KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 206: Energipolitisk redegørelse 2013 fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. De internationale rammer: udfordringer og mulighederDet globale energiforbrug er fortsat stigende. Frem mod 2035 forventer Det Internationale Energiagentur(IEA) en stigning på omkring en tredjedel i det globale energiforbrug, hvilket sætter de globale energimar-keder under et fortsat pres. Olieprisen forventes således at forblive høj og endda stige yderligere frem mod2035 i IEAs centrale scenarie, jf. figur 1 nedenfor. Hertil kommer, at mange lande fortsat er dybt afhængigeaf fossile brændsler, ikke mindst olie, og de store olieressourcer er stadig koncentreret i de arabiske lande.I den samlede analyse fra IEA,World Energy Outlookfra november 2012, fremgår det også i det centralescenarie, at USA i 2017 vil overhale Saudi Arabien som verdens største olieproducent i kraft af en hastigtvoksende produktion af såkaldt ukonventionel olie (olie fra tjæresand). Denne status forventes at vare ind-til ca. 2025, hvor den amerikanske olieproduktion topper. USA vil dog fortsat være afhængig af importeretolie i kraft af sit store forbrug. USA skønnes samtidig at blive nettoeksportør af gas før 2020, idet væksten ilandets ukonventionelle gasproduktion – skifergas - forventes at fortsætte frem til 2025-30.Figur 1. Udviklingen i råolieprisen historisk og i IEA-scenarie (USD pr tønde, faste 2011-priser)

De globale energiudfordringer i forhold til klimaforandringerne er stadig enorme. IEAs centrale scenariefører til en global temperaturstigning på 3,6 �C. En udvikling, der er forenelig med det overordnede 2-graders mål i 2050, kræver således, at der internationalt føres en helt anden og aktiv energipolitik medvægt på lavemissionsteknologier og energieffektivisering.Den økonomiske krise sætter i øjeblikket det internationale marked for grønne danske energiteknologierunder pres. Det nye energieffektiviseringsdirektiv forventes dog at skabe fornyet fremdrift på energieffekti-viseringsdagsordenen, og VE-teknologierne bliver fortsat mere konkurrencedygtige.Samspillet med EU's energi- og klimapolitik.EU’s fælles energi- og klimapolitik regulerer flere og flere dele af medlemsstaternes klima- og energipolitik.Samtidig har Danmark med sin ambitiøse og sammenhængende klima- og energipolitik haft betydelig ind-

flydelse på centrale elementer i den fælles politikudvikling i løbet af 2012, navnlig i det første halvår, hvorDanmark havde formandskabet for ministerrådet i EU.Det vigtigste resultat under det danske formandskab på energiområdet var vedtagelsen af et direktiv omenergieffektivitet efter langstrakte forhandlinger. Direktivet betyder en væsentlig styrkelse af energieffekti-viseringsindsatsen i medlemslandene. Med vedtagelsen af direktivet forventes EU at nå ca. 17 pct. energi-besparelser i 2020, og direktivet er derfor et meget vigtigt redskab for, at EU kan nå målet om 20 pct. ener-gibesparelser i 2020. Virkemidlerne i direktivet er på flere punkter sammenfaldende med de, der anvendesi Danmark. Det gælder eksempelvis en forpligtelse for energiforsyningsselskaber til at gennemføre bespa-relser på 1,5 pct. årligt i slutforbruget hos kunderne. Direktivets fokus på fremme af omkostningseffektivudbygning af kraftvarme og fjernvarme/fjernkøling har også afsæt i danske erfaringer, og i samarbejde medKommissionen arbejdes der nu aktivt for at fremme det danske koncept for planlægning og regulering afkraftvarme og fjernvarme i resten af EU i forbindelse med implementeringen af direktivet.Andre væsentlige resultater under formandskabet var vedtagelsen af en beslutning, der skal skabe størreåbenhed om medlemsstaternes indgåelse af aftaler med tredjelande på energiområdet, og vedtagelse af enforlængelse af Energy Star-aftalen med USA om energieffektivitetsmærkning af kontorudstyr. Dertil kom-mer en forordning om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur. Forordningen er vigtig, dastore dele af det europæiske elnet står over for en udskiftning pga. nedslidning, som gør nettet uegnet til atopfylde de krav den fortsatte udbygning af vedvarende energi stiller til elnettet. EU-Kommissionen vurde-rer, at udskiftningen kan kræve investeringer på omkring 200 milliarder Euro.Det danske formandskab arbejdede videre med Kommissionens forslag til en revision af energibeskatnings-direktivet. Kommissionens forslag er i vid udstrækning baseret på det danske CO2- og energiafgiftssystem.Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrument tilopfyldelse af EU’s klima- og energimål og et effektivt supplement til EU’s CO2-kvotesystemEndelig behandledes under det danske formandskab Kommissionens klima- og energikøreplaner for 2050.Forhandlingerne afsluttedes med politisk retningsgivende konklusioner, der fik støtte fra 26 af EU’s 27 med-lemslande. Konklusionerne gør det klart, at det haster med at definere en europæisk klima- og energipoli-tisk ramme frem mod 2030 for at give investorer større sikkerhed for langsigtede bæredygtige klima- ogenergiinvesteringer og sikre EU's langsigtede omstilling mod en lavemissionsøkonomi. De 26 medlemslandeanerkendte bl.a. en milepæl for reduktion af EU's drivhusgasudledninger på 40 pct. i 2030, og at der skalsikres betragtelig mere vedvarende energi, øget energieffektivitet og en ny smart og fleksibel infrastrukturefter 2020. Konklusionerne udgør en vigtig trædesten for Kommissionen i det videre arbejde med en ambi-tiøs policy ramme for perioden efter 2020.Nye post-2020 mål vil kunne medvirke til at styrke CO2-kvotemarkedet i EU og dermed forbedre rammernefor den grønne omstilling af energisystemet.Den internationale indsats på klima- og energiområdetPå FN’s klimakonference COP18 i Qatars hovedstad, Doha, blev parterne enige om ”The Doha Gateway”,som bestod af tre hovedpunkter:Vedtagelse af anden forpligtelsesperiode af KyotoprotokollenLukning af de to forhandlingsspor om hhv. Kyotoprotokollen og konventionssporet (forkortet LCA-sporet)Bekræftelse af mandatet fra COP17 i Durban om at en ny global klimaaftale med reduktionsmål foralle lande skal være forhandlet på plads senest i 2015 med ikrafttrædelse fra 2020.

