ForslagtilLov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger(Godkendelses-, akkrediterings- eller certificeringsordning for grønne aktør-virksomheder under enGrøn Boligkontrakt-ordning.)§1I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012,foretages følgende ændringer:1.Efter § 24 e indsættes før kapitel 10:”Kapitel 9 bGodkendelsesordning m.v. for grønne aktør-virksomheder under en Grøn Boligkontrakt-ordning§ 24 f.Klima-, energi-, og bygningsministeren kan fastsætte regler om en frivilliggodkendelsesordning og en ordning for akkreditering og akkrediteret certificering for grønne aktør-virksomheder under en Grøn Boligkontrakt-ordning. Ministeren kan desuden offentliggøre en listeover godkendte, akkrediterede eller certificerede virksomheder.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at en godkendelse, enakkreditering eller en akkrediteret certificering efter regler udstedt i medfør af stk. 1 er betinget af,at virksomheden dokumenterer, at relevante medarbejdere i virksomheden opfylder krav omerhvervserfaring og nærmere fastsat uddannelse og løbende efteruddannelse, og at virksomhedenhar eller etablerer et kvalitetsstyringssystem.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsstyringssystemetsindhold, omfang og godkendelse og om efterfølgende efterprøvning af gennemførelse ogvedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at etkvalitetsstyringssystem under en godkendelsesordning efter regler udstedt i medfør af stk. 3 entenskal være akkrediteret eller certificeret eller skal godkendes og løbende efterprøves af enten engodkendt kontrolinstans eller en akkrediteret kontrolinstans. Omkostningerne i forbindelse medgodkendelse og efterprøvning eller akkreditering eller certificering af en virksomhedskvalitetsstyringssystem afholdes af den enkelte virksomhed.Stk. 5.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse og bortfaldaf godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af stk. 1.§ 24 g.Grønne aktør-virksomheder godkendes, akkrediteres eller certificeres efter regler fastsat imedfør af § 24 f til at levere følgende ydelser:1) kortlægning af en boligs energibesparelsesmuligheder,2) tilbudsindhentning og projektstyring vedrørende gennemførelse af energibesparelsestiltag, og3) udfyldelse af et standarddokument, som kan indgå i boligejerens eventuelle lånesag hos bankeller realkreditinstitut.

Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af de grønneaktør-ydelser efter stk. 1.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at den grønne aktør-virksomhed skal kunne levere ydelser med rådgivning om komfort- og indeklima i forbindelsemed energirenovering af boliger ud over de ydelser, som er nævnt i stk. 1.Stk. 4.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om den grønne aktørsvirksomhed, herunder at den grønne aktør-virksomhed skal anvende en særlig beregningsmetodeog et særligt datagrundlag.§ 24 h.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om en godkendelsesordningog en akkrediteringsordning for kontrolinstanser for virksomheder, der efter regler udstedt i medføraf § 24 f er godkendt til at drive virksomhed som grøn aktør-virksomhed under en GrønBoligkontrakt-ordning. Klima-, energi- og bygningsministeren kan offentliggøre en liste overgodkendte eller akkrediterede kontrolinstanser.Stk. 2.Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forbindelse med en godkendelsesordningefter stk. 1 fastsætte regler om, at klima-, energi- og bygningsministeren eller erhvervs- ogvækstministeren godkender og efterprøver kontrolinstanserne og træffer afgørelse omtilbagekaldelse eller bortfald af godkendelse for kontrolinstanserne. Klima-, energi- ogbygningsministeren kan herunder fastsætte regler om betaling for erhvervs- og vækstministerensomkostninger i forbindelse med godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanserne.Stk. 3.Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine beføjelser efter regler udstedt i medfør afstk. 1 og 2 til en institution under Erhvervs- og Vækstministeriet, kan erhvervs- og vækstministerenfastsætte regler om klageadgang, herunder at klage ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.§ 24 i.Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om midlertidig eller lejlighedsvislevering af tjenesteydelser og nærmere betingelser for udførelse af erhvervet for virksomheder, derer godkendte eller akkrediterede som kontrolinstanser for virksomheder der leverer ydelser somgrøn aktør-virksomhed under en Grøn Boligkontrakt-ordning, og er etableret i et andet EU-land, i etEØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom.”§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. december 2013.

