KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 337: Statusrapport fra EL-reguleringsudvalget, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Indholdsfortegnelse1. Udvalgets arbejde og opgaver ....................................................................................................................... 31.1. Nedsættelse af reguleringsudvalget ....................................................................................................... 31.2. Sekretariat for udvalget .......................................................................................................................... 42. Tilrettelæggelse af udvalgets arbejde ........................................................................................................... 72.1. Udviklingstrends og fremtidsscenarier for elsektoren frem til 2025 ..................................................... 82.2. Arbejdsprogram for udvalget ................................................................................................................. 82.3. Afholdelse af workshops ........................................................................................................................ 92.4 Virksomhedsbesøg og møder med interessenter ................................................................................. 103. Udvalgets afsluttede opgaver ...................................................................................................................... 113.1. Udvalgets forslag til elementer til det brev, som på ministerens vegne skal sendes tilforsyningspligtkunder i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillingen ........................................... 113.2. Forslag om den fremtidige forsyningspligt ........................................................................................... 114. Indfrielse af målsætningerne for liberaliseringen af elsektoren ................................................................. 155. Præsentation af centrale igangværende analyser....................................................................................... 155.1. Netselskabernes opgaver og rollefordeling på elmarkedet ................................................................. 155.2. Netselskabernes økonomiske regulering ............................................................................................. 165.3. Energinet.dk......................................................................................................................................... 175.4. Regulering af store elproduktionsanlæg .............................................................................................. 186. Bilag ............................................................................................................................................................. 19

1. Udvalgets arbejde og opgaver1.1. Nedsættelse af reguleringsudvalgetDer blev den 22. marts 2012 indgået aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti omkonkrete energipolitiske initiativer for den danske energipolitik i perioden 2012-2020.Det blev i energiaftalen fastsat, at:”Dergennemføres et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblikpå at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse.Reguleringseftersynet afsluttes i 2014. Der afsættes i alt 13 mio. kr. i 2012-2014 hertil.”Til udarbejdelsen af det dybdegående eftersyn er der udarbejdet et kommissorium for arbejdet, og heriindgår det, at der nedsættes et udvalg til at gennemføre arbejdet. Kommissoriet er godkendt afforligskredsen bag energiaftalen d. 12. juni 2012.Det fremgår af kommissoriet, at udvalget undervejs i processen skal aflægge en statusrapport. Formåletmed nærværende rapport er at give denne status for udvalgets arbejde.I forlængelse af kommissoriet har klima, energi-, og bygningsministeren udpeget udvalgets medlemmer.Udvalget består af en uafhængig formand og næstformand, 4 sagkyndige, som tilsammen har særligjuridisk, økonomisk og teknisk ekspertise af relevans for området, samt 10 interesserepræsentanterudpeget af ministeren efter indstilling fra branchens interessenter.Følgende organisationer er i henhold til kommissoriet indstillingsberettigede til udvalget:Dansk EnergiForeningen for Slutbrugere af EnergiDIDansk ErhvervLandbrug & FødevarerDanmarks VindmølleforeningForbrugerrådetKommunernes LandsforeningOVE, Det økologiske råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace (de femorganisationer indstiller i fællesskab til to pladser i udvalget)

BaggrundRammevilkårene for elsektoren blev grundlæggende ændret ved elreformen i 1999, som havde baggrund i EU’sdirektiv om det indre elmarked. Elreformen, som blev udmøntet i en ny elforsyningslov, skulle fremme enbæredygtig energianvendelse, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse aføkonomiske ressourcer og konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet. Denne omstilling afelsektoren forudsatte desuden, at sektoren blev effektiviseret dels via en konkurrenceudsættelse af produktion oghandel med el, dels via en effektiv prisregulering af monopoldelen af elsektoren.Reguleringen har nu med hyppige justeringer af lovgivningen, bl.a. i forlængelse af den såkaldte ELFOR-aftale fra2004, virket i en 12-årig periode, og der er behov for at gøre status og vurdere, om den gældende regulering harindfriet målsætningerne.

Formålet med arbejdetSom en del af energiaftalen af 22. marts 2012 blev det besluttet at igangsætte et dybdegående eftersyn afreguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til en grøn omstilling,omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Det skal analyseres, om reguleringen understøtteren effektiv konkurrence i elmarkedet, samtidig med at den nødvendige forbrugerbeskyttelse sikres. Herudover erder behov for fortsat effektivisering af elsektoren, samt incitamenter til at gennemføre energiaftalens målsætningom at sikre en grøn omstilling til et Danmark med en energiforsyning baseret på vedvarende energi.Der er navnlig behov for at undersøge og analysere, om den økonomiske regulering af netvirksomhederne ogEnerginet.dk giver tilstrækkelige incitamenter til effektiviseringer. Dette skal mindske erhvervslivets og forbrugernesomkostninger til elektricitet i forhold til en udvikling uden effektiviseringstiltag. Under antagelse om øgeteffektiviseringskrav til de monopolregulerede netvirksomheder skønnes der gennem reguleringseftersynet at kunneopnås en række besparelser på minimum 300 mio. kr. jf. energiaftalens bilag 2 om tiltag til reduktion afforbrugerbelastningen. Andre tiltag, såsom en skærpelse af reguleringen, der understøtter en effektiv konkurrence,antages også at kunne frembringe gevinster.Derudover er der behov for at undersøge, om energispareindsatsen er omkostningseffektiv og konkurrencepræget.

