Klimaplanen er et katalog af uprioriterede virkemidlerDet Økologiske Råd er skeptisk over for de samfundsøkonomiske beregninger i regeringens klimaplan,især på trafikområdet. Hvis man kun gennemfører de billigste tiltag, slipper transporten endnu en gangfor CO2-reduktion – og det vil være en stor fejl.I dag udkommer regeringens klimaplan, som skal sikre 40 pct. reduktion i udledningen af klimagasser i 2020.Planen er først og fremmest et katalog af virkemidler – endnu uden prioritering. Regeringen har derimodberegnet, hvor mange tons CO2-reduktion hvert virkemiddel kan bidrage med, og hvad detsamfundsøkonomisk koster at gennemføre. Men desværre er beregningerne lavet på et snævert grundlag,mener Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.”Vi er generelt skeptiske over for denne type af samfundsøkonomiske beregninger, bl.a. fordi manfokuserer snævert på, hvad det koster at reducere CO2, og fordi man ikke inddrager de langsigtede effekter,”siger Christian Ege.Energiforliget fra 2012 har allerede sikret 34 pct. reduktion i 2020. Den nye klimaplan skal nu anvisereduktioner for de sidste 6 pct. Transport og landbrug gik fri i energiforliget – så nu må de holde for.Isoleret set er de fleste tiltag i transport og landbrug dyre at gennemføre, men heldigvis reducerer mangeaf tiltagene i landbruget f.eks. også kvælstofforureningen, og en række af virkemidlerne over fortransporten vil samtidig reducere luftforurening, støj, ulykker, trængsel og sikre mere motion tilbefolkningen, hvorved mange dyre sundhedsudgifter undgås.I klimaplanen har man prøvet at inddrage disse andre effekter, og dermed giver en del tiltag i landbrugetfaktisk et samfundsøkonomisk overskud. Det samme gælder imidlertid ikke for transportsektoren, hvor defleste tiltag stadig fremstår som dyrere for samfundet end de faktisk er. Det skyldes bl.a., at det tællernegativt, når man sparer benzin og diesel, fordi staten så mister afgiftsindtægter. Samtidig udelader mande positive samfundsøkonomiske effekter af øget motion i beregningerne. Og selv om luftforurening iprincippet er med, gælder det ikke den værste kategori, nemlig de ultrafine partikler, fordi de endnu ikkehar fået en grænseværdi i EU.”Hvis man slavisk følger tallene i kataloget og kun gennemfører de billigste tiltag, vil transporten endnuengang stort se gå fri. Men det ville være en stor fejl”, siger Christian Ege.”Transporten skal med, fordi reduktion af biltrafikken giver mange andre positive effekter. Og så skal vipinedød i gang nu – på længere sigt bliver det den helt store opgave at slippe af med de fossilebrændstoffer netop i transporten.”Klimaplanen skal snarest omsættes til handling, mener Det Økologiske Råd. I landbruget skal store områderaf såkaldte marginale jorde tages ud af drift og i stedet bruges til f.eks. vedvarende græs. Der skal ogsådyrkes flere efterafgrøder og produceres mere biogas.På transportområdet skal vi øge afgiften på benzin og diesel indtil, der kan indføres intelligentekørselsafgifter – roadpricing. Den kollektive trafik skal forbedres, og der skal laves en national cykelstrategi,som omfatter en satsning på el-cykler - et godt alternativ til biler, også på de lidt længere strækninger.Endelig skal det offentlige stille krav om miljøvenlig transport af de varer, som de køber.

Kontakt:

Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd:Tlf.: 33 18 19 33 eller mobil: 28 58 06 98