Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 342
Offentligt
1284427_0001.png
1284427_0002.png
1284427_0003.png
Fra:Bjørn Hansen [mailto:[email protected]]Sendt:27. september 2013 11:13Til:Klima-, Energi- og Bygningsministeriet; Bente og Torben Emcken; michael pihl hansen; Helle pihlhansen;[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];Jørn Müller;niels andersen; ma la; Folketingets Oplysning; Folketingets Administration;frederik.rostrup-[email protected]; [email protected]Emne:RE: Pressemeddelelse- KLIMA-huse: 36 m2- 84 m2
Til : Klima -, Energi - og Bygningsministeriet, og FOLKETINGETs udvalg,bolig,energi ogEuropa-udvalg.Vedr :Tilskudskilder til protype klima -hus.-fra 36 m2, samt klimaskærme -solceller ogsolvarme,samt luft til luft Varme -(køle) pumper.1) Vil i være så venlige,at fremsende på e-mail og eventuel Post, de tilskudsmulighederog GÆLDENDE programmer, adresse(r),som er lovgældende nu -(lovgrundlag) Dansk ogEU-retsligt lovgrundlag, for investering og udvikling, vækst- uden (eller så få )restriktioner, som muligt.2) Kan i henvise til EU-Fonde, og andre fonde, for økonomisk bidrag, og/eller tilskud -også nuværende tilskud - og fremadrettetede og vedvarende tilskud for vedvarendeenergi.Jeg ønsker,at modtage svar inden 3 OKTOBER 2013,da investorer og entrepenører,rådgivere,FINANSSEKTOR,kun ønsker bindende og skriftligt tilsagn.MVH Bjørn Hansen, Founder, konsulent, - Mosegårdsvej 36 - 2820 Gentofte -tlf:(0045DK) 24414099.
Date: Fri, 28 Jun 2013 14:33:47 +0200Subject: PressemeddelelseFrom:[email protected]To:[email protected]Problemer med at læse nyhedsbrevet? Klik her!
Pressemeddelelse
28. juni 2013
Lidegaard: EU skal føre en ambitiøs klimapolitik frem mod 2030

En ambitiøs klimapolitik i EU vil skabe arbejdspladser, styrke konkurrenceevnen

og bringe EU frem i forreste linje i kampen mod klimaforandringerne. Det siger

klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard på dagen, hvor den danske

regering sender sit indspil til Kommissionen om EU's klima- og energipolitik frem

til 2030.

Regeringen sender sit indspil som et høringsvar til EU-Kommissionens grønbog, derblev præsenteret i marts i år. Regeringen er positivt indstillet overfor de 2030-mål somnævnes i grønbogen:
et bindende mål for reduktion af EU's interne drivhusgasudledning med 40procent i 2030 i forhold til 1990.et bindende mål for anvendelsen af vedvarende energi på 30 procent i 2030.et mål for energieffektivitet i 2030. Målet skal fastsættes efter, atenergieffektivitetsdirektivet er blevet evalueret i 2014. Regeringen foreslår, atdette mål også bliver bindende.
Der er tale om en foreløbig tilkendegivelse. Regeringen vil tage endelig stilling tilmåltallene, når der foreligger et egentligt beslutningsgrundlag fra Kommissionen. Menklima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard understreger, at det er vigtigt, atalle tre mål kommer med i EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030.”Vi skal lave nogle rammebetingelser, som sikrer bæredygtig vækst, innovation, øgetenergieffektivitet og brug af vedvarende energi. Samtidig skal vi sikre, at EU'safhængighed af import af fossile brændstoffer bliver mindre. Hvis vi gør det rigtigt, vilindsatsen ikke kun gavne klimaet. Den vil skabe nye arbejdspladser i EU, styrkekonkurrenceevnen og forbedre luftkvaliteten",siger Martin Lidegaard.Regeringen mener, at det er vigtigt, at der allerede nu bliver sat mål for EU’s klima- ogenergipolitik frem mod 2030. Den europæiske elsektor står for at skulle udskifte en langrække udtjente kraftværker. Derfor er det nødvendigt at rammerne er lagt, indeninvesteringerne bliver lavet, især fordi investeringshorisonten er meget lang. Nyeelproduktionsanlæg vil være i drift de næste 30-40 år, så det er vigtigt, at investorernekender de energi- og klimapolitiske mål langt ud i fremtiden. Desuden er det vigtigt, at
EU finder fælles fodslag i god tid inden klimakonferencen i Paris i slutningen af 2015,hvor EU ønsker, at der indgås en international klimaaftale.Regeringen beder også Kommissionen om at analysere fordele og ulemper ved atudvide EU's CO2 kvotehandelssystem (ETS) til flere sektorer. Der skal bl.a. ses påmulighederne for at inkludere energiforbruget fra husholdninger, vejtransport oglandbrug, der i dag er uden for kvotesystemet. Desuden opfordrer regeringenKommissionen til at overveje forskellige alternative kriterier for at fordele indsatsenmellem medlemsstaterne. Det er nødvendigt at sikre en fair byrdefordeling."Sideløbende med diskussionen om de langsigtede mål i 2030 er det også nødvendigtat overveje forskellige muligheder for at redde det skrantende europæiskekvotehandelssystem. Det er nødvendigt med en strukturel reform for at genoprettetroværdigheden til systemet, der er det vigtigste instrument, EU har til at opfyldeklimamålene",siger Martin Lidegaard.Regeringen foretrækker, at EU Kommissionen styrker kvotehandelssystemet ved atannullere et stort antal kvoter. Men regeringen anmoder også Kommissionen om atanalysere fordele og ulemper ved en prisstyringsmekanisme. Det kan være en muligkortsigtet måde at få kvoteprisen til at stige.Regeringen opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt - og senest ved åretsudgang - at fremsætte konkrete forslag til rammerne for EU's klima- og energipolitikfrem mod 2030 og komme med forslag til en strukturel reform af EU'skvotehandelssystem.Klima-, energi- og bygningsminister kan kontaktes via pressechef Claus Kaae-Nielsenpå 41729011 eller[email protected]
Billedet k an ik k e v ises. Computeren har muligv is ik k e huk ommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligv is blev et besk adiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hv is det røde x stadig v ises, sk al du muligv is slette billedet og indsætte det igen.
vh ' KEBMIN
Klik her for at afmelde dette nyhedsbrev