at orientere sig og træffe en selvstændig beslutning38.

59/147ForsyningspligtprisreguleringenSom nævnt i afsnit 3.2 blev der sideløbende med liberaliseringen af elmarkedet introduce-ret et prisreguleret standardprodukt, som alle forbrugere har adgang til. Sekretariatet forEnergitilsynet fastsætter en mark-up, der er det beløb pr. kWh, som forsyningspligtsel-skaberne maksimalt må tage udover engrosprisen (grundlast) og deres respektive profil-omkostninger. Begrundelsen for indførelsen af en prisregulering var, at detailmarkedet forel på daværende tidspunkt endnu var ukendt territorium for de fleste forbrugere. Det pris-regulerede produkt sikrer således, at forbrugere, der ikke har skiftet leverandør (eller pro-dukt), dvs. forbrugere der formentlig ikke har taget stilling, ikke betaler mere for el endmarkedets generelle prisniveau.Metoden til fastsættelse af mark-up’ens størrelse indebærer, at den pris, som forsynings-pligtselskaberne skal udbyde el til, ikke afviger markant fra prisen på de kommercielleprodukter, der udbydes på det liberaliserede elmarked, jf. Elforsyningslovens § 72, stk. 1.I første kvartal 2012 var den fastsatte mark-up, dvs. bruttofortjenesten, på 4,6 øre pr.kWh.39Med udgangspunkt i en kunde med et årligt forbrug på 4.000 kWh svarer det så-ledes til en bruttofortjeneste pr. kunde på 185 kr. årligt. Dette beløb skal dække elleve-randørens administrationsomkostninger, herunder bl.a. markedsføringsomkostninger. Detkan have den virkning, at de uafhængige elleverandører har svært ved at tilbyde priser,der ligger markant under forsyningspligtprisen. Ikke mindst fordi der er en helt afgørendeforskel på de omkostninger, selskaber uden forsyningspligtbevilling (kommercielle aktø-rer40) hhv. forsyningspligtselskaberne må afholde.Forsyningspligtselskaberne har som nævnt den fordel, at de får tildelt en stor gruppe (loy-ale) kunder, hvorimod de kommercielle aktører – for at tiltrække og erhverve kunder – ertvunget til at afholde omkostninger til bl.a. markedsføring, håndtering af flytninger via optil 75 forskellige netselskaber mv. I perioder, hvor engrosprisen er høj, kan de uafhængigeleverandører undertiden have vanskeligt ved at matche forsyningspligtprisen, da denne erfastlagt forskudt på baggrund af et gennemsnit af priserne i det foregående kvartal, jf. af-snit 3.1.3. Problemet understøttes af, at den relativt lave forsyningspligtpris af mange le-verandører betegnes som en hindring for konkurrencen, da denne er svær at konkurrereimod, jf. bilag 2.Den regulerede forsyningspligtpris risikerer således at gøre det bekvemt for forbrugerneat lade være med at afsøge markedet for attraktive elprodukter og i stedet forblive på for-syningspligtproduktet, hvor de er garanteret et prisstabilt produkt til en – sammenlignetmed det øvrige marked – rimelig pris. Samtidig har forsyningspligten den fordel, at elfor-brugerne netop slipper for at bruge tid på at afsøge markedet og forholde sig til den usik-kerhed omkring besparelse, som 60 pct. af respondenterne i Sekretariatet for Energitilsy-nets brugerundersøgelse angav som baggrunden for, at de har afholdt sig fra at skifte elle-verandør.Da det gennemsnitlige elforbrug pr. husstand i Danmark er relativt lavt, og udgiftsandelener lav, bliver reguleringen af forsyningspligtprisen af ovennævnte grunde en af de alvor-ligste konkurrencebegrænsende faktorer.39

Det vurderes, at denne konkurrencebegrænsning kan begrænse effektiviteten i sektoren,da konkurrencepresset ikke løbende tvinger selskaberne til at effektivisere i samme grad,som det er tilfældet i andre sektorer, hvor konkurrencen fungerer bedre. Samtidig bliverdet også mindre påtrængende for forsyningspligtselskaberne at udvikle deres produkter ogydelser for ad den vej at tiltrække kunder.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen peger ligeledes på forsyningspligtreguleringen, her-under den nuværende prisregulering, som en af de konkurrencemæssige problemstillingerpå detailmarkedet for el. Styrelsen anfører dog, at ”Forat reducere risikoen for en kort-sigtet prisstigning, bør afvikling af selve prisreguleringen dog være det sidste, der blivergennemført i forbindelse med en deregulering af markedet.”41Det vurderes som entydigt, at den nuværende prisregulering bidrager til at begrænse eneffektiv konkurrence på detailmarkedet for el. Mindre entydigt er det dog, hvorvidt mar-kedet kan modnes tilstrækkeligt under den nuværende forsyningspligtregulering, såledesat denne kan udfases, når forbrugerne ikke længere i væsentligt omfang gør brug af den.Dette forhold analyseres i afsnit 5.3-5.4.5.2.2 Maksimal bindingsperiodeDer er i dag en maksimal periode på seks måneder i hvilken en leverandør kan binde el-kunderne – dette gælder uanset, om kunden har indgået en kontrakt på levering af el, dergår ud over seks måneder, fx et 12-måneders fastprisprodukt. Kunderne kan dermed altidopsige kontrakten efter fem måneder, selvom kontraktperioden er længere.Denne seks måneders bindingsperiode virker ifølge elleverandørerne, jf. bilag 2, som enbarriere, idet der er omkostninger forbundet med at tiltrække og betjene nye kunder, ogdisse omkostninger kan vanskeligt dækkes ved den fortjeneste, der tjenes på kunden i lø-bet af en seks måneders periode.Leverandørerne er nødsaget til at prissikre fremadrettet via såkaldte forward-kontrakter,når de udbyder (længerevarende) fastprisprodukter. Den maksimale bindingsperiode påseks måneder øger dog den økonomiske risiko, leverandøren påtager sig ved at udbydelængerevarende fastprisprodukter. Når en kunde indgår kontrakt om et sådant produkt,kan leverandøren ikke regne med at kunne afsætte den leverede mængde, som prissikres,idet kunden ikke kan bindes til kontrakten i mere end seks måneder uanset fastprispro-duktets varighed. Dermed er der risiko for at produktudbuddet begrænses i praksis, og deudbudte fastprisprodukter med lang kontraktperiode er derfor relativt dyre, ift. hvad de el-lers ville have været, hvis den maksimale bindingsperiode var længere. Flere af de uaf-hængige elleverandører har overfor Sekretariatet for Energitilsynet forklaret, at de undla-der at tilbyde fastprisprodukter, der løber over længere tid, da det ikke kan gøres til enpris, der er attraktiv for forbrugeren.

Som det fremgår af tabel 5.1 vurderer Sekretariatet for Energitilsynet, at der også efterimplementeringen af datahub, engrosmodel og en tredje afregningsgruppe vil være enrække hindringer for konkurrencen på detailmarkedet for el. Det drejer sig om de syv for-hold, der fremgår nederst i tabel 5.1.De enkelte forhold er ikke nødvendigvis hver især afgørende for realiseringen af et kon-kurrencepræget marked.Det analyseres nedenfor, hvilke af de nævnte forhold, der i sig selv udgørnødvendigeforudsætningerfor den fortsatte modning af detailmarkedet for el hen imod en mere ef-fektiv konkurrencesituation med en højere forbrugermobilitet, herunder særligt en lavereandel af forbrugerne på forsyningspligtel.Fælles for de nævnte forhold – bortset fra tildeling af kunder via forsyningspligtbevillin-ger – er, at de alle bidrager til at fastholde elforbrugerne i en passiv rolle. Det vurderes så-ledes, at det er ennødvendig forudsætningfor den fremtidige udvikling af markedet, atder sker enaktivering af forbrugerne,idet de mange passive forbrugere umuliggør, at derover en bred kam åbnes op for den træghed, som markedet fortsat er præget af.

For så vidt angår de tre forhold den nuværendeprisregulering, tildeling af kunder via for-syningspligtreguleringerogbindingsperiodenpå maksimalt seks måneder, har disse be-tydning for udviklingen af udbudssiden. De to førstnævnte forhold løses ikke af de plan-lagte initiativer, da de vedrører forsyningspligtreguleringen, som ikke pt. planlægges æn-dret. En mulig løsning på de udfordringer, disse forhold afstedkommer, analyseres i kapi-tel 6.En maksimal bindingsperiode på seks måneder følger direkte af forbrugeraftalelovens §25, stk. 1, hvoraf det fremgår, at forbrugeren kan opsige en aftale om løbende levering afvarer eller tjenesteydelser med én måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gåetfem måneder efter aftalens indgåelse. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer derfor, atder ikke er nogen umiddelbare løsninger på de konkurrencemæssige udfordringer, detteforhold indebærer.Det vurderes samtidig, at der er forhold, som taler imod en ændring af den maksimalebindingsperiode på elområdet. Dels hensynet til at forbrugeren skal kunne komme ud afsit aftaleforhold i løbet af en rimelig periode, da der kan være uforudsete forhold, somforbrugeren på forhånd ikke var klar over. Desuden kan det også bidrage til trægheden påforbrugersiden, hvis forbrugerne bindes i meget lange perioder. Dels vurderes den mak-simale bindingsperiodeikkeat indebære en barriere for at opnå en effektiv konkurrencepå detailmarkedet for el men alene en begrænsning i udvalget af produkter på markedet.Som det fremgår af Elpristavlen, findes der dog allerede i dag en del forskellige produkt-typer.Tilbage står, som en nødvendig betingelse for en videreudvikling af konkurrencen på de-tailmarkedet for el, at forbrugerne i langt større omfang end i dag aktiveres. En heltgrundlæggende betingelse, der skal være opfyldt for at få en mere effektiv konkurrence,er således at forbrugermobiliteten øges markant.I den resterende del af afsnit 5.3 adresseres spørgsmålet om forbrugermobilitet derfor.Som nævnt i afsnit 3.3.4, er der også en lang række mindre erhvervskunder, der er omfat-tet af forsyningspligtreguleringen. Problemet med manglende forbrugermobilitet er imid-lertid en del større for så vidt angår husholdninger, hvorfor der i de følgende analyser ta-ges udgangspunkt i denne gruppe.5.3.1 Forbrugermobilitet i dagStørstedelen af forbrugerne er som nævnt fortsat på forsyningspligtproduktet. Sekretaria-tet for Energitilsynets forbrugerundersøgelse viser, at udsigten til en økonomisk gevinst erden mest afgørende faktor, når forbrugeren overvejer at skifte elleverandør, idet 81 pct.har angivet dette som bevæggrund for et eventuelt skifte. Den næstmest angivne bevæg-grund er muligheden for grøn strøm, som til sammenligning er nævnt af 23 pct. af re-spondenterne. Det er derfor relevant at analysere, hvilken rolle det økonomiske incita-ment egentlig spiller for valget om at skifte væk fra forsyningspligtproduktet. I det føl-gende søges dette belyst på grundlag af beregninger af forbrugernes tilbøjelighed til atskifte leverandør. Beregningerne er baseret på en række antagelser, som fremgår af tabel5.2.

Følsomhed/PerspektiveringEpinions Danmarkspanel, som danner grundlag forundersøgelsen, er sammensat med henblik på at sikrerepræsentativitet ift. hele den danske befolkning. Deadspurgte i sekretariatets undersøgelse er fordelt ef-ter både køn, alder, uddannelsesniveau og postnr.I vurderingen af forbrugernes reaktion på yderligereopståede besparelser på produktet el antages, at for-brugerne kan gennemskue de økonomiske forskellemellem de enkelte produkter. Antagelsen er ikke ifuld overensstemmelse med realiteterne på markedet,da forbrugerne netop tilkendegiver, at de er usikreomkring besparelsen, og fordi sammenligningen ipraksis kun delvist er mulig, jf. afsnit 3.1. Det vurde-res således, at antagelsen overvurderer antallet afforbrugere, der agerer på potentielle økonomiske ge-vinster.Tilsvarende vil antagelsen om rationelle forbrugerehave en tendens til at overvurdere antallet af forbru-gere, der skifter leverandør som følge af identificere-de økonomiske gevinster, da der således ses bort frahele usikkerheds-, trygheds og bekvemmeligheds-aspektet, som i praksis vurderes at spille en væsent-lig rolle på elmarkedet.Antagelsen kan have tendens til at overvurdere, hvormange forbrugere, der reelt vil skifte ved en bespa-relse på netop 1.000 kr., da det må forventes, at enandel af disse i virkeligheden kræver en endnu højerebesparelse end netop 1.000 kr., før de er villige til atskifte væk fra deres forsyningspligtleverandør. Somdet fremgår af tabel 5.3 var ”> 1.000 kr.” dog deneneste mulighed, respondenterne havde for at angive,at den krævede besparelse er endnu større. Usikker-heden er størst for de grupper, som har et meget stortforbrug, men ca. 88 pct. af forbrugerne er placeret ide laveste fem intervaller (disse grupper repræsente-rer samlet set ca. 63 pct. af det samlede forbrug).Det er vanskeligt at vurdere, om denne antagelseover- eller undervurderer antallet, der vil skifte. Pro-blemet ved ikke at fordele disse respondenters svarud er, at de ellers vil fremgå i modellen som engruppe respondenter, der uanset besparelsens størrel-se, ikke kan flyttes. Dette vil formentlig ikke værerealistisk.Da priserne generelt er lidt lavere i Vestdanmark,kan denne antagelse medføre, at de økonomiske ge-vinster, som modellen beregner, er lidt højere, end endel af forbrugerne på det danske elmarked reelt ople-ver. Dermed bidrager antagelsen til at overvurdereantallet af forbrugere, der flytter sig. Se bilag 6 foren beregning med udgangspunkt i prisniveauet iVestdanmark. En ændring af antagelsen ændrer dogikke markant på modellens resultater.

Følsomhed/PerspektiveringDer kan naturligvis være mindre forskelle sammen-lignet med prisernes relative størrelse i 2012, men ef-tersom forsyningspligtprisen fastsættes med ud-gangspunkt i forwardpriser i det foregående kvartal,er det væsentligste, at sammenligningen foregår overflerepå hinanden følgende kvartaler. På tværs af årbør forskellen ikke være markant, såfremt metodentil fastsættelse af mark-up’en på forsyningspligtpri-sen ikke er ændret.Det må lægges til grund, at en del af forbrugerne ipraksis er mere risikoaverse, end denne antagelselægger til grund, og derfor vil foretrække et af fast-prisprodukterne, hvor den potentielle besparelse ift.forsyningspligtproduktet er mindre. Derfor kan den-ne antagelse overvurdere forbrugernes villighed til atskifte.Se afsnit 6.1 for yderligere herom.Det er endnu ikke endeligt afklaret, om tredje afreg-ningsgruppe implementeres på hele markedet, ellerom det alene vil være efterspørgselsbaseret udrul-ning.Dette er en kritisk antagelse. Det vurderes ikke reali-stisk, at forbrugere, der ikke er aktiveret (dvs. ikkehar skiftet elleverandør), vil tage særlige skridt – ud-over dem de allerede har taget i dag – for at reducerederes elforbrug, blot fordi de får en timeaflæst måler(mange af disse har allerede denne måler installeret idag). Måleren kan ikke i sig selv tilvejebringe nyeoplysninger til forbrugeren. Disse skal hentes påhjemmesider, via Apps til smartphones eller lign.Samtidig er der på kort sigt ikke mulighed for auto-matisk styring af elforbruget.

Tabel 5.3: Andel af forbrugere, der har tilkendegivet, at de vil skifte alt efter besparelsensstørrelse (fordelt efter strømforbrug), i pct.kWh/år< 250 kr.250-500 kr.500-750 kr.750-1.000 kr.> 1.000 kr.0-1.999104265801002.000-2.99932150761003.000-3.99911744681004.000-4.99921329531005.000-5.9990520461006.000-6.9990819501007.000-7.9990526581008.000-8.9990013381009.000-36918100Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet (baseret på data fra Epinion).Note 1: En andel (mellem 5,7 og 16,7 pct. af de adspurgte i hvert interval) har noteret, at de ikke ved, hvil-ken besparelse, der skal til, for at de er villige til at skifte. Denne del af forbrugerne er fordelt ud på de øvri-ge grupper med samme fordeling som fordelingen af de øvrige besvarelser på intervallerne.Note 2: Det er lagt til grund, at respondenter, der i Epinions undersøgelse har angivet, at der skal mere end1.000 kr. til for, at de vil skifte leverandør (den højeste beløbsmulighed, der fremgik af spørgeskemaet),faktisk vil skifte ved en besparelse på netop 1.000 kr.

Ud fra prissammenligningen i figur 3.2 kan der beregnes anslåede besparelser ved sam-menligning af forsyningspligtproduktet med andre typer produkter. Det er valgt at sam-menligne dels med et spotprodukt og dels med et 12-måneders fastprisprodukt. Netop dis-se to typer produkter er valgt for at illustrere de potentielle besparelser, der kan være alt,efter hvor stor risiko forbrugeren er villig til at påtage sig ved valg af elprodukt.Der findes en række andre produkter, som afviger fra de nævnte, for så vidt angår bl.a.mulige besparelser og graden af risiko forbrugeren påtager sig. Det drejer sig eksempelvisom 3- eller 36-måneders fastprisprodukter, som på forskellig vis afspejler andre afvejnin-ger mellem risiko og prisstabilitet.Sekretariatet for Energitilsynets undersøgelser viser, at 36-måneders fastprisproduktergenerelt tilbyder forbrugeren en mindre besparelse end fx 12-måneders fastprisproduk-tet.42Til gengæld har forbrugeren sikkerhed for sin eludgift over en lang periode, hvor el-prisen kan fluktuere og dermed bevæge sig både over og under det faste prisniveau, somproduktet indebærer.For så vidt angår 3-måneders fastprisprodukter kan denne type produkter i aftalens løbe-tid, potentielt give forbrugeren en større besparelse i forhold til forsyningspligtproduktet,end selv det relativt risikofyldte spotprisprodukt i visse perioder kan. Dette er bemærkel-sesværdigt. Der er dog den afgørende forskel mellem 3-måneders fastprisproduktet og deøvrige produkttyper, at førstnævnte som regel ikke kan genforhandles til samme fordelag-tige pris ved udløb, hvorfor besparelsen ikke kan opnås for et helt år ad gangen. Hvis for-brugeren ikke aktivt skifter produkt efter de tre måneder, flyttes denne som hovedregel tilet andet produkt hos samme udbyder, hvor prisen ikke er lige så fordelagtig, men som ik-ke er tidsbegrænset.Produkter, som alene løber over tre måneder, kan således ikke direkte sammenlignes medøvrige produkter, da de alene henvender sig til forbrugere, som er villige til at afsøgemarkedet hvert kvartal og eventuelt ofte skifte elleverandør for at opnå en løbende bespa-relse af den størrelsesorden, som gør 3-måneders fastprisprodukterne særligt fordelagtige.Da det vurderes, at disse produkter i praksis henvender sig til en meget begrænset del afelforbrugerne, er det valgt ikke at medtage dem i den følgende analyse, selv om de poten-tielt kan give anledning til forholdsvist store besparelser, såfremt forbrugeren kontinuer-ligt afsøger markedet og samtidig agerer rationelt på baggrund af sin søgning.Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i markedets priser i hele året 2011 for enforbruger, som er bosat i Østdanmark.43Sammenholdes prisudviklingen i 2011 med 2009-2010, fremgår det, at de anslåede bespa-relser ved et skifte til et produkt med variabel pris muligvis overvurderes i forhold til debesparelser, der kunne opnås i de foregående år, jf. figur 3.2. Det vil have den virkning, atforbrugermobiliteten muligvis overvurderes en smule i nedenstående.Ved at sammenholde forbrugernes tilkendegivelser omkring besparelsens størrelse medde beregnede besparelser, kan det anslås, hvor stor en del af forbrugerne, der faktisk vil4243

være villige til at skifte leverandør på baggrund af den økonomiske gevinst, de kan opnå.Det siger noget om den rolle forbrugerens økonomiske incitament spiller for forbruger-mobiliteten og andelen af forbrugere på forsyningspligt.Figur 5.2 nedenfor angiver denne kobling for kunder, der har et årligt elforbrug på 4.000-4.999 kWh. Som det fremgår af figuren, afhænger besparelsens størrelse i høj grad af,hvilken type produkt forbrugerne ønsker.Hvis forbrugeren er risikoavers og derfor foretrækker et langvarigt fastprisprodukt, er denanslåede besparelse så lav (68 kr.), at stort set ingen af forbrugerne i gruppen er villige tilat skifte leverandør.Dette understøtter i øvrigt problematikken om den maksimale bindingsperiode på seksmåneder, som de uafhængige elleverandører har påpeget. Det bliver for dyrt for leveran-dørerne at prissikre fremadrettet, fordi de ingen sikkerhed kan få i kontrakten med forbru-geren, udover den seks måneders bindingsperiode. Derfor bliver produktet ikke – fra enøkonomisk vinkel – etreeltalternativt for forbrugeren. Dog er det naturligvis altid en af-vejning mellem risikovillighed og besparelse, og fastproduktet kan derfor være et alterna-tiv for den forbruger, som prioriterer en fast pris frem for besparelsen.Figur 5.2: Fordelingen af forbrugerne i gruppen 4.000-4.999 kWh efter deres villighed tilat skifte sammenholdt med potentielle besparelser pr produkttype.

med variabel pris. Figur 5.2 illustrerer samtidig, at jo mere risiko forbrugeren er villig tilat påtage sig, desto større potentiel besparelse kan der opnås. Derudover fremgår det, atselv hvis forbrugere med et forbrug inden for intervallet 4.000-4.999 kWh, er villige til atpåtage sig en vis grad af usikkerhed og vælge et produkt med variabel pris, vil det fortsatkun være en meget begrænset andel af dem – ca. 13 pct. – der anslås at have udsigt til enøkonomisk gevinst ved et skifte, som er stort nok til, at de er villige til at foretage skiftet.På den anden side står forsyningspligtproduktet, der ikke indebærer samme grad af øko-nomisk risiko for kunden, da dette kører med en stabil pris, der afspejler priserne i mar-kedet.Tilsvarende kan det beregnes for de øvrige grupper af forbrugere (de øvrige forbrugsin-tervaller), dels hvilken potentiel besparelse de står overfor, og dels hvor stor en del afdem, der på den baggrund vil være villige til at skifte leverandør på baggrund af de anslå-ede besparelser.De anslåede besparelser fremgår af tabel 5.4, mens andelen af forbrugere i hver gruppe,som anslås at være villige til at skifte elleverandør fremgår af tabel 5.5. Der er dog taleom besparelser, der er opgjort ex post, hvor beslutningen om leverandørskiftet sker ex an-te, jf. prissammenligningsproblematikken i afsnit 3.1.3.Tabel 5.4: Anslåede besparelser for forbrugere af forskellig størrelse (kr.)kWh/årGnm. forbrug pr. Besp. variabel pris Besp. fastpris 12forbruger i grup-mdrpen0-1.9991.202.6611.191128182.000-2.999497.6272.520271393.000-3.999341.9953.547382544.000-4.999235.1954.565492705.000-5.999150.4595.581601866.000-6.99994.6706.6027111017.000-7.99959.3467.6348221178.000-8.99939.7568.6569321339.000-128.29215.2731.645234Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet (data fra Epinion).Note: Der er taget udgangspunkt i en forbruger i Østdanmark, som har et forbrug svarende til gennemsnitteti hvert interval.Antal forbrugere igruppen

Det fremgår af tabel 5.7, at ca. 538.000 forbrugere, (ca. 20 pct. af de private skabelon-kunder) havde et økonomisk incitament til at skifte i 2011, hvilket svarer til et samlet po-tentiale på ca. 85 mio. kr. i form af besparelser på el.Det er interessant at sammenligne resultaterne i tabel 5.7 med det antal, som rent faktiskhar skiftet fra forsyningspligtproduktet. Sammenligningen kan give indikationer om vali-diteten af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne. Det fremgår af tabel3.5, at ca. 14 pct. gruppen af forbrugere med årligt elforbrug lavere end 100.000 kWh, erskiftet. At det reelle tal er en smule lavere, end hvad det økonomiske incitament isoleretset kan forklare, stemmer udmærket overens med den store usikkerhed omkring økono-misk gevinst, der er forbundet med beslutningen om at skifte elleverandør. Sammenlig-ningen må samtidig tages med det forbehold, at for de 14 pct. der er skiftet, er dette sketover en længere årrække, hvor besparelsesmulighederne kan have været varierende.I Sekretariatet for Energitilsynets eksterne forbrugerundersøgelse har 60 pct. angivetusikkerhed omkring besparelse ved skiftesom forklaring på, hvorfor respondenten har af-holdt sig fra at skifte elleverandør. Usikkerhed omkring besparelse er den forklaring, re-spondenterne i flest tilfælde har givet. Respondenterne er samtidig blevet spurgt, hvad dereventuelt kunne få dem til at skifte væk fra forsyningspligten. Hertil har 23 pct. angivetmuligheden for et CO2-produkt som en mulig bevæggrund. Det vurderes på den bag-grund, at antallet af elforbrugere, som skifter elleverandør på baggrund af udsigten til enøkonomisk gevinst, er noget mindre end ovenstående analyse skønner. Dels fordi usik-kerhed omkring besparelse i høj grad spiller ind. Dels fordi en del af dem, der reelt fore-tager et skifte væk fra forsyningspligten, formentlig har en anden bevæggrund, herundertypisk udsigten til at bidrage til udviklingen af grøn energi mv.Ovenstående analyse danner en ramme, inden for hvilken det kan anslås, hvilket økono-misk incitament forbrugere står overfor i forhold til at skifte elleverandør på detailmarke-det for el. Det bemærkes i den forbindelse, at ovenstående analyse som nævnt er baseretpå en række antagelser vedr. forbrugeradfærd, prisspænd, fuld gennemsigtighed samtkunders fordeling på tværs af forbrugsintervaller mv., jf. tabel 5.3. Det vurderes dog, atanalysen giver klare indikationer omkring de økonomiske barrierer, der i dag er i marke-

det ift. forbrugernes mobilitet og dermed bidrager til at forklare baggrunden for den laveandel af forbrugerne, som gør brug af det liberaliserede elmarked.I det følgende inkluderes virkningerne af tredje afregningsgruppe, engrosmodel samt elbi-ler og varmepumper på antallet af forbrugere, som har en økonomisk tilskyndelse til atskifte fra forsyningspligtproduktet under de givne beregningsmæssige forudsætninger.5.3.2 Forbrugermobilitet ved indførelsen af planlagte initiativerKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i sin rapport beregnet det økonomiske potentialeved at indføre timeafregning for skabelonkunder (tredje afregningsgruppe).44DanskEnergi og Energinet.dk har ligeledes analyseret mulighederne for indførelsen af en tredjeafregningsgruppe45.Særligt førstnævnte rapport peger på, at investeringer i fjernaflæste målere mv. opvejes afen række samfundsøkonomiske gevinster ved timeafregning. Rapporterne har bidraget tilat afklare fordelene ved timeafregning af mindre elforbrugere, som fremadrettet bliver enaf grundstenene til udnyttelsen af et såkaldt smart elnet (smart grid). Hertil viser Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsens rapport, at timeafregning af selv mindre forbrugere vil væreet vigtigt skridt på vejen mod en mere effektiv konkurrence på detailmarkedet for el.Det udestår imidlertid – så vidt Sekretariatet for Energitilsynet er orienteret – at få klar-lagt, i hvor høj grad der under de givne forudsætninger vil blive gjort brug af denne typetimeafregning, da dette er afgørende for i hvor høj grad de økonomiske potentialer, der erved indførelsen af en tredje afregningsgruppe, kan indfries.Det er derfor helt centralt at afgøre, omindførelsen af en tredje afregningsgruppe i sigselv vil kunne flytte forbrugerne væk fra forsyningspligtproduktet.Det undersøges derfor i det følgende, i hvilken grad indførelsen af tredje afregningsgrup-pe sammen med de øvrige planlagte initiativer på detailmarkedet for el kan påvirke for-brugernes økonomiske incitament i en sådan grad, at de vil skifte væk fra forsyningspligt-produktet.I tabel 5.8 gives en oversigt over hvordan de kommende og planlagte initiativer vurderesat påvirke forbrugerens incitament til at skifte elleverandør.

