KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 238: Publikation: Ny hvidbog om bæredygtighed i byggeriet

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 238
Offentligt

HVIDBOG OMBÆREDYGTIGHEDI BYGGERIETET OVERBLIK OVER EKSISTERENDEVIDEN OG INITIATIVER 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIETET OVERBLIK OVER EKSISTERENDE VIDEN OG INITIATIVER - APRIL 2013Denne kortlægning af status for bæredygtigt byggeri og renovering i Danmarki 2013 er gennemført af Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og InnoBYGSekretariat og projektledelse, Bygherreforeningen:Hanne UllumGraves SimonsenResearch, redaktør og skribent, Viegand Maagøe:Vibeke Grupe LarsenSkribent, InnoBYG (kapitel 7+8):Harpa BirgisdottirDesign, layout og grafik:Aske Simonsen2. udgaveISBN 978-87-993249-2-7� Bygherreforeningen, Viegand Maagøe og InnoBYGAnvendelse af uddrag og citater må ske med kildeangivelseProjektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIETET OVERBLIK OVER EKSISTERENDE VIDEN OG INITIATIVER

“

”Bygninger opføres ikke for atvære bæredygtige eller med henblik påat reducere energiforbruget. Bygningeropføres for at tilføre værdi til det, sommennesker foretager sig, ønsker sig oghar behov for at udføre”(Frit efter Susan Roaf: ”Closing the Loop: Benchmarks forSustainable Buildings” (RIBA)

April 2013BYGHERREFORENINGEN | VIEGAND MAAGØE | INNOBYG3

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

FORORDI disse år er der et stærkt fokus på at sikre en energieffektiv bygningsmasse i Danmark, hvad enten der bygges nyt ellerrenoveres. Målet er at reducere CO2-udledningen fra fossile brændsler og skabe balance mellem fremtidens energi-forsyning og energiforbruget til opvarmning af bygninger. Der er stadig store udfordringer på dette felt, men bygge- ogejendomssektoren begynder at få øjnene op for, at energiforbruget kun er ét af flere væsentlige indsatsområder, nårbygningsmassen skal fremtidssikres. Der er en stigende erkendelse af, at byggeriet skal være mere bæredygtigt, bådenår det gælder processer, materialer og anvendelse, men også værdiansættelse, økonomi og finansiering af byggeri.Uden et nyt og bredere perspektiv vil byggeriet fortsætte med at belaste klodens klima, råstofforekomster, menneskerssundhed og de økonomiske ressourcer.FN-rapporten ’Vores fælles fremtid’ (også kaldetBrundtlandrapporten)lagde allerede i 1987 grundstenen til den globaleforståelse af begrebet bæredygtighed, anskuet ud fra tre overordnede synsvinkler – det sociale, det miljømæssige ogdet økonomiske. Det er naturligt at bygge videre på dette fundament, når forudsætningerne for at skabe et mere bæ-redygtigt byggeri skal fastlægges. Det er derfor også fundamentet for denne hvidbog om bæredygtighed i byggeriet.Hvidbogen er skabt ud fra et ønske om at skabe en fælles platform – et fælles begrebsapparat og sprog – for parterne iden danske byggesektor. At arbejde med bæredygtighed i byggeriet kræver indsigt og forståelse, som meget gerne måvære fælles for de involverede, uanset hvor i processen man befinder sig. Hvidbogen giver derfor en grundlæggendeintroduktion til begreber, certificeringsordninger, cases mv., som skal bidrage til et gearskifte i udviklingen af byggerietfrem mod et mere bæredygtigt samfund.At drive udviklingen er ikke nogen nem opgave, og vil primært skulle løftes af de professionelle aktører i byggeriet. Deprofessionelle bygherrer, rådgivere, udførende, leverandører og finansieringsinstitutter må gå forrest med at udviseansvarlighed og implementere de bæredygtige tiltag i byggeriet, og dermed skabe den nødvendige inspiration for deikke-professionelle, herunder almindelige boligejere. Ligeledes må uddannelsesinstitutionerne bidrage til at løfte denneopgave.Det er håbet, at hvidbogen bliver et godt redskab i denne proces, og at byggeriets aktører – ikke mindst bygherrerne –vil finde viden og inspiration til at skabe endnu bedre byggeprojekter i fremtiden. Men det er samtidigt indlysende, at derer behov for nedbrydning af barrierer og gennemførelse af en række udviklingsaktiviteter, før end byggeriet kommer imål. Det giver denne hvidbog også en række bud på.

Henrik L. Bang, direktørBygherreforeningen

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

INDLEDNINGAlt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renoveringforudsætter, at man tænker helhedsorienteret og har ettæt samarbejde i alle byggeriets faser mellem de rele-vante parter. I denne hvidbog arbejdes der derfor medbegreber som ’helhedsorienteret tilgang’ og ’integreretdesign proces’, som betegner måder at arbejde på, derbringer alle byggeriets aktører på banen så tidligt sommuligt i en byggeproces. Herved involveres alle rele-vante kompetencer og mest mulig viden, og det styrkermulighederne for at træffe de rigtige valg og fravalg un-dervejs. Det fremmer mulighederne for at opnå byggeriaf bedst mulig kvalitet, såvel teknisk, æstetisk, funktio-nelt, miljømæssigt, socialt og økonomisk, inden for degivne rammer – kort sagt et resultat, der løfter sig til atvære god arkitektur til gavn for nutidens og fremtidensbrugere og samfund.Det lyder smukt – men det er en svær disciplin!For der er mange begreber i spil, når man skal definere,hvad der i bund og grund drejer sig om bæredygtighed ibyggeri og renovering. Med alle mulige forskellige typo-logier, terminologier og begreber i spil sker det jævnligt,at de anvendes i flæng – og giver anledning til fejlslagenkommunikation mellem byggeriets forskellige samar-bejdsparter. Resultatet heraf bliver i sidste ende særde-les kostbart for byggesektoren og ikke bæredygtigt. Ogdet ses ofte, at projekter, der omtales som bæredygtige,kun i begrænset omfang har implementeret bæredygti-ge elementer, eller at man fx i ’bæredygtighedens navn’isoleret påklistrer solceller på projekter, fremfor helheds-orienteret at optimere bygningsform og installationer.Færdige byggerier i praksis performer mindre godt ogbruger flere ressourcer end forventet i programmeringenog projekteringen.Betragtninger som disse ligger til grund forHvidbog omBæredygtighed i Byggeriet– Et overblik over eksiste-rende viden og nye initiativer 2013.Hvidbogen tilstræberat beskrive ’State of the art’ – hvor er byggeriets parter iforhold til at kende til, forstå og implementere bæredyg-tighed i byggeri og renovering i Danmark i 2013?MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPEMålsætningen for hvidbogen er at skabe et fundamentfor et fælles sprog for udveksling af informationer i re-lation til bæredygtighed og værdisætning indenfor ny-byggeri og renovering. Desuden er det ambitionen athvidbogen kan indgå som undervisningsmateriale på debyggefaglige uddannelser.Hvidbogen henvender sig primært til bygherrer som ram-mesættere for bæredygtigt byggeri og renovering - menogså til tekniske rådgivere, udførende og leverandøreraf byggevarer og systemleverancer, der har brug for atkunne navigere mellem forskellige bæredygtighedsbe-greber, for at kunne overskue de metodemæssige ogøkonomiske konsekvenser af den ene begrebstypologi iforhold til den anden.HVIDBOGENS AFGRÆNSNINGEmnet er stort – så der er foretaget en afgrænsning.Hvidbogen tilstræber at behandle hvad der knytter sigtil bygningen som sådan og dens placering i forhold tilde nære omgivelser, mens den større by- eller land-skabsmæssige indplacering ligger uden for hvidbogensemnefelt. Dog peger hvidbogen peger på instrumenterog tankesæt, der kan støtte udvikling af de overordnedeforudsætninger, plangrundlaget.Bæredygtigt byggeri og renovering anskues altså ud frabygningers placering i f.t. det nære lokalområde. I plan-terminologi svarende tillokalplanen.Hvidbogen om-handler dermed de problemstillinger, der knytter sig tilden konkrete håndtering af bæredygtighed i forbindelsemedforudsætninger, ide, programmering, projektering,udførelse og aflevering, idriftsættelse og driftaf bygnin-ger.METODE OG PROCESArbejdet med hvidbogen har bestået af kontinuerlig dia-log gennem hele processen (efterår 2012-forår 2013)med byggeriets aktører, i vekselvirkning med desk re-search og kortlægning, der er samlet, prioriteret og redi-geret. Processen har bestået af:Involvering-En indledende kickoff /workshop med byggerietsparter med henblik på netværksdannelse, etable-ring af platform af kompetencer og videndeling blevafholdt i september 2012 med deltagelse af ca. 60kompetencepersoner fra hele byggebranchen1Mange af disse indgik efterfølgende i et diskussi-onsforum på LinkedIn, og 12 særligt interesseredepersoner med kompetencer inden for emnet indgikherefter i et sparringsforum for arbejdsgruppen2Herudover blev der afholdt en rundbordssamtalemed 12 repræsentanter for byggeriets organisatio-ner om afgrænsning af emnekreds og skala3Hvidbogen har haft to fora på LinkedIn med sam-menlagt 102 medlemmer, til løbende sparring4.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

SpørgeskemaundersøgelseFor at afdække det konkrete vidensniveau angåendebæredygtighed i byggesektoren hos de primære aktører– bygherrer, rådgivere samt udførende/leverandører, erder gennemført tre parallelle spørgeskemaundersøgel-ser i vinteren 2012-135. - udover at besvare spørgsmålhar respondenterne haft mulighed for at tilkendegivesynspunkter.ResearchSideløbende med dialogen er der gennemført desk re-search og kortlægning af eksisterende forskningspro-jekter, brancherapporter og byggestudier om bæredyg-tig renovering (herunder udenlandske erfaringer), somer udvalgt, prioriteret og undergået en redigering. Enrække opponenter, som er særligt vidende på specifik-ke emner, har efterfølgende kommenteret på udkast tilteksten, og endvidere har hvidbogens LinkedIn-gruppehaft mulighed for at kommentere på teksten, hvilket 14personer har benyttet sig af. Herefter er foretaget en en-delig redigering.RESUME AF HVIDBOGENHvidbogen består af 9 kapitler, som kan læses i sam-menhæng eller hver for sig. Teksten tager udgangs-punkt i de aspekter, som dialogen med byggeriets par-ter og spørgeskemaundersøgelserne har peget på, oggiver en generel introduktion til emnet og de parametre,som spiller en rolle, når der skal planlægges, bygges ogdriftes bæredygtigt.-Kapitel 1 sætter forståelsesrammen for bæredyg-tighed og helhedstækning i tre skalaforhold, byud-vikling, bygning og bygningsdele, med afsæt i FN-definitionens tre dimensioner, social, miljømæssigog økonomisk bæredygtighedKapitel 2 afdækker udfordringer og barrierer for bæ-redygtigt byggeri og renovering, som vedrører man-gel på fælles terminologi og forståelse, vanetænk-ning, mangel på hhv. finansiering, risikovillighed,totaløkonomiske instrumenter og værdisætning,uklarhed omkring arbejdsmetoder og certificering,samt mangel på erfaring, viden og dataKapitel 3 peger på incitamenter for bæredygtigtbyggeri og renovering og måder at imødekommeudfordringer og barrierer på

Kapitel 4 beskriver faser i en helhedsorienteret ar-bejdsmetode til integreret design proces mhp. bæ-redygtigt byggeri og renoveringKapitel 5 vedrører den måde, som byggeriets aktø-rer organiserer sig, for at fremme bæredygtigt byg-geri og renoveringKapitel 6 vedrører bæredygtighedscertificering ogredegør for de mest udbredte certificeringssyste-mer, der er relevante i f.t. dansk praksis. De for-skellige bæredygtighedsbegreber og certificerings-ordninger beskrives, og sættes ind i en proces- ogbeslutningsmæssig ramme, som er velkendt for defleste af byggeriets parterKapitel 7 omhandler den nye byggevareforordningog det europæiske standardiseringsarbejde for bæ-redygtigt byggeri og renoveringKapitel 8 omhandler livscyklustankegangen for såvidt angår byggematerialer og levetidsomkostnin-ger

Kapitelteksterne perspektiveres løbende med citaterfra deltagere i processen, og undervejs i teksten erder indarbejdet en række supplerende eksempler, somunderbygger de enkelte kapitler, og samtidigt udgøren beskrivelse af state of the art på udviklingen indenfor bæredygtighed i byggeriet i Danmark 2013 – bådenybyggeri og renovering. Eksempellisten er ikke ud-tømmende, men repræsenterer en række relevanteværktøjer og konkrete byggeprojekter anno 2013, hvorbæredygtighed udgør en central problemstilling.Eksemplerne er uddybet i bilagslisten, som herudoveromfatter oversigter over en lang række roller, termer ogbegreber, som florerer i bæredygtighedsdiskussionen.Endelig omfatter bilagslisten baggrundsmaterialer samtlinks- og litteraturliste.DE TRE – MÅSKE FIRE - DIMENSIONERKortlægning, research, dialog og workshops med bran-chen har været grundpiller i hvidbogens redegørelse forstate- of-the-art, og processen rundes desuden af meden målsætning om at bidrage til at fremme vilkårene foren bæredygtig udvikling af byggeri og renovering.

1.2.3.4.5.

Program og deltagerliste for kickoff findes påwww.bygherreforeningen.dkProgram og deltagerliste for workshop 12.10.12 findes påwww.bygherreforeningen.dkProgram og deltagerliste for rundbordssamtale 05.11.12 findes påwww.bygherreforneingen.dkSe gruppen ’Bæredygtighed i Byggeriet’:http://www.linkedin.com/groups?viewMembers=&gid=4624304&sik=1365424068617Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne kan downloades frawww.bygherreforeningen.dk7

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Overordnet står det gennem hvidbogens research,workshops, seminarer og via spørgeskemaundersøgel-serne klart, at den grundlæggende ramme for forståelseaf bæredygtighed i byggeriet i Danmark kan søges iBrundtland-rapportens tre dimensioner, når alle bære-dygtighedens elementer skal favnes i nybyggeri ellerrenovering.Brundtlandforståelsen ligger i Europa til grund for bådeden folkelige forståelse af begrebet bæredygtighed,såvel som den politiske forståelse, som den udmøntesi europæiske standarder for byggevarer og certifice-ringssystemer for byggerier og byudvikling, og i andreverdensdele er den trebenede model en alment kendtforståelsesmodel, med afsæt i den ramme, som den op-stod i, FN.Udfordringen ligger i forståelsen af delelementerne ibæredygtighed og deres hjemsted i Brundtlandmodel-len. Bæredygtigt byggeri kendetegnes i praksis ved ad-skillige delelementer, fx:

Figur 1

SOCIAL

ØKONOMI

MILJØ

Figur 2ArbejdsmiljøSikkerhedByplanTryghedSundhedTransportTilgængelig-hedIndeklimaTotalværdiLandskabDriftCommissioningMaterialerEnergiRessourcerCSRForureningVærdiskabelseArkitektur

VandTranformer-barhed

Totaløkonomi

Vedligehold

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Figur 3: En måde at organisere delelementeraf bæredygtighed på er:SOCIALTilgængelig-hedSundhedSikkerhedTryghedCSR

Arkitektur

ByplanIndeklimaVærdiskabelse TotalværdiTranformer-barhedCommissioningTotaløkonomiVedligeholdØKONOMIArbejdsmiljøEnergiTransport

Landskab

Materialer

Drift

ForureningRessourcerVand

MILJØ

Imidlertid giver en bestræbelse på at organisere bære-dygtighedens delelementer basis for en diskussion af,hvorvidt elementer som ’arkitektur’, ’byplan’ og ’kultur-arv’ kan anskues som delelementer, al den stund at detre begreber snarere betegner en dimension af bære-dygtighed, end dele af en helhed. Betragtninger som

disse har rundt omkring i byggebranchen givet anled-ning til, at der florerer bæredygtighedsmodeller med firedimensioner, hvor det fjerde ’ben’ netop kan være så-danne overordnede begreber som kulturarv, arkitekturo. lign.:SOCIAL

Figur 4SikkerhedTryghedSundhed

Tilgængelig-hed

CSRLandskab

ByplanAffaldrenholdIndeklimaTotalværdiTranformer-ArbejdsmiljøbarhedVærdiskabelseDriftCommissioningTotaløkonomi MobilitetVedligeholdØKONOMI

MaterialerEnergi er etinstrument...ForureningHvilkenfase

Ressourcer LCAVand

MILJØ9

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

SOCIALFigur 5 Helhedstanker favneralle 3 dimensionerSikkerhedTilgængelig-hedSundhedTryghedCSRIndeklima(forureningi drift)

Arbejdsmiljø

TotalværdiTranformer-barhed

Materialer

Energi / Idriftsættelse/ Drift / Renhold

Vand

Totaløkonomi LCCVedligeholdØKONOMI

RessourcerLCA(forurening vedudvidning)AffaldMILJØ

Men et spørgsmål, som rejser sig i denne definition erom den firedimensionelle model er tilstrækkelig opera-tionel til at forstå og omsætte bæredygtighed i byggeriet,idet der heri er risiko for at visse delelementer ikke kanplaceres og dermed måske risikerer ikke at blive tilgo-deset.I hvert fald har de forskellige modeller givet nogle afde aktører i byggesektoren, som har været involveret ihvidbogsarbejdet, til anledning til at identificere en tredjemodel, hvor de helhedsorienterede tilgange snarere endat være dele af modellen udgør den overordnede ind-gangsvinkel til et bæredygtigt bygge- eller renoverings-projekt:En sådan fælles rammesætning giver mulighed for atimødekomme bæredygtighedens udfordringer.Det står samtidigt klart, at byggesektorens parter be-finder sig på meget forskellige vidensniveauer, når detgælder bæredygtighed. I hovedtræk viser spørgeske-maundersøgelserne at:-Blandt bygherrer og især rådgivere sidestiller mel-lem 2/3 og 3/4 af respondenterne helhedsorienteretmed bæredygtigt byggeri og renovering, og mellem1/3 og 1/2 har fokus på alene at opfylde specifikkekrav til reduktion af energiforbrug, når noget beteg-nes som bæredygtigt byggeri

Blandt de udførende sidestiller 9 ud af 10 respon-denter energirigtigt byggeri med bæredygtigt byg-geri og renovering, mens mellem ½ og � har fokuspå at bæredygtige materialer er ensbetydende medbæredygtige bygninger.Op mod 1/3 af respondenterne fra alle tre gruppe-ringer finder, at certificerbart byggeri kan sidestillesmed bæredygtigt byggeri.Byggebranchens aktører finder alle, at bæredygtigtbyggeri og renovering er et særdeles aktuelt emne,dog med en overvægt hos bygherrer og rådgivere,mens de udførende er mere skeptiske.Bygherrer og rådgivere udtrykker en ganske storambition om at bygge og renovere bæredygtigt,mens ambitionen blandt de udførende er mere be-hersket.For alle tre parter er der en forventning om bære-dygtigt byggeri og renovering på den lange banemå betyde bedre totaløkonomi og -værdi, og forbygherrerne ligger der brandingværdi i bæredygtigtbyggeri og renoveringAlle tre aktører finder generelt at den offentlige byg-herre skal gå foran, og at det i første omgang ervigtigere at bygge bæredygtigt inden for det stats-lige og kommunale byggeri og renovering end i denprivate byggesektor. Det kan fx handle om at gen-nemføre life cycle assessments / livscyklusvurde-ringer på offentlige bygninger.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Ser vi på implementeringen af bæredygtighed – i såvelbygherrens beslutninger som i byggeriets tankesæt ogprocesser – er der altså et stykke vej. Første skridt ererkendelsenaf, at det er den retning byggeriet skal i, ogdet synes undersøgelsen at bekræfte, at byggesektorenbevæger sig derhen.Certificeringer kan være et middel til at nå målet. Forde-len ved certificering er, at bæredygtigheden i relation tilden aktuelle bygning bliver målbar. Mindre end certifice-ring kan imidlertid også gøre det og have en berettigel-se. Både observationer i byggesektoren og hvidbogensspørgeskemaundersøgelser tyder på, at der i fremtidenvære mange, som alene vil bruge certificeringsværktø-jerne som retningslinjer for mindre ambitiøse skridt påvejen. Også denne tilgang må hilses velkomment i enomstillingsproces, hvor der er mange hensyn at tage,men med en opfordring til kritisk og bevidst stillingtagentil, hvordan certificeringsordningerne kan anvendes somrettesnore.Et vigtigt mål er at skabe en bevidsthed om, at der erflere fordele end ulemper ved at bygge eller renoverebæredygtigt – på både kort og lang sigt. Afgørende forudviklingen af byggeriet i en mere bæredygtig retning er,at byggepolitik og byggelovgivning, herunder bygnings-reglement, indrettes på en sådan måde, der fremmerhelhedsorienteret tilgang. Således vil en indsats, gen-nem byggepolitisk handlingsplan og regeringens reno-verings-, energi- og ressourcestrategier, med henblikpå at tilvejebringe og/eller styrke disse indsatser hjælpebæredygtigheden på vej. Per tradition og erfaring vedvi, at når der bringes lovgivningsmæssigt fokus på f.eks.energioptimering, rykker både bygherrer, rådgivere, ud-førende og leverandører, og certificeringsordningernekan være en løftestang i dén retning, især hvis de følgesop af standarder for totalværdisætning.Endvidere skal uddannelsesinstitutionerne geares til ihøjere grad at arbejde med bæredygtighed i byggeriet,så den grundlæggende tankegang og begrebsverdenforankres og bliver et naturligt fundament for de kom-mende generationer af byggefolk, ligesom efteruddan-nelse på disse områder skal styrkes.Igennem engageret indsats, samt bevidsthed om atman skal kravle, før man kan gå, bliver bæredygtighedgrundlæggende til en naturlig kvalitet, som efterspørgesi byggeriet, før eller siden.▐

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

UPCYCLE HOUSE er et eksempel på bære-dygtigt nybyggeri, som indgår Sustania SectorGuide Buildings. I takt med at CO2-udledningi driftsfasen reduceres via stramninger i Byg-ningsreglementet, udgør CO2-udledning framaterialer en stigende andel, op mod 50 %.Upcycle House sigter mod en ekstrem anven-delse af affald transformeret til byggemateria-ler for på den måde at sikre det lavest muligeCO2-aftryk i anlægsfasen.

Illustration: Upcycle House med billedtekst, Lendager Architects

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

SUSTAINIA SECTORGUIDE, BUILDINGS6Sustainia Sector Guide, Buildings vil demonstrere, hvor-dan verden kan se ud i 2020, hvis de grønne teknologierog løsninger, vi kender i dag, bringes i anvendelse, ogi Sektorguiden Buildings peges på, at bæredygtigt byg-geri og renovering bringer en række fordele med sig forbåde forbrugere, ejere og samfundet, men at den fuldeeffekt af at bygge og renovere bæredygtigt ofte overses.Sustainias partnere har bidraget med viden og konkreteerfaringer.Sector guiden præsenterer en lang række gode argu-menter for at bygge bæredygtigt og bakker dem opmed fakta. Guidens formål er at være målgruppernesredskab til fremme grundlaget for bæredygtigt byggeri.Den er rettet mod især fire målgrupper, som væsentligeaktører for at få bæredygtigt byggeri til at lykkes: byg-ningsejere og bygherrer, investorer, byplanlæggere ogpolitiske beslutningstagere. Det overordnede formål erat anskueliggøre bæredygtighed som en god businesscase på alle niveauerHuset er opbygget omkring to brugte 40 fods high cubeshipping containere. De erstatter en normalt bærendekonstruktion af beton, letbeton eller – i sjældnere til-fælde – træ. Fundamentener udgøres af skruepæle igenbrugsstål – pælene kan skrues op og genbruges etandet sted, når huset engang rives ned. En indervægopbygges af indsamlede plastikflasker, som smeltes omtil et system, der i sig selv udgør ’byggeklodser’. Byg-geflaskerne fyldes derefter med vand så den termiskemasse øges af hensyn til udjævning af indeklimaet.I entreen lægges et mosaikgulv bestående af korkskiverfra brugte korkpropper. Terrassen beklædes med cellu-lose-plastbrædder skabt af 95 % brugte og fejlprintedeklisteretiketter blandet med plastfibre. Huset isoleresmed papiruld og facadebeklædningen er dels smukkemørke plader, hvor grundmaterialet er presset affalds-papir i en bio-harpiks og til dels aluminiumsplader, lavetaf omsmeltede øl- og sodavandsdåser. Som vindueranvendes fejlproducerede partier, som ellers ville væredestrueret.Upcycle House er evalueret af SBi og DTU ved en livs-cyklusanalyse (LCA), som bl.a. viser, at dette projekt re-ducerer udledning af CO2 i forbindelse med materialer,der er anvendt til opførelsen, med 75 % sammenlignetmed et almindeligt parcelhus. Samtidig reduceres enrække andre miljøpåvirkninger, ligesom projektets upcy-cle elementer bidrager til at bevare jomfru ressourcer ogsamtidig fjerne affald, som ellers ville blive deponereteller brændt.Trods de mange genbrugsmaterialer præsenterer Upcy-cle House sig som et ’almindeligt hus’, der ikke fremhæ-ver genbrugsaspektet unødigt.Type: Enfamiliehus bygget af Upcycle- og genbrugsma-terialerBygherre: Realdania Byg A/S www.realdaniabyg.dkArkitekt: Lendager Architects www.lendagerark.dkIngeniør: Moe & Brødsgaard www.moe.dkEntreprenør: EVD Ejendomme Apswww.egenvinding.dkAdresse: Steensager 2, Nyborg, Denmark

Samfund

Se bilag 1 for uddybning13

Økonomi

Miljø

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

KAPITEL 1 - BÆREDYGTIGT BYGGERI OGRENOVERING – EN FORSTÅELSESRAMMEI dag kaldes det ’bæredygtighed’ – år tilbage hed det’byøkologi’7 – det har også heddet ’miljørigtig projekte-ring’8 og meget andet.Men siden Romklubben udgav ”Grænser for vækst”9,har der været kredset om nedbringelse af ressourcefor-brug i diskussionen, selvom aktørerne, rollefordelingenog bestræbelserne har ændret sig løbende. Og sådanvil det formodentlig fortsætte. ’Bæredygtighed’ er etøjebliksbillede for vores samtid lige nu, og vil om få årføje dialog til den daglige praksis i byggesektoren somendnu et instrument. Men indtil da er det mange stederi byggesektoren nødvendigt med en påpegning af res-sourceproblematikken til at italesætte bæredygtighedfrem mod den ukomplicerede integrering.HVORDAN DEFINERER BYGGESEKTORENSAKTØRER BÆREDYGTIGT BYGGERIOG RENOVERING?Ideen om at udarbejde en hvidbog om bæredygtighed ibyggeriet stammer fra observationer i byggebranchen,der indikerer en stor usikkerhed hos mange aktører ibranchen om, hvad bæredygtigt byggeri og renoveringegentlig er. Og besvarelserne af hvidbogens spørgeske-maundersøgelser viser, at der ligger en udfordring i atudfolde begrebet bæredygtighed i byggeri og renove-ring for at ruste parterne på isærhelhedsorienteret ar-bejdsmetode / integreret design10ogmaterialedimensi-onen11,så bæredygtighed generelt kommer til at forståsbredere end alene energioptimering, som den danskebyggesektor generelt forvalter med rutine.HVAD ER BÆREDYGTIGHED?Bæredygtighed er et etisk begreb, som første gang blevanvendt i rapporten, ’Vores fælles fremtid’12, der udkomi 1987. Rapporten kaldes også ’Brundtland-rapporten’,efter Gro Harlem Brundtland, der var formand for FN-Kommissionen The World Commission on Environmentand Development, som stod bag rapporten.Bæredygtighed handlerom at etablere vilkår afminimum samme kvalitetfor planetens fremtidigebeboere, som vi selv harhaft, dvs. at fremtidenikke skal lide under, atvi bruger for mange res-sourcer i dag. Rapportenunderstreger, at fattig-dommen i store dele afverden er en væsentlig årsag til miljøproblemer. Her skalden økonomiske vækst derfor genoplives og vækstenskvalitet skal tilrettelægges, så produktionen ikke bela-ster miljøet. Det kan fx ske ved at nedsætte forbruget afenergi og råstof og ved at genbruge en større andel afdet affald, der dannes.SamfundDesuden foreskriver rapporten, at man skal:------bevare og forøge ressourcegrundlagetsikre et bæredygtigt befolkningsniveauomlægge teknologien og styre risiciintegrere miljø og økonomi i beslutningsprocessenomlægge de internationale økonomiske forbindel-serstyrke det internationale samarbejde.ØkonomiMiljø

Indsatsen herfor skal især fremme den fælles forståelseog ansvarsfølelse, bl.a. ved at hæve niveauet for befolk-ningernes deltagelse i spørgsmål om miljø og udvikling,og i tre dimensioner – densociale,denmiljømæssigeogdenøkonomiskedimension.BÆREDYGTIGHED I BYGGERIETBygge- og anlægsprojekter i byerne, såvel ny- som om-bygning, anvender tilsammen meget store mængder afde miljømæssige ressourcer, som vi i dag har til rådig-

7.8.9.

Se ’byøkologi’ i bilag 12, oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussionen.Se ’miljørigtig projektering’ i bilag 15, oversigt over metoderGrænser for vækst - En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation, en alarmerendebeskrivelse af den eksponentielle udvikling af verdens forbrug af råvarer, 197210. Se kapitel 411. Se kapitel 7 og 812. ‘Our common Future’,www.un-documents.net/wced-ocf.htm14

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

hed på jorden. Drift af bygninger tegner sig for 42 % afvores samlede energiforbrug. Dertil kommer det energi-forbrug, der følger af bygningernes placering – transport(en sektor, hvis energiforbrug er stigende), infrastruktur,servicefaciliteter, institutioner osv. Skal man have etkomplet billede af bæredygtighed i byggeriet må anskueemnet i forskellige skalaforhold - en global skala, en by-og byudviklingsskala, en bygningsskala og på bygnings-komponent niveau. Hvidbogen fokuserer på bygnings-og bygningskomponentniveau.Byer og byudvikling / planniveauBæredygtige byer handler om byens fremtid set i forholdtil klimaændringer og brugen af ressourcer i et modernesamfund. Et bæredygtigt og rent bymiljø kan sikre bybo-ere god livskvalitet, sundhed og velfærd.Mere end 50 % af verdens befolkning bor i byer og by-mæssig bebyggelse, og byerne er i deres nuværendeform ofte miljø- og ressourceproblematiske13. Funkti-onsopdeling i byerne og mellem byerne har fået trans-portbehovet til at stige, og støj, luft- og jordforureningpræger hverdagen mange steder. Transporten og demange andre aktiviteter medfører stort energiforbrug, ogenergi- og ressourceforbrug fører til CO2-udledning14.Dermed udgør byerne og de måder, som menneskerbruger byer på, en stor del af grundlaget for klimafor-andringer. Oversvømmede kældre og overbelastedekloakker er - i kombination med de store befæstedearealer på veje, pladser og udearealer, der forhindrerregnvandet i at sive ned i jorden, åbenlyse resultater afklimaforandringerne.Omvendt er det imidlertid også det mest hensigtsmæs-sige, set gennem bæredygtighedsbriller, at menneskerbor tæt i fælles bebyggelser med mindre arealforbrugog velplanlagte, korte transportveje, hvorved vi efterla-der os mere agerland, og potentielt større biodiversitet15,frem for at alle bosætter sig i hver sin uafhængige boligpå landet, hvor det kræver forholdsmæssigt flere res-sourcer at fragte mennesker og ting16.Så mens byerne i dag forværrer klimaudfordringen, erdet samtidigt i byerne, at løsningerne på klimaudfor-

dringen skal findes og udfoldes ikke mindst i den mådebyer bruges på. Bæredygtig byudvikling og byfortætninger derfor nogle af vores væsentligste udfordringer medhenblik på en bæredygtig fremtid, for at nedbringe dan-skernes store økologiske fodaftryk / carbon footprint17.I Danmark har vi rundt regnet 300 byer med mere end2.000 indbyggere. Udgangspunkterne, for at tage udfor-dringerne om bæredygtig udvikling op, er ikke ens fraby til by. Byernes størrelse, beliggenhed og mulighederer forskellige. Ligeledes er planlægningstraditioner ogholdninger forskellige. Løsningerne skal passe til de lo-kale forhold.Den store udfordring med henblik på såvel social sommiljømæssig bæredygtighed er, at bygge med høj tæt-hed og alligevel sikre, at byer er grønne, blå og sunde.Det gælder såvel ved planlægningen af byerne og byenshuse som ved de tekniske løsninger omkring transport,vand, energi og affald. Heri ligger, at den overordnedebyplan er den vigtigste forudsætning for bæredygtig ud-vikling – og heri indgår bygningerne, som afhængig aftypologi og tilgang er dele af en samlet strategi, der ide-elt set baseres på de tre dimensioner, social, økonomisksom miljømæssig bæredygtighed18.Det vil sige, at graden af bæredygtighed for den enkeltebygning er afhængig af den sammenhæng, som denindgår i - og at hvad der er bæredygtige bygninger påden jyske hede kan være væsentligt forskelligt fra, hvadder er bæredygtigt byggeri i Ørestad pga. klima, geogra-fi og demografi. Klimaplaner, som fx Aarhus Kommune19og København Kommune20 har udviklet, er udtryk for,at politikere og planlæggere tager klimaudfordringerneseriøst som grundlag for byudvikling.Bygning / volumenByggeri, der fra starten er gennemtænkt og projekteretmed henblik på at undgå unødvendige miljøpåvirkningeri f.t. omgivelserne, vil belaste miljøet i mindre grad, endet dårligt placeret bygge- og anlægsprojekt, der kan ud-løse unødvendigt stort energiforbrug.Samtidigt har indeklima og arbejdsmiljø21 i bygningervæsentlig betydning for bygningsejere og – brugeres

13.14.15.16.17.18.19.20.21.

Sewww.sustainablecities.dk/daSe ’Inspirationskatalog – Forsynings- og infrastruktur - teknologier for bæredygtig byudvikling’ – Realdania, 2011Se ’biodiversitet’ i bilag 12, oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussionenSe ”Sustainable Compact City / kompakt bæredygtig by”– Poul Bæk Simonsen, 2009Se ’økologisk fodaftryk’ og ’carbon footprint’ i bilag 12Se kapitel 1Sewww.co2030.dk/da/Om-CO2030/Klimaplan-2012-2015.aspxSewww.kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-politikker/natur-miljoe-og-affald/klima/co2-neutral-hovedstadSe definitioner af ‘indeklima’ og ‘arbejdsmiljø’ i bilag 12

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

komfort og sundhed og dermed produktivitet, samt forressourceforbruget. Fokus må i fremtiden lægges på atskabe højst mulig komfort med mindst mulig forbrug afressourcer, samt reducere spild og affald i design, ud-bud, opførelse, idriftsættelse og drift. Allerede på byg-ningsskala kan sociale og energimæssige indsatseraltså identificeres og derved få en indflydelse på deøkonomiske ressourcer i positiv forstand.Bygningsdel / Klimaskærm, konstruktion,komplettering og materialerBæredygtighed i byggeriet lægger op til, at bygningenbetragtes i hele dens livscyklus. Vurdering af bygnin-gens miljømæssige og økonomiske aspekter sker bl.a.ved anvendelse af metoder til livscyklusvurdering (LCA)og vurdering af levetidsomkostninger (LCC). Det drejersig om:----------hvorvidt byggematerialerne stammer fra fornyeligeog rigelige ressourcerhvor meget energi, der anvendes i udvinding ogfremstillingsproceshvilke klimapåvirkninger, der er knyttet til udvindingog fremstillingindhold af miljø- eller sundhedsskadelige stofferholdbarhedgenbrugspotentialearbejdsmiljøforhold knyttet til byggematerialerneCSR22 (undgå børnearbejde, sikre ret til fri organi-sering, undgå tvangsarbejde)levetid og kvalitet, samt optimeret anvendelse afmaterialer med høj indlejret energi23levetidsomkostninger

Miljømæssig bæredygtighed –i byggesektorenhandler det om at bygge og renovere byer og byg-ninger med så lille et økologisk fodaftryk / carbonfootprint som muligt.Økonomisk bæredygtighed –i byggesektorenhandler det om at sikre langvarige økonomiskeinteresser og investering for byer og bygninger ogetablere hensigtsmæssige rammevilkår for res-sourceoptimering.

Bæredygtighed i byggeprojekter kan betragtes som ensyntese af de tre dimensioner: sociale, miljømæssige ogøkonomiske forhold i kombination med byggetekniske/teknologiske forhold og procestænkning, der alle ba-lanceres og prioriteres i et helhedsmæssigt, funktioneltog arkitektonisk grundlag for et projekt, så det bliver såbæredygtigt som overhovedet muligt inden for de givnerammer. Ressourceforbruget i byggeriet er centralt, forkun ved at optimere ressourcerne, opnås det bæredyg-tige byggeri, særligt på det miljømæssige og økonomi-ske område.De tre dimensionerIkke alene har definitionen af bæredygtighed med de tredimensioner vundet stor folkelig opbakning siden 1987,den har også udmøntet sig i EU-standarder, som fxCEN/TC 350 Sustainability of construction works24. Op-fattelsen er dermed så bredt anerkendt både i Danmarkog internationalt, at den kan betragtes som ’alment tek-nisk fælleseje’, og som sådan vil være det fundamentalegrundlag for den måde, hvorpå indsatsen omkring bæ-redygtighed i byggeri og renovering kan funderes.

HELHEDSTÆNKNINGNår der skal tænkes bæredygtigt, bør nutidens og fremti-dens renovering og nybyggeri derfor som udgangspunktanskues påplanniveau, bygningsniveau og bygnings-delniveau.Bæredygtighed defineres i Brundtlandrap-porten som en indsats i tre dimensioner:-Social bæredygtighed –i byggesektoren handlerdet om at reducere sygdom, sikre højere produk-tivitet og skabe hensigtsmæssige byer og bygnin-ger, som får os til at føle os godt tilpas og giver oslivskvalitet.

SOCIAL BÆREDYGTIGHEDSocial bæredygtighed i forbindelse med byg-ninger knytter sig til de sociale betingelser forplanlægning og drift. Aspekter af social bæredyg-tighed kan være social og bymæssig diversitet,mangfoldighed, funktionelle kvaliteter, psyko-logiske kvaliteter, komfortmæssige aspekter afindeklima (akustik, termisk komfort, dagslys) ogmental sundhed, velvære, velfærd, tilgængelig-hed, kulturelle og spirituelle kvaliteter samt arki-tektonisk kvalitet.

22.23.24.25.26.

Se ’CSR’ i bilag 12, oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussionen.Se ’indlejret energi’ i bilag 12Se EU standarder i kapitel 7 og bilag 14”Green Buildings Pay, Brian Edwards,1999, opdateret 2011Greenwashing er afledt af whitewashing. Hvidvaskning handler om at vaske sorte penge hvide, mens greenwashinghandler om at vaske sorte virksomheder grønne. Problematikken er tiltagende, efter at det for alvor er blevet smart atvære grøn. Ligesom politi og myndigheder verden rundt overvåger hvidvaskning af sorte penge, overvåger miljøorgani-sationerne derfor nu intenst, om og hvor der foregår greenwashing

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

En stor del af elementerne af social bæredygtig-hed kan ikke kvantificeres, da det handler om bæ-redygtig udvikling inden for ikke-målbare værdier,såsom samfundsforhold, menneskelige aspekter,æstetik og andre kvalitative aspekter. I byggerietkan det dreje sig om ’klassiske’ design aspek-ter, fx sunde, varierede og socialt velfungerendesamfund. Evalueringer af disse aspekter af socialbæredygtighed baseres ofte på brugerundersø-gelser og velfærdsindikatorer, som kan støttesaf kvantitative og objektive data. Visse aspekter,som fx indeklimakomfort, kan kvantificeres påbaggrund af simulering, måling og monitorering.I Danmark stræber vi efter at skabe god arkitekturog attraktive landskabelige og bymæssige miljø-er. Med afsæt i det politiske system og den socia-le etik (herunder brugerinvolvering af brugere ogbeboere) er det intentionen at sikre demokratiskeog tilgængelige miljøer for alle.

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHEDØkonomisk bæredygtighed i forbindelse medbygninger knytter sig til den bæredygtige procesfor planlægning, byggeri og renovering og drift– de finansielle betingelser. Økonomisk bære-dygtighed opnås gennem en fokuseret indsats iplanlægningsprocesser, fokus på levetid, total-økonomi og totalværdi, lovgivning, ejerskabsfor-hold, renter, kontrol, styring samt driftsoptimering.Økonomisk bæredygtighed kan analyseres ogkvantificeres i forhold til begreber og processersom levetidsomkostninger, styring, organisation,miljøstyring, kvalitetsstyring, afkast af investerin-ger samt driftsstyring25.Der har altid i Danmark været en indbygget op-mærksomhed på ressourceforbruget i bygnings-traditionen – idet den danske bygningskultur pertradition ikke er ekstravagant. Evnen til at skabeenkle bygninger ud af eller snarere igennem be-grænsede midler er karakteristisk i Danmark – atanvende de relativt få ressourcer, som er til ste-de, på en fornuftig, men også helstøbt måde haraltid været en præmis, hvorved (økonomisk) bæ-redygtighed er et grundparameter i dansk byg-ningstradition. Vi må dog ikke hvile på laurbær-rene, men skal være opmærksomme på at skabelangsigtede løsninger af god kvalitet med fokuspå fleksibilitet, robusthed og ressourcebevidst-hed i bygge- og nedrivningsfaserne for at sikreøkonomisk bæredygtighed.

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHEDMiljømæssig bæredygtighed i forbindelse medbyggeri og renovering vedrører fysiske betingel-ser og sammenhænge for planlægning, byggeriog drift. Aspekter af miljømæssig bæredygtighedkan være klima, biodiversitet, forbrug af land, ma-terialer og deres levetid, energi, affaldsgenere-ring, miljøforhold knyttet til indeklima (afgasningmm.) og fysisk sundhed. Den miljømæssige bæ-redygtighed er den oftest anvendte udlægning af,hvad bæredygtighed dækker over.Miljømæssig bæredygtighed kan kvantificeresved anvendelse af fx certificeringssystemer, somgiver mulighed for at sammenligne bygningersmiljømæssige ydeevne.De klimatiske betingelser i Danmark er en udfor-dring, når vi skal bygge eller renovere huse. Og imange år har det danske bygningsreglement pri-oriteret områder som indeklima og energi, såvelsom optimering af dagslyskvalitet.Siden 70’erne har lovgivningen pga. vores klimamedført, at energibevidst byggeri er en integreretdel af vores byggetradition, og vi har en megetudviklet og fokuseret tradition herfor. Samtidiger der pr. tradition i god dansk bygningskunst enovervejende attitude mod at indarbejde holdbareog traditionelle materialer. Hertil kommer at deri Danmark er stærk tradition for at fokusere påbygningers tilpasning til skala, klima, geografi,landskab og by.

På baggrund af tradition og praksis ser den danske byg-gebranche umiddelbart ud til at være godt rustet til atbygge og renovere bæredygtigt. Men desværre bliverbegrebet bæredygtig udvikling ofte brugt i flæng og tiltider også forkert, fx ved at der fokuseres ensidigt påen enkelt eller to af de tre ovennævnte dimensioner.Det kan medføre, at processer og projekter, der bevidsteller ubevidst italesættes som bæredygtige (”greenwa-shes”26), dybest set ikke er det på den lange bane, fordihensyntagen til ét eller to af dimensionerne ikke tilgo-deses - hvorved der ikke opnås en bred og langsigtetværdi for samfundet.Derfor er det væsentligt at forstå, at enegentlig bære-dygtig udviklingtager afsæt i en helhedstænkning, derbaseres på, at der arbejdes systematisk med kriterierinden foralle tre dimensioner af bæredygtighed.▐

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Værktøj til bæredygtig byudvikling er testetog gennemprøvet i byudviklingsprojekterneRingkøbing K, Fredericia C og Køge Kyst,samt i omdannelsen af Thomas B. ThrigesGade i Odense. Det har været brugt både ikonkurrencer og i det efterfølgende arbejdemed udviklingsplaner. Erfaringen er, at værk-tøjet har fremmet en tværfaglig og bred tilgangtil bæredygtighed, som har givet løsninger, deroptimerer flere forhold på samme tid.

