KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 227: Samlenotat om rådsmøderne (energi og miljø) den 7. og 18. juni 2013

de biobrændsler baseret på fødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10pct. vedvarende energi i transport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Der foreslås ingen 5 pct.grænse i brændstofkvalitetsdirektivet, ligesom der heller ikke findes andre reelle mekanismer,der begrænser anvendelsen af fødevarebaserede biobrændstoffer ud over de eksisterende be-stemmelser i direktivet. Det anføres endvidere, at formålet er at skabe incitament til anven-delse af bæredygtige og avancerede biobrændstoffer derved, at sådanne biobrændstoffer kantælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til opfyldelse af 10 pct. måleti VE-direktivet. Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberet-te om CO2-udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissionersom følge af ILUC. Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering afændringernes effekt med hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt frem-sætte forslag om at indføre ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.Forslaget kan have samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet den 7. juni 2013 med henblik påorientering om fremskridtsrapport. Emnet har tidligere været debatteret på rådsmøde (ener-gi) den 22. februar 2013 og rådsmøde (miljø) den 21. marts 2013.2. BaggrundKommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat forslag til ændring af VE-direktivet ogbrændstofkvalitetsdirektivet. Kommissionen har valgt at fremsætte dette som et samlet direk-tivforslag til ændring af de to direktiver.Forslaget fremsættes med baggrund i VE-direktivets artikel 19, stk. 6. Ifølge denne bestem-melse skulle Kommissionen senest ved udgangen af 2010 have udarbejdet rapport om effek-ten af indirekte arealanvendelsesændringer (også benævnt ILUC; indirect land use change) pådrivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer og om fornødent forslag til imødegåelse heraf.Ved ILUC forstås, at når biobrændstoffer produceres på eksisterende landbrugsjord, og derfortsat er efterspørgsel efter fødevarer, kan dette føre til, at der produceres erstatningsfødeva-rer et andet sted, der ikke er beskyttet af bæredygtighedskriterier. Dette kan indebære ændrin-ger i arealanvendelsen ved at fx skov ændres til landbrugsjord, hvilket indebærer, at der frigi-ves en betydelig del CO2-emissioner.Forslaget er ledsaget af en såkaldt Impact Assessment vedrørende forslaget, udarbejdet afKommissionen. Denne Impact Assessment er primært baseret på International Food PolicyInstitute´s arbejde ”Global trade and environmental impact study of the EU biofuels mandate”fra oktober 2011. Det noteres, at Kommissionen anser dette studie for at udgøre det bedste,

tilgængelige videnskabelige grundlag vedrørende de indirekte arealforskydninger forårsagetaf biobrændstofforbruget i EU.Forslaget er sendt parallelt til Rådet og EP med henblik på fælles lovgivningsprocedure. For-slaget forventes at skulle behandles efter TFEU artikel 192. Rådet træffer afgørelse med kva-lificeret flertal.3. Formål og indholdKommissionen angiver, at forslagets formål er at indlede overgangen til de biobrændstoffer,som giver betydelige CO2-fortrængninger, når der også indrapporteres estimerede emissionerfra indirekte arealforskydninger.Det angives således, at forslaget sigter på:At begrænse andelen af konventionelle biobrændstoffer (som har risiko for at medføreILUC effekt), der kan anvendes til opfyldelse af VE-direktivets mål om 10 pct. VE itransport i 2020At tilskynde til en større markedsindtrængen af avancerede biobrændstoffer (med lavrisiko for ILUC-effekt)At mindske emissionerne fra produktionen af biobrændstofferAt forbedre rapporteringen vedrørende emissioner fra biobrændstoffer, således at den-ne også omfatter estimerede ILUC-effekter

Med forslaget begrænses den andel, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler baseret påfødevareafgrøder kan bidrage med ved opfyldelse af målet om 10 pct. vedvarende energi itransport i 2020 i medfør af VE-direktivet. Den maksimale andel fastsættes til 5 pct.(-point).Der har ikke hidtil været en sådan maksimumsgrænse i VE-direktivet. Forslaget indeholderikke en tilsvarende bestemmelse i brændstofkvalitetsdirektivet.Med forslaget om at begrænse anvendelse af 1. generationsbiobrændstoffer skabes der et be-grænset marked for afsætning af 2. generationsbiobrændstoffer (dog kun for 2. generationsbiodiesel, da dette pt. er langt billigere at producere end 2. generations bioethanolprodukter).Generelt er 2. generationsbiobrændstoffer dyrere i produktion, og for at opveje dette kan så-danne biobrændstoffer tælle fire gange eller for nogles vedkommende dobbelt i forhold til op-fyldelse af 10 pct. målet. De biobrændstoffer, som kan tælle fire gange, er biobrændstoffer ba-seret på bl.a. husholdningsaffald, industrielt affald, halm, husdyrgødning og visse restproduk-ter fra industrielle processer (rå glycerin m.m.). De biobrændstoffer, som kan tælle dobbelt, erbiobrændstoffer baseret på bl.a. animalsk fedt, brugt stegeolie, lignucellulose materiale ognonfood cellulose materiale.Minimumskravet til drivhusgasreduktion for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fast-sættes til 60 pct. for installationer, der tages i drift efter 1. juli 2014. Der er tale om en skær-pelse, idet 60 pct. kravet efter de gældende regler først træder i kraft for installationer taget idrift efter 1. januar 2017. Omvendt forlænges perioden, hvor der på eksisterende anlæg kananvendes biobrændstoffer med lav CO2-fortrængning (35 pct.) med et år, hvilket er en lem-pelse.Forslaget indebærer endvidere, at leverandører af brændstoffer skal indberette om CO2-udledningerne fra de anvendte biobrændstoffer inklusiv de estimerede emissioner som følgeaf ILUC, ligesom medlemsstaterne skal inkludere de estimerede ILUC-effekter i deres rappor-ter til Kommissionen om anvendelsen af vedvarende energi.Side 3

Kommissionen skal inden 31. december 2017 foretage en vurdering af ændringernes effektmed hensyn til at begrænse ILUC-effekten, og skal om nødvendigt fremsætte forslag om atindføre ILUC-faktorer i bæredygtighedskriterierne fra 1. januar 2021.Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til bl.a. at fastlæggemetodologier vedrørende måling af drivhusgasemissioner mv.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den kommende lovgivning.5. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning påEU-niveau med, at Kommissionen i henholdsvis art. 19, stk. 6 og art. 7d, stk. 6 i de to gæl-dende direktiver pålægges at adressere problematikken om ILUC. Det overordnede formålmed ændringen af de to direktiver er at bidrage til reduktion af drivhusgasser. En måde at op-fylde formålet på er at skabe et EU-marked for bæredygtige biobrændstoffer. På grund afILUC-problematikkens komplekse og grænseoverskridende karakter kan medlemsstaterne ik-ke håndtere problematikken på nationalt niveau, hvorfor det er nødvendigt med EU-reguleringaf området.6. Gældende dansk retDanmark har gennemført følgende direktiver på biobrændstofområdet:Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme afanvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævel-se af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (VE-direktivet)Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring afdirektiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie ogom indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af driv-husgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikatio-nerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophæ-velse af direktiv 93/12/EØF (brændstofkvalitetsdirektivet)Direktiverne er gennemført vedLovbekendtgørelse nr. 674 af 21. juni 2011 om bæredygtige biobrændstoffer og omreduktion af drivhusgasser fra transportLov nr. 276 af 27. marts 2012 om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer ogom reduktion af drivhusgasser fra transport og lov om fremme af vedvarende energiBekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighedm.v. med senere ændringerEnergistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Nedenfor gennemgås et skøn over direktivforslagets konsekvenser indenfor forskellige områ-der, og der tages udgangspunkt i det, der anses som de mest sandsynlige scenarier, men andrescenarier er mulige.Forslaget vil medføre, at der reelt stilles krav om, at minimum 1,25 pct. af biobrændstofferneskal være 2.g. biobrændstoffer (f.eks. ethanol på halm og biodiesel på animalsk fedt). Medbaggrund i de gældende regler er det hidtil forudsat, at der til opfyldelse af 10 pct. målet i VE-direktivet vil blive anvendt ca. 10 pct. 1.g. biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder (f.eks.ethanol på korn eller sukkerrør, og biodiesel på raps eller soja). Med Kommissionens forslagindføres der en maksimumsgrænse på 5 pct. for andelen af fødevarebaserede biobrændstofferved opfyldelse af 10 pct. målet. Da fødevarebaserede biobrændstoffer typisk er billigere endbiobrændstoffer baseret på restprodukter eller affald, er det sandsynligt, at målet vil blive op-fyldt med mindst 5 pct. fødevarebaserede biobrændstoffer og en andel af ikke-fødevarebaserede biobrændstoffer. Da de sidstnævnte typer af biobrændstoffer tæller dobbelteller fire gange (afhængigt af råvaren) mod målet, vil en iblanding på helt ned til 1,25 procentkunne føre til opfyldelse af 10 pct. målet.En samlet iblanding på 6,25 pct. vurderes dog ikke at være tilstrækkelig, da leverandørerne(olieselskaberne) også skal opfylde målet i brændstofkvalitetsdirektivet - hvor der ikke er reg-ler om dobbelt og 4-dobbelt tælling - om, at vugge til grav emissionerne af drivhusgasser pr.energienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010 (målt som g CO2 ækvivalenterpr. MJ). Der vil derfor være behov for en væsentligt højere iblanding end de nævnte 6,25 pct.(anslået til op i mod 10 pct). Som forslaget er udformet, ville leverandørerne have flere mu-ligheder for at opfylde kravene. Dette kan f.eks. ske ved større anvendelse af 2.g.biobrændstoffer eller ved at øge iblandingsprocenten ved anvendelse af 1.g. biobrændstoffer.Der er også frihed mht. iblanding i hhv. benzin og diesel. Der er ifølge forslaget ikke nogenmaksimumsgrænse for, hvor stor en procentdel fødevarebaserede biobrændstoffer, der kaniblandes med henblik på at opfylde 6 pct.-reduktionsmålet.Samlet vurderes det umiddelbart, at forslaget vil skabe et lidt større marked for biobrændstof-fer baseret på restprodukter og affald end med de gældende regler, men omfanget heraf vil af-hænge af, hvordan olieselskaberne vælger at tilpasse sig de nye regler i lyset af den fremtidigeprisstruktur. Det vurderes umiddelbart, at markedet for 2.g. biobrændstoffer i første omgangprimært vil være biodiesel, da 2.g. biodieselproduktion ikke er markant dyrere end 1.g. bio-diesel. Der anvendes allerede i dag 2.g. biodiesel i Danmark.Forslaget om, at krav om 60 procent reduktion af emissionerne fra biobrændstoffer produceretpå nye anlæg fremrykkes fra 2017 til 2014 forventes ikke at få væsentlig betydning, da derkun forventes opført få nye anlæg inden 2017. Forslaget om, at eksisterende anlæg vil kunneproducere biobrændstoffer med lav fortrængning (35 pct.) i et år mere end efter de gældenderegler, er en lempelse, som trækker i modsat retning og som kan give øgede emissioner.Lovmæssige konsekvenser.En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag vil nødvendiggøre ændringer af den lovgiv-ning, der er nævnt i afsnit 6.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserSom nævnt ovenfor forventes det, at forslaget vil medføre, at der anvendes en lidt større andelaf biobrændstoffer baseret på restprodukter og affald. Ved opfyldelse af de nye krav forventesder at være et statsligt provenutab. Statens indtægter fra CO2-afgift på brændstof forventesstort set at være uændret, da den volumenmæssige anvendelse af biobrændstoffer ikke forven-Side 5

