KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 284: Regeringens klimaplan samt virkemiddelkatalog, der er udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13, Miljøudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 284, MIU Alm.del Bilag 371
Offentligt

kebmin.dk

RegeringensklimaplanPå vej mod etsamfund udendrivhusgasser

August 2013

Regeringen

RegeringensklimaplanPå vej mod etsamfund udendrivhusgasser

Regeringens klimaplan

I N D H O L D S FO R T E G N E L S EForord........................................................................................................................................................................................................................................................................................................................71. Danmarks langsigtede klimaudfordring................................................................................................................................................................132. Udviklingen i de danske udledninger – et overblik......................................................................................................................193. Status i forhold til 40 pct. målet i 2020...........................................................................................................................................................................254. En stærk dansk indsats for en ambitiøs europæisk klimapolitik.....................................................................315. Grundlaget for en ambitiøs national klimapolitik............................................................................................................................356. Reduktionspotentialer og -omkostninger i Danmark.............................................................................................................497. Principper for dansk klimapolitik..........................................................................................................................................................................................558. De næste skridt.....................................................................................................................................................................................................................................................................61

Regeringens klimaplan

Fo ro rdDe menneskeskabte klimaforandringer er reelle og skaltages alvorligt. Der skal sættes handling bag ordene, hvisvi skal vende den nuværende udvikling, hvor verdensdrivhusgasudledning fortsat stiger. Regeringen ønsker, atDanmark bidrager aktivt til at opfylde anbefalingerne fravidenskaben om markante reduktioner i udledningen afdrivhusgasser. Samtidig ønsker vi at vise Danmark som eteksempel for resten af verden på, at en grøn omstilling kanforenes med økonomisk udvikling.Videnskaben anbefaler, at de industrialiserede lande redu-cerer deres samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct.i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering afde globale udledninger. Det mål har EU tilsluttet sig. Og detmål skal Danmark bidrage til at nå. Det betyder, at vi skalomstille vores økonomi markant.Fremskridtene i den globale indsats på klimaområdet erindtil videre alt for beskedne. Det er ved eksemplets kraft,at Danmark skal bidrage til at få resten af verden med i denglobale indsats mod klimaforandringer. Danmark er et rigtland og har derfor muligheden for at gå foran. Indsatsener ambitiøs, og den skal derfor organiseres på en måde,der ikke stiller urimelige krav til danske borgere og virk-somheder i en situation, hvor den internationale indsatsmåtte vige tilbage. Det er endvidere vigtigt, at hastighedeni omstillingen tilpasses, så omstillingen ikke bliver for dyr.Regeringens strategi for at bringe Danmark på sporet af2050 målet indebærer et mellemfristet mål om 40 procentsreduktion i 2020 af alle danske drivhusgasudledninger. Meddette mål lever Danmark op til de videnskabelige anbefalin-ger for rige lande med høje udledninger af drivhusgasser, ogden nødvendige omstilling i alle relevante sektorer igang-sættes. Med klimaplanen lægges op til en bred dialog medalle relevante aktører om de kommende indsatser. Udoverat starte denne dialog vil regeringen fremsætte en klimalovi det kommende folketingsår. Klimaloven skal skabe kon-krete rammer for arbejdet med den grønne omstilling ogsikre fremdrift i reduktionsindsatsen, så Danmark kan leveop til klimamålene.Allerede nu ligger det dog fast, at regeringens klimastrategigår på to ben: En national indsats og en europæisk indsats.En offensiv dansk klimapolitik er stærkt afhængig af udvik-lingen i EU, og derfor vil regeringen arbejde aktivt for enmere ambitiøs klimapolitik på europæisk niveau. Det ercentralt, at EU går foran i de internationale klimaforhand-linger, og dermed lægger pres på andre lande for at indgåambitiøse klimamål. Samtidig er næsten halvdelen af dedanske emissioner omfattet af EU’s fælles kvotesystem.Her er kvoteprisen et afgørende incitament for reduktions-indsatsen i de berørte virksomheder. En fælles politik i EUkan også give vigtige bidrag til at reducere udledningernefra biler, industrigasser og landbrug. Hertil kommer, at enøget klimaindsats i de øvrige EU-lande kan indebære mereensartede vilkår for danske og øvrige europæiske virksom-heder.Energisektoren er helt central for realisering af klimamå-lene. Regeringens ambitiøse energipolitik er et godt funda-ment for klimapolitikken og betyder, at Danmark alleredeer godt på vej. Med det brede energiforlig, der blev indgåeti foråret 2012, er der taget et markant skridt i retning af atopfylde både de energipolitiske mål og målet om at reducereudledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020. Energipo-litikken vil også i fremtiden bidrage afgørende til klimapoli-tikken. Regeringen har som mål, at Danmarks el- og varme-forsyning allerede i 2035 skal være baseret fuldstændig påvedvarende energi. Målet for 2050 er, at alt energiforbrug –også i transportsektoren - er baseret på vedvarende energi.Men en ambitiøs energipolitik kan ikke stå alene. Der erbehov for en aktiv klimapolitik, der sikrer drivhusgasreduk-tioner på alle relevante områder. Udover energisektorener det først og fremmest inden for transport-, landbrugs-,affalds- og miljøsektoren. I alle disse sektorer er der poten-tiale for at reducere drivhusgasudledningerne betydeligt– og på en række områder kan der være samfundsøkono-miske gevinster ved at reducere udledningerne, da der oftevil være andre positive effekter i spil.

Regeringens klimaplan

Regeringen ønsker at føre en klog klimapolitik. Det betyder,at klimahensynet skal integreres i de enkelte sektorers poli-tik. Klimahensyn bliver dermed en naturlig del af transport-politikken, landbrugspolitikken m.v. Integration mellempolitikområder og synergieffekter er nødvendig, ikke barefor målopfyldelsen i 2020, men for den langsigtede grønneog strukturelle omstilling frem mod 2050.Klimaindsatsen skal fastlægges på en omkostningseffektivmåde, så den ikke bliver unødvendig dyr for samfundet. Vedvalg mellem forskellige reduktionsmuligheder vil den byr-demæssige fordeling mellem samfundssektorer, hensyn tilvækst, konkurrenceevne og beskæftigelse samt hensyn tilmiljømæssige sideeffekter ligeledes skulle overvejes. Det ersamtidig væsentligt, at de tiltag, der iværksættes frem mod2020, understøtter den nødvendige langsigtede omstilling.Det er desuden afgørende, at der løbende udarbejdes kon-krete forslag til finansiering af de tiltag, der skal realiseremålsætningen om 40 pct. drivhusgasreduktion. I den for-bindelse gælder, at der skal være plads til fornuftige omlæg-ninger m.v. af skatter og afgifter, men regeringen vil ikkepålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatterog afgifter.Klimaplanen giver ikke her-og-nu en samlet løsning på,hvordan reduktionsindsatsen skal tilrettelægges, eller

Regeringen vil vise, at en ambitiøs klimapolitik kanforenes med økonomisk udvikling og gode rammevil-kår for erhvervslivet. Kun derved kan vores eksempelinspirere andre. Det er også grunden til, at regeringenikke vil pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelseraf skatter og afgifter.hvilke konkrete tiltag der skal iværksættes hvornår. Derer betydelig usikkerhed om størrelsen af mankoen til 40pct. målet – herunder hvor meget fælles EU virkemidler vilbidrage med. Dermed er omfanget af den nødvendige eks-tra, nationale indsats endnu ikke kendt, og derfor fastlæg-ges de enkelte løsninger bedst i en løbende dialog med bådeerhvervslivet og civilsamfundets aktører. Klimaplanen kaninformere og inspirere den dialog.Med offentliggørelsen af klimaplanen indleder regeringensåledes en proces, hvor den lægger op til dialog om kli-maindsatsen med både erhvervslivet og civilsamfundet.Denne dialog vil bygge videre på den lange række af kon-struktive bidrag, der allerede er kommet fra erhvervslivetog civilsamfundet under udarbejdelsen af klimaplanen.Samtidig lægges op til at fortsætte det brede samarbejdeom den danske klimaindsats.Regeringen, august 2013

Regeringens klimaplan

Regeringens klimaplan i korte trækHvad er målet?–Regeringens mål er at reducere Danmarks samlededrivhusgasudledninger med 40 pct. i 2020 i forhold tilniveauet i 1990.–Det er ambitiøst, men nødvendigt for at bringe udvik-lingen på rette spor frem mod det langsigtede EU-målom en reduktion på 80-95 pct. i 2050 i tråd med klima-videnskabens anbefalinger.Kan vi nå målet?–Fremskrivningerne tyder på, at vi uden nye initiativervil udlede ca. 4 mio. ton for meget i 2020 i forhold tilmålet om en 40 pct. drivhusgasreduktion. Det er meget,men ikke uoverstigeligt.–Beregningerne viser også, at udviklingen i CO2-kvote-prisen i det europæiske kvotehandelssystem samt denøkonomiske vækst er afgørende for de danske udlednin-ger. En højere kvotepris vil alt andet lige kunne reduceremankoen markant.–Der er reduktionspotentialer i alle sektorer, men detvurderes på nuværende tidspunkt ikke at være udenomkostninger at realisere 40 pct. målet i 2020.

Hvad hjælper det, når der ikke er internationalenighed om reduktionsindsatsen?–Vi skal med den ambitiøse indsats i Danmark netopvise andre lande, at det kan lade sig gøre at reducereudledningerne markant.–Og vi skal vise, at grøn omstilling kan forenes medfortsat vækst og velfærd.

Regeringens klimaplan

Hvordan når vi reduktionsmålet mest effektivt?–Nogle reduktionstiltag kan gennemføres med sam-fundsøkonomiske gevinster til følge, mens andrereduktionstiltag kun kan gennemføres med betydeligesamfundsøkonomiske omkostninger.–Generelt gælder, at de mest samfundsøkonomisk fordel-agtige reduktioner opnås, hvor der er synergi mellemklimahensyn og andre mål og prioriteter. Derfor er detsom udgangspunkt mest omkostningseffektivt at inte-grere klimahensynet på tværs af andre politikområder.–Verden er ikke statisk. Teknologier, økonomiske ramme-betingelser og vores viden om reduktionsmulighederudvikler sig hele tiden, så den løbende opfølgning påreduktionssatsen og vurdering af de konkrete tiltag erafgørende for at nå 40 pct. målsætningen.–Et velfungerende europæisk kvotehandelssystem – ogdermed en højere CO2kvotepris - vil kunne bidragemarkant til opfyldelse af det nationale mål – og nok såvigtigt sikre reduktioner i det øvrige Europa. Stramningaf EU’s CO2-krav til biler og reform af EU’s fælles land-brugspolitik kan også bidrage med vigtige reduktioner.–Regeringens klimapolitik går således på to ben – deteuropæiske og det nationale.

Hvad er næste skridt?–Regeringen vil sikre, at der tages de nødvendige ini-tiativer i de kommende år ved at indtænke klimahen-syn på sektorområderne.–På eksempelvis landbrugsområdet sker opfølgningenbl.a. på baggrund af Natur- og Landbrugskommis-sionens anbefalinger, hvor regeringen har igangsat etomfattende udredningsarbejde.–Regeringen vil desuden fremsætte en klimalov i Fol-ketinget i næste samling. Loven skal danne rammenom den fremadrettede klimaindsats.–Regeringen vil arbejde for, at der i EU opnås enighedom tiltag til strukturel forbedring af det europæiskekvotehandelssystem og dermed en bedre og mereeffektiv klimapolitik på EU niveau som forudsætningfor en omkostningseffektiv national klimaindsats.Tilsvarende arbejder regeringen for stramning af CO2-krav til biler og varebiler samt for grønning af EU’sfælles landbrugspolitik.

Regeringens klimaplan

1.D a n m a rk s l a n g s i g t e d ek l i m a u d f o rd r i n gKlimaforandringerne er en global udfordring, der skal tagesalvorligt. Videnskaben fortæller os, at verdens udledningeraf drivhusgasser skal toppe hurtigst muligt og senest i 2020,for at temperaturen ikke stiger mere end to grader i forholdtil det førindustrielle niveau. I 2050 skal udledningerne frade industrialiserede lande være reduceret med 80 – 95 pro-cent i forhold til 1990; et mål EU har tilsluttet sig som led i ensamlet global indsats.2050-målet er ambitiøst, og for at opfylde det kræves ogsåen betydelig indsats i Danmark. Danmark har med en ambi-tiøs energipolitik lagt en afgørende brik for at sikre denneomlægning. Som den sektor, der udleder flest drivhusgas-ser, er energisektoren en nøglesektor for klimapolitikkenbåde på kort og lang sigt. Med den brede energipolitiskeaftale fra 2012 er der for alvor sat gang i omstillingen henimod en langsigtet bæredygtig energisektor med megetlave drivhusgasudledninger. Men trods markante resulta-ter og mål indenfor energiområdet er der behov for supple-rende indsatser i alle sektorer.

Regeringens klimaplan

Regeringens klima- og energipolitiske målsætninger–Det overordnede klimamål, som er fastlagt i rege-ringsgrundlaget, er en samlet reduktion af Danmarksdrivhusgasemissioner med 40 pct. i 2020 ift. niveaueti 1990.–Regeringen ønsker, at alle sektorer, herunder deikke-kvoteomfattede, skal bidrage med konkreteog dokumenterbare reduktioner frem mod 2020 ogvidere frem.–Det langsigtede pejlemærke er, at Danmark skalbidrage til EU’s mål om at reducere drivhusgasudled-ninger med 80-95 pct. frem mod 2050 i forhold til 1990,som led i en samlet global indsats.–I EU er Danmark forpligtet til at reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger i perioden 2013-2020stigende til 20 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2005.–Hele Danmarks energiforsyning, inklusiv transport-energiforbruget, skal dækkes af vedvarende energi i2050.–Som led heri skal olie til opvarmning og kul udfases i2030, og el- og varmeforsyningen skal være dækket100 pct. med vedvarende energi i 2035.

