Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 339
Offentligt
1283995_0001.png
1283995_0002.png
1283995_0003.png
1283995_0004.png
1283995_0005.png
1283995_0006.png
1283995_0007.png
1283995_0008.png
Bilag til pressemeddelelseKort analyse af rapporten fra Lett Advokatfirma, DCE - NationaltCenter for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, og PwC -PricewaterhouseCoopers1I november 2012 besluttede den grønlandske regering, Naalakkersuisut, at lade en uvildigarbejdsgruppe afdække konsekvenserne af at ophæve nultolerancepolitikken [1]. Hensigten var, atalle fakta skulle på bordet, så Landstinget, Inatsisartut, og offentligheden kunne debattereuranforbuddet på et sagligt og oplyst grundlag.Gruppen blev bedt om at analysere den sikkerhedspolitiske rollefordeling imellem Grønland ogDanmark, hvis uranforbuddet ophæves, se på hvilke internationale konventioner og aftalerGrønland i givet fald burde tiltræde og behovene for at ændre den grønlandske lovgivning, herundertage stilling til hvilke institutioner, der skulle forstærkes. Endvidere skulle den belysekonsekvenserne, såfremt Grønland ønskede ejerskabet til de radioaktive grundstoffer, vurdereuranminedriftens påvirkning af miljøet, og beskrive markedsforholdene for salg af radioaktiveprodukter og de økonomiske effekter af at fastholde eller ophæve nultolerancepolitikken.Efter vores mening indeholder rapporten imidlertid en række fejl og mangler, der hver især ogtilsammen er så alvorlige, at de forhindrer rapporten i at opfylde sin funktion som neutralt og bredtdækkende grundlag for en stillingtagen til en eventuel ophævelse uranforbuddet. Den virker meresom et partsindlæg end en neutral præsentation af alle relevante kendsgerninger.Det største problem er, at rapporten systematisk ignorerer eller undervurderer uranbrydningensmiljømæssige aspekter, sådan som de manifesterer sig i fysisk, biologisk, sundhedsmæssig, juridisk,institutionel, social og økonomisk sammenhæng. Man kan argumentere for, at dens analyser ogkonklusioner afspejler forestillinger og holdninger, der var gængse i 1950erne eller 1960erne – langtid før den gryende bevidsthed om miljøproblemerne havde udmøntet sig i en miljølovgivning ellerfor den sags skyld ført til dannelsen af et grønlandsk Miljødepartement eller et danskMiljøministerium2. En fuldstændig gennemgang af rapportens fejl og mangler ligger udenforrammerne af denne analyse, hvorfor den flg. opsummering ikke er udtømmende.Rapporten er efter vores opfattelse problematisk bl.a. af følgende grunde:A. Ophævelsen af uranforbuddet relaterer sig i altovervejende grad til Kuannersuit-mineprojektet,men rapporten omtaler næsten ikke projektets miljøpolitiske implikationer:Hermed ligger den pålinje med det, der synes at være den nyvalgte grønlandske regerings politiske strategi påuranområdet: At omtale uranudvindingen som et ubetydeligt, men nødvendigt biprodukt tiludvindingen af de sjældne jordarter, og så vidt muligt at behandle ophævelsen at uranforbuddet som1
Lett Advokatfirma, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, PwC - PricewaterhouseCoopers:Rapport om forhold vedrørende en eventuel ophævelse eller ændring af nultolerancepolitikken for udnyttelse af uran ogandre radioaktive mineraler, April 2013,http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Raastof/DK/Rapport%20om%20forhold%20vedrørende%20ophævelse%20af%20nultolerancepolitikken%202013%2004%2004%20rette%20version.pdf2Dette skete i Grønland i 1979 og i Danmark i 1971.
Side

