KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 44: Henvendelse af 7/11-12 fra Ole Stein, Vodskov, vedr. solcelleordningen

I går kom så det længe ventede ”solcelleafregningsudspil” fra Energiministeren. Jeg har den seneste tid haften dialog med Klima-, Energi og Bygningsministeren og dennes embedsmænd omkring ordningen og dethar fra dag et været klart, at man slet ikke har interesse i simpel fakta. Man har med andre ord prøvet atagere kirurg uden at vide hvordan man syr kroppen sammen igen. Det er ret skræmmende og direkteuheldigt for samfundet.Jeg skriver derfor til Jer i forhåbning om, at I modsat Energiministeriet, vil høre og objektivt vurdere fakta.1) Det første vigtige element er bananrepublik kontra troværdig stat. Forslaget fra Ministeren læggerop til det første, idet man vil ændre med tilbagevirkende kraft. Det gøres med en argumentationom, at solcelleejere kan være tilfredse med at skulle bruge 10 år på at tjene anlægget hjem i stedetfor 6-8 år.Nu er det jo sådan med de fleste investeringer, at man gør det ud fra en analyse af rentabilitet påtidspunktet for investeringen. Har man fået en lovning fra en stat om en bestemt afregningspris, såantager man at dette holder. Solcelleejerne har derfor investeret deres penge ud fra en givenforrentning, som de for manges vedkommende har lavet med deres bank. Ligesom staten ikkepludselig kan kræve, at et 5 % fast forrentet obligationslån pludselig skal hedde 6 % med denargumentation at det stadig er en god forretning, således kan man heller ikke gøre det en fastlagtafregningspris. Det kan jo være, at folk har lånt til høje renter eller at de om 8 år skal brugepengene på noget andet.For det andet, så er beregningen helt forfejlet og baseret på discount priser på anlæg. Nu ved jegikke med Jer, men når jeg køber fx en bil, så tager jeg ikke i supermarkedet, men til en forhandler,der har lidt mere forstand på biler. Men sådan var det i en periode ikke med solceller og de blevsolgt til billige penge direkte sammen med mælken. Vi bryster os gerne af at danske varer erkvalitetsvarer og derfor kan de være dyrere, men i dette tilfælde ses helt bort fra denneargumentation. Der er en grund til at fx et tysk fuldautomatisk produceret panel er dyrere end etkinesisk manuelt panel – kvalitet og pris hænger sammen. Derfor er der trods alt stadig mangedanskere der har købt et anlæg til det dobbelte af hvad Ministeriet bruger i sine kalkulationer. Ladmig vise et eksempel:Et anlæg på 6kW kostede i foråret omkring 150.000kr. 6kW giver i dag ca. 13.000kr iindtægt mens det om 20 år sikkert vil give det dobbelte hvis man antager 4 % årligelpris stigning. Man kan være heldig at huslånet skal lægges om så man kan fåanlægget ind over realkreditten, men de fleste låner pengene i banken som koster fra 5% i rente. Med disse tal vil man være ca. 12 år om at tjene sin investering hjem – hvisman vel og mærke ikke har nogle driftsomkostninger. Har man til gengæld købt etbilligt kinesisk anlæg er det hele tjent hjem på 6 år – men hvad har man så brugt påvedligeholdelse og holder anlægget blot 10 år i stedet for 20?Med forslaget ønsker Ministeren altså at straffe de danskere, der har købt kvalitet (måske sågardansk) og fremmer i stedet Kina’s eksportstøttede paneler. Ændringer med tilbagevirkende krafthører ikke hjemme i et troværdigt samfund – uanset om det er fordelagtigt eller ikke for dem, detrammer.

