Komitésag - Rammenotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der imple-menterer direktiv 2009/125/EF med hensyn til at fastlægge krav til ovne, kogeplader ogemhætterKOM nr. (foreligger ikke), af <måned> 2013.1. ResuméKommissionen har den 6. juni 2013 fremlagt et forslag til forordning om energieffektivitets-krav til ovne, kogeplader og emhætter. Forslaget er et led i udmøntningen af ecodesigndirek-tivet, som er et rammedirektiv, der har til formål at reducere energirelaterede produkters mil-jøpåvirkning og nedbringe deres energiforbrug. Forslaget forventes sat til afstemning i denregulerende komité for energieffektivitet efter forskriftsproceduren med kontrol den 11. juli2013. Forslaget stiller krav til ovne, kogeplader og emhætters energiforbrug. Forslaget vur-deres at have positive energi- og klimamæssige konsekvenser som følge af de omfattede pro-dukters lavere energiforbrug, når de anvendes. Forslaget vil medføre statsfinansielle konse-kvenser til markedsovervågning og markedskontrol. Disse omkostninger dækkes inden forKlima-, Energi- og Bygningsministeriets bevillingsmæssige rammer. Forslaget vurderes athave en positiv effekt på samfundsøkonomien og forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstrabyrde for erhvervslivet. Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag og ag-ter derfor at stemme for forslaget.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 6. juni 2013 fremsendt et forslag til kommissionsforordning omkrav til ovne, kogeplader og emhætter, som markedsføres på det indre marked. Forordningenstiller krav til det maksimale energiforbrug, som forskellige typer af produkter må forbruge,når de anvendes, samt for emhætternes vedkommende krav til standbyforbrug og belysnings-niveau.Forslaget forventes at blive sat til afstemning i ”den regulerende komité for energieffektivitet”den 11. juli 2013. Afstemningen foretages i overensstemmelse med forskriftsproceduren medkontrol. Vedtagelse af forslaget i ”den regulerende komite for energieffektivitet” kræver kva-lificeret flertal.Side 1

3. Formål og indholdForslaget har til formål at begrænse EU's energiforbrug til opvarmning og tilberedning af madsamt udsugning af stegeos og damp i boliger. Baggrunden er et EU-studie, der viser, at ener-giforbruget fra ovne, kogeplader og emhætter kan reduceres ved at stille krav til deres energi-effektivitet. Sideløbende med krav om ecodesign forventes der indført krav om energimærk-ning i henhold til energimærkningsdirektivet.Kommissionen anfører i den medfølgende konsekvensvurdering, at ovnes, kogepladers ogemhætters energiforbrug uden indgreb på EU-plan vil stige fra 755 PJ (petajoule) i 2010 til779 PJ i 2020. Den forventede kombinerede effekt af de foreslåede krav til ecodesign ogenergimærkning er årlige energibesparelser i EU på 27 PJ i 2020 stigende til 60 PJ i 2030 iforhold til situationen uden krav.Kravene indføres i tre trin i hhv. 2014, 2016 og 2018. For ingen af produkternes vedkommen-de vurderes kravene at være særligt skrappe. De foreslåede krav er kortfattet beskrevet neden-for for de tre produktgrupper:Krav til ovneForslaget omfatter gas- og eldrevne ovne til husholdninger. Undtaget fra forslaget er bærbareovne, mikrobølgeovne og små ovne, dvs. ovne mindre end 120 mm i højden og 250 mm idybde og bredde.Energieffektiviteten skal opgives som et energieffektivitetsindeks (EEI) ved både konventio-nel opvarmning og luftvarme.Kravene til energieffektivitetsindekset for hhv. el. og gas ovne er opgivet nedenfor:2014: EEI skal være mindre end 1462016: EEI skal være mindre end 1212018: EEI skal være mindre end 96.

EU-kommissionen har identificeret, at de bedst tilgængelige produkter i dag har et energief-fektivitetsindeks på hhv. 67 for gasovne og 63 for elovne.Krav til kogepladerForslaget omfatter elektriske kogeplader og gaskogeplader. Blandt elektriske kogepladerskelnes mellem masseplader, plader med strålingsvarme (glaskeramisk) og induktionskoge-plader. Sidstnævnte type er ifølge Kommissionens studier typisk 10-15 % mere energieffekti-ve end de andre typer. Undtaget fra forslaget er inddækkede gasblus, som typisk bruges i pro-fessionelle køkkener.For elkogeplader er kravene i det foreliggende udkast til ecodesignforordning baseret på må-ling af energiforbruget til kogning af et kilo vand.For gaskogeplader beregnes en energieffektivitet som forholdet mellem det teoretiske energi-indhold i den forbrugte gas og den energi, som reelt bliver nyttiggjort. Dvs. jo bedre, renereog mere effektiv forbrænding, jo højere energieffektivitet (højere EE-værdi) har gasblusset.Blandede kogesektioner med både gas og el bliver behandlet som to forskellige sektioner, derhver for sig skal overholde kravene.Side 2