Illustrationer: Køge Kyst, FredericiaC og Realdania By.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

VÆRKTØJ TILBÆREDYGTIGBYUDVIKLING 2.027Realdania By har udviklet og afprøvet et “Værktøj til bæ-redygtig byudvikling”28,der er målrettet mod at kvalifice-re og hjælpe byudviklere til at skabe overblik, prioritere,tilpasse eller optimere et byudviklingsprojekt i bæredyg-tig retning og dermed sætte rammerne for bæredygtigebebyggelse og bygninger.Værktøjet opererer med de tre dimensioner:”Miljø ogressourcer”,”Social og sundhed”og”Økonomi”,somgår igen fra Brundtland-definitionen af bæredygtighed.De tre dimensioner beskrives ved hjælp af ni elementereller temaer, og hvert element er igen udfoldet i 23 indi-katorer, som brugeren kan vurdere konkrete løsninger iforhold til.For hver af de 23 indikatorer er formuleret et nøgle-spørgsmål, og ved at besvare spørgsmålene kan manforholde sig systematisk til bæredygtigheden i byudvik-lingsprojektet. Det kan være i en konkurrenceproceseller en planlægningsfase eller til implementering ogselvevaluering. Det er herved muligt på en systematiskmåde at vurdere og sammenholde en stor mængde for-skellige problemstillinger.AnvendelseI Fredericia C er et konkurrenceforslag om at etablerekanaler blevet underbygget af værktøjet. Kanaler erdyre, men kan i projek�tet øge såvel ejendoms- somherlighedsværdierne og skabe rammer for attraktivebyrum, leg og øget adgang til vand. Samtidig kan denoverskydende jord fra udgravningen bruges til at hæveterrænet som led i klimatilpasningen. Et andet eksem-pel fra udviklingsplanen for Fredericia C er et mar-kant,grønt naturområde, hvor byens borgere kan dyrke af-grøder, motionere, mødes, lege osv. Det grønne båndfremmer således den sociale og sundhedsmæssigebæredygtighed i kraft af øget byliv og social sammen-hængskraft.I Køge Kyst indeholder udviklingsplanen nogle grønnefriarealer - almindinger - i byrummene mellem de kom-mende boligkarreer. Regnvand ledes gennem almin-dingerne med magasiner og renseenheder undervejs,hvilket vil aflaste byens kloaksystem. Med afvekslendebeplantning og synligt regnvand udgør almindingernebyens grønne og blå hovedstruktur, og de indrettesmed gode rammer for naturoplevelser og fællesskaber.I ét greb håndterer almin�dingerne en række hensyn,der favner såvel samfundsøkonomi som social, sund-heds- og miljømæssig bæredygtighed. I Køge etableresdesuden en strandpromenade, der hæves over eksi-sterende terræn. Som en del af en større klimasikringtager den højde for oversvømmelser, permanente vand-standsstigninger og stormflodshændelser. Promenadenindgår i en landskabelig bearbejdning af et større om-råde, som vil give muligheder for rekreative udfoldelser.Bygherre; FredericiaC P/S, Køge Kyst P/SInformation: www.fredericiac.dkInformation: www.koegekyst.dkSamfundØkonomi

27.28.

Se bilag 2 for yderligere uddybningRealdania By - Værktøj til bæredygtig byudvikling, www.realdaniaby.dk/Værktøj-til-bæredygtig-byudvikling

Miljø

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

KAPITEL 2 - UDFORDRINGER OG BARRIERER FORBÆREDYGTIGT BYGGERI OG RENOVERINGDet er ikke uden forhindringer at implementere bære-dygtighed i byggesektorens praksis. Bæredygtighed erkomplekst og udfordrende at omsætte i konkrete prio-riteringer, krav og bygningsløsninger. Samtidig kan derkonstateres et meget vekslende vidensniveau om bæ-redygtighed i branchen og en oplevelse af, at begrebetofte tolkes individuelt.Hvidbogens spørgeskemaundersøgelser viser da også,at der ikke på nuværende tidspunkt er konsensus om,hvorvidt arbejdet med bæredygtigt byggeri og renove-ring kan systematiseres.Og det er en ganske væsentlig barriere for bæredygtigtbyggeri og renovering al den stund, at ’uoverskueligt’ ar-bejde typisk vurderes til at være omkostningstungt – ogdermed ikke til at håndtere inden for stramme bygge-budgetter.Samtidig ser vi en klar tendens til, at bæredygtigt bygge-ri og renovering er et aktuelt tema i byggebranchen, dogmere hos bygherrer og rådgivere end hos udførende.--Entreprenører, der arbejder med certificerbart byg-geri, prioriterer også DGNB, men de allerfleste haregne systemer.2/3 af bygherrerne forventer ikke p.t. at stille kravom certificering om bæredygtigt byggeri og reno-vering, og omkring hver 5. er usikre herpå. Når derstilles krav om certificering, er det ofte på baggrundaf bygherrens eget system, som ofte er bygget opover DGNB.For bygherrers og udførendes vedkommende erden altovervejende grund til ikke at have et systemfor bæredygtighed, at der ikke er viden og kapaciteti organisationerne til den indsats, som systemop-bygning ogforvaltning forudsætter, mens rådgiverne også an-giver andre grunde, som ikke er uddybet, til ikke athave systemer. Blandt alle tre grupperinger angiverkun ca. hver 10, at de manglende systemer skyldesen holdning om, at det bliver for dyrt.LCA, Life Cycle Assessment, ser ud til at være etområde, som kun få har beskæftiget sig med ogved noget om. Blandt de tre grupperinger er detmest rådgivere, der angiver, at de arbejder medområdet.Mange, især blandt de udførende, kender ikke tilandre systemer for certificering end de ovenfornævnte.Mange bygherrer og rådgivere kender til de kom-mende krav om bæredygtighed i byggevaredirek-tivet og/eller det europæiske standardiseringsar-bejde inden for bæredygtighed, mens langt færreudførende kender til dem.

“-

”Renovering og bæredygtighed(bør vægtes). Der er et kæmpe hul bådemht. viden og mht. mulig indsats på om-rådet, så snart det drejer sig om ældrebyggeri, og i særdeleshed vedr. fredede ogbevaringsværdige bygninger.”Deltager i workshop om hvidbogen, 04.09.12

Spørgeskemaundersøgelser indikerer endvidere at:Certificeringssystemerne DGNB, BREEAM ogLEED29 er systemer, som flere end hver anden byg-herre er bekendt med, og som rådgiverne arbejdermest med – men mange udførende kender ikke tilsystemerne.Rådgivere, som praktiserer projektering af bære-dygtigt byggeri og renovering, baserer sig oftest påegne systemer, dernæst på DGNB og i et vist om-fang BREEAM / LEED, mens en mindre del baserersig på andre metoder eller systemer.

Der er altså en række barrierer for bæredygtigt byggeriog renovering, som er årsager til at vi på nuværendetidspunkt stadig ikke har mange helhedsorienteredebæredygtige byggerier i Danmark:---Der mangler klar terminologi og fælles forstå-elseByggebranchens vanetænkning og organisato-riske forhold spænder benDer mangler totaløkonomiske redskaber ogrammer for deres anvendelse, der kan belyserisikovillighed og finansiering, og der manglermulighed for i højere grad end tidligere at kun-ne værdisætte byggeri og renovering på andreparametre end økonomi

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Rammebetingelser for sektorens arbejdsme-toder til at professionalisere konkurrence mel-lem systemer / definitioner / certificeringer kanskærpes.Der mangler data, viden og erfaring.

helhedsorienteret karaktertræk, der udover målbar per-formance også omfatter de mere umålelige ’bløde’ vær-dier og de meget konkrete totaløkonomiske aspekter.Dette modsætningsforhold kan være en klar barriere,når der skal kravspecificeres i byggeprogrammer, medhenblik på at implementere bæredygtighed i byggeri ogrenovering31.VANETÆNKNING OGORGANISATORISKE FORHOLDByggesektorens organisatoriske forhold og vanetænk-ning spænder ben for den bæredygtige samarbejdspro-ces frem mod det bæredygtige byggeri og renovering.Den typiske arbejdsdeling i byggeri og renovering frem-mer ikke udvikling, når der holdes skarpt på traditionellefaggrænser og hierarkier igennem alle byggeriets pro-cesser. Dette sker ofte ud fra en betragtning om, at an-vendelse af kendte løsninger vurderes til at være mereøkonomisk rentable for byggeri og renoverings omkost-ningsniveau, end den ny- eller re-tænkning, som bæ-redygtig helhedstænkning skønnes at afstedkomme ibyggeriets processer.Det drejer sig fx om:-Nye organisationsformer kan forudsætte et ube-stemt timeforbrug, som ikke umiddelbart kan an-slås pga. mangel på erfaring hermedIntegreret design – kulturelt er det udfordrendefor byggebranchens parter at indgå i anderledesorganisatoriske forhold indbyrdes, end de kendtemodeller, som byggeriets aftaleforhold pr. traditionomfatter32.

KLAR TERMINOLOGIOG FÆLLES FORSTÅELSERetorikken omkring bæredygtighed er ét aspekt af denmanglende fælles forståelse – forskellige udlægningeraf, hvad bæredygtigt byggeri og renovering er, er et an-det aspekt.I spørgeskemaundersøgelserne blev der spurgt ind tildefinition af ’bæredygtighed’, og besvarelserne viserdisse tendenser:-Der er en tydelig tendens til, at bygherrer og rådgi-vere forstår bæredygtigt byggeri og renovering somhelhedsorienteret/integreret designDer er dog samtidig en relativt stor tilbøjelighed tilat betragte energirigtigt/-optimeret byggeri og re-novering som bæredygtigt byggeri og renovering,især hos de udførendeBlandt de udførende er der ydermere en tydeligtendens til at betragte materialer med lang levetidsom bæredygtige materialer, samt at finde så bæ-redygtige løsninger som muligt, inden for den givneøkonomi.

-Al den stund at energirigtigt byggeri og renovering ogde tilstødende kategorier (lavenergi, klimarigtigt, CO2-rigtigt byggeri30) betragtes som ’bæredygtigt byggeri’, erder en tydelig modsætning mellem de, der anser bære-dygtighed for alene at være et teknisk og kvantificerbartkaraktertræk, og de, der forstår bæredygtighed som et

“29.30.31.32.

”Et fælles sprog i branchen oghos bygherrerne vil være en stor hjælp!”Deltager i workshop om hvidbogen, 04.09.12

Samtidig implicerer byggesektoren så mange forskelligeparter og har så høj en grad af kompleksitet og overord-net økonomisk betydning i samfundet, at der pr. konven-tion ikke gerne eksperimenteres unødigt, grundet denvidtrækkende betydning som byggeriet har for såvel detenkelte projekts økonomi, samt for samfundsøkonomi-en.Bygherren/bygningsejerensbeslutningstagere beløn-nes typisk i forhold til kortsigtet pay-back. Bygherrensincitament kan have betydning for barrierer, muligheder

DGNB og de øvrige nævnte certificeringsordninger i dette kapitel er nærmere beskrevet i kapitel 6.Se Bilag 17, oversigt over typologierSe kapitel 1 – ’Bæredygtigt byggeri – en forståelsesramme’Se Kapitel 4 – ’Den gode proces’

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

og motivation for energioptimeringen. Hvis bygherren eruklar i sine målsætninger omkring krav og forventningertil det kommende byggeri, er det vanskeligt at program-mere og løse opgaven.Kunden / slutbrugerener ikke altid med i de indledendefaser af byggeprocesserne, og brugerne af en bygninger ikke altid de samme som bygherren eller bygnings-ejerne33. De kan være lejere, ansatte eller andre, derskal bruge bygningen, og der har indflydelse på, ommålsætningerne for bæredygtighed kommer til at holdei praksis. Det er en fordel at involvere brugerne på etmeget tidligt tidspunkt i processen, hvis der fx er taleom en renovering, og beboerne bliver i bygningen underprocessen, eller hvis de skal tilbage efter renovering.Eventuelle huslejestigninger til gengæld for fremtidigelavere driftsomkostninger har også betydning for dialo-gen mellem bygningsejere og brugere.En god kortlægning og analyse af de eksisterende for-hold udgør erfaringsmæssigt 50-75 % af potentialet foren god bæredygtig løsning. En analyse af tegninger ogbeskrivelser af byggegrunden eller eksisterende ejen-domme viser, om en projektidé kan gennemføres, ellerom alternativer skal vurderes. Men de indbyrdes kon-traktforhold mellem bygherre ogrådgivernehar sjældentrum for den nødvendige indsats i byggeriets indledendefaser til grundig analyse og programmering af bæredyg-tigt byggeri og renovering, og det sætter en kæp i hjuletfor det helhedsorienterede analysearbejde, som typiskdanner grundlag for bæredygtighed i byggeriet. Mang-lende forståelse og fælles sprog mellem faggrupper kanydermere forpurre samarbejdsforholdene.De udførendeogleverandørerneskal føre projektetsenergimål ud i virkeligheden. Nogle gange er de ud-førende ikke identificeret i byggeprogramfasen, og herskal forventningerne til byggeriets bæredygtighed kon-kretiseres tilstrækkeligt til at indgå i udbudsmaterialet.Andre gange vælges en udbudsform, der involverer deudførende tidligt i projektet. Hvis der allerede i planlæg-ningen bliver taget stilling til udbudsform og udbudsbe-tingelser er det vigtigt at definere og placere ansvaret forbæredygtigheden og gøre de konkrete krav og målsæt-ninger tydelige. Upræcise kravspecifikationer er gift forbæredygtigt byggeri og renovering, hvis beregnede målskal nås i praksis, uanset udbudsform.

Adskillelse mellem anlæg og drift er en væsentlig barri-ere. Bæredygtig drift er afgørende for, om en bygning le-ver op til byggeprogrammets målsætninger for drift. Deter derfor vigtigt, at der tages udgangspunkt i viden omde eksisterende forhold i fx en renoveringssag, og at de,der skal drive bygningen efter projektets færdiggørelse,dvs.den bygningsansvarligeellerdriftspersonalet,ind-drages i processen allerede fra et tidligt tidspunkt. Dettesker langt fra altid.FINANSIERING, RISIKOVILLIGHED OG TOTALØKO-NOMISKE REDSKABER, VÆRDISÆTNING.Overordnede strukturerOffentlige projekter er underlagt en bevillingsstruktur,der adskiller anlægsudgifter og driftsudgifter. Ved at dis-se udgiftstyper holdes adskilte, mangler der incitamenttil at tænke langsigtet og bæredygtigt i valg af materialer,komponenter og løsninger. Denne sondring mellem an-lægsudgifter og driftsudgifter ses også i mange privateprojekter.Ydermere kan en organisering med en central, offent-lig bygningsejerstruktur kombineret med et decentraltdriftsansvar, som fx på universitetsområdet, være enhindring i forhold til at tænke i samlede økonomiskeløsninger, når fordele ikke opnås af alle de involveredeparter.

“

”(Der mangler) en nuanceringnår der tales om totaløkonomi. Jeg kangodt have en viden om at det umiddelbartikke er nogen god forretning isoleret set fordet enkelte projekt, men hvis jeg inddragersamfundsøkonomi herunder aspekter somglobal opvarmning, social sammenhængs-kraft, sundhed mv. er jeg overbevist om deter en god investering.”Kommentar i spørgeskemaundersøgelse

33. Dette aspekt kan give næring til det såkaldte paradoks-problem, der medfører at bæredygtig renovering af private leje-boliger sjældent sker i dag. Lejer får en lavere varmeregning, men det er ofte usikkert, om udlejer kan få dækket sineomkostninger til energirenoveringen. Dette kan betyde, at renovering ikke gennemføres, selvom det er bæredygtigt påden lange bane34. DGNB Denmark omfatter redskaber til beregning af samlede levetidsomkostninger for bygninger – men byggesektorensaktører har kun adgang til redskabet, hvis man er registreret DGNB-auditør – se kapitel 8.22

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Dertil kommer, at bygninger er meget uensartede, ogmange af dem har en særlig status som ikke favoriserernytænkning. Det er nemmere og mere sikkert at gøre’som vi plejer’.Desuden har hensynet til konjunkturpolitikken og finans-politikken (budgetdisciplin) virket som en undskyldningfor ikke at bygge bæredygtigt – også selv om bæredyg-tigt byggeri og renovering totaløkonomisk set er fordel-agtigt.AktueltMange bygherrer mangler likviditet pga. finanskrisen,eller bliver målt på effektive og billige byggerier for atholde udgiftsniveauet nede. Så her og nu er ”businesscasen” for bæredygtighed ikke stærk nok til at få allemed (fx realkreditinstitutterne). For al den stund at ener-gipriserne p.t. er lave, er incitamentet til bæredygtighedi byggeriet tilsvarende lavt, sat i forhold til den merpris,som bæredygtigt byggeri og renovering pr. konventionvurderes til at have, når traditionelle modeller for økono-misk vurdering anvendes.

“

”Det praktiske arbejdemed bæredygtighed (bør vægtes). Altsåhvorledes man som bygherre, rådgiver ogarkitekt i fællesskab arbejder med strategi-lægning, målsætning og fører visionerne udi livet. Samt ikke mindst koblingen mellemindeklima og energiforbrug! For de to tingbehøver på ingen måde være på bekostningaf hinanden. Det er en myte i branchen, derskal aflives.”Deltager i workshop om hvidbogen, 04.09.12

“

Fremfor alt savnes standardiserede metoder til at an-skueliggøre, at bæredygtigt byggeri og renovering be-taler sig på den lange bane, så økonomiske ressourcer,der konventionelt set knyttes til driftsfasen, kan fremryk-kes til programmerings- og projekteringsfasen og der-ved imødekomme de betragtninger, der anser bæredyg-tigt byggeri og renovering for at være for dyrt.Efterspørgslen er ikke ensbetydende med, at metoder-ne ikke findes34– men er snarere et udtryk for, at deter svært at overskue, hvor de er, at der måske er formange, og at der ikke er entydig konsensus om, hvilkemetoder, der giver det mest retvisende billede.

”(Der mangler) økonomiher og nu til at bygge for!”Kommentar i spørgeskemaundersøgelse

TotaløkonomiEn vurdering af byggeprojekters totaløkonomi (projek-tets samlede levetidsomkostninger) vil i de beskrevnesammenhæng kunne danne et væsentligt incitament forfremme af bæredygtigt byggeri hos alle byggesektorensparter.Men mange savner fælles totaløkonomiske redskaber.Både bygherrer og rådgivere efterlyser disse redskaber– bygherrerne for at kunne sætte mål og programmere,og rådgiverne for at kunne designe og projektere bære-dygtigt byggeri og renovering, som i driftsperioden kanholdes op mod bygherrens målsætninger.

“

”Vær opmærksom på,at bæredygtighed i byggeriet afhænger afalle led - også entreprenør og håndværkere.Projekteringen kan ikke alene bære det udi livet.”Kommentar i spørgeskemaundersøgelse

“

”(Der mangler) klare retningslinjerfor anvendelse af og indhold i totaløkonomi-ske beregninger”Kommentar i spørgeskemaundersøgelse

TotalværdiIkke alene savnes der totaløkonomiredskaber – der sav-nes også redskaber til at fastsættetotalværdiaf bære-dygtigt byggeri og renovering, al den stund, at den to-tale værdi af bæredygtigt byggeri og renovering ikkekunfastsættes ud fra det, der konventionelt set kan målesog vejes – men også ud fra de mere umålelige værdier,der knytter sig til den sociale bæredygtighed.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Tilbageholdenhed i forhold til at beslutte, designe ogudføre bæredygtigt byggeri og renovering ses typiskkortsigtet i relation til den økonomiske bundlinje for deinvolverede parter, og ikke ofte i forhold til en totalværdi-betragtning, der kan påpege værdien af bæredygtighedlangsigtet35.I byggesektoren værdisættes de ikke-energimæssigefordele ikke, for vi kan ikke finde et sprog for social ogmiljømæssig værdi, der ligestiller disse parametre. Derfindes visse redskaber til det, men de når ikke ud i helebranchen.Hvis der skal opnås maksimale fordele ved at bygge ogrenovere bæredygtigt, må der arbejdes med en merebredspektret værdisætning af byggeri og renovering.Uanset om der i dag arbejdes med forskellige tildelings-kriterier ved udbud, som fx kompetencer, kvalitet osv.,bliver prisen (ofte benævnt som det økonomisk fordelag-tige) som hovedregel det afgørende konkurrencepara-meter – særligt i offentlige byggeprojekter. Der manglererfaringer med at udfordre de gældende udbudsreglerpå en sådan måde, at rigid priskonkurrence i sig selvkan medføre dårligere og ikke-bæredygtigt byggeri ogrenovering.ARBEJDSMETODERSpørgeskemaundersøgelserne bekræftede en tese om,at byggebranchens generelle viden om bæredygtigheder forholdsvis lav. Problemstillingen er væsentlig, idetdet formentlig betyder, at byggebranchen ikke altid erentydig i forhold til at efterspørge og tilbyde bæredygtigeløsninger. Der har fx været eksempler på udbud medtildelingskriterier for bæredygtighed, men uden at deter konkretiseret yderligere eller fulgt op på. Fra denneyderpol findes mange variationer på at omsætte bære-dygtighedsbegrebet i praksis.Mange af byggesektorens aktører ser certificerings-systemer som en måde at orientere sig på, i forhold tilhvad bæredygtigt byggeri og renovering omfatter. Sam-tidig hersker der en vis frustration over at der er mangesystemer for certificering at skulle forholde sig til og der

er et stort behov for en standardisering, som imidlertid ervanskelig at blive enige om, hvilket bl.a. skyldes, at deri mange konkrete byggeprojekter dukker aspekter op,som ikke lader sig evaluere inden for de givne systemer.Derfor ses det ofte, at fx store bygherrer udvikler egnesystemer for, hvad deres bygninger skal evalueres på,ofte med afsæt i egne værdisæt, og at rådgivere udvik-ler egne projekteringsmetodikker, der kan tilgodese flereforskellige certificeringssystemer. Det er i sig selv posi-tivt, så længe der er konsensus i systemerne, om hvadder evalueres på – men risikoen er der, i værste fald, forat forværre dialogen og dermed mudre målsætningerne,hvis ikke der er konsensus herom. En fremadrettet stan-dardisering kan hjælpe til at sikre større genkendelses-effekt og dermed give mulighed for at færre misforståel-ser fx i forbindelse med udbud/tilbudsgivning.For når projektet møder virkeligheden, sker det ofte, atder i et vist omfang opgives på bæredygtige målsæt-ninger og –krav. Så selvom bygherrerne gradvis blivermere og mere præcise omkring kravspecifikationer, ogrådgiverne gradvis bliver bedre til at imødekomme dem,så modificeres kravene som oftest meget i tilbudsgiv-ning og opfølgning, at de udførende ikke i samme taktfår lejlighed til at effektuere bæredygtighed i konkreteløsninger36.En måde at imødekomme denne udfordringpå er i højere grad end nu at involvere entreprenører ogleverandører i de tidlige projektfaser.ERFARING, VIDEN OG DATAByggesektoren er i et uløseligt dilemma – erfaringen erikke særligt stor, der mangler viden, og det forekommeraktørerne svært at finde data.ErfaringAnvendelse af ikke-udbredte materialer og teknologierfordrer en risikovillighed i forhold til bygningernes per-formance fra byggeriets parter, som er vanskelig at pris-sætte, og projektering af ikke-udbredte materialer ogteknologier fordrer et tidsforbrug af byggesektorens par-ter, som pga. manglende erfaring ligeledes er vanskeligtat prissætte.

35. Se ’Totalværdimodellen’,http://www.totalvaerdimodellen.dk/dk/Om-Totaloekonomi/Sider/default.aspx36. Se kapitel 537. Se kapitel 7 – Byggevareforordningen og standardiseringsarbejdet

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Den manglende afprøvning i praksis medfører samtidig,at der reelt er for få aktører, der opnår erfaring med bæ-redygtigt byggeri og renovering, fordi der ikke bygges el-ler renoveres særlig meget med dette som hovedfokus.Flere demonstrations- og foregangsprojekter vil kunneskabe et erfarings- og videngrundlag, som branchenbredt set vil have gavn af. Der er et åbenlyst behov fordemonstrations- og foregangsprojekter, men pga. andrebarrierer og den nuværende finansielle krise er der tilba-geholdenhed omkring at igangsætte denne type projek-ter, fordi de anses for at være for komplekse og frygtesat de bliver for dyre.Viden og dataByggesektoren har ikke den rette / god nok dokumenta-tion af effekterne af de valg, der tages. Aktørerne savnerlet adgang til standardiserede informationer om miljø-påvirkning, miljøeffekter, tilbagebetalingstid, livscyklus-forhold, deklarationer mm. i byggesektoren, og manglenheraf er en væsentlig barriere for smidige sagsgange.Spørgeskemaundersøgelserne viser i øvrigt, at kun enmeget lille del af byggesektorens parter er bekendt medde kommende krav til bæredygtighed i byggevaredirekti-vet og/eller det europæiske standardiseringsarbejde in-den for bæredygtighed. Der blev af flere fremført behovfor information, oplysning, kurser, overblik og standar-der. Dette er sandsynligvis udtryk for, at oplevelsen afbæredygtigt byggeri og renovering er præget af uover-skuelighed37.

Til at skabe erfaring, viden og data savnes der hos ak-tørerne en prioritering af bæredygtigt byggeri og reno-vering fra offentlig side. I spørgeskemaundersøgelserneblev der fra alle de adspurgte grupper af aktører tilken-degivet et behov for, at stat og kommuner går forrestmed henblik på at bygge bæredygtigt med offentligt/privat finansieret byggeri og renovering, institutioner,boligbyggeri og erhvervsbyggeri på de næste pladser ihierarkiet. Der blev derimod ikke markeret høje forvent-ninger til, at privat byggeri og renovering, idrætsbyggerieller industribyggeri skal bygges bæredygtigt.▐

“

”(Der mangler) løbendekonkret national opsamling og konklusionpå projektresultater, som en webdatabasemed nyheder om afprøvede virkemidlerseffektivitet.”Kommentar i spørgeskemaundersøgelse

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Helhedsrenovering på KlostermarksskolenRenoveringen af Klostermarksskolen i Ros-kilde er et eksempel på et projekt, der meto-disk har arbejdet med dagslyset, så det skaberværdi på flere områder. Gennem en kvanti-tativ og kvalitativ forståelse af dagslyset, hardagslysforholdene været et redskab til at giveskolen et kvalitetsløft på flere områder.

Illustrationer: Klostermarksskolen, Foto: Thorbjørn Hansen, Kontraframe26

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

HVAD MEDDAGSLYS?38”Hvad med dagslys?” er en designmanual, som handlerom, hvordan dagslys kan tænkes med i renoveringspro-jekter. Metoden er en ny og helhedsorienteret tilgang tilbæredygtigt byggeri og renovering. På den måde gørden op med et ofte snævert fokus i renoveringsprojek-ter, eksempelvis på optimering af en bygnings energi-mæssige funktioner. Ved at medtænke andre essentiellevariabler, såsom brugernes velvære og komfort, kan re-noveringen give værdi på flere områder. Helhedsrenove-ring handler derfor om at fokusere på økonomi og energisåvel som, sundhed og trivsel. Til at øge værdien på alledisse områder er dagslyset et af de vigtigste virkemidler.’Hvad med Dagslys’ er udviklet af Henning Larsen Ar-chitects, KADK og Algreen Arkitekter39.

Klostermarksskolen blev tegnet af Henning Larsen Ar-chitects i 1965, og efter 50 års brug trængte skolen tilen renovering. Hovedformålet med renoveringen var atreducere energiforbruget og samtidig opnå et forbedretindeklima, øget velvære og produktivitet blandt lærereog elever. Disse mål dannede ramme for renoveringen,som overordnet resulterede i udformningen af en ny kli-maskærm, samt opførelsen af en glasoverdækning mel-lem eksisterende bygninger.Arkitekter: Henning Larsen ArchitectsBygherre: Roskilde EjendommeIngeniør: Hundsbæk & HenriksenEntreprenør: ElindcoAdresse: Kongebakken 19-21, 4000 Roskilde

Samfund

38. Se Bilag 3 for yderligere uddybning39. ”Hvad med dagslys?” – Designmanual med forslag tilhelhedsrenovering, Henning Larsen Architects m.fl.- http://issuu.com/joh-nai/docs/dagslys_web?mode=window&backgroundColor=%2322222227

Økonomi

Miljø

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

KAPITEL 3 – RAMMESÆTNINGHVORFOR SKAL VI SÅ BYGGE BÆREDYGTIGT?I de senere år er der, ikke mindst som følge af temaersom klimaforandringer, den globale finanskrise, øgetbefolkningstilvækst mm, rettet fokus på ressourceudnyt-telse og omsorg for miljøet. Bæredygtighed er ikke læn-gere et projekt for kun idealister, men anerkendes bredtbåde politisk og på verdensplan.Hvidbogens spørgeskemaundersøgelser viser en ræk-ke klare tendenser i forhold til forventningen om hvadbæredygtighed kommer til at betyde:-Majoriteten blandt alle tre aktører antager, at detbliver vigtigt eller vigtigere end i dag at bygge bæ-redygtigt byggeri og renovering fremoverMajoriteten antager ligeledes, at bæredygtigt byg-geri og renovering bliver økonomisk bæredygtigt ifremtiden – men der er også en vis skepsis herpå ibranchen (15-28 % af respondenterne)--------reduktion af global opvarmningreduktion af nedbrydning af ozonlagetreduktion af rovdrift på naturressourcersikring af biodiversitetsikring af folkesundhedsikring af livskvalitetsikring af gode vilkår for produktivitetnemmere rekruttering af medarbejdere

Og i forhold til de nære omgivelser:-Robusthed og merværdi. Det er vigtigt at fremmeholdbare løsninger i bæredygtigt byggeri og reno-vering, da det modsatte vil belaste drift og vedlige-hold og derved indirekte medføre en værdiforringel-se. Det gælder også for de tekniske løsninger, hvisrobusthed bør udvikles. Hvis et ventilationsanlægikke vedligeholdes korrekt, risikerer man udoverøget strømforbrug også et forringet indeklima, hvil-ket kan medføre en sundhedsrisiko. De tekniskeanlæg er et væsentligt element i en opnåelse afgodt indeklima, men de skal udvikles, så der und-gås løsninger, der er sårbare for små skift i anven-delse, drift og vedligeholdBedre indeklima og dermed mindre sygdom, i for-bindelse med indeklima og arbejdsmiljø blandt bru-gere.Lavere driftsomkostninger. For en bygherre giveren programmering af bæredygtighed tidligt i byg-geforløbet større tillid til, at bygningens resultatmålvil blive nået. Når en bygning er projekteret bære-dygtigt, er bygningens samlede livscyklus vurderetfra starten og herved reduceres driftsomkostningerog vedligeholdelsen optimeresMarkedsfordele ved leje/udlejning/salg. En bære-dygtig bygning har et øget salgs- og udlejningspo-tentiale, da den har bevis på sin kvalitet, og efter-spørgslen efter certificerede bygninger fortsættermed at vokse, hvilket gør finansieringsmuligheder-ne nemmere og hurtigere40.Bygningers mulighed for transformation (ændretanvendelse) og optimal anvendelse.Brandingværdi (gælder ikke mindst i forhold til kom-mercielt erhvervsbyggeri).

Det er vigtigt for fremtidens bæredygtige byggeri og re-novering, at det bliver både bygbart og økonomisk at-traktivt. I dag og fremover er det blot 1 %, af det, der skalbygges, der vil være nybyggeri, og den store udfordringligger i at gøre den eksisterende bygningsmasse bære-dygtig. Formålet må være at få det bedste og mest mu-lige for pengene med mindst mulig risiko. I udviklingenaf bæredygtigt byggeri og renovering kan designet bi-drage med løsninger, som har lang levetid og er robuste.Alene ved at arbejde med bygningens volumen og sam-mensætninger af volumener kan man opnå betydeligereduktioner af ressourceforbruget.Ud fra en helhedsorienteret betragtning handler det der-for om at søge de holdbare, robuste og ressourceeffek-tive løsninger. Hermed tænkes ikke kun i forhold til enkeldrift og vedligehold, men også ved at løsningerne skalkunne holde til fleksibelt brug, som skifter med bruger-nes behov, ved samt genanvendelse.IncitamenterneBæredygtige bygninger tager hensyn til brugerens triv-sel og sundhed, hvilket reducerer sygdomme og frem-mer livskvalitet. Bæredygtige bygninger forbruger færreressourcer under opførelsen, har lavere udledning afdrivhusgasser og kan i høj grad genanvendes. De erderfor mere skånsomme over for vores miljø. De direkteincitamenter, der knytter sig til bæredygtigt byggeri ogrenovering, kan i forhold til den globale dagsorden op-gøres som:28

Der er således en række meget konkrete og kvantificer-bare aspekter, der taler til fordel for bæredygtigt byggeriog renovering, og i sig selv kan være incitamenter nok tilat bygge bæredygtigt.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Certificeringsordninger synliggør sådanne aspekter.Formålet med certificering af en bygning, er at sikre, atbygningen er bedre end gældende minimumskrav på enrække områder. En certificeret bygning forventes der-for at have en højere brugsværdi og dermed et højresalgsværdi. Den økonomiske vinding ved at bygge bæ-redygtigt er demonstreret i bogen ”Green Buildings Pay”af Professor Brian W. Edwards, Ph.d., MSc, RIBA, somsiger om bæredygtigt administrationsbyggeri:

tænkes i ’siloer’, det være sig i forhold til finansiering, tilbrugere og ejere og i forhold til de fagligheder som plan-lægger, tegner og udfører bygge- og anlægsprojekter.For at udvikle bæredygtigt byggeri og renovering er derbrug for at tænke på tværs af økonomiske modeller, derbygger på silotænkning. Samtidig er der brug for, at ram-mebetingelserne for bæredygtigt byggeri og renoveringi Danmark kommer til at omfatte aspekter, som gør detattraktivt at bygge bæredygtigt.Generelt er der umiddelbart bedst økonomi i de nemme-ste energibesparelser. Men det er bedre for samfundetog kloden at udnytte alle mulighederne, også de mindrebekvemme, og støtte dem, der viser vejen. Investerin-ger i nybyggeri eller renovering, der fører til en standard,som er mindst en klasse bedre end Bygningsreglemen-tets krav, bør derfor understøttes med graduerede til-skud eller fradrag.Bedre rammebetingelser vil udgøre det væsentligste af-sæt til at sætte gang i det bæredygtige byggeri og reno-vering i Danmark. Fx:--Krav til bæredygtighed ind i bygningsreglementetTilskud eller skattefradrag til bygherrer, der byggernyt eller renoverer til en bedre standard end byg-ningsreglementet kræverTilskud til vedvarende energianlæg i bygningerMulighed for højere anlægsbudgetter, hvis det førertil optimeret ressourceforbrug for offentligt og of-fentligt støttet byggeri og renovering’Grøn’ ejendomsskat, så husejere får skatterabatved at hæve deres bygning en eller flere klasseri forhold til energimærkeordningens skala og/ellerbæredygtighedscertificerer bygningerÆndring af beregningen af bygningernes areal fradet nuværende bruttoprincip til en nettoberegning,hvor ydermuren ikke regnes med. Den nuværendeberegning er konkurrenceforvridende, fordi veliso-lerede bygninger har tykke ydermure. Det har be-tydning for ejendomsværdier, skat, boligstøtte mm.og er ikke i harmoni med landene omkring osLangsigtet tænkning - og ikke kun i korte tilbagebe-talingstider.

“

“Green offices producetangible business benefits. These benefitsare improved with certification:

- The benefits are found mainly in increasedbusiness performance and productivity- Green offices have marketing and imageappeal- Energy savings are relatively small butgood energy design leads to factors enjoyedby users- Life cycle model has to consider social,economic and environmental factors, notjust energy performance.”Brian Edwards

-RAMMEBETINGELSEREn af de mest styrende faktorer for udviklingen af bygge-riet er de rammebetingelser, som byggeriet er underlagti form af lovgivning og i særlig grad bygningsreglemen-tet. Historisk har væsentlige ændringer i bygningsregle-mentets krav til fx energi ført til meget målbare ændrin-ger i bygningsmassen.Bygningsreglementet som det ser ud i dag, har et stærktfokus på energi og på at optimere komponenter i byg-ningsmassen. Denne tilgang udfordrer imidlertid ikkeden traditionelle tænkning i byggeriet, hvor der ofte-

40. Bygningsstyrelsen (BYGST) har fx efterspurgt højere energikrav i lejede bygninger, hvilket har ført til et generelt kvali-tetsløft og ændret fokus hos private udlejere – altså er markedsfokus ændret.41. I ’Hvad med dagslys?’ er et eksempel på successiv kalkulation demonstreret – se bilag 3.42. Det tidligere omtalte paradoksproblem43. Se ’Totaløkonomiske principper’ i Bilag 15 – oversigt over metoder og værktøjer29

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

LEVETIDSOMKOSTNINGER - TOTALØKONOMIBæredygtighed og totaløkonomiske hensyn anses for atgå hånd i hånd. Og økonomiske incitamenter vil frem-skynde udbredelsen af det bæredygtige byggeri og re-novering. Derfor er introduktion aftotaløkonomiske prin-cipper/ levetidsomkostningerallerede i de indledendefaser formålstjenstligt, og det er godt at følge op medsuccessiv kalkulation gennem hele byggeprocessen41.

beslutning i samråd med sine rådgivere mfl., hvor debløde værdier og totaløkonomien vurderes i forhold tilhinanden og til andre forhold af betydning for bygher-ren43.Det kendetegner totaløkonomimodellen, at den tilstræ-ber at give et billede af den samlede økonomiske bund-linje for et projekt fremadrettet. For i det hele taget atopsætte et retvisende billede af ressourceforbruget ibredere forstand, er det nødvendigt, at beregningervalideres på baggrund af erfaringer fra målinger. I dager det gængs praksis at udføre eftersyn henholdsvis 1og 5 år efter aflevering af et byggeri og renovering. Dadet faktiske ressourceforbrug har langt større privat-og samfundsøkonomisk betydning end det beregnededitto, vil det være oplagt at benytte disse to eftersyn tilogså at omfatte erfaringsopsamling om virkning af debæredygtige tiltag. Derved kunne man tillige få valideretdata i beregninger til gavn for kommende projekter. Des-uden ville det give mulighed for at justere og optimere iforhold til brugererfaringer og derved vise vej til yderli-gere fordele44.MEN - HVAD MED DE UMÅLELIGE VÆRDIER?Hvorom alting er, så opererer totaløkonomimodellernemed, at værdisætning opgøres i forhold kendte para-digmer om den økonomiske bundlinje, og der kan værebehov for at folde begrebet endnu mere ud, for på denlange bane at anskue bæredygtigt byggeri og renove-ring, såvel i relation til om individets komfort tilgodeses,som i en samfundsmæssig kontekst.Vi ved, at menneskers velbefindende øges, hvis de selvhar indflydelse på det nære indeklima, der omgiver dem.Derfor skal vi fremover tillige fokusere på de kvalitativekrav til indeklima og fleksibilitet i forhold til individuellebehov udover de kvantitative krav. Forståelse og ind-levelse i brugeradfærd rummer et stort potentiale forressourcebesparelser, som ikke udnyttes tilstrækkeligti dag.Samtidig ved vi, at på den lange bane og i den storesammenhæng er en smidig samhørighed med infra-struktur og kontekst af afgørende betydning for, hvorbæredygtig en bygning kan blive. En bygning rækker fraden ene ende af denne skala til den anden.

“

”Simple tilbagebetalingstiderer noget fanden har skabt! Der skal nyeberegningsmetoder til, når vi ser på, om enbæredygtigt byggeri kan betale sig”.Udsagn fra workshop, 04.09.12

Overblik over et byggeprojekts levetidsomkostninger ermed til at sikre, at byggeri og renovering og driften herafbliver bedre og billigere. Sådanne totaløkonomiske be-regninger kan bruges aktivt i hele projektfasen som etværktøj til at træffe de rigtige beslutninger på et oplystgrundlag. Hermed sættes fokus på byggeriets drift ogdet kan bidrage til at fremtidssikre byggeriet for bygherreog brugere. Totaløkonomi kan og skal ikke erstatte byg-herrens selvstændige valg mellem forskellige løsninger,men totaløkonomi kan understøtte og kvalificere byg-herrens beslutningsgrundlag.En væsentlig barriere mod at anvende totaløkonomiskeberegninger af et byggeprojekts levetidsomkostningerer, at gevinsten høstes af en anden end den, som træf-fer beslutningen42. Beregningerne kan ikke fjerne dennebarriere, men de kan være med til at synliggøre konse-kvenserne for de enkelte parter.Det bliver ofte fremført, at totaløkonomi ikke kan kvanti-ficere bløde værdier som fx social bæredygtighed, arki-tektur og beboertilfredshed. Det er rigtigt, at beregningaf levetidsomkostninger ikke kan afgøre graden af socialbæredygtighed, eller hvad der er god eller dårlig arkitek-tur. Men det er muligt at vurdere de direkte økonomiskekonsekvenser af forskellige løsninger og afgøre, om deti forhold til samlet levetid er en god eller dårlig løsning.Herefter er det bygherrens ansvar og pligt at træffe en

44. Se ’Københavns Ejendommes vejledning til totaløkonomi i udbud’/www.kejd.dk/indkob-og-udbud/udbud/udbudsdoku-menter/kobenhavns-ejendommes-vejledning-til-totalokonomi-i-udbud45. Der findes forskellige internationale metoder til at gribe totalværdi an, fx har man i Frankrig en metode til at værdisætteikke kvantificerbare kriterier: Thesaurus-Bercy – intangible capital economy, som pt afprøves på byggerier.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

TOTALVÆRDIFor at opgøre værdien af incitamenterne i forhold debarrierer, som stækker udviklingen, kan det være en for-del at anvende redskaber til at definere totalværdi i detidlige faser af en byggeproces, og nytænke den måde,som bæredygtighed værdisættes på i konjunktur- ogfinanspolitik, samt holde den bæredygtige bygning opmod en bredere definition af økonomi end alene bund-linje, knyttet til bygningens liv45.En model hertil er ’Totalværdi-modellen’46. Totalværdi-modellen går ud på at anskuesåvelbygningens tekni-ske konstruktioner, materialer og energi,somhvorvidtbygningen udgør værdifulde rammer for organisation,trivsel, komfort og image i et bredt perspektiv – det kan ide konkrete sager dreje sig om det bymiljø, som bygnin-gen indgår i, de infrastrukturer, som den spiller sammenmed, samt den organisation og evt. andre ejendomme,som bygningen er i samspil med47. Totalværdimodellenopstiller en række områder, hvor bygherren kan stillekvalitetskrav for sit byggeprojekt:----evnen til at fremme de aktiviteter, der foregår i byg-ningenbetydningen på områder, der omfatter såvel social,økonomisk som miljømæssig bæredygtighedinvesteringen, både for så vidt angår økonomisksom ressourcemæssig værdimulighed for at opfylde ejerens og brugerens de-finerede behov og for at passe ind i lokalområdet,infrastrukturen og organisationenlevetidersamspillet med omgivelser, der udvikler sigbygningsdeles funktion

denne nøgle er sammenfaldende med den måde, somet byggeri og renovering kan certificeres efter DGNB-standarden, idet DGNB tilstræber at give points foraspekter, som almindeligvis defineres som umålelige,qua evalueringer af intentioner, som fx om der i forbin-delse med udbuddet af et byggeri og renovering er lagtvægt på rådgiverkompetencer inden for bæredygtighed,om der har været afholdt en arkitektkonkurrence, om derprojekteret med integreret design og lignende.KREDSLØBSDESIGNI forhold til at identificere incitamenterne for bæredygtigprojektering går særligt én metode endnu længere endtotalværdi og certificering.Cradle to Cradle (C2C)48 beskriver et nyt ambitionsni-veau for grønt byggeri, hvori byggeri kan bidrage positivttil miljøet i stedet for blot mindre negativt. Metoden hand-ler grundlæggende om at sætte sig positive mål så tidligtsom muligt, for derefter at lade dem drive designproces-sen. For at gøre dette operationelt bruges C2C-inspire-rede elementer, der indeholder analyser, strategier, kon-krete redskaber og målbare skridt til at sikre, at projektetudvikler sig mod positive målsætninger. Materialer gen-nemgår konventionelt set en ’downcycling’, når de mistertidligere kvalitet og potentiale, idet materialerne kommertil at indgå som et genbrugsprodukt eller et blandingspro-dukt af lavere kvalitet end den oprindelige kvalitet.I C2C er målsætningen, at materialer skal gennemgåen ’upcycling’, ved at deres kvalitet gennem genanven-delse oparbejdes til en højere værdi, fx i nye innovativeprodukter49.I den danske udgivelse fra 2013’Cradle to Cradle� i detbyggede miljø’beskrives en metode i tre faser til at ud-føre denne innovation. Manualen indeholder ikke spe-cifikke beregningsværktøjer, men det beskrives, hvor-dan man kan formulere målbare skridt for kontinuerligforbedring, hvilket er centralt i forhold til at kvalificereC2C-innovation. Hvorvidt disse målbare skridt kvalifice-res kvantitativt eller kvalitativt vil være projektspecifiktog afhængigt af, hvilket element, man arbejder med. Deter vigtigt at sætte sig konkrete mål og definere, hvornårdisse skal være nået for at sikre, at den kontinuerligeforbedring reelt foregår.▐

---

Totalværdimodellen er udviklet for energirenovering,men kan i sin form tilpasses til at kunne anvendes forbåde bæredygtigt nybyggeri og renovering, og derveddanne et fundament for, hvordan de værdier, der rækkerud over alene omkostninger til anlæg og drift af bygnin-ger, skal prissættes. Totalværdimodellen giver hermeden mulighed for at vurdere en tredobbelt bundlinje, dersætter økonomisk, miljømæssig og social bundlinje i for-hold til hinanden.Denne betragtningsmåde udgør en nøgle til at fremmedet bæredygtige byggeri og renovering. Elementerne i

46.47.48.49.50.

