KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om rammebetingelser for EU's klima- og energipolitik frem mod 2030, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Europa-Kommissionens grønbog om rammebetingelser for EUs klima- og ener-gipolitik frem mod 2030COM(2013) 169.1. ResuméEuropa-Kommissionen har d. 27. marts 2013 offentliggjort en grønbog som lancerer en of-fentlig høring om rammebetingelser for EU's fælles klima- og energipolitik frem mod 2030.Kommissionen har fremsendt en dansksproget version af grønbogen d. 10. april 2013.Grønbogen opstiller en række spørgsmål til arkitekturen for EU's klima- og energipolitik,herunder om der skal fastsættes nye målsætninger for perioden efter 2020.Formålet med grønbogen er at indhente synspunkter fra medlemsstaterne, EU-institutioner oginteressenter. På baggrund af høringen agter Kommissionen ifølge den medfølgende presse-meddelelse inden udgangen af 2013 at fremlægge forslag til rammer for EU's klima- og ener-gipolitik frem mod 2030.Regeringen vil overveje de spørgsmål Kommissionen stiller i grønbogen nærmere.Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen hurtigst muligt fremsætter forslag om de fremti-dige lovgivningsmæssige rammer for EU's klima- og energipolitik.Regeringen arbejder i EU for forøgelse af EU's drivhusgasreduktionsmål til 30 % i 2020 ogfor fastsættelse i EU af bindende mål for drivhusgasreduktion, vedvarende energi og energief-fektivitet efter 2020.

2. BaggrundMedlemslandene og Europa-Parlamentet vedtog i 2009 den såkaldte klima- og energipakke,som udmønter de såkaldte 20-20-20 EU-målsætninger for 2020 vedtaget af Det EuropæiskeRåd i 2007 om at reducere EU's drivhusgasudledning med 20 pct. ift. 1990 samt at øge ande-len af vedvarende energi til 20 pct. og øge energieffektiviteten med 20 pct.Med klima- og energipakken blev bl.a. fastlagt regler for EU's kvotehandelssystem og en byr-defordelingsaftale for medlemsstaternes reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Der blev også fastsat bindende mål for medlemslandenes udbygningmed vedvarende energi, samt anvendelse heraf i transportsektoren.Side 1

Supplerende hertil er der i EU vedtaget forskellig klima- og energirelateret lovgivning, herun-der bl.a. lovgivning om det indre energimarked for elektricitet og naturgas, CO2-krav til per-sonbiler og lette varebiler, energieffektiviseringsdirektivet, eco-designdirektivet, energikravtil bygninger m.v.Europa-Kommissionen har gennem de senere år offentliggjort køreplaner for energi, transportog klima frem mod 2050, hvormed debatten om EU's klima- og energirammer og mulige nyemålsætninger efter 2020 er blevet igangsat. Desuden har Kommissionen i november 2012 of-fentliggjort en rapport om forskellige muligheder for at forbedre funktionaliteten af EU's kvo-tehandelssystem.

3. Formål og indholdMed grønbogen tager Europa-Kommissionen det næste skridt hen imod fastlæggelse af ram-mer for EU's klima- og energipolitik frem mod 2030. Formålet med grønbogen er at indhentesynspunkter fra medlemsstaterne, EU-institutioner og interessenter. På baggrund af høringenagter Kommissionen ifølge den medfølgende pressemeddelelse inden udgangen af 2013 atfremlægge forslag til rammer for EU's klima- og energipolitik frem mod 2030.Grønbogen og oplysninger om Kommissionens høring er offentliggjort på Kommissionenshjemmeside:http://ec.europa.eu/energy/consultations/20130702_green_paper_2030_en.htm.I grønbogen indgår bl.a. en overordnet evaluering af status for indsatsen ift. indfrielse af EU’sklima- og energipolitiske målsætninger i 2020. Kommissionen konstaterer i den sammenhængbl.a., at den nuværende lave kvotepris i EU's kvotehandelssystem ikke giver investorerne til-strækkeligt incitament til at investere i klimateknologier, hvilket medfører en risiko for så-kaldt ”carbon lock-in”, dvs. investeringer i teknologier med en høj CO2-udledning. IfølgeKommissionen øger den lave kvotepris desuden sandsynligheden for, at nogle medlemsstatervil overveje at gennemføre nationale politikker. Kommissionen konstaterer tillige, at en eva-lueringsrapport fra Kommissionen (COM(2013) 175 final) viser, at de fleste medlemslandehar et behov for vedtagelse af nye virkemidler og tilvejebringelse af finansiering, for at kunneindfri deres bindende mål om forøget anvendelse af vedvarende energi i 2020 samt for at sikreen forbedret energieffektiviseringsindsats i medlemslandene.Kommissionen vurderer i grønbogen, at der er behov for at fastlægge rammer for EU's frem-tidige klima- og energipolitik efter 2020, bl.a. med henblik på at skabe større og mere langsig-tet investeringssikkerhed for energiinfrastruktur og klimateknologier, skabe nye mulighederfor vækst og beskæftigelse og forberede EU på at indgå i forhandlingerne om en internationalklimaaftale.Kommissionen konstaterer samtidig, at de fremtidige rammer for klima- og energipolitikkenbør være tilstrækkelig ambitiøse til at sikre, at EU er på vej til at opfylde mere langsigtedeklimamål. Men rammerne bør også afspejle en række vigtige ændringer, som er indtruffet si-den klima- og energipakkens vedtagelse i 2009. Herunder nævnes konsekvenserne af den nu-værende økonomiske krise, de aktuelle budgetmæssige problemer for medlemsstaterne ogenergiprisernes betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og lavindkomstfamilier samtdet varierende niveau for andre staters reduktionsambitioner.I grønbogen fremhæver Kommissionen bl.a. at:Side 2