Som det fremgår af tabel 5.8 vil det i høj grad være forbrugernes økonomiske incitament,der vil kunne påvirkes af de planlagte initiativer. Dog kan de kommende og planlagte ini-tiativer samlet set bidrage til at øge forbrugernes forståelse og bevidsthed omkring elmar-kedet. Det kan muligvis få indflydelse på både interessen for såkaldt grønne elprodukterog interessen for at skifte elleverandør.Der er således mulighed for, at problemstillingen omkring lav viden og lav interesse forelmarkedet vil reduceres. Det er svært at kvantificere, i hvor høj grad disse gunstige virk-ninger af de planlagte initiativeri sig selvkan aktivere forbrugerne.Umiddelbart er det dog vurderingen, at de gunstige virkninger, der kan være af de plan-lagte initiativer på elforbrugernes økonomiske incitament, netop opstår som en kombina-tion af mere information om markedet samtidig med et større økonomisk incitament til atskifte.Sekretariatet for Energitilsynet lægger derfor til grund, at den primære virkning på for-brugeradfærden – og dermed på konkurrencen – kan måles ud fra virkningen på forbru-gernes økonomiske incitament til at skifte. I det følgende fokuseres derfor på disse virk-ninger på forbrugernes adfærd. Der fokuseres på hvert enkelt initiativ for sig og de sam-lede virkninger af alle initiativer beregnes ligeledes.Tredje afregningsgruppeIndførelsen af en tredje afregningsgruppe er allerede behandlet af flere omgange.Sekretariatet for Energitilsynet anser det ikke som en reel mulighed at indføre timeafreg-ning af kunder, som fortsat er på forsyningspligt, da dette vil formindske forbrugernes in-citament til at skifte væk fra forsyningspligten. Det er derfor sekretariatets opfattelse, at46

indførelsen af en tredje afregningsgruppe alene skal gælde de forbrugere, somikkeer påforsyningspligt. Spørgsmålet herom behandles yderligere i afsnit 6.1.Derfor er det helt centralt at afgøre, omindførelsen afentredje afregningsgruppe i sigselv vil kunne flytte forbrugerne væk fra forsyningspligtproduktet,idet forbrugerne ellersikke vil kunne timeafregnes. I det følgende fokuseres alene på virkningen af de økonomi-ske incitamenter timeafregningen kan påføre forbrugerne. Øvrige incitamenter vurderes iafsnit 5.4.Nedenstående er derfor under forudsætning af, at forsyningspligtprisen ikke timeafreg-nes47, og at niveauet herfor heller ikke ændres markant pga. indførelsen af en tredje af-regningsgruppe. Samtidig er det nedenfor antaget, at tredje afregningsgruppe implemente-res for alle elforbrugere.48For så vidt angår det mulige økonomiske potentiale aftidsforskydningi forbruget, harKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen beregnet et samfundsøkonomisk potentiale på 381mio. kr. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at forbrugere med et årligt forbrugunder 100.000 kWh kan flytte ca. 12 pct. af deres forbrug til tidspunkter med lavere el-pris, og at de i gennemsnit kan spare 21 øre pr. flyttet kWh.49Det er dog under forudsæt-ning af, at de eraktivepå elmarkedet. Som nævnt ovenfor er det kun en meget begrænsetandel, der i dag er aktive. Ved at fastholde antagelsen om en gennemsnitlig besparelse på21 øre pr. kWh, kan det anslås, hvor mange forbrugere, der isoleret set ud fra mulighedenfor at flytte elforbruget til billigere tidspunkter, vil få udsigt til en økonomisk gevinst, derer så stor, at de på den baggrund vil vælge at skifte.Potentialet dækker både hele skabelongruppen, dvs. både husholdnings- og erhvervskun-der. Sekretariatet for Energitilsynets model er baseret på en undersøgelse blandt privat-kunder, og kan derfor ikke uden videre overføres på erhvervskunder. Det vurderes, athusholdningskunderne alene dækker et økonomisk potentiale på ca. 230 mio. kr. ud af detskønnede potentiale fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.50Gennemsigtigheden for den enkelte forbruger omkring hvad der kan spares ved at skifteover til et timeafregnet produkt vil i praksis være begrænset, hvorfor analysen her ikkefuldt ud afspejler den virkelighed, forbrugeren står i. Tredje afregningsgruppe betyderdog, at den enkelte forbruger – til forskel fra ved skabelonafregning – får adgang til for-brugsdata. Såfremt forbrugeren vælger at gøre brug heraf, er det formodentlig ikke ureali-stisk, at forbrugeren kan skønne, hvilke eventuelle økonomiske gevinster den konkreteforbrugsprofil kunne give anledning til, hvis timeafregning tilvælges.Tabel 5.9 nedenfor angiver den anslåede besparelse, som forbrugere (med forbrug af for-skellig størrelse) kan opnå alt efter hvilken type produkt, de foretrækker.

Besparelserne i tabel 5.9 svarer til, at ca. 653.000 forbrugere i gruppen af skabelonkundervil få et økonomisk incitament, der er stort nok til at de vil skifte. jf. tabel 5.10.Tabel 5.10: Anslået andel af forbrugerne, der har et økonomisk incitament til at skifte el-leverandør ved mulighed for at flytte forbrug og blive afregnet differentieret over døgnetkWh/år0-1.9992.000-2.9993.000-3.9994.000-4.9995.000-5.9996.000-6.9997.000-7.9998.000-8.9999.000-SumAntal forbrugere1.202.661497.627341.995235.195150.45994.67059.34639.756128.2922.750.000Antal forbrugere, der har et øko-nomisk incitament til at skifte118.945103.85357.53267.19930.60247.33559.34639.756128.292652.858Andel af forbrugere, der harøkonomisk incitament til at skifte, pct.10211729205010010010024

Den stigning, der isoleret set forudsiges som følge af muligheden for at flytte forbruget tilbilligere tidspunkter, er forholdsvis beskeden, idet den svarer til godt 4 pct. af alle hus-holdningskunder i skabelonkundesegmentet eller ca. 115.000 husstande sammenlignetmed tabel 5.7.Sekretariatet for Energitilsynet har ud fra ovenstående skøn over antallet af forbrugere,der aktiveres – og dermed har mulighed for at gøre brug af timeafregning – beregnet, atder kanindfrieset yderligere potentiale på ca. 15 mio. kr. sammenlignet med potentialet idag på 85 mio. kr., hvor skabelonkunder ikke timeafregnes. Samlet set svarer det til et po-tentiale på 100 mio. kr. i form af besparelse på udgifterne til el.For så vidt angårreduktion af elforbrugetsom følge af implementeringen af tredje afreg-ningsgruppe anfører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at formidlingen af timeaflæstdata kan påvirke forbrugerne til at reducere deres elforbrug, og at der kan opnås en sam-fundsøkonomisk besparelse på 303 mio. kr. som følge heraf. Til grund herfor ligger en

76/147antagelse om, at alle skabelonkunder kan reducere deres elforbrug med 5 pct.,51når de fårindsigt i deres eget forbrug, og får indsigt i hvordan de adskiller sig fra andre elforbruge-re. Danske erfaringer – bl.a. Rambølls forsøg i SEs område i 201052– viser imidlertid, atpotentialet for reduktion af elforbruget pr. elforbruger muligvis ikke er helt så højt. Forikke at undervurdere effekten af tredje afregningsgruppe vælges i det følgende sammeudgangspunkt, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lagt til grund for sine bereg-ninger.Det potentiale for besparelser, der ligger i en reduktion af elforbruget, vurderes i praksisalene at kunne indfries af de forbrugere, som faktisk er aktiveret, dvs. de forbrugere, derhar skiftet væk fra forsyningspligtproduktet. Det vurderes, at de kunder, der fortsat er påforsyningspligtproduktet – uanset adgang til detaljerede data vedr. deres elforbrug – ikke(til forskel fra i dag) vil bruge tid på at granske tilgængeligt timedata og agere herpå idagligdagen. Informationerne vil ikke være tilgængelige på den timeaflæste måler. Infor-mationerne skal indhentes på hjemmesider, via APP’s til smartphones mv. Samtidighandler reduktion af elforbruget i høj grad også om at spare penge. Givet at den gennem-snitlige forbruger kan spare ca. 5 pct. af sin elregning ved at reducere forbruget, så vurde-res det økonomiske incitament til at finde og agere efter de nye informationer, der stillestil rådighed med indførelsen af tredje afregningsgruppe, at være meget begrænsede.En udvikling hen imod et gennemsnitligt lavere elforbrug har den uhensigtsmæssige virk-ning i forhold til brug af markedet, at en reduktion af elforbruget isoleret set også er medtil at reducere den økonomiske gevinst, forbrugeren kan opnå ved et leverandørskifte, idetudgiftsandelen reduceres, jo mere elforbruget falder. Effekten heraf ses både ved sam-menligning af danske kunder med forbrug af forskellig størrelse og af danske og uden-landske kunder, hvor fx svenske og norske elforbrugere, som gennemsnitligt har højereelforbrug pr. husstand, i langt højere grad er aktive på detailmarkedet for el.Reduktionen af elforbruget betyder således, at der er udsigt til lavere besparelser. For atindregne effekten heraf på forbrugernes vilje til at skifte leverandør, er det gennemsnitligeforbrug i hver gruppe reduceret med 5 pct. pr. forbruger, der skifter. Der lægges her tilgrund, at kun de såkaldt aktiverede forbrugere, der aktivt har valgt at skifte leverandør,også vil tage skridt for at reducere deres elforbrug som følge af indførelsen af tredje af-regningsgruppe. Det resulterer i en isoleret effekt af reduktionen i elforbrug på det anslå-ede potentiale på ca. -4 mio. kr., dvs. at forbrugerne vil spare 9 mio. kr. mindre, end hvisalle forbrugere var aktive.Samlet set viser Sekretariatet for Energitilsynets analyse derfor, at der ud fra de økonomi-ske incitamenter blandt forbrugerne kan opnås økonomiske besparelser i forbrugernes el-udgifter på ca. 9653mio. efter implementeringen af tredje afregningsgruppe.Udbredelsen af elbiler og varmepumperHusholdningernes udgiftsandel til el er relativt lav, hvorfor interessen for elforbruget, erlav, jf. afsnit 3.3. Udviklingen går i retning af, at en større andel af energiforbruget vil be-stå af el, fx i form af elbiler og eldrevne varmepumper, hvormed den gennemsnitlige ud-51

giftsandel til el må ventes at stige i fremtiden. Udviklingen på markedet hen imod et høje-re gennemsnitligt elforbrug pr. husholdning kan muligvis – afhængig af hvilken type hus-holdning, der er tale om, og hvor stor forøgelsen af elforbruget bliver – i sig selv øge for-brugernes interesse og dermed incitament til at være aktive i markedet.Det fremgår af figur 3.8 i kapitel 3, at udgiften for en gennemsnitlig parcelhuskunde tilelektricitet i forhold til husholdningens samlede udgifter vil stige fra 2,4 pct. til mellem3,7 pct. og 7,1 pct. afhængig af, om husholdningen har elbil, varmepumpe eller begge de-le. En elbil bruger i gennemsnit ca. 2.000 kWh årligt og en varmepumpe ca. 6.000 kWh.Det betyder, at en typisk parcelhuskunde med en elbil vil komme op på et gennemsnitligtforbrug på godt 6.000 kWh, med en varmepumpe ca. 10.000 kWh, og med begge delekommer forbruget op på ca. 12.000 kWh årligt.Ifølge tabel 3.3 forventes der at være ca. 450.000 varmepumper og knap 320.000 elbiler iDanmark i 2030. Med udgangspunkt i ovennævnte forbrugsdata for varmepumper og el-biler, den netop nævnte fremskrivning for elbiler og varmepumper, og med antagelse om,at alle varmepumper og elbiler installeres i parceller med et gennemsnitligt forbrug, vilmindst 450.000 elkunder flere end i dag dermed få et elforbrug på over 10.000 kWh årligt(elbiler i sig selv vil som nævnt ikke give et så stort forbrug).Udbredelsen af elbiler og varmepumper vil således – for en begrænset gruppe forbrugere– kunne bidrage til at udgiftsandelen stiger, og at det alt andet lige bliver økonomisk mereattraktivt at skifte elleverandør. De realiserede skifterater, jf. kapitel 3, taler dog ikke for,at dette vil aktivere hele gruppen af forbrugere, som netop har anskaffet eller i de kom-mende år vil anskaffe sig varmepumper.Eftersom denne analyse viser udviklingen på kort sigt, er der i nedenstående taget ud-gangspunkt i året 2016, og den forventede udbredelse af elbiler hhv. varmepumper i detteår. Desuden er det lagt til grund, at alle forbrugere der anskaffer enten elbil eller varme-pumpe, som udgangspunkt har et årligt elforbrug i intervallet 4.000-4.999 kWh. Virknin-gen indgår i beregningerne ved at det antal forbrugere, der anskaffer disse produkter viløge deres årlige elforbrug og derfor vil skifte til en højere gruppe, jf. tabel 5.11.

Ændringen i forbrugernes elforbrug som følge af udbredelsen af elbiler og varmepumperde kommende fire år giver, anledning til at i alt ca. 722.000 forbrugere vil have et øko-nomisk incitament til skifte elleverandør, jf. tabel 5.12. Det svarer til, at en større andel afdet økonomiske potentiale vil kunne indfries, idet flere får adgang til en større økonomiskgevinst. Det forventes, at der nu kan indfries et potentiale på ca. 127 mio. kr. Forbrugereder anskaffer sig en varmepumpe vil få så højt et forbrug, at de ifølge modellen vil få etøkonomisk incitament til at skifte elleverandør. Omvendt betyder anskaffelsen af en elbilikke nødvendigvis så meget for ejerens elforbrug, at denne vil finde det attraktivt at skifteleverandør, og dermed blive en aktiv forbruger.Samtidigt bygger ovenstående model på en forsimpling idet det er antaget, at købere afelbiler alene befinder sig i et forbrugsinterval svarende til et typisk parcelhus med et el-

forbrug på ca. 4.000 kWh årligt. Imidlertid virker det sandsynligt at også forbrugere medet lavere elforbrug vil anskaffe sig en elbil, hvormed sandsynligheden for, at en elbilejerer aktiv i markedet vil være mindre, jf. tabel 5.12.EngrosmodellenEngrosmodellens indførelse kan have to virkninger på elforbrugerens regning, jf. tabel5.8. Dels kan elleverandørerne konkurrenceudsætte en større del af elregningens kompo-nenter. Dels kan elleverandøren tidsdifferentiere en større del af regningen, og til forskelfra i dag kan omkostninger til transport af el tidsdifferentieres frit, idet Sekretariatet forEnergitilsynet ikke regulerer elleverandørernes priser.Selve konkurrenceudsættelsen kan betyde, at forbrugere i netområder, hvor nettariffen errelativt høj, kan få reduceret deres regning med indførelsen af engrosmodellen. De bag-vedliggende omkostninger, der betales til netselskabet, reduceres dog ikke, og det vil i såfald betyde relativt højere eludgifter til elforbrugere i andre netområder (hvor nettariffenhidtil har været relativt lav). Konkurrenceudsættelsen i sig selv vurderes ikke isoleret setat kunne skabe en samfundsøkonomisk gevinst i form af lavere omkostninger hhv. prisertil forbrugerne. Derfor medtages dette element ikke i den videre analyse.Muligheden for at prisdifferentiere denne del af elregningen frit54kan eventuelt bidrage tilat reducere netselskabernes omkostninger til udbygning af nettetpå langt sigt.På kort sigtkan afskrivninger på det nuværende elnet ikke påvirkes af yderligere forskydninger i for-bruget over tid, og der opstår således ingen gevinst på kort sigt for forbrugerne som hel-hed. Dette element inddrages derfor heller ikke i Sekretariatet for Energitilsynets analyse,som ser på det korte sigt.Effekten af indførelsen af engrosmodellen er som nævnt værdisat til nul, da effekten ersvært kvantificerbar. Imidlertid skal den værdi engrosmodellen har ikke undervurderes,idet den som nævnt i høj grad bidrager til at løse de problemstillinger, der er identificereti relation til koncernforbindelser. Da det ved engrosmodellen fremover bliver handelssel-skaberne, der fuldstændigt skal varetage kontakten til kunderne, vil engrosmodellen i højgrad bidrage til, at kunderne vil opleve en unbundling af koncernforbindelserne mellemhandelsselskaber og netselskaber. Årsagen hertil er, at de koncernforbundne og de uaf-hængige selskaber i højere grad ligestilles, bl.a. i forhold til spørgsmålet om én regning.Sekretariatet for Energitilsynets analyse ovenfor bekræfter den træghed, vi hidtil har væ-ret vidne til på detailmarkedet for el. Spørgsmålet er dog i hvor høj grad timeafregning ogde øvrige, planlagte initiativer medfører andre elementer, som kan påvirke forbrugernesincitament til at skifte. Dette vurderes i afsnit 5.4.

Som det fremgår ovenfor, kan andre forhold end økonomi imidlertid påvirke forbruger-mobiliteten. Dels kan der skabes andre typer incitamenter til at skifte end de rent økonomiske, og dels kan øget information om valgmuligheder påvirke forbrugermobiliteten. Ik-ke mindst fordi usikkerhed i dag præger forbrugersiden af detailmarkedet for el.Sekretariatet for Energitilsynets forbrugerundersøgelse, som er gengivet i bilag 3, tegneret billede af, at elforbrugerne har lav viden og interesse, at den vigtigste parameter hvadangår spørgsmålet om at skifte leverandør er økonomi, og at mange forbrugere er usikrepå hvilken besparelse, de kan opnå ved at skifte elleverandør. Som allerede nævnt pegersekretariatets forbrugerundersøgelse på økonomi som den faktor, der er mest afgørende iforhold til graden af forbrugermobilitet. Det er dog et åbent spørgsmål, i hvor høj gradadgangen til yderligere information om elforbrugets fordeling henover døgnet kan påvirkeforbrugermobiliteten.For at perspektivere spørgsmålet om forbrugermobilitet inddrages her resultaterne af enrække forsøg med elforbrugeres adfærd samt en spørgeskemaundersøgelse, det daværen-de Elsparefonden har lavet, som er mundet ud i en segmentering af de danske elforbruge-re.DI Energibranchen m.fl.55har i 2009 offentliggjort resultaterne af et projekt om prisføl-somt elforbrug i husholdninger. Forsøget resulterede i, at de forbrugere, som havde fåetinstalleret automatikudstyr, der automatisk regulerede deres elforbrug (herunder bl.a. el-varme) i forhold til elprissignaler, fik reduceret deres elforbrug væsentligt. Derimod varder ingen signifikant effekt på elforbruget for de forsøgsgrupper, som alene blev oplyst,og som derfor selv skulle agere på prisoplysninger. En række kvalitative undersøgelser,herunder interviews, i forbindelse med projektet viste, at der blandt deltagerne var fleremotiverende faktorer for deltagelse i forsøget end blot udsigten til en personlig økono-misk besparelse. Det drejer sig bl.a. om samfundsmæssige og miljømæssige perspektiver.Det var samtidig et resultat af de kvalitative undersøgelser ifm. projektet, at forudsætnin-gen for deltagernes involvering i forsøget var, at det var omkostningsfrit at deltage og atdeltagelsen gav en mulighed for økonomisk besparelse.56Rambøll har gennemført et forsøg i SE’s område, hvor en del af testpersonerne fik mulig-hed for at følge et spotprisprodukt, mens den øvrige del blot fik adgang til forbrugsdataog elpriser henover døgnet. Resultatet var, at der kun var en væsentlig ændring i elforbru-get i forsøgsperioden hos de forbrugere, som blev afregnet efter spotproduktet. En kvali-tativ undersøgelse blandt testpersonerne viste, at gruppen der ikke blev afregnet efterspotproduktet, men blot fik øget information om elforbrug (og spotpriser), i takt med at defik øget deres informationsniveau vedr. elmarkedet,ikkefik øget interesse i at ændre de-res elforbrug. Tværtimod tyder resultaterne på, at denne gruppe fik lavere interesse for atflytte elforbruget.For så vidt angår eFlex-projektet57, er der endnu ikke offentliggjort endelige resultater. Deforeløbige resultater Dong Energy har offentliggjort tyder på, at testpersonerne i høj grader aktive og interesserede i at påvirke eget elforbrug for bl.a. at opnå besparelser. Grup-55

pen af testpersoner er dog ikke repræsentativ for hele befolkningen, idet der er tale om ak-tive og entusiastiske elforbrugere, som selv har meldt sig til at deltage i projektet. Største-delen af husstandene, der deltager i projektet har varmepumpe. Resultatet er således ikkerepræsentativt for hele skabelongruppen, idet der er tale om forbrugere med et relativtstort elforbrug.De nævnte forsøg med fleksibelt elforbrug antyder alle, at økonomi og automatisk styringaf elforbruget har stor betydning for forbrugernes adfærd og interesse. Samtidig tyderspørgeskemaundersøgelser på, at forbrugere – i hvert fald på papiret – vurderer andre for-hold end økonomi som motiverende for en mere aktiv deltagelse i markedet. Det er usik-kert i hvilken grad sidstnævnte gør sig gældende i praksis.Elsparefonden har segmenteret forbrugersiden af elmarkedet, jf. afsnit 3.3.6 ovenfor.Alene 14 pct. af de danske elforbrugere vurderes ud fra spørgeskemaundersøgelsen at væ-re rationelle i deres adfærd herunder at agere i forhold til de potentielle besparelser, somde står overfor. Ca. 40 pct. er meget svære at flytte, nemlig de såkaldt ubekymrede oglivsnyderne. Den resterende gruppe består af såkaldte idealister. Gruppen dækker ifølgeElsparefonden 41 pct. af forbrugerne.58Idealisterne er motiverede til at agere aktivt påelmarkedet, og økonomi er ikke den afgørende faktor for idealisterne, ifølge Elsparefon-den, jf. afsnit 3.3.6.Den relativt store gruppe idealister, som angiveligt går op i deres elforbrug af hensyn tilmiljøet,står umiddelbart i kontrast til Sekretariatet for Energitilsynets spørgeskemaunder-søgelse, hvor 81 pct. af respondenterne nævner økonomi som bevæggrund for at skifte el-leverandør, mens kun 23 pct. angiver muligheden for såkaldt grøn strøm.59Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at gruppen af idealister vil aktiveres vedimplementeringen af tredje afregningsgruppe, idet de får indsigt i forbrugsdata fordelthenover døgnet.Sekretariatet for Energitilsynet stiller sig tvivlende overfor denne kobling – dels at indfø-relsen af tredje afregningsgruppe i sig selv kan aktivere denne store gruppe forbrugere, ogdels at gruppen af såkaldte idealister i praksis dækker så stor en del af de danske elforbru-gere. Det er sekretariatets vurdering, at forskellen mellem Elsparefondens og sekretaria-tets resultater kan være baseret på rentspørgetekniskeforskelle. Elsparefondens undersø-gelse er baseret på holdningsudsagn, hvorimod sekretariatet har spurgt respondenterne tilbaggrunden for, hvorfor de i praksis ikke har valgt at skifte elleverandør, og hvad dereventuelt kunne få dem til det. Det vurderes, at der ligger en central forskel mellem de toundersøgelser ved at de spørger tilholdningerog til forbrugerensvalg i praksis.Samtidig stiller Sekretariatet for Energitilsynet sig som nævnt tvivlende overfor, at indfø-relsen af mulighed for timeafregning og adgang til mere detaljeret forbrugsdata, i sig selvkan aktivere elforbrugere, som dog er idealister, men som hidtil har forholdt sig passivt.Her kan det blive afgørende, hvordan elleverandørerne/netselskaberne (før engrosmodel-lens indførelse) præsenterer forbrugerne for de nye data, der er til rådighed. Det afhænger

således af, hvoraktivforbrugeren skal være for at blive yderligere oplyst i forhold til,hvad denne er i dag.Heroverfor står, at der generelt er stigende opmærksomhed omkring elmarkedet i offent-ligheden. Samtidig vil elafgifterne stige fra 2012 og frem. Disse forhold kan muligvis bi-drage til, at flere forbrugere bliver mere opmærksomme på de muligheder, der er på detliberaliserede detailmarkedet for el, og at flere forbrugere af den grund bliver aktiveret.Det vurderes dog fortsat på baggrund af ovenstående, at økonomi – i hvert fald på relativtkort sigt – er den afgørende faktor for langt størstedelen af de danske elforbrugere vedovervejelser omkring et leverandørskifte og i det hele taget i forhold til deres interesse forat påvirke eget elforbrug. Det vurderes derfor også, at de kommende tiltag på detailmar-kedet for el kun i begrænset omfang vil kunne påvirke forbrugerne på anden måde end viaøkonomiske incitamenter.

