Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 210
Offentligt
Opfordring til Naalakkersuisut i Grønland og den danske regering omikke at ophæve uran-nul-tolerance-politikken i RigsfællesskabetNuuk og København, 26. april 2013Den flg. opfordring er underskrevet af 48 miljøorganisationer.Det nyvalgte Naalakkersuisut - det grønlandske landsstyre - og den danske regering har varslet, atde vil ophæve nul-tolerancen overfor uranbrydning, som har været i kraft i femogtyve år og i sin tidblev vedtaget enstemmigt i det grønlandske landsting. Følgelig kan der være flereuranbrydningsprojekter på vej i Grønland i den nærmeste fremtid. Alene mineprojektet iKuannersuit (Kvanefjeldet) ved Narsaq i Sydgrønland kan gøre Grønland til den femte størsteuraneksportør i verden. Derudover findes uranforekomster ved Illorsuit, Puissattaq, Ivittuut ogMotzfeldt Sø i Sydgrønland, Sarfartoq, Nassuttooq, Qaqqaarsuk og Attu i Vestgrønland ogRandbøldal og Milne Land i Østgrønland. Herudover kan der være forekomster, som endnu ikke erkortlagt.VI OPFORDRER Naalakkersuisut (landsstyret i Grønland) og den danske regering til ikke atophæve uran-nultolerance-politikken, eftersom uranudvinding vil medføre fare for forurening af detsårbare grønlandske miljø og for atomspredning globalt.VI OPFORDRER til, at udvinding af sjældne jordarter koncentreres på steder, hvor det ikkesamtidig medfører uranudvinding – samt til at arbejde proaktivt for at fremme udbredelsen afvedvarende energi og energieffektivitet i Rigsfællesskabet, såvel som i EU og over hele verden.DESUDEN OPFORDRER VI Naalakkersuisut og den danske regering til at modvirkeatomspredning og arbejde for at fremme global nedrustning af atomvåben.
OPFORDRINGERNE ER BEGRUNDET I:aturanbrydning - udover betydelig kemisk forurening med bl.a. svovlsyre - efterlader millioner aftons tailings, der indeholder nogle af de giftigst kendte radioaktive emner, såsom radium, thorium,radon og polonium og derfor så vidt muligt ikke bør tillades nogen steder i verden;ataffaldet fra uranbrydningen forbliver radioaktivt på et farligt niveau i hundreder af tusinder år;atdet amerikanske Videnskabernes Akademi i 2011 konkluderede, at der ikke eksisterer nogenteknologi, der kan garantere en sikker langsigtet opbevaring af det radioaktive affald frauranbrydningen;atdet arktiske miljø generelt er særligt sårbart overfor forurening, fordi det genopbygges megetlangsomt;atop til 85 pct. af radioaktiviteten fra uranbrydningen kan forblive tilbage i det efterladte affald,hvortil kommer, at Kuannersuit indeholder den største forekomst af thorium i verden – af nogle sattil op til to millioner tons - som licenshaveren,Greenland Minerals and Energy Ltd.,ikke har planer
1
om at udvinde. Meget af radioaktiviteten fra dette thorium – ingen ved hvor meget - vil bliveefterladt i tailings-bunkerne;atde radioaktive forbindelser fra den åbne uranmine på Kuannersuit – i givet fald den næststørsteåbne uranmine i verden - vil kunne udvaskes af tailings-bunkerne og optages i plantevækst ogorganismer i havet;atdet grønlandske havområde udgør et af klodens reneste og mest uberørte havområder, der levereret vigtigt bidrag til reproduktionsevnen for den marine biodiversitet og økosystemerne i dennordlige del af Atlanterhavet - hvad der vil blive truet ved en eventuel ophævelse af nul-tolerance-politikken;atde radioaktive substanser koncentreres i fødekæderne og kan forårsage skader både hosmennesker og dyr i form af sygdomme, genetiske skader og mutationer;atde langsigtede følger af uranudvindingen fra Kuannersuit kan blive en omfattende radioaktivforurening, som på grund af sundhedsfaren kan gøre det nødvendigt at forbyde landbrug, fiskeri,fangst og husdyravl i betydelige dele af Sydgrønland, ligesom det kan blive sundhedsfarligt at boder;atoprydning efter uranbrydning f.eks. i Tyskland i en skala, der svarer til den, der er planlagt iKuannersuit, foreløbigt har kostet de tyske skatteydere mere end 50 mia. kr. og de samledeomkostninger herfor endnu ikke er dækket. Oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet i 2020,hvorefter de forurenede områder skal overvåges tæt og vedligeholdes i meget lang tid fremover;atdet firma,Greenland Minerals and Energy Ltd.,der har licens til minedrift i