Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 226
Offentligt
Resultater ogudfordringer
2012
IndholdProfilForordSammenfatningEnergipriserEnergitilsynet udvikler ny elprisstatistikElregningen – uforståelig eller oplysende?Effektivitet i energisektorerneStore forskelle i varmepriserne – hvorfor?Energitilsynets opgaverNy lovgivningMedlemmer af EnergitilsynetSekretariatet for EnergitilsynetMidtvejs-status for det fælles, nordiske el-detailmarkedSagsbehandlingstiderEnergiklagenævnetØkonomiAndre myndigheder på energiområdet357820233239485052545962646567
Energitilsynet¶ 2012
1
2
Energitilsynet¶ 2012
ProfilEnergitilsynet:• r en myndighed, der er uafhængig af regeringen og arbejder for velfungerende eel-, naturgas- og fjernvarmesektorer inden for de rammer, energilovene udstik-ker • ører tilsyn med og regulerer priser og kundevilkår hos de ”naturlige monopoler” fi el-, naturgas- og fjernvarmesektorerne • astsætter årlige krav til elnet- og naturgasnetselskabernes effektivitetf• ører tilsyn med og regulerer, at fjernvarmeselskaberne alene indregner nød-fvendige omkostninger i priserne• ører tilsyn med og regulerer, at Energinet.dk alene indregner nødvendige fomkostninger i selskabets priser• åser priser for el og naturgas, de såkaldte forsyningspligt- og tilbagefaldspro-pdukter (basisprodukter)• eltager i internationalt samarbejde om et velfungerende europæisk marked dfor el og naturgas• vervåger engrosmarkederne for el og naturgaso• ennemfører specialanalyser på områder, hvor der er brug for kortlægning og gnytænkning.
MissionEnergitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme.Det indebærer:• imelige vilkår for kunder og virksomhederR• ffektiv løsning af opgaver i infrastrukturenE• edst mulige rammevilkår.B
VisionAt være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning.
Energitilsynet¶ 2012
3
4
Energitilsynet¶ 2012
ForordDen store politiske begivenhed på energiområdet i det forløbne år var, at regerin-gen og et stort flertal i Folketinget i marts indgik et nyt energiforlig, der lægger de politiske rammer for energisektoren i de kommende år. Det giver klarhed for kunder, for energiselskaber og investorer og for en myndighed som Energitilsynet om den langsigtede retning, som det politiske flertal i Folketinget ønsker at følge. Energiforliget er ambitiøst, og derfor skal en del af energilovgivningen fornys og rettes til. Noget er allerede lavet om. Og mere vil komme. Specifikt for Energitil-synet får det den konsekvens, at vi utvivlsomt fortsat vil opleve et stort antal sager til afgørelse på vores bord. Folketinget fastlægger de overordnede politiske rammer for de dele af energi-sektoren, som Energitilsynet regulerer. Mange af energilovene bliver udformet som rammelove, hvor der skal træffes en afgørelse, bl.a. af Energitilsynet om den konkrete udmøntning af lovenes intentioner.Energitilsynet vil arbejde for velfungerende el-, naturgas- og fjernvarmesektorer. Det betyder, at vi i de konkrete afgørelser prioriterer, at vi sikrer rimelige vilkår for kunder og virksomheder, skaber grobund for effektiv løsning af forsynings-opgaverne i de tre sektorer og som helhed bidrager til at skabe de bedst mulige rammevilkår for kunder og energivirksomheder.I lyset af den centrale rolle vores arbejde og afgørelser spiller for store dele af energisektoren, vil Energitilsynet bestræbe sig på at være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning. Energitilsynets afgørel-ser har ofte store økonomiske konsekvenser for de berørte parter, og alene derfor skal der være faglig dybde og bredde i vores arbejde, lige som vi tilstræber at sikre effektivitet både i vores eget Sekretariat og i de tre energisektorer. Antallet af sager, der indbringes for Energitilsynet, har været stigende i de senere år, og kompleksiteten og de samfundsøkonomiske konsekvenser er i mange sager blevet større.På gassiden har Energitilsynet f.eks. truffet afgørelse i en sag afgørelse ier
Energitilsynet¶ 2012
5
På varmesiden har Energitilsynet truffet afgørelse i en sag, der er principielt vigtig for omstillingen af den fossile energiproduktion på de store centrale kraftvarme-værker til grøn energiproduktion. Konkret drejer det sig om, at Energitilsynet har godkendt en finansieringsmodel, som varmeselskabet AffaldVarme i Aarhus har udarbejdet sammen med DONG Energy. Modellen baner vejen for, at det centrale kraftvarmeværk, Studstrupværkets Blok 3 ved Aarhus, kan blive moderniseret for et milliardbeløb – med den vigtige tilføjelse, at de århusianske varmekunder sikres rimelige priser. Energitilsynet har desuden truffet en principiel afgørelse i en sag om fjernvarme-værkers forrentning af indskudskapitalen. Efter loven kan ejerne kræve renter af indskudskapitalen, og det er Energitilsynets opgave at godkende renten og de investerede værdier. Afgørelsen i den konkrete sag drejer sig om forrentningen i EnergiGruppen Jylland Varme A/S, og det er den første i en række ansøgninger, som Energitilsynet har modtaget fra fjernvarmeværker rundt om i landet. På elsiden har Energitilsynet – i lighed med de foregående år – pålagt elnetselska-berne at blive mere effektive og dermed spare kunderne for nogle udgifter. Ener-gitilsynets afgørelse betyder konkret, at indtægtsrammerne i landets 75 elnetsel-skaber er reduceret med godt 115 mio. kr. eller 5 pct. af selskabernes driftsudgifter. Energitilsynet har i det forløbne år vendt et nyt blad i arbejdet med at sikre vel-fungerende energisektorer. Energitilsynet har foretaget en dybtgående analyse af elmarkedet for slutkunder, og analysen identificerede en række barrierer, der stiller sig i vejen for en effektiv konkurrence – og dermed for innovation, produktudvik-ling, bedre udnyttelse af infrastrukturen og beskyttelse af kunderne. Energitilsynet anbefalede regeringen og Folketinget at forny
6
Energitilsynet¶ 2012
SammenfatningEnergipriserDe gennemsnitlige forbrugerpriser på el, naturgas og fjernvarme har udviklet sig moderat i 2012 i forhold til året før. Gennemsnitsprisen på naturgassen er direkte faldet, mens den gennemsnitlige prisstigning på elektricitet og fjernvarme har været relativt beskeden og i det store og hele fulgt den generelle udvikling i forbrugerpriserne.
Ny statistik over alle elpriser til forbrugerneKunderne kan købe elektricitet på forskellig vis. Lige som bankerne sælger for-skellige finansielle produkter, sælger elleverandørerne forskellige elprodukter. Energitilsynet har udviklet en ny statistik, der giver et samlet statistisk overblik over, hvordan elpriserne har udviklet sig – både for forsyningspligtig el og for de godt og vel 100 andre elprodukter, elhandlerne sælger på markedet.
Elregningen – uforståelig eller oplysende?ElregniElregningen indeholder mange detaljerede elementer og specifikationer. Dét, der skulle have givet klarhed,gb ma ar ts
Energitilsynet¶ 2012
7
Energipriser
Priserne på el, naturgas og fjernvarme har udviklet sig moderat i 2012 iforhold til året før. Gennemsnitsprisen på naturgassen er direkte faldet,mens den gennemsnitlige prisstigning på elektricitet og fjernvarmehar været relativt beskeden og ligget i underkanten af stigningen iforbrugerpriserne. Energitilsynet fører tilsyn med el-, fjernvarme- ognaturgaspriser og gør i dette afsnit status for gennemsnitspriserne påde tre energiarter inkl. skatter og afgifter for en typisk familie – førsti forhold til den generelle udvikling i forbrugerpriserne, dernæst medoverblik over hvordan udgifterne til el, fjernvarme og naturgas har væreti 2012 i forhold til 2011
Udviklingen i de gennemsnitlige forbrugerpriser på el, naturgas og fjernvarme har
8
Energitilsynet¶ 2012
13012011010090
2007
2008
2009
Figur 1: Udvikling i forbrugerpriserne på el, naturgas og fjernvarme samtforbrugerprisindekset, indeks 2007-2012 (2007=100)
13012011010090
ForbrugerprisindeksElektricitetNaturgasFjernvarme200720082009201020112012
Kr.300002500020000
Kilder: Energitilsynets prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks Statistik
Husholdningernes udgifter til elektricitet og fjernvarme
I kroner steg de gennemsnitlige udgifter fra 2011 til 2012 til elektricitet og fjern-15000Forbrugerprisindeksvarme fra ca. 25.300 kr. til ca. 25.700 kr. for en typisk familie, der består af fire 10000personer og bor i et standardhus på 130 kvm. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. Elektricitet(figur 2).5000
Naturgas
Figur 2: Udgifter til elektricitet og fjernvarme for en typisk familie*,kr. i løbende priser
Fjernvarme
0
2007
2008
2009
Kr.300002500020000150001000050000
FjernvarmeElektricitet
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Energitilsynets elprisstatistik og Dansk Fjernvarme ”Fjernvarmepriserne i Danmark”* Den typiske familie består af fire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrugpå 4000 kWh og et varmeforbrug på 18,1 MWh
FjernvarmeElektricitetEnergitilsynet¶ 20129
Kr.300002500020000150001000050000
Husholdningernes udgifter til elektricitet og naturgasI kroner faldt forbrugernes gennemsnitlige udgifter fra 2011 til 2012 til elektricitet og naturgasopvarmning fra ca. 25.500 kr. til ca. 24.850 kr. for en typisk familie, der består af fire personer og bor i et standardhus på 130 kvm. Det svarer til et fald på 2,7 pct. (figur 3).
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 3: Udgifter til elektricitet og naturgas for en typisk familie*,kr. i løbende priser
Kr.30000
NaturgasElektricitet
2500020000150001000050000
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Energitilsynets prisstatistik på el og naturgas* Den typiske familie består af fire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrugpå 4000 kWh og et varmeforbrug på 18,1 MWh
NaturgasElektricitet
10
Energitilsynet¶ 2012
Kr. pr. m3109876543210
Den historiske udvikling i priserne pånaturgas, fjernvarme og elDe gennemsnitlige udgifter til naturgas, fjernvarme og el for en typiskfamilie har trods moderat prisudvikling i 2012 været stigende over deseneste seks år. Her er et overblik for de tre energiarterUdvikling i prisen på naturgasDen gennemsnitlige forbrugerpris på naturgas faldt med godt 5 pct. fra 2011 til 2012 (figur 4). Størstedelen af prisfaldet skyldes generelt faldende gaspriser. Langt de fleste naturgaskunder aftager naturgas fra deres forsyningspligtselskab, og faldet i gaspriserne skyldes især efterregulering af priserne hos to af landets tre forsyningspligtselskaber, og at naturgasselskaberne har foretaget billigere gasindkøb på engrosmarkedet.
2007
2008
2009
Figur 4: Gennemsnitlig forbrugerpris på naturgas
Kr. pr. m3109876543210
MomsDistributionCO2-afgiftNaturgasafgiftGaspris
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilder: Energitilsynets prisstatistik over naturgas og egne beregninger
FAktAEnergitilsynet og naturgaspriserneEnergitilsynet påser priser på forsyningspligt- og tilbagefaldsprodukter (basis-produkter) for naturgas.
MomsDistributionCO2-afgiftNaturgasafgiftGasprisEnergitilsynet¶ 201211
FAktASådan virker naturgasmarkedetNaturgasmarkedet:Har været frit siden 2004. Det betyder, at gaskunderne selvkan vælge leverandør. Der er 13 leverandører på det danske slutkundemarked.Engrosmarkedet:Handelen på engrosmarkedet foregår på den danske gas-børs, NordPool Gas, og ved bilaterale aftaler, hvor naturgassen transporteres fragasfelter i Nordsøen eller fra handelsplatforme, de særlige gashubs, i Tysklandog Holland til det danske marked.Produkter på naturgasmarkedet:Kunderne kan købe naturgas på forskelligvis og til forskellige priser. Hovedgrupperne erfast pris,hvor kunden aftaler enfast pris over en periode med sin leverandør, ogvariabel pris,hvor gasprisenfølger markedets udsving. Typisk kan gaskunderne vælge mellem variable priser,der følger udviklingen i oliepriserne på verdensmarkedet, eller hvor prisen følgerudviklingen i priserne på gasbørsen i Danmark (eller Tyskland/Holland). Kundenkan også vælge at tage imod et forsyningspligtprodukt, hvor prisen er påset afEnergitilsynet. Hvis kunden ikke aktivt tager imod forsyningspligtproduktet, fårkunden automatisk et tilbagefaldsprodukt (basisprodukt), hvor prisen er påsetaf Energitilsynet.Hvad skal kunderne vælge?Da markedspriserne for naturgas varierer dagligtkan man ikke på forhånd fastlægge prisforskellen mellem faste og variable priser.Valget afhænger af forventninger til prisudviklingen.Overblik:På hjemmesiden gasprisguiden.dk kan kunderne få et dagligt overblikover gaspriserne og de forskellige valgmuligheder og produkter på detailmar-kedet.
