KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 316: Henvendelse af 11/9-13 fra Ole Brehm Jensen, Aarhus C, vedrørende havvindmøller i Aarhus Bugt

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringUddrag fra rapportens konklusionerHavvindmøllerne er hver især så store, at alene størrelsen i sig selv gør demtil en totalt dominerende faktor i områdets landskab - et landskabsarkitek-tonisk mareridt. De vil blive eksponeret for alle beboere og gæster 360 graderbugten rundt. En knytnæve af et industrianlæg midt i et af landets skønnestenaturområder og klos op ad totalfredede områder.Der er absolut ingen lokal forankring. Tværtimod har grundejerforeninger,borgere og brugere, der repræsenterer mellem 5000 og 8000 personer,protesteret under VVM-høringen. De forlanger projektet opgivet eller flyttetud af Aarhus Bugt. Også Samsø Kommune, der ellers satser på vedvarendeenergi, er modstander, ligesom langt de fleste af de protesterende i øvrigt gårind for vindenergi.Ledelsen af projektet har fejlvurderet relevante forhold fatalt og har stilleten forrentning efter skat på ca. 10 pct. af den investerede kapital i udsigt, selvom selskabet bag ikke kan opstille et normalt budget, der udviser et overskud.Projektmagerne ønsker ikke dialog med modstanderne og forsøger atlatterliggøre og lægge især sommerhusejere for had.Visualiseringen i VVM-redegørelsen er under al kritik. Den er manipuleren-de og misvisende og må betragtes som et partsindlæg, idet der er tætte båndmellem projektmagerne og firmaet bag visualiseringsrapporten. Den bør ikkeudgøre et beslutningsgrundlag.Energistyrelsen har udvist stor kreativitet, når det gælder afstande mellemhavmøller og kyster. Man er ude af stand til at svare på relevante spørgsmål,man kan ikke finde data, sagsbehandlingen synes vilkårlig, og styrelsens ad-færd virker i det hele taget yderst problematisk.Hver havmølle skal udstyres med to blitzlys. Det giver samlet set 96.000blink i timen. På grund af den rodede og spredte optilling af de 20 møller pået stort havareal vil det især om natten betyde et voldsomt indgreb i det na-turlige nattemørke.Læs venligst videre . . .MejlflakEvaluering Ddato 05.09.2013side 1

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringForordDenne rapport er udarbejdet som en modvægt til det ensidige sagsforløb til fordel for havvind-mølleprojektet ved Mejlflak, der har været og fortsat kan konstateres.På nuværende tidspunkt er der endnu kun tale om en skitse til et projekt, således at der stadig pågåren myndighedsbehandling i form af en VVM redegørelse.Videre kan det konstateres, at projektets sagsforløb er styret og kontrolleret af en meget smal per-sonkreds, hvor disse personer samtidig har indbyrdes relationer i betydelig grad. Det må nødven-digvis give habilitetsproblemer.Ud over den manglende habilitet lider sagsforløbet yderligere fatalt under manglende teknisk- ogøkonomisk kompetence og tillige en meget svag økonomi.Denne evaluering omhandler kun havvindmølleprojektet, således at de generelle aspekter omkringhavvindmøller eller andre energipolitiske tiltag ikke evalueres.Specielt tages der i denne rapport ikke stilling for eller imod omstilling til grøn energi.Min modstand mod dette projekt opfattes stort set altid af tilhængere af Mejlflak havvindmølle-projektet, som om jeg generelt er imod omstilling til grøn energi fra vindmøller, og at jeg aleneforsøger at forhindre et værditab på mit sommerhus, alt som en følge af projektets realisation.Dertil kan jeg med det samme meddele, at jeg ikke har et problem med at værne om min privat-økonomi, herunder, om jeg kan forhindre et værditab på mit sommerhus. Når dette er sagt, kan jegvidere meddele, at jeg ikke har det mindste imod at støtte initiativer og projekter, når der bare er etrimeligt sagligt belæg herfor.Bortset fra, at jeg kender til divergerende meninger omkring det generelle ved vindenergi, har jegikke kendskab til personer, der er imod grøn omstilling og heller ikke kendskab til personer, der erimod reduktion af CO2udledning.I Mejlflak havvindmølleprojektet har jeg indtil nuslet intetfundet, der kunne indikere, at der ersagligt belæg for at realisere projektet.Tværtimod taler altimodat realisere projektet, hvilket begrundes i det følgende.Forfatteren til denne rapport har i uddrag følgende CV:I 1978 dimitterede jeg som stærkstrømsingeniør og har siden deltaget i og gennemført et stort an-tal projekter indenfor mange forskellige fagområder, herunder energitekniske anlæg.Derudover har jeg i en lang årrække haft certifikat som svæveflyver og senere gennemsejlet om-rådet omkring Mejlflak utallige gange i min egen sejlbåd, således at jeg kender området endogsærdeles godt.I tilknytning til nævnte sejladser har jeg aflagt prøver over for søfartsstyrelsen, således at jeg i daghar diplom som Yacthskipper af 1. grad.Samlet kan jeg derfor fagligt kompetent evaluere det meste af Mejlflak Havvindmølleprojektet,således at jeg generelt kun udelader at behandle de biologiske aspekter i relation til dette projekt,da jeg ikke har særlige kompetencer dette område.Peder PedersenHøgevænget 23Mariendal8330 Beder

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringIndholdsfortegnelseUddrag fra rapportens konklusioner..................................................................................................1Forord...................................................................................................................................................2Idegrundlag..........................................................................................................................................4Projektet..............................................................................................................................................5Konklusion...........................................................................................................................................6Vindmøller...........................................................................................................................................9Vind....................................................................................................................................................11HÅB A/S..............................................................................................................................................15Økonomi............................................................................................................................................17Energistyrelsen..................................................................................................................................20Personkredsen...................................................................................................................................21Lokalitet.............................................................................................................................................23Fredninger og anden anvendelse af bugten.....................................................................................25Forundersøgelse................................................................................................................................26VVM rapporten..................................................................................................................................27Screening...........................................................................................................................................28Visualisering.......................................................................................................................................30Støj.....................................................................................................................................................33Sejladssikkerhed................................................................................................................................34Havari.................................................................................................................................................37Støjniveau i havvindmølleområdet..................................................................................................37Forureningsrisiko...............................................................................................................................37Overisning..........................................................................................................................................37Redningsoperationer, MOB(mand over bord)...............................................................................37Appendiks 1 – Udvidet økonomi redegørelse for Mejlflak Havvindmøllepark..............................38Bilag A - Overslag over økonomi på baggrund af Peder Pedersens beregning...............................40Bilag B - Overslag over økonomi, beregning udført for HÅB A/S af Carl Bro..................................41Bilag C – Diverse scenarier................................................................................................................42Bilag D - Uddrag af VÅB I/S’ prospekt (udarbejdet af SJ Consult)...................................................43Bilag 1 - Overslag over økonomi, 8716 kWh , tilskud 0,25 kr./kWh...............................................44Bilag 2 – overslag over økonomi, 8716 kWh, tilskud 0,43 kr./kWh................................................45Bilag 3 – overslag over økonomi, 8716 kWh, tilskud 0,70 kr./kWh................................................46Bilag 4 - Overslag over økonomi, beregning af Carl Bro, tilskud 0,25 kr./kWh..............................47Bilag 5 - Overslag over økonomi, beregning af Carl Bro, tilskud 0,43 kr./kWh..............................48Bilag 6 - Overslag over økonomi, beregning af Carl Bro, tilskud 0,70 kr./kWh..............................49Bilag 7 - PlanEnergi, Vurdering af påvirkningen af landskabsoplevelsen.......................................50Bilag 8 - Energistyrelsens anbefalede konsekvenszoner for havvindmøller..................................51Bilag 9 - Email fra Energistyrelsen.....................................................................................................52Bilag 10 - Uddrag af VE loven............................................................................................................53

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringIdegrundlagDer er i Danmark delte meninger omkring grøn energi, herunder vindenergi, og der er til stadig-hed diskussion og protester vedr. de mange vindmøller, der opstilles på land som på havet.Det er en politisk beslutning, der ligger til grund for de omfattende handlingsplaner, hvormedvindenergi skal udbygges i Danmark.Overordnet er formålet med omstilling til grøn energi et ønske om at reducere CO2udslippetfra afbrænding af fossile brændsler til energiproduktion. Herved skulle man opnå en mere bæ-redygtig energiproduktion, alt som et ønske om at gavne menneskeheden.Menneskeheden har imidlertid brug for at få dækket mange flere behov for at opnå en god livs-kvalitet, herunder rekreative områder, hvor dagligdagens trængsler for en stund kan lægges påhylden.Når de enkelte vindmøller derfor samtidigt bliver større og større og generne for møllernes naboervokser i takt hermed, er der flere og flere nuværende og kommende naboer til kæmpevindmøllersom siger nej tak til disse projekter, fordi disse anlæg helt eller delvist kan eller vil ødelægge det re-kreative i deres område.Der skal derfor være en balancegang imellem at finde egnede områder for opstilling af vindmøllerog de rekreative værdier, der findes i samme områder.Der må være en samfundsmæssig pligt for vindmøllebygherren til at søge lokaliteter, hvor opstillingaf kæmpevindmøller er til mindst gene for omgivelserne, hvilket i denne sammenhæng ogsåomfatter naboer.Hertil kommer, at selv om HÅB A/S er et privatøkonomisk selskab, er hele projektet bundet op påmeget betydelige offentlige tilskud uden hvilke der ikke kan skabes balance i projektets økonomi.Dette må ogskalforpligte HÅB A/S til at tage bredere samfundsmæssige hensyn.Etablering af kystnære havvindmølleparker såsom Mejlflak projektet forventes at løse en del af dekendte problemstillinger fra vindmølleparker opstillet på land, specielt og herunder støjgener fravindmøllerne, ligesom anlægs- og driftsudgifter for kystnære havvindmølleparker forventes væ-sentlig billigere, end havvindmølleparker opstillet på havet.HÅB A/S har med det foreslåede projekt alene valgt at fokusere på CO2udslippet uden skelen til dekonsekvenser som dette måtte have eller medføre på andre områder.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringProjektetI et område lige syd for Mejlflak i Århus Bugt har en lille gruppe vindmølletilhængere planer omat opføre mega store havvindmøller i en kystnær havvindmøllepark som et investeringsprojekt.Til formålet dannede denne gruppe af vindmølletilhængere et selskab, Havvind Århus Bugt A/S.(HÅB A/S)Den indskudte kapital i HÅB A/S var oprindeligt fordelt mellem Vindmøllelaug Århus Bugt I/Sog en række lokale energiselskaber, således at de fornødne midler til udarbejdelse af en VVM*redegørelse for den påtænkte havvindmøllepark var til rådighed.HÅB A/S ansøgte herefter Energistyrelsen om tilladelse til en forundersøgelse med henblik på atudarbejde en VVM redegørelse og får af Energistyrelsen tildelt eneret hertil på et område omkringMejlflak.Samtidig med Energistyrelsens tilladelse til en forundersøgelse offentliggør HÅB A/S projektetsomfang, hvor det er planen, at der skal opstilles 20 havvindmøller, hver med en højde op til 200meter.De 20 havvindmøller ønskes opstillet kystnært, hvilket i dette tilfælde vil sige lige midt i ÅrhusBugt, 3,2 km. fra henholdsvis Samsø og Tunø. Havvindmøllerne er videre opdelt i 2 gruppe,r somtilmed tænkes placeret umiddelbart op til og på hver side af en eksisterende sejlrute.Havvindmøllerne er hver især så store, at alene størrelsen i sig selv gør dem til en totalt domine-rende faktor i områdets landskab, et landskabsarkitektonisk mareridt.Dertil kommer yderligere, at disse havvindmøller ikke på nogen måde kan indføjes i det eksiste-rende landskab, da de står på åbent vand til fuld eksponering for alle beboere og gæster langsÅrhus Bugts kyster, 360 grader rundt. Samtidig er det også den placering af havvindmøller, dergiver fuld eksponering for det største antal gæster og lokale beboere i hele Danmark.I den offentlige høringsfase i forbindelse med VVM redegørelsen for Mejlflak havvindmøllepro-jektet begrunder HÅB A/S projektets udformning med bla. hensynet til omstilling af kulfyredeelkraftværker til ren og grøn energi, lokale arbejdspladser og en væsentlig reduktion af opførelses-og driftsomkostningerne.Indtil nu er der i Danmark ikke opstillet kystnære havvindmøller i størrelse og antal, der baretilnærmelsesvis kan sammenlignes med dette projekt, hvorved Mejlflak havvindmølleprojektetirealiteten er et stort forsøg.Mejlflak havvindmølleprojektet vil, hvis det realiseres, blive en hensynsløs knytnæve i et af desmukkeste landskaber i Danmark. Det vil være båret af teknisk og økonomisk inkompetence. Heletilblivelsesprocessen vil være præget af fortielser, kreativ dokumentation og politiske vennetje-nester.I det følgende er det samlede projekt splittet op i logiske områder, hvorefter der er analyseret påsåvel nogle delområder som det samlede projekt.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringKonklusionEt forslag om opstilling af 20 stk. 200 m. høje MEGA havvindmøller i Århus Bugt kan kun be-tegnes som energipolitisk fanatisme, hvor man har stirret sig blind på CO2 udledning som enesteparameter, og hvor der fuldstændig mangler forståelse for samfundet som helhed.Der er på ingen måde et nødvendigt behov for et sådant projekt i Århus Bugt. Der er masser af pladspå andre lokaliteter langs de 7314 km. danske kyststrækninger, herunder lokaliteter som kan tilgo-dese de vindforhold, visualiseringer og sejladssikkerheder, der ikke kan tilgodeses i Århus Bugt.Dertil kommer, at der er anvist flere egnede lokaliteter til projektet i en afstand på blot 20 km. fraMejlflakVidereforbedres samtlige øvrige forhold i projektetved valg af alternativ placering langs enåben kyststrækning, og der kan stadig drages de samme fordele ved et alternativt kystnært projektsom oprindeligt forudsat.Efter offentliggørelse af VVM rapporten og høringsfristens udløb reagerer Energistyrelsen hur-tigt på de høringssvar, der var afgivet af borgere enkeltvis samt borger- og grundejerforeningerlangs de berørte kyster omkring projektet ( se afsnit om screening ) ved at nedsætte den maksi-male højde for havvindmøllerne til 150 m.Alt efter opgørelsesmetode omfatter høringssvar fra disse grupper et sted mellem 5000 – 8000personer, hvor alle forlanger projektet opgivet eller flyttet ud af Århus Bugt.Dertil kommer, at Samsø kommune er direkte imod projektet, og at alle øvrige kommuner, derstøder op til projektet, afslår en invitation fra HÅB A/S om at træde ind som medejer af dette.Energistyrelsen havde måske forventet, at denne imødekommelse på protester omkring havvind-møllehøjden i de afgivne høringssvar ville vende stemningen til fordel for projektet.Dette er ikke sket, der er fortsat ingen lokal forankring af projektet, og senest har en del af de lokaleenergiselskaber trukket sig ud af projektet.Der er kort og godt ingen lokal forankring af projektet.De grundlæggende problemer ved at placere havvindmølleparken ved Mejlflak er nemlig slet ik-ke løst ved en nedsættelse af havvindmøllehøjden til 150 m. Når der samtidig kan anvises en al-ternativ placering uden for Århus Bugt, der fuldt ud tilgodeser ideoplægget til projektet, kan enændring i den lokale forankring til projektet heller ikke forventes.Energistyrelsen er derfor nødt til at drage konsekvensen og meddele HÅB A/S, at der gives af-slag på projektet eller, om man vil, vælge 0 alternativet.HÅB A/S har ved flere lejligheder meldt ud, at de fortsat vil have en lille organisation med deraffølgende lave organisatoriske omkostninger, alt således, at HÅB A/S forventer en rentabel driftalene fra salg af produceret energi og tilskud efter ’Åben dør metoden’.Dokumentationen i denne rapport påviser derimod samlet, at hele projektet må placeres helt oppei eller over det røde felt, når det gælder investeringsrisiko. Mejlflak havvindmølleparken vil frastart og i hele driftsperioden give et enormt stort underskud, selv når man lægger HÅB A/S’segne tal til grund for beregningerne. ( se afsnittet om økonomi )