1

af

8

et abstrakt fænomen. Hermed undgår Naalakkersuisut bekvemt at skulle gøre rede formineprojektets konkrete sundheds-, miljømæssige og økonomiske følger forud for ophævelsen afuranforbuddet og kan siden hen reducere dem til et lettere håndterbart administrativt problem, vækfra offentlighedens søgelys.Efter vores opfattelse besidder det problemkompleks, man som minimum er nødt til at forholde sigtil før en eventuel ophævelse af uranforbuddet, flg. kendetegn:a. Alt tyder på, at Kuannersuit-mineprojektet bliver det mest forurenende industriprojekt iRigsfællesskabets historie.b. I et miljømæssigt perspektiv bliver uranbrydning i Kuannersuit ikke en underordnet aktiviteti forhold til udvindingen af sjældne jordarter, men en hovedaktivitet: I undersøgelserforetaget af Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) - i dag GEUS – er mængden afuran blevet sat til op til 600.000 tons for hele Ilimmaasaq-komplekset, hvoraf Kuannersuit eren del [2]. Selv udmålte licenshaveren, mineselskabetGreenland Minerals and Energy(GME),i 2012 uranforekomsten i Kuannersuit til 232.000 tons uranoxid [3]. Hvis den årligeuranproduktion bliver lige så stor som forudset i GME’s finansrapport fra 2010, nemlig på3.895 tons [4], bliver Kuannersuit den tredjestørste uranmine og den andenstørste åbneuranmine i verden – efter de nyeste opgørelser med en levetid på op til 60 år. Kunuranminerne McArthur River i Canada og Ranger i Australien er større. Som den sjettestørste uranforekomst i verden vil Kuannersuit kunne tegne sig for næsten 8 pct. afverdensproduktionen, hvad der betyder at Grønland alene i kraft af uranproduktionen fraKuannersuit bliver den femte største uranproducent – iflg. nogen kilder endog den tredjestørste uranproducent i verden.c. Hertil kommer, at Kuannersuit rummer verdens største enkelte forekomst af thorium –muligvis op til to millioner tons – større end de i 2006 opgjorte globale thoriumreserver.d. I kraft af sin produktionsvolumen kan Kuannersuit sammenlignes med den åbne namibiskeuranmine Rössing [5]. Denne mine, der næsten har det samme uranindhold pr. tons malmsom Kuannersuit – ca. 300 gr. - producerer for øjeblikket ti tons uran og efterlader 30.000tons radioaktivt affald om dagen. Uranens lave lødighed betyder, at der stort set producereslige så meget tailings, som der brydes malm. F.eks. blev der i 2005 brudt næsten tyvemillioner tons sten, som blev transporteret fra det åbne brud til den nærliggende uranfabrik.De tolv mio. tons uranmalm, der blev tilbage, krævede 226.000 tons syre for at kunneomdannes til yellowcake - det uranstøvprodukt, der bruges til brændsel tilatomkraftreaktorer. Indtil videre har Rössing-minen, hvis drift begyndte i 1976, bl.a.forurenet grundvandsreservoirer og den nærliggende Khan flod [6].e. Den årlige malmtonnage for Kuannersuit-projektet forventes at kunne nå op på ellevemillioner tons [7]. Udover betydelig mængde giftige kemikalier, efterlader det i løbet af helesin levetid flere hundrede millioner tons tailings, der indeholder nogle af de giftigst kendteradioaktive emner, såsom radium, thorium, radon og polonium. 85 pct. af radioaktivitetenfra uranbrydningen bliver tilbage i det efterladte affald, der forbliver radioaktivt på et farligtniveau i hundreder af tusinder år. Hertil kommer, at Kuannersuit som nævnt indeholder denstørste forekomst af thorium i verden, som GME ikke har planer om at udvinde. Meget afradioaktiviteten fra dette thorium – ingen ved hvor meget - vil blive efterladt i tailings-bunkerne. Alt dette skal ses i lyset af, at det amerikanske Videnskabernes Akademi i 2011konkluderede, at der ikke eksisterer nogen teknologi, der kan garantere en sikker langsigtetopbevaring af det radioaktive affald fra uranbrydning [8].
Side