De internationale klimaforhandlinger står derfor nu i en ny situation, hvor den skarpe opdeling mellem i- ogulande, der var en del af de to tidligere forhandlingsspor, formelt er ophævet. Durban Platform er således deteneste tilbageværende politiske forhandlingsspor i UNFCCC-forhandlingerne, og de kommende tre år, fremtil den forventede vedtagelse af en ny juridisk bindende global klimaaftale på COP21 ultimo 2015, vil derforhave fokus på at designe arkitekturen i den nye aftale. En række af de store ulande vil dog fortsat søge atholde fast i en opdeling mellem i- og ulande og argumentere for, at ilandene skal vise lederskab og gå foranmed reduktionsindsatsen. Ikke desto mindre er der lagt op til større klarhed over fremtidens globale rammefor landenes reduktionsindsatser, som bedre kan afspejle den økonomiske og politiske virkelighed, verdenstår overfor i dag.Gennem en tæt dialogmed de progressive parter blandt østaterne og udviklingslandene, herunder ogsåLeast Developed Countries (LDC)er Danmark og EU med til at lægge pres på en række af verdens størsteudledere af drivhusgasemissioner. Danmark deltager aktivt i det såkaldte Cartagena-samarbejde, som er ensamling af proaktive i- og ulande, der presser på for at levere resultater i forhold til navnlig CO2-reduktionsindsats og finansiering. Danmark har siden 2009 været inviteret med, når Major Economies Fo-rum (MEF), der er en samling af verdens 17 største økonomier, drøfter internationale klima- og energi-spørgsmål. Det illustrerer den store interesse, der er for at høre om Danmarks erfaringer med ambitiøsepolitikker og løsninger på energi- og klimaområdet.Der er samtidig brug for mere konkret handling som supplement til de formelle FN-klimaforhandlinger, hvisdet skal være muligt at sikre de nødvendige og omfattende globale CO2-reduktioner, som er påkrævet forat nå 2-graders målsætningen.Internationalt styrker Danmark blandt andet det klima- og energifaglige samarbejde med udvalgte vækst-økonomier – herunder Kina, Vietnam, Sydafrika og Mexico. Danske kompetencer på energiområdet er påmange områder unikke og efterspurgt internationalt. Gennem en aktiv indsats og bilaterale samarbejder,der går i dybden, kan Danmark trække på konkrete erfaringer, herunder tværgående politiske og regulato-riske anbefalinger på det klima- og energipolitiske område. Det danske bidrag vil være medvirkende til atunderstøtte en omstilling til vedvarende energi og energieffektiviseringer og derved skabe de nødvendigerammer for, at udviklingslandene kan gennemføre omfattende, reelle og målbare drivhusgasreduktioner.Danmarks traditionelt aktive og anerkendte rolle i kendte energifora som f.eks. IEA udbygges gennem etaktivt engagement i nyere institutioner herunder Clean Energy Ministerial og Global Green Growth Forum,hvor der målrettet fokuseres på at levere danske bidrag til den internationale dagsorden med udgangs-punkt i danske styrkeområder og prioriteter.

2. Den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 – implementering og opfølgningDen ambitiøse energipolitiske aftale af 22. marts 2012 mellem regeringspartierne (Socialdemokraterne, DetRadikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det KonservativeFolkeparti skaber rammerne for den grønne omstilling i Danmark. Energiaftalen indebærer omfattendeinvesteringer i vedvarende energi og energieffektivitet – i størrelsesordenen 90-150 mia. kr. frem mod2020. Det vurderes – hvor der også tages højde for finansieringen af aftalen – at aftalen øger beskæftigel-sen med 4.000 personer i 2013 og 2014, og derefter 6-7.000 personer i 2015-2019. Samtidig styrkes tekno-logiområder, hvor danske leverandører står stærkt, og aftalen kan dermed bidrage til konsolidering af lang-sigtede danske styrkepositioner.Ligeledes sætter energiaftalen rammerne for et fortsat højt niveau for forskning, udvikling og demonstrati-on af ny grøn energiteknologi. I forbindelse med finansieringen af aftalen er der taget vidtgående hensyn til

danske virksomheders konkurrenceevne bl.a. gennem lettelser i afgifterne på procesenergiforbrug. Energi-aftalen bidrager dermed markant til at skabe nye grønne arbejdspladser i Danmark og sætter udviklingenpå det rette spor mod regeringens langsigtede mål om en energiforsyning baseret 100 pct. på VE i 2050.Implementeringen af aftalens mange konkrete initiativer og de nødvendige videre analyser er i fuld gang.Initiativerne, der rækker frem til 2020, sikrer, at der opnås en reduktion i energiforbruget og en markantstigning i anvendelsen af VE. Andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug vokser med mereend 10 pct. point i forhold til i dag til en VE-andel på mere end 35 pct. i 2020. Dermed mere end opfylderDanmark EU-målsætningen på 30 pct. VE i 2020.Ser man på elforsyningen alene, peger fremskrivningerne på, at ca. 70 pct. af det danske elforbrug i 2020med initiativerne i energiaftalen vil være dækket af vedvarende energi – heraf de ca. 50 pct. alene fra vind-energi, jf. figur 2 nedenfor. Dette er en markant udvikling, der stiller store krav til elsystemet, herunderudviklingen af smarte elnet med henblik på en effektiv indpasning af den fluktuerende elproduktion fraisær vindkraft.Aftalen bringer Danmark internationalt helt i front med hensyn til en grøn omstilling af energisystemet ogkan blive et eksempel til efterfølgelse for andre lande. Danmark kan vise, at en omstilling både teknisk ogøkonomisk kan realiseres.Det er aftalt, at parterne i 2015 mødes for at drøfte videreførsel af aftalens initiativer og senest inden ud-gangen af 2018 skal drøfte konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2020. Regeringen har fastsatsom delmål frem mod 2050, at el- og varmeforsyningen i 2035 skal være 100 pct. baseret på VE, og i 2030skal olie til opvarmning og kul være udfaset. Det kræver nye væsentlige initiativer for perioden efter 2020.Figur 2. Udviklingen i VE-andelen af elforsyningen frem mod 2020.

