KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 280: Forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2012/2013, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Den globale energiomstilling er igang – og vi skal udvikle løsningerneBåde Danmark og restenaf verden står foran engrøn energi-omstilling.Hvis vi får den rette tek-nologi på hylderne, kanDanmark blive blandt deførende leverandører afløsninger til den opgavei de kommende årtier. Tilgavn for vækst og grønnearbejdspladser.Mere end en milliard kroner. Så markantet beløb blev der investeret i dansk forsk-ning, demonstration og udvikling indenfor energiteknologiområdet i 2012 gennemde danske energiforskningsprogrammerog gennem EU-hjemtaget. Den ambitiøseoffentlige prioritering af forskning og tek-nologiudvikling er en løftestang for dan-ske virksomheder – og kan blive endnuvigtigere i de kommende år.Mange steder i verden står man foran atskulle investere massivt i vedvarendeenergi og skabe en grøn energiforsyning.Den viden og de konkrete løsninger, vi kantilbyde i Danmark, kan dermed blive etvigtigt afsæt for at sikre og skabe eksport-muligheder og arbejdspladser. Allerede idag er vi storeksportører af energitekno-logi – men markedsandele skal fastholdesog udbygges.ambitiøs energipolitisk rammeI foråret 2012 blev der i Folketinget ind-gået et bredt energiforlig, der sætter ret-ning for Danmarks overgang til et samfundbaseret på vedvarende energi. Et markantfokus i aftalen er initiativer, der skalfremme mere brug af vedvarende energi ibygninger og erhverv, ligesom aftalen un-derstøtter arbejdet med – og udbredelsenaf – Smart Grid. Det er områder, hvor ener-giforskningsprogrammerne støtter mangeforskellige projekter og teknologier. Medaftalen er der enighed om et forsat højtniveau for forskning, udvikling og demon-stration, herunder især teknologier, derhar erhvervs- og eksportpotentiale.indholdsfortegnelsenaturligt spille en vigtig rolle. Strategienindeholder bl.a. forslag om en revision afrådsstrukturen på området og etableringaf Inno+ som et grundlag for prioriteringaf innovationsindsatsen.2012 blev også året, hvor regeringensVækstteam for Klima og Energiarbejdedemed energi- og klima-teknologiernes rollesom vækstdrivere. Vækstteamet ser tek-nologi inden for klima og energi som etvæsentligt eksportbidrag for Danmark oganbefalede, at støtten til energiforskning,udvikling og demonstration skal væremere stabil, mere sammenhængende oglet tilgængelig for virksomheder. Vækst-teamets anbefalinger og endelige rapportblev udgivet primo 2013.Endelig lancerede Ministeriet for Forsk-ning, Innovation og Videregående Uddan-nelser i 2012 FORSK2020. Publikationener et prioriteringsgrundlag for forsknings-støtte og vil derfor have indflydelse påforskningsprogrammernes arbejde i dekommende år.eu bidrager massivt til fud i danmarkPå europæisk plan er udfordringernefor omstilling til fossilfri energiproduk-tion beskrevet i EU’s 7. rammeprogramfor forskning og innovation (FP7), deri 2014 efterfølges af et nyt rammepro-gram, Horizon2020. Horizon2020 vilmed et forventet budget på ca. 500 mia.kr. være med til at sikre en stærk euro-pæisk platform for forskning og udvik-ling – til gavn for den europæiske kon-kurrenceevne i et globalt perspektiv.På den baggrund er det positivt, at Dan-mark målt per capita ligger i top 3, når detgælder det samlede hjemtag af EU-midlerunder det nuværende rammeprogram. Påenergiområdet er Danmark særligt stærke.Næsten hvert tredje energiprojekt underrammeprogrammet har dansk deltagelse.

