Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13, Miljøudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 284, MIU Alm.del Bilag 371
Offentligt
Virkemiddel-katalogPotentialer ogomkostningerfor klimatiltag
Tværministeriel arbejdsgruppeAugust 2013
Virkemiddel-katalogPotentialer ogomkostningerfor klimatiltag
Tværministeriel arbejdsgruppeAugust 2013
4
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
5
Fo ro rdDenne rapport indeholder afrapporteringen fra den tvær-ministerielle arbejdsgruppe om reduktionspotentialerog omkostninger for en række analyserede klimatiltag.Arbejdsgruppen har haft til opgave at afdække breddenaf mulige tiltag og deres tilhørende omkostninger, der kanbidrage til at opnå den nationale målsætning om 40 pct.reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2020 sammen-lignet med 1990. Der er foretaget analyser af omkostningerog reduktionspotentiale for en bred række tiltag i forskelligesektorer og med et bredt udvalg af implementeringsinstru-menter til opnåelse af denne målsætning.Rapporten beskriver først den samfundsøkonomiskemetode, der er anvendt ved beregningerne af de samfunds-økonomiske reduktionsomkostninger. Herefter følger kortebeskrivelser af reduktionstiltagene fordelt på sektorerne,energi, transport, landbrug og miljø. Hvert afsnit indledesmed en oversigtstabel med hovedresultater for alle de ana-lyserede tiltag i den pågældende sektor.De nærmere forudsætninger og beregningerne er beskre-vet i særskilte notater for hvert af de relevante tiltag. Nota-terne kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, hvor derogså er et samlet metodenotat, der beskriver metode og degenerelle forudsætninger for virkemiddelberegningerne.Følgende ministerier har deltaget i arbejdet:Klima-, Energi og BygningsministerietFinansministerietSkatteministerietMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriMiljøministerietTransportministerietErhvervs- og Vækstministeriet
6
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
INDHOLDForord.................................................................................................................................................................................................5Opgørelse af samfundsøkonomiske omkostninger....................................................................................................................9Energi............................................................................................................................................................................................... 13Skærpede energikrav til nye vinduer............................................................................................................................................................................... 15Mindsket refusion af elafgift i handels- og serviceerhverv..................................................................................................................................16PSO-støtte til etablering af 200 MW kystnær havmøllepark...............................................................................................................................17PSO-støtte til etablering af 200 MW nye landmøller................................................................................................................................................ 18PSO-støtte til etablering af 100 MW solceller i store anlæg.................................................................................................................................. 19Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet.20Udvidelse af VE-procesordning til at omfatte rumvarme......................................................................................................................................21Udvidelse af VE-procesordning til at omfatte nye teknologier.........................................................................................................................22PSO-støtte til halm til brændsel i kraftvarme (uden efterafgrøder)................................................................................................................ 23Krav om energibesparelser i statslige bygninger...................................................................................................................................................... 24Lagring af CO2fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)............................................................................ 26Kvalitative beskrivelser af energitiltag.......................................................................................................................................29Frit brændselsvalg.......................................................................................................................................................................................................................29Afgift på metan fra raffinaderier og olieproduktion.................................................................................................................................................29Informationsindsats om elbesparelser i private handels- og serviceerhverv..........................................................................................30Tilskud til erstatning af oliefyr med varmepumpe eller fjernvarme.............................................................................................................. 30Transport.........................................................................................................................................................................................33Nedsættelse af tophastigheden på motorveje fra 130 km/t til 110 km/t.................................................................................................... 35Afskaffelse af befordringsfradraget....................................................................................................................................................................................36Kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler....................................................................................37Grøn Udviklingsafgift på fossile brændstoffer.............................................................................................................................................................38Forhøjelse af brændstofafgifter............................................................................................................................................................................................39Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer.......................................................................................................................................40Lovkrav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin fra 2020.........................................................................................................41Obligatorisk køreskoleundervisning i energieffektiv køreteknik....................................................................................................................42Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport..43Krav til det offentliges indkøb af transport.................................................................................................................................................................... 44Tilskud til iblanding af større koncentrationer af biobrændstoffer for tunge køretøjer......................................................................45Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015........................................................................................................................................................46Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015...................................................................................................................................................47Afgiftslempelse for gas til tung transport.......................................................................................................................................................................48Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til tunge gaskøretøjer...........................................................................................49Kvalitative beskrivelser af transporttiltag..................................................................................................................................51Udarbejdelse af en cykelstrategi til fremme af cyklismen....................................................................................................................................51Forsøgspulje til energieffektive transportløsninger.................................................................................................................................................51Støtte til produktion af 2. generation biobrændstoffer............................................................................................................................................51Provenuneutral reform af afgifterne på personbiler.................................................................................................................................................51Indsats mht. regeludviklingen i EU indenfor køretøjsteknologi.......................................................................................................................52EU’s CO2-målsætning i 2020 for person- og varebiler gøres til krav...............................................................................................................52Tilskud til demonstrationsprojekter ang. varedistribution udenfor myldretiden..................................................................................52Tilskud til KørGrønt kampagner om energieffektiv køreteknik.......................................................................................................................53
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
7
Tilskud til KørGrønt kampagner om energimærkning af person- og varebiler......................................................................................53Tilskud til kampagner for fremme af energivenlige dæk......................................................................................................................................53Tilskud til kurser i energieffektiv køreteknik i kommuner og trafikselskaber.........................................................................................53Landbrug.........................................................................................................................................................................................55Ændrede emissionsfaktorer og Global Warming Potentials...............................................................................................................................59Afgift på ikke-bioafgasset husdyrgødning..................................................................................................................................................................... 59Krav om forsuring af gylle i stald.........................................................................................................................................................................................62Krav om fast overdækning af gyllebeholdere.............................................................................................................................................................. 63Foder med fedt til malkekøer fremmet ved afgift eller tilskud..........................................................................................................................64Afgift på kunstgødning uden nitrifikationshæmmere...........................................................................................................................................65Reduktion af kvælstofnorm med 10 pct.........................................................................................................................................................................66Tilskud til etablering af 100.000 ha energipil til brug som brændsel...............................................................................................................67Krav om efterafgrøder på yderligere 240.000 ha......................................................................................................................................................68Krav om mellemafgrøder på yderligere 240.000 ha.................................................................................................................................................69Tilskud til udtagning af 100.000 ha landbrugsjord på højbund til vedvarende græs...........................................................................70Tilskud til udtagning af 35.000 ha organogene jorde med ophør af eller fortsat dræning.................................................................71Tilskud til skovrejsning på 50.000 ha højbund............................................................................................................................................................72Krav om køling af gylle i svinestalde...............................................................................................................................................................................74Ændret foder til andre typer kvæg end malkekøer fremmet ved afgift eller tilskud............................................................................75Optimering af mælkeproduktion gennem forlænget laktationsperiode....................................................................................................76Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset husdyrgødning..................................................................................................................77Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for udvalgte typer husdyrgødning................................................................................................... 78Reduceret afgiftslempelse for brændstof til landbrugsmaskiner....................................................................................................................79Kvalitative beskrivelser af landbrugstiltag................................................................................................................................81Termisk forgasning.......................................................................................................................................................................................................................81Bioraffinering...................................................................................................................................................................................................................................81Reduceret jordbearbejdning...................................................................................................................................................................................................81Halm til forgasning og med returnering af biochar til jorden..............................................................................................................................81Nitrifikationshæmmere til husdyrgødning...................................................................................................................................................................81Fremme af sædskifte med flerårige afgrøder/græsmarker.................................................................................................................................82Større andel af bælgplanter i græsmarkerne...............................................................................................................................................................82Vedvarende græsmarker.........................................................................................................................................................................................................82Forædling, arts- og proveniensvalg i skovbruget......................................................................................................................................................82Bedriftsmodel til regulering af drivhusgasudledninger fra landbruget....................................................................................................... 84Nitrat og sulfat i foderet til malkekøer.............................................................................................................................................................................. 85Genetisk selektion.......................................................................................................................................................................................................................85Miljø.................................................................................................................................................................................................87Krav om udsortering af plast i affald.................................................................................................................................................................................88Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser.............................................................................................................................................89Kvalitative beskrivelser af tiltag på miljøområdet....................................................................................................................91Afgift på lattergas fra spildevand..........................................................................................................................................................................................91Forhøjet afgift på visse fluorerede gasser (F-gasser).................................................................................................................................................91Afgift på lattergas fra større forbrændingsanlæg.......................................................................................................................................................91Afgift på lattergas fra bilers katalysatorer.......................................................................................................................................................................91
8
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
9
O p gø re l s e a f s a m f u n d s -økonomiske omkostningerDen samfundsøkonomiske metodeRapportens beregninger og resultater er gennemført medhenblik på at belyse de samfundsøkonomiske omkostnin-ger og gevinster ved en lang række klimatiltag. Beregnin-gerne er baseret på en samfundsøkonomisk metode, dertager udgangspunkt i Finansministeriets vejledning omsamfundsøkonomiske analyser. Rapporten omfatter vur-dering af reduktionspotentiale og samfundsøkonomiskefordele og ulemper udtrykt som en ”CO2-skyggepris” for 54tiltag. Beregningerne er baseret på den mest aktuelle videnom tiltagenes effekter, potentialer, priser samt tilgængeligteknologi.For nogle tiltag gælder, at der ikke er gennemført egentligesamfundsøkonomiske beregninger. Det skyldes, at der ertale om tiltag, hvor der ikke eksisterer tilstrækkelig videneller datagrundlag for at gennemføre konkrete beregninger.Det gælder f.eks. tiltag, der kan medvirke til at øge kulstof-binding i de danske skove vha. træforædling. Sådanne tiltager beskrevet kvalitativt, fordi de repræsenterer områder,hvor der endnu ikke er et tilstrækkeligt højt vidensniveau.Herudover er der mulighed for at gennemføre en rækkeforskellige informations- og kampagneaktiviteter på klima-området, f.eks. med henblik på at fremme energibesparel-ser. Der er ikke regnet samfundsøkonomisk skyggepris fordisse tiltag, da effekterne er usikre.I nedenstående boks følger en kort begrebsafklaring af decentrale begreber i den anvendte metode.
Begrebsafklaring–Reduktionspotentialet angiver mængden af drivhus-gasser, som et virkemiddel kan reducere Danmarkssamlede udledninger med i året 2020, både inden forog uden for det kvotebelagte område. Reduktionspo-tentialet kan for en række af tiltagene skaleres på bag-grund af politiske beslutninger om et ønsket niveau.Oftest er det ved fastlæggelse af potentialet antagetmuligheder op til et niveau, hvorefter de marginalereduktionsomkostninger stiger kraftigt. For nogle til-tag kan potentialet dog kun skaleres ned, som f.eks.udtagning af lavbundsjorde grundet arealbegræns-ningen. Tiltagene er beregnet isoleret, og der kan såle-des være overlap mellem tiltagenes reduktionspoten-tialer.–Den samfundsøkonomiske omkostning viser omkost-ningerne for det danske samfund totalt set. I de sam-fundsøkonomiske omkostninger indgår ikke de beta-lingsstrømme mellem de enkelte parter, som f.eks.tilskud og afgifter, som alene medfører en omfordelingmellem parterne.–Skyggeprisen udtrykker den samfundsøkonomiskeomkostning for et givent virkemiddel ved reduktion afdrivhusgasudledningen med et ton CO2-ækvivalent.Det betyder, at man ved sammenligning af skyggepri-serne for de enkelte tiltag kan få en oversigtsmæssigvurdering af, hvilke tiltag der er mest omkostningsef-fektive – set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.–Såfremt skyggeprisen er negativ, vil der være sam-fundsøkonomisk overskud ved at gennemføre tiltaget.Dette kan f.eks. skyldes den samfundsøkonomiskeværdi af brændselsbesparelser eller værdien af sideef-fekter, f.eks. reduktion af kvælstofudledning til vand-miljøet.–Budgetøkonomiske omkostninger. De samfunds-økonomiske omkostninger og dermed skyggeprisenudtrykker ikke virkemidlets omkostninger for hhv.staten, private husholdninger eller erhverv. Derforer skyggepriserne suppleret med vurderinger af deomkostninger/gevinster, som et virkemiddel giverfor hhv. stat, private husholdninger og erhverv. F.eks.vil der være stor forskel for hhv. staten og landbrugetafhængigt af, om et reduktionstiltag implementeresved tilskud eller gennem et påbud.–Selvom et tiltag har en negativ skyggepris, kan en gen-nemførelse af tiltaget meget vel indebære budgetøko-nomiske omkostninger for enkelte parter i samfundet.–Kun den direkte budgetøkonomiske effekt for stat,erhverv og husholdninger er opgjort, så der er eksem-pelvis ikke taget højde for afledte effekter som styr-kelse eller tab af konkurrenceevne for berørte virk-somheder, præcise fordelingsmæssige konsekvenserm.v. Sådanne effekter vil skulle klarlægges nærmeresom en del af lovgivnings- eller beslutningsproces, hvisdet besluttes at arbejde videre med et tiltag.
10
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
De centrale antagelser for de aktuelle beregninger er opstil-let i følgende boks. For en uddybende metodegennemganghenvises i øvrigt til det metodenotat, som er udgivet i for-bindelse med denne rapport, jf. forord.
Beregningsforudsætninger–CO2-skyggeprisen for et givet virkemiddel udtrykkervirkemidlets samfundsøkonomiske reduktionsom-kostninger per ton reduceret CO2-ækv. Skyggepri-sen er beregnet som nutidsværdien af de samledesamfundsøkonomiske omkostninger divideret mednutidsværdien af den reducerede mængde CO2opgjorti ton CO2-ækv. Skyggeprisen opgøres dermed i kronerper ton CO2-ækv.–Der er anvendt en kalkulationsrente på 4,00 pct. ioverensstemmelse med Finansministeriets gene-relle anbefalinger for samfundsøkonomiske analyser.Nutidsværdien er beregnet for den 30-årige periode2013-2042.–Der regnes i faste 2012-priser.–For hvert tiltag er knyttet et instrument til at imple-mentere det. Instrumentet kan være f.eks. afgift, kraveller tilskud. Der kan være meget forskellige forde-lingsvirkninger knyttet til de forskellige instrumentersom f.eks. afgifter eller tilskud. Der indgår de såkaldteforvridningseffekter forbundet med instrumentet iopgørelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger.Der henvises til metodenotatet for yderligere oplys-ninger om forvridning.–Der vises også virkemidlets budgetøkonomiskeomkostninger, dvs. de direkte meromkostningerfor hhv. staten, husholdningerne og erhverv (somkan være f.eks. industri, handels- og serviceerhverv,landbrug, energisektor etc.). De budgetøkonomiskeomkostninger opgøres som årlige omkostninger for-delt ligeligt over den 30-årige periode, dvs. som annui-tet i mio. kr. per år. Dermed kan man sammenligne påtværs af tiltag, men der kan være stor forskel på, hvorstor den faktiske omkostning er i særligt de første år,hvis tiltaget kræver en investering.Samfundsøkonomiske beregninger med en lang tids-horisont er behæftet med betydelig usikkerhed, daomkostningerne i mange tilfælde må baseres på skøn.I beregningerne indgår så vidt muligt værdi af sideef-fekterne luftforurening, støj, ulykker, trængsel, tidstabsamt udledning af kvælstof og ammoniak. For alle til-tag er der endvidere beregnet skyggepriser uden side-effekter for at sikre sammenligneligheden på tværs.Nogle politiske prioriteringer og hensyn kan ikkeumiddelbart værdisættes, og derfor indgår de ikke i desamfundsøkonomiske beregninger, f.eks. målsætningfor vedvarende energi.En række afledte fordele og ulemper ved de forskelligetiltag er ikke medregnet, såsom rekreative værdier ogbiodiversitet, da de ikke umiddelbart kan værdisæt-tes. Effekter for erhvervsudvikling, konkurrenceevne,beskæftigelse, regional udvikling, geografisk spred-ning samt sociale hensyn, som påvirkning af borger-nes indkomstfordeling, er heller ikke vurderet.
––
–
–
Det skal understreges, at opgørelsen af de samfundsøkono-miske omkostninger, gevinster og CO2-reduktionspotentia-ler er forbundet med betydelig usikkerhed. Usikkerhedenafhænger bl.a. af det valgte styringsinstrument og af sek-torens karakter (herunder typen af drivhusgas). Således erusikkerhederne ikke ens på tværs af reguleringsinstrumen-ter, såsom f.eks. afgifter og normer eller på tværs af sektorer,ligesom det ikke er muligt med fuldstændig konsistens påtværs af instrumenter og sektorer.Der er blandt andet betydelige forskelle på, hvor mangerelevante sidegevinster der er værdisat og indregnet. Her-til kommer, at sideeffekterne for en række tiltag er så bety-delige, at tiltagene primært er relevante at gennemføre udfra helt andre hensyn end et klimahensyn. F.eks. kan kvæl-
stofreduktion i landbruget meget vel være den primæreårsag til at gennemføre et givent tiltag, dvs. tiltaget er pri-mært et vandmiljøtiltag. Et andet nødvendigt forbehold er,at skyggepriser på de enkelte tiltag ikke kan stå alene, nårman samtidig ønsker at prioritere tiltag, som bidrager til enlangsigtet grøn omstilling – f.eks. omstilling af energisekto-ren til at være fossilfri.Usikkerheden knytter sig endvidere til opgørelsen af detenkelte virkemiddels effekt, herunder hvor store adfærds-ændringer virkemidlet vil give anledning til. Ved flere tiltager der endvidere væsentlige usikkerheder forbundet medat opgøre barriereomkostninger og forbrugeroverskud.Hertil kommer, at viden, teknologi og andre rammebe-
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
11
tingelser udvikler sig over tid. Vurdering af skyggepriserog potentialer vil derfor altid være et øjebliksbillede, derløbende bør ajourføres.Det er så vidt muligt forsøgt at opgøre alle relevanteadfærdsændringer af de enkelte tiltag i beregningerne, her-under afledte effekter. Det kan dog ikke udelukkes, at derfor nogle tiltag er yderligere adfærdsændringer, som ikke ermedtaget i analysen.Trods disse forbehold vurderes angivelsen af de samfunds-økonomiske skyggepriser at kunne benyttes til at få et ind-blik i, hvilke muligheder der foreligger, og hvilke virkemidlerder er forbundet med relativt høje eller lave samfundsøko-nomiske omkostninger.Hvis der efterfølgende skal arbejdes videre med et tiltag,f.eks. i forbindelse med et lovforslag eller lignende, vil derblive udført en mere tilbundsgående og omfattende ana-lyse, hvor samtlige relevante adfærdseffekter inddrages.Tilsvarende skal der udføres en nærmere belysning af enrække konsekvenser, herunder fordelingseffekter, beskæf-tigelse og statens provenu, ligesom de erhvervs- og admi-nistrative konsekvenser skal belyses. Endvidere vil eventu-elle statsstøtteelementer og forholdet til EU-retten i øvrigtskulle belyses.
periode. Når man sammenligner tiltag med negative skyg-gepriser, kan det give vildledende konklusioner. Hvis f.eks.et andet initiativ med de samme omkostninger som oven-for har et reduktionspotentiale, som er 15.000 ton CO2, dvs.5.000 ton CO2højere, øges skyggeprisen til -20 kr./ton CO2-ækv., selvom tiltaget reelt er mere fordelagtigt, idet der eren større samlet effekt. Hvis tiltaget derimod har en årligsamfundsøkonomisk omkostning på 300.000 kr. og der-med tilsvarende positiv skyggepris på 30 kr./ton CO2-ækv.,vil skyggeprisen derimod blive reduceret til 20 kr./ton CO2-ækv., hvis CO2-effekten øges på samme vis. Det er derforvigtigt at vurdere skyggepriserne i relation til de enkeltetiltags reduktionspotentialer.Dette forhold betyder også, at det reelt ikke er muligt atrangordne tiltag med negative skyggepriser ud fra en sam-menligning af deres skyggepriser.
Budgetøkonomisk overskudfor husholdninger og erhvervNogle tiltag har budgetøkonomisk overskud for hushold-ninger og/eller erhverv, og tiltaget burde derfor umiddel-bart ske af sig selv, og det burde ikke være nødvendigt atindføre f.eks. et tilskud eller en afgift for at implementeretiltaget. I disse tilfælde er der barrierer til stede, som generf.eks. ved at få haven gravet op, tidsforbrug på håndværkereetc. Dette er udtryk for reelle omkostninger. Barrierernekan også være manglende information eller koordinationetc., som bevirker, at borgere/virksomheder ikke reagererrationelt på givne prissignaler. Dette er også barriereom-kostninger, men er ikke udtryk for reelle omkostningerved at håndtere barrieren. For nogle tiltag anvendes nor-mer, direkte regulering, information eller lignende for atovervinde barriererne. I disse tilfælde giver instrumenteten gevinst, der overvinder barrieren, og barriereomkost-ningen medtages ikke. For de tiltag, hvor instrumentet erafgift, indgår barriereomkostningerne implicit i det sam-fundsøkonomiske regnestykke. Det antages, at man eri optimum inden reguleringen, og hermed at eventuellebarrierer er årsag til, at tiltaget ikke sker af sig selv, hvis derer budgetøkonomisk overskud. For de relevante tiltag erder foretaget et skøn over barriereomkostningerne. I detomfang barriereomkostningerne anses for reelle omkost-ninger, er der foretaget et skøn over størrelsen, der indgåri det samfundsøkonomiske regnestykke og dermed i skyg-geprisen.
Negative skyggepriserSåfremt skyggeprisen er negativ, vurderes der alt andet ligeat være et samfundsøkonomisk overskud ved at gennem-føre tiltaget.Det er vigtigt at se på reduktionspotentialet og skyggepri-sen i sammenhæng. Et tiltag kan have en meget lav eller højskyggepris i kr. per ton CO2-ækv., men et lille reduktionspo-tentiale i ton CO2-ækv. Så bliver den samlede samfundsøko-nomiske gevinst/omkostning ved at gennemføre tiltagetmåske stor i kr. per ton CO2-ækv. – mens gevinsten/omkost-ningen i absolut størrelse er lille.Der er desuden en særlig problematik, der vedrører tiltagmed negative skyggepriser. Det antages, at et tiltag, derreducerer 10.000 ton CO2-ækv. årligt, har en samfundsøko-nomisk gevinst på 300.000 kr. pr. år. Skyggeprisen bliver da-30 kr./ton CO2-ækv., og det samlede samfundsøkonomiskeoverskud bliver 5,2 mio. kr. i nutidsværdi over en 30-årig
12
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
13
E n e rg iForbrug af fossil energi – olie, kul og naturgas – udleder CO2og er den største enkeltkilde til menneskeskabte klimafor-andringer. I dette afsnit er der beskrevet en række tiltag ienergisektoren – dvs. energiforbrug til produktion af el ogvarme samt energiforbrug i industrien og husholdningermed i alt ca. 57 pct. af de danske drivhusgasudledninger. Til-tagene omfatter begrænsning af fossilt energiforbrug, skifttil vedvarende energi samt et tiltag til lagring af CO2.
