MEMORANDUM.Om biomasse i energiforsyningen.1. Baggrund.Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af den danske energiforsyning har væretdebatteret i stærke, undertiden uforsonlige, vendinger siden energiforliget i marts 2012. Debatten har,desværre, i for høj grad haft karakter af ”for eller imod biomasse”, hvor de fleste har været at finde påtilhængersiden. Debatten har imidlertid sjældent bidraget til en mere nuanceret afklaring af, under hvilkeomstændigheder biomasse bør fremmes som energikilde. Det er svært at frigøre sig fra en fornemmelse af,at debattørernes argumenter i højere grad har været præget af etablerede interesser, mulige fremtidigeøkonomiske fordele eller mere kategoriske holdninger, snarere end af et ønske om en bedre forståelse af,hvad der ud fra en bredere samfundsmæssig vurdering er ønskeligt.Megen energi har fra mange sider været brugt på kommentering af CONCITO’s arbejde med biomasse.Uden at frakende debattørerne en oprigtig interesse i at CONCITO’sarbejde afspejler et højt fagligt niveauer det påfaldende,hvormange kræfter, der er blevet lagt i at få ”modificeret” nogle af de oprindelige,væsentlige, konklusioner. Som én, der i mange år har arbejdet med biomasseproblemer (og dermed ogsåhar et betydeligt synderegister), men samtidig er uden personlige interesser i sagen, hverken økonomiskeeller prestigemæssige, har jeg sat mig for at forsøge at tilføre debatten et mål af faglighed og forståelighed,som har manglet i meget af det der er sagt og skrevet i de sidste 1½ år. Jeg er opmærksom på, at enarbejdsgruppe under Energistyrelsen, som led i opfølgningen af energiaftalen, ved årets slutning vil kommemed en redegørelse om emnet. Arbejdsgruppen er velkommen til at benytte mit memorandum, hvor demåtte finde det hensigtsmæssigt.2. Problemet.Biomasse er særdeles relevant i en energipolitisk sammenhæng. Efter gængse opgørelsesmetoder er det,både globalt og i dansk sammenhæng, den form for vedvarende energi, der hidtil har bidraget mest tilenergiforsyningen. Og uanset om det langsigtede politisk mål udtrykkes som nødvendig CO2-reduktion ellersom uafhængighed af fossile brændsler (”fossilfrihed”), vil biomassen komme til at spille en endnu vigtigererolle i fremtiden. Det er tilstrækkeligt til at understrege, at det er vigtigt, at vi gør det rigtigt fra starten.Biomasse optræder i flere former, principielt både

fast

(energiafgrøder, træ, planterester),

flydende

(isærbiobrændstof til transport) og som

gas

(biogas). Udover de fordele, der er baggrunden for interessen ibiomasse, har produktion og anvendelse af biomasse til energiformål, forskellige afledte effekter, der entenkan være rent negative eller reducere den positive effekt (specielt reduceret CO2-udslip) som erbegrundelsen for at satse på biomasse. For at kunne vurdere ”nytten” af biomasse som energikilde er detderfor nødvendigt at kende det pågældende produktsreelleCO2-udslip, dets påvirkning affødevareforsyningen og dets generelle bæredygtighed ud over de mere specielle aspekter. De fleste burdevære enige i, at også økonomien i en given biomasse strategi er af betydning.Forskellige typer biomasse viser meget forskellige profiler i forhold til de forskellige hensyn, der skalvaretages. Det giver således ringe, om nogen, mening, når biomasseproducenter eller –forbrugere bedyrer,at deres biomasse er ”bæredygtig”.

3. Fast biomasse.Fast biomasse (halm, træflis, træpiller, energiafgrøder) er den del af biomasse til energiformål, der ser ud tilat vokse mest i de kommende år, især via omstilling fra fossile brændsler i el- og fjernvarmesektoren.Omstillingen drives, ud over hvad der måtte være af ideelle hensyn, især af afgiftsfritagelsen for biomasseanvendt til opvarmningsformål.I det omfang der er tale om restprodukter fra skovbrug (flis fremstillet af den del af træet, der ikke kansælges som tømmer, udtyndingstræ) eller landbrug (halm eller andre planterester) er der næppe generellebæredygtighedsproblemer, og anvendelsen er ikke i konkurrence med fødevareproduktion. Reneenergiafgrøder er derimod potentielt mere problematiske. Monokulturer på arealer der førhen brugtes tilfoder eller fødevarer kan både betyde ringere biodiversitet og under alle omstændigheder laverefødevareproduktion. Det er i princippet ikke mere bæredygtigt at anvende et givet areal til energipil ellerelefantgræs end til majs eller sukkerroer, der derefter konverteres til bio-ethanol. I sidste endebeslaglægger både fødevareproduktion og energiafgrøder areal og vand, der er den egentlige ressource.Den efterhånden vedtagne holdning, at det går ikke an, at bruge fødevarer til energiformål, bør ivirkeligheden erstattes med en stillingtagen til, i hvilken grad det er acceptabelt overhovedet at brugelandbrugsarealer til energiformål.Ovenstående skal på ingen måde ses som en generel afstandtagen fra dyrkning af energiafgrøder. I detomfang nuværende landbrugsproduktion, nationalt eller globalt, foregår på arealer, der af forskelligegrunde er mindre velegnede til fødevarer eller foder, bør energiafgrøder vurderes som muligt alternativ. Iden forbindelse bør både produktions- og miljøforhold indgå i vurderingen.Et helt særligt, og delvist nyt, aspekt i forhold til den faste biomasse, er