12
Energitilsynet¶ 2012
18000160001400012000100008000600040002000
Udvikling i prisen på fjernvarme2010/2011 til 2011/2012 (figur 5). Prisstigningen skyldes især stigende brænd-selsudgifter.
Den gennemsnitlige fjernvarmepris til forbrugerne er steget med ca. 2 pct. fra 0
2006-2007
2007-2008
2008-2009
Figur 5: Gennemsnitlig forbrugerudgift til fjernvarme
Kr.180001600014000120001000080006000400020000
MomsFjernvarmepris
2006-2007
2007-2008
2008-2009
2009-2010
2010-2011
2011-2012
Prisen er beregnet på basis af de faktiske afregningspriser i fyringssæsonen inkl. moms for ettypisk hus på 130 kvm. I fjernvarmeprisen indgår afgifter på det brændsel, som fjernvarmenproduceres med. Statistikken giver ikke mulighed for at opdele varmeprisen i delkomponentersom netbetaling, abonnement o. lign.Kilde: Dansk Fjernvarme og egne beregninger
Der er store forskelle mellem de enkelte fjernvarmeværkers omkostninger og dermed også på priserne hos de enkelte værker. De naturgasfyrede værker har Fjernvarmeprisden højeste gennemsnitlige varmepris, mens de centrale værker har den laveste gennemsnitlige pris. Det er også blandt de naturgasfyrede værker, hvor der er størst afstand mellem de laveste og højeste priser (figur 6).
Moms
Energitilsynet¶ 2012
13
inkl. moms, kr.4000035000300002500020000150001000050000Figur 6: Laveste, højeste og gennemsnitlige varmepris opdelt på værktype
Centrale værker
Samlet prisBiomasse mv. Naturgasfyredeinkl. moms, kr.4000035000300002500020000150001000050000
Affald
LavesteHøjesteGennemsnit
Centrale værker
Biomasse mv.
Naturgasfyrede
Affald
Priserne er beregnet for et standardhus på 130 kvm.Flere forhold har indflydelse på priserne, f.eks. forskelle i anlægsomkostninger, anlægstype, stør-relse, antal forbrugere mv. Værkerne er også underlagt forskellige rammebetingelser som f.eks.brændselsvalg og forskellige tilslutningsregler for kunderne.HøjesteKilder: Dansk Fjernvarme og egne beregninger
Laveste
GennemsnitEn statistisk sammenligning af priserne på de naturgasfyrede værker med indivi-duel olieopvarmning viser, at der er 8 værker - ca. 5 pct. af samtlige naturgasfyrede værker – der har højere priser end gennemsnitsprisen for individuel olieopvarm-ning (figur 7).Statistikken viser også, at der er 73 værker (ca. 42 pct. af samtlige naturgasfyrede værker), der har højere priser end gennemsnitsprisen for individuel opvarmning med naturgas.
14
Energitilsynet¶ 2012
3000025000200001500020
Figur 7: Prisspredning blandt naturgasfyrede værker 2011/2012
Kr.4000035000300002500020000150001000050000110 19 28 37 46 55 64 73 82 91 100 109 118 127 136 145 154 163 172
An
Naturgasfyret fjernvarmeIndividuel olieopvarmningIndividuelnaturgasopvarmning
Antal
Naturgasfyret fjernvarmeIndividuel olieopvarmningIndividuelnaturgasopvarmning
Energitilsynet¶ 2012
15
0OGHD Q WV P\ W Q D
FAktAEnergitilsynet og fjernvarmepriserneEnergitilsynet fører tilsyn med og regulerer fjernvarmeværkernes priser, derbygger på det såkaldte hvile-i-sig-selv princip. Princippet indebærer, at fjern-varmepriserne alene må afspejle de nødvendige produktions- og administra-tionsomkostninger.
Øre pr. kWh250200150100500
Udvikling i prisen på forsyningspligtig elGennemsnitsprisen på el til husholdninger – her opgjort ved gennemsnitsprisen på forsyningspligtig elektricitet – er steget ganske svagt med ca. 1 pct. fra 2011 til 2012 (figur 8).
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 8. Gennemsnitlige forbrugerpriser på forsyningspligtig el tilhusholdninger 2007 - 2012
Øre pr. kWhMomsAfgifter og PSOAbonnementNetbetalingEnergi250200150100500
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Energitilsynets elprisstatistik
Momsog PSO-betaling er steget. Elprisen er således faldet med lige knapt 18 pct. – en afspejling af prisudviklingen på den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, mens net-Afgifter og PSObetalingen er steget med knapt 6 pct. – svarende til 1,3 øre/kWh – og afgifter og PSO er steget med knapt 11 pct. Stigningen i netbetalingen skyldes hovedsageligt Abonnementstigende distribu ionsomkostninger, som kan hænge sammen med tre faktorer: tNetbetalingAt indtægtsrammerne pristalsreguleres, at selskaber i større omfang kan have udnyttet indtægtsrammerne, og at selskaberne kan have fået godkendt nødvendige Energinyinvesteringer.
Den moderate stigning skyldes, at der har været et fald i elprisen, mens beta-lingen for at få transporteret og leveret elektriciteten til kunderne samt afgifter
16
Energitilsynet¶ 2012
Elprisens sammensætningForbrugerprisen på elektricitet er sammensat af flere forskellige elementer (figur 9). Energiprisen – elprisen uden afgifter, transport, levering og abonnement – udgør knapt 20 pct. af elprisen. Forskellige afgifter og moms udgør ca. 60 pct. af elprisen. De restende ca. 20 pct. går til net og abonnement.
Figur 9. Elprisens sammensætning 2012
EnergiNetbetalingAbonnementAfgifter og PSOMoms2012Kilde: Energitilsynets elprisstatistik for forsyningspligtig el
20%18%11%8%43%
Elprisen – energiprisen - består af et engros- og et detailelement (figur 10).
Figur 10. Elprisens sammensætning engros – detail 2012
Energitilsynet¶ 2012
17
Ca. 90 pct. af elprisen går til engrosleddet, hvor prisen fastsættes på den nordiske elbørs. Resten af energiprisen er dét element, som detailleddet reelt kan konkurrere på. Ifølge Energitilsynets prisstatistik var den gennemsnitlige energipris i 2012 på knapt 39 øre/kWh. Detailleddet konkurrerer således om knapt 4 øre/kWh ud af den samlede gennemsnitlige forbrugerpris på el på ca. 2,22 kr./kWh i 2012. Der er med andre ord tale om en relativt beskeden omsætning for detailleddet i forhold til den enkelte forbruger. Forbrugernes samlede udgifter til køb af elektricitet er i en størrelsesorden på 21 mia. kr. Skønnet er baseret på, at det samlede elforbrug i husholdningerne var på ca. 9.500 GWh i 2012. FAktAEnergitilsynet og elpriserneEnergitilsynet påser priserne på de særlige kvartalsprodukter, forsyningspligt- ogtilbagefaldsprodukter (basisprodukter).Energitilsynet regulerer desuden netselskabernes - transmission og distribution– metoder til at fastsætte prisen.
FAktASådan virker elmarkedetElmarkedet:Har været frit i Danmark siden 2003. Det betyder, at elkunderneselv kan vælge, hvem de ønsker at købe deres elektricitet fra.Elmarkedet:Det danske elmarked er en integreret del af det nordiske elmarked.Handelen på engrosmarkedet foregår på den fælles-nordiske elbørs, Nord Pool,hvor producenter og elhandlere/elleverandører handler med hinanden medhenblik på videresalg til kunderne på detailmarkedet.Elpriserne:Priserne på elektricitet afhænger af udviklingen i elpriserne påden nordiske elbørs, Nordpool. Børsprisen varierer time for time og kan på-virkes bl.a. af nedbørsmængderne i Norden, prisen på olie, kul og naturgas,efterspørgslen fra kunderne og nedbrud i transportnettet.Produkter på elmarkedet:Elkunderne kan købe elektricitet på forskellig vis.Lige som den finansielle sektor sælger flere forskellige finansielle produkter, såsælger elselskaberne flere forskellige elprodukter.
18
Energitilsynet¶ 2012
kundernes priser:Hovedgrupperne er produkter medfast pris(kunden aftaleren fast pris for elektriciteten med sin leverandør i en kort eller længere periode),variabel/spotpris(elprisen følger markedets svingninger, typisk på Nord Pool, ogprisen kan variere dagligt eller med længere intervaller – alt efter hvad kundenhar aftalt med sin leverandør). Kunderne kan også vælge aktivt at tage imod etforsyningspligtprodukt, hvor prisen er påset af Energitilsynet. Hvis kunden ikketager imod forsyningspligtproduktet, får kunden automatisk et tilbagefaldspro-dukt (basisprodukt), hvor prisen er påset af Energitilsynet.Hvad skal kunderne vælge?Da markedspriserne kan variere time for time,kan man ikke på forhånd beregne prisforskellen på produkter med variable ogfaste priser. Valget afhænger bl.a. af kundens forventninger til elprisens udvikling.Overblik:På hjemmesiden Elpristavlen.dk kan kunderne få et overblik overelpriserne og de forskellige produkter på detailmarkedet.
Leverandørskift på elmarkedetForbrugerne har siden 2003 selv kunnet vælge elleverandør. Antallet af skift til ny leverandør er en indikation på, hvordan markedet og konkurrencen fungerer.
Tabel 1. Leverandørskift 2005 – 2012 for husholdninger og mindre erhverv(skabelonkunder), pct.2006Andel af husholdninger ogmindre virksomheder der harskiftet leverandør **1,2520072,87**20082,820096,13***20104,22***20113,5220126,7
Husholdninger og mindre virksomheder med et forbrug under 100.000 kWh
** Skiftefrekvensen påvirket af at en elleverandør stoppede i første kvartal 2끚007*** År med informationskampagner om muligheden for at skifte elleverandørKilde: Dansk Energi
Andelen af husholdninger og mindre erhverv, der har gjort brug af det frie elmarked, er steget i 2012 i forhold til de nærmest foregående år. Interessen hos de mindre forbrugere for at bruge det frie valg er dog beskeden set over en årrække.
Energitilsynet¶ 2012
19
Energitilsynet udvikler ny elprisstatistiktil forbrugerneKunderne kan købe elektricitet på forskellig vis. Lige som bankernesælger forskellige finansielle produkter, sælger elleverandørerne forskel-lige elprodukter. Det har imidlertid hidtil været småt med statistik, derhjælper kunderne med at få samlet historisk overblik over priserne påde godt og vel 100 forskellige elprodukter, som elleverandørerne sælgertil kunderne på det frie marked. For at give forbrugerne mulighed forat sammenligne ”et godt tilbud” fra en elleverandør med de priser, derhar været på markedet i de foregående måneder, har Energitilsynetsiden februar 2012 offentliggjort en ny statistik, der giver overblik overpriserne på elleverandørernes frie elhandelsprodukter. Dermed kan for-brugerne nu sammenligne ”et godt tilbud” på el med de historiske priserpå forsyningspligt-el og på de frie elhandelsprodukter. Det er hensigtenat publicere den nye prisstatistik hvert kvartal fremover. Energitilsynetintroducerer i dette afsnit den nye statistik, der skal medvirke til at øgegennemsigtigheden i markedet
Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunnet vælge el-leverandør og dermed også haft mulighed for købe flere forskellige elprodukter til forskellige priser. Hidtil har forbrugerne imidlertid alene har haft adgang til en statistik, der viser de historiske priser på den forsyningspligtige el, hvor prisen er fastsat af Energitilsynet. Priserne på de godt og vel 100 andre elprodukter, som elhandelssel-skaberne tilbyder kunderne på det frie marked, har således ikke været tilgængelige i en samlet statistik, og dermed har forbrugerne hidtil ikke haft mulighed for at få et statistisk overblik over, hvordan priserne har udviklet sig på de forskellige elprodukter bagud i tid.
Ny prisstatistikGennemsigtigheden og forbrugernes mulighed for at foretage sammenligninger af priser på tværs af elprodukter bliver hjulpet noget bedre på vej af et nyt initiativ fra Energitilsynet. Energitilsynet har siden februar 2012 offentliggjort en elprisstatistik med priserne på el-handelsprodukter på det frie marked. Statistikken bliver frem over offentliggjort hvert kvartal.For at gøre sammenligningsgrundlaget så enkelt og sammenligneligt som muligt, så samler Energitilsynets nye statistik priserne på de op mod 100 elprodukter på markedet, fordeler priser og produkter i tre hovedkategorier henholdsvis øst og vest for Store Bælt (de to ”elbørsområder” i Danmark) og viser gennemsnitsprisen i det seneste kvartal for hver produktkategori (figur 11 & 12).
