KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 232: Publikation: Dansk miljøteknik, maj 2013

Den danske vandbranche befinder sig i en histo-risk omvæltning, hvor udfordringer på f lere fronterkræver nye løsninger nationalt såvel som interna-tionalt. Vandteknologi er udpeget som en vigtigkomponent i en grøn omstilling og som et område,der forventes at skaffe økonomisk vækst. Klimatil-pasning, bæredygtig anvendelse af vandressourcer,sundhed, økonomi, m.v. skal ind i alle fremtidensbeslutninger.regeringen og vandbranchen forventeret eksporteventyr, fordi efterspørgs-len på vandløsninger i verden er enorm,og fordi den danske vandbranche på enrække områder er internationalt førende.det er korrekt for grundfos’s pumper,dhi’s edB modeller m.v., men argumen-tet overdrives efter min mening. For atsælge vandteknologi i udlandet er det enstor fordel, at danmark kan fungere somen demonstrationsmodel. dette kunneforbedres væsentligt ved fjernelse af bl.a.lovgivningsmæssige, administrative ogholdningsmæssige barrierer. disse barri-erer forhindrer, at der opstår det marked,der er nødvendigt for at tiltrække investe-ringer til nyudvikling. jeg vil i det følgendegive nogle eksempler herpå.i vandforsyningssystemer er det vigtigt atkunne dokumentere, at vandet til stadig-hed er rent. det kan man ikke seriøst medde danske krav til kvalitetsovervågning,der bygger på relativt sjældne stikprøver.der mangler et lovgivningsmæssigt inci-tament til at skabe et interessant markedfor on-line kvalitetsovervågning med sen-sorer og it-systemer, som også vil kunnes. 2_d a n s k m i l j ø t e k n o l o g i

sælges til udlandet. et andet eksempel ervandrensning. her har årtiers politiske/ideologiske barrierer hindret udbredelseaf rensetekniske løsninger inden for vand-forsyning. noget så simpelt som at brugeaktivt kul til fjernelse af organiske sporfor-ureninger har givet anledning til endeløseunuancerede diskussioner. det er ved atløsne op nu, men man mærker i dag ty-deligt de holdningsmæssige barrierer, ogsåomkring vandrensning med Uv belysning,blødgøring m.v..i virkeligheden er det simpelt. man skalnaturligvis kun bruge yderligere vandrens-ning, hvis det giver mening. det skal givemening ud fra en bred vurdering af fordeleog ulemper, bl.a. opnået nyttevirkning,bæredygtighed, sundhed, økonomi ogdriftsmæssige hensyn. og vurderingerneskal baseres på dokumenterede fagligesammenhænge og usikkerheden herpå.Blødgøring af drikkevand, der præsente-res i dette blad, er i virkeligheden en pro-ces, der er relativt kompliceret at vurderefordele og ulemper af, fordi der indgårmange forskellige faktorer. hvis usikker-

heden på de faglige sammenhænge er forstor, kan dette være en grund til ikke attage ny vandteknologi i brug p.t.!man kan tage aquakultur som et andeteksempel på, hvordan der eksisterer bar-rierer for vandteknologi. mens norgegennem de sidste 20-30 år har udvikletaquakultur til et eksporteventyr af stør-relsesordenen 40 mia. årligt, har udvik-lingen i danmark stået i stampe. i norgehar erhvervet og myndigheder kunnettale sammen og fundet rammer for fiske-opdræt. i danmark er det ikke lykkedestrods mange skåltaler. dansk aquakul-turforening har i årevis nærmest trygletom at få skabt ordnede og ordentligerammeforhold, der kunne skabe nye ar-bejdspladser og eksport i det hastigt vok-sende marked. omsætningen i danmarker ca. 1 mia. kr./år, men har et potentialepå 5 mia. kr. årligt!vi er i danmark heldige, fordi vores pro-blemer i høj grad er selvskabte. derfor harvi gode muligheder for selv at løse proble-merne og gøre vandteknologi til det øn-skede vækstområde.

kUrsændring i drikkevands-Politikken?drikkevand ved hjælp af et aktivt kulfilter,og man har hermed undgået at etablerenye boringer langt væk og dyr transportaf vandet. men sådanne løsninger er kunaccepteret som den aller sidste mulighed,selv om den sikkert er den ressourceøko-nomisk mest fornuftige.vi har tidligere fortalt om mange sager,hvor arsenholdigt blandes med rent vandfor at overholde grænseværdierne i stedetfor at rense det giftige stof ud af vandet.alle får med andre ord lidt af det uønske-de og sundhedsskadelige stof i drikkevan-det for at opretholde et gammelt dogme.Professor emeritus erik arvin gør i sinkommentar opmærksom på, at de mangestive regler og forældede holdninger ståri vejen for at udvikle dansk vandteknologitil den internationale eksportsucces, somder er politisk ønske om.der er således god grund til en gennem-gribende revision af regler og holdningerpå drikkevandsområdet.ikke for at fjerne reguleringen, men forat modernisere reglerne, så de kommer tilat hvile på gennemtænkte principper ogkonkret viden.en ny, gennemtænkt regulering bør hvilepå 3 principper:»grundvandsressourcen skal beskyttesbedst muligt, så vi fortsat som hovedprin-cip kan basere vores vandforsyning påuforurenet grundvand»Forbrugerne skal sikres den bedst muligekvalitet og den størst mulige sikkerhed afderes drikkevand»klare regler for at anvende moderne tek-nologi til at sikre kvaliteten og ressour-ceeffektiviteten i drikkevandsforsyningenen regulering på denne basis vil også åbneop for udvikling af innovativ teknologi, somkan give den bedst mulige vandkvalitet ogsamtidig danne grundlag for skabelse afnye eksportarbejdspladser i den danskevandsektor.herfra skal der lyde en opfordring tilmiljømyndighederne om at gennemtænkereguleringen af den danske drikkevands-forsyning, så den kommer til at hvile påkonsistente og rationelle synspunkter.miljøministeriet kan på den baggrund ud-arbejde en vejledning om regler og god-kendte teknologier, så alle ved, hvad manhar at rette sig efter.jørn jespersendirektør, dansk miljøteknologi

Meget tyder på, at der kanvære en markant kursæn-dring på vej i dansk drikke-vands-politik. Måske er viomsider ved at gøre op medvanetænkning og uref lekte-rede dogmer.i denne udgave af dansk miljøteknologikan vi således fortælle om et forsøg medat fjerne kalk fra drikkevandet, som ho-vedstadens Forsyning (hoFor) arbejdermed. et forsøg, som åbner op for milli-ardbesparelser for samfundet og for storeCo2-reduktioner. men det er ikke sikkert,at forsøget får lov til at blive realiseret ifuld målestok, selv om det falder tilfreds-stillende ud. gamle holdninger og stiveregler risikerer at spærre vejen.vi kan også berette om et nyt Uv-anlægpå sjælsø vandværk, som nordvand net-op har installeret. det udgør en ekstra sik-kerhed mod bakterier i drikkevandet, menalligevel er det banebrydende, at en storvandforsyning installerer et sådant anlægsom en fast bestanddel af sit vandværk.vanetænkning og forskelle i den kommu-nale sagsbehandling spærrer stadig vejenmange steder.endelig kan vi fortælle om hvidovrekommune, som i mange år har fjernetnedbrydningsproduktet Bam fra deres

IndholdBlødgøring af grundvand kan spare milliarderBedre beskyttelse mod bakterier i drikkevand på vejPesticidrester fjernes fra drikkevandet i hvidovregang i klimatilpasningenmens vi venter på ren-luftzonernehar vi styr på badevandet?med badevandets miljødetektiver på arbejdeingen lugtgener fra nye biogasanlægkan ida auken løse nox-knuden?indviklede afgiftsregler skaber enormt varmespildForvirring omkring tilladelser til nedsivningsanlægdecentral vandrensning efter lego-princip

du kender sikkert lyden af en kaffema-skine, der trænger til at blive afkalket. mendet er kun toppen af isbjerget - eller kalk-bjerget skulle man måske sige. Forkalkningaf vores apparater giver dem både en kor-tere levetid og et højere elforbrug. derskal også bruges betydeligt mere sæbe,når man vasker tøj i hårdt vand, og flerekemikalier til rengøring af kalkaflejringer.Faktisk bor 1,2 millioner danskere i om-råder, hvor vandet enten er hårdt ellermeget hårdt. det vil sige med en hårdhedpå mellem 18 og 30 dh. hvis deres vandblødgøres, inden det forlader vandvær-ket, kan det føre til besparelser på heltop til 250 millioner kroner og 4.100 tonvaskemiddel om året. For en gennemsnit-lig familie på fire personer svarer det tilen økonomisk besparelse på cirka 300kroner om året. det viser beregningerfra rådgivningsvirksomheden aktor in-novations.Ja tak til blødere vandi 2011 udførte hoFor (hovedstadsom-rådets Forsyningsselskab) en forbruger-undersøgelse, der viste, at langt de flestegerne vil have blødere vand i hanerne.”75 % af de adspurgte foretrak blødgjortvand frem for hårdt vand. de vægtede isærmiljøfordele som mindre forbrug af sæbe,kemikalier og energi, men også mindrerengøring og afkalkning. Flertallet af er-hvervskunderne ønsker ligeledes blødt