Kommissionens klimakøreplan frem mod 2050 viser, at EU's drivhusgasudledningskal være reduceret med 40 pct. i 2030 ift. 1990, for at bringe EU på vej mod omkost-ningseffektiv opnåelse af målsætningen om at reducere EU's drivhusgasudledningmed 80-95 pct. i 2050 ift. 1990.Større andele af vedvarende energi, forbedringer af energieffektivitet samt bedre ogmere intelligent energiinfrastruktur er ”no regret”-løsninger ift. omstillingen af EU’senergisystem. Scenarierne i Kommissionens energikøreplan frem mod 2050 peger på,at andelen af vedvarende energi i EU vil skulle ligge på ca. 30 pct. i 2030 for at EUrealistisk set skal kunne opnå sin 2050 målsætning vedrørende drivhusgasudledning.Der er under alle omstændigheder behov for betydelige investeringer for at moderni-sere energisystemet, fordi en stor del af energiteknologierne slides ned over perioden.Det ventes at forhøje energipriserne i perioden frem til 2030.

Kommissionen nævner i grønbogen en lang række elementer, der bør overvejes nærmere iforbindelse med udarbejdelsen af rammer for den fælles klima- og energipolitik, hvoraf nogleenkelte kan fremhæves:Det bør ifølge grønbogen overvejes, om et mål for reduktion af drivhusgasudlednin-gen kan stå alene, eller om der er behov for flerstrengede målsætninger for både re-duktion af drivhusgasudledningen og udbygningen med vedvarende energi, samt omder bør være specifikke mål eller særlige virkemidler for sektorer som transport, indu-stri og landbrug. I forhold til muligheden for at vedtage nye flerstrengede målsætnin-ger bør det ifølge Kommissionen overvejes nærmere, hvordan disse målsætninger kaninteragere.Den eventuelle udformning af energieffektiviseringsmål bør ifølge grønbogen ses i ly-set af effekten af Energieffektiviseringsdirektivet, der først evalueres i 2014. Det børiflg. Kommissionen overvejes, om der skal opstilles energieffektiviseringsmål forlande eller sektorer, samt om energieffektiviseringsmål bør fastsættes ift. det totaleenergiforbrug eller ift. energiintensitet (eksempelvis energiforbrug pr. BNP-enhed).Grønbogen beskriver, hvordan indsatsen og målene i klima- og energipakken er for-delt mellem medlemslandene. Målene er differentierede, således at lande med lavtBNP har påtaget sig mere lempelige mål end lande med højt BNP, ligesom der fore-går en omfordeling mellem medlemslandene af en andel af provenuet fra auktionerin-gen af kvoter i EU's kvotehandelssystem. Ifølge Kommissionen bør det overvejes,hvorvidt man i 2030-rammerne kan sikre en fair byrdefordeling, som tager hensyn tilmedlemslandenes forskelligheder og kapaciteter. Kommissionen stiller i den forbin-delse spørgsmålet, om man skal fortsætte med de eksisterende omfordelingsmekanis-mer og/eller evt. supplere med en øget grad af direkte finansieringsmekanismer. Iføl-ge Kommissionen bør betydningen af byrdefordelingen mellem medlemslandene vur-deres, således at ingen medlemslande pålægges unødige byrder.Ifølge grønbogen bør det overvejes, hvordan EU's konkurrenceevne kan styrkes, oghvordan man undgår uhensigtsmæssige stigninger i energi- og elpriserne. Herunderbør det overvejes, hvordan støtteordninger til vedvarende energi kan designes medSide 3

henblik på at undgå overkompensation for dermed at forbedre omkostningseffektivite-ten.Ifølge grønbogen bør det overvejes, om man, for at skærme EU's industri mod CO2-lækage, også efter 2020 bør fortsætte med tildeling af gratis CO2-kvoter, mulighed forstatsstøtte samt mulighed for undtagelser fra betaling af energiafgifter, idet man underalle omstændigheder samtidig bør søge at opnå tilslutning fra tredjelande til internati-onale klimaaftaler.Ifølge grønbogen bør rammerne for miljømæssigt forsvarlig udvinding af EU's olie-og gasressourcer forbedres.

