KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 225: Henvendelse af 16/5-13 fra Bayerngas Danmark ApS vedrørende beskatning af kulbrinteindvinding i Nordsøen

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget er indkaldt i samråd den 21. maj 2013 om beskatningaf kulbrinteindvinding i Nordsøen. Bayerngas er et af de selskaber, der bliver berørt afskatteændringerne. Vi har på nuværende tidspunkt etableret en god dialog om sagen m e dregeringen. Men vi mener, at denne sag er så stor og vigtig for det danske samfund i forholdtil fremtidige skatteindtægter, vækst, arbejdspladser og finansieringen af togfonden, atdanske politikere bredt bør informeres om, hvad regelændringen betyder. Derfor sender vidette brev.Regeringen lancerede den 1. marts 2013 resultatet af eftersynet af Nordsøaftalen, som blevigangsat i 2011. Resultatet blev en ændring af skattereglerne for alle selskaber, der ståruden for DUC - Dansk Undergrunds Consortium (Mærsk, Shell, Chevron og den danskestat).Ændringerne vil i betydelig grad øge risikoen for selskaber, som ikke allerede har produktionpå dansk sokkel. Det vil få afgørende betydning for Danmarks mulighed for at udnytte detstore potentiale, der ligger i Nordsøen med tab af betragtelige skatteindtægter ogarbejdspladser til følge. Og dermed også få betydning for muligheden for at realiserefinansieringen af togfonden.Regelændringen er en meget vanskelig og afgørende sag for os. I 2012 traf vi beslutning omat investere for 5 mia. DKK i feltet Hejre i den danske del af Nordsøen, og hele voresfinansiering og set-up blev udregnet på baggrund af de gældende regler. Hvis reglerneændres, som regeringen har lagt op til, vil det fuldstændig ændre de forudsætninger, som vitog vores investeringsbeslutning ud fra. Vores planer om at investere yderligere 2,4 mia.DKK i felterne Solsort og Ravn må vurderes på nyt, da vi vil mangle provenu fra Hejre til atgøre det.Vi er nødt til at være åbne og direkte over for det danske Folketing og forklare, atregelændringen vil ramme os så hårdt, at det med uundgåelig sikkerhed får den konsekvens,at vores bestyrelse, ejere og investorer vil kræve, at vi indstiller fremtidige investeringer iDanmark og satser på mindre risikofyldte investeringer i andre lande. Det vil for os sigeStorbritannien og Norge. I tillæg er det vores vurdering, at det vil skade Danmarksomdømme som investeringsland, hvis regeringen foretager ændringer, der virker medtilbagevirkende kraft på netop besluttede investeringer.

bayerngasdamnarkSamtidig er skatten på at finde og indvinde olie konkurrenceforvridende mellem selskaberneinden og uden for DUC. DUC favoriseres især på to områder: DUC havde foretaget de storeinvesteringer og fået afkastet, da de blev flyttet over på de nye regler. Samtidig fik de m e dkompensationsaftalen en reel garanti mod skattestigninger frem til 2042. Selskaberne udenfor DUC er stadig i investeringsfasen, og regeringen har ikke tilbudt den samme garanti m o dskattestigninger. Det skævvrider konkurrencen, og gør Danmark afhængig af få selskaber.Vi anbefaler derfor, at der bliver etableret en fair overgangsordning, så selskaberne uden forDUC som minimum har mulighed for at tjene de penge hjem, de har investeret samt erefterladt med et tilstrækkeligt overskud til at foretage nye investeringer i Danmark.Den norske regering har netop fremlagt et forslag til højere skat for olieaktiviteter på dennorske sokkel. I den norske regerings forslag til ændret beskatning anerkendes det, at olie-og gasindustrien er kendetegnet ved meget langsigtede og kapitaltunge investeringer, somgør, at industrien ikke kan drive forretning under uforudsigelige vilkår. Derfor kommer de nyenorske regler ikke til at gælde for projekter, som allerede er besluttet og anmeldt til denorske myndigheder. På denne måde undgår den norske regering at beskatte projekter m e dtilbagevirkende kraft.I de efterfølgende bilag redegør vi for følgende fire hovedbudskaber:1.2.3.4.Grundbetingelserne for at investere på den danske sokkelKonsekvenserne for investeringerne på den danske sokkel ved ændrede reglerManglende ligestilling af selskaberne uden for DUC med selskaberne inden for DUCForslag til en overgangsordning, der sikrer, at reglerne ikke rammer medtilbagevirkende kraft