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringI det efterfølgende oplistes en række forhold, der i punktform udtrykker en konklusion på pro-jektet.Hvor det kan dokumenteres, at ledelsen i HÅB A/S har fejlvurderet projektrelaterede forholdfatalt, og hvor HÅB A/S…..•er et selskab, hvor der er total mangel på ledelsesmæssig og økonomisk kompetence.•er et selskab, hvor der skal stilles et stort spørgsmålstegn vedr. teknisk kompetence.•har igangsat forundersøgelserne til havvindmølleprojektet, uanset at projektet ikke ellerkun delvist kan realiseres pga. bundforhold,•har igangsat forundersøgelserne, uden at de søsikkerhedsmæssige forhold omkring hav-vindmølleparkens placering er afklaret, således at projektets realisering kan være truetalene heraf.•har udmeldt en klar forventning om stor lokal forankring af projektet fra henholdsvis deomkringliggende kommuner, de lokale energiselskaber samt de berørte borger- oggrundejerforeninger i området, hvor det har vist sig, at det modsatte er tilfældet.Der erslet ingen lokal forankring.•ikke på forhånd har aftaler, der sikrer tilførsel af kapital til anlæg og drift af havindmøl-leparken, herunder, at der sikres kapital til service og udskiftning af sliddele samt til atmodstå tvister og afvigelser i hele perioden.•på trods af ovennævnte og flere andre forhold stilles en forventet forrentning af den inves-terede kapital i Mejlflak havvindmølleprojektet på ca. 10 %efter skati udsigt, uagtet atHÅB A/S ikke kan opstille et normalt budget, der udviser et overskud.Hvor HÅB A/S…..•er et selskab uden midler, hvor egenkapitalen reelt er tabt, idet aktivet i form af VVM re-degørelsen kun kan have en værdi, hvis projektet realiseres.•med dette kystnære havvindmølle projektforslag ønsker at promovere Århus som centrumfor vindmølleindustrien, uagtet at der fra Århus havn til midten af Mejlflak havvindmølle-parken er en afstand på over 20 km.Herved opleves havvindmøllerne ved Mejlflak ikke som kystnære, når disse betragtes fraÅrhus, men i stedet som en almindelig havvindmøllepark langt fra kysten..•kun har en projektskitse og et løst projektoplæg, intet konkret.•har et projektforslag, der i størst muligt omfang påvirker de rekreative værdier i Århus Bugt,hvor havvindmøllerne i kraft af deres størrelse vil dominere og vandalisere hele bugten, dekystnære områder i tilknytning hertil og langt ind i landet bagved, alt i en vinkel på 360grader.•har et projektforslag, hvor antikollisonslys udsender 46.000 hvide blink i timen fra lampermonteret ca. 100 m. over havet. Antikollisionslysene blinker i alle døgnets 24 timer, kraf-tigst i dagslys. Desforuden skal der opsættes et antal lamper med gult lys på havvindmøl-lernes tårne for indikation af fare og endelig et antal lamper med rødt navigations lys..•har valgt et opstillingsmønster for havvindmøllerne, der er rodet, uden symmetri og somderfor påvirker det visuelle yderligere.•er et selskab der ikke har tilsagn om tilførsel af egen- eller lånekapital til projektet.•ikke har kommunal tilslutning, hvor alle kommuner omkring Mejlflak projektetikke vil deltage økonomisk heri, og hvor Samsø kommune er direkte imod projektet.

Hvor havvindmøllernes placering introducerer en unødvendig og betydelig øget sikkerheds-risiko for skibsfarten ved at……•havvindmøllerne opstilles i 2 grupper, en på hver side af en sejlrute•havvindmøllerne opstilles tæt på denne sejlrute•havvindmøllerne opstilles på linje langs denne sejlrute•havvindmøllerne skygger for Tunø vinkelfyr•sejlruten følger et naturligt løb•sejlruten og området omkring havvindmøllerne har havdybder, hvor selv de største skibefrit kan sejle•sejlruten indgår i et net med andre sejlruter•sejlruten er et naturligt valg for skibsfartenHvor der i VVM redegørelsen…••••••••ikke er redegjort for andre planlagte eller påtænkte anvendelser af området ved, i ogomkring Mejlflak projektet.ikke er redegjort for valg af analysemetoder.mangler en systematisk reference mellem VVM rapporten, delrapporter og bilag.mangler en analyse af konsekvenser ved uheld med reference til Mejlflak havvind-mølleprojektet eller uheld med relation til projektets blotte tilstedeværelse.ikke er redegjort for, om et uheld får konsekvenser for de tilstødende natura2000 områder.ikke er redegjort for omfang og betydning af ændret skibstrafiks mønsterikke er redegjort for omfang og konsekvenser af lavfrekvent støjikke er redegjort for projektets konsekvenser for redningstjenesten

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringVindmøllerEn vindmølle er i princippet en simpel konstruktion, hvor man udnytter vindens energi og om-sætter denne til en anden form for energi, ofte elektrisk energi.Beregninger på en vindmølle og elproduktionen herfra er derimod særdeles kompleks og inde-holder et stort antal faglige discipliner, fundering af vindmøllerne, mekanisk konstruktion aftårn og vinger, elektrisk konstruktion af generator og møllestyring, aerodynamik for udformningaf vinger og meget mere.De fleste beregninger på en vindmølle er selvfølgelig udført af vindmøllefabrikanten, men derer nogle beregninger, der er lokalitetsafhængige, altså afhængig af, hvor vindmøllerne i givetfald opstilles.Når det gælder beregning af fundering, altså det fundament som vindmølletårnet fastgøres på,sker dette som oftest på basis af en maksimal vindmøllehøjde. Vindmøllehøjden angives næstenaltid som højden fra jord- eller vandoverfladen til spidsen af en vingetip, når denne er i top.Alt andet lige og fordi der ikke kan funderes i vand, skal den samme vindmølle opstillet på ha-vet funderes efter et tårn, der er vanddybden højere end en tilsvarende mølle på land.Når det gælder beregning af elproduktion fra en vindmølle ,er den lokalitet, hvor den opstilles,altafgørende. Vindmøllefabrikanten kan kun i meget begrænset omfang ændre på vindmøllenskonstruktion, således at lokale variationer i driftsforhold ikke kan udlignes fuldt ud ved kon-struktions tilpasning af en vindmølle.En vindmølle skal på den ene side effektivt optage vindenergi uden at bremse vinden helt og påden anden side overleve de kraftigste vindforhold, der kan opstå på lokaliteten, hvor den er opstillet.I tabellen nedenfor har jeg beregnet effekten fra en typisk vindmølle som funktion af vindenshastighed. Af tabellen fremgår det tydeligt, hvor følsomme vindmøllerne er for bare en lille ændringaf vindens hastighed. Tabellen er beregnet på basis af maksimal vindmølleeffekt ved en vindhas-tighed på 11 m/s.Effektiv vindhastighedm/s4567891011Vindmølleeffekt% af maksimal effekt5101626395575100

