KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 250: Reguleringsudvalgets rapport om forsyningspligt, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Bilag 1 Elpristavlen1.0Nuværende ElpristavleDetailpriser på el kan sammenlignes på prisportalen Elpristavlen, som har eksisteret siden 2003. Den eretableret med henblik at gøre oplysninger om priser og produkter let tilgængelige1.Historisk har relativt få forbrugere benyttet sig af elpristavlen. Hjemmesiden har gennemsnitligt haft ca.5.000 besøgende om måneden. Til sammenligning dækker skabelonordningen over ca. 2,75 mio. hushold-ningskunder og ca. 0,48 mio. erhvervskunder. Det svarer til, at ca. 1,8 pct. af alle skabelonkunder årligt be-søger hjemmesiden én enkelt gang. Der kan være flere forskellige årsager hertil, og det er ikke nødvendig-vis et udtryk for manglende funktionalitet. I forbindelse med udbud af forsyningspligtbevillingerne er derdog blandt forbrugerne kommet større fokus på elmarkedet. Dansk Energi har således oplyst, at der i enuge i slutningen af april 2013 har været 60.000 besøgende på Elpristavlen.Men i praksis er det fx ikke i dag muligt at sammenligne faste og variable priser og få et billede af den årligebesparelse, idet udviklingen i de variable priser ikke er kendt, og forsyningspligtprisen kendes kun et kvartalfrem i tiden.Denne problematik kan fremover forstærkes af fx introduktionen af timeafregnede produkter, hvor denpris forbrugeren står overfor afhænger af dennes forbrugsprofil. Det bliver derfor endnu mere afgørende,at forbrugerne har et værktøj, som bidrager til at skabe gennemsigtighed vedr. forskellige produkttyper.Herunder at forbrugerne præsenteres for forskelle mellem produkter i form af dels den grad af risiko for-brugeren påtager sig ved sit valg af elprodukt, og dels den potentielle gevinst, der kan være, alt efter hvil-ken type elprodukt, der vælges.1.1 Regler og rammer for nuværende ElpristavleAf elforsyningslovens § 82, stk. 6 fremgår, at Energitilsynet skal tage fornødne skridt til at sikre gennemsig-tighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Der er givet hjemmel til, at Energitilsynet fastsætter reglerom, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, herunder også elhandelsvirksomhe-der.I den anledning har Energitilsynet udarbejdet en bekendtgørelse om elforsyningsvirksomhedernes offent-liggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår (BEK nr. 770 af 08/08/2005). Det fremgår af bekendtgørelsen,at elselskaberne skal indrapportere priser til den eller de af Energitilsynet udpegede forbrugsportaler.Energitilsynet har udpeget brancheorganisationen Dansk Energi til at varetage opgaven med at have enprisportal i form af den nuværende Elpristavle. Dette sker uden beregning, idet Dansk Energi finansiererdrift, vedligeholdelse og udvikling af Elpristavlen. Der er ikke i gældende lov hjemmel til finansiering af enprisportal.Tilsvarende lovregler og bekendtgørelse findes på gasområdet. Her har Energitilsynet udpeget det statseje-de selskab Energinet.dk til at varetage samme opgave omkring gaspriser. Til det formål findes Gaspris-guiden, som drives og finansieres over gastariffen af Energinet.dk.

En velfungerende prisportal udgør et centralt element for forbrugeren for at kunne agere på detailmarke-det. En prisportal er med til at skabe et gennemskueligt marked og dermed højne forbrugerbeskyttelsen. Iovergangen til et mere konkurrencepræget detailmarked med fri prisdannelse er der et forstærket behovfor en god prisportal til at hjælpe forbrugerne med at træffe et kvalificeret og aktivt valg.EA Energianalyse har i forbindelse med arbejdet i reguleringsudvalget udarbejdet en baggrundsrapport omElpristavlen og givet en række anbefalinger til forbedringsmuligheder. På baggrund af rapporten og udval-gets efterfølgende drøftelser af spørgsmålet foreslås, at en fremtidig Elpristavle/prisportal styrkes på enrække felter.En fremtidig prisportal skal overordnet sikre følgende hensyn:varetage forbrugerhensyn og medvirke til øget konkurrencesikre større gennemsigtighedGøre det muligt at sammenligne produkter – ved at indeholde sammenlignelige produktbeskrivel-ser efter nærmere definerede kriteriervære pædagogisk og enkel med høj funktionalitetvære en uafhængig prisportalhave troværdighed og styrke til at sikre pålidelig information fra elleverandørernehave tilstrækkelige ressourcer og detailmarkedskendskab til at drive og udvikle portalenetableres og drives omkostningseffektivtOrganisatorisk være placeret hos en aktør, der fremstår som en objektiv spiller med den fornødnetroværdighed og styrke over for leverandører til at sikre pålidelige tilbudKonkret skal en fremtidig prisportal indeholde følgende muligheder:-Give forbrugerne en bedre forståelse af tilbuddene, herunder spørgsmålet om faste og variable pri-ser, produkternes løbetider, overblik over sammenhæng mellem den viste øre/kWh og samlet om-kostning og mulighederne for miljøvalg, samt gøre det muligt at sammenligne produkter (ved at in-deholde sammenlignelige produktbeskrivelser efter nærmere definerede kriterier)Have bedre mærkning af de enkelte produkttyper, herunder spot+, variabel pris, miljøproduktermv. Disse bør defineres og mærkes tydeligt.Vise valg mellem forskellige produkttyper bedre, således at der vises resultater for flere produktty-per samtidig, og at visningen er fleksibel og kan styres af brugeren.Give vejledning i forhold til at kunne træffe et valg, herunder faktabaseret vejledning med ud-gangspunkt i forbrugerens situation fx risikoprofil, tidsforbrug ift. valget osv.Elpristavlen bør indeholde alle produkter – og de skal præsenteres på en relevant og fair måde.Få mere fleksibel grundstruktur og opbygning. Når der kommer nye produkter, fx som følge aftimeafregning, skal disse kunne indgå på Elpristavlen, hvilket kræver tilstrækkelige ressourcer tiludvikling.

Der er flere muligheder for, hvor elpristavlen kan placeres organisatorisk. Ea Energianalyse har i en bag-grundsrapport til reguleringsudvalget bl.a. peget på forskellige fordele og ulemper ved placering af elpris-tavlen hos den ene eller den anden. Umiddelbart kan fremhæves:Dansk Energihar selvsagt god kontakt til leverandørerne og kender markedet godt. Som brancheorganisa-tion kan Dansk Energi have en potentiel interessekonflikt mellem at repræsentere sine medlemmer og va-retage objektiv forbrugerinformation. Dansk Energi har ekspertisen i driften af tavlen pga. sit hidtidige ejer-skab.Forbrugerrådetvil antagelig i et vist omfang have samme troværdighed i forbrugernes øjne som en myn-dighed og vil have en naturlig interesse i at opdatere og udvikle elpristavlen. Forbrugerrådet har lang erfa-ring med at kommunikere med forbrugere bl.a. via hjemmesider, men har ikke tæt kontakt til leverandørsi-den.Placering af elpristavlen iKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST)ville betyde, at den placeres hos en of-fentlig myndighed og dermed får høj troværdighed. Imidlertid vil opgaven ligge uden for styrelsens kerne-opgaver, og KFST ville i givet fald skulle oparbejde større kontakt til leverandører/forbrugere.Ligesom KFST erEnergitilsyneten offentlig myndighed med de fordele og ulemper, dette indebærer. Drift afelpristavlen ville ligge forholdsvis tæt på tilsynets kerneopgaver, som bl.a. omfatter indhentning af data fraaktørerne på elmarkedet. Energitilsynet har allerede dag tilsynsansvaret for prisportalerne på såvel gasom-rådet som elområdet, samt kendskab til detailmarkedet for el og gas. Men Tilsynet har mindre direkte kon-takt til forbrugere.Energinet.dker en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat, som varetager en del myndig-hedsopgaver. Energinet.dk har en placering tæt på elmarkedet og driver gasprisportalen, Gasprisguiden.Energinet.dk har tæt kontakt til leverandører, men ikke til forbrugere.En kommerciel aktørvil kunne drive elpristavlen, men det er afgørende, at elpristavlen drives efter objekti-ve kriterier. Eksempelvis bør leverandørerne ikke kunne købe sig til en bedre eller mere synlig placering påtavlen. En kommerciel operatør kan have vanskeligt ved at have tilstrækkelig styrke til at forfølge leveran-dører, der ikke følger reglerne.3.1 Erfaringer fra andre landePrissammenligningssider for el-markedet er i Danmarks nabolande organiseret på forskellig vis. De nordiskelande har alle en officiel prissammenligningstjeneste, mens Tyskland, England og Holland har overladt pris-sammenligningen til private aktører – både kommercielle og forbrugerdrevne hjemmesider.

