Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 221
Offentligt
1248044_0001.png
1248044_0002.png
1248044_0003.png
1248044_0004.png
1248044_0005.png
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetFolketingets Økonomiske Konsulent
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere14. maj 2013
Oversigtsnote vedr. Danmarks energiforbrug, CO2-emissioner og ener-gieffektivitet.
Resumé:Med udgangspunkt i energistyrelsens seneste opgørelse af Danmarkssamlede energiforbrug og –produktion gennemgår dette notat de vig-tigste nøgletal for Danmark.Det endelige energiforbrug samt bruttoenergiforbruget har væretmere eller mindre uændret siden 1975.Konverteringstabet ved pro-duktion af energi er endvidere mindsket en smule set over samme pe-riode. Ydermere ervedvarende energisom andel af bruttoenergifor-bruget steget til et niveau på knap 22 pct., hvilket er en fordoblingsammenlignet med for 10 år siden. Dette har bevirket at de danskeCO2-emissioner også er faldet en del de seneste 10 år, og er nu un-der Kyoto-målsætningen for året 2012.Hvisenergieffektivitetenmåles som produceret BNP pr. forbrugtenergienhed, er den danske energieffektivitet fordoblet siden 1975.Det svarer til en årlig gennemsnitlig stigning i energieffektiviteten på2,4 pct.
1/5
1. IndledningMed baggrund i ”Hovedtal fra Energistyrelsen – foreløbig energistatistik for2012”, der er udsendt for nylig, er der udarbejdet en kort oversigt over danskenergiforbrug, energieffektivitet og CO2-emissioner. Hovedformålet med nota-tet er at give et let og overskueligt overblik over Danmarks energiregnskab ud1fra udvalgte nøgletal .2. Udvikling i dansk energiforbrugIfigur 1nedenfor er vist udviklingen i delsbruttoenergiforbrugetog dels detendelige energiforbrugsamt forbruget af vedvarende energi i Danmark si-den 1975.Bruttoenergiforbrugeter den samlede mængde energi, der ”put-tes” ind i ”virksomheden Danmark”. Detendelige energiforbruger brutto-energiforbruget minus konverteringstabet.Figur 1.PJ1.000.000900.000800.000700.000600.000500.000400.000300.000200.000100.00001975197919831987199119951999200320072012BruttoenergiforbrugEndeligt energiforbrug i altVedvarende energi
Endeligt energiforbrug, bruttoenergiforbrug og andelen af vedvarende energi
Kilde: Energistyrelsen, egen opstillingDet ses, at Danmarks energiforbrug i det store hele har været uforandretsiden 1975.I samme periode er Danmarks BNP næsten fordoblet (i fastepriser), hvilket betyder, at energien i dag bliver udnyttet langt bedre end for 37år siden.
1
PJ angiver peta Joule som er 1015*Joule
2/5
Samtidig er forskellen mellem bruttoenergiforbruget og det endelige energi-forbrug blevet en smule mindre de senere år, hvilket er et udtryk for at konver-teringstabet er mindsket.Forbruget afvedvarende energier steget fra næsten ingenting i 1975 til om-kring 180 PJ i 2012. Det svarer til, at vedvarende energi udgjorde ca. 22 pct.af Danmarks samlede bruttoenergiforbrug i 2012. Dette er næsten en fordob-ling alene inden for de seneste ti år.3. Udviklingen i dansk energieffektivitetNormalt måles energieffektivitet som energiintensitet, dvs.forbruget af ener-gi pr. produceret BNP-enhed.Hvis forbruget af energi pr. produceret BNP-enhed er faldende, fås dermed en lavere energiintensitet – og dermed implicitogså et højere mål for energieffektivitet.I notatet vendes tallene om, idet der i stedet måles hvor megetBNP, derproduceres pr. enhed af forbrugt energi.Hermed fås et mål for energieffek-tiviteten, der stiger når effektiviteten går op, og falder når effektiviteten går2ned . Ifigur 2nedenfor er vist udviklingen i dansk energieffektivitet siden1975.Figur 2BNP (1.000kr) pr. PJ
BNP (DKK, 2005 kædede priser) pr. Brutto- og endeligt energiforbrug (energieffektivitet)
3
2,5
2
1,5
1
Bruttoenergiforbrug0,5
Endeligt energiforbrug
0
Kilde: Energistyrelsen, egen opstilling og beregning
2
Det svarer til, at vi eksempelvis måler bilers brændselsøkonomi (eller energieffektivitet) vedantal kørte kilometer pr. liter. Jo højere tal jo bedre brændselsøkonomi. Hvis man målte energi-intensiteten svarer det i stedet til brændselsforbruget pr. kørte kilometer.
19751976197719781979198019811982198319841985198619871988198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012
3/5
Det ses, at målt på bruttoenergiforbruget, erenergieffektiviteten blevet næ-sten fordoblet i forhold til 1975,og at energieffektiviteten er steget jævntigennem hele perioden. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 2,4pct. for perioden.Stigningeni energieffektiviteten for det endelige energifor-brug har været en smule mindre. Det skyldes at sidstnævnte ikke medtagereffektiviseringer i konverteringssektoren.Tallene siger, at der næsten produceres dobbelt så meget pr. forbrugt energi-enhed i 2012 end i 1975.
4. Udvikling i CO2-emissionerFor en god ordens skyld vises også udviklingen i CO2-emissionerne i Dan-mark. Affigur 3ses, at Danmark faktisk kom ned under Kyoto-målsætningeni2012på 55 mio. ton CO2-ækvivalenter forudledningeralene (altsåudenkvotekøb og CO2-projekter i udlandet).Figur 3Mio. ton CO2-ækvivalent
Danske CO2-emissioner
100,090,080,070,060,050,0Målsætning (Kyoto)
Gennemsnit af samlede emissioner 2008-2012
40,0Faktiske samlede emissioner30,020,010,00,01990 919293949596979899 2000 010203040506070809101112Emmissioner fra energiforbrug
Kilde: Energistyrelsen, egen opstillingNote: Kyoto-målsætningen løber ganske vidst over 5 år i perioden 2008-2012 med ca. 55 mio.CO2-ækvivalenter i gns. pr. år. Med kvotekøb o.l. opfylder Danmark denne målsætning.
Det ses, at nedgangen i CO2-emissioner både gælder emissioner fra energi-forbrug samt fra de emissioner, der også omfatter udledning af CO2 fra andrekilder (landbrug m.v.).
4/5
5. Udviklingen i CO2-emissioner globalt setHvor der i Danmark har været næsten konstant faldende CO2-udledning si-den 1990, er udviklingen lige omvendt, hvis der ses på udledningerne globaltset, jf.figur 4nedenfor.Figur 4.
Kilde: PBL Netherlands Environmental Assessment Agency og European Commis-sion: Trends In Global CO2Emissions, 2012 report.
Det ses at udviklingen i den globale CO2-udledning (fra fossile brændstoffer)har været konstant stigende siden 1990. Størstedelen af den ekstra udledningkan tilskrives Kina, der i perioden har mere end fordoblet sin udledning.Den globale stigning i perioden 1990-2011 har været på ca. 50 pct., men iKina har stigningen været på hele 266 pct. Derudover har Indien haft en stig-ning på omkring 180 pct. i perioden.De seneste målinger af CO2-koncentrationer i atmosfæren viser, at koncen-trationen har nået400 ppm,hvilket ifølge klimaforskere (sandsynligvis) vilgive permanent højere temperaturer på globalt plan.Med venlig hilsenNiels Hoffmeyer (3602) / Sune Clausen
5/5