Se Totalværdimodellen -www.plan-c.dk/Modeller-og-vaerktoejer/Totalvaerdimodellen/Se ”Hvad med Dagslys?” for en illustration af hvordan godt dagslys kan prissættes.Se ’Cradle to cradle’, bilag 15, oversigt over metoder og værktøjerSe Upcycle HouseSe ’cirkulær økonomi’ i bilag 12, oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussioner31

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

På Bornholm skal videns- og konferencecenteretGreen Solution House (GSH) opføres efter flerebæredygtige parametre. For at udvikle et byg-geri, der behandler begrebet bæredygtighed såholistisk som muligt, vil projekteringen basere sigbåde på kriterierne fra Active House51, certifi-ceringskravene fra DGNB samt principperne iCradle to Cradle. Målsætningen er, at byggerietskal fungere som et demonstratorium for dennyeste udvikling inden for bæredygtigt byggeri,og ambitionen er at vise, at bæredygtigt byggeriførst og fremmest handler om kvalitet frem forvalg af en given certificering.

Illustrationer – luftbillede, rendering af GSH + diagram fra manualen, GXN32

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

GREENSOLUTION HOUSE52Cradle to Cradle, C2C, er en designstrategi, der blevudviklet af kemikeren Michael Braungart og arkitektenWilliam McDonough op igennem 1990’erne. Strategiener beskrevet i bogen ‘Cradle to Cradle: Remaking theWay We Make Things’.C2C er en reaktion på det, som Braungart og McDo-nough kalder for ’Cradle to Grave’ tilgangen, der udgøret designparadigme udviklet i løbet af industrialiserin-gen. ’Cradle to Grave’ tilgangen har ifølge Braungart ogMcDonough grundlæggende fejlet ved at anskue men-neskelig produktion som adskilt fra naturen og ved atbetragte jordens ressourcer som uudtømmelige53. Dettehar resulteret i de enorme klima-, forurenings-, affalds-og ressourceproblemer, som verden står overfor i dag,og som over tid vil destabilisere priser og sociale forhold.C2C opfatter tankesættet om den tredobbelte bundlinjesom ufuldstændigt, fordi det fokuserer på det færdige re-sultat for selve byggeriet. C2C opererer i stedet med atdefinere den tredobbelte toplinje, med afsæt i miljø, øko-nomi og samfund – at udvikle spørgsmål, der fra startenkan stimulere innovation, så der opstår værdiforøgelsepå tværs af de tre toplinier, fra byggeriet er færdigt ogfremadrettet. Incitamentet i C2C er derfor knyttet til, atet byggeri, udover at være bæredygtigt, også bidragerpositivt til verden nu og fremadrettet.Der foreligger ingen specifikationer mm. i forhold til ud-bud. Fra projekt til projekt kan man definere udvalgs-kriterier i forhold til materialer og leverandører i over-ensstemmelse med C2C og den metodefremgang, sombeskrives i manualen. Disse kan fx være baseret påkendte industricertificeringer såsom ISO 14001, EMAS,Blomsten, Svanen og lignende samt C2C-certificeredematerialer.C2C er en arbejdsmetode, mere end en certificering, nårdet drejer sig om bygninger. C2C som forretningsudvik-ling baserer sig på den økonomiske model: ’cirkulærøkonomi’.Cradle to Cradle Manual til det byggede miljø kan an-vendes af bygningsejere, bygherrer, rådgivere og udfø-rende til at projektere bæredygtigt i h.t. Cradle to Cradle.Som i tilfældet Green Solution House er manualen etredskab, der støtter en helhedsorienteret tilgang til atskabe bæredygtigt byggeri.Projektets målsætninger og værdigrundlag er udviklet afen bred gruppe af aktører gennem en række workshopsmellem bygherre, ingeniører og arkitekter samt repræ-sentanter fra Teknik- og Miljø fra Bornholms Regions-kommune, Bornholms Forsyning, Bornholms Østkraft,Rønne Vand og Varme, Bornholms vandrensning ogaffaldsforbrænding samt lokale entreprenører, materia-leproducenter og naturfredningsmyndigheder.Bygherre: Green Solution HouseBygherrerådgiver: COWIBæredygtighedskonsulent: GXNArkitekt: Steenbergs TegnestueIngeniør: RambøllEntreprenør: ikke fastlagtAdresse: Strandvejen 79, DK 3700 Rønne

Samfund

51. Se ’Active House’, Bilag 11, Oversigt over aktører, institutioner og organisationer52. Se bilag 4 for yderligere uddybning53. Se bilag 12, Oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussionen

Økonomi

Miljø

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

KAPITEL 4 - DEN GODE PROCESSYSTEMATIKSom bygherre kan det være en fordel at strukturereprocesserne omkring en byggesag med inspiration i detre dimensioner af bæredygtighed, der er beskrevet iBrundtland-definitionen, uanset om det er små eller sto-re projekter. Det giver mulighed for at udvikle en prak-sis, der kan integrere bæredygtighed i selve designpro-cessen og dermed sikre en god økonomi på den langebane, fremfor at bæredygtighed bliver et appendiks, derkan skæres ud af projektet, hvis det fremstår som væ-rende for dyrt i tilbudsgivningen.Den nødvendige helhedstænkning for at sikre bæredyg-tigt byggeri og renovering forudsætter en tilrettelæggel-se af byggeriets processer, der med fordel kan byggesop som en integreret designproces. Der findes ikke enentydig definition af, hvad en integreret design proceser - betegnelsen er snarere en karakteristik af en bevidsttilgang til at skabe bæredygtigt byggeri og renovering,som kan integreres i den almindelige praksis, hvorvedchancen for succes for bæredygtigheden er større, endhvis man ikke gør det. Fx er det vanskeligt at opnå bæ-redygtige og helhedsorienterede løsninger, hvis ventila-tionsingeniøren vælger standardløsninger uden at værei tæt dialog med arkitekten om bygningsdesignet, ellerhvis arkitekten designer løsninger, som ikke tager hen-syn til pladsbehov eller føringsveje. Sådanne uhensigts-mæssigheder kan imødegås gennem integreret desig-nproces.Den integrerede designproces foregår i alle faser af etbyggeprojekt og kan beskrives i en cirkulær proces, somsikrer dels at opnået viden og erfaring bringes i spil iefterfølgende projekter, dels at byggeriet i den aktuelleproces tænkes dynamisk i f.t., hvilke sammenhænge detskal indgå i fremadrettet (ombygning, genanvendelse,nedrivning):

Drift / efterliv / bortskaffelse

Forudsætninger

Aflevering og idriftsæt-telse commissioning

Idé

Projektopfølgningog udførelse

Program

Projektering

Der er inspiration at hente til engod proces på www.i2p.dk.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

ForudsætningerDet er vigtigt at kortlægge byggeriets forudsætninger ogplanlægge byggeriets faser som det allerførste. Det ernemlig grundstenene for byggeri og renovering og afgø-rende for at kunne afstemme forventninger med realite-ter. Planlægningen omfatter fx kortlægning af kontekstog rammevilkår, eventuel eksisterende bygningsfysik,energiforbrug og brugeradfærd.Projektets organisering kan påbegyndes i planlægnings-fasen, da løsningsrummet for de kravspecifikationer,som opsættes for projektet, samtidig er en forudsætningfor løsningen. Disse aktiviteter er centrale, og kræver atbygherren har eller får etableret klare strategiske mål forbæredygtighed, som kan virke som styringsværktøj forde efterfølgende målsætninger og krav.Påtænker en bygherre bæredygtighedscertificering af etstørre byggeri, kan præcertificering hjælpe processenpå vej. En præcertificering omfatter en nøje planlægningaf byggeprojektets faser for at udløse points – og det erikke tilfældigt. Meget af opgavens løsning skal findes iat udvise rettidig omhu på en række områder, for herfastlægges projektets forudsætninger – også i mindreog små byggeprojekter.For bygherren med en større ejendomsportefølje er detnødvendigt at se på tværs af bygninger og brugere.Hvad er de strategiske målsætninger for helhedsorien-teret og optimal udvikling af ejendomsværdien, og hvor-dan sikres brugerne de rigtige rammer – uanset om dearbejder, bor eller besøger bygningerne? Her kan enoverordnet bæredygtighedspolitik, fx som en del af enejendomsstrategi være styringsværktøjet for beslutnin-ger i fremtidige projekter.Allerede i forudsætningsfasen, og især i ombygnings-og renoveringsprojekter, er det helt afgørende at inddra-ge viden fra driften. Viden om brugen, logistiske forholdog tekniske anlæg er en forudsætning for at skabe hel-hedsorienterede løsninger og undgå fejlprojekteringer.Det er basal viden, men i praksis glemmes betydningenaf opnåede erfaringer desværre ofte, når projektet er un-der tidspres.

IdeI idefasen skal alle de gode, kreative, langsigtede ognytænkende ideer på bordet, så et optimeret byggeri ogrenovering kan udvikles. Der skal tænkes helhedsorien-teret i formgivning, teknologi, brugsmønstre, materialerog økonomi fra dag 1, så bygningen ender med reelt atvære bæredygtig.I idefasen udvikles byggeriets ide bedst i mellem allede involverede parter medtotalværdiberegninger54til atprioritere indsatsen.Er der tale om nybyggeri, er et grundlæggende principfor bæredygtigt byggeri først og fremmest at udnytteselve bygningens design til at skabe det i bredt forstandbedst mulige indeklima og et minimalt ressourcefor-brug – også i bygningens drift, efterliv og bortskaffelse.Man arbejder herved med bygningens passive iboendeegenskaber55, knyttet til bygningens volumen og dispo-sition. Er der tale om eksisterende byggeri, kan projek-tets løsning søges i analyse og programmening af deneksisterende bygnings iboende potentialer for bæredyg-tig ombygning og optimering.De arkitektoniske valg af fx rumdisponering, materialerog lysindfald skal gennemtænkes56. Dernæst suppleresi nødvendigt omfang med belysning, frisk luft, opvarm-ning og køling, om nødvendigt. Der skal tages hensyn tilcyklussen for anvendelse af bygningen, herunder medhensyn til udsving i årstider og tidspunkter på døgnet.Herefter kan de aktive tiltag disponeres, fx energiop-timerede komponenter, installationer og vedvarendeenergiløsninger.ProgramSammen med kravspecifikationer, kriterier, niveauer forinvestering (budget), arkitektonisk kvalitet, funktionalitet,miljø og bæredygtighed bliver byggeriets forudsætnin-ger konsolideret og kan udmøntes i konkurrence- ellerbyggeprogrammer. Her identificeres og prioriteres ind-satsområderne som oplæg til den indledende dialog omprojektet.

54.55.56.

Se Kapitel 3 - RammesætningSe ’Passive tiltag’, Bilag 16 i oversigten over bygge- og energitekniske termer, relateret til bæredygtighedSe Bilag 3 – ’Hvad er Dagslys’?

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Beslutningerne i de tidlige faser af byggeprocessen erafgørende for forløbet frem mod projektets udførelse.Programfasen fastlægger en række vigtige bygherre-beslutninger og prioriteringer om fx brugerbehov, finan-siering, organisering, udbud og driftsstrategi. Program-fasen skal kvalificere ide og materiale (herunder evt.BIM-modeller57 i større projekter), så der er et solidtgrundlag for organisering, struktur, udførelse, afleveringog drift. Det indebærer også krav til, hvordan kriterierskal opfyldes i tilbuddet, samt hvordan disse følges opog måles i projekteringen, i udførelse og i det færdigeprojekt.I programfasen skal der i større projekter fastlægges enstyringsmodel, som præciserer bevillingsprocedurer ogbeslutningsorganer. Desuden skal der laves en plan forkommunikation mellem alle parter, ligesom samarbejds-og udbudsformer bør fastlægges.ProjekteringProjekteringen samler og udkrystalliserer forudsætnin-ger, ide og program til en beskrivelse af det konkreteprojekt. Projekteringen består af forslagsfasen og pro-jekteringsfasen og munder ud i et hovedprojekt eller ud-bud, hvor krav til bæredygtighed skal være integreret iprojekteringen er det formålstjenligt i større projekter atforetage løbende simuleringer og successive kalkulatio-ner i forhold totalværdibetragtninger, så fokus for bære-dygtighed kan fastholdes. Hvor det er muligt, inddragesudførende og leverandører i denne fase for at skabe op-timerede og bygbare løsninger58 .Netop her kan bygherrens krav til processen blive afgø-rende. De almindelige aftaleformer indbygger som tidli-gere nævnt, nemlig ikke incitamenter til tværgående oghelhedsorienteret samarbejde mellem de projekterende.Derfor kan det være nødvendigt at lægge det ind somen forudsætning, fx som procesbeskrivelse, som incita-mentsstrukturer eller lignende.Projektopfølgning og udførelseInden projektet overgår fra papir og/eller BIM til bygge-plads, er det vigtig at være vågen og undgå beslutningerom bæredygtighed, som man senere fortryder. Konkrete

priser på det projekterede og praktiske muligheder for-skubber ofte målene for bæredygtighed med risiko for,at det medfører hovsaløsninger, som i det lange løb erfordyrende og øger ressourceforbruget. Løbende ogrealistisk projektopfølgning i forhold til totalværdibereg-ninger, samt tidlig inddragelse af udførende og leveran-dører er måden at forebygge disse faldgruber på.Aflevering og idriftsættelseBygninger i dag, især større byggeprojekter, er ofte ud-styret med teknologier til at sikre et godt indeklima ogstyre ressourceforbruget, ikke mindst bygninger medsærlige funktioner, som fx hospitaler. Mange af disseinstallationer er indbyrdes afhængige af hinanden. Detkræver derfor indsigt i flere specialer at specificere,idriftsætte og indregulere anlæg, så de fungerer optimaltog minimerer energiforbrug.

“

DANSKE ARK har udviklet et instrument til‘Bæredygtig Projektering’, der kan anven-des som systematik for integreret design påbåde små og store byggeprojekter og til alleprojektets faser. Systemet er bygget op, sådet kan imødekomme bæredygtighedscerti-ficering efter DGNB, BREEAM og LEED

Systematisk indregulering, commissioning59, skal sikre,at drift, vedligehold og ressourceforbrug kan styres lang-varigt og effektivt. Det gælder også ved optimering afeksisterende bygninger. Det er langt fra altid sikkert, atdriftspersonalet har den nødvendige indsigt i bæredyg-tig drift, når de udførende og leverandørerne har afleve-ret projektet. Det kræver en særlig indsats i overgangenfra aflevering til drift. Det er meget vigtigt at lægge kræf-ter i ordentlig instruktion og uddannelse, så det sikres,at den bygningsansvarlige/driftspersonalet forstår tan-kerne bag projektets bæredygtige målsætninger.

57. Betegnelsen BIM står for Bygnings Informations Modellering og refererer til en samlet digital model af et bygningsværk.58. Se Bilag 10 om projektering af bæredygtige bygninger.’59. Se ’Commissioning’ i bilag 12, oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussionen

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Erfaringen viser, at mange tekniske anlæg ikke opfylderderes formål, enten fordi der har været for mangelfuldundervisning af driftspersonalet, eller de er udskiftet si-denhen. Måske er vejledninger ikke tilgængelige ellerforståelige og nye medarbejdere har derfor vanskeligtved at mestre de tekniske anlæg.Også almindelige brugere kan have gavn af en vejled-ning om brugen af bygningerne for ikke at agere uhen-sigtsmæssigt. Aarhus Kommune har i forbindelse mederfaringsopsamling gode erfaringer med en brugervej-ledning, som fx fortæller brugerne, hvordan temperatu-ren kan stige en smule om dagen som følge af antalletaf personer i rummet, og at man med fordel senere pådangen kan have en trøje mindre på på arbejdet.Drift / efterliv / bortskaffelseFor at indfri målsætninger for bæredygtighed og få over-ensstemmelse mellem bygningens beregnede og fak-tiske ressourceforbrug er det afgørende, at projektetsforudsætninger om adfærd, anvendelse og optimeringholder stik i drift og vedligeholdelse, og hvis de afviger,at der så følges op med opdatering af forudsætnin-gerne. Dette aspekt taler for det fornuftige i at inddrageden bygningsansvarlige / driftspersonalet allerede i deindledende beslutningsfaser, så der etableres et med-ejerskab til at få målsætninger og praksis til at gå op ien helhed.

Det er væsentligt, at den bygningsansvarlige / driftsper-sonalet har indsigt i og føler ejerskab til bygningens driftfor drive den så bæredygtigt som muligt i samarbejdemed brugerne. Den bygningsansvarlige skal forstå, hvil-ke parametre der i særlig grad har indflydelse på byg-ningens ressourceforbrug. Erfaringer med drift af byg-ningen skal samles op og kommunikeres med henblikpå stadig optimering.Når bygningen en dag har udtjent sin værnepligt, vil gra-den af bæredygtighed vise sig i ombygning eller nedriv-ning, genbrugelighed og konkret anvendelse. Derfor erdet væsentligt, at der er taget stilling hertil, allerede i deindledende faser af byggeprojektet.▐

Aflevering og idriftsættelse

Projektopfølgning

Forudsætninger

BygherreBygherrerådgiverBrugereRådgivereEksperterUdførendeLeverandørerDriftsansvarlig

XXX(X)(X)(X)

XXXXX(X)(X)(X)

X(X)

XX(X)(X)XX

XX(X)X(X)X

X(X)XXX

XXX(X)

(X)XX(X)

(X)XXX

Tabel 1: Den integrerede designproces forudsætter byggeprojektets aktørers involvering undervejsi forløbet – X betyder stærk involvering, (X) betyder en vis grad af involvering. Dette uddybes i kapitel 5.37

BortskaffelseX

Projektering

Udførelse

Program

Efterliv

Drift

Idé

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Det 21. århundredes spejder- og fritidscenterskal baseres på integrerede designløsnin-ger, hvor energi, funktionalitet og oplevelsegensidigt forstærker hinanden. Ansvarlighed,udvikling og kontekstuel forståelse er nøgleordfor fremtidens spejder- og fritidscenter, derskal hvile på et solidt, bæredygtigt fundament.Målet med Nunatakken er derfor at skabe enbygning, der er uafhængig af udefrakommendeforsyning, og hvor energien er til stede, nården skal bruges. Deraf navnet stand-alone.

Illustrationer: Nunatakken, AART Architects

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

NUNATAKKEN60– EN BÆREDYGTIGPLATFORM FORFÆLLESSKABOG FRITIDSLIVDANMARKS FØRSTE STØRRESTAND-ALONE BYGGERINunatakken ved Herlufmagle forventes at blive Dan-marks største spejder- og fritidscenter. Det er samti-dig intentionen, at Nunatakken bliver Danmarks førstestørre stand-alone byggeri, hvilket betyder, at centretbliver uafhængigt af udefrakommende forsyning, og atenergien er til stede, når den skal bruges. Med sin mul-tifunktionelle arkitektur vil centret endvidere komme tilat danne grundlag for et spændende og stimulerendefriluftsliv for børn, unge og voksne. Arkitekturen og denlandskabelige bearbejdning understøtter således leg,læring og fællesskab i forskellige situationer, i al slagsvejr og hele døgnet.Kort sagt forventes Nunatakken at blive et udfordrende,inspirerende og trygt sted for fællesskab og friluftslivmed vægt på:••••••Sammenhæng mellem inde og ude - både visuelt,rumligt og funktionelt.Markant, identitetsskabende arkitektur, der udtryk-ker natur og friluftsliv.Muligheder for både organiserede og uorganise-rede aktiviteter inde og ude.Fleksibilitet og alsidig brug for mange aktiviteter påsamme tid.Bæredygtige løsninger i helhed og detalje til læringfor børn, unge og voksne.Åbenhed for besøgende og tilgængelighed for alle.

Det kræver en særlig omtanke og integreret design-proces for at udforme bygningen med såvel aktive sompassive tiltag knyttet til energioptimeret teknologi ogbygningsfysik, for at intentionerne skal lykkes.Type: Fritidscenter for KFUM spejderneBygherre: (Forventeligt) Den Selvejende Institution,NunatakkenArkitekt: AART ArchitectsIngeniør: Lyngkilde Rådgivende IngeniørerAdresse: Sletskovvej 5, 4160 Herlufmagle

Samfund

60. Se Bilag 5 for yderligere uddybning39

Økonomi

Miljø

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

KAPITEL 5 – ORGANISERINGSom omtalt i kapitel 3 er byggesektorens organisations-og samarbejdsformer i dag præget af vanetænkning ogtraditioner. Og samtidig findes ikke én formel på at gen-nemføre bæredygtigt, som uhindret kan implementeresi byggesektorens vanlige organisations- og samarbejds-former.I forbindelse med udvikling af bæredygtigt byggeri ogrenovering er det nødvendigt at prøve ting af og testeideer for at se, om de fungerer i praksis. Derfor er tidligdialog i byggeprocessen en konkret metode til at udvideråderummet for udviklingen af bæredygtigt byggeri ogrenovering. I forbindelse med at bygge bæredygtigt byg-geri og renovering vil der derfor være udfordringer for-bundet med at etablere nye organisationsformer indenfor de gældende udbudsrammer. Organisationsformer,der kan sikre optimering af samarbejdet mellem alleinteressenter i byggeprocessen. Samtidig vil det værenødvendigt at udpege de barrierer, der efterfølgendestår tilbage og kræver ændret lovgivning.Indsatsområderne, der er nødvendige at prioritere for enbæredygtig byggeproces, er:-Definering af aktørernes incitamenter i bæredygtigtbyggeri og renovering, som et arbejdsredskab tilorganisering, samarbejde og fremdrift i alle faserRedefinering af rolledefinitioner og –fordeling, idetde klassiske ydelsesbeskrivelser ikke altid er dæk-kende for den rådgivning og de processer, som ernødvendige i det bæredygtige byggeri.Afdækning af barrierer og muligheder i udbudsreg-lerne for offentlig og alment byggeri og renoveringi forhold til optimal organisering, og på baggrundheraf udvikling af nye modeller for samarbejds- ogorganisationsformerUdarbejdelse af projektværktøjer til optimering afbyggeprocessen – herunder til organisations- ogsamarbejdsformerUdarbejdelse af projektværktøjer til at inddragemyndigheder og kommuner tidligt i processen,hvorved de kan blive en mere aktiv aktør i alle deleaf processen.Formalisering af videndeling i byggesektorens for-skellige fora.Tidlig inddragelse af alle kompetencer - og brug afden tidlige dialog til at imødegå misforståelser mel-lem byggeriets parterTværfagligt samarbejde, der kan danne grundlagfor fremtidig innovation ved bæredygtigt byggeri ogrenovering, hvor resultatet bl.a. skal blive god kvali-tet i byggeriet, høj brugsværdi og god økonomiSTATUSDansk byggeri og renovering er i den store verden kendtfor at være grundlæggende ’bæredygtigt’, pga. en so-cial og demokratisk tradition, som i særdeleshed ken-detegner vores gode boligplaner og bebyggelsesplanerog vores overordnet set sunde og materialeøkonomiskebygninger. Danmark har dertil et godt ry for at være påforkant med energibesparelser og anvendelsen af ved-varende energi, aspekter omkring energi, der er integre-ret i vores lovgivning og dermed har et alment fokus ivores byggetradition.På den baggrund kan der i den danske byggesektorforekomme en vis selvtilfredshed, som går ud på at ’bæ-redygtighed’ ligger implicit i at bygge bygninger af godkvalitet i klassisk forstand, og samtidigt en vis tilbøje-lighed til at mene, at det er bedst og mest bæredygtigtat gøre som vi plejer og ud fra ’almindelig sund fornuft’,fordi vi finder, at vi allerede er bæredygtige.

““

”God arkitektur er bæredygtig- kvalitet betaler sig på alle parametre”.Kommentar i spørgeskemaundersøgelse

Men det er en sandhed med modifikationer – for klima-problematikkerne stiller udfordringer op for os, der kalderpå nye paradigmer og nye måder at tænke bæredygtigtpå, for at begrebet ’bæredygtighed’ ikke blot forbliver re-torisk legitimering eller ”greenwashing”, om man vil. Ogda den allerstørste udfordring ikke ligger i nybyggeriet,men i potentialet i den eksisterende bygningsmasse, ervi nødt til at håndtere renoverings- og ombygningssitua-tionen lige så bæredygtigt som nybyggeriet.

”Det handler om at udnyttealle aktørernes synspunkter om bæredygtig-hed og finde en løsning, som alle er enigeom …. Hvis man skal undgå fejl og ikke-opfyldte forventninger, kræver det, at allehar en forståelse for et fælles mål.”Nikolaj Haaning, Rambøll

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Derfor er det, også i dansk sammenhæng, relevant ”attænke ud af boxen” for at åbne for nytænkning og in-novation, der kan medvirke til at gøre byggeriet bådemere bæredygtigt og kendetegne den tid, som vi lever i.En åben holdning til at se på bæredygtige hensyn som”kreative benspænd” frem for nedbrydende barrierer ervejen for den gode sammenhæng mellem hovedgreb,detalje, materiale og kontekst.

INTEGRERET DESIGNNår så forskellige aspekter som æstetik, funktion, teknikog materialer går op i en syntese, hvor ingen af aspek-terne kan fjernes, uden at bygningens kvalitet svækkeseller forringes, er der tale omhelhedoggod kvalitet.Nårdet så drejer sig om at optimere byggeri og renoveringenergi- og miljømæssigt og samtidig generere kvalitet,er det formålstjenligt, at planlægning, idegenerering,programmering, skitsering og projektering foregår i dia-log på tværs af fagligheder, i en ’integreret designpro-ces’, som beskrevet i kapitel 461.Integrerede designprocesser udfordrer de etableredeorganisationsmodeller. Det er vigtigt at sammensætteet hold, som vægter det gode samarbejde højt. Mangekonflikter kan undgås ved, at forventninger og udfordrin-ger bliver sat i tale fra begyndelsen af projektet. Andrekriterier kan være organisation, proces, kvalitet, arkitek-tur, energi og bæredygtighed. Bygherre skal beslutte,under hvilke former disse emner skal håndteres.

“

”Bæredygtighed er samspilmellem ressourcer, behov og værdier”Udsagn fra workshop, 04.09.12

Aflevering og idriftsættelse

Projektopfølgning

Forudsætninger

BygherreBygherrerådgiverBrugereRådgivereEksperterUdførendeLeverandørerDriftsansvarlig

XXX(X)(X)(X)

XXXXX(X)(X)(X)

X(X)

XX(X)(X)XX

XX(X)X(X)X

X(X)XXX

XXX(X)

(X)XX(X)

(X)XXX

Tabel 2: Den integrerede designproces forudsætter byggeprojektets aktørers involvering undervejsi forløbet – X betyder stærk involvering, (X) betyder en vis grad af involvering.

61.

Se kapitel 4 – ’ den gode proces’

BortskaffelseX

Projektering

Udførelse

Program

Efterliv

Drift

Idé

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

AKTØRERNEBygherren / bygningsejerenBygherren er den fysiske eller juridiske person, der be-taler for at få byggeri og renovering udført, og han erden, der har ansvaret for, at alle juridiske aspekter bliveroverholdt, og at alle ønsker og krav til byggeriet bliverindfriet.Bygherren bør allerede fra start sørge for at inddragealle aktører i processen frem mod bæredygtigt byggeriog renovering. Han skal være bevidst om, at fokus påandre værdier end den økonomiske betaler sig. I initia-tivfasen kan det af samme årsager være en god ide, atbygherren, alt efter egne kompetencer, allierer sig meden bygherrerådgiver, som skal sikre, at det færdige re-sultat lever op til de forventninger om bæredygtighed,som bygherren har til sit byggeri.Bygherrens incitamenter for at have fokus på bæredyg-tighed kan være:---at minimere fremtidige driftsomkostningerat sikre god gensalgsværdi for byggerietat sikre indeklima- og arbejdsmiljøforhold for byg-geriets brugere, som er gode og sunde og ikke syg-domsfremkaldende, og/eller sikrer gode vilkår forhøj produktivitet (hvis det er en arbejdsplads)at overholde eller være mere progressiv end gæl-dende lovgivningCSR – Corporate Social Responsability62eller det kan være et led i virksomhedens branding,firmakultur, langsigtede investeringsplan e.l.Under alle omstændigheder sætter bygherren ram-men for den proces, som de øvrige aktører indgår iog dermed også overliggeren. Det er derfor vigtigt,at bygherren definerer sine krav og forventninger tilbæredygtighed.

tjenligt at bygge strategien op omkring Brundtland-de-finitionen medsamfund,miljøogøkonomi,som de tregrundpiller. Denne definition er anerkendt over hele ver-den, og en strategi med afsæt heri er derfor genkendeligikke bare nationalt, men også internationalt.For eksempel har ATP Ejendomme udviklet en bære-dygtighedsstrategi. Strategiprocessen gav ATP Ejen-domme nye afklaringer og nye erkendelser, og man trafherefter andre valg, end man havde troet på forhånd,hvilket har bidraget til, at bygherren kan være mere præ-cis omkring kravspecifikationer om bæredygtighed i nyebyggerier for ATP63.Det kan være relevant at lade sig inspirere til strategi ogmålsætning med udgangspunkt i DGNB DK eller DGNBInternational afhængigt af, hvor man agerer64.Imidlertid viser virkeligheden os lejlighedsvis, at en byg-herres værdier ikke altid kan være omfattet af DGNBeller andre certificeringssystemer, som alt andet lige erevalueringsmetoder og ikke strategitænkning i sig selv.Så en vigtig indsats i bæredygtighedsstrategien fra byg-herrens side er at identificere og placere forventninger,som ikke allerede er omfattet af diverse systemer, så dekan sættes ind i den overordnede ramme for at bære-dygtigt byggeri.Sideløbende hermed kan der gennemføres en processom med afsæt i en totalværdisætning kan medvirketil at etablere målsætninger på alle områder. Heri lig-ger også en proces, der handler om at identificere, ombygherren har særlige tilgange, ideer, prioriteringer, derkan spille en rolle, og hvilket fokus på bæredygtighedbygherren vil have:--Skal byggeriet være certificerbart?Eller skal bygherren udvikle egne kriterier (evt. medudgangspunkt i en eksisterende certificering)?

----

For at kunne kravspecificere bæredygtighed kan isærde mellemstore og større bygherrer have gavn af at ud-vikle en bæredygtighedsstrategi, som kan hjælpe til atkvalificere de valg, der skal tages, og skabe større be-vidsthed om mulige løsninger.Strategien skal være bygherrens omdrejningspunkt forde målsætninger, som bygherrens byggeprojekter skaloverholde. Som udgangspunkt kan det være formåls-

“

”Udvikling af bæredygtigtbyggeri er kompleks, men beslutningen om,at vi kan og vil, er simpel.”Udsagn fra kickoff-workshop, 04.09.12

62.63.64.65.66.42

Se CSR i bilag 12, oversigt over begrebet, der indgår i bæredygtighedsdiskussionenSe ATP’s bæredygtighedsstrategi, bilag 6, ogwww.atp-ejendomme.dk/baeredygtighedSe kapitel 6Concito – Grøn Byfornyelse, februar 2011Se ’Nudging’ i bilag 12, oversigt over begreber, der anvendes i bæredygtighedsdiskussionen.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

---

Skal det, hvis det skal certificeres, være på et sær-ligt niveau?Efter hvilken certificering skal det certificeres?Eller skal det projekteres efter Cradle to Cradle?

ger, og dette potentiale bør udnyttes i langt højere grad,end tilfældet er i dag.Brugernes medvirken i en byggeproces vil typisk væreinden for følgende områder: Bygningens funktion ogbrug, bygningens dimensionering og indretning, bygnin-gens vedligeholdelse og drift samt brugernes sikkerhedog velfærd, og brugeres interesse i bæredygtigt byggeriog renovering er:----komfort og velvære, fysisk såvel som psykiskukompliceret anvendelsepositive aspekter knyttet til bæredygtighed somværdilav husleje / lave omkostninger

Ambitionerne for bæredygtighed og niveauet skal tilpas-ses til den enkelte bygherres ambition og kan differen-tieres afhængig af et tidsperspektiv (hvor længe ejesbygningen?) og brug (slutbrugere). Disse to parametrefastsætter og definerer det bæredygtige ambitionsni-veau.Strategien vil være bygherrens redskab til at kravspe-cificere et bæredygtigt byggeri eller en renovering i etbyggeprogram på de indsatsområder, som værdiafdæk-ningen har identificeret og som er blevet prioriteret.Kunden / SlutbrugerenBrugerne af en bygning er ikke altid de samme som byg-herren eller bygningsejerne. De kan være lejere, ansatteeller andre, der bruger eller skal bruge bygningen, ogdermed har indflydelse på, om byggeriets bæredygtigemålsætninger kommer til at holde i praksis.Selvom både lejere og udlejere af private udlejnings-ejendomme kunne have økonomisk og komfortmæssiggavn af flere bæredygtige renoveringer, finder de sjæl-dent sted i dag. Det skyldes primært, at mange udlejerevia den almindelige lejefastsættelse ikke har et tilstræk-keligt sikkert og tilstrækkeligt stort økonomisk incitamenttil at foretage de nødvendige investeringer. Derfor kanbygningsejeres incitament for at fx renovere bæredyg-tigt være minimal, hvis det alene resulterer i lejened-sættelser for brugere, og at investeringen dermed ikketjener sig ind.Hvis der skal sikres en ambitiøs bæredygtig renoveringaf de private udlejningsejendomme, vil det både kræve,at udlejer får betydelig større økonomiske incitamentertil at foretage sådanne investeringer, og at lejerne sikresøkonomisk og komfortmæssig glæde af disse investe-ringer.For brugeradfærd i bygninger er en af de største va-riabler for en bygnings ressourceforbrug og har derforstor betydning for det faktiske energi- og miljømæssigeregnskab. Men det er svært at håndtere i fastlagte be-regningsmodeller, da adfærd er en menneskelig og i sid-ste ende uberegnelig faktor. Potentialet er dog så storti forhold til reduktion af ressourceforbrug, at brugernesbidrag og indsats i arbejdet med at reducere energifor-brug i bygninger ikke kan undværes. Derfor fortjenerbrugeraspektet særlig opmærksomhed og et stadigt fo-kus. Der er stor viden gemt i opsamling af brugererfarin-

For et godt og bæredygtigt samspil mellem bygherre ogbrugere er det vigtigt for brugerne at komme igennembyggeprocessen med en fornemmelse af, at de er til-strækkeligt involveret og ikke mindst informeret om debeslutninger, der tages, og de processer som foregår,for at de kan føle et medejerskab til beslutningerne ogpå den lange bane medvirke til at byggeriet bliver bære-dygtigt også i driften.Brugerne kan inddrages i et byggeprojekt på mangemåder, både som ideudviklere eller som kommenteren-de. De kan have påvirkningsmulighed på selve projekteteller på brugen af resultatet.Det er en fordel at involvere brugerne på et meget tidligttidspunkt i processen også i fastsættelse af økonomiskemodeller for finansiering af bæredygtigheden om nød-vendigt65. Hvis dette ikke er muligt, enten fordi der ikkeer brugere på et tidligt tidspunkt, eller fordi brugergrup-pen er i forandring, kan man i stedet overveje, hvilke ele-menter der senere kan være åbne for brugerinddragelsei processen. ’Nudging’66 kan være en bæredygtigheds-strategi, der omfatter brugerne, og som kan bidrage tilgode resultater i driften af bygninger.RådgiverneI de tidlige faser af integreret designproces af bæredyg-tigt byggeri og renovering er det, udover bygherren selv(samt eventuelt bygherrerådgiver), brugerne og drift-spersonalet, formålstjenligt atrådgiverneer med i pro-cessen for at sikre, at alle nødvendige kompetencer erpå banen, og at rådgiverne har kompetencer til at dispo-nere og projektere bæredygtigt i de efterfølgende faser.Rådgivernes rolle er at programmere og projektere byg-geriet bæredygtigt, kort sagt at designe det ud fra deinput, som er kommet frem i de allertidligste faser af pro-jektet. Her er det vigtigt, at rådgiverne spiller sammen43

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

om at byde konstruktivt ind i et fælles løsningsrum forudvikling af projektet, og at de undlader at forfalde tilkonventionel rollefordeling mellem ’humanister og tek-nokrater’ – alles kompetencer er vigtige og af betydningfor, om målet nås, når alle tre dimensioner af bæredyg-tighed skal integreres i designet af bygningen – og efter-følgende udførelsen.Hvidbogens spørgeskemaundersøgelser viser tydeligetendenser i retning af, at bygherrerne tillægger kompe-tencer inden for bæredygtighed betydning, når de væl-ger rådgivere, og rådgiverne oplever i et vist omfangdisse forventninger om kompetencer inden for bæredyg-tigt byggeri og renovering fra bygherrernes side, samtforudser en øget efterspørgsel herpå fremadrettet.Rådgivernes incitamenter for bæredygtigt byggeri og re-novering ligger i:------Kompetenceopbygning på rådgivningsdisciplinerHelhedstænkning styrkesKommunikationskompetencer opbyggesTværfaglig sammentænkning af funktion, teknologi,æstetikBrandingAt kunne svare på efterspørgslen

Det er en væsentlig forudsætning at have fokus påen totaløkonomisk rammeDet kan tjene processen at gøre brug af eksperterfx fagpersoner, antropologer, kommunikationsfolkog andre spidskompetencer, der kan kvalificeresærlige områder, som byggeriet måtte omfatteDet tjener processen at gøre brug af intelligenteværktøjer (BIM, simuleringer, mm.)Det kan være en god ide at lade integreret designfaciliteres af en person, som ikke er direkte invol-veret i selve projektet, men som er ansvarlig forprocessen.

Der ligger en udfordring foran rådgiverne i at tilegne sigog implementere integreret designproces i daglig praksis.De udførende og leverandørerneDe udførende, det vil sige entreprenørerne og deresunderentreprenører, er de aktører i den bæredygtigebyggeproces, som skal føre projektets bæredygtigemålsætninger ud i selve byggeriet - ud i virke�ligheden.Entreprenørernes incitamenter for bæredygtigt byggeriog renovering skal søges i:-----Ressourceoptimering: mindre spild og bedre øko-nomisk bundlinjeKonkurrencefordele i udvikling af montagesyste-mer mm.Konkurrencefordele i at være på forkantIndsigt og kompetenceopbygningBranding

Integreret designproces er, som tidligere nævnt, en ka-rakteristik af en bevidst tilgang til at skabe bæredygtigtbyggeri og renovering, der i højere grad sikrer succesend de fleste andre tilgange. Der findes ikke i dag enentydig definition af integreret designproces i praksis67.Der er mange forskellige bud på, hvordan integreret de-sign proces implementeres i praksis, men de fleste kantilslutte sig at:-----Kendetegnet for integreret design er etablering afklare delmål, målsætning og målIntegreret design er en iterativ proces, som åbnerfor innovation, ny viden og teknologiAlle involverede i projektet deltager på lige fod, ogalle bliver hørtAlle kender deres rolle/roller i teametProcessen er båret af en intention om at producerenoget, hvor helheden er større end summen af del-elementerne

Leverandørerne bidrager med konkrete materialer, pro-dukter, (system)leverancer og komponenter til det bæ-redygtige byggeri og renovering til de udførende, dermonterer. Leverandørernes incitamenter for bæredyg-tigt byggeri og renovering skal søges i:------Ressourceoptimering: mindre spild og bedre øko-nomisk bundlinjeProgressiv produktudviklingKonkurrencefordele i at være på forkantIndsigt og kompetenceopbygningBrandingStørre markeder/markedsandele (ikke kun hjem-memarked)

67. Se kapitel 4 – Den gode proces68. Se Bilag 9 om Administrationsbygning i Aarhus69. Se ’Commissioning’ i oversigt over byggetekniske begreber.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Hvis der allerede i planlægningen af bæredygtigt byg-geri og renovering bliver taget stilling til udbudsform ogudbudsbetingelser fra bygherrers side, er det vigtigt, atrådgiverne gør de konkrete krav og målsætninger tyde-lige allerede da, så de kan integreres ukompliceret i ud-buddet. Her kan udførende og leverandører med fordelindgå i den integrerede designproces, så løsningsfor-slag udvikles fra rådgivernes side i tæt dialog med de,der skal udføre/levere løsningerne i byggefasen.Men nogle gange er de udførende ikke identificereti byggeprogramfasen, og her skal forventningerne tilbyggeriets bæredygtighed så konkretiseres meget præ-cist i udbudsmaterialet, hvilket stiller store krav til såvelbygherren om operationelle kravspecifikationer (fx somfunktionskrav), som til rådgiverne om præcise beskrivel-ser.Fokus i udbudsreglerne på at fremme den tidlige dialogmellem projektparterne vil kunne fremme bæredygtigtbyggeri og renovering. Samtidig er det vigtigt i alle ud-budsformer at udvise rettidig omhu ved at sikre og fast-holde udførende og leverandørers ansvar for, at bygge-programmets forudsætninger følges til dørs i byggerietsdrift, så der ikke opstår negative overraskelser i forholdtil bæredygtig drift på den lange bane.