OpgaverUdvalget for eftersyn af reguleringen af elsektoren får til opgave at undersøge og analysere følgende områder:Gøre status og vurdere om den gældende regulering af elsektoren har indfriet målsætningerne for liberaliseringenaf elmarkedet.Undersøge netvirksomhedernes opgaveportefølje som monopolvirksomhed. Det skal analyseres, hvorvidtnetvirksomhedernes opgaveportefølje - som monopolvirksomheder - er den mest hensigtsmæssige, eller omnetvirksomhederne har opgaver, som burde ligge i et kommercielt regi og vice versa for at styrke konkurrencen.Undersøge de økonomiske rammer for netvirksomhedernes opgaveportefølje. Det skal analyseres, om denøkonomiske regulering af netvirksomhederne giver de rette incitamenter til omkostningseffektivitet, samtidig medat de nødvendige investeringer i nettene gennemføres, herunder investeringer i rentable Smart Grids. Samlet skalstørrelsen af effektiviseringspotentialet i netvirksomhederne analyseres.Analysere om Energinet.dk har en hensigtsmæssig regulering og opgaveportefølje. Det skal desuden vurderes, omEnerginet.dk har værktøjerne til at varetage disse opgaver. Derudover skal det vurderes,omder er et overlap iopgavefordelingen mellem Energitilsynet og Energinet.dk, for så vidt angår opgaver med at skabe transparens,information til slutkunder og overvågning af konkurrencen på elmarkedet. Endelig skal det analyseres, om denøkonomiske regulering af Energinet.dk giver de rette incitamenter til omkostningseffektivitet.Analysere funktionaliteten og behovet for at tilpasse forsyningspligten, som blev indført ved elreformen for at sikreforbrugerne mod utilsigtede prisstigninger og/eller afbrud i forsyningen. Arbejdet hermed skal være afsluttet meden indstilling til ministeren inden udgangen af maj måned 2013.Undersøge om konkurrencen og markedsstrukturen på detailmarkedet er tilfredsstillende, og hvorvidt forbrugernesadgang til elektricitet sikres til konkurrencedygtige priser. Det skal bl.a. undersøges, om netselskaberne itilstrækkelig grad stiller ydelser til rådighed for kommercielle aktører, der kan øge konkurrencen. Forbrugernesbeskyttelse og muligheder for at agere på det liberaliserede marked undersøges, herunder om klagesystemetfungerer tilfredsstillende.Undersøge om bevillingssystemet fungerer tilfredsstillende i forhold til de store elproducenter, og ombetingelserne for meddelelse af tilladelse til nye elproduktionsanlæg (ikke infrastruktur) er tidssvarende på etliberaliseret marked. Herunder om passive investorer, som fx pensionskasser, kan deltage med kapital i den grønneomstilling, uden at andre formål tilsidesættes.Analysere om den nuværende regulering af de danske kraftværker indeholder barrierer for en omkostningseffektivomstilling til en energiforsyning baseret på vedvarende energi.Analysere om den nuværende organisering af energispareindsatsen er omkostningseffektiv og konkurrencepræget,herunder om der kan indbygges yderligere incitamenter til omkostningseffektivitet, og omenergispareforpligtelserne er bedst placeret hos netselskaberne.

Kommissorium fortsat:AnbefalingerArbejdet skal munde ud i en rapport med en analyse af den nuværende regulering af elforsyningen ledsaget afkonkrete anbefalinger til ændringer af lovgivningen. Konsekvenserne for samfundsøkonomien, statens finanser,konkurrencen, forbrugere, erhvervslivet, energiselskaber mv. skal indgå i rapporten.Sammensætning og afrapporteringUdvalget for reguleringseftersynet sammensættes af en uafhængig formand og næstformand, der begge udpeges afklima-, energi og bygningsministeren. Ministeren udpeger også 2-3 øvrige sagkyndige med særlige kompetencerinden for fagområder af relevans for udvalgets arbejde. Herudover vil udvalget bestå af ca. 10 personer udpeget afministeren efter indstilling fra branchens interessenter, dvs. energisektoren, forbrugerinteresser,erhvervsorganisationer og grønne organisationer. Følgende organisationer vil være indstillingsberettigede: DanskEnergi, Foreningen for Slutbrugere af Energi, DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DanmarksVindmølleforening, Forbrugerrådet og Kommunernes Landsforening. Endvidere vil følgende organisationer fåmulighed for i fællesskab at indstille til to pladser i udvalget: OVE, Det økologiske Råd, WWF, DanmarksNaturfredningsforening og Greenpeace.Formanden kan beslutte at nedsætte underudvalg med ansvar for specifikke delanalyser.Udvalget betjenes af et sekretariat i Energistyrelsen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Sekretariatet forEnergitilsynet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Skatteministeriet deltager i sekretariatet.Sekretariatet skal bistå med faglig sparring og udarbejdelse af faglige oplæg og vil koordinere alt eksternt arbejde oginput. Sekretariatet arbejder under instruks fra udvalgets formandskab.Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2014. Udvalget skal undervejs i processen aflægge en statusrapport.

2. Tilrettelæggelse af udvalgets arbejdeUdvalget blev endeligt udpeget i september 2012 og har indtil videre afholdt i alt 7 udvalgsmøder – ihenholdsvis oktober, november, december 2012 og februar, april, juni og september 2013.Udvalgets opstartsfase blev tilrettelagt i 2 parallelle arbejdsspor:Det første sporvar et opstartsspor, somvarede fra oktober 2012 og frem til foråret 2013, og havde til formål via en struktureret proces at fåtilrettelagt indholdet i de forskellige analyser, som udvalget skal gennemføre i henhold til kommissoriet. Idette spor har fokus været at få skabt et fælles vidensfundament om elforsyningssektoren i Danmark og enfælles forståelse i udvalget af de udfordringer og krav, som elreguleringen fremadrettet skal kunnehåndtere.Udvalget har i dette spor været igennem forskellige arbejdssessioner, hvor udvalget har drøftet de vigtigsteudviklingstrends i elsektoren og på den baggrund ligeledes har drøftet fremtidsbilleder i et 2025-perspektiv,herunder implikationer heraf for en ny elregulering. Udvalgets indledende arbejde med udviklingstrends ogfremtidsbilleder er beskrevet nærmere nedenfor.Som led i opstartsfasen gennemførte sekretariatet i samarbejde med en konsulent også særskilteinterviews med de enkelte interesserepræsentanter i udvalget. Formålet med disse interviews var at giveinteressenterne mulighed for indledningsvist og ud fra en systematiseret tilgang at præsentere deressynspunkter og forventninger til udvalgsarbejdet.