Energi
Reduktion SkyggeprisInkl. kulsto- Inkl. sideef-flagringfekter ogkulstoflag-ring1.000 tonCO2-ækv. i2020kr./tonCO2-ækv.-360886
NettoomkostningHushold-ninger
Stat
Erhverv
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år
Annuitetmio. kr./år
Virkemidler med potentiale over 50.000 ton CO2-ækv.Skærpede energikrav til nye vinduerMindsket refusion af elafgift forhandels- og serviceerhvervMindsket refusion af elafgift forhandels- og serviceerhverv– med tilbageføring af provenuPSO-støtte til etablering af 200 MWkystnær havvindmøllepark(udover energiaftalen)PSO-støtte til etablering af 200 MWnye landmøller (udover energiaftalen)PSO-støtte til etablering af100 MW solceller i store anlægTilskud til energieffektiviseringi erhverv kombineret medambitiøs implementering afenergieffektiviseringsdirektivetUdvidelse af VE-procesordningtil at omfatte rumvarmeUdvidelse af VE-procesordningtil at omfatte nye teknologierPSO-støtte til halm til brændseli kraftvarme (uden efterafgrøder)591.111171-3.260-572.775-1710
1.111
886
5
-490
0
500
489
0
59
30
45077
55933Tilskud 500 mio.kr. fordelt over2014-2018Tilskudspulje 1mia. kr. fordeltover 2014-2020Tilskudspulje 500mio. kr. fordeltover 2016-2020
00
3019
159
75
265
36
-43
0
100
1.525
124
-132
0
75
-201
35
-62Energi-sektor -77landbrug- 46
0
151
624
78
-56
14
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Energi
Reduktion SkyggeprisInkl. kulsto- Inkl. sideef-flagringfekter ogkulstoflag-ring1.000 tonCO2-ækv. i2020kr./tonCO2-ækv.
NettoomkostningHushold-ninger
Stat
Erhverv
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år
Annuitetmio. kr./år
Virkemidler med potentiale under 50.000 ton CO2-ækv.Krav om energibesparelseri statslige bygninger127.482* Staten får net-toenergiudgiftpå 31 mio.kr./år;statslige invest157 mio.kr./år2013-202044(31*)0
Virkemidler med effekt efter 2020Lagring af CO2fra kraftværker ioliefelter til forøgelse af olieproduktion(CCS/EOR)– NB: først effekt efter 2020 og intetinstrument1.087165 /544Skyggepris på544 kr./CO2-ækv.er inkl. emis-sioner fra ekstraolieproduktion-307energi-sektor 257oliesel-skaberprivat -467olieselska-ber off -117CO2-trans-portører85125
Virkemidler, der alene beskrivesAfgift på metan fra raffinaderierog olieproduktionFrit brændselsvalgInformationsindsats omelbesparelser i privatehandels- og serviceerhvervTilskud til erstatning af oliefyr medvarmepumpe eller fjernvarme0
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
15
Skærpede energikrav til nye vinduerBeskrivelseForslaget består i, at energikravet for nye vinduer i Byg-ningsreglementet skærpes til en netto-energigevinst på 15kWh/m2/år i 2020.ForudsætningerDet nugældende bygningsreglement tillader et nettotab på33 kWh/m2/år, men frem mod 2020 forventes det tilladteenergitab reduceret til 0 kWh/m2/år. Ud fra Danmarks Sta-tistik og oplysninger fra vinduesbranchen er det skønnet,at der udskiftes ca. 4,5 mio. m2vinduer hvert år i Danmark,men tallet er behæftet med usikkerhed.Her er der regnet på en stramning af kravet i bygningsregle-mentet svarende til, at vinduer i 2015 skal have et nettovar-metilskud på -5 kWh/år og i 2020 skal give et nettovarme-tilskud på 15 kWh/m2pr. år. De bedste vinduer på markedeti dag giver et nettoenergitilskud på over 20 kWh/m2pr. år.Sideeffekterne af tiltaget er mindre reduktioner af luftfor-ureningen.
BeregningsresultaterTiltaget vurderes at give overskud både privatøkonomiskog samfundsøkonomisk, idet brændselsbesparelserneoverstiger ekstraomkostningerne til mere effektive vin-duer. Pga. manglende information ventes forbrugerne kun ibegrænset omfang at vælge de særligt energieffektive vin-duer, med mindre at der indføres krav herom. Det kan bl.a.skyldes, at vinduerne ofte reelt vælges af de håndværkere,der gennemfører udskiftningen.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./tonCO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./tonCO2-ækv.-366Stat171
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv-57Hushold-ninger-171
Skærpede energikravtil nye vinduer
59.000
-360
UsikkerhederI det nuværende bygningsreglement er der dog visse und-tagelser for komponentkravene, idet det nogle gange kanvære byggeteknisk vanskeligt eller æstetisk problematiskat opfylde kravene. Evt. fremtidige undtagelser vil kunnereducere potentialet.Der er nogen usikkerhed omkring salget af vinduer og mer-omkostninger ved forbedring af vinduer.
16
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Mindsket refusion af elafgift i handels- og serviceerhvervBeskrivelseTiltaget består i at stoppe eller ændre refusion af el-afgift forhandels- og serviceerhverv.ForudsætningerDet antages, at 25 pct. af elforbruget i handel og service ikkeer omfattet af refusion af elafgiften, men at det er muligt atopnå refusion af elafgiften for det øvrige elforbrug. I relationhertil bemærkes, at refusion af elafgiften øges med aftalenom vækstplanen, hvilket er indregnet. I beregningerne sesder bort fra, at en række liberale erhverv ikke kan opnå refu-sion.Det energiforbrug, som handels- og servicevirksomhe-derne ikke anvender til rum-opvarmning, er langt overve-jende elforbrug til proces. Der er regnet på to varianter afvirkemidlet: Fuldt ophør af refusion for det elforbrug, somanvendes til proces. Samt en variant med ændring af refu-sionsmetode, så elafgiften tilbageføres fuldt ud til de omfat-tede delbrancher i handel og service, men hvor tilbageførs-len ikke svarer til den betalte afgift, men i stedet baseres påantal beskæftigede.Når elafgiften ikke refunderes, øges det økonomiske incita-ment til at gennemføre energibesparelser. Ophør af refusionaf elafgift antages således at få betydelig effekt på elforbru-get i handels- og servicesektoren med en samlet reduktionpå 20 pct. i 2020.På baggrund af den udvikling, som den danske elprodukt-ion forventes at gennemgå i de kommende år, er det valgtat anvende emissionsfaktorer fra marginal elproduktionfrem til 2025 – primært kulkondens, hvorefter den eksiste-rende fossile kapacitet gradvist forventes udfaset. Derforanvendes der gradvist lavere emissionsfaktorer for denlangsigtede marginale elproduktion.
BeregningsresultaterDen samfundsøkonomiske skyggepris er relativ høj, selvomder antages at være relativt store reduktionspotentialer i depågældende sektorer, som det vil være økonomisk renta-belt at udnytte, hvis kalkulen blot baseres på meromkost-ninger i form af indkøb af mere effektivt udstyr fratrukketenergibeparelserne. Det skyldes et stort velfærdstab ved enså høj afgift samt et betydeligt provenutab på elafgiften somfølge af elbesparelser.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris, ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.909909
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat-3.2605Erhverv2775-490
Ingen refusion af elafgifti handel & serviceFuld tilbageføring efterantal beskæftigede
1.111.0001.111.000
886886
UsikkerhederDer er usikkerhed vedrørende handels- og serviceerhver-venes reaktion på en højere elpris, herunder omfanget afbarriereomkostninger.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
17
PSO-støtte til etablering af 200 MW kystnær havmølleparkBeskrivelseTiltaget består i at yde PSO-støtte til etablering af en 200MW kystnær havmøllepark med drift fra i 2016.ForudsætningerDer tages udgangspunk i den forventede elpris på Nord-pool-markedet. Investorerne antages at få dækket inve-stering inkl. forrentningskrav og udgifter til drift og vedli-gehold gennem PSO-støtte til år 14 af anlæggets levetid.Herefter sælges anlæggets elproduktion på markedsvilkår.Initiativer, der påvirker elforbrug eller –produktion, er for-bundet med særlige udfordringer ved vurdering af klima-effekt og samfundsøkonomi. Dette skyldes den udvikling,som den danske elproduktion forventes at gennemgå ide kommende år – frem til 2020 drevet af initiativerne iEnergiaftalen og efter 2020 af kommende initiativer, quamålsætningen om et fossilfrit energisystem i 2050 og rege-ringsmålsætningen om en fossilfri elproduktion i 2035. Pådenne baggrund er det derfor valgt at anvende emissions-faktorer fra marginal elproduktion frem til 2025 – primærtkulkondens, hvorefter den eksisterende fossile kapacitetgradvist forventes udfaset. Derfor anvendes der gradvistlavere emissionsfaktorer for den langsigtede marginaleelproduktion.
BeregningsresultaterDen relativt høje skyggepris skyldes, at omkostninger tilinvestering samt drift og vedligehold overstiger værdien afmøllernes elproduktion.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv59Husholdninger30
200 MW kystnærhavmøllepark
500.000
489
UsikkerhederDer er usikkerhed omkring emissionsreduktionerne og denfremtidige elpris, mens usikkerheden vedrørende investe-rings- og driftsomkostninger må anses for at være relativbegrænset.
18
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
PSO-støtte til etablering af 200 MW nye landmøllerBeskrivelseTiltaget består i at yde PSO-støtte til etablering af yderligere200 MW landmøller på statsejet jord med drift fra i 2016.ForudsætningerDet antages muligt at finde plads til 200 MW landmøller påstatsejet jord udover de mølleplaceringer, som blev identifi-ceret ved en screening i 2009. Arealer til ca. 50 MW er iden-tificeret ved en screening i 2009, og derudover vil der skullefindes yderligere ca. 150 MW gennem en fornyet gennem-gang af de statslige arealer.Der tages udgangspunk i den forventede elpris på Nord-pool-markedet. Investorerne antages at få dækket inve-stering inkl. forrentningskrav og udgifter til drift og ved-ligehold gennem PSO-støtte til år 7 af anlæggets levetid.Herefter sælges anlæggets elproduktion på markedsvilkår.Initiativer, der påvirker elforbrug eller –produktion, er for-bundet med særlige udfordringer ved vurdering af klima-effekt og samfundsøkonomi. Dette skyldes den udvikling,som den danske elproduktion forventes at gennemgå ide kommende år – frem til 2020 drevet af initiativerne iEnergiaftalen og efter 2020 af kommende initiativer, quamålsætningen om et fossilfrit energisystem i 2050 og rege-ringsmålsætningen om en fossilfri elproduktion i 2035. Pådenne baggrund er det derfor valgt at anvende emissions-faktorer fra marginal elproduktion frem til 2025 – primærtkulkondens, hvorefter den eksisterende fossile kapacitetgradvist forventes udfaset. Derfor anvendes der gradvistlavere emissionsfaktorer for den langsigtede marginaleelproduktion.
BeregningsresultaterDen relativt lave skyggepris skyldes, at værdien af elpro-duktionen stort set modsvarer drifts- og investeringsom-kostninger.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv30Husholdninger15
200 MW landmøller
450.000
55
UsikkerhederDer er usikkerhed omkring emissionsreduktionen og denfremtidige elpris, mens usikkerheden vedrørende investe-rings- og driftsomkostninger må anses for at være relativbegrænset. Der kan endvidere være usikkerhed omkringdet faktiske potentiale, da der er betydelig modstand modopstilling af nye vindmøller på land.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
19
PSO-støtte til etablering af 100 MW solceller i store anlægBeskrivelseTiltaget består i at yde PSO-støtte til etablering af 100 MWsolceller som store, centrale anlæg efter udbud og med driftfra i 2016.ForudsætningerDer tages udgangspunkt i den forventede elpris på Nord-pool-markedet. Investorerne antages at få dækket investe-ring inkl. forrentningskrav og udgifter til drift og vedlige-hold gennem PSO-støtte de første 15 år af anlæggets levetid.Herefter sælges anlæggets elproduktion på markedsvilkår.Initiativer, der påvirker elforbrug eller –produktion, er for-bundet med særlige udfordringer ved vurdering af klima-effekt og samfundsøkonomi. Dette skyldes den udvikling,som den danske elproduktion forventes at gennemgå ide kommende år – frem til 2020 drevet af initiativerne iEnergiaftalen og efter 2020 af kommende initiativer, quamålsætningen om et fossilfrit energisystem i 2050 og rege-ringsmålsætningen om en fossilfri elproduktion i 2035. Pådenne baggrund er det derfor valgt at anvende emissions-faktorer fra marginal elproduktion frem til 2025 – primærtkulkondens, hvorefter den eksisterende fossile kapacitetgradvist forventes udfaset. Derfor anvendes der gradvistlavere emissionsfaktorer for den langsigtede marginaleelproduktion.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes primært høje investeringsom-kostninger i forhold til værdien af solcellernes elproduktion.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv19Husholdninger9
100 MW solceller,store anlæg
77.000
933
UsikkerhederDer er usikkerhed omkring emissionsreduktionerne og denfremtidige elpris, mens usikkerheden vedrørende investe-rings- og driftsomkostninger må anses for at være relativbegrænset.
20
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret medambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivetBeskrivelseTiltaget består i en tilskudspulje på 100 mio. kr./år i fem årfra 2014 til energieffektivisering i fremstillingserhverv.ForudsætningerTiltaget kombinerer tre hovedelementer: Der indføres kravom energisyn og/eller energiledelse i væsentlig flere ogmindre virksomheder end minimumskravet i energieffek-tiviseringsdirektivet. Et nyetableret data- og videncenterudbygges med viden fra de nye energisyn og stilles til rådig-hed for energirådgivere, energivirksomheder m.v. Endeliggives investeringstilskud til energieffektiviserende tiltag ivirksomheder. Det bærende initiativ er etableringen af entilskudsordning, men dette understøttes af udbredelsen afenergisyn og af oplysnings- og kampagneindsatsen. Effek-ten er beregnet på grundlag af tilskudsordningen, menomkostningerne ved informationsaktivitet og bred fortolk-ning af de omfattede virksomheder er medtaget i beregnin-gerne.Der antages en gennemsnitlig investering på 4,5 kr./kWhog en levetid på 15 år for investeringerne. 70 pct. af tilskuds-midlerne antages anvendt til investeringer med lang til-bagebetalingstid. Det antages endvidere, at 50 pct. af inve-steringspotentialet vil blive gennemført uanset tilskuddet.Samlet antages tiltaget at føre til en energibesparelse på 0,6PJ.Der er potentielt overlap til forslag om andre tilskudsord-ninger til erhvervslivet samt med energiselskabernes ener-girådgivning.
BeregningsresultaterDen relativt lave skyggepris skyldes, at værdien af energi-besparelserne overstiger omkostninger til investeringer.Desuden er provenutabet på energiafgifter forholdsvistbeskedent, da fremstillingserhverv kun betaler begræn-sede energiafgifter.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStatErhverv
Tilskud til energieffektiviseringi erhverv kombineret med ambitiøsimplementering energi-effektiviseringsdirektivet
75.000
265
36
-43
UsikkerhederDer er stor usikkerhed om effekten af tilskuddet – bl.a. fordider er tale om tre forskellige delaktiviteter, og fordi energi-selskaberne i forvejen er pålagt en væsentlig energispare-indsats.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
21
Udvidelse af VE-procesordning til at omfatte rumvarmeBeskrivelseTiltaget består i at udvide tilskudsrammen for VE proces-tilskudsordningen med henblik på at kunne støtte etable-ring af anlæg til produktion af rumvarme baseret på VE ierhvervslivet.ForudsætningerDer påregnes tilskud til i alt 3 PJ rumvarme. Der antages ettilskud på gennemsnitligt 50 pct. af investeringen og gen-nemsnitlig 6 års tilbagebetalingstid. Det antages endvidere,at 50 pct. af investeringspotentialet ville blive gennemførtuden tilskud – dvs. kun 50 pct. af besparelsen ved støttedeprojekter tilregnes tilskudsordningen.Der antages en barriereomkostning for virksomhederne,som er søgt vurderet ved at antage en højere kalkulations-rente for virksomhederne end i den samfundsøkonomiskeberegning. Da tiltaget generelt ligger uden for virksomhe-dernes kerneområde, er der antaget et højt forrentnings-krav, nemlig 15 pct. p.a. til vurderingen af barriereomkost-ningen.Der er antaget en afgiftsbetaling som følge af forskellen påforsyningssikkerhedsafgiften for hhv. VE og fossil energi,stigende fra 0 kr./GJ i 2014 til 7,9 kr./GJ i 2019 og derefter.Det er antaget, at der i referenceforløbet ville være betalt59,4 kr./GJ i energiafgift og 11 kr./GJ i CO2afgift (blanding afnaturgas og olie).
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes især, at omkostningerne tilinvesteringer kun er lidt mindre end energibesparelsensamt et statsligt provenutab på energiafgifter.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat124Erhverv-132
VE-proces udvidet til rumvarme
100.000
1.525
UsikkerhederDer er usikkerhed omkring effekterne af tilskudsordnin-gen, fremtidige energipriser m.v. Usikkerheden vedrørendeinvesterings- og driftsomkostninger må anses for at værerelativ begrænset.
22
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Udvidelse af VE-procesordning til at omfatte nye teknologierBeskrivelseTiltaget består i en udvidelse af VE-procestilskudsordnin-gen til at omfatte nye teknologier for VE til procesformål –f.eks. forgasning af biomasse.ForudsætningerDer påregnes et tilskud på gennemsnitligt 50 pct. af inve-steringen og gennemsnitlig 6 års tilbagebetalingstid. Detantages, at 50 pct. af investeringspotentialet ville blive gen-nemført uden tilskud – dvs. kun 50 pct. af besparelsen vedstøttede projekter tilregnes tilskudsordningen. Samlet for-ventes tilskud til i alt 2 PJ VE til nye procesteknologier. Til-skuddet ventes endvidere at medføre en energibesparelsepå 1,4 PJ/år i 2020.
BeregningsresultaterSkyggeprisen for tiltaget er negativ, idet besparelserneoverstiger omkostninger til investering og drift samt sta-tens provenutab på energiafgifter.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat35Erhverv-62
Udvidelse af VE-procesordningtil nye teknologier
75.000
-201
UsikkerhederUsikkerhederne omkring opgørelse af emissionsreduktio-nen er beskrevet under forudsætninger. Derudover er derusikkerhed omkring den fremtidige elpris, mens usikker-heden vedrørende investerings- og driftsomkostninger måanses for at være relativ begrænset.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
23
PSO-støtte til halm til brændsel i kraftvarme (uden efterafgrøder)BeskrivelseTiltaget består i udbud af 350.000 ton halm til anvendelse ikraftvarmesektoren kombineret med forøget PSO-tillæg påelproduktion.ForudsætningerPotentialet for øget halmleverancer til energiformål anta-ges at være halm fra 100.000 ha i 2020. Det antages, at denøgede halmleverance ikke erstatter øvrige forpligtelser tilanden biomasseanvendelse. Der antages et forøget PSO-tillæg på 5 øre/kWh udover de nuværende 15 øre/kWh.Der er regnet på en situation, hvor halmfjernelse fører til etkulstoftab i landbrugsjorden.
BeregningsresultaterDet er helt afgørende for skyggeprisen, om effekten afefterafgrøder medregnes eller ej. Tiltaget er beregnet udenefterafgrøder. Hvis der plantes efterafgrøder, reduceresskyggeprisen. Det bemærkes dog, at disse efterafgrøder kanplantes, uden at anvendelsen af halm øges.
Virkemiddel
Reduktion, inkl.kulstoflagring,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl. kulstoflagring,uden efterafgrøder,inkl. sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årLandbrugEnergi-sektor-77Hushold-ninger-56
PSO-støtte til halmtil kraftvarme
151.000
624
78
-46
24
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Krav om energibesparelser i statslige bygningerBeskrivelseTiltaget består i krav til statslige bygningsejere om 5 pct.energibesparelser udover det i Energiaftalen fra 2008 forud-satte.ForudsætningerI den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget, atministeriernes energibesparelsesindsats skulle styrkes,hvilket efterfølgende blev konkretiseret som et mål om etfald i energiforbrug på 10 pct. fra 2006 til 2011. Omkostnin-ger og effekter af tiltaget kan skønnes under forudsætningaf, at forbruget faktisk ændres som stipuleret i tiltaget.Nedenfor foretages derfor beregninger for en yderligerestramning af energiforbruget i statslige bygninger på 5 pct.Energibesparelserne er antaget at have en levetid på 30 år.Omkostningerne relaterer sig til gennemførelse af 5 pct.energibesparelseskravet over 8 år 2013-2020, hvor derinvesteres 157 mio. kr./år. Prisen pr. kvm. er fastlagt ud fraen gennemsnitsbetragtning og indeholder både direkteenergitiltag (isolering af varmerør, justering af CTS-anlæg,opsætning af forsatsvinduer m.v.) og energitiltag, som skalgennemføres samtidigt med vedligehold (isolering vedudskiftning af tag og facade, lavenergivinduer) for at værerentable. Der er i beregningsforudsætningerne taget højdefor, at de statslige institutioner løbende vedligeholder deresbygninger inden for eksisterende bevillinger, og at halvde-len af de 5 pct. energibesparelser realiseres i denne forbin-delse til de marginale omkostninger for energirenovering.Den resterende besparelse på 2,5 pct. forventes at kræve eninvesteringsudgift til både vedligeholdelsesaktiviteten ogden marginale udgift til energitiltag.
BeregningsresultaterSkyggeprisen på tiltaget er relativt høj. Det skyldes, at højekrav til at gennemføre energibesparelser betyder, at ind-satsen forceres og ikke alene vil kunne gennemføres i taktmed øvrige bygningsrenoveringer frem mod 2020. Energi-renoveringer er således mest omkostningseffektive, hvisde gennemføres samtidigt med, at bygningen alligevel skalrenoveres.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat44
Krav om energibesparelseri statslige bygninger
12.000
7.482
UsikkerhederDer er usikkerhed omkring de fremtidige energipriser.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
25
26
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Lagring af CO2fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)BeskrivelseTiltaget består i at lagre CO2fra kraftværker i oliefelter tilforøgelse af olieproduktion. Virkemidlet kan potentieltmedføre meget høje CO2-reduktioner. I det opstillede regne-stykke indgår en effekt på 1,1 mio. ton det første år. Projek-tet ventes dog med de nuværende teknologiforudsætnin-ger ikke at kunne være klar allerede i 2020, hvorfor det ikkekan bidrage til at opfylde 40 pct. målet for 2020.ForudsætningerDette tiltag er beregnet uden et eksplicit instrument tilsikring af dets implementering. Skyggepriser m.v. kan der-for ikke umiddelbart sammenlignes med de øvrige tiltag.Injektion af CO2fra termiske kraftværker injiceres i oliefel-ter mhp. dels at øge olieproduktionen i forhold til gængseudvindingsmetoder, dels til permanent lagring af CO2.Processen kaldes på engelsk Carbon Capture and Storage/Enhanched Oil Production (CCS/EOR).Virkemidlet indrettes, så CO2antages opsamlet på 3 cen-trale, danske kraftværker startende ca. 2020. Den opsam-lede CO2transporteres med skib til 3 oliefelter i Nordsøen,hvor det pumpes ned i oliebærende lag. CO2, der kommerop med produceret olie, re-injiceres i oliefelterne. Når olie-felterne er udtømt, forsegles borehullerne, hvorefter dennedpumpede mængde CO2anses for at være lagret perma-nent. Opsamlingsprocessen er ret energikrævende, hvilketantages at sænke kraftværkernes elvirkningsgrad med optil 10 pct., og produktionen af fjernvarme på kraftværkernehalveres, hvorfor der skal skaffes alternativ varmeproduk-tion. Emissionerne herfra modregnes i de lagrede mæng-der. Beregningerne er baseret på gradvis start fra 2020, ogfra 2027 antages reduktionen at kunne nå ca. 4,5 mio. tonpr. år – uden modregning af emissioner fra den ekstra olie-produktion. Den kan holde sig på dette niveau frem til 2042,hvorefter den aftager til 0 i 2050.Samlet kan det beskrevne projekt medføre en reduktion idanske CO2-udledninger på ca. 95 mio. ton i hele perioden.Eller en samlet reduktion på 28 mio. ton, hvis der tages
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
27
højde for, at injektionen af CO2i oliefelter medfører, at derproduceres ekstra olie, som ved brug også leder til emissio-ner. De internationale regler for opgørelse af CO2kræver, atemissioner fra alt energiforbrug henregnes til det land, hvorforbruget finder sted. Den ekstra olie fra et CCS/EOR projektventes imidlertid ikke at øge det danske olieforbrug, og deekstra emissioner fra denne olie skal derfor henregnes til delande, olien forbruges i. Projektperioden er som for de flesteandre tiltag i klimaplanen ca. 30 år, men starttidspunktetligger senere end for de øvrige tiltag i klimaplanen, og etprojekt kan næppe starte allerede i 2020.For at illustrere de involverede parters umiddelbare budget-mæssige indtægter og omkostninger ved projektet er der iregneeksemplet og tabellen nedenfor antaget, at der ikkesker nogen betalinger mellem de enkelte parter – udoverde skattebetalinger, som følger af gældende skatteregler.