tes at ændre sig markant. Beregningerne er foretaget ud fra nogle skøn mht. fremtidige priserpå biobrændstoffer, hvor især prisen for 2.g. biobrændstoffer, er behæftet med stor usikker-hed. Der er foretaget beregninger af flere cases for opfyldelse af kravene.Forslaget forventes med denne forudsætning samtidig at føre til en marginal merpris for bili-sterne.De samlede samfundsøkonomiske konsekvenser skønnes til at udgøre under 50 mio. kr.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for virksomhe-derne, da disse i forvejen skal overholde de gældende bestemmelser om bæredygtighed (driv-husgasemissionsfortrængning m.v.) og indrapportere herom til de danske myndigheder. Be-stemmelserne fremgår af de eksisterende direktiver (VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdi-rektivet) og er gennemført i dansk lovgivning.Som noget nyt indføres der med forslaget en rapporteringsforpligtelse for leverandørerne afbrændstoffer vedrørende biobrændstoffernes ILUC-effekt, men denne rapportering medførerubetydelige administrative byrder, da ILUC-faktorerne for de enkelte råvaretyper er fastlagt idirektivet, og da virksomhederne allerede skal indberette, hvilke råvaretyper der er anvendt.BeskyttelsesniveauetForslaget om en maksimumsgrænse på 5 pct. for fødevarebaserede afgrøder vil ifølge Kom-missionens Impact Assesment føre til en reduktion på lidt over halvdelen af de forventede,globale emissioner som følge af ILUC ved EU´s opfyldelse af 10 pct. VE-målet i transport,sammenlignet med baselinescenariet. I baselinescenariet opfyldes 10 pct. VE-målet i transporti 2020 i langt overvejende grad med fødevarebaserede biobrændstoffer.Det er Energistyrelsens umiddelbare vurderingen, at forslaget ikke vil føre til markante æn-dringer i niveauet for iblanding af biobrændstoffer, hverken i Danmark eller i EU. Drivhus-gasemissionerne som følge af forslaget vil således være stort set uændrede.8. HøringForslaget har været sendt i høring i en bred kreds med frist d. 7. november 2012. Reaktioner-ne på forslaget varierer fra en holdning om, at Danmark bør afvise forslaget helt (NOAH) tilat bakke op om forslaget som det foreligger (CO-industri og 3F). Hovedparten af høringspar-terne har dog forslag til større eller mindre ændringer af forslaget, hvoraf de fleste koncentre-res om 2. generation biobrændstoffer herunder eventuelt iblandingskrav for disse, ILUC samtdet foreslåede loft på 5 procent over 1. generation. Generelt angives det i mange af hørings-svarene, at intentionerne med forslagene er gode, men at forslagene ikke vil opfylde intentio-nerne om at fremme af avancerede biobrændstoffer.I det følgende resumeres høringsparternes tilkendegivelser vedrørende de væsentligste af deberørte elementer:Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblan-ding.DONG mener, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver incitamenter til udviklingen og mar-kedsføringen af 2. generations biobrændstoffer. Der vil i stedet kunne indføres en form fortvungen iblanding af 2. generations biobrændstoffer som nævnt i forslagets anneks 9 punkt a,da dette vil give en større investorsikkerhed for investeringer i 2. generations biobrændstoffer.Side 6

Biorefining Alliance foreslår ligeledes krav om iblanding af 2. generation biobrændstoffer.Denne holdning støttes af Dansk Energi, der også bemærker, at 4-dobbelttælling ikke i til-strækkelig grad sikrer fremme af 2. generations biobrændstoffer, og at forslaget ikke tilveje-bringer den fornødne investorsikkerhed for udviklingen af 2. generations biobrændstoffer.CO-industri ser forslaget som et positivt skridt mod udviklingen af 2. generationsbiobrændstoffer, men også at forslaget ikke kan stå alene til sikring af udviklingen af 2. gene-rations biobrændstoffer. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at der indføres et iblandings-krav for 2. generation biobrændstoffer, således at der allerede nu skabes incitamenter for pro-duktion. Dansk Erhverv støtter en udfasning af 1. generations biobrændstoffer og indførelse afincitamenter til 2. generations biobrændstoffer, og anbefaler, at disse og fremmes mest muligtpå dansk område. Dansk Erhverv mener også, at tvungen iblanding af 2. generationsbiobrændstoffer vil kunne støtte udviklingen og markedsføringen af avancerede biobrændstof-fer. EOF anerkender, at forslaget vil styrke udviklingen hen mod øget brug af 2. generationsbiobrændstoffer. EOF mener dog, at fokus i høj grad bør være på om biobrændstoffer, 1. eller2. generations biobrændstoffer, har en høj bæredygtighed. EOF mener videre, at såfremt derette incitamenter til promovering af 2. generations biobrændstoffer ikke er til stede, bør 6 pct.målet i brændstofkvalitetsdirektivet revurderes. Hveiti og DAKA anfører, at begrænsningen ianvendelsen af 1. generations biobrændstoffer ikke automatisk vil medføre investeringer i 2.og 3.g, da disse fremtidige teknologier forventeligt vil blive tilknyttet 1. generationsbiobrændstof anlæg. Denne holdning støttes af Dansk Industri, der samtidigt anfører, at for-slaget ikke tilvejebringer den nødvendige investorsikker for udviklingen af 2. generationsbiobrændstoffer. NOAH påpeger, at grundlaget for beslutning om anvendelse af 2. generati-ons biobrændstoffer hviler på et spinkelt grundlag, og at man er ved at gentage den oprindeli-ge fejltagelse med at fastsætte bindende målsætninger for anvendelsen af biobrændstoffer, nuved at satse massivt på ”avancerede biobrændstoffer”.Rapportering af ILUC faktorer og revurdering af disse i 2017 m.h.p. evt. regulering i 2021.Biorefining Alliance beklager, at der ikke er opnået enighed om bæredygtighedskriterier forILUC og opfordrer til, at der medtages krav, som sikrer, at de 1. generation biobrændstoffer,som anvendes, er de mest bæredygtige. DONG Energy mener at ILUC er reel og bør indgå ireguleringen, men anerkender usikkerheden og anbefaler, at der tilvejebringes en sikrere vur-dering tidligere end 2017 og i givet fald en regulering tidligere end 2021. Landbrug og Føde-varer mener, at ILUC er en bekymring som bør tages alvorligt, men at det eksisterende, fagli-ge grundlag ikke er tilstrækkeligt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN,Verdens Skove og DOF mener at ILUC-faktorer bør tillægges de enkelte biobrændstoffer.NOAH mener, at det må kræves, at der gøres rede for alle emissioner i forbindelse med pro-duktion og anvendelse af biobrændstoffer. NOAH mener videre, at de modeller, som Kom-missionen har bygget deres impact assessment på – herunder ILUC-modelling – er misvisen-de. Dansk Industri og Hveiti anerkender, at ILUC kan have en betydning for CO2-fortrængningen, men gør opmærksom på, at modellerne for ILUC er behæftet med betydeligusikkerhed og blandt andet ikke vægter den reelle værdi af side- og biprodukter, hvorfor denuværende modeller ikke kan anvendes som reguleringsværktøjer. Dansk Energi anerkenderogså, at ILUC kan have en betydning, men mener, at det er for præmaturt at benytte ILUCsom reguleringsværktøj. Dog ønsker Dansk Energi at man hurtigere end foreslået når frem tilkonsensus om ILUC-faktorer. Emmelev anerkendes ligeledes principperne om ILUC, men erikke enig i den af Kommissionen valgte modellering. En korrekt modellering af ILUC vil vi-se, at europæisk produceret vegetabilsk biodiesel vil begrænse CO2-udledningen frem for enforøgelse af udledningen. DAKA er enig i, at ILUC kan være et reelt problem, men at der skalarbejdes videre med problemstillingen, før det kan bruges til regulering. EOF mener, at derfortsat hersker stor uenighed om effekten af ILUC blandt eksperter, og er derfor glad for, atILUC ikke indgår i den direkte regulering, og mener samtidigt, at den heller ikke bør være enSide 7