vand, fordi det giver deres installationerlængere levetid og sænker driftsomkost-ningerne”, siger lise tarp-johansen, chef-konsulent i hoFor.ifølge hoFors’ beregninger vil bløderevand give selskabets private forbrugere enbesparelse på mellem 3,60 og 9,80 kronerpr m3 vand afhængig af boligtype.Sand bliver til kalk-pelletsallerede nu eksperimenterer hoFormed central blødgøring af vand i et pilot-anlæg på marbjerg vandværk i hedehuse-ne. det er et kalkfældningsanlæg efter densåkaldte pellets-metode.det hårde vand tilsættes i bunden af enreaktortank, hvor der også flyder sand-korn rundt i vandet. der tilsættes basisknatriumhydroxid (naoh) så vandets ph-værdi øges. det får kalken til at aflejre sigpå sandkornene, der langsomt bliver tilstørre pellets. når de er tunge nok, syn-ker de til bunds i reaktortanken. derefterreguleres vandets ph-værdi tilbage til nor-malt niveau ved hjælp af kulsyre. de bund-fældede pellets kan efterfølgende brugestil forbedring af landbrugsjord. dvs. somet alternativ til kalk fra et kalkbrud.”der findes flere forskellige teknologiertil at fjerne kalk. For eksempel også ion-bytning og membranfiltrering, men de pas-ser bedre til mindre vandværker. Pellets-metoden har en høj kapacitet og et lavtenergiforbrug. samtidig udskiller den ogsådet jern, som normalt bliver fjernet i vand-værkernes sandfiltre. det har den fordel,

at sandet ikke skal returskylles og rensesnær så tit. metoden har også et meget lillevandspild, og biproduktet kræver ingensærlig håndtering eller opbevaring”, sigerPeter Borch nielsen, chefprocesingeniørhos krüger, der har rådgivet hoFor ompilotanlægget på marbjerg vandværk.Konsekvenser for sundheden?Både samfundsøkonomisk og komfort-mæssigt set hersker der bred enighed om,at blødgøring af det danske grundvand eren god idé. men hvorvidt blødgøringenhar sundhedsmæssige konsekvenser giverstørre anledning til bekymring.Blødgøringen opnås ved at sænke van-dets naturlige indhold af calcium og even-tuelt magnesium. da calcium har en visforebyggende effekt mod karies, og mag-nesium modvirker hjertetilfælde, er detteoretisk muligt, at blødgøring øger fore-komsten af begge fænomener.”den teknologi, vi har valgt i hoFor,fjerner kun calcium - ikke magnesium.desuden hersker der ret stor usikkerhedom calciums beskyttende effekt i forholdtil karies. i den sammenhæng har vandetsflouridindhold langt større betydning, ogden ændrer vi ikke på. derfor forventervi at få embedslægens godkendelse til atgå videre”, siger jesper elkjær, projektchefhos hoFor.Professor hans-jørgen albrechtsen fradtU er ekspert i drikkevand, og han anserogså pellets-metoden for at være et godtvalg.A

”man kan sige, at en pelletreaktor er denmildeste form for blødgøring, man kanforetage. hverken natriumhydroxid ellerkulsyre er problematiske stoffer, så længede bruges i helt ren form. man skal na-turligvis sikre sig, at der bagefter er godtstyr på ph-værdien af det vand, man sen-der ud. men ellers har man stort set detsamme vand, som folk i vestjylland har ihanerne. det er jo også en anlægstype,der findes mange af i sverige og holland,og de giver ingen anledning til problemer”,siger hans jørgen albrechtsen.19 kommuner skal spørges (!)med udgangspunkt i de positive resultaterpå marbjerg vandværk planlægger hoForat tage kalkfældning i brug på alle sine syvstørre vandværker. men vejen til store be-sparelser og blødt vand går via en megetomfattende ansøgningsproces.”som reglerne er lige nu, skal vi ansøgeden kommune, som vandværket ligger i,om lov til at udføre blødgøring. kommu-nen skal spørge embedslægen. hvis tilla-delsen bliver påklaget og skal behandlesi miljø- og naturklagenævnet forlængerdet sagsforløbet med cirka 1 år. den kom-mune, som vi ansøger hos, skal høre dekommuner, der skal aftage det blødgjortevand. hvis vi vil indføre blødgøring på allevores større vandværker, skal 19 forskel-lige kommuner høres - og det er en meget

tids- og ressourcekrævende proces”, sigerjesper elkjær.Traditioner der koster milliarderi en rapport fra 2011 konkluderer natur-styrelsen, at blødgøring af vand kan haveen positiv effekt på samfundsøkonomien.konklusionen stemmer godt overens medkonkrete erfaringer fra lande som sverige,tyskland, holland og Usa. For eksempelbehøver man bare tage til malmø for atfinde centrale blødgøringsanlæg, der fun-gerer efter hensigten. men i danmark harvi tradition for at behandle vores grund-vand så lidt som muligt, og det udgør enstor forhindring.”hvis potentialet i central blødgøringskal indfries i sin fulde udstrækning, kræverdet et opgør med en mangeårig traditionfor at udføre så lidt vandbehandling somoverhovedet muligt. der hersker også envis frygt for, at blødgøring kan skade for-brugernes tillid til vandværksvand. detskulle jo meget nødigt føre til et størreforbrug af vand på flasker. men på voresværker er det meget enkelt at kontrollerevandets ph-værdi, og på den måde sikreat vandbehandlingen kører helt tilfredsstil-lende. man kan sige, at blødgøring svarerlidt til at installere elruder i en bil. selvomdet skaber en ekstra mulig fejlkilde, sæn-ker det ikke pr definition bilens driftssik-kerhed. og skulle der ske en fejl, opdagerDrIKKevaNDeTS HårDHeDHårdhedsgrader i dH<44-88-1212-1818-2424-30> 30meget blødblødmiddelhårdttemmelig hårdthårdtmeget hårdtsærdeles hårdt

vi det, inden vandet når ud til forbrugerne.mens fejlen udbedres, kan vi forsyne demfra vores andre værker. så hvis kontrollenmed blødgøringen udformes på den rettemåde, har jeg svært ved at se, den kanundergrave forbrugernes tillid - snareretværtimod, fordi langt de fleste gerne vilhave blødere vand”, siger jesper elkjær.Næste skridt: Brøndbyhvorvidt hoFor får lov til at gå videre frapilotanlæg til blødgøring i fuld skala på mar-bjerg vandværk er endnu ikke afgjort. næ-ste skridt er at ansøge Brøndby kommuneom at indføre fuld blødgøring på Brøndby-vester vandværk. i så fald vil kommunens34.000 indbyggere være blandt de førstedanskere, der får blødgjort vand i hanerne.”de indledende tilkendegivelser fraBrøndby har været positive. men generelttror jeg, central blødgøring har lange ud-sigter i danmark. mest fordi vi er vant tilat tænke anderledes. Først skal der givestilladelser, så skal anlæggene bygges, og såskal beslutningstagerne vurdere dem. deter ikke nok at tage til sverige eller tysk-land. vi danskere skal helst have et danskanlæg at kigge på, før der virkelig sker no-get. alle vil interessere sig for erfaringernefra de første anlæg, så jo hurtigere mar-bjerg og Brøndby overgår til blødgøringi fuld skala, jo bedre”, siger Peter Borchnielsen fra krüger.

75 % af forbrugerne i hovedstadsområdetvil gerne have blødere vand i hanerne.det fremgår af en undersøgelse udført afhoFor i 2011.”(...) blødgøring af vand kan være sam-fundsøkonomisk fordelagtig. således er detmuligt at opnå gevinster ved blødgøring afvand, som overstiger omkostningerne.”Central blødgøring af drikkevand, natur-styrelsen, maj 2011alene i mejeribranchen bruges der hvertår over 10 millioner kroner på afsyring afbeholdere, rør og varmevekslere på grundaf kalkaflejring.

Bedre Besky t telse modBakterier i drikke vand På vejSjælsø Vandværk er et regionalt vandværk,der forsyner ca. 200.000 mennesker i bl.a.Gladsaxe og Gentofte med rent drikkevand.Fordi Sjælsø Vandværk forsyner så mange medrent drikkevand, er det særligt sårbart overforen eventuel forurening. Derfor har Nordvandetableret behandling med ultraviolet belysningaf drikkevandet ved afgangen fra vandværketsom en ekstra sikkerhed. Selvom drikkevandetfra Sjælsø Vandværk behandles med ultravioletbelysning, foretager man stadig en megetomfattende kontrol af drikkevandet - bådeved afgangen fra vandværket, men også ude iledningsnettet.s. 6_d a n s k m i l j ø t e k n o l o g i

”vi ser det som en forsikringsordning for, at vi ikke får en for-ureningssituation, hvor vi ikke kan pumpe vand ud af vandvær-ket”, siger nordvands vandchef, Bo lindhardt.han oplyser, at anlægget med fem reaktorer har kostet 3,4millioner kroner at etablere, og det betyder, at kubikmeter-prisen for kunderne er steget fra 3,30 kroner til 3,34 kroner.anlægget har med andre ord kostet kunderne 4 øre pr kubik-meter, og det er en lille merudgift for sikkerheden”, mener Bolindhardt, efter at have foretaget en risikoanalyse.Behov for bedre sikring alle stederden seneste opgørelse fra myndighederne viser, at godt 3 % af de2.600 almene vandforsyninger havde problemer med bakterier ivandet i 2010. derfor er der et stigende ønske fra både myndighe-der og vandforsyninger om at sikre drikkevandet bedre.Professor emeritus på dtU miljø erik arvin mener, at Uv-behand-ling burde være en fast procedure på de danske vandværker,A

Find de skjulte besparelseri hjertet af din virksomhedDet er blevet dyrere at holde bygninger, indu-strianlæg og samfundet generelt forsynetmed rent vand. Alle mærker presset for atholde udgifterne nede samtidig med, at derstilles krav til at forbedre miljøindsatsen vedat øge effektiviteten.Et ukendt faktum er, at en stor del af løsningenligger i hjertet af din virksomhed. Nemlig i depumper, der transporterer det vand rundt,du leverer. De fleste steder er pumperne sattil at køre på fuldt blus døgnet rundt. Med enenergibesparende løsning fra Grundfos er detmuligt at spare helt op til 60 % af det nuvæ-rende energiforbrug.Pågrundfos.com/energykan du læse mereom, hvordan andre har sparet penge og redu-ceret deres CO2-udledning.Måske finder du ud af, at det ikke kan betalesig at lade være.

ligesom i norge, så al vand, der afgår fra vandværket, er sikret.”Uv kan naturligvis ikke stå alene. det skal ikke være en sove-pude. man må også forebygge gennem grundvandsbeskyttelse,kontrol af risikofaktorer og overvågning”, siger erik arvin.Man er famlende lokaltnaturstyrelsen oplever, ifølge nyhedsbrevet ingeniøren, at bådevandforsyninger og kommuner har været famlende over for Uv-behandling, og styrelsen har derfor samlet den nyeste viden i enrapport, hvor fordele og ulemper gennemgås.ifølge gennemgangen er der ingen ulemper i forhold til vand-kvaliteten. et Uv-anlæg i permanent drift vil ved normal drift ikkehave nogen effekt, derimod kan det forebygge, at en eventuel mi-krobiologisk forurening får konsekvenser for det leverede vand idet tilfælde en forurening pludselig skulle opstå, hedder det.naturstyrelsen afholder sig dog fra at konkludere, om der ergod grund til at anvende vandbehandling i mere udbredt grad i dedanske vandforsyninger.kommunerne skal give tilladelse til såkaldt videregående vandbe-handling, hvortil Uv-behandling henregnes. mellem 2007 og 2012 erder givet 81 tilladelser til videregående vandrensning, og kommunernegiver i dag primært tilladelse til at etablere Uv-behandling i forbindelsemed en konkret forureningssag, som kræver en ekstra indsats i en kortperiode. kun ganske få vandværker har en permanent rensning.”at bruge Uv-behandling, når skaden er sket, er efter min me-ning at gøre grin med folk, for så har de i en periode drukketbeskidt vand. det giver ingen mening”, siger erik arvin.