De officielle prissammenligningssider har mange fællestræk med den danske elpristavle, men adskiller sigsamtidig på flere områder blandt andet ved at være mere omfangsrige.I alle de undersøgte nabolande findes der private tjenester, der varetager pris-sammenligningssider. Kvali-teten og udformningen af siderne er imidlertid meget forskellig. Nogle af de væsentligste problemstillingerved at lade private aktører varetage opgaven er uafhængighed og troværdighed samt ”autoritet” nok til atkunne stille krav til leverandørerne. I den sammenhæng er der typisk forskel på, om siderne er drevet afforbrugerorganisationer eller af kommercielle aktører.Kommercielle tjenester har svært ved at opnå samme troværdighed som officielle, idet de typisk finansie-res af provisioner fra el-leverandører og af reklamer. For at undgå mange uhensigtsmæssige og ugennem-skuelige sider på markedet anvendes der i lande som England og Holland kodeks eller standarder udarbej-det af myndigheder for, hvad en tjeneste bør indeholde og hvilke kriterier mht. bl.a. uafhængighed og fi-nansiering, der bør være indeholdt på siderne. På den måde kan forbrugeren bedre sortere i de mange til-bud for prissammenligning, der findes.Forbrugerdrevne tjenester er typisk mere ”frie” til at kunne rådgive og vejlede forbrugeren. Vejlednings-mæssigt er de fleste prissammenligningssider drevet af forbrugerorganisationer derfor mere omfangsrigeog har mulighed for at anbefale forbrugere, hvordan de opnår det bedste leverandørskift. I lande som Hol-land og Tyskland fungerer forbrugersiden ofte som den vejledende indgang uden nødvendigvis at have pris-sammenligningssider. Dvs. forbrugeren går ét sted hen for at finde vejledning og et andet sted hen for atfinde de bedste prisoversigter.SverigeElpriskollen er den eneste uafhængige prissammenligningsside i Sverige. Den drives af Ei, som svarer tilEnergitilsynet i Danmark. Elpriskollen har en følgegruppe som består af Konsumenternas energimarknads-byrå (forbrugernes elrådgivningsbureau), Konsumentverket (forbrugerstyrelsen), Svensk Energi (elhandels-selskabernes brancheforening) samt repræsentanter for elleverandørerne.I 2008 blev Elpriskollen flyttet til Ei, som fik mandat til at lave en prissammenligningsside med produkter frasamtlige elleverandører på markedet.NorgeI Norge kaldes prisportalen ”Kraftprisoversigten”. Den blev etableret i 1998 i forbindelse med liberaliserin-gen af elmarkedet. Kraftprisoversikten skulle bidrage til øget konkurrence i denne indledende fase, efter li-beraliseringen af markedet. Det blev besluttet, at el-leverandører skulle forpligtes til at indsende prisæn-dringer til Konkurrencetilsynet.I 2011 bestilte BLD (Barne-, likestillings-og inkluderingsdepartementet) en rapport, som analyserer fordele-ne ved at samle alle offentlige prisportaler under én institution. I forbindelse med rapporten blev det fore-slået, at Kraft-prisoversigten blev flyttet til Forbrukerrådet.På baggrund af rapporten og Konkurrencetilsynets og Forbrukerrådets positive reaktion på den, ventes dernu på en endelig afgørelse om, hvorvidt/hvornår en overførsel af Kraftprisoversigten til Forbrukerrådet vilblive finansieret.

Der findes samtidig flere kommercielle udbydere af prissammenligningssider for el i Norge. De kommerciel-le sider dækker generelt set de samme produkter som Kraft-prisoversikten. De kommercielle prissammen-ligningssider er finansieret af reklamer.FinlandI forblindelse med liberaliseringen i Finland blev der oprettet en prissammenligningsside, som giver forbru-gerne mulighed for at orientere sig i forhold til hvilke muligheder, der findes for at vælge elleverandør.Denne prissammenligningsside blev drevet manuelt frem til 2005, hvor den it-baserede side Sahkonhintablev oprettet. Som regulator for elmarkedet i Finland driver EMV prissammenligningssiden. EMW svarer tilEnergitilsynet i Danmark.Alle elleverandører er forpligtet til at indrapportere alle produkter, som sælges på det finske marked tilEMV. Elleverandørerne er ansvarlige for, at alle produkter og priser er opdaterede. Listede tilbud er bin-dende for elleverandørerne, men ikke nedad begrænsende. Elleverandører kan fx giver rabatter, som ikkeer inkluderet på Sahkonhinta.fi. Hidtil har der kun været få tilfælde, hvor en leverandør har markedsført etprodukt, som ikke er i systemet.Der findes samtidig 3 kommercielle udbydere af prissammenligningssider. To drives af private virksomhe-der og én af en stor medievirksomhed.TysklandDer er ikke i Tyskland nogen officiel sammenligningstjeneste, hvor alle leverandørers produkter sammen-lignes som på elpristavlen. Der findes således kun kommercielt drevne prissammenligningssider på marke-det. Dog giver den tyske forbrugerorganisation, Verbraucherzentrale uafhængig vejledning til forbrugere,der ønsker at skifte elleverandør.Der er generelle problemer med kommercielle tjenester, idet de betegnes som mangelfulde, hvad angår in-formation og vejledning, og det er generelt problematisk for den uerfarne elkunde, at de tyske sammenlig-ningssider oftest har uhensigtsmæssige forudindstillede filtre, og at sidernes tariftips oftest ikke er uaf-hængige.EnglandDer findes mange kommercielle udbydere af prissammenligningssider i England. Der findes ikke nogen offi-ciel elpristavle i England.Som en del af dereguleringen af elmarkederne er dannelsen af ”industry codes” dog blevet en integreretdel af markedet. Consumer Focus, der er en engelsk forbrugerstyrelse, har til vurdering af forskellige pris-sammenligningssider for el- og gasprodukter lavet en ’Confidence Code’, dvs. et forbrugerkodeks, der angi-ver om siden er troværdig eller ej. Forbrugerkodekset beskriver nogle kriterier, der skal være opfyldt for atblive godkendt.For at opnå godkendelse skal følgende forhold bl.a. være opfyldt:Serviceudbyderen skal være uafhængig af gas- og elleverandører. Det er tilladt at modtage provisi-on af udbydere, men det må ikke influere på fremstillingen af de forskellige tilbudDer skal på prissammenligningssiden tydeligt redegøres for, hvilke selskaber siden modtager provi-sioner fraDet er ikke tilladt at reklamere for de enkelte leverandører på siden

Bindingsperioden skal fremgå af oversigten, såfremt den er endeligHvis bindingsperioden er under 2 måneder, skal det kombineres med en advarselDet skal være muligt at se en oversigt over grønne produkterHollandDer er ingen officiel hjemmeside, hvor alle leverandører og produkter skal indberettes. Der findes i stedetmange kommercielle prissammenligningssider, der er drevet af private selskaber med undtagelse af noglefå, der er forbrugerdrevet.Der stilles ikke krav til siderne eller føres tilsyn, men konkurrencemyndigheden udarbejder løbende vurde-ringer af de mest anvendte prissammenligningstjenester, hvor de sammenlignes og vurderes i forhold tiluafhængighed, informationsniveau, nøjagtighed m.m. Den seneste rapport fra 2011 sammenligner 17 for-skellige sammenligningstjenester.De fleste sammenligningstjenester beskrives som uafhængige. Dvs. at ingen elleverandør er direkte ellerindirekte integreret med siden. De selskaber, der driver sammenligningstjenesterne, indgår typisk kontrak-ter med leverandører, hvor selskabet modtager en provision for hver kontrakt, der er indgået via dennehjemmeside. De genererer derudover indtægter fra reklamer. Næsten alle hjemmesider har indgået kon-trakt med et eller flere energi-selskaber.