2) Som jeg desværre forgæves forsøgte at forklare Ministerens embedsmænd, så kan man ikke taleom statsstøtte, fordi staten går glip af noget den slet ikke ville have fået – altså nettoordningen.Solcellerkanikke sammenlignes med store vindmøller, da møllerne får en direkte støtte pr. kWh(dog indgår små møller i samme nettoordning som solceller). Solceller kan kun betragtes somenergibesparelser med den nuværende nettoordning, og her vil kun de mest dumstædige påstå, atder er tale om statsstøtte, når man slukker lyset…Solceller leverer strøm til nettet, som således virker som batteri for producenten. Solcelle ejernekunne faktisk vælge at købe nogle batterier og så lagre strømmen selv og så bruge den når de harlyst. Det er akkurat den måde nettet fungerer på – et stort batteri, der jo ejes af private og ikkestaten. Havde man batterier i kælderen, ville igen kun den mest dumstædige påstå, at der er taleom statsstøtte, fordi ejeren ikke bruger nettet og dermed ikke betaler afgifter.Det er derfor en yderst forfejlet ændring af definitionen statsstøtte og det pudsige er at ingen jotaler om selvsamme ”støtte”, når man laver afgiften lavere på biler, der kører langt på litteren, elleret bygningsreglement, der kræver bedre isolering – reelt er disse jo også ”statsstøttede” jf. den nyedefinition, fordi staten således går glip af afgiftsindtægter.Hvis man vil tale om at forbyde at staten går glip af afgiftsindtægter, så er det en anden sag – mendet udløser jo en række alvorlige konsekvenser.Men med det nye forslag vil man netop til at indføre en reel statsstøtte til solceller ved at give130øre/kWh. Det kan man forholde sig til, men det vil betyde, at alle der ikke har solceller nukommer til at betale ekstra meget for dem der har. Det er en helt fair politisk beslutning – så længeden først gør sig gældende for nye anlæg og ikke allerede idriftsatte anlæg.3) Det fremhæves i forslaget også at sol og vind skal tilpasses bedre i el-systemet. Vinden blæser heledøgnet, men solen skinner – stadig – kun om dagen. Det er til gengæld også det tidspunkt hvor derer størst forbrug, hvorfor solceller passer yderst godt ind i el-systemet.Samtidig har små solcelleanlæg en stor fordel ift. store anlæg – deres strøm påvirker nemlig ikkedet store højspændingsnet, altså Energinet’s, som jo er ejet af den danske stat. Når man har en storpark på flere MW, så vil man nødvendigvis være koblet til et højspændingsnet – som i visse tilfældekræver dyr udbygning af el-nettet. Det betyder, at strømmen fra panelerne reelt kan flyde helevejen fra ”Danmark til Spanien”, hvorfor man normalt regner med et tab på 5 % i el-nettet. Er derintet forbrug, så koster det alligevel, at man bruger nettet. Det er samme situation, som man harmed vindmøller udenfor støtteordningen, hvor ejerne kan risikere at få 0 kr. for sin strøm hvis derer overproduktion, mens man alligevel skal betale distributionsafgift for at bruge nettet.Staten har herved en omkostning for at distribuere strømmen, hvorfor det er rimeligt at betale endistributionsafgift.Men strømmen fra små anlæg vil aldrig nå ud på det store el-net, da det vil blive optaget inærområdet, altså de små private el-forsyningsselskaber. Nærmere bestemt vil naboen nå atforbruge strømmen før den når videre. Dette betyder, at naboen ikke skal have strøm fra det størreel-nettet, hvorfor dette belastes mindre og heraf vil der være mindre nettab. Ja, faktisk burdeEnerginetbetalesolcelleejerne, fordi de sparer transport af strøm på deres net. Dette faktumforstår Ministeriet ikke, men det kan anskueliggøres og verificeres med netanalyse værktøjer(DigSilent eller lignende), hvilket elselskaberne har til rådighed.

Det koster derfor ikke det statslige distributionsselskab noget at forbrugerne har små anlæg koblettil – ja de sparer faktisk herved, og de private el-forsyningsselskaber vil have minimal påvirkning ipositiv retning da de aldrig vil være nødsaget til at udvide deres net, når man maksimalt må koble6kW på. Ved at ændre loven til at man må have langt flere kW pr. husstand, vil det derimodsandsynligvis opnå en negativ effekt på lavspændingsnettet hvilket vil medføre stigendeomkostning for de øvrige forbrugere hvis dette elnet skal udbygges.Men det jo klart, at forsyningsselskaberne syntes godt om en lov hvor de nu pludselig får penge for,at man fra politisk side fejlagtigt påstår, at deres el-net belastes negativt. Nogle har alleredebebudet, at de vil opkræve sådan distributionsafgift fra 2014.4) Endelig ønsker Ministeren, at afregningen skal ske pr. time i stedet pr. år. Yderst interessant, menmon man har tjekket hvad det stiller af krav? Der skal være en 100 % pålidelig GSM opkobling framålerne (pålidelig mobildækning har vi jo til stadighed ikke i hele landet) ligesom elselskabernesservere skal kunne håndtere alle solcelle producenternes informationer.Det vil også betyde, at folks i forvejen travle hverdag bliver endnu mere travlt, idet man så skal gåog holde øje med panelernes produktion og hvad man har tændt så man ikke pludselig bliverstraffet fordi man har brugt mere end produceret. Det bliver en belastning for forbrugerne – indtilde investerer i batterier hvorved fordelene ved små solcelleanlæg forsvinder forlavspændingsnettet.