Hovedparten af de aftalte analyser har deadline i slutningen af 2013 og dækker store kompliceredespørgsmål. Der er samtidig behov for at tænke på tværs og vurdere centrale spørgsmål om bl.a. behovet forøget statslig koordinering af energiplanlægningen på især varmeområdet mhp. at undgå suboptimering i deenkelte kommuner.Centrale analyser i medfør af Energiaftalen:Dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på atsikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbe-skyttelse.Analyse af det nuværende tilskuds- og afgiftssystem på energiområdet mhp. at vurdere be-hovet for justeringer af det eksisterende system, så det samfundsøkonomisk giver hensigts-mæssige incitamenter til omstillingen til et grønt og fleksibelt energisystem.Analyse af elnettets funktionalitet frem til 2050. I forlængelse heraf analyseres mulighederfor og effekter af udlandsforbindelser.Analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen, herunder den forventede sti-gende mængde biogas og anden VE-gas.Analyse af anvendelse af bioenergi. Analysen skal fokusere på, om der er de rette rammevil-kår for en effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den dan-ske energiforsyning, herunder CO2-fortrægning.Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning.Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrivirksomhederAnm.: Dette er ikke en udtømmende liste.

3. EnergieffektiviseringEnergieffektivisering er et afgørende element i den grønne omstilling af energisektoren. Uden omfattendeenergieffektiviseringer ville det blive uforholdsmæssigt dyrt at dække energiforbruget med vedvarendeenergi.Energieffektiviseringer handler om at opfylde samfundets behov for de forskellige energitjenester mereeffektivt, så energiforbruget reduceres. Det drejer sig i høj grad om, at vi skal skifte til mere energieffektiveteknologier og løsninger, men også om at vi skal være mere energibevidste.Der er fortsat store potentialer for rentable energieffektiviseringer. Det er tilfældet inden for alle sektorerog anvendelsesområder. De energieffektive teknologier og løsninger findes allerede. I mange tilfælde vildet være rentabelt for forbrugerne at anvende de eksisterende løsninger, men energieffektiviseringerne

kommer ikke af sig selv. Der er behov for en aktiv indsats for at fremme yderligere effektiviseringer og be-sparelser. Derfor indeholder energiaftalen af 22. marts 2012 en række initiativer, som øger energieffektivi-seringsindsatsen med henblik på at minimere energispildet og energiforbruget i alle sektorer.Aftalen med energiselskaberneI energiaftalen blev det besluttet at øge selskabernes årlige energispareforpligtelser i 2013 og 2014 med 75pct. og fra 2015 til 2020 med 100 pct. i forhold til forpligtelsen i 2010-2012. Det svarer til, at selskaberneårligt skal sikre energibesparelser svarende til henholdsvis ca. 2,6 pct. og ca. 3,0 pct. af slutforbruget afenergi ekskl. forbruget til transportformål. Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjern-varme og olie vil derfor også fremover være en meget central aktør i energispareindsatsen.Energiselskaberne har siden 2006 haft årlige mål for hvor mange energibesparelser, de skal medvirke til atrealisere. Fra 2010 blev deres mål fordoblet. Selskaberne har indtil nu hvert år overopfyldt deres forpligtel-ser.Den 13. november 2012 blev der indgået en aftale med elnet-, naturgasdistributions-, fjernvarme- og olie-selskaberne om rammerne for deres indsats i 2013-2015. Aftalen udmønter de øgede energispareforplig-telser og bestemmelserne i energiaftalen om, at energiselskabernes indsats skal målrettes eksisterendebygninger og erhverv. I de senere år har energiselskaberne opnået en stigende andel af energibesparelser-ne i erhvervene, og her særligt i større virksomheder, og en mindre andel i eksisterende bygninger og denoffentlige sektor. Med henblik på at øge energiselskabernes indsats inden for energirenoveringer af byg-ninger indgår selskabernes indsats i arbejdet med energirenoveringsstrategien.Den nye aftale med energiselskaberne udmønter desuden målsætningerne fra den energipolitiske aftaleom et øget fokus på omkostningseffektivitet og konkurrenceudsættelse af indsatsen. Aftalen med selska-berne indeholder en række elementer, som skal gøre det lettere for aktører og forbrugere at udnytte ord-ningen, og som skal øge omkostningseffektiviteten og markedsgørelsen af indsatsen.Derudover indeholder den nye aftale også en række præciseringer og stramninger af de eksisterende reglermed henblik på at styrke kvaliteten af energiselskabernes opgørelser og dokumentation af de opnåedeenergibesparelser, ligesom der er taget en række skridt for at sikre, at energiselskabernes indsats i højeregrad medvirker til at realisere energibesparelser, som ellers ikke var blevet gennemført.Organiseringen af energiselskabernes energispareindsats efter 2015 indgår som et af elementerne i el-reguleringseftersynets arbejde.Strategi for energirenovering af bygningerEnergirenovering af bygningsmassen er en vigtig brik i at nå regeringens langsigtede mål om en energifor-syning, som er dækket af vedvarende energi. Derfor vil regeringen i forlængelse af energiaftalen udarbejdeen samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien skal målrettes modde mest omkostningseffektive indsatser, hvilket bl.a. betyder, at energirenovering skal gennemføres i for-bindelse med løbende renovering/vedligehold, da det er mest omkostningseffektivt at energirenovere, nårman alligevel er i gang med byggeriet.Som led i udarbejdelsen af strategien gennemføres en række analyser, der kortlægger de væsentligste bar-rierer, potentialer og virkemidler til at fremme og effektivisere energirenovering. Erhvervslivet og de øvrigeaktører i byggeriet spiller en afgørende rolle i, at energirenovering af bygningsmassen gennemføres i prak-sis. Derfor er der etableret et netværk for energirenovering med ca. 180 personer fra over 100 forskelligevirksomheder, organisationer og videninstitutioner. Netværket udarbejder et initiativkatalog med forslag tilinitiativer, der kan fremme og effektivisere energirenovering. På grundlag af analyserne og initiativkatalo-