Fra Smart Grid tilSmart Energy SystemDanmarks fremtidigeenergisystem er baseretpå en høj grad af vedva-rende energikilder medfluktuerende produktion.Hvis vi skal kunne udnytteenergikilderne optimalt,kræver det, at alle energi-systemer bliver integrereti ét system.Danmark har en førerposition inden forudvikling og brug af Smart Grid-teknolo-gier. Men hvis vi skal sikre, at Danmarkkan nyttiggøre den mængde vedvarendeenergi, som de klima- og energipolitiskemål fastlægger, er det nødvendigt at tageskridtet fra Smart Grid-systemer til SmartEnergy-systemer.Det fremtidige intelligente energisystemvil nemlig i høj grad være baseret på etsamspil mellem forskellige energikilderog transmissionssystemer. Når Smart Grid-systemet udvikles, skal vi derfor have blikfor hele energisystemet og fremme ”SmartEnergy”. Det betyder mere konkret, at viskal arbejde på at integrere alle energisy-stemerne – el, varme, gas og transport – iét system.et højt prioriteret områdeDer har i 2012 været stort fokus på SmartGrid. Der er bl.a. arbejdet med tre rappor-ter, der på hver deres måde er med til atsætte rammerne for udviklingen inden forområdet og vise vejen fra Smart Grid tilSmart Energy:I oktober 2012 udkom rapporten ”SmartGrid i Danmark 2.0”, hvori Dansk Energiog Energinet.dk i samarbejde har udvikletet Smart Grid-koncept, der kan anvendestil at fremme fleksibelt elforbrug.I januar 2013 fulgte Smart Grid Forsk-ningsnetværkets rapport ”Roadmap forforskning, udvikling og demonstrationinden for Smart Grid frem mod 2020”.Rapporten sætter spot på aktiviteter, dedanske universiteter skal prioritere forat opfylde den politiske målsætning omintegration af 50 procent vindproduktioni 2020.Endelig lancerede klima-, energi- og byg-ningsminister Martin Lidegaard i april2013 ”Smart Grid-Strategi – fremtidensintelligente energisystem”. I denne er deret markant fokus på, at Smart Grid skaltænkes bredere end elsystemet. Det gæl-der om at forberede og udvikle de retteløsninger i tide. Samlet set er det tydeligt,at der er sket en politisk udvikling, så nød-vendigheden i at skifte fra Smart Grid tilSmart Energy træder tydeligt frem.grøn vækst kræverflere demonstratorierHvis Danmark skal bevare sin førerposi-tion, har vi brug for demonstratorier – ste-der, hvor teknologier afprøves i den virke-lige verden. Bornholm betragtes alleredesom et demonstratorium, hvor op mod2.000 slutbrugere inddrages i afprøvnin-gen af Smart Grid-teknologier. Det gælderblandt andet PowerLabDK og EcoGrid EU,der involverer faktiske slutbrugere i test afSmart Grid i de rigtige elnet og ikke bloti et laboratorium.Et andet og vigtigt demonstratorium er iKalundborg, hvor pionerprojektet ”SmartCity Kalundborg” officielt blev skudt igang i 2012. Projektet skal demonstrere ipraksis, hvordan en by kan udnytte ener-gien bedst muligt. Det skal ske ved at fåsystemerne, der styrer el, vand, varme,transport og bygninger, til at tale sammen.

Hele verden kigger på KalundborgHvordan kan en by bedst udnytte energien? Det bliver der i øjeblikket ledt efter svar påi projektet ”Smart City Kalundborg”. Partnerne i projektet har nu taget fat på at integrereog fremme services inden for energi, transport, bygninger og planlægning.I november 2012 lød det officielle startskudtil Smart City Kalundborg – et pionerprojektpå Smart Grid-området, der skal omsætteteori og beregninger til virkelige løsninger.I første omgang til gavn for borgerne i Ka-lundborg Kommune, men på sigt er det tan-ken, at resultaterne skal kunne overføres tilalle landets kommuner. Også fra udlandet erder stor interesse omkring projektet.– Projektet i Kalundborg skal demonstrere ipraksis, hvordan en by kan udnytte energienbedst muligt. Det skal ske ved at få syste-merne, der styrer el, vand, varme, transportog bygninger, til at tale sammen. Det hele vilforegå på en åben platform, hvor en rækkevirksomheder stiller deres teknologi og vi-den til rådighed, forklarer Jesper Hjulmand,der er administrerende direktør i SEAS-NVE,og fortsætter:– I bund og grund handler det om at skabeen virtuel markedsplads, hvor borgernesfleksibilitet og ændringer i forbrugsmønster– afhængig af, hvilke energiløsninger denenkelte borger beslutter sig for – vil giveværdifulde oplysninger, om hvordan mor-gendagens energiforsyning og -marked kanskrues sammen.energibudgettet. Solceller vinder hastigtfrem, og Smart Home-løsninger til styringaf hjemmets energiforbrug er på vej ud ide danske hjem.Men det er en udfordring for både forbru-geren og elnettet at holde styr på energienog de mange forskellige løsninger. Derfor erder brug for en åben platform, hvor produ-centerne af eksempelvis solceller og SmartHome-udstyr kan gå sammen om at laveinspirerende løsninger til kunderne, så detbliver langt lettere at holde styr på både denenergi, som solcellerne producerer, og denenergi, som hjemmet forbruger.– Med Smart City Kalundborg er der for alvortale om en massiv satsning på at udviklefremtidens energisystem. Det er første for-søg, hvor der i stor skala prøves kræfter meden åben platform, hvor leverandørerne aff.eks. el, solcelleanlæg, el-biler og varme-pumper kan tilbyde løsninger i indbyrdesfri konkurrence. Derfor vil hele verden følgemed i det banebrydende forsøg, der i førsteomgang er planlagt til at løbe i tre til fireår, fortæller Jesper Hjulmand fra SEAS-NVE.Projektet løber totalt op i 100 millioner kro-ner, og EUDP bidrager hertil med 44 mil-lioner kroner.