Regeringens klimaplan

At hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedva-rende energi (VE) i 2050, vil resultere i en udfasning af fossilebrændsler. Dette indebærer, at også hele transportsekto-rens energiforbrug skal være dækket af vedvarende energii 2050. Også landbrugets og øvrige sektorers emissionermå reduceres gradvist frem mod 2050, hvis Danmark skalkunne bidrage til at opfylde sin del af EU’s mål om 80-95 pct.drivhusgasreduktion i forhold til 1990. Såfremt der blivertale om en reduktion i den øvre del af spændet, dvs. op mod95 pct., vil det kræve markante reduktioner i landbruget ogøvrige sektorer.Figur 170605040Mio. ton CO2-ækvivalent3020100

CO2-udledning vedopfyldelse af VE-mål

Frem mod 2035 vil der ske yderligere reduktion af udled-ningerne fra energisektoren under forudsætning af, at rege-ringens energipolitiske mål om fuld omlægning af el- ogvarmeforsyningen til vedvarende energi realiseres, jf. figur1. Dette forudsætter iværksættelse af nye tiltag for periodenefter 2020. Realiseres det energipolitiske mål, vil Danmarkssamlede drivhusgasudledninger i 2035 være reduceretmed omkring 50 pct. i forhold til 1990. Transport og land-brug vil dermed stå for knap 70 pct. af de tilbageværendeemissioner i 2035 med mindre, der inden iværksættes yder-ligere politik, der understøtter den strukturelle omstilling afdisse sektorer til lavemission. Frem mod 2050 vil realisering40af målet om fuld omlægning fra fossile brændsler til ved-varende3Figurenergi tilnærmelsesvis fjerne udledningerne fra351. En samlet reduktion i størrelsesorde-transport og energi30nen 80-95 pct., som led i opfyldelse af EU’s reduktionsmål,vil dog kræve yderligere indsats overfor de tilbageværende25udledninger, herunder også en indsats i landbrugssektoren.Regeringens mål om, at de danske drivhusgasudledninger i152020 skal være reduceret med 40 pct. i forhold til 1990, er et10ambitiøst mål, men det er ikke for ambitiøst.5Mio. ton CO2-ækvivalent20

1990

2000

2010

2020

2035

2050

TransportLandbrugMiljø

Olie og gas indvindingEnergi

En 40 pct. reduktion i 2020 er en naturlig trædesten mod en0langsigtet reduktion af drivhusgasudledningerne i overens-19902000stemmelse med EU’s 2050-mål om en 80-95 pct. reduktionEnergiTransportLandbrugi 2050, jf. figur 2.

Udledning ved 100 pct. VE i transport og energi

Figur 2

Figur 1. Historiske og fremskrevne danske drivhusgasudled-ninger uden politikændringer frem til 2020. (Kilde: DCE ogEnergistyrelsen).70Note: Udledninger fra energi i 2035 og de samlede udledninger i 205060illustrerer opfyldelse af regeringens VE-mål for 2035 og 2050, hvilketforudsætter, at der også implementeres nye tiltag efter energiaftalen.

Figur 8

5040Mio. ton CO2-ækvivalent3020Mio. ton CO2-ækvivalent

101. Dog kan der være metan/lattergas fra biomasseudnyttelse og afhængig af bogføring også emissioner fra biobrændstoffer, som gør, at emissionerne fraenergi og transport ikke er helt forsvundet i 2050.40019902000201020202050

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2Historiske udledningerFremskrevne

Historiske udledninger40 pct. reduktions mål

80 pct. reduktion95 pct. reduktion

40 pct. mål ink

Mio. ton C

100

Mio. to

501990Regeringens klimaplan

2000

1990

2000

2010

2020

2035

2050

TransportLandbrugMiljø

Olie og gas indvindingEnergi

Energi

Transport

Landbrug

Udledning ved 100 pct. VE i transport og energiFigur 8Figur 270605040Mio. ton CO2-ækvivalent3020100

Mio. ton CO2-ækvivalent

En tidlig indsats kan være en måde at fremme udviklingen80af nye reduktionsteknologier og billiggørelse af disse. Detsidste kan bidrage til at overbevise befolkningerne i såvelrige som fattigere lande om, at klimaet kan reddes, uden70at det hæmmer den økonomiske vækst. Samtidig skal ind-satsen balanceres på en måde, der ikke er unødvendig dyrfor borgere og virksomheder. Hvis det ikke lykkes, at forene60den grønne omstilling med sund økonomi, kan det betyde,at den folkelige opbakning reduceres.50

1990

2000

2010

2020

2050

Historiske udledninger40 pct. reduktions målReduktionsstiFigur 4

80 pct. reduktion95 pct. reduktion

Figur 2. Historiske danske drivhusgasudledninger samt frem-adrettede mål (Kilde: DCE og Energistyrelsen).4035

Mio. ton CO2-ækvivalent

Euro per ton CO2-ækvivalent

En rettidig og veltilrettelagt indsats kan vise sig som det30billigste på langt sigt. En stor del af drivhusgasemissio-nerne frem i tiden fastlægges af de teknologier, vi vælger25at anskaffe i dag, fordi mange teknologier ofte har en lang20levetid. Derfor vil integration af klimahensyn, når infra-struktur med meget lang levetid alligevel skal udskiftes,15opdateres og renoveres være naturligt i forhold til en økono-misk effektiv klimapolitik, så der undgås unødig skrotning10af kapitalapparat. Samtidig skal der tages højde for, at ensenere indsats kan vise sig billigere i takt med, at teknologi-5udviklingen billiggør indsatsen.19902000201020202035

Endelig er regeringens 40 pct. målsætning i overensstem-melse med ambitionen om, at EU skal gå forrest for atbekæmpe klimaforandringer: Danmark viser sammen401990 1992at et1996 1998med andre ambitiøse medlemslande,1994ambitiøst mål2000 2002på den korte bane skal trække i retning af den langsigtedeHistoriske udledningerFremskrevomstilling frem mod 2050. Men da den nationale indsats og40 pct. måEU indsatsen hænger uløseligt sammen, arbejder regerin-gen for, at EU’s kvotesystem stabiliseres på kort sigt, at 2020klimamålsætningen i EU strammes, samt at der fastsættesnye ambitiøse mål for 2030. Desuden finder regeringen detogså nødvendigt, at der kommer efterfølgende og mereambitiøse mål i EU efter 2020 vedrørende energibesparel-Figur 9ser og vedvarende energi, dels for at bane vejen for en ny,international klimaaftale, dels for at få hele EU til at bidrage30til at drive en ambitiøs klimaindsats. De ambitiøse EU-lande,herunder Danmark, kan ikke opfylde 2050 målet uden,25at EU løfter i samlet flok. Samtidig gælder, at hastigheden,hvormed klimaet forandres, afhænger af den akkumule-rede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Udled-20ningerne ophobes år for år i atmosfæren. Det indebærer, aten tidlig international reduktionsindsats, som permanent15reducerer de fremtidige udledninger, vil have større effektend en senere reduktionsindsats.105

se selvst

ForsyningFigur 5161412108O2-ækvivalent64

Erhverv

Husholdning

001.01.200516.05.200628.09.2007EUA 2008-2012EUA 2005-2007

FigurUDGÅET

Regeringens klimaplan

Et mål i verdensklasseDet danske klimamål er blandt verdens mest ambi-tiøse. Det betyder dog ikke, at Danmark står alene.Andre progressive lande bevæger sig i samme retningog påtager sig nationale CO2reduktionsmålsætninger,der går videre end landenes internationale forpligtelser.Af eksempler kan nævnes:–Tyskland vil reducere drivhusgasudledningen med40 pct. i 2020 ift. 1990 og samtidig påbegynde udfas-ning af atomkraft.–Norge vil være drivhusgasneutral i 2050 (bl.a. vedkøb af klimakreditter i udlandet), og målet fremryk-kes til 2030 i tilfælde af en international aftale.–Sverige vil reducere drivhusgasudledningen i deikke-kvotebelagte sektorer med 40 pct. i 2020 ift.1990.–UK har en ambition om at reducere drivhusgasud-ledningen med 34 pct. i 2020 nationalt uden købaf klimakreditter i udlandet. UK vedtog i 2008 enklimalov, indenfor hvilken de nationale klimare-duktionsmål vedtages. Senest har UK vedtaget enbetinget målsætning om at reducere med ca. 50 pct.i 2025 under forudsætning af, at der i EU vedtagesnye fælles reduktionsmål efter 2020.Landene har dog alle forskellige udgangspunkter, for-udsætninger og styrkepositioner og har valgt forskel-lige strategier for de nationale klima- og energimål,hvilket gør det vanskeligt direkte at sammenlignemålene. Norge og Sverige har f.eks. allerede en megethøj andel af hhv. vedvarende energi og atomkraft ogsatser på både klimaprojekter i ulandene og medreg-ning af store optag af CO2i jorde og skove. I UK og Tysk-land lægges stor vægt på at omstille energisystemerneog i at reducere de nationale udledninger. Endelig er derogså forskel på, hvor mange reduktioner landene alle-rede har leveret fra 1990 og frem, idet landenes målsæt-ninger under Kyotoprotokollen var forskellige.

Regeringens klimaplan

2.Udviklingen i dedanske udledninger– et overblikDe danske udledninger stammer fra brug af fossile brænd-sler i energisektoren og transportsektoren, udledninger fralandbrug samt miljø, der i denne sammenhæng vedrørerudledninger fra industrielle processer, industrigasser, spil-devand og affald. Figur 3 viser, hvordan sektorerne forven-tes at bidrage til udledningerne i 2020 efter indregning afinitiativerne fra energiaftalen, men uden yderligere tiltag.Energisektoren forventes at tegne sig for godt 40 pct. af de40353025Mio. ton CO2-ækvivalent201510501990200020102020

samlede udledninger i 2020, mens transport vil tegne sigfor knap 30 pct. og landbrug for knap 20 pct., jf. fremskriv-ninger fra DCE og Energistyrelsen. Energiaftalen vil i sig selvmedføre en markant reduktion af energisektorens udled-ninger og dermed de samlede danske udledninger. Både fortransport- og landbrugsområdet gælder det dog, at der kunkan forventes moderate reduktioner i årene frem mod 2020,med mindre der iværksættes nye tiltag.

igur 3

Energi

Transport

Landbrug

Miljø

Olie og gas

Figur 3. Historiske og fremskrevne danske drivhusgasudledninger for perioden 1990 til 2020 (Kilde: DCE og Energistyrelsen).Note: Foruden udledningerne fra de fem sektorer, er der ca. 0,5 mio. ton CO2-ækvivalent i 1990 faldende til 0,3 mio. ton CO2-ækvivalent i 2020, som stammerfra andre kilder end transport, landbrug, miljø og energi. De fremgår ikke af denne figur, men er inkluderet i de totale udledninger.

Figur 8

Regeringens klimaplan

Opdatering af Energistyrelsens drivhusgasfremskrivningerI forbindelse med klimaplanen er der foretaget en opda-tering af fremskrivningen af de forventede drivhusgasud-ledninger i 2020. Denne fremskrivning tager dels højdefor en række udviklinger, som er sket siden den sidstesåkaldte basisfremskrivning fra september 2012, herun-der ændring af elvarmetariffen på finansloven for 2013,solcelleaftalerne samt effekten af Vækstplan DK. Dertilkommer, at der er sket et markant fald i CO2kvotepri-sen i det europæiske kvotehandelssystem. I lyset af denaktuelt lave kvotepris er det centrale skøn for mankoen/udledningerne i klimaplanen baseret på en kvotepris på72 kr./ton i 2020, som er noget lavere end de 165 kr./tonforudsat i den seneste basisfremskrivning.2Dette øger altandet lige de anslåede udledninger fra bl.a. den danskeelproduktion.Udgangspunktet for fremskrivninger af drivhusgasud-ledningerne er den eksisterende regulering samt vedta-get politik.Fremskrivningen indeholder effekten af de politiske ini-tiativer, der er udmøntet i konkrete virkemidler, såsomf.eks. aftalte nye havvindmølleparker. Politiske aftaler oginitiativer, hvor der endnu ikke er fastlagt konkrete virke-midler, er derimod ikke indregnet.Fremskrivningen bygger gennemgående på en rækkeoverordnede økonomiske forudsætninger om økono-misk vækst, privatforbrug, erhvervenes produktion,brændselspriser, pris på emissioner, afgiftssatser, tilskudm.m. og en række teknologispecifikke antagelser omprisen på forskellige typer anlæg, deres effektivitet m.m.Endelig er der gjort antagelser om, hvad energimarke-dets aktører vil gøre på rent markedsmæssige vilkår.Resultaterne af fremskrivningerne afhænger i høj gradaf disse forudsætninger. Desuden har vurderingen afeffekten af konkrete politiske initiativers indflydelse påresultatet, eksempelvis når det kommer til planmæs-sige forhold vedrørende udbygning med vindkraft ellerbiogas eller effektvurderinger af energispareinitiativer.Fremskrivningen er dermed selvsagt behæftet med enmeget betydelig usikkerhed.Basisfremskrivningen fra september 2012 rækker fremtil 2035, mens opdateringen alene vedrører 2020.

Nye emissionsfaktorer fraFN’s klimapanel (IPCC)Til denne klimaplan er historiske og fremtidige udlednin-ger genberegnet i overensstemmelse med de nye IPCCretningslinjer for beregning og opgørelse af drivhusgas-udledninger. Overordnet set indebærer de nye retnings-linjer, at landbrugets emissioner af metan og lattergasi 2010 nu vurderes at være lidt lavere end opgjort underde gamle retningslinjer – 8,9 mio. ton CO2-ækv. mod tid-ligere opgjort til 9,5 mio. ton. I overensstemmelse medalmindelig praksis under Klimakonventionen genbereg-nes de historiske emissioner også ved brug af de nye ret-ningslinjer. Den samlede udledning af metan og lattergasi basisåret 1990 opgøres med de nye retningslinjer til ca.10,4 mio. ton CO2-ækvivalent mod tidligere ca. 12,5 mio.ton CO2-ækvivalent. For Danmarks udledninger totalt setbetyder de nye IPCC-retningslinjer, at den samlede emis-sion i basisåret 1990/95 nu vurderes til 67,2 mio. ton CO2-ækvivalent mod de 69,3 mio. ton CO2-ækvivalent, somtidligere har været anerkendt som Danmarks basisårse-mission.

2. Markedsprisen for kvoter er p.t. endnu lavere.

506040Mio. ton CO2-ækvivalent504020Mio. ton CO2-ækvivalent30201010030Mio. ton CO2-ækvivalentRegeringens klimaplan

25201510501990200021

1990

2000

2010

2020

2035

2050

I det følgende er sektorvis kort gennemgået, hvordanLandbrugEnergiudledningerne har udviklet sig historisk og overordnet for-Miljøventes at udvikle sig i fremtiden med kendte politikker.Udledning ved 100 pct. VE i transport og energi

Transport

Olie og gas indvinding

Transportsektorens udledninger01990200020102020

Energi

Transport2050

Landbrug

Figur 2

Energisektorens udledninger70

Figur 4

Mio. ton CO2-ækvivalent

Omkring1990af emissionerne fra energisektoren205070 pct.2000(ekskl.20102020transport) er omfattet af EU’s CO2-kvoteordning, mensHistoriske udledninger80 pct. reduktionca. 30 pct. ikke er kvoteomfattet. De ikke-kvoteomfattede40 pct. reduktions mål95 pct. reduktionemissioner fra energisektoren stammer primært fra denReduktionsstiindividuelle anvendelse af gas og olie i erhverv og hushold-ninger samt små fjernvarmeværker.Figur 44035302520Mio. ton CO2-ækvivalent151050Figur 5

20Transportsektorens energiforbrug udgør i dag ca. 1/3 af detendelige energiforbrug og baserer sig næsten udelukkende5015på fossile brændsler. Dette afspejler sig direkte i transport-sektorens CO2-udledning. Vejtransporten står for langt10den største del af energiforbruget. Personbiler står i dag for40omtrent 57 pct. af CO2-emissionen fra vejtransporten,1998 2000 20021990 1992 1994 1996mens5varebiler og lastbiler står for ca. 37 pct., og busser og motor-Historiske udledningerFremskrevne0cykler står for de sidste 6 pct., jf. figur 5.Mio. ton CO2-ækvivalent19902000201020202035

Mio. ton CO2-ækvivalent

Det60traditionelle energiforbrug (husholdninger, erhvervsamt el- og varmeproduktion) har historisk stået for den50væsentligste del af de danske drivhusgasudledninger. I1990 udgjorde udledningerne mere end halvdelen af de40samlede danske udledninger, og dette var fortsat stort settilfældet i 2010. Forsyningssektoren, dvs. el- og fjernvar-30meproduktionen, står for den største del af udledningerne,20efterfulgt af den individuelle anvendelse af fossile brænd-stoffer til procesformål i erhverv og til opvarmning af byg-10ninger, jf. figur 4.