get fra netværket vil regeringen udarbejde et oplæg til energirenoveringsstrategien, som vil blive forelagtpartierne bag energiaftalen inden udgangen af 2013.Strategien skal understøtte energiaftalens andre tiltag, herunder energiselskabernes spareforpligtelser.Samtidig skal den udarbejdes i sammenhæng med andre tiltag, der har til formål at sikre realiseringen af deenergi- og klimapolitiske målsætninger, herunder byggepolitisk strategi, energimærkningen af bygninger ogomlægningen af energiforsyningen til vedvarende energiMed initiativet Grøn Boligkontrakt i Vækstplan DK foreslår regeringen at indføre et nyt dansk energispare-koncept inspireret af den engelske Green Deal model. Initiativet falder i to faser. Første fase omhandleretableringen af en såkaldt ”one stop shop”, som skal bidrage til at gøre det nemmere for boligejere at gen-nemføre energirenovering af deres bolig, mens der i anden fase laves en analyse af mulighederne for atfremme bedre finansiering af energibesparelsesprojekter. Også forslag om videreførelsen af BoligJobord-ningen i 2013 og 2014 vil bidrage til energirenovering af de danske boliger.Der er stadig et betydeligt uudnyttet potentiale for energioptimering i statens kontor- og universitetsbyg-ninger. I Vækstplan DK foreslås derfor 50 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til fremrykket vedligehold af statenskontor- og universitetsbygninger. Midlerne prioriteres til bygninger, hvor der kan gennemføres samtidigeenergioptimeringer.Informationsindsats om energieffektivitet rettet mod slutenergiforbrugereSom aftalt i den energipolitiske aftale er Center for energibesparelser (Go´ Energi) blevet nedlagt.Midlerne til fremme af energieffektivitet i energiforbruget omprioriteres, således at de i størrelsesorden 60mio. kr. anvendes til konkrete energieffektiviseringsinitiativer, og de resterende 30 mio. kr. årligt overførestil Energistyrelsen med henblik på videreførelse, evt. i tilpasset form, af informationsindsatsen vedrørendeenergieffektivisering.Med afsæt i energiaftalen har Energistyrelsen gennemført en analyse med henblik på at vurdere hvilke afGo’ Energis aktiviteter, der skal videreføres. Som følge af analysen er der blevet lavet en strategi for infor-mationsindsatsen for energieffektivitet for 2013. Hensigten med informationsindsatsen om energieffektivi-sering rettet mod energislutbrugerleddet er at fremme energieffektive løsninger og indkøb samt energief-fektiv adfærd. Indsatsens målgruppe er primært slutbrugerne af energi defineret som private boliger, of-fentlige institutioner og erhvervslivet.Vedvarende energi i bygningerI overensstemmelse med regeringens energipolitiske udspil ”Vores energi” skal el- og varmeforsyningen iDanmark i 2035 være 100 pct. dækket af vedvarende energi. Det svarer til at ca. hver fjerde husstand, derenten er olie- eller naturgasopvarmet i dag, over de næste godt 20 år skal have omlagt husstandens energi-forsyning. Det svarer til en årlig omstilling af i gennemsnit 25.000 husstande frem mod 2035. Omkring 60pct. af disse husstande er naturgasopvarmede og 40 pct. er olieopvarmede i dag.I energiaftalen er det aftalt fra 2013 at indføre et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger.Fra 2016 er det ikke muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme ellernaturgas som alternativ. Uden for naturgas- og fjernvarmeområder områder er det fortsat muligt at instal-lere oliefyr i eksisterende bygninger. Reglerne er gennemført ved en ændring af bygningsreglementet, dertrådte i kraft 1. januar 2013.I 2013 planlægges en omlægning af ordningen for lovpligtigt eftersyn af oliefyr med henblik på at erstattebl.a. energieftersynet med andre mere effektive virkemidler, der kan fremme udskiftningen af ineffektiveoliefyr til bl.a. VE-baserede varmekilder.

For de danskere, som fjernvarmen ikke kan nå, findes der et godt alternativ i varmepumper kombineretmed solenergi, og med Finanslovens reduktion af elvarmeafgiften er opvarmning med varmepumper blevetbilligere for forbrugerne. Sideløbende er der behov for at overveje, hvilken rolle naturgassystemet skal spil-le i fremtidens energisystem.Omlægning af virksomheders procesenergiforbrug til vedvarende energiDet bliver en betydelig udfordring at sikre en omstilling af virksomhedernes energiforbrug til vedvarendeenergi. Regeringen vil derfor fremsætte lovforslag i foråret 2013 om en ny tilskudsordning til omstilling afvirksomhedernes procesenergiforbrug, der er en udmøntning af energiaftalen. Ordningen skal frem til ogmed 2020 yde økonomisk støtte til virksomheder, som omstiller til vedvarende energi eller fjernvarme ideres produktionsprocesser. Ordningen omfatter en bred vifte af vedvarende energiteknologier, men for-udsætter, at virksomheder, der omlægger til en vedvarende energiform, som i dag kan få pristillæg for mil-jøvenlig el-produktion, vælger mellem enten at modtage investeringsstøtte fra VE-proces ordningen eller atmodtage pristillægget. VE-proces ordningen forventes at åbne for ansøgninger til sommer. Ordningen er etvigtigt skridt mod regeringens mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Der erafsat 3,75 mia. kr. til ordningen, som fordeler sig med 250 mio. kr. i 2013 og derefter 500 mio. kr. om åretfrem til og med 2020.

4. EnergiforsyningVindkraftudbygningenUdbygningen med havvindmøllerI energiaftalen indgik, at der frem til 2020 skal opføres en havmøllepark på 400 MW, Horns Rev 3, i Nordsø-en og en havmøllepark på Kriegers Flak på 600 MW i Østersøen. Arbejdet med gennemførelse af forunder-søgelser og forberedelse af udbuddet af de to parker er i fuld gang.Energistyrelsen gennemfører en aktiv informationsindsats og en udbudsproces med åben dialog med såvelopstillere som investorer, så de bedst mulige rammer for etableringen kan fastlægges. Udbuddene igang-sættes formelt i 2013. Senest 30. april 2014 vil alle forundersøgelser for de to projekter være offentliggjort,hvorefter VVM-redegørelserne sendes i høring. Udbuddet af Horns Rev 3 afgøres, så koncessionskontraktog etableringstilladelse kan gives primo 2015. For Kriegers Flak sker dette i september 2015.Udbygning af kystnære havmølleparkerFrem til 2020 skal der bygges 450 MW kystnære havmøller. Der kan bydes på 6 forskellige områder: Ve-sterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerøbugten, Småland og Bornholm. Områderne er i november 2012udpeget af forligskredsen bag energiaftalen efter en række kriterier – bl.a. lave anlægs- og driftsomkostnin-ger og lokal opbakning til projekterne. Energinet.dk er gået i gang med forundersøgelserne for de 6 områ-der. Områderne ved Nissum Bredning og Mejl Flak kan også komme med i udbuddet, hvis nuværende an-søgere i disse områder ønsker dette. I så fald udbydes 8 områder. Forundersøgelserne er afsluttede på dis-se to områder.Alle kystnære havmølleparker skal placeres mindst 4 km fra kysten, og hvert område kan rumme max 200MW. Et område kan dog godt rumme flere mindre projekter. Der gennemføres et samlet udbud for alle 6områder på en sådan måde, at de 6 områder er i konkurrence med hinanden. Det betyder, at det ikke for-ventes, at der udbygges på alle 6 områder. Kommer der tilstrækkeligt med gode bud i første udbudsrundetil at udbygge med 450 MW, accepteres alle tilbud. Hvis ikke, vil den resterende kapacitet blive udbudt i enekstra udbudsrunde. Udbuddet forventes afgjort i efteråret 2015, så koncessionskontrakt og etableringstil-ladelse kan gives inden udgangen af 2015.