20
Energitilsynet¶ 2012
De tre grupper med priser på elprodukter er:
Øre/kWh• lprodukter med variable priser: Denne statistik viser gennemsnitsprisen Epå alle elprodukter, hvor prisen følger markedets svingninger dag for dag. 60• lprodukter med faste priser: Denne statistik viser gennemsnitsprisen for E50alle elprodukter med faste priser i leveringsperioden. • lprodukter med kontraktperiode på maksimalt seks måneder: Denne E40statstik viser gennemsnitsprisen for alle produkter med faste priser i en leve-30ringsperiode på maksimalt seks måneder. • orsyningspligtpriser til sammenligningF2010JAN MAR MAJJULSEP
Figur 11. Forsyningspligtpriser og elprisstatistik for el-handelsprodukter forperioden januar 2011 – december 2012 for Vestdanmark0
NOV JA
Priser for VestdanmarkØre/kWh6050403020100JAN MAR MAJJULSEPNOV JAN MAR MAJJULSEPNOV
2011
Forsyningspligt-priserVariable priserFaste priser.Alle leverings- ogkontraktperioderFaste priser medkontraktperiodeunder 6 måneder
2011
2012
Figuren viser listeprisen inkl. abonnement. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpristavlen.dk.Abonnement er fordelt på et standardforbrug for en husholdning på 4.000 kWh og lagt til liste-prisen. Forsyningspligtprisen er hentet fra den elprisstatistik, som beregner en volumenvægtetelpris på grundlag af de godkendte forsyningspligtpriser.
Forsyningspligt-priserVariable priser
Faste priser.Alle leverings- ogkontraktperioderFaste priser medkontraktperiodeunder 6 månederEnergitilsynet¶ 201221
Øre/kWh
60
50
40
30
20Figur 12. Forsyningspligtpriser og elprisstatistik for el-handelsprodukter forperioden januar 2011 – december 2012 for Østdanmark
10JAN MAR MAJJULSEP
0
NOV JAN MAR MAJ
JUL
SEP
NOV
2011
2012
Priser for Østdanmark
Forsyningspligt-priserVariable priserFaste priser.Alle leverings- ogkontraktperioderFaste priser medkontraktperiodeunder 6 måneder
Øre/kWh6050403020100JAN MAR MAJJULSEPNOV JAN MAR MAJJULSEPNOV
2011
2012
Figuren viser listeprisen inkl. abonnement. Abonnement er angivet pr. kvartal på Elpristavlen.dk. Abonnement er fordelt på et standardforbrug for en husholdning på 4.000 kWh og lagt tillisteprisen. Forsyningspligtprisen er hentet fra den elprisstatistik, som beregner en volumenvægtetelpris på grundlag af de godkendte forsyningspligtpriser.
Forsyningspligt-priserVariable priser
Udviklingen i elpriserne mellem Vestdanmark og Østdanmark følger omtrent samme mønster for de fire gennemsnitspriser. Forklaringen er, at prisændringer Faste priser.på el-børsen bliver overvæltet i priserne samtidig for begge prisområder, idet detailmarkedet i stor udstrækning bliver påvirket af prisdannelsen på el-børsen. kontraktperioder
Alle leverings- og
Faste priser medkontraktperiodeafviger fra priserne på el-handelsprodukter. Set over hele perioden svarer elforsy-under 6 måneder
Det fremgår af figur 11 og 12, at den forsyningspligtige elpris i visse kvartaler ningspligtprisen imidlertid omtrent til prisen på el-handelsprodukterne, hvad der også er hensigten med Energitilsynets regulering af prisen på forsyningspligt-el. Forløbet understøtter, at Energitilsynets regulering af prisen på forsyningspligt-el lever op til hensigten.Med Energitilsynets nye prisstatistik har forbrugerne imidlertid fået et bedre grundlag for at kunne beslutte sig for hvilket elprodukt, der er bedst og mest hensigtsmæssigt for den enkelte.
22
Energitilsynet¶ 2012
Elregningen – uforståelig eller oplysende?
Elregningen indeholder mange elementer og specifikationer. Når el-selskaberne skal beskrive elregningen for kunderne, kræver det enlang forklaring med mange ord. Og dét giver risiko for uforståelige oguigennemskuelige regninger og måske også manglende incitamenttil at bruge det frie elmarked. Elregningen er en af måderne at givekunderne gennemsigtighed i markedet, og derfor belyser Energitilsynether, om udformningen af elregningen er god nok. Konklusionen er, atEnergitilsynet vil tage initiativ til, at elregningen bliver mere forståeligog enkel forud for, at engros-modellen indføres 1. oktober 2014, ogelhandelsselskaberne dermed kommer til at stå for den samlede regningtil forbrugerneForbrugere har ofte rejst kritik af elregningen. Kritikken går på, at elregningen er uforståelig og indeholder mange specifikationer og vanskeligt tilgængelige ord. En af Energitilsynets opgaver er at sikre gennemsigtighed om priser, tariffer, rabatter og vilkår på elområdet. En måde at udmønte det krav på er, at forbru-gerne oplyses om og har overblik over priser og tariffer, skatter og afgifter samt energiforbruget på elregningen. På den baggrund har Energitilsynet udstedt en bekendtgørelse om, hvordan elsel-skaberne skal udforme elregningen, den såkaldte faktureringsbekendtgørelse (læs mere om faktureringsbekendtgørelsen i faktaboksen sidst i dette afsnit).Den nuværende bekendtgørelse er fra 2008 og blev til i dialog med branche- og forbrugerrepræsentanter. Hensigten var på én gang at give forbrugerne forenklede, overskuelige og sammenlignelige elregninger og at sikre forbrugerne de nødvendige oplysninger og specifikationer.I praksis blev målsætningerne gennemført på den måde, at elregningen skal oplyse om elprisens mange elementer og dermed om, hvad der bliver betalt for. Målet om, at forbrugerne finder elregningen forståelig og let overskuelig, synes imidlertid ikke opnået.Elleverandørerne bliver forbrugernes primære kontaktpunkt fra 1. oktober 2014, hvor den såkaldte engros-model bliver sat i værk. Derfor kan der være behov for ændringer i faktureringsreglerne, og det er en supplerende grund til at tage regelsættet op.
Elregningens elementerStatus i dag er, at elregningen består af en hel række elementer.
Energitilsynet¶ 2012
23
Overordnet set består den af betalinger til en elleverandør og betalinger til net·selskabet. Til elleverandøren betaler forbrugerne for selve elektriciteten samt abonnement. Til netselskabet betaler forbrugerne yderligere for abonnement og for den løbende brug af elnettet (distribution og transmission). Netselskaberne opkræver ligeledes offentlige forpligtelser, som bl.a. dækker over støtte til ved-varende energi og forskning i miljøvenlig energiproduktion. Endelig opkræver netselskaberne også afgifter og moms til staten. Disse elementer er på selve regningen udspecificeret yderligere i en række underpo-ster med vanskeligt tilgængelige ord, som kræver længere forklaringer, hvis forbru-geren henvender sig til elselskabet med spørgsmål. I faktaboksen til sidst i denne artikel bringer vi en ordforklaring på elregningens mange hoved- og underposter.Ud over de enkelte regningsbeløb indeholder regningen også oplysninger om udviklingen i elforbruget og oplysninger om de energikilder, der har været brugt til at fremstille elektriciteten. Den lange række af oplysninger resulterer i en regning, der er vist et eksempel på i figur 13. På regningens forside oplyses forbrugeren om den samlede betaling (resultatet af årsopgørelsen samt 1. à conto rate). På de efterfølgende sider rede-gør elselskabet for, hvordan årsopgørelsen og à conto raten er beregnet. À conto raten er udformet på tilsvarende måde som årsopgørelsen, blot med de samme oplysninger for det kommende kvartal.
24
Energitilsynet¶ 2012
Figur 13. Eksempel på årsopgørelse fra NETBY NET A/S (fiktivt selskab)
NEtBY NEt ASHr. kunde kundesenDistributionsvej9999 Netby
Kundenummer 346784
Målernummer
764320
Fakturadato
15.04.2012
Aftagenummer 306478457744 Fakturanummer 9673459576
Betalingsdato 15.05.2012
Årsopgørelse for perioden 01.04.2011 – 31.03.2012I alt inkl. momsElforbrug i altOpkrævet à conto2.764 kWh2.366 kWh5.739,79 kr.5.265,67 kr.474,12 kr.
For lidt opkrævet à conto i perioden
À conto betaling for perioden 01.04.2012 – 30.06.2012Rate 1 af 4Forventet elforbrug i periodenI alt til betaling den 15.05.2012Dette beløb er summen af årsopgørelsen og 1. à conto rate.På de næste sider kan du se, hvordan årsopgørelsen og à conto raten er beregnet.600 kWhI alt inkl. momskr. 1.439,38 kr.1.913,50 kr.
Energitilsynet¶ 2012
25
Sådan er årsopgørelsen for perioden 01.04.2011 – 31.03.2012 beregnet (Fiktivt selskab)Målernummer:Aflæsningsdato:10.03.201209.03.2011Forbrug kWhNetby Net A/S, CVR-nr.: 35 82 50 72– betaling for transport af strøm i elnettet og afgifterNetbetaling 0,4 kW, Netby Net A/SNetbetaling 60/20 kW, Netby Net A/SSystem- og netbetaling, Energinet.dkOffentlige forpligtelser, Energinet.dkElafgift, StatenEnergispareafgift, StatenDistributionsbidrag, StatenTillægsafgift, StatenAbonnement, Netby Net A/SMoms 25 %I alt til Netby Net A/SGennemsnitspris ekskl. abonnement 1,45 kr./kWh inkl. momsNetby Forsyningspligt A/S, CVR-nr.: 30 42 80 01– betaling for strøm fra forsyningspligtselskabetMarkeds elAbonnementMoms 25 %I alt til Netby Forsyningspligt A/SGennemsnitspris ekskl. abonnement 0,56 kr./kWh inkl. momsBetaling for el i alt5.739,79 kr.2.366 kWhà0,4325 kr.1.070,62 kr.100,00 kr.292,66 kr.1.463,28 kr.2.366 kWh2.366 kWh2.366 kWh2.366 kWh2.366 kWh2.366 kWh2.366 kWh2.366 kWhàààààààà0,0585 kr.0,1467 kr.0,0740 kr.0,0755 kr.0,6350 kr.0,0640 kr.0,0400 kr.0,0610 kr.1 38,41 kr.347,09 kr.175,08 kr.178,63 kr.1.502,41 kr.151,42 kr.94,64 kr.144,33 kr.675,00 kr.855,30 kr.4.276,51 kr.Måleraflæsning:58.79256.4262.366
Forenklet à conto regningDen forbruger, der aktivt ønsker det, kan bede sit netselskab om en forenklet à conto regning. En forenklet à conto regning skal som minimum indeholde oplys-ninger om prisen i øre/kWh for henholdsvis transport- og energiydelsen og for det forventede forbrug i kWh. Der ud over skal den indeholde elselskabets navn, samt om forbrugeren betaler fast pris eller variabel pris (jf. eksemplet på en forenklet à conto regning herunder).
26
Energitilsynet¶ 2012
Figur 14. Eksempel på forenklet à conto-regning fra NETBY NET (fiktivtselskab)
NEtBY NEt AS
À conto betaling for perioden 01.04.2012 – 30.06.2012Forventet elforbrug i perioden: 600 kWhNetby Net A/S – betaling for strømi elnettet, abonnement og afgifterMoms 25 %I alt til Netby Net A/S
600 kWh
à
1,461 kr.
878,50 kr.219,63 kr.1.098,13 kr.
Netby Forsyningspligt A/S – betaling forstrøm og abonnement – fast pris600 kWhMoms 25 %I alt til Netby Forsyningspligt A/SÀ conto i alt
à
0,455 kr.
273,00 kr.68,25 kr.341,25 kr.1.439,38 kr.
Hvis du vil have flere detaljerede oplysninger kan du se dem på www.netbynet.dk ellerdu kan ringe til os på telefon 99 99 99 99.
Stikprøveundersøgelser, som Energitilsynet har foretaget, har vist, at hverken selskaber eller forbrugere har vist nogen større interesse i den forenklede à conto regning. Dette kan dog skyldes ukendskab til muligheden, og at kunden selv skal bede om det.Elselskaberne har tidligere i forbindelse med udformningen af de nuværende faktureringsbestemmelser givet udtryk for, at kunderne ønsker enkelhed og over-skuelighed på regningen, og at det for kunden er det væsentligste at kunne se periodens samlede betaling, og ikke at regningen er så udspecificeret som muligt. Forbrugerrådet er af den opfattelse, at forbrugeren skal have en letforståelig og anvendelig regning. Alle oplysninger skal ifølge Forbrugerrådet fremgå af den samlede kommunikation med forbrugeren, men hvordan oplysningerne skal fremgå af selve regningen, kan der forbedres en del på. Forbrugerrådet har set rigtig gode eksempler på forsider til den detaljerede regning, hvor de umiddelbart væsentligste oplysninger er opsummeret - med henvisninger til videre læsning på efterfølgende sider. Forbrugerrådet ser således ingen modsætning mellem at informere forbru-gerne på en effektiv og korrekt måde og samtidig gøre det udtømmende.