1.1 Lovforslagets formålFormålet med lovforslaget er at bidrage til at etablere energispareordningen Grøn Boligkontrakt,som blev besluttet i den politiske aftale om Vækstplan DK. Med lovforslaget indføres en hjemmeltil, at klima-, energi- og bygningsministeren kan etablere en frivillig godkendelsesordning, enordning for akkreditering og en ordning for akkrediteret certificering for grønne aktører under enGrøn Boligkontrakt-ordning, som de erhvervsdrivende kan tilslutte sig under forudsætning af, at deopfylder nærmere fastsatte betingelser.Formålet med den grønne aktør-ordning er at gøre det lettere for boligejeren at få adgang til enkvalificeret rådgivning og udførelse af energibesparelser i sin bolig. Boligejeren får via ordningenmulighed for at henvende sig til ét sted, når denne ønsker at foretage en energirenovering af sinbolig. Boligejeren får gennem ordningen mulighed for at indgå en ”Grøn Boligkontrakt” med dengrønne aktør, hvor det mellem parterne, dvs. boligejeren og den grønne aktør, aftales, hvilke ydelseri Grøn Boligkontrakt-ordningen, kontrakten skal omfatte. Det er med lovforslaget hensigten, at dengrønne aktør godkendes, akkrediteres eller certificeres til at kunne levere alle ydelser indenfor denGrønne Boligkontrakt-ordning. Det betyder, at der efter forslaget kan fastsættes regler om, atboligejeren selv kan vælge, om vedkommende vil indgå aftale med en grøn aktør om at levere allede grønne aktør-ydelser, eller en enkelt eller flere grønne aktør-ydelser. Boligejeren skal efterforslaget selv betale for den grønne aktørs ydelser, som prisfastsættes på markedsvilkår.Der vil både i forbindelse med selve lanceringen af Grøn Boligkontrakt-konceptet og efterfølgendeblive sat en informationsindsats i gang, hvor boligejerne bliver gjort opmærksomme på ordningenog dens muligheder. Ordningen vil blive fremmet via de kontaktpunkter, hvor boligejeren ermotiveret for at energirenovere, hvilket f.eks. er i forbindelse med køb eller salg af fast ejendom oggenerel renovering af boligen. Kontaktpunkterne kan eksempelvis være ejendomsmægleren,bankrådgiveren, rådgivere i byggemarkedet og kommunen, som eventuelt kan henvise boligejerentil de grønne aktører og informere boligejeren om ordningen.Ydermere forventes der i forbindelse med etablering af ordningen at skulle lanceres en hjemmeside.Hjemmesiden vil indeholde information om løsninger og muligheder i forhold tilenergirenoveringer, herunder information om selve Grøn Boligkontrakt-ordningen og lister overgodkendte, akkrediterede eller certificerede grønne aktører, som er medlem af Grøn Boligkontrakt-ordningen.Det bemærkes, at der med begrebet ”boligejere” i lovforslaget primært tænkes på ejere afenfamiliehuse, rækkehuse og lignende, men begrebet kan også omfatte flerfamiliehuse ejet afejerforeninger, andelsboligforeninger, ideelle anparter m.v.1.2 Lovforslagets hovedindholdLovforslaget indeholder et hjemmelsgrundlag for, at klima-, energi- og bygningsministeren kanudstede regler om oprettelse af en frivillig godkendelsesordning, en ordning for akkreditering og enordning for akkrediteret certificering, eller en kombination af disse, for grønne aktører, som ønskerat deltage i Grøn Boligkontrakt-ordningen. Herved sikres, at de grønne aktører i GrønBoligkontrakt-ordningen har den krævede uddannelsesmæssige baggrund og de kvalifikationer, somfunktionen som grøn aktør kræver. Klima-, energi- og bygningsministeren gives desuden hjemmeltil at offentliggøre en liste over grønne aktører, som er en del af Grøn Boligkontrakt-ordningen.Klima-, energi- og bygningsministeren kan i tilknytning hertil fastsætte regler om henholdsvistilbagekaldelse og bortfald af en grøn aktørs godkendelse.

De grønne aktører vil være underlagt gældende lovgivning om rådgiveransvar og entrepriseretligeforhold m.v. alt afhængig af, hvilke opgaver og ydelser det aftales med de grønne aktører, at de skaludføre. Hvis boligejeren er utilfreds med en grøn aktørs leverede ydelse og resultat, skal boligejerenderfor gøre mangelsindsigelser gældende over den pågældende grønne aktør. Med lovforslagettilvejebringes desuden hjemmel for, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte reglerom at en grøn aktør skal etablere et godkendt, certificeret eller akkrediteret kvalitetsstyringssystem,herunder regler om kvalitetsstyringssystemets omfang, indhold, godkendelse og efterfølgendeefterprøvning af gennemførelse og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet.Endelig indebærer lovforslaget, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om engodkendelsesordning eller akkrediteringsordning for kontrolinstanser for virksomheder, der ergodkendt, akkrediteret eller certificeret til at drive virksomhed som grøn aktør. Samtidig givesklima-, energi-, og bygningsministeren beføjelse til at offentliggøre en liste over de godkendtekontrolinstanser. Det foreslås i denne forbindelse, at administrationen af en godkendelsesordningfor kontrolinstanser kan henlægges til erhvervs- og vækstministeren.Loven forventes at træde i kraft den 1. december 2013. Det forventes, at Energistyrelsen vil sende etforslag til en bekendtgørelse, der udmønter lovforslagets bestemmelser, i høring samtidig medbehandlingen af lovforslaget i Folketinget, således at bekendtgørelsen kan træde i kraft samtidigmed lovforslaget den 1. december 2013. Der sigtes mod, at de første grønne aktører kan godkendes,akkrediteres eller certificeres i løbet af december 2013, således, at den Grønne Boligkontrakt-ordning kan stilles til rådighed til januar 2014.1.3 Lovforslagets baggrund1.3.1 Aftalen om en vækstplanUltimo april 2013 blev der indgået en politisk aftale om en vækstplan, der skal bidrage til vækst ogbeskæftigelse i Danmark. I forbindelse med aftalen vil der skulle gennemføres en række ændringeraf erhvervslivets vilkår for at skabe vækst og opsving i den danske økonomi. Et afhovedelementerne i aftalen er at skabe øgede investeringer i bedre energieffektivitet i bygninger.Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har aftalt, at dette bl.a. gøresved at indføre et dansk energisparekoncept, Grøn Boligkontrakt, som skal bidrage til at effektivisereenergispareindsatsen i boliger.1.3.1.1Den nærmere udformning af konceptet Grøn BoligkontraktGrøn Boligkontrakt er et koncept, der gør det muligt for en boligejer, som ønsker at energirenoveresin bolig at modtage en samlet pakkeløsning for sin energirenovering, som inkluderer alle faser i enenergirenovering lige fra kortlægning af boligejerens energibesparelsesmuligheder, opstilling afbesparelsesforslag, udarbejdelse af plan for energirenoveringer ud fra boligejerens prioriteringer ogøkonomiske muligheder, udførelse af projektudarbejdelse, udførelse af renoveringen til anvendelseaf et såkaldt standarddokument, hvis formål er at give bank og realkreditinstitutter et redskab, somgiver en klar og synlig værdiansættelse af energirenoveringstiltag til brug for vurderingen aflåneansøgninger i forbindelse med konkrete energirenoveringstiltag. Hensigten er at lettelånevurderingen og gøre henvendelsen til finansieringsinstituttet lettere for boligejeren.Standarddokumentet vil alene virke som redskab i tillæg til den almindelige vurdering af kundensøkonomi, som foretages af bank, eller realkreditinstitut.