Opstartssporet mundede ud i fastlæggelsen af et overordnet arbejdsprogram og analysebeskrivelser for deforskellige delanalyser, som er igangsat. Arbejdsprogrammet udgør det operationelle og styringsmæssigegrundlag for arbejdet med de forskellige analyser i udvalget og er nærmere beskrevet nedenfor.Det andet spori opstartsfasen var et konkret, fagligt arbejdsspor om den fremtidige regulering afforsyningspligt. Som det fremgår af udvalgets kommissorium, har forsyningspligten været en særligthastende opgave. Udvalget skulle således inden udgangen af maj 2013 komme med en indstilling tilministeren om den fremtidige forsyningspligtregulering. Udvalget afrapporterede sit arbejde vedrørendeforsyningspligt til klima-, energi- og bygningsministeren den 30. maj 2013, og udvalgets rapport blev sammedag offentliggjort. Udvalgets anbefalinger for forsyningspligten er beskrevet nærmere i afsnit 3.2.

2.1. Udviklingstrends og fremtidsscenarier for elsektoren frem til 2025Udvalgets analyser skal have fokus på den fremtid, som en ny regulering skal fungere i. Analysearbejdet harderfor som nævnt taget afsæt i væsentlige udviklingstrends og fremtidsscenarier, som udvalget har drøftetsom led i opstartsprocessen for udvalgsarbejdet.Den kommende regulering skal først og fremmest tage højde for de politiske rammer og forudsætninger,som er fastlagt i energiaftalen af 22. marts 2012, og som derfor er en rammebetingelse for arbejdet. Depolitiske rammer må nødvendigvis analytisk holdes som faste forudsætninger i udvalgsarbejdet. I detomfang der undervejs sker ændringer i de politiske rammer, kan forudsætningerne også justeres.Derudover har udvalget drøftet en række væsentlige udviklingstrends i sektoren frem til 2025, somdefineres som øvrige forudsætninger, idet de vurderes at have en forholdsvis sikker retning.Med udgangspunkt i de væsentligste udviklingstrends har udvalget ligeledes på møderne inovember/december 2012 drøftet fremtidsbilleder for den danske elforsyning og har foreløbig lagt sig fastpå en fremtid med et mere aktivt/fleksibelt elforbrug og en moderat øget internationalisering i forhold tilmarkedsintegration. Der blev her skelnet mellem den situation, hvor internationale markeder benyttes ogvurderinger af forsyningssikkerhed i et længere tidsperspektiv, hvor forventningen er, at der alt andet ligevil være fokus på, at den nødvendige nationale kapacitet er til stede.Med dette afsluttede udvalget arbejdet med udviklingstrends og fremtidsscenarier.

2.2. Arbejdsprogram for udvalgetUdvalgets arbejdsprogram beskriver udvalgets arbejde frem til den endelige afrapportering i slutningen af2014.Arbejdsprogrammet indeholder en samlet plan for de forskellige delanalyser, der skal gennemføres ihenhold til kommissoriet med angivelse af, hvornår notater, delkonklusioner, udkast til anbefalinger mv.præsenteres for udvalget. Arbejdsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i udvalgets drøftelser afkommissoriets arbejdsopgaver i sammenhæng med udviklingstrends og fremtidsscenarier for elsektoren frai dag og frem til 2025. Følgende delanalyser er igangsat og dækker tilsammen hovedområderne ikommissoriet:Erfaringer med liberaliseringen af elmarkedetNetselskabernes opgaver og energispareforpligtelsenØkonomisk regulering af netselskaberne

Hertil kommer projektet om fremtidig forsyningspligtregulering, som er afsluttet.De konkrete delanalyser er forholdsvis velafgrænsede med henblik på, at problemstillingerne analyseres idybden indenfor de enkelte hovedområder. Det udelukker imidlertid ikke, at der også skal kigges på tværsog ses på indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige analyser og, hvor det er relevant, også samspilmed andre sektorer (især varme og gas). Det vil i den forbindelse være et vigtigt hensyn at sikre, at der vedkonkrete vurderinger og anbefalinger ikke sker en suboptimering, hvor løsninger på et område kan havenegative sideeffekter på andre områder.I fremtidens danske elsystem med store mængder fluktuerende elproduktion er der behov for at kigge påtværs af de tre forsyningssektorer el, varme og gas samt transport og få sammentænkt systemerne medhenblik på at sikre den nødvendige fleksibilitet til indpasning af vedvarende energi. Mulighederne for ataktivere fleksibelt elforbrug i større omfang skal også vurderes. Selvom varme- og naturgassektoren ikke erdirekte omfattet af udvalgets arbejde, er det i nogle sammenhænge nødvendigt at overveje og beskrivesamspillet på tværs af de tre sektorer, herunder konsekvenserne af ændret regulering.Det er sekretariatet, der står for at gennemføre de beskrevne analyser med inddragelse af input fraudvalget og andre relevante parter. I forbindelse med nogle af analyserne anvendes der derudovereksterne konsulenter til udvalgte delleverancer. Der er således af konsulenter udarbejdet en rækkebaggrundsrapporter, som er brugt som input til udvalgets og sekretariatets arbejde. Det er tale om fagligerapporter med analyse, undersøgelser og afdækning af forskellige problemstillinger. Konsulentrapporterneer alene konsulenternes ansvar, og udvalget kan ikke tages til indtægt for de analyser, vurderinger ogsynspunkter, som indgår i disse baggrundsrapporter.Som det eksplicit fremgår af kommissoriet, gælder det for analyserne, at der skal inddrages internationaleerfaringer. Fokus er her især rettet mod relevante europæiske lande, hvor det er nyttigt at indsamleerfaringer og få inspiration til en ny regulering af elforsyningssektoren.For at sikre den nødvendige inddragelse af synspunkter og erfaringer fra omverdenen organiseres iforbindelse med flere af delprojekterne endvidere faglige workshops samt virksomhedsbesøg mv., jf. afsnit2.3 og 2.4 nedenfor.