2

af

8

I rapporten fra Lett, DCE og PwC adresseres imidlertid ingen af disse problemstillinger.B. Rapporten indregner ikke omkostningerne ved oprydning og naturgenopretning efteruranudvinding i Kuannersuit-mineprojektet i sit overslag over projektets økonomiske konsekvenser.Rapporten opstiller seks forskellige scenarier (s. 70-71), hvoraf det højeste indikerer en indtægt fordet grønlandske Selvstyre på i alt ca. 39 mia. kr. fra Kuannersuit-projektet over en trediveårigperiode og det laveste en indtægt på ca. 8 mia. kr. Indtægten forudsætter en beskatning på 37 pct. afGME’s udbytte og omfatter både udvinding af uran og sjældne jordarter. Rapporten slår fast, at desjældne jordarter vil være et afgørende element i projektøkonomien omkring Kuannersuit, eftersomuranproduktionen med det nuværende prisniveau ikke skaber grundlag for et særligt stort overskud.Årsagen er, at den forholdsvis lave koncentration af uran i Kuannersuit gør uranproduktionenforholdsvis dyr i forhold til andre miner med en højere lødighed.Rapportens økonomiske skøn er på dette punkt i overensstemmelse med den redegørelse omuranminedrift, som det grønlandske Råstofdirektorat offentliggjorde i 2008. Heri konkluderes, at demulige indtægter til det grønlandske samfund fra beskatning af mineselskabet uansetbeskatningsprocenten må forventes at blive af beskeden størrelse og ikke mærkbart kan forventes atforbedre Selvstyrets økonomi [9].Det bør også bemærkes, at ophævelse af uran-nul-tolerance-politikken ikke er en nødvendigbetingelse for, at der kan udvindes sjældne jordarter i Grønland eller for udvikling af grønlandskminedrift i det hele taget. Forekomsten ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) indeholder ikke uraneller thorium, og den vurderes at bestå af mere end fire milliarder tons malm. Den er sandsynligvisden største forekomst af sjældne jordarter i verden.Man kan endog argumentere for, at rapporten fra Lett, DCE of PwC sætter indtægterne framineprojektet urealistisk højt. I rapporten går man ud fra, at antallet af atomkraftværker vil stigefremover og derfor også efterspørgslen efter uran (s. 59). Men ifølge den netop udkomneWorldNuclear Industry Status Reportfor 2013 er a-kraftproduktionen i tilbagegang og dens andel afverdens samlede energiproduktion forventes at falde yderligere i de kommende år [10]. I 2012 faldtproduktionen med syv procent i forhold til det foregående år og dens andel af det verdens sml.primære energiproduktion er nu på under fem procent – det laveste siden 1984. Gennemsnitsalderenfor de 427 reaktorer, der for øjeblikket er i drift, er 28 år, og 44 har fungeret i fyrre år eller mere.Med 66 reaktorer under opførelse – hvoraf ni har været det i mere end tyve år og femogfyrre ifølgedet Internationale Atomenergiagentur ikke har nogen planlagt startdato – og i betragtning af, at dengennemsnitlige byggetid for øjeblikket er 9,4 år, er det sandsynligt, at atomkraftens tilbagegang vilfortsætte i de kommende år.Her til kommer, at skatteindtægterne formentligt er sat for højt: En grønlandsk selskabsbeskatningpå 37 pct. udgør en af de 3-4 højeste satser i verden, og vil formentligt blive forsøgt underløbet afde mineselskaber, den tager sigte på at beskatte. Et eksempel på, at dette er muligt, er det canadiskemineselskab Cameco – det største uranmineselskab i verden, som en delegation af politikere ogembedsmænd besøgte i september 2010 under en studietur til Canada – den såkaldte uranmission -for at undersøge de canadiske erfaringer med udvinding af uran [11]. I de sidste ti år har Camecooverført økonomiske midler til et datterselskab i Schweiz for at undgå beskatning af indtægter framinedrift i Canada, hvor selskabsskatten er på ca. 15 pct. De canadiske myndigheder, der harindledt en skattesag mod uranmineselskabet, har vurderet, at der foreløbigt er tale om overførsel afca. 26 mia. kr. [12].
Side