Mere effektiv og brugerrettetanvendelse af energimilliardenEnergiaftalen fra 2012rummer ambitiøse målpå både den korte og denlange bane. Denne dags-orden betyder, at Danmarkstår over for store tekno-logiske udfordringer, ogenergiforskningsprogram-merne har derfor styrketkoordinationen og øgetsamarbejdet yderligere.Danmarks klima- og energipolitiske målblev skærpet med energiaftalen fra 2012:I 2020 skal vinden levere halvdelen af detdanske elforbrug – og i 2050 skal vedva-rende energi helt have erstattet fossil energii det danske energisystem.Hele værdikæden fra forskning til demon-stration af energiteknologierne bliver be-rørt af den ambitiøse dagsorden. Og dervil både være behov for at udvikle heltnye teknologiske løsninger og metoderog for innovation og udvikling af de eksi-sterende. Energiforskningsprogrammernehar derfor styrket koordinationen og øgetsamarbejdet.Programmernes støtte til forskning, udvik-ling og demonstration skal bidrage til, atDanmark kan indfri sine klima-, erhvervs-og energipolitiske målsætninger, men pro-grammerne er i udgangspunktet forskellige.De har hver deres specifikke formål og der-til knyttede særlige tildelingskriterier, fordiprogrammernes indsatsområde strækkersig helt fra strategisk grundlagsskabende oganvendt forskning til udbredelse og mar-kedsmodning af færdige energiteknologier.Trods disse forskelligheder har program-merne gennem flere år styrket samarbejdet.Blandt andet for at sikre koordineret kom-munikation til potentielle ansøgere og af-tagere af de udviklede løsninger. Brugerneer i centrum i dag, men man kan altid bliveendnu bedre, og derfor er koordination ogsamarbejdet nu blevet yderligere styrket.tre indsatsområderProgrammerne er enige om, at der er områ-der, hvor der kunne være et særligt behovfor at styrke samarbejdet og koordinereindsatsen. Disse er:• Teknologier til lagring af energi• Teknologier til at effektivisere energian-vendelse i eksisterende bygninger• Smart Grid-teknologier og –løsninger.De tre områder er beskrevet på modståendeside.Programmerne arbejder i 2013 videre medmulighederne for yderligere samarbejds-initiativer.hurtigere og mere sammenhængendefinansieringDet øgede samarbejde mellem programmer-ne sikrer også, at lovende projekter medgod fremdrift får mulighed for at kommehurtigere videre, end det tidligere har væ-ret tilfældet. Det kan bl.a. være med kon-takt til nye finansieringskilder, herunderogså mulige EU-kilder.Der vil desuden være mulighed for at skabestørre sammenhæng i finansieringen af sto-re udviklings- og demonstrationsprojekterog -projektforløb. Eksempelvis ved at toeller flere udviklings- og demonstrations-programmer går sammen om at finansiereet større sammenhængende projekt med etstort støttebehov.Programmerne ønsker med det styrkedesamarbejde at understøtte erhvervslivetsog vidensinstitutionernes indsats og inve-steringer i at udvikle nye løsninger, derkan bidrage til at realisere de klima- ogenergipolitiske mål og skabe grundlag forfremtidig dansk vækst og beskæftigelse.

Tre vigtige indsatsområderlagring af energiProduktionen af el fra vedvarende energikil-der svinger og stemmer sjældent overens medforbrugsmønstrene. Og det er ikke i det ek-sisterende el-system muligt at gemme storemængder el og bruge den, når behovet opstår.Der er derfor behov for at udvikle løsningertil at lagre elektriciteten, så balancen mellemproduktion og forbrug til alle tider opretholdes.De teknologiske udfordringer består i at ud-vikle omkostningseffektive lagringsløsningermed lave konverteringstab. Der skal udvikleslagringsteknologier, som kan bruges til kortids-udjævning af strømforbruget, så vi sikrer stabi-litet i el-nettet. Og der skal udvikles løsninger,som kan bruges til at lagre store mængder afel med højt energiindhold i længere tid. Det ernødvendigt for at kunne producere energi, nårder ikke er sol og vind nok.Der er flere potentielle teknologiske løsninger,som kan opfylde behovene. Eksempelvis kort-tidsoplagring af el som kulde eller varme oglangtidslagring af el som brint eller naturgas.ge af de potentielle udviklingsområder indenfor energirenovering af eksisterende bygninger.Og programmerne er enige om, at der fortsater brug for udvikling inden for alle områder.

smart grid-teknologier og -løsningerI et intelligent elsystem – Smart Grid – skal deteksisterende el-net udnyttes meget mere effek-tivt, end det bliver i dag. Danmark er alleredelangt med at integrere store mængder vedva-rende energi i nettet, og der findes alleredemange teknologier, der understøtter et SmartGrid. Udfordringen er at udvikle hele systemet,at modne det og ikke mindst demonstrere, atdet virker. De nødvendige rammer fra test ilaboratorium til demonstration i fuldskala kannu ske i PowerLabDK på DTU. Dette drager de-monstrationsprojekter som iPower og EcogridEU allerede gavn af.Programmerne kan blandt andet støtte forsk-ning, udvikling og demonstration inden for: 1)arbejdet med IKT-løsninger, der skal demon-streres og udbredes til alle komponenter ogspændingsniveauer, hvor det giver mening, 2)udvikling og afprøvning af en markedsplads, dersynliggør netselskabernes behov for at erstattekabellægning med fleksibilitet hos kunderne inetop deres område og 3) undersøgelser af,hvordan forbrugerne kan involveres og inte-greres i et Smart Grid.