Som led i reguleringsudvalgets arbejde vedrørende store elproduktionsanlæg blev der den 29. august 2013afholdt en workshop om produktionskapacitet og forsyningssikkerhed for reguleringsudvalget, fagligeeksperter og interessenter. Økonomien i de centrale og decentrale kraftværker i Danmark er under presbl.a. som følge af færre driftstimer, bortfald af støttebeløb til decentrale anlæg og skærpet konkurrence påfjernvarmesiden. Ejerne overvejer derfor at tage yderligere kraftværkskapacitet ud af markedet, hvilket kanudfordre forsyningssikkerheden i situationer, hvor der leveres mindre mængder energi fra vedvarendeenergikilder. Det rejser et grundlæggende spørgsmål om de store kraftværkers rolle i det danske elsystemog deres betydning for forsyningssikkerheden.Formålet med workshoppen var at give udvalgets medlemmer mulighed for opnå grundigere kendskab tilde pågældende problemstillinger, samt give centrale interessenter mulighed for at fremføre deres viden ogrespektive synspunkter overfor reguleringsudvalget om udfordringer i den nuværende regulering påområdet. Centrale temaer på workshoppen var drøftelser af begrebet forsyningssikkerhed, instrumenter tilat sikre forsyningssikkerheden samt forventninger til den fremtidige produktionskapacitet i Danmark.Workshoppen blev indledt med en ekskursion for udvalgets medlemmer til Avedøreværket.Temamøde om organisering af energispareforpligtelsenI forlængelse af udvalgets indledende drøftelser af en fremtidig organisering af energispareforpligtelsen,herunder om der skal indbygges yderligere incitamenter til omkostningseffektivitet, og om indsatsen fortsater bedst placeret hos netselskaberne, afholdt udvalget d. 24. september 2013 et temamøde for en mindrekreds af relevante, eksterne aktører, herunder repræsentanter fra naturgas-, fjernvarme- ogolieselskaberne, som også har energispareforpligtelser. Formålet med temamødet var at drøfte centraleproblemstillinger med en bredere kreds af aktører og interessenter, herunder repræsentanter fra de øvrigeenergiformer. Temadagen var et input til udvalgets videre arbejde med konkrete konklusioner oganbefalinger på området.

2.4 Virksomhedsbesøg og møder med interessenterI forbindelse med udvalgsarbejdet er der også arrangeret virksomhedsbesøg og møder, hvor aktørerne ielmarkedet har haft mulighed for at præsentere deres virksomhed og konkrete arbejdsopgaver ogudfordringer for udvalget, og hvor udvalget har haft mulighed for at stille spørgsmål og drøfte konkreteproblemstillinger.På udvalgsmødet i april 2013 mødte Energinet.dk op og gav en overordnet introduktion af virksomheden ogdens opgaver for udvalget. Derudover har udvalget i juni 2013 besøgt DONG Energy Eldistribution A/S,hvor udvalget både besøgte forskellige tekniske faciliteter (transformerstationer mv.) i Indre by oghovedkontoret i Virum, hvor de besøgte DONG Energy Eldistributions kundecenter og vagtcentral samt fiken generel introduktion til virksomheden. På samme vis skal udvalget i oktober 2013 besøge 3 yderligerenetvirksomheder; SEAS-NVE, Energi Fyn og Langelands Elforsyning for at blive præsenteret for andre

netvirksomheder og deres synspunkter. Endelig har udvalget som nævnt besøgt Avedøreværket medhenblik på at få en konkret indsigt i, hvordan et af de store danske kraftvarmeværker drives.Indlæg og besøg indgår som baggrundsviden for udvalgets arbejde, herunder først og fremmestdelanalyserne om Energinet.dk’s opgaveportefølje og regulering og økonomiske regulering ogdelanalyserne af netselskabernes opgaver og rollefordeling på elmarkedet og netselskabernes økonomiskeregulering samt delanalysen om regulering af de store elproduktionsanlæg, jf. afsnit 2.2 om udvalgetsarbejdsprogram.Formandskabet har endvidere afholdt en række bilaterale møder med forskellige interessenter, som påforskellig vis har ønsket at bibringe formandskabet deres synspunkter i forhold til udvalgets arbejde.Herigennem har formandskabet fået input fra aktører, som ikke er direkte repræsenteret i udvalget. Påsamme vis har sekretariatet for udvalget afholdt møder med aktører med samme sigte som ovenfor.