Forbrugerne har i dag vanskeligt ved at orientere sig i elmarkedet. Det er ikke mindst i forbindelse med enafvikling af prisreguleringen på detailmarkedet for el vigtigt at styrke forbrugernes stilling og muligheder forat navigere på elmarkedet. Hvis forbrugerne trods deres begrænsede viden om og interesse for elmarkedetskal agere aktivt på markedet, skal de opleve, at oplysninger om priser og produkter er let tilgængelige, såde kan træffe et informeret valg.Som angivet i ovenover og i hovedrapporten opfylder den eksisterende elpristavle ikke fuldt ud forbruger-nes behov. Der er derfor behov for en ny forbruger-prisportal.En ny prisportal skal leve op til de hensyn, som er nævnt i afsnit 2 i dette bilag, og skal løbende kunne ud-vikle sig i forhold til forbrugeres efterspørgsel og udviklingen på detailmarkedet. Der skal være plads til in-novation og udvikling i takt med, at nye produkter opstår. Det bør være en samlet prisportal for el- og gas-priser, som afløser for den nuværende Elpristavle og Gasprisguide.4.1 Ansvar for fremtidig prisportalDet foreslås, at ansvaret for portalens etablering og finansiering lægges i Energitilsynet. Energitilsynet er isin konstruktion i forvejen den uafhængige prismyndighed på energiområdet. Energitilsynet er uafhængigtaf kommercielle interesser i elsektoren og fungerer uden instruktionsbeføjelse fra ministeren.Forslaget bygger videre på det eksisterende set-up, hvor det allerede i dag er en del af Energitilsynets opga-ve at sikre gennemsigtighed om priser, vilkår mv., herunder også at sikre offentliggørelse af priser. Energi-tilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne. Til detformål er det i de gældende regler fastlagt, at elforsyningsvirksomhederne skal indrapportere deres priser”tilden eller de af Energitilsynet udpegede forbrugerportaler”.

Det forventes, at der kun i en kortere overgangsperiode efter ophøret af den nuværende prisregulering påelområdet er behov for et offentligt initiativ til at sikre en forbedret og uafhængig prisportal. I takt med atdetailmarkederne for el og gas udvikler sig, vil der formentlig blive udviklet andre, kommercielle portaler,som det fx kendes fra rejsebranchen eller telebranchen, og som det også er sket i andre lande, hvor forbru-gerne oftere end i Danmark skifter elleverandør. Antallet af leverandørskift finansierer i nogle tilfælde disseportaler. I andre tilfælde er det branchens aktører, som i fællesskab finansierer private portaler. Sådanneportaler kan på længere sigt overtage den rolle, som den offentligt initierede portal har haft indlednings-vist.En offentligt igangsat prisportal forventes derfor kun at skulle etableres og drives for en tidsbegrænset pe-riode – fx 3-5 år. Undervejs i perioden bør der gennemføres en evaluering af initiativet, hvor det efternærmere fastsatte kriterier vurderes, om der er behov for yderligere opfølgning, eller om portalen kan luk-kes ned. Hvorvidt den offentlige portal skal fortsætte eller kan lukkes ned efter den første periode må bl.a.afhænge af, om der i mellemtiden er udviklet gode, private prisportaler, som kan overtage rollen fra den of-fentlige portal. Besluttes det at lukke portalen, kan det overvejes at udbyde prisportalen til andre aktørermod betaling af portalens kommercielle værdi.4.2 Organisering af fremtidig prisportalEn ny prisportal vil derfor hensigtsmæssigt kunne organiseres som et tidsbegrænset projekt, hvor Energitil-synet som projektejer udbyder opgaven med at etablere og drive portalen. Den praktiske opgave med etab-lering og drift af prisportalen forankres hermed i en midlertidig projektorganisation.Der bør etableres en organisering af projektet, som er klar og simpel med en entydig ansvarsfordeling. Op-gaven vil kunne udbydes af projektejeren Energitilsynet som et projekt til en leverandør eller et konsortiumaf leverandører, der har kompetencerne til at etablere og drive prisportalen for en afgrænset periode. Tildet udførende arbejde etableres en projektenhed, der bemandes af dem, som vinder udbuddet. Disse per-soner forventes at være prisportalens ansigt udadtil i forhold til forbrugerhenvendelser, løbende dialogmed selskaberne, henvendelser fra pressen mv.I udbuddet lægges især vægt på at få ekspertise ind i projektenheden med fokus på de kommunikations- ogformidlingsmæssige opgaver og viden om el- og gasdetailmarkederne. Hertil kommer viden om understøt-tende infrastruktur i form af IT-platform, indrapportering af data mv.Udbuddet foreslås gennemført uden en detaljeret kravspecifikation. Der bør vælges en udbudsform, somlevner mulighed for, at de potentielle leverandører kan komme med input til, hvordan den fremtidige pris-portal skal konstrueres og designes. Det overlades således til dem, som byder på opgaven at komme mednærmere forslag til design inden for nogle overordnede rammer. Hermed åbnes op for konkurrence på kre-ativitet og kommunikation til detailmarkedet, og det sikres, at der er plads til innovation og udvikling i taktmed, at nye produkter opstår. Alle interesserede parter kan byde på opgaven alene eller i et konsortium.Det foreslås også, at Energitilsynet i sin egenskab af projektejer udpeger en lille og handlekraftig styregrup-pe til på vegne af Energitilsynet at sikre overordnet styring og ledelse af projektet. Formålet med styre-gruppen er at hjælpe Energitilsynet og tilføre yderligere kompetencer og tyngde til projektet. For at sikreden nødvendige budgetrestriktion bør styregruppen også få ansvar for projektets budget, herunder at sikreløbende prioritering og budgetopfølgning.

Styregruppen bør være en lille gruppe på ca. 3-4 professionelle personer med særlige kompetencer indenfor kommunikation og formidling, detailmarked for el og gas, forbrugerforhold, drift af IT-systmer mv.. Sty-regruppen skal hjælpe projektejeren både i forbindelse med udbuddet og den efterfølgende etablering ogdrift. Herved kan styregruppen også fungere som en slags forlænget arm for Energitilsynet i forhold tildem, der har det udførende ansvar (dvs. vinderen af udbuddet).Den foreslåede styregruppe vurderes at være en forholdsvis ubureaukratisk konstruktion, som kan tilføreprojektet øget styring og kompetencer. At udpege en særlig styregruppe til at følge et større og vigtigt pro-jekt er i øvrigt noget, som en offentlig projektejer under alle omstændigheder kunne have overvejet.I tilknytning til projektet oprettes også en følgegruppe med repræsentanter for forbrugerinteresser, el- oggasbranchen, erhvervsorganisationer, myndigheder mv. Den nuværende følgegruppe for Elpristavlen kunnefortsætte i denne rolle. Følgegruppen refererer til styregruppen. I Ea Energianalyses undersøgelse af Elpris-tavlen er det blandt de interviewede aktører opfattelsen, at den følgegruppe, som har rådgivet Dansk Ener-gi med hensyn til drift og udvikling af elpristavlen, har fungeret godt. Flere har fremhævet, at uanset hvil-ken model for organisation af elpristavlen, som vælges fremadrettet, vil det være en god idé at bevare føl-gegruppen som en bredt sammensat gruppe af interessenter, der kan give anbefalinger til operatøren afelpristavlen.Energitilsynet vil som projektejer og som overordnet tilsynsmyndighed for offentliggørelse af priser mv.skulle føre tilsyn med portalen. Energitilsynet har også i dag et tilsynsansvar i forhold til Elpristavlen. For såvidt angår virksomheders konkrete angivelse af priser og sammenhæng til markedsføringsloven, gælder dealmindelige regler på dette område.

rende Elpristavle. Det kan forventes, at en fremtidig prisportal som følge af afskaffelse af forsyningspligtenvil være noget dyrere, og at der i opstartsfasen vil være behov for en initialinvestering, som ligger over deløbende udgifter til den efterfølgende drift, vedligeholdelse og videreudvikling. Omfanget af initialinveste-ringen og de efterfølgende løbende udgifter må bero på en konkret vurdering i forbindelse med den nær-mere tilrettelæggelse af projektet og udbuddet.Når det er Energitilsynet, der har ansvaret for, at der udpeges en forbrugerportal, bør ansvaret for finansie-ringen følge opgaven. I praksis vil det betyde, at der skal skabes lovhjemmel samt ændres i den gældendebekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling (betalingsbekendtgørelse), så de eksisterende tak-ster, der finansierer Energitilsynets myndighedsopgaver, kan justeres en smule. Opkrævningen af taksternetil finansiering af Energitilsynets myndighedsopgaver sker rent praktisk via Energinet.dk, der betaler for de ibekendtgørelsen fastsatte takster. Energinet.dk opkræver taksterne via transmissionstariffen, hvorved alleelforbrugere bidrager.Det bør om muligt tilstræbes, at den fremtidige tariffinansiering af en ny prisportal pålægges husholdnings-kunderne. Begrundelsen herfor er, at husholdningskunderne er dem, som primært vil få gavn af en ny ogforbedret prisportal.Hvis det som regneeksempel antages, at de årlige omkostninger til en ny prisportal er enten 2 mio. kr., 5.mio. kr. eller 10 mio. kr., vil det svare til en tarifstigning for husholdningskunder på henholdsvis 0,02, 0,05eller 0,10 øre/kWh. I årlige omkostninger vil det for en forbruger med et årligt elforbrug på 4.000 kWh ud-gøre henholdsvis 0,84 kr., 2,10 kr. eller 4,21 kr. Tallene er baseret på Dansk Energis opgørelse af elsalget ogelforbrugere fordelt på hovedbrancher. Her opgøres forbruget i boliger til 9.508 GWh i 2011.I det samlede regnestykke skal herudover fratrækkes de ca. 1 mio. kr. som Dansk Energi i dag årligt brugerpå den nuværende Elpristavle.

