KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 205: Tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, fra klima-, energi- og bygningsministeren

SkifergasNogle hovedkonklusioner fra tre rapporter fra Europa-Kommissionen og fra IEA’s Spe-cial Report on Unconventional Gas, samt oplysninger vedrørende skifergas i UKEuropa-Kommissionen offentliggjorde i september måned 2012 tre rapporter med relation tilskifergas:A. Unconventional Gas: Potential Energy Market Impacts in the European Union, AReport by the Energy Security Unit of the European Commission’s Joint ResearchCentre (dateret 2012)B. Support to the identification of potential risks for the environment and humanhealth arising from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Eu-rope (dateret 10. august 2012)C. Climate impact of potential shale gas production in the EU (dateret 30. juli 2012)Det er tre omfangsrige rapporter (130-230 sider plus bilag), med en række faktuelle vurderin-ger og analyser. Rapport A er udarbejdet af Europa-Kommissionens Joint Research Center,mens rapporterne B og C er udarbejdet af to rådgiverkonsortier under ledelse af AEA Techno-logy, der er et konsulentfirma baseret i UK.Det Internationale Energy Agentur, IEA, udgav i maj 2012 en rapport om ukonventionel gas,herunder naturgas fra skiferlag:D. Golden Rules for a Golden Age of Gas, World Energy Outlook, Special Report onUnconventional Gas (dateret 2012)I dette notat omtales en række hovedkonklusioner fra disse fire rapporter, og notatet er der-med ikke en udtømmende gengivelse af rapporternes indhold. Rapporterne er offentligt til-gængelige og kan findes på internettet.Afslutningsvis omtales desuden i afsnit E den seneste udvikling omkring skifergas i UK, hvorregeringen i december 2012 har oplyst, at der igen vil kunne gennemføres frakturering i ski-fergasboringer.A. Unconventional Gas: Potential Energy Market Impacts in the European UnionFra et litteraturstudie sammenstilles oplysninger om ressourcer af naturgas fra ukonventionel-le gaskilder (fra tætte lag af kalk eller sandlag, kul samt lag af skifer). Det konkluderes blandtandet, at der er meget stor usikkerhed knyttet til opgørelserne, da der mangler flere data. Detskønnes, at der i hele verden er teknisk indvindelige ressourcer af skifergas på mere end 200Tcm (200.000 mia. kubikmeter). Det kan sammenlignes med en opgørelse af de teknisk ind-vindelige ressourcer af naturgas fra konventionelle gasfelter på 425 Tcm. Det skønnes i rap-Side 1

porten, at der i Vesteuropa er teknisk indvindelige ressourcer af naturgas fra skiferlag på 12Tcm, og i Østeuropa 4 Tcm. Til sammenligning er det årlige forbrug af naturgas i hele verdenomkring 3,2 Tcm. Der foretages IKKE en opgørelse over, hvor store de økonomisk indvinde-lige reserver af naturgas fra skiferlag kan være.Udviklingen omkring udførelse af flere og længere boringer fra én boringsplads beskrives.Dette kan formentlig mindske forbruget af overfladeareal ved udnyttelse af skifergas. Behovetfor at vurdere de samlede kumulative effekter fra udførelse af mange boringer i et afgrænsetområde påpeges. Rapporten omtaler kort teknikker til indvinding af skifergas, ligesom om-kostninger i den forbindelse omtales.Mulighederne for adgang til og salg af naturgas til transmissionsnet omtales, og der peges på,at der er behov for lige adgang for alle til transmissionsnet i et liberaliseret gasmarked i EU.I rapporten opstilles et muligt fremtidigt scenarie med produktion af skifergas i Europa, og detvurderes også, hvordan en mulig fremtidig markant øget produktion af skifergas i verden vilkunne påvirke det globale energisystem. En fremtidig mulig produktion af skifergas i Europavil medføre behov for fabrikation af et større antal nye borerigge, ligesom der vil være behovfor uddannelse af kvalificeret personale.I USA er skifergasproduktionen øget markant de seneste 10 år, og udgjorde i 2010 ca. 23 % afden indenlandske gasproduktion, og har påvirket prisen for naturgas i USA i nedadgåenderetning. Det konkluderes i rapporten, at skifergas har potentialet til også i Europa at påvirkede fremtidige priser for naturgas. Det vurderes, at skifergas alene ikke vil kunne gøre Europaselvforsynende med naturgas.Afslutningsvist er der en meget omfattende litteraturliste om ukonventionelle gaskilder, her-under skifergas.B. Support to the identification of potential risks for the environment and humanhealth arising from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Eu-ropeRapporten bygger i høj grad på erfaringer og data fra USA. Ikke alle erfaringer fra USA kanoverføres til europæiske forhold, idet lovgivningen er anderledes i Europa, og de geologiskeforhold kan også være forskellige.Rapporten har fokus på den række af mulige miljø- og sundhedsmæssige udfordringer, der eri forbindelse med den mulige udvikling i Europa omkring indvinding af skifergas ved brug afblandt andet frakturering. I rapporten opdeles processen fra indledning af efterforskning til af-slutning af indvinding i seks trin, hvoraf de første tre trin vedrører efterforskning:1.2.3.4.5.6.Lokalisering og forberedelse af borested.Design af boring, udførelse af efterforskningsboring.Frakturering i forbindelse med efterforskningsboring.Etablering af produktionsbrønde med frakturering og produktionsanlæg.Gasproduktion.Afslutning og ophør af produktion.Side 2