5.5 Konsekvenser for forbrugerne af den manglende mobilitetAnalysen ovenfor viser, at der er risiko for, at en stor del af forbrugerne ikke vil kommetil at gøre brug af timeafregningen – i hvert fald på kort sigt. Dette vil både have negativekonsekvenser for udviklingen af markedet og for de elpriser, som forbrugerne vil kommetil at stå overfor.En manglende brug af timeafregning vil medføre, at den samlede besparelse som forbru-gerne vil kunne opnå (det økonomiske potentiale), der vurderes at kunne indfries, vil re-duceres i forhold til, hvad man hidtil har vurderet, jf. tabel 5.13.Tabel 5.13: Potentiale for gevinster ved fleksibilitet i elforbrugetScenarie hvor alle for- Sekretariatet for Ener- Forskel mellem debrugere er aktive1gitilsynets beregninger to forudsigelserSamlet økonomisk. potentiale230 mio. kr.127 mio. kr.103 mio. kr.- Ref. model-85,6 mio. kr.-- Fleksibelt elforbrug-14,7 mio. kr.-- Reduktion af elforbrug--3,6 mio. kr.-- Elbiler og varmepumper-29,9 mio. kr.-Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og simulationsberegninger fra Sekretariatet for Energitilsynet.Note 1: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har beregnet et økonomisk potentiale på 381 mio. kr. for heleskabelongruppen. Ovenstående tal er nedjusteret til alene at dække privatkunder.

Det skal bemærkes, at der formentlig vil være omkostninger til styring af elforbruget, idetforbrugeren skal være i besiddelse af en styringsenhed som bl.a. kan modtage prissigna-ler. Omkostningerne til denne styring er imidlertid efter Sekretariatet for Energitilsynetsvurdering svære at fastlægge på nuværende tidspunkt, hvor denne type styring endnu ikkeer udbredt. Det er sekretariatets opfattelse, at det desuden ikke er entydigt, hvordan dennestyreboks implementeres – det kan dels være som en styreboks, der styrer hele husstan-dens forbrug, eller det kan være som en integreret del af fx en vaskemaskine. Derudoverer det dels svært at kvantificere, hvor stor en omkostning der bliver direkte væltet over påkunden. Derfor er det valgt ikke at indarbejde dette aspekt i modellen.Ved at inddrage forbrugermobilitetsaspektet som følge af økonomiske gevinster synesdet potentiale, der er ved at indføre timeafregning af skabelonkunder ikke at kunne indfri-es inden for de nuværende og planlagte rammer. Det bemærkes, at ovenstående analyseforudsiger, at der fortsat vil være omkring 2 mio. elforbrugere med et årligt forbrug lavereend 100.000 kWh, som ikke har et økonomisk incitament til at skifte væk fra deres forsy-ningspligtleverandør.Samtidig forudsiger modellen, at selv kunder med et relativt højt elforbrug – fx på grundaf elbil – ikke umiddelbart vil have et økonomisk incitament til at begynde at interesse sigfor elmarkedet og overveje et leverandørskifte.

5.6 Opsummering vedr. forbrugermobilitetenSekretariatet for Energitilsynet vurderer på baggrund af analysen ovenfor, at det næppe ersandsynligt, at potentialet for besparelser ved indførelsen af en tredje afregningsgruppekan indfries inden for de nuværende og planlagte rammer.Det er Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at det er en nødvendig forudsætning forat få det fulde udbytte af en tredje afregningsgruppe, atforbrugerne aktiveres i langt stør-re skala.Og det er på den baggrund Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at der erbehov for andre tiltag på detailmarkedet for el, hvis der skal skabes mulighed for at indfripotentialet ved timeafregning.Det er derfor Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at der – for at optimere effektenaf særligt tredje afregningsgruppe – bør tænkes i øvrige løsninger, som kan bidrage yder-ligere til at aktivere elforbrugere med et forbrug lavere end 100.000 kWh. Dette for at

6 Analyse af forsyningspligtSom det fremgår af kapitel 5, fremstår forsyningspligten og den nuværende regulering afforsyningspligtprisen som faktorer, der hæmmer konkurrencen på detailmarkedet for el.Generelt er det ud fra en konkurrencemæssig og økonomisk synsvinkel uhensigtsmæssigtmed en regulering af slutbrugerpriser, da en sådan regulering griber ind i de markedsme-kanismer, der i princippet skulle være med til at presse priserne ned i det rette leje. Regu-leringen kan således skabefor laveavancer, hvilket betyder, at det bliver vanskeligt fornye aktører at træde ind på markedet. Hvis der er lav avance, fordrer dette et stort antalkunder, hvis der skal skabes en rentabel forretning. Det betyder konkret, at de etableredeleverandører har en fordel, fordi de allerede har en vis kundemasse. Konkurrencen skadesderved, idet alene et begrænset antal nye leverandører træder ind på markedet og harsvært ved at få fodfæste. Dette kan begrænse effektivitet og innovation i markedet, ogdermed også komme forbrugerne til skade. En sådan regulering hører derfor som ud-gangspunkt til i overgangen til et liberaliseret marked, hvor hensigten om at beskytte for-brugerne kan veje særlig tungt.EU-Kommissionen har anbefalet, at forsyningspligtreguleringen i sin nuværende form af-vikles i takt med, at konkurrenceforholdene på detailmarkedet forbedres. Baggrunden her-for er, at det vægtes tungt, at der skabes muligheder for, at nye udbydere kan komme indpå markedet samtidig med, at også små elkunder kan få glæde af konkurrencen. Ud-gangspunktet er at markeder med prisregulering bør bevæge sig hen imod en situation,hvor regulering ikke længere er nødvendig. Ifølge EU-Kommissionen forudsætter ophæ-velse af reguleringen, at markedet er udviklet nok til at dette kan ske uden utilsigtedekonsekvenser for priserne.

6.1 Forsyningspligt og timeafregningSom tidligere nævnt er der i form af tredje afregningsgruppe taget skridt i retning af at af-skaffe skabelonkundeafregningen for kunder med elforbrug på under 100.000 kWh årligt.Dermed får også de små forbrugere adgang til timeafregning, hvilket skal anspore dem tilet mere fleksibelt elforbrug foranlediget af udsigt til besparelser ved at flytte forbruget tilandre tidspunkter af døgnet. Det er et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med forsynings-pligtreguleringen, herunder priskontrollen.I dag er der et loft på forsyningspligtselskabernes avance pr. kWh på forsyningspligtpro-duktet, hvilket kontrolleres af Energitilsynet, der dermed så at sige godkender selskaber-nes forsyningspligtpriser. Forsyningspligtprisen er en fast skabelonpris pr. kWh og gælderfor et kvartal ad gangen. Dette er en forholdsvis let administrerbar metode, hvor der hvertkvartal skal kontrolleres en enkelt pris pr. forsyningspligtselskab, i alt 33 priser pr. kvar-tal.Det nuværende forsyningspligtprodukt er baseret på en fast 3-måneders forwardpris, somsikrer forbrugerne en fast elpris i perioden. Dermed får forbrugerne en sikkerhed for ni-veauet af deres samlede eludgifter samtidig med, at prisen ligger på et niveau, der afspej-ler den kommercielle del af markedet. En timeafregnet forsyningspligtpris har to uhen-sigtsmæssigheder.

For det første vil det ikke være foreneligt med at give forbrugerne netop denne sikkerhedfor niveauet af deres samlede eludgifter – hvis en passiv elforbruger har sit primære for-brug i spidslastperioder, hvor priserne og dermed også de endelige eludgifter er relativthøje, fjernes det element af forbrugerbeskyttelse, som danner grundlag for reguleringen afforsyningspligtprisen.For det andet vil de forbrugere, som via (en eventuel ændring i) deres forbrugsprofil vilhave en fordel af timeafregning frem for skabelonafregning, i endnu mindre grad end idag have incitament til at skifte væk fra forsyningspligtproduktet. Denne type forbrugerkan i givet fald – uden at tage stilling – alligevel få fordelene ved timeafregning til en sta-bil og rimelig pris.Det vil sige, at nogle forbrugere vil miste den beskyttelse, der ligger i den nuværende for-syningspligtregulering, mens andre fastholdes i forsyningspligten. Uanset hvordan de en-kelte forbrugere vil blive påvirket prismæssigt, vil timeafregning af forsyningspligtprisensåledes være uhensigtsmæssig for et stort marked.Derudover vil en timeafregnet forsyningspligtpris heller ikke forbedre forholdene for nyeleverandører, der ønsker at træde ind på markedet, da de problematikker vedr. forsy-ningspligtprisen, som er beskrevet i afsnit 5.2.1, fortsat vil være til stede.Samtidig bør der tages højde for, at en overgang til en timebaseret forsyningspligtpris,hvor avancen pr. kWh betragtes og kontrolleres på timebasis, vil betyde betragteligt øge-de administrative omkostninger – dels for forsyningspligtselskaberne, der skal lave pris-opgørelserne, og dels for Sekretariatet for Energitilsynet. Sidstnævnte vil i givet fald skul-le kontrollere timepriser for 33 selskaber, dvs. næsten 24.000 priser i stedet for 33 priserpr. kvartal. Dette er under forudsætning af, at den nuværende godkendelsesprocedurefortsættes. På baggrund af erfaringer med det nuværende system vurderes, at der fortsatvil være behov for en sådan procedure, idet Sekretariatet for Energitilsynet nedjusterer enrække af de anmeldte priser.På baggrund heraf finder Sekretariatet for Energitilsynet som nævnt ikke, at timeafreg-ning af kunder på forsyningspligt er en reel mulighed. Dels på grund af de betragteligtøgede administrative omkostninger, og dels som følge af at dette vil bidrage yderligere tilat formindske forbrugernes incitament til at skifte væk fra forsyningspligtproduktet. Der-for er der også i den følgende analyse af forsyningspligten taget udgangspunkt i, at alter-nativet ikke er, at forsyningspligtprisen timeafregnes, men derimod at den nuværende re-gulering videreføres.Såfremt forsyningspligtproduktet ikke timeafregnes, vil det have den konsekvens, at ind-gåelse af aftaler om styring af (visse dele) af forbruget besværliggøres. Forsyningspligtle-verandøren, der ikke timeafregner sine kunder, har ikke de samme muligheder for øko-nomisk at kompensere sine kunder ved en sådan aftale, da de ikke får den økonomiskegevinst ved at flytte forbruget til billigere tidspunkter på døgnet.60Hvis det vælges ikke attimeafregne forsyningspligtproduktet, bør der på anden måde tages højde for denne uhen-sigtsmæssighed for udviklingen af detailmarkedet for el.60

6.2 Fremtidens forsyningspligtSom det fremgår af kapitel 5, tyder det på, at de allerede planlagte tiltag i relation til el-markedet (datahub, tredje afregningsgruppe og indførelse af engrosmodel), ikke i sig selver nok til at få skabt en situation, der gør det tilstrækkeligt attraktivt for forbrugerne atskifte elleverandør. Der skal efter alt at dømme mere til for at få aktiveret forbrugerne.Som nævnt fremstår forsyningspligten og reguleringen af forsyningspligtprisen – sammenmed forbrugernes lave interesse og viden om markedet – fremadrettet som værende denmest hæmmende faktor for konkurrencen på detailmarkedet for el. Forsyningspligten harden virkning, at der ikke er et tilstrækkeligt incitament for forbrugeren til aktivt at tagestilling til sin elleverandør. Spørgsmålet er så, hvad der i givet fald skal til for at få skabtde rette betingelser, der er nødvendige for at få aktiveret et tilstrækkeligt antal forbrugere.I dette afsnit analyseres løsningsmuligheder i relation til forsyningspligten.6.2.1 Graden af reguleringEt marked kan reguleres mere eller mindre alt efter hvilken grad af forbrugerbeskyttelse,der findes nødvendig. Graden af regulering påvirker samtidig konkurrencen på markedet.Dette gælder også detailmarkedet for el.Det ene ekstrem er den fulde regulering, dvs. en monopolsituation, hvor der kun er enmulig elleverandør (der kan også være flere elleverandører, som har opdelt markedetgeografisk imellem sig), som alene tilbyder el til (stats-)-regulerede priser. Dette giver enfuldstændig beskyttelse af forbrugeren, der er sikret levering af el til eneleverandørens(regulerede) priser. Det andet ekstrem er ingen regulering, dvs. fuldkommen konkurrencemed mange mulige elleverandører for kunderne. Teoretisk forventes det, at den fri kon-kurrence kan skabe højere grad af effektivitet, innovation og på sigt derfor også laverepriser til gavn for forbrugerne.Figur 6.1 illustrerer, hvordan forskellige grader af regulering af elmarkedet har forskelligekonsekvenser for konkurrencesituationen og forbrugerbeskyttelse.

I økonomiske analyser lægges det som oftest til grund, at fuldkommen konkurrence ogsågiver den største grad af beskyttelse af forbrugeren, i form af optimale priser, der fastsæt-tes af og i markedet. I tilfældet med elektricitet, kan der være behov for en form for regu-lering eller forbrugerbeskyttelse. Det er afgørende, at alle i et eller andet omfang er sikretleverance af elektricitet – prisreguleret eller ej. Men det er uafklaret, om det fortsat erhensigtsmæssigt, atalle elforbrugere(bortset fra større erhvervskunder med et årligt for-brug større end 100.000 kWh) skal beskyttes af en regulering, som den, der i øjeblikket ergældende i Danmark.Som det fremgår af afsnit 5, er der en træghed i markedet med den nuværende regulering,og der synes at være et behov for tiltag, der i højere grad kan aktivere forbrugerne. På denmåde kan konkurrencesituationen forbedres, og innovation og effektivitet gives bedremuligheder i markedet, hvilket kan være med til at øge forbrugerens komfort via nye pro-dukter, som i højere grad end i dag er tilpasset den enkelte forbrugers behovEt eksempel på en sådan forbedring af konkurrencesituationen er telesektoren, hvor enafvikling af reguleringen blev efterfulgt af øget innovation, hvor forbrugerens behov ilangt højere grad er i centrum i dag sammenlignet med tidligere. Der er skabt en langrække meget differentierede produkter fra mange forskellige udbydere, som forbrugerneførhen ikke vidste, at de havde behov for, men som har vist sig at skabe øget værdi forforbrugerne, som de gerne vil betale (ekstra) for.Elbranchen og telebranchen kan muligvis ikke sammenlignes direkte. Det er usikkert, omudviklingspotentialet i elbranchen er helt så stort, som det har været tilfældet i telebran-chen. Omvendt kan det heller ikke afvises. Det er under alle omstændigheder uomtviste-ligt, at elbranchen er i en rivende udvikling, og det er svært at spå om, i hvilken retningmarkedet bevæger sig.

For at kunne pejle sig ind på forbrugernes individuelle behov er det en forudsætning, atder er en tilstrækkelig stor kundemasse, som er aktiv, og dermed tilkendegiver deres indi-viduelle præferencer. Som det fremgår af analysen i kapitel 5, er der meget, der tyder på,at de nødvendige rammer for innovation og effektivitet på nuværende tidspunkt ikke er tilstede.I det følgende analyseres lempelser af reguleringen, der kunne bidrage til i højere grad ataktivere forbrugerne.6.2.2 Ophævelse af prisreguleringen på forsyningspligtproduktetÉn mulighed for justering af forsyningspligtreguleringen er at ophæve den nuværendeprisregulering af forsyningspligtproduktet.Ved en afvikling af den nuværende prisregulering frem for en afvikling af hele forsy-ningspligtreguleringen sikres, at forbrugerne fortsat er garanteret levering af elektricitet,naturligvis mod betaling. Derimod kan en forsyningspligtkunde ikke længere være sikkerpå, at prisen på forsyningspligtelektriciteten fortsat afspejler markedets generelle prisni-veau. For at sikre sig en pris, der afspejler markedets niveau, vil forbrugeren derfor værenødt til at være aktiv i markedet og skifte til et såkaldt kommercielt elprodukt.Det fremgår af analysen i kapitel 5, at der tilsyneladende ikke er et ret stort konkurrence-pres på detailmarkedet for el. Der er dermed ikke det samme nedadgående prispres, somder er i et velfungerende marked. Dette betyder, at der vil være et større spillerum for el-leverandørerne, hvis den nuværende prisregulering ophæves. En ophævelse af prisregule-ringen af forsyningspligtproduktet forventes derfor i et eller andet omfang at få prisernetil at stige på kort sigt. En sådan prisstigning vil påvirke forbrugernes økonomiske incita-ment til at skifte leverandør, og på et tidspunkt vil der nås et punkt, hvor en tilstrækkeligstor del af forbrugerne ikke længere vil finde forsyningspligtproduktet attraktivt. Aktiveforbrugere har den positive virkning, at konkurrencepresset øges og at et nedadgåendepres på priserne vil tage til. Når konkurrencepresset øges, reduceres mulighederne for atmaksimere profitten ved at lade prisen stige yderligere. Det må derfor forventes, at mar-kedet vil nå et punkt, hvor der vil komme et nedadgående pres på priserne, som følge aføget konkurrence. Det vil sige, at selvom der kan være et forbrugersegment, der på kortsigt oplever stigende eludgifter, fordi de ikke reagerer på stigende priser, er det forvent-ningen, at selv denne gruppe på lidt længere sigt alligevel vil få gavn af den øgede kon-kurrence. Det skyldes både det nedadgående prispres, som konkurrencen vil medføre,men også de nye produkter og ydelser som en velfungerende konkurrence vil føre medsig.Størrelsen af prisstigningen vil derfor være en af de centrale faktorer, der er bestemmendefor, i hvor høj grad forbrugere på forsyningspligt vil have økonomisk incitament til at af-søge markedet for billigere alternativer og skifte elleverandør.Som det fremgår af forbrugerundersøgelsen i bilag 3, kræver en stor del af forbrugerne ensikker besparelse på mere end 750 kr. årligt, før de vil overveje et leverandørskifte. Sam-tidig har en af de hidtidige hindringer for at forbrugerne har skiftet leverandør netop væretusikkerheden ved besparelsen ved et skifte. Allerede under de eksisterende regler har detværet muligt i perioder at opnå besparelser af den krævede størrelsesorden, men besparel-serne har været behæftet med usikkerhed bl.a. i relation til sammenligningsproblematik-

ken nævnt i afsnit 3.1. En ophævelse af den nuværende prisregulering på forsyningspligt-produktet med stigninger i prisen til følge, vil dermed i højere grad kunne give en formfor sikkerhed for en minimumsbesparelse af den ønskede størrelsesorden. Spørgsmålet er,hvor meget prisen på forsyningspligtproduktet skal stige før en tilfredsstillende andel afforbrugerne aktiveres og skifter leverandør.I det følgende er der lavet scenarier med forskellige prisstigninger på forsyningspligtpro-duktet. Scenarierne skal kortlægge, hvor stor en andel af forbrugerne, der jf. simulations-modellen fra afsnit 5.3, vil kunne forventes at have et økonomisk incitament til at skiftevæk fra forsyningspligtproduktet, hvis priserne på dette stiger. Der er fortsat taget ud-gangspunkt i markedets priser i hele året 2011 for at illustrere forskellene fra simulations-beregningerne i afsnit 5.3. Der er endvidere taget udgangspunkt i, at en større andel afprisen i princippet bliver konkurrenceudsat, idet elleverandøren ved engrosmodellenfremover vil skulle forestå opkrævning af både betalingen for selve elektriciteten samt ne-tydelsen. Der er i første omgang analysereret på hvad effekterne vil være, hvis der sker enstigning på 5 pct. i den samlede betaling, ekskl. afgifter. Det skal bemærkes, at en sådanprisstigning, på grund af de høje afgifter i Danmark, kun vil medføre stigninger i densamlede elpris på ca. 2,5 pct.Forbrugeradfærden på detailmarkedet for el har historisk set vist sig lidt atypisk sammen-lignet med andre markeder. Det er derfor særligt svært at forudsige, hvordan forbrugernevil reagere på udviklingen i markedet. Nedenstående scenarier kan derfor have en grad afspekulativ karakter, men på trods heraf vurderes det, at resultaterne i sammenhæng medsimulationsmodellen i kapitel 5 alligevel kan give nogle indikationer af, hvordan en af-vikling af den nuværende prisregulering kan komme til at påvirke forbrugernes adfærd,hvis det medfører prisstigninger.Der er ligesom i analysen i afsnit 5 taget udgangspunkt i priserne i Østdanmark61. I tabel6.1 fremgår de anslåede merudgifter, som kunder med forskelligt forbrug står overfor,hvis der sker en 5 pct. stigning i den samlede pris på forsyningspligtproduktet, ekskl. af-gifter.Tabel 6.1. viser, at fx en familie i parcelhus med et gennemsnitligt årligt forbrug på mel-lem 4.000 og 4.999 kWh vil stå overfor en anslået merudgift på ca. 281 kr., hvis prisenstiger med 5 pct.. Denne merudgift skal imidlertid ses i sammenhæng med de ekstraudgif-ter, som forbrugerne vil stå overfor i tilfælde af, at forbrugerne ikke aktiveres, jf. afsnit5.5. Samtidig skal merudgiften ses i lyset af de positive virkninger, der vil være af en øgetkonkurrence. Sidstnævnte er dog svært kvantificerbar.Tabel 6.1. Anslået årlig ekstraudgift, hvis der sker en 5 pct. prisstigning på forsynings-pligtprisen, fordelt på forbrugere af forskellige størrelse, kr.kWh0-1.9992.000-2.9991753.000-3.9992194.000-4.9992815.000-5.9993446.000-6.9994077.000-7.9004708.000-8.9005339.000-