Bilag 2 SkabelonafregningMindre forbrugere med et årligt forbrug under 100.000 kWh er i dag afregnet efter en skabelon. Skabelo-nen er fastsat ud fra de mindre el-kunders samlede el-forbrug. De mindre el-kunders el-forbrug er generelthøjest om eftermiddagen og aftenen, og lavest om natten. Tilsvarende er engrosprisen generelt højest omeftermiddagen og aftenen, og lavest om natten, jf. bilagsfigur 1.En mindre el-kunde betaler en fast pris pr. kWh uafhængigt af, hvornår på døgnet den mindre el-kunde rentfaktisk forbruger elektricitet. El-prisen for de mindre el-kunder er fastlagt ud fra skabelonen og engrospris.De dyre timer om eftermiddagen og aftenen vægter dermed mere i beregningen af el-prisen pr. kWh for enmindre el-kunde, end de relativt billigere timer om natten, da de mindre el-kunder igennemsnithar en be-tydelig større andel af deres el-forbrug i løbet af eftermiddagen og aftenen end om natten. Det er tilfældetfor både forsyningspligtproduktet og kommercielle el-produkter.Bilagsfigur 1: SkabelonafregningElforbrug pr. time (MWh)Kr./MWh

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011En el-kunde betaler altså ikke en el-pris, der følger el-kundens egen forbrugsprofil, men i stedet gennem-snittet af de mindre el-kunders samlede el-forbrug. El-kunder, der har en forbrugsprofil, med hhv. en størreforbrugsandel i løbet af billige nattetimer og en mindre forbrugsandel i løbet af de dyre timer, betaler der-med en el-pris, der er for høj set i forhold til de omkostninger, som el-kunden skaber for el-handelsselskabet. Grundet den tvungne skabelonafregningen kan el-handelsselskaberne ikke tilbyde el-kunderne forskellige afregningsformer, der er tilpasset den enkelte el-kundens individuelle forbrugsprofil.Skabelonafregningen begrænser dermed priskonkurrence på markedet. Forbrugerne har mulighed for atvælge at blive afregnet efter en spotpris i forhold til gennemsnitsprofilen for elforbruget (skabelonen). Dehar dog ikke mulighed for at blive afregnet efter deres egen, individuelle profil. Muligheden giver såledesikke forbrugerne incitament til at agere fleksibelt i forhold til prisen og belastningen af systemet, som er enforudsætning for udviklingen af smart grid.

Engrosmodellen medfører således, at fakturering af net- og transmissionstariffer, PSO tarif og energiafgifterfremover skal varetages af det selskab, hvor forbrugeren køber sin strøm (el-handelsselskabet). Netvirk-somhederne vil således ikke fremadrettet skulle forestå fakturering af forbrugerne samt den løbende kon-takt med forbrugerne.De væsentligste elementer for de enkelte grupper er beskrevet nedenfor.ForbrugerneEt af de væsentligste argumenter for gennemførsel af ændringerne var ønsket om at gøre det lettere forforbrugerne at skifte el-leverandør og derigennem fremme konkurrencen i detailmarkedet.Forbrugerne, som i dag gør brug af det frie elmarked, modtager i dag særskilte regninger på elleverancenog nettariffer/afgifter. Forbrugerne vil efter engrosmodellen fremadrettet kun modtage én regning uanset,hvor de køber deres el. Den enkelte forbruger forventes derved fremadrettet at se det som mindre admini-strativt besværligt at gøre brug af det frie elmarked.Forbrugeren skal ved fx leverancesvigt kontakte el-handleren.

NetvirksomhederneNetvirksomhederne vil opleve betydelige ændringer, idet hele kundekontakten og de dertil knyttede om-kostninger forsvinder. Der vil således ikke længere være behov for kunde- og afregningsafdelinger i distri-butionsselskaberne. Netvirksomhederne vil dog fortsat have måleransvaret.Likviditetsmæssigt vil netvirksomhederne opleve et betydeligt fald i de pengestrømme, der går igennemselskabet. Energiafgifter, PSO tarif samt tariffer for overliggende net vil ikke fremadrettet blive gennemfak-tureret fra netvirksomhederne.Fremadrettet vil netvirksomhederne få betaling for netydelserne den 25. i den efterfølgende måned. Fornetvirksomheder, der hidtil har faktureret kunderne forud, vil dette indebære en likviditetsmæssig forrin-gelse. Men for netvirksomheder, der hidtil har faktureret forbrugerne bagud, hvilket er de fleste, vil det in-debære en likviditetsmæssig forbedring.Netvirksomhederne vil opleve økonomiske fordele ved engrosmodellen på følgende områder:Tab på tilgodehavender hos forbrugerne skal ikke længere dækkes af netvirksomheden.Omkostninger til kundehåndtering reduceres til et minimum.Omkostningerne til intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd reduceres.Samlet set ændres netvirksomhedernes rolle til at være en virksomhed, som skal sikre de tekniske leveran-cer af transport af el til forbrugerne.Der vil ikke umiddelbart ske et fald netvirksomhedernes indtægtsrammer som følge af de reducerede om-kostninger til fakturering m.v. Men forrentningsloftet, som er en del af indtægtsrammereguleringen, vil forde selskaber, der har omkostninger svarende til indtægtsrammen, og eller som har nået forrentningsloftet,betyde, at betalingen for brug af nettet vil blive lavere. Forrentningsloftet vil presse tarifferne i nedadgåen-de retning, forudsat at netvirksomhederne ikke pålægges nye opgaver og omkostninger.El-handelsvirksomhedenEl-handelsvirksomhederne vil opleve betydelige ændringer, idet de skal købe net- og systemydelser engrosog sælge forbrugerne et samlet produkt ”leveret el”. Elhandelsvirksomhederne bliver også ansvarlige for atopkræve elafgifter hos forbrugerne og afregne dem med told- og skattemyndighederne inden for snævretidsmæssige rammer. Hertil kommer, at hele kundekontakten vil skulle varetages af el-handelsselskabet.Med engrosmodellen vil el-handelsvirksomhederne skulle have et beredskab til fakturering af forbrugerne.Det har de uafhængige elhandelsvirksomheder haft hele tiden, mens de koncernforbundne virksomhedertypisk har løst opgaven i fællesskab med deres koncernforbundne netvirksomheder. Koncernforbundne ogikke-koncernforbundne virksomheder bliver hermed ligestillet.Engrosmodellen forudsætter for at kunne registreres som el-handelsselskab, at selskabet bliver medlem afen kollektiv garanti eller forsikringsordning som sikkerhed for de krav, der opstår som følge af opkrævedeenergiafgifter. Selskaberne skal ligeledes oprette en døgnservice, så forbrugerne kan få fat i el-handelsselskabet i forbindelse med klager over manglende forsyning m.v. Det er så el-handelsselskabetsopgave at kontakte det relevante distributionsselskab.Økonomisk vil de væsentligste ændringer være:

Øgede omkostninger til forsikring, håndtering af kundeservice og fakturering/bogholderi.Som følge af de øgede beløb, der skal faktureres kunderne, er der en betydelig øget risiko for tabpå tilgodehavender.Såfremt en elhandelsvirksomhed fakturerer bagud, skal det ske mindst 4 gange om året. Bestem-melsen udelukker ikke helt eller delvis forudfakturering, ligesom det er op til det enkelte selskab atfastlægge kortere faktureringsterminer.Det må forventes, at elhandelsvirksomhederne generelt vil fakturere forbrugerne forud, dels for atkunne afregne med netvirksomhederne, dels for at begrænse tab på kunderne, som følge af sen el-ler manglende betaling – men det behøver ikke nødvendigvis at være tilfældet, da det modsat kanvære et konkurrenceparameter.Selskaber der er koncernforbundneFor koncerner, som har netvirksomhed, og elhandelsvirksomhed (med eller uden forsyningspligt) bliver desamlede opgaver, der skal klares, ikke ændret væsentligt. Men omkostningsfordelingen mellem selskabernevil ændre sig.Der skal etableres forsikring for afgiftsbetalingerne, ligesom døgnovervågningen skal udvides til også atkunne kontakte andre netvirksomheder.Den ændrede ansvarsfordeling vil medføre, at betydningen af de bestemmelser, der har til formål at for-hindre netvirksomhederne diskriminerende adfærd over for kunder til fordel især for koncernforbundneselskaber, formentlig vil mindskes.