3

af

8

Iflg. de grønlandske miljøregler skal licenshaveren GME som udgangspunkt kun dække de to førsteårs oprydning, hvorefter omkostningerne for miljøoprydning, miljøgenopretning ogmiljøovervågning overgår til Selvstyret [13]. Erfaringer fra andre uranminer viser imidlertid, at toårs oprydning ikke er tilstrækkeligt: F.eks. har oprydning efter uranbrydning i Tyskland i en skala,der svarer til den, der er planlagt i Kuannersuit, foreløbigt varet i femogtyve år og kostet de tyskeskatteydere mere end 50 milliarder kr. Det er næsten en femtedel mere end indtægterne tilSelvstyret fra Kuannersuit-projektet i det trediveårsscenario, hvor Selvstyret har de højesteindtægter, og mere end seks gange højere end i det trediveårsscenario, hvor indtægterne er lavest.Hertil kommer, at de samlede omkostninger for genopretningen i Tyskland endnu ikke dækket.Oprydningsarbejdet, der begyndte i 1991, forventes tidligst afsluttet i 2020. Derefter skal deforurenede områder overvåges tæt og vedligeholdes i meget lang tid fremover [14]. For øjeblikketer hen imod 1200 personer involveret i miljøgenopretningen. Et andet eksempel er oprydningenefter in situ leaching i forbindelse med uranudvinding i Stráž pod Ralskem i den TjekkiskeRepublik, hvor fire millioner tons syre blev pumpet ned i jorden i perioden fra de sene 1960ere tilmidten af 1990erne. Ca. 270 mio. kubikmeter grundvand er forurenet med svovlsyre ogoprydningsarbejdet vil fortsætte i endnu tredive år. Oprydningen forventes at koste ca. 17 mia. kr.[15]. Et tredje eksempel finder man i USA, hvor der i Navajo-land blev brudt fire millioner tonsuranmalm fra 1944 til 1986. I 1979 gennembrudtes en dæmning, der tilbageholdt flydenderadioaktivt affald fra en uranmine i New Mexico, hvorefter næsten 130 km flodbred blev forurenet.Det radioaktive mudder og vand er endnu ikke fjernet og har forårsaget en høj frekvens affødselsdefekter og andre sundhedsproblemer hos Navajo-folket. I 2008 gik den amerikanskeregering i gang med at rydde op på de meste forurenede steder og det AmerikanskeMiljøbeskyttelsesagentur arbejder for øjeblikket på en femårsplan, der vil blive offentliggjort i2013, for at fortsætte oprydningen [16]. I 1999 vedtog den amerikanske Kongres enradioaktivitetserstatningslov, hvorefter der foreløbigt er udbetalt erstatninger på mere end 10 mia.kr. til skadeslidte [17].C. Rapporten adresserer ikke den institutionelle kapacitetsopbygning, der er nødvendig for atkunne regulere og overvåge et mineprojekt som Kuannersuit-projektet.Ellen Margrethe Basse,professor i miljøret ved Aarhus Universitet, der er anerkendt som en af Danmarks ledendemiljøretseksperter, kritiserede sidste år den grønlandske one-door-politik i forhold tilråstofudvindingen [18]. Kritikken gik på, at det miljøretslige forsigtighedsprincip ikke var en del afden grønlandske miljølovgivning, som var mere stormasket end den danske, og atråstofudvindingen kun var underlagt råstofloven og ikke miljøbeskyttelsesloven. RåstoflovensVVM-forpligtelse, er efter hendes opfattelse uden reelt indhold. Endvidere anser hun det for etproblem, at Grønland ikke har tiltrådt Århuskonventionen, der sikrer borgerne adgang tilmiljøoplysninger, klageret, ret til at deltage i miljøbeslutninger og til at få dem prøvet veddomstolene. Juridisk set er det tillige meget vanskeligt at drage råstofselskaberne til ansvar forgammel forurening og give påbud om at rydde op.Ligeledes er det daværende Råstofdirektorat (nu Råstofstyrelsen) på tilsvarende måde blevetkritiseret i en rapport fraTransparency Grønland,en nyetableret grønlandsk afdeling af deninternationale organisationTransparency International[19]. Kritikken går bl.a. på, atRåstofdirektoratet er den samme myndighed, der markedsfører Grønlands råstoffer over for privatesamarbejdspartnere, behandler deres ansøgninger, vurderer de miljø- og samfundsmæssigekonsekvenser og behandler eventuelle klager. Samtidigt skal Råstofdirektoratet holde sig selvansvarlig, og der er risiko for, at nogles interesser vægtes tungere end andre. På råstofområdet ville
Side