Holdes luftens massefylde konstant hen over hele året og anvendes den samme vindmølletypepå to forskellige lokaliteter, kan den effektive vindhastighed på hver lokalitet nemt bestemmes.Eksempel :Der er opstillet to ens lokalitetsoptimerede vindmøller, en på Horns Rev og en på Mejlflak, hvermed en effekt på 3,0 MW.Vindmølle energi produceret i løbet af et år :Mejlflak8716 MWh, værdi beregnet af forfatterenHorns Rev 13202 MWh, værdi udledt af aktuel produktions statistik for Horns Rev.Med en driftstid på 24*365 = 8760 timer kan middeleffekten beregnes :Mejlflak1,00 MWHorns Rev 1,51 MWUnder anvendelse af ovennævnte formel for vindmølleeffekt kan den effektive vind beregnes :Mejlflak7,6 m/sHorns Rev 8,7 m/sDet fremgår af eksemplet, at den effektive vindhastighed falder fra 8,7 til 7,6 m/s (12,6 %) = 13 %,og den tilsvarende energiproduktion falder med 34 %.I næste afsnit VIND beskrives vinden nærmere, således at det her iagttages, at det er vindhastig-heder i samme størrelsesorden som angivet, der vil gælde for Horns Rev og Mejlflak.Belastningen på vindmøllekonstruktionen er oven i købet mindre på den vindmølle, der står påHorns Rev, i forhold til den tilsvarende på Mejlflak, grundet en mere jævn vind.Til sammenligning er der foretaget beregninger over elproduktionen fra Mejlflak havvindmøllernei programmet WindPro af det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro A/S. ( akt 3-5.pdf)Her er man nået frem til en effektiv vind på 8,5 m/s, som omregnet til en 3 MW havvindmølle gi-ver en årsproduktion på 12.126 MWh.På Horns Rev er de tilsvarende tal 13.455 MWh, svarende til en effektiv vind på 8,8 m/s.Produktionen fra Horns Rev er hentet fra en statistik på Energistyrelsens hjemmeside og omregnettil den samme havvindmølletype på 3,0 MW.Produktionen for henholdsvis Mejlflak og Horns Rev er efter omregningen direkte sammenligne-lige, hvor det er overordentligt påfaldende, at vinden ved Horns Rev kun ligger svagt over vindenved Mejlflak.Der er, og der skal være betydende forskelle i produktionerne, når der tages hensyn til de to lokali-teter. Produktionen på Horns Rev er målte værdier, som er realiseret,hvorfor den beregnede pro-duktionen fra havvindmøllerne ved Mejlflak af en eller anden grund er markantoverestimeret.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringVindVind er en betegnelse for en luftmasses bevægelse og kan karakteriseres ved luftens temperatur,luftens massefylde, luftens tryk, luftens fugtighed og luftens bevægelsesretning.Vinden kan bevæge sig i rummet, dvs. i alle retninger, hvor bevægelsesretningen bestemmes afaf trykforskel, temperatur, friktion og forhindringer.Beregninger på vind er altid temmelig omfattende og oftest der, hvor der begås flest fejl mht.at ramme værdier, der svarer til de faktiske forhold, der hersker på en bestemt lokalitet.Derfor vil jeg i det følgende beskrive årsag og virkning på nogle af de mest betydende parametreomkring vinden ved Mejlflak.Først og fremmest måles vindens fart normalt ved en vandret måling 10 meter over jord- ellervandoverfladen og angives som en middelværdi over 20 minutter.Det er denne værdi, DMI og andre anvender i de vejrudsigter, som de udsender via Radio og TV.Vindens fart tager ikke hensyn til, hvilken retning det blæser fra, eks. hvis vinden blæser med 8 m/sfra vest (270 grader) i 10 min og efterfølgende 8 m/s fra nordvest (315 grader) i 10 min., er vindensfart 8 m/s. ( m/s = meter pr. sekund )Hvis vinden blæser med 10 m/s fra vest (270 grader) i 10 min og efterfølgende 6 m/s fra nordvest(315 grader) i 10 min. er vindens fart stadig 8 m/s.Bemærk her, at en vindmølles producerede energi er større i tilfældet med forskellig fart i målepe-rioden, sammenlignet med eksemplet med samme fart i hele måleperioden. (jvnf. forrige afsnit)Vindhastighed er defineret som vindens fart i en bestemt retning. En vindmølle producerer altidenergi på basis af vindens hastighed vinkelret på vindmøllens rotorflade. Heraf fremgår, at denmålte vind i et område kun er lig vindens hastighed, hvis det blæser konstant fra samme retning.I alle andre tilfælde er vindens hastighed lavere end vindens fart og samtidig således, at der kanvære meget betydende forskelle.Bruges igen eksemplet med en vindmølle placeret på Horns Rev og en tilsvarende lokalitets til-passet vindmølle placeret ved Mejlflak og anvendes den mest dominerende vindtype i Danmark,nemlig vind mellem vest og nordvest, kan følgende beskrives.Omkring et lavtryk i Nordsøen blæser en frisk vind. Umiddelbart uden for vestkysten er vindenforholdsvis jævn på grund af den svage friktion mellem luft og vand, og vindretningen er for-holdsvis konstant omkring NNW.Denne vind rammer vindmøllen ved Horns Rev under påvirkning afCoriolis effektenogRuhed,hvorefter vindmøllen krøjes op, så den står mest mulig vinkelret på vindretningen.( se definition af Coriolis effekt og ruhed herunder )Længere nordpå er vinden over havet i dette tilfælde den samme, således at luftmassen fortsættermod land og rammer vestkysten videre over land til den Jyske østkyst og Århus bugten.Undervejs udsættes luftmassen for en lang række påvirkninger, hvor der tabes eller omsættesenergi.Bemærk her, at omsætning af energi altid er forbundet med et tab.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringI det følgende beskrives de mest betydende påvirkninger, som en luftmasse i bevægelse kanudsættes for, når denne bevæger sig over land og vand•DivergensNår en luftmasse bevæger sig fra havet ind over land, presses en del af luftmassen opi højden, hvorved der genereres en lodret rotation i luften.Herved tabes der vindenergi.KonvergensNår en luftmasse bevæger sig fra land ud over havet synker en del af luftmassen ned frahøjden, hvorved der genereres en lodret rotation i luften.Herved tabes der vindenergi.SøbriseVed kyster kan der opstå lokal opvarmning af landområder, hvorved luften stiger overland, fortsætter i højden ud over havet, afkøles og synker ned for til sidst at fortsættemod land. Denne rotation af luften kaldes søbrise, hvor der tilføres energi til luftmassenfra solen og der tilsvarende tabes energi ved friktion.I dette tilfælde, hvor vindretningen kommer fra NNW, bremser søbrisen vinden, som erinteressant for en vindmølle med en højde op til 200 meter.Søbrisen, hvis udløst, bevirker her, at der tabes vindenergi.TermikTermik er en betegnelse for en opstigende luftbevægelse, der er genereret ved lokal sol-opvarmning af jordoverfladen.Luftmassen tilføres energi fra solen, samtidig med at denne taber energi, dels som po-tentiel energi, dels som ændring af vindretningen.Coriolis effektenNår Jorden drejer, bevæger et punkt ved ækvator sig hurtigere end et punkt ved en af po-lerne. Når luft opvarmes ved ækvator, stiger denne op og fortsætter ud til siderne mod enaf polerne. Herved sker der en afkøling af luften, samtidig med at luften bremses vedfriktion med jorden, hvorefter denne afslutter et kredsløb ved at søge tilbage mod ækvator.På grund af vores nordlige geografiske placering på jorden sker der under denne proces envenstredrejning af vindretningen, hvor der fra jord- eller vandoverfladen op til en højde på500 meter, sker en ændring af vindretningen på op til 30 grader mod højre, når man står medvinden i ryggenSamtidig øges vindens hastighed med op til 50 %.Herved tabes der vindenergi, når luften er i bevægelse.OrografiOrografi anvendes til at beskrive et landskabs højde, ofte koter over havniveau. Når enluftmasse bevæges hen over et landskab er denne tvunget til at følge de konturer, somlandskabet danner. Bevægelsesenergien i luften omsættes for en del til potential energi.Herved tabes der vindenergi, når luften er i bevægelse.RuhedRuhed eller ruhedslængde er en faktor, der angiver en given friktion mellem luft i bevæ-gelse og jordoverfladen på et givent sted.Afhængig af ruhed tabes der altid mere eller mindre vindenergi, når luften er i bevægelse.dato 05.09.2013side 12