Driftspersonalet/ den bygningsansvarligeBygninger er ofte udstyret med tekniske installationer,som skal tjene bygherre/bygningsejer og slutbrugergodt, med gode processer, godt indeklima m.m. samthåndterbar drift og vedligehold. Og driften af en bygninger afgørende for, om denne lever op til byggeprogram-mets målsætninger om bæredygtighed, dvs. at de be-regnede målsætninger kommer til at blive efterlevet ipraksis.Når der er tekniske installationer i et byggeprojekt, erdisse ofte indbyrdes afhængige af hinanden, og detkræver indsigt i forskellige specialer for at specificere ogidriftsætte de tekniske anlæg, så de fungerer optimaltog med et minimalt energiforbrug. Det er derfor vigtigt,at den/de, der skal drive bygningen efter projektets fær-diggørelse, inddrages i processen allerede fra et tidligttidspunkt.En god, integreret designproces fordrer, at alle aktørerinddrages i en tæt og kreativ dialog for at sikre indbyrdesforventningsafstemning og finde de bedste helhedsløs-ninger – herunder ikke mindst den bygningsansvarlige,der skal idriftsætte byggeriet, drive, leve i eller bruge detsamt opsamle erfaringer fra byggeriet og kommuni�kereom det. Det kan være bygherren / bygningsejeren selvi små/mellemstore byggeprojekter, men det kan ogsåvære driftspersonale i større byggeprojekter.For vedkommende ligger incitamentet i:---at drive den bæredygtige bygning så optimalt sommuligtat drive den bæredygtige bygning så enkelt sommuligtat virke i en god sags tjeneste

“

”Vær opmærksom på,at bæredygtighed i byggeriet afhænger afalle led - også entreprenør og håndværkere.Projekteringen kan ikke alene bære det udi livet.”Udsagn fra workshop, 04.09.12

Totalentreprise forekommer at være den udbudsform,som det er sværest at indarbejde bæredygtighed i, hvisbæredygtighed skal applikeres fremfor at integreres.Når totalløsninger udbydes, nedprioriteres bæredyg-tige virkemidler ofte til fordel for billige løsninger i selveudførelsen. Så kan det være en udfordring at fastholdeintentionerne om bæredygtighed i udbuddet. En muligvej kan være, at bygherren opstiller en strategi med må-lepunkter, hvor de, der byder på totalentrepriser, skalbeskrive, hvordan de vil opfylde de opstillede krav påbæredygtighedsområdet68.

Men som byggeprocessen typisk er organiseret i dag,opstår der ofte et hul mellem byggefasen og driftsfasenfor så vidt overlevering og idriftsættelse. I enhver under-leverandøraftale er det formodentlig indskrevet, at un-derleverandøren skal indregulere, teste og verificere sinleverance. En hoved- eller totalentreprenør har imidler-tid typisk få eller ingen kvalifikationer til at kvalitetssikredette arbejde, og der står som regel intet om underen-treprenørens anlægs formåen i en helhed med andreunderentreprenørers leverancer. Dette ses i både storeog små byggesager.Commissioning69skal sikre, at den bygningsansvarlige,der skal drive en bygning, bliver klædt på til at varetageoptimeret og bæredygtig drift og vedligeholdelse af denpågældende bygning og alle dens installationer. Der er

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

hermed et stort potentiale i at involvere den bygnings-ansvarlige allerede i de tidlige faser, for at sikre succesmed commissioning, dvs. kvalificeret idriftsættelse iform af samordning af installationer, indregulering, af-prøvning eller test af anlæg i alle målestokke.Commissioning skal sikre brugernes gnidningsfri ibrug-tagning af et byggeri eller sikre, at anlæggenes funktionikke kolliderer med brugernes adfærd, med forringetfunktion til følge. Det være sig alt fra dårligt indeklimaover dårlig funktion af specifikke processer til forhøjetenergiforbrug, og en ordentlig commissioningproces ef-terlader den bygningsansvarlige med en veldokumen-teret bygning, hvor driftsrutinerne er godt i gang. Derforer en tidlig involvering af den bygningsansvarlige ensærdeles god investering i bæredygtige byggeprojekter.Ikke alene fremmer det den tekniske vedligeholdelse ogdrift af bygningen; det er også medvirkende til engage-ment og medejerskab overfor aktiviteterne hos den byg-ningsansvarlige70.

FREMADRETTETHvidbogens spørgeskemaundersøgelser viser tenden-ser i retning af, at de udførende p.t. ikke i særligt stortomfang oplever forventning om kompetencer inden forbæredygtigt byggeri og renovering fra bygherrerne, menat de forudser en vis efterspørgsel fremadrettet, dogikke på samme niveau som hos rådgiverne.I forhold til at opstille betingelserne for byggesektorensarbejde med bæredygtigt byggeri og renovering kan deroverordnet peges på en række behov for kompetence-løft og kommunikation i byggesektoren, som aktørernenævner i hvidbogens spørgeskemaundersøgelser:-Øget efterspørgsel efter integreret designproces /bæredygtigt byggeri og renovering vil skabe gro-bund for de strukturelle ændringer, fx hvad angåraftaleforhold mellem bygherrer, rådgivere og udfø-rende, som disse processer forudsætterBegrebsafklaring og operationalisering af begre-

Aflevering og idriftsættelse

Projektopfølgning

Forudsætninger

BygherreBygherrerådgiverBrugereRådgivereEksperterUdførendeLeverandørerDriftsansvarlig

XXX(X)(X)(X)

XXXXX(X)(X)(X)

X(X)

XX(X)(X)XX

XX(X)X(X)X

X(X)XXX

XXX(X)

(X)XX(X)

(X)XXX

Tabel 3: For at en integreret designproces med bæredygtigt byggeri og renovering for øje skal lykkes, må alleaktører inddrages i processen. Figuren angiver et bud på, hvem, hvornår og i hvilken grad inddragelsen børske.70. Værdibyghttp://www.vaerdibyg.dkhar udgivet og arbejder på flere vejledninger om bl.a. projektoptimering, commissio-ning, samprojektering og leverandørprojektering.

BortskaffelseX

Projektering

Udførelse

Program

Efterliv

Drift

Idé

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

berne – etablering af et fælles sprog vil hjælpe deintegrerede designprocesserFormidling af praktisk erfaring, fx i form af demon-strationsprojekter, vil styrke aktørerne i de indbyr-des processerUdvikling og implementering af metoder til integre-ret projektering skal hjælpe til at imødekomme dekulturelle udfordringer mellem de forskellige aktø-rer, som skal overkommes for at sikre succes vedintegreret designMetoder til benchmarking skal hjælpe til at synlig-gøre bæredygtighedspotentialer ved de løsninger,som prøves af i de integrerede designprocesser.Øget kommunikation om og standardisering af ma-terialer skal hjælpe rådgivere, udførende og leve-randører til at tage de rette valg.Standardiserede totaløkonomiinstrumenter skalhjælpe alle parter til at se de enkelte aktiviteter i detsamlede billede.▐

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Med den kommende kontorbygning på Langelinie-spidsen får København et både bæredygtigt, funk-tionelt og smukt kontorhus - i daglig tale Pakhuset.Grunden ligger næstsidst forenden af LangelinieAllé. Hele grunden er på ca. 7.600 m2 og det færdigekontorhus vil have et kontorareal på ca. 16.500 m2 oget kælderareal på ca. 11.700 m2. Pakhuset er færdigti midten af 2014.

Illustration af det DGNB-certificerede ATP byggeri på-Langelinie, Lundgaard & Tranberg Arkitekter48

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

ATP EJENDOMMESBÆREDYGTIGHEDS-STRATEGI71BÆREDYGTIGHED ER MERE ENDBLOT ENERGIBESPARELSEFor ATP Ejendomme kan udvikling først kaldes bære-dygtig, når den sker inden for Brundtland-rapportens treområder:MiljøetDet socialeØkonomienATP Ejendomme ser ikke ejendomsinvestering og -ad-ministration som blot et spørgsmål om mursten og kapi-tal. I hvert fald ikke hvis konkurrenceevnen skal bevares.Selskabet skal handle forsvarligt på flere planer, bl.a.ved at sikre et højt afkast til glæde for alle ATP-kunderog ved at leve op til aktuelle krav om ejendommenesindretning, arkitektur og miljømæssige forhold. Aktivtejerskab er et nøgleord hos ATP Ejendomme.ATP Ejendommes holdning er, at social ansvarlighed ibred forstand som oftest er en forudsætning for en varig,god indtjening og dermed bevarelsen af investeringer-nes værdi.ATP Ejendomme er opmærksom på miljøet i alle livs-faserne for en ejendom. For at lykkes med fx CO2-nedsættelsen er ATP Ejendomme afhængige af et godtsamarbejde med lejerne, der hver dag arbejder i ejen-dommene. Gennem dialog og rådgivning håber ATPEjendomme på en øget opmærksomhed mod at ned-sætte energiforbruget.Pakhuset er tegnet af Lundgaard Tranberg Arkitektermed bæredygtighed som ledetråd. Byggeriet har mod-taget et DGNB-præcertifikat af sølv. Virkemidlerne erkendte, velafprøvede principper, der her anvendes i ennyskabende kombination. Bygningen er planlagt til atleve op til energikravene i 2015, som er beskrevet i Byg-ningsreglementet.Allerede uden for bygningen slås stemningen an ved fa-cadernes karakterfulde teglsten i varme farvenuancer.Facadernes udformning med vinduer, kviste og karnap-per i forskellige størrelser giver Pakhuset et uformelt,levende og moderne udtryk. Da huset ikke er byggetendnu, får den nye lejer indflydelse på indretningenaf lokalerne. Bygningen kendetegnes indenfor ved etsmukt atrium. Etagerne er fleksible og egner sig til bådecellekontorer og storrumsløsninger.Type: KontorbyggeriBygherre; ATP EjendommeArkitekt: Lundgaard & Tranberg ArkitekterIngeniør: COWIEntreprenør: Fire storentrepriser: NCC (Byggegrube),Pihl (Råhus og lukning), Jakon (Komplettering) og Kemp& Lauritsen (Teknik)Adresse: Langelinie Allé 47, 2100 København Ø

Samfund

71. Se bilag 6 for yderligere uddybning

Økonomi

Miljø

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

KAPITEL 6 – BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERINGIdeen bag at skrive en hvidbog om bæredygtighed ta-ger afsæt i en oplevelse af et meget varieret niveau forviden om bæredygtighed - ikke mindst hos dem, somefterspørger byggerier, nemlig bygherrerne.Nogle bygherrer er meget ambitiøse, og har alleredeflere erfaringer med bæredygtighedsstrategier og bæ-redygtige projekter, mens andre har afgrænsede elleringen erfaringer med området og finder det komplekstat synliggøre effekten overfor fx beslutningstagere ogfinansieringspartnere.Omkring certificering er der en tilsvarende oplevelse af,at det nationale arbejde for at finde en fælles certifice-ringsmodel endnu ikke er nået ud i hele byggebranchen,og at der bl.a. derfor hersker forvirring om de mangeordninger, som er i spil.BYGGESEKTORENS KENDSKABTIL CERTIFICERINGHvidbogens spørgeskemaundersøgelser fortæller os at:-Svanemærkning tilsyneladende er den bedst kend-te mærkningsordning blandt alle parter, mens demere komplekse bæredygtighedsordninger kun harbegrænset udbredelse.Der er tendens til lidt større kendskab til systemer-ne blandt rådgivere og bygherrer og lidt mindre hosde udførende.Når der er et kendskab til systemerne hos aktø-rerne, betegner deltagerne det hverken som storteller lille.Når deltagerne bliver spurgt om de kender andrecertificeringssystemer end Svanemærkning, Crad-le to Cradle, BREEAM, LEED og DGNB, nævnes iflæng både begreber, certificeringssystemer, ener-giklasser, direktiver, arbejdsmetoder, strategier ogtypologier, hvilket tyder på en væsentlig begrebs-forvirring på disse felter i byggebranchen.22 % af bygherrerne stiller krav om certificering, 62% gør ikke og 17 % svarer ved ikke.11 % af rådgiverne oplever krav fra bygherrerne omcertificering, 51 % gør i et vist omfang, mens 38 %ikke oplever kravMajoriteten (87 %) af bygherrerne har ikke egetcertificeringssystem – men hvis de har, er det over-vejende baseret på DGNB og/eller egne værdier.En lille del af bygherrerne uden system (6 %) på-tænker at udvikle et system, mens mange (77 %)måske vil udvikle eget system.-Disse tenderser er i store træk sammenfaldendemed de udførendes svar, idet disse dog hælder lidtmere til BREEAM, og flere (30 %) ikke har planerom at udvikle eget system.Manglende ressourcer til at udvikle eget system, erden væsentligste årsag til ikke at gøre det.Ikke desto mindre tror langt størstedelen af bygge-riets aktører, at bæredygtighed fremadrettet blivervigtigere og mere økonomisk fordelagtigtOg derfor efterlyses der opkvalificering og kompe-tenceopbygning inden for bæredygtighed i bygge-riet.

Oplevelserne blev således bekræftet - der forekom-mer en vis begrebsforvirring omkring, hvad indholdet ide forskellige certificeringssystemer er, og hvad de kanbruges til. Her ser vi på de fire mest udbredte certifice-ringssystemer samt de særlige forhold omkring mate-rialer, som for mange er det mest uoverskuelige aspekti forbindelse med bæredygtigt byggeri og renovering.DGNB omtales mest udførligt, da denne certificerings-model er under udvikling i en dansk kontekst – i regi afDanish Green Building Council (DK-GBC).HVORDAN MÅLES BÆREDYGTIGHED?I byggesektoren kan bæredygtighed integreres i bygge-riet og evalueres på flere niveauer:Planniveau - Byudvikling - Byarealer kan disponeresmere eller mindre bæredygtigt, for så vidt fx:-----Er byen/bebyggelsen spredt eller tæt?Er byen/bebyggelsen høj eller lav?Kræver byen/bebyggelsen megen transport?Er der udviklet kollektiv transport?Klima i byen/bebyggelsen72

Bæredygtighed i byudvikling er især en opgave for myn-digheder og arealudvikling i relation til planlægning. Påbyudviklingsniveau kan ’Værktøj til bæredygtigt byudvik-ling 2.0’73 give mulighed for at benchmarke forskelligekriterier op i mod hinanden i planlægningsprocesser ifx kommuner, men redskabet er ikke et decideret certi-ficeringsværktøj. DK-GBC har lanceret et certificerings-værktøj, som kan anvendes på bebyggelser, der hedderDGNB City Districts74.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Bygninger kan evalueres på volumenniveau for så vidt:---Adfærd: er bygherrer, brugere, beboeres adfærdbæredygtig?Brugernes helbred og komfort.Bygningsfysik: er der i design, udbud, opførelse,idriftsættelse og drift tilgodeset en lang række hen-syn til at reducere ressourceforbrug, spild og affaldsamt forebyggelse af forurening?

Mål for et byggeprojekt kan sættes på forskellige niveau-er a la ’god’, ’bedre’, ’bedst’. Jo højere grad, jo flere af deopstillede kriterier er imødekommet på det højest muligeniveau i forhold til de givne kriterier. En certificering kanogså sammensættes af delområder på flere forskelligeniveauer, så længe byggeriet ikke på nogle delområderer lavere evalueret end den givne laveste gradsætning.Interessen for at certificere bygninger som bæredyg-tige er stigende, fordi flere og flere bygherrer finder, atbygningerne herved også stiger i værdi – i og med atvirksomheder og offentligheden i al almindelighed priori-terer bæredygtighed stadigt højere. Dette er påvist bl.a.i USA i forbindelse med LEED-certificering og i Storbri-tannien i forbindelse med BREEAM certificering76.Bygningscertificering går ud på at evaluere bygningersbæredygtige performance på baggrund af en række kri-terier. Evalueringen giver mulighed for at sammenligne/ benchmarke af bygninger. Evalueringen kan foretagesbåde undervejs i byggeprocessen, efter og i driftsfasen,og det er assessorer fra de institutioner, der tilbydercertificering, som foretager evalueringerne. Sammen-ligningen går alene på de elementer, som de respektivesystemer omfatter.Certificeringssystemerne kan anvendes som retnings-linjer i projekteringen af bæredygtigt byggeri og renove-ring, men som ved alle andre systemer og værktøjer ersucces, værdi og kvalitet af det færdige projekt afhæn-gig af helhedsorienteret anvendelse, da en certificering ihøjeste gradbøjning ikke i sig selv er det endelige bevisfor en god bygning alene.Der er både ulemper og fordele ved certificering – blandtfordelene er:-Udvikling frem imod standardiseret viden og krite-rier, som på sigt kan betyde større sikkerhed i tilbudog prisgivningCertificering er en motor, som booster udviklingenaf bæredygtigt byggeriCertificering kan anvendes som arbejdsmetode tilat gennemføre et certificerbart men ikke-certificeretprojektCertificering kan danne inspiration for den bygher-re, der ønsker at fokusere på et lille antal kriteriermed stor vægt - hver især.

Sådanne forhold kan på bygningsniveau kvantifice-res og sammenlignes vha. certificeringssystemer somfx BREEAM, LEED og DGNB, der kan anvendes til atsætte mål for graden af bæredygtighed og evaluere så-danne mål.Vedr. bygningsdele og materialer er det relevant at eva-luere på:-Er materialerne er udvundet, produceret og indkøbtpå en ansvarsfuld måde med tanke på miljøet ogde mennesker, der har deltaget i produktionen ogmeget andet?

Materialer kan vurderes vha. livscyklusvurderinger(LCA)75.CERTIFICERINGSSYSTEMERBæredygtighedscertificering er en tredje parts vurderingaf byggeprojekter og dermed en kvalitetssikring. Des-uden giver bæredygtighedscertificeringens kriterier mu-lighed for at arbejde ud fra en konsensus om mål ogmidler for et byggeprojekt, som alle byggeriets involve-rede skal overholde for at opnå certificering.

“72.73.74.75.76.

”Hele certificeringssystemet erblevet ‘light green’ – det handler kun om attjene penge hos dem, der tilbyder certificering.Det bør være ’dark green’, og viden og uddan-nelse bør være tilgængelig for alle rådgivere,så begreberne (og omkostningerne) for ’bære-dygtighedscertificering’ forsvinder, fordi det atbygge bæredygtigt bliver 100 % norm, standardog bygningsreglement”.Kommentar i spørgeskemaundersøgelserne

Se Bilag 12, oversigt over begræber, bør anvendes i bæredygtighedsdiskussionenSe Bilag 2 – Værktøj til bæredygtig byudvikling 2.0Se Redskab til bæredygtig byudvikling’ og bilag 2.Se kapitel 8 samt beskrivelser af LCA og LCC i DGNB-certificerede kontorhusbyggerier”Closing the loop – benchmarks for sustainable buildings” (Susan Roaf)51

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Blandt ulemperne er:-Certificering er dyrt - både for så vidt selve certifi-ceringsproceduren, men i særdeleshed i forhold tilden tid, som særlig kvalitetssikring på bæredygtig-hedsområdet forudsætter gennem byggeriets faserCertificeringens niveau kan blive forældet, når ud-viklingen overhaler projektetJo flere kriterier, der certificeres for, jo mindre be-tydning får det enkelte kriterium i det samlede pro-jekt.In worst case scenario kan der opstå risiko for spe-kulation i ’hvad der kan betale sig’.

Bæredygtighedscertificeringerne er i rivende udvikling.Ordningerne er alle forskellige i deres opbygning og i f.t.hvor bredt de dækker emnet bæredygtighed. Nogle fo-kuserer på miljøforhold og indeklima, andre på at dækkebæredygtighed som helhed. De førende systemer foku-serer på de ensartede hovedtemaer, men med forskellei opstillingen af indikatorer og måltal på enkeltområderog forskelle i hvordan de enkelte områder vægtes vedscoringen. Mange systemer er kommet i flere forskelligeudgaver (de opdateres løbende) og i forskellige versio-ner, alt efter hvilken type bygning, man har at gøre med.

Der eksisterer verden over et stort antal certificerings-ordninger for bygninger, der handler om bæredygtighed.De mest kendte internationale ordninger er den engel-ske BREEAM og den amerikanske LEED. Eksempler påto nyere ordninger, som flere og flere kender til, er dentyske DGNB og den franske HQE. Udover disse fire ord-ninger eksisterer der flere andre ordninger, som entener nationale eller knyttet til andre regioner end Europa.Det gælder fx den japanske CASBEE og den australskeGreen Star.I Danmark er der p.t. ikke planer om at udvikle versioneraf andre certificeringssystemer end DGNB Denmark,men for byggesektorens aktører, især med projekter iudlandet eller internationale projekter i Danmark, er detrelevant at orientere sig inden for andre certificeringssy-stemer udover DGNB. En række andre certificeringsord-ninger præsenteres overordnet i bilag 13, oversigt overcertificeringsordninger.

“

”Det er vigtigt at bæredygtighedikke bliver reduceret til dokumentation sy-stemer og tal - så kan det blive til værdiløse“alibipapirer” i lighed med grønt regnskabmed kvoter. Man er nødt til at anskue detmeget bredere”.(deltager i kickoff-workshop, 04.09.12)

Evalueringerne kan være ret omfattende og detaljerede,og for at de kan imødekommes, er det centralt for byg-herrer, at de selv, deres rådgivere og de udførende ken-der til de krav, som certificeringerne stiller, for at kunnegennemføre byggeprojekter, der kan certificeres.

Mange

Figur 6: viser et udvalg af for-skellige bæredygtighedscerti-ficeringssystemer placeret i engraf i forhold til om der er få ellermange evalueringspunkter i hvertenkelt system, og i hvilket ska-laforhold i byggeriet systemerneanvendes.

Få

gBynisdngel

udBy

Byggier

ggbyelse

viginkl

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Certificeringssystemerne kan minde om de evaluerings-systemer, som Byggeriets Evaluerings Center har op-stillet i Danmark for entreprenører og rådgivere. Certi-ficeringssystemerne er dog langt mere omfattende. Foreksempel fylder manualen til BREEAM for kontorbyg-ninger 350 sider, og de amerikanske og japanske syste-mers manualer lader det ikke meget efter.Det overordnede formål med brug af certificeringsord-ninger er fra udviklernes side at fremme udviklingenaf mere bæredygtigt byggeri og renovering til gavn forsåvel ejere og brugere som for samfundsmæssige inte-resser. De fleste ordninger tager derfor udgangspunkti eksisterende lovgivning og byggepraksis med henblikpå at flytte markedet i en mere bæredygtig retning i derespektive oprindelseslande samt i videst muligt omfangat anvende eksisterende standarder og vurderingsme-toder til måling heraf.I Danmark er der udviklet en certificeringsordning, DGNBDenmark, der er baseret på den tyske bæredygtigheds-certificeringsordning, DGNB. Dette er sket på baggrundaf, at Byggeriets Evalueringscenter har afprøvet fire in-ternationale evalueringssystemer til bæredygtigt byggeriog renovering - LEED fra USA, BREEAM fra Storbritan-nien, DGNB fra Tyskland og HQE fra Frankrig. Resul-taterne indgik i Green Building Council Denmarks77ar-bejde med at etablere et dansk evalueringssystem, derskulle baseres på et internationalt system78.I processen frem mod et dansk certificeringssystem blevfire systemer relativt hurtigt reduceret til tre systemer:BREEAM, LEED og DGNB, med afsæt i at BREEAM ogLEED er blandt de mest udbredte systemer på verdens-plan, mens DGNB er et såkaldt 2. generationssystem.Hermed menes, at DGNB står på skuldrene af systemersom BREEAM og LEED, men er videreudviklet til at om-fatte flere aspekter af bæredygtighed, samtidigt med atdet integrerer det europæiske standardiseringsarbejdeog de europæiske direktiver for energi og byggevarer.De tre systemer gennemgås her med vægt på DGNB,der har dannet fundament for den danske standard forbæredygtigt byggeri og renovering: DGNB Denmark.

BREEAMBREEAM står for Building Research Establishment En-vironmental Assessment Method og administreres fradet britiske byggeforskningsinstitut, Building ResearchEstablishment79. BREEAM den ældste certificerings-model, der findes, og stammer fra 1990, og BREEAMer d.d. den mest ud-bredte certificerings-model på området,internationalt set.BREEAM er en certificeringsmodel, der giver mulighedfor benchmarking af miljømæssig bæredygtighed i nyesåvel som i eksisterende ejendomme. BREEAM målerpå energiforbruget i den enkelte bygning, når bygningenskal certificeres, samt på håndtering af vand, affald ogforureningskomponenter. Administrationen af ejendom-men og ejendommens beliggenhed i forhold til såvellandskabsmæssige værdier som det transportbehov,der følger på grund af ejendommens beliggenhed, ernogle af de faktorer, der indgår ved certificering efterBREEAM. Der gives point (credits) i forskellige katego-rier. Kategorierne afvejes derefter mod hinanden vedhjælp af nogle fastlagte faktorer, der afspejler deres ind-flydelse på miljøet:--------Energi (forbrug og CO2-udslip)BygningsdriftSundhed og trivselTransport (transportrelateret CO2-udslip og place-ringsrelaterede faktorer)Vand (forbrug og effektivitet, inde og ude)MaterialerArealforbrug og placeringØkologi (bevarelse og forbedring af grunden)

Kriterierne forholder sig i høj grad til eksisterende lov-givning og vurderingskriterier. Afhængig af hvor man-ge point byggeriet får, kan det certificeres som:Pass,Good, Very Good, Excellent, Outstanding- eller med 1til 5 stjerner. Fokus i BREEAM er på miljømæssig bæ-redygtighed.

77. Se bilag 11, oversigt over organisationer mv.78. Se rapporten ’Bæredygtigt byggeri - Afprøvning af certificeringsordninger til måling af bæredygtighed i byggeri’www.byggeevaluering.dk/media/5430/baeredygtighed_hr_inkl_uk.pdf79. Se mere om BREEAM her:www.breeam.org53

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

I erkendelsen af at bygninger generelt har forskellige for-udsætninger for at være bæredygtige, findes BREEAM-systemet for flere forskellige bygningskategorier samtfor bebyggelser (Communities). Ligeledes findes BRE-EAM også for forskellige geografiske lokaliteter med af-sæt i, at hvad der er bæredygtigt i de arabiske landesklima, kan ligge meget langt fra, hvad der er bæredygtigti fx det nordiske klima. Forskellene mellem forskelligeklimatiske sammenhænge defineres i vægtningen af deforskellige faktorer og kriterier, som man evaluerer på.BREEAM er rygraden i certificeringssystemetCode forSustainable Homes,som er den nationale standard forbæredygtigt boligbyggeri i Storbritannien.LEEEDLEED betyder Leadership inEnergy and Environmental De-sign80, og er et meget gennem-arbejdet amerikansk certifice-ringssystem, der benyttes indenfor byggeri og renovering. LEEDstammer fra 1998 og administre-res fra det amerikanske GreenBuilding Council (USGBC).I Nordamerika er LEED det mest accepterede ben-chmarking for projektering, udførelse og drift af højt-ydende, grønne bygninger. LEED fremmer en tilgang tilbæredygtighed, som drejer sig om hele bygningen, vedat anerkende niveauet på fem nøgleområder af menne-skelig og miljømæssig sundhed:bæredygtig udvikling afbyggepladser, vandbesparelse, energieffektivitet, mate-rialevalg og indeklima.LEED er ligesom BREEAM bygget op omkring evalu-ering af en række kriterier. Tilsvarende BREEAM er fo-kus især på miljømæssig bæredygtighed, og med LEEDgiver man points for:-----Energi og atmosfæreMaterialer og ressourcerIndeklimaBæredygtig lokaliseringVand

Med mulighed for tillægspoints for:--Innovation i designLokalitet

Afhængig af hvor mange point et byggeprojekt får, op til100 i alt, kan det certificeres som:Certified, Silver, Goldeller Platinum.LEED anvendes over hele kloden og findes for flere for-skellige bygningskategorier fx nybyggeri, eksisterendebygninger, råhus & klimaskærm, kontorindretning, for-retninger, boliger, skoler og sundhedsbyggeri. LEED ta-ger udgangspunkt i amerikansk kontekst, men filosofienbag systemet er, at alle bygninger inden for samme ty-pologi skal kunne sammenlignes for deres bæredygtig-hed inden for deres kategori, uanset hvor i verden defindes. Derfor er vægtningen af de forskellige kriterierens, uanset hvor en bygning skal LEED certificeres. Derfindes udover LEED for bygninger også LEED for Neigh-bourhood Development, dvs. bebyggelser.DGNBI dansk sammenhæng erDGNB af Danish Green Buil-ding Council (DK-GBC) vurde-ret til at være det system, deropererer bredest med defini-tionen af bæredygtighed af detre nævnte systemer, og detanses tillige for at være det sy-stem, der er mest aktuelt og parallelt med den europæi-ske udvikling (ikke mindst på materialeområdet), lettestat opdatere og mest fleksibelt i forhold til den metodefri-hed, som byggeriets parter foretrækker. Det er på bag-grund heraf, at DGNB er valgt som fundament for dendanske certificeringsordning, som på alle væsentligeområder er ’oversat’ fra tysk terminologi og lovgivningtil danske forhold.Den tyske DGNB står for og er baseret i Deutsche Ge-sellschaft für Nachhaltiges Bauen / German Sustaina-ble Building Council. DGNB administreres fra Stuttgart.DGNB Denmark er baseret i DK-GBC og administreresherfra.

80. Se mere om LEED her:http://new.usgbc.org/leed81. Se Bilag 1482. Se Bilag 10

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Transport og infrastruktur

Forurening og udledning

Bæredygtig planlægning

Materialer og ressourcer

Sociokulturelle aspekter

Idriftsættelse og styring

SystemBREEAMLEEDDGNB

XXX

-oX

XoX

(X)XX

X(X)X

(X)-X

X--

-X(X)

XoX

o(X)X

--X

XoX

--X

X-(X)

(X)X(X)

X = Vigtigt kriterium

(X) = Del af andet kriterium

o = Indikator

(o) = Delmængde af indikator

Tabel 4: I overblik kan indikatorer og kriterier i BREEAM, LEED og DGNB ses som her. Diagrammet viser, atDGNB vurderes til at ramme bredest på bæredygtighedens tre dimensioner, mens BREEAM og LEEED primærtrammer den miljømæssige dimension.

DGNB forholder sig konkret til den udvikling i EU, derknytter sig til byggesektoren, dvs. CEN-standarder,energidirektivet, og andre europæiske direktiver mv.,som har direkte betydning for udviklingen af EU-lande-nes nationale bygningsreglementer mv81.DGNB er bygget op over bæredygtighedsdefinitionenfra Brundtland-rapporten, og omfatter målsætning ogevaluering på 61 kriterier, der fordeler sig inden for detre aspektersocial,miljømæssigogøkonomisk bære-dygtighed,samt aspektervedr. teknisk og procesmæs-sig kvalitet samt lokalisering.

Økonomisk kvalitet -De bæredygtige løsnings-forslag kan dokumenteres og totaløkonomiskebetragtninger kan anvendes som grundlag forprioriteringer og valg i hele projektforløbet. I f.t. projektperiodens udstrakte forløb vil der væremulighed for stor vinding for så vidt økonomiskkvalitet. Også økonomisk kvalitet tillægges 22,5% værdi i den samlede vurdering af byggerietsbæredygtighed.

Social kvalitet -Den arkitektoniske formgivningsamt materiale-, konstruktions- og installations-valg kan sikre opfyldelse af krav om enkel og bæ-redygtig brug samt drift og vedligehold, og dervedunderstøtte og fremme brugernes bæredygtigeadfærd i det daglige. Social kvalitet tillægges22,5 % i den samlede vurdering af byggerietsbæredygtighed.

Teknisk kvalitet -Miljøtiltag kan være integreret i den ar-kitektoniske helhed og være baseret på kendt teknologi.Teknisk kvalitet tillægges 22,5 % værdi i den samledevurdering.Procesmæssig kvalitet -I projektet kan bæredygtighedindtænkes fra start i en integreret designproces og medfokus på helhedstanken for at opnå det bedste resul-tat. Procesmæssig kvalitet tillægges 10 % værdi i densamlede vurdering, men er samtidig af afgørende betyd-ning for den samlede kvalitet af de øvrige 90 % og børderfor tilskrives meget stor betydning, fordi bæredygtigtnybyggeri og renovering forudsætterhelhedsorienterettilgangogintegreret designsom arbejdsmetode for atlykkes. Der er udviklet et projekteringsredskab, som kananvendes til at gennemarbejde et byggeprojekt, så derkan auditeres på DGNB-kriterierne løbende gennem allebyggeprocessens faser82.Endelig tillægges projektetskvalitet for så vidt lokalise-ringværdi som et aspekt af en bygnings bæredygtighed.55

Miljømæssig kvalitet- Byggeriets energikon-cept kan tage udgangspunkt i optimering af pas-sive designparametre som form, orientering,tilpasning til de klimatiske forhold, dagslysopti-mering, rumhøjde og energilagring i konstruktio-ner mv. Miljømæssig kvalitet tillægges ligeledes22,5 værdi % i den samlede vurdering af byggeri-ets bæredygtighed.

Innovation og design

Sundhed og velvære

Funktionelle forhold

Drift og vedligehold

Vedvarende energi

Brugerinddragelse

Forbrug af arealer

Genbrug og affald

Totaløkonomi

Indeklima

Energi

Vand

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Er lokaliseringen god, kan dette udløse tillægspoint,men lokaliseringens kvalitet indgår i øvrigt ikke i densamlede vurdering af bygningen, ud fra den betragtning,at en bygnings bæredygtighedsmæssige profil ikke skalkunne ’straffes’ pga. en ikke-bæredygtig lokalisering,som det ligger uden for det konkrete projekts række-vidde at øve indflydelse på.I dag kan nye administrationsbygninger certificeres ef-ter DGNB Denmark, og der arbejdes på at udvikle enDGNB Denmark-certificering for hospitaler, skoler oginstitutioner, boliger over 6 enheder, og dertil et værktøjtil renovering af eksisterende kontorer. Der findes endvi-dere en DGNB City Districts for bebyggelser.

SVANEMÆRKNINGIdet de store kendte certificeringsordninger er krævendeat følge og forholdsvis omkostningstunge, anvendes deisær på større byggeprojekter og større ejendomsporte-føljer. I den mere nære målestok er den eneste andencertificeringsordning, der findes med direkte relation tilden danske byggesektor, Svanemærkning, som ret-ter sig mod mærkning af enfamiliehuse. Derfor og fordiSvanemærkning er relativt kendt blandt udførende ogleverandører, nævnes ordningen her.Svanen er en officiel miljømærkning i Norden og kansøges af producenter, importører og sælgere. I Norgeer det Stiftelsen Miljømerking, som administrerer mil-jømærkning og licenser. I Sverige er det MiljömärkningSverige AB, som har ansvar både for Svanen og EUEcolabel. Svanen er et af Danmarks to officielle miljø-mærker og det eneste, der bruges til at opnå miljømærk-ning af huse. I Danmark er Miljømærkning Danmark83,som tildeler Svanen. Siden 2005 har det været muligtfor producenter af nye huse af få dem Svanemærket,hvis de lever op til kravene. Svanemærkede huse findesi dag både som énfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuseog etagebyggeri.

Figur 7: Diagrammet viser hvordan de forskelligeelementer af DGNB betragtes i forhold til hinanden.

SOCIALKVALITET

MILJØMÆSSIGKVALITET

ØKONOMISKKVALITET

22,5%ooooooIndeklimaAnvendelighedTilgængelighedKunstSikkerhedNære udearealerooo

22,5%Globale og lokalemiljøpåvirkningeroooo

22,5%TotaløkonomibetragtningerVurdering afbygningsAnvendelighedog fleksibilitetPåvirkning afbygningens værdi

TEKNISK KVALITET 22,5%Ressourceforbrugenergi ogmaterialerAffald

PROCES KVALITET 10%

KONTEKST KVALITET

83. Se mere om Svanen Miljømærkning påwww.ecolabel.dk

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Et Svanemærket hus har en lille påvirkning på miljøet oget godt indeklima. For at gøre huset så miljøvenligt sommuligt stilles der krav om:-----At huset har et begrænset brug af byggematerialermed miljø- og sundhedsskadelige stofferAt huset skal kunne bruges ved et lavt energifor-brugAt byggeaffald skal håndteres miljørigtigtAt der er en drifts- og vedligeholdelsesplan for hu-setAt det er muligt at opnå et godt indeklima i huset

et svanemærke skal bygningen dels opfylde en rækkekrav, dels opnå et vist antal point. Der gives fx point for:------Energiforbrug (Lavenergiklasse 2015 eller bedre)Begrænsninger for skadelige stofferTræ fra bæredygtigt skovbrugØget brug af svanemærkede produkterKvalitetskontrolInformation til beboerne

Svanemærkning for huse kombinerer eksisterende ord-ninger, nemlig bygningsreglementet, Miljøstyrelsensstofliste, samt Svane- og Blomstermærket og kombine-rer dem med kvalitetsstyring. Mærket retter sig primærtmod private bygherrer og typehusmarkedet. For at få

Det er værd at være opmærksom på, at Svanemærk-ning beskæftiger sig med giftige stoffer i produktionen afbyggeprodukter, men ikke måler på eller arbejder medgiftige stoffers betydning i afgasning i forbindelse medanvendelsen af de svanemærkede produkter. Svane-mærkning er derfor en begrænset label set i forhold tilde europæiske standarder.▐

CertificeringRedskaberTypologierCSR

SOCIAL

TotalværdiBæredygtigprojekteringC2CUpcycle HouseØkonomiskbyggeriMiljørigtigprojekteringTotaløkonomiskeprincipperLavenergi-byggeriPassivhus

CO2 venligbyggeri

ØKONOMI

MILJØ

Figur 8: Når man placerer de her omtalte certificeringssystemer mm i Brundtlanddefinitionens tre områder,fremgår det, at de fleste systemer fokuserer mest på de miljømæssige aspekter.57

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

For at afklare bæredygtighed i Green Light-house og for at kunne indgå i en kvalificeretdialog med de mange, der var interessereti bygningens bæredygtighed, påbegyndteKøbenhavns Universitet, Bygningsstyrelsen,VELUX og COWI to internationale bære-dygtighedscertificeringer. Green Lighthouseopnåede med LEED certificeringen at bliveDanmarks første bæredygtighedscertificeredebygning i november 2011, og i midten af 2012blev Green Lighthouse tildelt den nye DGNBDenmark-certificering.

Foto: Adam Mørk

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

GREENLIGHTHOUSE84Danmarks første bæredygtigheds-certificerede bygge-projekt – Green Lighthouse - har med to bæredygtig-heds-certificeringer været et foregangsprojekt for bære-dygtighed. Det gælder både hvad angår bæredygtighedi relation til den specifikke bygning, som hvad bæredyg-tighed er i dag og bør være på den bredere bygnings-agenda.Green Lighthouse blev bygget i 2009 som et fyrtårn forCO2-neutralt offentligt byggeri, for effektivt offentligt-pri-vat samarbejde og som et fyrtårn for et grønt campus-byggeri drevet af ambitionen om at vise, at grønt byggerihhv. akitektonisk, funktionel og indeklimamæssig kvali-tet ikke er hinandens modsætninger. Bygningen huseri dag studenterservice funktioner og innovations plat-formenCopenhagen Innovation and EntrepreneurshipLab(CIEL). Green Lighthouse har siden første spade-stik været genstand for stor opmærksomhed, både før,under og efter COP 15 i København. Mere end 10.000gæster fra hele verden har besøgt bygningen igennemde sidste fire år, heraf betydende politikere og mangefagfolk.Type: KontorbyggeriBygherre: Bygningsstyrelsen og en styregruppe, bestå-ende af Københavns Universitet, VELUX, VELFAC ogKøbenhavns KommuneArkitekt: Christensen & CoIngeniør: COWIEntreprenør: Hellerup BygAdresse: Nørre Campus, Københavns Universitet,Tagensvej 16, 2200 København N

Samfund

84. Se Bilag 7 for yderligere uddybning

Økonomi

Miljø

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

KAPITEL 7 – BYGGEVAREFORORDNINGENOG STANDARDISERINGSARBEJDETMaterialerer ifølge observationer i sektoren og hvidbo-gens spørgeskemaer et aspekt af bæredygtigt byggeriog renovering, som volder aktørerne i byggesektorensærligt hovedbrud.I Danmark har vi siden 1970’erne haft et særligt fokuspå at reducere forbrug af energi, som har betydet, at vii europæisk målestok er langt fremme, når det gælderenergioptimering af bygninger.Der har ikke været det samme fokus på reduktion af ma-terialeforbrug, formodentlig fordi dansk byggeri og reno-vering pr. tradition altid har været materialeøkonomiski den forstand, at det oftest er minimalistisk og kende-tegnet ved rationelle og funktionalistiske planløsninger,fordi vi simpelthen ikke har haft de samme materiale-ressourcer til rådighed som i andre nationer med størreøkonomier og flere råstoffer.Der har heller ikke været et stort fokus på materialer-nes bestanddele og sammensætning. ’Sund fornuft’kendetegner materialeanvendelsen i den danske byg-getradition, hvilket betyder en tilbøjelighed til at anvendedet man kender, og det betyder igen en vis tilbagehol-denhed overfor innovation i materiale-/komponentindu-strien, ikke mindst fordi miljøforhold knyttet til materialerforekommer som en dyb jungle at begive sig ind i.I forhold til den aktuelle udvikling af bæredygtigt byg-geri og renovering er materialers oprindelse, livscyklusog levetidsomkostninger imidlertid grundlæggende for-udsætninger for certificering, hvilket udløser behov forfælles referenceramme og instrumenter til at håndterebyggematerialer i relation til bæredygtige koncepter.Når bæredygtige byggematerialer vælges skal der bl.a.tænkes på omkostninger, miljøpåvirkninger ved produk-tion, materialernes forventede levetider, holdbarhed,patina, ydeevne, vedligeholdelse, genanvendelse, bort-skaffelse, oprindelse, kemikalieforbrug og påvirkning afindeklima. Derudover forskellige samfundsansvarligeforhold ved fremstilling af materialerne (CSR) som fxarbejdsvilkår og børnearbejde. Det kræver derfor enenorm viden og forståelse for byggematerialernes egen-skaber i bygningens levetid. Sådanne betragtninger lig-ger til grund for et omfattende arbejde vedr. materialeri EU.RAMMESÆTNINGEn ny byggevareforordning (Construction Product Re-gulation, CPR) er trådt i kraft i 2011. CPR indebærernye krav om dokumentation af byggematerialernesmiljøegenskaber og den er et vigtigt input i den nød-vendige viden om byggematerialernes bæredygtighed.Byggevareordningen harmoniserer testmetoder, reglerfor attestering af byggevarer, deklaration af byggevarersydeevne og krav om CE-mærkning. En række bestem-melser i Byggevareforordningen træder endelig i kraftfra 1. juli 2013, hvor den afløser byggevaredirektivet.Der er en sammenhæng mellem vurderingen af byg-gematerialerne i byggevareforordningen og CEN/TC350 standarderne. Under CEN/TC 350 er der udvikletfrivillige europæiske standarder for bæredygtigt byg-geri og renovering. Disse standarder kommer dels indpå, hvorledes bygningers bæredygtighed bør vurderes,men også ind på vurdering af selve byggematerialerne.Begge disse tiltag udpeger livscyklustankegangen somen essentiel del af vurderingen af bæredygtigt byggeri,hvor bygningers ressourceforbrug skal iagttages i helederes livscyklus. For at vurdere bygningers ressource-forbrug og potentielle miljøpåvirkninger udføreslivscyk-lusvurderingeroglevetidsomkostningerHer fokuseres på de ovenstående delelementer inden-for bæredygtige byggematerialer:---Byggevareforordningen og dens øgede krav ombyggematerialernes miljøegenskaberEuropæiske standarder for bæredygtigt byggeriLivscyklustankegangen med fokus på både miljøog økonomi gennem livscyklusvurdering og vurde-ring af levetidsomkostninger.Det skal dog stadig huskes, at bæredygtige byg-gematerialer indebærer flere aspekter, som også eraf en stor betydning.