del af rapporteringsforpligtelsen. Agro Industries påpeger, at anvendelse af produktionsjord ilandbruget til dyrkning af energiafgrøder bør bringes til ophør med kompensation til de virk-somheder, der forarbejder afgrøderne til brændstof for at sikre biodiversitet.Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.Biorefining Alliance støtter loftet og opfordrer til, at det ikke udvandes. DONG Energy støtterligeledes loftet men påpeger, at det kun gælder i VE-direktivet, og at det derfor stadig vil væremuligt at bruge 1. generation biobrændstoffer til at opfylde brændstofkvalitetsdirektivets mål.Landbrug og Fødevarer mener, at problematiseringen af 1. generation biobrændstoffer er forunuanceret, og at alle biobrændstoffer, som lever op til bæredygtighedskriterierne bør kunneanvendes. Forslaget giver ikke sikkerhed for, at de danske oliemøller fortsat vil kunne produ-cere, hvad de gør i dag. Dansk Industri og Hveiti mener, at indførelsen af loftet vil kunneumuliggøre det for medlemsstaterne at opfylde 10 pct. forpligtelsen i 2020, da det kan blivesvært at få etableret anlæg til avanceret biobrændstof inden for en overskuelig fremtid. Loftetvil ikke automatisk føre til de investeringer, der skal til for at sikre udviklingen af 2. generati-ons biobrændstoffer. DAKA anfører, at det kan være problematisk for udviklingen af helebiobrændstofindustrien med et loft for konventionelle biobrændstoffer. Emmelev mener, at enskarpe sondring mellem 1. og 2. generation biobrændstoffer er forfejlet og påpeger, at de be-grænsninger, der allerede er indført i VE direktivet for 1. generations biobrændstoffer tilligemed de nu foreslåede ændringer, vil medføre en udfasning af disse biobrændstoffer. Fremsæt-telsen af forslaget har med øjeblikkelig virkning stoppet de initiativer og investerings tiltag,der ellers var planlagt for traditionelle biobrændstoffer. Nordic Green mener, at opdelingen afbiobrændstoffer vil kunne medvirke til at skabe et marked for de biobrændstoffer, der har la-vest ILUC-effekt. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skoveog DOF mener, at niveauet på 5 pct. er alt for højt.Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.Biorefining Alliance frygter, at firedobbelttællingen reelt vil føre til mindre brug af 2. genera-tion biobrændstoffer. DONG påpeger, at både dobbelttælling og firedobbelttælling begrænsermarkedet for biobrændstoffer og derved den samlede reduktion af udledninger fra transport-sektoren. DONG påpeger også, at med forslaget vil Danmark blive tvunget til at dobbelttællebrugt fritureolie, og i praksis er det ikke muligt at sikre, at der ikke er tale om frisk olie.Landbrug og Fødevarer mener, at firedobbelttælingen vil reducere det krævede volumen af 2.generation og dermed modarbejde en kommercialisering af den spæde teknologi. Forslaget vilikke have en positiv effekt i forhold til etablering af en dansk fuldskalaproduktion af 2. gene-ration bioethanol. Nordic Green anfører, at dobbelt- og firedobbelttælling er gode instrumen-ter til at stimulere udviklingen af biobrændstoffer, der ikke har en ILUC-effekt. Hveiti, DanskEnergi og Dansk Industri påpeger, at indførelsen af dobbelt- og firedobbelttælling vil medfø-re, at den reelle iblanding af biobrændstoffer vil blive mindre og dermed reducere målsætnin-gen. Baseret på hidtidige erfaringer udtrykker Dansk Erhverv tvivl om, hvorvidt dobbelt- ogfiredobbelttælling kommer til at virke. Emmelev mener, at den foreslåede indførelse af fire-dobbelttælling i realiteten er en kraftig nedsættelse af ambitionsniveauet for CO2-reduktion itransportsektoren. EOF finder det ulogisk, at der er forskel på hvilken faktor de forskellige 2.generations biobrændstoffer ganges med, når det drejer sig om affaldsbaserede biobrændstof-fer. DAKA påpeger, at firedobbelttælling ikke er et velegnet instrument til udvikling af nyeteknologier. I stedet bør der udvikles specifikke målrettede programmer for markedsmodningaf de enkelte teknologier. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, VerdensSkove og DOF finder, at dobbelttælling er utilstrækkeligt til at skabe incitament til at udvikle2. generations biobrændstoffer. Tredobbelttælling er bedre end direkte statsstøtte til at skabeteknologineutralt incitament til udvikling af alle typer affaldsbaserede brændstoffer.Side 8

Bæredygtighedskravet for nye anlæg og eksisterende anlæg.DONG Energy støtter fremrykning af krav om 60 procent CO2-reduktion for biobrændstofferproduceret på nye anlæg, men mener ikke, at det i sig selv – uden ILUC faktorer – er nok til atundgå fejlinvesteringer.Revision af regler for elkøretøjer.DONG Energy og Dansk Energi foreslår, at hvis 4-dobbeltællingen for visse biobrændstofferfastholdes, bør beregningen af elbilers bidrag til VE-målet også justeres opad, så elbiler ikkestilles ringere i forhold til i dag, da elbiler bidrager med høj energieffekivitet og positivt sam-spil med elnettet. Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skoveog DOF mener, at den eksisterende energieffektivitetskoefficient på 2½ gange for elbiler børøges til fire gange, da en elbil er fire gange så energieffektiv som en bil med forbrændingsmo-tor, og leverer fire gange så stor GHG-reduktion som biler med forbrændingsmotor.MethanolAgro Industries mener, at den nuværende anvendelse af ethanol bør erstattes med methanol,da methanol i modsætning til ethanol ikke anvender landbrugsjord til produktionen. Med degældende benzinstandarder kan der højest iblandes 3 pct. methanol, og Agro Industries mener,at det vil være nærliggende at hæve denne grænse for iblanding. Agro Industries foreslår end-videre, at alle hindringer for salg af methanolholdige benzinblandinger, herunder blenderpumps, fjernes, ligesom bilproducenter og bilimportører skal pålægges at gøre flex-fuel ve-hicles tilgængelige senest i 2017.FødevaresikkerhedNOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOFudtrykker bekymring for forslagets indvirkning på fødevarepriser og Mellemfolkeligt Sam-virke, WWF, Greenpeace, DØR, DN, Verdens Skove og DOF opfordrer til total udfasning af1. generations biobrændstoffer.Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 22. januar2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:Generelt henholdte deltagerne på specialudvalgsmødet sig til deres fremsendte høringssvar.De grønne organisationer udtrykte stor enighed i hinandens synspunkter. På mødet blev føl-gende dog understreget:GenereltDe fleste deltagere udtrykte tilfredshed med samlenotatet. De fleste grønne organisationermente, at forslaget var et lille skridt i den rigtige retning, men at der fortsat manglede meget,før det kunne betegnes som et godt forslag. Dansk Industri bemærkede, at de to direktiver ik-ke kunne løse alle problemer i verden, og at man måtte have dette for øje, ligesom at det ervigtigt, at den danske regering kun baserer sin holdning på et solidt videnskabeligt grundlag.92-gruppen mente, at forslaget stort set ikke vil have nogen effekt, hvorfor det bør ændresmarkant. 92-gruppen mente derfor, at den danske regering bør være meget offensiv på æn-dring af forslaget. WWF påpegede, at delmål er en god mekanisme også for at fremme vedva-rende elektricitet i transportsektoren frem mod 2020.Udvikling af avancerede biobrændstoffer (2. generations biobrændstoffer) og tvungen iblan-ding.Biorefining Aliance anførte, at der er brug for forpligtende delmål for 2. generation fordelt påbioethanol og biodiesel. Målene bør indfases gradvist inden 2020. WWF og Danmarks Natur-Side 9