CO2-udledningen fraudledningerHistorisketransportsektoren har været stigende80 pct. reduktionfrem til 2007, hvorefter den har været faldende frem til 2010.40 pct. reduktions mål95 pct. reduktionHerefter ser udviklingen indtil videre nogenlunde konstantReduktionsstiud. Faldet skyldes flere forskellige faktorer, dels den økono-Figur 8miske krise, der har dæmpet væksten i trafikarbejdet, og80dels40række tiltag, der bl.a. har reduceret CO2-udlednin-engen pr. kørt km. Det drejer sig blandt andet om en omlæg-35ning af bilbeskatningen, der favoriserer mere miljø- og ener-70girigtige biler, krav om iblanding af biobrændstoffer og den30teknologiske udvikling for konventionelle biler som følge afskrappere EU-krav.2560

Figur

40 pct. mål ink

Forsyning1614Figur 912108Mio. ton CO2-ækvivalent6420

Erhverv

Husholdning

15Euro per ton CO2-ækvivalent

se selvstæ201020202035

FigurUDGÅ

1990

2000

2010

2020

2035

1990

2000

105

ForsyningFigur 516

Erhverv

Husholdning

PersonbilerBusser

Last- og varebilerAnden vejtransport

Figur 4. Energisektorens udledninger1412Figur 610

Øvrige transport udledninger0Figur 5. Transportsektorens01.01.2005udledninger.

16.05.2006

28.09.2007

Note: Øvrige transportudledninger dækker over jernbaner, indenrigssø-EUA 2005-2007EUA 2008-2012fart- og luftfart.

199022

2000

2010

2020

2035Regeringens klimaplan

PersonbilerBusser

Last- og varebiler

Anden vejtransport

Øvrige transport udledninger

Figur 6

1210

Mio. ton CO2-ækvivalent

Transportsektoren udledte i 2010 ca. 13 mio. ton CO2-ækv.,der indgår i Danmarks klimaregnskab. Heraf stod vejtrans-port for ca. 12 mio. ton CO2-ækv., mens jernbane, indenrigs-søfart og -indenrigsluftfart stod for resten.Fra og med 2012 forventes energiforbruget til transport atstige, til trods for løbende energieffektivisering af køretø-jerne. Dette kan først og fremmest henføres til et stigendetrafikarbejde i vejtransporten. Ligeledes bidrager stigendelufttrafik til højere transportenergiforbrug.Stigningen i energiforbruget slår ikke fuldt igennem i CO2-udledningen. Der er således i Energiaftalen fra 2012 aftaltiblanding af 10 pct. biobrændstof for at opfylde VE trans-portmålet. Det betyder, at transportsektorens udledningi 2020 forventes at være på ca. 13 mio. ton CO2-ækv. - sva-rende til en stigning på ca. 20 pct. ift. basisåret i 1990.I en fremskrivning af transportsektorens udledninger mod2020 og 2035 stiger sektorens relative andel af de samlededanske emissioner. Dette skyldes vækst i transportarbej-Figur 7det3og vedtagne reduktionstiltag i andre sektorer.

86420

1990

2000

2010

2020

2035

Metan - drøv gningMetan - husdyrgødningLattergas - husdyrLattergas - handelsgødningLattergas - N-udsivningAndet

Figur 6. Landbrugets ikke-energirelaterede udledninger frametan og lattergasNote: Opgjort med nye GWP, se endvidere virkemiddelkatalog.

54reduktion i udledningerne frem mod 2035. Da Danmarkssamlede udledninger i samme periode vil blive reduceret itakt3med reduktioner fra bl.a. energisektoren, vil landbru-gets udledninger komme til at udgøre en stigende andel2af udledningerne af drivhusgasser med mindre, der iværk-sættes nye tiltag.10Udledningerne af metan stammer især fra de drøvtyg-19902000201020202035gende dyrs fordøjelsessystemer, som med ca. 3½ mio. tonA aldsdeponeringCO2–ækvivalent er den største enkeltkilde til metan. Enanden meget væsentlig kilde til metan er husdyrgødning.SpildevandSiden 1990 har udledningerne af metan været næsten kon-Andet a aldsrelateretstante.CO fra cement, tegl og kalkproduktionMio. ton CO2-ækvivalent

Landbrugsektorens udledningerLandbrugets udledninger af metan og lattergas er på ca. 9mio. ton CO2–ækvivalent årligt eller ca. 15 pct. af Danmarkssamlede udledninger, jf. figur 6. Dertil kommer godt 3 mio.ton CO2–ækvivalent fra jorder og græsmarker, som jf. Kyoto-Protokollen indgår i et særskilt regnskab over kulstofbalan-cen i jorde og skove. De 3 mio. ton indgår derfor ikke i figur 6.Se nærmere om opgørelsesreglerne i boks s. 29: ”CO2-optagog -udledninger fra jorde og skove – LULUCF”.Landbrugets udledninger udgør i Danmark en relativt storandel af de samlede udledninger sammenlignet med andreEU-lande, hvilket især skyldes den store og intensive land-brugsproduktion i Danmark.Figur 10

Med udgangspunkt i den nuværende indsats i landbrugetviser fremskrivningen, at der kun kan forventes en mindre

Lattergas (N2O) stammer især fra anvendelsen af handels-Øvrige industrielle processerog husdyrgødning. Vandmiljøplan I-III har gennem mar-kante reduktioner af mængden af kvælstof på 40-50 pct. fralandbruget været medvirkende til at reducere lattergasud-ledningerne fra markerne med ca. 30 pct. i perioden 1990 til52010. Det er dermed landbrugets hidtil største bidrag til at4mindske udledningerne af drivhusgasser.Mio. ton CO2-ækvivalent

2F-gasser

33. Transportarbejdet forstås f.eks. som transport målt i person-km for persontransport eller ton-km for godstransport, men betyder ikke nødvendigvis envækst i antallet af trafikarbejdet målt i tilbagelagte køretøjs-km, hvis belægningsgraden på køretøjer f.eks. øges.210

Mio

1990

2000

2010

2020

203523

Regeringens klimaplan

PersonbilerBusser

Last- og varebilerAnden vejtransport

Øvrige transport udledninger50Figur 612

CO2-udledningen fra jord stammer fra omsætningen af10organisk stof i landbrugsjorden - især i forbindelse med8intensiv dyrkning af kulstofholdige lavbundsjorde – ogsåkaldet organogene jorder. Nettoudledningen af CO2svinger6meget fra år til år afhængig af temperatur, nedbør, høstensstørrelse m.v. Der har været et fald i udledningerne fra 19904og frem på grund af en række konkrete tiltag, bl.a. ophør afhalmafbrænding, krav om efterafgrøder, udtag af lavbunds-2jorde, lov om dyrkningsfrie bræmmer, EU-krav om arealermed0vedvarende græs m.v.Mio. ton CO2-ækvivalent19902000201020202035

Mio. ton CO2-ækvivalent

2010

2011

2012

2013

2014

Fremskrevne udledninger med højere kvo

Fremskrevne udledninger med lavere kvo

Fremskrevne udledninger (centralt kvotep

Metan - drøv gningMetan - husdyrgødning

Udledninger frahusdyrpå miljøområdetLattergas -kilderLattergas - handelsgødning

Udover udledningerneN-udsivningsektorer som energi,Lattergas -fra de storetransport og landbrug, er der en række mindre kilder, somAndetalle har relativt små bidrag til den samlede udledning afdrivhusgasser. Det drejer sig bl.a. om affaldsdeponering,spildevand, industrielle processer og såkaldte F-gasser, jf.figur 7.Figur 754Mio. ton CO2-ækvivalent3210

Emissionerne fra affaldsdeponering består overvejendeaf metan, som fremkommer ved forrådnelse af organiskmateriale i gamle lossepladser.Figur 11

Spildevand udleder metan fra forrådnelse af organisk mate-riale, mens kvælstof, der også findes i spildevandet, omsæt-tes til lattergas.35

Mio. ton CO2-ækvivalent

Produktionen af cement, tegl og kalkbrænding medførerudover CO2fra energiforbruget også drivhusgasudlednin-ger fra opvarmning af kalk i råmaterialerne, som frigør CO2.30

1990

2000

2010

2020

2035

A aldsdeponeringSpildevandAndet a aldsrelateretCO2 fra cement, tegl og kalkproduktionF-gasserØvrige industrielle processer

F-gasser er tidligere anvendt til mange formål, men brugesnu mest i køleanlæg og i elektriske koblingsanlæg. Anven-delsen af F-gasser steg betydeligt efter 1990, idet de i vidudstrækning blev indsat som erstatning for de såkaldte25CFC-er, der blev udfaset under Montreal Protokollen pga.200620082010deres ozonlags nedbrydende egenskaber. F-gasserne er alleReduktionsforpligtigelserelativt kraftige drivhusgasser om end med betydelige ind-Ikke-kvoteomfattede emissionerbyrdes forskelle.I 1990 var der en væsentlig udledning af lattergas svarende15.000til næsten 1 mio. ton CO2-ækvivalent fra kunstgødnings-Figur 15produktion, men denne produktion sker ikke længere iDanmark.10.000

201

Figur 7. Udledninger fra affald, F-gasser, cement mm. og øvrigeindustrielle processer.Figur 10Note:5Udledningerne fra kategorien øvrige industrielle processer stam-mede fra en kemikaliefabrik, som lukkede imellem 2000 og 2010.

. ton CO2-ækvivalent

321

r. per ton CO2-ækvivalent

5.000

02.000-5.000

bruge

4.000

Regeringens klimaplan

gur 3

Mio. ton CO2-ækvivalent

3.Status i forhold til4 0 p ro c e n t m å l e t i 2 0 2 035302520151050

Med energiaftalen er Danmark kommet langt i forhold til at19902000realisere målet om 40 pct. reduktion i 2020 i forhold til 1990,EnergiTransporthvilket fremgår af figur 8. Der vil dog stadigLandbrugbety-være endelig opgave forbundet med at nå målet. Hertil kommer, atmålet gerne skal opfyldes på en måde, der peger frem modmere strukturelle omstillinger i 2035 og 2050.

Fremskrivningen af de samlede drivhusgasudledninger20102020viser, at udledningerne i 2020 uden yderligere klimatiltagMiljøOlie og gasforventes at være på ca. 46,4 mio. ton CO2-ækvivalent. Medudgangspunkt i centralskønnet for udledningerne i 2020resterer der en reduktion i størrelsesordenen 4 mio. tonCO2-ækvivalent årligt i 2020. Fremskrivningen er imidlertidfølsom overfor en række parametre.

igur 8

Mio. ton CO2-ækvivalent

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020Historiske udledningerFremskrevne udledninger (centralt kvoteprisskøn)40 pct. mål inkl. bidrag fra forbedring af kulsto alancen

Figur 8. Udvikling i danske udledninger 1990-2020 sammenholdt med 40 pct. reduktionsmålet.

igur 9

Regeringens klimaplan

EU’s kvotesystemEU’s kvotesystem startede op i 2005 og omfatter allestørre udledere af CO2i EU såsom kraftværker, storeindustrianlæg og platforme til produktion af olie og gas.Dermed er knap halvdelen af EU’s samlede drivhusgas-udledninger omfattet. Hovedprincippet i systemet er, atomfattede virksomheder skal aflevere en kvote for hverton CO2, de udleder. Kvoterne har de fået tildelt ellerkunnet købe indenfor et samlet kvoteloft. Kvoterne kanhandles frit.Fastsættelsen af det samlede kvoteloft er i de to førstehandelsperioder 2005-07 og 2008-12 sket ved, at hvertmedlemsland har udarbejdet en allokeringsplan medforslag til et samlet antal kvoter til landets virksomheder.EU-kommissionen har herefter skullet godkende disseplaner, og summen af kvoter i de godkendte planer harherefter udgjort den samlede tilladte udledning. Hensig-ten har været, at man skulle reducere udledningerne vedat fastsætte en samlet kvotemængde svarende til EU’sklimamål – og dermed lavere end de hidtidige og forven-tede udledninger. I det omfang, der er knaphed på kvoter,opstår der en pris på dem.Figur 9

Kvotesystemet har fra starten været udsat for ret bety-delige prisudsving, jf. figur 9. Baggrunden herfor er, at detflere gange har vist sig, at udledningerne fra kvotevirk-somhederne har ligget under de fastsatte udledningslof-ter. Og når der ikke er knaphed på kvoter, falder prisen. Forperioden 2005-07 blev kvoteloftet lagt væsentligt overde faktiske udledninger, hvilket delvis skyldtes mang-lende viden om faktiske emissioner i kvotesektoren, daman udarbejdede de første nationale allokeringsplaner.Da det blev klart, faldt kvoteprisen til næsten ingenting.For perioden 2008-12 blev kvoteloftet fastsat lidt underde samlede 2005-emissioner i kvotesektoren, men denøkonomiske krise siden 2007 har medført et megetbetydeligt fald i kvotevirksomhedernes produktion ogCO2-udledninger. Det er blandt andet medvirkende til, atprisen er faldet til under 30 kr. pr. ton. Bag prisfaldet liggerogså, at de kvotebelagte virksomheder er blevet tildelthøj adgang til at anvende billige klimakreditter, samt atstøtte til vedvarende energi og energibesparelser reduce-rer CO2-udledningen og dermed reducerer efterspørgslenefter kvoter.