BYGGEVAREFORORDNINGEN (CPR)Revisionen af det tidligere byggevaredirektiv fra 1989(89/106/EØF) har ændret det til en byggevareforordning(305/2011/EF) i marts 2011. Det tidligere byggevaredi-rektiv var indført på meget forskellige måder med egnesærlige fortolkninger i EU-medlemslandene, og derfor erreglerne fortsat meget forskellige. Byggevareforordnin-gen skal derfor bidrage til harmoniseret lovgivning indenfor EU.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

I forbindelse med ændringen til en byggevareforordninghar regulativet introduceret en række bæredygtigheds-krav i listen over grundlæggende krav til bygninger.Bæredygtighedskravene gælder hele livscyklussenfra vugge til grav for bygninger og deres bestanddele.Forordningen lægger op til anvendelsen af miljøvare-deklarationer til formidling af miljødata for byggevarer.Det betyder, at hvis et medlemsland ønsker at regulerepå disse aspekter af bæredygtighed, bør det gøres vedfælles europæiske standarder og specielt dem underudvikling af CEN/TC 350 Sustainability of constructionworks. CEN standarderne beskriver byggematerialer-nes karakteristiske egenskaber og definerer metoder tilmåling eller beregning af egenskaberne.GRUNDLÆGGENDE KRAV TIL BYGNINGERFor byggevarer er slutprodukterne de bygninger, hvortilbyggevarerne anvendes. Derfor udpeger Byggevare-forordningen, CPR, ligesom det tidligere Byggevaredi-rektiv, CPD, en række grundlæggende ydeevnekrav tilbygninger, som byggevarerne skal medvirke til at op-fylde. ”Grundlæggende krav til bygværker” er den of-ficielle danske oversættelse af ”basic requirements forconstruction works”, ofte forkortet BWR, og skal ses isammenhæng med minimumskravene i de nationalebygningsbestemmelser.BWR udgør grundlaget for udarbejdelsen af standar-diseringsmandater og harmoniserede tekniske spe-cifikationer. Det er derfor vigtigt at iagttage, at de nyegrundlæggende krav til bygværker ikke kun vedrørerbygværkers anvendelsesfase, men hele deres livsfor-løb; ligesom der tydeligt lægges vægt på at vurdere mil-jøpåvirkninger, forbrug af naturressourcer og arbejds-miljø. Ændringerne vedrører punkterne 3 og 6 samt etnyt 7. punkt, se evt. bilag 1:3. Hygiejne, sundhed og miljøI CPR anføres at bygværker i hele deres livscyklus ikkeudgør nogen risiko af hygiejne- eller sundheds- og sik-kerhedsmæssig art for arbejdere, brugere og naboerhertil eller ikke, i hele deres livscyklus, har en uforholds-mæssig stor indvirkning på den miljømæssige kvaliteteller klimaet, under opførelse, brug og nedrivning. Her-udover er der i CPR i det efterfølgende tilføjet udsagnomemissioner og afgivelse af farlige stoffer, VOC ogdrivhusgasser.6. Energibesparelser og varmeisoleringBelysningsanlæg er tilføjet, ”lavt” energiforbrug erstatter”moderat”, ogenergiforbruget til opførelse og nedtag-ning er tilføjet.

7. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcerNyt punkt med fokus på genanvendelse,holdbarhed oganvendelse af naturressourcer.Hermed er miljømæssige og sociale bæredygtigheds-aspekter tydeligt medtaget i de grundlæggende krav tilbygværker, idet der dog primært er fokuseret på byg-værkerne alene, ikke på deres miljømæssige og socialesamspil med nærmiljøet. De økonomiske aspekter eralene nævnt i indledningens krav om, at ”bygværker(bygninger, red.) skal opfylde disse grundlæggende kravtil bygværker gennem en økonomisk rimelig levetid”.Nationale bygningsbestemmelserByggevareforordningens grundlæggende krav til byg-værker giver harmoniserede muligheder for, at de na-tionale bygningsbestemmelser også kan omfatte krav tilsundheds-, miljø- og ressourceforhold i hele livsforløbetfor bygværker. Dermed kan Bygningsreglementet få entilsvarende sammenhæng med Byggevareforordningen,som den i dag har med Byggevaredirektivet. Holland ogSkotland planlægger allerede nu at inkludere lovmæs-sige krav til bæredygtighedsvurdering af bygninger.Det er ikke Byggevareforordningens formål at harmoni-sere medlemslandenes bygningsbestemmelser. BWRkan føre til nationale krav til byggevarers væsentligeegenskaber baseret på CEN-standarder, som sikrerharmonisering af metoder, indikatorer og produktdata.CE-MÆRKNING OG PRODUKTSTANDARDERFra den 1. juli 2013 bliver det med Byggevareforordnin-gen obligatorisk for fabrikanter at anvende CE-mærketpå alle de produkter, der er omfattet af en harmonisereteuropæisk standard (hEN) eller europæisk teknisk vur-dering (ETA). Dette er en væsentlig ændring i forhold tilbestemmelserne i det eksisterende byggevaredirektiv,hvor CE-mærkning fx er frivilligt i Storbritannien (CPA,2012). Alle erhvervsdrivende i forsynings- og distributi-onskæden er ansvarlige for, at der ikke bringes varer påmarkedet uden CE-mærkning, og de skal sikre sig, atvarerne er i orden og opfylder kravene i produktstandar-derne (hEN). Tilsvarende skal danske virksomheder, dermarkedsfører deres produkter i andre EU-lande, kendereglerne, fx bygningsreglementet, i det pågældende EU-land (DS-pjece, 2013).DoP (Declaration of performance eller ydeevnedeklara-tion) giver producenter mulighed for at levere oplysnin-ger om byggevarens væsentlige egenskaber til marke-det. Fabrikanten udarbejder en ydeevnedeklaration nåret produkt, der er omfattet af en harmoniseret standard(hEN) eller en europæisk teknisk vurdering (ETA) er pla-

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

ceret på markedet. Ved at udarbejde sin DoP påtagerproducenten sig ansvaret for konformiteten af byggeva-rens deklarerede ydeevne. Herudover skal producentensikre, at der sammen med DoP leveres et sikkerhedsda-tablad, hvor indholdet af kemiske stoffer under REACH-forordningen er anført.Det fælles tekniske sprog, der bruges i de harmonisere-de standarder og vurderingsdokumenter skal anvendesaf fabrikanter, myndighederne i medlemsstaterne ogbrugere (arkitekter, ingeniører, konstruktører mv.), nårde vælger de produkter, der er bedst egnede til den til-sigtede anvendelse i bygninger. CEN/TC 350 Sustaina-bility of construction works standarderne om bæredyg-tighedsindikatorer er introduceret i produktstandardernefor byggevarer. Det kan styrke koordineringen og har-moniseringen af EU’s mange initiativer på området, sommiljømærkning af bygninger og vejledninger om grønneindkøb af bygninger.MILJØVAREDEKLARERINGMiljøvaredeklarationer bør anvendes til vurdering afbygværkers miljøpåvirkning og bæredygtighed af an-vendelsen af ressourcer i det omfang de foreligger. Detforventes derfor, at miljøvaredeklarationer direkte ellerindirekte vil indgå i virksomhedernes produktinformatio-ner i overensstemmelse med kommende revisioner afstandarderne for CE-mærkning af byggevarer. CEN/TC350 Sustainability of construction works har udarbejdeten europæisk standard EN 15804 Environmental Pro-duct Declarations til miljøvaredeklarering af byggevarer,som definerer rammerne og indikatorerne for en livscyk-lusvurdering (LCA) af byggevarer.Som nævnt i afsnittet om miljøvaredeklarationer i kapitel8 er det en forudsætning, at der udvikles de såkaldteproduktspecifikke retningslinjer for produktgrupperne(Product Category Rules, PCR), men der er en usikker-hed om, hvor ansvaret for udviklingen ligger. Alt tyderpå, at der kan gå nogle år, inden der er harmoniseredeindsatser på området. Miljøvaredeklarationerne er etmeget vigtigt element i den miljømæssige bæredygtig-hedsvurdering, så det er nødvendigt at igangsætte nog-le nationale initiativer, som kan være med til at påvirkeEU i den rigtige retning. Nogle lande har allerede gjortdet, fx Tyskland og Norge, som har taget initiativet tiludarbejdelse af både disse retningslinjer og selve mil-jøvaredeklarationerne efter standarden EN 15804. NårPCR, og efterfølgende EPD-er (environmental productdeclarations), laves efter EN 15804 og EN 15942 er dermeget større sikkerhed for at EPD-er kan sammenlignesfra land til land. Desuden er der taget initiativ til stiftelsen

af den europæiske organisation ECO platform, som hartil formål at forsøge at løse harmoniseringsudfordringer-ne vedr. EPD-er.NATIONALE BYGNINGSBESTEMMELSERByggevareforordningens grundlæggende krav til byg-værker giver harmoniserede muligheder for, at de na-tionale bygningsbestemmelser også kan omfatte krav tilsundheds-, miljø- og ressourceforhold i hele livsforløbetfor bygværker. Dermed kan Bygningsreglementet få entilsvarende sammenhæng med Byggevareforordningen,som den i dag har med Byggevaredirektivet.Som nævnt ovenfor er det ikke forordningens formål atharmonisere medlemslandenes bygningsbestemmel-ser. Men BWR kan føre til, at nationale krav til byggeva-rers væsentlige egenskaber baseres på CEN standar-der, som sikrer harmonisering af metoder, indikatorer ogproduktdata, også når det gælder nye bæredygtigheds-bestemmelser. Krav til værdier for ydeevnen, DoP, vedden påtænkte anvendelse skal udtrykkes på en ensartetmåde dvs. med det tekniske sprog, som er anvendt ide harmoniserede tekniske specifikationer, men det eroverladt til de regulerende myndigheder og offentlige /private sektor indkøbere på nationalt plan.EU medlemsstater fastlægger selv, om der skal stillesbæredygtighedskrav til bygninger i de nationale byg-ningsbestemmelser, og hvilke bæredygtighedsforholdde i givet fald skal omfatte. Efterfølgende giver Byg-gevareforordningen mulighed for etableringen af fælleseuropæiske indikatorer til støtte for harmoniseringen afstandarder for byggevarer, således som det allerede ersket med standarderne fra CEN/TC 350, som forventesanvendt til støtte for implementeringen af Byggevarefor-ordningen.Det giver landene mulighed for at præge udviklingen.Alternativt forventes EU at stille krav via forordningen ikraft af de lande, der allerede nu fastlægger nationalebæredygtighedskrav i deres bygningsbestemmelser.Ønsker Danmark at være på forkant med udviklingen,kan der således med fordel arbejdes på at stille nye kravi de danske bygningsbestemmelser, ligesom Danmarkkan udvise interesse for at deltage i Kommissionens ind-satser på området. Det vil sikre, at danske producenterer på forkant med udviklingen på området.CEN/TC 350 SUSTAINABILITYOF CONSTRUCTION WORKSCEN/TC 350 Sustainability of construction works er an-svarlig for udviklingen af frivillige harmoniserede euro-

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

pæiske standardiseringsmetoder til vurdering af bære-dygtighedsaspekter af bygværker og for standarder tilmiljøvaredeklaration af byggevarer. Derfor er disse stan-darder tæt forbundet med Byggevareforordningen.Helt konkret udarbejdes der standarder for et overord-net-, bygnings- og byggevareniveau for hvert af de trebæredygtighedsaspekter: det miljømæssige, sociale ogøkonomiske. Det er illustreret i nedenstående figur, somogså viser, at kun den miljømæssige bæredygtighed harfærdigudviklede standarder på alle niveauer. Det må på-peges, at selvom der er udviklet en standard på bygge-vareniveau for den miljømæssige bæredygtighedsvur-dering, tyder alt på, at der skal en øget efterspørgsel tilfør der for alvor kommer gang i udbredelsen og brugenaf harmoniserede miljøvaredeklarationer for byggeva-rer. Eksempelvis mangler der de produktspecifikke ret-ningslinjer for produktgrupperne (PCR) og det er uklarthvem der er ansvarlige for udviklingen.

I forhold til dansk udbredelse af bæredygtighed er arbej-det i CEN/TC 350 Sustainability of construction worksvigtigt, da alle europæiske virksomheder i forbindelsemed samhandel har behov for harmoniserede standar-der til fx miljøvaredeklarering og krav i frivillige certifice-ringsordninger.Formålet med standarderne er at harmonisere meto-der til vurdering af ydeevnen, men de fastlægger ikkeregler for evaluering. Standarderne angiver heller ikkeniveauer, klasser eller standardværdier til vurdering afydeevne. CEN/TC 350 Sustainability of constructionworks har foreslået, at miljøstandarderne primært skalrelateres til byggevareforordningens BWR 7 (Ilomäki,2009), medens CEN/BT WG 206 foreslår, at TC 350standarderne anvendes såvel til støtte for BWR 7 somfor BWR 3 og 6 i sammenhæng med andre standarder(CEN, 2010). I modsætning til BWR bemærkes det, atarbejdsmiljø ikke er medtaget i de foreliggende standar-der fra CEN/TC 350.

EN 15643-1Bæredygtigheds-vurdering af bygværker

MiljøEN 15643-2

SocialEN 15643-3

MiljøEN 15643-4

Bygnings-niveauMetoder tilvurdering afmiljømæssigydeevneEN 15978Byggevare-niveauMiljøvare-deklareringEN 15804Metoder tilvurdering afsocialYdeevneEN 16309Metoder tilvurdering aføkonomiskydeevneWI 017

Figur 9: viser, hvordan bæredygtighed vurderes på det overordnede niveau, bygningsniveau og byggevareni-veau. Bemærk at kun miljødelen har standarder på alle niveauer. Standarderne er: EN 15643-1 SustainabilityAssessment of Buildings - General Framework, EN 15643-2 Framework for Environmental Performance EN15643-3 Framework for Social Performance, EN 15643-4 Framework for Economic Performance, EN 15978 As-sessment of Environmental Performance, EN 16309 Assessment of Social Performance, WI 017 Assessment ofEconomic Performance og EN 15804 Environmental Product Declaration63

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

CEN/TC 350 Sustainability of construction works beskri-ver de mest centrale indikatorer for delområderne miljø,sociale forhold og økonomi som:-Lokale, regionale og globalemiljøpåvirkningeri hele bygningenslivscyklus,som fxglobal op-varmningRessourceforbrugi bygningers livscyklus medsærligt fokus påenergi, materialer, brændslerogvandMuligheder forgenanvendelseaf byggematerialerog komponenter i byggeriet ogbortskaffelseaf af-fald ogfarligt affald

Miljø

DS/EN 15643-2:2011 Sustainability of constructionworks – Assesment of buildings – Part 2: Framework forEnvironmental Performance, Annex B--Byggeri der tilgodeser godeadgangsforholdogtilgængelighedBygninger medfleksibilitetså de kantilpassesændringeri forhold for brugere, teknik og anven-delseBygninger der sikrersundhedogkomforti form afet godtindeklima,som akustik, udsyn, luftkvalitet,termisk komfort mv.Beskyttelseaf byggerietsnærmiljømod støj, ud-ledninger, skygger/blænding, vibrationer, lokalevindpåvirkninger mv.Vedligeholdaf bygningen, inklusive at varetagesundhed og komfort for brugere og nærmiljøet, sånødvendige funktioner for brug kan opretholdesSikkerhedmodklimapåvirkningerogbrandmv.,samtsikkerhed for personer, bygninger og for-syningaf bygningenAnsvarlige indkøb ogsporbarhedfor produkter ogtjenesteydelserInteressentinddragelseder sikrer mulighed for atinteressenter kan deltage i beslutningsprocessenfor at realisere et byggeri

Social

DS/EN 15643-3:2012 Sustainability of constructionworks – Assesment of buildings – Part 3: Framework forSocial Performance, kap. 6.2

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Levetidsomkostningeralias LCC beskriver om-kostninger i hele bygningens levetid til opfyldelse aftekniske og funktionelle kravFinansiel værdier mere markedsorienteret og be-skriverafkast af investeringer

DS/EN 15643-4:2012 Sustainability of constructionworks – Assesment of buildings – Part 4: Framework forEconomic Performance, Annex C og D▐

Miljø

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Figur 10: Global opvarmning

Syv danske kontorbygninger er certificerede efter DGNBDenmark ordningen; fire byggede kontorbygninger erfuldt certificerede og tre bygninger i designfasen er præ-certificerede.DGNB omfatter LCA og LCC. I Bilag 8 gennemgås LCA-vurderinger og totaløkonomivurderinger. Totaløkonomi-vurderingen er lavet vha. det LCC regnearks-værktøjsom SBi har udviklet for DK-GBC. Værktøjet er indtil vi-dere alene tilgængeligt for uddannede DGNB-auditører.

Figurerne viser resultaterne for projekternes totaløko-nomi, hhv. den samlede nuværdi pr. m2 over en periodepå 50 år og årsomkostningerne pr. m2 per år. Figurerneviser endvidere, at en af bygningerne udskiller sig ved athave over dobbelt så høje levetidsomkostninger som deøvrige bygninger. Fem af de syv bygninger ligger meden årsomkostning mellem 1100-1600 DKK/(m2¶år), ogat en af bygningerne har en omkostning helt ned til godt800 DKK/(m2¶år).

Illustrationer: Harpa Birgisdottir66

Figur 11: Energiforbrug

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) OGTOTALØKONOMI/LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC)85

Figur 12: Samlet nuværdi over 50 år

Samfund

Figur 13: Årsomkostninger85. Se bilag 8 for yderligere uddybning67

Økonomi

Miljø

Figurerne viser ligeledes at omkostninger til forsyning(energi og vand) er forholdsvis lave (0,6 - 7,4 %) og atomkostningerne for renhold i alle tilfælde er højere endforsyningsomkostningerne (3,1 - 10,1%). Opførelse afbygningerne udgør 49-59% og vedligehold og genop-retning 29-39%. Disse tal skal dog tages med forbehold,idet afprøvningen af LCC-værktøjet på de syv pilotpro-jekter gav anledning til visse justeringer af beregnings-forudsætningerne, herunder fx fastsættelsen af genop-retningsprocenten.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

KAPITEL 8 – LIVSCYKLUSTANKEGANGENVed bæredygtig udvikling af byggeriet introduceres denessentielle praksis, at bygningen skal iagttages i heledens livscyklus. Det gælder for alle tre aspekter indenfor bæredygtighed. For et bæredygtigt byggeri betyderdet, at vurdering af bygningens miljømæssige og økono-miske aspekter sker ved anvendelse af metoder til livs-cyklusvurdering og vurdering af levetidsomkostninger.Livscyklustankegangen, og dermed metoderne til livs-cyklusvurdering og vurdering af levetidsomkostninger,er en væsentlig del i vurdering af bygningers bæredyg-tighed. Selvom metoderne har eksisteret i en årrække,har der ikke været almen praksis at anvende dem i pro-jektering af bygninger i Danmark.LIVSCYKLUSVURDERING (LCA)– MILJØ OG RESSOURCERLivscyklusvurdering (Life Cycle Assessment, LCA) er enmetode til vurdering af ressourceforbrug og potentiellemiljøpåvirkninger i forbindelse med et produkt eller enservice. Dette indebærer en vurdering af hele livscyklus-sen for det givne emne, dvs. alt fra udvinding af de res-sourcer (råstoffer) som bruges til fremstillingen og fremtil genanvendelse og bortskaffelse af materialer efterendt levetid.

Harpa Birgisdottir, 2012

Figur 14: Faser i bygningens livscyklus: Produktfase, Byggefase, Brugsfase samt Nedrivningsfase. Derudoverkan byggematerialer fra nedrivningsfasen indgå i ny produktion af materialer, som evt. kan være byggemate-rialer.68

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

En bygning har indflydelse på miljøet gennem alle fa-ser af dens livscyklus, lige fra fremstilling af materialerover brugen af bygningen og til bortskaffelsen og deneventuelle genanvendelse af materialer. Påvirkningerneskyldes både forbrug af ressourcer til bygningen ogemissioner (udledning/afgasning) til vand, jord og luft.De potentielle følgevirkninger tæller blandt andre ud-tømning af fornybare og fossile ressourcer, bidrag til glo-bal opvarmning, nedbrydning af ozonlaget, fotokemiskozondannelse, forsuring samt næringsstofbelastning.Figur 14 viser faser i bygningens livscyklus. Første faseer produktfasen som indeholder udvinding af ressourcersamt produktion af byggematerialer. Derefter følger byg-gefasen, hvor bygningen opføres. Den tredje er brugs-fasen, som både indeholder vedligeholdelse og drift afbygningen. Den sidste egentlige fase er nedrivningsfa-sen, hvor bygningen demonteres og byggematerialergår til hhv. genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse(deponering). Genbrugte og genanvendte byggemate-rialer kan således indgå i produktion af nye materialer,som ofte er byggematerialer, men det kan også væreandre typer af materialer.StandardiseringLivscyklusvurderingsmetoden er standardiseret, bådegenerelt for alle produkter med ISO standarder og spe-cifikt for bygninger og byggevarer. Standarderne sesherunder.---DS/EN ISO 14040:2008 Miljøledelse – Livscyklus-vurdering – Principper og strukturDS/EN ISO 14044:2008 Miljøledelse – Livscyklus-vurdering – Krav og vejledningEN 15643-2:2011 Sustainability of constructionworks. Assessment of buildings. Framework for theassessment of environmental performanceEN 15978:2011 Sustainability of constructionworks. Assessment of environmental performanceof buildings. Calculation methodEN 15804:2012 Sustainability of constructionworks. Environmental product declarations. Corerules for the product category of construction pro-ducts.

Derfor er der ofte ikke muligt eller bekvemt at anvendeværktøjerne i andre lande end dem, som de er udvikletfor. Med EN 15978:2011 Sustainability of constructionworks. Assessment of environmental performance ofbuildings. Calculation method foreligger der nu en stan-dard for, hvordan LCA overordnet set bør beregnes påbyggeri.I Danmark var der tidligt fokus på udvikling af et danskværktøj, BEAT, til livscyklusvurdering af bygninger. I pe-rioden 1992-2002 blev der arbejdet på udviklingen afBEAT-modellen, og der blev lavet en række rapporter,som indeholdt dokumenterede vurderinger af danskebygninger. Der findes derfor en række resultater fordanske bygninger fra denne periode. Modeludviklingenvar forud for sin samtid, idet byggesektoren ikke stille-de krav om livscyklusvurdering af bygninger - hverkenlovmæssigt eller frivilligt. BEAT-modellen har ikke væ-ret vedligeholdt, og det er derfor ikke muligt at anvendeden i dag. Der ligger dog en del værdifulde erfaringer fraBEAT-modellen, som vil kunne bruges til udvikling af eteventuelt nyt dansk værktøj.LCA data og miljøvaredeklarationerDe data, som indgår i beregningerne, er en væsentligdel af livscyklusvurderingen, idet kvaliteten af livscyk-lusvurderingens resultater afhænger direkte af datakva-liteten. Det er derfor vigtigt at have kvalificerede dataover de byggevarer som indgår, men også data for fxenergifremstilling, genanvendelse og affaldsbehandlinger også meget vigtige parametre i bygningers livscyklus.I flere lande, fx Tyskland, Holland, England, Sverige ogNorge, er der udviklet nationale bygnings-LCA-databa-ser.Miljøvaredeklarationer (environmental product decla-ration, EPD) for byggevarer er den form for data, somforudses at kunne skabe den højeste kvalitet. Derforbør ønsket være, at databaser så vidt muligt består afdata for byggevarer i form af miljøvaredeklarationer. EN15804:2012 Sustainability of construction works, Env-ironmental product declarations, Core rules for the pro-duct category of construction products er en standardfor, hvordan miljøvaredeklarationer på byggevarer over-ordnet set bør udføres.Selvom standarden for miljøvaredeklarering af byggeva-rer foreligger, er der en del arbejde, som mangler at bli-ve udført, før der for alvor kan komme gang i udviklingenaf miljøvaredeklarationer. En miljøvaredeklaration skalfølge de produktspecifikke retningslinjer for produkt-gruppen. Disse retningslinjer kaldes Product CategoryRules (PCR). Det er ikke klart, hvem der har ansvaretfor at igangsætte udviklingen af de produktspecifikke69

LCA-værktøjerLivscyklusvurdering udføres normalt i specifikke LCA-værktøjer. Det er dog muligt at udføre livscyklusvurde-ring i regneark, men idet der ofte indgår mange para-metre kan det være uoverskueligt. Der er også udvikleten række LCA-værktøjer til bygninger, hvilket smidiggørarbejdet betydeligt. Disse værktøjer er dog meget oftenationale, baseret på både nationale krav og tilpas-set national praksis i forbindelse med bygningsdesign.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

retningslinjer. Denne afklaring af ansvaret er især vigtig,hvis der ønskes en harmoniseret fremgangsmåde formiljøvaredeklarationer på byggevarer i Europa. Noglenationale udbydere i Europa har taget initiativet til atgå i gang med at udarbejde både disse retningslinjerog selve miljøvaredeklarationerne på nationalt plan, fxi Tyskland og Norge, hvor PCR og EPD-er lavet efterden nye standard EN15804. Desuden er der taget ini-tiativ til stiftelsen af ECO-platform, som er en europæiskorganisation, som har til formål at være med til at løseharmoniseringsudfordringerne vedr. EPD-er.I Danmark findes der ikke en national database for byg-gematerialer udover BEAT-modellen. Der er tidligeretaget initiativ til stiftelsen af mvd.dk, som tager sig afmiljøvaredeklarationer generelt i Danmark. Her har derværet lavet produktspecifikke retningslinjer for to bygge-vareproduktgrupper. Disse er lavet før udgivelsen af EN15804 standarden om miljøvaredeklarering.Der var således tidligt igangsat nogle indsatser i Dan-mark med udviklingen af BEAT-modellen og indsamling

af de data, som indgik. Som allerede nævnt var indsat-sen forud for sin samtid og blev ikke brugt i praksis. Idag tegner der sig et anderledes billede, idet der bådefra CEN/TC 350 Sustainability of construction works,Byggevareforordningen og de frivillige certificeringsord-ninger (som fx DGNB) stilles øgede krav om udførelseaf livscyklusvurdering af bygninger og byggevarer, hvorhele livscyklussen vurderes.Hvordan udføres LCA i praksis i Danmark i dag?De nyeste LCA’er i Danmark indgår i vurderingen af syvkontorbygninger, som nu er certificerede med DGNBDenmark-ordningen. Da denne ordning vurderes medtiden at blive udbredt i Danmark, er det naturligt at seLCA i dette perspektiv.I CEN/TC 350 standarden EN 15978:2011 definereshvilke faser i bygningens livscyklus, der bør indgå i enLCA samt, hvilke moduler der indgår i hver fase (se fi-gur 15). Dette er i hovedtræk de samme moduler, somindgår i LCA-vurderingen, som udføres ved DGNB-cer-tificeringen. Figur 16 viser med krydser, hvilke moduler

BUILDING ASSESSMENTSUPPLEMENTARYINFORMATIONBEYONDTHE BUILDING LIFECYCLEC 1-4END OF LIFEStageDBenefits and loadsbeoynd thesystem boundaryC4

BUILDING LIFE INFORMATION

A 1-3PRODUCTStage

A 1-3CONSTRUCTIONPROCESSStageA4A5ConstructorinstallationprocesB1

B 1-7USE STAGE

A1Raw material supply

B5Refurbishment

C1Deconstructiondemolition

C3Waste processing

Manufacturing

Maintainence

Replacement

Transport

Disposal

Repair

Use

ReuseRecoveryRecyclingpotential

Figur 15: Bygningens livscyklusfaser og organisering af de forskellige moduler som indgår i livscyklusvurde-ring af en bygning. (Figuren er en gengivelse af figur 6 i EN 15978:2011).

Scenario

ScenarioB6B7Operational energy useOperational water useScenario

enoari

aen

ari

oari

ario

rio

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

A 1-3Productstage

A 4-5Constructionprocess stage

B 1-7Use stage

C 1-4End-of-Life

DNext productsystem

Transport to manufacturer

Deconstruction/demolition

Transport to building site

Installation into building

Operational energy use

Operational water use

Raw material supply

Figur 16: Bygningens livscyklusfaser og organisering af de forskellige moduler som indgår i livscyklusvurde-ring af en bygning, som følger DGNB certificeringsordningen (DGNB System Denmark, manual 2012).der indgår. DGNB DK ønsker at følge EN 15978:2011standarden så vidt muligt, men i første omgang er detvalgt kun at inkludere de moduler, som tidligere livscyk-lusvurderinger har vist er af størst betydning. Forsimp-lingen skyldes en blanding af datamangel og praktiskeårsager. For nogle af de moduler, der er udeladt i DGNB,mangler fyldestgørende data, og for nogle af modulerne,fx transport, har erfaringerne vist, at de kun har marginalindflydelse på LCA’ens resultater og derfor ikke står målmed anvendelsen af kostbare rådgivertimer.Ved opstarten af pilotfasen med de syv kontorbyggerier,som var udvalgt til DGNB- certificering, fandtes der ikkenoget dansk LCA-værktøj, som kunne anvendes til for-målet. De udenlandske værktøjer, deriblandt de tyske,var udviklet med nationalt fokus og kunne derfor ikkeanvendes direkte. Derudover var der ikke nogen model-ler, der indeholdt den database, som skulle kobles til be-regningerne. Derfor blev der på SBi udviklet et regnearkfor Green Building Council Denmark, som kunne smidig-gøre processen for de danske projekter, velvidende atder ville være behov for en videreudvikling til en merefremtidssikret software.I brugen af data anbefaler DGNB, at der bruges miljø-varedeklarationer, hvis de er tilgængelige for konkreteprodukter, alternativt bruges generiske data for produkt-gruppen fra databaser. Hvis der ikke findes miljøvare-deklarationer for den pågældende byggevare i Tysklandanvendes den nationale database Ökobau.dat altid. Denindeholder både generiske tyske data og produktspeci-fikke tyske data. DGNB har fået udviklet en databasemed europæiske generiske data, som baseres på euro-pæiske gennemsnitsværdier for forskellige byggevarerog andre bygningsrelaterede data. Den hedder ESUCOdatabasen, og den anvendes i danske projekter som al-ternativ til miljøvaredeklarationer. Pilotfasen for de før-ste danske projekter viste, at der var mange byggevarer,som indgik i pilotprojekterne, men ikke fandtes i ESUCOdatabasen. I disse tilfælde blev projekterne nødt til atbruge data fra den tyske Ökobau.dat. Pilotfasen pegededermed også på behovet for udvikling af miljøvaredekla-rationer for byggevarer i Danmark.Derudover skal der anvendes data for byggematerialer-nes levetider. Ved pilotfasens opstart var der ingen fyl-destgørende dansk liste over byggematerialers levetiderog derfor valgte man at anvende den nationale tyskelevetidstabel.Materialernes betydning i bygningens livscyklusI forbindelse med udviklingen af BEAT modellen blevder lavet en række rapporter som indeholdte vurderin-ger på danske bygninger. Der findes derfor en rækkeresultater for danske bygninger fra denne periode. Re-sultaterne pegede alle på vigtigheden af bygningernesdriftsenergi, hvor driftsenergien udgjorde 70-90 % afressourceforbruget og de potentielle miljøpåvirkninger ibygningens livscyklus, som typisk var beregnet for en60 års periode i BEAT modellen. I takt med at bygningerbruger mindre energi, bliver det mere interessant ogsåat formindske energiforbruget til byggematerialer, somfremgår af figur 17.

Reuse, recovery orrecycling potentialX

Waste processing

Transport to EOL

Refurbishment

Manufacturing

Replacement

Maintenance

Disposal

Repair

Use

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

I forbindelse med tilpasning af DGNB certificeringsord-ningen til danske forhold og pilotfasen med de syv dan-ske kontorbygninger er der udført livscyklusvurderingerpå en række bygninger. Det fremgår af Bilag 8, at mate-rialernes bidrag var meget forskelligt for de syv bygnin-ger. Materialernes andel til global opvarmning udgjordealt fra 20 % til 75 % af bygningernes samlede bidrag tilglobal opvarmning i en 50 års periode.

LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC) – ØKONOMI.Levetidsomkostninger (Life Cycle Costing, LCC) hand-ler om at inddrage de samlede levetidsomkostninger ibeslutningsprocessen omkring byggeri eller renovering,og ikke blot betragte anlægsudgiften. Levetidsomkost-ninger kan således lidt forenklet forstås som summenaf et byggeris anlægsomkostninger og dets driftsom-kostninger over tid. Ofte kan der spares penge over tidved at undersøge forskellige løsninger i et totaløkono-miperspektiv og inddrage alle fremtidige omkostningeri vurderingen.Levetidsomkostninger består af kapitaludgifter til anlæg,ombygning, modernisering og tilbygning - og fremtidigeudgifter til forvaltning (fx skatter, afgifter, administration),drift (fx personale, renhold og forsyning) og vedligehold(løbende og periodisk). For hvert alternativ sammen-lægges alle byggeopgavens omkostninger i en fastlagtkalkulationsperiode. Beløbenes størrelse og betalings-tidspunkt i løbet af kalkulationsperioden er som regelforskellige. Derfor omregnes disse beløb, så de bliversammenlignelige.

Figur 17: Opgørelse af det primære energiforbrug tildrift og materialer for en bolig på 150 m2 over 50 år(SBi, 2010). Note: Figuren er lavet mens BR08 vargældende og indeholder derfor ikke de nuværendekrav. Men udviklingen i forholdet mellem driftsener-gi og materialer viser samme trend.

For at sammenligne alternativerne skal alle beløb henfø-res til det samme tidspunkt. Omregningen fra „individu-elle“ tidspunkter til et fælles sammenligneligt tidspunktkaldes med et fagudtryk for „diskontering“ til nuværdi el-ler nutidsværdi86(Birgisdottir m.fl., 2010).StandardiseringMetoden er standardiseret for bygninger både internati-onalt og europæisk. Se listen med standarder herunder:-ISO 15686-5 Buildings and constructed assets -Service life planning: Part 5, Whole life cycle co-stingEN 15643-4:2012 Sustainability of constructionworks - Assessment of buildings - Part 4: Fra-mework for the assessment of economic perfor-mance.Under CEN/TC 350 Sustainability of constructionworks forventes yderligere en standard, Sustaina-bility of construction works - Assessment of econo-mic performance of buildings - Calculation method,som er under udvikling.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Værktøjer til vurdering af levetidsomkostningerI Danmark har der tidligere været arbejdet med totaløko-nomi og levetider i byggeriet. Fx findes der:-IT-baserede beregningsværktøjer som fx TRAM-BOLIN til alment byggeri og Forsvarets Bygnings-tjenestes værktøj til brug for statsligt byggeri (By- ogBoligministeriet 2001), men disse bruges formentligikke i noget særligt stort omfang.Opslagsværker om levetider som fx afskrivningsta-bellerne for andelsboliger (Andelsboligernes Fæl-lesrepræsentation 2000) og forsikring (Forsikring& Pension 2001) samt BURs levetidstabel (Bygge-riets Udviklingsråd 1985), som bruges til værdian-sættelse enten ved handel eller erstatning.Databaser med nøgletal fx baseret på de obligato-riske indberetninger vedrørende opførelse og driftaf alment boligbyggeri, de obligatoriske eftersynfor byggeskader gennem byggeskadefondene ogden medlemsbaserede benchmarking af facilitymanagement for især administrationsbyggeri (dfm-benchmarking.dk). (Birgisdottir m.fl., 2010).IT-baseret værktøj – levetider.dk, der indtil viderekan anvendes til beregning af levetiden på af 4-5hovedbygningsdele (GI, sbs, SBi m.fl.)

I vurdering af levetidsomkostninger indgår færre faser endved en livscyklusvurdering. Der regnes således kun på:-----OpførelseDrift og vedligehold, herunder;Vedligehold og genopretning af bygningenForsyning af energi og vandRenhold af bygningen

Nedrivningsfasen indgår således ikke.Datamangel var ikke ligeså stor en udfordring for LCC-beregningen, som for LCA-vurderingen, idet omkost-ninger oftest foreligger for byggeprojekterne, eller kanberegnes på basis af prisdatabaser. Derimod skulle derunder modeludviklingen arbejdes med de generelle be-regningsforudsætninger og fastlægges adskillige para-metre. Som for LCA er der for LCC også stort behovfor en tabel med levetider for de forskellige byggeva-rer, som gælder under danske forhold. Ligeledes er derbehov for at få fastlagt genopretningsprocenter for byg-ningsdele og få konsolideret vedligeholdelsesintervallerog -procenter for bygningsdele87.▐

Hvordan udføres LCC i praksis i Danmark i dag?Som for livscyklusvurderingerne tages der i dette afsnitudgangspunkt i de nyeste LCC-er, som er blevet lavetpå bygninger i Danmark. Det drejer sig ligeledes om desyv danske kontorbygninger, som indtil videre er DGNBDK-certificerede. I certificeringsprocessen skal der ud-føres en LCC på den certificerede bygning. Der ses så-ledes ikke specifikt på tidligere danske vurderinger aflevetidsomkostninger.Ved pilotfasens (for de danske kontorbygninger, red.)opstart forelå tilsvarende ingen model til vurdering aflevetidsomkostninger, som kunne bruges til vurderingaf pilotprojekterne. Som for LCA blev der også for LCCpå SBi udviklet et regneark, hvor beregningerne i førsteomgang kunne gennemføres, men gerne skal udvides tilet software på sigt.

86. Se Billag 1587. Se Bilag 8

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Der blev udarbejdet et særskilt afsnit om bæredygtig-hed, med et skema, hvor både de bydende og byg-herren kunne give point for enkelt tiltag. Nogle tiltagvar ’skal’ tiltag, andre var ’kan’ tiltag, og så var deråbnet for innovative tiltag i forskellige kategorier.

Foto: Bente Sejersen74

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

ADMINISTRATIONS-BYGNING, GRØNDALS-VEJ 1, AARHUS C88I en ny administrationsbygning for Aarhus Kommune påGrøndalsvej 1 i Aarhus har bygherren indarbejdet kravtil bæredygtige løsninger i projektets udbudsmateriale.Byggeriet er under opførelse.Bygningen var fra starten tænkt som en almindelig kon-torbygning, der opfyldte det gældende bygningsregle-ment. Men i processen med udarbejdelse af byggepro-grammet opstod ideen om at gøre det bæredygtigt ogmed et meget lavt energiniveau.Type: KontorbyggeriBygherre: Aarhus KommuneArkitekt: Schmidt Hammer LassenIngeniør: GrontmijEntreprenør: PihlAdresse: Grøndalsvej 1, 8000 Aarhus

Samfund

88. Se bilag 9 for yderligere uddybning

Økonomi

Miljø

Hvidbog om bæredygtigHed i byggeriet

BILAG 1 - SuStAInIA Sector GuIde, BuILdInGSSustainia Sector Guide, Buildings vil demonstrere, hvordan verden kan se ud i 2020, hvis de grønne teknologier ogløsninger, vi kender allerede i dag, bringes i anvendelse. I Sektorguiden Buildings peges på, at bæredygtigt byggeri ogrenovering bringer en række fordele med sig for både forbrugere, ejere og samfundet, men den fulde effekt af at byggeog renovere bæredygtigt overses ofte. Sustainias partnere har bidraget med viden og konkrete erfaringer.Sector guiden Buildings er én ud af en række Sector guides, som udgives af Sustainia. Sustainia er en global allianceaf internationale partnere, fra dansk side bl.a. Dong Energy, Københavns Kommune, Velux Gruppen og Realdania, oger skabt af Mandag Morgen, der arbejder for at skabe og udbrede en positiv vision for et bæredygtigt samfund.Sector guiden præsenterer en lang række gode argumenter for at bygge bæredygtigt og bakker dem op med fakta,og guidens formål er at være målgruppernes redskab til fremme grundlaget for bæredygtigt byggeri. Den er rettet modisær fire målgrupper, som er væsentlige aktører for at få bæredygtigt byggeri til at lykkes:bygningsejere og bygherrer,investorer, byplanlæggere og politiske beslutningstagere.Formålet er fremfor alt at anskueliggøre bæredygtighed som en god business case på alle niveauerSamfundSgevinSterSektorguiden tilstræber at slå fast, at gevinsterne ved et mere intelligent og tilpasset energiforbrug ikke alene ses hosden enkelte kunde eller virksomhed, men kan også konstateres på et større samfundsplan.Udover øget økonomisk aktivitet som følge af en stigende efterspørgsel efter energieffektive og bæredygtige forret-ningsløsninger, som energivenlige vinduer, ventilation, varmepumper, ventilationsanlæg mv., er der også jobs at hentei slipstrømmen af et skærpet bæredygtigt fokus.Sector guiden peger på en række incitamenter på forskellige niveauer for at bygge bæredygtigt:På bygningsniveau:-god tilbagebetalingstid-reducerede driftsomkostninger-øget produktivitet i bæredygtige bygninger-forbedret indlæringskapacitet-større robusthed overfor trusler som fx stigende energipriser og stærkere regulering-højere markedsværdiPå bebyggelsesniveau:-mindre forurening-bedre mulighed for at styre vandforbrug-reduktion af affaldsmængder-stimulering af lokal økonomi-forbedret mikroklimaPå nationalt niveau:-jobskabelse-positiv afsmittende effekt på andre sektorer-reducere afhængighed af import af energi-eksportmulighederPå globalt niveau:-reduktion af drivhuseffekt og kvælstofudledning-mere stabil energieffektivitet-ressourceeffektivitet76

Hvidbog om bæredygtigHed i byggeriet

Finansielle og strukturelle barrierer eksemplificeres i guiden, og det påpeges, at et paradigmeskift er nødvendigt for athøste frugterne.Definitionen af bæredygtighed lyder i Sustainia:“There is no simple definitionof what constitutes sustainability in buildings. The broader concept of sustainabilityitself is open to a variety of definitions, and these to some extent reflect the different positions of the persons or institu-tions proposing the definition. Sustainia is based on the wisdom of the holistic approach to sustainability as expressedin the UN definition of three mutually dependent pillars of sustainability: economically, environmentally and socially.”Sustainia Sector Guide opstiller en række enkle indsatsområder til bygningsejere, investorer, politikere og planlæggeresom væsentlige for bæredygtighed i byggeriet:-Planlæg for bygningens samlede levetid – hvis man har til hensigt at eje bygningen i lang tid, vil dette medvirke tilat give overblik over hvordan driftsomkostninger minimeres – hvis man planlægger at sælge hurtigt, vil det give etgodt prospekt til køberenPlanlæg processen omhyggeligt og fra tidligt i processen – for jo længere man kommer ind i processen, jo merekostbart bliver det at ændre projektetSøg professionel assistance og arbejd i integrerede processer - arkitekter, ingeniører, rådgivere, driftsfolk, bære-dygtighedskonsulenter og auditører er alle værdifulde partnere i bæredygtigt byggeriHvis man står over for renovering af en bygning, så benyt lejligheden til at gøre den bæredygtig.Husk, at bygninger med lang levetid bør være fleksible for at imødekomme fremtidens krav, mens bygninger medkort levetid bør bygges af genbrugte eller genanvendelige materialerTjek ukonventionelle investeringspartnere, som fx pensionskasser, ESCO selskaber m.fl. med henblik på projek-tets indledende omkostningerBrug standarder og gradueringssystemer, som passer til projektet, og gå efter de mest ambitiøse gradueringer –det betaler sig.Husk opfølgning – monitorering og måling er nøglerne til at sikre, at der kommer mest muligt ud af investeringeni bæredygtighed.