Prefix var et ukrudtsmiddel, som blev brugt ved veje og stier ogi haver mm.men man kan altså finde nedbrydningsproduktet i grundvan-det mange år efter. og det har hvidovre vandforsyning rensetvæk ved hjælp af et aktivt kulfilter-anlæg. normalt ville man havelukket den forurenede boring og lavet en ny. men det har væretsvært at finde nye, rene vandkilder i hvidovre kommune.”Bam-indholdet er nu faldet, så det ikke længere er nødven-digt at rense vandet for at overholde kvalitetskravet. men vi

vil fortsætte rensningen for at fjerne de sidste rester og kommeendnu længere ned. måske vil vi som led i vores indvindingsstrategifinde en ny kilde på et tidspunkt. vores overordnede strategi er atanvende uforurenet vand til vores drikkevand”, siger ann-katrinPedersen, sektionsleder, vandkvalitet i hoFor (hovedstadensForsyning).hvidovre vandforsyning og nu hoFor skal med jævne mellem-rum søge kommunen om tilladelse til at rense drikkevandet forBam-rester med aktivt kul.

gelse bekræfter, at man forventer at over-holde tidsfristen.i kommuneaftalen mellem regeringen ogkl for 2013 blev det aftalt, at kommunerneville hæve investeringerne i klimatilpasningmed 2,5 mia. kr. naturstyrelsen oplyser tildansk miljøteknologi, at foreløbige skønviser, at vandselskabernes klimainvesterin-ger i 2013 vil være ca. 1,4 mia. kr., hvorafde 600-700 mio. kr. skønnes at udgøre etinvesteringsløft set i forhold til tidligere år.der er gennemført et lempeligere ansøg-

ningsproces for vandselskabernes ansøg-ninger til Forsyningssekretariatet for 2014,og der forventes et langt større løft i klima-investeringerne til næste år.når forsyninger og kommuner er færdigemed planlægningen skal afløbssystemernefor alvor dimensioneres, og politikerne skalbeslutte serviceniveauet i deres kommune.hvor store skader og oversvømmelser kanman acceptere? kan det bedre betale sigat forebygge end at acceptere skaderne vedskybrud og oversvømmelser?af betydning for indsatsens omfang vilvære en kommende anbefaling (et såkaldtskrift) til, hvordan der dannes grundlagfor politisk beslutning om serviceniveauet,som er på vej fra ingeniørforeningens spil-devandskomite.og så vil det få stor betydning, om kom-munernes forpligtelse og engagementfremgår af den kommende økonomiaftalefor 2014 mellem regeringen og kl.

regeringsgrundlaget slår fast, at de nuværende miljøzoner, somer indført i fem danske kommuner, skal forbedres og afløses afsåkaldte ren-luftzoner. og så sent som i sidste nummer af danskmiljøteknologi bekræftede miljøminister ida auken da også, at ensamlet renluftsindsats står højt på hendes og regeringens dags-orden.og der er al mulig grund til at begrænse den trafikskabte luft-forurening. For den er en meget alvorlig trussel mod både fol-kesundheden og miljøet: mens uheld i trafikken årligt koster igennemsnit 15 livet i københavn, så dør 45 gange så mange –675 personer i københavn alene – hvert år en for tidlig død pga.luftforurening, som både skyldes lokale kilder og luftforurening,som er båret hertil fra fjerntliggende kilder. og hvor det kan værekompliceret at skride ind over for luftforurening, som blæserA

hertil fra udlandet, så er det forholdsvis enkelt at skride ind overfor den helt lokale, trafikskabte luftforurening.en enstreget indsats er ikke nokmens vi stadig venter i spænding på regeringens udspil til ren-luftzoner, har der været gang i overvejelserne om, hvordan mankan sætte ind for at mindske forureningen. Flere løsninger blivernævnt: indførelse af ren-luftzoner i flere kommuner end de nuvæ-rende fem, som har miljøzoner. skrappere krav til de køretøjer,som er omfattet af de eksisterende regler. krav til køretøjer, somendnu ikke er omfattet af reglerne.mulighederne er mangfoldige. og seniorforsker steen solvangjensen fra dCe, nationalt Center for miljø og energi (det tidligeredmU), mener, at der bør ses med politisk seriøsitet på dem alle:”alle tiltag, der kan være med til at mindske luftforureningen,bør vel være interessante at få undersøgt. der er mange enkelt-stående parametre, man kan skrue på – og det er langt fra sik-kert, at det er tilstrækkeligt at sætte ind på et enkelt område: deter snarere kombinationen af krav til forskellige typer af køretøjermv., der for alvor vil kunne gøre en forskel.”dCe udgav sidste efterår en rapport, som vurderer effekten afforskellige udformninger af en københavnsk ren-luftzone – efterder er målt overskridelser af grænseværdien for no2 på målesta-tionen på h.C. andersens Boulevard. og rapporten slår fast, atder på den ene side er en del relativt lavthængende frugter, somkan høstes – men på den anden side vil en enstreget indsats ikkealene være nok til at løse problemet.

Krav til vare- og personbiler”den tunge trafik udgør i sig selv en lille procentdel af den sam-lede trafik i byen, men til gengæld belaster den luftforureningenforholdsvis meget. derfor er der også primært sat ind overforden tunge trafik i de nuværende miljøzoner, mens andre typer afkøretøjer stadigvæk udestår. og det vil være logisk at begynde atse på skærpede krav til fx varebiler,” siger steen solvang jensen.varebilerne har ifølge dCe i gennemsnit en ca. 3 gange så højudledning af nox som personbiler, og for en gade, hvor de ud-gør omkring 11 % af trafikken, vil de tegne sig for ca. 18 % afden samlede emission af nox. desuden viser undersøgelser frakøbenhavns kommune, at andelen af varebiler i bybilledet overde sidste ti år har været stigende. derfor er der altså god grundtil at inddrage krav til udledningen fra varebiler i de kommenderen-luftzoner.”hvis man fx forestiller sig, at vi fremover helt forbyder demest forurenende varebiler – dvs. de dieseldrevne biler til ogmed euronorm 3, og benzindrevne til og med euronorm 1– såudgør de i alt omkring 6 % af nox-udledningerne i 2015. da manikke forventer, at kravene reducerer trafikmængderne, erstattesde ældre varebiler af nyere mindre forurenende biler – så reeltvinder man faktisk kun omkring 3 % og det er i sig selv langt franok til, at man kommer under grænseværdierne på h.C. ander-sens Boulevard. derfor kan det også blive relevant at stille krav tilpersonbilerne,” siger steen solvang jensen.Beregningerne fra dCe viser imidlertid, at forbyder man diesel-drevne personbiler til og med euronorm 3, og benzindrevneA

til og med euronorm 1, så vil man stadigvæk ikke nå underno2 grænseværdien for de mest trafikbelastede gader i køben-havn i 2015.Krav til busserBusser udgør en særskilt problemstilling, som kan minde en smu-le om den tunge lastbiltrafik: På den ene side er der meget få afdem, men de bidrager væsentligt både til den kræftfremkaldendepartikelforurening og til udledning af nox.”vores beregninger viser, at hvis man fx vælger at sige, at allebusser i byerne skal overholde euronorm vi, som er den skrap-peste, så er det et lige så effektivt indgreb som det tidligere ek-sempel med person- og varebiler. man når altså forholdsvis langt– men det er i sig selv ikke tilstrækkeligt for at undgå overskridel-ser af grænseværdierne,” fortsætter steen solvang jensen.et andet problem med busserne er, at busruterne oftest eromfattet af lange udbudskontrakter mellem busselskaberne ogkommunerne – og det vil derfor sandsynligvis blive endda megetdyrt for kommunerne at stille nye krav midt i en kontraktperiode.derfor er det måske mere realistisk at forestille sig, at der bliverskrevet nye og skrappere miljøkrav ind i fremtidige udbud til bus-selskaberne – og man dermed laver en mere glidende overgangtil en mindre forurenende busflåde.en ting er nox-udledninger, noget andet partikelforureningen,som er kræftfremkaldende – og som har væsentlig indflydelse påfolkesundheden. dCe har også regnet på, hvordan ren-luftzonerpåvirker partikelforureningen.