Potentialet i den danske del af Nordsøen er stort, men også svært at realisere. Det kræver storeinvesteringer og nye indvendingsmetoder at få fat på olien. Det er både dyrere og mererisikofyldt at investere i den danske sokkel, end det er at investere i indvinding i nabolandeneNorge og Storbritannien. Derfor er det et faktum, som regeringen selv kan bekræfte, at en rækkevigtige selskaber har forladt Danmark allerede under de regler, der gælder nu. Eksempelvis harselskaber som ConocoPhillips, Statoil og PetroCanada de seneste år trukket sig fra at operere iDanmark. De kan simpelthen ikke få økonomi i det.Det er ærgerligt, for der er behov for flere aktører - ikke færre - og høj aktivitet på den danskesokkel. Lykkes det os i fremtiden at indvinde blot halvdelen af den olie, det er muligt at finde, vildet give ca. 135 milliarder ekstra til statskassen frem til 2042. Attraktive rammevilkår vil øgeinvesteringerne og føre til mere produktion, flere arbejdspladser og indtægter. Til glæde for bådeolieselskaber og statskassen.Vi skal som aktører naturligvis betale en rimelig skat. Men det er også nødvendigt, at der ermulighed for et rimeligt afkast i forhold til den store usikre investering, som det er at søge efterolie. Det er således kun en ud af ti brønde, der lykkes kommercielt, og hver brønd, man forsøgermed, koster typisk mellem 100 og 800 mio. DKK. Hvis der ikke er et rimeligt afkast, tør ingen atinvestere. Det er allerede nu så risikofyldt, at bankerne ikke tør låne penge til olieprojekter i dendanske del af Nordsøen. Nye investeringer kan således kun foretages af selskaber, der selv harkapital.

De nuværende skatteregler for lisenser utgivet før 2003 har den fordel, at de fremmerinvesteringer. Det skyldes, at fradraget for investeringer er højt. Vi har forståelse for, atregeringen finder, at 250 procents-fradraget for investeringer er for højt, men med oplægget til etnyt skattesystem går man i den modsatte grøft.Regeringens udspil til nye vilkår for selskaberne uden for DUC favoriserer indtjening påinvesteringer, der allerede er foretaget, i en sådan grad, at det virkelig begrænser nyeinvesteringer. Derfor har DUC-selskaberne heller ikke investeret i nye felter siden 2003/2004.Det er det stik modsatte af, hvad Danmark har brug for i forhold til at øge omfanget afefterforskning og dermed på sigt skatteindtægterne i Nordsøen.

Mærsk har netop meddelt, at de vil investere 4,6 milliarder kroner i Tyra-feltet. Det er netopudtryk for den forskel og favorisering, som de nye skatteregler i praksis vil give selskaber indenfor DUC i forhold til dem uden for. Mærsk har tidligere foretaget investeringer, der nu giverafkast. Det kan selskabet bruge som afsæt, på deres eksisterende felter, til at finansiere nyeinvesteringer. Investeringerne i Tyra-feltet handler således netop om reinvestering av kapitaltjent fra andre DUC-felt.Vi finder det rimeligt nok med en overgang fra et skævt system til en reel harmonisering medDUC, men så bør det gælde alle aspekter.