3.1. Udvalgets forslag til elementer til det brev, som på ministerens vegne skalsendes til forsyningspligtkunder i forbindelse med udbud afforsyningspligtbevillingenMed vedtagelsen af Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (L58) den 14.december 2012 skal bevillinger til forsyningspligtig virksomhed fremover tildeles efter afholdelse af udbud,hvor den der tilbyder den billigste pris vinder bevillingen. Dette ændrer grundlæggende på reglerne omforsyningspligt i Danmark. I forbindelse med udbud om bevilling til at levere det nye forsyningspligtproduktskal der sendes et brev til de kunder, som har været på det tidligere forsyningspligtprodukt.Brevet har klima-, energi og bygningsministeren eller delegeret personale som afsender og sendes afforbrugerens hidtidige forsyningspligtselskab. Brevet skal bl.a. oplyse om pris i det vindende bud, omforbrugernes valgmuligheder i øvrigt og om, hvor forbrugeren kan finde yderligere information.Af bemærkningerne til behandlingen af L58 fremgår det, at Udvalget for reguleringseftersyn af elsektoren(Reguleringsudvalget) skal have mulighed for at fremkomme med forslag til brevets nærmere indhold.På den baggrund afleverede elreguleringsudvalget den 22. februar 2013 et forslag til klima-, energi- ogbygningsministeren om, hvilke elementer der bør tages hensyn til i kommunikationen til elkunderne om denye forhold. Elementer i brevet var bl.a. baseret på en baggrundsrapport fra Ea Energianalyse, udarbejdettil udvalget.Udvalgets forslag til ministeren fremgår af bilag 1.

Reguleringsudvalget afleverede et forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten til klima-, energi-og bygningsministeren d. 30. maj 2013. Forslaget byggede videre på nogle af de grundlæggende ændringeraf forsyningspligten, som allerede var gennemført med ændringen af elforsyningsloven fra december 2012,herunder at kunder efter de gældende regler i dag i forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillingeraktivt skal tilvælge forsyningspligtproduktet, hvis de ønsker denne type elleverance.Reguleringsudvalgets forslag var forinden blevet drøftet på fire udvalgsmøder og, som beskrevet ovenfor,på en workshop om forsyningspligtregulering, hvor eksperter og interessenter debatterede den fremtidigeforsyningspligt. Reguleringsudvalgets rapport om forsyningspligt indeholder udover en detaljeretbeskrivelse af forslaget tillige en beskrivelse af de rammer og bevæggrunde, der ligger bag forslaget,herunder blandt andet de lovgivningsmæssige rammer, vurderinger af konkurrencen og priserne pådetailmarkedet for elektricitet samt de hensyn, som skal tages om forbrugerbeskyttelse, leveringssikkerhedog udviklingen af et effektivt konkurrencemarked.Som en del af analysen af den kommende model for forsyningspligt er der desuden inddraget erfaringermed forsyningspligten i andre europæiske lande.Udvalgets forslag:Udvalget foreslår en ny regulering af forsyningspligten, som i højere grad lægger op til, at forbrugerne selvtræffer et aktivt og informeret valg af elprodukt og elleverandør og som vurderes at ville stimulerekonkurrencen på detailmarkedet for el. Modellen bygger på øget konkurrence og fri prisdannelse, mensamtidig indføres nogle tiltag, som understøtter forbrugernes stilling på markedet. Som led heri vurderedeudvalget, at en ny og uafhængig Elpristavle med bedre muligheder for forbrugerne for at sammenligneforskellige typer af produkter, priser og leverandører er en vigtig forudsætning for at få velfungerendekonkurrence på detailmarkedet for el.I udvalgets forslag fra maj 2013 anbefales, at den nye forsyningspligt træder i kraft samtidig medengrosmodellen, som er planlagt til ikrafttræden 1. oktober 2014. Dette forudsætter, at de nødvendigelovændringer og øvrige justeringer af underliggende regelgrundlag er vedtaget inden dette tidspunkt. Seboks 2 for forslagets hovedelementer.