”et forbud mod de mest forurenende typer af person- ogvarebiler vil have en stor effekt på udstødningen af de kræft-fremkaldende partikler: kravet til varebiler vil alene mindskepartikelforureningen med 15 % – og lægger man samme krav tilpersonbilerne oveni, er tallet 28 %,” forklarer steen solvang jen-sen.Krav til arbejdsmaskineret sidste element til skærpede krav i fremtidens ren-luftzonerkunne være at se på de store arbejdsmaskiner, som anvendesved større anlægsarbejder som eksempelvis metrobyggeriet ikøbenhavn: På den ene side er der ikke så mange af maskinernei bybilledet, men på den anden side har de en stor påvirkning afdet lokale luftmiljø.det hænger sammen med, at der indtil nu ikke har været stilletde store miljøkrav til arbejdsmaskinerne. og også med at dentype maskiner traditionelt holder i mange år – og dermed er denanvendte miljøteknologi i dag i mange tilfælde forældet. derforvil det, særligt når det angår partikelforurening, have en enddameget stor effekt på det helt lokale miljø, hvis der indføres kravom partikelfiltre eller lignende til arbejdsmaskinerne.”som eksempel kan jeg nævne, at vi lavede luftkvalitetsmålingerunder vm i landevejscykling i københavn for et par år siden. h.C.andersens Boulevard var helt spærret af i nogle dage – der var sletingen trafik, og derfor var det oplagt at følge målingerne på voresfaste målestation på h.C. andersens Boulevard. men arrangø-rerne af cykelløbet havde valgt at sætte en stor generatorA

DHI tilbyder hjælp til implementering og håndtering af EU’sBadevandsdirektiv:Kvalificering af badevandskvalitetIdentifikation og prioritering af bakterielle forureningskilderEvaluering af sygdomsrisiko i forbindelse med forureningVarslingssystemer til hjælp i den daglige administrationVi integrerer behovet for administration, intern overvågning afforureningskilder samt selve badevandskvaliteten. Vores systemerkan desuden informere offentligheden via Internet, SMSog smartphone apps. Sewww.dhigroup.com

op tæt ved målestationen, og det betød, at vi faktisk målte hø-jere koncentrationer på disse ellers helt bilfrie dage end normalt,”pointerer steen solvang jensen.det illustrerer, at arbejdsmaskiner kan betyde meget for detlokale luftmiljø, mens han vurderer, at deres indflydelse på dengenerelle luftkvalitet i københavn er mindre.ren-luftzoner i flere kommunerFlere steder i landet har andre kommuner end de nuværende femmiljøzonebyer udtrykt ønske om at være med i en fremtidig ord-ning med ren-luftzoner. det gælder bl.a. i trekantsområdet i detmidtjyske og for kommuner nord for københavn. i 2010 skrevborgmesteren for randers kommune på vegne af sine kollegeri kolding, Fredericia og vejle kommuner således et brev til dendaværende miljøminister med ønske om en lovændring, så derogså kunne indføres miljøzoner hos dem. de nuværende reglerfor miljøzoner muliggør nemlig kun indførelse af nye miljøzoner,hvis grænseværdierne for luftkvalitet overskrides, og det sker pt.udelukkende i københavn.”det er jo også en mulighed. man kunne forestille sig en sam-fundsøkonomisk beregning af gevinster og udgifter i forbindelsemed indførelse af flere miljøzoner. og at den så skal være med tilat bestemme, hvor man indfører disse zoner,” siger steen solvangjensen og fortsætter:”helt overordnet skal der være en kombination af tæt bebyg-gelse og forholdsvis tung trafik for et større byområde, før det foralvor giver mening. men det er også sådan, at jo flere zoner, der

Regeringsgrundlaget for den nuværende regering slår fast, at”Regeringen vil give de største byer større frihed til at etablereeffektive ren-luftzoner – som en forbedring af de nuværendemiljøzoner – og vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidlertil at opnå den.” Og ved flere lejligheder har miljøminister IdaAuken også understreget, at der arbejdes internt i regeringenpå området.I oktober sidste år sagde hun til Politiken, at ”vi skynder os,alt hvad vi kan”, og til sidste nummer af Dansk Miljøtek-nologi sagde hun bl.a.: ”Det er min plan, at vi skal have enrenluftspakke ud i første halvdel af næste år (2013, red.), også forventer jeg, at et forslag til ren-luftzoner bliver besluttet iløbet af 2013. Gerne så hurtigt som muligt, men det skal gøresordentligt.”

de danske strande er vidt berømmede –både herhjemme og i udlandet. og medgod grund. For trods vores lands beskednestørrelse, så er lidt mere end 5 % af eU’sbadestrande faktisk danske – og de dan-ske strande har da også været beskyttet afnaturbeskyttelsesloven siden 1937.i september 2012 trådte seneste skud påstammen af lovgivning og bekendtgørelser,der skal beskytte strande og badevand, ikraft: den såkaldte Badevandsbekendt-gørelse, som skal sikre, at danmark over-

holder eU’s Badevandsdirektiv, der blevimplementeret i 2008. det stiller bl.a. kravom, at alle kommunerne udarbejder bade-vandsprofiler for deres badevandsområder.Mange penge i rent badevandi danmark er det naturstyrelsen, somindsamler badevandsprofiler og andredata fra kommunerne. disse data videre-formidles til eU’s miljøagentur, som hvertår udarbejder en rapport om badevands-kvaliteten i medlemslandene. rapportenfra 2012 udkommer efter dansk miljøtek-nologis deadline, men for kommunerne er

der gode grunde til at arbejde videre medbadevandskvaliteten, fortæller miljøtekni-ker helle nielsen fra hjørring kommune,som i 2012 investerede ekstra i overvåg-ning af badevandet og sporing af forure-ningskilder:”et langt stykke hen ad vejen lever viher i kommunen af turismen. derfor harvi en klar interesse i at håndtere de pro-blemer, der måtte være med forurening afbadevandet og strandene, bedst muligt,”understreger hun.ifølge danske regioner tegner det sam-lede turismeerhverv i danmark sig for enårlig omsætning på over 60 mia. kroner.hvor stor en del af omsætning, som hæn-ger sammen med badevandet, er svært atsige præcis, men dansk statistik oplyser, atde danske sommerhuse i 2012 var udlejeti totalt 577.000 uger, hvilket faktisk var enlille tilbagegang i forhold til året før. derer altså ingen tvivl om, at der ligger mangeturismekroner i det rene badevand.A

Bynære strande særligt udsatkvaliteten af det danske badevand liggerstabilt højt, og i de sidste 15-20 år har mel-lem 95 og 97 % af alle strande overholdt detilladte grænseværdier for e. coli-bakterierog enterokokker. omvendt ligger tallet afstrande, som af den ene eller anden årsagikke overholder kravene, også helt stabiltpå 3-4 % ifølge marie Folker-schiller fra na-turstyrelsens afdeling for klimatilpasning,vandsektor og grundvand er det vanskeligtat sige noget generelt om årsagen:”det er forskelligt, hvilke typer proble-mer kommunerne arbejder med: det erhelt lokale udfordringer, og de kan se me-get forskellige ud fra sted til sted – udløb tilbadestrandene kan i nogle tilfælde påvirkebadevandskvaliteten. Badevandsdirektivetfokuserer særligt på at sikre den sundheds-mæssige sikkerhed for strandens gæster, ogderfor måler man bl.a. på indholdet af e. coli-bakterier og enterokokker, som kan give dår-lig mave. strande, som ligger i nærheden afoverløbsbygværker kan være særligt udsattefor den type forurening,” understreger hun.Stigning i antal af blå flagFra 2009 til 2012 er antallet af strande medblå flag steget fra 218 til 235 og organisa-

tionen bag Blå Flag i danmark forventer, atder vil vaje flere blå flag i det danske land-skab til sommer.det hører dog med til billedet, at de blå flagikke alene baserer sig på vandkvalitet. de stil-ler også krav om, at stranden har forskelligefaciliteter til turisterne såsom egnede toilet-forhold, ligesom der lægges stor vægt på sik-kerhedsforholdene på stranden – og endeligkræver Friluftsrådet, som Blå Flag-ordningenhører under, at kommunerne arrangerermindst fem miljøaktiviteter for kommunensborgere i løbet af badesæsonen.desuden er ordningen frivillig: kommu-nerne skal aktivt ansøge om at få et blå flag påen given strand, så man kan ikke uden videretage antallet af danske blå flag som udtryk forden generelle badevandskvalitet. til gengælder kommunerne forpligtiget til at tage ti prø-ver af badevandskvaliteten i løbet af en sæsonfor at få og opretholde det blå flag.”det er helt klart mit indtryk, at kom-munerne generelt udviser større og størreansvarlighed i forhold til at sikre en høj ba-devandskvalitet. og de kommuner, vi er ikontakt med omkring det blå flag, gør alt,hvad de kan for at fastholde den høje kva-litet,” siger konsulent Brian samuelsson fraFriluftsrådet.

eU’s Badevandsdirektiv blev implemente-ret i danmark i 2008. det stiller bl.a. kravom, at alle kommuner skal lave bade-vandsprofiler for de områder i kommu-nen, som er udpeget til badevandsområ-der – både ved kysten og ved søer. Fokuser at sikre badegæsternes sundhed.Bekendtgørelse om badevand og badeom-råder (Badevandsbekendtgørelsen) trådtei kraft i september 2012. den stiller kravtil kommunerne om kontrol og klassifi-kation af deres badevandsområder og tilinddragelse af offentligheden.Badesæsonen strækker sig ifølge Bade-vandsbekendtgørelsen fra 1. juni til 1.september – dog med mulighed for atforlænge den til 15. september. i løbet afdenne periode skal der foretages fire kon-troller af badevandet – fem, hvis sæsonener forlænget. hvis badevandskvalitetenikke er tilfredsstillende, øges dette antaltil ti. der måles for e. coli-bakterier ogenterokokker.Findes der forhøjede værdier fastslårbekendtgørelsen, at kommunen straksskal udstede badeforbud samt informereoffentligheden om hvordan og hvornårforureningen afhjælpes.