Fortsættes eksemplet ovenfor, hvor luften rammer den Jyske vestkyst, udsættes luftmassen først forDivergens.På den videre vej mod Århus Bugt hen over den Jyske højderyg udsættes luftmas-sen forSøbrise, Termik, Coriolis effekt, Orografiskpåvirkning, friktion i relation tilRuhedogForhindringeri landskabet.Ved kysten af Århus Bugt opstår der entunneleffektspecielt igennem Norsminde fjordområdet ogigennem Århus ådal. Samtidig er der orografisk en stor højdeforskel fra Højbjerg i Nord til Nors-minde (nord) og igen fra Norsminde (syd) til Hou i syd. ( 50 – 60 meter)Luftmassen fortsætter ud over Århus bugt, hvor luftmassen udsættes forKonvergens, Søbrise,Coriolis effektogRuhed.Bevægelsen af luftmassen er nu markant anderledes end ud for den Jyske vestkyst. Vindens farter aftaget noget, og vindens hastighed skifter til stadighed i intensitet, både i størrelse og retning.Luftmassen rammer nu havvindmøllerne ved Mejlflak, passerer disse, hvorefter denne rammerdels Tunø og dels Samsø. Her påvirkes luftmassen igen af de samme forhold som beskrevet un-der luftmassens bevægelse over Jylland.Pitch, dvs. møllevingernes stigningsvinkel til den luft, som passerer, ændres hele tiden under etomløb, ligesom selve vindmøllen løbende drejes (krøjes) op mod vinden. De justeringer, der fore-tages på vindmøllen, er generelt for langsomme til at kompensere fuldt ud på vindhastighedsæn-dringer. Herved tabes der yderligere vindenergi.Havvindmøllerne ved Mejlflak og påvirkningerne fra Tunø og Samsø kan hver for sig betegnessom en forhindring. Da luftmassen bevæger sig fra en vestlig retning mod en østlig retning, fårdisse forhindringer indflydelse på den luftmasse, der rammer vindmøllerne. Herved tabes vind-energi, dels som optagen energi fra vindmøllerne, dels som tabt energi på en forhindring.Ud over ovennævnte påvirkes vinden yderligere, af det sydlige Helgenæs (Slettehage), hvor derpå grund af friktion sker en venstre drejning af vinden lokalt.De lokale forhold bevirker yderligere at der opstår nogle vedvarende lokale spots i Århus bugten,hvor vinden er kraftigere og meget turbulent, eller hvor vinden næsten går i stå.Eksempelvis lige syd for udløbet af Norsminde fjord, ud for Kysing Næs, findes et meget markantspot med kraftig vind. Lige syd for passagen mellem Tunø og Tunø Knob findes der modsat etmarkant spot med meget svag vind.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringSelvom jeg har foretaget beregninger på henholdsvis Horns Rev og Mejlflak, der viser, at vindensfart er aftaget med 7,2 % og den effektive vindhastighed er 12,6 % mindre ved Mejlflak end vedHorns Rev, er denne rapports formål kun at påvise, at den valgte placering af havvindmøllerne vedMejlflak er ualmindelig uheldig.Samtidig må det nok konstateres, at det antal personer, der på forsvarlig vis kan regne på vind-forholdene her til lands, er meget begrænset.Det tjener derfor ikke noget formål at dreje fokus ind på, om der i virkeligheden vil blive produce-ret lidt mere eller lidt mindre energi fra vindmøllerne ved Mejlflak.Derfor vil jeg overlade til læseren at bedømme afsnittene om vindmøller og vind, og vurdere, ommin fremstilling og angivelse af vind er sandsynlig eller ej. For langt de fleste vil det være en stil-lingtagen, der alene er baseret på en mavefornemmelse.Hvorom alting er, hvis den effektive vindhastighed falder med 12,6 %, falder vindenergien med 34%, og når dette er rigtigt, kan der næsten kun findes bedre vindmølleplaceringer andre steder endÅrhus Bugt.Det skal bemærkes, at den effektive vind i Århus Bugt er mindre en den vind, der findes på landmange steder i Vest- og Nordjylland.Begrundelsen for at bygge havvindmøller kystnært er for det meste baseret på mindre anlægs- ogdriftsudgifter end havvindmøller bygget ude på havet. Hertil kan tilføjes, at anlægs- og driftsud-gifter for vindmøller opstillet på land er meget mindre end havvindmøller opstillet kystnært ellerpå havet.Sammenfattende er Århus bugt kendetegnet ved at være omgivet af fastland i en bue på næsten 270grader og dertil afgrænset af øerne Tunø og Samsø, hvorved Århus Bugt ikke blot er, men kananvendes som selve definitionen på en lukket bugt.Derfor falder vindens fart svagt ved passage hen over Jylland, hvor den bremses yderligere vedpassage af den lukkede Århus Bugt, samtidigt med at vindens hastighed påvirkes af mange fakto-rer. Resultatet er derfor, at den effektive vindhastighed falder meget mere markant.Videre er derikkei beregningerne indregnet noget bidrag for opfyldning af et lavtryk, der passererfra havet ind over land, hvilket alt andet lige yderligere vil reducere den effektive vindhastighed.Endelig er beregningerne foretaget på luftmassernes bevægelse, dvs. energiindholdet i luftmas-sen, hvorved energioptagelsen fra en vindmølle ikke kan forbedres ved konstruktionstilpasning.Som det tydelig fremgår af ovennævnte, er myten om en vindmølles store produktivitet ikke sand.Når du ser på en vindmølle, hvor vingerne drejer rundt, sker det oftest med en meget lille eller næs-ten ingen elproduktion til følge. Først når vinden er tiltaget til frisk, begynder der for alvor at skenoget, og den fulde vindmølleeffekt opnås ikke, før vinden er tiltaget til hård.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringHÅB A/SHÅB A/S har via Vindmøllelaug Århus Bugt I/S sit udspring i en lokalforening af Danmarks Natur-fredningsforening på Mols og en stærk kobling til den politiske venstrefløj i Danmark.Igennem partipolitisk arbejde er det lykkedes venstrefløjen at overtage magten i energiselskabetNRGI amba., således at formanden for HÅB A/S og for NRGI amba. er én og samme person.Den indskudte kapital i HÅB A/S var oprindeligt fordelt mellem Vindmøllelaug Århus Bugt I/S ogen række lokale energiselskaber, herunder NRGI amba, således at de fornødne midler til udarbej-delse af en VVM redegørelse for den påtænkte havvindmøllepark ved Mejlflak blev tilvejebragt.HÅB A/S ansøgte herefter Energistyrelsen om tilladelse til en forundersøgelse med henblik på atudarbejde en VVM redegørelse og får af Energistyrelsen tildelt eneret hertil på et område omkringMejlflak.Den indskudte kapital i HÅB A/S rækker lige akkuratikketil at betale for VVM redegørelsen og deandre undersøgelser, der pågår i forbindelse hermed.Egenkapitalen i HÅB A/S er på nuværende tidspunkt derfor alene og stort set lig værdien af VVMrapporten, der i regnskab for HÅB A/S er opført som et aktiv, uanset at denne endnu ikke er god-kendt af Energistyrelsen.Dersom HÅB ikke anvender en eventuel etableringstilladelse efter en kort frist fastsat af Energisty-relsen, skal HÅB A/S fritstille VVM rapporten til rådighed for andre, der kunne være interesseret.Kort tid efter at VVM høringsfristen for Mejlflak havvindmølleprojektet er udløbet, udtræder delokale energisselskaber mere eller mindre af HÅB A/S.HÅB A/S ejes og drives nu i praksis kun af NRGI amba og VÅB I/S. Der er ingen likvid egen-kapital i HÅB A/S, og der er heller ikke givet kendte tilsagn om at tilføre ny egenkapital i form afindskud i HÅB A/S.Alt efter anskuelse kan HÅB A/S således betragtes som insolvent på nuværende tidspunkt, men deter værre endnu, for man har heller ikke et projekt, man har kun en løs projektskitse.Ledelsen af HÅB A/S har i en lang række tilfælde fejlvurderet projektrelaterede forhold fatalt.Det kan dokumenteres at,•HÅB A/S har igangsat forundersøgelserne til havvindmølleprojektet, uanset at projektet ikkeeller kun delvist kan realiseres pga. bundforhold,•HÅB A/S har igangsat forundersøgelserne, uden at de søsikkerhedsmæssige forholdomkring havvindmølleparkens placering er afklaret, således at projektets realisering kanvære truet alene heraf.•HÅB A/S har udmeldt en klar forventning om stor lokal forankring af projektet fra dels deomkring liggende kommuner, dels de mindre lokale forsyningsselskaber og endelig berørteborger- og grundejerforeninger i området, hvor det har vist sig at det modsatte er tilfældet,der er slet ingen lokal forankring.•HÅB A/S ikke på forhånd har aftaler der sikrer tilførsel af kapital til anlæg og drift af hav-vindmølleparken, herunder at der sikres kapital til service og udskiftning af sliddele samt atmodstå tvister og afvigelser i hele perioden.•HÅB A/S på trods af ovennævnte og flere andre forhold udmelder en forventet forrentningaf den investerede kapital i Mejlflak havvindmølleprojektet på ca. 10 %efter skat,uagtet atHÅB A/S ikke kan opstille et normalt budget, der udviser et overskud.I bedste fald er ledelsen i HÅB A/S stærkt manipulerende, i værste fald begår ledelsen i HÅB A/Shandlinger på kanten af gældende lov, hvorom alting er, kan ledelsen af HÅB A/S kun betegnessom inkompetent.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringSkitsen til havvindmølle projektet opererer med 20 vindmøller på placeringer, hvor bundforholdeneikke er kendt, men hvor det derimod er kendt, at bundforholdene på grund af gasindhold er vanske-lige, så vanskelige, at en fundering kan vise sig umulig.Den påtænkte placering af havvindmøllerne fordeler de 20 vindmøller i en gruppe på 9 og en grup-pe på 11 havvindmøller, hvor det er planen, at der skal placeres en gruppe havvindmøller tæt påbegge sider og i rækker langs en eksisterende sejlrute.Herved påvirkes sø- og sejladssikkerheden omkring den påtænkte havvindmøllepark ved Mejlflaki et væsentligt omfang, ligesom lyset fra vinkelfyret på Tunø delvist afskærmes af havvindmøllerne.Samtidig har HÅB A/S helt fra grundlæggelsen af selskabet på fatal vis haft manglende opbakningog støtte til projektet.HÅB A/S og dermed NRGI ( Søren Egge og Eva Ryberg ) har utallige gange meldt ud, at der kun erfå sommerhusejere,der påvirkes af projektet, og at disse sommerhusejere alene har interesse i atbevare prisen på deres sommerhus.Førnævnte udmeldinger følges altid med udmeldinger om, at de samme sommerhusejere er imodomstilling til GRØN energi og videre, at Mejlflak Havvindmølleparken er nødvendig, hvis en om-stilling til GRØN energi skal opnås.Al den stund, at NRGI kun har få sommerhusejere som kunder, der kan have lokal forankring tilprojektet, er det modsatte tilfældet for Østjysk Energi A/S. Østjysk Energi A/S forsyner forbrugerefra Marselisborg i nord ned til Horsens fjord og altså også de mere end 2000 sommerhuse langs denøstjyske kyst, der kan have lokal forankring til projektet.En screening af de indsendte høringssvar i forbindelse med Mejlflak VVM rapporten viser entydigten total afvisning af projektet i Østjysk Energi’s forsyningsområde, se kapitlet omkring screening.Søren Egge og Eva Ryberg må kende til ovenstående, og at de derfor udtaler sig mod bedrevidende.Videre har Søren Egge og Eva Ryberg åbenbart ikke fantasi til at forestille sig, at den samme ellerbedre GRØNNE energiproduktion kan opnås på en anden lokalitet ved en flytning af Mejlflak hav-vindmølleprojektet.Mejlflak havvindmølleparken er derfor blot en mulighed ud af mange, hvor der kan opstilles anlægfor omstilling til GRØN energi –den er ikke en nødvendighed.Det kan ikke være en tilfældighed, det er ganske enkelt mangel på kompetence, hvor man ikke påforhånd har sikret sig, at det grundlæggende i projektet kunne gennemføres, at projektet kunnefinansieres, og at der i rimeligt omfang er lokal forankring til projektet.Det er fatalt, at der mangler ledelsesmæssig kompetence, og vi har endnu til gode at få vished for atHÅB A/S besidder den faglige kompetence til at drive den påtænkte havvindmøllepark. Baseretpå det hidtidige forløb og det, der kan uddrages af afsnittet omkring personkredsen, er der intet, dersandsynliggør, at HÅB A/S besidder den faglige kompetence.Summeres der på alle forhold, er HÅB A/S et•selskab uden midler•selskab, hvor der ikke er givet tilsagn om at tilføre egen- eller låne kapital•selskab, der kun har et projektforslag og ikke et egentligt projekt•projektforslag, hvor det ikke er sandsynliggjort, at dette kan gennemføres•selskab, hvor der er fatal mangel på ledelsesmæssig kompetence•selskab, hvor der nødvendigvis må sættes spørgsmålstegn ved den faglige kompetence.Kort sagt mangler HÅB A/S nødvendig kompetence på alle områder.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringØkonomiDette kapitel er skrevet med en bred tilgang til økonomien omkring projektet og suppleres medet appendiks, appendiks 1 ( side 37 ), hvor statsautoriseret revisor Karsten Sattrup, Højbjerg be-skriver økonomien omkring HÅB A/S mere detaljeret.VÅB I/S står sammen med nogle lokale energiselskaber bag selskabet Havvind Århus Bugt A/S,hvor HÅB A/S er det selskab, der forestår VVM undersøgelsen for Mejlflak havvindmølleparken.Sidenhen skal HÅB A/S overgå til at være det fremtidige produktionsselskab for Mejlflak Hav-vindmølleparken.El-energien, der bliver produceret på Mejlflak havvindmølleparken, udbydes til salg via det statsligeselskab Energinet.dk og LocalEnergi, hvor LocalEnergi via en auktion på den nordiske elbørs,NordPol afhænder energien.Der er meget store udsving i prisen for den el-energi, der bliver handlet på NordPol, udsving, der erså store, at disse alene kan true HÅB A/S’s eksistens.Dir. Hans Bjerregaard fra HÅB A/S har udtalt, at han forventer at kunne forhandle sig til en garan-teret mindste afregningspris på 0,27 kr./kWh., hvor Energinet.dk over for HÅB A/S skal stå somgarant herfor.Overordnet betyder denne garanterede mindstepris, at HÅB A/S får afregnet hele sin el-produktiontil 0,27 kr./kWh., indtil mellemværendet mellem Energinet.dk og HÅB A/S engang kan gøres op.Tilsvarende forventer Hans Bjerregaard, at den kommende vindmølleleverandør skal garantere enmindste el-produktion fra Mejlflak havvindmøllerne, hvor vindmølleleverandøren ud over leveringog opstilling af vindmøllerne skal stå for service og vedligehold af disse i op til 20 år.Herved spændes der et sikkerhedsnet ud under Mejlflak havvindmølleprojektets økonomi, hvorinvestorerne stort set sikres med en form for statsgaranti.Ovennævnte garantier er absolut nødvendige, hvis en investor skal tiltrækkes af projektet og skydekapital ind i Mejlflak havvindmøllerne. I forbindelse med de samme garantier opstår der samtidigen del afledte problemstillinger, der alle har relation til at opstille et budget, der udviser overskud,nemlig••Afregningsprisen i budgettet skal af ovennævnte grunde fastholdes på 0,27 kr./kWh, ogder kan ikke fremskrives forventede stigninger i el-afregningspriserne.Garantien fra vindmøllefabrikanten vedrørende en mindste el-produktion fra Mejlflakhavvindmølleprojektet må nødvendigvis betyde, at der skal budgetteres med en el-pro-duktion, der er forholdsvis lav.Service og vedligehold af Mejlflak havvindmølleprojektet forudsættes udført for HÅB A/Sover en kontrakt med vindmølleproducenten. Herved skal der ud over kapital til køb og op-stilling af vindmøllerne rejsesyderligere kapitaltil finansiering af service og vedligehold.Investorerne skal ud over den indskudte kapital forvente at stille garantier for et evt. drifts-mæssigt underskud og tillige stille garantier for bortskaffelse havvindmøllerne, når disseengang er slidt ned.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringImidlertid er situationen den, at der ud over elprisen på 0,27 kr. alene modtages et tilskud på 0,25kr. pr. kWh. for de første 22.000 fuldlasttimer. Fejlen medfører et fald i indtjeningen i helevindmøl-leparkens levetid på ca. 462 mio.kr. Denne fejl kan eller må være baggrunden for, atnævnte under-side er blevet slettet. Af samme underside fremgår en forventet forrentning på mellem8 og 11 % efter skat.Beregningen forudsætter en beskatning efter reglerne for fysiske personers erhvervelse af vindmøl-ler, hvor de første kr. 7.000 er skattefrie.Situationen er dog den, at man ved at investere i VÅB I/S erhverver aktier i Havvind Aarhus BugtA/S. Der sker derfor beskatning efter reglerne for aktier, hvor der ikke er et fradrag i indtægten på7.000 kr.Der fremgår intet sted, hverken i VVM-redegørelsen eller på VÅB I/S’s underside, hvor stor en el-produktion der kan forventes.Der er efterfølgende foretaget et overslag over økonomien, baseret på den elproduktion, som jeg ernået frem til i denne rapports afsnit om vindmøller, nemlig 8.716 MWh. pr. havvindmølle.Videre er der til sammenligning foretaget den samme beregning, hvor der i stedet for min beregnedeelproduktion er anvendt værdier, som HÅB A/S har ladet beregne af ingeniørfirmaet Carl Bro, nem-lig 12.126 MWh.Videre er der anvendt en levetid for vindmøllerne på 20 år, hvor VÅB I/S anvender 25 år, idet detikke forventes, at havvindmøllerne kan overleve mere end 20 år.Endelig er medtaget en skønnet udgift på 250.000.000 kr. for bortskaffelse af havvindmøllerne efter20 år. For specifikation af grundlaget for ovenstående udgift henvises til side 38.Tabel 1 er baseret på min beregnede energiproduktion på 8.716 MWh. pr. havvindmølle, og Tabel 2er baseret på Carl Bro ’s beregnede energiproduktionen på 12.126 MWh. pr. havvindmølle.Videre forventes der en ny tilskudsordning for kystnære havvindmøller idriftsat efter 01.01.2014.Tilskuddet er ikke forhandlet færdig i forligskredsen omkring energiforliget, men der er omtalt etbeløb på 0,70 kr./kWh. Det vides derfor ikke på nuværende, om der er tale om et rent tilskud, ellerom det nævnte beløb på 0,70 kr./kWh er sammensat af el-energiafregningsprisen + tilskud.Derfor er beregningerne baseret på det nuværende tilskud på 0,25 kr./kWh, et rent tilskud på 0,70kr./kWh eller et tilskud der sammensat med energiafregningsprisen på 0,27 kr./kWh tilsammengiver 0,70 kr./kWh. Sammenfattes førnævnte findes 3 tilskud som følger……Tilskud 1 = 0,25 kr./kWhTilskud 2 = 0,70 kr./kWhTilskud 3 = 0,70 – 0,27 = 0,43 kr./kWhTilskuddet gives til de første 22.000 fuldlastimer, således at der med 20 stk., 3,0 MW havvindmøl-ler gives tilskud til 3 * 1000* 20 * 22.000 = 1.320.000.000 kWh.Dertil gives der en såkaldt godtgørelse på 2,3 øre/kWh ifb. med balanceringsomkostninger m.v.,hvor denne godtgørelse er indregnet i el-energiafregningsprisen på 0,27 kr./kWhDen ’rene’ el-energipris er derfor 0,27 – 0,023 = 0,247 kr./kWh.Der er udarbejdet en beregning for år 1 samt for 20 år, der er vindmølleparkens forventede levetid.