Den grønne aktørs opgave bliver at kunne agere rådgiver for boligejeren gennemenergirenoveringsprocessen, alt efter hvad er der aftales mellem den grønne aktør og boligejeren.Det er formålet med Grøn Boligkontrakt-konceptet, at boligejeren i realiteten kun behøver at gå etsted hen, når vedkommende skal have energirenoveret sin bolig. Ordningen foreslås dog at være enfrivillig ordning, hvilket betyder, at den grønne aktørs rolle, funktion og ansvar forenergirenoveringsprojektet vil afhænge af, hvilke ydelser boligejeren køber hos den grønne aktør.Grøn Boligkontrakt er ikke en lovpligtig ordning, idet de grønne aktører frivilligt kan tilmelde sigordningen. Boligejeren er tilsvarende ikke forpligtet til at gøre brug af ordningen. Klima-, energi-og bygningsministeren får beføjelse til at udstede regler for, under hvilke betingelser de pågældenderådgivere kan optages på listen over grønne aktører i Grøn Boligkontrakt.Lovforslaget betyder, at den grønne aktør, som ønsker at deltage i Grøn Boligkontrakt-ordningen,skal være godkendt, akkrediteret eller certificeret til at varetage rollen som grøn aktør for en sikringaf en ensartet kvalificeret rådgivning af boligejeren, uanset hvilken grøn aktør denne søger. Degrønne aktører skal herved på et ensartet og kvalitetssikret grundlag yde rådgivning til boligejeren,som kan bestå af en kortlægning af boligejerens energibesparelsesmuligheder, tilbudsindhentningog projektstyring og udfyldelse af et standarddokument til bank eller realkreditinstitut.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Godkendelsesordning m.v. for grønne aktør-virksomheder2.1.1. Gældende retI medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger har klima-, energi- ogbygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om registrerings-, godkendelses- ellerbeskikkelsesordninger eller ordninger for akkreditering eller akkrediteret certificering forvirksomheder eller personer, der er berettigede til at udarbejde energimærkninger for bygninger ogeftersyn af tekniske anlæg, jf. lovens kapitel 9.Klima-, energi- og bygningsministeren har desuden i kapitel 9 a hjemmel til at fastsætte regler omgodkendelsesordninger for virksomheder, der installerer eller monterer små VE-anlæg.Gældende ret indeholder ikke bestemmelser om en godkendelsesordning for grønne aktører underen Grøn Boligkontrakt-ordning. Lovforslaget vil derfor i forhold til den gældende lov udvide klima-, energi- og bygningsministerens bemyndigelse til at udstede regler på dette område.

Det foreslås, at godkendelsen, akkrediteringen eller certificeringen af den grønne aktør kankoordineres med bl.a. den nugældende certificeringsordning for energimærkningsfirmaer tilenergimærkning af bygninger og godkendelsesordning for virksomheder, der installerer ogmonterer små VE-anlæg. Der vil herefter være mulighed for at videreudbygge et allerede etableretkvalitetsstyringssystem hos virksomheden til også at omfatte ydelserne i forbindelse med GrønBoligkontrakt-ordningen.Med lovforslaget gives klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at fastsætte reglerom, at forudsætningen for, at en virksomhed kan godkendes, akkrediteres eller certificeres som engrøn aktør vil være, at denne har et kvalitetsstyringssystem, som skal være godkendt af enkontrolinstans eller certificeret af et certificeringsorgan.Efter lovforslaget kan der vælges mellem tre forskellige modeller til anerkendelse af grønne aktører.En godkendelsesmodel, en akkrediteringsmodel eller en akkrediteret certificeringsmodel. Eller derkan efter forslaget vælges en kombination af disse tre modeller.En godkendelsesmodel vil indebære, at en grøn aktør skal have en godkendelse fra klima-, energi-og bygningsministeren for at kunne anerkendes som grøn aktør. Der kan i forbindelse medgodkendelsen stilles krav om, at virksomhedens kvalitetsstyringssystem er enten godkendt af enkontrolinstans eller certificeret af et certificerende organ. Såfremt der stilles krav om, atkvalitetsstyringssystemet skal være godkendt af en kontrolinstans, skal denne kontrolinstans væregodkendt af enten klima-, energi- og bygningsministeren eller af erhvervs- og vækstministeren. Etcertificerende organ skal være akkrediteret af DANAK, Den Danske Akkrediterings- ogMetrologifond eller tilsvarende anerkendt internationalt organ.En akkrediteringsmodel vil indebære, at den grønne aktør skal akkrediteres af DANAK, for atkunne opnå anerkendelse som grøn aktør.En akkrediteret certificeringsmodel vil indebære, at den grønne aktør skal certificeres af etcertificerende organ, som selv er akkrediteret af DANAK til at certificere grønne aktører.Der er forskellige fordele og ulemper ved de forskellige tre beskrevne modeller. Den model, somforeslås valgt, vil fremgå af det forslag til bekendtgørelse om den grønne aktør-ordning, somforventes at blive sendt i høring samtidig med lovforslagets behandling i Folketinget. FolketingetsKlima-, Energi- og Bygningsudvalg modtager kopi af høringsudkastet til bekendtgørelsen.2.2 De grønne aktørers ydelser2.2.1 Gældende retI medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger kan klima-, energi- ogbygningsministeren fastsætte regler om energikonsulenters og tekniske eksperters virksomhed,forpligtelser og uvildighed, når de foretager energimærkning af danske boliger.Endvidere har klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om afgrænsningaf, hvilke typer anlæg der er omfattet af en godkendelsesordning efter reglerne omgodkendelsesordningen for montering af små VE-anlæg og hvilket arbejde der i forbindelse hermeder omfattet.Gældende ret indeholder ikke bestemmelser om de grønne aktørers ydelser.