-------

Sustainia Sector Guide Buildings kan hentes her:www.sustainia.me/sustainia-award/buildings_sector_guide.pdf

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 2 - VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIGBYUDVIKLING 2.0“Værktøj til bæredygtig byudvikling” er udviklet af Realdania By og er målrettet mod at kvalificere og hjælpe byudvik-leretil at skabe overblik, prioritere, tilpasse og/eller optimere et byudviklingsprojekt i bæredygtig retning og dermed sætterammerne for bæredygtige bebyggelser. Værktøjet har sin egen hjemmeside og kan frit anvendes89.Værktøjet opererer med de tre dimensioner: ”Miljø og ressourcer”, ”Social og sundhed” og ”Økonomi”, som går igenfra Brundtland-definitionen af bæredygtighed. De tre dimensioner beskrives ved hjælp af ni elementer eller temaer, oghvert element er igen udfoldet i 23 indikatorer, som brugeren kan vurdere konkrete løsninger i forhold til.3 DIMENSIONER9 ELEMENTEREnergi23 INDIKATORER1. Energiforbrug til bygningsdrift2. CO2-udledning fra elforbruget3. CO2-udledning fra varmeforbrugetMILJØ OG RESSOURCER4. Faciliteter til gående og til cyklisterTransportVandAffald5. Incitament til at benytte kollektiv transport6. Trafikløsning7. Regnvandshåndtering8. Affaldshåndtering9. Lokale klimaforholdFysiske rammer10. Tilpasning til ændrede klimaforhold11. Tryghed12. Grønne og blå elementer i bybilledetSOCIAL OG SUNDHEDByliv13. Variation i byens funktioner14. Byrum og mødesteder15. Utæmmet fysisk aktivitetSundhed16. Sundhedsfremmende tiltag og aktiviteter (udoveridræt)17. Variation i beboersegmenter18. Aktiviteter og plads til alle19. Forurening og fundering ved byggemodning20. Infrastruktur ved byggemodning og driftØKONOMITotaløkonomi21. Anlægs- og driftsomkostninger af kommende byggeri22. Samfundsøkonomi ved elforsyningsløsningen23. Samfundsøkonomi ved varmeforsynings-løsningen

Mangfoldighed

89. Realdania By - Værktøj til bæredygtig byudvikling,www.realdaniaby.dk/Værktøj-til-bæredygtig-byudvikling

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

De 23 indikatorer er formuleret som nøglespørgsmål, og ved at besvare spørgsmålene kan man forholde sig systema-tisk til bæredygtigheden i byudviklingsprojektet. Det kan være i en konkurrenceproces eller en planlægningsfase ellertil implementering og selvevaluering. Det er herved muligt på en systematisk måde at vurdere og sammenholde en stormængde forskellige problemstillinger.Værktøjet er søgt tilrettelagt med fokus på enkelhed og fleksibilitet og kan enten anvendes som en simpel tjekliste, el-ler man kan bruge det fleksibelt med et udvalg af indikatorer, eller fuldt og helt gennem alle projektets faser. Man kansåledes drage nytte af det til inspiration eller operationelt, uanset om man vil bruge et par minutter eller adskillige dagepå at systematisere, bearbejde og evaluere arbejdet med bæredygtighed.Der er mulighed for en ekstra grundig behandling af de indika�torer, der omhandler energiforbrug, idet der er udvikletet særligt bereg�ningsværktøj, som kan bruges til kvantitativ benchmarking af såvel energiforbruget over en længereudviklingsperiode, CO2-udledningen samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af den valgte energiløsning.Uanset hvordan man vælger at bruge værktøjet, kan det sikre overblik fra de tidlige udviklingsfaser i et projekt til denmere konkrete udformning. Dermed kan værktøjet bidrage til at bygge den gode by, men det giver ikke svar på alt.Borgerinddragelse, projektets cash flow og æstetisk kvalitet er fx valgt udeladt i værktøjet. Og hvis værktøjet anvendestil benchmarking og evaluering af et konkret projekt, er det væsentligt ikke at vurdere rigidt på score, men på hvordanhele projektet samlet set er løst.Værktøjet er ikke et certificeringsværktøj, men det er struktureret på en måde, der kan forberede byudvikling på certifi-cering efter fx DGNB City Districts90, der ligesom DGNB til bygninger er baseret på de tre aspekter, miljømæssig, socialog økonomisk bæredygtighed- fra Brundtlandrapporten.Værktøjet kan hentes her:www.realdaniaby.dk/Viden_og_kompetencer/Baeredygtighedsvaerktoejet

90. DGNB Urban Districts -http://www.dgnb-system.de/en/schemes/about-schemes/certification_requirements_urban_city_districts.php.Danish Green Building Council administrerer DGNB Urban Districts i Danmark.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 3 - HVAD MED DAGSLYS?”Hvad med dagslys?” er en designmanual, som handler om, hvordan dagslys kan tænkes med i renoveringsprojekter.Metoden er en ny og helhedsorienteret tilgang til bæredygtigt byggeri og renovering. På den måde gør den op med etofte snævert fokus i renoveringsprojekter, eksempelvis på optimering af en bygnings energimæssige funktioner. Vedat medtænke andre essentielle variabler, såsom brugernes velvære og komfort, kan renoveringen give værdi på flereområder. Helhedsrenovering handler derfor om at fokusere på økonomi og energi såvel som arkitektur, sundhed ogtrivsel. Til at øge værdien på alle disse områder er dagslyset et af de vigtigste virkemidler.’Hvad med Dagslys’ er udviklet af Henning Larsen Architects, KADK og Algreen Arkitekter.HELHEDSRENOVERING PÅ KLOSTERMARKSSKOLENRenoveringen af Klostermarksskolen i Roskilde er et eksempel på et projekt, der metodisk har arbejdet med dagslyset,så det skaber værdi på flere områder. Gennem en kvantitativ og kvalitativ forståelse af dagslyset, har dagslysforholdeneværet et redskab til at give skolen et kvalitetsløft på flere områder.Klostermarksskolen blev tegnet af Henning Larsen Architects i 1965, og efter 50 års brug trængte skolen til en reno-vering. Hovedformålet med renoveringen var at reducere energiforbruget og samtidig opnå et forbedret indeklima,øget velvære og produktivitet blandt lærere og elever. Disse mål dannede ramme for renoveringen, som overordnetresulterede i udformning af en ny klimaskærm, samt opførelse af en glasoverdækning mellem eksisterende bygninger.Klimaskærmen er en fornyelse og optimering af skolens facade. Den eliminerer kuldebroer ved den eksisterende ogeksponerende betonkonstruktion, og sammen med nye trelags energiruder sikrer klimaskærmen et mindre varmefor-brug og varmetab. Klimaskærmen får bygningerne til at fremstå som svævende volumener og understreger dervedskolens arkitektoniske greb, og understøtter skolens udtryk og identitet.Glasoverdækningen er bygget over et fælles gårdrum mellem to fagfløje. Den sikrer en naturlig dagslysmængde iuderummet, holder på bygningens varmetab og forøger markant dagslysniveauet i de tilstødende undervisningsfløje.Overdækningen har reduceret energiforbruget med 60 % og dermed sikret både energimæssige og økonomiske be-sparelser. Endvidere giver glasoverdækningen 30 % flere kvadratmeter og flere siddepladser ved etableringen af kom-bineret trappe- og bænkeområde. Glasoverdækningen skaber et bedre indeklima både ift. mere lys og bedre luft og densamlede komfort for elever og lærer øges – hvilket giver færre sygedage og bedre indlæring.Ved at arbejde aktivt med dagslyset og tænke i integrerede løsninger, der er tilpasset dagslysforholdene, højnes densamlede værdi af renoveringsprojektet af Klostermarksskolen, hvor projektet har sikret både menneskelige, miljømæs-sige og økonomiske gevinster.Værktøjet kan hentes her:http://issuu.com/joh-nai/docs/dagslys_web?mode=window&backgroundColor=%23222222

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 4 - GREEN SOLUTION HOUSEPå Bornholm skal videns- og konferencecenteret Green Solution House (GSH) opføres efter flere bæredygtige para-metre. For at udvikle et byggeri, der behandler begrebet bæredygtighed så holistisk som muligt, vil projekteringen ba-sere sig både på kriterierne fra ’Active House’, certificeringskravene fra ’DGNB’ samt principperne i ’Cradle to Cradle’.Målsætningen er, at byggeriet skal fungere som et demonstratorium for den nyeste udvikling indenfor bæredygtigtbyggeri, og ambitionen er at vise, at bæredygtigt byggeri først og fremmest handler om kvalitet frem for valg af en givencertificering.Projektets målsætninger og værdigrundlag er udviklet af en bred gruppe af aktører gennem en række workshopsmellem bygherre, ingeniører og arkitekter samt repræsentanter fra Teknik- og Miljø fra Bornholms Regionskommune,Bornholms Forsyning, Bornholms Østkraft, Rønne Vand og Varme, Bornholms vandrensning og affaldsforbrændingsamt lokale entreprenører, materialeproducenter og naturfredningsmyndigheder.Projektets fire overordnede målsætningerer:1. At være en platform for det højeste niveau af bæredygtig udvikling- Traditionelle og standardiserede metoderskal erstattes af banebrydende og innovative løsninger.2. At være et eksempel på kontinuerlig forbedring- Projektet skal inkorporere fleksibilitet og tilpasningsevne i byg-ningsdesignet for løbende at kunne integrere og demonstrere de nyeste og bedste løsninger.3. At designe kredsløb indenfor biodiversitet, materialer, energi, vand og affald- GSH skal være et forgangsek-sempel på miljørigtigt byggeri ved at demonstrere regenerative løsninger på de nævnte parametre. Målet er at skabeen bygning med positive afkast, fx hvor biodiversiteten øges, og regnvandet renses.4. At dyrke et lokalt og globalt netværk af vidensdeling- GSH skal opfordre til vidensdeling på tværs af lokale ogglobale samfund. Ved løbende at implementere nye produkter og teknologier skal GSH statuere et eksempel, der in-spirerer og deler viden.På baggrund af de overordnede målsætninger definerede projektgruppen fem retningsgivende fokusområder, der skalsikre at GSH er designet til at bidrage til regenerative kredsløb, og dermed har et positivt fodaftryk på miljøet. Fokus-områderne er: ’Vedvarende energi’, ’Ren mobilitet’, ’Sunde vandcyklusser’, ’Øget biodiversitet’ og ’Sunde materialeri kredsløb’. For at gøre disse operationelle er hvert fokusområde beskrevet i tre faser (analyse, strategier og målbareskridt). Disse ser således ud for fokusområdet ’Sunde materialer i kredsløb’.Fase 1 - AnalyseEt fokusområde vil både kunne omhandle byggeriet som helhed og være knyttet til en specifik del af bygningen. For’Sunde materialer i kredsløb’ vil der i særlig grad blive fokuseret på indre eksponerede overflader, der har stor indfly-delse på byggeriets indeklimakvalitet og dermed også brugernes sundhed.Målet er at bruge materialer uden skadelig afgasning og som aktivt kan medvirke til et sundt indeklima. Det er ambi-tionen at materialekvaliteten løbende skal optimeres, så de løsninger, der ikke lever op til dette høje ambitionsniveauudfases over tid. Herudover er der udviklet et filter på baggrund af kriterierne fra Active House, DGNB og Cradle toCradle, der bruges som beslutningsgrundlag i forbindelse med valg af materialer.Fase 2 - StrategierDer er udviklet to strategier med en række redskaber til at understøtte realiseringen af ’sunde materialer i kredsløb’.Strategierne er ’Materialevurdering’ og ’Genanvendelse af materialer’.’Materialevurdering’ indebærer øget viden om de materialer, der indgår i byggeriet – både i forhold til deres produktion,brugsperiode herunder økonomi og fremtidige genanvendelse eller afskaffelse. For at sikre at de anvendte materialeri byggeriet lever op til målsætningen, vil byggeriets hovedkomponenter blive kategoriseret efter brugstider og udvalgtematerialer vil blive analyseret.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

’Genanvendelse af materialer’ handler grundlæggende om at forstå byggeriet som del af enten det biologiske eller tek-niske kredsløb, dvs. materialer der enten kan nedbrydes biologisk eller indgå i nye kvalitetsprodukter efter endt brug.Der vil derfor være fokus på at vise eksempler på konstruktioner, installationer og komponenter, som er designet tiladskillelse. Herudover vil der blive fokuseret på håndtering af biologisk næring on-site, kompostering, etc.Fase 3 - Målbare skridtDe målbare skridt er med til at skabe et byggeri der kan udvikles over tid. I GSH skal materialer, der ikke er optimale,løbende forbedres og udskiftes med bedre alternativer over tid. Dette indebærer, at materialerne analyseres og at stra-tegier for adskillelse, tilbagetagning og genanvendelse tænkes ind i byggeriets drift.GSH er p.t. i den indledende del af projekteringen, og der forelegger derfor ingen specifikationer mv. i forhold til udbud.Der bliver arbejdet med kriterier for udvalg i forhold til materialer baseret på certificeringer såsom ISO 14001, EMAS,Blomsten, Svanen samt Cradle to Cradle-certificerede materialer.For mere information – se fx:www.bornholm.dk/cms/site.aspx?p=591

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 5 - NUNATAKKEN – EN BÆREDYGTIGPLATFORM FOR FÆLLESSKAB OG FRITIDSLIVNunatakken ved Herlufmagle forventes at blive Danmarks største spejder- og fritidscenter. Det er samtidig intentio-nen, at Nunatakken bliver Danmarks første større stand-alone byggeri, hvilket betyder, at centret bliver uafhængigtaf udefrakommende forsyning, og at energien er til stede, når den skal bruges. Med sin multifunktionelle arkitektur vilcentret endvidere komme til at danne grundlag for et spændende og stimulerende friluftsliv for børn, unge og voksne.Arkitekturen og den landskabelige bearbejdning understøtter således leg, læring og fællesskab i forskellige situationer,i al slags vejr og hele døgnet.Kort sagt forventes Nunatakken at blive et udfordrende, inspirerendeog trygt sted for fællesskab og friluftsliv med vægt på:------Sammenhæng mellem inde og ude både visuelt, rumligt og funktionelt.Markant, identitetsskabende arkitektur, der udtrykker natur og friluftsliv.Muligheder for både organiserede og uorganiserede aktiviteter inde og ude.Fleksibilitet og alsidig brug for mange aktiviteter på samme tid.Bæredygtige løsninger i helhed og detalje til læring for børn, unge og voksne.Åbenhed for besøgende og tilg

DANMARKS FØRSTE STØRRE STAND ALONE BYGGERIDet 21. århundredes spejder- og fritidscenter skal baseres på integrerede designløsninger, hvor energi, funktionalitet ogoplevelse gensidigt forstærker hinanden. Ansvarlighed, udvikling og kontekstuel forståelse er nøgleord for fremtidensspejder- og fritidscenter, der skal hvile på et solidt, bæredygtigt fundament. Målet med Nunatakken er derfor at skabeen bygning, der er uafhængig af udefrakommende forsyning, og hvor energien er til stede, når den skal bruges. Derafnavnet stand-alone.Men hvad kræver en bygning for at kunne fungere som stand-alone?Omtanke for bygningsfysikken - passive tiltagVed at tænke passive løsningstiltag ind i bygningens udformning er det muligt at optimere bygningen, så den får etminimalt energiforbrug. Det er derfor vigtigt at tænke på isoleringen af bygningen, hvilke lavenergiruder og døre deranvendes, samt hvilke samlinger i bygningen der er med henblik på at fjerne kuldebroer. Alt dette er med til at energi-forbruget til opvarmning af bygningen bliver minimeret.Ligeledes skal løsninger omkring belysning af rummene tænkes ind. Ovenlys i dybe rum og høhe vinduer giver dagslyslængere ind i rummene, og derved kan den kunstige belysning undlades i længere tid. Når det bliver nødvendigt atanvende kunstig belysning, vil det blive i form af lavenergiarmaturer, så elforbruget bliver reduceret mest muligt.Ved at placere udhæng ved sydvendte vinduespartier er det muligt at skærme for solen om sommeren, så overophed-ning minimeres. Om vinteren, når solen står lavt, giver det stadig et varmetilskud til bygningen. For at spare på vandfor-bruget, kan der installeres vandbesparende toiletter og blandingsbatterier. Endvidere kan der installeres vaskemaskinerog opvaskemaskiner m.v. med minimalt vandforbrug.Nunatakken bliver i øvrigt et sundt, gedigent træhus med alle træets positive egenskaber, hvad angår miljøvenlighed,indeklima, akustik mv. Træ har for eksempel gode livscyklus- og CO2- egenskaber. Bygningen opføres som træskelet-hus med bærende vægskiver i træ. Hvor statikken fordrer det, integreres stålsøjler og dragere skjult i konstruktionen.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Tage udføres som trækassetter, og vægelementer tænkes ligeledes udført præfabrikeret, hvilket sikrer præcision, tør-hed og hurtig lukning af huset. Facaderne langs stjerneformens ydre kanter tænkes beklædt med lette plader i kompo-sitmiljøplade, der er vedligeholdelsesfrie og bygger på en god miljøbevidst tankegang, da der anvendes genbrugsma-terialer. Terrasser under udhæng tænkes desuden udført i træ, mens taget tænkes dækket af i tagpap og længst modsyd ved amfiteateret delvist dækket med tørv, så huset giver oplevelsen af at gro frem af terrænet.Omtanke for energioptimeret teknologi – aktive tiltagAfhængigt af hvad der er muligt i henhold til lokalplanen og anden lovgivning på området, påtænkes det at integrere:Vedr. el til belysning og installationer:-Solceller, paneler på taget-VindmølleVedr. brugsvand koldt og varmt til forbrug-Solvarme til varmt brugsvand-Jordvarme til varmt brugsvand-Regnvandsopsamling til toiletskyl mv.Vedr. varme til opvarmning af huset-Jordvarme-LavtemperaturanlægVedr. afledning af spildevand-RodzoneanlægTanken bag Nunatakken er at bruge alle de teknologiske løsninger og muligheder, der findes i dag, for at sikre, at byg-ningen bliver så uafhængig af forsyning som muligt. Det gælder derfor om at stræbe efter et anlæg, der kan forsynebygningen med al den energi, som den behøver uden brug af eksterne forsyningskilder. Set over et år vil det være mu-ligt i langt de fleste tilfælde, men der vil også være situationer, hvor det vil være nødvendigt at være tilsluttet el-nettet,da teknologien endnu ikke er fuldt udviklet til stand-alone byggerier.LagringMen da solen ikke altid skinner, og vinden ikke altid blæser, vil der være dage i løbet af året, hvor det er nødvendigt atlagre el, så der er energi tilstede, når det skal bruges. Ud fra vinddata for DRY-året (Design Reference Year) er der totil tre sammenhængende dage, hvor vinden ikke blæser nok til at drive en vindmølle. Hvis det samtidig er overskyet,så solcellerne kun giver en minimal el-produktion, så vil det være nødvendigt med et lager af el til at trække på. Detantages, at det derfor må være et rimeligt niveau at have et el-lager til to dages minimalt forbrug. Forskellige lagrings-teknikker undersøges:----batterier til lagring af el, hvilket er en kendt teknologibrændselscellerSmart Gridlagring af varme til bygningen (varmeslanger i betonlaget, stenlager eller stor vandtank til oplagring af varmt vand).

Både de aktive og passive tiltag er med til at skabe en bygning, der fungerer som stand-alone. Bygningen kommer tilat være en del af den natur, som omgiver den. Den kommer til at udnytte al den solenergi og vindenergi, der er til rå-dighed, og gøre den uafhængig af el-nettet størstedelen af året. Den kommer til at genanvende al den jordvarme, derer i området, og til at genanvende regnvandet fra taget. Bygningen bliver således, ganske bogstaveligt, en del af denaturskønne omgivelser ved Herlufmagle.For mere information – se fx:http://nunatakken.dk/?page_id=37

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 6 - ATP EJENDOMMESBÆREDYGTIGHEDSSTRATEGIBÆREDYGTIGHED ER MERE END BLOT ENERGIBESPARELSEFor ATP Ejendomme kan udvikling først kaldes bæredygtig, når den sker inden for Brundtland-rapportens tre områder:Miljøet,Det sociale,ØkonomienATP Ejendomme ser ikke ejendomsinvestering og -administration som blot et spørgsmål om mursten og kapital. I hvertfald ikke hvis konkurrenceevnen skal bevares. Selskabet skal handle forsvarligt på flere planer,, bl.a. ved at sikre ethøjt afkast til glæde for alle ATP-kunder og ved at leve op til aktuelle krav om ejendommenes indretning, arkitektur,miljømæssige forhold. Aktivt ejerskab er et nøgleord hos ATP Ejendomme.ATP Ejendommes holdning er, at social ansvarlighed i bred forstand som oftest er en forudsætning for en varig, godindtjening og dermed bevarelsen af investeringernes værdi.ATP Ejendomme er opmærksom på miljøet i alle livsfaserne for en ejendom. For at lykkes med fx CO2-reduktionen erATP Ejendomme afhængige af et godt samarbejde med lejerne, der hver dag går på arbejde i ejendommene. Gennemdialog og rådgivning, håber ATP Ejendomme på en øget opmærksomhed på at nedsætte energiforbruget.VISIONBæredygtighed i bred forstand er en vigtigt parameter ved ATP Ejendommes investeringer i og drift af egne investe-ringsejendomme. Sammenholdt med fokus på kommercielle forhold skal dette sikre en konkurrencedygtig portefølje oget fornuftigt afkast.MISSION-----ATP Ejendomme markedsføreraf en del af ejendommene som bæredygtige baseret på en klassificeringsmodel(fx LEED-, BREAM- og DGNB-certificering)Vednyindretninger, istandsættelser, renoveringer og daglig driftscreener ATP Ejendomme med henblik påimplementering af mulige bæredygtige tiltagATP Ejendomme går idialog med lejerneom deres energiforbrug og anvendelse af lejemåletATP Ejendomme udarbejderklimaregnskabfor hver ejendom i relevante intervaller, der kan indgå i dialogen medlejer og anvendes i en re-klassificering af lejemålet (fx hvert 5. år)ATP Ejendomme dokumenterer, at alleinvesteringer i bæredygtige tiltaghænger sammen med markedsmæs-sige vilkår, kommercielle forhold og totalt set sikrer en sund forretning og et fornuftigt afkast.

NYE OG EKSISTERENDE EJENDOMMEATP Ejendomme planlægger at klassificere alle ejendommene ud fra, hvor bæredygtige de er. De fleste ejendomme erallerede LEED-screenet for at identificere tiltag, der kan styrke bæredygtigheden - herunder energiforbruget - og manvil køre lignende processer kontinuerligt. Det vil give et brugbart overblik i forhold til hvilke ejendomme, der lever op tilde bæredygtige krav, og hvilke der kan forbedres.ATP Ejendomme tænker på miljøet, når der foretages nye investeringer i eksisterende ejendomme, bygges eller ind-rettes nyt, og når den daglige drift udføres. Helt konkret betyder det, at selskabet indarbejder skærpede miljøkrav iarkitektkonkurrencer, og i indretningssager analyserer ATP Ejendomme materialer og udskifter så vidt det er muligtutidssvarende installationer.I forbindelse med nye bygninger er vejen til bæredygtige klimatiltag relativ enkel. Men har man at gøre med eksiste-rende ejendomme, er sagen en anden. Her må ATP Ejendomme ved hver enkelt sag vurdere, hvad der kan lade siggøre inden for rammerne af den konkrete type bygning.Ved nyinvesteringer indgår klima og miljø i risikovurderingen og sidst men ikke mindst, bliver den daglige drift til stadig-hed optimeret med henblik på at gøre CO2-regnskabet så fornuftigt som muligt.85

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 7 - GREEN LIGHTHOUSEDanmarks første bæredygtigheds-certificerede byggeprojekt – Green Lighthouse Green Lighthouse har med to bære-dygtigheds-certificeringer uddybet sin status som fyrtårn for bæredygtighed. Det gælder både, hvad angår bæredygtig-hed i den specifikke bygning, og hvad bæredygtighed er i dag og bør være på den bredere bygningsagenda.Green Lighthouse blev bygget i 2009 som et fyrtårn for CO2-neutralt offentligt byggeri, for effektivt offentligt-privat sam-arbejde og som et fyrtårn for et grønt campusbyggeri - drevet af ambitionen om at vise, at grønt byggeri på den ene sideog akitektonisk, funktionel og indeklimamæssig kvalitet på den anden side ikke er hinandens modsætninger. Bygningenhuser i dag studenterservice funktioner og innovations platformenCopenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab(CIEL). Green Lighthouse har siden første spadestik været genstand for stor opmærksomhed, både før, under og efterCOP 15 i København. Mere end 10.000 gæster fra hele verden har besøgt bygningen igennem de seneste fire år, herafbetydende politikere og mange fagfolk.For at afklare bæredygtighed i Green Lighthouse og for at kunne indgå i en kvalificeret dialog med de mange, der var in-teresseret i bygningens bæredygtighed, påbegyndte Københavns Universitet, Bygningsstyrelsen, VELUX og COWI tointernationale bæredygtighedscertificeringer. Green Lighthouse opnåede med LEED certificeringen at blive Danmarksførste bæredygtighedscertificerede bygning i november 2011, og i midten af 2012 blev Green Lighthouse tildelt den nyeDGNB Denmark-certificering.LEEDLEED-certificeringen er en amerikansk metode til at bedømme bygningers bæredygtighed. Certificeringen vedrørerfem områder, hvorunder man definerer og bedømmer en bygnings bæredygtighed: grund og placering, vandforbrug,energiforbrug, materialer og indeklima. Green Lighthouse har opnået 68 point og har dermed fået guld-certificeringen.Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (R) sagde ved markeringen af certificeringen, at LEED-certifice-ringen var ”… et vigtigt signal om, at innovative samarbejder mellem offentlige institutioner og private virksomheder kanskabe unikke resultater på det grønne område.”Og Green Lighthouse har virkelig skabt unikke resultater. Michael Bloomberg, New Yorks borgmester, den russiskePræsident Medvedev og flere tusinde besøgende fra ind- og udland har besøgt bygningen, siden den blev opført.Den har også været et vigtigt bidrag til Københavns Universitets mål om at blive et af de grønneste campusområder iEuropa. Samtidig har den proces, der blev sat i gang med LEED-certificeringen, været med til at starte en dialog om enbredere og mere holistisk dansk bæredygtighedsordning.INSPIRATION TIL DANSK CERTIFICERINGParterne bag Green Lighthouse: Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet, Københavns Kommune, VELUX og VEL-FAC, tænkte en mulig LEED-certificering ind allerede i projekteringen af Green Lighthouse. Dengang fandtes der ikkeet dansk certificeringssystem til bæredygtige kontorbyggerier.Green Lighthouse blev bygget som demonstrationsbyggeri i forbindelse med klimakonferencen COP 15 i København i2009 med stærkt fokus på energiforbrug og vedvarende energi. Samtidig var der i partnerskabet fokus på monitoreringaf bygningens faktiske energiforbrug for derved at kunne optimere bygningen.DGNB DENMARKGreen Lighthouse blev udvalgt til at deltage i pilotprojektet om at opnå den nye danske DGNB Denmark-certificering,som bygningen blev tildelt i midten af 2012. DGNB Denmark er karakteriseret ved, at alle bæredygtighedsaspektermedtages – også de sociale, de økonomiske og de klimamæssige. Desuden vurderede styregruppen, at denne certifi-cering er mere egnet til danske forhold, hvorimod flere af kravene under LEED er baseret på amerikanske forhold, somikke nødvendigvis er relevante i Danmark, som fx at sætte ladestandere op til elbiler, der ikke nødvendigvis er med tilat gøre bygningen mere bæredygtig.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Målet med at deltage i denne certificering var at opnå en optimal bygning – også når det kommer til bæredygtighed.Green Lighthouse opnåede en meget høj score i Environmental Quality (miljømæssig kvalitet), mens der blev givet etminimum af point i Economic Quality (økonomisk kvalitet). Den miljømæssige kvalitet er høj, fordi der har været utroligtmeget fokus på at minimere miljøpåvirkninger. I den økonomisk kvalitet opnås der kun et minimum af point med omkring20 %. Dette er fortrinsvis på grund af en meget høj anlægssum, som gør, at der kun kan opnås 10 % i LCC (Life CycleCost-analysen), der tæller tungest i økonomisk kvalitet. Det skyldes, at bygningen har implementeret en lang rækkedemonstrationselementer i energikonceptet, hvilket har medført en markant ekstraudgift.FAKTAKøbenhavns Universitet, VELUX, VELFAC, Bygningsstyrelsen og Københavns Kommune har i et tæt samarbejdeopført Green Lighthouse. Green Lighthouse er opført af et konsortium bestående af Hellerup Byg, Christensen & Co.Arkitekter og COWI.-Størrelse: 950 m2-Byggeår: 2008-2009For mere information - se:www.greenlighthouse.ku.dk.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 8 - LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) OG TOTAL-ØKONOMI/LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC)Syv danske kontorbygninger er indtil videre certificerede med DGNB Denmark - ordningen; fire byggede kontorbyg-ninger som er fuldt certificerede, og tre bygninger i designfasen som er præ-certificerede. I dette bilag præsenteresresultaterne fra certificering af disse syv bygninger.LCATabel 5 viser resultater fra den fulde livscyklusvurdering, som den laves i DGNB Denmark certificeringsordningen, hvorder beregnes fem potentielle miljøpåvirkninger og forbrug af to ressourcekategorier. De præ-certificerede bygninger ertypisk designede efter nyere versioner af bygningsreglementet, og har dermed lavere energiforbrug end de certifice-rede bygninger.Tabel 5: Livscyklusvurdering på 7 danske certificerede kontorbygninger (A-G) fra DGNB Denmark pilotfase.Resultater beregnet for 50 års periode, per m2 bygning* år (Birgisdottir m.fl., 2013).

CertificeringByggede bygninger og 3dje partsverificerede resultaterBygningMiljø-påvirkningerGlobal opvarm-ningNedbrydning afozonlagetFotokemiskozondannelseForsuringNæringssaltbe-lastningEnergi-ressourcerIkke fornyeligenergiFornyelig energiMJ/(m2 × år)MJ/(m2 × år)14663278692546231187Enhedkg CO2-ækv./(m2  år)kg R11-ækv./(m2 × år)kg Ethene-ækv./(m2 × år)kg SO2-ækv./(m2 × år)kg Fosfat-ækv./(m2 × år)128.8E-070.00650.0690.0059221.1E-060.00520.0490.0059231.3E-060.00510.0520.0065271.0E-060.00540.0610.0073ABCD

Præ-certificeringBygninger i designfasenog ikke endnu 3dje partsverificerede resultaterEFG

223.36E-060.00810.120.0068

6.5E-07 1.9E-060.00380.0410.00480.00490.0670.0046

17744

28211

35233

A: Byggeri 2020D: Lidt bedre end BR08G: Lavenergi 2015

B: BR08, midt mellem lavenergiklasse 2 og 1E: Lavenergi 2015

C: BR08, lavenergiklasseF: Midt mellem BR08 og lavenergi 2015

Figur 21: viser den globale opvarmning og det samlede energiforbrug for bygningens livscyklus beregnet for en 50 årsperiode, fordelt på faserne:-----88Materialer - opførelseMaterialer – udskiftninger af materialerDrift – varmeforbrugDrift – bygningsrelateret elforbrugMaterialer – bortskaffelse af materialer

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Figur 19: Global opvarmning og energiforbrug opdelt i bygningernes livscyklusfaser. Global opvarmning be-regnet for 50 års periode i kg CO2-ækvivalenter per m2 bygning* år. Forbrug af energiressourcer (både forny-elige og ikke fornyelige ressourcer) ligeledes beregnet for 50 års periode i MJ per m2 bygning* år (Birgisdottirm.fl., 2013).Som forventet viser figuren en tendens til at både samlet energiforbrug og udledning af drivhusgasser er lavere i de 3bygninger i designfasen (de præ-certificerede, E-G) end de sammenlignelige allerede opførte (de certificerede, A-D).Der er dog to undtagelser. Bygning A, som er et forsøgsbyggeri, hvor der var fokus på at bygge en bygning med sålavt energiforbrug som muligt, og den har en helt anden profil end de øvrige bygninger. Eksempelvis er den samledeglobale opvarmning under halvdelen af den certificerede bygning med det højeste bidrag. På den anden side er derbygning G, hvis opførelsesfase startede i 2012, men hvor de første streger allerede blev tegnet for en del år siden ogarkitektkonkurrencens resultater forelå i 2008. Derfor har den et energiforbrug og samlet global opvarmning på niveaumed bygning B og C.Figur 21 samt tabel 6 viser at energiforbrug og global opvarmning, som relateres til materialer, er meget forskelligt forde syv bygninger. Fx ligger den globale opvarmning fra materialernes andel på 21-75 %, når der regnes for en 50 årsperiode, og gennemsnittet er 39 %.

Tabel 6: Global opvarmning og energiforbrug i 7 danske kontorbygninger, fordelt på hhv. materialer og drifts-energi (Birgisdottir m.fl., 2013).AGlobalopvarmningkg CO2-ækv./(m2*år)EnergiMJ/(m2*år)MaterialerDriftsenergiTotalMaterialers andelMaterialerDriftsenergiTotalMaterialers andel9.13.012.175%15940199.280%B6.416.122.428%94253347.227%C8.515.023.536%80234314.625%D5.521.126.621%64334397.816%E6.59.415.941%81139220.237%F6.112.218.333%74219293.125%G7.914.622.535%95290384.925%

Et andet studium, som er lavet på en dansk kontorbygning analyserer videre og ser på hvilke byggematerialer, der eraf størst betydning for det konkrete projekt (Rasmussen, 2012). Figur 22 viser hvorledes bygningsdelene bidrager tilmiljøpåvirkningerne mens figur 21 viser for samme bygningsdele miljøpåvirkningerne når de opdeles i materialetyper.I det konkrete projekt udgør beton, stål og aluminium fx knap 90 % af global opvarmningen for opførelse af bygningen.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Figur 20: De samlede miljøpå-virkninger ved opførelse af endansk kontorbygning fordeltpå bygningsdele. AP: Forsu-ring, EP: Næringssaltbelast-ning, GWP: Global opvarm-ningen, ODP: Nedbrydning afozonlaget, POCP: Fotokemiskozondannelse, PEnren: Primærenergi, ikke fornyelige ressour-cer, PEren: Primær energi, for-nyelige ressourcer (Rasmus-sen, 2012).

Figur 21: De samlede miljøpå-virkninger ved opførelse af endansk kontorbygning fordeltpå materialetyper (Rasmussen,2012).

Bygningsdesignere skal have mulighed for at arbejde målrettet med at reducere miljøpåvirkninger relateret materiale-forbruget og se det i forhold til bygningens samlede miljøpåvirkninger. Derfor er det nødvendigt, at de har adgang til op-lysninger, som vist ovenfor. Det er vigtigt at have oplysninger for hele bygningens livscyklus for at se, hvilke materialerder har størst betydning og samtidigt se resultater af forskellige designløsninger for at opnå viden der kan omsættes tilmålbare effekter.LCCDe syv danske kontorbygninger, som er certificerede med DGNB Denmark ordningen, og hvis resultater for LCA vurde-ringerne er gennemgået i kapitel 7 og 8, har tilsvarende fået lavet en totaløkonomivurdering. Vurderingen er lavet vha.det LCC regnearks-værktøj som SBi har udviklet for DK-GBC. Figur 23 viser resultaterne for projekternes totaløkonomi,hhv. den samlede nuværdi pr. m2 over en periode på 50 år og årsomkostningerne pr. m2 per år.Figurerne viser at en af bygningerne udskiller sig ved at have over dobbelt så høje levetidsomkostninger som de øvrigebygninger. Figur 23 viser at fem af de syv bygninger ligger med en årsomkostning mellem 1100-1600 DKK/(m2¶år), ogat en af bygningerne har en omkostning helt ned til godt 800 DKK/(m2¶år). Figurerne viser ligeledes at omkostningertil forsyning (energi og vand) er forholdsvis lave (0,6 - 7,4 %) og at omkostningerne for renhold i alle tilfælde er højereend forsyningsomkostningerne (3,1 - 10,1 %). Opførelse af bygningerne udgør 49-59 % og vedligehold og genopret-ning 29-39 %. Disse tal skal dog tages med forbehold, idet afprøvningen af LCC-værktøjet på de syv pilotprojekter gavanledning til visse justeringer af beregningsforudsætningerne, herunder fx fastsættelsen af genopretningsprocenten.90

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Figur 22: Resultater for LCC beregninger af bygningerne, hhv. i nuværdi i DKK/m2 bygning samlet for en 50 årsperiode og årsomkostning i DKK/(m2*år), begge korrigeret for lokalisering (Birgisdottir m.fl., 2013).Figur 24 viser levetidsomkostningerne i løbende priser, summeret per år i de 50 år, vurderingen dækker for et af projek-terne. Af denne figur kan det aflæses, hvor der er store udskiftninger af bygningsdele i bygningen. Desuden ses der atdet er en svag stigning i de årlige faste udgifter, hvilket skyldes en antagelse om 4 % årlig stigning i energiprisener og2 % årlig stigning i de øvrige priser.

Figur 23: Levetidsomkostninger, løbende priser i DKK, summeret per år for et af projekterne(Birgisdottir m.fl., 2013).

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 9 - ADMINISTRATIONSBYGNING,GRØNDALSVEJ 1, AARHUS CI en ny administrationsbygning for Aarhus Kommune på Grøndalsvej 1 i Aarhus har bygherren indarbejdet krav til bæ-redygtige løsninger i projektets udbudsmateriale.Bygningen var fra starten tænkt som en almindelig kontorbygning, der opfyldt dete gældende bygningsreglement. Meni processen med udarbejdelse af byggeprogrammet opstod ideen om at gøre det bæredygtigt og med et meget lavtenerginiveau.Der blev udarbejdet et særskilt afsnit om bæredygtighed med et skema, hvor både de bydende og bygherren kunnegive point for hvert enkelt tiltag. Nogle tiltag var ’skal’ tiltag, andre var ’kan’ tiltag, og så var der åbnet for innovative tiltagi forskellige kategorier.Projektet blev udbudt i totalentreprise. I konkurrencen vægtede bæredygtighed 20%, hvilket var det samme som tilbudtkvalitet og kvantitet. Pointsystemet sikrede at de mange tiltag indgik i bedømmelsen.Igennem projekteringen og gennemførelsen blev skemaet brugt til opfølgning. Her blev totalentreprenøren holdt op pådet, som de havde budt ind med i konkurrencen. Skemaet blev løbende revideret og kommenteret af både totalentre-prenør og bygherrerådgiver/bygherre.Der blev ikke krævet totaløkonomiske beregninger og heller ikke fokus på vugge til vugge. Men materialevalg var et aftemaerne i bæredygtighedsskemaet og dermed var der fokus på hvilket valg, der blev truffet (produktion og bortskaf-felse).Driften indgik også i konkurrencen. Der var fokus på rengøring, energiforbrug, genanskaffelse osv. Der er opsat bimå-lere til at følge energiforbruget, og systemet er opdelt, så bygningens energiforbrug registreres af særskilte målere.Samtidig er totalentreprenøren forpligtet til at følge op det første år løbende, så indreguleringen ses over alle årstider.Det projekt som vandt konkurrencen var et 0-energihus, hvor de passive tiltag har været i fokus inden de aktive tiltag.Bygningen har en meget tæt facade, hvor der er brugt vakuumisolering til at gøre facaderne smalle og dermed giveoptimalt lysindfald i bygningen. Der er solceller og solfangere på taget. Solfangerne producerer varmt brugsvand og isommerperioden laves køl til mødelokalerne (absorptionskøl). Bygningen har desuden naturlig ventilation og intelligentstyring af solafskærmning og belysning.Før det nye hus kunne opføres skulle nogle gamle bygninger rives ned. 96 % af materialerne i disse blev genanvendt,og en meget stor del af det blev genanvendt på stedet, blandt andet knust beton og mursten - i stedet for at køre sta-bilgrus til.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 10 – VÆRKTØJ TILBÆREDYGTIG PROJEKTERINGDGNB Denmark bygger på det tyske certificeringssystem DGNB, som igen bygger på et tysk statsligt certificerings-system, der hedder BNB (Bewertungssystem Nachhaltiges Bauen). På baggrund af BNB og det danske redskab,Bæredygtig projektering (DANSKE ARK91),har Juul & Hansen asi samarbejde medDOMINIAas udviklet et projek-teringsværktøj, der kan anvendes til styring af bæredygtighedsindsats, fra koncept til drift af et byggeri, og dermed vilet byggeprojekt kunne DGNB-certificeres.Værktøjet er opbygget efter BNB-systemet, fordi det ligger tæt op ad bæredygtighedskrav til bygninger i EU CEN 350og kan anvendes til at tilrettelægge en integreret designproces. Dette øger sandsynligheden for, at den bæredygtigeindsats i byggeriet kan koordineres og spille sammen med bæredygtigheden i tilstødende fag og brancher, og i samfun-det generelt. Værktøjet er fortrinsvis udviklet til at sikre bæredygtighed i design- og projekteringsprocessen og levereden dokumentation, der er nødvendig herfor. Derfor er værktøjet tænkt til også at kunne anvendes i forhold til andrecertificeringssystemer.Bæredygtighed i byggeri og renovering stiller krav til balancering af tiltag, hvis man skal tilgodese alle aspekter. Derforer værktøjet struktureret op over 9 overskuelige og håndterbare bæredygtighedskoncepter. De 9 koncepter er udvikletud fra BNB´s kriterier og deres begrebsmæssige sammenhænge (som ligger til grund for DGNB)BÆREDYGTIGHEDSKONCEPTERDe 9 koncepter er grupperet som bæredygtighedsbegreber hvorefter der kan foretages en kvalificeret betragtning afprojektet, undervejs i processen. Koncepterne anvendes både i screening af eksisterende forhold (omgivelser og byg-gegrund, med eller uden eksisterende bygning) og i udformningen af projektet. Koncepterne gør bæredygtighed i byg-geri og renovering håndterbar. Samtidigt sikrer de at man kommer i gennem alle væsentlige aspekter.0 GEOGRAFIGeografiske omstændigheder, infrastruktur, geografiske risici, adgang til faciliteter og services mv.1. HOVEDGREBEn bygnings placering på grunden, bygningsvolumenets udformning, udnyttelsesgrad, solorientering og klimaskær-mens kvalitet.2. STRUKTURBygningens adgangsforhold, brandforhold, tekniske infrastruktur og konstruktion, bygningens arealeffektivitet og trans-formérbarhed.3. LCA - ENERGIBygningens energi og emissioner, bygningens energiforbrug i materialeproduktion, drift og nedbrydning.4. MATERIALERBiologiske og kemiske sammensætninger i byggematerialer og materialernes evne til adskillelse efter endt brug.5. VANDHåndtering af regnvand, brugsvand og spildevand.

91.

