Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 233
Offentligt
Talepapir samrådsspørgsmål V
”Kan ministrene garantere, at ændringer i
kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil
føre til faldende investeringer og
beskæftigelse?”
Svar fra klima-, energi- og bygningsministeren
Tak for samrådsspørgsmålene fra udvalget.Jeg vil nu svare på samrådsspørgsmål V ominvesteringer og beskæftigelse i forbindelsemed olie- og gasproduktionen i Danmark.Desuden vil jeg komme ind på deproduktionsprognoser for olie og gas, somindgår i Serviceeftersynet.Prognoserne danner baggrund for beregningeraf indtægter fra Nordsøen, og er derfor megetcentrale.
Jeg vil indledningsvist minde om, at denklokkeklare konklusion fra serviceeftersynet er,at det gamle regelsæt ikke sikrer enhensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne iNordsøen.1
Vi står altså med et skatteregime, der ikke harhensigtsmæssige incitamenter. Samtidig harserviceeftersynet vist, at de nye skatteregler,der blev indført med Nordsøaftalen, har væretbåde balancerede og holdbare.I de gamle regler er der specielt to elementer,der mindsker investeringslysten – særligt formarginale felter.For det første betaler selskaberne på gamleregler en bruttoskat af produktionens værdi. Detvil sige, at uanset om overskuddet fra feltet erstort eller lille, betaler selskabernebruttoskatten.Det skaber særligt udfordringer for de marginalefelter, hvor afkastet er relativt lavt.Bruttoskatten kan her føre til, at forekomsterikke er rentable efter skat, selvom de før skat errentable. Det har den konsekvens, atproduktionen indstilles for tidligt i forhold til,hvad der er samfundsmæssigthensigtsmæssigt.For det andet har selskaberne på gamle reglerikke adgang til at fratrække underskud fra felter,der viser sig ikke at være rentable, i overskudfra rentable felter. Herved mindskesselskabernes tilskyndelse til at efterforske ogudbygge felter.2
Under de nye regler er både bruttoskatten ogfeltafgrænsningen fjernet.De nye regler sikrer altså i højere grad end degamle regler, at selskaberne foretager deinvesteringer, der er samfundsøkonomiskrentable.Ved den seneste udbudsrunde i 2006 for nyetilladelser til efterforskning og indvinding af olieog gas blev der udstedt 14 nye tilladelser til enrække olieselskaber.Skattevilkårene for de 14 nye tilladelser fra2006 er de samme, som gælder for A.P.Møllers eneretsbevilling, efter skattevilkåreneblev ændret med Nordsøaftalen fra 2003. Ogdet er også de samme vilkår, somServiceeftersynet foreslår indført for de gamletilladelser fra før 2004.Der var i alt 19 forskellige selskaber, som fikandele i de nye tilladelser i 2006. Så der er ikketegn på, at vi skræmmer olieselskaberne vækmed de betingelser, de har.De nye skatteregler har ikke afholdtselskaberne fra at investere.Siden 2006 er der investeret omkring 6 mia. kr.i efterforskning efter nye olie- og gasfelter, og3
investeret mere end 38 mia. kr. i nyeproduktionsanlæg. Langt hovedparten afinvesteringerne er foretaget i tilladelser på nyeskattevilkår. Det er efter min mening megetpositivt, at der fortsat investeres så store beløbi Nordsøen.Vi er ved at forberede en ny udbudsrunde, somså bliver den syvende, for nye olie- oggastilladelser i Nordsøen. Vi planlægger atåbne runden i år, og jeg forventer senere i år atforelægge en redegørelse om udbudsrunden forudvalget.Energistyrelsen oplever betydelig interesse fordenne runde fra olieselskaberne. Senest ved at31 olieselskaber her i maj deltog i etinformationsmøde på GEUS om mulighederne iDanmark og den kommende udbudsrunde. Jegtror og håber på, at der i forbindelse medudbudsrunden vil kunne udstedes en række nyetilladelser til olieselskaberne. Antallet aftilladelser og forventninger til investeringerne,som følge af de nye tilladelser, kan vi først videmere om, når runden er gennemført. Nyetilladelser vil være med til at sikre fortsatteaktiviteter med efterforskning i Nordsøen, ogforhåbentligt vil der også blive fundet nye felter.Hertil kommer investeringer i de eksisterendetilladelser, hvor der er gjort fund af olie og gas,4
og investeringer på de producerende olie- oggasfelter.De skattevilkår, som blev indført i 2003, harsom nævnt fungeret godt og har ikke afholdtselskaberne fra at investere.Der er således ikke nogen grund til at frygte forinvesteringsaktivitet og beskæftigelse inden forolie- og gasindvinding og tilknyttede erhverv.Det betyder ikke, at selskaberne i de tilladelserder overføres til nye skattevilkår ikke vilrevurdere nogle af deres planer. Det vil degivetvis.Men der er ikke belæg for at sige, at aktivitetengår i stå. Tværtimod skabes der nu klarhed overde langsigtede rammevilkår.I forbindelse med serviceeftersynet harregeringen besluttet at udarbejde en langsigtetolie-/gasstrategi med et mål om at sikre enoptimering af indvindingen af olie og gas frafelterne i Nordsøen. Strategien vil blive lavet isamarbejde med branchen.Strategien vil have fokus rettet både modefterforskning og mod optimal indvinding af deressourcer, der allerede er fundet. Dette væresagt for at understrege, at regeringen har fokusrettet mod aktiviteterne i Nordsøen. Så vi sikrer5
os, at der fortsat er gode rammer foraktiviteterne. Det vil også være med til at sikre,at der fortsat investeres i udbygning af deeksisterende felter.Strategien skal baseres på, at vi opretholderfokus på effektivisering af energiforbruget vedindvindingen, og har fokus på sikkerhed,sundhed og miljø i forbindelse med bådeefterforskning og indvinding.Og så lidt om produktionsprognoserne for olieog gas.Energistyrelsen udarbejder prognoser for dendanske olie- og gasproduktion for alle felterne iNordsøen. Både for felter på nye og gamleskattevilkår. Prognoserne udarbejdes eftersamme metodik og indeholder en blanding afsmå og store felter.I prognoserne indgår ikke alene produktion frade kendte felter, men også på bidrag fraanvendelse af ny teknologi og fra nye fund. Detskyldes, at ny teknologi og nye fund historiskhar bidraget til at øge produktionen af olie oggas.Prognoserne vil af naturlige grunde være merepræcise i starten af perioden. Bidragene fra nyteknologi og nye fund søger at beskrive6
udviklingen på lang sigt, og er i sagens naturmere usikre. I dag ser vi injektion af CO2 somen væsentlig mulighed for at øge indvindingen.Når vi kommer frem i tid kan det vise sig, at deter en anden teknologi eksempelvis nye metodertil eksempelvis vandinjektion, brøndteknologiereller at nye efterforskningsmuligheder viser sig.Det afgørende er at vi opsøger potentialet. Deter netop også derfor, at regeringen har lancereten egentlig oliegasstrategi.Metodikken bag prognoserne har været densamme i en længere årrække, og er anvendt iforbindelse med serviceeftersynet.Prognoserne har gennem årene også væretanvendt til prognoser for statslige indtægter fraNordsøolien.
7