15Euro per ton CO2-ækvivalent

105

001.01.200516.05.200628.09.2007EUA 2008-201209.02.2009EUA 2013-202024.06.201006.11.201101.08.2013EUA 2005-2007

Figur 9. Udvikling CO2-kvoteprisen i EU’s kvotemarked

1990

2000

2010

2020

203527

Regeringens klimaplan

A aldsdeponeringSpildevandAndet a aldsrelateretCO2 fra cement, tegl og kalkproduktionF-gasserØvrige industrielle processer

Figur 15

På energiområdet er der en særlig følsomhed i forhold tiludviklingen i CO2-kvoteprisen. Det centrale skøn for udled-ningerne i 2020 er således beregnet under forudsætningaf en kvotepris på 72 kr./ton. En følsomhedsberegning påkvoteprisen viser, at en fordobling af kvoteprisen i 2020,dvs. en kvotepris på ca. 144 kr./ton, vil reducere de dan-ske udledninger med ca. 1,2 mio. ton. En kvotepris på 144kr./ ton eller mere er ikke urealistisk, såfremt det lykkes atskabe opbakning til opstramning af det europæiske kvote-handelssystem. Kvoteprisen var f.eks. i 2008 helt oppe over200 kr./ton. jf. figur 9.

Figur 10

54Mio. ton CO2-ækvivalent3210

Manko(lav kvotepris)

Manko(centralt skøn)

Manko(høj kvotepris)

Tusind ton CO2-ækvivalent

Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at prisen på kvoterfalder endnu mere, såfremt kvotehandelssystemetsFigur 13pro-blemer ikke bliver løst. Derfor er der også gennemført enfølsomhedsberegning med en kvotepris på 0 kr./ton. Bereg-ningen viser, at dette kun vil øge udledningerne med ca. 0,2mio. ton ift. centralskønnet, jf. tabel 1.4

Figur 10. Manko i 2020 til 40 pct. målet ved forskellig forudsæt-ning vedr. kvotepris

Beregningerne viser, at en højere kvotepris vil reducere de2.000danske udledninger i 2020 markant, mens en lavere kvo-tepris kun i beskedent omfang vil hæve udledningerne.51.500Dette forhold er illustreret i figur 10 og tabel 1, som viser dehistoriske udledninger i 1990 og de forventede udledninger1.000i 2020 samt mankoen med tre forskellige forudsætninger500vedr. kvoteprisen.0

Udledninger ibasisår 19901

Mål for udled-ningerne i2020 ved 40pct. reduktion

Forventetbidrag fra CO2-optag i jorde ogskove2

MaksimaleManko inkl.199020002010udledninger ived lav, middel og høj kvotepris1bidrag fra CO2-Udledninger af drivhusgasser fra handelsgødning2020 inkl. for-optag i jorde ogventet optag iKvoteprisUdledningskove ved lav,jord og skov2020middel & højFigur 1414.000kvotepris3Mio. ton CO2-kr.ækvivalent10.0008.00012.000

Forventede udledninger i 20202

Figur 15

Mio. ton CO2-ækvivalent

Mio. ton CO2-ækvivalent07214446,446,245,0

Mio. ton CO2-ækvivalent4,24,02,8

Tusind ton a ald p.a.

67,2

40,3

ca. 1,9

ca. 42,2

6.0004.0002.000

Tabel 1. Mankoen for opfyldelse af regeringens mål om 40 pct. reduktion i 2020 ift. 1990.

0Note 1: Til denne klimaplan er historiske og fremtidige udledninger opdateret, se boksen ”Opdatering af Energistyrelsens drivhusgasfremskrivninger, på side 20.199020002010Note 2: Optaget i jorde og skov er under forudsætning af, at der ikke gennemføres nye tiltag. Se boks om CO2-optag fra skov og jorde (LULUCF) side 29.Note 3: Ved opgørelse af om 40 pct.-målet er overholdt, vil emissionerne blive korrigeret forA ald som deponeres på lossepladselhandel.

A ald som a rændes eller genbruges4. Denne asymmetri i effekten af kvoteprisændringer skyldes, at den forudsatte kvotepris på 72 kr./ton i 2020 er så lav, at biomasse i el- og fjernvarmepro-duktionen stort set kun kan forventes at blive anvendt, når der er en varmeproduktion med afgiftsfordel, mens der ved en højere kvotepris kan forventesen vis anvendelse til elproduktion. Det bemærkes, at følsomheden er under forudsætning af i øvrigt uændrede brændselspriser, og at lignende effekter vilkunne observeres ved variationer i brændselspriser, særligt det relative prisforhold mellem kul og biomasse.5. Inden for EU’s kvoteomfattede område er CO2-udledningerne bestemt af den samlede kvotetildeling. En højere eller lavere kvotepris vil således ikkepåvirke de samlede CO2-udledninger på EU-plan.

Regeringens klimaplan

Udover de store usikkerheder omkring størrelsen af man-koen, der er ved især kvoteprisen og den generelle økono-miske udvikling, er der usikkerhed omkring de fremtidigeenergipriser, teknologisk udvikling, udviklingen i kulstof-balancen i jorde og skove, fremtidig forbrugeradfærd, effek-ten af allerede besluttede tiltag eller mål samt effekten af

fremsatte, men endnu ikke besluttede forslag i EU-regi m.v.Den samlede effekt af disse usikkerheder kan trække både iretning af at være længere fra eller tættere på målopfyldel-sen, da en række af effekterne kan trække i hver sin retning,ligesom der er usikkerhed om, hvilken retning nogle af deenkelte parametre vil udvikle sig i.

CO2-optag og -udledninger fra jorde og skove – LULUCFDer sker i Danmark løbende optag og udledning af driv-husgasser, herunder CO2, metan og lattergas fra de dan-ske jorde og skove. En del af udledningerne er et resultataf bearbejdningen af landbrugsjord. En anden del sker iskovbruget, hvor der kan der ske optag eller lagring afCO2i det omfang, der etableres ny skov, samt ved miljø-venlig skovforvaltning.Som det fremgår af tabel 1 er det ikke alene udlednin-gen af drivhusgasser, der har betydning for det samlededrivhusgasregnskab. Der er bundet store mængder CO2ijorde og biomasse, og øget optag – eller mindskede udled-ninger – af CO2til og fra disse lagre er af stor betydning forde globale drivhusgasudledninger (betegnes under Kli-makonventionen som LULUCF-sektoren). Det er derforbesluttet at modregne ændringer af den danske kulstof-balance i udledninger fra andre sektorer ved opgørelse afden samlede opfyldelse af målet om 40 pct. reduktion i2020. Dette er i overensstemmelse med retningslinjer fraFN. Modregningen vil ske efter LULUCF-reglerne underKyoto Protokollen. Særlig stor usikkerhed gælder udvik-lingen i kulstofbalancen (før nye tiltag), som kan svingemeget fra år til år. Der er valgt at tage udgangspunkt i etforventet bidrag fra forbedret kulstofbalance (før nye til-tag) på 1,9 mio. ton i 2020 – svarende til gennemsnittet afden nuværende fremskrivning af udviklingen i kulstofba-lancen i perioden 2013-19.Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelserne afLULUCF både på grund af afhængighed af vejrlig og enbetydelig data- og metodeusikkerhed i opgørelserne. Derkan derfor være store udsving i de årlige opgørelser frastore optag i en kategori det ene år til store udledningerdet næste. Opgørelser og fremskrivninger af LULUCF-optag og -udledninger sker på baggrund af modeller ogstatistiske opgørelser. Derfor bliver de kvalitetssikret afinternationale eksperter, som også er ansvarlige for denendelige godkendelse.

Regeringens klimaplan

4.E n s t æ rk d a n s kindsats for ena m b i t i ø se u ro p æ i s kklimapolitikDansk klimapolitik går på to ben – det europæiske og detnationale. For et lille land som Danmark med en åben øko-nomi er det klart, at jo mere klimapolitik der kan føres medfælles europæiske løsninger – jo bedre for den samledeeffekt af klimapolitikken og for vores konkurrenceevne ift.vores handelspartnere i EU.Samtidig er EU en afgørende aktør i de internationale kli-maforhandlinger. En ambitiøs international klimaaftaleforudsætter et ambitiøst fælles EU indspil for perioden efter2020. Behovet for et fælles EU udspil blev fremhævet af DetEuropæiske Råd i maj 2013.Det Europæiske Råd har bedt Kommissionen fremlæggekonkrete forslag angående rammerne for EU’s klima- ogenergipolitik i 2030. I lyset heraf overvejer Kommissionenfor øjeblikket at fremlægge forslag til nye og mere ambi-tiøse klima- og energimål for perioden efter 2020. Det vilvære en opfølgning af EU’s Klima- og energipakke fra 2008,der implementerer mål for 2020 om 20 pct. reduktion afdrivhusgasser i forhold til 1990, 20 pct. VE og 20 pct. ener-gieffektivisering.Regeringen arbejder for, at der inden 2015 fastlægges nyeog mere ambitiøse klima- og energimål i EU både før og efter2020. EU bør bevæge sig hen imod det af Det EuropæiskeRåd vedtagne mål for reduktion af EU’s drivhusgasudled-ning i 2050 (80-95 pct. ift. 1990). Langsigtede målsætningerer særligt vigtige for energisektoren, hvor der er lange inve-steringshorisonter.I lyset heraf er regeringen positivt indstillet overfor målsæt-ningerne i Kommissionens 2030-grønbog vedrørende enreduktion af EU’s interne drivhusgasudledning på 40 pct. i2030 ift. 1990 samt et mål for vedvarende energi på 30 pct.i 2030. Endvidere støtter regeringen et bindende energief-fektiviseringsmål for 2030, hvis størrelse må vurderes påbaggrund af evalueringen i 2014 af energieffektiviserings-direktivet. Den endelige regeringsholdning vil blive fastlagt,når der er gennemført økonomiske konsekvensberegnin-ger for Danmark. Regeringen forudsætter bl.a., at EU Kom-missionen undersøger fordele og ulemper ved ændrede for-delingsnøgler og/eller arkitektur for EUs klimaregulering,herunder muligheden for at overflytte alt energiforbrug,som i dag ligger udenfor kvotesystemet (energiforbrug tilbl.a. transport og individuel boligopvarmning), over i kvo-tesystemet. I en ny forpligtelsesperiode skal sikres en fairbyrdefordeling, der bl.a. tager hensyn til lande der, som Dan-mark, udbygger kraftigt med vedvarende energi.Omstillingen vil ikke være gratis. Mere ambitiøse EU mål viløge omkostningerne for europæiske borgere og virksom-heder. Samtidig kan højere mål dog også medføre en øgetefterspørgsel efter bl.a. nye VE-teknologier, som kan føre til

Regeringens klimaplan

billiggørelse af disse teknologier – og dermed gøre det nem-mere at realisere regeringens mål om en fossilfri energifor-syning i 2050. Opstramning af EU’s klima- og energipolitikkan generelt medvirke til at styrke EU’s grønne vækstpo-tentiale indenfor områder, hvor danske virksomheder harstyrkepositioner, eksempelvis energiteknologi. Største-delen af Danmarks eksport af klima- og energiteknologieraftages af EU-lande.Regeringen vil fortsat aktivt støtte og fremme en ambitiøsgrøn klima- og energipolitik i EU som et afgørende elementi den danske klimapolitik – ikke kun fordi EU derved kanspille en positiv rolle på globalt plan, men også fordi EU’sklima- og energipolitik er afgørende for, at vi kan realiserede mål, vi selv har sat os. Samtidig indebærer en øget klima-indsats i de øvrige EU-lande, at europæiske og danske virk-somheder underlægges ensartede vilkår, hvilket er til gavnfor danske virksomheders vækst- og konkurrencemæssigevilkår.Bl.a. derfor har regeringen også valgt at støtte en rækkekonkrete forslag fra EU Kommissionen, der kan bidrage til atbegrænse de danske udledninger: Kommissionen har frem-sat forslag om stramning af CO2-kravene til biler og varebi-ler, som vurderes at kunne begrænse emissionerne fra dendanske transportsektor. Tilsvarende arbejder regeringenfor at gøre EU’s landbrugspolitik grønnere, hvilket i givetfald kan betyde en mindre, men endnu ikke kvantificeretnedgang i landbrugets drivhusgasudledninger. Regeringenstøtter også forslag om revidering af energibeskatningsdi-rektivet, der forbedrer den afgiftsmæssige sammenhængmellem det kvote og det ikke-kvoteomfattede CO2-områdesamt sigter på at øge minimumsafgifterne. Endelig støt-tes løbende nye forslag til energieffektivitetsnormer underEco-Design direktivet.

Særligt udviklingen i kvoteprisen har stor betydning for dedanske udledninger og påvirker behovet for iværksættelseaf andre, nye reduktionstiltag.Kvoteprisen er afgørende for at fremme klimavenlige inve-steringer i EU, herunder også i Danmark. Derfor hængerkvoteprisen også sammen med mulighederne for at nådet nationale 40 pct. mål i 2020. Med den nuværende, lavekvotepris bliver det vanskeligere at få gang i den nødven-dige omstilling og grønne investeringer. Den lave kvoteprisgør det således relativt dyrere for lande som Danmark, derønsker at gå foran. Derfor er indsatsen med at øge ambiti-onsniveauet i EU’s klimapolitik en central del af regeringensklimapolitik for at nå den nationale målsætning.EU-Kommissionen har siden 2010 offentliggjort flere ideertil strukturelle ændringer, som kan rette op på kvotesyste-met, eksempelvis igennem en reduktion af kvotemængdenmed henblik på, at kvoteprisen stiger til et niveau, der bedreunderstøtter investeringer i lavemissionsteknologier. Dan-mark støtter, at EU strammer reduktionsmålet i 2020 fra 20pct. til 30 pct. i forhold til 1990 – og dermed en væsentligreduktion af de samlede udledningsrettigheder.Senest har regeringen besluttet at støtte et konkret forslagtil ændring af kvotedirektivet fra EU-Kommissionen om atudskyde auktionering af kvoter for at stabilisere kvotepri-sen ved midlertidig udtagning (såkaldte ”back loading”)betinget af en tidsplan for en strukturel reform af EU’s kvo-tehandelssystem. Europa-Parlamentet har i juli måned2013 vedtaget at støtte forslaget om back loading – doguden tilknyttet strukturel reform. Forslaget skal nu for-handles videre mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Fremskrevne udledninger med lavere kvoteprisFremskrevne udledninger (centralt kvoteprisskøn)Regeringens klimaplan33

Figur 11

Mio. ton CO2-ækvivalent

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

ReduktionsforpligtigelseIkke-kvoteomfattede emissioner

Figur 11. Danske ikke-kvoteomfattede emissioner, samt EU-reduktionsforpligtelse.Note: Pga. databegrænsninger er figuren baseret på IPCC 1996, mens øvrige tal i klimaplanen er baseret på IPCC 2006 & 2007.