2.2.2 Forslagets nærmere udformningMed lovforslaget foreslås det, at en grøn aktør skal kunne godkendes, akkrediteres og certificeres tilat kunne levere i hvert fald tre ydelser, nemlig vedrørende kortlægningen af en bygningsenergibesparelsesmuligheder, tilbudsindhentning og projektstyring og udfyldelse af etstandarddokument til brug for en lånesag i bank eller realkreditinstitut. Der vil ved udmøntningen afreglerne om kortlægning af energibesparelsesmuligheder tages højde for de allerede eksisterenderegler under energimærkningsordningen for bygninger.Desuden får klima-, energi- og bygningsministeren med lovforslaget hjemmel til at afgrænse degrønne aktørers ydelser. Herved sikres en klarlægning af den grønne aktørs forpligtelser over forboligejerne ved lovregulering og samtidig afstemmes boligejernes forventninger over for ordningen.Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at dengrønne aktør-virksomhed skal kunne levere rådgivning om komfort og indeklima i forbindelse medenergirenovering af boliger ud over de øvrige ydelser nævnt ovenfor.Lovforslaget lægger op til, at den grønne aktør og boligejeren indbyrdes kan aftale, hvilke ydelserderes aftale skal omfatte. Det bliver derfor muligt for boligejeren at tilpasse ydelserne efter sineegne behov og økonomiske formåen. Den grønne aktørs nærmere rolle i forbindelse medenergirenoveringsprocessen vil derfor være afhængig af boligejerens konkrete ønske.2.3 Kontrolinstanserne2.3.1 Gældende retI den gældende lov skal virksomheder, der søger godkendelse som VE-installatør- eller VE-montørvirksomhed, have et kvalitetsstyringssystem, som er godkendt af en kontrolinstans. Klima-,energi- og bygningsministeren har hjemmel til at fastsætte regler om en godkendelsesordning elleren akkrediteringsordning for kontrolinstansen. Kontrolinstansen skal i henhold til bekendtgørelsenpå området være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, som tillige godkender kontrolinstanser for el- ogvvs-installatørvirksomheder.Gældende ret regulerer ikke en godkendelsesordning og en akkrediteringsordning forkontrolinstanser for virksomheder, der er godkendt, akkrediteret eller certificeret til at drivevirksomhed som grøn aktør.2.3.2 Forslagets nærmere udformningLovforslaget giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler omen godkendelsesordning og en akkrediteringsordning for kontrolinstanser for virksomheder, som ergodkendt, akkrediteret eller certificeret til at drive virksomhed som grøn aktør under GrønBoligkontrakt-ordningen.Lovforslaget muliggør, at en godkendelsesordning for kontrolinstanser for grønne aktører kanindrettes på en sådan måde, at virksomheder, der i forvejen arbejder med dette område, kan byggeovenpå det arbejde de allerede har lavet med opbygning og godkendelse eller akkreditering af dereskvalitetsstyringssystem.Lovforslaget giver mulighed for, at de eksisterende certificeringsorganer som eksempelviscertificerer og godkender energimærkningsfirmaer og VE-installatører og -montører, kan få udvidet

deres akkreditering eller godkendelse. Herved muliggøres, at disse kan certificere og godkendeeksempelvis energimærkningskonsulenter eller VE-installatører og -montører som grønne aktører.Udvidelsen af de pågældende kvalitetsstyringssystemer forventes at ville foregå efter sammekvalitetsstyringsstandard, som virksomheden er certificeret eller akkrediteret efter i forvejen. Medhensyn til kontrolinstanserne er det således hensigten med lovforslaget, at dette skal lette adgangentil en udvidelse af allerede eksisterende kvalitetsstyringssystemer til ligeledes at omfatte GrønBoligkontrakt-ordningen. Der henvises desuden til beskrivelsen ovenfor under afsnit 2.1.2 omforskellige modeller til anerkendelse af grønne aktører.Med lovforslagets krav til kvalitetsstyringssystemerne etableres et kontrolsystem, hvorvirksomheder, der ikke overholder de betingelser de er godkendt, akkrediteret eller certificeretunder, kan risikere at miste deres godkendelse, akkreditering eller certificering.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at have administrative konsekvenser for staten, idet lovforslaget vil medførebåde opstartskonsekvenser og omstillingskonsekvenser for Energistyrelsen.Der forventes et øget ressourceforbrug hos Energistyrelsen, da Energistyrelsen efter lovforslagetforventes at skulle administrere ordningen, herunder udstede godkendelser som grøn aktør ogmuligvis godkendelser som kontrolinstans. Endelig forventes Energistyrelsen at skulle varetageinformationsarbejde, herunder etablering og vedligeholdelse af digitale løsninger, i relation tilordningen.Der er til etableringen og driften af Grøn Boligkontrakt afsat midler i aftalen om vækstplanen hertil.Der er i aftalen om vækstplanen afsat 25 mio. kr. i 2013, 15 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. i 2015 tilgennemførelsen af Grøn Boligkontrakt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser, idet GrønBoligkontrakt ikke er en lovpligtig ordning. Det er frivilligt, hvorvidt virksomheder, der ønsker atlevere ydelser indenfor rådgivning, projektstyring og energirenoveringer af private boliger, ønskeren godkendelse, akkreditering eller certificering som grøn aktør.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at fremme energirenoveringen af private boliger.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vil indebære, at regler der udstedes om kontrolinstanser for grønne aktørvirksomheder,vil skulle overholde krav i servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EFaf 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked).