Såfremt regeringen ikke tilbyder selskaberne uden for DUC en kompensationsaftale, bør vitilgodeses på anden vis i forhold til denne markante forskelsbehandling.De overgangsordninger regeringen i sin model allerede bringer i spil, har desværre ikke nogenværdi for Bayerngas fordi de gælder med virkning fra produktionstart. De tager udgangspunkt ien situation lignende den, som DUC stod i i 2003. DUC hadde sine felt i produktion i 2003 da defikk sin overgangsordning. Det samme gør sig ikke gældende for Bayerngas og andre selskaber,som først nu skal til at realisere den trufne beslutning om investeringer i Nordsøen - konkret iHejre-feltet.Derfor foreslår vi en overgangsordning, der gælder fra det tidspunkt, hvor investeringernepåbegyndes, således at vi ikke beskattes med tilbagevirkende kraft. Den norske regering harnetop fremlagt et forslag til højere skat for olieaktiviteter på den norske sokkel. I den norskeregerings forslag til ændret beskatning anerkendes det, at olie- og gasindustrien er kendetegnetved meget langsigtede og kapitaltunge investeringer, som gør, at industrien ikke kan driveforretning under uforudsigelige vilkår. Derfor kommer de nye regler ikke til at gælde for projekter,som er besluttet og anmeldt til de norske myndigheder. På denne måde undgår den norskeregering at beskatte projekter med tilbagevirkende kraft.En overgangsordning lignende den norske vil være fair og samtidig sikre regeringensfinansiering af Togfonden. Det vil blot tage lidt længere tid, før pengene kommer ind. Menvælger regeringen at gennemtrumfe den fremlagte overgangsordning, betyder det øgetusikkerhed og at fremtidige investeringer tvinges ud af Nordsøen med tab af skatteindtægter ogdanske arbejdspladser som følge.Selv med en fair overgangsordning er vi overbeviste om, at de nye skatteregler på længere sigtgenerelt vil føre til færre investeringer i Nordsøen. Derfor vil vi opfordre regeringen til, under alleomstændigheder, at vurdere, om der er behov for at gøre reglerne mere investeringsvenlige, nårvi efter en periode kender de fulde konsekvenser af dem.

Potentialet i den danske del af Nordsøen er stort, men også svært at realisere. Det kræver storeinvesteringer og nye indvendingsmetoder at få fat på olien. Det er både dyrere og mererisikofyldt at investere i den danske sokkel, end det er at investere i indvinding i nabolandeneNorge og Storbritannien. Derfor er det et faktum, som regeringen selv kan bekræfte, at en rækkevigtige selskaber har forladt Danmark allerede under de regler, der gælder nu. Eksempelvis harselskaber som ConocoPhillips, Statoil og PetroCanada de seneste år trukket sig fra at operere iDanmark. De kan simpelthen ikke få økonomi i det.Det er ærgerligt, for der er behov for flere aktører - ikke færre - og høj aktivitet på den danskesokkel. Lykkes det os i fremtiden at indvinde blot halvdelen af den olie, det er muligt at finde, vildet give ca. 135 milliarder ekstra til statskassen frem til 2042. Attraktive rammevilkår vil øgeinvesteringerne og føre til mere produktion, flere arbejdspladser og indtægter. Til glæde for bådeolieselskaber og statskassen.Vi skal som aktører naturligvis betale en rimelig skat. Men det er også nødvendigt, at der ermulighed for et rimeligt afkast i forhold til den store usikre investering, som det er at søge efterolie. Det er således kun en ud af ti brønde, der lykkes kommercielt, og hver brønd, man forsøgermed, koster typisk mellem 100 og 800 mio. DKK. Hvis der ikke er et rimeligt afkast, tør ingen atinvestere. Det er allerede nu så risikofyldt, at bankerne ikke tør låne penge til olieprojekter i d e ndanske del af Nordsøen. Nye investeringer kan således kun foretages af selskaber, der selv harkapital.