Forurening af badevand kan have mangekilder. kommunerne er ifølge Badevands-bekendtgørelsen forpligtiget til at målepå indholdet af e. coli-bakterier og ente-rokokker i badevandet. men selvom dermåles forhøjet bakterieindhold i vandet,så kan man ikke uden videre slå fast, atforureningskilden er et overløbsanlæg el-ler lignende.derfor vælger flere kommuner at lavekildesporing af bakterierne. På den mådebliver de i stand til ud over at informerebadegæsterne om, at der er et aktueltproblem, også at reagere på problemet ogmåske forebygge fremtidige forureninger.og en sådan sporing kan ind imellem giveoverraskende resultater, fortæller sørenBastholm, som er medstifter af virksom-s. 16_d a n s k m i l j ø t e k n o l o g i

heden amphi-Bac, der bl.a. beskæftigersig med netop kildesporing.”vi arbejder bl.a. for forsyningsvirksom-hederne, hvor vi måler på, hvor meget afen punktforurening, der stammer fra etoverløbsværk i forhold til naturlige kil-der. der har vi et eksempel på, at 70 % afden målte forurening på et udløb faktiskstammede fra fugleekskrementer. det gørjo noget af en forskel, hvis man går medovervejelser om at investere i et nyt over-løbsbassin for at mindske forureningen.”Ænder eller spildevand?andre gange er situationen den stik mod-satte: i en sag fra odense kommune, la-vede amphi-Bac kildesporing på udløbetaf stavis å, som løber ud i havnen, i nær-heden af hvor kommunen planlægger atetablere et havnebassin.

det lokale forsyningsselskab udleder ren-set spildevand til åen, så man vidste på for-hånd, at der var en forureningskilde. om-vendt lever der også mange ænder i åen, såfør tiltag som fx bedre rensning, regnsty-ring mv. skulle overvejes, ville de have un-dersøgt, om det overhovedet ville få denønskede effekt. eller om det snarere varænderne, der var problemet. det viste sig,at ænderne kun tegnede sig for en mindredel af forureningen, så hvis indholdet af e.coli-bakterier og enterokokker i stavis åskal nedbringes, er det fornuftigt at se pårenseanlægget.”der vil altid være et vist baggrundsni-veau; et vist indhold af bakterier i vandet.For kommunerne handler det om at sikre,at badevandet er så rent, at det fast liggerunder grænseværdierne. derfor er detuhyre interessant for dem at vide, hvor detkonkrete problem ligger, før de begynderat investere i tiltag, der kan afhjælpe det,”siger søren Bastholm.Miljødetektiversammen med sine kolleger arbejder hansom en slags detektiv i miljøets tjeneste:de foretager målinger, analyserer sig fremtil, hvor problemet har sit udspring ogA

kommer med konkrete råd om tiltag, derkan mindske forureningen.sidste år gennemførte amphi-Bac ensag for Frederikshavn kommune, som haren strand, hvor det blå flag gennem flere århar været sådan lidt på halv stang: nogle århar man været nødt til at undvære det BlåFlag på grund af for høje bakteriekoncen-trationer i vandet.gennem adskillige år har kommunenanalyseret på det konkrete badevand –uden at være i stand til at løse endsige ind-kredse problemet. mange kilder har væretunder mistanke – blandt andet de mangenedsivningsanlæg i nærliggende sommer-husområder. men efter en kildesporing ogen analyse på samtlige vandløb, som løberud i nærheden af stranden, kunne amphi-Bac slå fast, at kilden i stedet var en størrekvægfarm, som faktisk ligger to kilometervæk fra stranden.automatisk varslingamphi-Bac har desuden lavet en løsning,hvor deres målinger og analyser er kobletmed et elektronisk varslingssystem. i hen-hold til Badevandsdirektivet er kommuner-ne forpligtiget til at varsle badegæsterne ogfraråde badning midlertidigt, hvis der er enkendt, kortvarig forurening af vandet.i det elektroniske varslingssystem re-gistrerer man først de kendte overløbs-anlæg, der er ved udløbene til stranden.herefter sætter man måleudstyr op vedoverløbene, og når der er en risiko for,at stranden bliver forurenet fx pga. vold-somme regnskyl, tændes de elektroniskevarslingsskilte på stranden automatisk.”det er et alternativ til den manuelleskiltning, man i dag foretager i de flestekommuner. og så er det en slags ekstra for-sikring til badegæsterne. mange steder regi-strerer forsyningsvirksomhederne selv de-res overløbshændelser, men de har typiskopmærksomheden rettet mod faren foroversvømmelser i kældre osv., og mindrepå, om der bliver udledt til en å – og der-med til badevandet,” siger søren Bastholm.et bedre grundlag for varslingersidste år indledte amphi-Bac et samarbej-de med hjørring kommune om et udvidetvarslings- og analyseredskab på Uggerbyå. det er en af kommunens tre store åer,og den er særligt udsat for forurenings-kilder – bl.a. fordi den har mange tilløb,og mange potentielle kilder til forureningi form af adskillige overløbsværker, kvægder græsser ned til åen osv. derfor mon-terede amphi-Bac en såkaldt Coliguard

tæt ved udløbet af åen; en målestation,som foretager målinger af vandkvalitetenhver fjerde time og sender dem til en da-tabase hos kommunen.”i flere år har vi mistet det blå flag, somer knyttet til stranden, der ligger i nærhe-den af udløbet til Uggerby å. vi vil gernehave et overblik over forureningsproble-merne i Uggerby å, og så vil vi gerne haveet ordentligt redskab til at varsle om po-tentiel forureningsfare på stranden,” sigermiljøtekniker helle lundholm nielsen frakommunen. hun uddyber:”vi synes generelt, at når man skal varsleuden Coli guard’en, bliver det baseret formeget på skøn og gætterier. vi vil megetnødigt varsle for lidt af hensyn til badegæ-sternes sikkerhed, men vi vil også nødigtvarsle for ofte, fordi vi er meget afhængigeaf turisme i kommunen. så vi har brug foret bedre datagrundlag.”På en måde kan man også sige, at det ersom historien om drengen, der råber ulvenkommer. hvis man for ofte advarer badegæ-sterne om en forurening, så risikerer man toscenarier: enten finder turisterne en andenstrand – eller også mister varslingen sin ef-fekt, fordi folk mister tilliden til systemet.en ekstra sikkerhed for badegæsternehjørring kommune har nu indledt et sam-arbejde med aalborg Universitet, som påbaggrund af data fra Coliguard’en i Ug-gerby å skal lave en model for fremtidigevarslinger om forureningsfare på stranden.lige nu er amphi-Bac og kommunen sta-dig i gang med en indkøringsperiode, mennår der er indsamlet tilstrækkelige mæng-der data fra denne å, er planen at flytteColiguard’en til kommunens to andrestore åer: tversted å og liver å.

”vi er meget opsatte på, at vores varslin-ger og evt. badeforbud bliver baseret på såkonkret og præcist et grundlag som muligt.vi ser det lidt som en udvidet service til tu-risterne – ikke bare vores badegæster, menogså lystfiskerne, som uden tvivl er tilfredsemed, at vi bliver klogere på vandløbskvali-teten,” siger helle lundholm nielsen.hjørring kommune er ikke alene om atholde et ekstra øje med deres badevandpå denne måde. eksempelvis har aal-borg kommune haft en saltvandsversionaf Coliguard’en sat op ved havnebadet iaalborg i en testperiode. ofte er de by-nære badeområder, som fx havnebadene,ekstra udsatte for forurening og overløb– og derfor kan udvidet overvågning og eteffektivt varslingssystem være en ekstrasikkerhed for de badende i byen.

Blå Flag er en international miljømærknings-ordning, som er aktiv i 48 lande over heleverden. Både havne og strande kan få blå flag– og for strandens vedkommende tildelesflaget ud fra fire kriterier:•vandkvalitet•miljøaktiviteter•Faciliteter•sikkerhedBadevandet skal have den højeste klassifika-tion i henhold til eU’s Badevandsbekendtgø-relse for at få det blå flag – og der måles overen fireårig periode bagud. hver sæson skalder desuden foretages 10 badevandsprøver,hvor Badevandsbekendtgørelsen kun stillerkrav om fire eller fem prøver i løbet af bade-sæsonen. hvis bakterieværdien ligger overkriterierne for udmærket badevandskvalitet,skal det blå flag stryges, og der skal foretagesen ny måling i løbet af højst 72 timer.

Ingen lugtgener fra nye biogasanlægaf biogas lugter. ganske fælt endda - menikke ude i lokalområdet.affaldet eller gødningen ankommer ilukkede lastbiler, der køres ind i en lukketmodtagehal. i hallen er der konstant un-dertryk, så luften kun siver ind og ikke ud.når lastbilen har tippet sin last af i anlæg-gets fortank, renses luften i hallen, før denatter åbnes, så lastbilen kan køre ud.selve produktionen af biogassen foregårunder iltfrie forhold og disse beholdere erderfor helt lukkede og afgiver ingen lugt.når affaldet efter 2-3 uger kommer ud iden anden ende, bruges det typisk somgødning på landbrugsjord, hvor det afgiverbetydelig mindre lugt end gylle.Lugten kan skrubbes vækFor at rense den luft, der lugtforurenes i etbiogasanlæg, kan den sendes igennem ensåkaldt ”skrubber”. det er et tårn, hvorider anbringes et antal fyldringe med megetstor overflade.når skrubberen er i drift, pumpes dervand op i toppen af tårnet, hvorefter detløber ned over fyldringene. samtidig pum-pes den forurenede luft den modsatte vej -dvs. op gennem tårnet. det skaber en storkontaktoverflade mellem luften og vandet,der optager lugtstofferne. hvis almindeligtvand ikke optager lugtstofferne effektivtnok, blandes det med biologiske eller ke-miske stoffer, der øger skrubberens effek-tivitet dramatisk.”det er især tre familier af stoffer, vi op-fatter som ildelugtende: svovlbrinte, am-moniak og eddikesyre - og en masse stof-fer i familie med disse. de forekommer istore koncentrationer i biogasanlæg, menmed skrubberteknologi kan de fjernes, førluften ledes ud i nærmiljøet”, siger direk-tør anker jacobsen fra ingeniørvirksom-heden ammongas a/s.ammongas a/s har blandt andet leve-ret et skrubberanlæg til lemvig Biogas, derhar været i drift i cirka 10 år. når det kø-rer, er der ingen klager fra beboerne i om-rådet. men de få gange, hvor det har væretude af drift, reagerer naboerne prompte.det viser tydeligt, hvor effektiv teknolo-gien er.A