Boks 2: Udvalgets forslag vedr. fremtidig forsyningspligt1Alle elhandelsselskaber får pligt til mod betaling at levere el til husholdningskunder, der anmoder om detAlle elhandelsselskaber på det danske marked får pligt til mod betaling at levere el til husholdningskunder, deranmoder om det. Det sikrer en lovreguleret adgang til elforsyning, som er en basal livsfornødenhed i etmoderne samfund. Hermed opfyldes også eldirektivets krav om, at alle husholdningskunder – og evt. også småvirksomheder – har ret til at få leveret el på rimelige vilkår. Det vil ikke længere være muligt for etelhandelsselskab at skubbe forbrugere, som de ikke ønsker at have som kunder, over til etforsyningspligtselskab. Men der kan fortsat stilles krav om forudbetaling mv. for at sikre betaling forelleverancer.Ophævelse af bestemmelser om bevillinger til særlige forsyningspligtige virksomhederBegrebet ”forsyningspligtig virksomhed” afskaffes som en konsekvens af ovenstående. Herved afskaffes ogsåbevillingssystemet og opdelingen i geografisk afgrænsede forsyningsområder – og handelsselskaber forventes ihøjere grad end i dag at markedsføre sig på tværs af forsyningsgrænserne. De hensyn og opgaver, somforsyningspligtige virksomheder hidtil har varetaget, reguleres via nærmere fastsatte regler og gælder alleelhandelsselskaber. Som konsekvens heraf skal der ikke længere afholdes udbudsrunder om tildeling afforsyningspligtbevillinger.Fri prisdannelse på detailmarkedet for elektricitetPrisreguleringen på detailmarkedet for el ophæves, så priserne fastsættes på markedsvilkår. Det vilunderstøtte aktive forbrugere og skarpere konkurrence mellem elleverandørerne, som orienterer sig modprissignalet. Der vil ikke længere være et særligt, statsligt reguleret forsyningspligtprodukt omfattet af enprisregulering administreret af Energitilsynet.Forbedret ElpristavleUden regulerede elpriser er det ekstra vigtigt, at forbrugerne har gode muligheder for at overskue markedetog sammenligne forskellige tilbud. En velfungerende Elpristavle er derfor et vigtigt redskab til at fremme etmere effektivt marked. Der etableres en ny, uafhængig prisportal for el- og gaspriser, som erstatter dennuværende Elpristavle hos Dansk Energi og Gasprisguiden hos Energinet.dk. Ansvaret for at etablere ogfinansiere den nye prisportal bør placeres hos en aktør, der har tilstrækkelige ressourcer til at udvikleElpristavlen og har kendskab til elmarkedet. Aktøren skal være objektiv og have den fornødne troværdighed ogstyrke til at sikre pålidelig information. Det anbefales videre, at der bibeholdes en følgegruppe med centraleaktører som i dag. Konkret anbefales, at Elpristavlen placeres hos Energitilsynet.Jævnlige prisundersøgelserSom led i afviklingen af prisreguleringen gennemføres i en overgangsperiode på 5 år årligt prisundersøgelser,hvor elpriserne og vilkår gennemgås for forskellige kundekategorier. Undersøgelsen offentliggøres, og derudsendes pressemateriale med undersøgelsens hovedkonklusioner, herunder om hvilke selskaber der erbilligst og dyrest inden for forskellige kundekategorier. Prisundersøgelserne gennemføres af de myndigheder,der fører tilsyn med konkurrencen på detailmarkedet for el.InformationskampagnerDen fri prisdannelse i markedet bør følges op med informationskampagner af forskellig art, som oplyser ogvejleder forbrugerne om, hvad ophævelsen af forsyningspligtproduktet betyder i praksis, og hvilkevalgmuligheder den enkelte forbruger har. Energinet.dk har tidligere gennemført sådanne kampagner. Senesthar Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemført en oplysningsindsats. Forbrugerrådet bidrager også påkontinuerlig basis med oplysning til medlemmer og fremkommer løbende med information og vejledning omelmarkedet.

Boks 2 fortsat:Mulighed for at købe el til timevariable priserDet foreslås også, at loven ændres, så husholdningsforbrugere får mulighed for at købe el på timevariablepriser. Husholdningsforbrugere har i dag ikke mulighed for at købe el, der varierer i forhold til den aktuellepris i markedet, som på spotmarkedet for el. Den såkaldte skabelonafregning begrænserelhandelsselskabernes muligheder for gennem innovation og produktdifferentiering at tilbyde elforbrugernenye produkter, der er skræddersyet til den enkelte forbrugers behov. Dermed kan timeafregning også øgeforbrugernes incitament til at forholde sig aktivt til el som produkt.Ordning der sikrer, at ingen forbrugere efterlades uden leverandør ved konkurserForbrugerne må ikke stå uden elleverance, hvis deres leverandør går konkurs eller lign. eller mister tilladelsentil at operere på det danske marked. Der etableres derfor en ”fordelingsordning”, hvor forbrugere i dissetilfælde fordeles ligeligt til de øvrige elhandelsselskaber ved hjælp af DataHubben. Elhandelsselskaberne fårmulighed for én gang årligt at tilmelde sig fordelingsordningen, som administreres af Energinet.dk viaDataHubben. Der gælder nærmere regler om forbrugernes stilling ved overførsel til et andetelhandelsselskab, herunder en kort bindingsperiode på 1 måned og gennemsigtighed om, hvilken typeprodukt og øvrige vilkår, forbrugerne overføres til.Klar ansvarsfordeling i forbindelse med flytninger og lukning af forbrugsstederDer udarbejdes klare forskrifter for håndtering af situationer, hvor forbrugere ikke er tilmeldt en leverandør.Nye forbrugssteder åbnes kun, hvis der er valgt en leverandør, og ved flytning får forbrugere leverandørenmed til den nye adresse. Hvis der ved fraflytning ikke tilmeldes en ny forbruger på en adresse, kan denhidtidige leverandør på adressen lukke forbrugsstedet via netselskabet, hvorefter DataHub lægger oplysningherom ud på hjemmesiden. Der fastsættes omkostningsægte og offentliggjorte gebyrer for åbning og lukningaf forbrugssteder.Klarere og ens regler for håndtering af dårlige betalere og undersøgelse vedrørende kunder med socialeproblemerDer fastsættes regler i en bekendtgørelse for elhandelsselskabers håndtering af forbrugere, der ikke betalerderes elregning. Med udgangspunkt i den nuværende lukkeprocedure for forsyningspligtige virksomhederfastsættes procedurer vedr. forudbetaling, varslingsregler, lukkeprocedurer mv. For socialt udsatte kunder vildet ligesom i dag være et anliggende for de sociale myndigheder, dvs. kommunen, evt. at sørge forsikkerhedsstillelse, betaling af regning mv. Forbrugeren er ansvarlig for at træffe aftale med kommunen omsikkerhedsstillelse og evt. overtagelse af ansvaret for betaling af regningen. Hvis et elselskab er bekendt med,at der er børn i en husstand, skal det ligesom i dag overvejes at underrette de sociale myndigheder indenafbrydelse af forsyningen. Det bør undersøges, om der er behov for en vejledning for dialogen mellemnetvirksomheden og den relevante kommune, når elselskaberne iagttager forhold, som bør håndteres afdisse myndigheder.