fredningsforening var enige i, at delmål for 2. generations biobrændstoffer var en farbar vej.Danmarks Naturfredningsforening ønskede endvidere, at der blev etableret en indfasningsplanfor 2. generations biobrændstoffer. EOF udtrykte enighed i det ønskelige i mere 2. generationsbiobrændstof, men pointerede, at det også er vigtigt at sikre sig, at der vil være de mængder tilrådighed, som en tvungen iblanding vil fordre. Landbrug & Fødevarer påpegede, at 2. genera-tions biobrændstof kan fremmes ved en tvungen iblanding på 2½ pct. 2. generation og 7½ pct.1. generations biobrændstof.Firedobbelttælling af biobrændstoffer på visse råvarer.Biorefining Aliance mente, at dobbelt- og firedobbeltælling ikke giver tilstrækkeligt incita-ment til udvikling af 2. generations biobrændstoffer. Organisationen for Vedvarende Energiog WWF anser det som vigtigt, at firedobbelttælling også kommer til at gælde for el-biler ogel-tog. Det Økologiske råd mente, at firedobbelttælling ikke vil virke.Loftet på 5 procent for konventionelle biobrændstoffer.Biorefining Aliance og WWF mente, at 5-% loftet er det højest acceptable, der, hvis det skalvirke, også bør indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Mellemfolkeligt Samvirke synes, at deter godt, at de skadelige biobrændstoffer begrænses, og at regeringen skal holde fast i cappen,der også skal indføres i brændstofkvalitetsdirektivet. Der bør også indføres et decideret pro-duktions- og forbrugsloft for biobrændstoffer. Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Natur-fredningsforening og NOAH påpegede, at 1. generations biobrændstoffer bør udfases hurtigt.Dansk Industri mente også, at cappen kunne være et godt element, bare ikke i dens nuværendeform, hvor alle afgrøder blev skåret over en kam, og hvor der derfor ikke blevet taget hensyntil regionale forskelle. Det er vigtigt at bemærke sig, at nogle 1. generations biobrændstofferhar en høj fortrængning af drivhusgasser og en lav ILUC-effekt. Landbrug & Fødevarer ud-trykte, at der er fornuft i at bevæge sig mod øget brug af 2. generations biobrændstof, menunderstregede, at også 1. generations biobrændstoffer har stor værdi. Det blev i øvrigt oplyst,at Danmark kunne levere yderligere 10 mio. tons tørstof biomasse.ILUC-faktorerDet Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Mellemfolkeligt Samvirke mente,at det er et stort tab, at der ikke indføres ILUC-faktorer i direktiverne. NOAH peger på, atKommissionens tidsplan for ILUC-behandling skal fremrykkes, da ILUC skal håndteres.NOAH peger endvidere på, at også 2. generations biobrændstoffer kan være problematiske,særligt i forhold til import af biomasse. EOF, DI og Landbrug & Fødevarer finder det pro-blematisk, at olieselskabernes forpligtes til at indrapportere ILUC-værdier, når der sættesspørgsmålstegn ved ILUC-modellernes validitet.FødevarepriserMellemfolkeligt Samvirke vurderede, at udviklingen i fødevarepriser gør, at forslaget er heltutilstrækkeligt, da hensynet til, at undgå stigende fødevarepriserne ikke tilgodeses i nødven-digt omfang.EnergiafgrøderMellemfolkeligt Samvirke pointerede, at energiafgrøder kræver meget land til dyrkning ognævnte som eksempel herpå Jatrophaafgrøder i Afrika.BiodiversitetDanmarks Naturfredningsforening gjorde opmærksom på vigtigheden af, at reguleringen afbiobrændstoffer hænger sammen med andre planer i denne forbindelse særlig biodiversi-Side 10

tetsmålene, som Danmark er forpligtet under biodiversitetskonventionen, samt EU's vand-rammedirektiv.Forslag til direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstofferLandbrug og Fødevarer har supplerende oplyst, at de vurderer, at Kommissionen burde havekoordineret direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer medforslaget om ændring af VE-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet. Landbrug og Fødeva-rer mener, at direktivforslaget om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer over-ser, at det er nødvendigt med et markedstræk for avancerede biobrændstoffer på samme mådesom for elektricitet, brint og gas.Landbrug og Fødevarer påpeger endvidere vigtigheden af, at der skabes investorsikkerhed foravancerede biobrændstoffer, og at dette kunne ske gennem indførelse af et obligatorisk iblan-dingskrav for avancerede biobrændstoffer.Endvidere har Landbrug og Fødevarer supplerende gentaget sin opfordring til en endnu tætte-re dialog mellem Kommissionen og de danske myndigheder og landbruget og gør brug af denviden, som landbruget har om inden for området for biobrændstoffer, herunder i forhold tilbrug af land, afgrødevalg- og skift, biomassepotentiale m.v.Sagen blev endvidere behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 13.maj 2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:Vedvarende Energi opfordrer regeringen til at arbejde for, at energikoefficienten for elbilerøges fra de eksisterende 2,5.Greenpeace bemærkede, at det eksisterende forslag ikke nødvendigvis vil skabe et større mar-ked for 2.g biobrændstof, og at en evt. forøgelse primært ville ske inden for 2.g biodiesel.Endvidere så Greenpeace gerne at det fremgik klarere af notatet, om regeringen mener, at dettilstrækkelige grundlag er til stede for at indføre ILUC faktorer.Biorefining Allience udtrykte sig positivt overfor dele af et irsk kompromisforslag om tvun-gen iblanding af 2.g, der ville kunne fungere som incitament til udvikling af 2.g. BiorefiningAlliance udtrykte samtidigt skepsis over dobbelt- og firedobbelttælling. Endelig så man gerneat regeringen arbejdede for et mere langsigtet mål som 2025.EOF var skeptiske ift. dobbelt- og firedobbelttælling og spurgte ind til hvilke faktorer, derindgik ved beregningen af energikoefficienten for elbiler. EOF gjorde sig endvidere overve-jelser om, hvorvidt det kunne være formålstjenligt med indførelse af en ILUC-faktor for elbi-ler. EOF påpegede, at hvis fristen for indførelse af ILUC-faktorer blev markant fremrykketville det kunne give problemer i forhold til opfyldelsen af brændstofkvalitetsdirektivet, da dervil være færre biobrændstoffer, der kan anvendes til reduktion af drivhusgasser.92-gruppen fandt den såkaldte reviewklausul i Kommissionens forslag, efter hvilken der – omfornødent - skal fremsættes nyt ILUC-forslag senest i 2021, for langsigtet. Denne dato børrykkes betydeligt frem. 92-gruppen mente endvidere at forslaget som det ser ud i dag tilgode-ser industrien, og at klimaeffekten af forslaget er ikke eksisterende.Landbrug og Fødevarer henviste til deres høringssvar og opfordrede til, at det sikres, at derkommer gang i udbygningen af biobrændstofproduktionen i Danmark, og at 2.g biobrændstof-Side 11

fer har mange kvaliteter. Landbrug og Fødevarer udtrykte endvidere skepsis over for det vi-denskabelige grundlag for ILUC.Det Økologiske Råd mente, at det ikke ville være farbart med en ILUC-faktor på elbiler, dadenne vil være meget afhængig af elsystemerne i de enkelte medlemsstater, og der derved ik-ke vil være et ensartet grundlag af udarbejde ILUC-faktoren på. Det Økologiske Råd efterly-ste endvidere oplysninger om, hvad der skal ske på området i 2030. Det Økologiske Råd og92-gruppen fremkom med forskellige syn på metoden til opgørelse af hvor meget grøn strøm,der er i medlemsstaternes elmix til brug for elbiler.Mellemfolkeligt Samvirke mente, at 5 % cappen bør indføres i både VE- og brændstofkvali-tetsdirektivet, og at der også bør være fokus på de sociale faktorer.NOAH udtrykte generel skepsis over for biobrændstoffer, og påpegede, at der også kan væreproblemer ved anvendelse af 2.g biobrændstoffer.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEn gruppe lande er skeptiske over for forslaget, herunder om en maksimumsgrænse på 5 pro-cent fødevarebaserede biobrændstoffer i VE-direktivet.En mindre gruppe medlemsstater har tilkendegivet, at de ønsker en opstramning af forslaget.F.eks. ønsker enkelte lande at maksimumsgrænsen på 5 pct. også indføres i brændstofkvali-tetsdirektivet, ligesom enkelte ønsker ILUC-faktorer indført nu eller alternativt støtter en hur-tigere indførelse af ILUC faktorer end foreslået af Kommissionen.Enkelte lande har udtrykt interesse for at indføre tvungen iblanding af 2.g. Der har også væretforeslået indførelse af separat loft over 1. g biodiesel, hvilket enkelte lande viste interesse for.10. Regeringens generelle holdningRegeringen arbejder for at skabe en grøn økonomi i vækst og omstille energi- og transportsy-stemet til at være baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050. Dette bidrager både til atmindske afhængigheden af knappe fossile ressourcer og til at imødegå klimaudfordringerne.Ilyset af den økonomiske situation skal det så vidt muligt ske på en måde, der er omkostningsef-fektiv og som understøtter den økonomiske genopretning og konsolideringen af de offentlige fi-nanser.Regeringen finder at omlægningen til vedvarende energi i transportsektoren er en særlig ud-fordring. På længere sigt vil elbiler kunne spille en vigtig rolle, men på kort sigt erbiobrændstoffer den mest oplagte måde at opfylde målsætningen om øget anvendelse af ved-varende energi i transportsektoren. Det er dog vigtigt, at der anvendes bæredygtigebiobrændstoffer, der medfører reelle drivhusgasreduktioner og ikke indirekte fører til rydningaf skov- eller andre naturområder (indirekte ændringer i arealanvendelsen) eller er med til atpresse fødevarepriserne i vejret. Regeringen arbejder derfor for, at bæredygtigheden afbiobrændstoffer skal sikres.Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, som sæt-ter biobrændstoffers bæredygtighed på dagsordenen. Regeringen vil dog arbejde for en styr-kelse af Kommissionens forslag og i øvrigt undgå udvanding af det eksisterende regelsæt.Regeringen vil blandt andet arbejde for, at den foreslåede maksimumsgrænse for 1. generati-ons biobrændstoffer på 5 pct. udvides til også at omfatte brændstofkvalitetsdirektivet og sæn-Side 12