spørgsmålet om biomassens CO2-

neutralitet.

Det har i årevis været almindeligt at betragte biomasse som, pr definition, vedvarende og(dermed) CO2 neutralt. Argumentet er, at den CO2, der ved afbrænding af biomassen tilføres atmosfærenforud er blevet ”indfanget” fra atmosfæren via fotosyntesen. Synspunktet afspejles i såvel FN’s som i EU’sregnskabsmetode. Problemet er imidlertid, som bl.a. påpeget af Det Europæiske Miljøagentursvidenskabelige komite (september 2011), at CO2-neutraliteten ikke afhænger af fortiden, men affremtiden. For at biomassen skal kunne bogføres som CO2-neutral kræver det, at den efterfølgenderegenereres. At dette synspunkt er det eneste videnskabeligt holdbare burde være indlysende. Den CO2,der frigives ved afbrænding af fossile brændsler, eller ved afbrænding af tropisk regnskov, er jo ogsåoprindeligt foto-syntetiseret, og det klimamæssige problem skyldes alene, at den frigjorte CO2ikkeefterfølgendebindes i ny biomasse.For biomasse fra étårige afgrøde er der ikke det store problem. CO2 fra dette års halm svarer til optaget inæste års. For kortlivede (3-5 år) energiafgrøder er der heller ikke noget problem, så længe CO2-fikseringeni planterne ikke indregnes i det nationale CO2-regnskab.For træpiller eller –flis fra eksisterende skove, den sandsynlige kilde til øget anvendelse af fast biomasse, erregnestykket langt mindre enkelt.Ved erstatning af kul eller naturgas med træpillerøgesdet umiddelbareCO2-udslip (det der kommer op gennem skorstenen), i naturgastilfældet til op mod det dobbelte. Dettegælder, uanset om der er tale om restprodukter fra skovbrug eller træpiller fremstillet af hele træer. Ibedste fald (det ”bæredygtige” scenarie) vil de fældede træer blive genplantet, men der vil stadig gå en

længere årrække, før det ekstra CO2-udslip er indhentet; og en fuld omløbstid, måske 30-50 år, inden CO2-neutraliteten er opnået. Og hvis man forestiller sig en eksisterende skov i naturlig balance, der inddrages tiltræpilleproduktion, vil der efter en fuld omløbstid med regelmæssig fældning og genplantning stadig væremindre CO2 bundet end i udgangspunktet. Det er denne overførsel af CO2 fra biomassebundet kulstof tilCO2 i atmosfæren, der betegnes som ”klimagæld”.Ovenstående beskrivelse af hvad der sker, når naturgas erstattes med træpiller eller –flis er, desværre,hverken urealistisk eller ekstrem. Den er snarere karakteristisk for hvad der pt. sker på en rækkekraftværker og fjernvarmecentraler. Og hvor klimaministeren på nationens vegne kan notere faldende CO2-udslip i den årlige emissionsopgørelse, noterer atmosfæren det modsatte. Hvortil kommer en muligstigning andetsteds i EU i og med at de fleste nye træpillebrugere er omfattet af kvotesystemet, der har etfastlag loft for CO2-udslip på tværs af EU. Og hvad med genplantningen, der på sigt skal sikre CO2-neutraliteten?Ansvaret for den vil komme til at ligge i et land, hvor vi for det første har ringe mulighed forat kontrollere at den sker, for det andet endnu ringere mulighed for at sikre at de pågældende træer fårfred i de 30 eller 50 år, der skal til for at omlægningen overhovedet kan hævdes at give mening.Sikkerheden for dette blæser vist indtil videre i vinden.Ovennævnte skal ikke tages til indtægt for afstandtagen fra udnyttelse af biomasse i den fremtidigeenergiforsyning. Formålet har alene været at påpege, at den nuværende officielle opfattelse af biomassesom ”automatisk” CO2-neutral ikke er retvisende. Den er endog i flere tilfælde

stærkt misvisende.