Det vurderes, at kravet i 2018 til elkogeplader kan blive svært at overholde for traditionellemassekogeplader. Ingen af de andre typer af kogeplader vurderes at få problemer. I dag er kunca. 13 % af kogepladerne i danske husstande er af denne type, og andelen er faldende.Krav til emhætterForslaget omfatter emhætter med indbygget motor. Emhætternes energieffektivitet angivesved et energieffektivitetsindeks (EEI). Indekset bliver beregnet af en formel, hvor en rækkeparametre indgår.Den vigtigste er den såkaldte fluid-dynamiske energieffektivitet (FDE), dvs. hvor energieffek-tiv selve udsugningen er. Denne faktor beregnes ud fra luftmængde, tryk og energiforbrug iemhættens bedste driftspunkt. Dertil indregnes energiforbrug til belysning og eventuel sty-ring.Der stilles selvstændige krav til hver af de nævnte parametre.Kravene til energieffektivitetsindekset (EEI) og den fluiddynamiske effektivitet (FDE) foremhætter er opgivet nedenfor:2014: EEI skal være mindre end 120 og FDE større end 32016: EEI skal være mindre end 110 og FDE større end 52018: EEI skal være mindre end 100 og FDE større end 8.

Kravene er lidt skrappere end i de tidligste forslag fra Kommissionen, men stadig forholdsvisslappe. Selv i 2018 vil kun en lille andel af emhætterne på det danske marked i dag blive ramtaf kravene.Endvidere stilles krav til elforbrug i standby og slukket tilstand samt krav om til belysnings-niveauet, som skal være mindst 40 lux i gennemsnit på kogeområdet.Endelig stilles krav om information, blandt andet til lysstyrke og til støjniveau.Fælles kravFor alle produkterne er der krav til producenterne om at informere om, hvordan produkterneeller komponenter i dem kan vedligeholdes, adskilles og evt. genanvendes, herunder i forbin-delse med bortskaffelse. Disse informationer samt energirelaterede informationer i sammen-hæng med energikravene skal findes i produktdokumentation, i en instruktionsbog og på enfrit tilgængelig hjemmeside stillet til rådighed af leverandøren eller dennes repræsentant.Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at reguleringen skal revideres senest 1.juli 2020, blandt andet med henblik på at vurdere om der kan stilles krav til genanvendelse oggenbrug af udstyret.Side 3

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet vil i overensstemmelse med den valgte komité-procedure have mulighedfor at udtale sig, efter at komitéen har stemt om forslaget.5. NærhedsprincippetForslaget til forordning er et led i udfyldelsen af ecodesigndirektivet og stiller krav til den ty-pe af produkter, der er omfattet af forslagets definitioner.Kommissionen anfører, at hvis de enkelte medlemslande fastsætter nationale krav til de på-gældende produkter, vil der være risiko for forskelligartede nationale bestemmelser og proce-durer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserne i EU. Dette vil resultere i barrie-rer for varernes fri bevægelighed inden for EU og unødige omkostninger for erhvervslivet.Sådanne regler må derfor have det samme indhold i EU. I overensstemmelse med nærheds-princippet bør tiltag inden for området derfor gennemføres på fællesskabsniveau.6. Gældende dansk retDer er i dag energimærkning af elbageovne. Energimærket indeholder oplysninger om ovnensenergieffektivitet, energiforbruget ved hhv. traditionel opvarmning og varmluftsfunktion, ov-nens volumen i liter, og hvorvidt ovnen er lille, mellemstor eller stor.Der eksisterer ingen danske regler for ovnes, kogepladers og emhætters energiforbrug. Byg-ningsreglementet stiller dog krav om, at emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning,afkast til det fri og tilstrækkelig effektivitet til at opfange de luftformige forureninger fra mad-lavningen. De foreslåede ecodesignkrav stiller ikke direkte krav til udsugningens effektivitetmht. at opfange forureninger.Forslaget til forordning vil, hvis det vedtages, være direkte gældende i Danmark og skal ikkeimplementeres i dansk lovgivning.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserForslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vil på statsligt niveau medføre mindre omkostninger til markedsovervågning ogmarkedskontrol m.v., der dækkes inden for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bevil-lingsmæssige rammer. Forslaget medfører ikke administrative eller økonomiske omkostningerfor regioner og kommuner.