IDanmark udgør biomasse i dag omkring 70 pro-cent af forbruget af vedvarende energi. Hoved-parten er halm, træ og bionedbrydeligt affald,mens biogas giver et mindre bidrag. Bioenergiinklusiv bionedbrydeligt affald er dermed denenergikilde, der bidrager mest til vedvarendeenergiproduktion i Danmark.Globalt set er der en stor efterspørgsel efter tek-nologi, der kan gøre udnyttelsen af bioenergi ogbionedbrydeligt affald endnu mere effektiv. Et afde områder, hvor Danmark kan gøre sig særligtgældende, er produktion af flydende biobrænd-stoffer til transport, hvor der i 2012 er blevetigangsat flere projekter. Et spændende projekt eret testanlæg til fremstilling af bioolie. Anlæggetudvikles af Aalborg Universitet, og det er blandtandet støttet af Det Strategiske Forskningsråd.I forbindelse med testanlægget gennemføres etEUDP-projekt af virksomheden Steeper Energy,hvor formålet er at påvise, at virksomhedensbioolieteknologi er moden til opskalering tilindustriel skala.Et andet af de aktuelle indsatsområder er omsæt-ning af biomasse til ”grøn” gas. Et eksempel er

Dong Energys Pyroneer-teknologi, som gennemflere projekter er blevet støttet af ForskEL, Forsk-VE og EUDP. Pyroneer-teknologien omdannerved 600-700 �C vanskelige biomasser som halm,energipil, spildevandsslam, gylle og lignende tilen gas, der kan anvendes til kraftvarmeproduk-tion i kraftvarmeværkerne. I øjeblikket testesteknologien i fuld skala på Asnæsværket vedKalundborg. De tilbageværende askestoffer eri øvrigt brugbare som gødning i landbruget –et område som Det Strategiske Forskningsråd iøvrigt giver støtte til gennem projektet Ashbackunder Københavns Universitet.Perspektiverne for anvendelse af den grønnegas er mangfoldige. I dag kan den anvendes sombrændsel på et kraftvarmeværk og som lagerme-dium for overskudsenergi, og mulighederne forat udnytte gassen som udgangsmateriale i forbin-delse med produktion af brændsler til transport-sektoren er realistisk inden for en kort årrække.Andre virksomheder arbejder i øvrigt med lig-nende forgasningsteknologier – eksempelvisWeiss og BioSynergi, der har modtaget støttefra ForskEL og EUDP.

Solceller og solvarme er stadig en af de væsent-ligste teknologier inden for vedvarende energii Danmark. I disse år sker der fortsat en spæn-dende udvikling inden for området, som kangøre teknologierne endnu mere interessantefremover. Forskere fra Niels Bohr Instituttet harf.eks. med Højteknologifondens støtte udvikleten metode til at ”tappe” energien fra solen påen langt mere effektiv metode end tidligere. Detsker ved hjælp af nanoteknologi. Projektet viser,at det er muligt at udvinde hele 15 gange mereenergi end i eksisterende løsninger.Solceller af plast var fortsat på dagsordenen i2012, da ressource- og energiforbruget er min-dre end med almindelige solceller af silicium.DTU-Risø arbejder med polymere solceller og erstøttet af EUDP og ForskEL. I øvrigt blev plast-solceller i en tidligere fase støttet af DSF og erdermed et eksempel på, hvordan programmerneunderstøtter hinanden forskellige steder i ud-viklingskæden. CHALSOL er på samme vis etprojekt, der sigter mod at udvikle billige sol-

celler af materialet CZTS, der består af en rækkemiljøvenlige grundstoffer. Projektet er støttet afDet Strategiske Forskningsråd.I efteråret 2012 var det ELFORSK-støttede plu-senergihus fra DTU en tur til Solar Decathloni Madrid, hvor det tiltrak stor opmærksomhedfra hele verden. Huset er blandt andet udstyretmed de nyeste teknologier inden for solenergi-området, der et tænkt sammen i et integreret ogintelligent design. Integration er også nøgleordeti PowerPipe, et EUDP-støttet projekt, hvor mansigter mod at udvikle en hybrid-solfanger, derintegrerer egenskaberne fra solfanger og solcel-ler i samme enhed. Hybridsolfangeren kan påden måde forsyne en husholdning med bådevarmt vand og elektricitet fra solen.Et fortsat indsatsområde er udviklingen af sæ-sonlagre i forbindelse med store solvarmeanlægknyttet til fjernvarme. Andre fokusområder i2012 har været driftssikkerhed og bygningsin-tegration.