Hvis forsyningspligtprisen stiger, vil det alt andet lige øge de besparelser, som forbruger-ne vil kunne opnå ved at skifte væk fra forsyningspligtproduktet. De besparelser, derfremgår af tabel 5.4, vil således øges med beløbene i tabel 6.1. Dermed stiger også detøkonomiske incitament til et leverandørskifte.De nye anslåede skifterater fremgår af tabel 6.2. Det ses, at skifteraterne ved et 12 måne-ders fastprisprodukt, hvis forsyningspligtprisen stiger med 5 pct., først markant overstiger20 pct. ved et årligt elforbrug på over 7.000 kWh. Det er for så vidt angår besparelsen vedat vælge variable priser desuden bemærkelsesværdigt, at det ikke vil kunne aktivere flereforbrugere i de laveste forbrugsintervaller, hvis forsyningspligtprisen stiger med 5 pct. – ide to laveste forbrugsintervaller har en sådan prisstigning således ingen betydning for in-citamentet til at skifte leverandør. For en typisk forbruger i parcelhus øges incitamentet tilleverandørskift markant, hvis prisen på forsyningspligtproduktet stiger med 5 pct., hvorandelen af leverandørskift ca. fordobles, og godt halvdelen af forbrugerne vil have etøkonomisk incitament til at skifte leverandør.Tabel 6.2. Anslået andel af forbrugerne der vil få økonomisk incitament til at skifte elle-verandør, hvis forsyningspligtprisen stiger med 5 pct., pctkWh/år0-1.9992.000-2.9993.000-3.9994.000-4.9995.000-5.9996.000-6.9997.000-7.9998.000-8.9999.000-Besparelse variabel pris10214453100100100100100Besparelse fastpris 12-mdr.1021171320195838100

Det kan næppe afvises, at der på kort sigt vil kunne ske en prisstigning på forsynings-pligtproduktet, ekskl. afgifter, på 5 pct., de passive forbrugere, når man tager det begræn-sede konkurrencepres, den begrænsede stigning i densamledeeludgift og den relative lil-le budgetandel taget i betragtning. Det er – som nævnt tidligere – vanskeligt præcis atskønne over de kortsigtede prisstigninger. Derfor er det i det følgende valgt at illustrerekonsekvenserne af en endnu større stigning i forsyningspligtprisen som følge af en afvik-ling af den nuværende prisregulering.Der ses derfor i det følgende på effekterne, hvis der sker en 10 pct. stigning i prisen påforsyningspligtproduktet, ekskl. afgifter, hvilket svarer til en stigning i den samlede elprispå ca. 5 pct. I tabel 6.4 fremgår de anslåede merudgifter, som kunder med forskelligt for-brug står overfor, hvis forsyningspligtprisen stiger med 10 pct.Tabel 6.4. Anslået årlig ekstraudgift, hvis der sker en prisstigning i forsyningspligtprisenpå 10 pct., fordelt på forbrugere af forskellige størrelse, kr.0-1.999kWh1472.000-2.999kWh3113.000-3.999kWh4374.000-4.999kWh5635.000-5.999kWh6886.000-6.999kWh8147.000-7.900kWh9418.000-8.900kWh1.0679.000-kWh1.882

Det ses af tabel 6.4, at den anslåede merudgift ligger mellem 147 og 1.882 kr. årligt af-hængig af størrelsen af forbruget. En familie i parcelhus med et gennemsnitligt årligt for-brug på mellem 4.000 og 4.999 kWh vil stå overfor en merudgift på ca. 563 kr., hvis for-syningspligtprisen, ekskl. afgifter, stiger med 10 pct.De anslåede skifterater, hvis forsyningspligtprisen stiger med 10 pct. fremgår af tabel 6.5.Tabel 6.5. Anslået andel af forbrugerne, der vil få et økonomisk incitament til at skifte el-leverandør, hvis forsyningspligtprisen stiger med 10 pct., pct.kWh/år0-1.9992.000-2.9993.000-3.9994.000-4.9995.000-5.9996.000-6.9997.000-7.9998.000-8.9999.000-Besparelse variabel pris425068100100100100100100Besparelse fastpris 12 mdr1021442946100100100100

synes det rimeligt at konkludere, at disse grupper vil blive meget svære at aktivere uansethvad. For en typisk forbruger i parcelhus øges incitamentet til leverandørskift som nævntmarkant allerede, hvis der sker en stigning i forsyningspligtprisen på fem pct., hvor godthalvdelen af forbrugerne vil opleve at have tilstrækkeligt incitament til at skifte leveran-dør. Hvis forsyningspligtprisen stiger med 10 pct. vil besparelsen være af en størrelsesor-den, hvor 100 pct. af de typiske forbrugere i parcelhus har tilkendegivet, at de finder detøkonomisk attraktivt at skifte leverandør.Hvis en ophævelse af den nuværende prisregulering på kort sig resulterer i opadgåendepres på elpriserne af ovennævnte størrelsesorden, kan det således medføre, at forbrugeremed elbil, som i dag ikke finder det økonomisk attraktivt at skifte elleverandør, kan blive”tvunget” ud i markedet som aktiv forbruger. Dette fremgår ved at sammenligne skiftera-terne i tabel 6.5 med de tilsvarende skifterater i tabel 5.12 i kapitel 5.Modellens forudsigelser vedrørende det samlede antal forbrugere, og dermed den samledeskifteandel ved en 10 pct. prisstigning i forsyningspligtprisen fremgår af tabel 6.6. Detses, at hvis der sker en prisstigning på 10 pct. vil 61,5 pct. af forbrugerne opleve at haveincitamenttil at skifte leverandør.Tabel 6.6. Anslået antal forbrugere der vil opleve at få et økonomisk incitament til at skif-te elleverandør ved 10 pct. stigning i forsyningspligtprisen0-1.9992.000-2.999246.6503.000-3.999233.3244.000-4.999235.1955.000-5.999150.4596.000-6.99994.6707.000-7.99959.3468.000-8.99939.7569.000 -I altSkifte-rate ialt, pct61

Beregningerne viser at en forholdsvis stor gruppe forbrugere vil kunne få en oplevelse afat have et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at gå aktivt ind i elmarkedet, hvis forsy-ningspligtpriserne stiger med 10 pct. Den andel af det samlede forbrug, som disse forbru-gere repræsenterer, vil være endnu større, da det er de store elforbrugere, der fortrinsvisvil have incitament til at skifte.Eventuelle stigninger i forsyningspligtprisen vil medføre, at forsyningspligtselskabernevil tjene mere pr. leveret kWh, men de vil, som det fremgår af ovenstående simulations-beregninger, også miste kunder herved. Hvor meget prisen på forsyningspligtproduktet vilstige, vil bl.a. afhænge af, hvor stor ekstraindtjeningen er i forhold til den mistede indtje-ning ved at nogle forbrugere skifter leverandør.I nedenstående tabel 6.7 fremgår et overslag for nettoeffekten på leverandørernes indtje-ning i tilfælde af, at de lader prisen stige hhv. 5 og 10 pct., under antagelse af, at forsy-ningspligtselskabernes nettofortjeneste er 3,662øre ud af de 4,6 øre pr. kWh som mark-up’en udgør, og med udgangspunkt i de samme priser som modellen i øvrigt bygger på.

Det ses af tabel 6.7, at forsyningspligtselskaberne sandsynligvis fortsat vil have ekstraindtjening, hvis priserne stiger med 10 pct. Ovenstående simulationsberegninger er imid-lertid af rent teoretisk karakter uden hensyntagen til hvad der i øvrigt er forretningsmæs-sigt fordelagtigt. Det må antages, at selskaberne søger at optimere deres profit. Som detfremgår af tabel 6.7 opnås der en højere nettoprofit ved en 5 pct. prisstigning end ved en10 pct. prisstigning, og denne nettoprofit reduceres yderligere ved højere prisstigninger.Dette skyldes, at modellen forudsiger, at flere og flere kunder vil skifte til et billigere al-ternativ, når prisen stiger. Samtidig øges konkurrencepresset fra markedets øvrige aktørertilsvarende i takt med, at kunderne aktiveres. Yderligere må det forventes, at den psyko-logiske virkning af en sådanstigningi elforbrugerens udgifter – sammenholdt med udsig-ten til en potentiel besparelse – i sig selv kan få flere forbrugere end beregningerne umid-delbart viser, til at skifte væk fra forsyningspligtproduktet.En strategi som indebærer store prisstigninger, vil imidlertid ifølge modellen betyde, atselskaber står til at miste en stor del af deres kundegrundlag, med en større forretnings-mæssig usikkerhed til følge. Det er sekretariatets vurdering, at selskaberne ikke på længe-re sig vil finde en sådan strategi gunstig.Samtidig må mulige prisstigninger stilles overfor de positive virkninger der vil være af enøget konkurrence. I det følgende afsnit holdes de ekstra eludgifter som følge af prisstig-ningerne op imod de udgifter, der risikerer at blive overvæltet på forbrugerne op imodhinanden.Prisstigningernes indflydelse på potentialet for forbrugermobilitetSom nævnt i afsnit 5.3 er det tidligere beregnet, at der er et potentiale for gevinster vedfleksibelt elforbrug på 381 mio. kr. ved at de nuværende skabelonkunder flytter 12 pct. afderes elforbrug og sparer 21 øre pr. kWh. Sekretariatet for Energitilsynet kom i afsnit 5.3frem til, at den potentielle besparelse, der kan realiseres på baggrund af fordelingen afkunder mellem forsyningspligtprodukt og kommercielle produkter er mindre – nok i stør-relsesorden 127 mio. kr. Sekretariatet har således i kapitel 5 indarbejdet den givne kon-kurrencesituation på detailmarkedet for el i vurderingen af potentialet af timeafregning.Konklusionen på kapitel 5 var derfor, at der er behov for at tænke i alternative løsninger,der kan bidrage til at optimere effekten af tredje afregningsgruppe via en aktivering afforbrugerne.En ophævelse af den nuværende prisregulering kan, hvis priserne stiger som i scenarierneovenfor, føre til en øget aktivering af forbrugerne, jf. tabel 6.2 og tabel 6.3. I det følgendeses der på hvilken effekt ovennævnte scenarier vedrørende stigninger i forsyningspligtpri-sen har på potentialet for gevinster ved fleksibelt elforbrug.

Det er som i afsnit 5.3 antaget, at ikke alle forbrugere er skiftet til et timeafregnet pro-dukt, og de skifterater, som prisstigningerne i forsyningspligtproduktet giver anledningtil, er dermed afgørende for udmøntningen af potentialet.I tabel 6.8 fremgår effekterne på de enkelte elementer samt det samlede økonomiske po-tentiale ved ovennævnte scenarier for stigninger i prisen. Der er som nævnt taget ud-gangspunkt i, at både elprisen og netydelsen i princippet bliver konkurrenceudsat, og pris-stigningerne er derfor på den samlede ydelse, ekskl. afgifter.Tabel 6.8. Anslået potentiale for gevinster ved fleksibilitet i elforbruget ved stigning i for-syningspligtprisen, mio. kr.Scenarie hvor alleforbrugere er akti-ve (KFST)2301----85,614,7-3,629,9-1032513311,5-6,730,2-63371921850-8,124,1-2961222Sekretariatet forEnergitilsynets re-ferencemodel1275 pct. stigning iforsynings-pligtpris16810 pct. stigning iforsynings-pligtpris201

Det ses af tabel 6.8, at stigninger i forsyningspligtprisen via en øget aktivering af forbru-gerne vil forøge det anslåede økonomiske potentiale i forhold til den nuværende situation,jf. afsnit 5.En markant stigning i det økonomiske potentiale kræver dog en relativt markant stigning iforsyningspligtprisen. Sekretariatet for Energitilsynet vurderer at det er muligt, at der vilkunne være et økonomisk potentiale på ca. 200 mio. kr., hvis der sker en stigning på 10pct. på de konkurrenceudsatte elementer af elprisen, jf. tabel 6.8.Det økonomiske potentiale der yderligere nås ved at priserne stiger, skal imidlertid holdesop imod det forbrugertab, som stigninger i forsyningspligtpriserne giver anledning tilhosdeforbrugere, der ikke flytter sig. Disse forbrugertab fremgår ligeledes af tabel 6.8. Detfremgår, at en stigning i det samlede økonomiske potentiale fra 127 mio. kr. til 201 mio.kr., hvis der sker en stigning i prisen på 10 pct., samtidig medfører et anslået potentieltforbrugertab på 222 mio. kr. Ved en sådan stigning rammer forbrugertabet alene de tre la-veste forbrugsgrupper, og tabet pr. husstand bliver i gennemsnit ca. 135-400 kr. pr. år.

Det kan overvejes at lave en form for kompensationsmulighed for de forbrugere, der i gi-vet fald rammes af eventuelle prisstigninger, og som samtidig kan have svært ved at ind-passe en sådan stigning i eludgifterne i deres budget. Da det netop er de laveste forbrugs-grupper, hvilket også typisk er dem, der bor i lejlighed, som ifølge Sekretariatet for Ener-gitilsynets beregninger vil blive ramt af eventuelle prisstigninger på forsyningspligtpro-duktet uden at reagere herpå, kunne en løsning være, at der fx laves en kompensation formeromkostningen, som knytter sig til den allerede gældende ordning om individuel bolig-støtte.Ved at lave en kompensationsordning, der knytter sig til den individuelle boligstøtte, erdet muligt at kompensere netop den del af forbrugerne, der i forvejen er støtteberettiget,og for hvem en stigning i elregningen i nævnte omfang kan være en relativt stor udgifts-stigning. Samtidig kan denne ordning begrænse andelen af forbrugere, der falder ind un-der ordningen, idet en (for) stor støtteberettiget gruppe, kan udhule den forventede virk-ning, om at selv små prisstigninger kan bidrage til at aktivere forbrugerne i højere gradend tilfældet er i dag.Stigninger i eludgifterne hos de forbrugere, som ikke skifter væk fra forsyningspligtpro-duktet, skal imidlertid også holdes op imod de investeringer, der foretages til timeafreg-ning af skabelonkunder. Den fulde gevinst herved vil udeblive, hvis forbrugerne ikke istort omfang aktiveres, idet de dermed ikke vurderes at få det fulde udbytte af mulighe-derne for at flytte hhv. reducere deres elforbrug.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt hvilke omkostninger netselskaber på-regner i relation til timeafregning af fjernaflæste målere. Omkostningerne relaterer sigdels til investeringer i målerne, dels til måling og validering af data og endeligt til formid-ling af timedata til forbrugerne.Med det økonomiske potentiale, som Sekretariatet for Energitilsynet nåede frem til i kapi-tel 5, viser tabel 6.9, at der vil være et samfundsøkonomisk tab på 63 mio. kr. Dette skyl-des, at de omkostninger, der vil være i relation til at kunne timeafregne skabelonkunder,ikke vil kunne dækkes af det nævnte økonomiske potentiale. Det eneste sted disse om-kostninger kan dækkes, er hos forbrugerne, og dermed vil det ende med at blive et for-brugertab.Hvis forsyningspligtpriserne stiger som følge af en ophævelse af den nuværende regule-ring af forsyningspligtpriserne, jf. ovenstående prisstigningsscenarier, opnås der et yderli-gere økonomisk potentiale, men som nævnt også et forbrugertab, jf. tabel 6.9.

Det samlede samfundsøkonomiske tab ved prisstigninger på 5 hhv. 10 pct. beregnes til151 mio. kr. hhv. 148 mio. kr. Forbrugertabet ved sådanne prisstigninger er dermed no-genlunde ens, men den økonomiske gevinst er større, hvis stigningen er på 10 pct. Detskyldes, at selv om en stor gruppe forbrugere ifølge beregningerne vil have økonomiskincitament til at gå aktivt ind i markedet, hvis priserne stiger med 10 pct., så står de tilba-geværende med en dobbelt så stor prisstigning ved dette scenarie. Der er således et højeretab ved scenarierne uden den nuværende prisregulering end ved referencescenariet, hvil-ket isoleret set fremstiller en afvikling af den nuværende prisregulering som en mindregod idé på kort sigt. Spørgsmålet er dog, om en afvikling af den nuværende prisreguleringpå trods heraf vil komme forbrugerne bedst til gode på lidt længere sigt.Dels er der nogle faktorer, som der skal tages højde for, når ovenstående resultater vurde-res. Samtidig er der som nævnt en række andre ikke på forhånd nemt kvantificerbare for-dele forbundet med en øget aktivering af forbrugerne, og som modellen derfor ikke tagerhøjde for. I det følgende gives derfor en endelig vurdering og perspektivering af model-lens resultater.Bemærkninger til modellens resultaterFor detførste,betyder det liberaliserede marked, atingener bundet til at aftage forsy-ningspligtproduktet, hvorfor alle forbrugere til enhver tid kan undgå eventuelle prisstig-ninger – hvis forbrugeren finder prisen for høj hos forsyningspligtselskabet (eller andreselskaber), står det dem frit for at vælge en anden leverandør. I det omfang markedet ervelfungerende, og andre leverandører leverer el fx til en pris svarende til den hidtidigeforsyningspligtpris, er det altså muligt for forbrugerne at undgå det tab, som kan opstå,hvis forsyningspligtleverandøren vælger at hæve priserne.For detandetkan der som nævnt være en psykologisk effekt af enprisstigningi stedet forenpotentiel besparelse.Det kan ikke afvises, at folk i højere grad vil reagere på en klarprisstigning frem for som i dag en potentiel besparelse i forhold til det prisregulerede ogdermed relativt prisstabile alternativ. Det kan derfor tænkes, at den prisstigning, der skaltil for at forbrugerne vil skifte, beløbsmæssigt er mindre end det, der skal til i dag før dereagerer på udsigten til en potentiel besparelse. Det kan således tale for at flere, end be-regningerne forudsiger, vil have incitament til at skifte i erkendelse af, at ingen længeresikrer dem rimelige og stabile priser, og at stigninger i deres udgifter til el simpelthen kanskyldes, at leverandøren udnytter kundens passivitet. Jo større rolle denne psykologiske

effekt spiller i forhold til forbrugernes adfærd i praksis, desto flere forbrugere vil aktive-res, hvis den nuværende prisregulering afskaffes, og jo lavere vil forbrugertabet derforblive.For dettredjevil det i forbindelse med en eventuel ændring af den nuværende prisregule-ring være nødvendigt at informere forbrugerne om det fri elmarked, herunder hvad det ipraksis kommer til at betyde for den almene forbruger, jf. afsnit 6.2.3. Det er uvist, hvil-ken effekt en sådan kampagne isoleret set vil få på forbrugermobiliteten, men det vurde-res sandsynligt, at den vil påvirke forbrugertabet i nedadgående retning.Yderligere effekter ved afvikling af den nuværende prisreguleringDet fremgår ovenfor, at en gruppe af forbrugere med lavt elforbrug kan risikere at kommetil at betale mere for deres elforbrug fremover, hvis den nuværende prisregulering ophæ-ves, og såfremt de vælger ikke at skifte leverandør. Den nuværende prisregulering var op-rindelig tiltænkt som et midlertidigt tiltag, som skulle beskytte de forbrugere der på davæ-rende tidspunkt blev anset for at have ”begrænsede muligheder” for selv at udnytte dekommercielle muligheder Dette kunne pege i retning af at bevare nuværende prisregule-ring.Situationen er imidlertid, at den del af detailmarkedet for el, der vedrører husholdnings-kunder, ikke i ret høj grad er modnet, selv om liberaliseringen fandt sted i 2003 –for ni årsiden.Samtidig er den nuværende prisregulering ovenfor identificeret som en af de afgø-rende barrierer for den fortsatte udvikling af markedet.En afvikling af den nuværende prisregulering vil kunne forventes at medføre en rækkepositive virkninger, fordi det vil kunne give kunder med et forbrug af en vis størrelse ihusholdningssegmentet et klart incitament til at reagere på prissignaler og dermed brugedet frie elmarked, hvilket også vil kunne føre til en mere effektiv konkurrence på detail-markedet for el. Der vil her være tale om grupper, som ved en bevarelse af forsynings-pligtreguleringen næppe ville anvende det frie elmarked i større omfang – set i lyset af, athar de ikke gjort hidtil.En mere effektiv konkurrence på detailmarkedet for el kan på længere sigt medføre enrække positive og helt afgørende virkninger, bl.a. i form af øget produktudvalg og laverepriser til gavn for forbrugerne, jf. boks 6.1.

Punkterne i boks 6.1 uddybes i det følgende. For detførstevil øget forbrugermobilitetmedføre det nødvendige grundlag for at konkurrencepresset øges. Det vurderes dermed,at de nuværende elleverandører vil blive presset til at effektivisere driften endnu mere endde gør i dag for at være konkurrencedygtige, jf. afsnit 5.2.1.I det omfang en afvikling af prisreguleringen ledsages af øgede priser, vil det kunne inde-bære, at flere nye aktører vil finde det fordelagtigt at gå ind i markedet, samtidig med atvilkårene for uafhængige leverandører generelt forbedres, fordi der skabes mere lige vil-kår for konkurrence. Dermed kan der skabes et nedadgående pres på elpriserne til gavnfor forbrugerne.For detandeter øget innovation på detailmarkedet for el nødvendigt for at understøttevirkningerne af smart grid, hvor en automatisering af visse dele af skabelonkunders elfor-brug er afgørende for at indfri det potentiale for gevinster ved smart grid, som DanskEnergi og Energinet.dk har beregnet.63Den del af udrulningen af Smart Grid, der skal skehos forbrugerne, skal bl.a. ske ved at kommercielle aktører udvikler nye ydelser og pro-dukter, som kan understøtte automatiseret elforbrug hos skabelonkunder.For at få etableret et marked for de pågældende ydelser skal de kommercielle aktørerimidlertid finde det profitabelt at lave de fornødne investeringer i udviklingen af nye in-novative løsninger, dvs. der skal være et tilstrækkeligt stort (aktivt) kundegrundlag. Detvil på tilsvarende vis være nødvendigt, at en stor andel af de aktive forbrugere har valgt ettimeafregnet elprodukt, da det er derigennem forbrugerne kan opnå en stor del af deresøkonomiske gevinster. Vurderes markedet ikke at være til stede, vil udviklingen af tekno-logierne efter al sandsynlighed ikke ske i ret stort omfang, og der vil således heller ikkevære kommercielle aktører til at udbyde de krævede ydelser.Beregningerne i kapitel 5 viser, at der med de givne tiltag som er undervejs, er potentialefor at godt en fjerdedel af forbrugerne kan aktiveres, hvilket svarer til ca. halvdelen af detsamlede forbrug, som husholdningerne repræsenterer. Samtidig forudsiger modellen, at63

selv kunder med elbil ikke i tiltrækkelig høj grad, og trods deres relativt høje elforbrug,vil finde det økonomisk fordelagtigt at gå aktivt ind i elmarkedet. Derfor er det tvivlsomtom grundlaget for, at de kommercielle aktører finder, at der er et tilstrækkeligt stort mar-ked for deres ydelser, vil være til stede. Ikke mindst set i lyset af, at andelen af aktiveredeforbrugere sandsynligvis er lidt højt sat, jf. kapitel 5.Derimod ser det ud til, at en ophævelse af den nuværende prisregulering på forsynings-pligtproduktet og en efterfølgende prisstigning på kort sigt umiddelbart vil kunne aktivereyderligere op imod en tredjedel af forbrugerne, svarende til ca. en fjerdedel af elforbruget,jf. beregningerne i kapitel 6. Dermed skabes et større kundegrundlag for de kommercielleaktører. Det er forventningen, at prisstigninger kun at ville være midlertidige, idet det somnævnt ventes, at der vil komme et prispres fra nye aktører i markedet.Herudover viser en sammenligning af resultaterne i kapitel 5 og 6, at en afvikling af dennuværende prisregulering kan have den gunstige virkning, at størstedelen af elbilejernefår incitament til at forholde sig aktivt til deres elprodukt. Dette er af særlig afgørende be-tydning for indfrielsen af de gevinster, det forventes at smart grid vil kunne give på lidtlængere sigt. Dels fordi elbiler sammen med varmepumper forventes på lang sigt at kunnespille ind i regulerkraftmarkedet. Dels fordi elbiler trods alt udgør det afgørende kunde-grundlag i relation til udviklingen af nye automatiseringsydelser. Og endelig fordi oplad-ningen af elbiler forventes at kunne flyttes til tidspunkter, hvor produktionen er billigereog dermed bidrage til at reducere de samfundsmæssige omkostninger til den samlede el-produktion.64Uden en ændring af den nuværende forsyningspligtregulering vil der derfor være risikofor, at man ikke opnår det optimale udbytte af investeringerne i smart grid. Ifølge DanskEnergi og Energinet.dk bidrager elbiler og varmepumper til op mod en samlet gevinstover en længere årrække på 6,8 mia. kr. Det er dog ikke ud fra ovenstående kort sigt mo-del muligt at kvantificere, hvilken betydning en manglende aktivering af elbilejere vil ha-ve for indfrielsen af de nævnte gevinster. Det synes dog ikke urimeligt at antage, at denneandel vil overstige forbrugertabet ved eventuelle prisstigninger som følge af en afviklingaf den nuværende prisregulering, jf. tabel 6.9.Den manglende forbrugermobilitet blandt især elbilejere kan få den ugunstige konse-kvens, at der ikke opnås de forventede besparelser i omkostningerne til netudbygning. I såfald vil nettet skulle udbygges i højere grad end det er lagt til grund af Dansk Energi ogEnerginet.dk.Der er således risiko for, at flere omkostninger end forventet vil blive lagt over på forbru-gerne, hvis forbrugermobiliteten ikke stiger. Øget forbrugermobilitet vil altså kunne bi-drage til en nedadgående effekt på den ikke-konkurrenceudsatte del af elprisen og dermedbesparelser for forbrugeren relativt til situationen, hvor den nuværende forsyningspligtre-gulering opretholdes.For dettredjeskabes samtidig grundlaget for øget innovation blandt elleverandørerne,idet innovation er endnu et middel – udover effektivisering – til at opnå konkurrencedyg-tighed og dermed tiltrække kunder. På den måde kan der skabes ny værdi for elforbruger-