I henhold til tabellerne er resultatet særdeles negativt, uanset hvilken af de 2 ovenfor anførte pro-duktionstal der anvendes, og uanset hvilket tilskud der givesSagt med andre ord kan der end ikke med HÅB A/S’s egne produktionstal skabes balance i over-slaget, ligesom der heller ikke ses at være basis for at ændre projektet imod en bedre økonomi.Overslags beregningerne er i sin fulde udstrækning indføjet dette dokument i bilag 1, 2, 3, 4, 5 og 6.Endelig skal nævnes en status rapport fra Energistyrelsen d. 14.06.2011, hvorfra der citeresFra de fem kystnære initiativtagere, der i november havde foretræde for EPU, harEnergistyrelsen kun modtaget ansøgninger fra tre af projekterne: Bornholm, Mejl-flak ved Århus og ProjektZero ved Sønderborg.Af disse tre ansøgere er det kun Mejlflak-projektet, der angiver, at projektet vil kunnegennemføres til den gældende afregning. Uanset at Mejlflak projektet indgik i forbin-delse med foretrædet for PU for at påpege, at den gældende afregning ikke er tilstræk-kelig til projektet, har initiativtagerne overfor Energistyrelsen fastholdt, at projektetkan gennemføres til den gældende afregning. Der er derfor den 1. juni 2011 givetforundersøgelsestilladelse til dette projekt.Da projektet fra Bornholm og ProjektZero forudsætter en højere afregningspris endden gældende, er disse projekter indtil videre sat i bero.Det må konkluderes, at hele dette kapitel om ’Økonomi’ er af en sådan karakter, at en konklusionherom næppe kan beskrives med ord.Der kan end ikke gisnes omkring den nødvendige egenkapital i HÅB A/S og derfor heller ikke stør-relsen på fremmedkapital i HÅB A/S. Derfor er det heller ikke muligt at bestemme afkastet påegenkapitalen, men et er sikkert, Mejlflak havvindmølleprojektet kommer til at give et stortunderskud, hvorved en forrentning af egenkapitalen med 8 - 11 % efter skat ganske enkelt er utopi.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringEnergistyrelsenEnergistyrelsen er en statslig styrelse under Energiministeriet. Energistyrelsen er generelt ledetaf jurister og har ikke selv tilknyttet faste tekniske rådgivere i den daglige drift.I Energistyrelsen har man samtidigt forsøgt at samle sagsbehandlingen i forbindelse med bla. hav-vindmøller under programmet ”One stop shop”. En ansøger til opstilling af eks. havvindmøller be-høver derfor kun at forhandle med en myndighed, nemlig Energistyrelsen, som herefter varetagermyndighedsbehandling med relation til andre statslige styrelser.Det er derfor også Energistyrelsen, der udsteder tilladelser til forundersøgelser og eventuelle idrifts-sætningstilladelser m.v. for havvindmøller.Produktion af el fra vindmøller, herunder også havvindmøller, er totalt afhængige af en eller andenform for store tilskud for at være rentable. For havvindmøller er der 2 forordninger hvorefter derkan søges om tilladelse til opstilling og idriftsætning, nemlig efter offentligt udbud og efter åbendør metoden.Den væsentligste forskel er størrelsen på tilskud, hvor der gives væsentlig mindre tilskud efteråben dør metoden.Mejlflak havvindmølleprojektet er ansøgt opført efter åben dør metoden og de regler, der gælderherfor.Eksempel på tilskud efter åben dør ordningen..En havvindmølle med en installeret effekt på 3,0 MW = 3.000 kW får støtte på flere forskelligemåder samtidigt.Primært gives der 25 øre pr. kWh i de første 22.000 fuldlasttimer ( 3 MW = 3.000 kWh ), altså3000 * 22.000 * 0,25 = 16.500.000 kr. i tilskud pr. havvindmølle på 3.0 MW.med 20 havvindmøller gives der følgelig 20 * 16.500.000 = 330.000.000 kr. i primært tilskud.Dertil kommer mindre tilskud efter andre ordninger, se afsnit om økonomi.VVM redegørelsen angiver ikke alternative placeringer for havvindmøllerne med henvisning til, atsådanne ikke kan findes andre steder i forundersøgelsesområdet. HÅB A/S henviser derfor til 0-alternativet, som egentlig er en betegnelse, som myndighederne anvender, når der gives afslag pådet ansøgte, således at HÅB A/S opgiver projektet, hvis det ikke kan placeres på den foreslåedeplacering.HÅB A/S ansøger senere om en forhåndstilkendegivelse omkring en etableringstilladelse, en an-søgning, som Energistyrelsen er forpligtet til at imødekomme. Af tilkendegivelsen fremgår det, atEnergistyrelsen helt ser bort fra kravet om angivelse af alternative placeringer, dette uanset at deri tilkendegivelsen tages alle mulige juridiske forbehold.Alene problematikken omkring sejladssikkerhed og visualisering må udvirke, at der helt indlysen-de skal være alternative placeringer til dette projekt.Herved har Energistyrelsen tilsidesat de rammer og bestemmelser, som denne er sat til at forvalte.Endelig skal det bemærkes, at når Energistyrelsen har udstedt en forundersøgelsestilladelse i etområde, får ansøger eneret til at udarbejde en VVM redegørelse (vurderingafvirkningernepåmiljøet). Hvis der ikke er forhold i VVM redegørelsen, der forhindrer opførelsen af anlægget,her Mejlflak havvindmølleparken, har ansøger krav på at få en etableringstilladelse.Ansøger kan herefter påbegynde opførelsen af anlægget, hvor det specielt bemærkes at Energi-styrelsen ikke har hjemmel til at vurdere et projekts lødighed og dermed heller ikke har mulighedfor at agere derpå.Ved et projekts lødighed forstås i denne sammenhæng den samfundsmæssige værdi, målt påenergiproduktion, miljøgevinster og beskæftigelse.MejlflakEvaluering Ddato 05.09.2013side 20

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringPersonkredsenHele projektet omkring havvindmølleparken ved Mejlflak kontrolleres og styres reelt af en megetlille personkreds, hvor der samtidig er ledelsessammenfald i bestyrelser og foreninger samt per-sonlige og politiske relationer i udpræget grad.Det ligger uden for rammerne af denne rapport at udrede i dybden på ovennævnte, således at detteafsnit omkring personkredsen kun er medtaget i et forsøg på at finde en sammenhæng, der kanforklare, hvordan et forslag om mega havvindmøllepark ved Mejlflak har sit ophav, og hvorforprojektet ikke efter korte afklaringer er blevet skrinlagt.Personkredsen omfatter primært…Astrid Dybdahl OvesenSøren Egge RasmussenEnergistyrelsen, Cand. Jur.Projektansvarlig for Mejlflak havvindmølleprojektetTømrersvend, økologisk landmandBestyrelsesformand i HÅB A/SBestyrelsesformand i NRGI amba.Medlem af EnhedslistenMedlem af VÅB I/SBjerregaard ConsultingProjektleder Samsø havvindmølleparkerDirektør for HÅB A/SMedlem af VÅB I/SSygeplejerskeMedlem af repræsentantselskabet i NRGI amba.Formand for VÅB I/SSocialrådgiverFormand DN SyddjursMedlem af EnhedslistenForhenværende formand for VÅB I/SArkitektPlanenergi, leder af afd. for vindenergiSJ Consulting *, tidligere ejet af Susan JessienMedlem af VÅB I/SMaskiningeniørPlanEnergi, ansat i afd. for fjernvarmeMedlem af bestyrelsen i VÅB I/S **

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringDertil noteres, at der er et påfaldende sammenfald af interesser i ovennævnte personkreds, hvorHÅB A/S, VÅB I/S, NRGI og PlanEnergi til tider smelter helt sammen i en enhed.Dette kan være en forklaring på det mildest talt helt irrationelle forløb, som hele Mejlflak havvind-mølleprojektet indtil nu er gennemført på.Projektets tekniske og økonomiske aspekter har helt fra start aldrig været forsøgt afdækket ellerudredt, hvorfor projektet i blinde hele tiden støder mod en lang række nye problemer, der en-keltvis eller i kombination kan umuliggøre en realisation.På samme vis forholder det sig med den offentlige debat omkring Mejlflak havvindmølleprojektet,hvor HÅB A/S trods opfordringer hertil stort set ikke deltager i en dialog med modstandere afprojektet.Når der en sjælden gang kommer et svar fra HÅB A/S på et spørgsmål stillet af modstandere tilprojektet, kommer der stort set aldrig et fyldestgørende svar fra HÅB A/S.Årsagen hertil ligger lige for, da der simpelthen ikke er kompetente personer i HÅB A/S, der kandeltage i en debat eller svare på spørgsmål eller værre endnu, at HÅB A/S ikke ønsker at deltage ien offentlig debat.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringLokalitetProjektet har fra idegrundlagets offentliggørelse været forsøgt placeret mange forskellige stederi og omkring Århus Bugt uden held og er til sidst endt på lokaliteten ved Mejlflak.Rettelig er der ikke tale om et projekt, men en skitse til et projekt, hvor en lang række forholdskal afklares, inden et reelt projekt kan udarbejdes.Mejlflak havvindmølleprojektet består i virkeligheden af 2 separate havvindmølleparker meden havvindmøllepark nord for en naturlig sejlrende og tilsvarende en havvindmøllepark sydherfor.Projektet består stadig af 20 havvindmøller, men med en reduceret højde, idet Energistyrelsenefterfølgende har meddelt, at havvindmøllerne højest må være 150 meter høje.Efter gennemgang af det foreliggende materiale kan det konstateres, at det ikke er lykkedes HÅBA/S at identificere og udrede forhold, der kan være uforenelige med realisation af projektet.Bundforholdene ved flere af de planlagte havvindmøller er ikke undersøgt på en sådan måde, atder kan opnås sikkerhed for, at havvindmøllerne kan opstilles her. Det er derimod kendt, at typenaf havbund her er af en sådan art, at det realistisk set kan væreumuligtat opstille de ønskedehavvindmøller.Havvindmøllerne ønskes placeret i 2 grupper, en på hver side af en naturlig sejlrende. Afstandenmellem de 2 grupper er ca. 2400 meter, hvorved et skib, der sejler i den naturlige sejlrende, får enafstand på ca. 1200 meter til havvindmøllerne på begge sider. Det giver sig selv, at afstandeneimellem havvindmøller og 2 skibe, der sejler imod hinanden, nærmer sig et kritisk niveau. Søfarts-styrelsen har for nylig givet afslag til et havvindmølleprojekt ved Juelsminde, hvor Søfartsstyrelsenhar forlangt en afstand på 2 – 3 SM, eller 3,7 – 5,5 km fra en sejlrute til havvindmøllerne der.Lægges dertil, at dette projekt har havvindmøller på begge sider af en sejlrute, og at der yderligereer andre sejlruter, der ligger i en afstand til vindmøllerne på under 2-3 SM, vil det være realistisk atforvente et afslag fra Søfartsstyrelsen til Mejlflak projektet.Derudover er der ikke, og har der ikke været lokal forankring til projektet.I Mejlflak havvindmølleprojektet har man ikke alene set bort fra disse forhold, man har oven i købetforeslået et projekt, der er størst muligt i omfang og ønsker samtidig vindmøllerne placeret i detlavvindsområde,som hersker ved Mejlflak.Der er intet naturligt belæg for at placere 20 havvindmøller med en højde på 150 meter på lokali-teten ved Mejlflak, vinden er svag, der er en relativ stor havdybde, sejladssikkerheden påvirkes ivæsentlig grad negativt, og havvindmøllerne eksponeres visuelt til omgivelserne i et hidtil usetomfang.At Mejlflak havvindmølleprojektet samtidig gennemskæres af en sejlrute, der fra naturens håndhar en havdybde og besejlingsforhold, som stort setikkebegrænser skibe af alle størrelse i atsejle lige igennem havvindmølleparken, føjer kun spot til skade.Resultatet er derfor, at Mejlflak havvindmøllerne eksponeres over for det størst mulige rekreativekystnære havmiljø, der findes i Danmark, hvorved yderligere en lang række fredninger påvirkes.I kontrast til ovennævnte skal nævnes, at der findes lokaliteter i en afstand af ca. 20 km. fra Mejl-flak, hvor det påtænkte anlæg formentlig kunne etableres helt uden indsigelser. Hertil kommer, atlokale arbejdspladser til det oprindelige projekt kan fastholdes, og yderligere kan der forventes enstørre elproduktion pga. bedre vind.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringDer er afgørende forskel på at placere en havvindmøllepark i en næsten lukket bugt i forholdtil at placere den samme havvindmøllepark på en lige eller udadvendt kyststrækning.I en lukket bugt eksponeres havvindmølleparken mest mulig og på det største antal borgere.På en lige kyststrækning øges afstanden til en kystnær havvindmøllepark hurtigt, hvor der somudgangspunkt eksponeres færre borgere, set i forhold til en placering i en lukket bugt, og hvoreksponeringen herudover aftager forholdsvis hurtig.Heraf følger at det ville være endnu bedre at placere en kystnær havvindmøllepark ud for en tangeeller en odde.Ifølge Danmarks Statistik er der 7314 km kyststrækning i Danmark, hvilket tilsiger, at der bør væreen god mulighed for at placere en kystnær havvindmøllepark med omtanke. ! ???I rapporten UDPEGNING AF OMRÅDER TIL KYSTNÆRE HAVMØLLER gives en delanvisninger til de krav, der bør stilles ved en udpegning, hvor kravene er så vage, at langt det mesteaf de Danske kyststrækninger kan anvendes til opstilling af kystnære havvindmøller.Der er således masser af plads til kystnære havvindmøller, så meget plads, at der nemt kan findeslokaliteter til en opstilling, der tilgodeser god vind og med en begrænset visuel påvirkning.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringFredninger og anden anvendelse af bugtenÅrhus Bugt er kendetegnet ved næsten at være omsluttet af fastland og øer, og samtidig hermeder der en stor koncentration af fredninger i alle retninger, på fastland som øer. Herudover er derflere fredninger på selve havbunden.Dertil skal lægges, at Århus Bugt er et lavvindsområde, og at der er omfattende sejlads på bugten,både kommerciel og lystsejlads.Mejlflak vindmølleprojektgruppen har med det foreslåede projekt valgt at placere projektet på etsted, der påvirker omgivelserne mest mulig. Ud over de fastboende, sommerhusejere, gæster ogturister er den valgte placering samtidig et sted, hvor flest mulige fredninger bliver påvirket.På en halvcirkel med centrum midt i den påtænkte havvindmøllepark ligger det nordlige Samsø i enkompaskurs på ca. 90 grader. På samme måde ligger Marselisborg i en kompaskurs på ca. 290grader. I alle vinkler fra 90 til 290 grader er der med undtagelse af nogle små sommerhusområderkun fredede områder !!!Øst for Mejlflak havvindmølleprojektet i en afstand på ca. 3,2 km. ligger det nordlige Samsø medde fredede områder Nordby bakker, Issehoved og Ballebjerg.Syd for Mejlflak havvindmølleprojektet i en afstand på ca. 3,8 km. ligger øen Tunø, hvor hele øener fredet.Vest for Mejlflak havvindmølleprojektet i en afstand ca. 6,4 km. ligger de fredede områder Nors-minde fjord, Fløjstrup Skov og Marselisborg Skov.Nord for Mejlflak havvindmølleprojektet i en afstand ca. 9,5 km. ligger de fredede områder Isgård,Ørby og lidt derfra Nationalparken Mols Bjerge.Ud for kysten omkring Slettehage et der ydermere et fredet habitats område på havbunden.Til ovennævnte fredninger på land har man tillige valgt at placere Mejlflak havvindmølleprojektetlige op af et Natura2000 område, som er et fredet habitat på havbunden ved Mejlflak.Ud over at det er en stor provokation i sig selv, alene derved at man ønsker at placere kæmpe-megahavvindmøller på denne lokalitet, har gruppen bag Mejlflak havvindmølleparken ydermere valgt atplacere det største antal havvindmøller, der på nogen måde kan presses ind i området, ligesomstørrelsen af vindmøllerne samtidig er den størst mulige.???Ud over de eksisterende fredninger pågår til stadighed projekter, der i større eller mindre grad ikkeer forenelig med den påtænkte havvindmøllepark.Uprioriteret og i flæng kan nævnes:••••Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighedHavets Natur – et oplæg til Danmarks marine biodiversitetUdpegning af områder til kystnære havvindmøllerFælles front for havet: Havets natur skal beskyttes