5.1. Netselskabernes opgaver og rollefordeling på elmarkedetDet fremgår af kommissoriet, at reguleringseftersynet i forhold til netselskabernes opgaver skal ”undersøgenetselskabernes opgaveportefølje, herunder hvorvidt netselskabernes opgaveportefølje – sommonopolvirksomhed – er den mest hensigtsmæssige eller om netselskaberne har opgaver, som burde ligge ikommercielt regi og vice versa for at styrke konkurrencen”.Endvidere skal det ”undersøgesomnetselskaberne i tilstrækkelig grad stiller ydelser til rådighed for kommercielle aktører, der kan øgekonkurrencen”,og endelig skal det ”analyseresom den nuværende organisering af netselskabernesenergispareindsats er omkostningseffektiv og konkurrencepræget, herunder om der skal kan indbyggesyderligere incitamenter til omkostningseffektivitet, og om indsatsen er bedst placeret hos netselskaberne”.I relation til netselskabernes opgaver og rollefordelingen på elmarkedet gennemføres en kortlægning afnetselskabernes og handelsselskabernes opgaver og rollefordeling. Kortlægningen er baseret på deopgaver, der er fastlagt i gældende lovgivning, herunder EU-lovgivning samt relevante underliggendebekendtgørelser og forskrifter og tager udgangspunkt i de vilkår, der vil gælde, når engrosmodellen erimplementeret den 1. oktober 2014. På den baggrund analyseres det, om netselskaberne i dag har opgaver,som med fordel kan ligge i kommercielt regi eller omvendt, herunder bl.a. håndteringen af måleropgavenog energispareforpligtelsen. Analysen baseres på de overordnede hensyn om at sikreomkostningseffektivitet, forbrugerhensyn, konkurrence og grøn omstilling.

Det undersøges ligeledes, om den nuværende regulering, ud over den økonomiske, af netselskaberne oghandelsselskaberne, herunder bevillingssystemet for netselskaberne, er tidssvarende. Som led heriundersøges også, om forbrugernes stilling og klagemuligheder på elmarkedet fungerer tilfredsstillende.For så vidt angår netselskabernes samspil med de kommercielle aktører, undersøges det, omnetselskaberne som monopolvirksomheder i tilstrækkelig grad stiller ydelser til rådighed på ikke-diskriminerende vilkår, der understøtter konkurrencen på elmarkedet, udviklingen af innovativehandelsprodukter og Smart Grid. I den forbindelse vurderes det, om der er tilstrækkelig adskillelse i dekoncernforbundne selskaber, herunder fordele og ulemper ved yderligere unbundlingkrav.Mht. organiseringen af energispareforpligtelsen er der på baggrund af en analyse af den nuværendeorganisering udarbejdet en gennemgang af fordele og ulemper ved forskellige modeller for den fremtidigeorganisering. Analysen indeholder en beskrivelse og vurdering af de forskellige rammer, som har betydningfor den fremtidige organisering, bl.a. EU’s energieffektivitetsdirektiv, politiske bindinger samt EU'sudbudsdirektiv for forsyningsselskaber. Analysen blev drøftet første gang på udvalgsmødet i september –og i forlængelse heraf er der arrangeret et temamøde om emnet for udvalget og en mindre kreds afrelevante, eksterne aktører i september 2013 som bidrag til det videre arbejde med de konkretekonklusioner og anbefalinger på området.Endelig er der udarbejdet en overordnet beskrivelse af netselskabernes opgaver og rollefordeling påelmarkedet i udvalgte europæiske lande: Norge, Finland, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien iforhold til Danmark. Undersøgelsen vil indgå i ovennævnte analyser og er gennemført af konsulenthusetDeloitte.

5.2. Netselskabernes økonomiske reguleringDet indgår i kommissoriet for udvalget, at udvalget skal ”undersøgede økonomiske rammer fornetvirksomhedernes opgaveportefølje”. Udvalget skal analysere om den økonomiske regulering giver derette incitamenter til omkostningseffektivitet, samtidig med at de nødvendige nyinvesteringer i nettenegennemføres, herunder investeringer i rentable Smart Grids.”Som en del af dette forudsættes i kommissoriet, at der i forbindelse med ændret økonomisk regulering afnetvirksomhederne kan høstes effektiviseringsgevinster. Det indgår således i kommissoriet for arbejdet, at”Underantagelse om øget effektiviseringskrav til de monopolregulerede netvirksomheder skønnes dergennem reguleringseftersynet at kunne opnås en række besparelser på minimum 300 mio. kr., jf.energiaftalens bilag 2 om tiltag til reduktion af forbrugerbelastningen”.Derudover skal netvirksomhederne og Energinet.dk i fællesskab opnå besparelser på yderligere 0- 300 mio.kr. i perioden 2015-2020, som led i solcelleaftalens billiggørelsesinitiativer, jf. aftale om strategi forsolcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg af 15. november 2012. Disse yderligereeffektiviseringskrav via reguleringseftersynet er kommet til efterfølgende og ligger udenfor udvalgetsoprindelige kommissorium.Der er gennemført en kortlægning af netvirksomhedernes økonomiske regulering, historikken bag denneog udviklingen i netvirksomhedernes økonomi. I forbindelse med kortlægningen blev der desudenidentificeret både umiddelbare uhensigtsmæssigheder og emner til videre analyse. Disse emner blevbehandlet på udvalgsmødet i juni 2013.