BeregningsresultaterDen relativt lave skyggepris kan ikke sammenlignes medskyggepriser for de øvrige tiltag, da der ikke er indregnetet implementeringsinstrument i nedenstående tabel. Derer beregnet to forskellige skyggepriser. Skyggeprisen inkl.traditionelle sideeffekter er stort set identisk med skygge-prisen ekskl. disse effekter og præsenteres derfor sammen itabellen. Endelig er der beregnet en ekstra skyggepris, somtager højde for de CO2-emissioner, anvendelsen af ekstraolie vil medføre.Der er lavet en særskilt beregning, der kan illustrere størrel-sesordenen af et instrument. I denne beregning forudsæt-tes, at olieselskaberne betaler omkostninger ved CO2-optagi kraftværker og til transport af CO2fra kraftværker til olie-felt. Endvidere forudsættes, at olieselskaberne kræver enforrentning af deres investeringer på 15 pct. Ved disse for-udsætninger vil olieselskaberne have et budgetøkonomiskunderskud på ca. 7,4 mia. kr., som forudsættes betalt af sta-ten. Denne beregning fremgår ikke af tabellen.
Tiltag
Reduktion,ton CO2-ækvivalent
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./tonCO2-ækv.165
Skyggeprisinkl. effektaf ekstra olieemissionerKr./tonCO2-ækv.544Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årOlie-selskaber;private/offentlige-467 /-117Kraft-værkerCO2-trans-portører85Fjern-varme-forbrugere125
Første årCCS / EOR1.087.000
-307
257
UsikkerhederDer er betydelig usikkerhed omkring mange af de vigtigeparametre i analysen: Olieprisen kan afvige betydeligt fraden anvendte prognose. Omfanget af ekstra olieproduktionpr. injiceret ton CO2er skønnet ud fra andre typer geologi-ske olieforekomster end i Danmark og fra laboratorieforsøg.Endelig er investeringsomkostningerne på offshore anlæg-gene behæftet med betydelig usikkerhed, da CCS/EOR ikkeer forsøgt før på offshore oliefelter. De økonomiske bereg-ninger må derfor generelt siges at være usikre. Det er dogrelativt sikkert, at reduktionspotentialet er højt.
28
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
29
Kv a l i t a t i v e b e s k r i v e l s e r a f e n e r g i t i l t a gFrit brændselsvalgBeskrivelseTiltaget består i indførelse af frit brændselsvalg for decen-trale kraftvarmeværker og fjernvarmeværker med enkapacitet over 1 MW.Frit brændselsvalg reducerer naturgasforbruget og dermedCO2-udledningen i den ikke-kvoteomfattede sektor. Sam-tidig reduceres den decentrale elproduktion. Da den pro-duktion, der bortfalder, er kraftvarmeproduktion, skal dervære et ledigt udækket varmebehov ved de centrale vær-ker, for at erstatningselproduktionen kan finde sted somkraftvarme. Dette er imidlertid ikke situationen. VE-elpro-duktion på vindmøller er ligeledes ikke regulerbar. Derforvil den el, som tidligere blev produceret som kraftvarme,skulle produceres ved kondensdrift – primært på centralekraftværker.En del af den elproduktion, der fortrænges ved frit brænd-selsvalg, vil sandsynligvis komme fra import – om end enbetragtelig del af den regulerbare termiske kapacitet i Nor-den er dansk. Det betyder, at de faktiske CO2-udledningeri Danmark godt kan falde. Den samlede korrigerede CO2-udledning, som anvendes til beregning til 40 pct. målsæt-ningen, vil derimod være stort set uændret, da der i opgø-relsen af samlet CO2-udslip korrigeres for elhandel. Fritbrændselsvalg har således ingen CO2-effekt af betydningfor opfyldelse af 40 pct. målsætningen.Selvom de centrale værker lægger om til biomasse til kraft-varmeproduktion, vil kondensproduktionen fortsat ske påkul. Det er afgiftsfordelen vedrørende varmeproduktion,der driver biomasseomstillingen. Da der ikke er afgift på kultil elproduktion, vil kul være langt billigere end biomasse,når varmen ikke kan udnyttes. Kulkondens vil således medovervejende sandsynlighed fortsat udgøre den gennem-snitlige marginale elproduktion i 2020 og dermed ligge tilgrund for korrektionen for elhandel.Det betyder, at den effekt, som frit brændselsvalg måttehave på de faktiske CO2-udledninger, neutraliseres af kor-rektionen for elhandel.Drivhusgasudledningerne fra elproduktion på dansk jord vili praksis afhænge af konkurrenceforholdet ift. elproduktioni nabolandene. Hvorvidt de faktiske 2020-udledninger bli-ver højere eller lavere end de korrigerede, afhænger i sær-lig grad af, hvordan eludvekslingen bliver. Denne variererbetydeligt fra år til år og er bl.a. meget følsom overfor ned-børsmængder i Norden og udetider for kraftværker, herun-der kernekraft.På denne baggrund konkluderes, at der ikke regnes på vir-kemidlet frit brændselsvalg i klimaplanen, da der ikke ernogen CO2-effekt for 40 pct. målsætningen.
Afgift på metan fra raffinaderierog olieproduktionMetan udledes ved indvinding af olie og gas. Der er bådetale om udledninger fra energiforbruget til gasturbiner påboreplatformene og fra flaring (afbrænding af gas udennyttiggørelse, som sker af tekniske og sikkerhedsmæssigegrunde). Derudover sker der også en fordampning af metanved udvindingen og efterbehandlingen.Forbrug af eget brændsel til produktion af tilsvarendebrændsler (raffinaderier m.v.) er fritaget for bl.a. mine-ralolieafgift, CO2-afgift og for svovlafgift.Fritagelsen følger af EU-regler.Det vil således ikke være muligt at afgiftsbelægge udled-ningerne, der vedrører udvindingen og efterbehandlingen.Desuden er det tvivlsomt, om udledningerne vedrørendeenergiforbruget til gasturbiner på boreplatformene og fla-ring kan afgiftspålægges.Det er opgjort, at der i 2010 blev udledt 125.000 ton CO2-ækv. fra raffinaderier og olieproduktion. Det er dog uklart,hvor meget der vedrører de forskellige aktiviteter.
30
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Informationsindsats om elbesparelseri private handels- og serviceerhvervBeskrivelseTiltaget består i at etablere en udvidet informationsindsatsmålrettet mod elbesparelser i private handels- og serviceer-hverv – specielt de delbrancher som i dag får størstedelen afelafgiften refunderet.ForudsætningerDer vurderes at være et uudnyttet besparelsespotentiale iprivate handels- og serviceerhverv. For de brancher, hvorstørstedelen af elafgiften refunderes, er incitamentet til atgennemføre energibesparelser tilsvarende lave. Derfor kanen informations- og vejledningsindsats være hensigtsmæs-sig.Effekten af tiltaget skal vurderes i forhold til, at energiselska-bernes energispareforpligtelse fordobles i de kommende årset i forhold til det nuværende niveau. Det betyder, at ener-giselskaberne i stigende grad vil fokusere deres energispa-reindsats i de private handels- og serviceerhverv. Forpligtel-sen er således blevet så omfattende, at energiselskabernesnuværende primære interesseområde forventes udvidet.Det betyder, at forslaget om en udvidet informationsindsatsskal holdes op imod en baseline, hvor energiselskaberneallerede forventes at øge deres indsats betydeligt. Effektenaf tiltaget er derfor usikker.
Tilskud til erstatning af oliefyr medvarmepumpe eller fjernvarmeBeskrivelseTiltaget består i et tilskud til udskiftning af oliefyr med hhv.varmepumper udenfor fjernvarmeområder og fjernvarme iområder med fjernvarme.Fordelen ved forslaget består i, at fossil olie erstattes af fjern-varme, som i væsentligt omfang vil være baseret på VE.Der findes stadig omtrent 175.000 oliefyr i boliger uden forkollektivt forsynede områder og ca. 25.000 oliefyr i fjern-varmeområder. Under oliefyrsskrotningsordningen blev påomtrent et år installeret ca. 10.000 varmepumper og 10.000fjernvarmeinstallationer.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
31
32
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
33
Tr a n s p o r tTransportsektorens CO2-udledninger står for ca. 22 pct. afde samlede danske drivhusgasemissioner. I dette afsnit erder beskrevet en række tiltag til reduktion af transportsek-Transporttorens energiforbrug og omlægning til mindre klimabela-stende drivmidler.NettoomkostningStatErhvervHushold-ninger
Reduktion SkyggeprisInkl.kulstof-lagring1.000 tonCO2-ækv. i2020Inkl. side-effekter ogkulstof-lagringkr./tonCO2-ækv
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år
Annuitetmio. kr./år
Virkemidler med potentiale over 50.000 ton CO2-ækv.Nedsættelse af tophastigheden påmotorveje fra 130 til 110 km/tAfskaffelse af befordringsfradragKilometerbaseret vejbenyttelses-afgift for person- og varebiler ogmotorcyklerGrøn Udviklingsafgift påfossile brændstofferForhøjelse af brændstofafgiftermed 40 øre/literForhøjelse af iblandingskravi 2020 for biobrændstofferKrav om 1 pct. 2.g. bioethanoliblandet i benzin fra 2020Obligatorisk køreskoleundervisningi energieffektiv køreteknikTilskud til og certificering afsamarbejder om virksomheds-og kommunesamarbejder omgrøn erhvervstransportKrav til det offentliges indkøbaf transportTilskud til iblanding af størrekoncentrationer af biobrænd-stoffer for tunge køretøjerForlænget afgiftsfritagelsefor elbiler efter 2015631301.3151867431638513.4604.1674.1812.4092.6631.4994.455Invest. 4,4 mia.kr.; drift 1,6 mia.kr./årInvest. 5 mio. kr.77-3.800-2.786-61-133105175-2.6921635944515-44-1913.800-4.76425596566142
Virkemidler med potentiale under 50.000 ton CO2-ækv.171.189Erhverv ogkommunerErhverv ogkommunerTilskud244 mio. kr.10119
30
-585
22
-31
0
423916
2351.5814.462
91451
-1000
00-9
34
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Transport
Reduktion SkyggeprisInkl.kulstof-lagring1.000 tonCO2-ækv. i2020Inkl. side-effekter ogkulstof-lagringkr./tonCO2-ækv5.0121.798941Tilskud 45 mio.kr./år i 3 årStat
NettoomkostningErhvervHushold-ninger
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år2715-10-60-4
Annuitetmio. kr./år-600
Afgiftsfritagelse for plug-inhybridbiler 2013-2015Afgiftslempelse for gas tiltung transportFremme af gas til transportsektorengennem tilskud til tunge gaskøretøjerVirkemidler der alene beskrivesUdarbejdelse af en cykelstrategitil fremme af cykelismenForsøgspulje til energieffektivetransportløsningerStøtte til produktion af2.g. biobrændstofferProvenuneutral reform afafgifterne på personbilerIndsats mht. regeludviklingeni EU indenfor køretøjsteknologi–Indstilling af hastighedsbe-grænsere for lastbiler ændresfra 90 km/t til 80 km/t–Intelligent hastighedstilpasningi person- og varebiler–Tillade mere aerodynamiskefronter på lastbilerEU’s CO2-målsætning i 2020 forperson- og varebiler gøres til kravTilskud til demonstrationsprojekterang. varedistribution udenfor myldretidTilskud til KørGrønt-kampagnerom energieffektiv køreteknikTilskud til KørGrønt-kampagner omenergimærkning af person- og varebilerTilskud til kampagner for fremmeaf energivenlige dækTilskud til kurser i energieffektiv køre-teknik i kommuner og trafikselskaber
720,3
Afhænger af konkretreform
150
2050210-3503-157365
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
35
Nedsættelse af tophastigheden på motorveje fra 130 km/t til 110 km/tBeskrivelseTiltaget består i at nedsætte tophastigheden på motorvejefra 130 km/t til 110 km/t. Høj hastighed er generelt forbun-det med et højere CO2-udslip pr. kørt kilometer, hvorfor ennedsættelse af hastigheden på motorvejsnettet til 110 km/tvil give en CO2-reduktion.ForudsætningerHovedparten af køretøjerne på det danske vejnet er mestenergieffektive ved hastigheder på 80-90 km/t. En nedsæt-telse af hastigheden på motorvejsnettet til 110 km/t vil giveen CO2-reduktion.Der er regnet med, at hastigheden i praksis reduceres med10 km/t fra gennemsnitligt 122 km/t til 112 km/t.Tiltagets statsfinansielle konsekvenser er forbundet medopsætning af 110 km/t hastighedstavler på nuværende 130km/t net. Der er forudsat i størrelsesorden 5 mio. kr. til skil-teudskiftning i perioden 2013 til 2020. Derudover kommerstatslige omkostninger til tabt provenu fra brændstofafgif-ter på omtrent 75 mio. kr. årligt.Som sideeffekter vil der være reducerede offentlige udgiftersom følge af færre og mindre alvorlige færdselsuheld, hvil-ket giver en samfundsøkonomisk besparelse. Nedsættelseaf den lovlige hastighedsgrænse vil give øget transporttidog dermed en lavere mobilitet, hvilket indregnes som ensamfundsøkonomisk omkostning.
BeregningsresultaterReduktion af den lovlige hastighedsgrænse på 130 km/tnettet medfører en samfundsøkonomisk omkostninggrundet øget transporttid. I skyggeprisen er tillige indreg-net besparelser fra reduktioner i trafikuheld. Dette giverforskellen i beregningen mellem skyggepris inkl. og ekskl.sideeffekter.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.16.582Stat77
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv-44Hushold-ninger-191
Fra 130 km/t til110 km/t på motorveje
63.000
13.460
UsikkerhederDer er en vis usikkerhed omkring tiltagets effekt, idet gen-nemsnitshastigheden er varierende.
36
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Afskaffelse af befordringsfradragetBeskrivelseTiltaget består i at fjerne befordringsfradraget. Dette mind-sker særligt privatbilismen og det tilhørende brændstoffor-brug og CO2-emissioner.ForudsætningerBefordringsfradraget gives for befordring mellem hjem ogarbejde ved samlede distancer tur/retur over 24 km dagligt.Den omfattede transport udgør ca. 7,4 mia. km årligt. Herafskønnes den samlede privatbilisme at udgøre ca. 5,2 mia.km, mens den kollektive transport skønnes at udgøre ca.2,2 mia. km. Afskaffelse af befordringsfradraget skønnes atmindske den samlede transport med ca. 1,1 mia. km., sva-rende til ca. 15 pct., hvoraf ca. 0,8 mia. km vedrører privatbi-lismen. Det skønnes at medføre et fald i brændstofforbrugetsvarende til ca. 33,5 mio. liter benzin og 22 mio. liter diesel-olie. Tiltaget medfører sideeffekter i form af mindre træng-sel, uheld og støj, da transportomfanget falder.BeregningsresultaterAt afskaffe befordringsfradraget vil være forbundet med enhøj skyggepris og et statsligt provenu, der kan bruges til atomlægge andre fradrag eller afgifter. De samfundsøkono-miske omkostninger er udtryk for forbrugernes reduceredeforbrugsmuligheder, som følge af at fradraget fjernes. Side-effekter består af mindre uheld og trængsel samt af mindrestøj, idet den samlede transport falder.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.8.703Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhvervHushold-ninger3.800
Afskaffelse afbefordringsfradraget
130.000
4.167
-3.800
UsikkerhederDer er en vis usikkerhed omkring tiltagets effekt, herunderhvor stor en del privatbilisme fradragsændringen flytter.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
37
Kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcyklerBeskrivelseI det undersøgte tiltag er der betragtet en dansk kilome-terbaseret vejafgift som et instrument til at reducere trans-portomfanget samt brændstofforbrug og dermed CO2-udledninger.ForudsætningerTrængselskommissionen har bl.a. til opgave at belysemulighederne for road-pricing på landsplan. Kommissionenkommer med deres endelige anbefalinger til regeringen iseptember 2013. Der tages derfor udgangspunkt i en regu-lering af omkostningerne ved kørsel i person- og varebiler,men ikke hvor og hvornår kørslen foretages. Det er såle-des afgiftens generelle virkning på transportomfanget, derskaber CO2-reduktioner. Der forudsættes i beregningerne,at der skal etableres et GPS-baseret afgiftssystem med enafgift på 25 øre pr. kilometer for personbiler, varebiler ogmotorcykler. En del af trafikken vil forsvinde, hvilket vil giveanledning til brugertab, når den enkelte ikke længere gen-nemfører en ellers planlagt tur. På strækninger med mindretrafik vil de tilbageværende bilister til gengæld opnå engevinst som følge af bedre fremkommelighed. Etablerings-omkostningerne er skønnet til ca. 4.368 mio. kr., og de årligedriftsomkostninger er skønnet til ca. 1.638 mio. kr.Tiltaget vil have sideeffekter i form af sparet transporttidfor de tilbageværende bilister samt færre ulykker – begge ikraft af, at en del af trafikken ventes at forsvinde.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes hovedsageligt, at begræns-ning af transportarbejdet medfører mindre mobilitet oglavere provenu fra transportrelaterede afgifter. Forskellen isamfundsøkonomisk skyggepris med og uden sideeffekterskyldes værdien af tid og uheld samt i mindre grad også støjog luftforurening.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhvervHushold-ninger-4.764
Kilometerbaseretvejbenyttelsesafgift forperson- og varebiler ogmotorcykler
1.315.000
4.181
10.151
-2.786
-2.692
UsikkerhederSupplerende beregninger viser, at ved en fordobling af tak-sten til 50 øre pr. km. bliver skyggeprisen 4.458 kr. Skygge-prisen er således ikke følsom ift. afgiftens størrelse, ligesomdiskonteringsraten heller ikke betyder meget for resultatet.Der er dog generelt stor følsomhed for resultaterne medhensyn til de forskellige antagelser om f.eks. elasticiteter ogomkostninger.
38
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Grøn Udviklingsafgift på fossile brændstofferBeskrivelseTiltaget består i at lægge en særskilt afgift på fossile brænd-stoffer (diesel og benzin), hvor provenuet øremærkes tiludvikling af grønne løsninger i transportsektoren.ForudsætningerUmiddelbart vil effekterne af en øget afgift være de sammesom ved en forhøjelse af brændstofafgifterne. Bl.a. vil deafledte effekter af en øget pris på brændstof medføre etbetydeligt mindreprovenu for staten via reduceret salg afbrændstof, øget grænsehandel, afledte effekter på bilaf-gifterne m.v., hvilket vil medføre en betydelig reduktion afstatens umiddelbare merprovenu som følge af afgiftsforhø-jelsen.Der er regnet med en afgiftsstigning på 10 øre per literbrændstof. Den samlede reduktion i CO2-udledningen i2020 ved en forhøjelse af brændstofafgifterne på 10 øre pr.liter skønnes at blive på ca.186.000 ton CO2. Statens mer-provenu, der kan anvendes til at fremme grønne løsninger itransportsektoren, bliver på ca. 60 mio. kr. per år, hvilket kanbidrage til yderligere CO2-reduktion.Det bemærkes, at det generelt er uhensigtsmæssigt atoperere med øremærkede finansieringskilder, idet øremær-ket udmøntning inden for et enkelt delområde hindrer enomkostningseffektiv anvendelse af midlerne på tværs afsektorer.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes især merudgifter ved køb afbrændstof samt et stort mindreprovenu ved reduceret salgaf brændstof, forventet vækst i grænsehandel og tab påandre bilafgifter m.v. I modsat retning trækker færre ulyk-ker, mindre trængsel, støj og luftforurening.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.3.374Stat-61
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv163Hushold-ninger255
Grøn Udviklingsafgift påfossile brændstoffer
186.000
2.409
UsikkerhederBeregningen er bl.a. følsom overfor resultaterne med hen-syn til antagelser om f.eks. elasticiteter, grænsehandelsef-fekt m.v.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
39
Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. literBeskrivelseTiltaget består i at forhøje de gældende afgifter på brænd-stof til transportformål, dvs. afgift på benzin og diesel.ForudsætningerDer regnes med en forhøjelse af afgifterne på både benzinog diesel med 40 øre pr. liter fra 2013.Det reducerer det indenlandske brændstofsalg, dels somfølge af en reduktion af brændstofforbruget, og dels somfølge af øget grænsehandel med benzin og diesel. Reduktio-nen af det indenlandske brændstofsalg sker gennem min-dre kørsel og forbedret brændstoføkonomi.Det forudsættes, at en stigning i prisen på 1 øre pr. literbrændstof uden moms medfører et fald i forbruget på 0,04pct. Ved en afgiftsstigning på 40 øre pr. liter skønnes forbru-get at falde samlet med ca. 1,6 pct. En isoleret dansk pris-stigning må forventes at medføre øget grænsehandel medbenzin og diesel. Det er forudsat, at afgiftsstigningen på 40øre pr. liter forskyder godt 4 pct. af det indenlandske salg tiludlandet.I beregningerne af CO2-reduktioner i Danmark indgårdet samlede indenlandske fald i brændstofsalg og hertilhørende CO2-emissioner i Danmark. Derved ses bort fra, atbrændstof solgt i udlandet også medfører udledning af CO2,idet denne CO2iflg. internationale opgørelsesregler henfø-res til salgslandet.Tiltaget har sideeffekter i form af mindre luftforurening ogstøj, bedre fremkommelighed for de resterende bilister ogfærre ulykker som følge af faldet i transporten.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes især merudgifter ved køb afbrændstof samt et stort mindreprovenu som følge af redu-ceret salg af brændstof, forventet vækst i grænsehandel,tab på andre bilafgifter m.v. I modsat retning trækker færreulykker, mindre trængsel, støj og ulykker.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.3.628Stat-133
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv594Hushold-ninger965
Forhøjelse afbrændstofafgifter
743.000
2.663
UsikkerhederBeregningen er bl.a. følsom overfor resultaterne med hen-syn til antagelser om f.eks. elasticiteter, grænsehandelsef-fekt m.v.