Trin 4 til 6 gennemføres kun, hvis resultatet fra efterforskning er så positivt, at en egentligindvinding kan komme på tale.Der opstilles i rapporten en række mulige miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger som vur-deres indbyrdes i forhold til hinanden. Der foretages en kvalitativ analyse af de mulige på-virkninger baseret på ekspertvurderinger. For en række påvirkninger angives der ikke sand-synligheder for, at hændelserne/påvirkninger vil indtræffe, hvilket forfatterne gør opmærksompå er en begrænsende faktor for rapportens opstilling af og sammenligning af de mulige på-virkninger. Rapporten indeholder en række beskrivelser af muligheder for imødegåelse af demulige påvirkninger.Ved valg af lokalitet (trin 1) for udførelse af boringer er det især arbejdsområdets størrelse ogplacering i landskabet, afstand til boliger, adgangsforhold i form af veje til tung trafik, bioto-per og hensynet til beskyttelsen af drikkevandsressourcer, der vejer tungt ved afgørelse om,hvor boringen vil kunne placeres, og hvorledes de miljømæssige påvirkninger vil være.For så vidt angår selve boringen eller boringerne er det især risikoen for forurening af over-fladevand - dvs. åer og vandløb samt støj og trafik, idet hensynet til grundvandet allerede erindgået i valget af lokalitet og desuden indgår ved udformning af boringen. Til en vis grad og-så hensynet til landskabspåvirkningen og dermed den visuelle påvirkning, der vil være ud-slagsgivende for de miljømæssige påvirkninger.På et senere tidspunkt kan frakturering – punkt 3 - blive aktuel. Ved frakturering af skiferla-gene angiver rapporten, at der for en korrekt udført boring er en meget lille risiko for, at devæsker, der anvendes til frakturering, vil kunne nå op til grundvand og overfladevand, hvisskiferlagene er beliggende mere end 600 m under grundvandet. Typisk vil grundvandsres-sourcer være knyttet til lag ned til få hundrede meters dybde fra overfladen. Eksisterende na-turlige sprækker skal i forbindelse med frakturering nøje kortlægges, og det skal vurderes, omdisse kan fungere som naturlige strømningsveje for injicerede væsker. I rapporten gøres dogogså opmærksom på, at der ikke findes eksempler på, at der er sket forurening af grundvandvia eksisterende naturlige sprækker i undergrunden.Vurdering af miljøpåvirkninger i forbindelse med frakturering vil især skulle fokusere på på-virkninger af naboer, natur, vandmiljø, grundvand og landskab som følge af vandforbrug,håndtering af spildevand og kemikalier, støj og trafik. Påvirkninger fra jordrystelser skal ogsåvurderes. Det angives i rapporten, at de jordrystelser, der kendes til i forbindelse med fraktu-rering, er så små, at de ikke kan mærkes på overfladen (omkring jordrystelser se desuden ne-denfor i afsnit E).Hvis resultatet af efterforskningen med frakturering giver grundlag for en egentlig gasproduk-tion, må det forventes, at der vil skulle etableres et større antal boringer - punkt 4. Afstandenmellem boringerne afhænger af skiferlagenes egenskaber, hvor dybt skiferen ligger, og omder anvendes brøndpladser, hvor flere boringer (op til 10) udføres fra samme lokalitet. Detsidste vil minimere påvirkningen af landskabet, da afstanden mellem brøndpladser vil væremange kilometer.