Bilag 4 Lovændringen udbud af forsyningspligtbevillinger i oversigtsformI oversigtsform kan lovændringen om udbud af forsyningspligtbevillinger resumeres således:Bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter afholdelse af udbud til den, der tilbyderat levere elektricitet i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet til den laveste prisog som samtidigt kan dokumentere teknisk og økonomisk kapacitet.Prisen sammensættes af det tilbudte tillæg, som dækker alle virksomhedens omkostninger ogfortjeneste, og en grundlastpris. Grundlastprisen fastsættes kvartalsvis af Energitilsynet efterberegningsmetoder, som er defineret i udbudsmaterialet.Udbuddet afholdes af Energistyrelsen, som også fastsætter udbudsvilkår, herunder den ud-budte bevillings løbetid.Modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud at være urimelige, afholdes et nytudbud.En virksomhed, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gen-nemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugereom, at bevillingen udløber.Såfremt virksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold, skal denne i sin under-retning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et elprodukt, samtidig med at forbrugeren op-lyses om muligheden for at vælge et andet elprodukt eller en anden leverandør.Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber, men efter at udbuddet har været afholdt.Endvidere fremsender virksomheden en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren,(Energistyrelsen) der oplyser forbrugerne om, hvem der har vundet udbuddet som forsy-ningspligtig virksomhed, den vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og mulighederne forat orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen.Reguleringseftersynet skal – som det allerede er sket - komme med forslag til det nærmereindhold af Energistyrelsens brev.Forbrugere, der ikke positivt vælger fortsat at modtage forsyningspligt- el, eller vælger et an-det produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør. Vilkå-rene herfor skal svare til de hidtidige vilkår for at modtage el fra forsyningspligtselskabet.Dette gælder også, såfremt den tidligere bevillingshaver genvinder bevillingen.Energitilsynet fører tilsyn med, at handelsselskabernes prisregulerede produkt, som tilbydeser i overensstemmelse med reglerne herom.(1) Se L 58 (www.ft.dk/ 2011-2012) vedtaget 14.12.2012

Bilag 6 Håndtering af praktiske udfordringer i markedetPraktiske problemstillinger når forsyningspligtselskaber ikke længere er virksomme i markedetNår forsyningspligtreguleringen og forsyningspligtvirksomhederne, som de kendes i dag, afskaffes, og et nytdesign af elmarkedet skal udvikles, skal en række af de opgaver, som forsyningspligtvirksomhederne i dagvaretager, og som er nødvendige at videreføre, løftes af andre aktører i markedet.To primære udfordringer skal håndteres. Det drejer sig om håndtering af en række konkrete praktiske pro-blemstillinger omkring forbrugssteder, hvor der ikke er tilmeldt en leverandør, samt hvordan dårlige betale-re og kunder med sociale problemstillinger skal håndteres.Af praktiske problemstillinger, som der skal findes løsninger på, er muligheden for tilfældet af handelssel-skabers konkurs eller selskaber under rekonstruktion og kunder og situationer, hvor der ikke er tilmeldt enleverandør på et forbrugssted (målepunkt). I nedenstående er spørgsmålene beskrevet enkeltvist:Konkurser og leverandørsvigtVed afskaffelsen af forsyningspligtselskaber, er der behov for at sikre de forbrugere, hvis leverandør gårkonkurs eller mister registreringen på grund af misligholdelse af forpligtelser over for Skat, Energinet.dk el-ler netvirksomheder.Går et selskab konkurs eller på anden måde mister sin ret til at levere el, vil det efterlade et antal forbruge-re uden leverandør. For at sikre at forbrugerne fortsat kan få leveret elektricitet og blive afregnet herfor, erdet således nødvendigt at etablere nogle procedure herfor. Forbrugere, der rammes af en leverandørspludselige leveringsophør skal ikke risikere, at der afbrydes for forsyningen. Det kan dreje sig om følgendesituationer:En leverandør går konkurs og stopper leveringen.En leverandør mister registreringen som leverandør (retten til at være leverandør) som følge af af-gørelse fra Energinet.dk eller Energistyrelsen/ministeren.En leverandør på elområdet betaler ikke sin regning til net-selskabet, og som følge af misligholdel-sen ophæver net-selskabet aftalen, hvorefter leverandøren mister retten til at bruge nettet i detspecifikke netområde. Leverandøren kan derefter ikke forsyne sine kunder i det område.Alle tre situationer ville i dag være omfattet af forsyningspligt, som ville forsyne forbrugerne, indtil forbru-gerne træffer et andet valg.Konkurser forventes at forekomme yderst sjældent. Det må forventes, at den indsatte kurator i en given si-tuation vil tilstræbe at afhænde selskabets værdier til andet selskab, som kan videreføre og opretholde le-verancerne. Men der er uanset dette behov for et beredskab.Det foreslås, at kunderne ved en af de tre situationer overflyttes til andre handelsselskaber. Kunderne for-deles ved hjælp af datahub´en ligeligt til de øvrige el-handelsselskaber.Det skal være frivilligt for selskaberne at være tilmeldt fordelingsordningen. El-handelsselskaberne får mu-lighed for én gang årligt at tilmelde sig fordelingsordningen, der administreres af Energinet.dk via datahub-ben. Selskaber skal når de tilmelder sig ordningen have mulighed for at lægge et loft ind om, hvor mange

kunder de maksimalt kan håndtere overført. På den måde gives også små selskaber mulighed for at bydeind på opgaven.Det foreslås samtidig at opdele ordningen for kunder med et årsforbrug større og mindre end 100.000 kWh,grundet at nogle el-handelsselskaber fokuserer på forskellige kundekategorier. Selskaber der alene harstorforbrugere som kunder, kan have vanskeligt ved pludselig at skulle administrere mange små kunder.Det er forventningen, at den overvejende del af handelsselskaberne ønsker at være omfattet af ordningen,hvorfor det ikke vurderes nødvendigt at stille det som et krav.Samtidig stilles krav om, at der fra elleverandørernes side er gennemsigtighed om, hvilken type produktkunderne overføres til, og at det er et produkt med kort bindingsperiode på 1 måned. Forbrugerne skal in-formeres om de nye vilkår og deres muligheder for at vælge ny leverandør. Kunden kan herefter frit vælgeandet produkt og anden leverandør.Kunder og forbrugssteder uden leverandørDer kan også være en række andre situationer, hvor en kunde står uden leverandør og/eller et forbrugsstedstår åbent uden, at der er tilmeldt en leverandør. Der kan være tale om 4 nedenstående situationer:1.2.3.4.Nyt forbrugssted – ingen kunde på adressenForbrugssted som er fraflyttet (indberettet) og ingen ny tilmeldtEn forbruger flytter uden at informere sin el-handler heromForbrugeren har en aftale, som er løbet ud og ikke er fornyet rettidig