ne via nye ydelser og produkter, som potentielt kan skabe øget komfort for elforbrugernei dagligdagen.Det vurderes, at øget innovation på detailmarkedet for el i dag begrænses af den mang-lende forbrugeraktivitet. Et illustrativt eksempel på, hvor afgørende aktive forbrugere erfor udviklingen af nye produkter, er markedet for elpærer. Som bekendt blev glødepærenafskaffet som et led i målsætningen om at spare på energien. Alternativet blev energispa-repærerne, som dog ikke var ret populære blandt forbrugerne – primært fordi de ikkekunne give den samme type ”varme/hyggelige” belysning, som de gammeldags glødepæ-rer. Der var derfor stor utilfredshed med afviklingen af glødepæren. Efter skæringsdatoeni 2009, opstod der imidlertid en ny efterspørgsel efter nye typer energisparepærer, somkunne opfylde det samme behov hos forbrugerne, som den tidligere glødepære. Det resul-terede i, at der i dag findes en række energisparerigtige alternativer til glødepæren, somsamtidig kan opfylde behovet om forskellige typer af særlig ”stemningsbelysning” mv.65Der kan drages en parallel til forsyningspligten, der – ligesom glødepæren – holder for-brugerne fast i det kendte og velfungerende, og dermed også begrænser opblomstringenaf nye typer alternative løsninger til forbrugerne. Selvfølgelig er der forskelle på et fysiskprodukt som elpærer, og en serviceydelse som en elleverance, men alligevel kan der dra-ges en parallel, idet der også for elleverancer er produktforskelle, f.eks. i form af mere el-ler mindre miljøvenlige produkter, jf. afsnit 3.1.2.Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at gruppen af kunder med et lille elforbrug ihusholdningssegmentet næppe i stort omfang vil kunne påvirkes til at reagere på prissig-naler. I forhold til den samfundsøkonomiske gevinst ved fleksibelt elforbrug betyder detimidlertid også mindre, netop fordi denne gruppe også kun står for en mindre del af detsamlede elforbrug. Selvom denne gruppe næppe vil reagere på prissignalerne, vil en bedrekonkurrence på detailmarkedet for el, foranlediget af de større forbrugere, også øge sand-synligheden for, at de små forbrugere får gavn heraf. Dertil kan det tænkes, at den forven-tede øgede produktudvikling på sigt også vil kunne få gruppen af små forbrugere til at re-agere. Alt i alt vil det imidlertid være nødvendigt at have særlig fokus på gruppen af småforbrugere i forbindelse med en afvikling af den nuværende forsyningspligtprisregulering.Endelig vurdering vedr. afvikling af den nuværende prisreguleringDe gennemførte analyser og de fremtidige krav til udviklingen af el-markedet indikerer,at det ikke virker som et reelt alternativ at fortsætte den nuværende forsyningspligtprisre-gulering, idet den kan virke hæmmende på udviklingen af markedet. Derfor vurderer Se-kretariatet for Energitilsynet, at en virkningsfuld – og nødvendig – løsningsmodel måmedvirke til, at forbrugerne kommer til at betragte deres elleverance som et forbrugspro-dukt, overfor hvilket der reageres på prissignaler som i ethvert andet marked.Der kan derudover være argumenter for i samme ombæring at ophæve selve forsynings-pligtproduktet. Forskellige løsningsmodeller vurderes i afsnit. 6.2.3 om afvikling af dennuværende forsyningspligtregulering.

102/1476.2.3 Afvikling af den nuværende forsyningspligtreguleringDet er i ovenstående afsnit analyseret, hvad det vil betyde, for den del af detailmarkedetfor el, der vedrører privatkunder, hvis den nuværende forsyningspligtprisregulering afvik-les. De små erhvervskunder, med et forbrug under 100.000 kWh er dog også som ogsåomfattet af forsyningspligtreguleringen. Det synes ikke urimeligt at antage, at dennegruppe vil reagere markant anderledes på prisstigninger. Derudover forekommer det, atder kan lægges mindre vægt på hensynet til forbrugerbeskyttelse for så vidt angår er-hvervskunder.Der er imidlertid også en alternativ mulighed til sikring af lave priser, nemlig at øge gra-den af regulering, med henblik på at sikre lavere priser end i dag. Dette synes imidlertid atvære i modstrid med målsætningen om at skabe et velfungerende liberaliseret detailmar-ked for el.På baggrund af analysen er det Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at den nuvæ-rende prisregulering bør revurderes.Sekretariatet for Energitilsynet finder, at der skal tages stilling til følgende spørgsmål iforbindelse med en evt. afvikling af den nuværende forsyningspligtprisregulering:- Eventuel ændring af øvrig forsyningspligtregulering- Skæringsdato- Eventuel ”Supplier of last ressort”oHvilken gruppe dækkes heraf?oPrisregulering heraf?oHvilke(n) leverandør varetager disse leverancer? Og hvor længe?Spørgsmål omkring udformning af en eventuel ”Supplier of last ressort ” vurderes i afsnit6.2.4 nedenfor.Øvrig forsyningspligtreguleringSom det fremgår af afsnit 6.2.1 er der en række forskellige muligheder for delvis afvik-ling af forsyningspligtreguleringen. En afvikling af den nuværende prisregulering indebæ-rer således ikke nødvendigvis, at den øvrige forsyningspligtregulering ophæves. Hvorlangt der skal gås i forhold til ophævelse af den nuværende regulering afhænger til dels afafvejningen mellem reguleret forbrugerbeskyttelse og hensynet til konkurrencesituationenog de fordele for forbrugerne, der opstår ad den vej. Fx er det en mulighed at bibeholdeforsyningspligtbevillingen og sætte denne i udbud, jf. figur 6.1. Det vil formentlig kunnemedføre lave forsyningspligtpriser – hvilket naturligvis er til gavn for forbrugerne og enbeskyttelse af disse – men det vil også fortsætte den fastlåsning af forbrugerne som passi-ve, som er identificeret ovenfor. Eftersom markedet i en årrække har været liberaliseret,og der løbende indføres konkurrencefremmende tiltag, som er mere eller mindre omkost-ningstunge, bør hensynet til en virksom konkurrence på detailmarkedet veje tungt ved be-slutning om, hvordan den øvrige forsyningspligtregulering skal se ud. Udfra overvejelserom at opnå en effektiv konkurrence og opnå de gevinster som en sådan effektiv konkur-rence indebærer, kan en udbudsmodel virke som et mindre godt valg.En anden mulighed kunne være at bibeholde forsyningspligtbevillingen som i dag, dvs.ingen udbudsrunde herfor. Problemet ved denne model er, at der i så fald fortsat vil væreen væsentlig fordel for forsyningspligtselskaberne, idet forsyningspligtproduktet bibehol-des, og de ”bekvemme” forbrugere kan falde tilbage herpå. De behøver således ikke til at

forholde sig til el som produkt. Dermed kan el ved denne mulighed forblive et vanekøb,som sker automatisk. Der kan samtidig sættes spørgsmålstegn ved, hvor stor grad af for-brugerbeskyttelse der er i at bibeholde forsyningspligtkonceptet samtidig med, at den nu-værende prisregulering er afviklet. Dette kan i værste fald have den ugunstige virkning, atforbrugerne ikke i ret høj grad aktiveres, og dermed ikke agerer på prisstigninger hos for-syningspligtleverandøren.Det leder til den mulighed, at både den nuværende forsyningspligtprisreguleringen ogforsyningspligtbevillingen afvikles på én gang. En sådan afskaffelse vil givetvis skullefølges op med informationskampagner af forskellig art, som oplyser og vejleder forbru-gerne om hvad ophævelsen af forsyningspligtproduktet betyder i praksis. Det vurderes, aten afskaffelse af hele forsyningspligten, som den ser ud i dag, vil skabe rammerne for enmere virksom og effektiv konkurrence på detailmarkedet for el, eftersom de selskaber, dertidligere havde forsyningspligtbevilling i højere grad vil være nødsaget til at ”kæmpe” omkunderne, da de ikke længere i samme grad er ”garanteret” hverken indtægt eller loyaltkundegrundlag.Eventuelle fremtidige prisstigninger vil i så fald blive mødt af konkurrence fra andre leve-randører, hvor eventuelle prisstigninger under den nuværende regulering fjernes gennemreguleringen.66I så fald vil de selskaber, der i dag har forsyningspligtbevilling i dette sce-narium med tiden skulle agere mere aktivt på konkurrencen for at sikre kundegrundlaget.Alt andet lige kan dette på sigt øge effektiviteten i markedet - især hos de tidligere forsy-ningspligtselskaber, da de i højere grad vil skulle reducere deres omkostninger for at kun-ne konkurrere for at holde på deres kunder. Dette vil på sigt kunne give lavere priser.En afvikling af både den nuværende prisregulering og forsyningspligtbevilling synesbedst at ville indebære, at de samfundsmæssige mål vil kunne realiseres. En afvikling afreguleringen skal imidlertid tage højde for, at en del af husholdningssegmentet(forbrugere med et lavt forbrug) næppe kan ventes at kunne adfærdspåvirkes, ligesom derfortsat skal være en forbrugerbeskyttelse, der er rettet mod de forbrugere, som af den eneeller anden grund står uden elleverance.Umiddelbart kan der være risiko for, at der i et ureguleret detailmarked for el kan opståhøj koncentration eller måske endda monopoldannelse, idet eventuelle højere priser påkort sigt kan skabe et mere gunstigt marked set med udefrakommende elselskabers øjne.Det kunne således tænkes, at store udenlandske elselskaber i højere grad end i dag villefinde det attraktivt at gå ind på det danske marked, fx ved opkøb af eksisterende udbyde-re. Såfremt der på længere sigt opstår en situation med markedsmagt hos et enkelt sel-skab, kan der opstå risiko for urimeligt høje priser – og når den nuværende prisreguleringer afskaffet, vil Energitilsynet ikke umiddelbart kunne forhindre en sådan udvikling.Det er dog Sekretariatet for Energitilsynets umiddelbare opfattelse, at sådanne scenariervil falde inden for rammerne af konkurrenceloven, herunder dels fusionsreglerne og reg-lerne for misbrug af dominerende stilling eller konkurrencebegrænsende aftaler (koordi-neret adfærd).

SkæringsdatoVed en afvikling af den nuværende forsyningspligtregulering må der naturligvis vælgesen form for skæringsdato. De nuværende forsyningspligtbevillinger udløber ikke påsamme tidspunkt. De løber sædvanligvis over en femårig periode og der er givet nye fem-årige bevillinger i 2012, som altså ikke udløber før i 2017.Det er Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at en skæringsdato bør være ens forsamtlige elforbrugere. Det skyldes primært to forhold. For detførstefor at skabe mindstmulig forvirring omkring tidspunktet for den forestående ændring af markedet. For detandetfordi der forud for en afvikling af forsyningspligtreguleringen bør gennemføres enrække informationskampagner målrettet forbrugerne. Hvis skæringsdatoen svinger overen længere periode, vil kampagnen blive langt mere omkostningsfuld, hvis den skal mål-rettes forskellige grupper af forbrugere på forskellige tidspunkter.Samtidig vurderes det, jf. ovenstående analyse, at en afvikling bør ske relativt hurtigt, daden nuværende forsyningspligtregulering netop er en hindring for, at forbrugerne gør brugaf det fri elmarked. Derfor vurderer Sekretariatet for Energitilsynet, at skæringsdatoenbør sættes til datoen for udløb af den forsyningspligtbevilling, som har den seneste ud-løbsdato. Det vil sige senest i 2017.Forud for skæringsdatoen bør der som nævnt gennemføres informationskampagner omdet fri elmarked samt om skæringsdatoen, og hvad den i praksis betyder for den almeneforbruger, herunder at forbrugeren skal tageaktivtstilling til valg af elleverandør. Et så-dant tiltag vurderes helt afgørende for effekten af en afvikling af den nuværende forsy-ningspligtregulering.6.2.4 Supplier of last ressortDet fremgår af EU-parlamentets og Rådets el-direktiv67, at der i alle nationalstater skalvære en såkaldtsupplier of last ressort.En sådan foranstaltning har ifølge el-direktivet tilformål, atalleforbrugeremod betalinggaranteres levering af el.68Er der udfordringermed eksempelvis manglende betalinger mv., er det en kommunal opgave at hjælpe.Særligt bør tre grundlæggende forhold omkring supplier of last ressort overvejes, jf. afsnit6.2.3. Det drejer sig om hvilken gruppe foranstaltningen kan/skal dække, om der skal væ-re prisregulering af det elprodukt, disse kunder står overfor samt hvilke(n) leverandør(er),der fremadrettet skal varetage disse leverancer samt over hvilken periode de(n) pågæl-dende leverandør(er) skal have bevilling hertil.For så vidt angår spørgsmålet om hvilken gruppe, ordningen skal dække, gælder at deroverordnet set kan være tre forskellige typer hensyn at overveje, når/hvis man vælger atafvikle forsyningspligtreguleringen.For detførsteer der hensynet, som nævnes i el-direktivet, jf. ovenfor.

For detandetbør det overvejes, om der er grupper af elforbrugere, som reelt ikke kanforventes at kunne sætte sig ind i forholdene omkring udbuddet af el og tage stilling tilvalg af elleverandør.Endeligkan der ved afvikling af den nuværendeprisreguleringvære et hensyn omkringforbrugere, som har et relativt lavt forbrug af el, og som ikke vil ændre adfærd i størreomfang, samt forbrugere som ganske enkelt har svært ved at orientere sig på markedet.Det er Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at ”Supplier of last ressort” under alleomstændigheder skal dække førstnævnte gruppe, dvs. elforbrugere som af den ene elleranden grund ikke kan komme til at indgå kontrakt om leverance af el med en kommercielaktør på markedet. Det vil typisk være forbrugere, som har vanskeligt ved at få betalt el-regningerne.Derudover skal det så vurderes, hvorvidt de andre grupper bør dækkes af en ”Supplier oflast ressort”. Det kan umiddelbart virke som en simpel løsning, idet der utvivlsomt vil væ-re grupper, som kan have svært ved at overskue at sætte sig ind i elmarkedet – uansethvornår en eventuel afvikling af forsyningspligten finder sted. Samtidig kan visse grupperaf forbrugere umiddelbart have vanskeligt ved at klare en stigning i elregningen inden forbudgettet. I det omfang, der er sammenfald mellem disse to grupper, er det væsentligt, atder forud for en eventuel afvikling af forsyningspligtreguleringen er taget højde for,hvordan der tages hånd om disse såkaldt udsatte forbrugere. Herudover skal der tages stil-ling til, hvad der generelt skal ske med kunder med et lavt forbrug, hvis adfærd på marke-det vanskeligt kan påvirkes.Som nævnt kan det være en mulighed at lave en kompensationsordning, der er knyttet tilden nuværende ordning om boligsikring. Dette kunne være en enkel måde at sikre de for-brugere, som økonomisk er mest udsatte. Som det fremgår ovenfor, vurderes der at væreet vist sammenfald mellem gruppen, der modtager boligsikring, og dem, for hvem enstigning i elregningen kunne være en relativt stor belastning.Samtidig vurderes denne ordning at kunne begrænse andelen af forbrugere, der falder indunder ordningen, idet en (for) stor gruppe, der er støtteberettiget, kan udhule den forven-tede virkning, om at selv små prisstigninger kan bidrage til at aktivere forbrugerne i høje-re grad end tilfældet er i dag.Hvis ”Supplier of last ressort” er begrænset til at udgøre en lille gruppe forbrugere, vil dethave den fordel, at problemstillingen omkring tildeling af et stort, loyalt kundegrundlagvia bevilling være reduceret til et minimum. Det vil således ikke have afgørende betyd-ning, om en enkelt elleverandør får status af ”Supplier of last ressort” eller om flere sel-skaber deler denne ordning imellem sig alt efter kundens geografiske placering.Dernæst skal i givet fald besluttes hvilke(n) leverandør(er), der skal have ”Supplier of lastressort”-bevillingen. Man kunne vælge at give bevillingen som ”Supplier of last ressort”til et enkelt selskab. Dermed vil dette selskab muligvis kunne tjene nok alene ved de kun-der, der skal forsynes af denne ”Supplier of last ressort”, men de øvrige selskaber, der idag har forsyningspligtbevilling, vil ikke være sikret nogen indtægt, og de vil derfor værenødsaget til at konkurrere i markedet for at sikre sig, og holde på kunderne.

7 KonklusionSekretariatet for Energitilsynet har i denne analyse identificeret en række barrierer for eneffektiv konkurrence på detailmarkedet for el. Barrierer, der alle har udspring i lav mobi-litet blandt kunderne og træghed i markedet. Det betyder overordnet:At det er tvivlsomt, om den nødvendige produktudvikling og innovation til lavestmulige elpriser kan fremmes, hvis ikke forbrugere og kunder får bedre incitamen-ter til at handle på det frie marked.Konkret betyder fraværet af de bedst mulige incitamenter at forbrugernes og kundernesstilling bliver svækket, fordi det:Begrænser konkurrencen, og dermed svækker et centralt virkemiddel i ellovgiv-ningenBegrænser effektivitet, produktudvikling og innovation hos elleverandørerneBegrænser produktudvikling og innovation i den industri, der skal levere intelli-gent styring af elforbruget i hjemmene og intelligent udstyr til kontorer og frem-stillingsvirksomhederBegrænser produktudbuddet til forbrugere og kunder i det hele tagetBegrænser betingelserne for omstillingen til uafhængighed af fossile energikildertil større fleksibilitet i særligt de større kunder forbrugsmønster og risikerer at føretil store ekstraomkostninger i nyt elnet - omkostninger, der i sidste ende bliver enunødvendig ekstraregning til elkunderneBegrænser incitamentet hos nye kommercielle aktører til at træde ind på elmarke-det og tage konkurrencen op.Analysen konkluderer, at trægheden i markedet ikke kan løses uden en modernisering afden nuværende forsyningspligtregulering. Såfremt målet alene er lavest mulige priser, kander peges på to mulige veje at gå. Enten en indførelse af en forsyningspligtregulering, deri endnu højere grad sigter mod lavest mulige priser for forbrugerne eller en afvikling afprisreguleringen af forsyningspligtproduktet samt det nuværende bevillingssystem.Førstnævnte synes imidlertid at være i modstrid med målsætningen om at skabe et vel-fungerende liberaliseret detailmarked for el.En deregulering vil imidlertid øge kravene til adskillelse mellem handels- og netselsk-aber, dvs. højere grad af unbundling. Det vurderes dog, at engrosmodellen på tilstrække-lig vis vil bidrage hertil.En modernisering af forsyningspligtreguleringen vurderes i sammenhæng med de alleredebesluttede initiativer som især datahub, tredje afregningsgruppe og engrosmodel samt ud-bredelsen af varmepumper og elbiler at være en nødvendig og afgørende forudsætning forat løsne trægheden og immobiliteten på elmarkedet. Rapporten peger på, at en sådan mo-dernisering vil sætte gang i innovationen og efter al sandsynlighed øge presset på prisernepå længere sigt til gavn for forbrugerne.Hvis den nuværende forsyningspligtregulering afvikles, vil prisdannelsen på detailmarke-det for el kunne ske efter samme mekanismer som andre produkter i Danmark. Påkortsigtvil en deregulering – isoleret set – næppe indebære faldende priser. Sandsynligheden

for at priserne på kort sigt vil stige, er formentlig endda større, end for at priserne forbli-ver uændrede.Det er imidlertid Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at en afvikling af den nuvæ-rende forsyningspligtregulering vil have en række positive afledte effekter på længeresigt. Mulige prisstigninger bærer nemlig kimen til en udvikling på markedet. En udviklingder virker i retning af at redressere prisstigningen, både fordi nye elvirksomheder vil væremotiveret til at træde ind på markedet, og fordi flere forbrugere vil være motiveret til atbruge konkurrencen til at finde alternative leverandører. Øget aktivitet på efterspørgsels-siden er afgørende for udviklingen af nye ydelser og produkter, som bl.a. kan understøtteudrulningen af smart grid. Et større grundlag for innovation vil derfor få positive virk-ninger for den ikke-konkurrenceudsatte del af forbrugernes elpris, da omkostninger tiludbygning af elnetttet vil holdes nede. En positiv sidegevinst er desuden øget komfort forelforbrugerne i dagligdagen som følge af udvikling af nye produkter og ydelser. Endeligbetyder den foreslåede deregulering et stigende pres for effektiviseringer og deraf afledteeffekter på den konkurrenceudsatte del af elprisen til fordel for forbrugerne.En afvikling af den nuværende forsyningspligtregulering vil navnlig indebære en aktive-ring af husholdninger og de mindre virksomheder med et større forbrug af elektricitet.Derimod kan det næppe ventes, at forbrugere med et lavt forbrug af elektricitet vil ændreadfærd i større omfang. De vil således næppe være aktive i større omfang på markedet.Dette forhold må indgå i overvejelserne i forbindelse med en revurdering af forsynings-pligtreguleringen.Hertil kommer, at en modernisering af forsyningspligtreguleringenskalifølge EU-reglerpå området suppleres med en beslutning om at indføre et system, så alle forbrugere uansetstørrelse og formåen er sikret leverance af elektricitet – mod betaling. Derudover bør enoplysningskampagne i overgangsfasen klæde forbrugerne på til aktivt at tage stilling tilvalg af elleverandør.Hovedkonklusionen på analysen er, at forsyningspligtreguleringen i sin nuværende formbør afskaffes. Der er behov for at få flere forbrugere til at være aktive på elmarkedet for atde samfundsmæssige målsætninger på klimaområdet kan ske mest hensigtsmæssigt.