Energitilsynet¶ 2012
27
Behov for forandringerDen detaljerede elregning, forbrugernes manglende forståelse af regningen og den manglende udnyttelse af den forenklede à conto regning peger på, at der er behov for forandringer. Dertil kommer, at den såkaldte engros-model indføres på elmarkedet den 1. oktober 2014, og at flere og flere netselskaber installerer fjern- og timeaflæste målere hos forbrugerne. Engros-modellen indebærer, at elleverandørerne bliver forbrugernes primære kontakt til elsystemet, og alle forbrugere vil derfor fremover alene modtage én samlet regning fra deres elleverandør; en regning der dækker såvel energibetaling som transportbetaling. Engros-modellen åbner også for, at elleverandørerne kan lade net- og systemtarif-ferne (transportbetaling) indgå uændret i én samlet tarif sammen med energiprisen, således at forbrugeren faktureres én pris for ”leveret el”. Dette betyder, at de nuvæ-rende faktureringsregler skal ændres, så der ikke længere er krav om, at regningen skal indeholde en specifikation af henholdsvis energi- og transportydelsen. Installationen af fjern- og timeaflæste elmålere peger også i retning af, at fakture-ringsreglerne skal ændres. Forbrugere med fjern- og timeaflæste målere afregnes på grundlag af det faktiske forbrug på månedsbasis, og dermed skal de ikke længere have en à conto regning. Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at en mere simpel og overskuelig elregning, f.eks. alene med oplysninger om priser og forbrug, kan medvirke til, at forbrugerne bliver mere aktive og tilskyndes til at bruge det frie marked og reagere på prissignaler.
Faktureringsreglerne skal revideresDer er således flere faktorer, der peger på, at faktureringsbekendtgørelsen skal revideres. Elregningen er med de nuværende krav ikke overskuelig og let at forstå for forbrugerne. Og ny lovgivning med indførelsen af engros-modellen presser – lige som nye elmålere hos forbrugerne - også på for en revision af reglerne. Antallet af oplysninger på regningen kan formentlig godt reduceres eller forenkles, uden at lovens krav om gennemsigtighed sættes over styr. En mulighed kunne være at basere den fremtidige elregning på en forenklet periodeopgørelse (års-/kvartals- eller månedsopgørelse). Forbrugeren kan herefter modtage en hel enkel elregning, hvor den samlede betaling for perioden samt periodens forbrug og pris er det centrale.
28
Energitilsynet¶ 2012
Når den forenklede periodeopgørelse er hovedreglen, skal de forbrugere, der måtte ønske flere oplysninger på regningen, herefter aktivt anmode elleverandøren om en mere specificeret elregning eller eventuelt søge oplysningerne via leverandørens hjemmeside. En løsning af denne karakter vil tilgodese såvel kravene til enkelhed samt behovet for detailoplysninger på elregningen, uden at lovens gennemsigtig-hedskrav bliver tilsidesat. I og med faktureringsbekendtgørelsen alligevel skal revideres, vil Energitilsynet drøfte med de berørte interessenter, om reglerne kan ændres, således at der skabes en mere enkel og letforståelig regning uden at sætte klarhed og præcision over styr.FAktA: Hvad er hvad på elregningen?De enkelte elementer på regningen er:Netbetaling 0,4 kV, Netby Net A/SNetbetaling 60/20 kV, Netby Net A/SNetbetalingen er betalingen for transport af elektriciteten fra producentenfrem til slutbrugerens ejendom. Betalingen dækker udgiften til drift og vedli-geholdelse af disse elnet. Der betales for transport af el gennem de forskel-lige spændingsniveauer (0,4 kV og 60/20 kV), der er i eldistributionsnettet.System- og netbetaling, Energinet.dkKunden betaler system- og netbetaling til Energinet.dk, der varetager den over-ordnede styring af elsystemet og forsyningssikkerheden i Danmark.Offentlige forpligtelserAlle elforbrugere er med til at betale til miljøvenlig elproduktion gennem dét,der hedder offentlige forpligtelser på elregningen. Beløbet dækker tilskud tilvindmøller og andre anlæg, der producerer miljøvenligt, forskning og udvikling imiljøvenlig elproduktion og effektiv energianvendelse samt forsyningssikkerhed.De offentlige forpligtelser opkræves af netselskabet på vegne af staten.AfgifterElafgiften er en afgift på elektricitet, der blev indført 1. april 1977, og sombetales til staten.Energispareafgiften er en miljøafgift, der betales til staten, uanset hvilket elpro-dukt, man får leveret.Energisparebidraget er en afgift, som netselskaberne opkræver efter aftalemed staten om en forstærket energispareindsats. Eldistributionsbidraget er enafgift til staten.Tillægsafgiften er en afgift til staten.
Energitilsynet¶ 2012
29
AbonnementSåvel netselskab som elleverandør opkræver en abonnementsbetaling, som er enfast betaling uafhængig af forbruget. Abonnementet dækker de faste udgifter,selskaberne har ved at have en forbruger som kunde. Hos netselskabet drejerdet sig om udgifter til målere og målerudstyr, afregning, energirådgivning,vagtberedskab og administration. Hos elleverandøren drejer det sig om udgiftertil afregning og administration.MomsAlle de forannævnte regningselementer pålægges til sidst momsbetaling tilstaten.Diverse oplysningerUd over de viste oplysninger indeholder elregningen tillige oplysninger omudviklingen i kundens elforbrug de sidste tre år, som gør det muligt at vurdere,om forbruget ligger på et fornuftigt niveau samt oplysninger om eldeklarationer,hvor kunden kan se hvilke energikilder, der har været brugt til at fremstille denkøbte el. Disse oplysningskrav følger ikke af faktureringsbekendtgørelsen, menaf andre regelsæt.
FAktA: Faktureringsreglerne på elområdetEnergitilsynet skal i medfør af elforsyningsloven sikre gennemsigtighed om pri-ser, tariffer, rabatter og vilkår på elområdet. Tilsynet skal ifølge loven fastsætteregler om, hvordan disse forhold skal offentliggøres af virksomhederne samtregler om fakturering.Reglerne er rettet mod de elselskaber, der har et direkte afregningsforhold tilelkunden – det er de kollektive elforsyningsvirksomheder med bevilling, forsy-ningspligtige virksomheder og elhandelsvirksomheder. Reglerne skal brugesved fakturering af energiydelser, når det årlige køb af energi er under 100.000kWh, og når kunden hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Reglerne skalendvidere bruges ved køb af transportydelser (transmission og distribution) fradet kollektive elforsyningsnet uanset forbrugsstørrelse.Faktureringsreglerne indeholder en række minimumskrav til, hvad kundernesregninger skal indeholde af oplysninger. Der er dog en vis fleksibilitet indbyggeti bestemmelserne, idet regningen alt efter forbrugerens ønske kan gøres mereenkel eller suppleres med yderligere oplysninger. Således kan en forbruger, deraktivt ønsker det, bede selskabet om en forenklet à conto regning, og forbru-geren kan også bede netselskabet om at udspecificere afgifter og betalinger tiloffentlige forpligtelser.
30
Energitilsynet¶ 2012
Energitilsynet fører tilsyn med, at reglerne bliver overholdt og har siden de trådte ikraft 1. januar 2008 foretaget tre stikprøveundersøgelser af, om dette er tilfældet.Disse undersøgelser har omfattet i alt 46 selskaber (net- og elhandelsselskabersamt forsyningspligtige selskaber). Stikprøveundersøgelserne viste, at selskaberneoverholdt reglerne på et acceptabelt niveau. De mangler, der blev konstateret,blev påtalt over for selskaberne, som efterfølgende bragte indholdet af regnin-gerne i overensstemmelse med de gældende regler. Undersøgelserne viste også,at der hverken blandt selskaber eller kunder har vist sig nogen større interesse iden forenklede à conto regning, ligesom langt de fleste selskaber udspecifice-rede de samlede afgifter i de enkelte elementer, skønt dette ikke var påkrævet.
Energitilsynet¶ 2012
31
Effektivitet i energisektorerne
Energitilsynet regulerer effektiviteten i de naturlige monopoler i el-,naturgas- og fjernvarmesektorerne. Energitilsynet har pålagt netselska-berne i naturgassektoren et effektivitetskrav på i alt 12 mio. kr fra 2010til 2013. Elnetselskaberne er pålagt et effektivitetskrav på i alt 115 mio.kr. i 2013 – forskellen i effektivitetskrav mellem de to sektorer skyldes,at der er markant flere elnetselskaber, og at der er større forskellei effektivitet blandt elnetselskaberne. Fjernvarmeselskaberne er ikkeomfattet af effektivitetsregulering, men bliver reguleret af hvile-i-sig-selv princippet. Der er imidlertid store forskelle i priserne på fjernvarme,og Energitilsynet har analyseret en række faktorer, der bidrager til atforklare, hvorfor priserne er så forskelligeNaturgassektorenDer er kun tre netdistributionsselskaber i naturgassektoren, og tre selskaber er for få til at få et dækkende grundlag for en analyse af spredningen i effektiviteten (tabel 2 viser de tre selskabers nettoomsætning). Men Energitilsynets benchmarking af selskaberne i 2009 viste imidlertid forskelle i effektiviteten, målt på forskellige driftsomkostningsposter inden for hvert selskab, og det tyder på, at selskaberne kan blive mere effektive.Tabel 2. Netdistributionsselskabernes nettoomsætning, mio. kr.2010DONG Gasdistribution A/S–NettoomsætningHMN Naturgas I/S–NettoomsætningNaturgas Fyn Distribution A/S–Nettoomsætning771,21.223,1214,72011701,8854,7191,8
På den baggrund gav Energitilsynet i 2009 selskaberne et effektivitetskrav gæl-dende på mellem 0,6 pct. og 1,2 pct. af selskabernes omkostningsramme (drifts-omkostninger og afskrivninger på investeringer foretaget efter 1. januar 2005) om året i perioden 2010 – 2013. Det svarer til et samlet effektiviseringskrav over for selskaberne på godt 12 mio. kr. i perioden.Effektivitetskravet blev fastsat på baggrund af, at selskaberne skal opnå en pro-duktivitetsstigning, der svarer til den konkurrenceudsatte økonomi som helhed. Dertil kommer, at de to mindst effektive selskaber skal effektivisere yderligere, så de kommer på niveau med det mest effektive selskab.I 2013 beregner Energitilsynet nye effektivitetskrav til selskaberne. De nye effek-tivitetskrav kommer til at gælde for 2014 til 2017.
32
Energitilsynet¶ 2012
FAktAEnergitilsynet og effektivitetskrav til naturgassektorenNetselskaberne i naturgassektoren – de naturlige monopoler – er omfattet af eneffektivitetsregulering, som Energitilsynet administrerer. Reguleringen skal i videstmuligt omfang skabe den dynamik i effektivitets-, markeds- og strukturudvikling,som konkurrencen skaber på kommercielle markeder.Effektivitetsreguleringen af naturgasnetselskaberne lægger loft over de enkeltenetselskabers indtægter – indtægtsrammer – og stiller økonomiske krav til sel-skaberne med det formål, at selskaberne hvert år bliver mere effektive.
ElnetselskaberneI alt 75 netdistributionsselskaber ejer og driver ved udgangen af 2011 elnettet med et spændingsniveau på 60 – 0,4 kV. Netdistributionsselskaberne har bevilling fra Energistyrelsen, en bevilling der giver bevillingshaveren monopol på at føre elektricitet frem til forbrugerne inden for bevillingsområdet, at måle forbruget hos den enkelte forbruger og at opkræve skatter og afgifter. Transformerforeningerne er de mindste aktører blandt netdistributionsselskaberne og samtidig de mest uensartede med hensyn til størrelse, antal ansatte etc. 14 regionale transmissionsselskaber ejer ved udgangen af 2011 nettet på 150 – 50 kV og fører elektrici eten fra det overordnede transmissionsnet drevet af tEnerginet.dk til netdistribu ionsselskaberne. De regionale transmissionsselskaber ter nu overtaget af Energinet.dk, og det betyder, at de regionale net overgår til hvile-i-sig-selv regulering med virkning fra 1. januar 2012 og bliver fra den dato ikke længere omfattet af indtægtsramme- og effektivitetsreguleringen.Energitilsynet benchmarker hvert år de netselskaber, der er omfattet af indtægts-ramme- og effektivitetsreguleringen – dvs. regionale transmissionsselskaber (til og med 2011), netdistributionsselskaber og transformerforeninger. På baggrund af benchmarkingen fastsætter Energitilsynet effektiviseringskrav for selskaberne.
Benchmark 2012Energitilsynets benchmark for 2012 peger på, at der fortsat er store forskelle i ef-fektivitet mellem netselskaberne – både internt i de forskellige grupper af selskaber og mellem grupperne (figur 15). Benchmarkingen er foretaget med en såkaldt netvolumenmodel på grundlag af regnskabstal for 2011. Der er således tale om modelberegnede effektivitetsforskelle mellem netselskaberne.
Energitilsynet¶ 2012
33
Figur 15. Forskel i elnetselskabernes beregnede effektivitet i 2011
200180160140120100806040200
Regionaltransmission
Distribution
Transformer-foreninger
MindsteffektiveMesteffektiveGennemsnit
34
Energitilsynet¶ 2012
Blandt de øvrige netselskaber har de regionale transmissionsselskaber og distri-butionsselskaberne omtrent den samme forskel mellem det mest og det mindst effektive selskab.På baggrund af benchmarkingen af netselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen har Energitilsynet fastsat effektivitetskrav for netselskaberne. Kravene indebærer samlet en nedsættelse af selskabernes indtægtsramme i 2013 på lige godt 115 mio. kr. eller 5 pct. af selskabernes udgifter, bl.a. til løn, admini-stration og vedligeholdelse. Energitilsynets pålæg til elnetselskaberne fordeler sig på varige effektiviseringskrav begrundet i lav økonomisk effektivitet og ét-årige effektivitetskrav som følge af en relativt dårlig leveringskvalitet. Det varige effek-tivitetskrav er på ca. 110 mio. kr., og det ét-årige er på 5 mio. kr.