Som følge af reduktion af det samlede danske energiforbrug skønnes forslaget at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle prisstigninger på produkterne, som følger afproducenternes meromkostninger til udvikling og produktion af produkter med lavere energi-forbrug, vil, ifølge de analyser som EU-Kommissionen har ladet udarbejde, være mindre endde samfundsøkonomiske besparelser, der følger af et lavere energiforbrug i produkternesbrugsfase. Ifølge EU-Kommissionens analyse vil forslaget således have positive samfunds-økonomiske konsekvenser.Det afledte afgiftstab af initiativet er ikke beregnet og ikke beskrevet i dette notat, da der ertale om en EU-sag, og da energieffektivisering af produkter vedrører den almindelige tekno-logiudvikling, jf. Finansministeriets princip herom.Administrative konsekvenser for erhvervslivetProducenter af produkter, der er omfattet af dette forslag, skal dokumentere, at deres produk-ter overholder forslagets bestemmelser samt informere om udvalgte energimæssige og andretekniske karakteristika. Dette vurderes imidlertid ikke at udgøre en væsentlig ekstra byrde iforhold til de dokumentations- og informationskrav, som producenter af ovne, kogeplader ogemhætter allerede er omfattet af.BeskyttelsesniveauetEcodesignforslaget stiller krav om lavere energiforbrug. Forslaget forventes at blive fulgt afkrav til energimærkning, som vil fremme salget af de mest effektive produkter. Energibespa-relserne i Danmark i forhold til ”business as usual” vurderes af Energistyrelsen til 23 GWh/år(giga watt timer pr. år) fra 2020 for ecodesign og energimærkning til sammen jf. nedenståen-de tabel. Denne besparelse svarer til 0,07 % af det samlede danske elforbrug i 2011.

Produkt

Ecodesigneffekt

GWh/år

2020

EmhætterBageovne husholdninger (inkl. gas)Kogeplader husholdninger (el og gas)

2030

Samlet effekt af Ecode-

sign og mærkning

GWh/år

2020

2030

8. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspoli-tik med frist den 5. juli. Der er indkommet følgende høringssvar:FEHA Foreningen af producenter og importører af elektriske husholdningsapparaterFEHA udtrykker i et mundtligt høringssvar tilfredshed med at energimærkningen nu kommerog forudser ikke væsentlige omkostninger for leverandørerne som følge af de nye energi-mærknings- og ecodesignkrav. Dog undrer man sig over en kort implementeringstid. Reelt vilder sandsynligvis være et halvt år fra forordningen er publiceret til første trin af ecodesign ogmærkning træder i kraft. Det bliver svært at få den tekniske dokumentation på plads på så korttid.Side 5

Det Økologiske RådUdtrykker undren over et lavt ambitionsniveau set i forhold til omkostningerne ved CO2-reduktioner på andre områder og over at niveauet i flere tilfældet er sænket i udkastet sam-menlignet med tidligere dokumenter. Effektivitetskravene anbefales skærpet for både ovne ogkogeplader og for emhætter anbefales at der indføres benchmark-værdier (information ombedste tilgængelige teknologi). Endvidere anbefales at forbruget af primær energi også skalfremgå af produktinformationen af hensyn til lettere sammenligning af forskellige energikil-ders udledning af drivhuseffekt.VedvarendeEnergiMener at DK især for ovne og kogeplader bør arbejde for at kravene til energieffektivitet bli-ver lagt højere end foreslået af Kommissionen. Endvidere ønskes bedre testmetoder for koge-plader og endelig udtrykkes støtte til høringssvar fra europæiske miljøorganisationer, derun-der Inforse og ECOS, til Kommissionen.Ud over de ovenfor nævnte forhold anbefaler høringssvarene fra NGO’erne at det skal værelettere at sammenligne forskellige energikilders primære energiforbrug, at testmetoden forkogeplader ændres til den metode, som var benyttet i tidligere udkast (derunder udkast fra 11.juni 2012) og at revisionen af forordningen fremskyndes til 2019.B/S/H – BSH Bosch und Siemens Hausgeräte GmBHStøtter den europæiske brancheforening CECED’s kommentarer til kommissionens udkast.CECED Udtrykker støtte til at indføre (og revidere) såvel energimærkningskrav som ecode-signkrav for produktgrupperne, men ønsker en række ændringer. Trin 1 af indfasningenkommer før tidligt, der bør være et år. Endvidere har CECED og BHS ønsker om ændredetestmetoder forovneog opbevaringsrum (til at holde mad varm) bør undtages fra regulerin-gen. Ecodesignkravene forkogepladeranbefales slækket for visse typer af gaskogesektionerog målemetoden bør ændres. Beregningen af kogesektioner med flere zoner er ikke klart defi-neret. Foremhættermener CECED at kravet i trin 3 er for ambitiøst for så vidt angår ”built-under”-modeller, der ifølge CECED vil blive udfaset. Endelig anbefales større måletolerancertil myndighedernes tilsyn, end de foreslåede 5 %. Vedr. energimærkning ønskes kraveneslækket for de forskellige klasser.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet vurderes, at der er principiel opbakning til de krav, som Kommissionen foreslår. Det for-ventes, at flere lande vil støtte forslag om at arbejde på at få krav til emhætters effektivitet iforhold til optag af luftbårne forureninger.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, men ser gerne, at der på læn-gere sigt også stilles krav til emhætters effekt for så vidt angår optag af luftbårne forureninger,Side 6