kes til 4 pct., således at der sker en reel begrænsning i den fremtidige efterspørgsel efter demere problematiske, fødevarebaserede biobrændstoffer.Endvidere vil regeringen arbejde for, at der indføres et krav om, at minimum 2 pct. point afVE-direktivets 10 pct. mål skal opfyldes ved brug af biobrændstoffer, der anvender råmateria-ler, der er særligt bæredygtige og derfor tæller fire gange (svarende til 0,5 pct. nominel iblan-ding). Formålet er at skabe bedre vilkår for teknologiudvikling og en bredere råvarebasis(restprodukter og affald) for produktion af biobrændstoffer, da der skabes et særskilt markedfor denne type biobrændstoffer.Regeringen ser gerne, at ILUC-faktorer indgår som del af bæredygtighedsfaktorerne forbiobrændstoffer, under forudsætning af, at det tilstrækkelige grundlag herfor er til stede.Kommissionen bør derfor fremskynde arbejdet frem mod at kunne indarbejde disse.Endelig foreslår regeringen, at beregningsmetoderne for indregning af bidraget fra VE an-vendt i elbiler revideres, så reguleringen reelt afspejler elbilernes højere energieffektivitet oganvendelsen af VE-baseret strøm i det fremtidige energiforsyningssystem, samtidig med atdenne teknologi reelt fremmes på lige vilkår med 2.g biobrændstoffer11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 8. februar og d. 1. marts 2013. Grund-og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. november 2012.

KOM 2012(663)Nyt notat1. ResuméDen 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i denationale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslan-de. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det In-dre Marked for energi skulle være gennemført i 2014. Formålet med meddelelsen, som blevfremlagt den 15. november 2012, er at lægge op til en drøftelse, der skal sikre en succesriggennemførelse af det indre marked for energi. I meddelelsen gennemgås de fremskridt, der ergjort, og det påvises hvad der udestår for at der kan opnås et reelt velfungerende indre mar-ked for el og gas. Meddelelsen slutter med en handlingsplan, der rummer 20 konkrete initiati-ver, som Kommissionen enten har påbegyndt eller agter at påbegynde i den kommende tid ogafslutte inden for de følgende to år. Initiativerne sigter på at sikre gennemførelsen af direkti-verne, øge forbrugernes kompetencer og aktive deltagelse, modernisere EU’s energisystemerog sikre at medlemsstaternes ikke intervenerer i energisektoren på en måde, der forhaler gen-nemførelsen af det indre energimarkedPå rådsmødet den 3. december 2012 var meddelelsen genstand for en første udveksling afsynspunkter, og på rådsmødet den 22. februar 2013 fandt der en politisk drøftelse sted.Det irske formandskab har fremlagt rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på rådsmø-det den 7. juni 2012.2. BaggrundDen 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i denationale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget dennationale gennemførelse af pakken, og desuden udestår en række konkrete foranstaltninger,herunder for eksempel fastlæggelse af bindende fælles tekniske retningslinjer og såkaldtegrid-codes for netadgang. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd ifebruar 2011, at Det Indre Marked for energi skulle være gennemført i 2014.Med meddelelsen vurderer Kommissionen de fremskridt, der er gjort, samt peger på det, derudestår og fremlægger en handlingsplan. Som opfølgning på meddelelsen har Formandskabetfremlagt forslag til rådskonklusioner.3. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at opnå tilslutning til en opfølgning på meddelelsen omdet indre marked for energi, der kan støtte en succesrig gennemførelse af det indre marked forenergi.Hovedpunkterne i rådskonklusionerne er, at Rådethenviser til Det Europæiske Råds konklusioner fra februar 2011, som besluttede at detindre energimarked skal være gennemført i 2014 og at intet medlemsland skulle for-blive isoleret fra EU’s el- og gasnet i 2015,understreger det betydelige bidrag som det fuldt gennemførte indre energimarked vilgive ikke bare til alle de tre søjler i EU’s energipolitik: bæredygtighed, konkurrence-Side 14

dygtighed og forsyningssikkerhed, men også til EU’s beskæftigelses- og vækstdagsor-den, energi- og klimamålsætninger, styrkelse af EU’s eksterne energipolitik og til re-duktion af EU’s eksterne afhængighed,bekræfter Rådets fulde engagement og forpligtelse til korrekt og hurtig gennemførelseaf EU-lovgivningen vedr. det indre energimarked,inviterer alle medlemsstater, under hensyntagen til forpligtelser til offentlige tjeneste-ydelser, til gradvist at udfase eksisterende prisregulering, medmindre den er rettet modveldefinerede grupper af sårbare forbrugere eller er begrundet i engrosmarkeder, derikke kan være konkurrenceudsatte på grund af deres geografiske natur eller deres mid-lertidigt isolerede karakter,opfordrer medlemsstaterne til at udfase miljømæssigt skadelige subsidier,understreger betydningen af at gennemføre markedsmodellen for el og gas og at ved-tage de retningslinjer og netværkskoder, der kan sikre at det indre energimarked fun-gerer optimalt. Specielt understreges behovet for at forbedre kapacitetsudnyttelsen,understreger medlemslandenes forpligtelse til at sikre tilstrækkelig elproduktionskapa-citet og forsyningssikkerhed for forbrugerne, idet det dog fastslås, at markedet har ennøglerolle at spille med hensyn til at sikre det fornødne incitament til investeringer ikapacitet mv.understreger betydningen af en tilstrækkeligt udbygget energiinfrastruktur og opfor-drer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtig gennemførelse af forordningen omtranseuropæiske energinet,fremhæver den positive betydning den tredje energipakkes unbundlingregler har påudviklingen af infrastrukturen og konkurrencen og inviterer Kommissionen til at frem-lægge retningslinjer for institutionelle investorer, der ønsker at investere i både elpro-duktionskapacitet og energiinfrastruktur,anerkender problemet med de såkaldte ”loop-flows” og foreslår markedskonformeløsninger samt øget regionalt samarbejde,understreger den store rolle, energieffektivisering kan spille for at løse mange af deudfordringer, det indre energimarked står over for, og fremhæver derfor vigtigheden afen hurtig gennemførelse af energieffektiviseringsdirektivet,fremhæver at forbrugerne bør spille en central rolle i udviklingen af det indre energi-marked og foreslår en række tiltag der skal styrke forbrugernes engagement, herundereffektiv information og uddannelse, prissammenligningsinstrumenter, administrativforenkling af leverandørskift og udrulning af ”smart meters” mv.støtter forskning og udvikling vedrørende smart grids og opfordrer medlemslandene tilat udarbejde nationale planer for smart grids,understreger at stillingtagen til tilstrækkelig elproduktionskapacitet bør finde sted pånationalt eller regionalt niveau, og at initiativer der kan øge gennemsigtigheden i deanvendte metoder og praksisser for vurdering af tilstrækkelighed er velkomne,understreger videre, at statslige indgreb i det indre energimarked for at sikre tilstræk-kelig kapacitet må finde sted inden for EU’s lovgivning og bør først gennemføres efterSide 15

