KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 250: Reguleringsudvalgets rapport om forsyningspligt, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligtenIndhold1 Indledning ....................................................................................................................................................... 22 Sammenfatning .............................................................................................................................................. 22.1 Baggrund vedr. forsyningspligtreguleringen ........................................................................................... 32.2. Reguleringsudvalgets forslag til en fremtidig forsyningspligtregulering ................................................ 42.3 Overvejelserne bag udvalgets forslag ..................................................................................................... 63 Detailmarkedet for el ................................................................................................................................... 103.1 Elmarkedets struktur og elprisen .......................................................................................................... 103.2 Forsyningspligtreguleringen .................................................................................................................. 113.3 Konkurrencen på detailmarkedet for el ................................................................................................ 133.4 Gældende lovmæssige rammer for forsyningspligt .............................................................................. 144 Erfaringer fra andre europæiske lande ........................................................................................................ 195 Centrale hensyn i en fremtidig regulering .................................................................................................... 206 Forslag til en fremtidig forsyningspligtregulering ........................................................................................ 216.1 Afskaffelse af bevillingssystem og prisregulering .................................................................................. 216.2 Konkurrencefremmende tiltag og forbrugerbeskyttelse ...................................................................... 236.3 Fremtidig håndtering af praktiske problemstillinger............................................................................. 267 Hvordan sikres de centrale hensyn i den foreslåede model? ...................................................................... 298 Konsekvenser................................................................................................................................................ 319 Overgangsordninger ..................................................................................................................................... 37

1 IndledningI energiaftalen fra 22. marts 2012 er det fastlagt, at der skal gennemføres et dybdegående eftersyn afreguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til grøn omstilling,omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Som opfølgning herpå har regeringennedsat et el-reguleringsudvalg (”reguleringsudvalget”) med deltagelse af branchens interessenter og enrække sagkyndige til at gennemføre eftersynet. Udvalget skal afslutte sit arbejde i 2014.Den fremtidige regulering af forsyningspligten er et emne, som udvalget skal forholde sig til som det førsteog efter en hurtigere tidsplan end resten af arbejdet. Det fremgår således af kommissoriet forreguleringsudvalgets arbejde, at udvalget skal:”Analyserefunktionaliteten og behovet for at tilpasse forsyningspligten, som blev indført ved elreformen forat sikre forbrugerne mod utilsigtede prisstigninger og/eller afbrud i forsyningen. Arbejdet hermed skal væreafsluttet med en indstilling til ministeren inden udgangen af maj måned 2013.”Denne tidsplan indebærer, at der i forlængelse af udvalgets indstilling til klima-, energi- ogbygningsministeren kan ske en politisk drøftelse af forslaget til fremtidig regulering af forsyningspligten ogpå baggrund heraf vedtages ny lovgivning, inden engrosmodellen træder i kraft i oktober 2014.Engrosmodellen ændrer grundlæggende på rammerne for detailmarkedet for elektricitet, og det er derfornaturligt at se en ændret forsyningspligt i sammenhæng med indførelsen af engrosmodellen.I dette oplæg fremlægges udvalgets forslag til en ændring af den nuværende forsyningspligtregulering.Forslaget er blevet drøftet på fire udvalgsmøder, og udvalget har i december 2012 afholdt en workshop omforsyningspligtregulering, hvor eksperter og interessenter debatterede den fremtidige forsyningspligt.Gassektoren var bl.a. repræsenteret på workshoppen, idet det må forventes, at en fremtidig model kanhave afsmittende virkninger på gassektoren.Oplægget indeholder udover en detaljeret beskrivelse af forslaget tillige en beskrivelse af de rammer ogbevæggrunde, der ligger bag forslaget, herunder blandt andet de lovgivningsmæssige rammer, vurderingeraf konkurrencen og priserne på detailmarkedet for elektricitet samt de hensyn, som skal tages omforbrugerbeskyttelse, leveringssikkerhed og udviklingen af et effektivt konkurrencemarked.

2 SammenfatningElsektoren kan opdeles i (1) et engrosmarked for produktion og salg af el, (2) transmission og distribution afel og (3) et detailmarked for salg af el til slutbrugerne. Transmissions- og distributionsselskaberne harmonopol på at transportere el, mens produktion og handel med el er konkurrenceudsatte aktiviteter.Transmissionsnettet er ejet af Energinet.dk, mens distributionsnettet er ejet af de lokale netvirksomheder.Forbrugerne kan vælge mellem forskellige elhandelsselskaber, men altså ikke mellem forskelligenetselskaber.Den pris som transmissions- og distributionsselskaberne må opkræve for transport af el, er reguleret afEnergitilsynet. Netbetaling, afgifter og moms udgør ca. 80 pct. af den samlede elpris for enhusholdningsforbruger. Betaling til el-handelsselskaber for selve elektriciteten udgør altså alene ca. 20 pct.

af den samlede elpris for en husholdningsforbruger. Dermed er kun ca. 20 pct. af den samlede elpris i dagkonkurrenceudsat, og det er alene den del af elregningen, som ændringer i forsyningspligten vedrører.2.1 Baggrund vedr. forsyningspligtreguleringenEU-reglerne indebærer, at medlemsstaterne skal sikre alle privatkunder – og evt. også små virksomheder– en ret til at få leveret elektricitet på rimelige vilkår1. Denne EU-forpligtelse er i dette notat betegnet som”forsyningspligten”. I Danmark er dette krav i den nuværende lovgivning implementeret via regler om, atalle forbrugere har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet fra en forsyningspligtigvirksomhed.En forsyningspligtig virksomhed er et elhandelsselskab, som har fået bevilling af ministeren (i praksisEnergistyrelsen) til at varetage denne særlige opgave. Forsyningspligtvirksomhederne har pligt til indenfor et geografisk afgrænset forsyningsområde at levere elektricitet i form af et forsyningspligtprodukt tilforbrugere, der ønsker det. Forsyningspligtproduktet er underlagt en prisregulering, som administreres afEnergitilsynet. Forsyningspligtig virksomhed kan enten drives som en del af et elhandelsselskab eller somet selvstændigt selskab. I dag er der ca. 22 elforsyningspligtselskaber med bevilling fordelt på 39forsyningsområder.Forsyningspligtige virksomheder blev første gang etableret i forbindelse med elreformen i 1999.Hovedformålet var, at de forbrugere, som ikke på daværende tidspunkt havde mulighed for frit at vælgeelleverandør, gennem forsyningspligtvirksomhedernes indkøb fik tilbudt elektricitet til en reguleret pris.Alle danske elforbrugere har siden 2003 haft mulighed for selv at vælge deres elleverandør. Siden 2003 harder dog været fastholdt en forsyningspligtregulering, hvor forbrugere, der ikke har benyttet det frieelmarked og selv valgt en leverandør, har kunnet få elforsyning til regulerede priser2.Folketinget vedtog imidlertid enstemmigt i december 2012 en lovændring, som ændrede grundlæggendepå reglerne om forsyningspligt i Danmark. Udover at loven nu fastlægger, at bevillinger til forsyningspligtigvirksomhed fremover skal tildeles ved udbud, ændres lovgivningen også således, at opgaven med atforsyne kunder, der i forbindelse med et udbud ikke har valgt en leverandør, ikke længere er en del af denforsyningspligtige opgave. Forbrugerne skal aktivttilvælgeforsyningspligtproduktet, hvis forbrugerenfortsat ønsker at være omfattet af en offentlig prisreguleret el-leverance. Dog gælder fortsat, at forbrugereder ikke har en aftale med en leverandør, automatisk forsynes af den forsyningspligtige virksomhed.Det gælder, at forsyningspligtproduktet har en fast pris i 3 måneder. Energitilsynet fastsætter hvert kvartalen pris ud fra prisen på engrosmarkedet for el. Hertil kommer et tillæg, som er fast i bevillingsperioden,dvs. frem til oktober 2014. Tillægget fastsættes ved udbud, så det varierer fra leverandør til leverandør. I enovergangsperiode indtil oktober 2014 vil forbrugere, der ikke foretager et aktivt valg få tilbudt et såkaldt”tilbagefaldsprodukt” fra deres hidtidige leverandør på vilkår, der ikke er ringere end dem, som de hidtil harhaft som forsyningspligtkunde. Energitilsynet overvåger dette.Det fremgår af lovændringen, at ordningen med tildeling af bevillinger ved udbud kan anvendes, indtilklima-, energi- og bygningsministeren fremlægger et forslag til en lovændring af forsyningspligten påbaggrund af indstilling fra el-reguleringsudvalget. Lovændringen kan derfor betragtes som en12

overgangsordning, indtil der vedtages en lovændring om en mere langsigtet løsning baseret på anbefalingerfra reguleringsudvalget.På den baggrund har el-reguleringsudvalget drøftet, hvordan forsyningspligten mest hensigtsmæssigt kanudformes fremover. Udvalget har lagt vægt på, at en fremtidig forsyningspligt, foruden at leve op til EU-reglerne, skal kunne sikre følgende grundlæggende hensyn:ForbrugerbeskyttelseFremme konkurrence på detailmarkedet for elSikre håndtering af praktiske udfordringer på elmarkedetVære administrativ enkel.Der er også lagt vægt på, at en ny ordning for forsyningspligt skal bygge videre på de væsentlige ændringeraf detailmarkedet, som allerede er vedtaget. Her tænkes især på DataHub’en, som er idriftsat 1. marts2013, engrosmodellen der indføres 1. oktober 2014 og de ovenfor nævnte ændringer afforsyningspligtreglerne fra december 2012. Aktørerne i markedet har allerede forberedt sig på disseændringer, som også har krævet investeringer for Energinet.dk samt net- og elhandelsselskaberne. Det erderfor ikke hensigtsmæssigt at foreslå løsninger, som går fuldstændig på tværs af disse allerede besluttedetiltag.To spørgsmål har været centrale i udvalgets overvejelser:1) Skal der fortsat være et system med bevillinger til særlige forsyningspligtige virksomheder, eller kanhensynene tilgodeses på en anden måde?2) Er der fortsat behov for et særligt forsyningspligtprodukt, som er underlagt prisregulering?Nedenfor præsenteres udvalgets forslag til den fremtidige udformning af forsyningspligten, som samtidigindeholder svar på ovennævnte to spørgsmål.2.2. Reguleringsudvalgets forslag til en fremtidig forsyningspligtreguleringUdvalget foreslår en ny regulering af forsyningspligten, som i højere grad lægger op til, at forbrugerne selvtræffer et aktivt og informeret valg af elprodukt og elleverandør og som vurderes at ville stimulerekonkurrencen på detailmarkedet for el. Modellen bygger på øget konkurrence og fri prisdannelse, mensamtidig indføres nogle tiltag, som understøtter forbrugernes stilling på markedet.Forslaget bør træde i kraft 1. oktober 20143samtidig med engrosmodellen og indeholder følgendehovedelementer:

Boks 1: Udvalgets forslag vedr. fremtidig forsyningspligtAlle elhandelsselskaber får pligt til mod betaling at levere el til husholdningskunder, der anmoder om detAlle elhandelsselskaber på det danske marked får pligt til mod betaling at levere el til husholdningskunder, deranmoder om det. Det sikrer en lovreguleret adgang til elforsyning, som er en basal livsfornødenhed i etmoderne samfund. Hermed opfyldes også eldirektivets krav om, at alle husholdningskunder – og evt. også småvirksomheder – har ret til at få leveret el på rimelige vilkår. Det vil ikke længere være muligt for etelhandelsselskab at skubbe forbrugere, som de ikke ønsker at have som kunder, over til etforsyningspligtselskab. Men der kan fortsat stilles krav om forudbetaling mv. for at sikre betaling forelleverancer.Ophævelse af bestemmelser om bevillinger til særlige forsyningspligtige virksomhederBegrebet ”forsyningspligtig virksomhed” afskaffes som en konsekvens af ovenstående. Herved afskaffes ogsåbevillingssystemet og opdelingen i geografisk afgrænsede forsyningsområder – og handelsselskaber forventes ihøjere grad end i dag at markedsføre sig på tværs af forsyningsgrænserne. De hensyn og opgaver, somforsyningspligtige virksomheder hidtil har varetaget, reguleres via nærmere fastsatte regler og gælder alleelhandelsselskaber. Som konsekvens heraf skal der ikke længere afholdes udbudsrunder om tildeling afforsyningspligtbevillinger.Fri prisdannelse på detailmarkedet for elektricitetPrisreguleringen på detailmarkedet for el ophæves, så priserne fastsættes på markedsvilkår. Det vilunderstøtte aktive forbrugere og skarpere konkurrence mellem elleverandørerne, som orienterer sig modprissignalet. Der vil ikke længere være et særligt, statsligt reguleret forsyningspligtprodukt omfattet af enprisregulering administreret af Energitilsynet.Forbedret ElpristavleUden regulerede elpriser er det ekstra vigtigt, at forbrugerne har gode muligheder for at overskue markedetog sammenligne forskellige tilbud. En velfungerende Elpristavle er derfor et vigtigt redskab til at fremme etmere effektivt marked. Der etableres en ny, uafhængig prisportal for el- og gaspriser, som erstatter dennuværende Elpristavle hos Dansk Energi og Gasprisguiden hos Energinet.dk. Ansvaret for at etablere ogfinansiere den nye prisportal bør placeres hos en aktør, der har tilstrækkelige ressourcer til at udvikleElpristavlen og har kendskab til elmarkedet. Aktøren skal være objektiv og have den fornødne troværdighed ogstyrke til at sikre pålidelig information. Det anbefales videre, at der bibeholdes en følgegruppe med centraleaktører som i dag. Konkret anbefales, at Elpristavlen placeres hos Energitilsynet.Jævnlige prisundersøgelserSom led i afviklingen af prisreguleringen gennemføres i en overgangsperiode på 5 år årligt prisundersøgelser,hvor elpriserne og vilkår gennemgås for forskellige kundekategorier. Undersøgelsen offentliggøres, og derudsendes pressemateriale med undersøgelsens hovedkonklusioner, herunder om hvilke selskaber der erbilligst og dyrest inden for forskellige kundekategorier. Prisundersøgelserne gennemføres af de myndigheder,der fører tilsyn med konkurrencen på detailmarkedet for el.InformationskampagnerDen fri prisdannelse i markedet bør følges op med informationskampagner af forskellig art, som oplyser ogvejleder forbrugerne om, hvad ophævelsen af forsyningspligtproduktet betyder i praksis, og hvilkevalgmuligheder den enkelte forbruger har. Energinet.dk har tidligere gennemført sådanne kampagner. Senesthar Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemført en oplysningsindsats. Forbrugerrådet bidrager også påkontinuerlig basis med oplysning til medlemmer og fremkommer løbende med information og vejledning omelmarkedet.

Boks 1 fortsatMulighed for at købe el til timevariable priserDet foreslås også, at loven ændres, så husholdningsforbrugere får mulighed for at købe el på timevariablepriser. Husholdningsforbrugere har i dag ikke mulighed for at købe el, der varierer i forhold til den aktuellepris i markedet, som på spotmarkedet for el. Den såkaldte skabelonafregning begrænserelhandelsselskabernes muligheder for gennem innovation og produktdifferentiering at tilbyde elforbrugernenye produkter, der er skræddersyet til den enkelte forbrugers behov. Dermed kan timeafregning også øgeforbrugernes incitament til at forholde sig aktivt til el som produkt.Ordning der sikrer, at ingen forbrugere efterlades uden leverandør ved konkurserForbrugerne må ikke stå uden elleverance, hvis deres leverandør går konkurs eller lign. eller mister tilladelsentil at operere på det danske marked. Der etableres derfor en ”fordelingsordning”, hvor forbrugere i dissetilfælde fordeles ligeligt til de øvrige elhandelsselskaber ved hjælp af DataHubben. Elhandelsselskaberne fårmulighed for én gang årligt at tilmelde sig fordelingsordningen, som administreres af Energinet.dk viaDataHubben. Der gælder nærmere regler om forbrugernes stilling ved overførsel til et andetelhandelsselskab, herunder en kort bindingsperiode på 1 måned og gennemsigtighed om, hvilken typeprodukt og øvrige vilkår, forbrugerne overføres til.Klar ansvarsfordeling i forbindelse med flytninger og lukning af forbrugsstederDer udarbejdes klare forskrifter for håndtering af situationer, hvor forbrugere ikke er tilmeldt en leverandør.Nye forbrugssteder åbnes kun, hvis der er valgt en leverandør, og ved flytning får forbrugere leverandørenmed til den nye adresse. Hvis der ved fraflytning ikke tilmeldes en ny forbruger på en adresse, kan denhidtidige leverandør på adressen lukke forbrugsstedet via netselskabet, hvorefter DataHub lægger oplysningherom ud på hjemmesiden. Der fastsættes omkostningsægte og offentliggjorte gebyrer for åbning og lukningaf forbrugssteder.Klarere og ens regler for håndtering af dårlige betalere og undersøgelse vedrørende kunder med socialeproblemerDer fastsættes regler i en bekendtgørelse for elhandelsselskabers håndtering af forbrugere, der ikke betalerderes elregning. Med udgangspunkt i den nuværende lukkeprocedure for forsyningspligtige virksomhederfastsættes procedurer vedr. forudbetaling, varslingsregler, lukkeprocedurer mv. For socialt udsatte kunder vildet ligesom i dag være et anliggende for de sociale myndigheder, dvs. kommunen, evt. at sørge forsikkerhedsstillelse, betaling af regning mv. Forbrugeren er ansvarlig for at træffe aftale med kommunen omsikkerhedsstillelse og evt. overtagelse af ansvaret for betaling af regningen. Hvis et elselskab er bekendt med,at der er børn i en husstand, skal det ligesom i dag overvejes at underrette de sociale myndigheder indenafbrydelse af forsyningen. Det bør undersøges, om der er behov for en vejledning for dialogen mellemnetvirksomheden og den relevante kommune, når elselskaberne iagttager forhold, som bør håndteres afdisse myndigheder.

Det er vurderingen, at der med ændringerne i lovgivningen de seneste år er skabt tilstrækkeligt godebetingelser for en virksom konkurrence på detailmarkedet for el til, at det nuværende system med særligeforsyningspligtbevillinger og dertil knyttede regulerede priser kan afvikles. Neden for gengives i punktformde vigtigste argumenter for at indføre en mere konkurrencebaseret model for forsyningspligt:Behov for at aktivere forbrugerne via fri prisdannelse på detailmarkedet for elektricitetAlle danske elforbrugere har haft frit leverandørvalg siden 2003 og har således haft enovergangsperiode på 10 år til at vænne sig til at agere på et liberaliseret elmarked. Samtidig er dermed den seneste lovændring om forsyningspligt etableret en yderligere overgangsperiode frem tiloktober 2014, hvor forbrugere som overføres til et produkt hos deres hidtidige leverandør, fortsat erbeskyttet af særlige priser og vilkår. En fastholdelse af en model med et prisreguleretforsyningspligtprodukt ud over oktober 2014 vurderes at gøre mere skade end gavn, fordi denhæmmer prissignalet på markedet og reducerer forbrugernes incitamenter til at agere som aktiveforbrugere, der foretager velinformeret valg mellem forskellige produkttyper, priser og leverandører.Forsyningspligtregulering ingen garanti for lave priser til forbrugerneDer er ingen garanti for, at forbrugerne er økonomisk bedre stillet ved bibeholdelse afforsyningspligtreguleringen, som den er i dag eller ved andre former for forlængelser af den. Detnetop afholdte udbud af forsyningspligten viser fx, at prisen på forsyningspligtproduktet i nogleselskaber på Sjælland fremover vil ligge væsentligt højere i forhold til tidligere forsyningspligtpriser. Iandre dele af Danmark, hvor forsyningspligten har været i udbud, er forsyningspligtprisen lavere endden tidligere forsyningspligtpris.Forsyningspligtregulering er ikke længere en beskyttelse for passive og svage forbrugereDer er ikke længere nogen særlig forbrugerbeskyttelse i den nuværende forsyningspligtregulering forpassive eller svage forbrugere, som ikke kan eller ønsker at orientere sig på elmarkedet. Tværtimodvil forsyningspligtproduktet fremover især være for de aktive forbrugere, som i forbindelse med etudbud kan navigere på markedet og aktivt tilvælge dette produkt. Den gruppe er ikkesammenfaldende med den målgruppe, som forsyningspligtreguleringen oprindelig var tiltænkt –nemlig passive forbrugere som ikke foretog et aktivt valg. Forbrugere, som aktivt vælgerforsyningspligtproduktet må formodes også at kunne afsøge markedet og finde et andet elprodukteller eventuelt finde frem til en indkøbsforening eller lignende, som kan varetage deres interesser.Fri prisdannelse er ikke en stor risiko for forbrugeren, da konkurrenceudsat elpris udgør lille delHensynet om adgang for alle til elforsyning kan sikres uden at fastholde regulerede priser. Køb af eler ikke mere kompliceret eller risikofyldt end indkøb af andre ydelser som fx telefoni, internet,forsikring mv. Den konkurrenceudsatte del af elprisen udgør ikke økonomisk en større andel af enfamilieøkonomi end disse ydelser. Det er vanskeligt at sige noget entydigt om, hvorvidt priserne vilstige eller falde, hvis prisreguleringen afskaffes. Undersøgelser foretaget af henholdsvis Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen og Energitilsynet4viser, at prisen umiddelbart forventes at stige for derefter atfalde i takt med, at konkurrencen skærpes. Risikoen for eventuelle prisstigninger skal holdes op imod,4

at selv større prisstigninger på fx 10 - 15 pct. på selve elprisen, alene vil hæve husholdningenssamlede elregning med 2-3 pct. Det skyldes, at den del af elprisen, som elleverandørerne kankonkurrere på, kun udgør ca. 20 pct. af den samlede pris. Resten er transportomkostninger, PSO,afgifter og moms. Andelen vil dog stige noget efter 1. oktober 2014, når elhandelsvirksomhederneovertager en række af netvirksomhedernes kunderelaterede opgaver, herunder viderefaktureringenaf nettarifffen. For et typisk parcelhus med et årligt forbrug på ca. 4.000 kWh udgør den ”rene” elprisunder 1.800 kr. årligt, og kun halvdelen for en typisk lejlighedskunde. En stigning i elprisen af dennestørrelsesorden vil således svare til en årlig prisstigning på omkring 200 kr. for parcelhuset og 100 kr.for en lejlighedskunde. På et aggregeret niveau vil selv mindre prisstigninger for den enkelteforbruger naturligvis føre til forholdsvis større tal samlet set. Hvis det fx som et regneeksempelantages, at alle landets 2,7 mio. husholdningskunder oplevede en prisstigning på i gennemsnit 150kr., vil det for detailmarkedet for el samlet set svare til prisstigninger på 413 mio. kr. Uanset dettevurderes konsekvenserne for den enkelte forbruger relativt begrænsede i forhold til, hvad enophævelse i øvrigt vil medføre af fremskridt.Øget gennemsigtighed og styrkelse af forbrugernes stillingForbrugerne har i dag vanskeligt ved at orientere sig i elmarkedet. Køb af el og valg af det produktsom opfylder den enkelte forbrugers behov virker kompliceret. Afviklingen af prisreguleringensamtidig med en forbedret Elpristavle, offentliggørelse af prisundersøgelser oginformationskampagner, samt forventningen om at selskaberne i højere grad - som et resultat afforslaget - vil udvikle innovative, skræddersyede produkter, der afspejler forbrugernes individuellepræferencer og behov, vil samlet set styrke forbrugernes stilling og muligheder på elmarkedet.Socialt udsatte forbrugere som af forskellige årsager ikke er i stand til at betale deres elregning villigesom i dag være et anliggende for de sociale myndigheder efter kommunernes praksis på området.Det ændrer forslaget ikke på. For gruppen af passive forbrugere, som ikke interesserer sig for dereselregning eller har svært ved at gennemskue elmarkedet, indeholder forslaget en række vigtigeforbrugertiltag. Først og fremmest en ny og forbedret elprisportal, men også informationskampagnerog regelmæssige prisundersøgelser. De løbende prisundersøgelser vil fx kunne afdække, om prisernefor forskellige kundegrupper er rimelige og ikke-diskriminerende, og de vil kunne udstille eventuelleelleverandører med urimelige priser overfor forbrugerne og myndighederne.Afskaffelse af forsyningspligtreguleringen sikrer bedst mulige vilkår for effektiv konkurrenceFlere undersøgelser af detailmarkedet for el indikerer, at markedet er opdelt i regionale ”monopoler”afgrænset af forsyningspligtområdet5. Dette er bekræftet af det netop afholdte udbud, hvor der i destørste bevillingsområder kun blev indgivet ét tilbud, nemlig fra den hidtidige bevillingshaver. Medudbud af forsyningspligtbevillinger forventes færre kunder på forsyningspligtproduktet, hvilket kangive mere lige adgang til forbrugerne. En fuldstændig afvikling af forsyningspligtområderne og deregulerede priser vurderes imidlertid at kunne skabe et yderligere og øget konkurrencepres påudbudssiden mellem de forskellige elleverandører. Jo flere kunder der i udgangspunktet er påforsyningspligt, jo større vil den konkurrencefremmende effekt være ved en ophævelse af dennuværende regulering. Forslaget vil indebære, at alle el-leverandører sikres lige adgang til nyeforbrugere, når de træder ind på markedet. De forsyningspligtige virksomheder har af historiske5