De kystnære havmølleparker bliver synlige på land. Derfor er den lokale opbakning meget vigtig. De 6 om-råder er bl.a. udvalgt, fordi der i forvejen er betydelig lokal opbakning til havmøller i netop disse områder.For at fastholde den lokale opbakning besluttede forligskredsen, at opstillerne har pligt til at udbyde 20 pct.af hvert projekt til lokale borgere. Hvis der på nettilslutningstidspunktet er opnået lokalt medejerskab på 30pct. fra både borgere og virksomheder, opnås et yderligere pristillæg på 1 øre/kWh i hele tilskudsperioden.Denne mulighed er frivillig.ForsøgsmøllerUdover de 450 MW udbydes 50 MW til forsøgsmøller. Forsøgsmøller kan ifølge energiaftalen etableres tilen fast afregningspris på 70 øre/kWh i en periode svarende til 50.000 fuldlasttimer.Forsøgsmøllerne er ikke bundet til de udpegede områder, men kan placeres frit. Forsøgsprojekterne kanindeholde op til 8 møller. Projekterne skal have et klart teknologisk udviklingsformål med henblik på atreducere de fremtidige omkostninger ved havmøller.Udbygning med vindmøller på landI energiaftalen indgår en forventning om en betydelig udbygning med vindmøller på land. Frem mod 2020forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1.800 MW. I samme periode forventes nedta-get kapacitet på 1.300 MW.For at understøtte denne udbygning udarbejdes et oplæg, der bl.a. kommer til at indeholde nye planlæg-ningsredskaber, status for de fire ordninger i VE-loven (den grønne ordning, køberetsordning, værditabs-ordningen og garantifonden) og en vurdering af mulighederne for yderligere beskæring af pristillæg på deplaceringer, hvor det fulde pristillæg ikke måtte være nødvendigt. Oplægget, der skal forelægges forligs-kredsen i første halvdel af 2013, tager udgangspunkt i rapport fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmøl-leplanlægning, som var nedsat af miljøministeren.Med en aftale af 22. januar 2013 sikres økonomien i en fortsat begrænset udbygning med husstandsvind-møller. Med aftalen afregnes el leveret til elnettet fra installationstilsluttede husstandsvindmøller med 250øre/kWh i 20 år fra nettilslutning. Satsen aftrappes ikke, men revurderes hvis den samlede installeredeeffekt overstiger 2,5 MW.BiogasSom følge af energiaftalen er der etableret en taskforce, der undersøger og understøtter konkrete biogas-projekter med henblik på at sikre biogasudbygningen frem mod 2020. Taskforcen undersøger de barrierer,der fortsat findes for udbygningen af biogas, og hvordan de kan overvindes. Det analyseres, hvordan denkonkrete indpasning af biogas i energisystemet kan foregå teknisk og organisatorisk. Taskforcen afrapporte-rer ved udgangen af 2013 med henblik på en fornyet drøftelse med forligsparterne. Parallelt med energiaf-talen udbød Fødevareministeriet i 2012 en pulje på 262 mio. kr. til anlægstilskud til biogasanlæg. Som følgeaf energiaftalen blev anlægstilskuddet forhøjet fra 20 til 30 pct. Desuden er Biogasrejseholdet videreført tilog med 2015. Rejseholdet skal understøtte den kommunale planlægning for biogasanlæg i forhold til egne-de placeringsmuligheder og myndighedsbehandling i den konkrete projektfase.”Smart grid strategi” og etablering af fjernaflæste timemålereI Danmark har vi allerede erfaringer med og et godt udgangspunkt for en øget elektrificering og størremængder fluktuerende energi i energisystemet, og der anvendes allerede i dag en vis grad af smarte net(”smart grids”). Danmark er bl.a. førende inden for en række system- og markedsløsninger relevante forsmarte net samt test og demonstration af nye løsninger. Regeringen fremlagde en ”smart grid strategi” d.5. april 2013, som vil danne udgangspunkt for en drøftelse af eventuelle nye initiativer i forligskredsen.

Aktivering af forbrugernes potentielle, fleksible el-forbrug er centralt i udviklingen af smarte net og i for-hold til at kunne reducere eller udskyde en række netinvesteringer, der alternativt ville kræves for at hånd-tere fremtidens elforbrug. Én vigtig forudsætning er også, at der på forbrugsstedet dels installeres en fjern-aflæst timemåler samt at der, når det er rentabelt, installeres det nødvendige kommunikationsudstyr og IT-software, så elforbrugende installationer automatisk ’kobler ud’ eller ændrer forbruget, når prisen er høj –eller ’kobler ind’, når prisen er lav. Regeringen har derfor i Vækstplan DK stillet forslag om, at der indføreskrav om, at der udrulles fjernaflæste elmålere til hele landet.Den nye støtteordning til solcellerDen 15. november 2012 indgik regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkepar-ti) en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om en strategi forsolcelleanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg.Den politiske aftale fulgte i kølvandet på den eksplosive solcelleudbygning, der var i 2012, som aktualisere-de behovet for at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning. Med den nye støtteordningafregnes solcellestrøm med 130 øre/kWh i 10 år for anlæg etableret i 2013, samt 145 øre/kWh for fællesanlæg etableret i 2013. Det har været en vigtig præmis for indgåelsen af den politiske aftale, at støttenblev reduceret i takt med de faldende anlægspriser. Det har desuden været en vigtig hensigt, at den nystøtteordning skulle tilgodese og ensarte de økonomiske vilkår for forskellige boligformer, hvor den tidlige-re støtteordning primært tilgodeså parcelhusejere. Aftalen indeholder, foruden finansiering af aftalen, en20-årig overgangsordning for eksisterende anlæg og afskaffelse af den årsbaserede nettoafregning, såledesat al nettoafregning fremadrettet opgøres på timebasis.Loven om solceller er pr 20. marts 2013 foreslået justeret efter aftale mellem parterne bag energiforliget,således at støtten sænkes til store kommercielle solcelleparker. Forligspartierne er enige om, at de storeanlæg som hidtil skal have 60 øre/kWh de første 10 år og 40 øre/kWh de efterfølgende 10 år. Fælles anlæg,der etableres på jorden i 2013, vil blive afregnet med 90 øre/kWh i 10 år. Formålet med justeringen er atforhindre et stort spild af støttekroner på bekostning af de øvrige elforbrugere. Den midlertidigt forhøjedesats på 130 øre/kWh vil i fremtiden derfor kun gælde for solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, medundtagelse af små anlæg under 6 kW pr. husstand på jorden, men tilsluttet husstandens forbrugsinstallati-on. Den midlertidigt forhøjede sats for fælles anlæg på 145 øre/kWh gælder fortsat for anlæg etableret påtaget af bygninger.Udgifterne til Public Service Obligations (PSO)Støtten til den miljøvenlige elproduktion betales af elforbrugerne via det såkaldte PSO-gebyr på elregnin-gen og fungerer som driftstilskud, der øger rentabiliteten af investeringer i vedvarende energi. PSO-gebyretvar i 2012 gennemsnitligt på 15,5 øre/ kWh svarende til i alt knap 4,7 mia.kr. Stigningen i PSO-omkostningerne fra 2011 til 2012 skyldes navnlig de lave priser på elmarkedet og en øget produktion afvindkraft. I 2012 var den gennemsnitlige elmarkedspris betydeligt lavere end i 2011 som følge af blandtandet rigelig og billig norsk og svensk vandkraft.De årlige PSO-omkostninger har siden 2001 varieret betydeligt jf. figuren neden for. Hovedparten af PSO-gebyret går til at dække faste afregningspriser på miljøvenlig elproduktion. Når elmarkedspriserne falder,stiger udgifterne til de faste afregningspriser, og dermed PSO-gebyret. Omvendt når elmarkedsprisen sti-ger, så falder PSO-omkostningerne alt andet lige.