Spørgsmål relateret til målsætninger:Hvilke 2030-mål vil mest effektivt kunne fremme de klima- og energipolitiske mål?På hvilket niveau bør målene gælde (EU, medlemsstaterne eller sektorspecifikt), og ihvilket omfang bør målene være retligt bindende?Har der været manglende sammenhæng i de nuværende 2020-mål, og hvordan kan deri så fald sikres bedre sammenhæng mellem potentielle 2030-mål?Er det hensigtsmæssigt at fastlægge mål for undersektorer som f.eks. transport, land-brug og industri, og i så fald hvilke? Er det f.eks. nødvendigt at fastlægge mål forvedvarende energi i transportsektoren i betragtning af CO2-reduktionsmålene for per-sonbiler og lette erhvervskøretøjer?Hvordan kan målene i 2030-rammen bedre afspejle, om de forskellige teknologier erøkonomisk levedygtige og efterhånden modnes?Hvordan inddrages andre aspekter af EU’s energipolitik, f.eks. forsyningssikkerhed,som ikke nødvendigvis omfattes af de overordnede mål i 2030-rammen?

Angående konkurrenceevne og forsyningssikkerhed:Hvilke elementer i rammen for klima- og energipolitikkerne kunne man styrke forbedre at fremme jobskabelse, vækst og konkurrenceevne?Hvilken dokumentation er der for CO2-lækage og kan der sættes tal på? Hvordan kandette problem håndteres i 2030-rammen?Hvad er de særlige drivkræfter i de observerede tendenser for energiomkostninger, ogi hvilket omfang kan EU påvirke dem?Hvordan tages der højde for usikkerheden vedrørende den indsats og det forpligtel-sesniveau, andre industrilande og økonomisk vigtige udviklingslande påtager sig i deigangværende internationale klimaforhandlinger?Hvordan kan man øge den reguleringsmæssige sikkerhed for virksomhederne, samti-dig med at der skabes større fleksibilitet for at opnå en bedre tilpasning til skiftendeforhold (f.eks. udviklingen i de internationale klimaforhandlinger og ændringer påenergimarkederne)?Hvordan kan EU øge innovationskapaciteten i fremstillingsindustrien? Skal indtæg-terne fra kvoteauktionering spille en rolle i forbindelse hermed?Hvordan kan EU bedst udnytte udviklingen i egne konventionelle og ukonventionelleenergikilder i EU for at bidrage til lavere energipriser og mindre afhængighed af im-port?Hvordan kan EU bedst forbedre energiforsyningssikkerheden internt ved at sikre, atdet indre energimarked fungerer effektivt og fuldt ud (f.eks. gennem udvikling afnødvendige sammenkoblinger af energiinfrastrukturen), og eksternt gennem en diver-sificering af forsyningsveje?

Regeringen lægger vægt på, at EU øger anvendelsen af vedvarende energi i perioden efter2020 blandt andet med henblik på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerne afdrivhusgasser med 80 til 95 pct. i 2050 og øger sin fremtidige forsyningssikkerhed. Øget an-vendelse af vedvarende energi kan bidrage til at begrænse EU’s behov for import af fossilebrændsler. Regeringen hilser det derfor velkomment, at Kommissionen med grønbogenigangsætter en debat blandt alle interessenter om perspektiverne for EU’s langsigtede klima-og energipolitik, herunder fortsat udbygning af vedvarende energi i perioden efter 2020.Regeringen støtter, at EU’s kvotemarked styrkes. Handlen med emissionsrettigheder er et cen-tralt instrument for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Såfremt der vælges omkost-ningseffektive løsninger, kan målsætninger for vedvarende energi og energieffektivitet i tillægtil et mål for drivhusgasreduktioner bidrage til at sikre tilstrækkelige investeringer i vedvaren-de energi og energieffektivisering. Investeringer der samtidig er centrale for EU’s fortsatteforsyningssikkerhed og konkurrenceevne.Den mest hensigtsmæssige fremtidige politiske handlemulighed efter 2020 vil derfor være atvidereføre den nuværende ordning med bindende mål for vedvarende energi, drivhusgasre-duktion og energieffektivitet og øget koordination af nationale støttesystemer.Regeringen arbejder for forøgelse af EU’s drivhusgasreduktionsmål til 30 pct. i 2020, og forfastlæggelse i EU af bindende mål for drivhusgasudledning, energibesparelser og vedvarendeenergi efter 2020. Med hensyn til karakteren af de bindende mål vil regeringen arbejde for ju-ridisk forpligtende og byrdefordelte målsætninger for vedvarende energi og drivhusgasreduk-tion. Fsva. mål for energieffektivitet, vil regeringen på et senere tidspunkt fastlægge den kon-krete udformning af de bindende mål.Fastsættelsen af konkrete mål skal ske på en måde, der understøtter den økonomiske genop-retning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og ta-ger hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Der skal sikres sammenhæng mellem mål,midler og finansiering, hvorfor det vil være nødvendigt med grundige økonomiske analyser.Regeringen overvejer på dette grundlag spørgsmålene i Kommissionens grønbog nærmere.Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen hurtigst muligt fremsætter forslag om de fremti-dige lovgivningsmæssige rammer for EU's klima- og energipolitik.