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringForundersøgelseDet står endnu uklart om Energistyrelsen har haft hjemmel til at bevilge HÅB A/S tilladelse til denforundersøgelse, der skal munde ud i en VVM rapport.Nævnte tilladelse er givet under den på ansøgningstidspunktet gældende lovgivning eller Lov nr.1392 af 27. december 2008 (VE-loven) § 22 og 23 stk. 4., alt på det tidspunkt, hvor Naturstyrelsenpegede på, at store offshore havvindmøller burde stilles så langt fra land, at de stort set ikke kunneses, dvs. mindst 20 km. ude på havet.HÅB A/S har indgivet sin ansøgning d. 18.11.2010, hvorefter Energistyrelsen giver tilladelse til for-undersøgelsen d. 01.06.2011.Tilladelsen til forundersøgelsen er således givet efter den på ansøgningstidspunktet gældende lov-givning (den gamle VVM lovgivning), samtidigt med at godkendelse af visualisering for Mejlflakhavvindmølleprojektet bliver baseret på den nye VVM lovgivning med mindre restriktiv lovpraksis.Energistyrelsen anerkender åbenbart en afstand mellem havvindmøller med en højde på 150 mog fredede områder for Mejlflak havvindmølleparken på 4 km., hvorved Energistyrelsen hverkenanvender sin egen praksis før eller efter skiftet fra den gamle til den nye VVM bekendtgørelse. ??Konklusionen på ovennævnte må derfor være, at forundersøgelsen alene på forhold vedrørendevisualisering skal meddeles afslag.Energistyrelsen har udvist stor kreativitet, når det gælder afstande mellem havvindmøller og ky-ster, samt tillige når det gælder VE lovens krav om vurdering af ansøgers tekniske og økonomiskeformåen i relation til at opføre og drive den påtænkte havvindmøllepark.I flæng kan fremhæves, at HÅB A/S stort set ikke har en egenkapital eller bindende tilsagn herom,ligesom HÅB A/S ’s ledelse end ikke ses at have grundlæggende kompetencer, økonomisk somteknisk, til at bygge og drive en havvindmøllepark af denne størrelse.Videre er jeg ikke bekendt med, at der er taget forbehold over for en ændret sammensætning afejerforholdene i HÅB A/S, hvorfor det nemt kan ende op med, at HÅB A/S er en tom skal udenmidler, og som samtidig står med en etableringstilladelse til dette mega projekt.Som et bilag til HÅB A/S’s ansøgning om en forundersøgelsestilladelse er ansøgningen vedlagt etbilag om vindberegninger i området omkring Mejlflak.Bilaget kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, Akt.3-5.pdf. Bilaget indeholder tabeller ogenergiberegninger foretaget på programmet WindPro og er udført af ingeniørfirmaet Carl Bro.WindPro programmet er et relativt godt værktøj til beregning på vind, men kræver en del dataomkring lokale parametre indtastet, før en beregning kan foretages.Disse lokale parametre er ofte ikke kendt, hvorfor der må anvendes skønnede værdier, alt så-ledes at der herved kan introduceres endog meget betydelige fejl.En nærmere gennemgang af vindberegningerne er ikke mulig, da data om forudsætninger oglokale forhold er klippet ud af dokumentet, ligesom der ikke er en konklusion på vindbereg-ningerne.Energistyrelsen er foreholdt disse oplysninger og har meddelt, at de ikke kan gøre rede for demanglende data, eller hvorfor dokumentet i det hele taget er indføjet som en del af Energistyrelsenssagsbehandling af HÅB A/S’s ansøgning.Energistyrelsen har givet sin tilladelse til en forundersøgelse på grundlag af de aktuelle bestem-melser herfor på ansøgningstidspunktet, eller bla. efter indhold i dokumenterne1. Fremtidens havvindmølleplaceringer 2025, april 20072. Havmøllehandlingsplan, september 2008

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringVVM rapportenVVM rapporten for Mejlflak havvindmølle projektet fremlægges i juli 2012 og sendes derefteri høring.Foruden selve VVM rapporten er der udarbejdet et antal delrapporter som bilag hertil.Generelt lider denne VVM rapport meget stærkt under den måde, den er blevet udarbejdet på.VVM rapporten skal være objektiv og beskrive de faktuelle forhold, som de er, men er i stedetendt med at blive et partsindlæg til fremme af Mejlflak projektet.Der ses ikke at være nogen entydig forklaring på, hvorfor VVM rapporten er fyldt med fejl, sam-menblanding af gammel, ny og kommende lovgivning, fortielser, udeladelser og partsafhængigekonklusioner.Der er måske en sammenhæng med den generelle økonomiske krise i samfundet, tilblivelse af nyeretningslinjer for etablering af havvindmølleparker, HÅB A/S partsafhængige kontrol af VVM rap-porten og Energistyrelsens håndtering af sagen.Det er helt tydeligt, at HÅB A/S igennem den indflydelse, de har haft på tilblivelsen af VVMrappor-ten, hvor HÅB A/S aktivt har påvirket udarbejdelsen, kontrolleret og godkendt denne, haropnået at VVM rapporten fremstår langt mere fordelagtigt i forhold til at fremme projektet.Rådgivere i projektet har tilsyneladende og måske under indvirkning af den økonomiske krise ogmåske pres fra HÅB A/S accepteret passager i VVM rapporten, hvor der er et stærkt belæg for ikkeat gøre dette.Videre ligger der i VVM grundlaget en bestemmelse om, at der skal anvises en alternativ placeringaf havvindmølleparken. Dette er uden videre fravalgt, således at rapporten opererer med et0 Alternativ, hvor projektet ikke gennemføres, hvis den primære placering ikke kan fastholdes.Dertil kommer, at der er udeladt endog væsentlige forhold i VVM rapporten.Uprioriteret og i flæng er der••••••••ikke redegjort for andre planlagte eller påtænkte anvendelser af området ved, i og omkringMejlflak projektet.ikke redegjort for valg af analysemetoder.ingen systematisk reference imellem VVM rapporten, delrapporter og bilag.ingen analyse af konsekvenser ved uheld med reference til Mejlflak havvindmølleprojektet,eller uheld med relation til projektets blotte tilstedeværelse.ikke redegjort om et uheld får konsekvenser for de tilstødende natura2000 område.ikke redegjort for omfang og betydning af ændret af skibstrafiksmønsterikke redegjort for omfang og konsekvenser af lavfrekvent støjikke redegjort for projektets konsekvenser for redningstjenesten