Samlede effektivitetskrav og omkostningsstrukturDet er sjette gang, at Energitilsynet pålægger elnetselskaberne at øge effektiviteten. Og det betyder, at landets elnetselskaber i alt er blevet pålagt at reducere deres samlede omkostninger med knap 600 mio. kr. siden 2007. Størstedelen af beløbet, 572 mio. kr., er et varigt reduktionskrav, som elnetselskaberne ikke længere har mulighed for at opkræve hos kunderne (tabel 3).
Tabel 3. Effektiviseringskrav til elnetselskaberne2008Effektiviseringskrav (mio. kr.)Effektiviseringskrav ift. åretsindtægtsramme (pct.)Akkumuleret effektiviseringskrav(løbende priser, mio. kr.)Akkumuleret effektiviseringskravift. 2008-indtægtsrammen (pct.)410,6410,52009700,91101,520101281,72393,220111191,63584,820121041,44626,22013110–5727,7
Det bemærkes, at indtægtsrammerne for 2桲008-2桲012桲 ikke er endeligt opgjort. Det bemærkesendvidere, at benchmarkingen af selskaber foretages forud for reguleringsåret, hvor indtægts-rammerne reduceres. Reduktionen af indtægtsrammerne i 2桲008 sker således på baggrund afEnergitilsynets benchmarking i 2桲007 og så fremdeles.Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.
Energitilsynet¶ 2012
35
Indtægtsrammerne i løbende priser har været relativt konstante siden 2008. Det betyder, at indtægtsrammerne er faldet i faste priser. Udviklingen i indtægtsram-merne skyldes bl.a. en kombination af aftagende leveret mængde, en afdæmpet prisudvikling, en energispareomkostningsreduktion i 2012 og øgede effektivise-ringskrav.Indtægtsrammerne er imidlertid udelukkende et udtryk for elnetselskabernes maksimalt tilladte indtægter og afspejler derfor ikke nødvendigvis deres faktiske indtægter eller omkostninger. Selskaberne kan således frit vælge at udnytte hele indtægtsrammen eller at opkræve mindre hos kunderne end deres indtægtsramme tillader. Nogle selskaber – typisk andelsselskaber – vælger at holde indtægterne nede og undlader dermed at udnytte indtægtsrammen. Andre selskaber kan ikke udnytte indtægtsrammen på grund af reglen om forrentningsloft for kapitalen i nettet. Der er i øvrigt store forskelle mellem de enkelte selskabers indtægtsramme på grund af indtægtsforholdene i basisåret 2004, hvor den nuværende regulering blev indført. Samlet set udnytter elnetselskaberne ca. 90 pct. af deres samlede indtægtsramme.I perioden 2006 – 2011 er elnetselskabernes driftsomkostninger faldet med ca. 860 mio. kr. (figur 16).I samme periode er afskrivningerne steget med ca. 500 mio. kr., hvorved afskriv-ningernes andel af den samlede omkostninger er steget fra 28 til 37 pct.
36
Energitilsynet¶ 2012
43210Figur 16. Elnetselskabernes omkostninger 2006-2011
2006
2007
20
Mia. kr.6543210
AfskrivningerEnergispareomkostningerDriftsomkostninger
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Omkostningerne er opgjort i løbende priser.Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.
Omkostningerne til energispareaktiviteter har tidligere været afholdt som en del af driftsomkostningerne, men er fra 2010 regnskabsmæssigt adskilt fra den øvrige Energispareomkostningerdrift. Omkostningerne udgør i 2011 ca. 360 mio. kr. og dækker elnetselskabernes
Afskrivninger
Driftsomkostningeromkostninger til opnåelse af energispareforpligtelse på i alt på 854,7 GWh. De samlede omkostninger er relativt stabile (i løbende priser) over perioden, hvilket betyder, at elnetselskaberne – alt andet lige – har været i stand til at effektivisere i samme tempo som prisudviklingen. Det skal dog understreges, at denne udvikling er set for elnetselskaberne som helhed, og udviklingen for de enkelte selskaber kan derfor godt afvige herfra.
Energitilsynet¶ 2012
37
FAktAEnergitilsynet og effektivitetskrav til elsektorenNetselskabernei elsektoren – de naturlige monopoler – er omfattet af en ef-fektivitetsregulering, som Energitilsynet administrerer. Reguleringen skal i videstmuligt omfang skabe den dynamik i effektivitets-, markeds- og strukturudvikling,som konkurrencen skaber på kommercielle markeder.Effektivitetsreguleringen af netselskaberne lægger loft over de enkelte netselska-bers indtægter – indtægtsrammer - og stiller økonomiske krav til selskaberne,således at selskaberne hvert år bliver mere effektive, hvis de vil bevare deresforrentningsprocent.Det systemansvarlige transmissionsselskab Energinet.dkreguleres efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor selskabets tariffer kun må dække selskabets nødvendigeomkostninger ved effektiv drift samt en forrentning til sikring af realværdienaf selskabets grundkapital pr. 1. januar 2005. Energitilsynet fastsætter såledesikke overordnede effektiviseringskrav til Energinet.dk, men Energitilsynet kanbestemme, at en konkret omkostning – eller størrelsen heraf – ikke er udtrykfor en nødvendig omkostning ved effektiv drift og derfor ikke må indregnes(eller kun indregnes delvist) i Energinet.dks tariffer. Energinet.dk har i 2012overtaget de tilbageværende regionale eltransmissionsselskaber. Overtagelsentræder i kraft fra 1. januar 2012. Dermed er de regionale transmissionsnet ikkelængere omfattet af effektivitetsreguleringen, men af hvile-i-sig-selv princippet.
FjernvarmesektorenEnergitilsynet fastsætter ikke effektivitetskrav til de ca. 600 fjernvarmeselskaber, som det er tilfældet over for netselskaberne på naturgas- og elområdet. Fjernvar-meselskaberne bliver reguleret efter „hvile-i-sig-selv“ princippet, og det betyder, at fjernvarme skal sælges til, hvad det koster at producere og distribuere den. Ener-gitilsynet afgør hvilke omkostninger, der er nødvendige og kan indregnes i prisen. Hvile-i-sig-selv reguleringen betyder, at virksomhedens effektivitetsgevinst skal afspejles direkte i forbrugerens pris. Et krav om en effektiv drift med deraf følgende lave priser kan i givet fald komme fra forbrugerne – enten som følge af direkte ind-flydelse på generalforsamlingerne eller indirekte via valg til kommunalbestyrelsen.Der er stor spredning i varmeprisen mellem de enkelte fjernvarmeværker. Energi-tilsynet har analyseret, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold til kunderne, størrelse og ejerskab kan bidrage til at forklare forskellene i priserne. Analysen fremgår af næste afsnit.
38
Energitilsynet¶ 2012
Store forskelle i varmepriserne – hvorfor?
Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynetanalyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne,størrelse og ejerskab kan bidrage til at forklare forskellene i priserne.Analysen omfatter ikke alle faktorer, men den kan forklare to tredjedeleaf prisforskellene og peger bl.a. på, at fjernvarme baseret på naturgaser dyrere end fjernvarme på andre brændsler, at fjernvarmeforsyningerejet af forbrugerne har billigere varme end andre ejerformer, og at dersynes at være stordriftsfordele. Analysen viser også, at der behov foryderligere kortlægninger for at forklare prisforskellene
Fjernvarmesektoren er kendetegnet ved, at der er store prisforskelle mellem fjern-varmeforsyningerne. I de billigste forsyninger koster det mindre end 8.000 kroner om året for at få opvarmet et enfamiliehus på 130 kvm. med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. I de dyreste forsyningsområder koster demM demM M
M
Energitilsynet¶ 2012
39
Denne undersøgelse – metode og begrænsningerDer er i denne analyse valgt at fokusere på de faktorer, som vurderes bedst at bidrage til en forklaring på væsentlige dele af prisforskellene, og som det relativt enkelt har været muligt at skaffe data for. Det er faktorerne: Brændsel, forsyningens beliggenhed i form af bymæssighed, ejerskab og størrelse.Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle faktorer er påvirkelige for den enkelte fjernvarmeforsyning. Andre er ikke. En fjernvarmeforsyning kan f.eks. ikke gøre noget ved befolkningstætheden i et område, og i mange tilfælde kan en fjernvar-meforsyning heller ikke frit vælge sit brændsel, f.eks. fordi området er udlagt til naturgas. Modsat er der forhold, som fjernvarmeforsyningen kan påvirke, f.eks. effektivisering af driften og/eller indgå i et samarbejde med andre forsyninger eller fusionere for at opnå stordriftsfordele. Selv om den statistiske model Selv at
40
Energitilsynet¶ 2012
Tabel 4: Resultater af den statistiske analyseVariabelPrimær brændselskilde (reference: biobrændsel)AffaldKulAndet brændselNaturgasBymæssighed (reference: andre områder)Stor byBarmarksværkEjerskab (reference: forbrugerejet)BoligforeningKommunaltKommercielt selskabStørrelse (reference: budgetteret årssalg på 5.000 MWh)Budgetteret årssalg på 10.000 MWhBudgetteret årssalg på 50.000 MWhBudgetteret årssalg på 500.000 MWhBudgetteret årssalg på 1.000.000 MWh-1.038 kr.-3.164 kr.-5.621 kr.-6.246 kr.1.130 kr.1.167 kr.5.719 kr.138 kr.3.948 kr.607 kr.628 kr.962 kr.3.049 kr.Forskel i varmepriseri forhold til reference
Tekniske bemærkninger: Der er estimeret en såkaldt lineær regressionsmodel med fjernvar-meprisen for et standard enfamiliehus som afhængig variabel og med primær brændselskilde,bymæssighed, ejerskab og størrelse som forklarende variable. De tre første variable indgår somsåkaldte dummy-variable. Størrelsen indgår som en transformeret kontinuert variabel på formen,da denne funktionelle form statistisk set bedst beskriver sammenhængen mellem størrelse ogpris. Hertil kommer, at den funktionelle form i øvrigt er anvendelig til at beskrive forekomstenaf eventuelle skala/stordriftsfordele. Modellen har en justeret forklaringsgrad på 62 pct., hvilketer relativt godt for denne type statistiske modeller. Regressionen bygger på 431 observationerfra danske fjernvarmeforsyninger i 2011/12. Regressionsmodellen er nærmere forklaret i et ud-dybende baggrundsnotat på Energitilsynets hjemmeside.
Primær brændselskilde”Primær brændselskilde” indgår i analysen, da det benyttede brændsel ofte nævnes som en væsentlig årsag til prisforskelle i fjernvarmebranchen. Det er især naturgas, som bliver nævnt som et relativt dyrt brændsel til fjernvarmeproduktion.
Energitilsynet¶ 2012
41
I tabel 4 er der taget udgangspunkt i en gennemsnitlig (hypotetisk) forbrugerejet forsyning, der fyrer med biobrændsel, og hverken er et barmarksværk eller ligger i en større by. Det betyder, at de 3.049 kr., der står angivet ud for naturgas, skal forstås som forskellen mellem en på alle andre områder identisk forsyning1, der fyrer med naturgas frem for biobrændsel. Det er altså alt andet lige2 3.049 kr. dyrere om året i gennemsnit at få opvarmet et enfamiliehus med fjernvarme, hvis fjernvarmen er fremstillet på naturgas, end hvis en identisk forsyning leverede fjernvarmen fra en produktion på biobrændsel i stedet. Hvis forsyningen primært anvender kul eller affald ville den – ifølge analysemo-dellen - være henholdsvis 628 kr. og 607 kr. dyrere, end hvis forsyningen primært benyttede biobrændsel. Forsyninger, der har angivet, at de primært benytter ”an-det brændsel” end kul og affald, er 962 kr. dyrere om året, end hvis de benyttede biobrændsel. Fjernvarme produceret på kul, affald og andet brændsel er i gennemsnit marginalt dyrere end fjernvarme produceret på biobrændsel, men forskellen er ikke tilstræk-kelig klar til, at den er statistisk signifikant. Varmeproduktion på kul er ligesom naturgas pålagt høje afgifter. Når produktion på kul alligevel er relativt billig, kan det blandt andet skyldes, at kulprisen er lav, men også at analysen udelukkende tager højde for fjernvarmeforsyningernes størrelse og ikke størrelsen af eventuelle varmeleverandører. Fjernvarme produceret på kul produceres ofte på de store centrale kraftvarmeværker, som har gode muligheder for at udnytte eventuelle skala-fordele. Modsat er mange varmeforsyninger, der benytter biobrændsel be-tydeligt mindre, lokale fjernvarmeværker.På baggrund af resultaterne (tabel 4) er det forståeligt, hvis især naturgasfyrede fjernvarmeforsyninger ønsker at skifte til f.eks. biobrændsel. Når mange fjernvar-meforsyninger benytter naturgas på trods af, at naturgas er et relativt dyrt brændsel, hænger det sammen med, at mange områder er udlagt til naturgas, og derfor ikke må benytte andre brændsler. Kul og naturgas anvendt til varmeproduktion er belagt med høje afgifter, hvorimod biobrændsel ikke er belagt med de samme høje afgifter. Derfor er de observerede forskelle i fjernvarmepriserne, som ifølge den statistiske model kan tilskrives brændselstype, blandt andet et resultat af afgiftsstrukturen.