kunne fastsætte regler om kontrol med grønne aktører. Når der i overskriften til det foreslåedekapitel 9 b henvises til en ”godkendelsesordning m.v.” for grønne aktører under en GrønBoligkontrakt-ordning, er der tale om regler om en godkendelsesordning, en akkrediteringsordningog en ordning for akkrediteret certificering. Det er ligeledes disse tre forskellige former for ordning,der menes, når der i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser henvises til en”godkendelsesordning m.v.”.For at skabe fleksibilitet med hensyn til den nærmere udformning af Grøn Boligkontrakt-ordningen,er de foreslåede regler i §§ 24 f-24 i, indrettet som bestemmelser, der giver klima-, energi- ogbygningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om den grønne aktør-ordnings nærmereindretning. Reglerne i de foreslåede §§ 24 f-24 i er udformet med inspiration i reglerne i dengældende lov kapitel 9 a om godkendelsesordninger for virksomheder, der installerer eller monterersmå VE-anlæg. De foreslåede bestemmelser er således bygget op på samme måde som lovenskapitel 9 a.Det bemærkes, at betegnelserne ”Grøn Boligkontrakt”, ”Grøn Boligkontrakt-ordning”, ”grønneaktører” og ”grøn aktør-ordning” er foreløbige betegnelser for de ordninger, der henvises til ilovforslaget. De nævnte ordninger kan således gives en anden betegnelse i regler udstedt i medfør afloven, hvis det findes hensigtsmæssigt, uden at dette ændrer på nærværende lovforslags materielleindhold. Det bemærkes desuden, at der med begrebet en ”grøn aktør”, også kaldet en ”grøn aktør-virksomhed”, menes en virksomhed, som er godkendt, akkrediteret eller certificeret til at levereydelser under en Grøn Boligkontrakt-ordning.Efter den foreslåede§ 24 f, stk. 1,bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætteregler om oprettelse af en frivillig godkendelsesordning, akkrediteringsordning og akkrediteretcertificeringsordning til anerkendelse af grønne aktører. Hvis der efter de foreslåede regler oprettesen akkrediteret certificeringsordning for grønne aktører, vil der ligeledes skulle udarbejdes reglerom akkrediterede certificerende organer, som kan certificere de grønne aktører. Sådannecertificerende organer svarer til de kontrolinstanser under en godkendelsesordning, der kan oprettesmed hjemmel i den foreslåede § 24 h. Bemærkningerne til lovforslagets § 24 h angår derforemnemæssigt ligeledes akkrediterede certificerende organer, som måtte blive oprettet i medfør afregler udstedt efter den foreslåede § 24 f, stk. 1.Det bliver frivilligt for en boligejer, om vedkommende vil anvende en grøn aktør, nårvedkommende skal have udført en eller flere af de ydelser, som den grønne aktør kan levere.Omvendt, vil det være frivilligt for en virksomhed, som allerede leverer ydelser, der med forslagetomfattes af den grønne aktør-ordning, om virksomheden ønsker godkendelse, akkreditering ellercertificering som grøn aktør, såfremt alle tre muligheder fremgår af den udmøntendebekendtgørelse. Dermed kommer den grønne aktør-ordning til at fungere som en frivilligkvalitetssikringsordning.Den foreslåede grønne aktør-ordning, er en ordning for virksomheder og ikke for enkeltpersoner,dog således, at der kan stilles krav til uddannelse og efteruddannelse for relevante medarbejdere ivirksomheden. Deltagende virksomheder forventes desuden at skulle have et

kvalitetsstyringssystem til styring af virksomhedens ydelser under ordningen. Den grønne aktør-ordning forventes tilrettelagt på en sådan måde, at virksomheder som i forvejen arbejder inden forområdet og allerede har et kvalitetsstyringssystem i kraft af godkendelser m.v. på andre områder,skal kunne bygge oven på det eksisterende kvalitetsstyringssystem, således at det kun er tilføjelsentil kvalitetsstyringssystemet som skal godkendes, akkrediteres eller certificeres. Dette gælder f.eks.for virksomheder, som i forvejen er certificerede til energimærkning af bygninger, er akkrediteredetil eftersyn af ventilationsanlæg eller godkendt til montering af små VE-anlæg. Disse virksomhederforventes desuden at skulle opfylde almindelige krav under den grønne aktør-ordning til uddannelseog erhvervserfaring for medarbejdere, som forventes at blive krav for alle deltagende virksomheder.Den foreslåede§ 24 f, stk. 2,giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at stillebetingelser for godkendelse, akkreditering og certificering af grønne aktør-virksomheder. Somnævnt under bemærkningerne til stk. 1, forventes der at være krav om, at alle virksomheder skalhave et kvalitetsstyringssystem, og at medarbejderne skal leve op til krav om erhvervserfaring,uddannelse og efteruddannelse.Der forventes både at blive fastsat krav til, hvilken uddannelse udvalgte medarbejdere i de grønneaktør-virksomheder skal have, og krav om, at de deltager i et særligt uddannelsesforløb tilrettelagtmed henblik på uddannelse i at kunne levere de typer ydelser, som indgår i den grønne aktør-ordning. Disse ydelser forventes fastlagt i regler efter den foreslåede § 24 g.