Figur 15

15.000

10.000

Kr. per ton CO2-ækvivalent

Opfyldelse af Danmarks reduktionsmåli EU vedrørende ikke-kvoteomfattede5.000sektorerDanmark er i henhold til EU’s klima- og energipakke for-0pligtet til at reducere emissionerne af drivhusgasser i de2.0004.000ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forholdtil niveauet i 2005. Energiaftalen medfører, at Danmarks-5.000EU-mål i 2013-2020 for de ikke-kvoteomfattede emissio-ner forventes opfyldt, jf. figur 11. EU-forpligtigelsen i perio-den 2013-2020 er årlig, idet der kan overføres overskud/-10.000underskud mellem årene. Det indebærer, at udlednin-gen i året 2020 ikke nødvendigvis skal være 20 pct. under2005-niveauet for at opfylde forpligtelsen. Danmark forven--15.000tes samlet set at overopfylde EU-forpligtelsen vedrørendede ikke-kvoteomfattede sektorer.-20.000

bruges ikke

Det har været overvejet at fastsætte et nationalt mål for denikke kvoteomfattede sektor. Det vurderes dog væsentligt,at de beslutninger, der træffes frem mod 2020, er omkost-6.0008.00010.000ningseffektive og samtidig lægger sporene for igangsæt-1.000 ton CO2-ækvivalentertelse af reduktioner indenfor alle sektorer. Regeringenønsker således, at alle sektorer skal levere reduktionerinden 2020, selvom det ikke vil være uden omkostninger atrealisere 40 pct. målet i 2020. Samtidig skal en økonomiskfornuftig klimaindsats frem mod 2020 i de forskellige sekto-rer understøtte og bidrage til den langsigtede strukturelleomstilling frem mod 2050 målsætningen.

Figur 15

5.0004.0003.000

Regeringens klimaplan

5.Grundlaget for enambitiøsnationalklimapolitikKlog klimapolitik er ikke kun at forfølge en ambitiøs euro-pæisk klimapolitik. Det er også at forfølge en nationalpolitik, hvor klimahensynet integreres i de handlinger oginitiativer, som gennemføres i alle de sektorer, som udlederdrivhusgasser – dvs. energi, transport, landbrug og miljø.Det handler om, at klimapolitikken skal tilrettelægges påen måde, så klimahensynet integreres i løsningerne, nårandre højt prioriterede mål skal opnås – det være vækst,privat jobskabelse, ressourceeffektivitet, naturværdier ellerenergiforsyningssikkerhed. Det indebærer, at politikker,som gennemføres af hensyn til f.eks. natur, landbrugets ind-tjening eller mobilitet integrerer klimahensyn. Heldigvis erder på en lang række områder stor synergi mellem det, derskal til for at reducere drivhusgasserne og det, der skal tilfor at realisere sektormål. F.eks. kan udnyttelse af biogaspå samme tid reducere lugtgener ved udbringning af gylle,mindske kvælstofbelastningen af naturen, øge produktio-nen af vedvarende energi og forbedre forsyningssikkerhe-den samt reducere landbrugets drivhusgasudledninger.I figur 12 illustreres en række af disse synergier. I de følgendeafsnit vil muligheder for at opnå reduktioner og forfølgesynergier i hhv. energi-, transport-, landbrugs- og miljøsek-toren blive beskrevet nærmere.

Regeringens klimaplan

MiljøRessourceudnyttelseFærre lugtgenerEnergiproduktion

LandbrugMindre kvælstofKlimatilpasningNatur/BiodiversitetEnergiproduktionRekreationFærre lugtgener

Drivhusgas-udledninger

TransportMindre trængselMindre partikelforureningMindre støjMindre NOx

EnergiVedvarende energiForsyningssikkerhedEnergieffektiviseringKomfort

Figur 12. Synergier i forhold til klimapolitikken

Integration af klimahensyni energipolitikkenEnergisektoren er underlagt en omfattende regulering –både nationalt og i EU-regi. Alt indenlandsk energiforbruger pålagt energi- og CO2-afgifter eller er omfattet af EU’skvotelovgivning, som sætter en pris på CO2-udledningen.De markante energi- og CO2-afgifter samt kvoteregulerin-gen er med til at reducere energiforbruget og dermed CO2-udledninger. Derudover er der fastlagt normer for maksi-malt energiforbrug i bygninger og en række apparater. Påforsyningsområdet er der etableret en række tilskudsord-ninger til fremme af vedvarende energi, og varmeforsyninger underlagt kommunal varmeplanlægning.Energiaftalen fra 2012 indeholder konkrete virkemidler,der forventes at reducere udledningerne fra energisekto-ren markant frem mod 2020, hvor energiforbruget (ekskl.transport) forventes at stå for ca. 40 pct. af de samlede dan-ske udledninger.

Regeringens klimaplan

Regeringen har ambitiøse mål for udfasningen af fossilebrændsler i energisystemet. I 2030 er det således regerin-gens mål, at al anvendelse af kul skal være udfaset, mens el-og varmeproduktionen skal være dækket 100 pct. af vedva-rende energi i 2035. En opfyldelse af disse mål vil samtidigtilnærmelsesvist eliminere CO2-udledningerne fra dennedel af energisektoren.Energiaftalen indeholder en række skridt, der sætter gangi omstillingen til VE, herunder med en massiv vindkraftud-bygning, samtidig med, at energieffektiviseringsindsatsenintensiveres. Energiaftalen sætter også fokus på en omstil-

ling af industriens energiforbrug til VE gennem en stor støt-tepulje til investeringer i VE-kapacitet i industrien og mulig-heden for at opnå støtte til biogas anvendt til proces.Selv efter fuld indfasning af initiativerne i energiaftalenudestår der dog betydelige udfordringer, før end den lang-sigtede transformation af energisystemet er tilendebragt.Der vil således uden nye initiativer fortsat i 2035 være etbetydeligt forbrug af fossile brændsler til el- og varmepro-duktion, herunder individuel varmeproduktion i hushold-ningerne.

Energiaftalen af 22. marts 2012 i korte trækMed energiaftalen er der sikret bred politisk opbakningtil en ambitiøs grøn omstilling med fokus på at spare påenergien i hele samfundet og få mere vedvarende energii form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse.Aftalen er dermed en vigtig milepæl på vej til at omstillehele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi i2050. Aftalen rummer en lang række energipolitiske ini-tiativer for perioden 2012-2020, og parterne gør løbendestatus. Inden udgangen af 2018 drøftes supplerende ini-tiativer for perioden efter 2020.Energieffektivitet er en afgørende forudsætning for atkunne dække stadig større dele af energiforbruget medvedvarende energi. Aftalen indeholder bl.a., at energi-selskabernes indsats på området øges markant, og atder udarbejdes en samlet strategi for energirenoveringaf danske bygninger. Minimumskravene til bygnings-komponenter i bygningsreglementet fremtidssikres, såde afspejler de fremtidige udfordringer og de forventedeenergipriser.Med aftalen forventes vindkraft at dække ca. 50 pct. afelforbruget i 2020. Det sikres gennem en markant udbyg-ning med vindkraft frem mod 2020 planlagt til 1000 MWhavmøller, 500 MW kystnære havmøller og netto 500 MWlandvindmølller på trods af nedtagning af gamle møller.Aftalen forventes ligeledes at fremme kraftværkernesomstilling fra kul til biomasse. Aftalen indebærer, at kraft-værker og fjernvarmeselskaber vil kunne dele den afgifts-fordel, der opnås ved en omstilling fra fossile brændsler tilbiomasse. Herved forbedres rentabiliteten i kraftværker-nes investering i omstillingen.I energiaftalen blev afsat i alt 100 mio. kr. over 4 år til atstøtte udvikling og anvendelse af nye VE teknologier tilelproduktion (sol, bølger m.v.), 25 mio. kr. til bølgekraftsamt en pulje på 35 mio. kr. til at fremme nye VE-tekno-logier til opvarmning, f.eks. geotermi og store varme-pumper. I 2012-2015 afsættes en pulje på i alt 42 mio. kr.til at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr ieksisterende bygninger til vedvarende energi. Erhvervs-livet skal med i omstillingen til grønnere energi. Derforfastsætter aftalen, at der gives tilskud til at fremme ener-gieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksomhe-dernes produktionsprocesser. Puljen stiger fra 250 mio. kr.i 2013 til 500 mio. kr. i 2014 og 450 mio. kr. årligt i 2015-2020. Der skal også gennemføres en ambitiøs udbygningmed biogas. Det sker gennem økonomisk støtte - også tilnye muligheder for anvendelse af biogas i naturgasnettet,i virksomheders proces eller i transportsektoren.Tilskuds- og afgiftssystemet skal undersøges med henblikpå at vurdere behovet for justeringer af det eksisterendesystem, så det samfundsøkonomisk giver hensigtsmæs-sige incitamenter til omstillingen til et grønt og fleksibeltenergisystem.

Regeringens klimaplan

Ved at omstille den resterende del af el- og varmeforsynin-gen vil udledningerne fra energiforsyningen i 2035 (udovertransport) kunne begrænses til udledninger fra fossilt ener-giforbrug i industrien, svarende til mindre end 10 pct. af desamlede danske udledninger i 2035.Omstillingen af energiforsyningen til vedvarende energi erikke gratis. Et langt stykke ad vejen er den billigste måde atbegrænse anvendelsen af fossil energi derfor at begrænsedet samlede energibehov gennem effektiviseringer i alleled af energisystemet. I forbrugsleddet kan den nødvendigeenergimængde til at opfylde en given energitjeneste redu-ceres gennem f.eks. en bedre isoleret klimaskærm i byg-ninger eller energieffektive apparater og belysning. I andretilfælde vil overgang til nye teknologier i sig selv kunnebegrænse behovet for primær energi.I prioriteringen af den kortsigtede indsats er det væsentligtat have for øje, at der på en række områder kun er én ellermeget få muligheder inden 2050 for at omstille på det tids-punkt, hvor der under alle omstændigheder alligevel skalinvesteres i energisystemet (ny elproduktionsteknologi,bygningsrenovering m.v.). Der vil som regel være betyde-lige ekstraomkostninger forbundet med at udskifte tekno-logier, før de er udtjente.Udfordringen med at ændre dagens energisystem til etenergisystem uden fossile brændsler er således stor, mentidspunktet for at påbegynde ændringerne skal ses i lyset af,at energisystemet forventes at undergå store ændringer i

de kommende årtier. Det vil således være muligt at omstilleenergisystemet inden for en tidshorisont på 40 år uden atforcere udskiftningen af energisystemet.Hvis målet om en el- og varmeproduktion baseret 100 pct.på VE i 2035 skal opfyldes uden prematur skrotning, vil detsåledes f.eks. betyde, at der ikke skal opføres flere elprodukt-ionsanlæg bundet til fossilt brændsel, da levetiden typiskkan være over 30 år.Et andet eksempel er reduktion af opvarmningsbehovet ibygninger, som analyser peger på i vid udstrækning kun errentabel, når den sker i forbindelse med renoveringer, somalligevel finder sted (f.eks. udskiftning af tag). Det indebæ-rer, at det potentiale, der ikke realiseres ved renoveringer idag, skal modsvares af en større el- eller fjernvarmeproduk-tion i 2050.Selvom anvendelsen af fossile brændsler og dermed driv-husgasudledningerne kan reduceres markant gennemenergieffektivisering, er det for at forbruget udfases fuld-stændigt nødvendigt at udskifte teknologier, som anvenderfossile brændsler, med teknologier, som anvender vedva-rende energiressourcer.Omstillingen af energisektoren til at være 100 pct. VE-forsy-net gennem intensive energibesparelser samt skift til ved-varende energikilder, bidrager udover klimaformål også tilat øge graden af forsyningssikkerhed.

Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse–Da renoveringer af bygningsdele typisk kun lavesmed 30-40 års mellemrum, er der normalt kun énmulighed for at gennemføre forbedringerne, og deter vigtigt, at indsatsen gennemføres i takt med, atrenoveringer alligevel foretages.–En forceret indsats vil være omkostningstung. Hvisikke energiforbedringer sker i forbindelse med reno-veringer, stiger omkostningerne således markant.–Det potentiale, der ikke realiseres ved renoveringeri dag, skal modsvares af en større el- eller fjernvar-meproduktion, som fra 2035 skal være baseret på VE.Det ser alt andet lige ud til at ville øge den samlederegning for en omstilling til et energisystem uden fos-sile brændsler.

Regeringens klimaplan

Integration af klimahensyni transportpolitikkenTransportsektoren er generelt kendetegnet ved betydeligeenergiafgifter på brændstofferne samt NOx- og CO2-afgifterog bilafgifter. Afgifterne har været med til at begrænse stig-ningen i udledningen fra transportsektoren. Hertil kom-mer, at der løbende investeres i infrastruktur samt diversedemonstrations- og forsøgsordninger for at fremme ny tek-nologi. Disse tiltag er bl.a. fremmet igennem tidligere politi-ske forlig.

Med ”En Grøn Transportaftale” fra januar 2009 blev der truf-fet aftale om en række konkrete tiltag, herunder kampag-nen Kør Grønt, energimærkning af varebiler, certificering afgrønne transportkommuner og -virksomheder, anbefalin-ger til grønne indkøb, grønne taxier, videreførelse af forsøgmed modulvogntog, forsøg med energieffektive transport-løsninger m.v. Aftalen omfatter desuden markante inve-steringer i udbygning af jernbanen, som i de kommendeår vil give mere kapacitet og gøre den kollektive trafikmere attraktiv, samt andre tiltag til styrkelse af bl.a. bus- ogcykeltransport. Sådanne tiltag giver synergier ved at redu-cere trængsel og klimapåvirkning samtidig med, at mobili-teten bibeholdes.

Regeringens klimaplan

Vedtagne initiativer på transportområdetRegeringen har i regeringsgrundlaget samt i senere politiske aftaler taget beslutninger, der bidrager til transportsekto-rens grønne omstilling frem til 2020 og på længere sigt.Afgiftsfritagelse for el- og brintbiler:Regeringen har forlænget afgiftsfritagelsen for el- og brintbiler, så den løber til ogmed 2015.Fremme af cyklismen:Det er en vigtig prioritet for regeringen at fremme cyklismen. I perioden 2009-2014 er der afsat 1mia. kr. til at styrke cyklismen og gøre det til en mere attraktiv, sikker og udbredt transportform.Transportinitiativerne i energiaftalen:–Strategi for energieffektive køretøjer, der udmønter en pulje på 70 mio. kr. til infrastruktur til el, brint og gas til tungtransport. Strategien udmønter penge til infrastruktur gennem partnerskaber, hvor aktører bidrager med nødven-dig viden og ressourcer.–Elbilsforsøgsordningen videreføres med i alt 15 mio. kr. i perioden 2013-2015. Puljen er en forlængelse af forsøgsord-ningen, der har fungeret fra 2008-2012, og bidraget med konkrete erfaringer med elbiler.–Biobrændstofloven ændres for at sikre iblanding af 10 pct. biobrændstof i 2020. Implementeringen afventer en ana-lyse af alternative måder at opfylde VE-transportmålet på, jf. energiaftalen.–I perioden 2013-2015 afsættes i alt 9 mio. kr. til analyse af de klima- og energimæssige forhold ved anvendelse afalternative drivmidler. Analysearbejdet vil videreudvikle Energistyrelsens model for alternative drivmidler, der indi-kerer fremtidens teknologispor indenfor transport.Elektrificering af jernbanen:Forligskredsen bag ”En Grøn Transportpolitik” har i februar 2012 truffet aftale om elektri-ficering af strækningen Esbjerg-Lunderskov, som vil gøre det muligt at køre fra København til Esbjerg i 2015 med el-tog.Forligskredsen bag aftalen om ”Bedre og Billigere Kollektiv Trafik” fra juni 2012 har taget beslutning om indkøb af nytelektrisk togmateriel til landdelstrafikken i form af nye 15 el-togsæt. I finanslovsaftalen for 2013 blev der afsat 650 mio.kr. til elektrificering af strækningen mellem Køge N og Næstved.Togfonden DK:Regeringen har lanceret et udspil, der reserverer 27,5 mia. kr. fra en nyoprettet oliefond til et historisk løftaf den danske jernbane. Togfonden DK skal bl.a. bruges til realisering af timemodellen, således at rejsetiden i tog mellemKøbenhavn og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aalborg kommer ned på én time pr. strækning. Samtidig fore-slås alle hovedstrækninger i Danmark elektrificeret.Billigere kollektiv transport:Forligskredsen bag aftale om ”Bedre og Billigere kollektiv Trafik” har i juni 2012 indgåetaftale om en række initiativer til sikring af en bedre og billigere kollektiv trafik. Med aftalen gennemføres takstnedsæt-telser for 662 mio. kr. årligt fra 2013, og der investeres i alt 2,6 mia. kr. i en bedre kollektiv trafik.