i 2020 skal halvdelen af al dansk husdyr-gødning indgå i vores produktion af biogas.det fremgår af regeringens energiaftale fradecember 2012. det svarer til en syvdob-ling af vores nuværende kapacitet, og der-for skal der i de kommende år bygges opmod 50 større biogasanlæg rundt omkringi landet. Problemet er bare, at ingen øn-sker at være nabo til dem.mange steder har kommunale lokalpla-ner om biogasanlæg udløst protester ogindsigelser fra beboere i nærområdet. detskyldes en frygt for lugtgener og lavere bo-ligpriser. men praktisk erfaring peger i denmodsatte retning: nutidens biogasanlæglugter ikke takket være effektiv luftrens-ning.”For 20 år siden var der måske basis forat bekymre sig om lugtgener, men det var

i biogassens barndom. i 2006 opstilledemiljøstyrelsen en række standardvilkårfor biogasanlæg, der blandt andet define-rer, hvordan luften skal renses. desudenskal nye anlæg miljøgodkendes i henholdtil plan- og miljøbeskyttelsesloven. så idag er det helt utænkeligt at bygge et bio-gasanlæg uden effektiv luftrensning”, sigerBruno sander nielsen, sekretariatsleder iBrancheforeningen for Biogas.i tilfælde af at der alligevel opstår gener,kan naboer henvende sig til kommunen,der har forpligtelse til at føre tilsyn medanlæggene.Derfor skal luften rensesdet siger næsten sig selv, at flere hundredetons gødning og biologisk affald lugter afalt andet end blomster. det er den tanke,der får lokale boligejere til at fare i blækhu-set - og på sin vis har de ret: Produktion

Muslingeskaller og mikroorganismerBiofiltrering fra Bkk bio airclean a/s er en anden effektiv luft-rensningsmetode. her bliver den forurenede luft først sendtigennem et forfilter, der er fyldt med muslingeskaller og lecasten.det har til formål at sænke koncentrationen af lugtstofferne.dernæst suges luften gennem selve biofilteret. det består af100 % omdannet kompost, moler, lecasten og specielle mikroor-ganismer, der helt fjerner lugtstofferne. Filterets levetid afhængeraf, hvor forurenet luften er, men i et biogasanlæg har det typisken levetid på 6 til 10 år.”mange steder har man tidligere brugt rent organisk filter-materiale, fordi det er billigt. For eksempel spagnum, lyng ellertræflis. men allerede fra dag 1 begynder det at dekompostereog synke sammen. derfor bliver det hele tiden sværere og mereenergikrævende at pumpe luften igennem det. vores filtermate-riale er fuldt dekomposteret fra starten af og bliver ikke ander-ledes. desuden har vi fjernet alle mikroorganismer og tilsætterkun dem, der er brug for i den pågældende sammenhæng. derforer alle bakterierne i vores filtre travlt beskæftiget med at renseluften. i et traditionelt filter er det måske kun 10 % af af dem, derrent faktisk gør gavn. resten nedbryder bare filtermaterialet”, si-ger arne Poulsen, direktør i Bkk bio airclean a/s.Lugte er ikke bare lugtei dag bliver lugtemissioner fra biogasanlæg målt i lugtenheder.det gøres i praksis ved at udsætte et lugtpanel på mindst seks

personer for luftprøver i forskellige koncentrationer. når mindsthalvdelen af panelet kan registrere en lugt, er koncentrationenper definition 1 lugtenhed pr kubikmeter luft. men denne måle-metode skelner ikke mellem forskellige stoffer - og det gør men-nesker i høj grad.”tager man for eksempel lugten af skovbund, så skal der retmange lugtenheder til, før folk finder lugten ubehagelig. men enrådden lugt af svovlbrinte er en helt anden sag. her skal der næ-sten ingenting til, før folk reagerer. derfor mener vi, at der i testaf lugtemissioner bør fokuseres mere på bestemte stoffer endandre - i stedet for at måle på dem alle over én kam. det vil giveet mere præcist billede af behovet for luftrensning i hvert enkeltanlæg”, siger anker jacobsen.

nox-knuden?Østersøen og Nordsøen som NeCa-områder - hvad er status?med danmark og holland i spidsen er nord-sølandene i gang med at udarbejde en an-søgning om at gøre nordsøen til et neCa-område (nox emission Control area).østersølandene (helCom) har allere-de fuldført en neCa-ansøgning for øster-søen. det er dog ikke besluttet, hvornåransøgningen skal afleveres til Fn’s søfarts-organisation imo (international maritimeorganisation).af det seneste helCom-møderefe-rerat fra 5. og 6. marts 2013 fremgår det,at rusland mener, der er behov for yder-ligere undersøgelser af om de nødvendigerensningsteknologier er tilgængelige.der ønskes også en nærmere vurderingaf forholdet mellem pris og miljømæssiggevinst. til dette svarede danmark ogsverige, at velfungerende tekniske løsnin-ger allerede findes og anvendes på danskeog svenske skibe.ruslands indvendinger mod, at helComsnarest afleverer sin neCa-ansøgning, be-tyder i praksis, at landet blokerer for enbegrænsning af nox-forureningen i øster-søen, og dermed for store samfundsmæs-sige gevinster i de andre østersølande.Ministermøde i København i oktoberFormandsskabet i helCom går på turmellem østersølandene, og i øjeblikket lig-ger det hos danmark. i år er det blevet tidtil et nyt ministermøde, og det finder sted3. oktober i københavn med miljøministerida auken som formand. På mødet delta-ger også de andre helCom-landes mil-jøministre samt eU’s miljøkommissær ogrepræsentanter fra en række erhvervs- ogmiljøorganisationer.det er således op til ida auken at få allelandene – inklusiv rusland – til at nå til enig-hed om at indsende ansøgningen til imo.Hvor vigtig er udpegningen af Østersøen ogNordsøen som NECA-havområder for Dan-mark?”det prioriterer jeg meget højt. Fradansk side er vi særdeles aktive i hel-Com, arktisk råd og nordsø-gruppen.danmark har flere gange taget kontakt tilrusland for at fremme beslutningen omA

i sidste nummer af dansk miljøteknologiredegjorde vi for to samfundsøkonomiskevurderinger af de sundhedsmæssige forde-le, danmark kan opnå ved en lavere nox-udledning fra skibstrafikken i nordsøen.deriblandt højere gennemsnitslevealder,færre hospitalsindlæggelser, lavere udgif-ter til medicin/lægebesøg og øget produk-tivitet på grund af mindre sygefravær.konklusionen på begge vurderingervar, at gevinsterne er betydeligt højereend omkostningerne. størrelsen af demulige nettogevinster anslås til op mod 12milliarder kroner om året.Bedre miljø som ekstrabonusen reduceret nox-udledning i østersøen

og nordsøen vil også have en række mil-jø- og naturmæssige gevinster på land.især fordi nox virker stærkt forsurendeog blandt andet medfører lavere høstud-bytte i landbruget, påvirkning af dyre- ogplanteliv i græsningsområder samt skov-død.til vands forstærker nox-udledningopblomstring af alger og fiskedød, og der-med forringet fiskeri og begrænsning af re-kreative muligheder.der er ikke foretaget nogen kvanti-ficering eller værdisætning af miljø- ognaturmæssige gevinster i de førnævntevurderinger. men der er under alle om-stændigheder tale om et værdifuldt til-læg til de markante økonomiske fordele,som en lavere nox-udledning fører medsig.

neCa i østersøen. i starten af april del-tog handels- og investeringsminister Piaolsen dyhr i Baltic sea action summit-mødet i sankt Petersborg, hvor hun påregeringens vegne understregede behovetfor, at ansøgningen bliver indsendt snarestmuligt til imo”.Hvad får Danmark ud af det?vi får en markant reduktion af nox-ud-ledningen fra skibsfarten over en årræk-ke. skibsfartens bidrag til kvælstofdioxid(no2) i luften i danmark er i dag 20 %, sådet vil få markante miljø- og sundhedsef-fekter, når vi får det gennemført. samtidiger det en fordel for danske virksomheder,der leverer tekniske løsninger, som gørskibe i stand til at leve op til neCa-krave-ne. de får større mulighed for at ekspor-tere deres miljøteknologi.Hvad siger du til Ruslands tøven med hen-visning til, at det tekniske udstyr på skibeneikke er tilgængeligt på markedet?”jeg er ikke enig. en arbejdsgruppe un-der imo har netop konkluderet, at dettekniske udstyr er tilgængeligt, og at man-ge skibe sejler allerede med udstyret. dedanske rederier benytter heldigvis heller

ikke det argument. de vil bare gerne haveklarhed over de kommende regler og sik-res gode konkurrenceforhold”.Tror du, at du på HELCOM-ministermødeti oktober i København, kan få Rusland til atstøtte, at ansøgningen sendes nu?”helCom har allerede besluttet, atder skal sendes en ansøgning til imo. mendatoen er endnu ikke fastsat. vi arbejderpå, at der kan opnås enighed blandt mil-jøministrene om fastsættelse af datoen.Fra dansk side vil vi på de næste helComforberedelsesmøder i juni og septemberlægge mest muligt pres på for at få fastlagten dato så hurtigt som muligt, så vi kan fåansøgningen af sted”.Hvad vil du gøre for at fremme udarbejdel-sen af ansøgningen for Nordsøen?”vi har sammen med holland sat os iformandsskabsstolen for den gruppe aflande, der arbejder for at udpege nord-søen som neCa. vi har også prioriteretat give midler til at understøtte gruppensarbejde, blandt andet ved at finansiere enrække undersøgelser. vi er med andreord meget opmærksomme på problem-stillingen, og danmark er blandt de dri-vende kræfter”.