For så vidt angår nye forbrugssteder, foreslås det, at de forsat kun åbnes, såfremt der er valgt leverandørpå det pågældende sted, hvilket er i overensstemmelse med praksis i dag.Nye forbrugere, der træder ind på markedet (fx flytter hjemmefra), tager således selv stilling til valg af leve-randør og produkt – og indtil det er sket, er der ingen forsyning. Sammenholdt med praksis i dag har for-brugere også i dag en pligt til at sørge for at blive registreret som forbruger på adressen. I de situationer,hvor forbrugeren ikke får sig registreret, vil net- eller forsyningspligtselskab forsøge at finde frem til dennye kunde på adressen eller sørge for, at adressen bliver afbrudt, da der ingen kendt forbruger er på adres-sen.Forbrugere der flytter, og har en leverandør fra en tidligere adresse, får med idriftsættelsen af DataHubben1. marts 2013 automatisk sin leverandør med ved flytning, hvis ikke forbrugeren opsiger leveringsaftalen.Med idriftsættelse af DataHubben kan en forbruger således fastholde sit kundeforhold til en leverandør vedflytning.Om muligt kan det foreslås, at der også udarbejdes faste procedurer for ejendomsmæglere og ejendoms-selskaber mv., hvor det kunne gøres til et fast punkt i forbindelse med nøgleoverdragelsen at sikre korrektaf- og tilmelding til leverandører. I forbindelse med køb/salg af en bolig bør dette så vidt muligt også indgåsom en integreret del af kontraktmaterialet. Tilsvarende skal administratorer af udlejningsejendomme såvidt, det er muligt, sørge for at udflytter får meldt flytning til sin leverandør rettidigt, og at indflytter tilsva-rende får etableret leveringsaftale rettidigt. Mange af disse processer findes allerede i dag i forskelligt om-fang, men det kan med fordel gøres bedre, så endnu flere flyttesituationer fanges op.Det foreslås samtidig, at det fremover skal gælde, at el-leverandører som udgangspunkt fortsat har ansva-ret for det tilbageladte forbrugssted. Leverandøren kan vælge at tilbyde den kommende potentielle nye

kunde på adressen sine leverancer. Kunden oplyses om mulighederne for at vælge en anden leverandør.Opnår leverandøren ikke kontakt til en ny kunde, har leverandøren mulighed for at iværksætte lukning afforbrugsstedet via netvirksomheden, men kun såfremt der ikke er tilmeldt en ny leverandør på forbrugs-stedet. Leverandøren vil kunne indhente information herom fra datahub.Det vurderes at ville være sjældent forekommende i ejersituationer, men hvis situationen opstår, hvor fra-flytter melder flytning, uden at der er en tilflytter på adressen, er det el-leverandøren, der vurderer, om dekan finde en mulig tilflytter, eller om der skal afbrydes på adressen. I det tilfælde, at der i en periode ikke eren forbruger tilmeldt adressen, vil el-leverandøren bære omkostningen til et evt. forbrug.El-leverandøren forpligtes til inden en eventuel lukning af forbrugsstedet at fremsende besked herom tilejer af ejendom. Netvirksomheden iværksætter lukning af forbrugsstedet, dog først efter fornyet tjek i da-tahub. Omkostninger hertil afholdes af ejer af ejendom.2Der iværksættes genåbning af forbrugssted hur-tigst muligt – senest inden for 48 timer – efter ny kunde anmoder sin el-leverandør herom. El-leverandørenhæfter som udgangspunkt for omkostningerne, som kan faktureres kunden. Der fastsættes omkostnings-ægte og offentliggjorte gebyrer for åbning og lukning af forbrugssteder.Det vil herefter være op til den enkelte el-leverandør, om man vil opretholde forsyningen, når der ingenkunde er, eller om det skal afbrydes. Det vil være en økonomisk vurdering af den økonomiske risiko ved atlade installationen være åben. Lukningen af et forbrugssted på grund af manglende kunde medfører, at Da-tahub lægger information herom ud på hjemmesiden, der er tilgængelig for alle el-leverandører. Forbrugs-stedet kan derved blive genstand for markedsføring af alle selskaber.Sker det, at en kunde fraflytter et forbrugssted uden at afmelde det, hæfter kunden for regningen, indtilafmeldelse er foretage og indtil den registrerede skæringsdato for fraflytning.I de tilfælde, hvor forbrugeren har en aftale, som er løbet ud og ikke er fornyet rettidig, foreslås det, at detindarbejdes som standard i leveringskontrakten, at forbrugeren overflyttes til et produkt, som kan genfin-des på elpristavlen. Forbrugerne skal informeres om de nye vilkår og deres muligheder for at vælge ny leve-randør.Det er vurderingen, at antallet af afbrydelser af forsyningen, på baggrund af ovenstående, vil kunne be-grænses til et minimum.Dårlige betalere/sociale kunderSom hovedregel er det næppe muligt for elselskaberne at skelne mellem almindelige dårlige betalere ogsociale tilfælde, hvor kommunerne vil bidrage til at sikre betalingen. Det er som udgangspunkt i det heletaget blevet vanskeligere at skelne mellem dårlige betalere, og kunder som af sociale årsager ikke magter atbetale sine regninger, da det ikke længere nødvendigvis er det lokale selskab, som foretager vurderingen.Engrosmodellen, som træder i kraft fra 1. oktober 2014, vil yderligere forstærke dette.

Derfor lægges der op til en ens proces for alle forbrugere. For misligholdelse ved forbrugere, der ikke beta-ler regningen, skal der anvendes en rimelig og ensartet håndtering. Desuden skal socialt udsatte håndteresaf de sociale myndigheder.Som i dag vil kommunerne være involveret gennem sociallovgivningen i forhold til forbrugere, som harproblemer med at få betalt regningen. Kommunerne kan derfor – inden for deres praksis på området – væ-re behjælpelige med sikkerhedsstillelse, betaling af regning mod modregning i offentlig ydelse el.lign.Det fremgår i dag af elforsyningslovens § 72, stk. 5.: ”Hvisder er særlig grund til at forvente manglende be-talingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhedfor betaling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Så-fremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsyningspligtige virksomhed tage skridt tilafbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke skesom middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug.”Dette princip foreslås videreført, dog således at reglen kommer til at gælde generelt for alle el-handelsselskaberne. Der lægges vægt på, at alle leverandører i udgangspunktet skal følge samme varslings-regler. Det foreslås, at der udarbejdes regler, som fastlægger, at:1. Alle leverandører i udgangspunktet skal følge samme varslingsregler og at det sker efter enensartet procedure2. Kunden får gennem el-handelsselskabet besked i 2. rykker (3 i alt) om, at aftalen opsiges ogforbrugsstedet lukkes, medmindre der stilles sikkerhed for fremtidig betaling i form af etdepositum, og hvad det koster - opfordring til at tage kontakt til kommunen såfremt, der ertale om social nød3. Information fra el-handelsselskab til datahub og til netvirksomhed, som iværksætter luk-ning4. Fortsat mulighed for at rette henvendelse til kommunen, når der viden om, at der er taleom en særligt udsat forbrugere, som ikke formår/forstår at betale en regning – behov for atsikre samme og ens behandling i kommunerne.5. Det skal desuden afklares, om der kan etableres en mere ensartet procedure hos de socialemyndigheder.Det indebærer, at alle forbrugere stilles ens uanset valget af leverandør. For at sikre produktudvikling ogkonkurrence på bedre kundeservice og vilkår, kan selskaberne afvige procedurer, der er til fordel for for-brugerne.Det foreslås, at der med udgangspunkt i den nuværende lukkeprocedure for forsyningspligt-leverandører/netvirksomheder fastsættes en procedure gældende for alle leverandører. I praksis betyderdet, at en forbruger skal modtage en regning og to rykkere, inden leveringsaftalen kan opsiges. Stiller for-brugeren sikkerhed for eller betaler forud for fremtidig levering, kan leverandøren ikke opsige leveringsaf-talen. Udestående beløb skal opkræves gennem en almindelig inkassoprocedure. Det foreslåede bygger påen udvidelse af den eksisterende praksis for forsyningspligtselskaber til alle leverandører.Hvis en forbruger ikke kan stille sikkerhed, eller vedkommende på anden vis misligholder kontrakten, kanleverandøren altså opsige aftalen efter de nævnte varslingsregler. Når aftalen er opsagt, vil der via data-hubben gå besked til netvirksomheden, som efter en fast procedure, der gælder for alle aftagepunkter, vilafbryde forsyningen efter et varsel på minimum 7 dage.