Herudover er der igangsat en nærmere analyse af uhensigtsmæssigheder ved reguleringen og principperfor god regulering, samt en undersøgelse af reguleringsregimer i udvalgte europæiske lande (Norge,Finland, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien) i forhold til Danmark. Sidstnævnte undersøgelseforetages af Deloitte. De igangsatte analyser og undersøgelser skal danne grundlag for vurderingen af denøkonomiske regulering som beskrevet i kommissoriet og anbefalinger til udformningen af en fremtidigregulering.Udover ovenstående fremgår det af kommissoriet for udvalget, at udvalget skal analysere størrelsen afeffektiviseringspotentialet i netvirksomhederne. Energitilsynet foretager årligt en benchmarking afnetvirksomhedernes økonomiske effektivitet, og denne benchmarking indeholder en implicit fastsættelseaf effektiviseringspotentialet. Netvirksomhederne har jævnligt udfordret, hvorvidt Energitilsynets model ertilstrækkelig.Set i lyset af ovenstående kritik og opgavens kompleksitet er der på baggrund af et udbud af opgavenigangsat et konsulentprojekt om vurdering af effektiviseringspotentialet i de danske netselskaber. Ibeskrivelsen af opgaven fremgår det bl.a., at analysen skal inddrage udenlandske erfaringer, giveanbefalinger til indhentning af effektiviseringspotentialet og konsekvenserne herved.I udbuddet blev Copenhagen Economics tildelt opgaven med at udarbejde rapporten. CopenhagenEconomics har den 6. september 2013 præsenteret udvalgets medlemmer for de metodemæssigeovervejelser i analysen og de foreløbige resultater. Den endelige rapport præsenteres for udvalgetsmedlemmer senere i 2013.

5.3. Energinet.dkI henhold til kommissoriet skal udvalget: ”Analysereom Energinet.dk har en hensigtsmæssig regulering ogopgaveportefølje. Det skal desuden vurderes, om Energinet.dk har værktøjerne til at varetage disseopgaver. Derudover skal det vurderes,omder er et overlap i opgavefordelingen mellem Energitilsynet ogEnerginet.dk, for så vidt angår opgaver med at skabe transparens, information til slutkunder ogovervågning af konkurrencen på elmarkedet. Endelig skal det analyseres, om den økonomiske regulering afEnerginet.dk giver de rette incitamenter til omkostningseffektivitet.”Der er gennemført en kortlægning af den danske TSO Energinet.dk og virksomhedens opgaver ogregulering. Kortlægningen omfatter en generel beskrivelse af Energinet.dk’s historie, delovgivningsmæssige rammer og opgaver samt udviklingen i disse. Tillige udredes Energinet.dk organiseringog økonomiske regulering.Kortlægningen viser, at Energinet.dk´s kerneopgaver som udgangspunkt ikke har ændret sig væsentlig sidenoprettelsen af Energinet.dk i 2005, og heller ikke i forhold til de opgaver de tidligere systemansvarligevirksomheder var pålagt efter elreformen i 1999. Imidlertid har de nationale energipolitiske mål og deinternationale rammevilkår for elsektoren ændret sig siden elreformen, og siden Energinet.dk blevetableret i 2005. Det betyder samlet set, at rammerne for Energinet.dk’s opgavevaretagelse på noglepunkter har ændret sig og er blevet mere komplekse. Det gælder fx spørgsmålet om markedsregler, hvorudviklingen i stigende grad sker i EU-processer via de såkaldte network codes i et samarbejde mellemforskellige EU-organer samt nationale TSO’er og regulatorer.Rammerne for Energinet.dk’sopgavevaretagelse vedrørende forsyningssikkerhed og indpasning af fluktuerende vedvarende energi erogså blevet mere komplekse.

5.4. Regulering af store elproduktionsanlægEfter kommissoriet skal udvalget:”Undersøgeom bevillingssystemet fungerer tilfredsstillende i forhold til de store elproducenter, og ombetingelserne for meddelelse af tilladelse til nye elproduktionsanlæg (ikke infrastruktur) er tidssvarende pået liberaliseret marked. Herunder om passive investorer, som fx. pensionskasser, kan deltage med kapital iden grønne omstilling, uden at andre formål tilsidesættes.”Udvalget skal desuden:”Analysereom den nuværende regulering af de danske kraftværker indeholder barrierer for enomkostningseffektiv omstilling til en energiforsyning baseret på vedvarende energi.”Udvalget havde en første drøftelse af spørgsmålet om regulering af de store elproduktionsanlæg (defineretsom anlæg over 25 MW) på mødet i juni 2013. Her blev udvalget introduceret til begrebetforsyningssikkerhed og til de redskaber, der bidrager til en stabil el-leverance, herunder en status for denproduktionskapacitet, der er til rådighed på centrale og decentrale værker. På workshop omproduktionskapacitet og forsyningssikkerhed den 29. august 2013 fik udvalget et dybere indblik i deudfordringer, der berører store elproduktionsanlæg. Den information vil indgå i udvalgets videreovervejelser om den fremtidige regulering af de store elproduktionsanlæg.Ved drøftelsen på mødet i juni 2013 blev der sat fokus på følgende problemstillinger:Er de gældende krav i lovgivningen vedrørende de store elproduktionsanlæg fortsathensigtsmæssige eller nødvendige for at sikre en høj forsyningssikkerhed og en miljømæssigeacceptabel elproduktionssektor?Kan kravene justeres eller forenkles, uden at forsyningssikkerheden eller andre centrale hensynherved trues?Bør der i elforsyningsloven opstilles kriterier for fastlæggelsen af den ønskede forsyningssikkerhed?Er det fortsat hensigtsmæssigt, at nogle kraftværker (over 25 MW) reguleres efterelforsyningsloven, mens kraftvarmeværker under denne grænse reguleres eftervarmeforsyningsloven?Er der i loven behov for nye bestemmelser, der styrker forsyningssikkerheden, herunder hjemmeltil at indføre kapacitetsmekanismer, hvis det besluttes at indføre en form herfor?Bør kravet om, at en bevillingshaver skal eje anlæg opgives fsva. elproduktionsanlæg baseret påvedvarende energi, jf. også forslag fra regeringens vækstteam?