El-reguleringseftersynetRegeringen har i forlængelse af energiaftalen nedsat et udvalg med deltagelse af branchens interessenterog en række sagkyndige, der skal foretage et dybdegående eftersyn af den danske elforsyningssektor medhenblik på at sikre incitamenter til både grøn omstilling til vedvarende energi, omkostningseffektivitet,konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Udvalget afrapporterer inden udgangen af 2014 og skal bl.a. afdæk-ke, om lovgivningen er tidssvarende og hensigtsmæssig i forhold til de energipolitiske målsætninger og deudfordringer, som elsektoren står overfor, herunder om lovgivningen understøtter omstillingen til en ener-giforsyning baseret på vedvarende energi og samtidig sikrer incitamenter til omkostningseffektivitet. Ud-valget vil i maj 2013 fremkomme med et forslag til en fremtidig forsyningspligtregulering og i efteråret 2013aflægge en statusrapport for udvalgets arbejde.Omlægning af varmeforsyningenOgså på varmeområdet vil der i de kommende år komme yderligere fart i udfasningen af fossile brændsler.Fjernvarmen skal gøres endnu grønnere. Dette kan bl.a. sikres gennem en hensigtsmæssig udnyttelse afbioressourcer, herunder biogas, i højeffektive kraftvarmeværker. Der arbejdes i øjeblikket med en størreanalyse af de fremtidige muligheder for bæredygtig biomasse i energisystemet. På længere sigt kan vind-energien også vise sig som et vigtigt input til fjernvarmeproduktion og til drift af store varmepumper i vind-rige perioder. Derudover kan udnyttelse af geotermi forhåbentlig vinde mere og mere indpas.For at fremme anvendelsen af VE-teknologier i fjernvarme blev der i energiaftalen afsat 35 mio. kr. i årene2012-2015. Midlerne anvendes bl.a. til analyser af økonomiske rammevilkår og etablering af demonstrati-onsprojekter, der udover store varmepumper kan omfatte andre VE-teknologier med henblik på at udnyttefjernvarmesystemets kapacitet som ”lager” for stigende mængder vindmøllestrøm.For at fremme anvendelsen af geotermi i fjernvarmesystemer iværksættes en række initiativer, bl.a. scree-ning af geotermiske muligheder i en række byer samt udvikling af en web-baseret platform, der giver ad-gang til relevante geologiske oplysninger om mulighederne for udnyttelse af geotermisk energi. Desudenkortlægges muligheder for risiko-afdækning i forbindelse med dybdeboringer til geotermiprojekter gennemforsikringsordninger og konsortiekonstruktioner, hvor også internationale erfaringer inddrages.For at fremme en bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien gennemføres en analyse af potentiale,barrierer og rentabilitet i typiske projekter for udnyttelse af industriel overskudsvarme, hvor der fokuseres