smart grid og systemerMed udvikling af Smart Grid-teknologier kanvejen banes for fremtidens energisystem base-ret på vedvarende energikilder. Den voksendemængde af fluktuerende energi i vores elsystemkræver, at der er mulighed for at skifte intelli-gent mellem forskellige energiproduktionsfor-mer og at kunne lagre energien. Det stiller kravtil udvikling af nye teknologier inden for lagring,distribution og forbrug i de kommende år.En af de mest markante udfordringer er at testei stor skala. I den forbindelse bliver det spæn-dende at følge Smart City Kalundborg – et pro-jekt, som støttes af EUDP. Der kan læses mereom projektet på side 5. Flere af programmernestøtter derudover forskellige test- og demonstra-tionsprojekter over hele landet.Det er i øvrigt stadig et krav, at forskellige kom-ponenter og apparater skal være ”Smart Grid-ready”. ForskEL støtter således projektet SmartGrid Open under Teknologisk Institut, der netopudvikler retningslinjer, metoder og testproto-koller for fremtidens Smart Grid-produkter og-tjenester.Det Strategiske Forskningsråd har støttet 5s-pro-jektet, der undersøger og udvikler nye koncepterfor elmarkedet, således at det kan imødekommebåde fremtidens svingende produktion og etfleksibelt forbrug. Et eksempel på identifikationaf fleksibelt forbrug er et EUDP-projekt, hvorman udvikler Smart-Grid styring af kunstlys igartnerier, så disse kan levere systemydelser vedat regulere forbruget.Green Labs DK har støttetDistrict Energy Inno-vation Lab,som fokuserer på fjernvarme medfaciliteter til demonstration og test af kompo-nenter, fjernvarmesystemer og teknologier tilenergilagring og fjernkøling.Et tredje eksempel er støttet af ELFORSK ogomhandler, hvordan fleksibel varmeenergi kananvendes som erstatning for el i eksempelvisfællesvaskerier – på den måde kan elektricitetenkøbes og lagres, når prisen er lavest.Støtte i 2012:111 mio. kr.

bølgeBølgekraft har et stort potentiale, men manmangler dog erfaring med at anvende teknolo-gien til drift i fuldskalaforsøg. Det er en udfor-dring at gøre maskinerne effektive og driftsikre– men forventningen er, at man inden for om-trent 10 år vil se markedsparate teknologier. IEnergiforliget fra marts 2012 er der afsat 25 mio.til bølgekraftudviklingen i 2014 og 2015.I 2011 tog ForskEL og ForskVE initiativ til atforme et industrielt partnerskab for udviklingaf bølgeenergi. Partnerskabet består af repræ-sentanter for både forskning, industri og ener-giforsknings-programmerne. Partnerskabets før-ste opgave var udarbejdelsen af en strategi forområdet. Den EUDP-finansierede publikation,”Bølgekraftteknologi. Strategi for Forskning, Ud-vikling og Demonstration 2012”, kom således tilverden i det forgangne år.Et af de områder, som strategien fremhæver, erat sikre optimal udnyttelse af de midler, der ertil rådighed. Det kan ske gennem udvikling ogudnyttelse af fælles komponenter og teknologier– eksempelvis inden for forankring, PTO (powertake-off) og søkabler til flydende anlæg.Danish Wave Energy Center (Dan WEC)er støt-tet af Green Labs DK og har til formål at støttebølgekraftens udvikling frem mod markeds-modning og kommercialisering. Centret vil ser-vicere udviklingsvirksomhederne i Hanstholmog opfylde et fælles behov for viden om bølge,strøm, vand-standsforhold, søafmærkning ogforankringsmuligheder.Bølgekraftbranchen er derudover i øjeblikketsærligt fokuseret påcost of energy.Prisen for atproducere elektricitet gennem bølgeenergi er forhøj, og er dermed en begrænsning for konkur-rencedygtigheden.Støtte i 2012:18 mio. kr

Med energiforliget indgået i 2012 blev der satspot på indsatsen med at energirenovere ogminimere energispildet i bygninger. Bygnings-massen står i dag for omtrent 40 procent af detsamlede energiforbrug i Danmark, så potentialetved udvikling og forbedring af forskellige løs-ninger er stort. En af udfordringerne er dog, atdet er vanskeligt at få mulighed for at lave størredemonstrationsprojekter på grund af omkostnin-gerne ved at bygge ”uafprøvede” produkter indi dyre bygge- eller renoveringsprojekter.EUDP har været med til at iværksætte et nytprojekt i 2012, der sigter mod netop den eksiste-rende bygningsmasse. Projektet handler om atudvikle en metode til markant efterisolering afmurede facader, samtidig med at den klassiskemurede facade bibeholdes.Der er også fokus på energieffektivitet inden formange andre områder end bygningsområdet.For eksempel har ELFORSK støttet udviklingenaf CO2-neutral gadebelysning – et projekt, derblev afsluttet i 2012. I projektet er hver enkeltgadelampe blevet udstyret med sin egen lillevindmølle og et antal solceller, og er dermedblevet i stand til at producere den elektricitet,der skal til for at sætte strøm til LED-lyset. Medteknologien er der store besparelser at hente forkommunerne på både energi og drift.

Green Labs DK har støttet testlaboratoriet DanishOutdoor Lighting LAB, der også har hovedfo-kus på udvikling og test af LED-belysning tiludendørs brug.LED-lys er også i fokus i et andet ELFORSK-projekt påbegyndt i 2012, hvor der udviklesog afprøves LED-armaturer med et stort bespa-relsespotentiale hos Novo Nordisk, men hvorman samtidig bibeholder en meget høj kvalitetaf lyset.Med Green PET Lab er der fokus på at under-støtte danske virksomheder i udvikling af ener-gieffektive produkter såsom motorer, styrings-elektronik og aktuatorer.I 2012 kom der et gennembrud for den såkaldtegreen magnet-teknologi. Gennem de seneste toår har danske forskere og virksomheder sam-arbejdet om udviklingen af en magnet, derkan erstatte tonstunge magneter i avanceredepartikelacceleratoranlæg og dermed reducerestrømforbruget markant. Udvikling afgreenmagnet-teknologiener sket med finansiering fraHøjteknologifonden. Magneten vil kunne giveen billigere og grønnere fremstilling af forbruger-elektronik, der i høj grad fremstilles ved hjælpaf kompakte partikelacceleratorer.