årsager hidtil haft en fordel, hvilket kan have afholdt selskaber fra at etablere sig i markedet, ligesomde selskaber, der har etableret sig, har haft ganske vanskeligt ved at ekspandere og bide sig fast imarkedet.Klarere regler omkring dårligere betaler og socialt udsatte kunderForbrugere, der i dag ikke betaler regningen, behandles ofte forskelligt. Der lægges vægt på, at alleleverandører i udgangspunktet skal følge samme varslingsregler om blandt andet lukning forleverancer. Det indebærer, at alle forbrugere stilles ens uanset valget af leverandør. Der er behov for,at der over for disse forbrugere opstilles rimelige og ensartet regler i en retsakt. Derfor foreslås, atder i en bekendtgørelse fastlægges en ensartet procedure for alle forbrugere. Socialt udsatteforbrugere skal som hidtil håndteres af de sociale myndigheder, og ikke i elforsyningsloven.Afskaffelse af særlige forsyningspligtselskaber og prisregulering er i tråd med udviklingen i EUDet indgår også i overvejelserne, at forsyningspligten i de nærmeste EU-nabolande forvaltesforskelligt fra i Danmark. Kendetegnende er, at andre lande generelt ikke regulerer elprisen påforsyningspligtproduktet på en måde, som gør, at forsyningspligtleverancen prismæssigt kankonkurrere med øvrige priser i markedet. I flere andre EU-lande er forsyningspligten en forpligtelse,som er pålagt handelsselskaberne, og generelt tildeles denne opgave i de andre lande ikke via udbud.Det er også noteret, at EU-Kommissionen i sin Meddelelse fra november 20126generelt anbefaler, atmedlemslandene søger at afvikle regulerede el- og gaspriser for alle forbrugere, herunder ogsåhusholdninger og små og mellemstore virksomheder.7Endelig ventes spørgsmålet om udfasning afregulerede priser også at indgå i de rådskonklusioner om det indre energimarked, som forventesvedtaget på rådsmødet i juni 2013.I nordisk regi arbejdes også med en vision om et fælles nordisk slutbrugermarked. Med NordREGs8ønske om et fælles nordisk slutbrugermarked fra 2015, kan ændring af prisreguleringen i Danmarkvære et skridt mod øget harmonisering af markedsregler.Administrativ enkelthedDertil kommer, at en ophævelse af den eksisterende forsyningspligtregulering vil være lettere atadministrere for energiselskaberne og de offentlige myndigheder Energitilsynet og Energistyrelsen.Selskaberne vil ikke skulle udarbejde og afgive bud. Energitilsynet skal ikke længere fastsætte mark-up og kvartalvis godkende forsyningspligtprisen, og Energistyrelsen skal ikke administrere bevillingersamt sikre udbud. Omvendt vil myndighederne få øgede tilsynsopgaver i forhold tilhandelsselskabernes forpligtelser, behovet for generelle prisundersøgelser mv.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2011Elsektoren omsætter samlet for ca. 63 mia. kr. (ekskl. moms) om året.10En gennemsnitlig husholdningbruger over 7.000 kr. om året på el.11Den samlede pris for el, som forbrugerne betaler, består overordnetset af tre komponenter: i.) betaling for selve elektriciteten, ii.) betaling for transport af el (netbetaling) ogiii.) afgifter og moms.Et netselskab har monopol på at transportere el inden for eget bevillingsområde. Forbrugerne kan vælgemellem forskellige handelsselskaber, men altså ikke mellem forskellige netselskaber. I dag er hovedpartenaf handelsselskaberne koncernforbundne med et netselskab. Det betyder i praksis, at de koncernforbundnehandelsselskaber i udgangspunktet altid har en kontakt til en forbruger via netselskabet.Der findes i alt knap 50 elleverandører. Størstedelen af disse indgår i koncernfællesskab med netselskaber.Alene 6 selskaber er ikke koncernforbundne med et eller flere netselskaber. De ”uafhængige”elhandelsselskaber har tilsammen en begrænset andel af detailmarkedet for el. Opgørelser viser, at ca. 40elleverandører alle har en markedsandel lavere end 5 pct. Af de 50 leverandører har ca. 22forsyningspligtbevilling, som tilsammen dækker 39 forsyningsområder og størstedelen af disse indgår ikoncernfællesskab med netselskaber.Den pris som et netselskab må opkræve for transport af el er reguleret af Energitilsynet. Netbetaling,afgifter og moms udgør ca. 80 pct. af den samlede elpris for en husholdningsforbruger. Betaling til9

Detailpriser på el kan sammenlignes på prisportalen Elpristavlen, som har eksisteret siden 2003.12Den eretableret med henblik at gøre oplysninger om priser og produkter let tilgængelige. BrancheorganisationenDansk Energi er pt. ansvarlig for driften af portalen, som også finansieres af Dansk Energi.Elhandelsselskaberne er forpligtede til at indberette priser til elpristavlen. Der knytter sig til Elpristavlen idag en følgegruppe, hvor forbruger-, erhvervs- og brancheinteresser er repræsenteret. Energitilsynet,Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Energinet.dk og Energistyrelsen er ligeledes repræsenteret. Yderligeredetaljer om Elpristavlen findes i bilag 1.3.2 ForsyningspligtreguleringenDen pris som mange af elleverandørerne har opkrævet hos forbrugerne har hidtil været reguleret ved densåkaldteforsyningspligtregulering.Forsyningspligtvirksomhederne, der er reguleret i elforsyningsloven,blev etableret som følge af elreformaftalen i 1999.

Baggrunden for at etablere forsyningspligtvirksomhederne i 1999 var fortrinsvis at sikre, at de forbrugeresom ikke på daværende tidspunkt havde mulighed for frit at vælge elleverandør, også fik tilbudt – gennemforsyningspligtvirksomhedernes indkøb – en konkurrencedygtig elpris.Alle danske elforbrugere har siden 2003 haft mulighed for selv at vælge deres elleverandør. Men ogsåefter 2003 har der indtil videre været fastholdt en regulering, hvor forbrugere, der ikke ønskede atdeltage aktivt i elmarkedet og selv vælge en leverandør, havde sikkerhed for at kunne få et særligtforsyningspligtprodukt til priser, som var reguleret af Energitilsynet.Det fremgik af bemærkningerne til loven, at ”Forsyningspligtopgavener specielt vigtig i overgangsperiodenfrem mod fuld markedsåbning for alle forbrugere. Men også når fuld markedsåbning er gennemført, er derbehov for forsyningspligtselskaber, som kan sikre beskyttelse af især småforbrugere med lille mobilitet ogbegrænsede muligheder for at agere på det kommercielle elmarked.”Det fremgik også af bemærkninger til loven, at prisen på forsyningspligtproduktet skulle modsvaremarkedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.Sigtet med prisreguleringen af forsyningspligtproduktet var på daværende tidspunkt at sikre de forbrugere,der ikke benytter det frie marked, elektricitet til priser, der modsvarer de priser, forbrugerne ville kunneopnå på det frie marked. Det har derimod ikke på noget tidspunkt været hensigten med reguleringen atgive forbrugere, der aftager forsyningspligtproduktet, bedre priser eller vilkår end de, der kan opnås på detfrie marked. Tilsvarende er det vigtigt at gøre sig klart, at reguleringen heller ikke har beskyttet forbrugernemod stigende priser, da priserne på det regulerede forsyningspligtprodukt skal modsvare priserne på detfrie marked.Forsyningspligtvirksomhederne har heller ikke været opfattet og administreret som elleverandørernesopsamling af kunder med sociale udfordringer. Forbrugere, som ikke betaler for deres elleverancer, harhverken i dag eller tidligere haft krav på levering af el og kan afbrydes, såfremt der ikke kan skaffessikkerhed for fremtidige betalinger. Afbrydelse kan ikke lovligt anvendes som middel til at inddrive gæld forallerede afholdt forbrug. Socialt udsatte forbrugere kan opsamles af de sociale myndigheder, som eventueltkan sikre den fremtidige betaling af elregningen. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at selskabernekun må lukke for elektriciteten, hvis de kan sandsynliggøre, at de fremtidige betalinger ikke kan erlægges.Forsyningspligtreguleringen har i overgangen til et liberaliseret elmarked tjent et vigtigt formål. Den harsikret forbrugerne en tryghed, fordi de har haft et særligt elprodukt prisreguleret af staten at læne sig opaf. Særligt for de mindre husholdningskunder har forsyningspligtreguleringen haft den fordel, atelforbrugerne har kunnet undgå at bruge tid på at afsøge markedet og forholde sig til usikkerhed omkringmulige besparelser ved alternative produkter. Dette forhold har dog samtidig også været med til atfastholde langt de fleste husholdningskunder, mindre erhvervsdrivende og offentlige institutioner sompassive aktører på elmarkedet, hvilket er en barriere for konkurrencen på detailmarkedet for el, jf. afsnit3.3.

3.3 Konkurrencen på detailmarkedet for elDetailmarkedet for el er et relativt reguleret marked. Der er tidligere blevet identificeret flere udfordringer iforhold til konkurrencen på markedet13. Lav forbrugermobilitet og generel træghed på efterspørgselssidener centralt i forhold til konkurrencen på markedet. Der ses dog en tendens til lidt mere aktive forbrugere. Idag har ca. 600.000 husholdningskunder ud af 2,8 millioner valgt et andet produkt endforsyningspligtproduktet, jf. opgørelse fra Dansk Energi. Derudover er der bl.a. blevet identificeretudfordringer med to regninger, hvis der vælges en anden elleverandør end den koncernforbundne, medskabelonafregning af mindre forbrugere og med forsyningspligtreguleringen.Der har hidtil været udfordringer med, at forbrugeren modtager to regninger, hvis denne skifter til enelleverandør, som ikke er koncernforbundet med det lokale netselskab. To regninger, som ikkenødvendigvis dækker samme faktureringsperioder, skaber uigennemsigtighed og besvær for forbrugeren.Med indførelsen af engrosmodellen i oktober 2014 vil forbrugeren uanset valg af leverandør alene modtageén regning, idet transport af el via nettet bliver en engrosydelse. Se bilag 3 for yderligere omengrosmodellen.De mindre forbrugere med årligt forbrug under 100.000 kWh er afregnet ved den såkaldteskabelonafregning.Denne regulering indebærer, at forbrugerne typisk betaler en fast pris pr. kWh i løbetaf døgnet, selvom prisen på el svinger betydeligt i løbet af døgnet. Dette kan være begrænsende forforbrugerens økonomiske incitament til at agere aktivt på markedet og udviklingen af produkter, somprismæssigt er tilpasset den enkelte kundes individuelle forbrugsprofil. Forbrugerne har mulighed for atvælge at blive afregnet efter en spotpris i forhold til gennemsnitsprofilen for elforbruget (skabelonen). Dehar til gengæld ikke mulighed for at blive afregnet efter deres egen, individuelle profil. Muligheden giversåledes ikke forbrugerne incitament til at agere fleksibelt i forhold til prisen og belastningen af systemet,som er en forudsætning for udviklingen af smart grid.En mere detaljeret beskrivelse af problematikken med skabelonafregning fremgår af bilag 2.Som nævnt i afsnit 3.2 har den tryghed, som forsyningspligten hidtil har givet forbrugerne, også haft denbagside, at det har været bekvemt for forbrugerne at lade være med at afsøge markedet for attraktiveelprodukter og i stedet forblive på forsyningspligtproduktet. Her har de været garanteret et prisreguleretprodukt til en – sammenlignet med det øvrige marked – rimelig pris. Derudover har det hidtil været sådan,at kunder, der ikke har foretaget et aktivt valg automatisk er blevet rykket over til forsyningspligtselskabet.Bestemmelserne har medført, at forbrugerne altid har været sikret el til en konkurrencedygtig prisuafhængigt af, om forbrugeren har foretaget et aktivt valg af leverandør. Det kan isoleret set være positivtfor den enkelte forbruger på kort sigt, men kan samtidig modvirke at aktive forbrugere presserleverandørerne på pris, service, udvikling af nye produkter osv.Denne ulempe ved reguleringen har ligeledes givet forsyningspligtselskaberne en fordel, fordi de ikke harhaft behov for at markedsføre sig uden for egne forsyningsområder. Dette understøttes af, atundersøgelser har vist, at de koncernforbundne elleverandører hidtil i gennemsnit kun har ca. 2 pct. afderes kunder uden for koncernens netområde.14Noget af samme tendens ses at fortsætte også efter