både på ekstern og intern udnyttelse af overskudsvarme. Regeringen vil på baggrund heraf overveje, omder kan opnås yderligere CO2-gevinster gennem en bedre udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheder.Strategisk energiplanlægning i kommunerneKlima-, Energi- og Bygningsministeriet har gennem et stykke tid i samarbejde med bl.a. KL arbejdet med atudvikle et koncept for strategisk energiplanlægning i kommunerne. I forlængelse af den energipolitiskeaftale er der oprettet en pulje på 19 mio. kr. til forsøg med strategisk energiplanlægning i kommunerne.Forsøgene vil foregå i 2014 og 2015.Formålet med strategisk energiplanlægning i kommunerne er set fra statens side at sikre, at planlægningeni kommunerne sker i overensstemmelse med den langsigtede omstilling af energisystemet væk fra fossilebrændsler. Energistyrelsen og KL har indgået en partnerskabsaftale, der har som formål at styrke koncept-udvikling og formidle resultaterne heraf til alle landets kommuner. Energistyrelsen udarbejder blandt andetvejledningsmateriale til kommunerne i energiplanlægning for at understøtte den kommunale indsats.Omlægning af transportenergiforbrugetDet er regeringens mål, at hele vores energiforsyning dækkes af vedvarende energi i 2050, herunder ogsåtransportsektoren. Hvordan den teknologiske udvikling på transportområdet bliver i de kommende år erafgørende for, hvilke vedvarende og omkostningseffektive transportteknologier, der kommer til at prægetransportsektoren i fremtiden.Strategien for fremme af energieffektive køretøjer blev præsenteret den 23. januar 2013. I forlængelseheraf vil der i løbet af foråret 2013 blive indgået strategiske partnerskaber for gas-, brint- og elbiler.Med energiaftalen blev det besluttet at etablere en pulje på 70 mio. kr. i årene 2013-2015, der skal under-støtte flere ladestandere til el-biler, infrastruktur til brint og til gas i tung transport. Der er politisk enighedom en fordeling af puljen med 40 mio. kr. til elbil-ladestandere, 20 mio. kr. til gas til tung transport og 10mio. kr. til brint. For el og gas vil en udmøntning kunne starte allerede i 2013, mens udmøntningen af til-skud til brint først vil ske sidst i perioden.Herudover er der afsat 15 mio. kr. i 2013-2015 til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen. I løbet af foråret2013 vil bekendtgørelsen for forsøgsordningen for elbiler blive justeret, bl.a. så plug-in hybridbiler kan ind-gå i ordningen. Første udbud i den videreførte ordning forventes at blive gennemført i 2. halvdel af 2013.Der er endvidere en forsøgspulje på 200 mio. kr., der udmøntes i årene 2010-2013. Puljen skal gå til at støt-te forsøgs- og demonstrationsprojekter med henblik på at afprøve mulighederne for mere energieffektivetransportløsninger, der kan reducere energiforbruget fra transportsektoren.Der er i VE-direktivet fastlagt et særligt EU-mål om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020.Herudover stiller EU’s brændstofkvalitetsdirektiv krav om, atvugge til grav-udledningerneaf CO2pr. ener-gienhed skal reduceres med 6 pct. i 2020 i forhold til 2010. Den gældende lov om bæredygtigebiobrændstoffer indeholder krav om iblanding af 5,75 procent biobrændstoffer og bidrager hermed til op-fyldelsen af 10 procent målet. Med energiaftalen blev det besluttet at ændre loven, så der sikres en iblan-ding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020. Gennemførelsen afventer dog en analyse af alternativer, hvormedDanmark kan leve op til EU’s forpligtelse. Analysen skal ligge færdig i 2015.EU-Kommissionen har i oktober 2012 fremlagt forslag til ændring af VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdi-rektivet med henblik på at fremme overgangen fra fødevarebaserede biobrændstoffer til biobrændstofferbaseret på affald og restprodukter (” 2. generation” biobrændstoffer) ved opfyldelse af 10 procent målet.Forslaget er under drøftelse i Rådet og Europaparlamentet. Regeringen arbejder for en opstramning afforslaget, så det i højere grad giver incitamenter til at anvende 2. generation biobrændstoffer, bl.a. gennemhurtigere indførelse af regulering af indirekte arealkonsekvenser.

5. Grøn omstilling og forskning, udvikling og demonstrationGrøn omstillingRegeringen har med initiativerne i energiaftalen øget hastigheden på den grønne omstilling af det danskeenergisystem. De investeringer og ændrede rammebetingelser, som den grønne omstilling blandt andetmedfører, giver danske virksomheder god muligheder for at styrke afsætningen af grønne teknologier ogløsninger på hjemmemarkedet, som samtidigt kan bruges som afsæt for eksport til verdensmarkedet, hvorder også i de kommende år forventes en stigende efterspørgsel.I 2011 eksporterede danske virksomheder grønne produkter (grønne varer, løsninger og services efter Eu-rostats definition) for en værdi af 80 mia. kr., hvilket svarer til over 10 pct. af den samlede danske eksport.Herunder udgør vedvarende energiteknologier det største grønne erhvervsområde. Det anslås, at ca.22.000 virksomheder i Danmark producerer og sælger en eller flere grønne produkter, og at disse virksom-heder beskæftiger mere end 100.000 personer.Ambitiøse internationale klima- og energimålsætninger og fjernelse af handelsbarrierer er vigtige forud-sætninger for, at danske virksomheder kan fastholde og ikke mindst øge sin afsætning på de internationalemarkeder. Samtidigt er stabile og langsigtede rammer vigtige for at fremme væksten på energiteknologi-området.Med regeringens ønske om en offensiv erhvervspolitik blev energi og klima i 2012 udpeget af regeringensministerudvalg for en ny erhvervs- og vækstpolitik som et blandt flere erhvervsområder, hvor danske virk-somheder har international konkurrencekraft. Som led heri blev der i foråret 2012 nedsat et vækstteam forenergi og klima med deltagelse af ressourcepersoner fra bl.a. erhvervet. Vækstteamets arbejde har tagetudgangspunkt i ønsket om en omkostningseffektiv grøn omstilling, der sikrer vækst og beskæftigelse.Vækstteamets anbefalinger har samtidig taget særligt udgangspunkt i udmøntningen af energiaftalen.Vækstteamet kom i februar 2013 med deres anbefalinger til, hvordan vækstvilkårene på energi- og klima-området kan forbedres. Regeringen forventer som opfølgning herpå at præsentere en vækstplan for energi-og klimaområdet, der vil tage afsæt i de konkrete anbefalinger fra ”Vækstteam for energi og klima”.Det er af stor betydning for den samlede beskæftigelse og vækst, at konkurrenceevnen for de energiinten-sive og konkurrenceudsatte virksomheder ikke forringes. I energiaftalen fra marts 2012 blev produktionser-hverv således lempet gennem nedsættelse af afgifterne på procesenergiforbrug, og erhvervslivet vil desu-den få gavn af blandt andet tilskudspuljen til omstilling af procesenergiforbrug til VE. Som et led i Vækst-plan DK forslår regeringen yderligere lempelser af energiafgifterne for erhvervslivet med henblik på atfremme vækst og beskæftigelse.Forskning, udvikling og demonstrationInvesteringer i forskning, udvikling og demonstration er en forudsætning for, at danske producenter af grønenergiteknologi kan fastholde og udbygge nuværende styrkepositioner. Samtidig forudsætter omstillingentil et samfund med 100 pct. vedvarende energi udvikling af nye løsninger på en række områder, herunderlagring af energi, intelligent regulering af el-nettet, grønne transportformer mv. samt en mere effektiv an-vendelse af energien.