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 f, stk. 3,svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 24 b,stk. 4, som handler om kvalitetsstyringssystemer for VE-installatør- og VE-montørvirksomheder.Bestemmelsen tager i første omgang sigte på kvalitetsstyringssystemer for virksomheder, hvisanerkendelse som grøn aktør kommer til at hvile på en forvaltningsretlig godkendelse.Virksomheder, hvis anerkendelse som grøn aktør kommer til at hvile på en certificering ellerakkreditering, vil typisk i kraft af den standard, de er underlagt i forbindelse med deres certificeringeller akkreditering, være omfattet af tilsvarende regler, som fremgår af standarden. Regler fastsatefter den foreslåede § 24 f, stk. 3, forventes at fokusere på, at de grønne aktør-ydelser leveres på ensådan måde, at de fremmer energieffektive løsninger ved de omfattede energirenoveringsprojekter.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 f, stk. 4,svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 24 b,stk. 5. For så vidt angår udvidelse af eksisterende kvalitetsstyringssystemer forenergimærkningsfirmaer og ventilationseftersynsfirmaer, således at de også dækker ydelser omfattetaf den grønne aktør-ordning, forventes udvidelsen af kvalitetsstyringssystemet at foregå eftersamme standard for kvalitetsstyringssystemer, som virksomheden er certificeret eller akkrediteretefter i forvejen. For så vidt angår VE-installatør- og VE-montørvirksomheder, forventes disseskvalitetsstyringssystemer at skulle godkendes af en kontrolinstans, som er godkendt afSikkerhedsstyrelsen, som er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet. Dette skyldes, at en rækkekontrolinstanser, godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, allerede godkender kvalitetsstyringssystemer forvvs- og el-installatørvirksomheder. Det forventes, at disse virksomheder i vidt omfang også vilblive godkendt som kontrolinstanser for VE-installatør- og VE-montørvirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse i§ 24 f, stk. 5,angår alene forvaltningsretlige godkendelser udstedt imedfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 og ikke certificeringer eller akkrediteringer, idetregler om tilbagekaldelse og bortfald af certificeringer og akkrediteringer allerede er en integreretdel af disse systemer. En virksomhed, som ikke overholder de betingelser, den f.eks. er akkrediteretefter, risikerer således at miste sin akkreditering ved et kontrolbesøg, hvilket er en sædvanlig del afen akkrediteringsordning.Den foreslåede§ 24 g, stk. 1,fastsætter, hvilke ydelser grønne aktør godkendes, akkrediteres ellercertificeres til at levere. De tre typer ydelser, som fremgår af nr. 1-3, er således de ydelser, som engrøn aktør efter forslaget skal kunne levere.Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse istk. 2,hvorefterministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af indholdet af ydelser nævnt i stk. 1. Ogbestemmelsen skal desuden læses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 3,hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at en grøn aktør skal kunne levere ydelser medrådgivning om komfort og indeklima i forbindelse med energirenovering af boliger ud over deydelser, som er nævnt i stk. 1. Det forventes, at boligejeren og den grønne aktør selv kan aftale,hvor mange ydelser den grønne aktør skal levere til boligejeren og hvad prisen herfor skal være.Ønsker boligejeren således ikke alle de ydelser udført, som er omfattet af den grønne aktør-ordning,kan det aftales med den grønne aktør, at vedkommende alene leverer de ydelser, som boligejerenønsker.For så vidt angår ydelsen med kortlægning af en boligs energibesparelsesmuligheder efter denforeslåede§ 24 g, stk. 1, nr. 1,forventes denne ydelse at tage udgangspunkt i bygningensenergimærkningsrapport, hvis en sådan foreligger, men ydelsen behøver ikke nødvendigvis værebegrænset til denne dokumentation. Regler for kortlægning forventes også, så vidt muligt, at tagehøjde for de regler, der allerede findes under energimærkningsordningen for bygninger omudarbejdelse af energibesparelsesforslag. Foreligger der ikke en energimærkningsrapport allerede,forventes den grønne aktør at skulle fremskaffe dokumentation for kortlægning ogenergibesparelsesmuligheder på et tilsvarende grundlag. Kortlægningen forventes også at skulletage højde for boligejerens øvrige renoveringsplaner for boligen, som ikke har sammenhæng meden energiforbedring af boligen, således at det grønne boligkontrakt-projekt kan være en del af etstørre ombygningsprojekt, hvor ikke alle dele fokuserer på energirenovering og de GrønneBoligkontrakt-regler således alene vil finde anvendelse for en del af projektet. Den grønne aktør vilefter de foreslåede regler ikke have nogen særlig rolle i håndhævelsen af reglerne omenergimærkning af bygninger og vil således ikke f.eks. skulle meddele Energistyrelsen det, hvis enbolig ikke har fået udført en lovpligtig energimærkning. Den grønne aktør må dog gerne, efterregler udstedt i medfør af lovforslaget, gøre boligejeren opmærksom herpå.Angående ydelsen med tilbudsindhentning og projektstyring efter den foreslåede§ 24 g, stk. 1, nr.2,forventes den omfattede ydelse at omfatte indhentning af tilbud på boligejerens vegne på deprojekter, ejeren ønsker udført, og efterfølgende styring af de udvalgte arbejder på boligejerensvegne. Der forventes at blive tale om, at boligejeren og den grønne aktør selv kan aftale, hvem af