afholdelse af udbud om forsyningspligtbevillinger, hvor de største virksomheder alene har afgivet tilbud påderes eget område. Kun forholdsvis små elhandelsvirksomheder har søgt at konkurrere om nye områder.Det har hidtil været vanskeligt at tilbyde priser så markant under forsyningspligtprisen, at det bliverøkonomisk attraktivt for kunderne. Ikke mindst fordi der er en afgørende forskel på de omkostninger,selskaber uden forsyningspligtbevilling har i forhold til forsyningspligtselskaber med bevilling. Sagen er, atuafhængige elhandlere har større omkostninger end koncernforbundne elhandlere, der har deltfaktureringsomkostningerne med deres netvirksomheder, ligesom de uafhængige elhandlere harmarkedsføringsomkostninger, hvad forsyningspligtvirksomheder ikke har.Den hidtidige regulering har også medført, at en forbruger ved adresseskift automatisk overgår til at værekunde hos handelsselskabet med forsyningspligtbevilling i det område, som forbrugeren flytter til. Detsamme har været tilfældet, hvis forbrugeren skifter adresseinden foret bevillingsområde – også selv omkunden før flytningen har fravalgt handelsselskabet med forsyningspligtbevilling. Denne del af reguleringenhar favoriseret forsyningspligtselskaber inden for eget bevillingsområde. Dette er dog ændret medidriftsættelsen af datahubben den 1. marts 2013, hvorefter en forbruger kan fastholde sit kundeforhold tilen elleverandør ved flytning.Ved udgangen af 2012 er der gennemført en gennemgribende ændring af forsyningspligtreguleringen,som forventes at medføre væsentlig færre forbrugere på forsyningspligt. Denne beskrives nærmereneden for i afsnit 3.4.Som det fremgår af afsnit 3.1, er der umiddelbart et tilstrækkeligt antal elleverandører på det danskedetailmarked for el til at understøtte en effektiv konkurrence – under forudsætning af, at der er ens vilkårfor konkurrencen.Endelig bemærkes, at elhandelsselskaberne ikke i dag har mulighed for at tilbyde elkunderne forskelligeafregningsformer, der er tilpasset den enkelte forbrugers individuelle forbrugsprofil. Skabelonafregningen,som selskaberne er pålagt at følge, begrænser også udviklingen af smarte løsninger og services, der kan øgeel-kundernes incitament til at være aktive på el-markedet. Den tvungne skabelonafregning udgør dermedogså en barriere for innovationen på markedet.3.4 Gældende lovmæssige rammer for forsyningspligtEU-retlige rammerEU-reglerne indebærer, at medlemsstaterne skal sikre alle privatkunder – og evt. også små virksomheder– en ret til at få leveret elektricitet på rimelige vilkår15. Denne EU-forpligtelse er i dette notat betegnetsom ”forsyningspligten”. I Danmark er dette krav i den nuværende lovgivning implementeret via reglerom, at alle forbrugere har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet fra en forsyningspligtigvirksomhed.Eldirektivet indeholder følgende bestemmelse i artikel 3.3. 1. og 2. punktum:

”Medlemsstaterne sikrer, at alle privatkunder og, når medlemsstaterne anser det forhensigtsmæssigt, små virksomheder, (nemlig virksomheder med under 50 ansatte og en årligomsætning eller balance på højst 10 mio. EUR), omfattes af en forsyningspligt, dvs. har ret til at fåleveret elektricitet af en bestemt kvalitet til rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtigeog ikke-diskriminerende priser på deres område. Medlemsstaterne kan for at sikre forsyningspligtmed henblik herpå udpege en forsyningspligtig leverandør.”Som det fremgår af bestemmelsen, har alle privatkunder, og – når medlemsstaterne anser det forhensigtsmæssigt også mindre virksomheder – ret til at få leveret elektricitet på de vilkår, somfremgår af bestemmelsen og dermed være omfattet af en forsyningspligt. I den engelske udgave afdirektivet benævnes forsyningspligten som en “universal service”.Direktivet indeholder i art. 3 nr. 7 bestemmelser om beskyttelse af svage forbrugere, menindeholder ingen definition af begrebet ”sårbare forbrugere”. I Meddelelsen fra november 2012 omdet indre energimarked16skriver Kommissionen dog om behovet for at tage særlige hensyn tilsårbare forbrugere, og nævner bl.a., at der er forbrugere som mangler kompetencer somlæsefærdighed og adgang til information on- og offline til at kunne deltage på markedet.De fleste medlemslande har nationale regler eller praksis for, hvornår og hvordan forsyningen kanafbrydes til kunder, der ikke betaler og regler for, i hvilket omfang de sociale myndigheder kan gåind og dække udgifterne til elforsyning hos denne forbrugergruppe, men der er ikke i direktivet kravom at etablere bestemte ordninger herfor.17Der er ikke en EU-retlig forpligtelse til - ved udbud eller lignende - at udpege en ”supplierof lastresort”18. Flere EU-lande har dog gjort dette, mens andre EU-lande har overladt denne forpligtelsesom et vilkår for et eller flere handelsselskabers virke.De gældende EU-retlige regler indeholder ikke bestemmelser om medlemsstaternes adgang til atgennemføre prisregulering af elektricitet. Kommissionen har imidlertid på baggrund af traktatensalmindelige konkurrencebestemmelser besluttet at opfordre medlemsstaterne til så vidt muligt atudfase eksisterende prisregulering. Den Europæiske Domstol har i en dom fra 20. april 201019vedrørende prisregulering for naturgas fastslået, at prisregulering er forenelig med EU-retten underbestemte forudsætninger. Det kan nævnes, at flere EU-lande i dag har prisregulering og at flere –navnlig Frankrig - har tilkendegivet modstand mod at ophæve denne under henvisning til, atreguleringen er nødvendig for at sikre de svage forbrugere, jf. eldirektivets art 3 nr. 8.

”Et fungerende indre energimarked”, COM (2012) 663 finalChristopher W. Jones EU Energy Law 1. 418-41918Der skelnes ofte mellem ”supplier of last resort” og ”default supplier”, hvor det første er et etableret begreb i EU-retten, mensdet sidste er en betegnelse, som i stigende omfang benyttes i rapporter og analyser af detailmarkedet for el.Ved ”supplier of last resort” forstås en elleverandør, der har pligt til at forsyne forbrugere, der af en eller anden grundikke har mulighed for at indgå kontrakt med en elhandler, herunder forbrugere, hvis elhandler er gået konkurs eller afanden grund har afbrudt leveringen.Ved ”default supplier” forstås sædvanligvis en elleverandør, der er blevet udpeget til at forsyne forbrugere, der har valgtikke at indgå aftale med en elleverandør, herunder forbrugere, der intet valg har foretaget.19

Kommissionens Meddelelse fra 2012 – som ikke er retligt bindende - indeholder foruden noglegenerelle anbefalinger om bl.a. afvikling af regulerede priser også gennemgang af de enkelte landesgennemførelse af 3. liberaliseringspakke. I landerapporten anbefales det, at Danmark udfaser deneksisterende prisregulering på forsyningspligtområdet for at skabe bedre konkurrence. Det bør dogske under hensyntagen til art 3.3. om ”universal service obligation” og behovet for at sikre eneffektiv beskyttelse af svage forbrugere.20De EU-retlige forpligtelser i relation til forsyningspligten kan opsummeres således:Medlemsstaterne skal sikre alle privatkunder – og evt. små virksomheder - en ret til at få leveretelektricitet til rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser, jf. bestemmelsen ieldirektivet.Medlemsstaten kan udpege en ”supplier of last resort” som forsyner i tilfælde af, at denhidtidige leverandør ikke leverer. Der er ingen pligt til at udpege en ”supplier of last resort”, ogdirektivet giver derfor mulighed for andre løsninger.Hvis der udpeges en ”supplier of last resort”, skal dette ske i overensstemmelse med artikel 3.4 idirektivet, dvs. på en ikke-diskriminerende og gennemsigtig måde.Seneste lovændring - forventede virkninger af udbuddetFolketinget vedtog ved udgangen af 2012 en lovændring, som ændrer grundlæggende på reglerne omforsyningspligt i Danmark. Ændringen havde baggrund i, at den hidtidige praksis, hvor bevillingergenudstedtes til de eksisterende bevillingshavere uden, at andre havde mulighed for at byde ind, ikke blevskønnet at være i overensstemmelse med EU-retten, da tildeling af sådanne rettigheder skal ske på enikke-diskriminerende og gennemsigtig måde.Loven fastlægger således nu, at bevillinger til forsyningspligtig virksomhed fremover skal tildeles vedudbud. De udbudte bevillinger har virkning fra den 1. maj 2013 eller kort derefter. De udløber alle den 30.september 2014. De resterende 13 bevillinger vil blive udbudt i takt med, at de udløber, hvilket senestsker i 2017. Det er dog muligt for bevillingshaverne at anmode om, at deres bevilling sættes i udbud på ettidligere tidspunkt. Det fremgår endvidere af loven, at ordningen med tildeling af bevillinger ved udbudkan anvendes, indtil klima-, energi- og bygningsministeren fremlægger et forslag til en ny regulering afforsyningspligten på baggrund af indstilling fra el-reguleringsudvalget.Lovændringen indebærer også, at opgaven med at forsyne kunder, der i forbindelse med udbud ikke harvalgt en leverandør, ikke længere er en del af den forsyningspligtige opgave21. Hidtil har 78 pct. af dedanske forbrugere modtaget forsyningspligtproduktet22, og tallet har tidligere været endnu højere.Forbrugerne skal i forbindelse med udbud aktivt tilvælge forsyningspligtproduktet, som er et reguleretprodukt til en pris svarende til den vindende udbudspris i bevillingsområdet, hvis de ønsker at modtage20

det. Foretager forbrugeren ikke et aktivt valg, overføres de automatisk til et andet produkt hos dereshidtidige leverandør. Her gælder dog i en overgangsperiode, at det tilbudte elprodukt fra den tidligerebevillingshaver indtil 1.oktober 2014 skal være et standardprodukt, hvis pris og vilkår svarer til dethidtidige forsyningspligt-produkt. Prisen på tilbagefaldsproduktet er ikke på samme måde reguleret, menovervåget af Energitilsynet. Overvågningen vil være selskabsspecifik, og priserne på tilbagefaldsproduktetvil blive overvåget både i forhold til prisen på det hidtidige produkt, i forhold til prisen på det nyeforsyningspligtprodukt og i forhold til markedets generelle prisniveau.Hovedelementerne i lovændringen er opsummeret i punktform i bilag 4.Det er endnu for tidligt at sige, hvor stor andelen af forsyningspligtkunder bliver, da kunderne først i løbetaf foråret 2013 er stillet over for at skulle foretage valget. Det må antages, at der vil være kunder, som vilvælge at skifte til forsyningspligtproduktet ud fra et økonomisk synspunkt, ligesom der vil være kunder, deranser forsyningspligtproduktet som et mere sikkert og stabilt produkt end de øvrige markedsprodukter. Enlav pris vil alt andet lige medføre, at forholdsvis flere kunder vil tilvælge forsyningspligtproduktet. Først ettidspunkt efter 1. maj 2013 vil det være muligt at opgøre, hvor mange forbrugere der har tilvalgtforsyningspligtproduktet. Det antages, at betydeligt færre forbrugere end i dag vil have valgt dette produkt.Resultatet af de første udbudsrunder peger på et meget varieret billede med hensyn til de nyeforsyningspligtpriser. Prisen på forsyningspligtproduktet vil på Sjælland i nogle tilfælde ligge på etvæsentligt højere niveau i forhold til tidligere og i et enkelt selskab på niveau med tidligere. I de øvrigeselskaber i Jylland og på Fyn, som har været i udbud, ligger prisen gennemsnitligt lavere, end den priskunderne tidligere har betalt. De vindende tilbud varierer mellem 2,5 og 16,0 øre/kWh, hvoraf de højestetillæg findes på Sjælland. Der er således betragtelige afvigelser mellem de tillæg, som er budt ind i deforskellige forsyningsområder.