Regeringens klimaplan

Af regeringsgrundlaget fremgår, at det er nødvendigt atnedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er her-under nødvendigt, at lavere CO2-udslip fra sektoren bidra-ger markant til at nå klimamålsætningerne.Regeringens mål om, at hele energiforsyningen til trans-port skal dækkes af vedvarende energi i 2050, betyder, attransportsektoren vil skulle undergå en gennemgribendegrøn omstilling i de kommende årtier. Dette skal forenesmed øvrige transportpolitiske mål, såsom sikring af mobi-litet og reduceret trængsel.Omlægning til VE i transportsektoren er en særlig udfor-dring, bl.a. fordi omstillingen i Danmark er afhængig afden internationale teknologiudvikling. En række energief-fektive valg indenfor f.eks. konventionelle køretøjer vil for-mentlig ikke have nogen eller ringe meromkostning, mensandre grønne teknologier i de førstkommende år kan havebetydelige meromkostninger. Det er i den forbindelse heltcentralt, at hastigheden i omstillingen tilpasses, så omstil-lingen ikke bliver for dyr.

Mulighederne for reduktion af emissioner fra transportenkan groft inddeles i 4 kategorier:–Indsatser, der reducerer CO2-udledning, ved at anvendebrændstoffer, der har en lav udledning af CO2pr. energi-enhed. Det kan f.eks. være elbiler, biogas eller biobrænd-stoffer.–Indsatser, der afkobler væksten i transportefterspørgs-len fra den økonomiske vækst. Dette forhold kan påvir-kes gennem afgifter på at købe, eje og anvende bilersamt gennem den fysiske planlægning.–Indsatser, der effektiviserer transportsystemet, såledesat der udføres mere transport pr. kørt kilometer. Det kanf.eks. være at overflytte persontransport fra personbi-ler til kollektiv trafik eller øge godsmængderne på detenkelte køretøj.–Indsatser, der reducerer energiforbruget pr. kørt kilome-ter. Dette kan f.eks. ske gennem teknologiske forbedrin-ger eller ændret adfærd.Først og fremmest er det vigtigt på økonomisk fornuftig visat sikre fortsat energieffektivisering af transportsektoren,da det giver brændstofbesparelser og i det lange løb ogsåmindsker behovet for VE-ressourcer til transportsektoren.

Regeringens klimaplan

Energieffektivisering af bilerUdover de allerede vedtagne og mulige nye initiativervil to øvrige initiativer generelt bidrage til at fremmeenergieffektiviteten i køretøjer, og dermed have en kli-maeffekt.CO2-forordninger for personbiler og varebilerI 2009 indførtes i EU præstationsnormer for personbiler,så nye biler, som sælges fra 2015, i gennemsnit ikke måudlede mere end 130 g CO2/km. Derudover er der enmålsætning for nye personbilers gennemsnitlige CO2-udledning på 95 g CO2/km fra 2020. Danmark opfyldte2015-kravet allerede i 2011.I 2011 indførtes en tilsvarende forordning for varebiler,så disse i gennemsnit ikke må udlede mere end 175 gCO2/km fra 2017. Derudover er der en tentativ målsæt-ning for nye varebilers gennemsnitlige CO2-udlednin-ger på 147 g CO2/km fra 2020.EU-Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag tilændring af de to forordninger. Ændringsforslagene fast-sætter de nødvendige mekanismer og tiltag, der skalsikre et gennemsnitligt emissionsloft på 95 g CO2/kmfor personbiler og 147 g CO2/km for varebiler fra 2020.Desuden gøres 2020-målet for varebiler bindende.Det vurderes, at hvis forslaget gennemføres, vil deti dansk sammenhæng betyde en CO2-reduktion på210.000-350.000 ton i 2020. Forslagene følger denalmindelige EU-lovgivningsprocedure.Provenuneutral reform af afgifterne på personbilerRegeringen vil, som lovet i regeringsgrundlaget, gen-nemføre en provenuneutral reform af afgifterne påpersonbiler, der fremmer miljø- og klimavenlige køre-tøjer. Dette understøtter klimaplanens mål om en mereenergieffektiv transportsektor. Reduktionspotentialetafhænger af den konkrete reform, og reformen vil des-uden understøtte EU-forordningerne for person- ogvarebilers CO2-udledning.

Lattergas - N-udsivningRegeringens klimaplan

Andet

Figur

Figur 7

54Mio. ton CO2-ækvivalent

I den langsigtede omstilling forventes transport på el atspille en vigtig rolle – særligt for persontrafikken. På detkorte sigt kan biogas og biobrændstoffer bidrage til atopfylde målet om øget anvendelse af VE i transportsekto-ren. I det omfang 1.-generations-biobrændstoffer bidragertil opfyldelse af dette, skal bæredygtigheden sikres. På sigtvil 2.-generationsbiobrændstoffer lavet på affalds- og rest-produkter kunne spille en vigtig rolle – særligt i tung trans-port såsom godstransport og luftfart, hvor eldrift formentligikke er muligt. Det kræver dog, at 2. g biobrændstoffer pro-duceres billigere. For at fremme bæredygtige 2. generationsbiobrændstoffer arbejder regeringen i EU for en styrkelseaf kommissionens forslag til ændrede regler for biobrænd-stoffer i brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet. Nyeregler vil bidrage til at understøtte bæredygtigheden af bio-brændstoffer, der anvendes i transportsektoren.For at opnå en 100 pct. VE-forsynet transportsektor underhensyntagen til kravet om mobilitet og det voksendetransportarbejde er det nødvendigt, at transportsektorensenergiforbrug reduceres markant – og det kræver tekno-logiudvikling. Der ligger også et potentiale i at øge belæg-ningsgraden ved gods- og persontransport samt ved atfremme mere energieffektive transportmidler.

Integration af klimahensyn2i landbrugspolitikken1Reguleringen af landbrugets miljø-, natur- og klimabelast-ning sker i høj grad gennem den nationale udmøntning0af EU-direktiver og via tilskudsordninger2035i f.eks. Landdi-1990200020102020striktsprogrammet. Landbrugssektoren er ikke omfattetA aldsdeponeringaf kvoter eller afgifter målrettet landbrugets udledningerSpildevandaf metan og lattergas - dog er udledningerne påvirket afAndet a aldsrelateretanden regulering, f.eks. landbrugenes kvælstofnormer. DerCO2erfaringer med,kalkproduktioner generelt godefra cement, tegl ogat politikker for land- ogF-gasserskovbrug samtidig kan bidrage til målopfyldelsen for bådenatur, miljø-, og klimamål. F.eks. bidrager skovrejsningØvrige industrielle processerbåde med reduktioner af drivhusgasudledningen, skabelseaf mere natur og til beskyttelse af grundvandet - ligesomindsatsen for forbedring af vandmiljø og natur har betydet5en kraftig reduktion i landbrugets drivhusgasudledningsiden 1990’erne. Derfor skal reduktionsindsatsen i land-4bruget i høj grad ses i sammenhæng med mulighederne forat opfylde mål indenfor både vandmiljø og natur. Derved3opnås størst mulige synergieffekter samtidig med, at det2kan give dansk landbrug mulighed for at udvikle sig. Derer desuden et potentiale i udvikling af nye bæredygtige1landbrugsmetoder og teknologier, som reducerer miljø- ogklimapåvirkningerne samtidig med, at produktiviteten og0MankoMankokonkurrenceevnen forbedresMankoog nye eksportmuligheder(lav kvotepris)(centralt skøn)(høj kvotepris)kan udfoldes.

Figur

Figur 10

Tusind ton CO2-ækvivalent

Der er allerede vedtaget og planlagt en række initiativerfor at nedbringe transportsektorens udledninger gennemenergieffektivisering af transportsektoren og omstilling tilVE. Der bliver brug for i de kommende år at træffe beslut-ninger, der bidrager til grøn omstilling af transportsektoren.Figur 13Samtidig skal klimahensyn indtænkes i transportpolitik-ken, så CO2-udledningen reduceres samtidig med, at mobi-liteten øges, mens trængsel og luftforurening reduceres.Samtidig er det klart, at udover hensynet til klimaet så skalforslagene også altid vurderes i forhold til den aktuelle øko-nomiske situation, behovet for mobilitet og det fleksiblearbejdsmarked m.v.Desuden kommer Trængselskommissionen senere i årmed sine forslag til, hvordan trængsel og forurening redu-ceres i hovedstadsområdet.

Særligt vandmiljøreguleringen har haft positive effekterpå landbrugets drivhusgasudledninger. Fra 1990 til 2010 erforbruget af handelsgødning reduceret med ca. 50 pct., hvil-2.0001.5001.0005000

Mio. ton CO2-ækvivalent

Figur199020002010

Udledninger af drivhusgasser fra handelsgødning

Figur 14

Figur 13. Landbrugets udledninger af drivhusgasser fra han-delsgødning14.00012.00010.0008.000

Regeringens klimaplan

ket har resulteret i en tilsvarende reduktion i udledningerneaf lattergas fra handelsgødning, som ikke udnyttes på mar-ken, jf. figur 13. Her er der altså en synergi mellem mindsketpåvirkning af vandmiljøet, naturen og klimaet.Udledningerne af metangas har været relativt konstantefra 1990 til 2010. Der er dog sket forskydninger i kildernetil udledning, f.eks. har bestanden af malkekøer været fal-dende henover perioden samtidigt med, at der er sket bety-delige produktivitetsstigninger indenfor mælkeproduk-tionen. Metanudledninger fra køer er et udtryk for et tabaf foderenergi, som bør begrænses i videst muligt omfang,til gavn for både foderforbruget og klimaet. Udledningernekan muligvis reduceres ved at ændre fodringen af kvæg ogved udvikling af såkaldte lavemissionskøer, som udledermindre metan. Metan fra husdyrgødning kan reduceresf.eks. ved behandling i et biogasanlæg, køling af gylle i stal-dene og overdækning af gylletanke. Biogasproduktion harden sideeffekt, at der skabes mere plantetilgængeligt kvæl-stof i den afgassede gylle til gavn for landmanden, og denproducerede biogas kan indgå i produktion af kraftvarme,som derved fortrænger anvendelsen af fossile brændsler.Der findes gode eksempler på synergier mellem god land-brugsdrift og øget binding af kulstof i jorden. F.eks. har for-buddet mod halmafbrænding reduceret tabet af kulstof frade danske landbrugsjorde. Der eksisterer også landbrug,som dyrker jorden skånsomt for at sikre de dyrkningsmæs-sige egenskaber og samtidig øger kulstofindholdet. Tabet afkulstof fra jorden kan reduceres på flere måder, eller vendestil et samlet netto-kulstofoptag, hvis dyrkningen og jordbe-arbejdningen optimeres, og hvis der i stigende grad anven-des flerårige afgrøder. Der findes en række virkemidler, somøger optaget og lagringen af kulstof, f.eks. er græsmarkervelegnede til at lagre kulstoffet, ligesom flerårige energiaf-grøder som energipil og skovrejsning også kan bidrage tiløget kulstoflagring. Reetablering af vådområder på lavt-liggende arealer er desuden en effektiv metode til at redu-cere udledningerne af CO2og derved øge kulstoflagringenmed positive afledte effekter til miljøområdet. Flere af dissevirkemidler kendes allerede fra støtteordninger under bl.a.landdistriktsprogrammet og LIFE-ordningerne.Der er også fremadrettet mulighed for synergi mellembeskyttelse af vandmiljøet gennem mindre kvælstofud-

Regeringens klimaplan

Natur- og Landbrugskommissionens anbefalingerI foråret 2013 kom Natur- og Landbrugskommissionenmed sine anbefalinger til, hvordan der skabes vækstog udvikling i landbruget, samt hvordan landbrugser-hvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til natur- ogmiljøindsatsen. Kommissionen anbefaler betydeligeændringer i den måde landbruget fremover skal regu-leres på og fremhæver, at landbruget fremover kanbidrage til at reducere Danmarks klimabelastning.Kommissionen peger på, at landbrugets klimaindsatsmed fordel kan kobles til kommende natur- og miljø-indsatser, så effekter på klimaområdet indgår i det sam-lede beslutningsgrundlag for indsatser på vand- ognaturområdet. Kommissionen anbefaler flere konkretetiltag, der vil mindske landbrugets klimabelastning,f.eks. udtagning af landbrugsjord til natur, omlægningtil en ny emissionsbaseret miljøregulering, tilskud tiletablering af nye biogasanlæg og tilskud til klimapro-jekter på bedriftsniveau.Kommissionen fremhæver også, at en bæredygtiganvendelse af landbrugets biomasseressourcer bådeunderstøtter vækst og beskæftigelse i erhvervet ogsamtidig gavner naturen, miljøet og klimaet.

ledning og reduktion af drivhusgasudledningerne. Udled-ningen af lattergas er udtryk for et tab af den kvælstof, deranvendes som gødning på markerne. Udledningen af lat-tergas kan bl.a. reduceres ved fortsat at øge effektiviteteni anvendelsen af husdyrgødningen, så en større andel afnæringsstofferne udnyttes til at fremme planternes vækst.Dette kan bl.a. ske ved, at en højere andel af husdyrgødnin-gen enten forsures eller bioafgasses.Regeringen har igangsat en række udredningsarbejdersom led i opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissio-nens anbefalinger og den fremtidige vand- og naturindsats.Arbejdet skal blandt andet danne grundlag for vand- ognaturindsatsen i perioden 2016-2021. I arbejdet med nyeinitiativer og virkemidler, der kan bidrage til opfyldelse afmålsætninger på vand- og naturområdet, indgår synergief-fekter i forhold til klimamålene.