40
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstofferBeskrivelseTiltaget går ud på at forhøje iblandingsprocenten for bio-brændstoffer fra 10 til 11 pct. fra 2020.ForudsætningerKravet stilles specifikt, således at der iblandes 1 pct. pointekstra biobrændstof i hhv. benzin og diesel.Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning og tagersåledes ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el. lignende. Ved beregningerne forudsættes det,at der alene anvendes importerede 1. generation biobrænd-stoffer til opfyldelse af kravet. I beregningerne anvendesalene prisforskellen på hhv. benzin/bioethanol og diesel/biodiesel. I praksis er anvendt en gennemsnitlig prisforskelfor perioden januar 2010 til juli 2012. Det er forudsat, at dennødvendige infrastruktur allerede er til stede. Dette omfat-ter bl.a. lager- og blandefaciliteter. Det er således forudsat,at omkostningerne ved tiltaget alene omfatter de omkost-ninger, der er knyttet til drivmidlet (herunder afgifter ogomkostninger m.v. forbundet med de afledte effekter).Fsva. sideeffekter forudsættes, at der ikke sker en ændringi luftemissioner m.v. som følge af tiltaget. Dog vil de afledteeffekter resultere i en generel reduktion af trafikarbejdet, ogdermed vil der ske en reduktion i transportsektorens miljø-påvirkninger.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes især større omkostninger tilindkøb af brændsel, statsligt tab ved øget grænsehandel ogtab af afgiftsprovenu på de brændsler, der erstattes med bio-brændstoffer. Disse omkostninger opvejes kun i beskedentomfang af reduceret luftforurening, støj, uheld og trængsel,som følger af faldende kørsel pga. højere omkostninger.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggeprisinkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggeprisekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.1.672Stat105*
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv45Hushold-ninger66
Forhøjelse af iblandings-krav i 2020 forbiobrændstoffer
163.000
1.499
*: inkl. den offentlige sektor som bruger (1,6 mio. kr.).
UsikkerhederDer er generelt stor usikkerhed mht. priserne på biobrænd-stoffer (og olie).
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
41
Lovkrav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin fra 2020BeskrivelseTiltaget består i et lovkrav om, at 1 pct.-point af det sam-lede benzinforbrug skal erstattes med 2. generation bioet-hanol. 2. generation bioethanol fremstilles af bioaffald, ogder anvendes ikke biomasse, som alternativt kan anvendessom mad for mennesker eller dyr.ForudsætningerTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning og tagersåledes ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regu-lering el.lign. Kravet stilles supplerende til energiaftalensforhøjelse af iblandingskravet til 10 pct. i 2020. Med kravetfortrænges en tilsvarende mængde fossile brændstoffer.Ved beregningerne forudsættes det, at der alene anvendesimporterede 2. generation biobrændstoffer til opfyldelseaf kravet. Det er lagt til grund, at 2. generation bioethanolvil koste omkring 5,5 kr./l benzinækvivalent mere end 1.generation bioethanol. Det er forudsat, at den nødvendigeinfrastruktur allerede er til stede. Det er således forudsat,at omkostningerne ved tiltaget alene omfatter de omkost-ninger, der er knyttet til drivmidlet (herunder afgifter ogomkostninger m.v. forbundet med de afledte effekter).F.s.a. sideeffekter indregnes effekter i form af mindre luftfor-urening, støj, uheld m.v. som følge af faldet i transport, der eret resultat af højere priser på benzin.
BeregningsresultaterDe høje skyggepriser skyldes især merudgifter til indkøb af2. generation biobrændstof, statsligt tab af afgiftsprovenu,herunder ved øget grænsehandel, tab af andre bilrelateredeafgifter, tab ved mindsket arbejdsudbud og tilknyttede for-vridningstab fra opkrævning af andre statslige skatter tilerstatning af det tabte provenu. Disse omkostninger opve-jes kun i beskedent omfang af reduceret luftforurening, støj,uheld og trængsel, som følger af faldende kørsel pga. højereomkostninger.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggeprisinkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.4.937Stat175*
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv15Hushold-ninger142
Krav om 1 pct.2.g. bioethanol iblandeti benzin fra 2020
85.000
4.455
*: inkl. den offentlige sektor som bruger (ca. 2,3 mio. kr.)
UsikkerhederDer er generelt stor usikkerhed mht. priserne på biobrænd-stoffer (og olie).
42
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Obligatorisk køreskoleundervisning i energieffektiv køreteknikBeskrivelseTiltaget består i et lovkrav om at tillægge energieffektivkøreteknik større vægt i køreskoleundervisning og ved atkræve skolekøretøjerne udstyret med forbrugsmålere.ForudsætningerEnergirigtig køreteknik indgår allerede i et vist omfang iden obligatoriske køreuddannelse i dag. Erfaringer fra kur-ser i energirigtig køreteknik viser, at mange mennesker kanopnå op til 20 pct. brændstofbesparelse ved at anvende enpassende kørestil. Der er i tiltaget regnet på, at samtlige ca.2.000 kørelærere i Danmark skal gennemgå et kursus i ener-gieffektiv køreteknik, samt at der fra 2014 indføres ekstraobligatorisk køreundervisningsmodul på 4 timer for hvertaf de 65.000 nye kørekort, der udstedes i Danmark pr. år.Der er ikke medregnet sideeffekter i tiltaget, idet tiltagetdog potentielt vil kunne medføre begrænset reduktion afluftforureningen og reducere risikoen for trafikulykker.
BeregningsresultaterSamlet set består fordelen ved forslaget i mere energieffek-tiv kørsel, mens ulemperne vedrører omkostningerne vedøget køreskoleundervisning.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggeprisekskl. sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat10
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv1Hushold-ninger19
Obligatorisk køreskoleundervis-ning i energieffektiv køreteknik
17.000
1.189
UsikkerhederSåfremt tillæringen af energieffektiv køreteknik kan frem-mes yderligere indenfor den normale køreundervisning,kan tallet af ekstratimer og den samfundsøkonomiskeomkostning reduceres. Omvendt er der risiko for, at lærin-gen om energieffektiv kørsel glemmes efter noget tid, såle-des at effekten er overvurderet.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
43
Tilskud til og certificering af samarbejder omvirksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransportBeskrivelseTiltaget består af tilskud til en certificeringsordning forgrønne transportkommuner og virksomheder og en ind-sats for brugen af brændstofbesparende tiltag i transport-erhvervet, f.eks. dæktryksindikatorer og hastighedsbe-grænsere.ForudsætningerErhvervstransport udgør en væsentlig del af transportar-bejdet og giver således mulighed for en systematisk indsats,der kan reducere CO2-udledningen herfra. På baggrund afde eksisterende erfaringer med certificeringsordningenfor grønne transportvirksomheder og kommuner er der etgodt grundlag for at udbrede den systematiske indsats forCO2-reduktioner.Det er i beregningen forudsat, at 500 virksomheder og 60kommuner bliver certificerede inden 2020. Med hensyn tilvirksomhederne antages disse at have en gennemsnitligvognpark på 10 lastbiler og en årlig udgift til at reducereCO2-udledningen på 12.000 kr./år pr. virksomhed. Hvadkommunerne angår, antages en årlig udgift på 60.000 kr./år. Niveauet af udgifterne er vurderet ud fra erfaring medomkostninger til tiltag, der typisk indgår i handleplanernei forbindelse med certificering i de første år. Potentialet forCO2-reduktion er beregnet på baggrund af viden om kom-muners og virksomheders bilpark og transportarbejde, ogen årlig reduktion heraf på min. 2 pct. årligt.Sideeffekter i form af reduceret luftforurening, dvs. NOX,partikler og SO2, er ikke medtaget i beregningerne.
BeregningsresultaterDen lave skyggepris skyldes især potentialet for besparel-ser på brændstof, som antages at være højere end udgiftertil energibesparende udstyr og kampagne task force.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggeprisinkl. og ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv &kommuner-31Hushold-ninger
Erhvervstransport og virksom-heds- og kommunesamarbejder(tilskud og certificering)
30.000
-585
22
UsikkerhederDer er en vis usikkerhed om tiltagets præcise effekter, bl.a.fordi der er usikkerhed om basisscenariet.
44
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Krav til det offentliges indkøb af transportBeskrivelseTiltaget består i at gøre Trafikstyrelsens eksisterende anbe-falinger obligatoriske til det offentliges indkøb af køretøjerog at indføre minimumsenergikrav til brændstoføkonomifor at nedbringe energiforbrug og CO2-emissioner.ForudsætningerAnbefalingerne ved udbud og indkøb af køretøjer i denoffentlige transport forudsættes gjort obligatoriske. Mini-mumskravene til brændstoføkonomi forudsættes skærpetløbende efter samme model som grønne taxier i takt med,at mere brændstoføkonomiske biler bliver tilgængelige påmarkedet. Kommuner, regioner og statsvirksomheder for-udsættes at gennemgå deres bilpark og planlægge udskift-ning af bilerne, så der opnås størst mulig miljøgevinst. Tilta-get antages for kommuner og regioner at være økonomiskneutralt. Kommunerne og regionerne antages at tjenemerprisen på mere effektive køretøjer ind i form af sparetbrændstof. Det er medregnet, at staten får et mindrepro-venu fra brændstofafgifterne som følge af den bedre brænd-stoføkonomi. Herudover kan staten få et mindreprovenu frabilafgifterne, hvilket ikke er medtaget i beregningen. Dettevil øge tiltagets skyggepris.Der er ikke opgjort sideeffekter vedr. luftforurening samttrafiksikkerhed, da effekterne er anslået til at være megetsmå.
BeregningsresultaterDen lave skyggepris skyldes især en betydelig brændstof-besparelse, mens merudgifter til køretøjer som følge af kravom lavere brændstofforbrug trækker i den anden retning.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl. ogekskl. sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat9
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv &kommuner-10Hushold-ninger
Krav til det offentligesindkøb af transport
42.000
235
UsikkerhederDer er en vis usikkerhed om tiltagets præcise effekter, her-under også omkring basisscenariet. Der kan opnås størreeffekt ved målrettet at udskifte de mest CO2udledende bileri flåden, men det er ikke muligt at kvantificere denne effekt.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
45
Tilskud til iblanding af større koncentrationer af biobrændstoffer for tunge køretøjerBeskrivelseTiltaget består i et statsfinansieret tilskud til at dække pris-differencen mellem iblanding af henholdsvis 10 pct. og optil 30 pct. biobrændstoffer i afgrænsede flåder indenfor last-biler, busser og varebiler. Iblandingen af biobrændstofferresulterer i en fortrængning af benzin og diesel, og dervedopnås en reduktion af udledningen af drivhusgasser.ForudsætningerMed energiaftalen er det besluttet at øge kravet til impor-tører og producenter af brændstof fra de nuværende 5,75pct. biobrændstof til 10 pct. i 2020. Omstillingen og proces-sen frem mod 2020 forudsættes understøttet af et tilskud tilat øge iblandingen ud over 10 pct. i 2020. I beregningerneer der alene medtaget effekten af, at der erstattes fossilbrændsel med biobrændsel, da det er forudsat, at den højereiblandingsandel ikke i sig selv giver anledning til ændretadfærd, fordi markedsprisen grundet tilskud fastholdes. Dermedregnes kun CO2-effekten af tilskudsordningen. Der erregnet på effekten af tilskud på samlet set 244 mio. kr. inkl.administration af ordningen.Der er ikke opgjort sideeffekter vedr. luftforurening samttrafiksikkerhed, da effekterne er anslået til at være stort setuændrede.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes især ekstraudgifter til indkøbaf biodiesel.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris, inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat14
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv0Hushold-ninger
Tilskud til iblanding af større kon-centrationer af biobrændstoffer
39.000
1.581
UsikkerhederUsikkerhederne omkring beregningen er ikke store. Dogkan ændringer i prisen på biobrændstoffer have betydningfor tiltagets effekt.
46
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015BeskrivelseTiltaget består i at forlænge den eksisterende afgiftsfrita-gelse for elbiler frem til og med 2015 til at omfatte perioden2016-2018. Det sker med henblik på at fremme salget afelbiler og derigennem nedsætte forbruget af olie og tilhø-rende CO2-emissioner.ForudsætningerForlængelsen af afgiftsfritagelsen forudsættes at føre til etsalg af i alt 10.000 elbiler i perioden 2016-2018. Det antages,at afgiftsfritagelsen ikke øger det samlede nybilsalg, men atde 10.000 elbiler fuldt ud erstatter salget af benzin- og die-seldrevne biler. Det er forudsat, at der køres gennemsnitligt16.000 km årligt, uanset om der er tale om en konventionelbil eller en elbil.Ved opgørelsen af CO2-udledningen er der endvidere tagethøjde for et indhold af biobrændstoffer i benzin og diesel påhhv. 4,8 og 6,8 pct. frem til og med 2019 og 10 pct. i både ben-zin og diesel fra 2020.Der er indregnet sideeffekter i form af mindre støj som følgeaf udskiftningen af 10.000 konventionelle biler med elbiler.Der er ikke indregnet en positiv sideeffekt som følge af min-dre luftforurening, da det forventes, at luftforureningen franye benzin- og dieselbiler i 2016-2018 vil være begrænset.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes især provenutab på afgifter frade konventionelle biler, der erstattes af elbiler.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.5.238Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhvervHushold-ninger-9
Fremme af elbilerved forlængetafgiftsfritagelse
16.000
4.462
51
UsikkerhederDet er meget usikkert at skønne over antallet af solgte elbi-ler, og det forudsatte salg på 10.000 biler i perioden 2016-2018 er behæftet med betydelig usikkerhed. Skyggeprisen ikr./ton CO2er imidlertid ikke følsom overfor antallet af elbi-ler, som afgiftsfritages, hvis forudsætningerne i øvrigt hol-des uændret. Derimod er CO2-reduktionspotentialet samtomkostningen for stat og husholdninger følsom overforantallet af solgte elbiler.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
47
Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015BeskrivelseTiltaget består i at fritage plug-in hybridbiler for registre-rings-, vægt- og ejerafgift i perioden 2013-2015 med hen-blik på at fremme udbredelsen heraf.ForudsætningerAfgiftsfritagelsen forudsættes at bidrage til et salg af i alt5.000 plug-in hybridbiler i perioden 2013-2015. Det antages,at afgiftsfritagelsen ikke øger det samlede nybilsalg, men atde 5.000 plug-in hybridbiler fuldt ud erstatter salget af ben-zin- og dieseldrevne biler.I øvrigt anvendes samme grundforudsætninger som for til-taget vedr. elbiler.Sideeffekter udgøres af mindre støj og mindre forureningsom følge af udskiftningen af 5.000 konventionelle bilermed plug-in hybridbiler. Langt hovedparten vedrører støj.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes især provenutab på afgifter frade konventionelle biler, der erstattes af plug-in hybridbiler.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.5.938Stat
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhvervHushold-ninger-6
Afgiftsfritagelse forplug-in hybridbiler2013-2015
7.000
5.012
27
UsikkerhederDet er meget usikkert at skønne over antallet af solgteplug-in hybrid biler, og det forudsatte salg på 5.000 biler iperioden 2013-2015 er behæftet med betydelig usikkerhed.Plug-in hybridbiler er først lanceret på det danske marked i2012, og der er solgt meget få med afgift.Skyggeprisen i kr./ton CO2er imidlertid ikke følsom over-for antallet af plug-in hybridbiler, som afgiftsfritages, hvisforudsætningerne i øvrigt holdes uændret. Derimod erCO2-reduktionspotentialet samt omkostningen for statog husholdninger følsom overfor antallet af solgte plug-inhybridbiler.
48
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Afgiftslempelse for gas til tung transportBeskrivelseTiltaget er en godtgørelsesordning, så afgiften på kompri-meret naturgas (CNG) til tung transport nedsættes med 15kr. pr. GJ (ca. 60 øre/m3) for at fremme udbredelsen af gaskø-retøjer i transportsektoren.ForudsætningerTunge køretøjer drevet med gas er i dag typisk ca. 300.000kr. dyrere i anskaffelse end tilsvarende dieseldrevne køre-tøjer. CNG er billigere end diesel, men blandt andet pga.merprisen på køretøjet og manglende infrastruktur sælgesder ikke tunge gasbiler i Danmark. Den lavere gaspris kanpå nuværende tidspunkt antageligt ikke helt opveje mer-prisen på køretøjet over den relevante afskrivningsperiode.Afgiftsreduktionen medfører statsligt mindreprovenu,selvom gasbiler bruger mere energi end dieselbiler.Det forudsættes, at afgiftsreduktionen resulterer i, at ca. 5pct. af salget af tunge køretøjer skifter fra diesel til gas fra2013, svarende til ca. 400 køretøjer i 2013. Dette skifte for-udsættes gradvist at fortsætte frem mod 2020, hvor tungtransport drevet med gas skønnes at udgøre 5 pct. af densamlede bestand af tung transport. Fra 2020 og frem mod2042 antages denne andel at være konstant. Der er ikkeopgjort sideeffekter vedr. luftforurening, uheld m.v., dagaslastbiler skal leve op til samme krav som diesellastbilerf.s.v.a. emissioner og sikkerhed.Det forudsættes endvidere, at afgiftsreduktionen ikke øgerdet samlede salg af køretøjer, men at salget af gasdrevnetunge køretøjer fuldt ud erstatter salget af dieseldrevnetunge køretøjer.
BeregningsresultaterDen høje samfundsøkonomiske omkostning skyldes pri-mært tab af statsligt afgiftsprovenu fra brændstofsalg samten relativ beskeden emissionsreduktion. Afgiftslempelsener ikke er så målrettet som tiltaget om tilskud til tungegaskøretøjer, hvorfor CO2-reduktionen er større.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl. og ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat15
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv-60Hushold-ninger
Afgiftslempelse forgas til tung transport
2.000
1.798
UsikkerhederEffekten af afgiftsnedsættelsen på omstilling til gas erbehæftet med betydelig usikkerhed.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
49
Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til tunge gaskøretøjerBeskrivelseTiltaget består af tilskud til dækning af en del af merprisenved køretøjet for at fremme udbredelsen af gaskøretøjer iden tunge transport.ForudsætningerLastbiler og busser drevet med komprimeret naturgas(CNG) eller biogas (CBG) er i dag typisk ca. 300.000 kr. dyrerei anskaffelse end tilsvarende dieseldrevne biler. CNG er bil-ligere end diesel, men bl.a. pga. merprisen på køretøjerneog manglende infrastruktur sælges der ikke tunge gas-biler i Danmark. Den billigere gaspris kan på nuværendetidspunkt antageligt ikke helt opveje merprisen på køre-tøjet over den relevante afskrivningsperiode. Tilskudsgra-den er i beregningen sat til 35 pct. af meromkostningen tilanskaffelse. Virkemidlet målrettes afgrænsede flåder aftunge køretøjer og er i beregningen forudsat at vare i tre år.Der er regnet på en tilskudspulje på ca. 135 mio. kr. i perio-den 2013-2015 svarende til ca. 45 mio. kr. per år i perioden.Hertil kommer omkostninger til administration og målret-tet oplysning for at overkomme barrieren ved manglendekendskab til overgang til gas.Som udgangspunkt etableres tankanlæggene i forbin-delse med naturgasnettet. Naturgas giver ingen stor CO2fortrængning, og klimafordelen kommer derfor først pålængere sigt, hvis det bliver rentabelt at indfase yderligereopgraderet biogas i naturgasnettet eller fremstille det spe-cielt til køretøjer udover den produktion, der er forudsatsom følge af energiaftalen fra 22. marts 2012.Der er i nedenstående beregning vist, hvad effekten bli-ver, hvis der indfases naturgas i flåderne frem til 2020. Dabliver CO2-gevinsten ca. 300 ton CO2-ækv. Såfremt tiltagetfør 2020 kan bidrage til, at der produceres mere biogas endforventet som følge af energiaftalen, vil CO2-gevinsten øges.Tiltaget vil således kunne spare ca. 50.000 ton CO2-ækv.,hvis der indfases 50 pct. biogas, og ca. 100.000 ton CO2-ækv.,hvis der udelukkende anvendes biogas i flåderne i 2020.
BeregningsresultaterSkyggeprisen er relativt høj, dels fordi reduktionen af CO2-udledningen ved tiltaget er ret beskeden, og dels pga. mer-omkostningerne ved ekstrainvesteringerne til køretøjerne.Der er ikke opgjort sideeffekter vedr. luftforurening, uheldm.v., da gaslastbiler skal leve op til samme krav som diesel-lastbiler fsva. emissioner og sikkerhed. Staten har en ind-tægt fra brændstofafgift, da gasbiler bruger mere energiend dieselbiler. Alligevel har erhvervet en besparelse, daisær naturgas er billigere end diesel. Der er en vidensbarri-ere for udbredelse af tiltaget, der skal overkommes ved mål-rettet information til de større flåder, der potentielt kunnevære interesserede i en omstilling til drift på gas.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl. og ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.Stat-1
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årErhverv-4Husholdninger0
Fremme af gas til trans-portsektoren gennemtilskud til gaskøretøjer
317
941
UsikkerhederDer er en betydelig usikkerhed omkring tiltagets effekt.Især er tiltagets klimaeffekt afhængig af, om køretøjerneforsynes med naturgas, eller der indfases ny biogas til deomstillede flåder.
50
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
51
Kv a l i t a t i v e b e s k r i v e l s e raf transporttiltagUdarbejdelse af en cykelstrategitil fremme af cyklismenBeskrivelseTiltaget består i at udvikle en cykelstrategi. Strategien vilikke i sig selv medføre CO2-effekter, men strategien kandanne et udgangspunkt for at sikre, at der fortsat er en højcykelandel, og at denne andel forøges.ForudsætningerStrategien vil kunne afdække mulige tiltag som eksempel-vis supercykelstier, grønne bølger, cykelparkering m.v. til atforbedre forholdene for cyklister over hele landet, så cyklenbliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform tilbåde pendling og fritid.Forøgelse af cykeltrafikken vil dog også – udover CO2-reduktion og dermed klimaeffekten – give andre fordele iform af positive trængsels- og sundhedseffekter samt støj-reduktion og reduktion af øvrige luftemissioner.
Støtte til produktion af2. generation biobrændstofferBeskrivelseTiltaget består i at give tilskud til drift af et anlæg til produk-tion af 2. generation bioethanol baseret på halm.Den bioethanol, der kan produceres på et sådan anlæg, vilikke erstatte fossile brændstoffer, men anden bioethanol,formentlig produceret i udlandet. Der er således ikke umid-delbart tale om et tiltag, der kan bidrage til opfyldelse afDanmarks nationale klimamålsætninger.Der er ikke regnet samfundsøkonomi på dette tiltag, da detikke i sig selv vil give anledning til reduceret CO2-udledning.