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringScreeningMed forventningerne til kystnære vindmølleparker som begrundelseundladermyndighederne atmedtage berørte borgere samt berørte borger- og grundejerforeninger på projektets høringslistemed enkelte undtagelser, nemlig borgerforeningen Mols, hvor projektet har sit udspring, og NordbySogns BorgerforeningHøringslisten er ellers omfattende og bred og omfatter i flæng klubber og foreninger såsomDanmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, DanskOrnitologisk Forening, Paraglidingklubben Albatrosserne, Århus Windsurfing Klub m.fl.Øjensynligt kommer det helt bag på Energistyrelsen, at det vælter ind med indsigelser mod Mejl-flak havvindmølleprojektets VVM redegørelse fra berørte borgere og fra borger- og grundejer-foreninger.Energistyrelsen formår end ikke at kvittere for modtagelse af de indsendte indsigelser og alt, hvadde gør, er at kopiere disse indsigelser ind i ’.pdf’ dokumenter.En screening af de indsendte høringsindsigelser fra berørte borgere viser, at der er indsendt 102begrundede høringssvar, hvoraf 98 borgere afviser Mejlflak havvindmølleprojektet i Århus Bugt,hvor de enten forlanger Mejlflak havvindmølleprojektet opgivet eller at det flyttes ud på åbent hav.De nævnte 98 indsigelser imod Mejlflak havvindmølleprojektet har alle lokal forankring, således at4 borgere uden lokal forankring går ind for projektet i sin nuværende udformning.Der er ligeledes foretaget en screening blandt borger- og grundejerforeninger, der har indsendthøringsindsigelser, hvor alle repræsenterer medlemmer, der kan have direkte lokal forankring tilMejlflak havvindmøllerne.Screeningen viser at disse foreninger tilsammen danner en sammenhængende og ubrudt front modMejlflak havvindmøllerne fra nordspidsen af Samsø, nedover Samsø, over Tunø, Hou og op overSaksild, Kysing, Ajstrup og Mariendal og viser samtidig, at der er en total afvisning af at placere såstort et projekt i Århus Bugt eller nærmere en total afvisning af dette projekt i en sammenhæn-gende bue på over 180 grader rundt om projektet.Herved siger op mod2000sommerhusejere fra over for projektet, således at det antal personer, somkan knyttes til hvert sommerhus, skal føjes til antallet af personer i de lokalt forankrede borger-foreninger, der er imod projektet.Alt efter metode kan protesterne fra foreninger herved opgøres til at ligge mellem 5000 – 8000personer.Dertil kommer, at Samsø kommune har taget stilling til Mejlflak havvindmølleprojektet og ligele-des forlanger dette flyttet ud af Århus Bugt.Videre skal det anføres, at der er stillet spørgsmål til Energistyrelsen og senere rykket for svar, hvorder spørges om, hvorvidt indsigelser fra berørte borgere og foreninger med lokal forankring alenekan bevirke et afslag til Mejlflak havvindmølleprojektet.Spørgsmålet er besvaret i en e-mail af 27.05.2013, hvor det fremgår, at et afslag til Mejlflak hav-vindmølleprojektet umiddelbart ikke kan gives på denne baggrund.(se bilag 9, kopi af e-mail )Herved blotlægges et alvorligt problem,hvor de demokratiske processer kortsluttes i Mejlflakhavvindmølle projektets høring.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringHvis lokal forankrede indsigelser mod Mejlflak havvindmølleprojektet ikke kan begrunde et af-slag til projektet, er der reelt ingen grund til at afholde en høring, idet det ellers er nok at påse,om projektet i øvrigt overholder gældende lovgivning.Det udledes videre af screeningen, at berørte borger- og grundejerforeninger stort set alle støtteromstilling af kulfyrede elkraftværker til grøn eller vedvarende energiproduktion, og som sådan ikkeer imod en overordnet omstilling.Sideløbende hermed finder den samme gruppe, at naturværdier, som dem der findes i Århus Bugti dag, ligger på linje med eller over omstilling til vedvarende energiproduktion, og at disse går tabtved en realisation af Mejlflak havvindmølleparkerne.Derfor har de berørte borgere og grundejerforeninger ud fra deres lokalkendskab anvist alternativeplaceringer, hvortil Mejlflak projektet kan flyttes, hvoraf en er i en flytteafstand på under 20 km.Endeligt kan det anføres, at lokale arbejdspladser stadig kan bibeholdes ved en flytning, og at dersamtidig opnås en større elproduktion på grund af bedre vind, alt andet lige. Herved reduceres CO2udslippet yderligere, og der kan stadig drages økonomisk fordel af en kystnær placering.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringVisualiseringVisualisering af havvindmøller generelt, samt specielt havvindmøllerne ved Mejlflak, liderstærktunder divergerende oplevelser af synligheder, hvor man efter behov frit kan vælge at definere egnemere lempelige konditioner, og som følge heraf også har gjort det..Generelt er derslet ikkegjort rede for, hvorvidt den visuelle landskabsoplevelse, der ligger tilgrund for de fredninger, der er foretaget i landskaberne omkring Mejlflak, kompromitteres af denpåtænkte havvindmøllepark. Dette gælder, både når dele af eller hele det fredede områder liggerinden for nærzone ( se definitioner nedenfor og bilag 7 og bilag 8 ).Dertil kommer, at Plan Energi ikke er partsuafhængig, hvor PlanEnergi har endog meget tætte båndtil VÅB I/S. Visualiseringsvurderingen ses derfor at være så partsafhængig til fordel for Mejlflakhavvindmølleprojektet, at denne ikke kan lægges til grund for Energistyrelsens godkendelse afVVM redegørelsen.Det er påfaldende, at definitioner af nær-, mellem- og fjernzoner er næsten ens, bortset fra at PlanEnergi og dermed den anvendte nærzoneradius for Mejlflak havvindmølleprojektet er 6 km., holdtop imod Energistyrelsens tilsvarende nærzoneradius på 14,3 km., alt en forskel for det samme på238 %Videre er det kun højden af vindmøllerne, der anvendes til definition af zonegrænser, uanset at an-tal af vindmøller o. lign. i høj grad påvirker det samlede visuelle indtryk.PlanEnergi anfører, at deres zonedefinition er baseret på erfaring fra andre store havvindmølle-projekter uden at angive hvilke, desuagtet at der mig bekendt ikke findes andre kystnære hav-vindmølleprojekter her til lands, der er sammenlignelige.PlanEnergi undlader derudover at henvise til og eller at anvende Naturstyrelsens eller Energistyrel-sens praksis på området.Naturstyrelsen baserer alene afstandskrav mellem havvindmøller og fredet område på et skønog har på trods af opfordring hertil ikke efterkommet et ønske om at fremlægge det materiale,der ligger til grund for skønnet.Nedenfor er der givet en sammenstilling af de fundne krav der stilles til visualisering fra 3 forskel-lige myndigheder og rådgivere. Udover sammenstillingen er der udførligt redegjort for PlanEner-gi’s visualisering i bilag 7 og tilsvarende for Energistyrelsen i bilag 8.Vurderingen omfatter zonegrænser for vindmøller med en højde op til 200 meter.Nærzonener defineret som det område, der ligger inden for en cirkel med en vindmølle i centrumog nærzone radius.Mellemzonener defineret som det område, der ligger inden for en cirkel med en vindmølle icentrum og mellemzone radius med fradrag af nærzonen…Fjernzonener defineret som det område, der ligger uden for mellemzonen.Møllehøjde1. PlanEnergi2. Energistyrelsen>= 200 m.110 m.150 m.200 m.Nærzone radius6,0 km8,0 km10,5 km14,3 kmMellemzone radius13,0 km19,0 km23,7 km29,6 km

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evaluering3. NATURSTYRELSEN, VURDERING AF AFSTAND TIL HAVVINDMØLLERNaturstyrelsen har i e-mail til undertegnede givet følgende vurdering af minimumafstande.citat i uddrag…… været et stærkt politisk ønske, at der blev gennemført en screening af mulighe-derne for at placere store møller kystnært, dvs. inden for 20 km og gerne inden forfå km. I denne model gennemførte Energistyrelsen screeningen i 2012 med bidragfra forskellige myndigheder, heriblandt Naturstyrelsen.I forbindelse med den tidligere planlægning for store offshore havmølleparker, pe-gede Naturstyrelsen den gang på, at møllerne burde stilles så langt fra land, at destort set ikke kunne ses, dvs. mindst 20 km. ude.Naturstyrelsen har i forbindelse med screeningen vurderet, at man bør holde enminimumafstand for 150 meter høje møller på 4 km til de mest sårbare og frededelandskaber.For sommerhusområder er minimumafstanden foreslået til 3 km. ……Ud over minimumafstande har styrelsen anbefalet, at man på forhånd ser bort fraen række kystlandskaber, som man fandt særlig sårbare. Det er lukkede bugter, vige,øhave og fjorde samt farvand ud fra enkelte klinter.Naturstyrelsen er hermed i konflikt med sig selv, når de meddeler, at der skal være min 4 km af-stand til fredet område fra Mejlflak havvindmøllerne.Efter den gamle praksis, som var gældende på ansøgningspunktet, skulle der være mindst 20 kmmellem fredet område og havvindmøllerne.Naturstyrelsen har åbenbart fraveget den gamle praksis og i stedet gået over til at anvende den nyepraksis.Herved bliver afstandskravet 4 km , men denne afstand er koblet sammen med, at der skalses bort fra lukkede bugter. Og da Århusbugten er selve definitionen på en lukket bugt, børMejlflak projektet falde alene herpå.Planenergi har med delrapporten, ’Vurdering af påvirkninger af landskabsoplevelsen’, ved Mejlflakforsøgt fotografisk at indlejre de påtænkte havvindmøller i landskabsbilleder taget i området.Selv om en skalering af de indlejrede vindmøller tilpasses mål og afstande i et landskabsbillede, op-nås der langtfra en retvisende visuel oplevelse af området med havvindmøller.De menneskelige urfunktioner med refleks og fokus aktiveres, når vingerne på en vindmølle ro-terer, således at havvindmøllerne ude i naturen fremtræder langt mere markant end deres størrelsetilsiger.Det samme gør sig gældende for det blinkende antikollisions lys, der skal monteres på havvind-møllerne.Hver havvindmølle skal afgive antikollisonslys fra to lamper placeret med en lampe på hver side afnacellen ( vindmøllehuset ). Lamperne er således placeret, at en iagttager i et vandret plan omkringhavvindmøllerne derved kun kan se den ene.Der skal udsendes 40 blink i minuttet fra hver lampe, således at der for 20 havvindmøller afgives( 20 * 2 * 40 * 60 = 96.000 blink. i timen, svarende til 48.000 blink i timen for en iagttager. )De udsendte lysblink er kraftigere om dagen end om natten, alt for sikre, at havvindmøllerne bliverspottet i tide af flytrafik i området.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringBedre bliver det ikke af at PlanEnergi i deres zonedefinitioner hævder, at der vil være mange dage,hvor disen vil sløre eller helt fjerne synligheden af vindmøllerne.Det må være en selvfølge, at en så vigtig del af beslutningsgrundlaget for etablering af denne hav-vindmøllepark ikke er misvisende, specielt når havvindmøllerne har en størrelse, der placerer demi den allerøverste ende med hensyn til højder i det Danske landskab eller højder i Danmark påkonstruktioner i det fri.Videre er der forsøgt visualisering af antikollisions lys placeret på havvindmøllerne, hvor der frahele havvindmølleparken udsendes 96.000 blink i timen. De anvendte illustrationer omkringMejlflak havvindmølleparken ses ikke på nogen måde at være dækkende for den måde, antikol-lisions lys vil blive oplevet på.En reel oplevelse af antikollisionslys fra havvindmøller ved Horns Rev kan med fordel opleves vedBlåvandshuk, hvor der både er mulighed for at se lyset fra stranden og fra toppen af fyret.Derfor må denne delrapport fra PlanEnergi korrigeres på en måde, der tilgodeser de urfunktioner,som mennesker besidder, eller, hvis det ikke kan lade sig gøre, vælge et helt andet medie at præ-sentere visualiseringen på. Under de nuværende omstændigheder må delrapporten fra PlanEnergiikke anvendes som et beslutningsgrundlag.Det skal i samme forbindelse anføres, at det er nemt at lave en visualisering, der er animeret, hvorværktøjer og programmer til animering er både gode og relativt billige.

Der findes kun en placering af havvindmøllerne, der er værre end den foreslåede ved Mejlflak,nemlig hvis havvindmøllerne flyttes, så disse placeres lige midt i den eksisterende sejlrute.I relation til de efterfølgende dokumenter kan nævnes kollisionen mellem det svenske lastskibVinga og den danske fiskekutter N.A.Hansen i 2011, hvor 2 fiskere ulykkeligvis mistede livet.Kollisionen foregik ca. 38 km. fra den påtænkte havvindmøllepark ved Mejlflak og er specieltkendetegnet ved, at denne foregik i rum sø med masser af plads til manøvrering, og hvor der iøvrigt var god sigt.Videre kan nævnes grundstødninger ved Slettehage, hvor MSC PATRICIA i 2006 gik på grund,og det samme skete for SANTA ELENA i 2011. STAR ISMENE kom i 2006 lidt uden for denplanlagte kurs, hvorved der blev slået hul i en ballasttank ved passage af Marthas Flak.I forbindelse med forundersøgelsen er der udarbejdet 2 rapporter, hvor den ene er udarbejdetaf Rambøll, og den anden er udarbejdet af undertegnede.Rambølls rapport :Internt baggrundsnotat, Baggrundsdokument til intern brugRapporten er udarbejdet i 2011, og er som sådan udført som en modellering af fysiske forholdog trafik i og omkring Mejlflak havvindmølleparken.Herpå beregnes og uddrages statistiske konsekvenser for uheld, herunder materiel- og person-skader.Rapporten baseres i det væsentlige på de anbefalinger og metoder, der er udarbejdet under IMO(International Marine Organisation) med betegnelsen Formal Safety Assessment.Formal Safety Assessment kan dækkende oversættes til dansk som ’Sammenhængende sikker-heds vurderinger’.I tillæg til IMO Formal Safety Assessment findes der en lang række guidelines (vejledninger) for,hvor og hvordan metoderne kan bruges, her hovedsagelig ’Safety Topics’. (sikkerhedsrelateredeforhold)Af flere grunde vil jeg ikke her nærmere analysere på rapporten, da jeg kort og godt mener, at denikke kan anvendes i denne sammenhæng.De anvendte metoder i denne sikkerhedsvurdering er først og fremmest baseret på en analyse af eteller flere områder, hvorefter der regnet på virkningerne heraf ved en sammenligning.MejlflakEvaluering Ddato 05.09.2013side 34