Vindkraft er med energiforliget i 2012 priorite-ret som den primære energikilde til fremtidensdanske elforbrug. Frem mod 2020 er målsætnin-gen, at op mod halvdelen af det samlede danskeforbrug skal komme fra vindmøller. Det sætterkrav til effektivitet, sammentænkning med detøvrige elnet og omkostninger til anlæg, drift ogvedligehold. Dette er aktuelt fokus for flere afde støttede projekter.Et af de projekter, der arbejder med ovenstående,er en ny laserbaseret vindmålingsteknologi, somvil kunne forlænge vindmøllers levetid.Forelø-bige resultater viser, at det er muligt at forlængemøllernes forventede levetid med 30 procent. Idag er vindmøller designet til at holde gennem-snitligt i 20 år. Med den ny vindmåleteknologikan møllerne styres bedre i forhold til vinden,

brint og brændselscellerBrændselscelleteknologier har et stort poten-tiale i fremtidens energiforsyning. Det skyldesprimært, at brændselsceller har en højere effek-tivitet end andre energiteknologier og kan levereel og varme, når de fluktuerende energikilder(vind og sol) ikke leverer. Brint og brændselscel-ler kan med andre ord blive nøgleteknologier ifremtidens energisystem. Flere af programmernehar haft markant fokus på projekter inden forområdet i 2012.Danmark har gennem mange år været verdens-førende på området, men det kræver stadig enindsats, førend teknologien for alvor bryderkommercielt igennem.Et område i udvikling er brug af elektrolyse til atdanne brint af overskydende el fra vindmøller.Brinten kan efter konvertering til metan anven-des i det centrale naturgassystem eller lagres udeomkring i landet i tanke koblet op til mindre elek-trolyseanlæg. Brinten kan – når behovet meldersig – anvendes til elproduktion i brændselsceller,eksempelvis i perioder uden vind.Megabalance-projektet, der er støttet af ForskEL,omhandler produktion og lagring af brint, ogsigtet med projektet er, at den produceredebrint via brintfyldestationer skal anvendes somdrivmiddel i brintbiler. På længere sigt kan denoverskydende brint lagres i undergrundslagre.Teknologien kan dermed medvirke til at balan-cere elsystemet i fremtidens Smart Grid.Et projekt om såkaldt el-opgraderet biogas, derer støttet af EUDP, omdanner CO2-indholdeti biogas til metan ved at kombinere det medbrint. Metan kan lagres i naturgassystemet el-ler omdannes videre til eksempelvis flydendebrændsler til transportsektoren.Strategisk Forskningscenter for Elektrokemi(SERC) fra 2007 blev afsluttet i 2012. Centrethar blandt andet gennemført industriel forsk-ning inden for SOFC-brændselsceller og elek-trolyse, samarbejdet på internationalt niveau ogfået publiceret en lang række artikler internatio-nalt. Et nyt center (4M-centret), hvis forskningskal fremme kommercialisering af højtempera-tur PEM-brændselsceller, blev i 2012 bevilgetaf DSF.Endelig var 2012 også året, hvor en ny strategifor brint- og brændselsceller så dagens lys.Strategien er udarbejdet af ”Partnerskab forbrint og brændselsceller”, der er en samling afproducenter, universiteter, organisationer ogmyndigheder. Partnerskabet er finansieret afmedlemsvirksomhederne, mens energiforsk-ningsprogrammerne er med som observatører.Støtte i 2012:224 mio. kr

andetEnergiforskningsprogrammerne støtter alle ty-per af energiteknologier. Blandt de, der ikke pas-ser ind i de ovenstående kategorier, er forskelligebæredygtige transportprojekter og teknologier tilsammentænkning af energisystemer. Derudoverbeskæftiger programmerne sig også med sam-fundsfaglige analyser, herunder energiøkonomi,strategier og formidlingsprojekter.Et eksempel er Center for Energi, Miljø og Hel-bred (CEEH), der blev afsluttet i 2012 og somvar støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Re-sultatet blev en lang række forskningsprojekter,internationalt samarbejde og flere rapporter omkvantificering af sundhedseffekter ved energi-teknologi.Støtte i 2012:58 mio. kr