Provenuneutral reform afafgifterne på personbilerBeskrivelseRegeringen vil som lovet i regeringsgrundlaget fremlæggeen provenuneutral reform af afgifterne på personbiler medhenblik på at fremme miljø- og klimavenlige køretøjer.Effekterne afhænger af reformens konkrete udformning.Der er ikke regnet samfundsøkonomi på dette tiltag.
Forsøgspulje til energieffektivetransportløsningerBeskrivelseEt virkemiddel, der kan medvirke til at nå målet om, attransportsektoren på sigt skal gøres uafhængig af fossilebrændstoffer, kan være en forsøgspulje, der støtter udvik-lingen af mere energieffektive transportløsninger. Puljenvil kunne støtte test og demonstrationsprojekter inden forområderne ny køretøjsteknologi, alternative drivmidler,effektivisering af godstransport samt pendlings- og mobili-tetsplanlægning.Virkemidlet kan bidrage til at overvinde den opstartsinerti,der er for realiseringen af nye ideer, dels gennem økono-misk tilskud til udvikling, og dels ved at skabe fokus og inte-resse for nye ideer samt videndeling om udviklingen på deomtalte områder.
52
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Indsats mht. regeludviklingeni EU indenfor køretøjsteknologiBeskrivelseI EU er reglerne om køretøjers indretning og udstyr for stør-stedelens vedkommende omfattet af fælles regler. Der ermulighed for at opnå endog meget store CO2-reduktionerved at ændre EU-reglerne på en række områder, hvor Dan-mark ikke har mulighed for at fastsætte regler nationalt.Det gælder f.eks. følgende:–Ændre reglerne om indstilling af hastighedsbegrænserepå lastbiler, så disse skal være indstillet på 80 km/t i ste-det for 90 km/t.–Give lastbilproducenterne mulighed for at producere”snudebiler”, der er en smule længere end almindeligelastbiler, men som også har lavere luftmodstand og bedresikkerhedsegenskaber, uden til gengæld at måtte afgiveladlængde.–Kræve personbiler udstyret med udstyr til intelligenthastighedstilpasning, så bilen via GPS-positionen og etindbygget digitalt kort ”ved”, hvor hurtigt den må køre.Det forbedrer færdselssikkerheden og reducerer CO2-udledningen.Beregninger viser, at hvis alle tre ovennævnte ændringer afEU-reglerne bliver gennemført, vil der kunne opnås en CO2-reduktion i 2020 på skønnet ca. 220.000 ton.Der er ikke regnet samfundsøkonomi på dette tiltag.
Der er nu fremsat et forslag, som fastsætter de nødvendigetiltag og midler, der skal sikre et gennemsnitligt emissions-loft på 95 gram CO2per kilometer fra 2020 for personbilerog tilsvarende et gennemsnitligt emissionsloft på 147 gramCO2per kilometer fra 2020 for varebiler.Det vurderes, at hvis forslaget gennemføres, vil det i dansksammenhæng betyde en CO2-reduktion i størrelsesorde-nen 210.000-350.000 ton i 2020. Tiltagets effekt afhængeraf udgangspunktet for beregningerne, og hvor stor en delaf en kommende teknologiudvikling der skyldes forordnin-gen. Endvidere er der ikke tale om et nationalt krav – men etkrav til bilfabrikanterne.Der er ikke regnet samfundsøkonomi på dette tiltag.
Tilskud til demonstrationsprojekter ang.varedistribution udenfor myldretidenBeskrivelseTiltaget består i, at varedistribution bliver spredt ud overflere timer i døgnet. Det vil bl.a. betyde følgende:–Last- og varebilerne kører længere på literen i yderti-merne, hvor der ikke er så meget trafik, og hvor kørslenderfor kan blive mere jævn med færre start og stop.–Vognmændene opnår en bedre udnyttelse af deresmateriel.–Vejnettet vil blive lettet for tung trafik i dagtimerne.Last- og varebiler kan køre længere på literen og opnåvæsentlige tidsbesparelser ved at køre i ydertimerne i ste-det for i myldretiden. En CO2-reduktion i størrelsesordenen30 pct. er ikke urealistisk.Ca. 30 pct. af den samlede vejgodstransport handler omdistribution til byerne. Det kan forsigtigt antages, at 1 - 5 pct.af denne transport kan flyttes til ydertimerne.Virkemidlet består i at yde tilskud til demonstrationsprojek-ter om distribution i ydertimerne, herunder yde tilskud tilstøjsvagt materiel, og dermed vise vejen for større frivilligudbredelse af distribution i ydertimerne.Beregningerne viser, at drivhusgasudledningen kan redu-ceres med mellem 3.000 og 15.000 ton CO2-ækvivalenter i2020.
EU’s CO2-målsætning i 2020 forperson- og varebiler gøres til kravBeskrivelseI 2009 indførtes EU præstationsnormer for personbiler,så nye biler, som sælges fra 2015, i gennemsnit ikke måudlede mere end 130 gram CO2per kilometer. Derudoverer en målsætning for nye personbilers gennemsnitlige CO2-udledning på 95 gram CO2per kilometer fra 2020. Danmarkopfyldte 2015-kravet allerede i 2011.Alle nye varebiler må i gennemsnit ikke udlede mere end175 gram CO2per kilometer fra 2017. Derudover er en mål-sætning for nye varebilers gennemsnitlige CO2-udlednin-ger på 147 gram CO2per kilometer fra 2020.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
53
Tilskud til KørGrønt kampagnerom energieffektiv køreteknikBeskrivelseTiltaget består i fortsatte oplysningskampagner for at øgedanskernes fokus på kørestilens betydning for brændstof-forbruget.ForudsætningerDer kan spares op til 20 pct. af brændstofforbruget ved atkøre energieffektivt. Trods denne væsentlige privatøkono-miske besparelse ses ofte, at potentialet ikke udnyttes.Med henblik på at øge bilisternes bevidsthed om energief-fektiv kørsel kan der igangsættes yderligere kampagner.Effekten af kampagner er usikre. Ofte skifter bilisterneadfærd i et kort tidsrum efter en kampagne, men derefter erder en tendens til, at budskabet glemmes, og bilisten faldertilbage til gamle vaner. Med veltilrettelagte kampagner kander opnås længerevarende effekter.Der er til brug for virkemiddelkataloget ikke regnet skygge-priser på kampagnetiltag. Det skyldes den usikre effekt, ogat der er tale om et relativt lille tiltag.
lastning) og vejgreb på våd vej for at påvirke dæksalget iretning af dæk med lavere rullemodstand, energiforbrug ogCO2-emissioner.
ForudsætningerForskellen i brændstofforbrug mellem en bil, der er forsynetmed dæk i energiklasse A (de bedste dæk for så vidt angårrullemodstand) og i energiklasse G (de dæk, der lige netoper lovlige for så vidt angår rullemodstand) er ca. 7 pct. Trodsdenne væsentlige privatøkonomiske besparelse ses ofte, atpotentialet ikke udnyttes.Med henblik på at øge bilisternes bevidsthed om energief-fektive dæk kan der igangsættes kampagner. Effekten afkampagner er usikre. Ofte skifter bilisterne adfærd i et korttidsrum efter en kampagne, men derefter er der en tendenstil, at budskabet glemmes, og bilisten falder tilbage til gamlevaner. Med veltilrettelagte kampagner kan der opnås læn-gerevarende effekter.
Tilskud til kurser i energieffektiv køre-teknik i kommuner og trafikselskaberBeskrivelseVirkemidlet består i tilskud til kurser rettet specifikt modstørre flådeejere i form af kommuner eller trafikselskaber,der ønsker at uddanne medarbejderne i energieffektivkøreteknik.ForudsætningerTilskuddene målrettes til trafikselskabers indkøb af syste-mer til registrering af og opfølgning på de enkelte chauf-førers brændstofforbrug mhp. at indføre incitaments-ordninger for at fremme energieffektiv køreteknik. Hverkommunal medarbejder, der har været på kursus, antagesat kunne opnå en besparelse på 5 pct. For buschauffører erpotentialet for brændstofbesparelse på op til 10 pct.Med henblik på at øge chaufførernes bevidsthed om ener-gieffektiv kørsel kan der igangsættes yderligere kampag-ner. Effekten af kampagner er usikre. Ofte skifter chaufføreradfærd i et kort tidsrum efter en kampagne, men derefterer der en tendens til, at budskabet glemmes, og der faldestilbage til gamle vaner. Med veltilrettelagte kampagner kander opnås længerevarende effekter.Der er til brug for virkemiddelkataloget ikke regnet skyg-gepriser på kampagnetiltag. Det skyldes den usikre effekt.
Tilskud til KørGrønt kampagner omenergimærkning af person- og varebilerBeskrivelseTiltaget består i fortsatte oplysningskampagner for at infor-mere om energimærkning af person- og varebiler.ForudsætningerFra 2010 til 2011 steg andelen af danskere, der kender tilenergimærket, fra 61 pct. til 66 pct. Det antages, at det øgedekendskab til energimærket har ført til, at flere har købt en bil,der er en energiklasse bedre, end vedkommende ellers villehave købt. Derved kan der spares op mod 12 pct. brændstof-forbrug pr. km. Der er til brug for virkemiddelkataloget ikkeregnet skyggepriser på kampagnetiltag.
Tilskud til kampagner forfremme af energivenlige dækBeskrivelseTiltaget består i kampagneindsats om det obligatoriskedækmærke, der bl.a. oplyser om rullemodstand (klimabe-
54
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
55
LandbrugLandbrugets udledninger af drivhusgasser består primærtaf metan og lattergas fra henholdsvis husdyrproduktion oganvendelsen af gødning. Desuden er der væsentlige udled-ninger fra jordens kulstofpulje i forbindelse med arealan-vendelsen.For mange af tiltagene er der væsentlige synergier mellemdrivhusgasreducerende tiltag og andre politiske mål, f.eks.reduktion af kvælstofudvaskningen og mindre ammoni-akudslip. Disse sideeffekter er værdisat, jf. metodenotatet.For mange tiltag medvirker sideeffekterne til, at de er sam-fundsøkonomisk attraktive, og dermed at de har et brederemiljøsigte end reduktion af drivhusgasudledningerne. ILandbrugdisse beskrivelser af tiltag på landbrugsområdet repræ-senterer det samlede reduktionspotentiale for et tiltag denakkumulerede reduktion for metan, lattergas og kulstofbin-ding. I de længere baggrundsnotater kan potentialerne sesuden kulstofbinding. For tiltagene indenfor landbrugsom-rådet er det antaget, at omkostningerne ikke kan overvæl-tes til forbrugerne, da landmanden er pristager i et interna-tionalt marked.Tiltagene er grupperet efter, om det relaterer sig til bio-masse som energiressource, reduktion af emissioner frahusdyrhold, håndtering af husdyrgødning og gødskning,eller anvendelsen af landbrugets arealer.NettoomkostningStatLandbrugHushold-ninger
Reduktion SkyggeprisInkl.kulstof-lagring1.000 tonCO2-ækv. i2020Inkl. side-effekter ogkulstof-lagringkr./tonCO2-ækv.
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år
Annuitetmio. kr./år
Virkemidler med potentiale over 50.000 ton CO2-ækv.Biogas af husdyrgødning, fællesanlæg;IFRO forudsætninger; Afgift påikke-bioafgasset husdyrgødningBiogas af husdyrgødning, fællesanlæg;Opgradering; IFRO forudsætninger;Afgift på ikke-bioafgassethusdyrgødningBiogas af husdyrgødning, fællesanlæg;husdyrgødning med majsensilage;IFRO forudsætninger; ekskl. syn-ergieffekt; Afgift på ikke-bioafgassethusdyrgødningBiogas af husdyrgødning, fællesanlæg;ENS forudsætninger; Afgift påikke-bioafgasset husdyrgødningBiogas af husdyrgødning, kombinationaf gård- og fællesanlæg; Afgift påikke-bioafgasset husdyrgødning132625-19120411
132
1.007
187
1.195
-192
213
23
140
453
-191
204
11
126
627
-193
235
11
56
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Landbrug
Reduktion SkyggeprisInkl.kulstof-lagring1.000 tonCO2-ækv. i2020Inkl. side-effekter ogkulstof-lagringkr./tonCO2-ækv.-417-350-483-15.408-19.529-11.2881.0364145.4131.0741.844-1.81026153-194119-2.235-3.375-1.094-532-978-25Etableringsstøtte53 mio.kr./år2013-2020Stat
NettoomkostningLandbrugHushold-ninger
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år0,345192717161,5-33-16-17640084966910,70,310,60,5133765735410166-40-2-32-6644717673631
Annuitetmio. kr./år000
Krav om forsuring af gylle i stald–Kvæggylle–SvinegylleKrav om fast overdækningaf gyllebeholdere–Kvæggylle–SvinegylleFedt/ændret fodring til malkekøer(uden bioafgasning). Afgift–Konventionelle køer–Økologiske køerFedt/ændret fodring til malkekøer(uden bioafgasning). TilskudAfgift på kunstgødning udennitrifikationshæmmereReduceret kvælstofnorm med 10 pct.Tilskud til etablering af energipiltil brug som brændsel, i alt–Organogen jord–Sandjord–LerjordKrav om yderligere efterafgrøder, i alt–Sandjord–LerjordKrav om yderligere mellemafgrøder,i alt–Sandjord–Lerjord
973265782553141128121413351751811814518156110461678978
0
00000000
000
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
57
Landbrug
Reduktion SkyggeprisInkl.kulstof-lagring1.000 tonCO2-ækv. i2020Inkl. side-effekter ogkulstof-lagringkr./tonCO2-ækv.1.2921812.4041.9731506821531.188Stat
NettoomkostningLandbrugHushold-ninger
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år3331022311351492203718300000000
Annuitetmio. kr./år00000000
Tilskud til udtagning af landbrusjordpå højbund til vedvarende græs, i alt–Sandjord–LerjordTilskud til udtagning af organogenejorde til græs med fortsat dræningTilskud til udtagning af organogenejorde til græs med ophør af dræningTilskud til skovrejsning på højbund,i alt–Sandjord–Lerjord
295149146102481474232242
Virkemidler med potentiale under 50.000 ton CO2-ækv.Krav om køling af gylle i svinestaldeÆndret foder til andre typerkvæg end malkekøer. AfgiftÆndret foder til andre typerkvæg end malkekøer. TilskudOptimering af mælkeproduktion gen-nem forlænget laktationsperiodeSkærpet krav til kvælstofudnyttelsefor afgasset husdyrgødningSkærpet krav til kvælstofudnyttelsefor udvalgte typer husdyrgødning(minkgylle, fjerkrægylle, ajle ogdybstrøelse)Reduceret afgiftslempelse forbrændstof til landbrugsmaskiner611111748-16.0833.6463.849-25-1.6630-172800-71440-0,3350000
17
-1.608
0
14
0
36
3.073
-96
98
58
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Landbrug
Reduktion SkyggeprisInkl.kulstof-lagring1.000 tonCO2-ækv. i2020Inkl. side-effekter ogkulstof-lagringkr./tonCO2-ækv.Stat
NettoomkostningLandbrugHushold-ninger
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år
Annuitetmio. kr./år
Virkemidler der alene beskrivesTermisk forgasningBioraffineringReduceret jordbearbejdningHalm til forgasning og med returnering af biochar til jordenNitrifikationshæmmere til husdyrgødningFremme af sædskifte med flerårige afgrøder/græsmarkerStørre andel af bælgplanter i græsmarkerVedvarende græsmarkerForædling, arts- og proviensvalg i skovbrugetBedriftsmodel til regulering af drivhusgasudledninger fra landbrugetNitrat og sulfat i foder til malkekøerGenetisk selektion
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
59
Ændrede emissionsfaktorer ogGlobal Warming PotentialsTil klimaplanen og virkemiddelkataloget er historiskeog fremtidige udledninger beregnet i overensstem-melse med de på COP17 besluttede retningslinjer forberegning og opgørelse af drivhusgasudledninger.Under Klimakonventionen er der nedsat et panel afvidenskabelige eksperter, International Panel on Cli-mate Change (IPCC). På basis af den nyeste videnskabe-lige viden udarbejder dette panel jævnligt nye forslag tilretningslinjer for opgørelse af drivhusgasudledningerfra forskellige aktiviteter – herunder om de forskelligedrivhusgassers Global Warming Potentials (GWP) seti relation til CO2. Landene tilknyttet Klimakonventio-nen drøfter IPCC´s forslag og vedtager herefter, hvilkeretningslinjer der skal følges ved parternes rapporte-ring af drivhusgasudledninger til Klimakonventionenssekretariat. På COP17 i Durban i december 2011 blevdet besluttet, at IPPC´s forslag til opdatering af emis-sionsfaktorer og GWP fra 2006/2007 skal anvendes foropgørelse og rapportering af udledninger i udlednings-året 2013 og årene fremefter.Klimaplanen retter sig mod Danmarks fremtidigeudledninger. For at kunne vurdere implementerin-gen af klimaplanen over tid er det hensigtsmæssigt atbasere tal og beregninger i planen på de retningslinjer,der kommer til at gælde for kommende års nationaleopgørelser og rapporteringer til FN af drivhusgasudled-ningerne.De største ændringer i de nye IPCC-retningslinjer ernye emissionsfaktorer for aktiviteter i landbruget samtnye GWP-værdier for en række drivhusgasser - herun-der også metan og lattergas, der udgør hovedpartenaf landbrugets udledninger. Metan fra køer og husdyr-gødning udgør med de nye retningslinjer ca. 60 pct.af udledningen af metan og lattergas fra landbruget– mod 44 pct. opgjort med de gamle retningslinjer. Lat-tergassen, som kommer fra omsætning af kvælstof ihusdyrgødning, jord og vandløb, har tilsvarende fået enmindre andel på ca. 40 pct. med de nye retningslinjer.
Afgift på ikke-bioafgasset husdyrgødningBeskrivelseDer kan pålægges en afgift på ikke-bioafgasset gylle. Der-ved skærpes incitamentet til at afgasse gyllen udover, hvadder i dag er via tilskud og afgiftsfritagelse. Ved behandlingaf gylle og anden husdyrgødning i biogasanlæg forgæresorganisk stof til metan, der kan anvendes til energiproduk-tion og fortrænge naturgas og dertil hørende emissioner affossil CO2. Bioafgasning af husdyrgødning reducerer des-uden udledning af metan og lattergas til atmosfæren, daforgæringen reducerer gødningens indhold af omsætteligtkulstof og dermed potentialet for dannelse af disse drivhus-gasser i husdyrgødningen. Biogasbehandling af gyllen førerendelig til mindre kulstoflagring i jorden, idet en del af kul-stoffet i husdyrgødningen afgasses i biogasanlægget.ForudsætningerGrøn Vækst-aftalen indeholder en målsætning om, at 50pct. af gyllemængden skal behandles til energiformål i2020, hvilket primært må antages at være biogas. I nærvæ-rende analyse er regnet på at øge anvendelsen af husdyr-gødning i biogasproduktion med yderligere 10 pct. af hus-dyrgødningsmængden, dvs. fra 50 til 60 pct. af den samledehusdyrgødningsproduktion. Bioafgasning kan have overlapmed andre af de analyserede tiltag, så som forsuring af gylleog køling af gylle.På de næste sider præsenteres 4 forskellige scenarier forbiogas-udbygningen på ekstra 10 pct. af gyllemængden.Scenarierne adskiller sig især f.s.a. sammensætning afinput til biogasanlæggene. De vigtigste forudsætninger ogberegningsresultaterne for de enkelte scenarier er opsum-meret i tabellen på næste side. Der gøres opmærksom på,at de 4 scenarier ikke kan sammenlignes mht. reduktion afdrivhusgasser, da de inddrager forskellige mængder hus-dyrgødning og/eller alternative mængder biomasse. Bereg-ningerne ang. skyggepriser kan omvendt sammenlignes.Scenarierne 1 - 3 er fastlagt af DCA ved Århus Universiteti samarbejde med Institut for Fødevare- og Ressourceøko-nomi, der har forestået beregningerne. Scenarie 4 er fastlagtaf Energistyrelsen.Som sideeffekter vil afgasningen øge gødningsværdien oggive en højere udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen ogen mindre udvaskning.
60
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
VirkemiddelAfgift påikke-bioafgassethusdyrgødning
Rå gylle,1.000 ton
Separeret gylle,bagved liggendegylle, 1.000 tonheraf tørstof,1.000 ton3.0601063.0611061.70850
Majs ensilage,1.000 ton
Fast gødning,1.000 ton
10 pct. energi-tab sommer
heraf tørstof,1.000 tonScenarie 1:IFRO basis1.18071Scenarie 2:IFRO basis+ opgradering tilnaturgasScenarie 3:IFRO basistilsat majsensilage,ekskl. synergieff.ENS Scenarie 4:Fast gød-ning fortrænger sepa-reret gylle, intet 10 pct.sommer tab, fortrængtNG medtages, højeretørstofindh. svinegylle1.180712.2211341.180
heraf tørstof,1.000 ton0000393130
heraf tørstof1.000 ton0000Figur fortsætter på side 61Ja
4 pct. tab
Ja353Nej
75
106
Note: Input mængder svarer til forudsætninger i bagvedliggende regneark og afviger i visse tilfælde lidt fra input-tal i baggrundsnotater, da mængder ertilpasset kapaciteten af det valgte hele antal anlæg
Scenarie 1er basisscenariet. Vigtige grundantagelser herer: Udbygningen sker i form af biogas fællesanlæg for etantal bedrifter, hvor biogassen anvendes i decentrale kraft-varmeanlæg. Ved en udbygning af biogas fra 50 pct. til 60pct. af husdyrgødningen antages det i scenarierne 1-3 atvære nødvendigt at inddrage områder med relativ ringehusdyrtæthed. For at nedbringe transportomkostningerneaf gylle til fælles-biogasanlæggene separeres en betydeligandel af gyllen. Endelig antages, at 10 pct. af den samledeenergiproduktion i kraftvarmeanlægget ikke nyttiggøres,da spildvarmen ikke kan udnyttes fuldt ud om sommeren.Skyggeomkostningerne inkl. side-effekter er noget lavereend uden side-effekterne, som primært består i bedreudnyttelse af kvælstofindholdet og lavere kvælstofudvask-ning. Dette scenarie giver landbruget en budgetøkono-misk gevinst. Den relativt høje skyggepris skyldes især, atinvesterings- og driftsomkostninger overstiger værdien afenergiproduktionen og øget gødningsværdi. Omkostnin-ger alene til gylleseparering udgør ca. 20 pct. af de samledeomkostninger.IScenarie 2opgraderes biogassen til naturgaskvalitet for atopnå større afsætningsmæssig fleksibilitet – bl.a. kan ener-gitabet på 10 pct. om sommeren undgås. Opgraderingenindebærer et energitab på ca. 4 pct. og andre omkostninger.Opgradering indebærer, at skyggepriserne er væsentlighøjere end i basisscenariet: 1.007 kr./ton CO2ækvivalent
med kulstoflagring og sideeffekter mod 625 kr./ton CO2-ækvivalent i scenarie 1. Opgradering medfører således enbetydelig fordyring i forhold til basisscenariet. De øgedeomkostninger betyder, at gevinsten for landmanden for-svinder.IScenarie 3erstattes en del af den separerede gylle i basis-scenariet af majsensilage, så majsensilage udgør 10 pct. afden samlede bagvedliggende gyllemængde, jf. adgangentil at bruge andre energiafgrøder i forbindelse med biogas-produktion i de nye støtteregler vedtaget i forbindelse medenergiforliget. Mængden af tørstof, biogasproduktion ogantal af anlæg stiger betydeligt i forhold til basisscenariet,idet der skal være tilstrækkelig kapacitet til at behandle ca.10 pct. af gyllemængden. Majs har en høj biogasproduktionpr. ton og bruges derfor i bl.a. Tyskland som energitilskudi biogasanlæg. Reduktionen stiger til ca. 187.000 ton CO2ækvivalent/år, primært pga. større biogasproduktion og til-svarende fortrængning af naturgas. Skyggepriserne stigerogså: 1.195 kr./ton CO2ækvivalent inkl. kulstoflagring ogsideeffekter og 1.285 kr./ton CO2ækvivalent inkl. kulstof-lagring men ekskl. sideeffekter. En vigtig årsag til den højereskyggepris end i basisscenariet er, at majs er et væsentligtdyrere input end gylle. Tiltaget giver før afgiftsinstrumenteten væsentlig højere budgetøkonomisk gevinst for landbru-get pr. ton gylle end basisscenariet, men koster staten oghusholdningerne omkring det dobbelte pr. år. (før afgift).
