KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 261: Udtalelse over Kommissionens grønbog om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 KOM (2013) 169

Udtalelse over Kommissionens grønbog om en ramme for klima- og energi-politikkerne frem til 2030 KOM (2013) 169.Europaudvalget opfordrede i brev af 19. april 2013, jf. KEB alm. del – bilag202, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget til at behandle Kommissionensgrønbog om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030, KOM(2013) 169, og til på baggrund heraf at komme med en udtalelse/indstilling tilEuropaudvalget med henblik på, at der kan afgives et høringssvar til Kommis-sionen.Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har behandlet sagen på 3 møder. Udval-get har herunder modtaget en EU-note fra Folketingets EU-konsulent, og etgrund- og nærhedsnotat samt et høringsnotat fra klima-, energi- og byg-ningsministeren. Endvidere har medarbejdere fra Klima-, Energi- og Byg-ningsministeriet forestået en teknisk gennemgang af grønbogen over for ud-valget.Etflertali udvalget (V, S, RV, SF og KF) afgiver herefter nedenstående udta-lelse.

Udtalelse:Vi vil gerne takke for ’Kommissionens grønbog om en ramme for klima- ogenergipolitikkerne frem til 2030’ og for invitationen til at kommentere denne.Det danske Folketing er stærkt bekymret over de nyeste oplysninger om, atCO2-koncentrationen i atmosfæren nu har krydset 400 ppm-grænsen, og atdet er forventeligt, at IPPC’s 5. assesment-rapporter i 2013 og 2014 ikke vilgive et beroligende budskab om alvoren i klimaforandringerne. Det betyder, atbehovet for global handling aldrig har været større. Det understreger det dan-ske synspunkt, at uden et stærkt EU, der er samlet om ambitiøse mål, vil mu-ligheden for at opnå de nødvendige globale aftaler være helt teoretiske.

1. Kommissionens forslag til EU’s klima- og energipolitikker bør byggedirekte på den nyeste viden. På baggrund af den naturvidenskabeligevirkelighed skal Kommissionen fastlægge de reduktionsbehov, der ernødvendige uden at foregribe, hvad der politisk kan opnås enighedom i EU eller globalt de nærmeste år. Forhandlingerne bør guides afnaturvidenskab og fakta. I den sammenhæng og med fokus på 2050bør Kommissionen revurdere og opdatere vidensgrundlag og konse-kvensberegninger for økonomi, beskæftigelse osv. af at vælge 80 pct.hhv. 95 pct. som EU’s reduktionsmål for CO2i 2050. Der bør desudenfastlægges et VE-mål for 2050, som understøtter den allerede eksi-sterende CO2-målsætning.2. Det er afgørende, at EU sender et klart og utvetydigt signal til inve-storer og erhvervslivet om målsætningerne på både kort og langtsigt. Det er derfor helt afgørende, at der samtidig vedtages bindendemål for både CO2-reduktion, vedvarende energi (VE) og energieffek-tivitet (EE). Kommissionen bør på baggrund heraf foreslå bindendemål for 2030, der med hensyn til virkemidler og afstemning af indsatsog mål udarbejdes således, at målene virker gensidigt forstærkendeog ikke modarbejder hinanden. Der bør samtidig udarbejdes en kø-replan for fjernelse af barriererne for opfyldelse af CO2-, VE- og EE-målene.3. Samtidig bør fokus på perioden indtil 2020 skærpes. Det er først ogfremmest vigtigt, at ETS reformeres og effektiviseres, for at det kanspille den grundlæggende rolle, som det er tiltænkt i klimapolitikken.Det er afgørende, at der vedtages midlertidige foranstaltninger, indtilETS er gjort robust, ligesom det er afgørende, at brugen af fleksiblemekanismer uden for EU afvikles.4. Kommissionen bør udarbejde forslag til, hvordan fossile brændslersog a-krafts sundheds- og miljøomkostninger (herunder affald) kan in-ternaliseres.5. Kommissionen bør formulere et princip og konkrete forslag for kli-maskadelige investeringer i energianlæg, der klart afspejler IEA’s

konstatering i World Energy Outlook 2011 om, at for hver US-dollar,der globalt spares på at undlade investeringer i vedvarende energifør 2020, vil det efterfølgende koste 4,3 $ ekstra at kompensere forde øgede udledninger.6. Der bør satses kraftigt på successivt skærpede og bindende standar-der og normer for energieffektivitet i bygninger, apparater, køretøjerosv. f.eks. gennem særlige sektorinitiativer, hvor det sikres, at målalene opstilles på baggrund af dokumenteret virkning på energifor-brug og CO2-emissioner.7. Det bør indgå i forslaget, at Kommissionen udarbejder forslag til,hvordan udbygningen af EU’s energiinfrastruktur kan fremskyndes ogeffektiviseres yderligere.8. Da tab af andre ressourcer i materialekredsløbet også fører til tab afenergi, bør Kommissionen også inddrage ressourcekredsløbet og ud-arbejde forslag til, hvordan materialeudnyttelse i affald kan optime-res, og hvordan energiudnyttelse af restprodukter kan forbedres bl.a.gennem produktion af lagerbar energi gennem f.eks. biologisk ogtermisk forgasning.