BILAGBilag 1 Udvikling i øvrige nordiske lande og TysklandI dette bilag sammenlignes elmarkederne i Danmark, Finland, Norge, Sverige samt Tysk-land med særlig vægt på detailleddet. De nævnte lande er dem vi normalt sammenligneros med. Liberaliseringen af elmarkedet i de øvrige lande er påbegyndt på et tidligere tids-punkt end i Danmark, og må derfor antages at være mere fremskreden. Sammenligningenpå tværs af landene kan derfor give nogle indikationer af hvilke faktorer, der spiller enrolle for konkurrencesituationen på detailmarkedet for el, og hvad en eventuel afskaffelseaf de regulerede forsyningspligtpriser kan komme til at betyde for markedsudviklingen.Det er relevant at sammenholde reguleringen i de enkelte lande med udviklingen i centra-le parametre som pris, antallet af leverandører og graden af leverandørskift. Derfor sam-menlignes i de følgende afsnit de nordiske lande og Tyskland for så vidt angår reguleringaf elmarkedet i relation til forsyningspligt, og der ses på elforbrug, prisudvikling, produk-tion af el og leverandørskifte.Overordnet viser sammenligningen, at der er en række fællestræk ved de nordiske landeog Tyskland. Alle landene er liberaliseret inden for en periode på otte år. Derudover erdet et fællestræk, at alle markederne har en form for forsyningspligtregulering. En væ-sentlig forskel ved reguleringen i Danmark i forhold til de øvrige lande er, at forsynings-pligtprisen reguleres. Umiddelbart har detailmarkedet for el i Danmark og Tyskland isærlig grad mange fællestræk. De er de sidste lande til at have gennemført liberaliserin-gen. Den samlede elpris er høj, hvilket til dels skyldes høje skatter og afgifter i begge lan-de, og samtidig er forbruget lavt pr indbygger. Antallet af leverandørskift er i begge landerelativt lavt, hvilket må antages i nogen grad at hænge sammen med den relativt lave an-del af husholdningernes budget, som udgifterne til el udgør som følge af det lave forbrug,samt muligvis den omstændighed, at der eksistenser en forsyningspligtregulering, hvor-med man ikke er nødt til at tage stilling.Regulering af elmarkederneBåde i Tyskland og alle de nordiske lande er liberaliseringen af detailmarkedet for el igang. Af tabel 1 fremgår nogle karakteristika for hvert af de fem lande.Bilagstabel 1.1.Elmarkederne i de nordiske lande samt TysklandLandDanmarkFinlandNorgeSverigeTyskland12

LiberaliseringDet norske detailmarked for el blev som de første af de nordiske elmarkeder liberaliseret i199569. Herefter fulgte det svenske og finske elmarked i hhv. 1996 og 1997, det tyske i1998 og endelig blev det danske elmarked fuldt liberaliseret i 2003, efter en gradvis libe-ralisering startende i 2000.Antallet af handelsselskaberI Danmark er der pr. juni 2011 omkring 54 elleverandører, hvoraf 33 har forsyningspligt.35 pct. af elleverandørerne sælger i hele landet. Seks af selskaberne er uafhængige, hvor-med skal forstås, at de ikke er koncernforbundne med et netselskab. Disse uafhængigeudbydere agerer kun på den konkurrenceprægede del af detailmarkedet.I Finland var der i 2010 67 elleverandører med forsyningspligt. Herudover var der om-kring fire udbydere, som kun agerede på den konkurrenceudsatte del af detailmarkedet ogsom var fuldt ud uafhængige af netværksselskaber. Antallet af fuldt uafhængige udbyderepå detailmarkedet for el i Finland har i hele perioden 2001-2009 været under fem.70På det norske marked er der pr. juli 2011 120 elleverandører. 85 af disse er uafhængigeselskaber, dvs. de kun udøver handelsaktiviteter (ekskl. netværks- og produktionsaktivite-ter) inden for den juridiske enhed. Dog er mange af disse handelsselskaber koncernfor-bundne til andre selskaber, der udøver netværksaktiviteter.71I Sverige er der pr. juli 2011 119 elleverandører.72Alle disse er direkte uafhængige afnetværksselskaber, men data for indbyrdes koncernforhold findes ikke. I 1996 var derover 220 elleverandører i Sverige73, og der er således sket et stort fald i antallet siden libe-raliseringen.Det tyske detailmarked er domineret af fire vertikalt integrerede selskaber: E.ON, RWE,Vattenfall samt EnBW, som tilsammen forsyner ca. 50 procent af markedet. Udover disseselskaber er der ca. 60 regionale samt 725 kommunale leverandører, som udfører både di-stributions- og detailaktiviteter, samt ca. 150 uafhængige selskaber.74Samlet set er tendensen i de fem lande, at antallet af elleverandører hænger sammen medmarkedets størrelse i form af forbrugt volumen, jf. bilagstabel 1.3 nedenfor. I Tyskland,hvor det absolutte elforbrug er højest, er der således også flest elleverandører. For så vidtangår de uafhængige elleverandører gælder det, at de udgør en meget lille del af det sam-lede antal leverandører.ForsyningspligtDen udenlandske pendant til de danske forsyningspligtselskaber skal findes under begre-bernedefault suppliersogsuppliers of last resort.Default suppliers er i hovedreglen deelleverandører, som forsyner kunder, som ikke har benyttet sig af muligheden for frit atvælge elleverandør. Default suppliers vil således typisk træde til, hvis en kunde flytter69

bopæl uden at vælge en ny elleverandør. En ’supplier of last resort’ er en midlertidig elle-verandør, som tager over, når en kundes elleverandør ikke kan levere, hvilket typisk fin-der sted i forbindelse med en elleverandørs konkurs. Definitionerne varierer dog fra landtil land75, og mange gange skelnes der ikke mellem de to begreber.76I alle de nordiske lande samt Tyskland eksisterer der regler om forsyningspligt eller de-fault suppliers. Nedenfor i bilagstabel 1.2 opridses de primære elementer og forskelle ireguleringerne. Om de enkelte landes regulering kan følgende desuden fremhæves:I Danmark bliver alle forbrugere, som ikke aktivt har valgt en anden leverandørautomatisk forsynet af områdets forsyningspligtselskab.I Finland gælder forsyningspligten også kun for forbrugere med et forbrug under100.000 kWh om året. Kontraktforholdet oprettes dog først, hvis og når kundenbeder om det.77I Norge har de oprindelige forsyningsselskaber efter markedsåbningen i 1995 age-ret som default suppliers for de kunder, som ikke har skiftet leverandør eller erflyttet.78I Sverige blev forsyningspligten officielt afskaffet i 1999. Dog er der et ”defaultsupplier”-system, hvor kunder, som ikke aktivt har skiftet leverandør, eller ikkehar fornyet en aftale, forbliver kunder hos den seneste leverandør med en aftaleom priser på betingede vilkår.79I Tyskland er det leverandøren med flest kunder i netværksområdet, som agerersom default supplier i perioder af tre år. Her kan forsyningspligtleverandøren så-ledes principielt skifte fra en periode til en anden.80

Forbrug pr. indbyggerI bilagsfigur 1.1 seshusholdningerneselektricitetsforbrug målt pr. indbygger. Danmarkog Tyskland ligger lavest med et gennemsnitligt elforbrug på knap 2000 kWh pr. år pr.indbygger i hele perioden. Tyskland en smule lavere end Danmark. Herover ligger Fin-land og Sverige med nogenlunde ens forbrug pr. indbygger. Det finske forbrug er i perio-den steget fra ca. 3500 til ca. 4100 kWh, mens det svenske forbrug er faldet svagt fra om-kring 4800 til ca. 4400 kWh. I toppen ligger Norge, hvor det gennemsnitlige elektricitets-forbrug pr. indbygger er ca. 7500 kWh om året. De tyske og danske husholdninger har så-ledes det laveste forbrug. I Finland og Sverige ligger forbruget noget højere, mens de nor-ske husholdninger har det absolut højeste forbrug pr. indbygger.

Det skal bemærkes, at prisniveauet er lavere for industrien, men at udviklingen med enstigende elpris (i hvert fald siden perioden omkring år 2000) har været den samme.Elprisens komponenterI bilagsfigur 1.3 ses den samlede pris for el i de nordiske lande samt Tyskland. Den sam-lede elpris indeholder selve den rene elpris (plus abonnement m.m.), nettariffen (betalingfor transport af el) samt skatter og afgifter.82Det ses, at elprisen eksklusiv nettariffen, skatter og afgifter er højere i Tyskland end i denordiske lande, hvor prisen ligger på nogenlunde samme niveau.Det ses også, at den samlede elpris er højest i Danmark. Baggrunden herfor er de høje af-gifter, men også i Tyskland ligger elprisen højt, hvilket kan tilskrives både den høje elprissamt relativt høje skatter og afgifter. Finland har den laveste pris uafhængigt af, om skat-ter og afgifter medtages.Bilagsfigur 1.3.Sammensætningen af elprisen for husholdninger i de nordiske lande samt Tysk-land, 20090,30

Priser opgjort i forhold til købekraftOvenstående sammenligning af priserne i absolutte niveauer siger ikke ret meget om,hvor høje elpriserne opleves af forbrugerne. Ved at opgøre priserne i forhold til forbruge-res købekraft (købekraftsstandarder, PPS), dvs. hvor meget man generelt får for pengene ide enkelte lande, kan der korrigeres for landenes prisniveauer. Nedenfor i bilagsfigur 1.4fremgår udviklingen i elpriserne i købekraftsstandard inkl. skatter og afgifter.Det fremgår, at elprisen i Tyskland målt i PPS og inkl. skatter og afgifter fortsat er højereend i de nordiske lande, men at det danske prisniveau inkl. skatter og afgifter ikke er langtfra det tyske. Derudover ses det, at norske prisniveau nu er lavere end det danske. Finlandligger fortsat meget lavt.

Produktion af elSom det fremgår ovenfor, synes elprisen i Norge mere volatil end i de øvrige lande. Detgælder særligt de absolutte priser, husholdningerne står overfor, jf. bilagsfigur 1.2. Ud-svingene i den norske elpris kan forklares ved, at Norge i meget høj grad benytter vand-kraft til elproduktion, jf. bilagsfigur 1.5. Denne elproduktionsform medfører, at prisernestiger i perioder med lav fyldningsgrad i bassinerne og falder i perioder, hvor fyldnings-graden er høj. Når fyldningsgraden er høj skyldes det en høj produktion, hvoraf en del i såfald eksporteres. Sverige bruger ligeledes en stor andel vandkraft i elproduktionen om endikke så meget som i Norge (knap 50 procent, jf. bilagsfigur 1.5), og også den svenske el-pris udviser en vis volatilitet.Bilagsfigur 1.5. Kilder til generering af strøm i de nordiske lande samt Tyskland, 2009100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%DKFINOSEDEAndetGeotermiskSolVindVandAtomkraftKonventionel termisk

derfor typisk være større. Men ses der på små industrivirksomheder og husholdninger be-kræftes billedet af, at andelen af leverandørskift er lavere i Danmark og Tyskland end idet øvrige Norden.Yderligere bemærkes, at leverandørskiftene dækker over såvel forbrugere, som skifter el-leverandør for første gang, samt forbrugere, som har foretaget mange leverandørskift (ogflere gange om året).I Tyskland var det således næsten halvdelen af de forbrugere, der skiftede udbyder i 2009,som også havde skiftet på et tidligere tidspunkt.83Så selvom der er sket en stigning i detprocentvise antal leverandørskift kan det således godt dække over, at færre nye forbrugerehar benyttet sig af det liberaliserede marked.I bilagstabel 1.6 ses de årlige leverandørskift målt som procent af det samlede elforbrug.For Danmark og Tyskland giver denne opgørelsesmetode en højere rate af leverandørskiftpå det samlede detailmarked.Bilagstabel 1.6.Årlige leverandørskift i de nordiske lande og Tyskland, 2008 og 2009 (pct. afsamlet volumen)Medium industri-Hele detailmarkedet Store industrivirksomheder virksomheder20082009200820092008200911,014,5n.a.n.a.18,014,0n.a.n.a.n.a.n.a.n.a.n.a.n.a.n.a.n.a.n.a.n.a.n.a.9,211,29,19,29,19,29,19,510,610,710,011,8Små industrivirksom-heder samt hushold-ninger200820094,015,6n.a.n.a.n.a.n.a.9,79,35,55,5

Bilag 2 Kvalitativ undersøgelse på udbudssidenSekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med analysen gennemført en kvalitativundersøgelse af, hvordan handelsselskaberne oplever konkurrencesituationen i deres dag-lige virke på markedet. Undersøgelsen er dels gennemført som en interviewrække blandtde uafhængige elleverandører. Dels er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandtalle elleverandører – både de uafhængige og de elleverandører, der er koncernforbundetmed andre leverandører og netselskaber.Hensigten med undersøgelsen var at belyse selskabernes oplevelse af konkurrencen, bar-rierer for konkurrencen på detailmarkedet for el, indførelse af datahub og samfakturering,forsyningspligt og elpristavlen.Undersøgelsen viser, at der på nogle punkter er stor uenighed mellem de uafhængige hhv.koncernforbundne elleverandører, mens de på andre punkter er betydeligt mere på linie.Især er der stor uenighed om, hvorvidt forsyningspligten er en konkurrencehæmmendefaktor, og dermed også om, hvorvidt den bør fjernes. De uafhængige selskaber ser forsy-ningspligten som en stor barriere for konkurrencen på detailmarkedet, hvorimod de kon-cernforbundne selskaber ikke anser den som værende et problem. Hertil er der storuenighed om selskabernes oplevelse af Elpristavlen, hvor de koncernforbundne langt henad vejen synes den fungerer efter hensigten, hvorimod de uafhængige leverandører på in-gen måde finder portalen anvendelig.Derimod er der langt større enighed vedr. datahub og samfakturering. Her er der generelenighed om, at både datahub og samfakturering vil være med til at øge konkurrencen pådetailmarkedet for el. Derudover er selskaberne også generelt enige om, at skabelonaf-regningen hovedsageligt er en fordel for leverandørerne og en ulempe for kunderne, derikke kan få de fordele, der er ved et fleksibelt elforbrug.De uafhængige selskaber mener generelt, at konkurrencen fungerer dårligt, og nogen gårså langt som til at efterlyse, at store udenlandske aktører træder ind på markedet, fordi demener, at det kan være med til at skabe den ønskede dynamik blandt forbrugerne. De sto-re kapitalstærke udenlandske energiselskaber kan satse mere på at få aktiveret de passiveforbrugere. En sådan åbning kan ifølge de uafhængige selskaber også komme de mindreaktører til gode, idet der dermed måske kan skabes en større grad af interesse for marke-det og de forskellige tilbud, der allerede er der i dag. Denne efterlysning efter mere kon-kurrence signalerer i den grad den magtesløshed de uafhængige aktører har i forhold tilmarkedet som det ser ud i dag.Selskaberne i undersøgelsenUndersøgelsen dækker som nævnt over to grupper af elleverandører. Der skelnes mellemdisse to grupper af aktører, da de to grupper historisk og organisatorisk har forskelligeforhold til branchen og derfor også kan tænkes at have en forskellig oplevelse af konkur-rencen.Koncernuafhængige elleverandørerDer findes som nævnt seks handelsselskaber på markedet, som ikke er koncernforbundetmed et netselskab, nemlig Modstrøm (Aktant), Natur Energi, OK A.m.b.a, Vindstød A/S,Nordjysk Elhandel og Switch – de to sidste har samme ejer. Disse betegnes som de kon-cernuafhængige handelsselskaber. Vindstød A/S indgik ikke i interviewrækken og har

ikke fået tilsendt spørgeskemaet, da de først er trådt ind på markedet efter undersøgelsensudførelse.Natur Energi og Vindstød A/S har som de eneste valgt at fokusere på et nichemarked, idetde har fokus på den grønne profil. De andre selskaber konkurrerer hovedsageligt på pri-sen. Fælles for dem alle er at de prøver at markedsføre sig med en række forskellige typerprodukter samt ved at yde en god service – det kan dog diskuteres, om der er nogen, derikke yder god service.Selskaberne har tilsammen ca. 160.000 privatkunder. Natur Energi fokuserer som de ene-ste stort set kun på privatkunder, hvorimod de andre selskaber har flere erhvervskunderend privatkunder.Fælles for selskaberne er, at de hovedsageligt får deres kunder via opsøgende salg, entenvia såkaldt fodarbejde eller ved telefonisk henvendelse.Koncernforbundne elleverandørerLangt størstedelen af markedet dækkes af de koncernforbundne handelsselskaber, hvoraf22 leverer andre produkter end forsyningspligtproduktet. Disse handelsselskaber har, somnævnt, fået tilsendt et spørgeskema, og der er kommet svar fra 17 af selskaberne.Fælles for de koncernforbundne selskaber er, at de med enkelte undtagelser har meget fåkunder udenfor koncernens netselskabs forsyningsområde. I gennemsnit har de godt 2pct. af deres kundemasse uden for forsyningsområdet. Enkelte skiller sig dog ud, idet dehar 10 pct., 61 pct. hhv. 80 pct. af deres kundemasse uden for deres netselskabs forsy-ningsområde. Leverandøren, som har 61 pct. af sine kunder uden for forsyningsområdet,har i spørgeskemaundersøgelsen oplyst, at fokus er på erhvervskunder, idet selskabet ikkefinder det rentabelt at gå efter privatkundemarkedet. Ligesom de koncernuafhængigehandelsselskaber, lægger de fleste af disse selskaber udover at levere el til konkurrence-dygtige priser også vægt på at differentiere sig på at yde en god service. Herudover foku-serer nogle på klimavenlige produkter, andre på lange aftaler og igen andre på enkle kon-cepter.Konkurrencen på detailmarkedet for elDe koncernforbundne selskaber har forskellig oplevelse af konkurrencen på elmarkedet,men de fleste mener, at den enten er hård, især på prisen, eller er stigende – enkelte påpe-ger dog, at konkurrencen er svag, især grundet manglende besparelsesmuligheder og be-grænset produktdifferentiering. Flere selskaber påpeger, at konkurrencen er hårdest påmarkedet for erhvervskunder, hvilket også nævnes af et af de uafhængige selskaber.Som nævnt mener de uafhængige selskaber generelt, at der er en række barrierer for eneffektiv konkurrence, og af konkurrencen som følge heraf må karakteriseres som dårlig.De uafhængige selskaber finder, at dataudvekslingen mellem netselskaberne og handels-selsskaberne fungerer rimeligt.Barrierer for konkurrencenDe uafhængige selskaber er blevet spurgt til, hvilke barrierer og andre problemer de ople-ver i deres ageren på elmarkedet, og generelt opleves der ikke de store barrierer for at

træde ind på markedet, men når manerpå markedet, opleves en række barrierer for envelfungerende konkurrence.Selskaberne peger på en række forskellige barrierer for en effektiv konkurrence:oForbrugerne er ikke vækketoManglende samfaktureringoForsyningspligtreguleringen, herunderoFlytningeroForsyningspligtprisenoMaksimal bindingsperiode på seks månederoManglende datahub (forskellige procedurer hos 80 kontakter)oKoncernforbindelse og brandfællesskabHelt grundlæggende påpeges, at selskaberne agerer i et marked, der ikke er ”vækket”,hvorfor de står overfor den udfordring, at kunderne først skal råbes op og aktiveres.Bindingsperiden på 6 måneder anses som en barriere, da der er omkostninger ved at til-trække kunder, og disse omkostninger kan ikke dækkes ved den fortjeneste, der tjenes påkunden i løbet af en seks måneders periode. Dermed bliver det mindre interessant for sel-skaber at gå ind på markedet for privatkunder, da det ikke er rentabelt, og hermed reduce-res konkurrencen. Dette synspunkt påpeges også af flere af de koncernforbundne selska-ber.Herudover anses netselskabernes individuelle processer i relation til udlevering af aftage-numre84ved leverandørskift ligeledes som et problem, da de uafhængige selskaber er nødttil at være bekendt med potentielt omkring 80 forskellige systemer og processer.Endeligt anfører de uafhængige elhandelsselskaber, at koncernforbindelse og brandfæl-lesskab er hæmmende for konkurrencen. De oplyser samstemmende, at deres kunder ikkeforstår, at de efter skift væk fra deres forsyningspligtleverandør stadig får en regning fradet gamle selskab, når de nu har skiftet elleverandør. Med sammenfaldet i selskabsnavneog branding forstår kunderne ikke, at elleverancen og netydelsen er to forskellige ydelser.Et enkelt selskab anfører, at et problem med den fælles branding desuden er, at der re-klameres meget i lokalområderne. Dette f.eks. i form af sponsorater for sportsklubber,som bruges til at skabe loyalitet i nærområdet, hvormed man ikke slipper for den lokaleleverandør, selvom man skifter. Dette ligger naturligvis i forlængelse af, at de koncern-forbundne selskaber i høj grad er lokalt forankrede, og som nævnt typisk kun har få kun-der udenfor eget netområde. De uafhængige leverandører finder generelt, at netselskaber,der er koncernforbundne, har svært ved at adskille aktiviteterne.Hertil oplever de uafhængige leverandører ofte, at koncernforbindelsen bruges som salgs-argument, f.eks. at de tilbyder samfakturering. De uafhængige leverandører mener desu-den, at brandfællesskabet giver den lokale elleverandør gratis reklame, når der sendes in-formationsmateriale ud fra netselskabet.

Tiltag for at reducere barriererneAlle selskaberne er blevet bedt om at komme med forslag til, hvordan rammerne for kon-kurrencen på detailmarkedet for el kan forbedres, og følgende er de hyppigst forekom-mende forslag:oEngrosmodel uden kontakt ml netselskab og detailkunder (samfakturering)oAfskaffelse af forsyningspligtprisenoOphævelse/forlængelse af den maksimale bindingsperiode på seks månederFlere af de uafhængige selskaber anfører desuden, at klare regler i spørgsmålet om ejer-skabet til data kunne afhjælpe nogle af problemerne, f.eks. at der var lige adgang tilsmartmeterdata. Som det er nu, har netselskaberne ikke pligt til at udlevere disse for ikke-timeafregnede kunder, selvom de ligger inde med dem.SkabelonkundeafregningSelskaberne er blevet stillet spørgsmål i relation til fordele og ulemper ved skabelonaf-regningsformen, og konsekvenser ved en afskaffelse af denne.Selskaberne er generelt enige om, at skabelonafregningen hovedsageligt er en fordel forselskaberne og en ulempe for forbrugerne. Fordelen for selskaberne ligger i, at det ernemt for dem at administrere kunder efter den samme skabelon. Ulempen for forbrugerneligger i, at de ikke får nogen fordele af at flytte deres forbrug til perioder med billigere el,og der dermed ikke er incitament til at ændre forbrugsmønster.Forbrugerne holdes pådenne måde passive. Det er bemærkelsesværdigt, at selskaberne anser skabelonafregnin-gen som en fordel, idet den netop kan bidrage til at begrænse forbrugermobiliteten.For så vidt angår konsekvenserne ved en afskaffelse af skabelonkundeafregningen er sel-skaberne langt fra enige. Med hensyn til prisen er der meninger om alt fra, at den vil stige,over at den bare vil variere henover døgnet og blive mere kundespecifik, og at ”det godeforbrugsmønster” dermed belønnes, til at den vil falde. Udbuddet af produkter vil ifølgede fleste af selskaberne øges.Endeligt er der for så vidt angår forbrugets størrelse også delte meninger, hvor nogen me-ner, at en afskaffelse af skabelonafregningen vil medføre en udjævning af forbruget hen-over døgnet, nogen at det vil være uændret, og endeligt nogen at forbruget vil falde.Datahub og samfaktureringSelskaberne - både de uafhængige og de koncernforbundne - ser generelt frem til, at data-hub’en bliver sat i drift, og mener, at datahub’en vil forbedre udvekslingen af kundedata,fx ved leverandørskift. Det er derfor også forventningen blandt selskaberne, at deres om-kostninger til indhentning af forbrugerdata dermed vil falde. Dog påpeger enkelte af dekoncernforbundne selskaber, at datahub’en ikke i sig selv vil give øget konkurrence, dadet, som en af dem nævner, ”bare er en datacentral”. Hertil pointeres det også fra de uaf-hængige leverandører, at der skal mere til, for at det bliver rigtig attraktivt for nye aktørerat gå ind i markedet. De uafhængige selskaber mened, at markedet i dag er for låst ogfungerer for dårligt til, at det kan betale sig at afholde etableringsomkostninger og laveden forretningsmæssige satsning, der skal til.

122/147Nogle af de uafhængige selskaber pointerer også, at fordelene ved datahub’en er kritiskafhængigt af, hvilke data der puttes ind i den. Herudover finder de, at det er kritisabelt, atdatahub’en kunklargørestil at håndtere samfakturering, men at det ikke nødvendigvis erindeholdt i den version, der træder i kraft 1. oktober 2012.Som nævnt påpeger flere af de uafhængige selskaber, at to regninger/manglende samfak-turering udgør en barriere. Et enkelt af selskaberne betegner endda dette som værende detstørste problem i markedet, og flere oplyser samstemmende, at samfakturering er afgø-rende for kundernes forståelse af markedet. Flere af selskaberne oplever, at langt hoved-parten af henvendelserne til kundeservice omhandler to regninger – nogle har nævnt opmod 80 pct. - og at de direkte mister kunder på, at der udsendes to regninger.Blandt de koncernforbundne selskaber er der også , den holdning, at samfakturering vilgive øget konkurrence, jf. bilagsfigur 2.1. Imidlertid er der et mindretal af selskaberne,der mener at det enten ikke vil have nogen betydning, eller mener, at det vil skabe flereproblemer end fordele, bl.a. i relation til dårlige betalere og i relationen mellem selska-berne, specielt vedr. økonomiske forhold. Enkelte selskaber påpeger også, at de mener, atsamfakturering vil give øgede omkostninger til de vagt og serviceordninger, der skal sikrekunden adgang til at indberette fejl og problemer døgnet rundt, da disse funktioner skaloprettes hos elleverandøren, samtidig med, at de skal bibeholdes i netselskabet Disse om-kostninger vil kunderne komme til at betale.Bilagsfigur 2.1. Selskabernes holdning til samfaktureringseffekt på konkurrencenHvordan vil samfakturering påvirke konkurrencen?pct.1009080706050403020100KoncernforbundneselskaberUafhængige

De uafhængige selskaber oplever, at der hovedsageligt er to hindringer for at de kan til-byde samfakturering. For det første er der netselskabernes forskellige faktureringsperio-der, som er administrativ tung for uafhængige selskaber, der har kunder i mange forskel-lige netområder. Derudover er den garantistillelse, som netselskaberne kræver, en storhindring, idet de uafhængige elleverandører skal stille en garanti, der ofte er tre gange såstor, som den fordring de selv har med kunden. Grunden til den store garantistillelse iforbindelse med samfakturering er bl.a., at netselskaberne efter gældende regler hæfter forbetaling af moms og afgifter til SKAT. Moms og afgifter udgør ca. halvdelen af den sam-lede betaling for elektricitet, hvilket netselskaberne vil være sikker på at kunne betale.Herudover vil netselskaberne have garanti for deres egne indtægter.