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
61
Antal anlæg ved Reduktion, fuld Skyggeprisfuld udbygning udbygning inkl. inkl. side-2020kulstoflagringeffekterTon CO2-ækv.2020Figur fortsat fra side 60Scenarie 2 Scenarie 1
Skyggeprisekskl. side-effekterKr./tonCO2-ækv.791
NettoomkostningAnnuitet, mio. kr./år
Gevinstlandbrugpr. ton gylle(ekskl. afgift)Kr./ton gylle(nutidsværdi)7,2
Kr./tonCO2-ækv.625
Stat-191
Landbrug204
Hushold-ninger11
6 á 700 ton/dag
132.000
6 á 700 ton/dag
132.000
1.007
1.171
0
Scenarie 3
11 á 700 ton/dag
187.000
1.195
1.285
-192
213
23
19,8
ENS Scenarie 4
6 á 700 ton/dag
140.000
453
482
-191
204
11
Scenarie 4afviger fra basisscenariet på tre punkter:Det antages, at en fremtidig udbygning vil anvende fastgødning svarende til dennes andel af den samlede gød-ningsmængde målt i tørstof – dvs. ca. 1/3. Fast gødningbestår hovedsageligt af dybstrøelse fra kvæg- og fjerkræ-stalde. Det har hidtil ikke været anvendt til biogas i størreomfang, fordi der indtil nu har været mere forgasningseg-nede ressourcer af industriaffald. I forhold til scenarierne 1-3fortrænger den faste gødning separeret gylle/majs, hvorvedder spares omkostninger til separering.For det andet antages, at tørstofindholdet i svinegylle erhøjere end i basis-scenariet: 5,5 pct. mod 4,9 pct. i basissce-nariet. Baggrunden herfor er bl.a. en antagelse om, at derikke indgår so-gylle, som har væsentlig lavere tørstofpro-cent end gylle fra slagtesvin.Endelig antages, at der ikke vil være noget energitab omsommeren pga. manglende varmebehov. Det skyldes delsen forventning om, at det aktuelle arbejde for effektiv ind-pasning af biogas i energiforsyningen lykkes, hvorved de’flaskehalse’ m.h.t. udnyttelse, som nogle af biogasanlæg-gene i dag er begrænset af, vil blive fjernet.Et andet argument for, at der ikke skal beregnes et energitabom sommeren er, at elproduktion på biogas om sommerenformentlig mest fortrænger elproduktion på kondenskraft-værker fyret med kul. Disse værker kan heller ikke udnytte
spildvarmen om sommeren, og de har væsentlig højereemissioner pr. produceret enhed end biogas- og naturgaskraftvarme. Forudsætningen for antagelsen om 10 pct.energitab om sommeren er, at referencen for biogas-kraft-varme er et naturgasfyret kraftvarmeanlæg, der normaltvil neddrosle produktionen om sommeren, hvis varmebe-hovet er lavt. Biogas-kraftvarme antages omvendt at kørehele sommeren, fordi biogasproduktionen er nogenlundekonstant.Den samfundsøkonomiske skyggepris inkl. sideeffekter er453 kr./ton CO2-ækvivalent mod 482 kr./ton CO2-ækviva-lent ekskl. sideeffekter. De noget lavere skyggepriser i for-hold til de øvrige scenarier skyldes sparede omkostningertil separering og energiafgrøder.Der er regnet på en række yderligere scenarier for biogas afhusdyrgødning: tilsætning af hhv, konventionelt græs, øko-logisk græs og græs fra naturpleje. Disse beregninger kanses i baggrundsnotatet, jf. forordet.
UsikkerhederDer er usikkerhed omkring mange faktorer i biogasbereg-ningerne: Fremtidige priser på naturgas, priser på energi-afgrøder hhv. konkurrerende afgrøder, sammensætning afhusdyrgødningsinput ved en udbygning fra 50 pct. til 60pct. af husdyrgødningsmængden m.v.
62
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Krav om forsuring af gylle i staldBeskrivelseI forbindelse med godkendelse af etablering af nye staldan-læg kan der stilles krav om, at gyllen skal forsures i staldenved tilsætning af koncentreret svovlsyre. Det reducerermetan-udledningerne fra gylle i stald med ca. 60 pct. Sam-tidig reduceres ammoniakemissioner betydeligt.ForudsætningerI Danmark blev der i 2010 produceret ca. 18 mio. ton kvæg-gylle og ca. 22 mio. ton svinegylle. Det antages, at 10 pct. afgyllen kan forsures ved regelstyring i 2020.Det forventes, at gylleforsuringsanlæg etableres på bedrifts-niveau, og at anlæggene har en levetid på 15 år. Tiltaget vilhave etableringsomkostninger og driftsomkostninger, deromfatter vedligeholdelse, el-, kalk- og svovlsyreforbrug.Dette tiltag har overlap til bioafgasning. Ved forsuring istaldsystemer mindskes muligheden for at benytte sig afbioafgasning, idet forsuret gylle er vanskeligt at bruge tilbiogas. Svovlindholdet vil ikke påvirke biogasproduktio-nen negativt, såfremt andelen af forsuret gylle/svovlholdigfiberdel ikke overstiger 10 pct. af den samlede tilførsel afbiomasse. Drivhusgasudledninger i forbindelse med pro-duktion af svovlsyre og jordbrugskalk indgår ikke i bereg-ningerne.
BeregningsresultaterReduktion af ammoniakfordampning er en betydelig side-effekt af forsuring, og hvis værdien heraf medregnes, hartiltaget negativ samfundsøkonomisk skyggepris. Omvendtvil tiltaget have en skyggepris på 1.100-1.500 kr./ton CO2-ækvivalent, hvis værdien af ammoniakemissionen ikkemedregnes. Den store forskel på CO2-skyggepriserne medog uden værdien af sideeffekter viser, at gylleforsuring pri-mært må betragtes som et miljøpolitisk tiltag til reduktionaf ammoniakforureningen. Foruden værdien af ammoni-akreduktionerne er resultatet drevet af gyllens værdifor-øgelse som følge af et højere kvælstof- og svovlindhold.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.1.4691.1341.302
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStatLandbrug19270,345
Forsuring 10 pct. kvæggylleForsuring 10 pct. svinegylleForsuring i alt
32.00065.00097.000
-350-483-417
UsikkerhederOmkostningerne til indkøb af svovlsyre udgør 54 pct. afomkostningerne for landbruget i nærværende beregning.Resultaterne er følgelig følsomme overfor ændringer isvovlsyreprisen.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
63
Krav om fast overdækning af gyllebeholdereBeskrivelseDer stilles krav om, at alle gyllebeholdere, som ikke alleredeer overdækket eller har et naturligt flydelag, overdækkesmed teltdug eller anden fast overdækning. Dette reducererudledningerne af metan og ammoniak i forbindelse lag-ringen af gyllen. Kravet antages at kunne differentieres påhenholdsvis kvæg- og svinebedrifter.ForudsætningerTeltdug er det billigste alternativ for fast overdækning. 40pct. af den samlede gyllemængde har ikke et naturligt fly-delag eller er overdækket i dag. Der er overlap i potentialetved dette tiltag i forhold til andre tiltag vedrørende husdyr-gødning som biogasbehandling og forsuring af gylle.Overdækning af gyllebeholder med teltdug reducerermetanudledningen med 15 pct. samtidig med, at ammoni-akfordampning mindskes. Når ammoniakfordampningenmindskes ved lagringen, øges kvælstofindholdet i den gylle,som spredes på marken, og derfor vil værdien af gyllen værehøjere fra en overdækket beholder. Lattergasudledningernereduceres ikke ved overdækning.Når gyllebeholderen skal overdækkes, vil der være bådeetablerings- og vedligeholdelsesomkostninger, bl.a. tilreetablering af teltdugen hvert femtende år. Der vil ogsåvære fordele ved at overdække en gyllebeholder, da denreducerede ammoniakfordampning betyder, at landman-den har mindre behov for at anvende indkøbt handels-gødning. Ydermere øges lagerkapaciteten til gylle, nårregnvand ikke kan trænge ind i beholderen, hvilket ogsåreducerer udbringningsomkostningerne.
Beregningsresultater:Det er især værdien af reduceret ammoniakfordampning,der medfører store samfundsøkonomiske fordele ved over-dækningen og resulterer i negative CO2-skyggepriser forsvine- og kvæggylle på hhv. ca. –11.300 kr./CO2-ækv. og ca.–19.500 kr./CO2-ækv inkl. sideeffekter. Derfor har overdæk-ning af gyllebeholdere også et bredere miljøsigte end reduk-tion af drivhusgasserne.Selvom de driftsøkonomiske fordele beskrevet ovenfor ikkeopvejer omkostningerne for landmanden ved at etablereoverdækningen, er de udslagsgivende særligt ved over-dækning af svinegylle for, at skyggeprisen er relativt lav,selv uden sideeffekter.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.44971507
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årLandbrug1,51617
Overdækning af svinegylleOverdækning af kvæggylleOverdækning i alt
53.00025.00078.000
-11.288-19.529-15.408
64
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Foder med fedt til malkekøer fremmet ved afgift eller tilskudBeskrivelseTiltaget består enten i at lægge en afgift pr. ko, som ikke fårfoder med ekstra fedt, eller at yde tilskud til foder med eks-tra fedt. Ved tilsætning af mere fedt til kvægfoder reduceresmetanudledningen fra dyrene.ForudsætningerSom udgangspunkt for beregningerne ændres fodersam-mensætningen for 80 pct. af den konventionelle malkeko-bestand og 25 pct. for den økologiske malkekobestand. Detforudsættes desuden, at den konventionelle malkekobe-stand falder til ca. 406.000 køer i 2020, samt at den økologi-ske bestand vokser til ca. 126.000 køer. Den efterfølgendemetanudledning fra køernes gylle kan blive forøget, når dertilsættes fedt til foderet. Disse effekter er dog ikke medtageti beregningerne grundet usikkerhed. Endvidere antagesdet i beregningerne, at der ikke er sideeffekter ved tiltageti form af ændringer i andre emissioner end metan, og at deændrede foderplaner er sammensat således, at mælkeydel-sen ikke påvirkes. Før en evt. beslutning om implemente-ring af tiltaget vil der være behov for at undersøge, om øgetfodring med rapsprodukter vil påvirke mælkens smag, fedt-indhold og øvrige kvalitetsparametre, ligesom der er behovfor at undersøge dyrevelfærdsmæssige hensyn.Da tiltaget ikke er driftsøkonomisk fordelagtigt, antages enafgift på 197 kr./år til malkekøer, der ikke fodres med fedt.Der er alternativt regnet på et tilskud til malkekøer, der fod-res med mere fedt på 176 kr./ko pr. år.
BeregningsresultaterSom det vil fremgå af tabellen, er der betydelig forskel påskyggeprisen for konventionelle køer på 414 kr./ton CO2-ækv. og økologiske køer på 5.413 kr./ton CO2-ækv. Detskyldes, at økologisk foder med fedt er væsentlig dyrereend ikke-økologisk – også relativt til prisen på det almin-delige foder. Skyggeprisen for begge typer køer set underét er næsten den samme, hvad enten instrumentet er enafgift eller et tilskud. Årsagen til, at landbruget stadig har ennettoudgift med tilskud, er, at tilskuddet kun i begrænsetomfang kompenserer økologisk kvægavl for ekstra omkost-ningerne ved tilsætning af fedt til foderet. Det forventes, atnogle økologiske bønder alligevel vil ændre fodringen forikke at blive set som mindre ”grønne” end de konventio-nelle mælkeproducenter.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,ved afgiftKr./tonCO2-ækv.
Skyggepris,ved tilskudKr./tonCO2-ækv.
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årAfgiftStat-16-17Land-brug76571336435TilskudStatLand-brug
Konventionelle køerØkologiske køerFoder m. fedt, køer, i alt
128.00012.000141.000
4145.4131.0361.074
-33
UsikkerhederOmkostningerne ved tiltaget er meget afhængige af pri-serne på foder, som i de seneste år er steget meget, særligtfor økologisk foder. I lyset af nye forskningsresultater er kli-maeffekten af tiltaget desuden nedskrevet til under halvde-len i forhold til tidligere beregninger.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
65
Afgift på kunstgødning uden nitrifikationshæmmereBeskrivelseHandelsgødning, der ikke er tilsat nitrifikationshæmmere,kan pålægges en afgift for at give incitament til, at nitrifika-tionshæmmere tilsættes til alt handelsgødning. Tilsætnin-gen til ammoniumholdig gødning kan reducere lattergase-missioner.ForudsætningerUmiddelbart vil der kunne tilsættes nitrifikationshæm-mere til alt handelsgødning. Det skønnes, at nitrifikations-hæmmere vil kunne mindske lattergasemissionerne efterudbringning af handelsgødning med 38 pct. svarende til i alt335.000 ton CO2-ækvivalenter i 2020. Handelsgødningsfor-bruget antages at være konstant i hele perioden 2013-42.Der kan være overlap til andre tiltag, som reducerer forbru-get af handelsgødning, herunder en reduktion af kvælstof-normen med 10 pct. og krav om bedre udnyttelse af vissetyper af husdyrgødning. Der er ikke registreret sikre udbyt-testigninger ved nitrifikationhæmmere, hvorfor brugenfører til en merudgift for landbruget svarende til merprisenved tilsætning af nitrifikationshæmmere.BeregningsresultaterDette kommer til en samfundsmæssig skyggepris på 1.844kr./ton CO2-ækv. Den høje skyggepris skyldes de forøgedeomkostninger for landbruget og et skatteforvridningstab iforbindelse med de forøgede driftsomkostninger. Landbru-get vil få en årlig udgift på 410 mio. kr.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat0Landbrug410
Nitrifikationshæmmere
335.000
1.844
UsikkerhederNitrifikationshæmmere er ikke godkendt til udbringelse pålandbrugsjord i Danmark. Der er også usikkerhed omkringprisen for nitrifikationshæmmere, som muligvis kan falde,hvis efterspørgslen øges. Desuden kan der være statsstøt-temæssige problemer forbundet med alene at opkræveafgiften på handelsgødning og ikke på f.eks. husdyrgødning.
66
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Reduktion af kvælstofnorm med 10 pct.BeskrivelseKvælstofkvoten kan reduceres med 10 pct. for de konven-tionelle bedrifter i Danmark. Når anvendelsen af kvælstofreduceres, vil udledningerne af lattergas falde, samtidig viludvaskningen af kvælstof og udledningen af ammoniakogså blive reduceret.ForudsætningerDen samlede N-norm på konventionelle bedrifter udgør144 kg N pr. ha. Der er et driftsøkonomisk tab ved tiltaget,da mindre gødning vil betyde, at landmandens udbytte framarken bliver lavere, hvilket ikke opvejes af den besparelse,som der er på, at landmanden skal købe mindre gødning.Tiltaget medfører mindre lattergasemissioner fra kvælstof-omsætning på marker. Derudover reduceres udvaskningenaf kvælstof fra rodzonen med knap 10.000 ton kvælstof pr.år, og ammoniakudledning mindskes med 552 ton kvæl-stof pr. år. Begge dele medfører også mindsket lattergasud-ledning. Der kan være et vist overlap med andre tiltag, derreducerer anvendelsen af handelsgødning, og som i givetfald vil reducere effekten af en 10 pct. reduktion af mæng-den af handelsgødning.
BeregningsresultaterTiltaget medfører et budgetøkonomisk tab for landbrugetpå 166 mio. kr. pr. år., hvilket er en medvirkende faktor tilden høje skyggepris på 1.425 kr./ton. CO2-ækv., når der ikkemedtages værdien af miljøeffekterne. Mens CO2-skyggepri-sen med disse effekter er -1.810 kr./ton CO2-ækv. Den storeforskel i skyggepriserne viser, at tiltaget har et bredere mil-jøpolitisk sigte end reduktion i drivhusgasudledningerne.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.1.425
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStatLandbrug166
Reduktion af N-norm
175.000
-1.810
UsikkerhederKommende opdateringer af kvælstofudbytterelationerneforventes at vise større tab ved reduceret kvælstoftilførselend de nuværende modeller. De drifts- og samfundsøkono-miske omkostninger er et underkantsskøn.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
67
Tilskud til etablering af 100.000 ha energipil til brug som brændselBeskrivelseDer eksisterer allerede tilskud, som sikrer, at dyrkningen afpileflis er rentabel på en stor del af landbrugsarealet, mendet ekstra tilskud skal opveje landbrugets usikkerhed over-for den fremtidige prisudvikling på hhv. alternative afgrøderog pileflis. Tiltaget medfører øget kulstoflagring i jordensamt reduceret udvaskning af kvælstof samt nedsat ener-giforbrug og tilhørende CO2-udledning.ForudsætningerDer forudsættes etableret energipil på 10.000 ha organogenjord, 80.000 ha sandjord og 10.000 ha lerjord. Det forudsæt-tes, at øget anvendelse af pileflis leder til fortrængning afskovflis og ikke fossil energi, hvilket betyder, at der ikke erreduktion af CO2i kraftvarmesektoren. Tiltaget har ogsåsideeffekter i form af mindsket kvælstofudvaskning på2.375 ton fra rodzonen og reduceret ammoniakfordamp-ning på 39 ton kvælstof. Indtægter ved salg af pileflis anta-ges at følge de internationale markedspriser på skovflis ogtræpiller, som forventes at stige frem mod 2035. Tiltagetkan overlappe med andre arealkrævende tiltag som udtagaf organogene jorde til græs, etablering af efterafgrødersamt mellemafgrøder.
BeregningsresultaterSom det fremgår af tabellen, varierer skyggeprisen en delmellem de tre jordtyper, hvilket skyldes forskelle i den ind-tjening, som landmanden kan få ved at dyrke noget andetpå jorden, og sideeffekterne primært i form af reduktion ikvælstofudvaskningen.
Virkemiddel
Reduktioninkl. kulstof-lagring,ton CO2-ækv.2020145.00018.00018.000181.000
Skyggepris,medsideeffekterTilskudEkstraEkstraEkstraEkstraKr./tonCO2-ækv.-19411915326
Skyggepris,udensideeffekterKr./tonCO2-ækv.561516905661
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat669984Landbrug-32-6-2-40
Pileflis, 80.000 ha sandjordPileflis, 10.000 ha lerjordPileflis, 10.000 ha organogenPileflis, 100.000 ha i alt
UsikkerhederDer er usikkerhed omkring tilskuddets effekt på omfangetaf energipil. Dyrkning af energipil giver allerede i dag størredriftsøkonomisk overskud end mange afgrøder på sand- oglerjorde. Med den forudsatte prisstigning på pileflis giver detpå sigt overskud på alle jordtyper. Men merfortjenesten errelativ lille, og plantning af energipil bliver kun rentabel vedat binde jorden til denne afgrøde i en længere årrække, oghvis prisen på pileflis stiger som forudsat. Derfor er det usik-kert, om merfortjenesten er tilstrækkelig til at overvindelandbrugets skepsis overfor binding af jorden til denneafgrøde i en årrække.
68
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Krav om efterafgrøder på yderligere 240.000 haBeskrivelseDer kan stilles krav til størrelsen af efterafgrødearealet forforskellige bedriftstyper. Plantning af efterafgrøder, efterde primære afgrøder er høstet, øger kulstoflagring i jordenog reducerer udvaskningen af kvælstof. Til gengæld øgesudledningerne af lattergas. Netto reduceres de samledeudledninger af drivhusgasser.ForudsætningerDer etableres efterafgrøder på yderligere 240.000 ha udoverarealer, som allerede tilplantes med efterafgrøder. Detantages, at de 240.000 ha vil være fordelt på 63.000 ha ler-jord og 177.000 ha sandjord. Sand- og lerjord har forskelligdyrkningsegenskaber, og derfor varierer de også i forholdtil udledninger af lattergas og udvaskningen af kvælstof.Tiltaget resulterer i reduceret kvælstofudvaskning fra rod-zonen på ca. 9.500 ton kvælstof/år og 72 ton mindre ammo-niakfordampning pr. år. For landmanden vil der årligt væreudgifter forbundet med tilsåningen, men der vil også væreen mindre besparelse i form af et reduceret gødningsbehov.Kulstoflagringen i jord er den eneste årsag til, at drivhusgas-udledningen samlet bliver reduceret ved yderligere efteraf-grøder.
BeregningsresultaterDet er særligt den lavere kvælstofudledning, som gør tilta-get samfundsøkonomisk attraktivt. Kvælstofudvasknin-gen reduceres mest på sandjord, som til gengæld er kildetil større lattergasudledninger end lerjord. Derfor er tiltagetogså mest attraktivt samfundsøkonomisk på sandjord, hvissideeffekterne - primært reduktion i kvælstof – medregnes.Hvis sideeffekter ikke medregnes, er tiltaget mest attraktivtpå lerjord, fordi der, i modsætning til sandjord, ikke er latter-gasudledninger fra efterafgrøder på lerjorden. Yderligereefterafgrøder må primært betragtes som et miljøpolitisktiltag til reduktion af kvælstofudledningen.
Virkemiddel
Reduktion inkl.kulstoflagring,ton CO2-ækv.202046.000110.000156.000
Skyggepris,medsideeffekterKr./ton CO2-ækv.-1.094-3.375-2.235
Skyggepris,udensideeffekterKr./ton CO2-ækv.560658609
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat0,30,71Landbrug174764
Efterafgrøder 63.000 ha lerjordEfterafgrøder 177.000 ha sandjordEfterafgrøder i alt 240.000 ha
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
69
Krav om mellemafgrøder på yderligere 240.000 haBeskrivelseDer kan stilles krav om, at der skal dyrkes mellemafgrøder ivarierende omfang for forskellige bedriftstyper, bl.a. afhæn-gig af afgrødesammensætningen. Dyrkning af mellemaf-grøder kan binde kulstof i jorden både i form af rødder ogoverjordisk biomasse. Desuden reduceres udledningerneaf kvælstof til vandmiljøet. Der er ligesom for dyrkning afefterafgrøder en mindre forøgelse i udledningen af lattergas.ForudsætningerArealet med vintersæd udgjorde i 2008 ca. 840.000 ha. Detskønnes realistisk, at ca. 240.000 ha med vintersæd vilkunne dyrkes med mellemafgrøder fordelt med 110.000ha på lerjord og 130.000 ha på sandjord. Fordi mellemaf-grøderne gennemføres vha. differentieret regelstyring, viltiltaget skulle indfases gradvist frem til 2020. Der vil væredriftsomkostninger forbundet med tilplantningen for land-manden.Ved dyrkning af mellemafgrøder vil udvaskningen af kvæl-stof fra rodzonen blive reduceret med ca. 4.200 ton N perår i 2020. Kulstoflagringen i jord er den eneste årsag til, atdrivhusgasudledningen samlet bliver reduceret som følgeaf tiltaget.