dem der skal indgå aftale med de bydende bygningsrenoveringsvirksomheder om udførelse afenergirenoveringsprojekter. Regler om tilbudsindhentning og projektstyring forventes at lægge vægtpå, at projekterne gennemføres efter en håndværksmæssig god standard og med godenergieffektivitet i de gennemførte arbejder.For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i§ 24 g, stk. 1, nr. 3,forventes der udarbejdet etstandarddokument for det Grønne Boligkontrakt-projekt, som kan indgå i boligejerens eventuellelånesag hos banker og realkreditinstitutter. Den grønne aktør skal efter den foreslåede bestemmelsekunne udfylde standarddokumentet og have de faglige forudsætninger herfor, ligesom den grønneaktør skal kunne stå inde for de oplysninger vedkommende afgiver i dokumentet.Standarddokumentet forventes at indeholde oplysninger, som kan medvirke til at forbedre bankenseller realkreditforeningens beslutningsgrundlag. Standarddokumentet forventes således at kunnegive et samlet overblik over det nuværende energiforbrug og energiforbruget efter energirenovering,hvor sidstnævnte vil indeholde en vurdering af den aktuelle boligejers forventede energiforbrug, ogangive, hvilken energiklasse ejendommen opgraderes til, hvis den foreslåede energirenoveringudføres samt omkostningerne forbundet med energirenoveringen og eventuelt investeringenstilbagebetalingstid.Det forventes, at boligejeren selv varetager kontakten med sin bank eller sit realkreditinstitut, og atdisse finansieringsinstitutioner vil vurdere låneansøgningen til projekter under den grønneboligkontraktordning på sædvanlige lånevilkår. Den grønne aktørs rådgivning omkring udfyldelsenaf det finansieringsmæssige standarddokument skal således alene medvirke til, at boligejeren får etstandardiseret materiale, som vedkommende kan anvende til sin lånesag hos bank ellerrealkreditinstitut. Det er hensigten, at den grønne aktør ikke bliver en finansiel rådgiver, som eromfattet af lov om finansielle rådgivere.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 g, stk. 2,kan klima-, energi- og bygningsministerenfastsætte regler om afgrænsning af den grønne aktørs ydelser efter stk. 1. Regler om en sådanafgræsning af den grønne aktørs ydelser kan være nødvendige, for at boligejeren og den grønneaktør kan afgøre, hvad den grønne aktørs ydelser indeholder. Sådanne regler kan også dreje sig omafgrænsning af den grønne aktørs ydelser i forhold til ydelser efter lovpligtige ordninger som f.eks.under energimærkningsordningen for bygninger.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 24 g, stk. 3,kan klima-, energi- og bygningsministerenfastsætte regler om, at den grønne aktør skal kunne levere ydelser med rådgivning om komfort ogindeklima i forbindelse med energirenovering af boliger ud over de ydelser, som er nævnt i stk. 1.Rådgivning om komfort og indeklima er emner, der ligger i naturlig forlængelse af rådgivning omenergibesparelsesmuligheder, idet gennemførelse af energibesparelsesprojekter ofte vil havebetydning for en boligs komfort og indeklima. Når der således efter forslaget etableres hjemmel til,at den grønne aktør kan levere ydelser angående rådgivning om komfort og indeklima i forbindelsemed energirenovering af boliger efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger, og ikkef.eks. i medfør af byggeloven, er det fordi der er en naturlig sammenhæng mellem rådgivning omkomfort og indeklima og rådgivning om energibesparelser. Da rådgivning om komfort ogindeklimamæssige spørgsmål er en naturlig del af rådgivning om gennemførelse afenergibesparelsesprojekter ved energirenovering af en bolig, ligger emnet for denne rådgivning

således inden for lovens anvendelsesområde med fremme af energibesparelser. Rådgivning omkomfort og indeklima er alene medtaget som en mulig ydelse for de grønne aktører for at sikre, atde valgte energibesparelsesløsninger ikke får en negativ indvirkning på indeklimaet og for atboligejeren kan informeres om komfort og indeklima i relation til energibesparende tiltag. Når enboligejer rådgives om fordele ved forbedringer i en boligs komfort og indeklima, vil den slagsforbedringer ofte også medføre besparelser i energiforbruget. Rådgivning om og gennemførelse afprojekter angående komfort- og indeklimaforbedringer i en bolig, kan således være et egnet middeltil at opnå energibesparelser i samme bolig. Ydelser med rådgivning om komfort og indeklima iforbindelse med energirenovering af boliger fastsat i regler efter den foreslåede § 24 g, stk. 3, kandesuden indrettes på den måde, at det bliver frivilligt for den grønne aktør, om vedkommende viltilbyde disse ydelser til boligejeren. De foreslåede bestemmelser i stk. 1, 2 og 3 indeholder såledesen ramme for beskrivelsen af den grønne aktørs ydelser. Det bemærkes, at den foreslåedebestemmelse i § 24 g, stk. 3, alene angår grønne aktør-ydelser, som leveres efter regler fastsat imedfør af det foreslåede kapitel 9 b i loven om en godkendelsesordning m.v. for grønne aktør-virksomheder under en Grøn Boligkontrakt-ordning.