det strategiske forskningsråd (dsf)Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har siden2004 støttet forskning inden for politisk priorite-rede og tematisk afgrænsede områder, der bidra-ger til en udvikling med fokus på et intelligent,miljøvenligt og bæredygtigt energisystem medforsyningssikre miljø- og energiteknologier til enkonkurrencedygtig pris og med en minimal påvirk-ning af klimaet og det omgivende miljø.Strategisk forskning er grundlagsskabende og an-vendt forskning, der er kendetegnet ved at værebåde problemorienteret og tværfaglig og inddra-ge både brugere og internationale kompetencer.Forskningen skal bidrage til at løse væsentligesamfundsudfordringer og dermed bidrage til vel-stands- og velfærdsudvikling og fremtidens be-skæftigelse i Danmark.2012 har været et begivenhedsrigt år med ansøg-ninger for 1,3 mia. kr. inden for energi og mangespændende nye projekter. Samtidig blev seks pro-jekter afsluttet heraf tre centre fra 2006 og 2007.I 2012 uddelte Programkomiteen for BæredygtigEnergi og Miljø cirka 180 millioner kr. til ni forsk-ningsprojekter og et forskningscenter inden fortemaet ”Fremtidens energisystemer”. Derudoverblev der bevilget i alt cirka 12,5 millioner kr. tilden danske del af to dansk-kinesiske samarbejds-projekter inden for bæredygtig energi og miljø ogcirka 17 millioner til ERA-nettet Electromobility+.Årets bevillinger bruges til at fremme stra-tegisk forskning inden for biogas, solceller,brændselsceller, batterier og varmepumper. Des-uden støttes forskning, der skal skaffe bedre videnom velfungerende elmarkeder og forbrugeradfærd.

energinet.dk – forskel og forskveEnerginet.dk’s ForskEL-program har særlig fokuspå teknologier inden for miljøvenlig elprodukt-ion og indpasning heraf i bestræbelserne på atopfylde målet om et fossilfrit samfund. ForskEL-programmet yder støtte til forskning og udvikling.ForskVE, som er et mindre program, støtter VE-teknologier, for eksempel termisk bioforgasning,bølgekraft og solceller, samt integrationen af dissei elsystemet. ForskVE er tættere på markedet oggiver støtte til modning af teknologi til kommercielanvendelse og udbredelse.Størstedelen af de bevilligede ForskEL-projekteri 2012 var inden for Smart Grid-området. Ansøg-ningerne inden for dette område tegner sig forgodt en tredjedel af den udmøntede ramme på 130millioner kr. Men ansøgninger inden for teknolo-giområderne brændselsceller, lagring, vindkraft,bølgekraft og bioenergi blev støttet. For ForskVEsvedkommende var det udbredelsen af solceller,der tegnede sig for den største andel af de projek-ter, som blev bevilliget. Men også projekter, hvorider indgik indpasningen af mere VE i elsystemet,blev støttet. I 2012 blev ForskVE udbudt for både2012 og 2013, da programmet har afventet en po-litisk beslutning om tidsforlængelse. Denne bevil-ligede Folketinget sidste år, og programmet kunnevidereføres fra 2012 og frem til 2015. Programmetudbød således sidste år 2 x 25 millioner kr.Under ForskEL-programmet er der i 2012 priorite-ret 29 projekter for et samlet støttebeløb på 133,2millioner kroner. Dertil en egenfinansiering på 47procent. Tilsvarende for ForskVE er der totalt un-der udbud 2012 og 2013 prioriteret seks projekter,der er blevet støttet med 44,6 millioner kroner,samt en egenfinansieringen på 76 procent.

dansk energi – elforskELFORSK har siden begyndelsen i 2002 støttetprojekter med det formål at sikre mere effektivenergianvendelse med elektricitet som omdrej-ningspunkt. ELFORSK støtter projekter inden forsyv indsatsområder, og projekterne ligger i et bredtudsnit af værdikæden fra anvendt forskning overudvikling frem til markedsintroduktion. I 2012blev ELFORSK finansieret med 25 millioner kr. fraDansk Energis program for forskning og udviklingi effektiv energianvendelse.Det er vigtigt for ELFORSK at støtte udviklingenaf teknologier, løsninger, metoder og virkemidler,der nedbringer energiforbruget, med elektricitetsom omdrejningspunkt, og som understøtter enomkostningseffektiv implementering af energi-selskabernes energispareforpligtelser. Derudoverlægges der også vægt på, at resultaterne udmøntes ikonkrete energibesparelser, et effektivt produktions-apparat, arbejdspladser, eksport samt en større be-vidsthed i samfundet om effektiv energianvendelse.De syv indsatsområder indebærer, at det er letterefor ELFORSK at igangsætte initiativer inden for fle-re områder, end hvis midlerne blev kanaliseret udi mere omfattende projektforløb. Dette strategiskevalg adskiller ELFORSK-programmet fra de øvrigeoffentlige FUD&I-programmer på energiområdet.ELFORSK fokuserer på to hovedspor: Energief-fektivisering af den eksisterende bygningsmasseog industriens processer.Under disse hovedspor er de syv indsatsområder;bygninger, ventilation, belysning, køling, effekt-og styringselektronik, industrielle processer ogadfærd, barrierer og virkemidler.

