Talepapir – Harmoniseringen af

kulbrintebeskatningen i Nordsøen og

merprovenuet herfra til Togfonden DK

Samrådsspørgsmål U:”Kan ministrene garantere, at der kommer etmerprovenu på knap 28 mia. kr. ved at forøgekulbrintebeskatningen, jf. regeringens rapport omServiceeftersynet af vilkårene forkulbrinteindvinding?”Svar:Indledning

Jeg takker for invitationen til at komme her i dagog svare på ikke mindre end fire spørgsmål omserviceeftersynet af Nordsøen og finansieringenaf Togfonden DK, alle stillet af Hr. LarsChristian Lilleholt.Det er et tema, der har givet anledning til en delmedieomtale i den seneste tid. Jeg ser frem til, atbåde klima-, energi- og bygningsministeren ogjeg her får mulighed for at besvare nogle af despørgsmål, der har været rejst.

Regeringens målsætning med serviceeftersynethar været at undersøge, om de økonomiskerammevilkår sikrer en samfundsøkonomiskhensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne iNordsøen, og om staten får en rimelig andel afafkastet fra Nordsøen.Man skal jo huske på, at det er statens ressourcer,vi diskuterer – den danske undergrund tilhørerstaten. Og det er derfor rimeligt, at staten ersikret en fornuftig andel af overskuddet.Serviceeftersynet skal ses i lyset af, at det er små10 år siden, at VK-regeringen indgikNordsøaftalen med DUC-selskaberne, så vi i daghar to parallelle regelsæt i den gældendekulbrintebeskatning – de gamle regler fra 1982og de nye fra 2004.Eftersynet har bekræftet, at det varhensigtsmæssigt at se rammevilkårene forkulbrinteindvindingen efter i sømmene.

Serviceeftersynet kommer frem til en rækkecentrale konklusioner.For det første har serviceeftersynet vist, atNordsøaftalen har sikret en mere hensigtsmæssigudnyttelse af ressourcerne i Nordsøen. Samtidiger statens andel af overskuddet som følge afaftalen steget fra ca. 40 pct. til over 60 pct.For det andet har eftersynet vist, at de gamlereglerhverkensikrer en tilstrækkelig godsamfundsøkonomisk udnyttelse af ressourcerne iNordsøenellerdet størst mulige udbytte tilstaten.Udvalget peger på, at der kan opnås en merehensigtsmæssig ressourceudnyttelse og øgedestatslige indtægter ved at overføre tilladelserbeskattet efter gamle regler til nye regler.Det er på den baggrund, at regeringen foreslår atharmonisere kulbrintebeskatningen, så alleselskaber i Nordsøen kommer til at betale skatefter de samme regler.

Det er ikke logisk, at beskatningen – somtilfældet er i dag – skal afhænge af, hvornårtilladelsen til indvinding er givet.Det er heller ikke logisk, at selskaberne på gamleregler er tæt på kun at betale halvt så meget afoverskuddet i skat som de øvrige selskaber iNordsøen.Der er altså gode grunde til at ændre på deskattemæssige vilkår for kulbrinteindvinding.Merprovenuet og Togfonden

En overgang til de nye regler for tilladelser, der idag beskattes efter gamle regler, skønnes atmedføre et samlet merprovenu for staten på ca.28 mia. kr.De metoder, som Nordsøudvalget har anvendtved beregningen, er de samme, som normaltanvendes til denne type beregninger, og somogså er anvendt under tidligere regeringer.

Det er altså beregninger, der hviler på et megetgrundigt analysearbejde, og som er foretaget udfra almindelig regnepraksis ogstandardforudsætninger.Lad mig i den forbindelse slå fast, at jeg somskatteminister naturligvis ikke kan udstede engaranti for et provenuskøn. Det har mig bekendtingen skatteminister nogensinde gjort. Denneregering har derimod et forsigtighedsprincip, derindebærer, at der ikke afholdes udgifter, før derer anvist finansiering herfor.