Bymæssighed1
2
Her og i resten af artiklen menes der med ”identisk forsyning”, at fjernvarme·forsyningen er identisk på de andre områder, som modellen omfatter: Bymæs·sighed, ejerskab og størrelse.Med begrebet ”alt andet lige” menes der her og i resten af artiklen, at de bereg·nede prisforskelle bygger på gennemsnitsbetragtninger, hvor alle modellensandre faktorer holdes uændrede, og kun én faktor ad gangen ændres.
42
Energitilsynet¶ 2012
Fjernvarmeforsyningernes bymæssighed undersøges i den statistiske model, fordi fjernvarmeforsyninger i tyndt befolkede områder (herunder de såkaldte barmarks-værker) ofte betragtes som relativt dyrere end fjernvarmeforsyninger med en anden bymæssighed. Omvendt er der også fremført argumenter for, at det er dyrere at levere fjernvarme i meget tæt befolkede områder, da det er omkostningsfuldt at nedgrave fjernvarmerør under veje, fortove mv. Resultaterne (tabel 4) indikerer dog, at det ikke har stor betydning om en fjern-varmeforsyning ligger i en større eller mindre by. Fjernvarmeforsyninger i en ”stor” by (defineret som en af de 20 største byer i Danmark målt på antal indbyg-gere, eller som ligger i hovedstadsområdet) er 138 kr. dyrere pr. år i forhold til en forsyning, der på alle andre områder er identisk, men ikke ligger i en stor by, og ikke er et barmarksværk. Et barmarksværk er derimod betydeligt dyrere end en fjernvarmeforsyning, der på alle andre områder er identisk, men har en anden bymæssighed. I gennem-snit må fjernvarmeforbrugerne betale ca. 3.900 kroner mere om året for at få opvarmet et enfamiliehus fra et barmarksværk end fra en tilsvarende forsyning (med samme brændsel, ejerskab og størrelse) med en anden bymæssighed. Det er vigtigt at understrege, at beregningen viser den isolerede effekt på varmeprisen af barmarksværkernes beliggenhed.Selv om barmarksværkerne er dyrere er det imidlertid ikke nødvendigvis ensbety-dende med, at barmarksværkerne ikke er effektivt drevet. De høje fjernvarmepri-ser kan skyldes, at fjernvarmeforbrugerne er spredt over et stort areal, og at der derfor må foretages store investeringer i distributionsnettet og efterfølgende høje vedligeholdelsesomkostninger. Når fjernvarmen transporteres relativt langt inden den når frem til forbrugerne, vil det også medføre betydelige tab af varme i nettet.
EjerskabAnalysen inkluderer faktoren ”ejerskab”, fordi ejerskabsforholdene i flere sam-menhænge har været nævnt som en faktor. Derfor er det relevant at undersøge, om ejerskabet kan forklare dele af prisforskellene i fjernvarmesektoren. Beløbene i tabel 4 under ’ejerskab’ angiver, hvordan fjernvarmeprisen påvirkes af, om det er henholdsvis kommunalt, kommercielt ejet selskab, en boligforening eller har et andet ejerforhold, der har bestemmende indflydelse i fjernvarmeforsynin-gen frem for et på alle andre områder identisk forbrugerejet selskab (reference-fjernvarmeværket).
Energitilsynet¶ 2012
43
Fjernvarmeforbrugerne tilsluttet et kommercielt ejet selskab må i gennemsnit betale ca. 5.700 kr. mere om året for at få opvarmet et enfamiliehus end en på alle andre områder identisk forbrugerejet forsyning. Det er en markant prisforskel i forhold til den gennemsnitlige fjernvarmepris (vægtet med fjernvarmemæng-derne ifølge anmeldelser til Energitilsynet), der var på ca. 13.500 kr. pr. år for et enfamiliehus i 2011/12.Fjernvarmepriserne i kommunale forsyninger og forsyninger drevet af boligforenin-ger er ifølge den statistiske model henholdsvis ca. 1.150 kr. og 1.100 kr. dyrere end en på alle andre områder identisk forsyning, hvor forbrugerne ejer forsyningen. Da alternativerne til forbruger-ejerskab – ifølge den statistiske model – er dyrere end forbrugerejede forsyninger indikerer det, at forbrugerejede forsyninger har de laveste priser, når der er taget højde for den betydning de øvrige faktorer i tabel 4 har for fjernvarmepriserne.Resultaterne giver en mulig forklaring på, hvorfor fjernvarmekunderne i nogle forsyningsområder, hvor fjernvarmen leveres af et kommercielt ejet fjernvarme-selskab, ønsker at købe deres fjernvarmeforsyning. Selv om det generelle billede understøtter, at forbrugerejede fjernvarmeforsyninger leverer billig fjernvarme, er det langt fra sikkert, at det i alle tilfælde kan betale sig for forbrugerne at overtage en forsyning – det afhænger af de konkrete forhold.
StørrelseFjernvarmeforsyningernes størrelse er inkluderet i den statistiske model, fordi der generelt er enighed i branchen om, at der kan opnås betydelige stordriftsfordele (se for eksempel Dansk Fjernvarmes årsstatistik 2011, side 4-5). Den statistiske model mm e stordriftsford e oe o
44
Energitilsynet¶ 2012
– en fordobling af årssalget fra 5.000 MWh til 10.000 MWh giver en besparelse på ca. 1.000 kr., mens en forøgelse af årssalget med en faktor 100 (fra 5.000 til 500.000 MWh) medfører en besparelse på ca. 5.600 kr. om året.Sammenhængen mellem fjernvarmepriserne og fjernvarmeforsyningens størrelse tyder på, at der kan opnås stordriftsfordele ved at forsyninger indgår samarbejds-aftaler eller fusionerer for at reducere omkostningerne til for eksempel admini-stration, brændselsindkøb m.v.
Hvor robust er analysen?Hvis den statistiske analysemodel perfekt forudsagde hvilken pris, en forsyning vil have, ville alle forsyningerne i figur 16 ligge på den røde linje. Modellen er imidlertid ikke perfekt, men forklarer dog ca. to tredjedele af prisforskellene mel-lem fjernvarmeforsyningerne, hvilket er en relativt god forklaringsevne for denne type statistiske modeller. En tredjedel af prisforskellene kan modellen imidlertid ikke forklare.
Figur 17. Faktiske priser sammenholdt med de forudsagte priser ianalysemodellen
Faktisk fjernvarmepris, kr.400003500030000250002000015000100005000
0
5000 10000 15000 20000 25000 30000 35000 40000Modelforudsagt fjernvarmepris, kr.Antal observationer: 431
Forklaringsgrad (R2) = 62 %
Energitilsynet¶ 2012
45
Resultatet i figur 17 kan indikere, at der er nogle fjernvarmeforsyninger, hvor den statistiske model ikke kan forklare, hvorfor priserne er høje. Det kan være udtryk for, at der er forhold, den statistiske model ikke tager højde for, eller at der er potentiale for, at fjernvarmeforsyningerne kan reducere omkostningerne. Det er ikke kun forsyninger, der har højere priser end modellen forudsiger, der kan have mulighed for at optimere forrentningen. At en fjernvarmeforsyning ligger på den sorte linje er blot et udtryk for, at fjernvarmeforsyningens priser svarer til, hvad den statistiske model forudsiger, at prisen vil være for en forsyning med den givne størrelse, primære brændselstype, bymæssighed og ejerforhold. Fjernvarmeforsy-ningerne kan dog ikke påvirke alle disse forhold som tidligere nævnt. Man skal være forsigtig med at konkludere, hvor stort et effektiviseringspoten-tiale, der er i fjernvarmesektoren på baggrund af modellens forudsigelser. Der er en række faktorer med betydning for fjernvarmepriserne, der ikke er inkluderet i denne analyse. For eksempel tages der ikke højde for, at en række forsyninger køber fjernvarmen af meget store centrale værker, affaldsforbrændingsanlæg eller transmissionsselskaber. Disse forsyningsselskaber kan
46
Energitilsynet¶ 2012
•
Energitilsynet¶ 2012
47
Energitilsynets opgaverEnergitilsynets hovedopgaver er fastlagt i
48
Energitilsynet¶ 2012
brugerbeskyttelse på de liberaliserede markeder for elektricitet og naturgas. Det betyder bl.a., at Energitilsynet overvåger engrosmarkederne for el- og naturgas.
ElsektorenEnergitilsynets opgaver over for elsektoren fokuserer på de naturlige monopoler, elnetselskaberne, og på forsyningspligtselskaberne. Reguleringen omfatter sel-skabernes priser og vilkår over for kunderne. Gennem indtægtsrammeregulering og benchmarking af elnetselskaberne lægger Energitilsynet et effektivitetspres på selskaberne, et effektivitetspres der erstatter den konkurrence, der er på frie og velfungerende markeder. Energitilsynet fastsætter også elprisen i de forsynings-pligtige elselskaber. Der ud over deltager Energitilsynet i lovforberedende arbejde med afgivelse af høringssvar, lige som Energitilsynet deltager i internationalt samarbejde mv.
NaturgassektorenEnergitilsynets opgaver over for naturgassektoren fokuserer på de naturlige mo-nopoler, netselskaberne, og på forsyningspligtselskaberne. Reguleringen omfatter selskabernes priser og vilkår over for kunderne. Gennem indtægtsrammeregule-ring og benchmarking af netselskaberne lægger Energitilsynet et effektivitetspres på selskaberne, et effektivitetspres der erstatter den konkurrence, der er på frie og velfungerende markeder. Energitilsynet fastsætter desuden forbrugerprisen på naturgas i de forsyningspligtige naturgasselskaber. Energitilsynet regulerer også betingelserne for brug af de to danske naturgaslagre. Der ud over deltager Energitilsynet i lovforberedende arbejde med afgivelse af høringssvar, lige som Energitilsynet deltager i internationalt samarbejde mv.
FjernvarmesektorenEnergitilsynet regulerer hele forbrugerprisen på fjernvarme. I fjernvarmesektoren må selskabernes priser kun afspejle nødvendige omkostninger til produktion og distribution (hvile-i-sig-selv regulering). Energitilsynet fastsætter ikke direkte effektivitetsmål over for fjernvarmeselskaberne, men kravet om at en omkost-ning skal være nødvendigt omfatter både omkostningsart og -størrelse. Det giver Energitilsynet mulighed for at stille krav til omkostningsudviklingen i selskaberne.
Systemansvarlige selskab Energinet.dkEnerginet.dk reguleres efter hvile-i-sig-selv princippet, hvor selskabets tariffer kun må dække selskabets nødvendige omkostninger ved effektiv drift og en for-rentning til sikring af realværdien af selskabets grundkapital pr. 1. januar 2005. Reguleringen giver ikke mulighed for at fastsætte overordnede effektiviseringskrav til Energinet.dk, men Energitilsynet kan bestemme, at en konkret omkostning – el-ler størrelsen heraf – ikke er udtryk for en nødvendig omkostning ved effektiv drift og derfor ikke må indregnes (eller kun indregnes delvist) i Energinet.dks tariffer.
Energitilsynet¶ 2012
49
Ny lovgivningI det forløbne år er der sket en række ændringer i energilovene. De ændringer, der har størst betydning for Energitilsynet, er:
El- og naturgasområdetÆndring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning(udstedelse af forsyningspligtbevillinger)Loven fastlægger en ny ordning for udstedelse af forsyningspligtbevillinger på el- og naturgasområdet. Loven indeholder regler for udbud af bevillinger til for-syningspligtig aktivitet baseret på priskonkurrence samt regler for forbrugernes stilling i forbindelse med et udbud.
Ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov omEnerginet.dk (fremme af konkurrenen på elmarkedet mv.)Loven fastlægger en ny ordning, den såkaldte engrosmarkedsmodel, der gør elhan-delsvirksomhederne til den primære kontakt for kunderne. Ændringerne betyder bl.a., at forbrugerne kun vil modtage én samlet regning fra elhandelsselskabet, uanset om de køber hos et koncernafhængigt handelsselskab eller ej, og at Ener-ginet.dk udvikler datahubben i overensstemmelse med engrosmarkedsmodellen. Ændringerne af naturgasforsyningsloven er parallelbestemmelser til elforsynings-loven. Ændringerne får først virkning fra 1. oktober 2014 for at give selskaberne tid til at omlægge IT-systemer mv.
FjernvarmeområdetLov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning ogbyggelovenLoven præciserer bl.a., at prisbestemmelserne kun finder anvendelse på varme-forsyningsvirksomhedernes levering af opvarmet vand, damp eller gas - bortset fra naturgas - til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Når en varmeforsyningsvirksomhed også leverer til andre formål, eksempelvis til proces-formål, eller leverer helt andre ydelser, eksempelvis el eller affaldsbortskaffelse, er disse leverancer ikke underlagt prisreguleringen. Lovgiver har dog valgt fortsat at lade de centrale kraftvarmeværkers levering af opvarmet vand til andre formål være omfattet af prisreguleringen. Med ændringen af loven er der også blevet givet mulighed for, at den afgiftsfordel varmeaftagerne opnår ved at aftage biovarme fra et centralt kraftvarmeværk, fremfor afgiftsbelagt fossilbaseret varme, under visse betingelser kan fordeles mellem varmeleverandøren og varmeaftageren. Lovændringen giver desuden mulighed for kommunalt ejede varmefremføringsan-læg at påbegynde aktiviteter med henblik på udvinding af geotermisk energi uden at indhente klima-, energi- og bygningsministerens tilladelse.