BeregningsresultaterDer er stor forskel på CO2-skyggeprisen mellem ler- ogsandjord på hhv. -25 og -978 kr./ton CO2-ækv. Forskellenskyldes den lavere reduktion i kvælstofudvaskningen fralerjord. Generelt er værdien af sideeffekten i form af redu-ceret kvælstofudledning helt afgørende for, om initiativet ersamfundsøkonomisk attraktivt. Mellemafgrøder har derforet bredere miljøsigte end drivhusgasreduktioner.
Virkemiddel
Reduktionton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.810841826
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat0,50,61Landbrug313667
Mellemafgrøder 110.000 ha lerjordMellemafgrøder 130.000 ha sandjordMellemafgrøder på i alt 240.000 ha
78.00089.000167.000
-25-978-532
UsikkerhederDer er igangværende forsøg omkring mellemafgrøder,hvorfor vidensgrundlaget om kulstofbindingen og reduk-tionen i kvælstofudvaskningen må betegnes som værendemindre sikker end for efterafgrøder.
70
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Tilskud til udtagning af 100.000 ha landbrugsjord på højbund til vedvarende græsBeskrivelseDet eksisterende tilskud, som ydes til jordejere for atudlægge dyrkede højbundsjorde til vedvarende græsmar-ker, forhøjes. Derved gives der et økonomisk incitament tilat øge højbundsarealerne med vedvarende græs, hvilketvil øge kulstoflagringen, som udgør halvdelen af potentia-let. Den anden halvdel af reduktionen kommer fra reduce-rede lattergasudledninger og et mindre brændstofforbrug.Udvaskningen af kvælstof og ammoniakfordampningen vilogså blive reduceret.ForudsætningerDet antages, at 100.000 ha højbundsarealer tages ud afomdriften og udlægges med vedvarende græs i ekstensivdrift, ligeligt fordelt på sand- og lerjord. Da det delvist er desamme arealer, som kunne udtages til tiltaget med skov-rejsning og øget piledyrkning, vil der være et vist overlapmellem disse tiltag. På halvdelen af arealerne vil naturple-jen være mekanisk høslæt, og på den anden halvdel vil detvære helårsgræsning med kødkvæg.Omkostningerne ved tiltaget for landmanden består i enmindre indtjening end ved traditionel drift samt udgiftertil naturpleje. For at skabe et incitament til at have vedva-rende græs kan ydes et ekstra tilskud til landmanden, somdækker omkostningerne. Det er antaget, at tiltaget ikke vilmedføre ekstra EU-tilskud til Danmark, og at den danskestat betaler hele tilskuddet.
BeregningsresultaterSkyggeprisen er væsentligt lavere på sandjord end på ler-jord. Det skyldes dels, at der er et større tab for landmandenpå lerjord, som skal kompenseres, dels betydeligt højeresideeffekter i form af mindsket kvælstofudvaskning påsandjord. Derfor er det samfundsøkonomisk mest fordelag-tigt at udlægge sandjord til vedvarende græs.
Virkemiddel
Reduktion inkl.kulstoflagrington CO2-ækv.2020149.000146.000295.000
Skyggepris,inkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.1812.4041.292
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.1.3233.0742.199
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat102231333Landbrug000
50.000 ha sandjord50.000 ha lerjordUdtagning af højbund til græs i alt
UsikkerhederEstimatet for CO2-effekten er reduceret i forhold til tidligerevurderinger. Omkostninger til tilskud vil afhænge af frem-tidige jordrenter, der kan variere afhængigt af f.eks. prisenpå afgrøder.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
71
Tilskud til udtagning af 35.000 ha organogene jorde med ophør af eller fortsat dræningBeskrivelseTiltaget er et tilskud svarende til landbrugets gennemsnit-somkostninger ved udtagning som følge af mindre produk-tion. Det forudsættes, at hele tilskuddet til udtagning ognaturpleje betales af den danske stat.Stop for dræning og dyrkning af organogene jorde vil delsreducere tilførsel af kvælstofgødning og tilhørende latterga-semissioner samt CO2-emissioner fra landbrugsmaskiner.Derudover reduceres nedbrydningen af kulstofpuljen i denorganogene jord – især hvis dræningen af jorden stoppes,det vil dog gradvist blive modvirket af øget udledning afmetan ved stop for dræning.kulstof). Ved ophør af dræning forudsættes naturpleje atske ved afgræsning. Uden ophør af dræning forudsættesnaturplejen at ske ved slåning af græs. Udtagningen vilyderligere føre til sideeffekter i form af reduceret kvælstof-udvaskning og ammoniakfordampning.
ForudsætningerDet antages, at 35.000 ha drænede organogene lavbunds-arealer gradvist tages ud af omdriften 2013-2020 og udlæg-ges med vedvarende græs. Betegnelsen organogene jorderdækker over jord med over 20 pct. organisk stof (>12 pct.
BeregningsresultaterStørrelsen af de samfundsøkonomiske reduktionsomkost-ninger afhænger meget af, om dræning ophører eller ej.Udtag med ophør af dræning medfører en væsentlig størrereduktion af drivhusgasser, da iltningen af kulstoffet i denorganogene jord reduceres mest ved ophør af dræning. Denmindre udgift for staten ved fortsat dræning skyldes, at til-skuddene kan gøres mindre, da landbrugets omkostningertil at slå græsset (som de antages at kunne ved fortsat dræ-ning) er mindre, end hvis arealet skal afgræsses. Endelig hareffekten på kvælstofudledningen stor betydning for densamfundsøkonomiske omkostning, da tiltaget vil betyde envæsentlig lavere kvælstofudledning fra arealerne.
Virkemiddel
Reduktionton CO2-ækv.2020
Skyggepris,medsideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggepris,udensideeffekterKr./ton CO2-ækv.6032.570
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat149135Landbrug00
Udtag organogene jordemed ophør af dræningUdtag organogene jordemed fortsat dræning
481.000102.000
1501.973
UsikkerhederDer er usikkerhed om det præcise kulstofindhold i udtagnejorde og dermed af reduktionseffekt. Det er vanskeligt atestimere effekten af tilskud, da lodsejere har forskelligekompensationskrav afhængig af driftsform og behov forharmoniareal m.v.
72
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Tilskud til skovrejsning på 50.000 ha højbundBeskrivelseDet eksisterende tilskud, som ydes til at rejse skov, kan for-øges, så det er lige så økonomisk attraktivt at dyrke skovsom traditionelle landbrugsafgrøder. For at sikre en omkost-ningseffektiv tildeling af et forhøjet tilskud til skovrejsningkan det differentieres på sand- og lerjord. Ved skovrejsningreduceres udledningerne af drivhusgasser ved, at land-brugsjorden ikke dyrkes intensivt, så der gødes mindre,hvilket resulterer i færre lattergasemissioner. Den primæreklimaeffekt kommer dog i form af øget kulstofbinding i rød-der, veddet og skovbunden.ForudsætningerDet vil kunne reducere 474.000 ton CO2-ækvivalenter i 2020at plante ekstra 50.000 ha blandingsskov på eksisterendelandbrugsjord frem til 2020, fordelt på 31.000 ha lerjord og19.000 ha sandjord. Mængden af kulstoflagring er afhæn-gig af skovens alder og den stående vedmasse. I beregnin-gerne er der anvendt en gennemsnitlig kulstofbinding overen omdriftsalder for almindelige træarter på de forskelligejordbundstyper. I praksis lagres der mest kulstof udenforden 30-årige periode for analysen. Kulstoflagring udgør ca.90 pct. af den samlede drivhusgasreduktion.
BeregningsresultaterSkyggeprisen på lerjord er betydeligt højere end på sand-jord – primært fordi landbrugsudbytterne på lerjord erhøjere end på sandjord, og tabet ved omlægning til skovderfor også er højere her. Samlet skal tilskuddet for lerjordfemdobles for at ligestille dyrkning af skov økonomiskmed landbrugsafgrøder. Sideeffekterne i form af reduceretkvælstofudvaskning er også størst på sandjord. Derfor erdet – alt andet lige – mest attraktivt samfundsøkonomiskat målrette skovrejsning på sandjord. Sideeffekter i form afforbedrede rekreationsmuligheder og øget grundvandsbe-skyttelse er ikke medregnet.
Virkemiddel
Reduktion inkl.kulstoflagrington CO2-ækv.2020242.000232.000474.000
Skyggepris,medsideeffekterKr./ton CO2-ækv.1.188153682
Skyggepris,udensideeffekterKr./ton CO2-ækv.1.424305877
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat183372200Skovbrug
31.000 ha på lerjord19.000 ha på sandjordSkovrejsning på i alt 50.000 ha
UsikkerhederDer er særligt usikkerhed omkring vurdering af jordrenteved skovrejsning og de fremtidige træpriser. Da effekten afkulstofbindingen primært vil falde efter 2020, så vil tiltageti mindre omfang kunne anvendes til at opnå regeringensmålsætning om 40 pct. reduktion i 2020.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
73
Foto: Scanpix / Erik Thomsen
74
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Krav om køling af gylle i svinestaldeBeskrivelseVed nyetablering eller udvidelse af eksisterende svine-stalde kan der stilles BAT-krav (anvendelse af bedst tilgæn-gelig miljøteknologi) om køling af gylle, såfremt teknolo-gien skønnes fordelagtig for produktionen. Køling af gyllereducerer udledninger af metan fra svinestalde.ForudsætningerDa tiltaget gennemføres ved udvidelser og/eller nyetable-ringer, vil det blive indfaset gradvist. I 2020 vil 10 pct. af aldansk svinegylle blive afkølet i gyllekanalerne. Klimaef-fekten består udelukkende af reduktion af metanudled-ningerne. Derfor er den samlede effekt kun 6.000 ton CO2-ækvivalent i 2020. Der er potentielt overlap til andre tiltagsom bioafgasning og forsuring af gylle.Konsekvenserne på olie- og elforbrug på bedrifter er ikkeindregnet, da besparelsen til opvarmning og omkostnin-gen til køling forventes at udligne hinanden. En evt. værdiaf mindre lugtgener og ammoniakemissioner ved køling afgyllen er heller ikke indregnet.
BeregningsresultaterSamlet set medfører tiltaget en driftsøkonomisk gevinst forlandmanden forudsat, at anlægget etableres i nye stalde, ogat varmen kan nyttiggøres andet steds i produktionen. Til-taget kan medføre en samlet gevinst for landbruget på ca.70 mio. kr. årligt. Den meget lave skyggepris på -16.083 kr./ton CO2-ækv. er et resultat af relativt store driftsøkonomiskefordele i forhold til et lille reduktionspotentiale ved tiltaget.
Virkemiddel
Reduktionton CO2-ækv.2020
Skyggepris,ekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStatLandbrug-71
Køling af gylle
6.000
-16.083
UsikkerhederDer er usikkerhed omkring potentialet for udnyttelse afvarmen fra gylle i anden produktion, og dermed den økono-miske gevinst for landmanden.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
75
Ændret foder til andre typer kvæg end malkekøer fremmet ved afgift eller tilskudBeskrivelseTiltaget forudsættes at være en afgift på 500 kr./ton CO2-ækvivalent for dyr, der ikke får den ønskede fodersammen-sætning eller et tilskud, der dækker omkostningerne vedtiltaget. Ved ændringer i fodersammensætning til kvægkan metanudledningen fra dyrenes vom reduceres.ForudsætningerMed andet kvæg end malkekøer menes ungdyr, som erhøjst to år gamle. Her er det ikke relevant at øge andelen affedt i foderrationen, men derimod kan andelen af græsensi-lage reduceres, hvilket kompenseres med mere korn. Dettegiver en reduktion af metanudledningen på 5 pct.Andelen af andre typer kvæg, der kan omfattes af ændredefoderplaner, er begrænset, da en stor del af disse dyr gårpå græs om sommeren, og om vinteren får en fodersam-mensætning, som er vanskelig at tilpasse med henblik påreduceret metanudledning. Det antages, at tiltaget kun errelevant for konventionelle dyr, hvor fodersammensætnin-gen ændres for 25 pct. af denne bestand. Dette vil udgøre183.000 dyr i 2020. Dette kan dog medføre statsstøttemæs-sige problemer.Før en evt. beslutning om implementering af tiltaget vil dervære behov for at undersøge, hvordan dyrevelfærden påvir-kes mm.
BeregningsresultaterDe høje reduktionsomkostninger skyldes især, at korn ervæsentlig dyrere end græsensilage. Der er en vis forskel iskyggeprisen, hvad enten tiltaget gennemføres via en afgifteller et tilskud. Det skyldes større forvridningsomkostnin-ger, fordi tilskuddet antages finansieret via forvridendeskatter.
Virkemiddel
Reduktionton CO2-ækv.2020
Skyggepris
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat-1728Landbrug440
Kr./ton CO2-ækv.Ændret foder, afgiftÆndret foder, tilskud11.00011.0003.6463.849
76
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Optimering af mælkeproduktion gennem forlænget laktationsperiodeBeskrivelseMælkeproducenter kan vejledes bedre om de driftsøko-nomiske fordele, der er forbundet med at forlænge lakta-tionsperioder. Vidensgrundlaget for tiltaget er dog stadigbegrænset, hvorfor det kun forventes at kunne omfatte10 pct. af bestanden af malkekvæg inden 2020. Gennemforlængelse af laktationsperioden – dvs. perioden hvor derproduceres mælk - for malkekøer fra 13 til 18 måneder kander opnås en reduktion af metan-udledninger pr. produce-ret liter mælk. Baggrunden er, at koen set over levetidenfår kortere perioder, hvor den ikke producerer mælk for desamme udledninger af metan.ForudsætningerEffekten af tiltaget fremkommer primært ved, at der erfærre ungdyr per ko per år, idet kælvningsintervallet for-længes. Når laktationsperioden forlænges, bliver forbrugettil foder i de ikke mælkeproducerende perioder relativt min-dre, hvilket kan reducere udledningerne ved mælkepro-duktion med op til 10 pct. Dertil kommer yderligere et lidtlavere foderforbrug og højere andel af grovfoder til malke-køerne. I beregningen forudsættes det, at den totale mæl-keproduktion pr. ko pr. år er uændret, mens der vil være ennedgang i kødproduktionen pga. af en reduktion i antalletaf kalve pr. årsko på anslået 30 pct. Da der også vil være enfoderbesparelse i opdrættet, vil tiltaget fremstå udgiftsneu-tralt for landbruget.
BeregningsresultaterBeregningerne viser, at tiltaget vil kunne reduceremetanudledningen med ca. 17.000 ton i 2020, og skyggepri-sen ved tiltaget er -25 kr./ton CO2-ækv. Gevinsten skal sesi sammenhæng med, at tiltaget iflg. de driftsøkonomiskeberegninger indebærer en beskeden økonomisk fordel forlandbruget.
Virkemiddel
Reduktionton CO2-ækv.2020
Skyggepris
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStatLandbrug-0,3
kr./ton CO2-ækv.Forlænget laktationsperiode17.000-25
UsikkerhederDer er få erfaringer med tiltaget og dermed en vis usikker-hed, om mælkeydelsen per ko vil være den samme. Des-uden er der usikkerhed om, hvor stor en effekt forøget infor-mationsindsats kan få for landbrugets praksis mht. længdeaf laktationsperioder, da den driftsøkonomiske fordel forden enkelte landmand er lille.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
77
Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for afgasset husdyrgødningBeskrivelseTiltaget består i en nedsættelse af kvælstofnormen for bio-afgasset husdyrgødning. Herved sænkes det samlede kvæl-stofforbrug og de dertil hørende emissioner af lattergas.ForudsætningerNår husdyrgødning afgasses i biogasanlæg, bevirker det,at kvælstof bundet i gødningen bliver nemmere tilgænge-ligt. Dermed kan en mængde handelsgødning svarendetil 11 pct. af den afgassede gødningsmængde spares. I dagbliver der ikke korrigeret for denne besparelse i kvælstof-normerne. Det forudsættes, at tildelingen af handelsgød-ningskvælstof reduceres svarende til den større effektiviteti udnyttelsen af husdyrgødningskvælstoffet i afgasset gylle.Tiltaget har overlap til andre tiltag og medfører en reduk-tion i gevinsten ved at anvende husdyrgødningen til biogas.Beregningen omfatter et scenarium, hvor 50 pct. af gyllenafgasses i 2020. Under de nævnte forudsætninger vil for-bruget af handelsgødningskvælstof blive reduceret med9.300 ton kvælstof om året med deraf følgende reduktionaf lattergasudledningerne. Som sideeffekt ventes ammoni-akfordampningen og kvælstof-udvaskningen fra rodzonenreduceret med hhv. 139 ton og 2.500 ton kvælstof om året.
BeregningsresultaterSom det fremgår af tabellen er der en betydelig gevinst somfølge af reduceret kvælstofudvaskning og ammoniakemis-sion. Tiltaget må derfor primært betragtes som et miljøpo-litisk virkemiddel til reduktion af kvælstofudvaskning ogammoniakfordampning – med reduceret drivhusgasudled-ning som en positiv sideeffekt.
Virkemiddel
Reduktionton CO2-ækv.2020
Skyggeprisinkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggeprisekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.1.303
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStatLandbrug35
Skærpet kvælstofkrav forafgasset husdyrgødning
48.000
-1.663
UsikkerhederKommende opdateringer af kvælstofudbytterelationerneforventes at vise større tab ved reduceret kvælstoftilførselend de nuværende modeller. De drifts- og samfundsøkono-miske omkostninger er et underkantsskøn.
78
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Skærpet krav til kvælstofudnyttelse for udvalgte typer husdyrgødningBeskrivelseGennem krav om bedre udnyttelse af kvælstof nedsættesdet samlede kvælstofforbrug og de dertil hørende emissio-ner af lattergas.ForudsætningerTiltaget omfatter minkgylle, fjerkrægylle/-gødning, ajle,fast gødning og dybstrøelse, hvor der i forvejen foreliggerudnyttelseskrav. Udnyttelseskrav øges med 5 pct. for mink-gylle og dybstrøelse, med 10 pct. for fjerkrægylle og med 20pct. for ajle. Udnyttelseskravet til fast gødning forudsættesderimod reduceret med 10 pct. Det øgede udnyttelseskravtil de nævnte typer husdyrgødning resulterer i en fortræng-ning af handelsgødningskvælstof svarende til 3.100 ton N/år. Tiltaget kan have overlap til øvrige tiltag – herunder bio-afgasning og reduceret kvælstofnorm.Som sideeffekt reduceres ammoniakfordampningen med47 ton N/år samt kvælstofudvaskning fra rodzonen med843 ton N/år.
BeregningsresultaterSom det fremgår af tabellen, sænkes skyggeprisen bety-deligt ved indregning af sideeffekterne i form af reduceretkvælstofudvaskning og ammoniakemissioner. Tiltaget måderfor primært betragtes som et miljøpolitisk virkemiddeltil reduktion af kvælstofudvaskning og ammoniakfordamp-ning – med reduceret drivhusgasudledning som en positivsideeffekt.
Virkemiddel
Reduktionton CO2-ækv.2020
Skyggeprisinkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggeprisekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.1.259
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStatLandbrug14
Skærpet kvælstofkrav for udvalgtetyper husdyrgødning
17.000
-1.608
UsikkerhederKommende opdateringer af kvælstofudbytterelationerneforventes at vise større tab ved reduceret kvælstoftilførselend de nuværende modeller. De drifts- og samfundsøkono-miske omkostninger er et underkantsskøn.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
79
Reduceret afgiftslempelse for brændstof til landbrugsmaskinerBeskrivelseTiltaget består i at fjerne lempelsen i afgifter for landbrugs-sektorens brændstofforbrug, hvilket vil reducere brugen afbrændstoffer i landbruget og dermed CO2-emissioner.ForudsætningerLandbrugets afgiftssatser for brændsler er lavere end forøvrige erhverv. Ved indførelse af fuld procesafgift på dieseltil landbruget forventes det, at landmændene vil reducerederes dieselforbrug. Det antages dog, at adfærdsændrin-gerne er beskedne, idet det stadig vil kunne betale sig atdyrke jorden. Adfærdsændringerne vil derfor primært beståi brug af mere energieffektive maskiner, reduceret jordbe-arbejdning og et mindre fald i det dyrkede landbrugsareal.Samlet vurderes det, at adfærdsændringerne vil udgøre4 pct. reduktion af brændstofforbruget. Som sideeffekt vilafgiftsforhøjelsen medføre mindre udslip af partikler.
BeregningsresultaterDen høje skyggepris skyldes især, at det kun i begrænsetomfang er økonomisk relevant for landbruget at ændreadfærd ved at begrænse brug af diesel til landbrugsmaski-ner. Desuden forventes afgiften at slå næsten fuldt igennemi landbrugets indtjening. Den beskedne adfærdsændringbevirker en forholdsvis lille CO2-reduktion, hvilket medvir-ker til at øge skyggeprisen.
Virkemiddel
Reduktionton CO2-ækv.2020
Skyggeprisinkl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.
Skyggeprisekskl.sideeffekterKr./ton CO2-ækv.3.074
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årStat-96Landbrug98
Reduceret afgiftslempelse forbrændstof til landbrugsmaskiner
36.000
3.073
UsikkerhederDer er usikkerhed om adfærdseffekten af afgiftsforhøjelsenfor landbrugets dieselforbrug.
80
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
81
Kv a l i t a t i v e b e s k r i v e l s e raf landbrugstiltagDe kvalitative beskrivelser nedenfor omfatter tiltag, der erbeskrevet teknisk og biologisk. På grund af manglende øko-nomidata og/eller usikre naturvidenskabelige data er detikke muligt at foretage pålidelige beregninger af CO2-skyg-gepriser for disse tiltag. I det følgende gives en kort beskri-velse af de tekniske tiltag.under visse forhold medfører mindsket jordbearbejdningen øget kulstoflagring i jorden. Reduceret jordbearbejd-ning anslås at kunne reducere CO2-udledning med 33-64pct. afhængigt af metode og teknik. Et tiltag som pløjefridyrkning kan være relevant på ca. 400.000 ha landbrugs-jord i Danmark, hvor ca. 100.000 ha allerede nu dyrkes medreduceret jordbearbejdning. Yderligere 200.000 ha anslåsat kunne omlægges inden 2020. For at undgå en reduktioni udbyttet som følge af reduceret jordbearbejdning er derbehov for en forbedret udviklings- og rådgivningsindsats.Der skønnes ikke at være tilstrækkeligt datagrundlag fordanske jorde til beregning af omkostningerne ved tiltaget.