Det er netvirksomhedens opgave i sidste instans at lukke for forsyningen. Det vil således kun ske i situatio-ner, hvor forbrugeren trods varsler og udløbet af den 2 måneders periode forbrugeren har til at stille sik-kerhed for betalingen jf. gældende regler eller fundet en ny leverandør, at det sker. Herved sikres sammehøje forbrugerbeskyttelse i fremtiden.3Fristen for betaling af regning bør være minimum 14 dage og fri-sten ved rykkere minimum 7 dage.Om muligt bør der herudover etableres en ensartet procedure hos de sociale myndigheder i alle landetskommuner, når elselskaberne i forbindelse med en afbrydelse iagttager forhold, som bør håndteres af dissemyndigheder. I forhold til i dag er praksis forholdsvis forskellig fra kommune til kommune, og det enkelteforsyningsselskab kender til kommunens praksis i lokalområdet. Med flere forskellige leverandører involve-ret vil der være stort behov for en mere ensartet kommunal procedure på tværs af landet.Både af hensyn til forbrugerne såvel som elselskaberne kan der være god grund til at begrænse antallet aflukninger mest muligt. Som også anbefalet af Forbrugerrådet og Dansk Energi er der behov for at findefrem til og beskrive, hvilke redskaber der kan tages i anvendelse for at begrænse antallet af lukninger.Af gældende retspraksis følger, at lukning eller trussel om lukning ikke må benyttes som inddrivelsesmiddel,men alene må gennemføres for at forhindre yderlige tab i fremtiden.Særligt når elselskabet er bekendt med, at der er børn i en husstand, kan der være grund til, at selskabetunderretter kommunen herom. Selskabet har ikke pligt til ekstraordinært at undersøge forholdene nærme-re, men hvis der er en formodning eller mistanke om børn på ejendommen, skal selskabet overveje, ommyndighederne bør adviseres på forhånd. Tilsvarende har et netselskab ved lukning pligt til at underrettepolitiet, hvis der er risiko for, at dyr vil lide vanrøgt.4Da disse regler af social karakter ikke bør indføres i elforsyningsloven, foreslås det, at det undersøges, omder er behov for en vejledning for dialogen mellem netvirksomheden og den relevante kommune, når elsel-skaberne iagttager forhold, som bør håndteres af disse myndigheder.Derudover foreslås det, at Energitilsynet indsamler og offentliggør årlig statistik over lukning og anledningtil lukninger.

Bilag 7 Scenarier vedr. en fortsættelse af prisreguleringenMed udgangspunkt i den nuværende regulering kan tænkes i to forskellige umiddelbare fortsættelser afprisreguleringen:(a) en fortsat udbudsmodel – evt. med færre bevillinger, eller(b) et prisreguleret FP-produkt, som alle selskaber har pligt til at udbyde, men som ikke falder sammenmed det produkt, som i dag er det nye tilbagefaldsprodukt.I begge tilfælde vil forbrugeren skulletilvælgeproduktet. Det vurderes derimod ikke som en reel mulighedat pålægge tilbagefaldsproduktet en egentlig prisregulering efter overgangsperioden frem til oktober 2014,da dette vil være et skridt hen imod en mere omfangsrig prisregulering set i forhold til den lovændring, somFolketinget netop har gennemført.Desuden viser forskning, at forbrugere, når de stilles over for en defaultmulighed (tilbagefaldsproduktet)frem for at være tvunget til selvstændigt at træffe et valg, i stort omfang gør brug af defaultløsningen, fremfor at bruge tid på selv at orientere sig og træffe en selvstændig beslutning.5Såfremt man valgte at øge denprismæssige beskyttelse ved det nye tilbagefaldsprodukt, ville det derfor kunne virke hæmmende for udvik-lingen i forbrugernes mobilitet, da myndighederne i så fald ville betrygge forbrugere – som ikke selv afsøgermarkedet – om at myndighederne sikrer dem mod urimelige prisstigninger.Nedenfor opstilles fem scenarier, som kan danne rammen for overvejelser omkring virkningen af fremtidigprisregulering. Løsningen af praktiske udfordringer og administrativ enkelthed, tænkes for simpelhedensskyld ikke ind i disse scenarier. Overvejelser omkring varetagelsen af praktiske hensyn vil desuden ikke haveafgørende betydning for spørgsmålet om bevillingssystemet hhv. prisregulering eller ej.Det må igen understreges, at det er meget vanskeligt at forudsige, hvordan elpriserne på detailmarkedetisoleret set vil påvirkes, alt efter hvordan reguleringen ser ud. Dog kan erfaringer med markedet og denhidtidige forsyningspligtregulering, inddrages i de opstillede scenarier.Såfremtman valgte, at forbrugerne – i en periode efter 1. oktober 2014 – fortsat skal have mulighed for attilvælge et prisreguleret forsyningspligtprodukt, så kan der med udgangspunkt i (a) og (b) ovenfor opstillesfølgende fem scenarier:1. Høje FP-udbudspriser2. Lave FP-udbudspriser, rationelle forbrugere (prisnormerende virkning)3. Lave FP-udbudspriser, men irrationelle og passive forbrugere (enten ved udbud eller ved prisregu-lering som hidtil)4. Højt fastsat FP-pris, som alle udbyder5. Lavt fastsat FP-pris, som alle udbyderScenarierne danner en ramme for drøftelsen af spørgsmålet om prisregulering eller ej og kan skabe klarhedom, hvordan forskellige tiltag kan virke alt efter, hvordan forbrugerne reagerer mv.5

Scenarium 1: Høje FP-udbudspriserDer er ingen garanti for, at udbudsmodellen resulterer i lave elpriser. Med udsigten til, at langt færre for-brugere vil være på forsyningspligt bliver det alt andet lige også mindre attraktivt at varetage forsynings-pligtopgaven, som også indebærer at varetage elforsyningen til den gruppe af forbrugere som af den eneeller anden årsag ikke har en aftale med et andet selskab. Det er således ikke utænkeligt, at forsyningspligt-priserne ved en udbudsmodel kan risikere at blive højere end det niveau, der hidtil har været. I så fald vildet næppe have den store effekt at bibeholde en sådan model – i bedste fald kan det give de forbrugere,som vælger forsyningspligtproduktet, en falsk tryghed.Scenarium 2: Lave FP-udbudspriser og rationelle forbrugereHvis udbudsmodellen virker efter hensigten, så udspiller konkurrencen mellem markedets aktører sig netopved, at de byder hinanden ned og dermed skaber konkurrencedygtige priser på forsyningspligtprodukter.Dette vil i udgangspunktet være til gavn for forbrugerne – i hvert fald de rationelle – og dermed varetagehensynet om forbrugerbeskyttelse. Under antagelse af rationelle forbrugere kan udbudsmodellen som re-sulterer i lave FP-priser siges at være en succes, idet forbrugerne effektivt beskyttes mod stigende elpriser.Imidlertid findes der netop rigeligt med aktører på markedet til at understøtte en effektiv konkurrence omrationelle (aktive) forbrugere, så vis først forbrugermobiliteten stiger, forbrugerne afsøger markedet –trægheden på efterspørgselssiden er væk – så kan og vil elleverandørerne på markedet bevirke et nedadn-gående prispres svarende til det, som et velfungerende udbud kan præstere.Samtidig er spørgsmålet, om hensynet til konkurrencen ligeledes varetages ved udbud, for i så fald må virk-ningen være, at konkurrencen alene udspiller sig ved selve udbuddene. Samtidig udspiller konkurrencen sigalene påprisved udbuddene – men ikke hvad angår nye produkttiltag. Selv om modellen med udbud fak-tisk virker efter hensigten i dette scenarium, så vil den fortsatte regulering fortsat være begrænsende forudviklingen af et marked, hvor de frie markedskræfter gerne skulle komme til at virke bedre og bedre tilgavn for både forbrugere og virksomheder.Scenarium 3: Lave FP-udbudspriser, men (hovedparten af) forbrugerne er irrationelle og derfor passiveDe danske elforbrugere har helt frem til i dag været langt mere passive, end det opleves på mange andremarkeder. Undersøgelser blandt private forbrugere viser, at der er lav interesse og begrænset kendskab tilmarkedet og produktet el. Derfor er der med udbudsmodellen en risiko for, at selv hvis prisen bydes relativtlangt ned ved udbuddene, så vil forbrugerne fortsat i rigt omfang forholde sig passivt og dermed forblive pådet nye tilbagefaldsprodukt. Som tidligere nævnt vurderes det, at kun ca. 10-15 pct. af forbrugerne aktivtvil tilvælge forsyningspligtproduktet. I det tilfælde ville denne gruppe af forbrugerne blive beskyttet modhøje elpriser, og modellen kunne i dette tilfælde varetage forbrugerbeskyttelseshensynet for denne grup-pe. De øvrige – hele den gruppe, som formentlig kommer til at tælle hovedparten af elforbrugerne – somfortsat forholder sig passivt – beskyttes dogikke.Og oprindeligt har det været hensigten med en (midlerti-dig) forsyningspligtregulering at beskytte netop dem – ikke dem, der er begyndt selv at tage stilling til elsom produkt.Der kan argumenteres for, at den gruppe, som aktivt tilvælger forsyningspligtproduktet, også ville kunne af-søge markedet i en sådan grad, at de kunne finde frem til en indkøbsforening eller lign, som kunne varetagederes interesser på samme måde, som udbudsmodellen kan. Disse indkøbsforeninger findes og fungererfor de forbrugere, der har valgt dem. Udbudsmodellen vil i dette tilfælde beskytte en begrænset del af for-brugerne og dermed risikere at begrænse samme gruppe i at gå ud og afsøge markedet. Reguleringen vil i