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.5. NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en meddelelse samtrådskonklusioner.6. Gældende dansk retDer redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en meddelelse samtrådskonklusioner.7. KonsekvenserDer redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en meddelelse samtrådskonklusioner. I det omfang de foreslåede initiativer udmøntes vil nogle af dem i varieren-de omfang medføre øgede omkostninger. Det gælder især initiativer vedrørende infrastruktu-ren. Der vil være behov for nærmere vurdering af de statsfinansielle konsekvenser i forbindel-se med konkret udmøntning.Samtidig forventes handlingsplanen at indebære en bedre funktionalitet af det indre markedfor energi med de deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.Additionelle udgifter afholdes inden for eksisterende rammer.8. HøringRådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.Meddelelsen blev sendt i bred høring med frist den 10. december 2012. Meddelelsen blevdesuden behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november,2012, hvor der fremkom følgende bemærkninger:Det Økologiske Råd støtter udvikling af dynamiske elpriser, og henviser til, at varmesidenskal inkluderes i forhold til den dynamiske prissætning.Dansk Energi nævnte, at det er vigtigt at fremme incitament for investeringer i energimarke-det for finansielle investorer både ift. produktion og distribution.Ved høringsfristens udløb den 10. december var der indkommet høringssvar fra hhv. DanskEnergi, DONG Energy A/S, Dansk Industri (DI), Vindmølleindustrien, Vedvarende Energi,Greenpeace, Advokatsamfundet, Danmarks Almene Boliger, Dansk Fjernvarme og CO-Side 16

industri. De fire sidstnævnte meddelte, at man ingen bemærkninger havde. Resultatet af hø-ringen kan resumeres således:Generelle bemærkningerGreenpeace har ikke afgivet generelle bemærkninger. Alle øvrige høringsparter hilser medde-lelsen velkommen og støtter dens overordnede budskaber, bortset fra Vedvarende Energi, somfinder at meddelelsen giver et fordrejet billede af behov for og udvikling af de indre el- oggasmarkeder.Gennemførelse af eksisterende lovgivningDansk Energi finder det positivt, at Kommissionen har fokus på implementering af den alle-rede vedtagne EU lovgivning, frem for blot at komme med nye direktiver og forordninger.Også DONG Energy A/S støtter Kommissionens krav om rettidig implementering som encentral forudsætning for at opnå et omkostningseffektivt energisystem med en stigende andelaf vedvarende energi. DONG Energy A/S anbefaler i den sammenhæng, at meddelelsen bliveren rettesnor for det af regeringen igangsatte reguleringseftersyn af elsektoren.Detailmarkedet og regulerede priserDansk Energi deler Kommissionens syn på, at den omfattende brug af prisreguleringer, somstadig finder sted i en lang række EU-lande, hindrer, at leverandørerne kan tilbyde attraktivetjenester og skræddersyede, dynamiske prissætningsordninger. Samtidig virker regulerede pri-ser afskrækkende på nye markedsdeltagere, som ellers vil kunne konkurrere med alleredeetablerede virksomheder. Dansk Energi er endvidere enig i Kommissionens betragtning, atselvom der med regulerede priser kan opnås dækning af omkostningerne, så er ulempen, atdet ikke sender det rette prissignal til at sikre effektive investeringer. Investorerne opfatterdem snarere som et tegn på politisk indgriben, hvilket kvæler investeringerne.DONG Energy A/S finder, at priser generelt bør fastsættes på et marked, hvor udbydere kon-kurrerer og hvor forbrugere forfølger de bedste handler. Det bør også gælde for energipriser idetailledet.DI er enig med Kommissionen i, at enhver regulering af markedets energipriser snarest skalfjernes. Der bør skelnes skarpt mellem prisregulering og forsyningspligt. Her savnes flerekonkrete udspil fra Kommissionen til, hvordan forsyningspligten bør organiseres. En givenforsyningspligt bør tage udgangspunkt i ”supplier of last ressort”.Sårbare kunder/beskyttelse af forbrugereVedvarende Energi kritiserer meddelelsens synspunkt om, at det væsentligste redskab til be-skyttelse af forbrugere er en øget konkurrence indenfor husholdningssegmentet af el- oggasmarkederne. Vedvarende Energi noterer, at der samtidig nævnes eksempler på kombinati-on af elsalg med teleabonnementer, som et positivt eksempel. Der nævnes intet om behovetfor at et organ til beskyttelse af forbrugere. Der er efter Vedvarende Energis vurdering behovfor at kræve simpelhed i el-og gastilbud, så forbrugerne kan overskue de forskellige tilbud ogsammenligne dem. Ved at kombinere el- og gasleverancer med f.eks. telefonabonnementerkan det være meget svært at sammenligne de forskellige tilbud. Den slags abonnenter bør der-for undgås. Til gengæld kan der være fordele ved at kombinere el- og gassalg med salg afenergibesparelser og evt. vedvarende energi, for at støtte omstillingen til vedvarende energi.Vedvarende Energi mener ikke, at øget konkurrence på forbrugermarkedet kan beskytte alleforbrugere mod højere priser. Uden nationale organer, der kan sikre rimelige priser for små-forbrugere, vil øget konkurrence snarere give højere priser for de små forbrugere end laverepriser.

Dansk Energi er positivt indstillet overfor, at Kommissionen i 2013 vil fremlægge retnings-linjer for definitionen af ”udsatte kunder”, så der kommer mere ensartethed i, hvordan forskel-lige EU lande bruger dette som argument for regulerede priser.Nationale kapacitetsmarkederDansk Energi peger på, at der i landene omkring Danmark er en række igangværende nationa-le initiativer til at indføre kapacitetsbetalinger. Sverige og Finland har i mange år haft strategi-ske reserver til at dække tilstrækkelig kapacitet i spidslasttimer. England indfører i 2013 ka-pacitetsbetaling. Belgien, Frankrig og Tyskland diskuterer p.t. intensivt om kapacitetsbetalin-ger skal indføres i 2015. Problematikken omkring forsyningssikkerhed og manglende kapaci-tet opstår, da indtjeningen på de europæiske kraftværker, herunder også de danske, ikke kan fåafdækket de faste omkostninger (kapacitet) via elmarkederne.Dansk Energi noterer sig, at Kommissionen udtrykker bekymring over manglen på en euro-pæisk tilgang til imødegåelse af udfordringerne for forsyningssikkerheden. Kommissionenpåpeger, at hvis et kapacitetsmarked ikke er veldesignet, kan det hindre markedsintegrationeni Europa. Det er Dansk Energi enig i, og ser derfor frem til den af Kommissionen nyligt lance-rede offentlige høring, som skal afdække behovet for kapacitetsmekanismer i Europa, samtKommissionens evt. efterfølgende retningslinjer for design af kapacitetssystemer. Det er forDansk Energi afgørende, at de nationale kapacitetssystemer, der er undervejs, er markedsba-serede og i overensstemmelse med lige og fair konkurrencevilkår for alle aktører på tværs aflande grænser.Dansk Energi lægger derfor afgørende vægt på, at der startes en transparent diskussion af,hvordan forsyningssikkerheden opretholdes under fair og lige vilkår i et marked med en sti-gende andel af vedvarende energi. Der bør ses på de beslutninger, der træffes i vore na-boblande, og hvilken indflydelse disse har på den danske forsyningssikkerhed og konkurren-cesituation. Eksempelvis integration og forbedring af de eksisterende markeder og udvidelseaf markederne for systemydelser på tværs af grænser.Samtidig opfordrer Dansk Energi til, at der laves et udredningsarbejde om forsyningssikker-heden i Danmark med henblik på at man kan være klar til evt. at indføre et markedsbaseretsystem for betaling af kapacitet til kraftvarmeproduktion med særlig fokus på den overgangs-periode, hvor det eksisterende marked ikke er tilstrækkeligt samt at grundbeløbsbetaling tildecentrale værker ikke forlænges i den nuværende form. Der skal desuden skeles til udviklin-gen af betaling for kapacitet i naboområderne, her særligt Tyskland, der forventes at indføreen metode i 2015. Det kan, også i Danmark, blive nødvendigt, at se på markedsbaserede ka-pacitetsmarkeder som en overgangsløsning (ud over det eksisterende marked for el og sy-stemydelser) for sikre kapacitet nok til opretholdelse af forsyningssikkerheden.DONG Energy A/S understreger, at elmarkedets design bør tilpasses, så det sikrer forsynings-sikkerheden og en omkostningseffektiv vej hen mod et energisystem, baseret på vedvarendeenergikilder. Konkret er det afgørende, at markederne giver incitamenter til at investere ogholde eksisterende fleksible termiske anlæg i drift til et niveau, som sikrer rettidig og tilstræk-kelig produktionskapacitet. Tilpasninger og særlige foranstaltninger med henblik på at sikretilstrækkelige kapacitet skal koordineres på regionalt niveau eller omhyggeligt udformes medhenblik på at løse specifikke lokale og nationale udfordringer for at forhindre konkurrence-forvridende virkninger på samhandelen og negative effekter på forsyningssikkerheden for til-stødende områder. Desuden bør sådanne foranstaltninger i almindelighed udformes på en så-dan måde, at de minimerer forvridende effekter på eksisterende markeder og deres prissigna-ler.