Ingenburde føle, at de taber ansigt ved at indrømme dette. Både ved mit arbejde med klimapolitik i EU-Kommissionen (1989-2006) og i Klimakommissionen (2008-10) har jeg (og samtlige kolleger) uden tøvenanset biomasse for CO2-neutral. Punktum. Spørgsmålet var heller ikke på dagsordenen, hverken vedforelæggelsen af den foregående eller den nuværende regerings klimapolitiske udspil. Men alle burde i dagindse, og indrømme, at vi må tage en ny vurdering af biomasseanvendelse i energipolitikken. Også selv omdet betyder, at vi ikke kan opfylde vores mål om 40 % CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990.De problemer, der knytter sig til importeret biomasse, er på det seneste blevet understreget i enhenvendelse fra en række amerikanske miljøorganisationer, heriblandt Natural Resources DefenseCouncil,til EU-Kommissionen. Organisationerne peger på, at den europæiske VE-politik truer værdifuldeskovområder i det sydlige USA gennem stærkt øget efterspørgsel af træpiller til el-produktion.4. Flydende biomasse (biobrændstoffer).Flydende biobrændstoffer, forskellige former for bio-diesel og bio-ethanol, er, med få undtagelser,generelt problematiske. Det er værd at huske, at både i USA og i EU har biobrændstofferne en historie, derstartede alt andet end ”grønt”.Bio-ethanol produktionen i USA var fra starten drevet af et ønske om at vinde majsfarmere i Midt-vestenfor den siddende regering med en, mere salgbar, argumentation om reduceret afhængighed af importeretolie fra Mellemøsten. Den europæiske biobrændstof politik var også i udgangspunktet (omkring 2000)stærkt drevet af et ønske om at udnytte braklagte arealer, et ønske, hvor klimaudfordringen kom ind sombelejlig hjælper.Dagens, og morgendagens, biobrændstoffer produceres helt overvejende på basis af traditionelle fødevare-og foderafgrøder (hvede, majs, sukkerrør, rapsolie, palmeolie m.v.). Det er med tiden blevet klart, at CO2-

gevinsten ved at bruge disse brændstoffer i stedet for oliebaseret benzin eller diesel i bedste fald erbeskeden, i en række tilfælde direkte negativ. Og aldrig omkostningseffektivt, hvis vurderet som CO2-reduktions politik.Biobrændstoffernes påvirkning af de globale fødevarepriser diskuteres stadigt, ofte lidenskabeligt. Det ervanskeligt at se, hvordan anvendelsen af store arealer til energiproduktion ikke skulle påvirkefødevarepriserne ligesom tab af afgrøder fra de samme arealer pga. tørke eller oversvømmelser. Endelig viløget efterspørgsel af palmeolie føre til inddragelse af yderligere regnskovsarealer til palmeolieproduktion,også selv om palmeolie til bio-diesel hentes fra eksisterende plantager.Danmark, bortset fra landbruget, var oprindelig skeptiskover for EU’s biobrændstofpolitik. Vi blev merepositive, da den oprindelige begrundelse (braklægningen) var væk og tvivlen om politikkens berettigelsevoksede. Der er al mulig grund til at støtte Kommissionens forslag om tilbageholdenhed mht. produktion afbiobrændstoffer på basis af potentielle fødevarer.Bio-ethanol eller bio-diesel produceret på affaldsprodukter, såkaldte 2. generations bio-brændstoffer erprincipielt mere lovende, bio-diesel produceret af animalske affaldsprodukter tilsyneladende ubetingetpositivt. Bio-ethanol baseret på halm er principielt en god idé, men indtil videre har de kendte forsøgindebåret uacceptabelt høje energikonverteringstab.Alt i alt synes der at være gode grunde tilikkeat forcere en omstilling fra benzin og dieseltilbiobrændstoffer i større skala.5. Biogas.Biogas er især interessant som en mulighed for at udnytte energien i våd biomasse, der vanskeligt eller sletikke kan udnyttes på anden vis. Landbrugets gylle og slam fra spildevandsrensning er oplagte kandidater.Konvertering af gylle og slam til biogas er attraktivt fra et CO2-synspunkt og uden negative effekter påfødevareforsyningen eller miljøet i øvrigt. Problemet er først og fremmest omkostningerne, dernæst detforhold, at almindelig gylle er for vandholdig (og dermed for energifattig) til at processen økonomisk kanhænge sammen.I forlængelse af energiaftalen 2012 står det i stigende grad klart, at selv en afregningspris på omkring 5 kr/m3 methan ikke er tilstrækkeligt til at sikre investering i nye gyllebaserede biogasanlæg. Dette skalvurderes på baggrund af en naturgaspris på ca. 2 kr/m3 methan. Vurderet som CO2-reduktionsteknologi erdette en meget dyr løsning, svarende til en CO2-skyggepris på betydeligt over 1000 kr pr ton CO2.Snarere end at overveje yderligere tilskud til biogasproduktionen, bør der fokuseres på muligheden for atanvende biogassen som transportbrændstof. I og med at biogas kan bidrage til opfyldelsen af EU-forpligtelsen om 10% VE i transportsektoren vil biogas her have en værdi på mellem 6 og 7 kr pr M3methan, som anden generations biobrændstof hvis produceret på affald, et par kroner højere.Muligheden for at tilsætte majs til gyllen for at øge energiindholdet er stærkt problematisk. Det ervanskeligt at acceptere EU-Kommissionens begrunde forslag om at lægge loft over anvendelsen af majs tilbenzinerstatning for derefter at fremme den til produktion af naturgas der, på energibasis, koster ca. dethalve, og hvor olieforsyningssikkerhedsaspektet er væk.