50
Energitilsynet¶ 2012
Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b ilov om varmeforsyningBekendtgørelsen indeholder regler om, at varmeforsyningsvirksomheder skal udarbejde en evaluering af virksomhedens overholdelse af reglerne i eller regler udstedt i henhold til varmeforsyningslovens kapitel 4 og 4b om priser og forbru-gerindflydelse. Virksomhederne har som udgangspunkt kun været forpligtet til at foretage en selvevaluering én gang og sende denne til Energitilsynet senest 1. december 2012.
Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser forfjernvarme fra affaldsforbrændingsanlægAffaldsforbrændingsanlæg er ud over princippet om omkostningsbestemte priser også omfattet af et prisloft. Dette indebærer, at affaldsforbrændingsanlægget for levering af opvarmet vand eller damp, som er produceret ved affaldsforbrænding, kun må opkræve den laveste af enten den omkostningsbestemte pris eller prisloftet. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler for, hvordan Energitilsynet skal beregne prisloftet.Prisloftet for levering af opvarmet vand fastsættes som udgangspunkt til den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på de centrale kraftvarme-anlæg inklusive eventuelle senere afgiftsændringer. Prisloftet for levering af damp fastsættes til et beløb, der svarer til prisloftet for levering af opvarmet vand forøget med dokumenterede eller sandsynliggjorte meromkostninger for produktion af damp i forhold til produktion af varmt vand.
Energitilsynet¶ 2012
51
Medlemmer af EnergitilsynetEnergitilsynet består af en formand, næstformand, fem medlemmer og to supple-anter, der alle udnævnes af klima-, energi- og bygningsministeren for en periode på tre eller fem år. Energitilsynets medlemmer repræsenterer sagkundskab inden for jura, økonomi, teknik og miljø samt erhvervs- og forbrugerforhold. Energitilsynet afholdt 10 møder i 2012. Energitilsynet har desuden afholdt et strategiseminar og besøgt virksomheder, der er omfattet af den regulering, Ener-gitilsynet administrerer. Energitilsynet har her ud over afholdt et Energiforum med deltagelse af branchens virksomheder og organisationer samt et Energiting, et gå-hjem-møde, for myndigheder og interessenter i energisektoren i det forløbne år.
Medlemmer af EnergitilsynetDirektør, cand.polit., ph.d. Uffe Bundgaard-Jørgensen FormandUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2016. Direktør, cand.polit. Jacob Erik HolmbladNæstformandUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2014. Direktør, akademiingeniør Mogens ArndtMedlemUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2014.Præsident, cand. scient. Ella Maria Bisschop-Larsen MedlemUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2016.Lektor i energiret Anita RønneMedlemUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2014.Akademiøkonom Lis HolstMedlemUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2014.Administrerende direktør, cand. scient. pol. Jørgen G. JørgensenMedlemUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2016.Cand. Polit. Peter Skak-IversenSuppleantUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2014. Civilingeniør, lic. techn. Niels Erik AndersenSuppleantUdpeget for perioden 1/1 2012 – 31/12 2016.
52
Energitilsynet¶ 2012
Energitilsynet¶ 2012
53
8IIHUXQGJDDUG-�UJHQVHQ
Sekretariatet for EnergitilsynetSekretariatet for Energitilsynets forbereder sager til behandling i Energitilsynet og træffer afgørelse efter den praksis og de retningslinjer, som Energitilsynet har fastlagt. Ledelsen af sekretariatet består af direktør Finn Dehlbæk, kontorchefen for Ret og Administration (vakant), kontorchef for Detail og Distribution, Rune Moesgaard, kontorchef for Varme, Martin Windelin og kontorchef for Engros og Distribution (vakant).
klima-, Energi- og Bygnings-ministeriet
Energitilsynet
Energistyrelsen
Sekretariatet for Energitilsynet (SET)Direktør
Ret og administration
Detail og Distribution
Engros og transmission
Varme
Energitilsynets organisation
Større sager for Energitilsynet på elområdetEnergitilsynet har i det forløbne år på ny lagt et effektivitetspres på elnetselska-berne. Energitilsynets afgørelse i 2012 betyder, at landets 75 elnetselskaber i alt skal reducere de samlede omkostninger med lige godt 115 mio. kr. eller 5 pct. af selskabernes udgifter bl.a. til løn, administration og vedligeholdelse. Energitilsynets effektivitetspres er med til at dæmpe udviklingen i den pris, kunderne betaler for transport af strømmen.
54
Energitilsynet¶ 2012
Energitilsynet har gennemført en større analyse af el-detailmarkedet. Analysen blev offentliggjort i rapporten ”Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el”, og den viser, at den særlige forsyningspligtlovgivning spærrer for konkurrencen. Ca. 85 pct. af kunderne er forsyningspligtkunder, mens bare ca. 15 pct. selv har valgt elleverandør.Analysen viser, at lovgivningen om forsyningspligt:• egrænser konkurrencen og svækker et centralt virkemiddel i ellovgivningenB• egrænser lysten hos nye, kommercielle aktører til at træde ind på elmarkedet bog tage konkurrencen op• egrænser effektivitet, produktudvikling og innovation hos elleverandørerne b• egrænser produktudvikling og innovation i den industri, der skal levere intel-bligente elapparater til hjemmene og intelligent udstyr til kontorer og fremstil-lingsvirksomheder• isikerer at fordyre omstillingen til uafhængighed af fossile energikilder og rvanskeliggøre større fleksibilitet i kundernes forbrugsmønster.Energitilsynet konkluderer:• t den primære udfordring er at få aktiveret såvel forbrugere som leverandører, aog at analysen afdækker, at den nuværende forsyningspligtregulering ikke i tilstrækkelig grad tilskynder til at bruge det frie marked og reagere på pris-signalerne• t de mindre energiforbrugende kunder blandt husholdningerne næppe kan aadfærdspåvirkes i stort omfang, da deres forbrug ikke er fleksibelt.
Større sager i naturgassektorenEnergitilsynet har i det forløbne år pålagt tre naturgasselskaber at efterregulere priserne på naturgas til forsyningspligtkunderne – kunder der ikke selv har valgt leverandør – for naturgas leveret i 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011. Afgørelsen indebærer, at DONG Energy Gasforsyning A/S frem til udgangen af 2011 har opkrævet ca. 850 kr. for lidt hos hver enkelt af selskabets forsyningspligt-kunder, at HMN Gassalg A/S har opkrævet ca. 130 kr. for meget hos hver enkelt af selskabets forsyningspligtkunder, og at Naturgas Fyn Forsyning A/S har opkrævet ca. 400 kr. for meget hos hver enkelt af selskabets forsyningspligtkunder. Afgørelsen er truffet, efter at Energitil hr Àæftruffe selskabb S heft , f Afgørelyæ 55
æ
mea
me
M
Energitilsynet¶ 2012
Energitilsynet har truffet en principiel afgørelse om prisen på transport af naturgas fra naturgasfelterne i Nordsøen til gasbehandlingsanlægget i Nybro på den jyske vestkyst – det særlige opstrømssystem. Afgørelsen betyder, at DONG Naturgas A/S skal nedsætte transportprisen fra de nuværende 10 øre pr. kubikmeter til et niveau på 5-7 øre pr. kubikmeter naturgas. Afgørelsen omfatter aftaler indgået med Maersk Energy Marketing A/S i perioden juli 2011 til oktober 2012. Energitilsynets afgørelse vil gøre det mere attraktivt at transportere gas fra pro-duktionsfelterne i Nordsøen til det danske marked, hvilket vil styrke konkurrencen på gasmarkedet i Danmark. Afgørelsen har desuden ikke alene betydning for transportaftaler mellem DONG Naturgas og Maersk Energy Marketing, men får også indflydelse på prisniveauet i fremtidige aftaler om transport af naturgas til det danske marked, da andre energiselskaber kan påberåbe sig samme rimelige prisniveau ved indgåelse af aftaler om transport af naturgas til det danske marked. Ved en samlet transportmængde på ca. 5 mia. kubikmeter (det var den samlede transportmængde i 2011) gør afgørelsen det muligt, at sælgere af naturgas får en mindre omkostning på 150- 250 mio. kr. årligt.
Større sager i fjernvarmesektorenSekretariatet har siden 1. oktober 2006 beregnet og udmeldt prislofter for affalds-forbrændingsanlæggenes produktion af varmt vand leveret til fjernvarme, men tilsynet har ikke tidligere udmeldt prisloft for damp. Dette ændrede sig i 2012, hvor Energitilsynet fastsatte et prisloft for damp fra AffaldPlus. Energitilsynet godkendte i det forløbne år en finansieringsmodel, som AffaldVarme Aarhus og DONG Energy havde fremlagt. Energitilsynets accept indebærer, at parterne er kommet et stort skridt nærmere en aftale om at modernisere det cen-trale kraftvarmeværk, Studstrupværkets Blok 3 ved Århus, for et milliardbeløb og udskifte kullene med træpiller i produktionen af el og fjernvarme. Energitilsynets ja indebærer også, at de århusianske kunder sikres rimelige priser på fjernvarme i de kommende år, hvis en ny aftale mellem AffaldVarme Aarhus og DONG i pr
AffaldV Aff
56
Energitilsynet¶ 2012
Midt på året behandlede Energitilsynet spørgsmålet om, hvorvidt de koncern-interne samarbejdsaftaler mellem E.ON Danmark A/S og datterselskaberne E.ON Produktion Danmark A/S og E.ON Varme Danmark ApS medfører urimelige prisvirkninger, eller priser der er i strid med varmeforsyningslovens prisbestem-melser. Samarbejdsaftalerne drejer sig om køb af administrative og kunderelate-rede ydelser. Energitilsynet fandt, at afregningsgrundlaget for administrative og kunderelaterede ydelser i samarbejdsaftalerne mellem E.ON Danmark og E.ON Produktion/E.ON Varme ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor de faste vederlag, som E.ON Produktion og E.ON Varme betaler til E.ON Danmark heller ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Energitilsynet afgjorde på den baggrund, at omkostningerne til køb af administrative og kunderelaterede ydelser skal nedsættes med 50 pct., svarende til et beløb for år 2010 for E.ON Produktion på 10.300.000 kr., og for E.ON Varme et beløb pr. år på 3.600.000 kr. for år 2010.
Større sager på engrosmarkederneEnergitilsynet har forstærket tilsynet og overvågningen af engrosmarkederne for el- og naturgas. Hvert kvartal offentliggør Energitilsynet en rapport, der følger og overvåger udviklingen på engrosmarkederne. Energitilsynet er national regulerende myndighed i forhold til den såkaldte REMIT-forordning, der indfører et forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation på engrosmarkederne for el og gas i EU. Energitilsynet samarbejder med det europæiske agentur for energiregulering, ACER, som har det koordinerende ansvar for overvågning af engrosmarkederne. Desuden har Energitilsynet indledt sam-arbejde med den danske gasbørs NordPool Gas og den nordiske elbørs, NordPool om overvågning af markederne i relation til REMIT-forordningens bestemmelser.
Større sager i det internationale samarbejdeEnergitilsynet har i det forløbne år fastlagt en strategi for de internationale akti-viteter, en strategi der indeholder overordnede målsætninger, konkrete delmål, succeskriterier og en detaljeret handlingsplan. Energitilsynet er engageret i det internationale samarbejde for at bidrage til at opfylde de nationale og internationale energipolitiske mål og for at understøtte den økonomiske vækst og forbrugernytte i Danmark.Det internationale samarbejde har i det forløbne år koncentreret sig om tre temaer:• uldførelse af EU’s indre marked for energi i 2014 som besluttet af stats- og Fregerings ederne i 2011. De europæiske regulatorer spiller en væsentlig rolle i ludformningen af fælles markedsregler og vilkår• ælles nordisk slutbrugermarked i 2015 som Nordisk Ministerråd har bedt de fnordiske regulatorer bidrage til
Energitilsynet¶ 2012
57
• get gensidig europæisk afhængighed. I takt med at de nationale markeder i EU øbliver mere og mere integreret, stiger behovet for at finde sammenhængende europæiske løsninger.Resultaterne i 2012 har været:Sekretariatet for Energitilsynet er involveret i udarbejdelsen af såkaldte Framework Guidelines, der fastlægger de overordnede retningslinjer for det fælles europæi-ske energimarked for elektricitet og naturgas. I det forløbne år er der færdiggjort Framework Guidelines om balancering i el-transmissionssystemer og udvekslings-regler for gas-transmissionssystemer (interoperability and data exchange rules). Det er ACER, EU-agentur for samarbejde mellem de europæiske regulatorer, der samler trådene i arbejdet. Sekretariatet for Energitilsynet har deltaget i udarbejdelsen af ACER’s såkaldte guidance papir om fortolkningen af REMIT-forordningen om forbud mod insider-handel og markedsmanipulation. Dette har blandt andet resulteret i, at den danske gennemsigtighedsplatform for markedsrelevante oplysninger om gasmarkedet er fremhævet som best practice for tilsvarende platforme i andre europæiske lande. Sekretariatet for Energitilsynet og den tyske regulator Bundesnetzagentur varetager koordineringen af den regionale implementering af priskobling i Nordvesteuropa (landende i Norden, Benelux, Frankrig, Tyskland og Storbritannien), og det for-ventes, at priskobling i Nordvesteuropa kan lanceres i november 2013, og herefter kan løsningen udrulles til de øvrige regioner i Europa. Priskoblinger sikrer en samfundsøkonomisk optimal udveksling af el på overførselsforbindelserne og er en hjørnesten i arbejdet med at fuldføre EU’s indre energimarked.Det nordiske slutbrugermarked har også været en væsentlig aktivitet i 2012, og status for dette arbejde er beskrevet i næste afsnit.