Termisk forgasningGas fra forgasning af biomasse som f.eks. halm ville kunneerstatte kul på kraftværkerne. Forgasningen sikrer, at bio-massen bliver mere håndterbar, og at effektiviteten for-øges. Slaggedannelse, dvs. sammensmeltning af aske påriste, undgås ved at benytte forgasset biomasse, mensteknologien også reducerer problemer mht. korrosion, dvs.næringssalte, der angriber kedelvæggene, som sker vedfyring af normal biomasse. Biomasseasken kan genanven-des som lettilgængelige næringsstoffer til planter, og detteses som en fordel bl.a. i forhold til fosforforsyning.DONG har et demonstrationsanlæg (Pyroneer) ved Kalund-borg på 6 MW, og der er udarbejdet en strategi for videreud-vikling og markedsføring af teknologien. Der foreligger dogikke tilstrækkelige omkostningsdata til, at der kan bereg-nes skyggepriser ved dette tiltag.
Halm til forgasning og medreturnering af biochar til jordenVed forgasning af halm ved høj temperatur og lavt ilttrykvil der udover bioenergi dannes kulstof i fast form også kal-det biochar, som er sammenligneligt med trækul. Biocharfindes dermed i fast form i stedet for at blive til CO2. Vedbehandlingen af halmen på denne måde kan biomasse til-bageføres til jorden og fungere som en meget stabil kulstof-pulje i jorden. Det skønnes, at biocharkulstof tilført jordenikke vil nedbrydes over en 20-100 årig periode grundet detshøje stabilitet, hvilket dog ikke er entydigt fastlagt. På vissetyper landbrugsjord antages biochar endvidere at kunnebidrage til bedre fastholdelse af vand og øget mikrobiolo-gisk aktivitet til gavn for jordens frugtbarhed. Der er dogikke tilstrækkeligt datagrundlag til at udføre omkostnings-beregninger for tiltaget.
BioraffineringVed bioraffinering skilles alle organiske bestanddele i bio-massen ad. På denne måde sikres fuld udnyttelse af deforskellige organiske fraktioner. Disse kan bruges til energieller materialer (f.eks. dyrefoder eller kemikalier). Efterudnyttelse af det organiske stof kan næringsstofferne til-bageføres som gødning til planter i landbruget. Der er ikkedatagrundlag for beregning af CO2-skyggepriser i relationtil bioraffinering.
Nitrifikationshæmmeretil husdyrgødningLige som man kan tilsætte nitrifikationshæmmere til han-delsgødning, så er det muligt at tilsætte nitrifikationshæm-mere, som reducerer udledningen af lattergas fra udbragthusdyrgødning. Reduktionen af lattergas har på forsøgsba-sis varieret fra 19 til 60 pct. med et gennemsnit på 40 pct.Der foreligger dog ingen danske undersøgelser af dennemetode, og derfor vurderes datagrundlaget at være forusikkert til beregning af CO2-skyggepriser, som vil værerelevante i en dansk sammenhæng.
Reduceret jordbearbejdningTiltaget reduceret jordbearbejdning omfatter adskilligejordbearbejdningsmetoder, der nedsætter arbejds- og ener-giindsatsen på landbrugsarealer. Reduceret jordbearbejd-ning reducerer energiforbruget ved dyrkning af jorden, og
82
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Fremme af sædskifte medflerårige afgrøder/græsmarkerEtablering af flerårige afgrøder som græs eller lucerne isædskiftet vil bidrage til øget kulstoflagring i jorden. Derkan ved dette tiltag være en potentiel lagring af kulstofsvarende til 0,257 ton CO2per ha per år. Tiltaget er primærtrelevant for kvægbrug. Der er på nuværende tidspunkt ikketilstrækkeligt datagrundlag til at fastslå, hvordan tiltagetvil påvirke bl.a. metanudledningen fra dyrene. Med denneusikkerhed er der ikke grundlag for beregning af omkost-ninger ved tiltaget.
elle produktion af biomasse typisk mellem 5 og 15 ton tør-stof per ha per år. En ulempe ved træproduktion er, at denenkelte træbevoksning skal have en relativt høj alder for atyde maksimalt. Det optimale høsttidspunkt med henblik påmaksimal produktion nås derfor først i løbet af en årrække.Hvor mange år afhænger af træarten og graden af foræd-ling. Træbevoksninger har også den fordel, at de fungerersom et lager af biomasse og kulstof. Desto større tilvækst,desto større mængder lagres.Erfaringen viser, at man for en given art gennem valg afbedste frøkilde i første generation typisk kan øge produk-tiviteten med 10 til 30 pct. over en omdrift. Efterfølgendekan man ved udvalg indenfor de bedste frøkilder yderligerehæve produktiviteten med 10-25 pct. per forædlingsgene-ration. Økonomiske vurderinger af forædlingsprogram-mer under tempererede forhold viser intern forrentning(IRR) af størrelsesordenen 8-20 pct. Forædling er imidlertidforholdsvis investeringskrævende og kræver en lang inve-steringshorisont. Derfor gennemføres forædling typisk ioffentligt regi eller af meget store private firmaer.I Danmark er gennemført praktisk skovtræforædling i løbetaf de seneste 50-60 år, mest intensivt i perioden ca. 1970-2000. Forædling i større skala er kun gennemført i offentligtregi, men en række forbedrede frøkilder er også udviklet ogejes af private, f.eks. HedeDanmark.Forædlingen i Danmark har medført, at produktionspoten-tialet for nogle arter er øget med 50 pct. De højest ydendearter vil allerede i dag kunne producere omkring 20 ton tør-stof per ha per år, hvilket bringer dem blandt de potentielthøjest ydende afgrøder i Danmark.Der findes en omfattende pulje af forsøg for en række arterog megen viden om forskellige frøkilders formåen, somendnu kun er benyttet i begrænset omfang. Der er såledeset stort potentiale for at øge tilvæksten i fremtidens skoveog andre typer af træbeplantninger. På relativt kort sigtkan det gøres for de arter, hvor der allerede er lavet foræd-ling. På lidt længere sigt kan det tillige gøres for en rækkeandre arter, hvor det også vil være muligt at tage hensyn tilde øvrige udfordringer, som klimaforandringerne byder på.Det er ikke muligt at give et eksakt estimat for reduktions-potentialet, da den samlede effekt afhænger af størrelsenaf arealet, hvor det forædlede materiale anvendes, og hvorhurtigt det implementeres.
Større andel af bælgplanteri græsmarkerneBælgplanter er kvælstoffikserende, og det vurderes, atkvælstoftilførslen til græsmarker vil kunne reduceres med100 kg N per hektar ved en større andel af bælgplanter– mod et mindre udbyttetab. En sådan reduktion i kvæl-stoftilførslen vil kunne reducere udledning af lattergas ogmindske kvælstofudvaskningen. Der kræves fortsat forsk-ning og udvikling på området for at sikre mod udbyttetab.På den baggrund vurderes det, at der ikke er tilstrækkeligtdatagrundlag til omkostningsberegninger.
Vedvarende græsmarkerOmlægning af græsarealer i omdrift til vedvarende græsmed reduceret gødningstilførsel opretholder kulstoflagrin-gen. Græsmarker i omdrift frigiver lagret kulstof ved pløj-ning hvert 2.-4. år. En reduktion af kvælstoftilførslen redu-cerer udledningen af lattergas. Der er dog brug for fortsatforskning på området og flere forsøg på danske arealer, somundersøger, hvor stor en udbyttenedgang der vil være vedat gå fra græs i omdrift til vedvarende græs. Det utilstræk-kelige datagrundlag betyder, at det ikke er muligt at fore-tage pålidelige omkostningsanalyser for tiltaget.
Forædling, arts- ogproveniensvalg i skovbrugetTræer er højproduktive uden tilsætning af gødning, og erderfor et attraktivt valg til produktion af biomasse og tilkulstoflagring. Under danske forhold varierer den aktu-
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
83
Foto: Scanpix / Terkel Broe Christensen
84
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Bedriftsmodel til regulering afdrivhusgasudledninger fra landbrugetReguleringsproblemetLandbrugets drivhusgasudledninger stammer fra et stortantal produktionsenheder og -processer i husdyrbrugetsåvel som planteproduktionen. Det er kun en mindre del afden samlede drivhusgasudledning, der stammer fra forbru-get af fossil energi. Hovedkilderne er processer, som med-fører udledning af metan og lattergas samt omsætning afkulstof i landbrugsjorden. Omfanget af disse udledninger erfor en stor del bestemt i et kompliceret samspil mellem pro-duktionens størrelse og de input og processer, der anvendesi landbrugsproduktionen.Regulering af landbrugets drivhusgasudledninger har hidtilfokuseret på tiltag til regulering af produktionens størrelse,inputanvendelse og produktionsteknologier. Realiseringaf en omkostningseffektiv regulering kræver, at samtligetiltag, der kan anvendes til at reducere drivhusgasudled-ningerne, kombineres på en sådan måde, at de marginalereduktionsomkostninger bliver ens for samtlige tiltag. Detskal gælde både på bedriftsniveau og sektorniveau. Opnå-else af omkostningseffektivitet ved regulering gennemspecifikke tiltag kræver et overordentligt omfattende ogdetaljeret informationsgrundlag. I praksis vil regelstyringaf forureningsomfanget derfor typisk indebære generellekrav, som ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til for-holdene på den enkelte bedrift, og derfor heller ikke giverden enkelte producent mulighed for at udnytte de billigstemuligheder til realisering af en krævet forureningsreduk-tion.Alternativt kunne regulering af landbrugets drivhusgas-udledning ske på bedriftsniveau ved, at der stilles krav tilreduktion af bedriftens samlede udledning af drivhusgas-ser, men ikke til anvendelse at bestemte tiltag eller virke-midler til opnåelse af den krævede reduktion. Den enkelteproducent må antages at være den, der er i besiddelse af detbedste vidensgrundlag, hvad angår reduktionsomkostnin-gerne ved forskellige tiltag. Regulering på bedriftsniveau vilderfor give mulighed for en omkostningseffektiv realiseringaf en krævet udledningsreduktion på bedriften.
omkostninger for forskellige reduktionstiltag. Det infor-mationsproblem løses ved at give den enkelte producentdispositionsfrihed og incitamenter til at anvende den mestomkostningseffektive kombination af tiltag. Den regule-rende myndighed skal imidlertid være i besiddelse af etovervågnings- og kontrolapparat, som kan sikre, at denkrævede reduktion i drivhusgasudledningerne finder sted.Det er ikke realistisk at foretage direkte målinger af denenkelte bedrifts (eller det samlede landbrugs) udledningaf drivhusgasser. Regulering af landbrugets udledning afdrivhusgasser må derfor baseres på forskellige former formålbare indikatorer, som så nøjagtigt som muligt afspejlerudledningen af forskellige drivhusgasser. Det vil i realitetensige, at der kræves et drivhusgasregnskab på bedriftsni-veau, hvor udledningerne opgøres efter normtal. Principieltbør drivhusgasregnskabet være så detaljeret, at den enkelteproducent har mulighed for at vælge mellem alle drivhus-gasreducerende tiltag, som kan bidrage til en omkostnings-minimerende løsning på bedriftens reduktionsproblem.
Databehov og administrative omkostningerEn fleksibel drivhusgasreguleringsmodel på bedriftsniveaukræver, at der sker en omfattende registrering af produk-tion, inputanvendelse og drivhusgasreducerende tiltag påbedriftsniveau. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligtat give en fyldestgørende beskrivelse af de administrativeomkostninger for landbruget og de kontrollerende myn-digheder ved implementering og drift af en bedriftsmodeltil regulering af drivhusgasudledningerne fra landbruget.Foreløbig kan det konstateres, at en væsentlig del af tilta-gene i forvejen registreres på bedriftsniveau pga. af eksiste-rende krav om udarbejdelse af gødningsregnskab og ind-beretning af data om arealanvendelse. Endvidere betyderBAT-krav ved udvidelse af husdyrproduktionen, at en del afde nævnte drivhusgasreducerende tiltag for husdyrproduk-tion er registreret på en række bedrifter.Derimod sker der ikke registrering af foderbrug og foderetssammensætning på den enkelte bedrift. Det vil formentligkunne opbygges som en parallel til det eksisterende systemtil registrering af køb af handelsgødning. Andre mulige til-tag som f.eks. forlænget laktation for malkekøer vil kræve,at der indføres et kontrolsystem, som registrerer den gen-nemsnitlige laktationsperiode (den tidsmæssige afstandmellem kælvninger) i landets malkekvægbesætninger.Kontrolsystemet vil kunne anvende data fra den detalje-rede registrering af kvæg, der fortages af veterinære grunde.
ReguleringsgrundlagetDen skitserede bedriftsreguleringsmodel betyder somnævnt, at den regulerende myndighed ikke behøver atskaffe sig viden om variationer i de marginale reduktions-
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
85
Nitrat og sulfat i foderet til malkekøerTiltaget omfatter øget indhold af nitrat og svovl i foderet tilmalkekøer for at reducere dannelsen af metan i drøvtyg-geres fordøjelsessystem. Der er dog observeret uheldigesideeffekter såsom ophobning af nitrit, som kan hæmmeblodets hæmoglobin i at transportere ilt. Derfor er der brugfor yderligere forskningsindsats, som bl.a. kan afdække denoptimale indfasningsperiode for at undgå ophobning afnitrit. Da der er forholdsvis få resultater på dette område iDanmark såvel som i udlandet, vurderes det, at der ikke ertilstrækkeligt datagrundlag til at udføre økonomiberegnin-ger på et sådant tiltag.
Genetisk selektionDet er vurderes, at der ved hjælp af avl på drøvtyggere medlavere metanudledning kan opnås en metanreduktion på15 pct. i 2050. Dette kræver dog, at det er muligt at registrerehver enkelt drøvtyggers udledning på linje med nuværenderegistreringer af mælkeydelse og sygdomstilfælde. Detteer på nuværende tidspunkt gjort på forsøgsbasis, hvor dethidtil kun har været muligt at registrere på malkekøer, somhar adgang til malkerobotter, hvor selve målingen af metanfinder sted i fodertruget. Der kræves en større forsknings-indsats for at udbrede denne praksis. På den baggrundvurderes der ikke at være tilstrækkeligt datagrundlag forberegning af CO2-skyggepriser for dette tiltag.
86
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
87
MiljøUdledninger af forskellige drivhusgasser fra en række del-sektorer indgår under denne kategori: Udledninger af CO2fra industrielle processer, udledninger af F-gasser fra kølingm.v., udledninger af CO2, metan og lattergas fra håndteringaf affald og spildevand m.v. I dette afsnit er der beskrevet enrække virkemidler, som kan begrænse udledningerne.
Miljø
Reduktion SkyggeprisInkl.kulstof-lagring1.000 tonCO2-ækv. i2020Inkl. side-effekterog kulstof-lagringkr./tonCO2-ækv.989Tilskud på 145mio. kr. fordeltover de førstepar årStat
NettoomkostningErhvervHushold-ninger
Bemærkning
Annuitet Annuitetmio. kr./år mio. kr./år
Annuitetmio. kr./år
Virkemidler med potentiale over 50.000 ton CO2-ækv.Krav om udsortering af plast fra affaldKrav om og tilskud til biocoverpå visse lossepladser2266810922
390
77
12
4
1
Virkemidler, der alene beskrivesAfgift på lattergas fra spildevandForhøjet afgift på visse floureredegasser (F-gasser)Afgift på lattergas fra størreforbrændingsanlægAfgift på lattergas frabilers katalysatorer
Foto af Affaldvarme Aarhus
88
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Krav om udsortering af plast i affaldBeskrivelseForslaget består i at fastsætte regler for kommunernesindsamlingsordninger for husholdningsaffald, så der skaludsorteres plast i al dagrenovation. Ved at udsortere plastundgår man udledning af CO2fra forbrænding af plast, somer baseret på olie.ForudsætningerPlast i affald bidrager i dag til affaldsforbrændingens el- ogfjernvarmeproduktion. Når plast brændes, frigives der CO2.I beregningen er det antaget, at denne energiproduktionerstattes af el og varme fra kraftvarmeproduktion på kul ogbiomasse på kraftvarmeværker i de større byer. Det er sær-ligt effekten af, at energiproduktionen går fra at være fossil(ved afbrænding af plast) til en større andel af biomasse,som samlet set betyder en reduktion i udledningen af CO2.I beregningseksemplet antages det, at knap 45 pct. af plasti dagrenovation udsorteres. Ved beregningen er det anta-get, at alene plast frasorteres dagrenovationen og sælges.Alle sorteringsomkostningerne henregnes derfor til plast.Andre værdifulde affaldsfraktioner kan dog frasorteressamtidig, hvorved omkostningerne m.h.t. udsortering afplast sandsynligvis kan blive lavere. Der er antaget en rela-tiv lav salgsværdi for udsorteret plast på 200 kr./ton, fordider er tale om meget forskelligartede plasttyper, hvilket gørgenanvendelse vanskelig.
BeregningsresultaterDen relativt høje skyggepris skyldes især omkostningertil indkøb af erstatningsbrændsler for plast og høje drifts-omkostninger. Omkostningerne opvejes kun i begrænsetomfang af indtægter fra salg af plast samt besparelser påforbrændingsanlæg. Hvis der samtidig udsorteres andreværdifulde affaldsfraktioner, kan sorteringsomkostnin-gerne fordeles på flere fraktioner, hvilket kan medvirke til atreducere skyggeprisen for udsortering af plast.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl. sideeffekterKr./ton CO2-ækv.989Stat68
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årAffalds-producenter109Hushold-ninger22
Udsortering af plast fra affald
226.000
UsikkerhederDer er usikkerhed om omkostninger ved affaldssorteringog fremtidige priser på energi og udsorteret plast.
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
89
Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladserBeskrivelseForslaget består i at stille krav om, at der etableres særligebiofiltre i overfladen af lossepladser, som omdanner udsi-vende metan fra lossepladsen til CO2. For nedlukkede depo-nier antages, at staten finansierer anlæg og drift, da der ikkelængere er leverancer af affald, som kan pålægges gebyr.Metan er en kraftig drivhusgas, som har 25 gange højereopvarmningseffekt end CO2pr. ton, og derfor er det en bety-delig fordel for klimaet, hvis metanen oxideres til CO2.ForudsætningerOrganisk materiale deponeret på lossepladser, som nedbry-des anaerobt (uden adgang til ilt), danner metan. En del afmetanen oxideres til vand og CO2i overfladen af losseplad-sen, mens resten slipper ud til atmosfæren. Ved etableringaf særlige vinduer med særlige biofiltre i overfladen af losse-pladser – også kaldet biocover – har forsøg vist, at metanud-ledningen fra losseplaser kan reduceres med omkring 80pct.
Der findes dog stadig 31 aktive deponeringsanlæg medblandet affald og 7 med farligt affald samt ca. 100 nedluk-kede deponier, hvor det skønnes relevant at etablere bio-covers. Der er tale om en ret betydelig emissionsreduktioni 2020, men emissionsreduktionen vil falde i takt med, atmetan-emissionerne fra gamle lossepladser falder somfølge af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affaldfra 1997. Der er ingen sideeffekter af tiltaget.Tiltaget vil kræve investeringer på godt 200 mio. kr. og enårlig driftsudgift på knap 5 mio. kr.
BeregningsresultaterDen relativt lave skyggepris skyldes, at omkostningerne tiletablering og drift opvejes af forholdsvis store reduktioner imetanudledningerne.
Virkemiddel
Reduktion,ton CO2-ækv.2020
Skyggepris,inkl. sideeffekterKr./ton CO2-ækv.77Stat12
Nettoomkostning,Annuitet, mio. kr./årAffalds-producenter4Hushold-ninger1
Biocover
390.000
UsikkerhederDer er betydelig usikkerhed omkring størrelsen af meta-nemissioner fra lossepladser og effekten af biocovers. Derforeligger kun få erfaringer, hvilket også betyder usikker-hed vedrørende investeringsomkostninger.
90
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
Virkemiddelkatalog- potentialer og omkostninger for klimatiltag
91
Kv a l i t a t i v e b e s k r i v e l s e raf tiltag på miljøområdetAfgift på lattergas fra spildevandDet er overvejet at reducere lattergasudledningerne fraspildevandsanlæg ved at lægge en CO2-ækvivalent afgiftpå udledningerne.Imidlertid findes der få resultater på dette område i Dan-mark såvel som i udlandet, og det vurderes ikke muligt atafdække potentielle reduktionspotentialer.I relation hertil bemærkes, at det er kostbart at måle udled-ningen af lattergas fra spildevandsanlæg, hvorfor den fore-slåede afgiftskonstruktion synes uhensigtsmæssig.
Afgift på lattergas fra størreforbrændingsanlægForslaget består i at lægge en CO2-ækvivalent afgift på lat-tergas emissionerne fra større forbrændingsanlæg.Regeringen har indført en afgift af andre klimagasser endCO2ved anvendelse af energi (L 162). Afgiften vedrører dogalene uforbrændt metan ved energianvendelse, der udle-des fra stationære stempelmotorer, f.eks. til kraftvarmefor-mål eller som drivmiddel i en mekanisk proces.Hvis man skulle have indført et fuldstændigt gennemførtafgiftssystem for metan og lattergas fra energianvendelse,ville satserne for de fleste brændsler og anvendelser blivemeget små.Der er derfor ikke udsigt til, at der ville være nogen nævne-værdig effekt på CO2-udledningen af at indføre en selvstæn-dig lattergasafgift.
Forhøjet afgift på vissefluorerede gasser (F-gasser)Det kan overvejes at gøre afgiften på F-gasser fuldt CO2-ækvivalent, idet visse gasser i dag har et loft. De størstekilder til emissioner af F-gasser er udslip fra industrielle/kommercielle køleanlæg. Også udslip fra husholdningskø-leskabe og frysere er signifikant. Forbruget af F-gasser erfaldet siden maksimum i 1998. Da emissionerne hovedsa-geligt kommer fra udstyr i brug med en lang levetid, er deren temmelig lang forsinkelse, indtil emissionerne så falder.Det vurderes, at emissionerne fremover vil være faldendeog i 2030 udgøre omkring 15 pct. af udslippet i 2008. Des-uden vil en række tiltag både i dansk og i europæisk regireducere emissionerne.
Afgift på lattergas fra bilers katalysatorerDet kan lægges en CO2-ækvivalent afgift på lattergas emis-sionerne fra bilers katalysatorer.Hvis tiltaget skal have en effekt, skal det være en differen-tieret afgift alt efter udledning fra de forskellige biltyper/alder/etc. Der findes dog ikke p.t. nogen opgørelse over deforskellige bilers udledninger af lattergas, hvorfor der ikkeumiddelbart er et system, der kan understøtte en afgiftspå-lægning. Derudover vurderes belastningen på bilerne atvære meget begrænset, hvormed afgiften ikke vurderes atmedføre nogen reel substitutionseffekt.
VirkemiddelkatalogPotentialer og omkostninger for klimatiltag
Udgivet afKlima-, Energi- og BygningsministerietISBN978-87-93071-23-0Elektronisk publikation978-87-93071-24-7WebPublikationen kan hentes på www.kebmin.dkDesignSolid Media SolutionsTrykRosendahls Schultz Grafisk a/s
Virkemiddel-katalogPotentialer ogomkostningerfor klimatiltag
Tværministeriel arbejdsgruppeAugust 2013