bedste fald ikke ramme den målgruppe, som den er tiltænkt, og i værste fald ikke varetage hensynet til ud-viklingen af en effektiv konkurrence på markedet.Scenarium 4: Højt fastsat FP-pris, som alle udbyderDette scenarium vil have samme virkning som scenarium 1 og vurderes derfor som et virkningsløst initiativ.Scenarium 5: Lavt fastsat FP-pris, som alle udbyderDette scenarium dækkes grundlæggende af scenarierne 2 og 3 ovenfor. Hvis forbrugerne agerer rationelt,vil konkurrencen begrænses på en måde, der ligner den måde det hidtil er sket, jf. scenarium 2. Såfremtforbrugerne i stort omfang er irrationelle, så vil reguleringen komme til at beskytte en mindre gruppe afforbrugere, som dog ikke ligger i målgruppen, jf. scenarium 3.Hvor langt man vil gå i forhold til ophævelse af den nuværende prisregulering afhænger sammenfattendetil dels af afvejningen mellem reguleret forbrugerbeskyttelse og hensynet til konkurrencesituationen og defordele for forbrugerne, der opstår ad den vej. Fx er det en mulighed at bibeholde forsyningspligtbevillin-gen og fortsat sætte denne i udbud. Det vil dog ikke nødvendigvis medføre lavere forsyningspligtpriser – oghvis udbuddet virker og faktisk byder prisen ned, så kan det betyde, at man fortsætter den fastlåsning afforbrugerne, som den tidligere forsyningspligt har gjort.

Bilag 8 Oversigt over forsyningspligtbevillingerSelskabsnavnØstkraft Forsyning A/SSEF Forsyning A/SAKE Forsyning A/SVerdo Hillerød El-Forsyning A/SSK Energisalg A/SEnergi Fyn Handel A/SFFV Energi A/SMidtfyns Elforsyning Forsyningspligt A/SNr. Broby-Vøjstrup Forsyningspligt ApsFrederikshavn Forsyningspligt A/SBevilling udløb30. april 201701. maj 201707. maj 201712. maj 201715. maj 201716. maj 201716. maj 201716. maj 201716. maj 201730. april 2013, har IKKE været i udbud, afventer af-gørelse af Natur-Energis klagesag til EKN30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud30. april 2013, har været i udbud

LEF Forsyning A/SForsyning Helsingør - Elhandel A/SÆrø Elforsyning Elsalg A/SHirtshals El-forsyningsselskabScanEnergi Elsalg A/SEnergi Viborg Forsyning A/SThy-Mors Energi Elsalg A/SNibe Elforsyning Elsalg A/SNyfors Forsyning A/SHornum El-Forsyning Pligtvirksomhed A/SAars El-Forsyning A/SLokalenergi Forsyning A/SDONG Energy El & Gas A/SEnergi Nord A/STårs Elforsyning A/SSEAS-NVE Strømmen A/SEnergi Fyn Handel A/S - bevillingsområde, der tidli-gere var omfattet af bevilling til Paarup Forsynings-pligtselskab A/SEnergi Fyn Handel A/S - bevillingsområde, der tidli-gere var omfattet af bevilling til Brenderup Elforsy-ningspligtselskab ApSEnergi Fyn Handel A/S - bevillingsområde, der tidli-gere var omfattet af bevilling til Rolfsted og OmegnsForsyningspligtselskab A/SIdeelle A/SELRO Forsyningspligt A/SEnergiMidt Handel A/SVOS El-handel A/SHjerting Elforsyning Aps.NOE Energi A/S

Bilag 9 Skal mindre erhvervsvirksomheder omfattes af forsyningspligten?Eldirektivet foreskriver, at alle husholdningskunder – og evt. også små virksomheder – har ret til at få leve-ret el på rimelige vilkår. Med mindre virksomheder forstås her virksomheder med under 50 ansatte og enomsætning på maksimalt 10 mio. euro, jf. eldirektivets artikel 3, stk. 3. Begge kriterier skal være opfyldt.Forsyningspligten, som beskrevet i oplægget til en fremtidig forsyningspligt, indebærer, at alle elhandels-selskaber får pligt til mod betaling at levere el til alle husholdningskunder, der anmoder om det. Hensigtener som en særlig forbrugerbeskyttelsesforanstaltning at give alle husholdningskunder tryghed for, at de ikkevil blive afvist som kunde, hvis de anmoder om en elleverance og i øvrigt kan betale for den. Der kan fortsatstilles krav om forudbetaling mv. for at sikre betaling for elleverancer. I forslaget lægges op til, at ingen er-hvervsvirksomheder af nogen art er omfattet af denne forpligtelse for elhandelsselskaberne.Forsyningspligten omfatter alene leverancen af el. Allerede i dag er netvirksomhederne forpligtet til at til-slutte alle forbrugere, herunder erhvervsvirksomheder, til det kollektive elnet. Det ændres der ikke medforslaget på. Det skal også nævnes, at forbrugere, som ikke betaler for deres elleverancer, hverken i dag el-ler tidligere har haft krav på levering af el og kan afbrydes, såfremt der ikke kan skaffes sikkerhed for frem-tidige betalinger.Spørgsmålet er således, om der også for mindre erhvervsvirksomheder gælder et særligt hensyn om vialovgivningen at garantere dem, at de ikke kan afvises som kunder, hvis de kan betale for elleverancen. I gi-vet fald skal de mindre erhvervsvirksomheder også være omfattet af forsyningspligten, som eldirektivetåbner mulighed for.Er der sandsynlighed for, at el-handelsselskaber vil afvise at levere til erhvervsvirksomheder, som an-moder om leverancer?Vil der være nogen virksomheder, som kan have vanskeligt ved at skaffe sig en leverandør, og kan dersåledes være behov for også at lade mindre erhvervsvirksomheder være omfattet af leveringspligten?Umiddelbart må det antages, at el-handelsselskaberne som udgangspunkt altid ønsker at sælge el til envirksomhed, som anmoder om at blive kunde hos dem. Ønsker en leverandør ikke at indgå et kundeforhold,vil det i de fleste tilfælde hænge sammen med, at kunden har ry som endårlig betaler.Det er vanskeligt atforestille sig, at en kunde afvises grundet virksomhedens forbrugsmønster, etc.Men eftersom der fortsat kan stilles krav om forudbetaling for at sikre betaling for elleverancer, vil handels-selskaberne have mulighed for at dæmme op fordårlige betalereog således kunne afdække deres tabsrisi-ko. Handelsselskaberne behøver derfor ikke at afvise en potentiel kunde, uanset hvor risikobetonet kundener, og sandsynligheden herfor må derfor vurderes at være meget lille.Dertil skal det bemærkes, at der i Danmark er omkring 50 el-handelsselskaber på detailmarkedet for el. Hviset el-handelsselskab ikke ønsker at levere el til en virksomhed, vil virksomheden have mulighed for at købeel fra et af de øvrige el-handelsselskaber på markedet.Den skærpede konkurrence kan føre til en øget konsolidering og dermed begrænse antallet af aktører påmarkedet. Med de planlagte initiativer, herunder Datahub og engrosmodellen, vil der dog være relativt laveadgangsbarrierer på markedet. Det vurderes højst usandsynligt, at et enkelt el-handelsselskab skulle kunne

opnå monopol på detailmarkedet for el. Det skyldes bl.a., at det er relativt nemt for nye virksomheder atkomme ind på markedet.I tilfælde af monopoler kan en leveringsnægtelse udgøre en strafbar overtrædelse af konkurrenceloven.Derudover ses der ikke at være de samme sociale hensyn at tage for så vidt angår en virksomhed, som veden husholdning. Hvis man driver en virksomhed, vil man normalt skulle have kompetencerne til at indkøbevæsentlig mere komplicerede produkter og ydelser end elleverancer.Endelig er der et administrativt aspekt i at indføre forsyningspligt for mindre erhvervsvirksomheder. Udoverat der skal udarbejdes lovregler, der nøje fastlægger opgørelsesmetode mv., vil el-handelsselskaberne skul-le søge dokumentation for, at den pågældende virksomhed har under 50 ansatte og en omsætning på mak-simalt 10 mio. euro.Samlet set er det vurderingen, at der for mindre erhvervsvirksomheder ikke er det samme behov for atskabe tryghed for elleverancer via en forsyningspligt som for husholdningskunder. Det foreslås derfor, atforsyningspligten fastholdes som en leveringspligt udelukkende til husholdningskunder.