Vi er som selskab forpligtet til at overveje, hvor vi laver den bedste investering af vores kapital,og skal ud fra risiko og muligheder for afkast beslutte, hvorvidt det er i Danmark, Norge ellerStorbritannien. 1 den forbindelse er rimelige og stabile rammevilkår afgørende. Det er værd atnotere, at Bayerngas er et selskab, der primært er ejet af offentlige energiselskaber og derfor isidste ende af skatteborgere. Vi er det selskab, der har satset mest og troet mest på at investerei DK.I 2012 besluttet vi at investere 5 mia. DKK til udbygningen af feltet Hejre. Vi er det selskab udenfor DUC, der investerer mest de sidste år. Vi er derfor også det selskab, der bliver straffethårdest af de nye regler, fordi vi endnu ikke har nået at tjene vores investering ind. De nyeregler, som regeringen har foreslået, vil dermed ramme os meget hårdt og med tilbagevirkendekraft. Det sender generelt et særdeles uheldigt signal om, at Danmark nu er et usikkert land atinvestere i. Det kan ikke undgå at påvirke andre virksomheders lyst til at investere i Danmarkfremover. Og al erfaring fra andre lande viser også, at den negative virkning af en øgetusikkerhed om at investere i et land, ikke kan isoleres til de selskaber og sektorer, der bliverramt af et konkret indgreb.

For det første har selskaberne inden for DUC med kompensationsaftalen fået en reel garanti for.at skatten ikke kan stige for dem frem til 2042. Selskaberne uden for DUC vil dermed have enmeget højere risiko. Især nu. hvis regeringen skaber præcedens for. at man kan lave megetstore ændringer, der rammer med tilbagevirkende kraft. Kapital koster mere, hvis der er øgetrisiko, og da der på olieområdet er tale om endog meget kapitaltunge og i forvejen usikreinvesteringer, bliver det med forskelsbehandlingen klart dyrere for selskaberne uden for DUC atinvestere, end for selskaberne inden for DUC. Dette er ganske simpelt fordi, de har en garantimod skattestigninger, som vi ikke har. Den manglende kompensationsaftale er i sig selv enmærkbar og markant forringelse i forhold til DUCs aftale, og det vil formentlig være i strid medEU-reglerne.For det andet havde DUC selskaberne et skattesystem, der gjorde investeringer attraktive, da devar ny-etablerede i Nordsøen og havde behov for at foretage mange investeringer. Da DUCskulle til at tjene pengene hjem på deres investeringer, indgik den daværende regering en aftalemed DUC. Aftalen gjorde det mere favorabelt for selskaber, der er i produktion frem forselskaber, der investerer i at finde og indvinde ny olie.

Bilag

1.

2.

3.

4.

Grundbetingelserne for at investere på den danske sokkel

Konsekvenserne for investeringerne på den danske sokkel ved ændrede regler

Manglende ligestilling af selskaberne uden for DUC med selskaberne inden for D U C

Forslag til en overgangsordning, der sikrer, at reglerne ikke rammer med

tilbagevirkende kraft

Grundbetingelserne for at investere på den danske sokkel

1.

2.

Konsekvenserne for investeringerne på den danske sokkel ved ændrede regler

4.

Forslag til en overgangsordning, der sikrer, at reglerne ikke rammer med

tilbagevirkende kraft

Bilag

1.

2.

3.

4.

Grundbetingelserne for at Investere på den danske sokkel

Konsekvenserne for investeringerne på den danske sokkel ved ændrede regler

Manglende ligestilling af selskaberne uden for DUC med selskaberne inden for D U C

Forslag til en overgangsordning, der sikrer, at reglerne ikke rammer med

tilbagevirkende kraft

Grundbetingelserne for at investere på den danske sokkel

1.

2.

Konsekvenserne for investeringerne på den danske sokkel ved ændrede regler

3.

Manglende ligestilling af selskaberne uden for DUC med selskaberne inden for

4.

Forslag til en overgangsordning, der sikrer, at reglerne ikke rammer med

tilbagevirkende kraft