KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 237: EU-note om backloading og fremtidig kllima- og energipolitik

SammenfatningDer er opstået et vakuum efter Europa-Parlamentets foreløbige nedstem-ning af Kommissionens forslag til en midlertidig redning af kvotehandelssy-stemet (ETS). Mens vi venter på, at Rådet og Parlamentet gør deres stillingop i forhold til backloading, er diskussionen om EU’s fremtidige klimapolitikskudt i gang. Men hvad er scenarierne for at redde krumtappen i EU’s kli-mapolitik på kort og lang sigt. Denne note giver en status.

I sin seneste rapport fra 17. maj 2013 om forløbet af kvoteauktioner konklude-rer Kommissionen, at CO2-udledningerne ganske vist reduceres, men at dersamtidig er en voldsom ubalance i udbud og efterspørgsel med næsten to1milliarder kvoter i overskud og en deraf følgende lav kvotepris. Prisen ligger iøjeblikket på 3-4 euro mod forventet 30 euro. Det skyldes dels en relativ gene-røs uddeling af kvoter, dels en lavere produktion end forventet som følge afkrisen. Kommissionen foreslog på baggrund af denne ubalance allerede i juli2012 en foreløbig løsning, der indebærer at 900 mio. kvoter tages midlertidigt2ud af systemet (såkaldt backloading).

Hvad går forslaget ud på og hvordan skal det vedtages?Der er to elementer i forslaget: 1) en præcisering i kvotehandelsdirektivet, derskal klargøre, at Kommissionen har beføjelser til at ændre den tidsplan for4auktioneringer, der er fastsat i auktioneringsforordningen. Det vedtages afRådet og Parlament efter den almindelige lovgivningsprocedure. 2) Et konkretforslag om at udskyde auktioneringen af 900 mio. kvoter fra 2013-15 til 2019-20 med henblik på at få kvoteprisen til at stige. Det vedtages efter komitépro-cedure, hvor Parlamentet kun er involveret i den efterfølgende kontrol.De to forslag hænger tæt sammen, idet ændringen af kvotehandelsdirektiveter en forudsætning for forslaget om ændring af auktioneringsforordningen(backloading). Europa-Parlamentets holdning til direktivet ses derfor som etudtryk for holdningen til det samlede initiativ.3

IP/13/437 - Kommissionens pressemeddelelser af 16. og 17. maj 2012.KOM (2012) 416 Forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på præcisering af be-stemmelserne om det tidsmæssige forløb for auktioner med kvoter for drivhusgasemissioner3Direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet4FORORDNING 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoterfor drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner

de op til afstemningen i Europa-Parlamentet, at man hellere burde droppe5EU’s kvotehandelssystem , mens fx Greenpeace og WWF støtter forslaget.Modstanderne mener ikke, at man fra politisk hold bør gribe ind i markedet.De vurderer, at forslaget vil koste konkurrenceevne og arbejdspladser for dentrængte europæiske industri. Tilhængerne mener, at indgriben er nødvendigfor, at systemet kan skabe incitamenter til klimavenlig investering og få denønskede effekt på CO2-udledninger.I Europa-Parlamentet var denne uenighed til at tage at føle på. Industriudval-get, ITRE var i sin ikke-bindende holdning imod forslaget. Miljøudvalget ENVI,der er ansvarlig for Parlamentets behandling, var derimod positiv. Men Miljø-udvalgets holdning blev som bekendt forkastet af plenarforsamlingen den 16.april med stemmerne 319-334. De politiske grupper var internt splittede underafstemningen, ikke mindst i den liberale gruppe, ALDE, hvor de tyske liberalestemte imod, mens den anden store gruppe - de britiske liberaldemokraterstemte for. Samtidig undlod en del socialdemokrater at bakke om deres ordfø-rer, Matthias Groote (tysk socialdemokrat) og dennes rapport.I Ministerrådet er der heller ikke enighed. Sagen, der skal vedtages med kvali-ficeret flertal, blev senest drøftet på det uformelle ministerrådsmøde i Dublin23.-24. april. Der tegner sig ikke et blokerende mindretal imod forslaget. Flereregeringer støtter forslaget, tre lande er imod, men ikke alle lande har gjortderes stilling op. Ni miljø/klimaministre fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland,Holland, Sverige, Danmark, Finland, Portugal og Slovenien udtalte i en fælleserklæring 7. maj 2013 deres støtte til backloading-forslaget.Splittelsen finder sågar vej internt i regeringerne i flere lande. Fx i Tyskland,hvor miljøminister Peter Altmeier (CDU) er for forslaget, i modsætning til sinkollega økonomiminister Philipp Rosler (fra det liberale parti, FDP). KanslerAngela Merkel har noget tvetydigt sagt, at der må gøres noget ved backloa-6ding til efteråret, det vil sige efter det tyske valg den 22. september. Denmanglende entydige tyske opbakning ses som et afgørende problem i forholdtil at finde en løsning på kort sigt.