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringNoter her, at når der regnes på en sammenligning vil mange forhold være ens for de to løsninger ogderfor uden betydning ved valg af løsning.Samtidigt skal man reelt sammenligne mellem 2 løsninger, en hvor havvindmøllerne er opstillet,og en hvor der slet ingen havvindmøller er. Herved er der langt færre forhold, der er ens i de tosituationer, hvilket gør den statistiske beregning mere usikker.De fysiske forhold i området omkring Mejlflak havvindmølleparken er dertil så komplekse, at enbrugbar og retvisende modellering ikke kan udledes her, hertil kommer, at rapporten undtager enlang række situationer med en lav forekomst.Når jeg forkaster ovennævnte rapport,Internt baggrundsnotat, Baggrundsdokument til internbrug,må der selvfølgelig sættes noget i stedet, hvorfor jeg har valgt at lave min egen rapport.efter følgende kriterier….Næsten alle former for uheld er karakteriseret ved en række hændelser, hvor en handling ud-løser en kæde af begivenheder, der til sidst medfører et mere eller mindre fatalt uheld.Det betyder, at man er nødt til at forholde sig til et uddrag af situationer, såsom i flæng1. Reduceret situations bedømmelse pga. radarrefleksioner fra havvindmøllerne2. Vigeregler og deres betydning for forskellige fartøjstyper3. Sejlads i tåge og havgus4. Natsejlads5. Uerfaren eller uopmærksom kommando på et fartøj, specielt et fritidsfartøj6. Drivende genstande i området, eks. en container7. Søafmærkninger, der ikke er på plads8. Fejlaflæsninger på et instrument, eks. fejl i instrumenter eller fejl i deviationskorrektion påkompas9. Brand i skib eller havvindmølle10. Redningsoperationer, MOB11. Overisning af skibe og/eller vindmøller12.Eller en kombination af en eller flere af de nævnte situationerDer er givetvis flere situationer end de nævnte, men listen er rigelig til at belyse problemstillingen.Mejlflak havvindmølleprojektet er kendetegnet ved den relative store havdybde i kombination med,at besejling af området stort set kan foregå med skibe af alle størrelser.Flyttes havvindmøllerne til en anden lokalitet, hvor der er en tilpas lav havdybde i eller omkringhavvindmøllerne, reduceres eller forsvinder 9 af de førnævnte situationer mere eller mindre.Det samme gør sig delvist gældende, hvis havvindmøllerne flyttes til en anden lokalitet, der liggerlangt fra naturlige skibsruter.Der er ikke regnet på den forbedrede sejladssikkerhed, en flytning som nævnt ovenfor vil udvirke,dels fordi den samlede sejladssikkerhed alligevel ikke kan beregnes ordentligt, dels fordi heleMejlflak projektet må afvises pga. den helt unødvendige risiko for en kollision mellem en havvind-mølle og et skib og de fatale følger, dette kan have.

ØkonomiI VVW-redegørelsen for Mejlflak havvindmølleparken indgår ingen vurdering af økonomien. Af enunderside på Vindmøllelaug Aarhus Bugt I/S (VÅB I/S) hjemmeside fremgik dog nogle få øko-nomiske oplysninger indtil for nylig.( VÅB I/S står sammen med nogle lokale energiselskaber bag selskabet Havvind Århus Bugt A/S,HÅB A/S. HÅB A/S er det selskab, der som det fremtidige produktionsselskab foretager VVM-undersøgelsen for Mejlflak havvindmølleparken).Af den nævnte underside fremgik en elpris på 0,85 kr. pr. kWh samt en udgift til drift og vedlige-holdelse på 0,11 kr. pr. kWh. Af ovennævnte underside fremgik en forventet forrentning på mellem8 og 11 % efter skat.VÅB I/S har desuden oprindelig estimeret, at afregningsprisen ved 20 vindmøller med en etable-ringsomkostning på 1,1 mia. kr. og et forventet afkast på 10 % skal være mindst 72 øre pr. kWh,for at projektet ville være rentabelt. Jf. bilag D.Imidlertid er situationen den, at der iflg. gældende regler ud over elprisen på 0,27 kr. pr. kWh mod-tages et tilskud på 0,25 kr. pr. kWh. Begrænset til de første 22.000 fuldlasttimer.Beregningen af investorernes afkast forudsætter en beskatning efter reglerne for fysiske personerskøb af vindmøller, hvor de første kr. 7.000 er skattefrie og alene 60 % af det overskydende beløbbeskattes. Situationen er imidlertid, at man ved at investere i VÅB I/S køber aktier i produktions-selskabet, Havvind Aarhus Bugt A/S. Beskatning skal derfor foretages efter reglerne for aktier,hvor der ikke er et fradrag i indtægten på 7.000 kr. m.v.Den forventede elproduktion fremgår hverken i VVM-redegørelsen eller af VÅB I/S’s underside.Der er efterfølgende foretaget et overslag over økonomien, baseret på den elproduktion, som PederPedersen er nået frem til i denne rapports afsnit om vindmøller, nemlig 8.716 MWh. pr. havvind-mølle.Endvidere er der til sammenligning foretaget den samme beregning, hvor der i stedet for den afPeder Pedersen beregnede elproduktion er anvendt den værdi, som HÅB A/S har fået beregnet afingeniørfirmaet Carl Bro, nemlig 12.126 MWh.Der er anvendt en levetid for vindmøllerne på 20 år, hvor VÅB I/S anvender 25 år. Der kan ikkeforventes en levetid på over 20 år. (se bilag A)Der er udarbejdet en beregning for år 1 samt for 20 år, der er vindmølleparkens forventede levetid.I beregningen af resultatet for de 20 år er indsat en udgift til nedtagning af vindmøllerne medfradrag for indtægt ved salg af skrot. Denne udgift er betydelig og i beregningerne indsat med 250mio.kr., idet det bemærkes, at udgiften både kan være større og mindre.MejlflakEvaluering Ddato 05.09.2013side 38

I henhold til tabellen er resultaterne negative uanset produktionsstørrelse.Uanset produktionsstørrelse kan der ikke skabes overskud baseret på kendte forudsætninger.Ud fra en økonomisk vurdering er det derfor overordentligt betænkeligt, muligvis ansvarspådragen-de at opføre Mejlflak Vindmøllepark for elkundernes penge m.v.Overslagsberegningerne uden udgift til oprydning fremgår i sin fulde udstrækning af bilag A og B.I bilag C er vist resultaterne ved variation i elafregningspriser i opadgående retning. Herudoverfremgår resultatet, såfremt begrænsningen på 22.000 fuldlasttimer for tilskud fjernes.Disse beregninger er således udarbejdet på forudsætninger, som må antages at være uigennemfør-lige, idet de medfører væsentligt forøgede udgifter til el.Kun i 2 af disse 3 beregninger baseret på en årlig produktion pr. vindmølle på 12.126 kWh opnås etmindre overskud over levetiden på 20 år. Samtlige beregninger baseret på en elproduktion på 8.716kWh er underskudsgivende.Selv under de mere gunstige forudsætninger i bilag C er det svært at forestille sig afkast til investo-rerne i VAAB I/S, der ligner det lovede.Afslutningsvis skal bemærkes, at en 20-års periode en lang periode at lave overslag over. Der vilutvivlsomt være afvigelser, der kan være endda meget betydende.

Økonomi og finansieringØkonomien i havvindmølleparken er udregnet på basis af erfaringstal fra de tidligere byggede par-ker og en vurdering af det nuværende tekniske og økonomiske niveau. Beregningerne er lavet udfra et krav til afkastet på 10 % og med en række antagelser omkring etableringsudgifter,elproduktion og løbende udgifter til drift og vedligehold. Der er udregnet en nøglepris, som er enbalanceret gennemsnitspris over 20 år for den nødvendige elafregningspris.For parken ”Buen” med de 20 møller bliver den sandsynlige pris 0,72 kr/kWh. Der er tilsvarenderegnet for den størst mulige park på 44 møller og her bliver prisen 0,70 kr/kWh. For at der såledesskal være rationalitet i projektet, skal der indgås en aftale med Energistyrelsen eller evt. en andenelaftager der vil garanterer den nødvendige elafregningspris. For de store parker, der er initiateretaf staten, som f.eks. Horns Rev, er det almindeligt med denne type langtidsaftaler omelafregningsprisen. Der er tale om store projekter – anlægsudgiften for Buen er skønnet til 1,1mia.kr og for den store park med 44 møller til 2,4 mia.kr.FØLSOMHEDSVURDERINGPark med 20møllerBasisberegningen0,72 kr/kWhPark med 44møller0,70 kr/kWh

Følgende definitioner gælder for de enkelte zonegrænser i forhold til havvindmøller, citat…Nærzone 0-6,0 kmI nærzonen er vindmøllerne meget markante og dominerende. Vindmøllernes store dimensioneroverstiger alle andre elementer bortset fra vandfladen. Detaljer ved vindmøllernes udformningog farve kan opfattes.Mellemzone 6-13,0 kmI mellemzonen vil vindmøllerne stadig være markante, men sjældent dominerende. Sigtbarhedenspiller en stor rolle, så der vil være mange dage, hvor disen vil sløre eller helt fjerne synlighedenaf vindmøllerne. Vindmøllernes design vil kun opleves overordnet. Beskuernes placering i forholdtil kysten eller placering til bevoksning og bygninger er væsentlig, da vindmøllerne kan blive skjultbag afskærmende elementer. Opstillingsmønstret vil blive oplevet tydeligt og i samspil med de ek-sisterenmde vindmøller på Tunø knob.Fjernzone >13,0 kmI fjernzonen er synligheden mest markant, hvor man ofte ser over vandoverfladen eller fra bak-ker, hvor man vil kunne se ud over vandfladen fra særligt markante højdepunkter som blandt an- detHolme Bjerge og Mols Bjerge. Sigtbarheden spiller en afgørende rolle, og det vil være relativt fådage, hvor vindmøllerne vil stå tydeligt. Størrelsen i forhold til de eksisterende vindmøller vedTunø Knob samt udbredelsen af Tunø vil træde frem og kunne relateres til vindmølleparkens ud-bredelse.BillederDen anvendte teknik for fotografering og indlejring af vindmøllerne i billederne giver ikke et ret-visende billede i forhold til et realiseret havvindmølleprojekt. Størrelsen og udformning af hav-vindmøllerne bevirker at disse opleves meget mere markant end deres størrelse egentlig tilsiger.Herved vises visualiseringen af havvindmøllerne langt mindre markant i forhold til et realiserethavvindmølleprojekt.

Mejlflak havvindmøllepark - en ekstern evalueringBilag 10 - Uddrag af VE lovenKapitel 3Adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet§ 22.Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danskestat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren.Stk. 2.Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.Stk. 3.Tilladelse til forundersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og bygningsministeren finder, at udnyttelse af energi kanvære relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, omrapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4,og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lign.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2-4.Stk. 6.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 4.§ 22 a.Klima-, energi- og bygningsministeren kan udpege områder, der reserveres til forsøg og udvikling af havvindmøller. Ministerenkan ved afgørelser om tilladelser efter § 22 og § 25 i sådanne forsøgsområder lægge vægt på særlige kriterier, herunder forsøgs- ogudviklingselementer, som opstillingen forventes at indebære, inddragelse af eller medejerskab fra elforbrugere, borgere og foreninger ilokalområdet, samarbejde med kommuner samt demonstrationsværdien af opstillingen. Ministeren kan fastsætte vilkår for de forsøg m.v., derskal udføres, for samarbejdet med de lokale parter, om rapportering af resultaterne samt til de typer af vindmøller, der skal opstilles ogafprøves.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministerens udpegning efter stk. 1 skal offentliggøres.Stk. 3.Allerede meddelte tilladelser til opstilling af vindmøller i forsøgsområdet berøres ikke af udpegningen efter stk. 1. Verserendeansøgninger modtaget inden udpegningen bortfalder, og der udmeldes en frist på mindst 8 uger, inden for hvilken der kan indsendesansøgning om tilladelser i forsøgsområdet.§ 23.Ved udbud gives tilladelsen efter § 22 til den, som vinder udbuddet. Klima-, energi- og bygningsministeren kan angive særligeforhold eller vilkår, der lægges vægt på ved stillingtagen til de indkomne bud.Stk. 2.Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrørendeproduktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles kravom, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis vinderen af buddetikke overholder betingelser fra sit bud eller aftalte betingelser, herunder tidsfrister.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at Energinet.dk i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelserneog stiller resultaterne af undersøgelserne til rådighed for deltagerne i udbuddet. Vinderen af udbuddet afholder Energinet.dk’s omkostningerved forundersøgelserne.Stk. 4.Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til forundersøgelser efter § 22 til ansøgere, der skønnes at have den fornødnetekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne, jf. dog § 22, stk. 3. Søger flere tilladelse for samme område, givestilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3.