4

af

8

det være i Grønlands interesse at Råstofdirektoratet blev mere gennemsigtigt og at der blev bedremulighed for at Inatsisartut, offentligheden og andre myndigheder - f.eks. på miljøområdet - kunneholde direktoratet ansvarligt.Naalakkersuisut har siden oprettet en Miljøstyrelse for råstofområdet for at imødekomme nogle deanførte kritikpunkter [20]. Det er nu muligt at klage over afgørelser, truffet af råstofmyndigheden,således at loven kommer til at indeholde regler om en adgang til klage og dermed behandling ogafgørelse af sager i to instanser. Til gengæld fastholdes det såkaldte one door-princip, således atråstofvirksomheder kun har en enkelt adgangsvej til myndighedsbehandlingen på råstofområdet – idette tilfælde Råstofstyrelsen.I rapporten fra Lett, DCE og PwC adresseres imidlertid ingen af disse problemstillinger.D. Rapportens sikkerhedspolitiske perspektiv afspejler i vid udstrækning forældede forestillinger ogholdninger.Vi ønsker ikke at udtale os om den kompetencefordeling mellem Grønland ogDanmark, der følger af Grundloven og Selvstyreloven. Ikke desto mindre mener vi sommiljøorganisationer, at rapporten fra Lett, DCE og PwC giver udtryk for en forældet holdning tilsikkerhedspolitik, fordi den principielt går ud fra, at den ikke kan have en miljøpolitisk dimension.Hermed frakendes f.eks. FN’s Klimarammekonvention og Kyoto-protokollen samt en lang rækkeandre miljøkonventioner enhver sikkerhedspolitisk betydning, hvad der juridisk set ikke givernogen mening.Stærkt negative miljøforandringer – uanset hvilken form, de måtte antage, og hvor hurtigt de skriderfrem – påvirker den individuelle, lokale, nationale, regionale og globale sikkerhed i bredest muligeforstand. Et sikkerhedspolitisk tema er derfor truslerne modden naturlige sikkerhed,dvs.sikkerheden for en tilstrækkelig, billig og bæredygtig forsyning af naturressourcer til den moderneglobale økonomi, som er betingelsen for samfundenes, herunder det grønlandske samfunds, adgangtil energi, mineraler, drikkevand og landbrugsjord [21].Det er således et faktum, at uranminedrift stiller sig på tværs af udviklingen af tre af de fire sektorer,som den nye grønlandske regering har udpeget som centrale for den grønlandske økonomi, nemligfiskeri og fangst, turisme og fødevareproduktion [22]. Hele den grønlandske fårebestand – mereend tyve tusind overvintrende får – befinder sig i Sydgrønland, ligesom man håber at introducerekød- og malkekvæg, når klimaet bliver mildere som følge af den globale opvarmning [23]. Etgraverende eksempel på, hvor reel truslen er for landbrugsaktiviteter, finder man på Filippinerne,som fra at have været selvforsynende med ris er endt som verdens største risimportør, først ogfremmest på grund af omfattende forurening fra minedrift i åbne miner [24]. Dette på trods af atminesektoren tegner sig for mindre end en halv pct. af beskæftigelsen i landet og mindre end en pct.af statsindtægterne. Hertil kommer, at man i Sydgrønland finder nogle af de bedste fangstområder:Alene i den lille Kujalleq Kommune – den mindste i Grønland - som er hjemsted for Kuannersuit-mineprojektet, blev der i 2009 og 2010 gjort næsten halvfems tusind fangster af bl.a. fugle,landpattedyr og sæler [25]. Problemet er i denne forbindelse, at de radioaktive forbindelser fra denåbne uranmine på Kuannersuit vil kunne udvaskes af tailings-bunkerne og optages i plantevækst ogorganismer i havet, hvorfra de koncentreres i fødekæderne og kan forårsage skader på menneskerog dyr i form af sygdomme, genetiske skader og mutationer.E. Endelig videreformidler rapporten det fejlagtige indtryk, at hvis blot Grønland ratificerer enrække internationale konventioner og underkaster sig Det Internationale Atomenergiagenturs
Side

5

af

8

(IAEA) sikkerhedsstandarder på atomkraftområdet, betyder det, at udvindingen og produktionen afog handlen med uran vil foregå på en miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.IAEA’sstandarder er imidlertid ikke bindende og de internationale konventioner angiver enten meget laveminimumskrav eller kan betegnes somsoft law:Hermed tænkes på regler, der på den ene side ikkeer helt uforpligtende, men på den anden side heller ikke er lov i formel forstand. Disse er på trods afderes ikke-bindende traktatretslige karakter tiltænkt en eller anden form for normativ betydning[26], men håndhæves ikke effektivt. Ej heller sanktioneres overtrædelse af deres bestemmelser.