Med enkelte undtagelser er alle selskaber generelt enige om, at det er handelsselskabet,der skal have kontakten med kunderne, og at det derfor skal være dem, der sender regnin-gen ud. Men det er også afgørende for flere af selskaberne, at de ikke selv skal stå medhele risikoen, og at der må findes en løsning på dette problem med netselskaberne. Ende-lig mener nogle af de uafhængige selskaber, at der for at forbedre muligheden for samfak-turering skal laves en vis harmonisering af netselskabernes faktureringsperioder.ForsyningspligtI relation til forsyningspligten er der noget mere divergerende meninger mellem de uaf-hængige og de koncernforbundne elleverandører.Blandt de uafhængige leverandører er der bred enighed om, at forsyningspligten og for-syningspligtprisen hæmmer konkurrencen på markedet. Det er ifølge de uafhængige leve-randører svært at konkurrere med den meget lave forsyningspligtpris, og forbrugerne skif-ter ikke, når besparelsen er begrænset. Et enkelt selskab mener, at den virker som en so-vepude for forsyningspligtvirksomhederne, da de dermed har et stort og sikkert kunde-grundlag.Et andet problem, som flere af de uafhængige selskaber også påpeger, er, at man automa-tisk tilknyttes det lokale forsyningspligtselskab, når man flytter, på trods af, at kunden harvalgt en anden leverandør. De uafhængige selskaber oplyser, at de mister kunder af denneårsag, og de fleste af selskaberne oplever, at kunderne som oftest ikke kommer tilbage.Det at selskaberne ikke kan fastholde kunderne i forbindelse med flytning anses som enbegrænsning af konkurrencen, og anses af selskaberne som en markedsfejl.Blandt de koncernforbundne selskaber er meningerne delte. Knap 2/3 af de koncernfor-bundne elleverandører anser ikke forsyningspligten som en konkurrencehæmmende fak-tor, jf. bilagsfigur 2.3, da de mener, at det står kunderne frit for at skifte leverandør af el.Enkelte af de koncernforbundne elleverandører mener dog, at det er et problem at forbru-

De uafhængige selskaber mener generelt, at forsyningspligten bør fjernes, og et af selska-berne udtrykte undren over, at alle åbenbart betragtes som ”svage forbrugere”, der bør be-skyttes. Selskaberne mente i stedet, at kunderne skal tvinges til at tage stilling, og at der istedet indføres en ”supplier of last ressort” (som evt. ikke har attraktive priser, som et afselskaberne foreslog).De koncernforbundne selskaber er med enkelte undtagelser imod en afskaffelse af forsy-ningspligten, da de mener, at denne skaber sikkerhed for forbrugerne, især de svage. En-kelte af de koncernforbundne selskaber finder dog en afskaffelse af forsyningspligten ogisær reguleringen af forsyningspligtprisen som en god ide, da den i for høj grad hæmmerkonkurrencen – en af disse foreslår på linie med de uafhængige leverandører en modelmed en ”supplier of last ressort”.

De uafhængige selskaber forudser, at en fjernelse af reguleringen af forsyningspligtprisenpå kort sig vil medføre højere priser, men at det på sigt vil øge konkurrencen, med laverepriser på længere sigt som resultat, hvis forbrugerne ellers agerer rationelt. Blandt dekoncernforbundne selskaber mener ca. halvdelen, ligesom de uafhængige selskaber, atprisen vil stige på kort sig, og falde/være som nu på lang sigt, mens der blandt de kon-cernforbundne selskaber er flere, der tror, at prisen vil stige, både på kort og på lang sigt.Næsten alle er dog enige om, at produktudbuddet vil stige. Næsten alle er ligeledes enigeom, at der skal tages forholdsregler, hvis forsyningspligten afskaffes, især i forhold til desvage forbrugere.De meget forskellige holdninger til forsyningspligten ligger givetvis i selskabernes histo-rik og dermed deres tilgang til markedet. De koncernforbundne selskaber sidder som føl-ge af forsyningspligten fortsat med en meget stor andel af kunderne, og kan derfor haveen mindre interesse i at øge konkurrencen, end de uafhængige leverandører har.Udbud via ElpristavlenDer er blandt de uafhængige selskaber bred enighed om, at elpristavlen ikke fungerer til-fredsstillende, og hovedparten mener ikke, at de overhovedet får nogle kunder fra elpris-tavlen. Det skal dog bemærkes, at interviews med de uafhængige selskaber fandt sted in-den justeringen af elpristavlen i september/oktober 2011.Selskaberne påpeger forskellige problemer ved elpristavlen. Nogle af problemerne er, atman ikke kan sammenligne produkterne, at denalenesammenligner på prisen og at der ernogle produkter, der slet ikke kan passes ind. Endeligt finder selskaberne, at siden ikkerammer det brede publikum, som den burde.Flere af selskaberne mener, at elpristavlen bør inddeles i nogle kategorier, og at der skalforetages nogle valg, inden der kommer priser frem – dette f.eks. i relation til risikoaver-sion eller grøn profil. Dog ikkeformange valg, da det skal være simpelt.

Bilag 3 Ekstern forbrugerundersøgelseSekretariatet for Energitilsynet gennemførte i efteråret 2007 en undersøgelse, som belysteen række forhold vedrørende forbrugermobilitet på detailmarkedet for el. Undersøgelsensresultater viste, at kun meget få forbrugere (ca. 2 pct.) havde valgt at skifte elleverandør,men at 77 pct. på daværende tidspunkt kendte til muligheden for at skifte. Den tidligereundersøgelse blev lavet fire år efter liberaliseringen af det danske detailmarked for el. Forat belyse udviklingen i den mellemliggende periode har Sekretariatet for Energitilsynetgennemført en lignende undersøgelse i 2011. Nedenfor gives en sammenligning af de toundersøgelser.Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Sekretariatet for Energitilsynet gennemført enundersøgelse af private forbrugeres viden om og adfærd på detailmarkedet for el. Under-søgelsen indeholder en klarlægning af respondenternes kendskab til og viden om elmar-kedet, forståelse og brug af elpristavlen samt viden om og benyttelse af muligheden for atskifte elleverandør.Formålet med undersøgelsen er at få skabt et indblik i, hvilket niveau af viden om elmar-kedet den almene forbruger har, samt hvad der skal til for at få forbrugerne til at skifte el-leverandør og derigennem øge forbrugermobiliteten på detailmarkedet for el. I dette afsnitfremhæves de centrale resultater af undersøgelsen, og disse er desuden inddraget i Sekre-tariatet for Energitilsynets analyser.Der er flere faktorer, forbrugeren skal have kendskab til og interesse for, såfremt denneskal agere aktivt på detailmarkedet for el. Nogle af de væsentligste er størrelsen af hus-standens elforbrug, hvilket produkt der anvendes, kendskab til netselskab og elleverandørsamt hvorledes betalingen fordeler sig imellem disse to. Herudover er forbrugerens risi-kovillighed en medvirkende faktor set ift., om man vælger at gå ind på markedet, og hvil-ket produkt man i givet fald vælger.Helt overordnet tegner forbrugerundersøgelsen et billede af et generelt manglende kend-skab til detailmarkedet for el blandt en stor andel af forbrugerne. På den baggrund måforbrugernes svar derfor også tages med forbehold, idet en række af spørgsmålene kanvære svære at besvare med en begrænset viden om markedet. Blandt andet afviger ande-len, der har forsyningspligt, fra de øvrige kilder, der er til rådighed. Resultaterne af under-søgelsen kan dog på trods heraf give indikationer af forbrugernes viden om og interessefor markedet mv.I det følgende fremhæves særligt seks dele af undersøgelsen. Det drejer sig om (i) kend-skab til eget forbrug og elregning, (ii) generel viden om markedet, (iii) brug af elpristav-len, (iv) viden om muligheden for leverandørskifte, (v) årsag til leverandørskifte, og (vi)villighed til leverandørskifte.Undersøgelsen er foretaget som web-undersøgelse via Epinions Danmarkspanel i juni2011. Undersøgelsen består af 21 spørgsmål omkring detailmarkedet for el samt seksbaggrundsspørgsmål og resulterede i 1003 besvarelser af spørgeskemaet.Viden om husstandens elforbrug og elregningUndersøgelsen indikerer, at mange forbrugere ved meget lidt om eget forbrug, herunderbåde størrelsen af forbruget og hvem leverandøren er. Undersøgelsen viser, at 24 pct. ikke

er klar over størrelsen af husstandens elforbrug. Tilsvarende angiver 24 pct. at de ikkeved, hvilket elprodukt husstanden har. Hertil kommer, at en næsten tilsvarende andel på22 pct. ikke kender til husstandens årlige udgift til elektricitet. Der er tale om oplysninger,som er relativt let tilgængelige, hvorfor denne udvidenhed i sig selv peger på en begræn-set interesse for markedet hos en relativt stor del af forbrugerne.For at have en idé om, hvor meget det er muligt at spare på husstandens elregning, er deten grundlæggende forudsætning, at forbrugeren er klar over, at det kun er ca. 25 pct. afden samlede elregning, der går til betaling til husstandens elleverandør. Det er såledesalene muligt at opnå besparelser på ca. en fjerdedel af elregningen ved skift til anden elle-verandør.Forbrugerundersøgelsen viser, at der er 61 pct. af respondenterne, der ikke har kendskabtil dette forhold og yderligere 17 pct., der svarer forkert på spørgsmålet om, hvordan el-regningens sammensætning ser ud, jf. tabel 3.1 nedenfor.Bilagstabel 3.1: Over din elregning betales der til transport af el, energibesparelser, offentligeforpligtelser, elafgifter, moms og for selve elforbruget. Ved du, hvor stor en andel af din hus-stands samlede elregning selve elforbruget udgør?ProcentandelCa. 25 %22 % (217)Ca. 50 %Ca. 75 %Ved ikkeTotalKilde: Epinion

Ved en nærmere undersøgelse af respondenternes baggrund, er der ikke nogen klar sam-menhæng i, hvem der har størst kendskab til elforbrug og elregning. Der kan dog anes entendens til, at gruppen af mænd over 60 år, som har en lang videregående uddannelse, haret lidt større kendskab til den samlede elregning end de øvrigt adspurgte.Viden om markedetNedenstående tabel viser, at der generelt er et meget lille kendskab til produkterne på el-markedet, idet hele 41 pct. af respondenterne svarer, at deikkehar kendskab til nogen el-produkter. En næsten lige så stor andel på 39 pct. har kendskab til forsyningspligtproduk-tet, mens fastprisprodukt, produkt med variabel pris og CO2-produkt alene er kendt afomkring en fjerdedel af respondenterne.

131/147Årsag til leverandørskiftUndersøgelsen viser, at respondenternes besparelser ved leverandørskift har været relativtsmå. Alligevel har de fleste af dem, der har skiftet elleverandør, angivet økonomi som år-sag til leverandørskiftet (54 pct.). En langt mindre andel (18-20 pct.) har angivet, at årsa-gen til skiftet har været CO2-produkter, utilfredshed med tidligere elleverandør eller mar-kedsføringsmateriale fra andre leverandører.Undersøgelsen viser samtidig, at der aldersgrupperne imellem er stor forskel på årsagentil leverandørskift. Det økonomiske aspekt er, for alle grupperne over 30 år, langt denmest tungtvejende årsag til leverandørskift, men for de unge er muligheden for CO2-produkter, dvs. grøn strøm, en lige så tungtvejende årsag til leverandørskift, som det øko-nomiske aspekt.Villighed til at skifte leverandørDe respondenter, der kender til muligheden for leverandørskift, men som ikke har benyt-tet sig af denne mulighed, er blevet spurgt om, hvad der skal til for at få dem til at skifte.69 pct. svarer, at de end ikke har overvejet at skifte leverandør.Når der spørges til, hvorfor respondenten ikke har skiftet leverandør, svarer langt største-delen (60 pct.), at usikkerheden omkring besparelsen er en vigtig faktor. Bilagsabel 3.7viser årsagerne til, at et leverandørskifte ikke er sket.Bilagstabel 3.7: Hvad har afholdt dig fra at skifte elleverandør?ProcentandelDet tager for lang tid i forhold til hvad man kan spare15 % (85)Usikkerhed om besparelse ved et skifteJeg mangler information om, hvordan det skal gøres60 % (339)19 % (109)

Betragtes aldersfordelingen bagved svarene i bilagstabel 3.7, er det mest påfaldende, atdet hovedsageligt er de unge, som ikke interesserer sig for, hvem der leverer elektricitettil dem, hvilket kan virke lidt ejendommeligt set i relation til, at det også er de unge, derer mest pejlet imod f.eks. grønne produkter. Der antydes således en tendens til, at de ungeforbrugere under 30 år enten ikke er interesseret, eller at de går op i det på grund af mil-jøhensyn.Det der er interessant i denne sammenhæng er at vide, hvad der kan få folk til at skifte el-leverandør. Gruppen af respondenter, som hidtil ikke har skiftet elleverandør, er derforogså blevet spurgt, hvad derkunnefå dem til at skifte. Langt de fleste respondenter (81pct.) angiver i denne forbindelse muligheden for økonomisk besparelse, som værende den

Deltagerne er blevet spurgt til, hvor stor besparelsen i givet fald skal være, for at de viloverveje et leverandørskifte. Hertil svarer mere end halvdelen (52 pct.), at besparelsenskal være på 750 kr. eller mere årligt for at det kan foranledige et leverandørskifte. Stortset ingen vil skifte for mindre end 250 kr. årligt.Ses der på svarene fordelt på indkomst og alder fremgår det, at unge og respondenter medlav indkomst kræver en mindre besparelse i kr. for at ville overveje et leverandørskift,hvilket kan antages at hænge sammen med, at unge typisk ligger i lavindkomstgrupperne,f.eks. hvis de er studerende.Endelig er deltagerne blevet spurgt til, hvor lang tid de maksimalt vil bruge, hvis de er ga-ranteret en besparelse på minimum 500 kr. om året. Konklusionen herpå er, at det ikke ernoget forbrugerne vil bruge ret lang tid på – langt de fleste (61 pct.) vil maksimalt brugeen time på et leverandørskift, mens yderligere 15 pct. er villige til at bruge 1-2 timer.Forståelse og brug af elpristavlen.dkFormålet med www.elpristavlen.dk er, at øge gennemskuelighed for så vidt angår elleve-randørernes priser og produkter og på den måde gøre det mere overskueligt for forbruge-ren at tage stilling til et eventuelt leverandørskifte.Det fremgår af bilagstabel 3.5 ovenfor, at det er 68 pct. (687 personer) af respondenterne,der har hørt om muligheden for at skifte elleverandør. Gruppen af respondenter, som ikkekender til muligheden for leverandørskift er ikke blevet spurgt om kendskab til elpristav-len, da det lægges til grund, at forbrugeren i så fald heller ikke har kendskab hertil. Ud afde 687 adspurgte personer er det alene 39 pct., som har kendskab til www.elpristavlen.dk.Og heraf har kun en tredjedel reelt besøgt hjemmesiden. Det kan på den baggrund udle-

Sammenligning med sekretariatets forbrugerundersøgelse fra 2007Som nævnt indledningsvist udførte sekretariatet tilbage i 2007 en tilsvarende undersøgel-se. De to undersøgelser er begge lavet blandt ca. 1000 private forbrugere på det danskedetailmarked for el. Den nye undersøgelse er noget bredere end den fra 2007. Sidstnævnteundersøgte, hvorfor forbrugerne ikke skifter elleverandør, og hvad der eventuelt skulle tilfor at øge forbrugermobiliteten. Den nye undersøgelse har et noget bredere fokus, idetden i højere grad undersøger forbrugernes generelle kendskab til markedet, herunder erforbrugerne i den nye undersøgelse også blevet spurgt til deres kendskab til elregningenssammensætning, kendskab til markedets aktører, elpristavlen mv.En sammenligning viser, at en lavere andel af de adspurgte i 2011 har kendskab til mulig-heden for leverandørskifte. I 2007 kendte ca. 77 pct. til muligheden, mens tallet i 2011 låpå ca. 68 pct. Dette fald er umiddelbart bemærkelsesværdigt, men tallene er som nævntbehæftet med usikkerhed, da undersøgelsen dækker et meget begrænset udsnit af forbru-gerne, hvorfor faldet ikke i sig selv kan tages som udtryk for et faldende kendskab til oginteresse for markedet, men må ses i en større sammenhæng.

Samtidig viser undersøgelserne, at en større andel af de adspurgte har skiftet leverandør. I2007 var det alene 2 pct. der havde skiftet, mens det i 2011 var 12 pct. Denne forholdsvisstore stigning stemmer overens med øvrige kilder til leverandørskift, og antyder en posi-tiv udvikling i markedet.For så vidt angår forbrugernes angivelse af baggrunden for leverandørskift, er billedetforholdsvist uændret mellem de to undersøgelser. Økonomien spiller en helt central rolle.Iøjnefaldende er det dog, at forbrugerne nu i højere grad angiver muligheden for at købegrøn strøm (klimaprodukter) som afgørende - i 2007 angav ca. 11 pct. denne faktor somafgørende, mens tallet i 2011 var mere end dobbelt så højt, og lå på 23 pct. Der er såledesen ikke overraskende tendens til et øget fokus på klimaprodukter, hvilket i sig selv kanmedvirke til at skabe dynamik i et ellers trægt marked.De adspurgte angiver i begge undersøgelser, at de ikke vil afsætte ret meget tid i forbin-delse med et leverandørskifte. Mest bemærkelsesværdigt er det i den forbindelse, at 39pct. af de adspurgte i 2007 ikke var villige til at afsætte tid til et leverandørskifte, mensdet i 2011 alene var 16 pct.Sammenligningen af de to undersøgelser trækker således lidt i forskellig retning, idet tal-lene antyder at færre kender til muligheden for at skifte, mens andre tal antyder en lidtøget interesse.OpsummeringDet kan på baggrund af undersøgelsen konkluderes, at forbrugermobiliteten fortsat er lav,men dog er steget siden den tidligere undersøgelse i 2007.Samtidig viser undersøgelsen, at viden om – og interessen for – elmarkedet fortsat eryderst begrænset. Et udtryk herfor er eksempelvis, at en forholdsvist stor gruppe af de ad-spurgte ikke har noget kendskab til selv helt basale forhold som eget elforbrug, egen leve-randør eller eget produkt. Lav interesse og manglende viden er i sig selv er en svær barri-ere for den fortsatte udvikling af markedet.Ydermere antyder undersøgelsen, at kun meget få benytter sig af elpristavlen, der ellers ertiltænkt som et bindeled mellem markedets aktører, og som skal øge gennemsigtighedenpå markedet.Undersøgelsen tegner samtidig et billede af, at der er stor usikkerhed blandt forbrugerneom, hvor meget de reelt kan spare. Ca. 60 pct. angiver usikkerhed ved besparelsen somdet, der afholder dem fra at skifte, hvilket er bemærkelsesværdigt. Tallene viser også enspirende interesse for klimaprodukter, hvilket kan åbne for mere konkurrence på andreparametre end pris. Sidstnævnte resultater antyder et potentiale, såfremt forbrugerne i hø-jere grad oplyses.

Bilag 4 Uddrag af ny lovtekst vedr. bl.a. engrosmodellenBilagsboks 4.1: Ekstrakt af engrosmodellen, L 575 af 19. juni 2012.Energinet.dk etablerer datahubben:§ 28,Stk. 2.Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:nr. 7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledatam.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brugfor elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af informa-tion om gældende regler vedrørende afgifter.Netvirksomheders indberetningspligt:§ 22,Stk. 3.Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virk-somhedens aftagenumre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og dri-ver, jf. § 28, stk. 2, nr. 7, efter vilkår fastsat af Energinet.dk i henhold til §31, stk. 2, om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden informationaf betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1.Netvirksomheden varsler via datahubben væsentlige ændringer i priser ogvilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.Datahubben håndterer PSO afregningen§ 28,stk. 2,Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:nr. 8) Indberette oplysninger til datahubb0en om tariffer og om omkostnin-ger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle væsentligeændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- ogbygningsministeren.Elhandelsvirksomheder skal registreres i datahubben:§ 72 a.En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af data-hubben for at kunne varetage sine opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6,og §§ 72 b-72 d i henhold til ikkediskriminerende vilkår fastsat af Energi-net.dk i medfør af § 31, stk. 2.Elhandelsvirksomheder skal informere om markedsforhold:§ 72 a,Stk. 4.Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteterfor at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrup-per og herunder informere om forbrugernes rettigheder i relation til forsy-ningspligt.§ 72 a,Stk. 5.Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger in-formationer om elforbruget og udviklingen i dette.Elhandelsvirksomheder skal give døgnservice

§ 72 a,Stk. 6.Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugereog sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirk-somhed og Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold.Samfakturering:§ 72 b.Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirk-somhederne og Energinet.dk og fakturerer forbrugerne for levering af elek-tricitet inklusive net- og systemydelser, elafgifter m.v. Betaling af omkost-ninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og elafgifter m.v. viderefaktureresuændret til forbrugeren. Endvidere videreføres netvirksomheders bindendemidlertidige prisnedsættelser uændret til forbrugerne. Fakturering bagudsker mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders-periode.Stk. 2.En forsyningspligtig virksomheds betaling for net- og systemydel-ser viderefaktureres uændret til forbrugeren.Stk. 3.Elhandelsvirksomheden sikrer forbrugerne mulighed for uden be-regning at kunne indhente information i datahubben om forbruget på egetaftagenummer.§ 72 d.Netvirksomhederne og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirk-somheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og beta-lingen herfor på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Betalingen skal skemed en betalingsfrist på 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dogtidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.Stk. 2.Elhandelsvirksomheden afregner elafgifter med told- og skattefor-valtningen ud fra det samlede forbrug, der er faktureret på elhandelsvirk-somhedens aftagenumre, og efter lov om afgift af elektricitet. Beløbet redu-ceres med forbrug, når forbrugeren har aftale med told- og skatteforvalt-ningen om egen afregning af elafgifterne i henhold til § 4 i lov om afgift afelektricitet.Kommunikation om måledata:§ 72 c.Kommunikation om måledata m.v. mellem en elhandelsvirksom-hed og netvirksomhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftage-numre sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk imedfør af § 31, stk. 2. I særlige tilfælde, der fastlægges i bekendtgørelsenom program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomhederog Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, og i henhold til procedu-rer fastlagt i Energinet.dk’s forskrifter, vil der via datahubben kunne skekommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhandels-virksomhed og netvirksomhed.Stk. 2.Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrøren-de identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandels-virksomheden har indgået aftale med. Elhandelsvirksomheden indberetterendvidere oplysning om aftalte betalingsvilkår og data om særlige afgifts-forhold for konkrete aftagenumre til brug for faktureringen.Stk. 5.Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om

137/147forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er om-fattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kantillige indhente oplysning om det summerede forbrug og den samlede beta-ling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget afelektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.Stk. 6.Told- og skatteforvaltningen kan indhente rapporter fra datahub-ben om det forbrug og de dertil knyttede elafgifter, den enkelte elhandels-virksomhed skal fakturere sine forbrugere. Endvidere kan det forsikrings-selskab, der varetager forsikringsordningen, jf. § 72 a, stk. 3, indhente kopiaf rapporterne om de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fak-turere sine forbrugere.Stk. 7.Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophøraf et aftaleforhold sker så vidt muligt ud fra målte data. Hvis det ved afreg-ningen ikke er muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomhedenindberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold tilEnerginet.dk’s forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres tilforbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.Tvangsflytning af kunder, når elhandelsvirksomheder misligholder§ 72 d,Stk. 3.Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sinydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelseaf transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte ogaf Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirk-somhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til den berørte netvirk-somhed eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til de rele-vante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34, stk. 1. De berørte forbruge-re aftager herefter elektricitet til den efter § 72 fastsatte pris.Stk. 4.Såfremt en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahub-ben, jf. § 72 a, stk. 2, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre afEnerginet.dk til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34. stk.1.«Tvangsflytning af Kunder, når kunden misligholder:§ 72 c,Stk. 3.Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftale-forhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsenaf aftaleforholdet til datahubben, hvorefter forbrugeren overføres til den re-levante forsyningspligtige virksomhed, jf. § 34, stk. 1.Stk. 4.Når et aftaleforhold ophører, oplyses den relevante netvirksomhedvia datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal hereftersikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.Ministeren kan give påbud til Elhandelsvirksomheder om afregistre-ring af datahubben§ 72 a,Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministeren kan give påbud til enelhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forplig-telserne nævnt i stk. 3-6. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-,energi- og bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden dens ret til at

være registreret i datahubben. Elhandelsvirksomheden vil kunne registrerespå ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder krave-ne i stk. 3-6.§ 72 a,Stk. 9.Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 8,2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragtfor domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi-og bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virk-somheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi-og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed ef-ter retsplejelovens regler om borgerlige sager.Prisdifferentiering:§ 73,Stk. 1,efter 1. pkt.: Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelseaf elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt.