Det må formodes, at kun få af forbrugerne i de selskaber på Sjælland, hvis forsyningspligtpris er stegetvæsentligt, vil tilvælge forsyningspligtproduktet. Det er mere tvivlsomt, hvilken virkning udbuddet vil have ide resterende selskaber. Fælles for de forbrugere, som tilvælger forsyningspligtproduktet er, at der nu ertale om kunder, der har taget etaktivtvalg, og at denne gruppe ikke er sammenfaldende med denmålgruppe, som forsyningspligtreguleringen oprindelig var tiltænkt. Det vurderes, at den gruppe som aktivttilvælger forsyningspligtproduktet, også ville være i stand til at afsøge markedet og finde frem til etkommercielt elprodukt, som modsvarer deres præferencer eller evt. en indkøbsforening.Det er ikke kun udbudsmodellen som vil ændre på kundernes valg og på priserne i markedet.Engrosmodellen, som indføres den 1. oktober 2014, indebærer, at netvirksomhederne skal sælge deresydelser til elhandelsvirksomhederne, og ikke som nu til forbrugerne. Det betyder, at netvirksomhederneskal overgå fra at opkræve betaling for transport af elektricitet (nettarif) hos forbrugerne til at opkrævebetalingen hos el-handelsvirksomhederne, som dermed til forskel fra i dag skal opkræve hele betalingen forlevering af el til forbrugerne. Det betyder også, at det direkte kundeforhold mellem forbrugeren og denlokale netvirksomhed ophører. Men det betyder også, at forbrugernes betaling for transport af elektricitet(nettarif) i princippet fastsættes af handelsselskabet. Selskabet kan bestemme, hvordan de vil

4 Erfaringer fra andre europæiske landeI det nedenstående gives en summarisk gennemgang af udenlandske erfaringer med forsyningspligten iforskellige europæiske lande. I de nærmeste nabolande forvaltes forsyningspligten - dvs. pligten eftereldirektivets art. 3 til at sikre de mindre forbrugere el til rimelige vilkår mv. - forskelligt fra i Danmark.ISverige og Finlandvaretages forsyningspligtopgaven af en på forhånd udpeget leverandør, og elprisen eri udgangspunktet ikke undergivet regulering.IFinlandpåhviler forsyningspligten automatisk den dominerende elhandelsvirksomhed i området, dvs.den elhandler, der har den højeste markedsandel i området. Der skal ske levering til rimelige priser, ogsker det ikke, kan den finske regulator skride ind med en prisregulering. 60 % af de finskehusholdningskunder er i dag forsyningspligtkunder i den forstand, at disse ikke selv har valgt enleverandør. Årsagen antages23at være, at forsyningspligtproduktet leveres til en megetkonkurrencedygtig pris. I Finland gælder, at kunden skal vælge (ny) leverandør ved flytning.Hvis en forbruger iSverigeikke selv vælger en leverandør, udpeger det lokale netselskab en leverandør.Prisen for levering af el fra en udpeget forsyningspligtig leverandør er ureguleret i Sverige og har i desenere år ligget betydeligt over den pris, som de kommercielle selskaber har taget for kunder, der harvalgt en leverandør. Der er fortsat ca. 20 % af de svenske kunder, som er forsyningspligtkunder, menantallet har været jævnt faldende fra mere end 60 % i 2004.I Norge24varetages opgaven med at forsyne kunder, der ikke har valgt leverandør, af netvirksomhederne.Prisen er reguleret således, at det ved forskrift er bestemt, at prisen i de første 6 uger fastsættes somområdeprisen på Nord Pool Spot plus max 5 øre/kWh. Efter de første 6 uger skal pris og vilkår for25netselskabets forsyningspligt give forbrugerne incitament til at vælge en kommerciel leverandør. Der erikke fastsat regler for, hvordan dette skal ske, og det betyder, at prisen efter de 6 uger er ureguleret.ITysklandudnævner systemoperatøren hver 3. år en ”grundversorger”, som er det elhandelsselskab,der har den største markedsandel i det pågældende område. Grundversorgeren forsyner alle, der ikke26

har valgt anden leverandør. Priserne for forsyningspligtkunderne er væsentligt højere end for kunder, derhar valgt leverandør. 45 % af de tyske forbrugere er fortsat forsyningspligtkunder.IHolland og Belgien27er pligten til at forsyne enhver (der kan/vil betale) en del af kravet til at kunne driveen elhandelsvirksomhed i det pågældende land. Prisen er ureguleret. I Belgien udpeger kommunerne dogleverandører for kunder, der har problemer med betalingen. I Holland gælder, at hvis kunden ikke vælgerleverandør, er der ingen forsyning.Spanien28har som Tyskland pålagt forsyningspligten til den leverandør, der har den største kundeandel idet pågældende område. Der er en meget høj andel af kunderne, der forsynes gennem landets”forsyningspligtselskab”, nemlig alle de kunder som ikke har foretaget et andet valg (ca. 75 pct. afforbrugerne).I de EU-lande, som er undersøgt i forbindelse med udvalgets overvejelser, er der ikke set eksempler på enudbudsmodel, som i den seneste danske lovændring. Der er således ikke umiddelbart støtte i andre EU-landes praksis for at opretholde denne model.

5 Centrale hensyn i en fremtidig reguleringForsyningspligten er i dag knyttet til en række forskellige hensyn, som man politisk har ønsket varetagetpå elmarkedet, og som ikke automatisk bliver varetaget af aktørerne i markedet.Selvom en fremtidig forsyningspligt baseres på en mere konkurrencebaseret model med mindreregulering af markedet, er der fortsat behov for at sikre en række grundlæggende hensyn.En fremtidig regulering bør varetage følgende hensyn:A ForbrugerbeskyttelseshensynSikre elleverancer til alle forbrugere, herunder de ”særligt udsatte” forbrugereSikre elforsyning til konkurrencedygtige priserB Konkurrencemæssige hensynSkabe mere konkurrence og øget forbrugermobilitet (udfordre virksomhederne til produktudvikling ogdermed øge forbrugernes incitamenter til at træffe aktive valg)Mere fri prisdannelse med klarere prissignaler fra markedetMere konkurrence på tværs af eksisterende forsyningsområderC Sikre håndtering af praktiske udfordringer i markedetHåndtering af situationer, hvor en forbruger mister sin hidtidige elleverandør og midlertidigt står udenleverandør (fx ved leverandørens konkurs, hvis forbrugeren har en aftale, der er udløbet og ikkefornyet rettidigt, eller hvis forbrugeren misligholder sit aftaleforhold)Håndtering af situationer, hvor en forbruger flytter uden at informere sin el-handler heromHåndtering af el-leverancer til nybyggeriD Administrativt enkel reguleringDer ønskes enkelthed for virksomhederne og forbrugerne, således at der ikke skabes barrierer for attræde ind på markedet eller bruges unødig tid og ressourcer på at navigere inden for lovens rammer2728

6 Forslag til en fremtidig forsyningspligtreguleringDer foreslås en ny regulering af forsyningspligten, som i højere grad lægger op til, at forbrugerne selvtræffer et aktivt og informeret valg af elprodukt og elleverandør og som vurderes at ville stimulerekonkurrencen på detailmarkedet for el.I forslaget, som bør træde i kraft291. oktober 2014 samtidig med engrosmodellen, indgår følgendehovedelementer:Alle elhandlere får pligt til mod betaling at levere el til husholdningskunder, der anmoder om detAfskaffelse af systemet med bevillinger til særlige forsyningspligtige virksomhederFri prisdannelse på detailmarkedet for elForbedret elpristavle hvor indkøbsforeninger og auktionssites også er synligeJævnlige prisundersøgelserInformationskampagnerMulighed for at købe el til timevariable priserOrdning, der sikrer at ingen forbrugere efterlades uden leverandør ved konkurserKlar ansvarsfordeling i forbindelse med flytninger og lukning af forbrugsstederKlarere og ens regler for håndtering af dårlige betalere

husholdningskunder. Hermed skabes tryghed for, at alle privatkunder har mulighed for at få en elleverance.Med dette krav sker samtidig en implementering af eldirektivets krav om, at EU-medlemslandene skal sikreen forsyningspligt, som dækker alle husholdningskunder og eventuelt også små virksomheder. Det erallerede i dag et krav, at netvirksomhederne skal tilslutte alle forbrugssteder, der anmoder om at blivekoblet på distributionsnettet. Modellen med at gøre det til en forpligtelse for alle elhandelsselskaber erinspireret af reglerne i bl.a. Holland, jf. afsnit 4.Hvis en forbruger er registreret som dårlig betaler, eller hvis leverandøren af andre årsager har grund til atformode, at forbrugeren muligvis ikke kan betale, kan forsyningspligtvirksomhederne allerede i dag stillekrav om forudbetaling eller sikkerhedsstillelse. Forslaget svarer således reelt til at udbrede de nuværendeforsyningspligtselskabers pligt til at forsyne forbrugerne til fremover at gælde alle leverandører, der sælgertil privatkunder.Mindre erhvervsvirksomheder foreslås ikke omfattet af forsyningspligten, idet der ikke er det sammebeskyttelseshensyn for erhvervsvirksomheder som for husholdningskunder. Umiddelbart må det antages,at el-handelsselskaberne som udgangspunkt altid ønsker at sælge el til en virksomhed, som anmoder om atblive kunde hos dem. Ønsker en leverandør ikke at indgå et kundeforhold, vil det i de fleste tilfælde hængesammen med, at kunden har ry som endårlig betaler.Men eftersom der fortsat kan stilles krav omforudbetaling for at sikre betaling for elleverancer, vil handelsselskaberne have mulighed for at dæmme opfordårlige betalereog således kunne afdække deres tabsrisiko. Handelsselskaberne behøver derfor ikke atafvise en potentiel kunde, uanset hvor risikobetonet kunden er, og sandsynligheden herfor må derforvurderes at være meget lille. Dertil skal det bemærkes, at der i Danmark er omkring 50 el-handelsselskaberpå detailmarkedet for el. Hvis et el-handelsselskab ikke ønsker at levere el til en virksomhed, vilvirksomheden have mulighed for at købe el fra et af de øvrige el-handelsselskaber på markedet.Overvejelserne er uddybet i bilag 9.Begrebet ”forsyningspligtig virksomhed” foreslås med forslaget afskaffet. Herved afskaffes ogsåbevillingssystemet og opdelingen i geografisk afgrænsede forsyningsområder. De hensyn og opgaver, somforsyningspligtige virksomheder hidtil har varetaget, reguleres via nærmere fastsatte regler og skalfremover gælde alle elhandelsselskaber.Det forventes, at en ophævelse af bevillingssystemet vil skabe mere konkurrence mellem udbyderne påtværs af de tidligere forsyningsområder. Samtidig vil afskaffelsen af udbudsrunder om forsyningspligt væreen administrativ forenkling for både selskaber og myndigheder.Fri prisdannelse på detailmarkedet for elAnbefalingen indebærer konkret, at:-Prisreguleringen af forsyningspligtproduktet afskaffes