højteknologifondenHøjteknologifonden investerer i vækstmulighe-der og konkrete resultater, hvor universiteter ogvirksomheder arbejder sammen ud fra grundvi-denskab, innovation og teknologi. Højteknologi-fonden har fokus på markedsmodning af konkreteprodukter og teknologier. Markedsintroduktion afteknologier og produkter vil betyde nye arbejds-pladser inden for landbrug, industri og transporti Danmark og endvidere resultere i et stort eks-portpotentiale.24 procent. af Højteknologifondens midler går tilprojekter inden for energi og miljø. I alt har Højtek-nologifonden investeret 643 millioner kroner i 47højteknologiske projekter og platforme inden forenergi og miljø i perioden 2005-2012. Universite-ter og virksomheder har selv investeret henholds-vis 211 og 428 millioner kr. i projekterne, så detsamlede budget når op på 1.282 millioner kroner.I 2012 har Højteknologifonden blandt andet inve-steret i projektet NextOil. Målet er at udvikle nyeværktøjer til at styre indvindingen fra de store olie-og gasressourcer, der ligger så dybt begravet underNordsøen, at de hidtil har været for kostbare atindvinde. Projektet er sat i gang med en bevillingpå 15 millioner kroner fra Højteknologifonden oget samlet budget på 34 millioner kroner.Fonden har også investeret i udviklingen af HT-PEM brændselsceller, der har den store fordel,at de kan bruge alle eksisterende brændsler, fxmetanol og flaskegas, der i de færdige systemeromdannes til en brintholdig gas. Projektet forenerdanske kompetencer inden for brændselscellermed solcelleteknologi udviklet på DTU og foku-serer på forskning og udvikling for at optimerede membraner, der bruges i brændselscellerne.

green labs dkGreen Labs DK støtter etablering af storskala-faci-liteter til test og demonstration af nye klima- ogenergiteknologier. Programmet fokuserer primærtpå effektiv energianvendelse og vedvarende energi,men kan støttealle typer teknologi, der kan bidragetil at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler.I 2012 blev der truffet afgørelse om tilskud til femGreen Labs DK testcentre. Et af disse tilsagn erdog ikke endeligt afgivet. Dermed er den samledebevilling på 210 millioner kr. for perioden 2010til 2012 til etablering af Green Labs DK testcentrestort set udnyttet, idet bestyrelsen som oplyst iberetningen for 2011 netop i 2011 iværksatte defire første Green Labs med et samlet tilsagn på129 millioner kr.De fem testcentre, som blev besluttet i 2012, er:•••••DOLL – Danish Outdoor Lighting LABGreen PET LabDEIL – District Energy Innovation LabDan WEC – Danish Wave Energy CenterØsterild Advanced Grid Test Facility for WindPower Plants (endnu ikke afgivet).

eudpEUDP støtter udvikling og demonstration af nyeenergiteknologier, der kan bidrage til at opfylde po-litiske mål og udvikle danske erhvervspotentialer.I 2012 igangsatte EUDP 71 nye projekter. De 71nye projekter blev støttet med et samlet tilskud på371,2 millioner kr. Heraf er 44 nye energitekno-logiske udviklings- og demonstrationsprojekter,mens 27 er nye samarbejdsprojekter under DetInternationale Energiagentur (IEA). Det størstestøttebeløb blev i 2012 fortsat givet til brint ogbrændselsceller. De næstmest støttede områdervar Smart Grid-systemer og vindkraft.I 2012 blev 31 EUDP projekter afsluttet. I alt 105 afde 371 EUDP-projekter, der er igangsat siden 2008,er nu afsluttet. Blandt de afsluttede projekter er totredjedele egentlige teknologiudviklingsprojekter,mens en tredjedel er strategiudvikling, formidlingeller internationalt samarbejde. Omkring hverttredje teknologiske udviklingsprojekt har opnåetresultater, der både bidrager til de energipolitiskemål og er kommercielt anvendelige umiddelbarteller inden for en kort tidshorisont.En stor del af projekterne fokuserer på at udviklenye teknologier, der kan blive centrale i et frem-tidigt ikke-fossilt energisystem, der forsynes medel fra vindmøller fleksibelt suppleret af biomasse.I fokus er bl.a. teknologier vedrørende ”intelligentelforbrug” og teknologier til lagring af energi.Disse projekter vil med stor sandsynlighed kunnegive et værdifuldt bidrag til en fremtid uden fos-sil energi og samtidig skabe økonomisk vækst ogarbejdspladser i Danmark.

Energi13.Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer.Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK),Det Strategiske Forskningsråd, Energinet.dk (programmerne ForskEL ogForskVE), Energistyrelsen (programmerne EUDP og Green Labs DK) ogHøjteknologifonden.Redaktion:Jørn Borup Jensen (Dansk Energi),Kirsten Klüver (Det Strategiske Forskningsråd),Jeannette Møller Jørgensen (Energinet.dk),Majken Salomon Hess (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet) ogThomas Bjerre (Højteknologifonden).Tekst, design og layout: Operate A/SOplag: 1800 stk.Tryk: KLS Grafisk Hus A/SISSN: 1902-5440Fotos:Forsidefoto: Fjernvarmerør og vandtanke på Avedøreværket.Scanpix/Lars Gejl.Side 3: Scanpix/Thomas Vilhelm.Side 5: DONG Energy.Side 7: Middelfart Sparekasse.Download denne publikation og læs mere påenergi13.energiforskning.dk.