Siden 2010 har den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier udgjortca. 1 mia. kr. årligt. Hertil kommer EU-støtte til danske projekter. Energiaftalen af marts 2012 sikrer bredpolitisk opbakning til at videreføre den offentlige indsats til forskning, udvikling og demonstration i energi-teknologi på et højt niveau, der kan støtte en fortsat effektivisering af energianvendelsen og fremme om-kostningseffektive VE-teknologier, hvor der også er et erhvervs- og eksportpotentiale.Der er behov for at sikre, at der ikke alene sker forskning og udvikling i nye energiteknologier, men også atde nye teknologier kan demonstreres og afprøves i større skala med henblik på at gøre teknologierne mar-kedsmodne og konkurrencedygtige. På denne baggrund er der i dag etableret en række programmer, derunderstøtter de forskellige faser indenfor ikke alene forskning og udvikling, men også demonstration af nyeteknologier, testfaciliteter mv.Med de ambitiøse energipolitiske mål og den tilsvarende store offentlige indsats på forsknings- og teknolo-giudviklingsområdet fremstår Danmark internationalt med en meget markant profil inden for en række nyeteknologiområder. Det bidrager både til at øge eksportpotentialet i dansk erhvervsliv og skabe bedre forud-sætninger for at tiltrække ny viden til landet gennem partnerskaber med internationale virksomheder ogforskningsinstitutioner.Danmark har været rigtig god til at opnå støtte fra EU's forskningsmidler på energiområdet. Danmark haropnået 5,4 pct. af midlerne til energiprojekter fra EU's 7. rammeprogram. Det er dobbelt så stor en andelsom Danmarks generelle andel af forskningsmidlerne. Regeringen vil fortsat arbejde for, at den danskeevne til at hjemtage en stor andel af midlerne fra EU's forskningsprogrammer på energiområdet videreføresbl.a. ved at styrke samarbejde og videndeling blandt dansk interessenter.Danmark har blandt andet bidraget aktivt til at formulere de udfordringer, som det kommende rammepro-gram for forskning, Horizon 2020, bygger på, på energiområdet. Dette er ikke mindst sket i kraft af Dan-marks engagement i arbejdet med den såkaldte SET-plan (Strategic Energy Technology), hvor energitekno-logiske udfordringer og prioriteter identificeres i et samarbejde mellem industri, vidensinstitutioner ogmedlemsstater.International synliggørelse af grønne løsningerKlima-, Energi- og Bygningsministeriet har igangsat bilateralt myndighedssamarbejde med bl.a. Kina, Viet-nam og Sydafrika. Danmark ønsker med samarbejdet at bidrage til at skabe en holdbar udviklingsbane forenergisektoren i udvalgte samarbejdslande gennem udbredelse af kendskabet til de unikke danske politiskeog regulatoriske erfaringer på det energipolitiske område.Det primære formål med samarbejdet er at fremme kapacitetsopbygning, konkrete energibesparelser ogemissionsreduktioner samt fremme regeringssamarbejde gennem fagligt underbygget rådgivning. Samar-bejdet kan også være medvirkende til at synliggøre Danmarks styrkeposition indenfor grønne løsninger ogderved være medvirkende til at afstedkomme øget handelssamarbejde direkte og som følge af et udvidetmarked for danske energiprodukter og løsninger, om end dette ikke er hovedformålet. Klima-, Energi ogBygningsministeriet vil derfor forsøge at indtænke sådanne muligheder, hvor det er relevant.

Siden 1995 har Danmark haft stort overskud på handelsbalancen for olie og gas, og frem til og med 2011har staten haft indtægter fra olie- og gasaktiviteterne svarende til mere end 320 mia. kr. i 2011-priser. I2011 fik staten ca. 62 pct. af overskuddet fra produktionen af olie og gas, svarende til 31 mia. kr.Gastransmissionsforbindelsen til Tyskland bliver udbygget med henblik på at erstatte den faldende gaspro-duktion i Nordsøen, som fremover næppe vil kunne dække hele gasforbruget i Danmark og Sverige, derforsynes fra Danmark. Udbygningen forløber planmæssigt. Den nye kompressor ved Egtved forventes idrift-sat i foråret 2013, og den ekstra transmissionsledning inden 1. oktober 2014.Regeringen har i februar 2013 afsluttet et serviceeftersyn af vilkårene for indvindingen af olie og gas i Nord-søen. Serviceeftersynet har analyseret vilkårene for tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas,herunder Eneretsbevillingen. Serviceeftersynet har vist, at det nuværende beskatningssystem, som blevindført i 2004,og beskatningsniveauet har været hensigtsmæssigt. På baggrund af serviceeftersynet blevdet desuden besluttet, at tilladelser på vilkår fra før 2003 skal overgå til de vilkår, som anvendes for nyetilladelser tildelt efter 2004.På baggrund af eftersynet iværksætter regeringen et arbejde med skabelse af en strategi for at forøge ind-vindingen fra de danske felter. Som et integreret led i strategien vil der blive oprettet et forskningscenter,som skal samarbejde med danske og udenlandske forskningsmiljøer om forøgelse af indvindingen. Centretvil blive finansieret af DUC partnerne. Det planlægges endvidere i 2013 at åbne 7. udbudsrunde. Inden lan-cering af runden skal der foreligge en miljøvurdering, som i øjeblikket er under udarbejdelse.SkifergasI 2010 er der udstedt to tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvor målet er naturgas iskiferlag. Tilladelserne gives som kombinerede tilladelser, hvilket indebærer, at rettighedshaverne har rettil at få tilladelserne forlænget med henblik på indvinding. En sådan tilladelse fritager ikke selskaberne forat indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er nødvendige i medfør af lovgivningen. Den førsteefterforskningsboring, hvor målet er naturgas i skiferlag, planlægges udført i Nordjylland i efteråret 2013.Boringen skal overholde gældende lovgivning, herunder miljø- og sikkerhedsmæssige krav.I tiden efter tilladelserne blev givet, har der fra flere sider været udtrykt bekymring for konsekvenserne afden frakturering i undergrunden, som finder sted ved produktion af skifergas. Derfor blev der i sommeren2012 indført nye regler om miljøvurdering i forbindelse med frakturering i skifergasboringer. Desuden blevder i juni 2012 indført en midlertidig pause for meddelelse af nye tilladelser til efterforskning og indvindingaf skifergas på land.På nuværende tidspunkt vides det ikke, om der findes naturgas i skiferlag i den danske undergrund, og hel-ler ikke, om det er muligt at producere naturgas fra skiferlagene. Det vil den planlagte efterforskningsbo-ring vest for Dybvad bidrage til at afklare. Der er med andre ord behov for mere viden, før der kan sigesnoget om fremtiden for naturgas fra skiferlag i Danmark.Sikkerhed offshoreUlykken med boreplatformenDeepwater Horizoni Den Mexicanske Golf i april 2010, hvor 11 menneskeromkom og olie strømmede ud i næsten tre måneder, har globalt sat stor fokus på sikkerheden ved offshoreolie- og gasaktiviteter.På EU-plan har det ført til, at EU-Kommissionen har fremsat forslag til regulering af sikkerhed ved offshoreolie- og gasaktiviteter. Forslaget skal bidrage til at undgå større ulykker i EU som den, der skete med”Deepwater Horizon”. Forslaget ligger i store træk på linje med den tidssvarende sikkerhedslovgivning, som

Udgifter til PSO på elområdet, 2012-priser