Ifølge den globale konvention til beskyttelseaf havmiljøet (MARPOL) kan Fn-landeansøge Fns søfartsorganisation (IMO)om, at deres havområder underlægges særligemissionskontrol. Østersøen og nordsøen erallerede udpeget som særlige kontrolområ-der for svovludledning (seCA). Havområ-der kan også udpeges som særlige kontrol-områder for kvælstofudledning (neCA).UsA og Canada har netop udpeget dereshavområder som et kombineret sO2 ognOx emissionskontrolområde.

Bæredygtighed frem for altFremtidens infrastrukturstår over for storeudfordringer og afgørende forandringer. HosUponor er det den drivkraft og inspirationskilde,der driver værket, når vi dagligt arbejder medløsninger, der skal gøre hverdagen lettere for alle.Med mere end 60 års erfaring udvikler og pro-ducerer vi holdbare rørløsninger i verdensklasse;Løsninger i plast til transport af drikkevand,afledning af spildevand, dræning, distribution afnaturgas samt fremføring af el- og telekabler. Viaforskning og samarbejde er vi med til at fremmeudviklingen af plast som det mest miljøvenligeog holdbare alternativ. Med fokus på forholdenei Norden, både klimatiske og miljømæssige, samttekniske og juridiske krav sikrer vigrundlaget for et trygt og sik-kert samfund.Vi kalder det:Secure Plastic Solutions!

IndvIklede afGIftsReGleR skabeR enoRmtbortventilerer overskudsvarmen i stedetfor at genvinde den.”til trods for at energistyrelsen alleredefor fire år siden konkluderede, at vi ikke ud-nytter vores overskudsvarme godt nok, ersituationen gået fra skidt til værre. med ind-førelse af Forsyningsafgiften blev afgiftsloftetfor overskudsvarme hævet fra 32,5 til 38 %.andre afgifter blev reguleret den anden vejfor samlet set at få erhvervslivet til at udviseden rette adfærd. men det virker ikke. sombusiness case er genvinding af overskuds-varme stadig alt for indviklet. det kan godtvære, logikken bag afgifterne hænger sam-men, men de får ikke virksomhederne til atudnytte deres overskudsvarme i det omfang,vores samfund har behov for”, siger jørn jes-persen, direktør for dansk miljøteknologi.alle kan se problemet, men ...?mærkeligt nok er det faktisk vanskeligt at findeen dansk politiker, der synes varmegenvindinger en dårlig idé. så hvorfor har erhvervslivet iårevis løbet panden mod muren, når det komtil spørgsmålet om at skabe bedre økonomi-ske betingelser for varmegenvinding? det harlars Christian lilleholt, energi- og klimapoli-tisk ordfører i venstre et bud på:A

80.000 parcelhuse eller hele århus by. Så mange boliger kanopvarmes med overskudsvarme fra danske virksomheder. Men istedet sendes varme for over 1 milliard kroner op i den blå luft.Indviklede afgiftsregler får mange virksomheder til at opgivevarmegenvinding på forhånd.med overskudsvarme fra energi, de alle-rede har betalt for. men i stedet vælgerde at lukke den ud ad vinduet, fordi af-giftsreglerne er indviklede, tidskrævendeat administrere og fordi de mener, gen-vinding af overskudsvarme giver for llilleet udbytte”, siger jørn jespersen, direk-tør for dansk miljøteknologi.ifølge bladet ingeniøren kostede det i2009 et gennemsnitligt dansk supermar-ked 72.000 kroner i årlige afgifter at ud-nytte overskudsvarmen fra køle- og fry-sediske. det har haft den konsekvens, atstort set alle danske detailvirksomheder

idéen er på alle måder god: mange danskevirksomheder producerer masser af gratisoverskudsvarme, for eksempel fra køle- ogprocesanlæg. så hvorfor ikke udnytte denbedst muligt? For eksempel ved at sende denud i fjernvarmenettet eller ved at bruge densom rumvarme andre steder i virksomheden.det er godt for både klimaet og samfunds-økonomien. men situationen er lige omvendt.”vi står i den paradoksale situation, atvores virksomheder kan dække en delaf deres eget eller andres energiforbrug

Børn, der grinerog leger. Sidst påeftermiddagenhører du frøer, derkvækker, og senerespejler månen sig ivandets krusninger.På en sommerdagkan du brede tæppet ud på græsset, læse engod bog eller tage familien og frokosten med ogmøde naboerne.Klimatilpasning kan være med til at forandreomgivelserne og give nye muligheder – til men-nesker, miljø og samfund.Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokalafledning af regnvand. Sammen kan vi udnyttemulighederne og gøre noget godt for borgerne,naturen, miljøet – og økonomien.Vil du med?www.orbicon.dk/klimatilpasning

”det er jo ikke gratis at lave om på energi-afgifter. hvis virksomhederne bliver bedretil at udnytte deres overskudsvarme, bliverder for eksempel ikke afsat nær så megetnaturgas, og det skaber jo et hul i statskas-sen, der skal finansieres. men det er en ud-fordring vi må løse. jeg er fuldstændig enigi, at reglerne er for indviklede, og at vi selv-følgelig skal udnytte vores overskudsvarmepå en måde, som er til alles fordel. det erhelt klart noget, vi skal have kigget på - ogdet haster. vi kan ikke vente på en nationalenergistrategi, der først kommer til næsteår”, siger lars Christian lilleholt.Frygt for spekulationen anden stopklods kan været overvejel-ser af, om en sænkning eller afskaffelse afafgifterne på overskudsvarme kan føre til,at virksomheder producerer ekstra over-skudsvarme for at tjene/spare penge på den.men det ser hverken lars Christian lilleholteller jørn jespersen nogen større risiko for.”det mener jeg ikke er et realistisk ar-gument. virksomheder slår sig ikke påvarmeproduktion sådan uden videre. deer gearede i helt andre retninger og sæt-ter ikke himmel og hav i bevægelse for atfå deres procesudstyr til at generere ekstra

overskudsvarme. i øvrigt må det da væremuligt at kontrollere, om produktionen afoverskudsvarme pludselig stiger som følgeaf lavere afgifter ”, siger jørn jespersen.Det kan godt betale sigi et skriftligt svar fra skatteministeriet tildansk miljøteknologi understreges det, atdet i mange tilfælde giver en økonomisk ge-vinst at udnytte overskudsvarmen. Blandtandet fordi den er belagt med en lavereafgift end konkurrerende fossile brændsler:”der bør være en balance mellem, at derer incitamenter til at udnytte overskuds-varme, og at der samtidig ikke produceresoverskudsvarme. derfor er der en afgift påoverskudsvarme. denne afgift er normaltlavere end afgiften på konkurrerende fossilvarme. derfor giver afgifterne et nettoinci-tament til udnyttelse af overskudsvarme.”skatteministeriet oplyser endvidere, atregeringen på baggrund af en analyse viloverveje, om der kan opnås yderligereCo2-gevinster gennem bedre udnyttelseaf overskudsvarme.hos dansk miljøteknologi opfordrerjørn jespersen til, at regeringen snarestfremlægger en konkret model for, hvordanproblemet kan løses.

Parallelt med denne artikel har Folketingetindgået en vækstaftale (”danmark klartil vækst” af 24.4.2013), der bl.a. afsætteren pulje på 100 mio. kr. årligt fra 2015 tillempelser vedrørende brug af overskuds-varme fra industrien. tilskudspuljen har tilformål at fremme udnyttelse af energi, derellers ville gå til spilde. men den konkreteudmøntning af tilskudspuljen vil være afgø-rende for omfanget af afhjælpningen af denævnte problemer i artiklen.

Kemira DesinFix�–Miljøvenlig desinfektion af vandRent vand er en global nødvendighed; essentielt for liv og trivsel.Hos Kemira er vi engageret i udviklingen af effektive og innovativeteknologier til rensning af spildevand. Med vores desinfektionsløsninger det muligt at overholde krav til bakterier i renset spildevand,således at det kan genanvendes. Kemira DesinFix�er ”state-of-the-art” og er designet til at overholde de strengeste krav til miljøet

i de kommende år skal i nærheden af 50.000 danskere, som ejerhus eller fritidshus i det åbne land, have etableret en form forrensning af deres spildevand. det er den enkelte kommune, somgiver tilladelse til en passende løsning – afhængig af forskellige fak-torer, herunder renseklassificeringen i det givne område.mange af husejerne søger tilladelse til at etablere et nedsiv-ningsanlæg, fordi det ofte vil være den billigste løsning. men deter ikke nødvendigvis helt renset for problemer, fordi den kom-munale behandling af ansøgningerne er meget varierende – ogdet betyder, at der er stor forskel på, hvilken type nedsivningsan-læg, der accepteres samt hvilke dokumentationskrav, der stilles tilmontøren af anlægget.et godt forarbejde betaler sigden forskellige håndtering af de gældende regler på området frakommune til kommune skaber problemer både for de kloakmestre,der skal etablere anlæggene og for leverandørerne af teknologien.men værre endnu er det, at det også betyder, at borgerne kan endemed et mindre egnet anlæg end den optimale løsning. og i værstefald kan de opleve problemer med forkert installerede anlæg, somi sidste ende kan øge forureningsproblemet i stedet for at løse det.”generelt kan man sige, at et godt forarbejde i forbindelsemed etablering af et nedsivningsanlæg i meget høj grad betalersig,” indleder direktør henrik johansen fra nyrup Plast, som bl.a.fremstiller nedsivningsanlæg og rådgiver kommuner og bygher-rer om spildevandshåndtering. han fortsætter: ”af samme årsagsælger vi heller ikke et nedsivningsanlæg uden at have foretageten grundig analyse af jordbunden ved en nedsivningstest først.”området er reguleret af to vejledninger fra miljøstyrelsen, somkommunerne læner sig op ad, når de skal godkende et nedsivnings-anlæg. vejledningerne er udgivet i 1999 – og har altså nogle år påbagen. heri ligger en del af problemet ifølge henrik johansen.et godt forarbejde betaler sig”det er to udmærkede vejledninger, som er baseret sig på denerfaringsindsamling, man havde gjort på tidspunktet for deress. 24_d a n s k m i l j ø t e k n o l o g i