Hvad så nu?Sagen er nu tilbage i Parlamentets Miljøudvalg, der skal forsøge at finde et nytkompromis, der kan samle flertal, så Parlamentet har en officiel holdning tilsagen. Miljøudvalget vil stemme den 19. juni, mens plenarafstemningen for-ventes i juli.Forventningen er, at ENVI’s ordfører Matthias Groote, vil gøre alt for at udryd-de de misforståelser, der fik skyld for nederlaget og samle opbakning, såledesat Miljøudvalget ikke igen nedstemmes i plenaren. Det er imidlertid ikke let atse konturerne af et kompromis, idet Miljøudvalgets første rapport blot inde-holdt et ændringsforslag, der indskærpede, at Kommissionen kun i ekstraordi-nære tilfælde skal kunne ændre tidsplanen for auktionering. Miljøudvalgetforventes ikke at skifte afgørende holdning til sagen og der er således en visoptimisme blandt tilhængere af backloading-forslaget. Lykkedes det ikke idenne omgang at finde en løsning, der er opbakning til, forventes afstemnin-gen at blive udskudt til efter det tyske valg i september.

Fremtidig europæisk klima- og energipolitikMens vi venter på, at Rådet og Parlamentet gør deres stilling til backloadingop, er debatten om EU’s fremtidige klimapolitik ved at tage form. Denne debathar stor betydning for kvotehandelssystemets fremtid, fordi forventninger omambitiøse mål på længere sigt, påvirker markedet for CO2-kvoter.Kommissionens høringer om ETS og klimapolitik post2020Kommissionen har igangsat en høring om EU’s klima- og energipolitik efter72020 (seEU note (12)om klimagrønbog af 15. april 2013). I grønbogen ar-gumenterer Kommissionen for at fastsætte mål for CO2-reduktion, vedvaren-de energi (VE) og reduktion af energiforbruget i god tid inden deadline for denuværende mål i 2020. En klar ramme vil nemlig give incitamenter til langsig-tede investeringer i klimavenlig teknologi og infrastruktur. Samtidig er de afgø-rende for EU’s position i de internationale klimaforhandlinger.ETS-systemet berøres kort i høringen, men behandles mere grundigt i Kom-missionens rapport fra december 2012 om situationen på det europæiske8kulstofmarked. Her fremlægger Kommissionen forskellige strukturelle forslag

til en mere permanent løsning på ETS-markedets uligevægt. Blandt forslage-ne er:At EU øger sit reduktionsmål til 30 pct. i 2020.En permanent tilbagetrækning af kvoter.En revision af den årlige lineære reduktionsfaktor, der nedsætter detsamlede antal kvoter lineært med 1,74 pct. pr. år.At inkludere sektorer i ETS, der pt. ikke er inkluderet og som påvirkesmindre af konjunkturudsving.Begrænsning i adgang til internationale kreditter.Prisstyringsmekanismer, som fx en nedre grænse for kulstofprisen.

Kommissionen har i foråret 2013 hørt interessenter om de foreslåede løs-9ningsmodeller. Det er endnu uvist om og hvornår Kommissionen vil fremlæg-ge et forslag til permanent reform af kvotehandelssystemet.Processen på pladsDet Europæiske Råd (DER)hilser i konklusionerne fra topmødet den 22. maj2013 grønbogen velkommen og angiver, at emnet vil være på dagsordenenfor forårstopmødet 2014. Her formodes EU’s klimamål for 2030 at blive fast-lagt. Konklusionerne er et politisk signal om, at DER prioriterer at få rammenfor EU’s fremtidige klimapolitik fastlagt, inden den nuværende Kommission (ogParlament) går af i sommeren 2014. Dermed kan EU’s position være klar til deinternationale klimaforhandlinger, der skal færdiggøres i 2015. Kommissionenforventes at fremlægge en konsekvensanalyse i efteråret 2013 og konkreteforslag i foråret 2014 forud for DER.Positioner på vejDen 21. maj – dagen før topmødet – vedtogEuropa-Parlamenteten ikke-10bindende initiativbetænkning omvedvarende energi.Parlamentet beslutte-de med et smalt flertal på 339-336 (19 afstod), at EU skal stræbe efter et bin-dende mål for VE-andelen af energiforbruget i 2030, der højere end Kommis-sionens nuværende arbejdshypotese på 30 pct. Et forslag fra den grønnegruppe om et mere ambitiøst mål for VE på 40-45 pct. blev nedstemt. Samti-dig efterspørger Parlamentet en fælles europæisk støttemekanisme til VE, dertager højde for de mange nationale støtteordninger, der pt. findes på området.

Den britiske regeringfremlagde den 27. maj 2013 sin politik, der går ud på,at EU skal opgive et bindende mål for VE, til gengæld indføre et ambitiøstbindende mål for CO2 reduktion på 40 pct. i 2030 uanset udfaldet af de globa-le klimaforhandlinger, stigende til 50 pct. såfremt der indgås en ambitiøs glo-bal aftale, hvor andre lande og regioner forpligter sig til betydelige reduktioner.I lyset af krisen og med fokus på konkurrenceevne er slagsmålet om EU’sfremtidige klima- og energipolitik med andre ord skudt i gang. Debatten tagerform midt i en skifergasrevolution, der betyder langt lavere priser på el i USAend i EU med deraf følgende konkurrencefordele for amerikanske virksomhe-der. Der er mange ubekendte på vejen mod en post2020-politik, herunder ikkemindst fremtiden for EU’s kvotehandelssystem. Debatten om backloadinggiver en forsmag på, hvor svær diskussionen bliver og hvor hårdt positionerneer trukket op.