58
Energitilsynet¶ 2012
Midtvejs-status for det fælles, nordiskeel-detailmarkedAnalyser fra de nordiske landes Energitilsyn viser, at et fælles, nordiskel-detailmarked er en gevinst for elkunder, elvirksomheder og de nor-
Energitilsynet¶ 2012
59
Projektet, som har deadline i 2015, blev herefter fastlagt til at skulle foregå i fire arbejdsgrupper og en overordnet styregruppe. I disse grupper er netselskaber, el-leverandører, branche-organisationer, systemansvarlige selskaber, it-leverandører og datahubs m.fl. repræsenteret fra alle fire lande.NordREG har ikke selv noget sekretariat, men har siden marts 2011 fået en projekt-koordinator stillet til rådighed samt supplerende midler fra Nordisk Ministerråd, således at NordREG kan indhente konsulentbistand til støtte og udredning af de mange specielle og komplekse problemstillinger. Det egentlige harmoniseringsarbejde foregår i de fire arbejdsgrupper, mens sty-regruppen foretager en afsluttende overvågning og afvejning af de forskellige interessenters holdninger til arbejdsgruppernes udredninger og anbefalinger. Der afrapporteres herefter til NordREGs bestyrelse samt videre til Nordisk Ministerråd.
AnbefalingerHer godt og vel midtvejs i NordREGs arbejde med at etablere det nordiske detail-marked er der allerede fremlagt en række centrale anbefalinger og konklusioner:• ordREG anbefaler implementering af en Supplier Centric Model. Her er le-Nverandøren som udgangspunkt omdrejningspunktet for al kontakt med kun-den, dog således at alle rene netrelaterede forhold som f.eks. fysisk tilslutning af kunderne til elnettet fortsat – og som udgangspunkt – bliver varetaget af netselskabet• ordREG anbefaler at indføre obligatorisk samfakturering. Det betyder, at reg-Nningen fra leverandøren fremover skal dække såvel udgifterne til den forbrugte elektricitet som udgifterne til transport af elektricitet i elnettet• ordREG konkluderer, at en central facilitet til dataopbevaring gør kommu-Nnikation og standardisering af regler og protokoller nemmere sammenlignet med til en lokal facilitet, der baseres på bilateral kommunikation. Samtidig kan netvirksomhedernes neutralitet forbedres ved en central løsning. En central facilitet kan eksempelvis være en datahub.
Status på arbejdetI Danmark er det besluttet at indføre en datahub i marts 2013 med henblik på at etablere en nemmere kommunikation af måle- og masterdata mellem netselskaber og leverandører. Endvidere er det besluttet at indføre en såkaldt engrosmodel fra oktober 2014. Engrosmodellen indebærer blandt andet samfakturering, hvorved kunden modtager en samlet faktura for både sit elforbrug samt den tilhørende transport af strømmen. Samtidig betyder engrosmodellen, at kunden som ud-gangspunkt alene skal kontakte sin leverandør.
60
Energitilsynet¶ 2012
Arbejdet med aejdet
Energitilsynet¶ 2012
61
SagsbehandlingstiderEnergitilsynet lægger vægt på effektiv sagsbehandling. Det sker bl.a. gennem fastsættelse og evaluering af konkrete mål for sagsbehandlingstider. Sekretariatet arbejder løbende med at forbedre og optimere sagsgange, sagsbehandlingstider mv.Energitilsynets hovedopgave er først og fremmest at træffe beslutning i de større, principielle sager, der fastlægger en praksis på et område. Sekretariatet for Ener-gitilsynet behandler og afgør konkrete sager på baggrund af den praksis, som Energitilsynet har fastlagt.Antallet af nye sager er stigende (tabel 5). Den tendens har gjort sig gældende siden 2010. Antallet af afgjorte sager er steget i 2012 i forhold til året før (tabel 5). Der er imidlertid en snæver sammenhæng mellem sagernes kompleksitet og antallet af såvel afgjorte sager som antallet af sager under behandling. Antallet af sager under behandling er desuden påvirket af tidspunktet på året, hvor sagerne er modtaget i Energitilsynet.
Tabel 5. Antal modtagne og behandlede sager i Energitilsynet 2008 – 20122008Nye sagerAfgjorte sagerSager under behandling1.2241.15570420099821.07361820101.1831.18062120111.2231.10673820121.3911.210919
Energitilsynet behandlede 53 sager i 2012 (tabel 6). Det er mærkbar stigning i forhold til året før.
Tabel 6. Sager behandlet på Energitilsynets møder 2011 og 20122011BeslutningElektricitetNaturgasFjernvarmetværgåendeI alt656219Orientering151715Beslutning9464232012Orientering1168430
62
Energitilsynet¶ 2012
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, der er blevet behandlet i Ener-gitilsynet, var 8,6 måneder i 2012 . Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, der er blevet behandlet i Sekre-tariatet for Energitilsynet, var 5,2 måneder i 2012.
Tabel 7. Gennemsnitlige sagsbehandlingstider, mdr.2009EnergitilsynetSekretariatssager*15,33,420107,53,120119,44,320128,65,2
* Opgørelsen for Sekretariatssager i 2칄011 og 2칄012칄 er foretaget på hver sit grundlag, og talleneer derfor ikke sammenlignelige.* Opgørelsen for 2칄012칄 er beregnet på baggrund af antallet af sager, der er lukket i 2칄012칄, dvs.hvor der er truffet en afgørelse eller tilkendegivelse rettet mod en eller flere modtagere.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til og med 2칄011; fra og med 2칄012칄 Sekretariatet forEnergitilsynet.
Sagsbehandlingstiderne i såvel beslutningssager i Energitilsynet som i sekretariats-sager afhænger især af de enkelte sagers karakter, hvor kompleksitet og hørings-runder har indflydelse på, hvornår en sag kan blive forelagt for Energitilsynet.
Energitilsynet¶ 2012
63
EnergiklagenævnetEnergiklagenævnet behandler bl.a. klager over afgørelser truffet af Energitilsynet, og opgørelsen for 2012 viser, at Energiklagenævnet har truffet afgørelse i betydeligt færre sager med udspring i Energitilsynet end de foregående år. De faktiske tal viser, at der er sket næsten en halvering i antallet af sager, der er afgjort i Ener-giklagenævnet med udspring i afgørelser fra Energitilsynet eller Sekretariatet for Energitilsynet (tabel 8).
Tabel 8. Sager i Energiklagenævnet med udspring i EnergitilsynetAntal sagerAfgjort af klagenævnetHeraf– stadfæstet– ophævet/ændret/hjemvist– afvist af klagenævnet– afsluttet uden afgørelseOmstødelsesprocent*365301213114146177142963**2030200944201029201129201215
* Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/ændret/hjemvist divideretmed antal afsluttede sager minus sager, der er afvist eller afsluttet uden afgørelse** I alt 7 sager er ophævet af Energiklagenævnet. 5 af de syv sager udspringer af samme afgø-relse i Energitilsynet
Halveringen afspejler sig også i antallet af sager, der er stadfæstet og afsluttet uden afgørelse i Energiklagenævnet. Begge områder udviser således et fald.Omstødelsesprocenten varierer fra år til år. Forskellene hænger sammen med, at Energitilsynet som første myndighedsinstans har sager, hvor det er første gang, der skal etableres en praksis. Forskellene kan også hænge sammen med, at Ener-gitilsynet begår fejl i sagsbehandlingen.Antallet af sager afgjort af Energiklagenævnet skal ses i lyset af, at det samlede antal sager, som er afgjort af enten Energitilsynet eller Sekretariatet for Energitilsynet, ligger i størrelsesordenen 1100 sager om året. Det er altså en beskeden andel af afgjorte sager, som indbringes for Energiklagenævnet. Energiklagenævnet havde 13 klager over Energitilsynets afgørelser under behand-ling ved udgangen af 2012.
64
Energitilsynet¶ 2012
ØkonomiOmkostningerne til Energitilsynets arbejde finansieres i henhold til el-, naturgas- og varmeforsyningslovgivningen af virksomhederne, der føres tilsyn med. De nærmere regler fremgår af betalingsbekendtgørelser3 for de enkelte områder.
Tabel 9. Omkostninger4Beløb i mio. kr.LønomkostningerDriftsomkostningerOmkostninger i altAntal årsværk201124,911,636,545,5201227,813,741,550,44
Lønomkostningerne omfatter lønninger til sekretariatets medarbejdere, der udfører sekretariatsbetjening af Energitilsynet og vederlag til Energitilsynets mellemmer. De samlede omkostninger til vederlag udgjorde 0,5 mio. kr. i 2012. Driftsomkostningerne omfatter i hovedtræk omkostninger til husleje, serviceydel-ser leveret af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, systemdriftsomkostninger, konsulentbistand, kammeradvokaten, uddannelse og tjenesterejser. Lønomkostningerne er steget med 2,9 mio. kr. fra 2011 til 2012. Stigningen skyldes hovedsageligt flere medarbejdere i 2012, som følge af Sekretariatets udskillelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der hidtil varetog alle administrative opgaver for sekretariatet. Stillingerne blev først fuldt besat i 2012.Omkostningerne til drift er ligeledes steget med 2,1 mio. kr. fra 2011 til 2012. Stigningen skyldes dels omkostningerne til udskiftning af større IT-systemer som tidsregistreringssystem, journaliseringssystem og regnskabssystem og dels om-kostninger til indkøb af inventar mv.
3
4
Bekendtgørelse nr. 693 af 29. juni 2012 om betaling for myndighedsbehandlingefter lov om elforsyning, bekendtgørelse nr. 694 af 29. juni 2012 om betalingfor myndighedsbehandling efter lov om varmeforsyning og bekendtgørelsenr. 695 af 29. juni 2012 om betaling for myndighedsbehandling efter lov omnaturgasforsyning.Beregningen er foretaget på baggrund af registrerede medarbejdere i 2012fratrukket vakante perioder.
Energitilsynet¶ 2012
65
Regnskabet for energigebyrer til finansieringen af Energitilsynets virksomhed fremgår af tabel 10.
Tabel 10. GebyrregnskabGebyrregnskab 2012 i mio. kr.Akkumulerede videreførelser ultimo 2011Gebyrindtægt 2012 i altI alt gebyr til rådighed i 2012Regnskabsførte omkostninger i 2012Akkumulerede videreførelser ultimo 2012El12,424,837,217,919,3Gas3,88,912,68,73,9Varme8,414,022,414,97,6I alt24,647,772,341,530,8
I 2012 tilbagebetalte Energitilsynets sekretariat knapt 5 mio. kr. til energiselska-berne. Beløbet er ligeligt fordelt mellem el- og varmeområderne. Tilbagebetalingen er sket i form af modregning i à conto betalingerne fra energiselskaberne. Endvidere har Energitilsynet haft overdækninger på 6,9 mio. kr. på elområdet og 0,2 mio. kr. på gasområdet. På varmeområdet har der været underdækning på 0,9 mio. kr. Årsagen til underdækningen er tilbagebetaling til energiselskaber. Der kræves ikke balance mellem de opkrævede gebyrer og udgifterne til Energitilsynets sekretariat i det enkelte år, men der tilstræbes udligning over en fire-årig periode.
66
Energitilsynet¶ 2012
Andre myndigheder på energiområdetEnergitilsynets opgaver har mange berøringsflader til andre myndigheder, som også har kompetence på energiområdet. Det drejer sig om klima-, energi- og bygningsministeren, der er den øverste ansvarlige på energiområdet, Energistyrel-sen, Energiklagenævnet, Ankenævnet på Energiområdet, Konkurrencerådet samt Energinet.dk, der også har en række myndighedsopgaver i el- og naturgassektoren. Klima·, Energi·
Energitilsynet¶ 2012
67
Energitilsynet: Resultater og Udfordringer 2012k8 BygningminisateinesStormgaide2-6s 140 københavn kseb: Rosendahls - Schsulz GrafiskyPublikationen kan bestilles hos:EnergitilsynetCarl Jacobsens Rosendahls - Schsulz Grafiskyrykt i Danmark, aprilr 203 afVej 35T2500 ValbyTlf.: 4171Rosendahls - Schsulz GrafiskyDmesgn: 5400E-mail: [email protected]www.energitilsynet.dk 978-87-996181-0-1Btilldert: une JohansenISBN trykt dansk udgaveOplag: -1.400Publikationen kan hentes på Energitilsynets hjemmesidewww.energitilsynet.dk og på Klima-, Energi- og Bygnings-8minisateinets hjemmeside www.kemint.dk
68
Energitilsynet¶ 2012