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 g, stk. 4,rummer mulighed for at fastsætte regler om, at dengrønne aktør-virksomhed skal anvende en særlig beregningsmetode og et særligt datagrundlag.Dette kan være en type edb-programmer og et datagrundlag, som svarer til det, der anvendes til atudarbejde energimærker efter, eller andet standardværktøj, som medvirker til at sikre, at boligejerneopnår et ensartet produkt af en god kvalitet, uanset hvilken grøn aktør de henvender sig til.Bestemmelsen skal medvirke til at sikre, at beregninger udføres på et ensartet grundlag uden dog atstille krav om at der skal anvendes et beregningsværktøj fra en bestemt privat edb-leverandør.Klima-, energi- og bygningsministeren kan også fastsætte andre regler om udøvelsen af virksomhedsom grøn aktør, f.eks. at den grønne aktørs virksomhed omfattes af kravene i AlmindeligeBestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR) i et nærmere bestemt omfang, som det ogsåkendes fra reglerne om udøvelse af virksomhed som certificeret energimærkningsfirma. Klima-,energi- og bygningsministeren kan desuden efter den foreslåede bestemmelse fastsætte regler omden grønne aktørs markedsføring af sin godkendelse, akkreditering eller certificering som grønaktør, f.eks. at det i visse sammenhænge skal fremgå, at en ydelse tilbydes kunden som en grønaktør-ydelse under den Grønne Boligkontrakt-ordning.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 hsvarer stort set til bestemmelsen i lovens § 24 d angåendegodkendelse af kontrolinstanser for VE-installatør- og VE-montørvirksomheder. Der henvises tilbemærkningerne herom i lovforslag L 84 fra Folketingsåret 2011-12. Bestemmelsen tænkes i førsteomgang anvendt til at godkende kontrolinstanser for grønne aktørvirksomheder, som allerede ergodkendt som VE-installatør- og VE-montørvirksomheder. Disse kontrolinstanser forventes ipraksis at skulle godkendes af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet, hvis deopfylder betingelserne for godkendelse. Disse virksomheder vil således alene skulle leve op til kravom uddannelse og have godkendt en tilføjelse til deres kvalitetsstyringssystem, som beskriverlevering af ydelser med kontrol og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer for grønneaktørvirksomheder. Som nævnt under bemærkningerne til den foreslåede § 24 f, stk. 1, gælder

bemærkningerne under den foreslåede § 24 h emnemæssigt ligeledes for akkrediteredecertificerende organer oprettet i regler efter § 24 f, stk. 1.Hvis det findes hensigtsmæssigt, kan der også etableres en generel godkendelsesordning ellerakkrediteringsordning for kontrolinstanser, som ikke i forvejen godkender VE-installatør- og VE-montørvirksomheder. I så fald vil disse kontrolinstanser skulle leve op til samme krav omuddannelse og om at skulle etablere et kvalitetsstyringssystem som øvrige kontrolinstanser ogcertificeringsorganer. Administrationen af en godkendelsesordning kan efter lovforslaget henlæggestil klima-, energi- og bygningsministeren eller til erhvervs- og vækstministeren, mensadministrationen af en akkrediteringsordning varetages af Den Danske Akkrediterings- ogMetrologifond, DANAK, eller et tilsvarende internationalt akkrediteringsorgan.Henlæggelse af administrationen af en godkendelsesordning til erhvervs- og vækstministeren vilalene ske efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren, både for så vidt angår krav tilgodkendelse og for så vidt angår kontrolinstansernes betaling af erhvervs- og vækstministerensomkostninger i forbindelse med godkendelse og efterprøvning.Grundlaget for godkendelse af kontrolinstanser, akkreditering af kontrolinstanser eller akkrediteringaf certificerende organer vil indeholde de specifikke, faglige kvalifikationer, som en virksomhedskal besidde for at blive godkendt eller akkrediteret. Udmøntningen vil ligeledes indeholde enbeskrivelse af, hvilke opgaver kontrolinstanserne eller certificeringsorganerne skal varetage iforbindelse med udførelse af kontrol- eller certificeringsopgaverne.Kontrol- eller certificeringsorganernes opgave vil primært være at gennemgå den grønne aktør-virksomheds kvalitetsstyringssystem for at vurdere, om kvalitetsstyringssystemet på tilfredsstillendevis beskriver de ydelser, den grønne aktør kan levere, og om kvalitetsstyringssystemet indeholderde fornødne beskrivelser af virksomhedens procedurer ved levering af grønne aktør-ydelser, så somydelsesbeskrivelse, egenkontrol, behandling af kundehenvendelser og reklamationer. Grundlaget forgodkendelse af kontrolinstanser eller akkreditering af certificerende organer bør ligeledes dannegrundlag for, hvordan klima-, energi- og bygningsministeren eller erhvervs- og vækstministerenskal kontrollere at kontrolinstanserne varetager opgaven på korrekt vis eller grundlag for, hvordanDANAK som akkrediteringsorgan skal kontrollere, at opgaverne varetages på korrekt vis.Den foreslåede bestemmelse i§ 24 isvarer stort set til bestemmelsen i lovens § 24 e, stk. 2, omanerkendelse af kontrolinstanser fra andre EU-lande, som midlertidigt eller lejlighedsvist leverertjenesteydelser som kontrolinstans for VE-installatør- og VE-montørvirksomheder, og der henvisestil bemærkningerne hertil i lovforslag L 84 fra Folketingsåret 2011-12. Etablering af enforvaltningsretlig godkendelsesordning for kontrolinstanser, der kontrollerer og efterprøverkvalitetsstyringssystemer for grønne aktører, medfører, at reglerne for disse kontrolinstanser vilskulle overholde krav i servicedirektivet. I forhold til personer og virksomheder, som ønsker atlevere sådanne tjenesteydelser i Danmark, uden dog at etablere sig i Danmark, medfører kravene iservidedirektivet bl.a., at disse virksomheder ikke behøver en forudgående tilladelse fra denkompetente myndighed i Danmark for at kunne levere de omtalte tjenesteydelser, hvis de allerede ergodkendt hertil i deres hjemland.