administreret af Energitilsynet. Det midlertidige tilbagefaldsprodukt for kunder, der ikke foretager et valger prisovervåget frem til oktober 2014 og videreføres ikke herefter.Det vil derfor ikke længere være muligt at tilvælge en offentligt, prisreguleret elleverance som i dag. Detvurderes, at formålene med denne forbrugerbeskyttelse kan varetages gennem et velfungerende markedmed fri prisdannelse, større gennemsigtighed og aktive forbrugere.Denne vurdering bygger på, at elmarkedet med de ændringer af rammerne for detailmarkedet, somFolketinget har vedtaget, er modent til at give prisdannelsen fri. Forslaget følger således det spor, somFolketinget har udstukket, dels ved den seneste ændring af forsyningspligtreguleringen, dels gennem dentidligere vedtagelse om oprettelsen af en DataHub, udviklingen af en engrosmodel og senest regeringensbeslutning om en fuld udrulning af fjernaflæste elmålere, der kan måle forbrug med timeværdier. Alle erbeslutninger, som understøtter øget konkurrence i detailmarkedet for el.En ophævelse af prisreguleringen vil også understøtte Regeringens Smart Grid-Strategi30. Potentialet veddet smarte elnet dækker bl.a. over, at private husstande – særligt de, der har elbiler og varmepumper – kanagere fleksibelt og på længere sigt indgå som ydelser til balancering af elsystemet (regulerkraft). I denforbindelse skal der i de kommende år udvikles et helt nyt marked for fleksibilitetsydelser, hvor bådeerhverv og private forbrugere skal spille aktivt ind på efterspørgselssiden. Det er vurderingen, atforbrugerne på længere sigt vil få en ekstra økonomisk fordel i form af lavere betaling for el, såfremtpotentialet ved investeringer i smart elnet udløses ved, at der skabes et detailmarked, hvor ogsåhusholdningskunder er vænnet til at agere aktivt i markedet, og hvor det kan lykkes at skabe den typefleksibilitetsprodukter, som passer til forbrugernes behov.6.2 Konkurrencefremmende tiltag og forbrugerbeskyttelseEn afvikling af den nuværende forsyningspligtprisregulering vil betyde, at forbrugerne ikke længere har enprisreguleret tilbagefaldsmulighed, som den der hidtil har eksisteret. For at modvirke at forbrugerprisernestiger uforholdsmæssigt, grundet at konkurrencen i detailmarkedet for småkunder ikke er tilstrækkeligeffektiv, er der behov for at iværksætte en række yderligere tiltag, som har til formål at understøttekonkurrencen, herunder særligt forbrugernes aktivitet i forhold til selv at træffe et informeret valg. Enrække mulige tiltag er skildret nedenfor. Nogen kræver lovmæssige initiativer, andre er under udvikling, ogandre er allerede tilgængelige.Forbedret ElpristavleHvis forbrugerne trods deres begrænsede viden om og interesse for elmarkedet skal agere aktivt påmarkedet, skal de opleve, at oplysninger om priser og produkter er let tilgængelige, så de kan træffe etinformeret valg. Det gælder ikke mindst, hvis prisreguleringen ophæves, og når implementeringen afengrosmodellen og muligheden for at købe el med timevariable priser bliver en realitet, og der dermed vilvære et langt større udvalg af forskellige typer produkter. Engrosmodellen indebærer blandt andet, athandelsselskaberne fremover selv fastlægger abonnementsprisen, som i dag ligger fast og fastsættes af detlokale netselskab, og som Energitilsynet godkender. Det gør det endnu vanskeligere at sammenligne priser.

Et højt fast abonnement og lav elpris behøver ikke nødvendigvis at være billigere end et tilbud med højelpris og et lille abonnement.EA Energianalyse har i forbindelse med arbejdet i reguleringsudvalget udarbejdet en baggrundsrapport omElpristavlen og givet en række anbefalinger til forbedringsmuligheder. På baggrund af rapporten ogudvalgets drøftelser foreslås, at der etableres en ny og uafhængig prisportal for el- og gaspriser.Energitilsynet får ansvaret for dens etablering og finansiering.En fremtidig prisportal skal helt overordnet sikre følgende hensyn:varetage forbrugerhensyn og medvirke til øget konkurrencesikre større gennemsigtighedGøre det muligt at sammenligne produkter – ved at indeholde sammenligneligeproduktbeskrivelser efter nærmere definerede kriteriervære pædagogisk og enkel med høj funktionalitetvære en uafhængig prisportalhave troværdighed og styrke til at sikre pålidelig information fra elleverandørernehave tilstrækkelige ressourcer og detailmarkedskendskab til at drive og udvikle portalenetableres og drives omkostningseffektivtOrganisatorisk være placeret hos en aktør, der er en objektiv spiller med den fornødnetroværdighed og styrke over for leverandører til at sikre pålidelige tilbudEn velfungerende Elpristavle vil være et vigtigt værktøj i forhold til at hjælpe den interesserede forbruger tilat foretage et aktivt elvalg. I den videre udvikling af prisportalen vil det være vigtigt at afveje hensyneneom på den ene side enkelhed i kommunikationen til forbrugerne og på den anden side korrekt ogfyldestgørende information.I forhold til den organisatoriske placering af ansvaret for portalen er det vigtigt, at den placeres hos enaktør, der bedst varetager de overordnede hensyn i relation til forbrugerhensyn og øget konkurrence. Deter afgørende, at det er en aktør, der har tilstrækkelige ressourcer til at udvikle Elpristavlen og har kendskabtil detailmarkedet. Aktøren skal være objektiv og have den fornødne troværdighed og styrke til at sikre, atelhandelsselskaberne leverer pålidelig information til prisportalen.En grundlæggende overvejelse vil være, om prisportalen bedst placeres hos en privat aktør, som harnærhed til fx markedet eller forbrugerne. Eller om den mere hensigtsmæssigt placeres hos en offentligmyndighed, som kan være garant for upartiskhed og håndhævelse af regler. Under alle omstændighed erdet vigtigt med tilstrækkelig finansiering til at drive Elpristavlen.På den baggrund foreslås det, at ansvaret for portalens etablering og finansiering lægges i Energitilsynet.Energitilsynet er i sin konstruktion i forvejen den uafhængige prismyndighed på energiområdet.Energitilsynet er uafhængigt af kommercielle interesser i elsektoren og fungerer uden instruktionsbeføjelsefra ministeren.Forslaget bygger videre på det eksisterende set-up, hvor det allerede i dag er en del af Energitilsynetsopgave at sikre gennemsigtighed om priser, vilkår mv., herunder også at sikre offentliggørelse af priser.Energitilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne. Til

det formål er det i de gældende regler fastlagt, at elforsyningsvirksomhederne skal indrapportere derespriser ”tilden eller de af Energitilsynet udpegede forbrugerportaler”.Det forventes, at der kun i en kortere overgangsperiode efter ophøret af den nuværende prisregulering påelområdet er behov for et offentligt initiativ til at sikre en forbedret og uafhængig prisportal. I takt med atdetailmarkederne for el og gas udvikler sig, vil der formentlig blive udviklet andre, kommercielle portaler,som det fx kendes fra rejsebranchen eller telebranchen, og som det på elområdet også er sket i andrelande, hvor forbrugerne oftere end i Danmark skifter elleverandør.En ny prisportal vil derfor hensigtsmæssigt kunne organiseres som et tidsbegrænset projekt på fx 3-5 år,hvor Energitilsynet som projektejer udbyder opgaven med at etablere og drive portalen til leverandørermed særlige kompetencer inden for kommunikation og formidling, viden om detailmarkederne for el oggas, IT mv. Undervejs i den 3-5-årige periode bør der gennemføres en evaluering af initiativet, hvor detefter nærmere fastsatte kriterier vurderes, om der er behov for yderligere opfølgning, eller om portalenkan lukkes ned efter de 3 – 5 år. Hvorvidt den offentlige portal skal fortsætte eller kan lukkes ned efter denførste periode må bl.a. afhænge af, om der i mellemtiden er udviklet gode, private prisportaler, som kanovertage rollen fra den offentlige portal. Besluttes det at lukke portalen, kan det overvejes at udbydeprisportalen til andre aktører mod betaling af portalens kommercielle værdi.Anbefalingen vedr. Elpristavlen er uddybet i bilag 1.PrisundersøgelserAnbefalingen indebærer konkret, at:-Der årligt gennemføres prisundersøgelser, som dækker hele detailmarkedet for el opdelt ikundekategorier

Det foreslås, at der i en overgangsperiode på foreløbig fem år løbende med et års mellemrum lavesundersøgelser af priser og vilkår på detailmarkedet for el. Det er afgørende, at undersøgelserne dækker allekundegrupper, så det kan afdækkes, om der eventuelt sker forskydninger i de priser, forskelligekundegrupper stilles overfor. Undersøgelserne offentliggøres, og der udsendes pressemateriale medhovedkonklusioner, herunder fremhævelse af hvilke selskaber, der i den foregående periode har væretbilligst og dyrest inden for forskellige kundekategorier, og hvem der tilbyder den bedste service.Prisundersøgelserne gennemføres af de myndigheder, der fører tilsyn med konkurrencen pådetailmarkedet for el.Det kunne være en forbrugerservice i stil med MyBanker. Herudover vil det være naturligt, attilsynsmyndighederne i det hele taget skærper deres tilsyn med prisudviklingen på detailmarkedet for el.InformationskampagnerAnbefalingen indebærer konkret, at:-Der gennemføres en række tiltag med informationskampagner af forskellig art, som oplyser ogvejleder om ophævelsen af forsyningspligtreguleringen.

Det foreslås at følge den fri prisdannelse i markedet op med informationskampagner af forskellig art, somoplyser og vejleder forbrugerne om, hvad ophævelsen af forsyningspligtproduktet betyder i praksis, oghvilke valgmuligheder den enkelte forbruger har. Energinet.dk har tidligere iværksat tilsvarendeinformationskampagner. Tilsvarende har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Forbrugerrådet ogsåerfaringer med informationsindsatser målrettet elmarkedet.Der er fortsat usikkerhed om, hvordan forbrugernes ageren på detailmarkedet for el vil udvikle sig over tid.Det er derfor vigtigt, at overgangen til et nyt reguleringsregime uden forsyningspligtvirksomheder ogprisregulering følges op med informationskampagner mv. Man må være bevidst om, at forbrugerne ikketidligere har haft særlig grund til at gå ud og afsøge markedet, og de skal vejledes i den proces.Mulighed for at købe el med timevariable priserAnbefalingen indebærer konkret, at:-Husholdningskunder får mulighed for at købe el til timevariable priser.

Det foreslås også at ændre lovgivningen, så husholdningsforbrugere får mulighed for at købe el tiltimevariable priser. Husholdningsforbrugere har i dag ikke mulighed for at blive afregnet efter deres egen,individuelle forbrugsprofil. Derved har de ikke incitament til at agere fleksibelt i forhold til prisen ogbelastningen af elsystemet. Den såkaldte skabelonafregning begrænser elhandelsselskabernes mulighederfor gennem innovation og produktdifferentiering at tilbyde elforbrugerne nye produkter, der erskræddersyet til den enkelte forbrugers behov. Dermed kan timeafregning også øge forbrugernesincitament til at forholde sig aktivt til el som produkt.Hvis der kommer gang i markedet for intelligente husholdningsprodukter, vil et elhandelsselskab kunnetilbyde forbrugerne en kombination af el og et intelligent elprodukt, der fx kan øge forbrugernes komfort,afbryde overflødigt el-forbrug og tilpasse forbrug til udsving i el-prisen. Hvis det var muligt, ville el-handelsselskaberne kunne konkurrere på produktinnovation, hvad ikke er tilfældet i dag, hvor el-handelsselskaberne langt overvejende konkurrerer på prisen på elektricitet.Det noteres, at Energinet.dk og Dansk Energi i øjeblikket samarbejder om udviklingen af en såkaldttredjeafregningsgruppe,der vil gøre det muligt for mindre forbrugere med en fjernaflæst timemåler at blivetimeafregnet, og derved kunne tilrettelægge sit elforbrug i forhold til timepriserne i markedet. Ikke alleforbrugere har i dag en fjernaflæst timemåler, men Regeringen har netop besluttet, at alle forbrugereinden for en overskuelig fremtid skal være i besiddelse af en. Samtidig fremgår det af Regeringens SmartGrid strategi31, at det er en væsentlig forudsætning for aktivering af forbrugerne, at de får mulighed for atblive timeafregnet.6.3 Fremtidig håndtering af praktiske problemstillingerNår forsyningspligtvirksomhederne afskaffes, og et nyt design af elmarkedet skal udvikles, skal en række afde opgaver, som forsyningspligtvirksomhederne i dag varetager, og som er nødvendige at videreføre, løftesaf andre aktører i markedet.Tre primære udfordringer skal håndteres:31