Greenpeace finder, at nationale kapacitets-"foranstaltninger" kan forvride markedet. Nationalekapacitetsbetalinger eller foranstaltninger diskuteres i visse hovedstæder med et eneste fokuspå elproduktion, og i nogle tilfælde skelnes der ikke engang mellem fleksibel og ufleksibelforsyning. Der ses bort fra energibesparelser, foranstaltninger på efterspørgselssiden og lag-ring, og en satsning på kapacitetsmekanismer kan føre til at omdirigere investeringer fra intel-ligente net, regionale samkøringsforbindelser mhp. balancering og fra innovative vedvarendeenergiteknologier og effektivitetsteknologier. Rådet bør derfor anmode Kommissionen om endetaljeret vurdering af EU’s kapacitetssituation i 2030- og 2050-horisonten og af europæiskestrategier, der fremmer vedvarende energi og energieffektivitet.Støttesystemer for vedvarende energiVedvarende Energi noterer sig Kommissionens forslag om, at den skal vurdere støtten til VE,lave en vejledning for støtteordninger for VE, og revidere retningslinjerne for miljøbeskyttel-se mht. støtte til VE. Alt dette skal bl.a. ske for at fremme integration på tværs af grænserne.Vedvarende Energi påpeger, at Kommissionen tidligere har arbejdet med forslag til fællesstøttesystemer for vedvarende energi, som efter Vedvarende Energis vurdering ville have be-grænset den udvikling af VE, vi har haft i EU, bl.a. ved at stoppe de mest effektive støttesy-stemer: faste afregningspriser i en fastsat periode. Samtidig kan Vedvarende Energi ikke se, atder er behov for at fremme integration af støttesystemer på tværs af landegrænser, men der-imod for at udveksle erfaringer om VE-støtte mellem EU-landene. Derfor foreslår Vedvaren-de Energi, at EU Kommissionen ikke opfordres til at lave vejledninger om støtteordninger forVE og til at arbejde for integration af støttesystemer på tværs af landegrænser. Til gengæld fo-reslår Vedvarende Energi, at Kommissionen organiserer et permanent forum for udveksling aferfaringer med støtteordninger for vedvarende energi, hvor Kommissionen og landene i fæl-lesskab kan vurdere udviklingen af støttesystemer for VE.MiljødumpingVedvarende Energi noterer, at det af meddelelsen fremgår, at import af el og gas til EU skeruden nogen afgifter. Vedvarende Energi kritiserer, at det ikke samtidig nævnes, at elimportofte sker fra elproduktionsanlæg med større miljøbelastninger og lavere sikkerhed end anlæg iEU. For eksempel importerer Norden (via Finland) store mængder el fra Rusland, fra St. Pe-tersborg området, hvor en stor del af strømmen produceres på reaktorer af Tjernobyl-typen,svarende til det Ignalina-værk, som Litauen blev tvunget til at lukke for at højne atomkraft-sikkerheden indenfor EU. Der er en tilsvarende situation med import af el fra Ukraine fragamle kulkraftværker. Den slags import giver et skævt marked, hvor producenter udenfor EUikke har de samme miljøkrav som producenter indenfor EU. EU bør arbejde for et markedmed lige vilkår for alle producenter, indenfor som udenfor EU. Derfor må EU kræve at anlæg,der eksporterer el til EU, skal have samme miljøkrav som elproducenter i EU.DistributionDONG Energy A/S er enig med Kommissionen om den strategiske betydning af ’smart grids’og timebetalingsmålere, der kan sikre slutkundernes aktive deltagelse i markedet. På den må-de kan værdien af fleksibilitet mht. integration af vedvarende energi og effektivitet mht. ud-nyttelse af distributionsnettet realiseres. Desuden kan det være en drivkraft for mere aktiveforbrugere og innovative forretningsmodeller. Kommissionen anfører imidlertid, at koncessi-oner til bl.a. drift af distributionsnet mest hensigtsmæssigt tildeles via et udbud på et ikke-diskriminerende grundlag. De potentielle konsekvenser af dette udsagn er efter DONG Ener-gy A/S’s opfattelse uklare, men man gør opmærksom på det faktum, at distributionsnettene ernaturlige monopoler og repræsenterer en betydelig værdi. Der er en tæt sammenhæng mellemSide 19

ejerskab af nettene, langsigtede investeringsbeslutninger og prioriteringer i forbindelse medden daglige drift af nettene. Investeringerne har typisk en 40 års horisont, og det er derfor ennødvendighed, at netejeren kan være sikker på, at aktiverne vil bevare deres værdi også i detlange løbRollefordelingen mellem monopol og markedDansk Energi noterer, at Kommissionen fremhæver at rollefordelingen mellem monopol ogmarked skal revurderes i et mere intelligent energisystem. Her finder Dansk Energi, at dendanske ”engrosmodel” er et oplagt eksempel. Dansk Energi opfordrer derfor til, at der fradansk side arbejdes proaktivt for at fremme den danske model i forhold til en nordisk og eu-ropæisk harmonisering på detailmarkedet. En tættere koordinering på EU-niveau vil sikre, atkommercielle operatører kan agere i et ensartet marked overfor netvirksomheder på tværs afEU. Det kunne fx ske ved harmonisering af markedsmodeller på detailmarkedsniveau, medden danske engrosmodel som udgangspunkt. Derfor anbefaler Dansk Energi, at Kommissio-nens såkaldte ”Smart-Grid Task Force” bør opstille og anbefale et egentligt markedsdesign –og ikke kun en datamodel, som arbejdet pt. alene har fokus på.Meddelelsen blev endvidere behandlet på Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalgden 22. januar 2013, hvor der fremkom følgende bemærkninger:Dansk Energi betonede betydningen for det indre marked af indfasning af vedvarende energi,samt at der til trods for ejermæssig adskillelse kan være problemer i forhold til aktørernes age-ren på markedet. Dansk Energi nævnte desuden problemstillingen omkring 'loop-flows' somvæsentlig, samt at prisen for manglende fuld udbygning af det indre marked for energi ses nui form af forsyningssikkerhedsudfordringer.VedvarendeEnergi nævnte, at miljødumpingsaspektet, samt beskyttelse af små forbrugere ervigtigt. VedvarendeEnergi mener, at meddelelsen fokuserer for meget på udbygning af elnet-tet - og ikke tager tilstrækkelig højde for indre lokal fleksibilitet.Det Økologiske Råd mener, at sektoren har problemer med tænke markedsorienteret, og at derer brug for en plan B i forhold til kapacitetsmekanismer og fokus på efterspørgselssiden, ogfremhævede her energieffektivitet.NOAH og Dansk Fjernvarme fremhævede ligeledes lokalt baserede løsninger og nævnte, atkapacitetsproblemer bliver en realitet.Landbrug&Fødevarer nævnte, at implementering er central, og at der skal holdes fast i gen-nemførelse af allerede vedtagne instrumenter.Greenpeace fremhævede, at energimarkedet er skævvredet af subsidier til fossile brændsler.Sagen blev behandlet på Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 13. maj2013, hvor Det Økologiske Råd bemærkede, at rådskonklusionerne på baggrund af meddelel-sen bør reflektere 1) Pris- og kvalitetssammenligningsinstrumenter i forhold til styrkelse afforbrugeren- især produkter med klimaeffekt, med effekt for additional VE og med fleksibili-tetsudnyttende egenskaber 2) Ved tilstrækkelig produktionskapacitet skal der være tale om til-strækkelig kapacitet fsva. både el- og varmeproduktion 3) forsyningssikkerhed skal besvaresmed fire tiltag: energieffektivisering, produktionskapacitet, transmissionskapacitet og natio-nalt og internationalt og fleksibilitetsfremmende markeder. 4)Udviklingen af fleksibilitets- ogSide 20

balancemarkeder skal styrkes lokalt, nationalt og regionalt for at udnytte både store og småfleksibiliteter som supplement til transmissionskapaciteten 5) EU's energisystem er i en over-gangsfase fra fossil baseret produktion til en øget mængde vedvarende energi. Herved kan ek-sisterende anlæg blive økonomisk urentable før de systemmæssigt og energiforsyningsmæs-sigt kan undværes. For at løse dette problem billigst muligt kan kapacitetsmarkeder være for-nuftigt. 6) Samtænkning af el, gas og varmesystemer er nødvendigt for at nå både forsynings-sikkerhed og billigst muligt energisystem.Vedvarende Energi anførte, at der ved større grad af el-udveksling over grænserne kan værerisiko for import fra miljøbelastende kilder; at balancemarkeder er nødvendige lang tid i frem-tiden; at beskyttelse af forbrugerne i det indre energi marked skal sikres.Noah anførte, at udlandsforbindelser vil gøre det sværere for Danmark at nå målet om fossil-frihed.Vindmølleindustrien påpegede at udbygning af infrastruktur er vigtigt i forhold til integrationog eksport af vedvarende energi.Greenpeace spurgte til, hvilke miljøskadelige fossile subsidier der findes i Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes enighed om rådskonklusionerne.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har under forhandlingerne af rådskonklusionerne lagt følgende holdning til grund:Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et godt grundlag for en drøf-telse af problemerne med den fulde gennemførelse af det indre energimarked, og hvordanman kommer videre. Regeringen lægger vægt på, at opfølgning på meddelelsen bliver ambiti-øs med hensyn til den fulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked, både hvad angårindhold og timing, således at målet om fuld gennemførelse i 2014, sat af Det Europæiske Rådi februar 2011, kan blive indfriet.Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikressammenhæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af Kommissionens konkre-te initiativer bør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøt-ter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virk-somhedernes konkurrenceevne.Kommissionens initiativer bør også understøtte konkurrencen og investeringer i infrastruktu-ren. Kommissionen peger i den sammenhæng bl.a. på et princip om at udbyde koncessioner tildrift af distributionsnet på ikke-diskriminerende vilkår som et princip, der kan medvirke til atøge effektiviteten og de markedsmæssige incitamenter. De mulige konsekvenser af dette ud-sagn kan imidlertid være ganske omfattende, og der bør derfor gennemføres en grundig kon-sekvensanalyse, der også omfatter juridiske vurderinger, idet forandringerne kan være væsent-lige. Det af regeringen igangsatte reguleringseftersyn vedrørende elsektoren forventes også atomfatte dette spørgsmål.I relation til investeringer i infrastrukturen lægger regeringen vægt på, at rammerne for finan-sielle investorers deltagelse i investeringer i såvel infrastruktur som produktion gøres så klareSide 21