6. Konklusion.Den igangværende

omstilling fra kul og naturgas til fast biomasse,

især importerede træpiller vil ikke givede CO2 reduktioner i 2020, i visse tilfælde heller ikke senere, som de gældende opgørelsesmetoder viser.Især omstillingen fra naturgas, hvor der ligefrem vil være tale om en forøgelse af emissionen, erproblematisk. Denne erkendelse børfremgå af Energistyrelsens redegørelse om biomasse, der efter planenvil komme inden årets udgang.De stærke politiske og økonomiske interesser, der knytter sig til den nuværende opgørelsesmetode ogderaf følgende afgiftsfavorisering af biomasse i kraftvarme- og fjernvarmesektoren, børikkeføre til atproblemet benægtes eller ignoreres. Det er en åbenlys vanskelighed, at gældende opgørelsesmetoder ikkealene er relevante i en national sammenhæng, men også anvendes i EU i forbindelse med Danmarksforpligtelser til CO2-reduktioner uden for kvotesektoren og til 30 % VE i 2020. Regeringen bør tage sagen opmed Kommissionen og andre seriøse medlemslande som en hastesag.I denne forbindelse er det påfaldende, at den seneste rapport fra Det Europæiske Miljøagentur undlader atfølge op på 2011 notatet fra Agenturets egen videnskabelige komité, men alene henviser til at dette mådiskuteres senere; samtidig med, at man, sådan rent ”en passant”, noterer sig at det potentielt kaneliminere CO2-gevinsten fra ”a substantial part of the currentlyestimatedforestbioenergy potential”!(Udråbstegnet mit).Det er ikke mindre bekymrende, at Kommissionens foreløbige overvejelser om bæredygtighedskriterier forfast og gasformig bioenergi end ikke nævner problemet!Indtil en brederes afklaring måtte være tilvejebragt, burde regeringen som et minimumskrav forafgiftsfritagelse for biomasse kræve, at den kommer fra et land, der har

både

en tilstrækkelig ambitiøsklimapolitik

og

en bæredygtig skovpolitik. Det løser ikke nødvendigvis problemer i en videre sammenhæng,men det har den fordel, at problemet kommer på dagsordenen. Hertil kommer af vi reducerer risikoen forefterfølgende at konstatere, at vi har været til grin ved at betale lande, der ikke selv gør noget ved klimaetfor en ydelse, der heller ikke her i landet hjælper på problemet. Indtil der er fundet en tilfredsstillendeløsning, bør biomasse til opvarmningsformål afgift pålægges på linje med naturgas.Regeringen bør

vise størst mulig tilbageholdenhed med fremme af anvendelse af 1. generations

biobrændstofferog

i den forbindelse støtte Kommissionens forslag om samme samt større kredit for 2.generations biobrændstoffer. Selv om kravet om ”10 % VE” i motorbrændstof i givet fald vil kunne opfyldesved tilsætning af kun 2½ % 2. generations biobrændstof, vil ønsket om reduceretolieforbrug,vil dettebedre opnås gennem energieffektiviseringer og øget brug af naturgas i transportsektoren.Vanskelighederne med at

skabe økonomi i biogasudbygningen bør løses ved at sikre en højere værdi

afproduktet,

dvs som motorbrændstof, snarere end ved yderligere at subsidiere produktion af simpelnaturgaserstatning, der allerede med de nuværende regler går væsentlig videre end hvad CO2-reduktioneneller ”fossilfriheden” kan begrunde.