Anvisning til bæredygtig projektering,http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Baeredygtighed/Baeredygtig-projektering.aspx

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

6. LCC – TOTALØKONOMIEn økonomisk bæredygtig bygning vil indeholde et valg af byggematerialer, som måske betyde en større investering ianskaffelse, men på grund af lavere vedligehold og længere levetider vil man opnå en bedre totaløkonomi.7. INDEKLIMATermiske, atmosfæriske og akustiske forhold8. SIKKERHED OG SUNDHEDRengørings- og vedligeholdelsesvenlighed, affaldshåndtering, og brugerens fornemmelse af tryghed, evt. særlige hygi-ejneforhold, sundhedsfaciliteter og andre indretninger, der kan være særlige for den pågældende bygning.STRUKTURFor at kunne honorere kravene til systematik og dokumentation for bæredygtige valg er der i værktøjet udviklet en mo-dulær nedbrygningsstruktur, som giver brugeren mulighed for at foretage en kvalificeret sammenligning af varianter påhhv. bygningsniveau, bygningsdelsniveau og byggematerialeniveau. Denne struktur giver mulighed for at gå i detaljermed udvalgte emner, der har specifik interesse ved et givent projekt, og gå tilbage til det generelle niveau uden at misteoverblikket. Værktøjet støtter dokumentationen af de undersøgte detaljer, så de kan indgå i projekteringen på et seneretidspunkt.Det understøtter variantsammenligning af bygninger, bygningsdele og byggematerialer og vil give større kvalitetssik-ring, bedre aftalegrundlag om undersøgelse af alternativer samt fuldstændig præcis dokumentation af hvilke parametreder er vurderet på, og hvilke baggrunde de forskellige valg er blevet truffet på.1. BYGNINGERInden man vælger bygningsdele, vil man vurdere på forskellige hovedkomponenter i bygninger, som danner forud-sætninger for senere valg. Her vurderes ikke kun på bæredygtighed, men også på andre værdier som opfyldelse aflokalplaner og bygningsreglement samt på arkitektoniske og designmæssige løsninger.2. BYGNINGSDELESenere i processen vurderes de enkelte bygningsdele på funktion i drift, og på deres adskillelighed efter endt brug.3. BYGGEMATERIALEREn bygningsdel består af mange materialer. Hvert byggemateriale gøres op i vægt og vurderes på LCA, kemi og biologiog på deres evne til at indgå i fremtidige bygningsdele eller andre kredsløb.Den modulære nedbrydningsstruktur er opbygget så den tillige vil kunne anvendes i stor skala, fx på urbant niveau,hvor der kan vurderes på BNB-kriterier, der omhandler bebyggelser og på landskabeligt niveau, som vil omhandle BNB-kriterier for anlæg.For mere information om det tyske BNB – se:www.nachhaltigesbauen.de/bewertungssystem-nachhaltiges-bauen-fuer-bundesgebaeude-bnb.html

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 11 - OVERSIGT OVER AKTØRER,INSTITUITIONER OG ORGANISATIONER MV., DERSPILLER IND I BÆREDYGTIGHEDSDISKUSSIONENACTIVE HOUSEwww.activehouse.infoActive House er et internationalt netværk omkring en vision for fremtidens bære-dygtige byggeri. Den overordnede målsætning er at fremme udviklingen af byggerider minimerer miljøpåvirkningen, er CO2 neutralt og bygges med et sundt og godtindeklima til gavn for borgere og samfund.Active House visionen tager udgangspunkt i en holistisk tilgang og sætter ambitiø-se krav til både komfort, energi og miljø. Kravene tager udgangspunkt i internatio-nale standarder og suppleret med nationale kravniveauer kan visionen omsættestil en simpel national vurderingsmetode.Vurderingen indbefatter:Komfort:-Dagslys-Komfort temperatur-Luftkvalitet

Energi:-Energibehov-Anvendelse af vedvarende energi-PrimærenergiforbrugMiljø:-Miljømæssig belastning-Vandforbrug-Produktion og materialer

CONCITOwww.concito.dk

Danmarks grønne tænketank CONCITO blev stiftet den 1. september 2008 på ini-tiativ af direktør Thomas Færgeman samt tidligere formand og nuværende klima-,energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.Tænketanken har til formål at analysere og formidle, hvordan omstillingen til det kli-maneutrale samfund kan ske bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden.

DANISH GREEN BUILDINGCOUNCIL / DK-GBCwww.dk-gbc.dk

DK-GBC er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighedi byggebranchen. DK-GBC administrerer den nye danske standard DGNB systemDenmark, som er en certificeringsordning, der har til formål at skabe et fælles afsætfor måling og vurdering af bæredygtigt byggeri i Danmark. DK-GBC administrereralle certificeringer af byggeprojekter og uddanner samtidig konsulenter og auditorerinden for certificeringsordningen.DK-GBC er en national organisation, der er medlem af det verdensomspændendeWorld Green Building Council,www.worldgbc.org95

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

NORDIC BUILTwww.nordicinnovation.org/nordicbuilt/

Nordic Built er et politisk initiativ for at fremme bæredygtigt byggeri og renoveringi Norden, og finansieres af Nordisk Innovation via Nordisk Ministerråd. Initiativetudtrykker potentialet og ambitionerne for den nordiske byggesektor. Nordic BuiltCharter bygger på en samlet offentlig erklæring der bygger på fælles værdier, inten-tioner og ambitioner for byggesektoren i hele Norden. Erklæringen har en holistisk– men ikke konkretiseret - tilgang til byggeri og renovering idet, den tager bådeenergi, klima, økonomi og mennesker i betragtning.Erklæringen bygger på 10 principper, som alle aktører på tværs af hele værdikæ-den i den nordiske byggesektor skal forpligte sig på. Parterne i byggesektoren erbyggefirmaer, arkitekter, konsulenter, regeringer, offentlige myndigheder, investo-rer, finansielle institutioner, slutbrugere, energiselskaber, bygherrer. Det er vigtigt,at alle arbejder sammen, hvis man skal nå de ambitiøse mål. Alle deltagere forplig-ter sig til at udvikle og udføre byggeri og renovering som:---------Er skabt til mennesker og fremmer livskvalitetFlytter grænserne for bæredygtig præstation, som et resultat af vores innova-tive tankegang og høje vidensniveauKombinerer byliv med naturens kvaliteterOpnår CO2-udledning lig nul over byggeriets livscyklusEr funktionelt, smart og æstetisk tiltalende, som bygger på det bedste fra dennordiske designtraditionEr robust, slidstærk, fleksibel og tidløs - bygget til at holdeAnvender lokale ressourcer og er tilpasset de lokale forholdEr fremstillet og vedligeholdes via partnerskaber, der bygger på gennemsig-tige samarbejdsaftaler på tværs af grænser og fagBruger begreber og koncepter, som er skalerbar og bruges globalt. Kommermennesker, erhvervslivet og miljøet til gode.

PLAN Cwww.plan-c.dk/

Plan C vil fremme en ny renoveringspraksis, der kan skabe værdi for såvel miljøetog brugerne som for samfundsøkonomien. Projektet fokuserer på hele værdikæ-den, lige fra planlægning og finansiering over kompetencesammensætning og fysi-ske løsninger til drift og adfærd.Plan C’s partnerkreds repræsenterer hele værdikæden af aktører i energireno-veringen og kommer fra forskningsverdenen, den private sektor, den kommunalesektor og den almene sektor. Projektet bidrager til et nyt mindset i byggeriet – etmindset der handler om at tænke i helhedsløsninger.Partnerne er Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune,Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Vallensbæk Kommune, KL, BO-VEST,Glostrup Boligselskab, KAB, Dong Energy, Københavns Energi, VEKS, Ai-grup-pen, ARCON Solar, BRF Kredit, Brunata, COWI, Enemærke & Petersen, Exhausto,Henning Larsen Architects, Kuben Management, NCC, Plan Miljø, Rørbæk og Møl-ler Arkitekter, Schneider Electric Buildings, Sonnenkraft, Teknologisk Institut, VEL-FAC, VELUX, Window Master, Dansk Byggeri, Alexandra Instituttet, DTU Byg ogCopenhagen Business School.

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

SUSTAINIAwww.sustainia.mewww.mm.dk/sustainia

Sustainia er en global alliance af internationale partnere, fra Danmark bl.a. DongEnergy, Københavns Kommune, VELUX Gruppen og Realdania, og er skabt afHuset Mandag Morgen, der arbejder for at skabe og udbrede en positiv vision foret bæredygtigt samfund.Vugge til Vugge Danmark blev stiftet i 2008 med det formål at introducere Cradle toCradle-konceptet i Danmark. I 2009 indgik Vugge til Vugge Danmark et samarbej-de med Michael Braungart og hans virksomhed EPEA, (Environmental Protection& Encouragement Agency), der med over 20 års erfaring i udvikling af Cradle toCradle løsninger har arbejdet med førende virksomheder overalt i verden.Vugge til Vugge Danmark repræsenterer Cradle to Cradle konceptets anden grund-lægger, arkitekten William McDonough og hans arkitektvirksomhed McDonoughand Partners her i Danmark.

VUGGE TIL VUGGEwww.vuggetilvugge.dk

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 12 - OVERSIGT OVER BEGREBER, DERANVENDES I BÆREDYGTIGHEDSDISKUSSIONERAFFALDSHÅNDTERINGAffaldshåndtering kan i sig selv udgøre en komplet ressourcestrategi, fordi godtdesign fra begyndelsen af en byggeproces, samt en klog sortering i drift reducerermængden/omfanget af affald igennem en bygnings levetid. Bl.a. C2C og tankernebag Upcycling omhandler god affaldshåndtering.Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som menneskerarbejder under. Det er den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, somkan bidrage til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt, samt til mennesketsfysiske og psykiske sundhed på længere sigt.De påvirkninger, som mennesket kan blive udsat for eller påfører andre under ud-førelsen af sit arbejde, bliver ofte opdelt i-Fysiske-Kemiske (indeklima)-Ergonomiske-Biologiske (indeklima)-Sociale-Psykiske påvirkninger-Ulykker.Hertil kan føjes andre opdelinger som fx tekniske, sociale, organisatoriske og ledel-sesmæssige påvirkninger.BIODIVERSITETBiologisk diversitet handler om mangfoldigheden af levende organismer. Biodiversi-tet kan beskrives på flere niveauer som fx genetisk diversitet eller som diversitetenaf biologiske samfund eller økosystemer, men oftest bruges begrebet synonymtmed artsdiversitet, dvs. antallet af arter inden for et nærmere afgrænset område.Begrebet er aktuelt pga. en voksende bevidsthed om “biodiversitetskrisen”, dvs.nedgangen i artsrigdommen som følge af tilvæksten i verdensbefolkningen og den-nes krav på rum og resurser, og har fundet udtryk i flere internationale konventionerom bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk diversitet.BYØKOLOGIByøkologi handler om god husholdning i måden, byer bygges og bruges. Begrebetbyøkologi blev introduceret i begyndelsen af 80´erne. Det kom for alvor på den po-litiske dagsorden, efter at “Det rådgivende udvalg om byøkologi” havde afgivet sinbetænkning i 1994. Der blev gjort status over byøkologien ved en høring på Christi-ansborg arrangeret af Teknologirådet i maj 2000. Her blev det bl.a. konkluderet: “Atbyøkologi har potentiale til at blive en succes på linje med vindenergien.Men initiativet bliver skubbet rundt mellem forskellige myndigheder, mellem politi-kere og eksperter. Høringen efterlyste finansieringsmuligheder, flere lokale regu-leringsværktøjer, borgerinddragelse samt evaluering og erfaringsindsamling. Des-uden var der enighed om, at staten må gå foran, som trendsætter, hvis byøkologiskal være en del af den danske miljøstrategi”. Som det fremgår af definitionen påbyøkologi, er det stedet og dets beboere, der er i centrum for den byøkologiskeindsats.

ARBEJDSMILJØ

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Man kan også sige, at byøkologi som strategi søger at løse alle miljøproblemer étsted, hvor andre strategier søger at løse ét miljøproblem alle steder. Hensigten meden byøkologisk miljøindsats er, at det pågældende by- eller boligområdes samledemiljøtilstand til stadighed forbedres, uden at det går ud over overordnede miljø-,natur- og ressourcehensyn.En byøkologisk indsats er altså en indsats mod mere bæredygtighed, der inklude-rer, den måde vi bygger og bor på, vores ressourceforbrug og adfærd og den mådehvorpå vi planlægger og udvikler vores samfund (byer/infrastruktur og natur) Ca.85% af befolkningen bor i byer og bymæssig bebyggelse, og det er her de flesteressourcer bliver brugt. Der er derfor et stort behov for byøkologiske løsninger, hvisvi ønsker at gøre verdens byer bæredygtige (FBBB).BÆREDYGTIGHEDCARBON FOOTPRINTSe Kapitel 1.Carbon footprint er et begreb, som dækker over en persons, et produkts eller envirksomheds udledning af CO2 - altså det klimamæssige CO2 aftryk som sættes.Carbon footprint bliver typisk opgjort i ton og er et udtryk for alle de drivhusgasser,omregnet til CO2, som den pågældende aktivitet eller vare medfører.Ved at beregne carbon footprint, har man mulighed for at prioritere, hvor man mesthensigtsmæssigt kan sætte ind, hvis man ønsker at reducere sit CO2 udslip.I Danmark udleder vi gennemsnitligt 9,80 tons CO2/personom året. For hele verdener den gennemsnitlige udledning fire tons/person som gerne skal nedbringes til totons/person som en del af kampen mod global opvarmning.Carbon footprint er tilnærmelsesvist det samme som ’økologisk fodaftryk’ (se dette)– og alligevel ikke – for det økologiske fodaftryk kan også omhandle aspekter, somikke er CO2-udledende,fx forbrug af fisk i havet mm.CIRKULÆR ØKONOMICirkulær økonomi er en ny måde at tænke produktion og forbrug på, som er mil-jømæssigt og kommercielt bæredygtig. Inspirationen kommer fra naturens cyklus,hvor intet går til spilde, men tværtimod giver næring til hinanden. Orm bliver spist affugl, som bliver spist af ræv, der dør og bliver til næring for planter, som bliver spistaf orm og så videre.Den cirkulære økonomi er et opgør med den nuværende lineære form, hvor virk-somheder producerer en vare og sælger den til forbrugeren, som smider den ud,når den er brugt. Resultatet er overforbrug af knappe ressourcer og bjerge af affald,som ikke lader sig nedbryde i naturen.Producer – forbrug – smid væk kan kun have succes som metode, så længe res-sourcerne er rigelige, og naturen kan modstå presset fra affaldet. Men i en verden,der er hastigt på vej mod syv milliarder indbyggere, som i stigende grad efterspør-ger mobiltelefoner og andre teknologiske goder, er der hverken råstoffer eller los-seplads nok til, at systemet kan bære.Cradle to Cradle som forretningsudvikling baserer sig på cirkulær økonomi, derendvidere kan genkendes i økologisk økonomi (se disse).

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

CO2(CARBON) UDLEDNING

Drivhuseffekt er egentlig en betegnelse for en naturlig proces, der ikke i sig selv erskadelig. Men drivhuseffekten bliver forstærket af menneskers udledning af driv-husgasser, som forandrer Jordens klima. Menneskers adfærd har således øgetatmosfærens koncentration af drivhusgasser i et omfang, så at koncentrationen forCO2’s vedkommende er det højeste i 600.000 år. De menneskeskabte drivhusgas-ser er kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Dertil kommer de såkaldtindustrielle gasser som for eksempel CFC’er og HCFC’er, PFC’er og SF6. Endeliger der ozon, som dannes ved luftforurening i den nedre atmosfære.CO2 og vanddamp H2O er de vigtigste naturlige drivhusgasser. Vi udleder CO2, nårvi afbrænder kul, olie og gas i kraftværker. Vi udleder alle CO2, når vi bruger varmeog el, og når vi bruger benzin og diesel til vores biler. Vi bidrager også til udslip afCO2, når vi køber mad eller produkter, som det har krævet energi at fremstille.Se ’Carbon footprint’ og ’økologisk fodaftryk’.

CSRCorporate Social Responsability

CSR (Corporate Social Responsibility, ofte også Corporate Sustainability and Re-sponsibility) er ofte blevet oversat til virksomhedernes sociale ansvar og en rækkeandre tilgrænsende betegnelser.Grundlæggende handler CSR om at virksomheder handler globalt og samfunds-mæssigt ansvarligt, for eksempel ved at tage hensyn til menneskerettigheder, so-ciale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima etc. og betragtes som sådan som en mådeat opgøre ’social bæredygtighed’.CSR, der er indtænkt i virksomhedens forretningsstrategi med henblik på også atskabe værdi for virksomheden, kan kaldes ’forretningsdrevet samfundsansvar’ ellerblot ’strategisk CSR’.Med den nationale handlingsplan for virksomheders samfundsansvar fra 2008 togCSR en ny drejning i Danmark. Handlingsplanen anbefaler den principbaseredetilgang til CSR som er udtrykt ved FN’s Global Compact. De ti principper for virk-somhedens– eller virksomheders bidrag til social, miljømæssig, eller økonomiskbæredygtighed – omfatter menneskerettighederne, herunder kerne-arbejdstageret-tighederne, miljøprincipper og anti-korruption. Ved en fokuseret indsats til at frem-me et eller flere af disse principper, uden at krænke andre, påtager virksomhedensig et samfundsansvar. Foreløbigt har handlingsplanen udmøntet sig i en ændringaf årsregnskabsloven, hvorefter de største danske virksomheder årligt skal rappor-tere på CSR i ledelsesberetningen.I marts 2012 lancerede regeringen en ny handlingsplan for virksomheders sam-fundsansvar: “Ansvarlig Vækst - Handlingsplan for Virksomheders Samfundsan-svar 2012-2015”. Denne handlingsplan fremhæver 4 prioritetsområder; 1) at styrkerespekten for internationale principper, 2) at øge ansvarlig vækst gennem partner-skaber, 3) at øge gennemsigtighed og 4) fremme gode rammer for ansvarlig vækstgennem det offentlige.

DOWNCYCLING

Materialer gennemgår en downcycling, når de mister tidligere kvalitet og potentialeved i et genbrugsprodukt at indgå i et blandingsprodukt af lavere kvalitet end denoprindelige kvalitet.

100

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

INDLEJRET ENERGI

Betegner den energi, som medgår til fremstilling, transport og indbygning af byg-gematerialer i en bygningGreenwash, engelsk for grønvaskning, er kommunikation, der rummer falske el-ler stærkt overdrevne påstande om de miljømæssige fordele ved et produkt, enservice eller en virksomhed. Emnet er belyst af forfatterne Karin M. Laljani og LarsLudvigsen i bogen ‘Bæredygtig kommunikation’ (2009), hvor udtrykket diskuteres iforbindelse med den såkaldte kvadrantmodel i den bæredygtige forretningsverden(Wikipedia). Hvidvaskning handler om at vaske sorte penge hvide, mens greenwa-shing handler om at vaske sorte virksomheder grønne.Problematikken er tiltagende, efter at det for alvor er blevet smart at være ‘grøn’. Li-gesom politi og myndigheder verden rundt overvåger hvidvaskning af sorte penge,overvåger miljøorganisationerne nu også intenst, om og hvor der foregår ‘green-washing’.

GREENWASHING

GLOBAL COMPACT

FN’s Global Compact blev introduceret i 1999 af FN. Det er et sæt retningslinjer forvirksomheders brug af samfundsansvar. De ti retningslinjer er delt op i fire hoved-grupper: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.Virksomheder behøver ikke at følge retningslinjerne, men de kan vælge at formelttilslutte sig dem. Hvis en virksomhed har tilsluttet sig Global Compact skal den år-ligt rapportere, hvordan de ti principper er blevet implementeret i virksomheden. IDanmark er det lovpligtigt for virksomheden at informere om brugen af CSR. Dettegøres sædvanligvis i årsrapporten, men kan også laves i en særskilt rapport.

HEDONISTISKBÆREDYGTIGHED

Hedonistisk bæredygtighed er, ifølge Bjarke Ingels, stifteren af BIG, en bæredygtig-hed, der ikke er motiveret af frygt og angst, dårlig samvittighed og skyld, men af, at“Bæredygtighed betragtes som en designudfordring. De lyster, vi mennesker har,skal være drivende for en bæredygtig udvikling.” (Bjarke Ingels, BIG).En række af BIGs spektakulære projekter, fx 8-tallet, bortførelsen af Den Lille Hav-frue til Shanghai og skibakken ovenpå Amagerforbrænding, er eksempler på det,Bjarke Ingels kalder hedonistisk bæredygtighed, hvor det at skabe bæredygtigebyer og bygninger ikke går på kompromis med livskvalitet og udfoldelsesmulighe-der for mennesker - men tværtimod skaber nye kreative muligheder og motivationtil at leve mere bæredygtigt.”Vi tror på hedonistisk bæredygtighed. Med det mener vi, at projekterne skal værelystdrevne. Bæredygtighed bliver ofte kun et mål i sig selv, og midlet ender tit medat blive en form for fravalg. De 10 bud for et bæredygtigt samfund handler om,hvad man ikke må – vi vil i stedet formulere visionen for et bedre samfund som 10lystdrevne bud på, hvad man gerne må. Det handler om aktive tilvalg frem for atacceptere en række afsavn.” (David Zahle, BIG)Denne tilgang til bæredygtig byudvikling og byggeri er beslægtet med Cradle toCradle-tilgangen, der siger, at vi ikke skal gøre tingene mindre miljøbelastende,vi skal gøre dem bedre, og vi skal ikke “lide” for at være bæredygtige, men skabekredsløb, der optimerer vores verden.

101

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

INDEKLIMA

Danskerne opholder sig meget inden døre, og en stor del af tiden tilbringer de påarbejdet eller i deres bolig.Indeklimaet på arbejdspladsen eller i boligen er af stor betydning og må ikke væreskyld i, at man pådrager sig sygdomme eller generes i det daglige arbejde. Et dår-ligt indeklima påvirker folks koncentrations- og arbejdsevne negativt og kan væreskyld i øget sygefravær.Indeklimaet er afhængig af et kompliceret samspil mellem mange forskellige fakto-rer. Når man taler om indeklimaet tænkes hovedsageligt på forhold som-Luftens kvalitet, der ofte er bestemt af ventilation, antal personer, forurening,afgasning fra materialer og rengøringen i rummetFugt og mikroorganismerTemperatur og trækDagslys og kunstig belysningStøj og akustik i rummet og larm udefraStatisk elektricitet

------Et godt indeklima er bestemt af en kombination af bygningens og lokalernes ud-formning, indretning og vedligeholdelse. Indeklimaet skal også altid ses i sammen-hæng med de aktiviteter og de behov, som børn og voksne har i rummet. Det ervigtigt at være opmærksom på, at nogle personer er mere følsomme (fx allergiske)over for påvirkninger end andre.INDEKLIMAMÆRKNINGDansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning for produkter og mate-rialer, der har dokumentation for afgasningen, det vil sige frigivelsen af emissionertil luften.Indeklimamærket stiller krav til produktet: Der er en øvre grænse for hvor stor af-gasningen må være, ligesom der er krav til hvilke stoffer, der må afgasse. For ek-sempel må der ikke afgives kræftfremkaldende stoffer fra produkterne. Derudoverstilles krav til lugtindtrykket fra produktet. For loftprodukter er der ligeledes en øvregrænse for, hvor mange fibre og partikler, der må frigives. Bygningsreglementetstiller krav om at mineraluldsholdige materialer, fx. lofter, ikke må afgive fibre til in-deklimaet. Dette anses for opfyldt, hvis loftet er indeklimamærket. Indeklimamærketomfatter endvidere krav til produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet.Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har doku-mentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften. For loftprodukter gælder endvi-dere, at de er prøvet med hensyn til afgivelsen af fibre og partikler. Herved adskillerIndeklimamærket sig fra de såkaldte miljømærker, fx EU Ecolabel (Blomsten) ogSvanen (det nordiske miljømærke), der i højere grad stiller krav i forbindelse medproduktion og bortskaffelse, og i mindre grad krav til produktets påvirkning af inde-klimaet.KLIMAKlimaet bestemmes af en række grundvilkår:---Solindstrålingen, der giver Jorden dens energitilskudVarmetabet til rummet, afgivelse af energi ved varmestrålingJordaksens hældning, der betinger årstidsvariationen

102

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

----

Variationen i Jordens omløbsbane, der er medbestemmende for istidscyklus’enKontinentaldriften, som bestemmer fordelingen af hav og landHavnærhed, der regulerer udsving i temperatur pga. vandets varmekapacitetHavstrømme, der omfordeler varme og kulde på kloden

Lidt forenklet sagt kan man sige, at solindstrålingen bevirker opvarmning af land ogvand, der atter omsættes til afgivelse af varme til luften (luftens temperatur), hvilketafspejles i lufttrykket, der giver anledning til vinde, og som – sammen med luftensfugtighed og under hensyn til jordoverfladens beskaffenhed (terræn) – kan giveanledning til større eller mindre nedbør. For mennesker, planter og dyr er det densamlede helhed af disse forhold, der angiver det klima, de lever under.Det bør dog siges, at klimaet ikke alene afspejles i de gennemsnitlige månedligetemperaturer og nedbørsmængder men nok så meget i antal dage om året, hvorfx temperaturen overstiger visse værdier eller der forekommer skydække. Det erdisse tidsrums størrelser, der bestemmer hvilke planter, buske og træer, der kantrives et givet sted, og hvis sammensætning, vi kalder plantesamfund (hvis udbre-delse vi udtrykker med ordet plantebælte)Det kan være afgørende for forståelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabe-skrivelsen for en lokalitet:---Makroklimaeter det overordnede klima, som meteorologerne kan regne sigfrem til for et større område.Mesoklimaeter det stedlige klima i dets afhængighed af soleksponering, kyst-nærhed, afdræningsforhold, læ mm.Mikroklimaeter det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat forhelt nede i det nære miljø.

LCA

LCA er en forkortelse af Life Cycle Assessment - på dansk livscyklusvurdering. LCAer en metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrugder er knyttet til et produkt eller en service.LCA bygger på livscyklustankegangen, dvs. at man tænker hele produktets/servi-cens livscyklus ind fra vugge til grav i miljøvurderingen. Det handler om at se påde ting, der sker i hele produktets livscyklus og ikke kun fokusere på en enkelt delheraf som fx sin egen produktion på virksomheden. Det er netop det, der adskillertankegangen fra den traditionelle tilgang til miljøarbejdet i virksomhederne. Ved atkigge på produkterne i et livscyklusperspektiv sikrer man, at miljøindsatsen koncen-treres, hvor det giver størst mulig miljømæssig gevinst. Udover at LCA kan brugestil at identificere potentialer for miljøforbedringer i forhold til produkter og services,kan LCA anvendes som beslutningsstøtteSe også ‘Vugge til grav’, ‘Vugge til vugge’ og ‘LCC’ og kapitel 8.

LCC

LCA står for Life Cycle Assessment og her kigger man på de miljømæssige forholdaf et produkt i dets livscyklus. LCC står for Life Cycle Cost og omhandler økonomi-en i den samme værdikæde (livscyklus), så der kan være fordele ved at kombinerede to aspekter. Tankegangen er altså den samme - men der er fokus på to forskel-lige ting - miljø og økonomi - men der er også en sammenhæng mellem disse.

103

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Laver man LCA vil man ofte kunne opnå forskellige miljøbesparelser i værdikæden,hvilket fx i form af ressourcebesparelser også direkte fører til økonomisk besparel-ser. De forbedringer, som man gennemfører på baggrund af en LCA er oftest koblettil økonomiske forhold som tilbagebetalingstid mv.Nogle PC-værktøjer til at holde styr på de miljømæssige forhold i et produkts livs-cyklus (LCA) har også faciliteter til LCC. Til DGNB Denmark er der udviklet et reg-neark for Green Building Council Denmark, der sammentænker de to vurderinger,LCA og LCC. Intentionen er at dette regneark fremadrettet skal udvikles til software.Se også ‘LCA’ og kapitel 8.LEVETIDEn bygnings og en bygningsdels levetid er det samlede udtryk for resistensen over-for en lange række af udfordringer. ‘Vedligeholdelsesfri’ skal defineres i forhold til,hvilke af disse udfordringer man vil beskytte bygningen mod, og hvor længe ejen-dommen skal kunne leve uden tilførsel af materialer mv.Se også kapitel 8.MILJØRIGTIGT BYGGERII et miljørigtigt eller miljøvenligt byggeri anvendes de bedst tilgængelige metodertil at undgå forurening, sundhedsskadelige stoffer og overforbrug eller unødvendigtforbrug af ressourcer. I et miljømærket byggeri er det dokumenteret, at energifor-bruget og materialerne lever op til en defineret standard, som det fx kendes fraSvanemærket.Se også ‘Miljørigtig projektering’.NUDGINGNudging er et fænomen der er ved at vinde indpas i Danmark, og som handler omat påvirke vores beslutninger med “kærlige puf”.Nudging skaber med små virkemidler og omtanke mere af den adfærd, som vi ger-ne vil have. Nudging er baseret på viden om, hvordan beslutninger træffes, og kanderfor bruges som et redskab til at få mennesker til at træffe mere hensigtsmæssigevalg. Nudging eller det ’at nudge’ betragtes som en ny brik eller et nyt redskab somkan anvendes i forhold til at løfte bæredygtige løsninger.PRIMÆRENERGIFORBRUGPrimærenergiforbrug betegner energiforbrug, der vedrører både den mængde afenergi, der forbruges, og den mængde af energi, der går til at producere og distri-buere den energi, som forbruges, jvf. energiberegningen. Pga. miljøbelastning, derer knyttet til produktion af el multipliceres el med en faktor 1,8, når der foretages enenergiberegning til byggetilladelse til og med ibrugtagning af bygninger.Når det samlede energiforbrug knyttet til bygninger opgøres i primærenergiforbrug,viser det sig, at energiforbrug til opvarmning kun udgør ca. 30 % og varmt brugs-vand 12% af det samlede forbrug i en bygnings totale levetid, mens mere end 50%af energiforbruget knytter sig til bygningens køling og teknik.Dette peger på, at der er et ganske stort potentiale for yderligere energibesparelserknyttet til reduktion af strømforbrug i bygninger, samt på sigt også et stort potentialefor især el til varmeproduktion i bygninger.

104

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

UPCYCLING

Materialer gennemgår en upcycling ved at deres kvalitet gennem genanvendelseoparbejdes til en højere værdi end udgangspunktet. Realdania Byg har med Len-dager Arkitekter sat gang i et projekt, Upcycle House, der belyser denne tilgang.Med dette projekt lander en international trend omkring bæredygtighed i et danskparcelhusbyggeri. Projektet vil opspore upcyklede byggeelementer i Danmark lavetaf materialer som containere, cowboybukser og champagnepropper og vise vejenfor de muligheder for energibesparelser og bæredygtighed i byggeri, der gemmersig bag. Upcycling er et tema i Cradle to Cradle-tilgangenUpcycle House bygges som et enfamiliehus på ca. 125-150 m2, og skal koste min-dre end et tilsvarende typehus. Huset skal fremstå som et normalt parcelhus, appel-lere bredt i sin udformning og skal ikke udstråle ‘genbrug’. Håbet er at kunne vise,at upcycle-tanken ikke kun er godt for CO2-balancen men også for arkitektur ogpengepung, så klimahensyn og privat snusfornuft kan følges ad.Basismaterialet i det kommende Upcycle House bliver skibscontainere, som ken-des fra havne og fragtskibe, og som i dag bruges til stort set al godstransport iverden. Men projektet vil opspore og bruge så mange upcyclede byggematerialer,som det er muligt.Se også ‘Downcycling’.

VUGGE TIL GRAV

Der findes metoder inden for bæredygtighed, som kan bruges til at vurdere pro-dukters eller produktsystemers miljøbelastning gennem en livscyklus fra ‘vugge tilgrav’/’cradle to grave’, dvs. fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af natur-ressourcer, over fremstilling af produktet, brugen af det inklusive vedligeholdelse ogreparation, til bortskaffelse og evt. genbrug af det kasserede produkt. Det er oplagtat inddrage livscyklusvurderinger i designprocessen, så man får tænkt miljøbelast-ningerne i alle faser af produktets livsforløb igennem. Her kan man starte med atopstille miljømæssige kravspecifikationer for produktet i de forskellige faser og såud fra det undersøge de reelle muligheder og alternativer. Herved sikrer man, atmiljøindsatsen koncentreres, hvor det giver størst mulig miljømæssig gevinst, og atman husker at se på hele produktets cyklus.Af tilhængere af ‘Cradle to Cradle’ vurderes ‘Vugge til grav’-princippet at være for-bundet med et ikke-innovativt syn på produktion, med afsæt i “At gøre alting mindredårligt - men stadig ikke godt”.Se også ‘Vugge til Vugge’, ‘LCA’ og ‘Cradle to Cradle’.

VUGGE TIL VUGGE

Vugge til vugge’/’Cradle to Cradle’ er et koncept for produktion, forbrug, planlæg-ning og design, som sætter fokus på ’affald’ og som ser alle materielle processersom dele af lukkede kredsløb. Ophavsmændene til Cradle to Cradle-konceptet erDr. Michael Braungart, der er kemiker og har en fortid i Greenpeace, og arkitektenWilliam McDonough. Sammen arbejder de med store multinationale selskaber somPhilips, Ford, Nike, Unilever, Gap, Herman Miller, Pepsi Cola m.fl. om at fremstillealt fra sko, tøj og møbler til elektronik, biler og bygninger efter disse principper.

105

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

‘Vugge til vugge’-konceptet ligger på mange måder i forlængelse af de miljøde-signstrategier, som har været udtænkt siden 1970’erne. Tankegangen om at mini-mere det menneskelige fodaftryk på planeten skiftes ud med et ønske om at sættestore intelligente fodaftryk på planeten ved at designe, producere og genindvindematerialerne fra vores produkter og bygninger, så de efter endt brug bliver til gavnfor fremtidige generationer af produkter og Jordens levende systemer. Braungartog McDonough ikke bare mener, at det nødvendigt at tænke således, for at vi for-sat kan leve på planeten, de insisterer også på, at det er økonomisk profitabelt i etrimeligt omfang.Se også ‘Vugge til grav’, ‘Crawle to Crawle’ og ‘LCA’.ØKOLOGISK BYGGERIØkologisk byggeri er byggeri, der lægger vægt på, at alle råstoffer og byggemate-rialer indgår så organisk og skånsomt som muligt i naturens kredsløb, både når deudvindes og fremstilles, transporteres, anvendes og til sidst bortskaffes. Forurenin-gen og forbruget af ressourcer skal samtidig minimeres.Begrebet ‘økologi’ blev skabt i 1866 af den tyske biolog Ernst Haeckel ud fra degræske ord oikos (hus eller husholdning) og logos (der betyder kundskab om ellervidenskab om).ØKOLOGISK FODAFTRYKIndikatoren (ØF) måler menneskenes forbrug af naturressourcer. Forbruget/fod-aftrykket måles i arealenheder, dvs. det areal, som er nødvendigt for at naturenskal kunne forny disse ressourcer. Indikatoren har tæt sammenhæng med begrebet”bæredygtig udvikling”, og er udviklet for at kunne måle flere af aspekterne i dettebegreb.Hvor stort fodaftryk hver enkelt af os kan sætte på vores begrænsede jordklode,uden at dens økologiske kapacitet forringes, afhænger af hvor mange menneskervi er. Jo flere vi er, jo mindre “økologisk kvote” til hver. Verdens totale fodaftryk af-hænger af verdens befolkningsstørrelse, gennemsnitsforbrug pr. person samt res-sourceeffektiviteten.Indikatoren tager udgangspunkt i at alle mennesker på jorden har en tildelt mæng-de ”plads” eller ressourcer til rådighed. I 2001 var dette areal på 1,8 hektar pr. per-son. For at beregne denne “kvote”, har man sammenlagt alt produktivt areal overhele verden og delt det ud på antal indbyggere. Man har inkluderet dyrkbar jord,græsmarker, bebyggede områder og søområder. I denne beregning har man “afsat”areal til de 30 millioner arter, som menneskene deler planeten med, og udeladt det-te for det areal menneskene har til rådighed. I tillæg har man “afsat” 12 procent afden økologiske kapacitet (med alle økosystemtyper repræsenteret) for at beskyttemangfoldigheden. Hvor meget af ”den økologiske kage” de spiser.Danmark har det fjerdehøjeste økologisk fodaftryk, globalt set, i 2012 fastsat til8,26, kun overgået af Qatar, Kuwait og Forenede Arabiske Emirater. Verdensna-turfonden, WTF’s rapport herom slår samtidig fast, at lande, hvor befolkningen harhøje indkomster, har økologiske fodaftryk, der er fem gange større end i lavind-komstnationer.

106

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

ØKOLOGISK ØKONOMI

Økologisk økonomi hviler på en grundide om at betragte økonomien som en or-ganisme med et stofskifte. Økologiske økonomer siger, at det må betyde, at øko-nomien og dens processer skal beskrives i biofysiske termer og med mål for øko-nomiens faktiske størrelse i forhold til naturgrundlaget, dvs. i form af stofstrømme,energiregnskaber, økologiske fodspor osv. – i stedet for blot i priser. I konventioneløkonomisk teori finder markedet frem til den rigtige pris som udtryk for, hvad no-get er værd. I økologisk økonomi er priser historiske konstruktioner, der afspejlermagtstrukturer, kultur mm. I 1970’erne, hvor miljøbevidstheden vågnede, udvikledeøkonomer som Nicholas Georgescu-Roegen og Herman Daly en moderne versionaf økologisk økonomi. De søgte at overbevise konventionelle økonomer om, at derer grænser for vækst, og at økologisk økonomi skulle erstatte konventionel økono-misk tænkning for at imødekomme ressourceproblematikkerne.Den økologiske økonomi udfordrer fordelingsproblematikken i den forstand, at øko-nomisk vækst ikke længere er svaret på bedre økonomi for mindrebemidlede – fo-kus flyttes over til at ressourcer ikke kan bruges mere end en gang. Derved tydelig-gøres det fx at I-lande tager andres (u-landes) jordarealer, ressourcer, vand, fordiI-lande importerer flere varer end de forbruger. Heri kan på sigt ligge en model for,hvordan bæredygtigt byggeri kan værdisættes på alle tre aspekter af bæredygtig-hed.Se også kapitel 4.

107

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 13 – OVERSIGT OVERCERTIFICERINGSORDNINGERBREEAMCASBEESe kapitel 6.CASBEE er et japansk system, som vedrører vurdering af fire områder: 1) Ener-gieffektivitet, 2) Ressourceeffektivitet, 3) det lokale miljø, 4) Indeklima. Disse fireområder er i hovedtræk de samme som i øvrige eksisterende certificeringssystemeri Japan og andre steder, men måden, som man indarbejder vurderingen i bygge-projekter er integreret i regional praksis på en måde, der ikke nødvendigvis er densamme forståelsesmæssige ramme som praksis i den vestlige verden. Så det ervanskeligt at vurdere områderne på samme måde, som vi kender i dansk kontekst.Se kapitel 6Green Star er et australsk system til certificering af bæredygtige bygninger, somevaluerer både det miljømæssige design og opførelsen af bygninger og lokalsam-fund. Green Star har stor udbredelse i Australien og er etableret for at:------etablere et fælles sprogetablere en standard for måling af det byggede miljøs bæredygtighedfremme integreret designanerkender miljøledelseidentificere og forbedre påvirkning af livscyklusgøre opmærksom på fordele, der knytter sig til bæredygtigt design, opførelseog byplanlægning.

DGNBGREEN STAR

I Green Star evalueres på:-Bæredygtighedsledelse gennem alle faser: koncept, design, konstruktion,idriftsættelse og drift-Minimering af energiforbrug i alle bygningens livscyklusfaser-Forbrug af vand-Forbrug af land / miljø-IEQ – indeklima-Transport-Materialer-ForureningHQEHQE (Haute Qualité Environnementale) er en fransk certificeringsordning. Ordnin-gen blev lanceret i 2005 og administreres af CSTB (Centre Scientifique et Techniquedu Bâtiment) og dets certificeringsorgan Certivéa. HQE har indtil nu været anvendtpå omkring 400 bygninger i Frankrig, Belgien, Luxembourg og Algier.HQE er praktisk miljøledelse, der efter det orienterende materiale fra HQE, fordeleransvar og mobiliserer byggeprocessens parter til at opnå såvel egne som fællesmål. Ordningen omfatter såvel kompleksiteten og levetiden af en bygning som ska-belsen af synergi mellem parterne.

108

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Målet er at vejlede bygherren og byggesagens andre parter om, hvordan miljømæs-sige forhold kan inddrages og vurderes under gennemførelsen af en byggesag - ogikke blot betragtes som ”et lag af miljø” udover den sædvanlige projektering. HQEomfatter kriterier for såvel nye bygninger som bygninger i brug, idet der nu eksiste-rer kriterier for bl.a. kontorer, hoteller, skoler og boliger med flere bygningskategorierpå vej.LEEDMINERGIESe kapitel 6.I Schweiz er der indført en officiel ”MINERGIE” mærkning af byggeriet. Her er dersærlig fokus på energiforbrug og indeklima. Kravet til årligt forbrug af el, varme ogvarmt vand (hvor elforbrug ganges med 2) er forholdsvist skrapt med: nybyggeri42 kWh/m� og for renovering 80 kWh/m�. På nuværende tidspunkt har 680.000 m�kontorbyggeri og 700.000 m� boligbyggeri opnået at få ”MINERGIE”mærket.MINERGIE fungerer både for nybyggeri og for renovering.KOMFORT er kernen i MINERGIE – såvel for brugere som beboere. Et højt kom-fortniveau muliggøres ved god kvalitet af klimaskærm og et konstant passende luft-skifte. Specifikt energiforbrug anvendes som primær indikator til at kvantificere denønskede kvalitet. Alene energiforbrug i praksis er relevant. Herved kan en troværdigvurdering sikres.MINERGIE anerkendes og accepteres bredt, af flere årsager:- objektivitet- funktionskrav- metodefrihedNATIONAL AUSTRALIANBUILT ENVIRONMENTRATING SYSTEM(NABERS)NABERS (National Australian Built Environment Rating System) er et evaluerings-system, der måler på miljømæssig performance i eksisterende, australske bygnin-ger, både erhverv og beboelse. NABERS måler på energieffektivitet, vandforbrug,affaldssortering, indeklimakvalitet og påvirkninger fra bygninger til omgivelser.Dette gøres ved at bruge målt og verificeret information om ydeevne, fx fakturaer,som konverteres til en letforståelig stjerne-skala, fra 1 til 6 stjerner. Fx betyder 6stjerner topydeevne på markedet, mens 1 stjerne betyder, at der er et anseeligtforbedringspotentiale.I mere end 10 år har NABERS været et godt redskab for bygningsejere og – brugereover hele Australien, til at forbedre bæredygtig ydeevne i eksisterende bygninger,samt beregne økonomiske fordele og branding. NABERS administreres nationaltfra New South Wales Kontor for Miljø og bygningsarv-for hele Australien.PASSIVHAUS”Passivhaus” eller på dansk ”passivhus” er et bygningskoncept, der stammer fraTyskland og Østrig. Passivhuse er bygninger, hvor der både sommer og vinter kanopnås behagelige indetemperaturer med et lavt energiforbrug. Dette stiller krav tilprincipper, projektering og udførelse. Betegnelsen er ikke beskyttet, så alle har lovtil at kalde en bygning for et passivhus, men som kvalitetssikring kan passivhusegennemgå en certificering.

109

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

For at kunne blive certificeret, skal bygningen overholde følgende:-Varmebehov til rumopvarmning højst 15 kWh/m�/år eller maksimal varmeeffekthøjst 10 W/m�-Infiltration ved tryktest n50 højst 0,6 h-1 (0,3-0,4 l/s/m�)-Samlet primærenergibehov, inkl. hele energiforbruget til husholdning og under-holdning, højst 120 kWh/m�/årCertificeringsordningen er frivillig og udviklet af Passiv Haus Institut i Darmstadt(PHI), som også står bag udviklingen af passivhus konceptet. Herfra foretages cer-tificeringen.Konceptet er baseret på en traditionel organisering af reduktion af varmeforbrug vedat reducere opvarmningsbehovet i bygninger. For at nå ned på det lave energifor-brug til opvarmning er det nødvendigt at anvende mekanisk varmegenvinding. Detsamlede primærenergiforbrug for en passivhus-bygning kan dog blive højere endfor en lavenergibygning, hvis mekanisk varmegenvinding anvendes som varmekilde(til opvarmning af luft).Passivhus-principperne fungerer bedre i solrige, tørre vinterklimaer som i Mellem-europa, end i overskyede, fugtige vinterklimaer som i Skandinavien og UK, hvor derer skyer på himlen i 80 % af dagslystimerne. Så også derfor kan der være udfordrin-ger i f.t. at nå det lave energiforbrug i dansk sammenhæng.PHPP - Passiv House Planning Package er et program som man anvender til de-sign og beregning af energiforbruget i passivhuse.SVANEMÆRKNINGSe kapitel 6.