10.000Figur 105Regeringens klimaplanKr. per ton CO2-ækvivalent4Mio. ton CO2-ækvivalent32147

5.000

02.000-5.000

bruge

4.000

0Integration af klimahensynMankoMankoi miljøpolitikken(centralt skøn)(lav kvotepris)

Manko(høj kvotepris)

Figur 13

På miljøområdet er der en række kilder med emissioner afen størrelse, der gør det relevant at vurdere reduktionspo-tentialet. Det drejer sig om affaldsdeponering, spildevandog visse industrielle proces-udledninger.2.000

el- og varmeproduktion. Selvom plastandelen af affaldetforårsager en emission af CO2, da plast fremstilles på basis-10.000af mineralsk olie, har affaldsforbrænding som strategi nettoført til en væsentlig reduktion af drivhusgasemissionernesammenlignet med fortsat deponering af affald.-15.000

Affaldsdeponering er både reguleret af nationale regler og1.500EU-regler. EU’s affaldsdirektiv har medført krav om øgetgenbrug af f.eks. papir og obligatorisk overdækning samt1.000opsamling af metan fra lossepladser. Desuden gennemfør-tes i500et nationalt forbud mod deponering af forbræn-1997dingsegnet affald. Forbuddet har omfattet det meste af det0organiske affald. Disse regler vurderes at have ført til ca. en199020002010halvering af emissionerne fra deponier fra 1990 til i dag. DetUdledninger af drivhusgasser fra handelsgødninger derfor stort set kun ældre lossepladser, der i dag bidragermed metan-emissioner, og disse emissioner vil gradvistaftage.Figur 1414.00012.00010.0008.0006.000Tusind ton a ald p.a.4.0002.0000

Tusind ton CO2-ækvivalent

Udover klimaeffekten ved et forbud mod deponi har derværet en oplagt synergi med andre miljøpolitikker, da Dan--20.000mark således har undgået en række affaldsdeponier medde miljøproblemer, der kan følge med disse.Trods betydelige reduktioner i udledninger fra affaldsde-ponering siden 1990 kan man stadig teknisk nedbringeudledningen yderligere, f.eks. ved etablering af bio-coversFigur 155.000på eksisterende lossepladser, som kan omsætte den metan,der ellers vil blive udledt. Bio-cover er en mulig løsning,4.000når metan-udledningen er reduceret så meget, at gassenikke meningsfuldt kan indvindes, men der fortsat er en vis3.000afgasning og dermed klimaeffekt. Derudover kan udlednin-gen af fossil CO2fra forbrænding af affald sænkes, hvis plast2.000frasorteres inden forbrænding. Hvordan affald anvendes ogudnyttes, vil indgå i regeringens kommende ressourcestra-1.000tegi for affaldshåndtering.Kr. per ton CO2-ækvivalent

03.000

1990

2000

2010

A ald som deponeres på lossepladsA ald som a rændes eller genbruges

1.000For så vidt angår emissioner fra spildevand bliver2.000metan--1.000udledningerne et mindre problem, da udledningerne bl.a.kommer fra septiktanke, der i disse år på grund af imple--2.000menteringen af vandplaner (Vandrammedirektivet) i storstil nedlægges til fordel for kloakering eller andre moderne-3.000renseløsninger. Udledningen af lattergas kommer især frastørre spildevandsanlæg og udgør generelt en ret lille andel-4.000af den samlede udledning af drivhusgasser. Potentialet forreduktion af udledning af lattergas fra spildevand er tem--5.000melig usikkert, og en specifik indsats vil kræve yderligereforskning og undersøgelser af opgørelsesmetoder samtviden om konkrete reduktionsteknologier.

Figur 14. Udvikling af affaldsmængder til forbrænding ogdeponi

Deponeringsforbuddet for forbrændingsegnet affald harført til, at stort set alt forbrændingsegnet affald i dag bræn-des i affaldsforbrændingsanlæg, jf. figur 14. Affaldsforbræn-dingsanlæg omdanner betydelige mængder affald, derbestår af både organisk affald og plast til el og varme, hvor-ved der fortrænges både biomasse og fossile brændsler til

Procesemissionerne fra cement-, kalk- og teglproduktioner uløseligt knyttet til brug af kalk som råvare. Stort setalle de energi- og procesrelaterede udledninger af CO2fraproduktion af cement m.v. er siden 2005 omfattet af EU’skvotesystem, idet der skal afleveres kvoter for al udledt CO2.Dermed sættes der en pris på udledningen. Det giver incita-ment til producenterne til at nedbringe udledningerne ogforbrugerne til at begrænse brugen.

Regeringens klimaplan

6. Reduktionspotentialerog -omkostningeri D a n m a rkMen henblik på at afdække et meget bredt udvalg af poten-tielle klimareduktionstiltag og tilhørende omkostninger,der kan bidrage til at nå regeringens 40 pct. reduktionsmåli 2020, nedsatte regeringen i foråret 2012 en tværministe-riel arbejdsgruppe. Den tværministerielle arbejdsgruppehar udarbejdet et virkemiddelkatalog over klimatiltag, derudgives parallelt med klimaplanen. Arbejdsgruppen harregnet på i alt 47 tiltag og har derudover lavet kvalitativeanalyser af 31 tiltag på områder, hvor der ikke umiddelbarthar været tilstrækkeligt grundlag for egentlige beregnin-ger. Tiltagene, der er blevet regnet på, dækker tilsammende centrale sektorer, der kan komme i spil for at reduceredrivhusgasudledningen yderligere frem mod 2020. Fokusi den tværministerielle arbejdsgruppes arbejde har væreti de ikke-kvoteregulerede sektorer samt at regne på enrække tiltag på energiområdet, der supplerer energiaftalenfra 2012.Den tværministerielle arbejdsgruppe fik til opgave at ana-lysere mulige reduktionstiltag så bredt som muligt inden forden givne tid. Tiltagene i arbejdsgruppens arbejde udtøm-mer derfor ikke mulighedsrummet for klimaindsatsen,men eksemplificerer et udvalg af mulige indsatser, som kaninspirere til politiske beslutninger for klimaindsatsen fremmod 2020. Ikke alle de virkemidler, der indgår i virkemiddel-kataloget, er i overensstemmelse med regeringens politik,jf. kapitel 7, men beregningerne er for fuldstændighedensskyld gennemført for at illustrere reduktionspotentialet.I den tværministerielle arbejdsgruppes virkemiddelkata-log er CO2-skyggeprisen et centralt begreb. Arbejdsgrup-pens valg af forudsætninger for beregninger af skyggepri-ser, effekter og økonomi samt resultaterne af regnearbejdeter overordnet beskrevet i kataloget.

Regeringens klimaplan

Kort om CO2-skyggepriserCO2-skyggeprisen udtrykker den samfundsøkonomiskeomkostning for et givent virkemiddel ved reduktion afdrivhusgasudledningen med et ton CO2-ækvivalent. Densamfundsøkonomiske omkostning fremkommer ved,at opgøre alle samfundets gevinster og omkostninger,det har været muligt at sætte pris på – dog medregnesgevinsten ved CO2-reduktionen ikke, da den i så fald villeindgå to gange i regnestykket. Disse øvrige samfunds-mæssige omkostninger og gevinster, f.eks. udgiften til envindmølle, gevinsten af elproduktion og den reduceredeluftforurening, er lagt sammen, og resultatet er divideretmed CO2-reduktionen i ton. Derved fås en beregning afden samfundsmæssige omkostning i kr./ton CO2-ækv. –også kaldet CO2-skyggeprisen.Det betyder, at man ved sammenligning af skyggepri-serne for de enkelte virkemidler kan få en oversigtsmæs-sig vurdering af, hvilke virkemidler der er mest omkost-ningseffektive – set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.Såfremt skyggeprisen er negativ, vil der være samfunds-økonomisk overskud ved at gennemføre tiltaget, hvilketeksempelvis kan skyldes, at den samfundsøkonomiskeværdi af brændselsbesparelser eller værdien af sideeffek-ter, som forbedret vandmiljø, overstiger de omkostninger,der er ved tiltaget. I virkemiddelkataloget er skyggepri-sen uden sideeffekter også vist.

Kr. per ton CO2-ækv

02.000

Regeringens klimaplan

bruges ikke4.000

6.000

8.000

10.000

1.000 ton CO2-ækvivalenter

-5.000

-10.000

-15.000

Figur 15 viser den marginale reduktionsomkostning pr.ton CO2–ækvivalent for alle de tiltag, den tværministeri--20.000elle arbejdsgruppe har regnet på. Tiltagene er lagt ind medderes respektive reduktionspotentiale i 2020 og samfunds-økonomiske skyggepris. Tiltagene er opstillet efter skyg-geprisens størrelse. Dermed illustrerer kurven det forhold,

at jo mere man skal reducere, jo dyrere tiltag er der brugfor. Skyggepriserne for de beregnede tiltag spænder overet meget stort interval, fra skyggepriser under nul, somdog generelt er kendetegnet ved små potentialer, og op tiladskillige tusind kroner per ton CO2–ækvivalent.

igur 15

5.0004.0003.0002.000Kr. per ton CO2-ækvivalent

1.00001.000-1.000-2.000-3.000-4.000-5.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.0001.000 ton CO2-ækvivalent

Figur 15. Potentialekurve med marginale reduktionsomkostningerNote: Kurven viser tiltagenes reduktionspotentialer ud ad x-aksen og tiltagets tilhørende samfundsøkonomiske omkostning på y-aksen. I kurven erkun medtaget tiltag, som teknisk kan realiseres og få effekt inden 2020. Tiltag, som den tværministerielle arbejdsgruppe alene har beskrevet og ikke haropgjort skyggeprisen på, er heller ikke vist på kurven. Dette gælder f.eks. for visse EU-tiltag, der besluttes uafhængigt af den nationale klimapolitik. Derer taget højde for overlap mellem tiltagenes CO2-reduktionspotentiale i kurven, da effekten af eksempelvis forskellige energibesparelsestiltag rettet modsamme energiforbrug ikke kan summeres.

Kurvens skyggepriser indeholder værdien af kvælstofre-duktion, indtil der er opnået en reduktion på 22.700 tonkvælstof ved rodzonen. Derefter er skyggepriserne anførtuden værdi af kvælstofreduktion. Der er alene tale om enberegningsteknisk forudsætning, der skal illustrere oven-stående kurves (figur 15) udseende inkl. medregning af enkvælstofreduktionsindsats. Regeringen har således ikketaget stilling til omfanget af kvælstofreduktionsindsatsenfra Grøn Vækst aftalen, ligesom virkemidler ikke er beslut-tet. Dette vil blive belyst i et tværministerielt arbejde om

opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefa-linger og den fremtidige vand- og naturindsats.Kurven tjener alene illustrative formål. Det skyldes, atberegningerne er baseret på en ikke udtømmende liste afvirkemidler, at ikke alle de virkemidler, der indgår i virke-middelkataloget, er i overensstemmelse med regeringenspolitik, samt at der i praksis må tages andre hensyn, derikke er afspejlet i skyggepriserne.

Regeringens klimaplan

Der er tre vigtige konklusioner at uddrage fra de beregnin-ger, der er præsenteret i arbejdsgruppens virkemiddelkata-log:–Det er muligt at gennemføre betydelige reduktioneraf Danmarks udledninger af drivhusgasser, og det erteknisk og fysisk muligt at opfylde målet om 40 pct.reduktion i 2020 ift. 1990. I princippet skønnes virkemid-delkatalogets tiltag tilsammen at kunne reducere op tilca. 8½ mio. ton CO2–ækvivalent i 2020. Med et samletreduktionspotentiale, der langt overstiger mankoen i2020, er der mulighed for en velovervejet udvælgelseaf de tiltag, som giver bedst mening, da beregningerneogså peger på, at en del tiltag er omkostningstunge. Vir-kemiddelkataloget viser samtidig, at omkostningernestiger, desto større indsats, der bliver behov for.–En række tiltag på landbrugs-, transport- og miljøområ-det kan lede til, at udledningen af drivhusgasser redu-ceres. En væsentlig del af klimaudfordringen vil dermedkunne løses i takt med, at der gennemføres initiativer pådisse områder. Dermed er det muligt at skabe synergimellem klimapolitikken og andre politikområder.–Virkemiddelkataloget indikerer, at der er tiltag i allesektorer, som kan bidrage til den langsigtede struktu-relle omstilling mod 2050 målsætningen. Det er i godoverensstemmelse med regeringens ønske om, at allesektorer skal levere reduktioner inden 2020 mhp. atunderstøtte den langsigtede omstilling. Tiltagene place-rer sig indenfor et bredt spænd af samfundsøkonomiskeskyggepriser i alle sektorer.Desuden viser der sig nogle tendenser i virkemiddelkatalo-gets resultater på sektorniveau. I landbrugssektoren er deridentificeret en række tiltag med lave reduktionsomkost-ninger og et betydeligt reduktionspotentiale. Udfordringenfor disse tiltag er dog ofte, at de indebærer erhvervsøko-nomiske og/eller statsfinansielle omkostninger. For trans-portområdet er tendensen, at de tiltag, der giver betydeligereduktioner, har en højere skyggepris. Dette skal bl.a. ses ilyset af de begrænsede teknologiske muligheder, der er tilstede i øjeblikket, det høje afgiftsniveau på biler samt ener-giforbrug og CO2-udledninger i denne sektor. Dertil kom-mer, at den samfundsmæssige værdi af mobilitet er høj. Der

er derudover på transportområdet belyst en række min-dre tiltag til fremme af teknologiske løsninger, der ikke vilkunne levere store reduktioner inden 2020, men som kanpege frem mod strukturelle ændringer for sektoren ift. denlangsigtede omstilling. For energisektoren ses det af virke-middelkataloget, at der på trods af den ambitiøse energi-politik fortsat er reduktionspotentialer, der kan komme ispil frem mod 2020. Endelig er der også for affaldsområdetmuligheder for tiltag, der kan reducere udledningen af driv-husgasser.Arbejdsgruppens rapport er et vigtigt bidrag i forhold til attilrettelægge en fornuftig reduktionsindsats, som vil bliveudfoldet i det videre arbejde i de kommende år. De overord-nede resultater og tendenser skal ses i lyset af, at virkemid-delkataloget ikke er udtømmende og dermed heller ikkepå nogen måde er et udtryk for det maksimale reduktions-potentiale i samfundet. Potentialet er i praksis væsentligtstørre, men de samfundsøkonomiske omkostninger kanforventes at stige ved større reduktioner end de, der er reg-net på.Der vil være omkostninger forbundet med at gennemføreden grønne omstilling. Tiltag vil typisk medføre budget-mæssige omkostninger for enten stat, erhvervsliv ellerhusholdninger – også selvom tiltaget måtte have negativesamfundsøkonomiske reduktionsomkostninger. Både stør-relsen og fordelingen af de budgetmæssige omkostningervarierer efter, hvilket instrument der antages lagt til grundved implementeringen af tiltaget. F.eks. vil der være storforskel for hhv. staten og landbruget om et reduktionstiltagimplementeres ved statsligt tilskud eller gennem et påbudtil landbruget. For landbruget antages generelt, at det ikkevil være muligt at overvælte evt. omkostninger i produkt-priserne, fordi landbrugsprodukter sælges i et meget kon-kurrencepræget marked. Sådanne hensyn skal balanceresi en samlet klimapolitik. I tiltagsbeskrivelserne i virkemid-delkataloget er det for hvert tiltag beskrevet, hvilket instru-ment, der i beregningerne antages brugt samt de budget-mæssige virkninger for de enkelte parter. Der er tale omforeløbige beregninger, som må udbygges, før regeringenevt. vil beslutte at implementere et givet tiltag.