Ved afskaffelsen af forsyningspligtselskaber er der behov for at sikre de forbrugere, hvis leverandør gårkonkurs eller mister registreringen på grund af misligholdelse af forpligtelser over for Skat, Energinet.dkeller netvirksomheder.Går et selskab konkurs eller på anden måde mister sin ret til at levere el, vil det efterlade et antalforbrugere uden leverandør. For at sikre at forbrugerne fortsat kan få leveret elektricitet og blive afregnetherfor, er det nødvendigt at etablere nogle procedure herfor. Forbrugere, der rammes af en leverandørspludselige leveringsophør skal ikke risikere, at der afbrydes for forsyningen. Denne type situationer vil i dagvære omfattet af forsyningspligt, som vil forsyne forbrugerne, indtil forbrugerne træffer et andet valg.Det foreslås, at der etableres en ”fordelingsordning”, så kunderne i sådanne situationer overflyttes til andrehandelsselskaber. Kunderne fordeles ved hjælp af DataHubben ligeligt til de øvrige elhandelsselskaber. Detvil være frivilligt for elleverandørerne at være tilmeldt fordelingsordningen, som foreslås opdelt i etsmåkundesegment og et segment for kunder med et årligt forbrug større end 100.000 kWh. Herudover vilelleverandørerne kunne melde ind, om der er en maksimal grænse for, hvor mange kunder de vil kunneovertage i tilfælde af konkurs i et andet elhandelsselskab. Samtidig stilles krav om, at der fraelleverandørernes side er gennemsigtighed om, hvilken type produkt kunderne overføres til, og at det er etprodukt med kort bindingsperiode på 1 måned. Forbrugerne skal informeres om de nye vilkår og deresmuligheder for at vælge ny leverandør. Kunden kan herefter frit vælge andet produkt og anden leverandør.Yderligere detaljer fremgår af bilag 6.Med mindre kunder har tegnet en særlig forsikrings- eller garantiordning, vil de ligesom ved andreforudbetalinger for ydelser som udgangspunkt miste det beløb, som de har indbetalt forud. Kunden vilkunne rejse krav om tilbagebetaling mod konkursboet, men det må antages, at beløbet normalt vil væretabt.For at minimere risikoen for tab af afgiftsprovenu for statskassen blev der allerede i forbindelse medvedtagelsen af den såkaldte engrosmodel ved forarbejderne til bestemmelserne (L 176 fremsat 25. april2012) fastlagt, at handelsselskaberne skal forpligtes til at indgå en kollektiv garantiordning, somsikkerhedsstillelse for statens afgiftsprovenu.Staten har ikke mulighed for at rette krav mod forbrugere om manglende indbetaling af afgifter, grundet etselskabs konkurs.32

Der kan også forekomme en række andre situationer, hvor en kunde står uden leverandør og/eller etforbrugssted står åbent uden, at der er tilmeldt en leverandør, fx i tilfælde af nye forbrugssteder, udløb afaftaleforhold eller lign.For så vidt angår nye forbrugssteder, foreslås det, at de forsat kun åbnes, såfremt der er valgt leverandørpå det pågældende sted, hvilket er i overensstemmelse med praksis i dag.DataHubbens idriftsættelse den 1. marts 2013 indebærer, at forbrugere der flytter, og har en leverandørfra en tidligere adresse, automatisk får sin leverandør med ved flytning, hvis ikke forbrugeren opsigerleveringsaftalen. Med idriftsættelse af DataHubben kan en forbruger ved flytning således fastholde sitkundeforhold til en leverandør.Hvis en kunde fraflytter et forbrugssted uden at afmelde det, hæfter kunden for regningen, indtilafmeldelse er foretaget og indtil den registrerede skæringsdato for fraflytning. Dette gælder dog ikke, hvisen ny beboer har meldt sig som kunde på adressen til en elleverandør. I givet fald betragtes dennetilmelding som opsigelse af den tidligere beboers kundeforhold.I de tilfælde, hvor forbrugeren har en aftale, som er løbet ud og ikke er fornyet rettidig, foreslås det, at detindarbejdes som en standard i alle leveringskontrakter, at forbrugeren overflyttes til et andet produkt, hvisforbrugeren ikke reagerer. Det skal være tydeligt for forbrugeren, hvilke type produkt forbrugerenoverflyttes til, og at det et produkt, som kan genfindes på elpristavlen. Forbrugerne skal samtidig, nårkontrakten er udløbet, informeres om de nye vilkår og deres muligheder for at vælge ny leverandør.Endelig kan det foreslås, at der om muligt også udarbejdes faste procedurer for ejendomsmæglere ogejendomsselskaber mv. i forbindelse med salg og flytninger.Det er vurderingen, at antallet af afbrydelser af forsyningen, på baggrund af ovenstående, vil kunnebegrænses til et minimum.Klarere og ens regler for håndtering af dårlige betalere og kunder med sociale problemerAnbefalingen indebærer konkret, at:-Der i en bekendtgørelse fastlægges en ensartet procedure for elselskabernes håndtering afforbrugere, som ikke betaler sine skyldige beløb rettidigt.Det bør undersøges, om der er behov for at indføre en mere ensartet praksis i forhold til dialogmed de sociale myndigheder i alle landets kommuner, når elselskaberne iagttager forhold, som børhåndteres af disse myndigheder.Der indsamles og offentliggøres årlig statistik over lukninger og anledning hertil.

Som hovedregel er det næppe muligt for elselskaberne at skelne mellem ”almindelige” dårlige betalere,som ikke betaler regningen, og kunder med sociale udfordringer, hvor kommunerne i sådanne tilfælde kanbidrage til at sikre betalingen. Det er blevet vanskeligere at skelne mellem disse to grupper, da det ikkelængere nødvendigvis er det lokale selskab med det tætte kundekendskab, som foretager vurderingen.Engrosmodellen vil fra 1. oktober 2014 yderligere forstærke dette.Derfor foreslås, at der i en bekendtgørelse fastlægges en ensartet procedure for alle forbrugere. Forforbrugere, der ikke betaler regningen, skal der anvendes en rimelig og ensartet håndtering. Desuden skalsocialt udsatte forbrugere som hidtil håndteres af de sociale myndigheder, og ikke i elforsyningsloven.De gældende principper for elleverandører om sikkerhedsstillelse for fremtidig betaling og mulighed forafbrydelse af elektriciteten i modsat fald foreslås videreført. Der må fortsat ikke inddrives skyldig betalingved afbrydelse af forsyningen. Der lægges vægt på, at alle leverandører i udgangspunktet skal følge sammevarslingsregler. Det indebærer, at alle forbrugere stilles ens uanset valget af leverandør. For at sikreproduktudvikling og konkurrence på bedre kundeservice og vilkår, kan selskaberne afvige procedurer,såfremt afvigelsen er tilfordelfor forbrugerne.Som i dag vil kommunerne være involveret gennem sociallovgivningen i forhold til socialt udsatteforbrugere, som har problemer med at få betalt regningen. For at sikre høj forbrugerbeskyttelse i fremtidenbør det i første omgang undersøges, hvor stort problemet er i forhold til afbrydelse af elforsyningen33hossådanne socialt udsatte. Er problemet stort, kan det overvejes, om der er behov for at udarbejde envejledning for dialogen mellem netvirksomheden og den relevante kommune, når elselskaberne iagttagerforhold, som bør håndteres af disse myndigheder.Endelig foreslås det, under forudsætning af at DataHubben, der registrerer lukninger, vil kunne levere denødvendige data, at Energitilsynet får til opgave årligt at offentliggøre statistik over lukninger og anledningtil lukninger.

7 Hvordan sikres de centrale hensyn i den foreslåede model?Det vurderes, at den foreslåede model formår at varetage de centrale hensyn, som udvalget har opstillet.Det fremgår nedenfor, hvorledes de enkelte hensyn varetages:A ForbrugerbeskyttelseshensynAnbefalingerne indebærer en række elementer af forbrugerbeskyttelse. Det drejer sig særligt om:-Forbrugere sikres fortsat adgang til en elleverance, idet alle elhandelsselskaberne på det danskemarked forpligtes til at levere el mod betaling til alle husholdningskunderDer gennemføres en række tiltag for at sikre forbrugeren bedre betingelser for at træffe etinformeret valg – forbedring af elpristavlen, årlige prisundersøgelser, informationskampagner,mulighed for at blive afregnet efter egen, individuel forbrugsprofil

Forbrugere flyttes automatisk til anden leverandør ved den hidtidige leverandørs konkurs eller lign.Forbrugere, der flytter, vil efter DataHubben´s idriftsættelse fremover automatisk kunne fortsætteaftaleforholdet med den valgte elleverandørDer stilles krav om, at der altid indgår gennemsigtige oplysninger i aftaleforhold om, at forbrugerenved leveringsperiodens udløb automatisk overgår til en anden leveranceDer stilles for alle elleverandører minimumskrav til, hvilke varslingsregler mv. der skal følges, nårsikkerhedsstillelse for fremtidige betalinger udestårDet undersøges, om der er behov for at udarbejde en vejledning for dialogen mellemnetvirksomheden og den relevante kommune, når elselskaberne iagttager forhold, som børhåndteres af disse myndigheder. Der indsamles og offentliggøres statistik over lukninger forelforsyningen og årsager hertil

I det følgende fremgår en række konkurrencemæssige hensyn, som anbefalingerne indebærer. En effektivkonkurrence er til gavn for virksomhederne på markedet og samfundsøkonomien, men i sidste ende i højgrad også for forbrugerne, hvorfor der ligeledes er en væsentlig forbrugerbeskyttelse i at skabe grundlagetfor en effektiv konkurrence på markedet.B Konkurrencemæssige hensyn (og forbrugerfordele)De mest centrale konkurrencemæssige fordele kan opsummeres således:-Forbrugernes gøres mere opmærksomme på deres valg af el, og de vænnes i højere grad til, at det– som på de fleste andre markeder – er naturligt at afsøge markedet og træffe et valg, idetooNye forbrugere skal træffe et valg, før de opnår forsyningDen offentlige regulering giver ikke længere mulighed for, at kunder kan forholde sigpassivt og alligevel modtage en elleverance, hvor staten på den ene eller anden facon sikreret rimeligt prisniveau

Konkurrencemæssige effekterEn afskaffelse af forsyningspligtreguleringen vurderes at medføre en øget konkurrence mellemhandelsselskaberne, blandt andet ved at alle leverandører får lige adgang til nye forbrugere, der træder indpå markedet. Det vil forventeligt føre til et pres på priserne i nedadgående retning og udviklingen af nyeprodukter målrettet forbrugernes individuelle efterspørgsel.Det forventes således, at virksomhederne på markedet vil udvikle forskellige el-produkter, der hver isærsikrer el-kunder med forskellige præferencer en konkurrencedygtig pris på el og/eller et klimavenligtprodukt. Det forventes, at der i højere grad end under den nuværende regulering udvikles produkter, somunderstøtter elsystemets øgede behov for fleksibilitet som et resultat af den øgede og planlagte udvidelseaf vindkraftproduktionen, hvilket også understøtter regerings Smart Grid strategi. Det imødeses også, atselskaberne i højere grad vil udnytte de muligheder, som Folketinget har givet netvirksomhederne for atoperere med ”dynamiske” og variable tariffer.Elhandelsselskaberne forventes ikke længere i samme omfang at have fokus på kun at markedsføre sig ilokalområdet, men i højere grad at forsøge at erobre kunder i andre områder og andre dele af landet.Markedsføringen går fra at være lokal til at være national. Forsyningsgrænser vil nedbrydes. På sigtforventes det, at denne udvikling kan føre til en konsolidering af elhandelsselskaberne, dog næppe i etomfang som vil udfordre mulighederne for skabelsen af et konkurrencemarked. Med de planlagteinitiativer, herunder Datahub og engrosmodellen, vil der være relativt lave adgangsbarrierer på markedet.Det vurderes højst usandsynligt, at et enkelt el-handelsselskab skulle kunne opnå monopol pådetailmarkedet for el. Det skyldes bl.a., at det er relativt nemt for nye virksomheder at komme ind påmarkedet.På længere sigt forventes også udviklet et internationalt grænseoverskridende detailmarked for el, hvorvedder vil blive åbnet op for endnu flere valgmuligheder for forbrugerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenhar en rolle med at overvåge udviklingen, herunder risikoen for monopoldannelse.Afviklingen af prisreguleringen samtidig med en forbedret elpristavle, offentliggørelse af prisundersøgelserog informationskampagner forventes samtidig at ville gøre forbrugerne mere opmærksomme på deres valgaf el-produkt. Jo mere aktive el-kunderne er, jo større incitament har el-handelsselskaberne til at væreinnovative og effektivisere driften for dermed at kunne tilbyde el-kunderne bedre og billigere produkterend konkurrerende leverandør. Når nye el-kunder i højere grad end tidligere vil være tvunget til at foretageet valg af el-leverandør, vil de koncernforbundne el-handelsselskaber ikke længere automatisk få tilført etrelativt stort antal el-kunder, som det var været tilfældet under den hidtidige regulering.Engrosmodellen, datahubben og afviklingen af prisreguleringen udgør samlet set vigtige forudsætninger foren realisering af potentialet for samfundsøkonomiske gevinster gennem skærpet priskonkurrence, øgetinnovation og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i energisektoren via energibesparelser ogtilpasningen af fleksibelt el-forbrug til udsving i el-prisen.