110

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 14 – OVERSIGT OVER DIREKTIVER,STANDARDER OG LOVGIVNINGBYGGEVAREDIREKTIVET OGMATERIALESTANDARDERByggevaredirektivet er et direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslove og administrative bestemmelser om byggevarer. Direktivet har til formål atsikre, byggevarer frit kan omsættes og anvendes i alle EU-lande. Ved byggevarerforstås i direktivet varer, der fremstilles for varigt at indgå i bygge- og anlægsar-bejde. De væsentlige krav er fastsat i forhold til det færdige bygværk (dvs. byg-ningen). De disse krav er blevet præciseret og har fået et konkret teknisk indholdi 6 basisdokumenter, som danner grundlag for udarbejdelsen af harmoniseredestandarder, og europæiske tekniske godkendelser.De første byggevarer med CE-mærke kom på markedet i 1998-99. Dermed fikdirektivet for alvor konsekvenser for produktionen af byggevarer i Europa. Bygge-varedirektivet opstiller 6 væsentlige krav til byggevarer: Mekanisk modstandsdyg-tighed og stabilitet, Brandsikring, Hygiejne, sundhed og miljø, Sikkerhed ved an-vendelsen, Beskyttelse mod støjgener og energibesparelser samt Varmeisolering.Det forudsættes, at de byggevarer, der indgår i det færdige byggeri, overholdervisse minimumskrav i relation hertil.Virksomheder kan følge udarbejdelsen af de harmoniserede standarder på flereforskellige niveauer - fra aktiv deltagelse til information om de færdige udkast.Standardiseringsarbejdet er væsentligt, idet de færdige standarder giver mulighedfor, at byggevarer frit kan omsættes og i stort omfang anvendes i andre EU-landeuden fornyet kontrol ved grænserne eller krav om særskilt national godkendelse.Samtidig kan de færdige standarder medføre krav til produktionen i den enkeltevirksomhed. Af konkurrencemæssige grunde er det derfor vigtigt at kende dissevilkår så tidligt som muligt.Se også ’EPD / MVD’.BYGGEVAREDIREKTIVETCPDByggevareforordningen, CPRCEN/TC 350Sustainability ofconstruction worksENERGIDIREKTIVETSe kapitel 7Se kapitel 7.www.ec.europa.eu/enterprise/sectors/construction/legislation/index_en.htmSe kapitel 7.www.cen.eu/cen/Sectors/Sectors/Construction/SustainableConstruction/Pages/CEN_TC350.aspxEnergidirektivet kom i 2005 og blev skærpet i efteråret 2008, og den danske rege-ring fremlagde i 2009 en ambitiøs strategi med 22 konkrete tiltag til at nedbringeenergiforbruget i såvel nybyggeri som i eksisterende bygninger, der tager afsæt idisse skærpelser.

111

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Initiativ 1 af 22 omfatter energikrav til nye bygninger i 2010, 2015 og 2020. Ener-giforbruget blev i Bygningsreglementet reduceret i 2010 med 25 %. I 2015 redu-ceres energiforbruget med 50 % samlet under et, og der indføres en energifaktorfor fjernvarme på 0,8 (LE2015). I forbindelse med indførelsen af 2015-standardengennemføres en evaluering, der skal vurdere hvilke initiativer, der er nødvendige,for at energiforbruget i nye bygninger reduceres med mindst 75 % i 2020 (Byg-ningsklasse 2020).Evalueringen skal endvidere udstikke en køreplan frem mod realiseringen af near-ly-zero-bygninger. Skærpelserne vil gøre det relevant at udvide energirammebe-grebet yderligere til at omfatte fx energiforbrug til fremstilling af byggematerialersamt energiforbrug til strømforbrugende apparater.Endvidere vil bygningers potentialer for produktion af energi få en tiltagende be-tydning.Der stilles også skærpede krav til ombygninger, og der skabes grobund forforskning og udvikling gennem andre af strategiens tiltag, der vedrører etableringaf innovationsprogrammer, forsøgsbevillinger til udvikling af det almene byggeri,øget efter- og videreuddannelse, samt vidensformidling og kampagner.Se også ‘Primærenergiforbrug’ (bilag 12) og ‘Energiramme’.ENERGIMÆRKNINGEnergiramme– standardklasse 2010,lavenergiklasse 2015,Bygningsklasse 2020Energimærkning bygger på en gennemgang af bygningen, foretaget af en energi-konsulent. Mærkningen fortæller om bygningens egenskaber, energirammen, for-brug og CO2-udslip og stiller forslag til energimæssige forbedringer mm.Bygningers samlede energiforbrug skal med bygningsreglementets energibestem-melser beregnes og dokumenteres med en energirammeberegning, for at der kanopnås bygge- og ibrugtagningstilladelse. En energiramme omfatter bygningenssamlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugs-vand, eventuel belysning, teknik, distribution og energitab fra distribution. Den til-førte energi beskrives i Bygningsreglementet som den købte energi, der tilføresejendommen fx i form af naturgas, olie, fjernvarme, fjernkøling, grundvandskøling,elektricitet eller biomasse.Formålet med energirammen er at sikre et lavt energiforbrug uden at indskrænkefriheden til at formgive. Populært sagt har man metodefrihed – under ansvar - ogkan skrue op og ned for de enkelte elementer, så længe den samlede sum over-holder retningslinjerne i den samlede ramme. Dette giver ’friheden til at formgive’og se rammen som et afsæt til at formulere nye arkitektoniske bud, der ikke blotopfylder drifts- og byggetekniske krav, men også skaber kreative, originale form-givninger og integrerede løsninger, hvor æstetiske proportioner og tekniske kravsmelter sammen i en helhed.I Bygningsreglementet er der defineret tre energiklasser – standardklasse 2010 ogto lavenergiklasser, hhv. LE2015 og BK2020.EPD ENVIRONMENTALProduct Declaration /MVD MiljøvaredeklarationMiljøvaredeklarationer (environmental product declaration, EPD) er en måde atkommunikere produkters miljøforhold i tal og ord. Miljøvaredeklarationer giver etstruktureret overblik over ressourceforbrug og miljøpåvirkninger i forbindelse medprodukters livscyklus. Udgivelsen indebærer en uafhængig tredjepartskontrol, hvil-ket sikrer oplysningernes troværdighed.

112

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

En MVD er en verificeret miljøvaredeklaration og oplyser om et produkts miljø-egenskaber i ord og tal og om de væsentligste miljøegenskaber ved et produkt ihele dets livsforløb.En MVD sikrer, at oplysningerne er indsamlet og beregnet på samme måde, sådet er muligt at sammenligne EPD’er / MVD’er for konkurrerende produkter indenfor en produktgruppe. En EPD / MVD er derfor ikke en garanti for, at produktet ermiljøvenligt - alle kan være med uanset niveauet for produktets miljøpåvirkning. Påden måde er en EPD / MVD forskellige fra miljø- og energimærkeordninger, somikke angiver miljødata, men garanterer, at produktet for udvalgte parametre liggerunder et vist niveau. En EPD / MVD er LCA-baseret, da den bygger på internatio-nale standarder.Miljøvaredeklarationerne under den danske ordning (MVD-DK) er baseret på denInternationale ISO-standard 14025 for miljøvaredeklarationer og ISO 14044 forlivscyklusvurdering. Den danske ordning bygger dermed på internationale og vi-denskabelige accepterede metoder. Det betyder blandt andet, at miljøvaredekla-rationerne er verificerede af en uafhængig 3. part, og at de indeholder livscyklus-baserede miljøparametre og hertil supplerende miljøinformationer om produktet.Fremgangsmåden er desuden standardiseret specifikt for byggevarer med deneuropæiske standard EN 15804.Ordningen finansieres af Dansk Standard med driftsstøtte fra Miljøstyrelsen. Ord-ningen er udviklet i samarbejde med virksomheder og organisationer, og den tagerderfor udgangspunkt i virksomheders behov og udfordringer.Se kapitel 7 og 8.STANDARDER,BÆREDYGTIGHEDDS/EN ISO 14001 - MiljøledelsesstandardDS/EN ISO 14040:2008 Miljøledelse – Livscyklusvurdering – Principper og struk-turDS/EN ISO 14044:2008 Miljøledelse – Livscyklusvurdering – Krav og VejledningEN 15643-1 – Sustainability assesment of Buildings – General frameworkEN 15643-2 – Framework for Environmental PerformanceEN 15643-3 - Framework for Social performanceEN 15643-4 – Framework for economical PerformanceEN15804 – Environmental Products DeclarationEN 15942 - Sustainability of construction works - Environmental product declara-tions - Communication format business-to-businessEN 15978 – Sustainability of construction works - Assesment of Environmentalperformance of buildingsEN 16309 - Sustainability of construction works - Assessment of social perfor-mance of buildingsISO 15686-5 Building and constructed assets – service life planning: Part 5,Whole life Cycle costWI 017 - Sustainability of construction works - Assesment of economic perfor-mance of buildingsSe kapitel 7 og 8 - Standarderne kan rekvireres hoswww.ds.dk/da/

113

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

VARMETABSRAMME

En varmetabsramme er en beregning for tilbygninger eller udvidelse af fx et loftrumeller en tagkonstruktion, som bygger på det tilladte varmetab i den nye del, den så-kaldte varmetabsramme. En varmetabsramme bygger på de højest tilladte værdier(komponentkrav) for fx isolering, vinduer osv.Grunden til det kan være en fordel at benytte en varmetabsramme i stedet for atoverholde hver eneste faktor hver for sig kunne fx være, at der ønskes at benyttesamme type vinduer som i det eksisterende hus og dermed kan de ikke overholdede nye krav alene, men det kan der så kompenseres for ved at benytte bedre iso-lerende ydervæge eller døre.Det betyder, at der med en varmetabsramme regnes et varmetab, som er tilladtmed et tilskud fra den eksisterende væg, som erstattes. Og det betyder, at mankan få nogle krav, som ligger noget under de bestemte krav i bygningsreglementet.Hvilket kan gøre det muligt at benytte specielle løsninger, som ellers ikke ville væremulige.

114

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 15 – OVERSIGT OVER METODERBÆREDYGTIGPROJEKTERINGUddrag fra beskrivelsen af redskabet:”Arkitekten er særligt uddannet til at varetage de menneskelige, de æstetiske og defunktionelle aspekter i planlægning og byggeri sammen med arkitektur, økonomi,tid, teknik og miljø. I kraft af sin gennemgående funktion, fra den første skitse til af-levering af byggeriet i hele sagsforløbet, kan arkitekten påtage sig rollen som miljø-projekterende, miljøleder og koordinator og gennemføre bæredygtig projektering.Metoden til bæredygtig projektering består i:-først at foretage en screening af den konkrete byggeopgaves miljøpåvirknin-ger vha. bilag Adernæst i at etablere en plan med opstilling og prioritering afmålsætninger for reduktioner vha. bilag Bdernæst (at udarbejde) forslag til virkemidler/strategier med støtte fra bilag Cfor så igennem projekteringen løbende at tjekke, om virkemidlerne opfyldermålsætningerne og bliver indarbejdet efter forskrifterne, i en detaljeringsgradog stigende kompleksitet, der fuldstændigt følger den gængse projektering.

Virkemidler/strategier betegner de tiltag, der gennemføres for at regulere miljøpå-virkninger, så definerede mål for miljøeffekter opnås.Metoden har til formål at sikremiljømæssigt optimale resultater inden for givne rammer af et byggeprojekt - ram-mer som bygherren sætter, og det handler om at dokumentere, at miljøhensyn erintegreret i projekteringen.Essensen af bæredygtig projektering er derfor at udvikle en projekteringsmetodikog dokumentationspraksis, der acceptabelt og selvfølgeligt kan integreres i dendaglige projekteringspraksis.”Værktøjet findes på DANSKE ARKs hjemmeside:www.danskeark.dk/Medlemsservice/Baeredygtighed/Baeredygtig-projektering.aspxCRADLE TO CRADLEC2C er en designstrategi, der blev udviklet af kemikeren Michael Braungart ogarkitekten William McDonough op igennem 1990’erne. Strategien er beskrevet ibogen ‘Cradle to Cradle: Remaking the Way We Make Things’.C2C henter inspiration i naturens integrerede systemer, hvor alting er næring fornoget nyt, og al vækst produceres af vedvarende energikilder. Konceptet introdu-cerer en tankegang, hvor produktion ikke efterlader affald og forurening – men istedet bidrager positivt til de naturlige systemer. C2C filosofien handler såledesgrundlæggende om at forbedre kvaliteten af det, vi producerer, så det i stedet forat være ’mindre dårligt’ bliver ’mere godt’.

115

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Grundlæggende principper i Cradle to Cradle er:AFFALD=FØDE: I naturen findes affald ikke, da alt er næring for noget andet. Detførste C2C princip handler derfor om at anskue alle materialer som en potentielressource for enten det biologiske eller det tekniske kredsløb.BRUG VEDVARENDE ENERGI: Alle biologiske systemer drives af energi fra so-len. Det andet C2C princip handler om at basere produktion og bygninger på ener-gi fra vedvarende kilder såsom sol og vind. Disse energikilder er uudtømmelige.VÆRDSÆT MANGFOLDIGHED: Inspireret af naturens mangfoldighed og evolu-tionære udvikling tilskynder det tredje C2C-princip os til at værdsætte mangfoldig-hed af naturens arter, menneskeskabte kulturer og løsninger.Disse tre principper er fundamentet for C2C. Principperne definerer og understøt-ter to metabolismer for alle materialer – det biologiske kredsløb og det tekniskekredsløb.Se også kapitel 4 og præsentationen af ’Green Solution House’MILJØRIGTIG PROJEKTERINGMiljørigtig projektering’ er en arbejdsmetode, som integrerer miljøhensyn i beslut-ningsprocessen på linje med økonomi, arkitektoniske og funktionelle hensyn, oghvor der i programmeringsfasen skabes et overblik over de væsentlige miljøforholdfor det konkrete byggeprojekt. Overblikket er med til at målrette indsatsen på områ-der, hvor en indsats vil have væsentlig betydning for det samlede projekt.Miljørigtig projektering består herefter i meget høj grad i at sikre sig, at de relevanteproblemstillinger er belyst på de rigtige tidspunkter i projekteringen, så det er muligtat tage de beslutninger og vælge de løsninger, der resulterer i færrest mulige miljø-påvirkninger. Det er således vigtigt, at starte miljøaktiviteterne så tidligt som muligti projektforløbet. Det er, når rammerne fastlægges, at der for alvor er mulighed forat vælge mellem miljømæssige alternativer.Dernæst er det vigtigt at tænke langsigtet og helhedsorienteret, bl.a. sådan at kort-sigtede budgetter ikke bremser de miljømæssige initiativer. De samlede omkost-ninger til anlæg og drift i hele bygningens eller anlæggets levetid bør vurderes udfra, om det vil være fordelagtigt at acceptere en højere anskaffelsessum mod tilgengæld at opnå lavere driftsudgifter til fx el, vand, varme, affaldshåndtering ogmindre ressourcekrævende vedligeholdelse gennem hele bygningens levetid.Ambitionerne skal afbalanceres i forhold til det råderum, der er i det konkrete pro-jekt, og råderummet vil indsnævres efterhånden som processen skrider frem. Mil-jørigtig projektering som arbejdsmetode er præsenteret i BPS 121 og PAR-publi-kation Nr. 7.

116

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

RAMSUB

Rambølls eget unikke værktøj, RamSuB, til vurdering af bæredygtigt byggeri. Mo-dellen kan som den første omsætte alle aspekter af bæredygtighed til måleligestørrelser og visualisere graden af bæredygtighed i alle faser af et konkret projekt.Bæredygtighedstiltagene bliver dermed synliggjort – både i selve byggeprocessenog som ekstern markør i forhold til interessenter.Rambølls model for bæredygtighed er baseret på et pointsystem, hvor et byggeritildeles point for dets bæredygtighed inden for fire bæredygtighedskategorier; desociale, økonomiske, miljømæssige og klimatiske hensyn. Et byggeri bliver såle-des helhedsvurderet på baggrund af de fire elementers prioritering i projektet. Allefire aspekter skal være integreret for at et byggeri kan kaldes bæredygtigt. De treførstnævnte aspekter ligger I forlængelse af Brundtland-definitionen – og Klimaer valgt som et selvstændigt aspekt pga. samfundsaktualiteten samt for at under-strege, at miljø er andet end energibesparelser og klimaeffekter.Modellen supplerer BREEAM og LEED ved at inkludere fokusområder fra LEnSE,Svanemærkning og Miljørigtig projektering.

TOTALØKONOMISKEPRINCIPPER

Beregning af totaløkonomi / samlede levetidsomkostninger er en metode til at sam-menligne to eller flere alternative løsninger, hvor fordelingen af anskaffelsessumog driftsudgifter er forskellige, fx for at afveje bæredygtige hensyn. I den sam-menhæng er det væsentligt at vælge den rette model for tilbagebetalingstid, nårøkonomien skal vurderes.-Modellen forsimpel tilbagebetalingstider lineær og hurtig og giver et overslagover investeringens tilbagebetalingstid, men uden at tage højde for eventu-elle prisstigninger og eventuel ønsket forrentning af investeringen, hvilket kanvære upræcist og utilstrækkeligt i forhold til det billede, som bygherren harbrug for at tage stilling til, for så vidt investering i bæredygtighed. Simpel til-bagebetalingstid giver øget fokus på ’lavt hængende frugter’ og kan fx stå ivejen for, at en helhedsorienteret investering i et kortsigtet perspektiv fremstårsom urentabel, selv om samme investering i et langsigtet perspektiv kan værebæredygtig – også i økonomisk henseende.Nutidsværdibetragtningerer en mere plausibel måde at vurdere bæredyg-tighedsaspekter på i forhold til langsigtede investeringer. For at kunne sam-menligne alternativerne skal alle udgifter diskonteres til en nutidsværdi, dvs.alle udgifter over hele levetiden skal omregnes til samme tidspunkt. Dernæstlægges nutidsværdien ud som et gennemsnit (typisk kr/m2) over bygningenslevetid. Derved bliver det umiddelbart muligt at vurdere, hvilke konsekvenservalget af løsning har for de løbende omkostninger i driften. Men metoden an-ses af mange for at være uigennemsigtig, bl.a. fordi den samlede rentabilitetikke er synlig før hele investeringen er tilbagebetalt.Annuitetsbetragtningerer nutidsværdibetragtninger, hvor investeringen an-nuitiseres, så investeringens afdrag, drift og de årlige ressourcebesparelserer umiddelbart sammenlignelige. Dette giver mulighed for at vurdere det bæ-redygtige tiltag allerede det første år, men annuitetsbetragtningen har densamme svaghed som nutidsværdibetragtningen, at forudsætninger for ønsketforrentning, inflationstakt, finansieringsomkostninger og prisstigninger på res-sourcer er usikre.

117

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 16 - BYGGE- OG ENERGITEKNISKE TERMER,RELATERET TIL BÆREDYGTIGHEDAKTIVE TILTAG’Aktive tiltag’ betegner virkemidler, som producerer eller genererer fx energi – mensom også bruger energi.Virkemidler kan fx være:----Solceller, som omsætter sollyset til en elektrisk jævnstrøm.Luftsolvægge kan indbygges i facader og vil typisk kunne anvendes til for-varmning af friskluftindtag. Kan også udføres med recirkulation af indeluft.Solvarmeanlæg producerer varme og varmt vand, og består af en solfanger,som oftest er udformet som plader.Solvægge, som er en slags luftsolfanger, der opbygges med en tung, mørkfacade (varmeakkumulerende, lysabsorberende) mod syd, med ét lag glasplaceret udvendigt, så der etableres en luftspalte mellem den tunge væg ogglasset.Jordvarme / varmepumperVarmeveksling / genindvindingBiomasseForvarmning/køling af ventilationsluftEtc.

-----BATTERIER TILLAGRING AF ELBRÆNDSELSCELLER

En kendt teknologi. Batterier er dog ikke optimale til langtidslagring, da gentagneopladninger og afladninger slider på batteriet.Alternativet til batterier er brændselsceller. I brændselsceller er det muligt at om-danne el fra for eksempel solceller eller vindmøller samt vand til brint. Brint opbe-vares i en tank, indtil der er behov for el. Herefter omdannes brinten til vand og eli brændselscellen. Dette er en fuldstændig CO2-neutral løsning. Den er dog ikkepå markedet for bygninger endnu, men findes til biler, busser m.m. Den forventesdog at komme på markedet i 2014. Indtil da vil det være nødvendigt at anvendebatterier til lagring af el.Kvalificeret idriftsættelse i form af samordning af installationer, indregulering, af-prøvning eller test af anlæg i alle målestokke. Kvalitetsstyring af byggeri og reno-vering og bygningsinstallationer, hvor idriftsættelse går ud på at sikre at alle kravfra myndigheder er opfyldt. Endvidere bør det kontrolleres at alt teknisk udstyroverholder relevante krav. Drejebog til drift og anvendelse bør udarbejdes til denbygningsansvarlige / driftspersonalet. Når alle ovenstående punkter er afklaret,kan ibrugtagning finde sted. Under ibrugtagningen sikres det, at alle eventuellefejl registreres. Efterfølgende foretages opfølgning på udbedring af mangler indenprojektet lukkes. Commissioning og idriftsættelse kan være særligt relevant vedombygninger, hvor eksisterende anlæg skal spille sammen med nye, og hvor deter vigtigt at tænke driftssituationen med igennem hele projektet- og gerne alleredefra programmeringen.

COMMISSIONING

118

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

PASSIVE TILTAG

’Passive tiltag’ betegner virkemidler, der er knyttet til energioptimering af en be-byggelsesplan eller indbygget i et bygningsvolumen i sig selv, som medvirker tilat minimere en bygnings energi- og ressourcebehov. Virkemidlerne kan fx være:---------Kompakt byggeri fremfor et spredt byggeriOptimering af klimaskærmens isoleringBufferzoner ved meget benyttede udgange til det fri, evt. som vindfang, sving-døre mm.Klimatisk orientering af byggerietEfterisolering af bygningsoverfladen, såsom brystning, facade og tag ved re-noveringVinduer med lavenergiruder, der efterlever skrappere krav end BRStore vinduesarealer (bør etableres med solafskærmning mod syd, øst ogvest, afhængig af bygningens funktion) med stor dagslysfaktorOvenlysLysgårde, dvs. uderum eller glasoverdækkede atrier, som er integreret i byg-ningens udformning og anvendelse heraf kan have stor indflydelse på ener-giforbrug til opvarmning, ventilation, køling og belysning, af såvel tilstødendebygning, som atriet i sig selvSmå rumdybder, så lyset har mulighed for at trænge langt ind i bygningens rumLyse overflader, så lyset kan spredes i rummetHøjtsiddende vinduer, der kaster lyset langt ind i rummetLysskakte, som fordeler lys til de inde liggende rum uden vinduerReflekterende ”lyshylder” udenfor eller indenfor vinduernePlacering og udformning af byggeriet under hensyntagen til skygge fra/på an-dre bebyggelser/ Intelligent lysstyringUdvendige skodder, som kan lukkes til om natten, reducerer varmetabet gen-nem vinduerne betydeligtMinimering af kuldebroerVarmeakkumulerende overflader og termisk masse indendørsFlere etager giver effektiv udnyttelse af et mindre område - dette kan minimerematerialeforbruget til klimaskærmen og reducere overfladeareal og dermed ri-siko for varmetabPlane bygningsoverflader - dette kan minimere materialeforbruget til klima-skærme (plane flader fremfor karnapper m.v.)Fleksibelt byggeri, der tillader at rum kan anvendes til mere end én funktion,når der sker omstruktureringer, og dermed reducere miljøbelastning i form afombygning og tilbygning over tidUdnyttelse af passiv solvarme og naturlig køling og ventilationBygninger til permanent anvendelse bør udformes, så de er temperaturstabile.Etc.

----------

---

Se bilag 3 om ”Hvad med Dagslys? ” og bilag 5 om Nunatakken.’Passive tiltag’ må ikke forveksles med ’Passivhus/Passivhaus’ – se denne.SMART GRIDSmart Grid er et system, hvor der gradvist slukkes og tændes for forskellige ap-parater og installationer i det omfang, der er el tilstede. Når el-produktionen er høj,kan Smart Grid for eksempel tænde vaskemaskiner og opvaskemaskiner m.m. Itakt med at el-produktionen falder, slukker maskinerne, samtidig med at ventilati-onsanlæggene kører ned i drift, og jordvarmeanlægget slukkes. Og det er muligtat differentiere bygningens elforbrug, hvilket effektiviserer elforbruget. Derved erdet muligt at anvende egenproduktionen af el så længe som muligt, inden detbliver nødvendigt at ”tappe” fra el-lageret eller til sidst el-nettet.119

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

TILGÆNGELIGHED

Et handicap skal ikke ses som en mangel ved det enkelte menneske, men somet misforhold i mødet mellem personens forudsætninger og den måde det omgi-vende samfund er indrettet på. Et handicap er altså et udtryk for en kløft mellemindividets forudsætninger og miljøets krav til funktion på forskellige områder, derer væsentlige for et menneskes selvstændighed og uafhængighed.Ordet “handicap” er ofte blevet identificeret med en medicinsk diagnose og cen-treret om individet. Ved i stedet at anvende betegnelsen “nedsat funktionsevne”fokuseres mere på relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller psykiskefunktion og mulighederne i det omgivende samfund.Det fysiske miljø har mange steder slet ikke taget højde for andre mennesketyperend gennemsnitsmennesket. Men man bør huske på, at det handicap et men-neske oplever, i høj grad er afhængigt af, i hvilket omfang miljøet er tilrettelagtfor vedkommende. Jo større misforholdet er mellem individets forudsætninger ogmiljøets krav til funktion, desto mere alvorligt bliver handicappet.Graden af handicap er med andre ord forskellig i forskellige miljøer. Tilgænge-lighed handler om at udforme miljøet på en sådan måde, at der tages hensyn tilindividets forudsætninger, hvorved individets funktionsevne øges betydeligt.Tilgængelighed kan derfor defineres som værende en foranstaltning, hvorvedsamfundets krav til menneskers funktionsevne mindskes.(www.godadgang.dk/dk/a-maerket/fremtiden.asp).

VARMELAGRING

Det er nødvendigt at lagre varme til bygninger på dage, hvor el-produktionen erlav, og hvor det er nødvendigt at slukke for jordvarmeanlægget. Dette kan gørespå flere måder. I betonlaget under trægulvet kan der lægges varmeslanger, så denoverskydende varme fra jordvarmen, der produceres i løbet af dagen, kan lagres ivarmeslangerne og derved være tilgængeligt til opvarmning om natten. Endvidereer det muligt at lagre varmen i et stenlager under bygningen. En anden løsningkan være at have en stor vandtank til oplagring af varmt vand. Derved er det muligtat slukke jordvarmeanlægget og spare el.VOC, Volatile Organic Compounds, flygtige organiske forbindelser. Udtrykket be-nyttes i forbindelse medluftforureningog atmosfærekemi om samlingen af orga-niske forbindelser, der fortrinsvis findes i dampform. Stofferne har både naturligekilder, fx afdampning af terpener fra vegetation, og menneskeskabte; i Danmark erde vigtigste kilder ufuldstændig forbrænding af benzin og dieselolie fra transport-midler samt fordampning af opløsningsmidler. VOC spiller en afgørende rolle veddannelsen af eller som produkter vedfotokemisk luftforurening,hvor fx aldehydervirker irriterende på øjne og luftveje.

VOC

120

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BILAG 17 – OVERSIGT OVER TYPOLOGIERCO2 NEUTRALT BYGGERII perioder kan en bygning producere mere energi, end den selv har behov for. Enbebyggelse kan betegnes som CO2 neutral, hvis den i løbet af et år selv frembrin-ger et anvendeligt overskud af CO2-fri energi som opvejer CO2-udslippet fra denenergi, der tilføres udefra. Det kan fx være strøm fra solceller.Betegnelserne 0-energi og energineutralt byggeri bruges om bygninger, der selvfrembringer lige så meget energi, som de får tilført udefra i løbet af et år. Begrebetenergiproducerende byggeri er godt på vej ind på arenaen, bl.a. gennem ActiveHouse-projekter, som qua forskellige energiproducerende foranstaltninger, som fxsolceller og solvarmepaneler, der producerer mere energi, end de forbruger – denoverskydende energi kan ledes ud i nettet eller til nabobebyggelser og kommeandre til gode.

ENERGINEUTRAL BYGNING /0-ENERGIBYGNING /ENERGI-PRODUCERENDEBYGNING

ENERGIRIGTIGT BYGGERI

Energirigtigt byggeri betyder, at bygningen yder den tilsigtede komfort og opfylderbrugernes behov for opvarmning, afkøling, ventilation, komfort, varmt vand og ak-tiviteter med et minimalt forbrug af energi – og dermed et minimalt udslip af CO2.Energirammen er bygningens beregnede behov for at få tilført energi udefra. Ram-men beregnes efter en formel, der udtrykker behovet for tilført energi i kWh/m2om året + et arealtillæg, der divideres med det opvarmede areal. Brugernes indi-viduelle forbrug til husholdning, apparater og maskiner (samt belysning i boliger)medregnes ikke.

KLIMAVENLIGT ELLERKLIMARIGTIGT BYGGERI /CO2-VENLIGTELLER CO2-RIGTIGTBYGGERI

Klimarigtigt eller klimavenligt byggeri er det samme som energirigtigt byggeri – hvisenergien kommer fra de samme kilder! Hvis man imidlertid skifter til en mere klima-venlige energikilder, begrænser man CO2-udslippet.El, kul, koks og olie giver størst udslip. Naturgas, fjernvarme og varmepumper erbedre. Halm, træ, sol og vind er CO2-neutrale kilder. Om det er godt for klimaet atanvende disse energikilder, kommer imidlertid altid an på de lokale forhold – fx erdet ikke godt at opvarme et dårligt isoleret hus med halm eller træ, hvis biomassenkan anvendes på en anden måde, der fortrænger mere CO2 En bebyggelse kanbetegnes som CO2-neutral, hvis den i løbet af et år selv frembringer et anvendeligtoverskud af CO2-fri energi som opvejer CO2-udslippet fra den energi, der tilføresudefra. Det kan for eksempel være strøm fra solceller. I et land som Danmark, hvoralle bygninger stort set er sluttet til samme el-net, har det dog ingen teknisk betyd-ning for klimaet, om solcelleanlægget sidder på den ene eller den anden bygning.Betegnelsen lavenergi bruges om bygninger, der behøver mindre energi end gæl-dende standard og gældende krav. Betegnelsen lavenergibygninger bruges såle-des om bygninger, der behøver mindre energi end gældende standard og gælden-de krav. Bygningsreglementet definerer pr. februar 2013 med en standardklasse ogto klasser for lavenergibygninger. I lav-energiklasse 2015 er energirammen redu-ceret med 25 % i forhold til standardkravet. I Bygningsklasse 2020 er energiram-men reduceret med 50 %.

LAVENERGIBYGNING

121

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

PASSIVHAUS

”Passivhaus” eller på dansk ”passivhus” er et bygningskoncept, der stammer fraTyskland og Østrig. Passivhuse er bygninger, hvor der både sommer og vinter kanopnås behagelige indetemperaturer med et lavt energiforbrug. Dette stiller krav tilprincipper, projektering og udførelse.Konceptet er baseret på en traditionel organisering af reduktion af varmeforbrugved at reducere opvarmningsbehovet i bygninger. For at nå ned på det lave ener-giforbrug til opvarmning er det nødvendigt at anvende mekanisk varmegenvinding.Det samlede primærenergiforbrug for en passivhus-bygning kan dog blive højereend for en lavenergibygning, hvis mekanisk varmegenvinding anvendes som var-mekilde (til opvarmning af luft).Passivhus-principperne fungerer bedre i solrige, tørre vinterklimaer som i Mellem-europa, end i overskyede, fugtige vinterklimaer som i Skandinavien og UK, hvorder er skyer på himlen i 80% af dagslystimerne, så også derfor kan der være udfor-dringer i f.t. at nå det lave energiforbrug i dansk sammenhæng.Se også bilag 13 om certificeringsordninger.

122

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

LITTERATUR OG LINKSTITELFORFATTER,REDAKTØRÅRSTALOPDRAGS-GIVEREMandagMorgenRealdaniaLINKShttp://www.realdania.dk/Presse/Nyhe-der/2012/Rapport2050_270312.aspx

2050 - Der bli’r et yndigt landMandag Morgen- Scenarier for DanmarksRealdaniagrønne fremtid

2012

2nd chance - Bæredygtigenergirenovering af detmurede byggeri

Tanja Jordan,COWI

2012

Ministeriet forBy, Bolig ogLanddistrikter

http://mbbl.dk/sites/mbblv2.omega.oitudv.dk/files/dokumenter/publikationer/2ndchance_final_elek-tronisk.pdf

Aarhus KommunesKlimaplan

http://www.co2030.dk/~/media/Sub-sites/CO2030/Dokumenter/PDF/Kli-maplan-2012-2015---Dansk-version---Finale.pdf

ABF-håndbogen. Håndbogfor private andelsboligfor-eninger. København: ABF

Andelsbolig-foreningernesFællesrepræsen-tation

2000

ABF

Active HouseAlliance i åbentsamarbejde medActive House - specificationsbyggebranchenog institutteri Europa ogNordamerika

www.activehouse.info

Anvisning til bæredygtigprojektering

2011

DANSKE ARK

http://www.danskeark.dk/Medlems-service/Baeredygtighed/Baeredygtig-projektering.aspx

Arkitektur og Energi

Rob Marsh,Vibeke GrupeLarsen, MichaelLauring, MortenChristensen

2007

Statens Bygge-http://www.sbi.dk/arkitektur/beredyg-tighed/arkitektur-og-energi/arkitektur-forsknings-institutog-energi

Arkitektur og Energi: Mod enRob Marsh2020-lavenergistrategi

2011

Statens Byg-geforsknings-institut

http://www.sbi.dk/arkitektur/beredyg-tighed/arkitektur-og-energi-mod-en-2020-lavenergistrategi/arkitektur-og-energi-mod-en-2020-lavenergistrategi

Bygninger Energi Klima– mod et nyt paradigme

Rob Marsh, Vibe-ke Grupe Larsen,Jake Hacker

2008

StatensBygge-forskningsinstitut

www.bygninger-energi-klima.dk/

123

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Bæredygtige byer

Dansk Arkitek-tur Center

www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygti-ge-byer-2/

Bæredygtige byer

KøbenhavnsUniversitet

www.designdinby.ku.dk

Bæredygtige Byer - By- Og Landskabsstyrelsen

www.blst.dk/Kommuneplan/Byerplan-laegning/baeredygtigebyer/

Bæredygtigt Byggeri- Afprøvning af certifice-ringsordninger til måling afbæredygtighed i byggeriet

Harpa Birgis-dottir, KlausHansen, KimHaugbølle, PeterHesdorf, Ib SteenOlsen og SimonMortensen,

2010

http://www.byggeevaluering.dk/me-Byggeriets Eva-dia/5430/baeredygtighed_hr_inkl_lueringscenteruk.pdf

Bæredygtigt byggeri– bilagsrapport

ByggerietsEvaluerings-center

2010

Realdania

http://www.byggeevaluering.dk/me-dia/5433/bæredygtighed%20bilags-rapport%20endelig1.pdf

Certification of sustainablebuildings in a life cycleassessment perspective.

Freja NygaardRasmussen.M.Sc. thesis.

2012

EnvironmentalEngineeringDTU

Closing the loop – ben-chmarks for sustainablebuildings

Susan Roaf m.fl.

2004

RIBA

Cradle to cradle- rigdom og vækstuden affald

William McDo-nough, MichaelBraungart

2001,Cradlepå danskto Cradle2009

Cradle to Cradle � i detbyggede miljø - en manualtil den danske byggeindustri

Vugge til VuggeDanmark, GXN,William McDo-nough, MichaelBraungart

2012

DGNB City Districts

http://www.dk-gbc.dk/nyheder/nyheds-arkiv/2012/uddannelse-af-auditorer-ifbm-city-districts.aspx

DGNB Denmark

http://www.dk-gbc.dk/certificering/cer-tificeringsordning.aspx

DGNB System Denmark2012 manual for kontorbyg-ningernybyggeri.

DK-GBC

2012

Green BuildingCouncil

124

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Final report from CEN/BT/WG 206 CEN contribution tothe EC lead market initiativeog sustainable constructionto CEN/BT. 11 august 2010.

CEN

2010

Foreningen BæredygtigeByer og Bygninger

www.fbbb.dk

Fra CPD til CPR. Hvordan erde nye regler i byggevarefor-ordningen (CPR)- og hvadDS-pjecebetyder de for jer?ISBn 978-87-7310-794-2.

2013

http://webshop.ds.dk/product/M268402/bliv-klar-til-byggevareforord-ningen.aspx

Green buildings pay

Brian Edwards

1999 /2011

Grænser for vækst - En rap-port til Romklubbens projektvedrørende menneskehe-dens truede situation,

Donella H.Meadows, Den-nis L. Meadows,Jørgen Randers,og William W.Behrens III

1972

GRØN BYFORNYELSE -Fra paradoks til potentialeMichael Minterved energirenoveringaf priva-m.fl.te udlejningsejendomme

2011

CONCITO

http://www.concito.info/sites/con-cito.dk/files/dokumenter/nyheder/rapport-_groen_byfornyelse_feb._2011_pressemeddelelser---gr-n-byfornyelse-kan-l-se-paradoksproble-met_4_3304631096.pdf

Grøn byfornyelse kan løse”paradoksproblemet”

Michael Minterm.fl.

2011

CONCITO

http://www.concito.info/nyheder/gron-byfornyelse-kan-lose-paradokspro-blemet

Guidance Note on the Con-struction Products Regula-tion.

Construction Pro-ducts Associa-tion, England.

2012

CPA

Guide to Sustainia - Explorngthe sustainable society ofLaura Stormtomorrow

2011

Sustainia,C/O MondayMorning

Hvad med dagslys?- designmanual med forslagtil helhedsrenovering

Henning Lar-sen Architects,KADK, AlgreenArkitekter

2012

www.dagslysrenovering.dk

125

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Hvidbog omBygningsrenovering

2011

Bygherre-foreningen,GrundejernesInvesterings-fond

Inspirationskatalog –Forsynings- og infrastruktur- teknologier for bæredygtigbyudvikling

COWI

2011

Realdania By,By& Havn,Carlsberg

Klimabarometret

CONCITO

www.concito.info

Klimarigtigt byggeri - Vikan, hvis vi vil! Rapport oganbefalinger fra projektetMiljørigtigt Byggeri – hvadventer vi på?

Ulla HolmVincentsen

2008

Teknologirådet

www.tekno.dk

Kortlægning af bæredygtigtbyggeri.

Harpa Birgis-dottir, Lone H.Mortensen, KlausHansen og SørenAggerholm

2013

StatensByggeforsk-ningsinstitut

KØBENHAVNS EJENDOM-MES VEJLEDNING TILTOTALØKONOMII UDBUD

2012

KøbenhavnsKommune

http://www.kejd.dk/indkob-og-udbud/udbud/udbudsdokumenter/koben-havns-ejendommes-vejledning-til-totalokonomi-i-udbud

Københavns KommunesKlimaplan

http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/930_QP7u8mn5bb.pdf

LCA projekt folder - Certifica-Freja Nygaardtion of sustainable buildingsRasmussen. MScin a life cycle assessmentthesis projectperspective.

2010,2012

InnoBYG,Statens byg-geforskningsin-stitut,

Levetidstabeller. Bygnings-Forsikring ogforskning for 1- og 2-families-Pensionhuse samt fritidshuse.

2001

Forlaget Forsik-ring

Our Common Future

WCED WorldCommission onEnvironment andDevelopment

1987

United Nations

http://www.un-documents.net/wced-ocf.htm

Planlægning af driftsvenligtbyggeri – en anvisning.

ByggerietsUdviklingsråd

1985

ByggerietsUdviklingsråd

126

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Roadmap for fulfilmant of thenew Basiv Work Require-ment 7 “Sustainable use ofnatural resources”.

Chairman AriIlomäki. TG SC09-1. 10 juni2009.

2009

CEN/TC 350

Sustainable CompactCity / kompaktbæredygtig by

Poul BækSimonsen

2009

Sustainia Sector Guide -Buildings - Exploring thesustainable buildings oftomorrow

Morten Jastrup,Marie Drique

2012

Sustainia,C/O MondayMorning

www.guide.sustainia.me

The Hannover Principles -design for sustainbility

WilliamMcDonough& MichaelBraungart

2003

Totalværdimodellen

Plan C

2012

Gate 21

http://www.totalvaerdimodellen.dk/dk/Om-Totalvaerdimodellen/Sider/default.aspx

Vejledning om udarbejdelseaf totaløkonomiske beregnin- By- ogBoligministerietger i statslig byggevirksom-hed. København:

2001

By- og Bolig-ministeriet.

Vores Energi

Energistyrelsenwww.ens.dk

Vugge til vugge

www.vuggetilvugge-dk

Værktøj til bæredygtigbyudvikling 2.0

2012

Realdania By

http://www.realdaniaby.dk/Viden_og_kompetencer/Baeredygtighedsvaerk-toejet/Pages/default.aspx

127

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

EGNE NOTER:

128

Hvidbogen er blevet til med udgangspunkt i dialog med byggesektoren. En særlig tak skalrettes til de mange kompetencepersoner, som har bidraget med kommentarer og inspirationbl.a.:Anders Lendager (Lendager Architects), Annette Blegvad (Akademisk Arkitektforening), Con-nie Enghus Theisen (Rockwool), Inge Ebbensgaard (FRI), Jan Schipull Kauschen (KADK),Juliane Münck (COWI), Jørgen Søndermark (Realdania Byg), Kasper Guldager Jørgensen(GXN), Kurt Emil Eriksen (Velux), Lennie Clausen (Realdania), Lisbeth Michaelsen (DTU),Liv Kartvedt Lyskær (Emcon), Lone Feifer (Velux), Louise Aggebo (Aggebo Klima- og Byg-gekonstruktion), Mette Qvist (DK-GBC), Mikael Koch (DANSKE ARK), Mikkel Suell Henriques(Naturstyrelsen), Nina Kovsted (Freja), Per Thomas Dahl (Dansk Byggeri), Rikke WedegeSørensen (Pihl & Søn), Søren Dyck-Madsen (Det Økologiske Råd), Tanja Jordan (RubowArkitekter)Samt til de, der har supporteret i aktiviteter undervejs, med oplæg, som talsmænd i workshopsog med anden form for input, bl.a.:Alexandra Thygesen (AT Architects), Almuth Kaiser (Dansk Byggeri), Brian Hurup-Felby(Transportministeriet), Charlotte Algreen (JJW), Charlotte Darre (Teknologisk Institut), Char-lotte Micheelsen (ENS), Esmir Maslesa (DTU), Flemming Rafn Thomsen (Tredie Natur), HansScheving (BS Arkitekter), Jens Johansson (H. Skjøde Knudsen), Martin Vraa Nielsen (Steen-sen Varming), Morten Jastrup (Sustainia), Natalie Mossin (Smith Innovation), Nikolaj Haaning(Rambøll), Pernille Hedehus (MT Højgaard), Signe Kongebro (Henning Larsen Architects),Thomas Horne, Verner Bentzen (Novo Nordisk)Og til de, der har været behjælpelige med konkret tekst og billedmateriale til case studies ihvidbogen, bl.a.:Anna Brandt Østerbye (Henning Larsen Architects), Asger Juul (Juul-Hansen), Bente Sejersen(Aarhus Kommune), Claus Ravn (Realdania By), Jesper Hallstrøm Eriksen (AART), MadsHerbøl (Juul-Hansen), Marianne Hartz Thomas (Operate), Vibeke Wounlund (ATP Ejendom-me)Samt til deltagere i kickoff-workshop, evalueringer, spørgeskemaundersøgelser, linkedIn-grup-per, Bygherreforeningens Energi- og Miljøudvalg, samt BIB-netværket.