Regeringens klimaplan

7. Principper fordanskklimapolitikIntegration af klimahensyni andre politikområderIntegration af klimahensyn på andre politikområder er ethelt grundlæggende princip for regeringens klimapolitik.På energiområdet kombineres hensynet til drivhusgasre-duktioner med hensyn til forsyningssikkerhed m.v. Ogsåpå andre områder kommer integrationen af klimahensyntil udtryk ved, at en række af de tiltag, som arbejdsgruppenhar regnet på, kan opfylde flere forskellige mål samtidigt. Iberegningerne betyder dette helt konkret, at værdien afsidegevinsterne for nogle af de beregnede tiltag resulte-rer i betydelige samfundsmæssige gevinster. Eksempelvisviser beregningerne fra arbejdsgruppen, at en række are-albaserede tiltag på landbrugsområdet har en tilknyttetkvælstofreduktion, der gør tiltagene samfundsøkonomiskfordelagtige. Træffes der politisk beslutning om at iværk-sætte disse tiltag, vil bevæggrunden derfor være af andreprimære hensyn end klima. Den klimaeffekt, som tiltagenekommer til at levere, vil imidlertid være en gevinst og vilderfor samtidig være udtryk for integration af klimahensynpå andre politikområder.Virkemiddelkataloget, som er udarbejdet af den tværmini-sterielle arbejdsgruppe, eksemplificerer et udvalg af muligeindsatser, som kan inspirere til politiske beslutninger for kli-maindsatsen frem mod 2020. Med henblik på opfyldelsen af40 pct. målet i 2020 vil regeringen i politiske drøftelser ogforhandlinger på relevante ressortområder som landbrug,transport, energi og miljø søge at få integreret konkreteklimahensyn. Princippet om integration af klimahensyni andre politikområder er således også udtryk for en pro-ces, hvor regeringen frem mod 2020 med udgangspunkt iklimaplanen og den kommende klimalov vil arbejde for atintegrere de rette omkostningseffektive klimatiltag, når dertræffes beslutninger om politiske tiltag indenfor sektorpo-litikkerne.Udover princippet om at integrere klimahensyn i de andrepolitikområder er der en række andre principper for klima-politikken.

Regeringens klimaplan

Forening af en ambitiøs klimapolitikmed vækst og beskæftigelseArbejdsgruppens virkemiddelkatalog beskriver en langrække muligheder for at reducere drivhusgasudledningen.Der er tale om en liste, der ikke er udtømmende, men doger omfattende, og som indeholder en række forskelligetiltag og konkrete instrumenter, der rent teknisk kan tæn-kes bragt i anvendelse. En del af de konkrete instrumenter,der er regnet på, er ændring af eksisterende afgifter og nyeafgifter. Der skal være plads til fornuftige omlægningerm.v. af skatter og afgifter, men regeringen vil ikke pålæggeerhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatter og afgifter.I arbejdsgruppens virkemiddelkatalog indgår en række til-tag, der ikke vurderes at være i harmoni med regeringenspolitik om at skabe job og vækst. Det vedrører afgiftstiltag,fjernelse af befordringsfradrag m.v. Beregningerne er dogfor fuldstændighedens skyld gennemført for at illustrerereduktionspotentialet.

Timing og handling under usikkerhedDen rette timing for iværksættelse af et tiltag skal på etgivent tidspunkt afvejes overfor den viden, man har omreduktionsomkostningerne, de teknologiske mulighederog investeringshorisont for kapitalapparat m.v.Selvom et tiltag på det foreliggende grundlag er omkost-ningseffektivt, kan forventninger om væsentlige teknolo-giske fremskridt betyde, at iværksættelsen af tiltaget børudskydes. Omvendt kan beslutning om andre tiltag frem-skyndes, hvis investeringerne er markant billigere i forbin-delse med naturlig udskiftning af udtjent kapitalapparateller i forbindelse med anden investering i f.eks. bygnings-renovering. Sådanne overvejelser er især relevante i forholdtil investeringskrævende tiltag som f.eks. ændringer af byg-ninger, valg af opvarmningsformer og virksomhedernesinvesteringer i produktionsapparat.På den baggrund giver det ikke mening på nuværende tids-punkt at tilrettelægge reduktionsindsatsen i detaljer heltfrem til 2050. I stedet er det hensigtsmæssigt, at valg af til-tag sker under iagttagelse af nyeste og opdateret viden ombåde udledninger, mulige tiltag og nye teknologier. Det øgersandsynligheden for, at den samlede indsats også efterføl-gende viser sig at være omkostningseffektiv. Et løbendeoverblik over de mulig tiltag er derfor nødvendigt for, at detmed en rimelig grad af sikkerhed kan sandsynliggøres, atmålsætningerne kan opfyldes. Ellers vil der være en risikofor, at det hen imod slutningen af perioden kan blive nød-vendigt at iværksætte tiltag, der virker hurtigt, men som ermindre omkostningseffektive end tiltag, hvis effekter kunrealiseres gradvist.En effektiv og omkostningseffektiv reduktionsindsats kansåledes ikke vurderes ud fra en statisk betragtning, menskal ses som en dynamisk planlægningsproces, der skalgennemføres under en betydelig grad af usikkerhed.

Andre principper forregeringens klimapolitikForuden de overordnede principper er der en række andreprincipper, som vil gøre sig gældende, når regeringen ståri den situation at skulle udvælge tiltag og udbygge de fore-løbige beregninger i virkemiddelkataloget. Disse principperer:

OmkostningseffektivitetSåvel opfyldelsen af 40 pct. målet som den langsigtedeomstilling mod et lavemissionssamfund kræver betragte-lige reduktioner i drivhusgasudledningen. Der er på langsigt tale om en betydelig samfundsomstilling. Derfor skalindsatsen tilrettelægges omkostningseffektivt, dvs. medså begrænsede samfundsøkonomiske omkostninger sommuligt. Fastlæggelsen af de omkostningseffektive valgindebærer medregning af relevante sideeffekter og under-støttelse af målsætninger indenfor miljø, landbrug, trans-port, m.v.

Regeringens klimaplan

KonkurrenceevneFastlæggelsen af en omkostningseffektiv klimaindsats rej-ser en problemstilling i forhold til den danske konkurrence-evne for konkurrenceudsatte virksomheder og en eventueludflytning af produktion. Dette vil betyde tab af danskeinvesteringer og arbejdspladser. Hertil kommer en pro-blemstilling vedrørende afledt ”CO2-lækage”, hvor drivhus-gasudledningen sker i udlandet i stedet for i Danmark. Derskal tages hensyn til, om de potentielle virkemidler inde-bærer udflytning af produktion og dermed fører til utilsigtettilsvarende eller endda større udledninger i andre lande.Tiltag, der indebærer en risiko for CO2-lækage, kan dog ikkei alle tilfælde undtages, hvis undtagelsen medfører, at desamfundsøkonomiske omkostninger ved den alternativeindsats bliver markant højere. Men hensynet til effekten påDanmarks konkurrenceevne, herunder særligt belastnin-gen af konkurrenceudsatte virksomheder, skal indgå somet relevant hensyn ved det konkrete valg mellem virkemid-ler. Desuden arbejder regeringen som nævnt for indgåelseaf en international klimaaftale, hvilket i givet fald vil mind-ske problemstillingen vedrørende CO2-lækage.

ensartet prissætning af alle drivhusgasemissioner i alle sek-torer. Prissætningen skal være korrigeret for eksternaliteter.Ved et ensartet prissignal på tværs af alle sektorer sikres, atde billigste reduktioner gennemføres først. Desuden giverprissignalet et vigtigt incitament til at udvikle nye, emissi-onsbegrænsende metoder og produkter.

Understøttelse af en langsigtet omstillingSom nævnt er 40 pct. målet en trædesten på vejen mod enbredere grøn omstilling og opnåelse af EU´s langsigtede kli-mapolitiske mål om 80-95 pct. reduktion i 2050. Det er der-for væsentligt, at opfyldelsen af 40 pct. målet understøtterden langsigtede og strukturelle omstilling. Det er væsent-ligt, at de beslutninger, der træffes frem mod 2020, eromkostningseffektive, peger fremad og lægger sporene forigangsættelse af reduktioner indenfor alle sektorer. Detteskal naturligvis ske under iagttagelse af de tilgængeligeteknologiske muligheder og muligheden for at stimulere enteknologiudvikling indenfor de enkelte sektorer.

Forbrugsrelaterede udledningerBåde mål, indsats og manko opgøres som de emissioner, dersker i Danmark, altså ved f.eks. brændselsforbrug, husdyr-hold etc. Det betyder, at CO2-udledning fra produktionen afvarer i Danmark, der går til eksport, medregnes i det danskeemissionsregnskab. Omvendt medregnes ikke, at danskimport af varer og tjenester produceret i udlandet kan giveanledning til emissioner i disse lande. Denne opgørelsesme-tode er i overensstemmelse med internationale retningslin-jer og i overensstemmelse med, at det er de enkelte lande,der har ansvar for den produktion, der sker inden for lan-dets område. Den enkelte forbruger kan bidrage til at redu-cere klimapåvirkningen ved at træffe valg, der indregnereffekten på udledningen i udlandet.

Begrænset mulighed for offentlig finansieringDen danske klimaindsats skal gennemføres inden for ram-merne af en holdbar økonomisk politik. Der er i de kom-mende år stærkt begrænset mulighed for offentlig finan-siering af initiativerne, hvilket skal ses i lyset af behovetfor konsolidering af de offentlige finanser. Regeringen vilundersøge og udarbejde konkrete forslag til finansierin-gen af de tiltag, der skal realisere målsætningen om 40 pct.reduktion af drivhusgasser. Herunder vil regeringen bl.a.lægge vægt på, at forventede afgiftstab som følge af udfas-ning af kul, olie og gas, reduceret energiforbrug m.v., finan-sieres.

Forureneren betalerReduktionsindsatsen skal tage udgangspunkt i det grund-læggende princip om, at forureneren betaler, dvs. at denenkelte aktør, borger eller virksomhed som udgangspunktskal betale omkostningerne ved den forurening, som aktø-ren forårsager. Ud fra dette princip – såvel som hensynet tilomkostningseffektivitet - bør der principielt tilstræbes en

Regeringens klimaplan

8.De næsteskridtOffentliggørelsen af klimaplanen er første skridt i enløbende og fremadskridende proces, der i de kommende årfastlægger de reguleringsmæssige og politiske rammer foropfyldelsen af 40 pct. målet.Et centralt led i opfølgningen af klimaplanen vil være ved-tagelse af en klimalov med det formål at sikre en løbendemonitorering og opfølgning af reduktionsindsatsen påtværs af sektorerne. Klimaloven skal sikre monitorering afdrivhusgasudledningerne og en jævnlig status for klima-indsatsen for derigennem at skabe gennemsigtighed i kli-mapolitikken. På den baggrund vil regeringen udarbejdeet forslag til klimalov til fremsættelse i Folketingsåret 2013– 2014.Processen fra 2013 og frem vil derudover forme sig som enrække løbende beslutninger om konkrete virkemidler påde forskellige sektorområder i forbindelse med de relevantepolitiske beslutningsprocesser.Der vil i de kommende år skulle træffes en række politiskebeslutninger, der kan få betydning for opfyldelsen af målet.Det drejer sig om bl.a. den politiske opfølgning på Natur- ogLandbrugskommissionens anbefalinger. Andre arbejder,der også kan vise sig at relatere sig til klimaindsatsen, erTrængselskommissionens anbefalinger samt ressour-cestrategi for affaldshåndtering og -forebyggelse.Parallelt hermed vil regeringen fortsat arbejde for gennem-førelse af relevante EU tiltag, der udgør et vigtigt element iklimaindsatsen, og som kan medvirke til at nedbringe dedanske udledninger og derved også begrænse behovet fornationale reduktionstiltag.Andre virkemidler fra klimaplanen vil spille ind i kommenderelevante beslutningsprocesser med henblik på vedtagelseaf yderligere virkemidler frem mod 2020. Klimaplanens vir-kemiddelbeskrivelser og beregninger kan medtages somen naturlig del af beslutningsgrundlaget i de relevante pro-cesser.Regeringen vil udover indsatsen på EU-plan og statsligtniveau også arbejde på at sikre en bedre samordning og etstruktureret samspil mellem den kommunale, regionaleog statslige indsats. Regionale og kommunale planer ogindsatser på klimaområder kan ofte være i regionernes ogkommunernes egen interesse, men er samtidig et godt ognødvendigt supplement til den nationale indsats på kli-maområdet, hvis planlægningen og implementeringengennemføres intelligent. Derfor vil staten forsøge at skabeet godt grundlag for den regionale og kommunale planlæg-ning gennem analysearbejde, vidensdeling og værktøjer.Derudover er der sat gang i en proces vedrørende opda-teringen af den kommunale CO2-beregner. Det sker medhenblik på at tilbyde kommunerne et værktøj, der hjælpertil retvisende opgørelser af kommunernes drivhusgasemis-sioner. Dvs. opgørelser, der bl.a. sikrer, at de klimatiltag, dertælles med, har bidraget til reelle forbedringer. Endelig harregeringen i samarbejde med diverse kommuner udarbej-det et katalog med en række gode eksempler på kommu-nale indsatser, der har relation til de klima- og energipoliti-ske målsætninger – den kommunale klimaguide.Det er ikke kun det offentlige, der har mulighed for athandle og agere det gode eksempel. Også den danske for-bruger spiller en væsentlig rolle i forhold til både nationaleog internationale drivhusgasudledninger. Forbrugerne kangennem deres krav, valg og fravalg skabe store forandrin-ger til fordel for klimaet. Regeringen vil derfor sætte fokuspå forbrugernes handlemuligheder gennem en øget kom-munikation og rådgivning til borgerne.

Regeringens klimaplan

Regeringens klimaplanPå vej mod et samfund uden drivhusgasser2012/2013 : 8Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske tilKlima-, Energi og BygningsministerietStormgade 12, 1220 København KTlf.: (+45) 33 92 28 00E-mail: [email protected]ISBN978-87-93071-21-6Elektronisk publikation978-87-93071-22-3WebPublikationen kan hentes på www.kebmin.dkLayoutSolid Media SolutionsTrykRosendahls Schultz Grafisk a/s