som muligt, samtidig med at hensigten med 3. liberaliseringspakkes krav om ejermæssig ad-skillelse, nemlig at fjerne incitamenterne til konkurrenceforvridning, ikke undergraves.Regeringen finder, at elmarkedet som udgangspunkt er det rigtige instrument til at løsespørgsmål knyttet til forholdet mellem forbrug og produktion. Stigende elpriser som følge afmangel på kapacitet vil normalt virke som incitament til at sikre at ny kapacitet tilvejebringes,og nationale kapacitetsmarkeder kan få konkurrenceforvridende konsekvenser. Regeringenanerkender imidlertid, at der kan være en risiko for forsyningssikkerheden, og den følger der-for udviklingen nøje og vurderer løbende, om der er behov for nye mekanismer til at sikre dennødvendige kapacitet. Regeringen hilser i den forbindelse Kommissionens høring om behovfor kapacitetsmekanismer - som eventuelt efterfølges af retningslinjer for opbygningen af ka-pacitetsmekanismer - velkommen. Såfremt kapacitetsmarkeder ikke kan undværes er det afgø-rende, at de udformes på et fælles, harmoniseret EU-grundlag, baseret på principperne for detindre marked.Regeringen finder, at de foreslåede rådskonklusioner flugter godt med ovenstående holdningog kan på det grundlag støtte vedtagelsen.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg. Meddelelsen blev fo-relagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. november 2012 forud for rådsmødet(energi) den 3. december 2012 og igen den 8. februar 2013, forud for rådsmødet (energi) den22. februar 2013.

KOM(2013)253 endeligNyt notat1. ResuméKommissionen har den 2. maj 2013 offentliggjort en meddelelse om energiteknologiperspekti-ver og innovation i en fælles europæisk energipolitik.2. BaggrundFor at møde de energiteknologiske udfordringer og realisere opfyldelsen af EU's klima- ogenergipolitiske mål, skal flere nye innovative, effektive og omkostningseffektive energitekno-logier bringes frem til markedet.Det forstærker ifølge Kommissionen behovet for at sikre en integreret forsknings- og innova-tionskæde på fællesskabsniveau, der spænder fra grundforskning til markedsintroduktion, ogdermed en højere grad af koordinering mellem forskellige energiteknologiområder og pro-grammer, herunder øget koordinering mellem medlemsstaternes programmer.Samtidig må fællesskabsinitiativer nødvendigvis fokuseres på indsatsområder, der ligger udover, hvad medlemslandene kan gennemføre på egen hånd eller bilateralt.Den Strategiske Energiteknologiplan (SET-planen) har skabt forudsætningerne for en mereEU- integreret og mindre fragmentarisk tilgang til planlægningen af energiteknologiudviklin-gen på fælles europæisk niveau. Det har bl.a. resulteret i, at projekter med industrielle appli-kationer er blevet prioriteret og en fælles samarbejdsmetode for forskningsinstitutioner eretableret. Det er dog Kommissionens opfattelse, at der er brug for yderligere et skub for atskabe teknologi og innovation, der sætter fællesskabet i stand til at opfylde 2020 målene og demere langsigtede målsætninger.3. Formål og indholdMeddelelsen tager udgangspunkt i behovet for et mere integreret syn på energiteknologiud-viklingen i EU, hvor den teknologiske udvikling for de enkelte teknologier ses i en sammen-hæng, og der etableres en klar udviklingslinje fra forskning til marked.Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at SET-planen skal styrkes, dels gennem et mereeffektivt mandat til styregruppen for SET-planen og de individuelle industriinitiativer, delsved udvikling af et”Integrated Roadmap”for den samlede teknologiudvikling, fra forskningtil marked, for de teknologier, der allerede indgår i SET-planen.Endvidere opfordrer Kommissionen parlamentet og Rådet til at støtte:---Den fortsatte udvikling af SET-planen i lyset af EU’s klimapolitikNøgleprincipperne i meddelelsen i udviklingen af energiteknologi og innovation i EUTilpasningen af nationale, regionale, og private ressourcer til en mere integreret forsk-nings- og innovationstilgang.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant6. Gældende dansk retMeddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret7. KonsekvenserMeddelelsen har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenserfor det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.Meddelelsen medfører ikke, at Danmark skal afgive kontrol over egne midler eller indgå isamarbejder, hvor Danmark ikke har en direkte egen interesse.Meddelelsen har ingen væsentlige konsekvenser for erhvervslivet.8. HøringSagen blev behandlet på Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 13. maj 2013og sendt i kort skriftlig høring herefter.VedvarendeEnergi (VE) mener, at Danmark skal arbejde for, at vedvarende energi og energi-effektivitet bliver hovedprioriteter i EU's energiforskning. VE mener, at atomkraftsforskningog CCS skal nedprioriteres. VE mener desuden, at det er vigtigt, at folkelige organisationer(NGO'ere) fortsat får støtte til at deltage i EU-forskningssamarbejde.Det Økologiske Råd (DØR) mener også, at forskning og udvikling af atomkraft og CCS børnedprioriteres kraftigt – evt. helt fjernes. DØR mener, at der skal etableres sammenhæng mel-lem energieffektivitet og de forbedringer af f.eks. indeklima, komfort, støj og dagslys, somkan opnås via renovering af bygninger- Danmark bør fokusere på at styrke forskning og knowhow, som kan fremme integrationen af og optimere værdien af vedvarende energi.Energinet.dk støtter i forlængelse heraf meddelelsens budskab om, at energiteknologier børbedømmes på deres fleksibilitet, integrationspotentiale og effekt på det samlede, eksisterendeenergisystem. Energinet.dk mener desuden, at meddelelsen fokus på de næste 7 år frem mod2020, bør suppleres med et langsigtet fokus, der ser på FUD af nye teknologier, som skal bi-drage til at nå målsætninger efter 2020 – evt. 2035 så der er sammenhæng med IEAs scenarie.Vindmølleindustrien ser en stærk sammenhæng mellem en ambitiøs fastlæggelse af bindendeVE-mål for 2030 og tilvejebringelse af forsknings- og innovationsmidler for at sikre en om-Side 24

kostningseffektiv omstilling til et Europa baseret på VE-produceret energi med en lav afhæn-gighed af importeret energi. Stabile og langsigtede rammevilkår med fornuftige afsætnings-muligheder er en stærk driver for virksomhedsfinansierede forsknings- og innovationsaktivi-teter med henblik på, at den enkelte virksomhed opnår konkurrencefordele. Net- og transmis-sionsområdet er, udover vindkraft, et andet nøgleområde til at sikre en omkostningseffektivomstilling af den europæiske energiforsyning- og forbrug.WWF Verdensnaturfonden mener ligeledes, at fastlæggelsen af en ambitiøs ramme for 2030med bindende mål for CO2-reduktion, vedvarende energi og energibesparelser vil være envæsentlig driver for udvikling og innovation af grønne energiteknologier. WWF mener desu-den, at EU bør prioritere at støtte udvikling og innovation af teknologier inden for vedvarendeenergi og energieffektivitet, samt teknologier der kan fremme integrationen og optimere vær-dien af VE.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de fleste medlemslande vil hilse meddelelsen velkommen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter meddelelsens forslag, om at bidrage tilen øget koordinering af den samlede indsats på energiteknologiudviklingsområdet i EU.Regeringen har fokus på øget internationalt samarbejde indenfor energiteknologiudvikling.Meddelelsen ligger indenfor de allerede etablerede samarbejdsrammer.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Intet KOM-nr.Nyt notat1. Resumé---2. BaggrundKommissionen og formandskabet orienterer traditionelt på energirådsmøderne om udviklin-gen i EU’s relationer på energiområdet i forhold til tredjelande og internationale organisatio-ner. På rådsmødet den 7. juni 2013 forventes en orientering om udviklingen i de vigtigste re-lationer, evt. efterfulgt af en kort drøftelse.3. Formål og indholdDet forventes, at formandskabet og Kommissionen vil orientere om udviklingen i EU's relati-oner på følgende områder:a) EU-Rusland forholdet. Det 31. EU-Rusland topmøde bliver afholdt i Jekaterinburgden 3.-4. juni 2013.b) Det Internationale Energiagentur (IEA).c) Clean Energy Ministerial (CEM). Kommissionen forventes at orientere om dets nyligeengagement i dette globale energiforum efter CEM4-ministermødet i New Delhi den17.-18. april 2013.d) Den Sydlige Korridor for energi.e) EU-Algeriet – Aftalememorandum på energi vedtaget i april/maj 2013.f) Den Strategiske Gruppe for Internationalt Energisamarbejde.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserIkke relevant.8. HøringIkke relevant.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at medlemslandene tager orienteringen til efterretning.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredje-lande og internationale energiorganisationer.Side 26