For nærmere oplysninger, kontakt:

Mikkel Myrup, Avataq – tlf.: (+299) 22 84 23, e-mail:mikkelmyrup(at)post.comChristian Ege, Det Økologiske Råd, tlf.: (+45) 33 18 19 33 / 28 58 06 98, e-mail:christian(at)ecocouncil.dkeller Niels Henrik Hooge: (+45) 21 83 79 94, e-mail:nh_hooge(at)yahoo.dkPalle Bendsen, NOAH – Friends of the Earth Denmark, tlf.: (+45) 98 14 76 95, mob.: (+45)30 13 76 95, e-mail:pnb(at)mail.dkHans Pedersen, VedvarendeEnergi, tlf.: (+45) 36 98 61 17, e-mail:[email protected]

Noter:

[1] Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende beslutningsforslag om at Naalakkersuisutpålægges snarest at arbejde for indførelse af øvre grænse for indholdet af uran på 0,1 % på alleudvindingstilladte råstoffer i Grønland, 20/11 2012,http://www.inatsisartut.gl/dvd/EM2012/pdf/media/657601/pkt157_em2012_uran_akua_bet_2beh_dk.pdf[2] Henning Sørensen: Grønlands uran og thorium, Tidsskriftet Grønland 4/5 2008:http://www.kamikposten.dk/lokal/last/container/da/hvadermeningen/pdf/groenlands_uran_og_thorium.pdf[3] Greenland Minerals and Energy Ltd.: Kvanefjeld Prefeasibility Study Confirms a Long Life,Cost Competitive Rare Earth Element Uranium Project, Company Announcement, Friday 4th May,2012:http://www.ggg.gl/docs/ASX-announcements/Kvanefjeld-Prefeasibility-Study-4-May-2012.pdf[4] Greenland Minerals and Energy Limited and Controlled Entities: 31 December 2010 FinancialReport:http://www.openbriefing.com.au/AsxDownload.aspx?pdfUrl=Report%2FComNews%2F20110329%2F01166088.pdf
Side

6

af

8

[5] Wikipedia: Rössing uranium mine:http://en.wikipedia.org/wiki/R%C3%B6ssing_uranium_mineWISE Uranium Project: Issues at Rössing Uranium Mine, Namibia:http://www.wise-uranium.org/umoproe.html[6] CRIIRAD: Preliminary Report No. 12-32b, Preliminary results of radiation monitoring nearuranium mines in Namibia, EJOLT Project (DRAFT version), April 2012:http://www.criirad.org/actualites/dossier2012/namibie/CRIIRAD-namibia-prelim.pdf[7] Grontmij: Terms of Reference for Social Impact Assessment, Kvanefjeld Multi-Element Project,June 2011:http://www.ggg.gl/docs/Projects/20110714_Final_ToR_SIA%20Kvanefjeld.pdf[8] Press release, National Research Council: Report Identifies Health, Environmental Issues, andBest Practices To Mitigate Some Risks if Virginia Lifts Ban on Uranium Mining, Dec. 19, 2011:http://www8.nationalacademies.org/onpinews/newsitem.aspx?RecordID=13266[9] Grønlands Hjemmestyre, Råstofdirektoratet: Efterforskning og udnyttelse af uran, Redegørelseom de samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af uran i Grønland, Bind to:Landsstyrets redegørelse, 2008, s. 42- 44:https://docs.google.com/viewer?a=v&pid=sites&srcid=ZGVmYXVsdGRvbWFpbnx1cmFuYnJ5ZG5pbmd8Z3g6NWQ4YzRkZDVhZDg1NDZhMA[10] Mycle Schneider and Antony Froggatt: The World Nuclear Industry Status Report 2013, Paris,London, Kyoto, July 2013:http://www.worldnuclearreport.org/IMG/pdf/20130716msc-worldnuclearreport2013-lr-v4.pdf[11] Råstofdirektoratet: Grønlands uran mission til Canada fra 6. til 12. september 2010:http://dk.vintage.nanoq.gl/sitecore/content/Websites/nanoq/Emner/Landsstyre/Departementer/R%C3%A5stofdirektoratet/Nyheder%20fra%20direktoratet/Nyhed_raastof/2010/12/~/media/2085787CE28B4F07B0B22BC347B7E9DB.ashx[12] The Globe and Mail: Cameco’s $800-million tax battle, 1/5 2013:http://www.theglobeandmail.com/report-on-business/industry-news/energy-and-resources/camecos-800-million-tax-battle/article11665842/[13] Hjemmeside, Grønlands Selvstyre: Mineraler og minedrift:http://dk.vintage.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/R%C3%A5stofdirektoratet/Milj%C3%B8%20og%20r%C3%A5stofaktiviteter/Mineraler%20og%20minedrift.aspx[14] Dr. J. Becker & Dr. G. Ruhrmann: 20 Jahre Wismut GmbH, Sanieren für die ZukunftBundesministerium für Wirtschaft und Technologie (BMWi), 2011:http://www.bmwi.de/DE/Mediathek/publikationen,did=404734.html[15] Österreichisches Ökologie-Institut: Uranium Mining in and for Europe, on behalf of WienerUmweltanwaltschaft, September 2012:http://www.ecology.at/files/pr801_2.pdf[16] Homepage, Al Jazeera America: A radioactive legacy on Native American land, 23/8 2013:
Side