Bilag 5 Konkurrenceproblemer, der forventes løstSekretariatet har i kapitel 5 identificeret en række forhold, som hindrer den fortsatte ud-vikling hen imod en effektive konkurrence på detailmarkedet for el. En række af disseforhold forventes løst i forbindelse med de allerede planlagte initiativer på markedet, jf.rapportens kapitel 4.Det er tale om følgende forhold:- Forvirring omkring elregning (herunder to regninger)- Skabelonkundeafregning hindrer muligheden for timeafregning- Forsyningspligtreguleringen, herunder:- Tilknytning til forsyningspligt ved flytning- Koncernforbindelse og branchefællesskab- Udveksling af data ved leverandørskift- Manglende samfaktureringDisse forhold gennemgås nedenfor.Forvirring omkring regningenDanske elkunder befinder sig som nævnt i rapportens afsnit 3.1.6 i to forskellige aftale-forhold for at kunne få leveret elektricitet. De har således både et netselskab, som afreg-ner dem for transport af el, og en elleverandør, som afregner dem for deres forbrug af el.Der er i relation til elregningen en væsentlig fordel for kunden ved at være på forsynings-pligtel – eller at have en elleverandør, som er koncernforbundet med netselskabet i områ-det – eftersom kunden i dette tilfælde kun får én samlet regning for både transport og for-brug af el. Elkunder, der skifter til en anden elleverandør, vil fortsat være nettilslutnings-kunde hos netselskabet, og vil dermed som noget nyt opleve at få tilsendt to regninger –én fra netvirksomheden og én fra den uafhængige elleverandør. At kunden ved et skifte,som noget nyt, får to regninger i stedet for én kan betyde, at leverandørskiftet og marke-det opleves uigennemskueligt, da det kan være svært for kunden at forstå, at man stadigefter et leverandørskift får en regning fra den gamle leverandør (netselskabsdelen).Problemstillingen kan forværres, hvis kommunikationen fra netselskaberne ikke er klartadskilt fra andre af koncernens selskaber, hvormed det bliver utydeligt for kunden, at derer tale om to forskellige ydelser, med hver deres pris, hvor den ene er en monopolydelseog den anden en fuldt ud konkurrenceudsat ydelse, hvor der kan vælges et andet alterna-tiv.Sekretariatet for Energitilsynet har set flere eksempler på dette siden liberaliseringen afdetailmarkedet for el.85Sagerne har primært handlet om sammenblanding af kommunika-tion fra netselskab og elleverandør på hjemmesider.Da engrosmodellen indebærer, at kunden alene har ét enkelt kontaktpunkt, nemlig elleve-randøren – mens netselskabet bliver engrosleverandør – vil der fremover for så vidt angårregning være lige vilkår for alle elleverandører, uanset om disse er koncernforbundet til etnetselskab eller ej.

Samtidig øges gennemsigtigheden for forbrugeren, idet forbrugerens elregning fremoverikke længere behøver indeholde priser for transport af el (netselskabets abonnement og ta-rif). Som på telemarkedet vil der fra 2014 blive tale om en engrosydelse, som ikke længe-re skal fremgå som en forbrugsafhængig størrelse på elregningen – det vil være op til denenkelte elleverandør om denne vælger at lade engrosprisen fremgå af forbrugerens reg-ning eller ej.Skabelonafregning hindrer muligheden for timeafregningIndførelsen af en 3. afregningsgruppe betyder som beskrevet i rapportems afsnit 4.2, atkunder med et årligt forbrug under 100.000 kWh som noget nyt får adgang til timeafreg-ning af deres elforbrug. Dermed kan de få spotprisafregning, og får adgang til de økono-miske fordele, der kan være ved et fleksibelt elforbrug. Det er fortsat uafklaret, hvor storen del af skabelonkundegruppen, der bliver inddraget i udbredelsen af 3. afregningsgrup-pe.Skabelonafregningen har i sin nuværende form den uhensigtsmæssige virkning, at forbru-gerne som afregnes efter denne ordning afskæres fra at udnytte muligheder for tidsdiffe-rentierede elpriser. Dermed begrænses det økonomiske incitament til at flytte elforbrugettil tidspunkter på døgnet, hvor el er billigere.Skabelonordningen indebærer, at mindre kunder med et årligt forbrug lavere end 100.000kWh betaler én fast kWh-pris, uanset hvornår på døgnet elforbruget ligger. Samtidig stil-les der ved ordningen ikke krav om, at netselskaberne skal hjemtage forbrugsdata – ud-over en enkelt årlig aflæsning – fra skabelonkundegruppen, hvilket isoleret set er omkost-ningsbesparende for netselskaberne og dermed i sidste ende også for forbrugerne. Ord-ningen har dog samtidig den begrænsning, at elforbrugere der er skabelonafregnet, ikkehar incitament til at flytte (dele af) deres forbrug til tidspunkter, hvor engrosprisen på el erlav, og hvor der samtidig er stor ledig kapacitet i elnettet.Dermed fjerner skabelonkundeordningen samtidig en del af det økonomiske incitament tilat skifte væk fra forsyningspligtproduktet, som forbrugerne kunne få, hvis timeafregningvar en mulighed. En ophævelse af skabelonafregningsordningen ville åbne for en rækkenye tidsdifferentierede produkttyper på detailmarkedet for el. Denne udvidelse af alterna-tiverne til forsyningspligtproduktet ville alt andet lige gøre det mere attraktivt at skiftevæk fra forsyningspligtproduktet.86Uanset om den tredje afregningsgruppe kommer til at indeholde hele gruppen af skabe-lonkunder eller i første omgang begrænses til alene at indeholde den del af kunderne, somhar det største elforbrug eller som efterspørger timeafregning, vurderer Sekretariatet forEnergitilsynet initiativet som værende et vigtigt skridt i retning af en fuldstændig afskaf-felse af skabelonkundeafregningen, hvilket har flere klare fordele.For det første opnås dermed et mere fleksibelt detailmarked for el, hvor selv de mindrekunders elforbrug kan indgå i ligningen om udbud og efterspørgsel af el i koblingen medmålsætningen om at begrænse udbygningen af det traditionelle elnet. Rent teknisk er dentredje afregningsgruppe således afgørende for de fremtidige målsætninger om indførelsenaf et smart elnet (smart grid).86

For det andet vurderer Sekretariatet for Energitilsynet, at indførelsen af en tredje afreg-ningsgruppe har gunstige virkninger på konkurrencen, idet leverandørerne får mulighedfor at udbyde en ny type produkter, som adskiller sig fra forsyningspligtproduktet. Samti-dig kan denne åbning for timeafregning af mindre kunder i kombination med smart gridføre nye produkter med sig, eksempelvis kan elforbrugere med elbil eller varmepumpekøbe sig til at få optimeret sit elforbrug fra centralt hold i forhold til prisernes bevægelserhenover døgnet.Tilknytning til forsyningspligt ved flytningNår en elforbruger flytter fra sin bopæl, tilknyttes kunden automatisk forsyningspligtpro-duktet i det nye område, med mindre kunden forud for sin flytning kontakter sin nuvæ-rende leverandør og anmoder denne om at melde ”leverandørskift” til det lokale netsel-skab.For det første er det bemærkelsesværdigt, at det behandles som etleverandørskifte,at enkunde, der flytter fra én adresse til en anden, ønsker atbibeholdesin elleverandør efterflytningen. Ikke mindst fordi de færreste forbrugere er opmærksomme på dette forhold,og de ikke gøres særligt opmærksom herpå.For det andet viser Sekretariatet for Energitilsynets kvalitative undersøgelse af udbudssi-den, at de uafhængige leverandører anser netop dette markedsdesign som et af de størsteproblemer for konkurrencen. Samtlige uafhængige leverandører vurderer, at de misterkunder på grund af denne regulering. Kunder, som i de fleste tilfældeikkekommer tilba-ge.På et marked, hvor det i forvejen er tungt at flytte forbrugerne, er det ekstra problematiskmed et markedsdesign, hvor kunder automatisk kan flyttes tilbage til den tidligere leve-randør. Denne ordning bidrager således til at gøre det omkostningstungt og uattraktivt attræde ind på detailmarkedet for el som ny leverandør.Engrosmodellen indebærer, at elleverandørerne bliver elforbrugernes primære kontakt.Det betyder bl.a., at ved flytning til ny adresse, har kunden som noget nyt har mulighedfor at melde flytning til elleverandøren i stedet for netselskabet, idet denne er det naturli-ge kontaktpunkt. I disse tilfælde bliver elleverandøren således orienteret om flytningen,og kan således melde til det netselskab, der dækker den nye adresse, til hvilken leveran-dør kunden skal tilknyttes.Hertil kommer, at det planlægges, at version to af datahub’en skal kunne håndtere flyt-ninger direkte, således at både elleverandør og netselskab får besked ad den vej.Samtidig planlægger Energinet.dk, at version 2 af datahub’en skal kunne håndtere, at nårder meldes flytning, så flytter leverancen af el fra den valgte elleverandør automatiskmed.Koncernforbindelse og brandfællesskabDet er vigtigt for konkurrencen på detailmarkedet for el, at det er tydeligt for kunderne, atder er tale om to forskellige ydelser med hver deres pris, hvoraf den ene er en monopol-ydelse, mens den anden er en konkurrenceudsat ydelse, og derfor kan vælges fra. Vedsammenblanding af fx kommunikation kan kundernes overblik over elmarkedet svækkes,

hvormed forbrugerens reelle mulighed for at sammenligne priser ligeledes svækkes. Detmanglende overblik kan dermed betyde, at færre vælger at benytte sig af det frie leveran-dørvalg.Som nævnt i bilag 2 finder de uafhængige elhandelsselskaber netop, at sammenfald i sel-skabsnavne i et koncernfællesskab og en fælles branding medfører, at kunderne ikke for-står, at elleverancen og transport af elleverancen (netydelsen) er to forskellige ydelser.Dette bakkes op af vores forbrugerundersøgelse, jf. bilag 3, hvor det fremgår, at hoved-parten af forbrugerne netop ikke er klar over, at der er tale om to forskellige ydelser.Det anføres desuden, ligeledes jf. bilag 2, at et problem med den fælles branding er, at derreklameres meget i lokalområderne, f.eks. i form af sponsorater for sportsklubber. Nårkunderne så, på grund af den fælles branding, har svært ved at gennemskue, at der er taleom forskellige leverandører af netydelse og elleverance, kan det dermed føles som om, atman på grund af de mange reklamer i lokalområdet ikke slipper for den lokale elleveran-dør, selvom man skifter til en anden leverandør. Nogle vil så måske tænke, hvorfor manoverhovedet skal skifte elleverandør. Hertil kommer, at de uafhængige leverandører ople-ver, at brandfællesskabet giver den lokale elleverandør gratis reklame, når der sendes in-formationsmateriale ud fra netselskabet. Endeligt oplever de uafhængige leverandører, atkoncernforbindelsen bruges som salgsargument fra de koncernforbundne handelsselska-ber, f.eks. i forhold til, at de tilbyder samfakturering, jf. senere.De uafhængige leverandører oplever i det hele taget, jf. bilag 2, at selskaber, der er kon-cernforbundne, har svært ved at adskille aktiviteterne på trods af, at der er klare reglerherfor i elforsyningsloven. Sekretariatet for Energitilsynet kan som nævnt bekræfte, at derfindes en række eksempler herpå.Koncernforbindelser og brandfællesskaber mellem de koncernforbundne selskaber vurde-res på baggrund af ovenstående at bidrage negativt til udviklingen af en effektiv konkur-rence, idet de lokale elleverandører derigennem opnår en konkurrencemæssig fordel.Med indførelsen af engrosmodellen, vil de koncernforbundne elleverandører ikke længerekunne drage den samme fordel af at netselskabet er i kontakt med forbrugeren, og dermedhar mulighed for at ”brande” koncernen overfor deres fælles kunde.Udveksling af data ved leverandørskiftI forbindelse med et leverandørskift, skal den leverandør, der skiftes til, indhente en ræk-ke oplysninger om kunden, herunder aftagenummer, fra kundens netselskab.For handelsselskaber, der agerer på landsplan, betyder det i dag løbende kommunikationmed alle landets netvirksomheder for at indsamle de relevante oplysninger, og skal værebekendt med alle netselskabernes individuelle processer, dvs. pt. potentielt 70-80 forskel-lige systemer og processer. Dette giver selvsagt anledning til store administrative om-kostninger hos de involverede handelsselskaber, og anses også af især de uafhængige sel-skaber som et stort problem, der komplicerer deres ageren i markedet, jf. bilag 2.De højere administrative omkostninger til indhentning af kundedata hos handelsselskaber,der agerer på landsplan, er omkostninger, der selvsagt skal dækkes, og det kan kun gøresved opkrævning heraf hos kunderne i form af en højere elpris. På den måde begrænses depågældende selskabers muligheder for at være konkurrencedygtige i markedet, og pro

blemerne i relation til dataudveksling mellem handelsselskaber og netselskaber er derformed til at svække konkurrencen i detailmarkedet for el.Allerede ved indførelsen af den første version af datahub’en, som forventes at træde ikraft 1.marts 2013, vil alle elleverandører på lige vilkår kunne hente aftagenumre på nyekunder direkte via datahub’en, og uafhængige elleverandører vil således ikke længere væ-re ringere stillet, idet de ikke længere skal bruge ressourcer på at kontakte op til 80 for-skellige netselskaber, som har forskellige procedurer mv.Manglende samfaktureringDen manglende samfakturering skaber forvirring hos kunderne, hvis de vælger at skifteelleverandør, og den bliver derfor en konkurrencehæmmede faktor på forbrugersiden.Det forhold at der er to separate aftaleforhold er ikke tydeligt for kunderne, hvis de får le-veret forsyningspligtproduktet, hvorimod det med al tydelighed fremgår, hvis man skifterleverandør, og dermed får tilsendt to regninger – og den problemstilling er også eksiste-rende på leverandørsiden.Flere af de uafhængige selskaber oplever, jf. bilag 2, at kunderne finder forholdet med deto regninger besværligt, og de oplever, at der direkte mistes kunder på, at der udsendes toregninger, da nogle kunder vælger at gå tilbage til forsyningspligtselskabet (det koncern-forbundne handelsselskab), fordi de ikke kan overskue to regninger.Faktisk oplever de uafhængige leverandører som nævnt ofte, at koncernforbindelsen bru-ges som salgsargument i form af, at de tilbyder samfakturering.Den manglende samfakturering synes dermed at være en barriere for konkurrencen på de-tailmarkedet for el, da der tilsyneladende er kunder, der måske allerede på forhånd, men ihvert fald efter at have prøvet at få to regninger, opgiver et leverandørskifte, hvormed dekommercielle leverandører mister kunder. Muligheden for samfakturering af de samledeelydelser for uafhængige elleverandører anses derfor som værende en væsentlig faktor iforhold til at fremme konkurrencen på det frie marked.Dette forhold løses med indførelsen af engrosmodellen, idet leverandøren for så vidt an-går fakturering bliver kundens eneste kontaktpunkt.

Bilag 6 Beregninger af forbrugermobilitet med udgangspunkt iprisniveauet i VestdanmarkBeregningerne i analysens kapitel 5 tager udgangspunkt i en forbruger, som er bosat iØstdanmark. Da priserne generelt er lidt lavere i Vestdanmark, kan denne antagelse med-føre, at de økonomiske gevinster modellen beregner er lidt højere, end en del af forbru-gerne på det danske elmarked reelt oplever. Dermed bidrager antagelsen til at overvurdereantallet af forbrugere, der flytter sig. For at illustrere, hvad denne antagelse betyder foranalysens resultater gengives i det følgende hovedresultaterne, som de ville se ud, hvisder i stedet blev taget udgangspunkt i en forbruger, der er bosat i Vestdanmark, hvor pri-serne som nævnt er lidt lavere. Denne forbruger har derfor også alt andet lige udsigt til re-lativt lavere gevinster ved at skifte væk fra forsyningspligtproduktet sammenlignet meden forbruger bosat i Østdanmark.Nedenstående resultater dækker både analysen i kapitel 5 og 6.Kapitel 5 forbrugermobilitetBeregningerne viser, at det forventede potentiale i form af reducerede eludgifter (eller iform af øget indtjening hos virksomheder, som sælger nye typer elrelaterede ydelser, sombidrager til forbrugerens fleksibilitet eller reduktion af elforbruget) ved reduceret ellerflyttet forbrug falder fra 132 mio. kr. til 114 mio. kr., hvis der tages udgangspunkt i pris-niveauet i Vestdanmark frem for i Østdanmark. Der er som nævnt udsigt til relativt lavereøkonomiske gevinster ved at skifte væk fra forsyningspligtproduktet for en forbruger bo-sat i Vestdanmark, hvorfor resultatet er som forventet.Bilagstabel 5.1: Potentiale for gevinster ved fleksibilitet i elforbruget (udgangspunkt iVestdanmark)Scenarie hvor alle Sekretariatet for Ener- Forskel mellem deforbrugere er aktive* gitilsynets beregningerto forudsigelserSamlet øk. Potentiale230 mio. kr.114 mio. kr.116 mio. kr.- Ref. Model-71 mio. kr.-- Fleksibelt elforbrug-14,5 mio. kr.-- Reduktion af elforbrug--2,9 mio. kr.-- Elbiler og varmepumper-31,3 mio. kr.-Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsen og Sekretariatet for EnergitilsynetNote*: KFST har beregnet et økonomisk potentiale på 381 mio. kr. for hele skabelongruppen. Ovenståendetal er nedjusteret til alene at dække privatkunder.

Forskellen mellem de to forudsigelser stiger fra 98 mio. kr., jf. tabel 5.13 i analysens af-snit 5.5, til en forskel på 116 mio. kr., såfremt der tages udgangspunkt i en forbruger, derer bosat i Vestdanmark, som det er gjort ovenfor.Antagelsen om at prisniveauet i Østdanmark er repræsentativt for hele markedet bidragersåledes isoleret set til at modellen i analysens kapitel 5 overvurderer antallet af forbruge-re, der aktiveres på baggrund af de økonomiske gevinster, der har udsigt til. Der er taleom, at modellen i kapitel 5 forudsiger, at den andel af det samlede elforbrug i skabelon-kundegruppen, der så at sige aktiveres (ca. 56,9 pct.) er ca. 8 procentpoint højere end denandel der forudsiges ved beregninger baseret på prisniveauet i Vestdanmark (ca. 49,1pct.). Det vurderes på den baggrund, at antagelsen ikke er kritisk afgørende for modellensresultater.

145/147Kapitel 6 Fremtidens forsyningspligtBeregningerne viser, at det forventede potentiale ved en prisstigning på 5 pct. falder fra168 til 154 mio. kr., men at potentialet ved en 10 pct. prisstigning er uændret, hvis der ta-ges udgangspunkt i prisniveauet i Vestdanmark frem for i Østdanmark. Der er som nævntudsigt til relativt lavere økonomiske gevinster ved at skifte væk fra forsyningspligtpro-duktet for en forbruger bosat i Vestdanmark.Bilagstabel 6.1. Potentiale for gevinster ved fleksibilitet i elforbruget ved stigning i forsy-ningspligtprisen (Vestdanmark)Scenarie hvor alleforbrugere er ak-tive, nedjusteret *230 mio. kr.---Sekretariatet forEnergitilsynets be-regninger (kap. 5)114 mio. kr.71 mio. kr.14,5 mio. kr.5 pct. stigning iforsynings-pligtpris154 mio. kr.118 mio. kr15 mio. kr10 pct. stigningiforsynings-pligtpris201 mio. kr.153 mio.kr.32 mio. kr.

Forskellen mellem forudsigelserne ved 5 pct. prisstigning stiger fra 63 til 76 mio. kr.,mens den for en 10 pct. prisstigning er uændret, jf. tabel 6.8 i analysens afsnit 6.2, såfremtder tages udgangspunkt i en forbruger, der er bosat i Vestdanmark.Antagelsen om at prisniveauet i Østdanmark er repræsentativt for hele markedet bidragersåledes isoleret set til at modellen i analysens kapitel 6 for så vidt angår en 5 procentsprisstigning i forsyningspligtprisen overvurderer antallet af forbrugere, der aktiveres påbaggrund af de økonomiske gevinster, de har udsigt til ved en sådan stigning i forsy-ningspligtprisen. For så vidt angår skifteraten ændres denne ved en 5 pct. stigning fra 37til 33 pct. Derudover undervurderes forbrugertabet, idet flere forbrugere fortsat er på for-syningspligt og derfor oplever prisstigningen. For en 10 procents stigning betyder det dogintet for så vidt angår den samlede andel af forbrugerne der aktiveres, når alle de planlag-te initiativer inddrages. Der er dog forskel på, hvilke initiativer der isoleret set bidrager tildet samlede økonomiske potentiale. Forbrugertabet reduceres derudover en smule. Anta-gelsen er således heller ikke kritisk afgørende for resultaterne i kapitel 6.

Bilag 7 Følsomhedsberegninger vedr. forbrugernes besvarelseaf spørgsmål om deres krav til den økonomiske gevinst ved etskifteAf tabel 5.3 i analysens afsnit 5.3.1 fremgår i akkumuleret form hvorledes en række for-brugere har svaret på, hvilke krav de stiller til økonomiske besparelser for at et skifte afelleverandør bliver realistisk. Af bilaget her fremgår dels de procentvise besvarelser forhver enkelt gruppe forbrugere samt følsomhedsberegninger for de svarprocenter, som lig-ger til grund for beregningerne analysens kapitel 5.Bilagstabel 6.1: Andel af forbrugere, der vil skifte alt efter besparelsens størrelse (fordeltefter strømforbrug), i pct.KWh/år0-1.9992.000-2.9993.000-3.9994.000-4.9995.000-5.9996.000-6.9997.000-7.9998.000-8.9999.000 og derover

FølsomhedsberegningerBeregningerne i kapitel 5 er foretaget med den ændrede forudsætning, at alle besvarelser ibilagstabel 6.1 ovenfor i stedet havde været 10 pct. højere. Bilagstabel 6.2 nedenfor viser,at konsekvensen heraf ville have været, at det beregnede potentiale i form af reduceredeeludgifter (eller i form af øget indtjening hos virksomheder, som sælger nye typer elrela-terede ydelser, som bidrager til forbrugerens fleksibilitet eller reduktion af elforbruget)ved reduceret eller flyttet forbrug stiger fra 132 mio. kr. til 135 mio. kr., hvis der tagesudgangspunkt i 10 pct. højere skifterater i hver af grupperne bortset fra den sidste, somselvsagt er beregnet som en residual, således at den samlede andel af forbrugerne, derskifter væk fra forsyningspligtproduktet, hvis besparelsen er større end 1000 kr. årligtfortsat er 100 pct.Bilagstabel 6.2: Potentiale for gevinster ved fleksibilitet i elforbruget (følsomhedsbereg-ninger vedr. antagelse om at SET’s forbrugerundersøgelse er repræsentativ)Scenarie hvor alle Sekretariatet for Energitil- Forskel mellem deforbrugere er aktive * synets beregningerto forudsigelserSamlet øk. Potentiale230 mio. kr.135 mio. kr.95 mio. kr.- Ref. Model-89,1 mio. kr.-- Fleksibelt elforbrug-19,1 mio. kr.-- Reduktion af elforbrug--8,0 mio. kr.-- Elbiler og varmepumper-34,8 mio. kr.-Kilde: Konkurrence- og forbrugerstyrelsen og Sekretariatet for EnergitilsynetNote*: KFST har beregnet et økonomisk potentiale på 381 mio. kr. for hele skabelongruppen. Ovenståendetal er nedjusteret til alene at dække privatkunder.

Tilsvarende kan laves beregninger af, hvordan modellens resultater ville påvirkes, hvis re-lativt færre respondenter i forbrugerundersøgelsen havde angivet at de ville være villigetil at flytte væk fra forsyningspligtproduktet ud fra de angivne besparelsesintervaller. Vedet tilsvarende fald på 10 pct. i andelen af forbrugere i de enkelte besparelsesintervaller vilovennævnte potentiale reduceres til ca. 128 mio. kr. Altså et fald på ca. 4 mio. kr. i for-hold til analysen i kapitel 5.Alt i alt vurderes ovenstående at være ændringer af så begrænset størrelse, at antagelsenom at sekretariatets forbrugerundersøgelse er repræsentativ vurderes som rimelig, idetmodellens resultater holder, selv om forbrugerne i praksis skulle fordele sig lidt anderle-des på besparelsesintervallerne. Samtidig bemærkes, at Epinions Danmarkspanel, somdanner grundlag for undersøgelsen, er sammensat med henblik på at sikre repræsentativi-tet ift. hele den danske befolkning og de adspurgte i sekretariatets undersøgelse er fordeltefter både køn, alder, uddannelsesniveau og postnr.

ENERGITILSYNET