Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 40
Offentligt
1173034_0001.png
1173034_0002.png
1173034_0003.png
1173034_0004.png
1173034_0005.png
Klima-, energi- og bygningsministerensbesvarelse af samrådsspørgsmål A omsolceller i Folketingets Klima-, Energi ogBygningspolitiske Udvalg den 1. novem-ber 2012Ministeren1. november 2012J.nr. 2012-5516
Spørgsmål A:”Hvad er regeringens planer for solceller i Danmark, jf. ministerens udtalel-ser i pressen om at ændre nettomålerordningen.”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V) og PerClausen (EL).
Sol over DanmarkJeg vil starte med at glæde mig over grunden tildette samråd, som jo er, at der i disse månederbliver lagt solceller op på tusindvis af danskehustage.Så sent som i foråret da vi blev enige om ener-giaftalen, kunne ingen forestille sig, at det villekomme til at gå så hurtigt.Men kombinationen af markant lavere priser påsolceller, favorable afskrivningsregler ved købaf solcelleanlæg, håndværkerfradrag og en me-get attraktiv nettomålerordning for de menne-sker, der er så heldige at bo i et parcelhus, harvirkelig sat gang i markedet.1
Solceller er kommet for at blive, og danskernehar i imponerende grad taget denne nye energi-form til sig. Der er oven i købet håb om, at destore prisfald vil fortsætte, og at sol kan bidragesignifikant til den grønne omstilling i Danmark.Det er der grund til at glæde sig meget over.Netop solcellernes store succes gør det ogsånaturligt at tænke solenergien mere aktivt ind ienergisystemet. Vi har da også i vores storeenergiforlig fra den 22. marts i år netop aftalt atkigge nærmere på forskellige modeller for støttetil solenergi.Så det kommer næppe bag på hverken Venstreeller EL, at regeringen er i fuld gang med dette,for det er jo det, vi har lovet jer. Og som desamme partier ved, har vi også så småt indledten politisk dialog i samme kreds om mulighe-derne for fremtidens solstrategi. De politiskesonderinger hverken kan eller vil jeg redegørefor i detaljer her, det vil ikke være fair over forden politiske proces. Jeg har haft lejlighed til atdrøfte sagen med rigtigt mange gode aktører ibranchen, men nu skal der være ro til det politi-ske arbejde.Men jeg vil selvfølgelig gerne helt overordnetfortælle, hvilke udfordringer en ny solcellestra-tegi efter min mening bør tage højde for, og2
som der ikke er taget højde for i dag i tilstræk-keligt omfang efter min mening:For det første er der i dag uforholdsmæssig storforskel på støtten, alt efter om man bor i sit egetparcelhus og kan bruge sin solcellestrøm direk-te eller bor i andelsbolig, almennyttig bolig elleranden etageejendom og har et fællesanlæg.Faktisk giver vi i dag tre gange så meget støttetil solceller på parcelhuse end alle andre bolig-former. Den forskel så jeg gerne blive mindre.Også fordi større anlæg ofte er billigere at byg-ge. Det samme gælder støtten til erhverv og tilprivate.For det andet er der i dag et loft på 6 kw for deprivate anlæg. Det giver ikke altid mening, hvisforbruget er større, fx fordi der bor flere familieri huset. Det så jeg også gerne ændret.For det tredje passer vores nuværende systemikke ind i det smarte energisystem, som vi erved at skabe i Danmark. Her bliver det afgø-rende, at vi bliver bedre til at bruge så megetstrøm som muligt fra solen i de timer, hvor virent faktisk producerer den, så vi ikke skal be-laste nettet og de andre energiforbrugeres pen-gepung.Og endelig er der for det fjerde grund til løben-de at undgå støttespild. Støtten til solceller skal3
selvfølgelig, ligesom støtten til vind, biogas ogalle andre vedvarende energiformer løbendetilpasses, jo mere rentable de bliver. Hvis ikkevi gør det, bliver det de mange danskere, derikke har solceller, der kommer til at betale enstørre regning, som solcelleejerne efterlader tilvedligehold af elnettet og de offentlige forplig-telser i elsystemet.Vi har også et andet hensyn. Når man er såambitiøs med den grønne omstilling, som vi er iDanmark, kan vi ikke tillade os at se bort fra, atsmå solcelleanlæg i dag stadig får omkring 5gange mere støtte pr. kilowatt-time end fx land-vindmøller. Derfor skal der være en sund ba-lance i systemet.Vi skal have mere sol, vi skal satse på den bøl-ge af begejstring, der løber over landet i dissemåneder, og det skal fortsat være attraktivt atinstallere solceller i sit eget hjem, når den nyestrategi og den nye ordning engang er vedta-get. Men det skal ikke gøres ved at lande enunødvendig stor regning hos alle de andre dan-ske energiforbrugere.Derfor skal Danmark have en strategi for solcel-ler, hvor vi sikrer, at det stadig er attraktivt atinvestere i solceller, samtidig med, at regningenfor statskassen og energiforbrugerne bliver sålille som muligt.4
Der er mange danskere, der gerne vil have klarbesked nu: Hvornår kommer der en ny ordning,hvordan træder den i kraft, og hvad kommerden til at gå ud på? Jeg beklager, at jeg ikke eri stand til at svare på de spørgsmål i dag, mendet er jeg jo ikke af den enkle grund, at jeg ikkeved det, fordi jeg skal forhandle det hele medde selvsamme partier, der har indkaldt til dettesamråd og de andre forligspartier, der sidderom dette bord. Før vi er enige, kommer der in-gen ny ordning.Derfor glæder det mig også, at alle disse partierhar meldt klart ud, at de gerne vil være med tilat finde og forme en ny solcellestrategi forDanmark, der stadig skal gøre det attraktivt atinvestere i solceller. Og det glæder mig, at allepartier også har meldt ud, at de mennesker, derallerede har investeret i et anlæg skal kunnesove roligt om natten og vide, at de kan få de-res investering hjem, også selvom vi får en nyordning fremadrettet. Det er også regeringensholdning.Med disse ord vil jeg endnu engang takke forindkaldelsen til samrådet. Jeg glæder mig tilyderligere spørgsmål.
5