ForbrugerpriserEn ophævelse af prisreguleringen på detailmarkedet for el vil naturligt blive mødt med spørgsmål om,hvordan priserne vil udvikle sig i den situation. Det er vanskeligt at forudsige, idet mange forskellige forholdspiller ind, og mange forhold ændres på markedet i denne periode.Energitilsynet (2012) har lavet undersøgelser, som viser, at en ophævelse af prisreguleringen isoleret setkan påvirke forbrugerpriserne på el i opadgående retning – i hvert fald på kort sigt.Forhold, somkanbidrage til opadgående priser er:-----Manglende gennemsigtighed ift. prisstigninger,idet disse kan ”blive væk” i afgiftsstigninger,stigninger i den monopoliserede del af elprisen (”engrosprisen”) mv.Lav udgiftsandelog dermedlavt incitamentblandt forbrugerne til at skifte pga. udsigten tiløkonomisk gevinst (særligt for forbrugere med lavest elforbrug)Forbrugerne er i stort antal hidtilikke blevet vænnet til at agere aktivtpå markedetForbrugerne harlav interesse og lavt kendskabtil elsom produkt34Markedsføringsomkostninger er hidtil holdt kunstigt nedefor forsyningspligtvirksomheder. Jostørre træghed på efterspørgselssiden, jo større markedsføringsomkostninger.

Trægheden på efterspørgselssidenvurderes at være det primære forhold, som trækker i retning afstigende forbrugerpriser på el.Det er vanskeligt at forudsige, om, og i så fald, hvor meget el-prisen vil stige for de passive el-kunder påmarkedet, hvis der indføres fri prisdannelse. Der er derfor opstillet fem scenarier for, hvordan el-prisen kanudvikle sig for de passive forbrugere, jf. boks 2. I de fem scenarier er det antaget, at el-handelsselskabernehæver deres mark-up med mellem 25 pct. og 350 pct. ved salg til de passive forbrugere.Hvis el-handelsselskaberne hæver deres mark-up ved salg til passive forbrugere med 25 pct., vil det svare tilen stigning på under 1 pct. af forbrugernes samlede betaling for el. Hæver el-handelsselskaberne deresmark-up for de passive forbrugere med 350 pct., vil det svare til en stigning på ca. 9 pct. af forbrugernessamlede betaling for el.

Med implementeringen af engrosmodellen skal el-handelsselskaberne ikke direkte viderefakturere netbetalingen til forbrugerne. Detindebærer, at netbetaling overgår til at være en omkostning for el-handelsselskaberne i stil med den omkostning, som el-handelsselskaberne har ved at indkøbe elektricitet på engrosmarkedet. Dermed vil den samlede pris, som el-handelsselskaberneopkræver for både at indkøbe og levere el til forbrugerne blive konkurrenceudsat med indførslen af engrosmodellen. Betalingen forselve elektriciteten og netbetaling udgør ca. 45 pct. af en forbrugers samlede betaling for el svarende til ca. DKK 4.050 om året. Denregulerede mark-up for forsyningspligtproduktet blev i 2011 fastsat for 2012-2013 til 0,046 DKK/kWh. For en forbruger med etårligt forbrug på 4.000 kWh udgør det en udgift til forsyningspligtselskabet på DKK 184 om året svarende til ca. 2 pct. af densamlede betailing for el.I scenarie [1] antages det, at el-handelsselskaberne hæver deres mark-up med 25 pct. i forbindelse med salg af el til passiveforbrugere. Det vil svare til en stigning på ca. 1 øre/kWh for de passive forbrugere svarende til en årlig ekstra udgift på DKK 58. Detsvarer til en stigning på 1,4 pct. i forhold til den konkurrenceudsatte del af betalingen for el og 0,6 pct. i forhold til den samledebetaling for el.

prisregulering –kanskyldes stigende mark-up hos elleverandøren kan bidrage til et stigendeincitament til at afsøge markedet.36Åbning for timeafregning af alle elforbrugere (tredje afregning) åbner for, at forbrugere belønnesfor fleksibilitet (øgetøkonomisk incitament),og det skaber øget mulighed forproduktdifferentiering ogøger muligheden for konkurrence på mere end prisVed indførelsen af engrosmodellen konkurrenceudsættes en større del af elprisen reelt, idetelleverandørerne ikke er tvunget til at videreføre en bestemt tarif til den enkelte elforbruger.Dermedøges også muligheden for at differentiere sig på prisi forhold til konkurrenterne.Rigeligt med aktører til at understøtte konkurrenceom de kunder, som agerer aktivt (og somderfor må forventes at stå klar, hvis elleverandørerne lader margin stige)Enstrategi som indebærer store prisstigningerkan betyde, at selskaber står til at miste en størreeller mindre del af deres kundegrundlag, med enstørre forretningsmæssig usikkerhedtil følge.

Forbrugerne ser altså ud til at blive påvirket gennem stigende økonomisk incitament, øget gennemsigtighedmv. I takt med at kunderne aktiveres, jo mere vil konkurrencepresset fra markedets øvrige aktører øges, ogdet vil blive selvforstærkende. Men information til kunderne er fortsat vigtig, særligt i forhold til gruppen afforbrugere med lavt elforbrug (typisk forbrugere bosat i lejlighed), som har det laveste økonomiskeincitament.I denne sammenhæng skal det endvidere bemærkes, at de mindre el-kunder også har mulighed for at købeel gennem indkøbsforeninger. I Sverige er der ikke nogen prisregulering af de mindre forbrugeres el-forbrug. Køb af el gennem indkøbsforeninger, auktionshuse mv. er dog eksempler på produkter påmarkedet, der alligevel sikrer de mindre forbrugere en god pris på el.Ved at slå sig sammen kan de mindre forbrugere opnå en markant større købekraft, og dermed formentligsikre sig en lavere pris på el, end hvis de selv hver især indhenter tilbud på markedet. Hvis prisreguleringenafvikles i Danmark, vil de mindre forbrugere, der ikke ønsker at gøre brug af de nye muligheder påmarkedet, formentlig i højere grad slå sig sammen for dermed at opnå en god pris på el. Det vil specieltvære tilfældet, hvis prisen stiger på el, jf. eksemplet i boks 2. Derfor anbefales det også, atindkøbsforeninger bliver synlige på elpristavlen.Grundet skarp konkurrence på pris og produktudvikling vil der som nævnt formentlig blive udviklet enrække el-produkter, der tilgodeser forskellige el-kunders individuelle behov og præferencer tilkonkurrencedygtige priser. Nogle el-kunder vil således efterspørge en kombination af el og smart teknologi,der automatisk tilpasser fleksibelt el-forbrug til udsving i el-prisen og afbryder alt overflødigt el-forbrug,herunder standby-forbrug. Andre forbrugere vil blot efterspørge en fast pris kWh. En sådan type forbrugervil fx gennem en indkøbsforening opnå en konkurrencedygtig fast pris pr. kWh.De aktive forbrugere, der løbende opsøger de bedste tilbud på markedet, forventes at få mest udgevinsterne ved skærpet priskonkurrence og øget produktinnovation. Jo mere aktive el-kunderne er, jostørre incitament har el-handelsselskaberne til at være innovative og effektivisere driften for dermed atkunne tilbyde el-kunderne bedre og billigere produkter end konkurrerende leverandør. Et stærkt36

konkurrencepres mellem selskaber vil endvidere kunne medføre, at el-leverandørerne vælger enten atholde prisen i ro eller ligefrem at sænke prisen for deres eksisterende kunder for dermed at undgå, atkunderne vælger at skifte el-leverandør. For at kunne opnå en sådan effekt er det dog yderst centralt, at enrelativt stor andel af forbrugerne bidrager aktivt til konkurrencen på markedet.Endelig er der spørgsmålet om, hvordan svage forbrugere er stillet med dette forslag. Det vil være sådan, atsocialt udsatte forbrugere, som af forskellige årsager ikke er i stand til at betale deres elregning, ligesom idag vil være et anliggende for de sociale myndigheder efter kommunernes praksis på området. Det ændrerforslaget ikke på.Herudover kan der være tale om en gruppe af passive forbrugere, som ikke interesserer sig for dereselregning, eller som har svært ved at gennemskue elmarkedet og derfor forholder sig passivt. Mange afdisse forbrugere må i forlængelse af de nylige udbud af forsyningspligtbevillinger formodes allerede atvære overført til selskabernes såkaldte tilbagefaldsprodukt, fordi de har forholdt sig passivt, og derved erde i dag ikke længere omfattet af forsyningspligtreguleringen. For denne gruppe er forslaget om en ny ogforbedret elprisportal og de andre forbrugertiltag som informationskampagner og løbendeprisundersøgelser særlig vigtig. De løbende prisundersøgelser vil fx kunne afdække, om elleverandørernespriser er rimelige og ikke-diskriminerende og udstille eventuelle urimeligheder overfor forbrugerne ogmyndighederne.Samlet set vurderes forslagets forskellige forbrugertiltag også at være en fordel for de kunder, der i dag erpassive, fordi det vil skabe øget opmærksom om elpriserne og gøre det lettere for disse forbrugere at vælgeprodukt og elleverandør. Herved får de bedre muligheder for at varetage deres interesser ved at skifte fraat være passive til at blive aktive forbrugere.Mindre bureaukratiEn ophævelse af den eksisterende forsyningspligtregulering vil være lettere at administrere forenergiselskaberne og de offentlige myndigheder Energitilsynet og Energistyrelsen. Selskaberne slipper forat skulle udarbejde og afgive bud. Energitilsynet skal ikke længere fastsætte mark-up og kvartalvisgodkende forsyningspligtprisen, og Energistyrelsen skal ikke administrere bevillinger samt sikre udbud.Imidlertid vil de i eldirektivets stillede krav om forsyningspligt, som overtages af elhandelsselskaberne,kræve en yderligere regulering af handelsselskaberne samt skærpet overvågning af prisudviklingen pådetailmarkedet for el.Konsekvenser for erhvervslivet

9 OvergangsordningerGennemførelse af udvalgets forslag om afvikling af den nuværende forsyningspligtregulering kræver, at derudarbejdes og vedtages et lovforslag herom. Dette forventes at kunne ske i folketingsåret 2013-14, såledesat forslaget kan træde i kraft samtidigt med gennemførelsen af engrosmodellen den 1. oktober 2014, dvs.samtidigt med udløbet af de forsyningspligtbevillinger, som blev sendt i udbud i januar 2013.I forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag vil der skulle tages stilling til behovet forovergangsbestemmelser. Der er 12 forsyningspligtbevillinger, som ikke vil være udløbet pr. 1. oktober 2014,hvoraf de 9 først udløber i 2017. En liste over udløbsdatoer på nuværende forsyningspligtbevillingernevedlægges som bilag 8.Det må lægges til grund, at de nuværende bevillingshavere har krav på, at rettighederne efter dissebevillinger respekteres indtil disses udløb. Dette indebærer, at bevillingshaverne har ret og pligt til atforsyne kunder i bevillingsområdet, der ikke har valgt en leverandør, indtil bevillingens udløb.Forsyningspligtkunder har dog – som alle andre elkunder - mulighed for selv at vælge en anden leverandør.I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget må det overvejes, i hvilket omfang den gældendeprisregulering af el til forsyningspligtkunder efter disse endnu ikke udløbne bevillinger kan ændres, uden atdette krænker bevillingshavernes rettigheder.I den ændring af elforsyningsloven, som blev gennemført i 2012 for at kunne sende udløbneforsyningspligtbevillinger i udbud, er der indsat en overgangsbestemmelse, der gør det muligt forbevillingshavere at anmode om, at deres endnu ikke udløbne bevilling sendes i udbud. Der er såledesmulighed for, at en bevillingshaver frivilligt kan frigøre sig fra sin bevilling og få denne sendt i udbud, indendenne udløber. Det er dog uvist, hvorvidt dette vil ske, og da udløbstidspunktet på udbudte bevillingerforudsættes fastholdt til 1. oktober 2014, vil denne løsning kun være aktuel, såfremt anmodning om”frivilligt udbud” modtages i den nærmeste fremtid. Det kunne overvejes i den kommende lovændring atgive mulighed for, at en bevillingshaver frivilligt kan opgive sin bevilling, inden denne udløber.Gennemførelse af udvalgets forslag om afvikling af den nuværende forsyningspligtregulering kan ogsåindebære behov for overgangsbestemmelser eller konsekvensændringer i bestemmelserne om indførelseaf engrosmodellen. Det skyldes, at engrosmodellen er udarbejdet under den forudsætning, at der også

Tabel 2. Scenarier for en passiv forbruger med et årligt forbrug på 4.000 kWh

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]