Kuannersuit, ikkebesidder økonomiske ressourcer til at afbøde miljøskadevirkningerne fra millioner af tons affald,der er radioaktivt i tusinder af år;atGrønland ikke besidder de økonomiske ressourcer til at afbøde de mulige miljøskader frauranbrydning i Kuannersuit eller fra udnyttelse af de øvrige uranforekomster i Grønland;atden danske stat, som er den eneste, der har de økonomiske ressourcer til at afbøde de muligemiljøskader, ikke har givet garanti herfor. Den danske stat vil få indtægter fra uranbrydningen iKuannersuit gennem modregning i bloktilskuddene til Grønland af den indtjening, Grønland opnårvia selskabsskat og royalties;atde langsigtede økonomiske omkostninger af den radioaktive forurening kan blive så store, at delangt overstiger uranbrydningens kortsigtede økonomiske gevinst;atophævelse af uran-nultolerance-politikken ikke er nødvendig for at der kan udvindes sjældnejordarter sydvest for Kangerlussuaq, i Nuup Kangerlua, ved Killavaat Alannguat (Kringlerne)mellem Narsaq og Qaqortoq og nær Narsarsuaq. Forekomsten ved Killavaat Alannguat, hvor dervurderes at være mere end fire milliarder tons malm, er sandsynligvis den største forekomst afsjældne jordarter i verden. Herudover er der fremskredne grønlandske efterforsknings- ogmineprojekter for jern, bly, zink, molybdæn, rubiner, diamanter og platin foruden en lang rækkeandre mineraler;
2
atden eneste civile industri, der har brug for store mængder uran, er atomkraftindustrien, somhverken Grønland eller Danmark har interesse i at fremme;atogså atomvåbenteknologien har brug for store mængder uran, og denne har hverken Grønlandeller Danmark interesse i at fremme;atplutonium – et af de mange biprodukter fra uran, som produceres i alle atomkraftreaktorer –muliggør skabelse af atomvåben, bidrager til deres udbredelse over alt i verden og udgør enpermanent trussel overfor millioner og atter millioner af mennesker.
OPFORDRINGEN ER UNDERSKRIVET AF DISSE ORGANISATIONER OG NETVÆRK:atomstopp_atomkraftfrei leben!, Austria (AUT)Australian Conservation Foundation (AUS)Avataq (GRL)Bellona (NOR)Centre for Environmental Justice/Friends of the Earth Sri Lanka (LNK)Climate & Energy Group, Beyond Copenhagen collective (BCPH), India (IND)COECOCEIBA- Friends of the Earth Costa Rica (CRI)Det Økologiske Råd / The Ecological Council (DNK)Ecodefense (RUS)ECOMUNIDADES, Red Ecologista Autónoma de la Cuenca de México (MEX)Focus on the Global SouthFriends of the Earth Australia (AUS)
3
Friends of the Earth Canada (CAN)Friends of the Earth EuropeFriends of the Earth InternationalFriends of the Earth (England, Wales and Northern Ireland) (GBR)Friends of the Earth Malta (MLT)Friends of the Earth US (USA)Greenpeace NordicHaburas Foundation/Friends of the Earth Timor-Leste (TLS)Iceland Nature Conservation Association, (INCA) (ISL)Inuit Circumpolar Council, Greenland (ICC-Greenland) (GRL)International Network for Sustainable Energy – INFORSE-EuropeJA!Justi§a Ambiental / Friends of the Earth Mozambique (MOZ)Jordens Vänner - Friends of the Earth Sweden (SWE)Korean Federation for Environmental Movement (KFEM) / Friends of the Earth Korea (KOR)Magyar Természetvédők Szövetsége / Friends of the Earth Hungary (HUN)MAUDESCO - Friends of the Earth Mauritius (MUS)Milieudefensie - Friends of the Earth Netherlands (NLD)Mouvement Ecologique / Friends of the Earth Luxembourg (LUX)NOAH Friends of the Earth Denmark (DNK)Norwegian Society for the Conservation of Nature - Friends of the Earth Norway (NOR)Nuclear Information and Resource Service – NIRS (USA)Réseau "Sortir du nucléaire" (FRA)Sahabat Alam Malaysia - Friends of the Earth Malaysia (MYS)The Salzburg Platform Against Nuclear Dangers (AUT)The Swedish Anti-nuclear Movement (SWE)The Swedish Environmental Movement’s Nuclear Waste Secretariat (SWE)uranium-network.org, Germany (DEU)VedvarendeEnergi / SustainableEnergy (DNK)WISE (World information Service on Energy) InternationalWomen Against Nuclear Power – Finland (FIN)Women for Peace – Finland (FIN)Women in Europe for a Common Future - WECF France (FRA)Women in Europe for a Common Future - WECF Germany (DEU)Women in Europe for a Common Future - WECF InternationalWomen in Europe for a Common Future - WECF Netherlands (NL)WWF Verdensnaturfonden - WWF Denmark (DNK)
4