7

af

8

http://america.aljazeera.com/watch/shows/the-stream/the-stream-officialblog/2013/8/23/a-radioactive-legacyonnativeamericanland.html[17] Department of Justice, Civil Division: Radiation Exposure Compensation System, Claims toDate Summary of Claims Received by 09/18/2013, All Claims:http://www.justice.gov/civil/omp/omi/Tre_SysClaimsToDateSum.pdf[18] Ingeniøren: Dansk professor i miljøret: »Grønland sætter økonomi før miljø«, 1/9 2012:http://ing.dk/artikel/dansk-professor-i-miljoeret-groenland-saetter-oekonomi-foer-miljoe-131716[19] Nordic Consulting Group A/S: Integritetsstudie af den offentlige sektor i Grønland, Januar2012,http://www.ncg.dk/novus/upload/tab1/Reports/NIS%20Greenland_Final%20report.pdf[20] Hjemmeside, Naalakkersuisut, Miljøstyrelsen for Råstofområdet:http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Boliger-Natur-og-Miljoe/Miljoestyrelsen-for-Raastofomraadet[21] Sharon Burke, 2009:Natural Security,Working Paper, Center for a New American Security,Washington D.C.:http://www.cnas.org/files/documents/publications/CNAS_Working%20Paper_Natural%20Security_SBurke_June2009_OnlineNEW_0.pdfSharon Burke and others, 2008:Uncharted Waters: The U.S. Navy and Navigating Climate Change,Working Paper, Center for a New American Security, Washington D.C.:http://www.cnas.org/files/documents/publications/CNAS_WorkingPaper_CNO_ClimateChange_BurkePatel_Dec2008.pdfSharon Burke and Christine Parthemore, 2008:A Strategy for American Power: Energy, Climate,and National Security,Center for a New American Security, Washington D.C.:http://www.cnas.org/files/documents/publications/Burke_EnergyClimateNatlSecurity_June08.pdf[22] Formanden for Naalakkersuissoq, Aleqa Hammond: De første 100 dage med ”Et samlet land –Et samlet folk”, april 2013:http://dk.nanoq.gl/Emner/Nyheder/Kommunikationsafdelingen/~/media/2013/Pressen/De%20første%20100%20dage%20DK.ashx[23]http://dk.nanoq.gl/Emner/Erhverv/Erhvervsomraader/Landbrug.aspx[24] Robert Goodland and Clive Wicks: Philippines: Mining or Food?, Abbreviated Version, TheWorking Group on Mining in the Philippines, 2009:http://www.eccr.org.uk/module-htmlpages-display-pid-52.html[25] Naalakkersuisut, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug: Fangstrapport 2012:http://dk.nanoq.gl/Emner/Erhverv/Erhvervsomraader/Fangst_og_Jagt/Fangststatistik/~/media/nanoq/DFFL/Fangst/Fangststatistik/Fangstdata/Fangstrapport%20til%20hjemmeside_Marts%202012_DK.ashx[26] Patricia Birnie and Alan Boyle, 2002: International Law and the Environment, Second Edition,Oxford: Oxford University Press, s. 24-27 og 452-499
Side

8

af

8