udgivelse. sagen er bare den, at de ikke er blevet opdateret si-den – selvom vi er blevet mange erfaringer rigere i mellemti-den. teknologisk institut har lavet en opsamling på de praktiskeerfaringer, man har gjort sig – men den er ikke bundet op påegentlig lovgivning som selve vejledningerne. i praksis betyderdet, at nogle af de krav til dokumentation, der stilles, før et an-læg kan etableres, simpelthen ikke er dækkende i dag,” sigerhenrik johansen.som eksempel nævner han, at retningslinjerne fra miljøstyrel-sen slet ikke forholder sig til pumpebrønde og pumpekapacitet– andet end at slå fast, at anlægget skal have en pumpebrøndumiddelbart efter bundfældningstanken. men hvad det betyderat der står at der skal være 6 liter til hver kvadratmeter pr tryk– det ses der stort på. der tages ikke hensyn til tryktab ved di-stribution til nedsivningsdelen. derfor gør kommunens sagsbe-handler det heller ikke – og risikoen er, at borgeren ender medet anlæg, som er forkert disponeret efter de faktiske forhold.et andet konkret eksempel er, at vejledningerne stiller kravom en såkaldt kornfordelingsanalyse af jordbunden for at kunneetablere et nedsivningsanlæg. i praksis har det imidlertid vistsig at være langt mere retvisende at udføre en nedsivningstest.”derfor kræver vi også af kloakmesteren, at han laver en nedsiv-ningstest, før han etablerer et af vores anlæg. omvendt stillerA

som ejer af en ejendom i det åbne land kan man vælge mel-lem en række forskellige rensningsløsninger af sit spildevand.Kommunen udmelder hvilken renseklasse der skal renses optil. De mest almindelige er nedsivningsanlæg, miniresnings-anlæg, biologiske sandfilteranlæg, beplantede filteranlæg samtpilerensningsanlæg med eller uden nedsivning. De forskelligeløsninger renser vandet på forskellig måde.valg af typen af rensningsanlæg i det åbne land afhænger afen række forskellige lokale forhold. Derfor kan kommunenstille forskellige krav til to naboejendomme, og det handlertypisk om forhold som eksempelvis grundvandsmagasinernesplacering, jordtyper – og hvilken recipient det rensede spilde-vand ledes hen til.spildevandet renses til forskellige renseklasser: O, OP, sOog sOP: O stiller krav om reduktion af organisk stof, OP hardesuden krav om reduktion af fosfor, sO har skærpet krav omreduktion af organisk stof samt nitrifikation, mens den renesteklasse sOP både stiller skærpet krav om reduktion af organiskstof og fosfor samt nitrifikation.

vi så en garanti til ham om, at anlægget også virker efter hen-sigten, hvis testen er korrekt udført og anlægget dimensioneretderefter,” fortæller henrik johansen.Intet problem i forhold til grundvandetnedsivningsanlæg har desuden tidligere været under anklage forat kunne skade grundvandet: nogle anlæg i tyskland er blevettaget ud af brug, fordi man frygter at anlæggene ikke renser til-strækkeligt for blandt andet fosfor. og svenske undersøgelserviser, at nedsivningsanlæggene hinsidan kun tilbageholder 8 % afden udledte fosfor.kravene til de danske anlæg, som renser i den bedste klasse,soP-klassen, er at de skal tilbageholde mindst 90 % af den udled-te fosfor. og i naturstyrelsen, som i dag har overtaget myndig-hedsansvaret på området fra miljøstyrelsen, afviser man da ogsåalle anklager om, at korrekt etablerede nedsivningsanlæg skulleudgøre en risiko for det danske grundvand:”jeg kender ikke et eneste eksempel på, at et nedsivningsan-læg skulle have forurenet drikkevandsboringer. og vores senesteanalyse fra 2000 viser heller ikke, at der på nogen måder skullevære særlige problemer i forhold til fosfor,” understreger special-konsulent mogens kaasgaard fra naturstyrelsen.Langsom sagsbehandlingnyrup Plast importerer og forhandler blandt andet natUrren-anlæg, som er et nedsivningsanlæg med en tank, der indeholdernogle specialproducerede lecakugler. i denne lecazone sker der

Det er ikke optimalt, at myndighedernepå den ene side opfordrer os til at lavevejledningen, så vi er sikre på, at deanlæg, vi graver ned, faktisk fungererog er de bedste løsninger. Men på denanden side kan de så ikke følge med isagsbehandlingen.en reduktion af næringsstofferne i spildevandet, og derefter ledesvandet videre ud i jorden gennem en stenfaskine.”det er et anlæg, som vi har leveret til forbrugere i en rækkeforskellige kommuner. På opfordring af myndighederne har vi in-vesteret betydeligt i at få fremstillet en firmavejledning, som at-testerer, at anlægget faktisk virker efter hensigten, hvis blot derer foretaget de korrekte indledende analyser. den har vi sendtind til naturstyrelsen for at få deres godkendelse af den – men viventer stadigvæk på svar, og det er med til at øge forvirringen ikommunerne, fortæller henrik johansen.dermed er vi tilbage ved begyndelsen: For i nogle kommunerforlanger man nemlig en blåstempling fra miljøstyrelsen, før devil give tilladelse til etableringen af et anlæg. og når den ikke fin-des, vil de kun give tilladelse til etablering af ældre typer af ned-sivningsanlæg, som tidligere er blevet godkendt – og det ærgrerhenrik johansen:”det er ikke optimalt, at myndighederne på den ene side op-fordrer os til at lave vejledningen, så vi er sikre på, at de anlæg, vigraver ned, faktisk fungerer og er de bedste løsninger. men på denanden side kan de så ikke følge med i sagsbehandlingen. det forsin-ker processen – og betyder, at man nogle steder vælger en andenrensningsløsning, som i virkeligheden måske er mindre egnet.”

Vi er specialister i håndtering af regnvand, og har både viden og produkternetil at løse dine udfordringer. Vi tilbyder helhedsløsninger, hvor vi designer etsammenhængende system for regnvandshåndtering til et specifikt miljø.15 års systemgarantiNår vi leverer produkter, systemdesign samt uddannelse af system-installatørerne, yder vi 15 års garanti på systemets ydelse og funktionalitet.Læs mere om vores løsninger på wavin.dkeller kontakt os på tlf. 86 96 20 00

kapaciteten kan let øges ved at koble fleremoduler sammen”, siger jakob søholm.Første målgruppe: NordeuropæiskehospitalerBiobooster-teknologien er ikke alene istand til at udføre traditionel vandrensning.den kan også fjerne en lang række proble-matiske og svært nedbrydelige stoffer, derikke fjernes fra spildevandet i traditionellevandrensningsanlæg. For eksempel læge-middelstoffer i spildevand fra hospitaler.det ser grundfos Biobooster som åbnin-gen til et globalt marked i milliardklassen.”tag for eksempel tyskland: i store deleaf landet er rhinen den primære vand-transportåre, og der bliver både udledtspildevand og hentet drikkevand fra den.derfor har tyskerne en klar interesse i atbeskytte deres drikkevand mod proble-matiske stoffer. men vi ser også den sam-me tendens i lande som holland, schweizog Frankrig. schweizerne har allerede be-sluttet at indføre ekstra rensning af spilde-vand fra hospitaler”, siger jakob søholm.Medicinrester stoppes ved kildengrundfos Biobooster opfører i øjeblikketet demonstrationsanlæg i fuld skala, derskal rense alt spildevand fra herlev hos-pital. ved at kombinere Biobooster-tek-nologien med ozon og aktivt kul forventesdet, at anlægget renser vandet så effektivt,at det kan ledes direkte ud i kagsåen, derløber forbi hospitalet - uden at sundheds-skadelige medicinrester følger med. Be-regninger viser, at hospitalet kan spareover 5 millioner kroner om året på selv atrense sit spildevand. det vil samtidig væreet stort skridt i retning af et færdigudvikletprodukt, der kan markedsføres.Hundredvis af arbejdspladsergrundfos Biobooster startede som etudviklingsprojekt i 1998, men blev i 2006ændret til et 100 % grundfos-ejet dat-teraktieselskab, der i dag beskæftiger 55medarbejdere.”hospitaler er kun én målgruppe ud afrigtig mange. vi er nu over 7 milliardermennersker på kloden, der alle ønsker envestlig levestandard. men mange lande haringen eller kun begrænset vandrensnings-kapacitet, og her vil vores teknologi væreet billigt og effektivt alternativ til mangeforskellige formål”, siger jakob søholm.virksomhedens ambition er på få år atskabe en milliardforretning og mindst 200danske arbejdspladser.

traditionelle vandrensningsanlæg opførestypisk som store, tværfaglige projekter,der stiller relativt store krav til infrastruk-turen for vandtransport. men mange ste-der i verden er behovet for vandrensningstørre end mulighederne for at transpor-tere det til og fra centrale rensningsanlæg.selv i de nordeuropæiske lande er derogså et stort potentiale i decentral vand-rensning. For eksempel på hospitaler og iindustrianlæg. hvis spildevandet kan renseseffektivt lige ved selve forureningskilden,kan det føre til besparelser i millionklassen.”vores mål er at udvikle et industrialiseretalternativ til projektorienterede vandrens-ningsanlæg. det vil sige kompakte og modu-lære anlæg, der kan installeres næsten hvor

som helst og levere så rent vand, at det en-ten kan genbruges eller ledes direkte ud i na-turen”, siger jakob søholm, director of mu-nicipal segment hos grundfos Biobooster.Skalerbar og robustBiobooster-anlæggene er indbygget i me-talrammer beregnet til at transporterespå lastbiler eller i containere. kerneprin-cippet i vandrensningen er filtermodulermed otte keramiske membraner i hver.det giver mulighed for at skrue op og nedfor enhedens kapacitet, så energiforbrugog slitage begrænses.

Markedet for decentral vandrensning forventes at

vokse kraftigt, efterhånden som presset på klodens

vandreserver vokser. Grundfos Biobooster udvikler

modulære vandrensningsanlæg, der er lette at

transportere og som effektivt renser vandet ved

forureningskilden.