Etableringen af produktionsbrønde og produktionsanlæg giver anledning til de samme miljø-mæssige konsekvenser som efterforskningsboringer blot i væsentlig større skala. Ikke mindsttætheden og antallet af boringer kan være et tydeligt indgreb i landskabet (dette afhænger af,om der anvendes brøndpladser med flere boringer fra samme lokalitet) og kan give anledningtil væsentlige miljøpåvirkninger af både natur og mennesker i området. Hertil kommer denkumulative effekt af de mange boringer, fraktureringer samt risikoen for ”blow-outs” (somdog er mindre end i konventionelle boringer, da skiferlagene er meget tætte, og derfor ikke sålet kan afgive gas i store mængder i sammenligning med konventionelle olie-/gasboringer).Desuden skal borespåner (materiale fra de lag som gennembores) deponeres, og deres muligenaturlige indhold af radioaktivt materiale skal overvåges og risici i den forbindelse skal hånd-teres forsvarligt.Når produktionsanlægget først er etableret, vil anlæggene gå over i driftsformen – punkt 5.Miljøpåvirkningerne i form af støj og trafik mindskes væsentligt i produktionsfasen, hvor-imod håndteringen af spildevand fortsat kan være en væsentlig parameter.Re-fraktureringer – typisk op til 4 gange for en brønd i USA med 5-10 års intervaller – vil gi-ve anledning til samme påvirkninger som den indledende frakturering.Når den kommercielle gasproduktion ophører, vil brønde og produktionsanlæg gå over i af-viklingsfasen – punkt 6. I denne fase skal boringerne forsegles og lukkes, således at der ikkekan strømme vand og gas fra boringerne. Dette sker på samme måde som for konventionelleolie/gasboringer.En fuldstændig tilbageførsel af brøndarealerne til den tidligere naturtilstand vil i nogle tilfæl-de ikke være mulig, ligesom der i nogle tilfælde må forventes fortsat at være permanente syn-lige spor i landskabet efter, at indvindingsaktiviteten er ophørt.Rapporten gennemgår 19 eksisterende europæiske direktiver, der alle regulerer en række for-skellige forhold i forbindelse med efterforskning og indvinding af naturgas. Der omtales i denforbindelse nogle forhold, som ifølge rapporten ikke til fulde er dækket af eksisterende direk-tiver. Rapporten gennemgår dog ikke national og anden relevant lovgivning på området.Der peges i rapporten på en række forslag i forhold til at overvåge og nedbringe påvirkningerpå miljø og sundhed i forbindelse med aktiviteter vedrørende skifergas. Eksempelvis forslagtil afstande til drikkevandsressourcer, anvendelse af boreudstyr som drives af elmotorer medstrømforsyning fra el-nettet, genbrug af fraktureringsvæske og andre forhold som i et vist om-fang allerede anvendes af industrien. Endelig peges der i rapporten på områder, hvor der kanvære behov for mere forskning og udvikling af nye teknikker som eksempelvis udvikling afmere miljøvenlige bore- og fraktureringsvæsker, udvikling af en europæisk database omsammensætning af fraktureringsvæsker og forskning om risici og årsager til metangas igrundvand i forbindelse med skifergasaktiviteter.C. Climate impact of potential shale gas production in the EURapporten koncentrerer sig om at beskrive og vurdere mulige udledninger af drivhusgasser iforbindelse med efterforskning, indvinding og anvendelse af naturgas fra skiferlag i EU. DerSide 4

foretages en sammenligning med udledning af drivhusgasser fra andre energikilder som kulog konventionel naturgas. Rapporten beskriver teknologier til reduktion af udledning af driv-husgasser, og beskriver de europæiske direktiver vedrørende udledninger af drivhusgasser.Endelig gennemgås reglerne omkring rapportering af udledninger af drivhusgasser.En del aktiviteter og processer omkring anvendelse af naturgas fra skiferlag svarer til aktivite-ter og processer ved anvendelse af konventionel naturgas. Ved anvendelse af naturgas fra ski-ferlag er der dog behov for et større antal boringer, og der anvendes også større mængdervand end ved konventionel naturgas. Når først produktion af naturgas fra skiferlag er etableretvil aktiviteter og processer i det store hele svare til forholdene omkring konventionel naturgas.Udledninger af drivhusgasser fra produktion af skifergas har været vurderet i flere studier si-den 2010. I studierne har der været stor spredning i vurderingerne af størrelsen af udlednin-gerne. Nogle studier har vist, at der udledes flere drivhusgasser fra brugen af skifergas tilvarmeproduktion end fra brug af konventionel gas, olie og kul over en 20 års tidshorisont. Defleste studier viser dog, at udledninger af drivhusgasser fra brugen af skifergas er mindre endfra kul, men højere end fra brugen af konventionel naturgas. Disse forhold gennemgås detalje-ret i rapporten. Baseret på de gennemgåede studier konkluderes det i rapporten, at udledningaf drivhusgasser fra fremstilling af el ved brug af skifergas er 4 til 8 procent højere end vedbrug af konventionel naturgas. Denne sammenligning gælder for skifergas produceret i Euro-pa og transporteret i rørledninger. Såfremt udledninger af drivhusgasser fra udførelse af ski-fergasboringer mindskes gennem opsamling og afbrænding/nyttiggørelse af naturgas fra bore-processerne, kan forskellene reduceres til 1 til 5 procent. Disse vurderinger er i tråd med stu-dier fra USA, som viser, at udledning af drivhusgasser ved fremstilling af el er 2 til 3 procenthøjere ved brug af skifergas end ved brug af konventionel naturgas som transporteres i rørled-ninger.I rapporten sammenlignes udledninger af drivhusgasser fra brug af skifergas produceret i Eu-ropa med brug af konventionel naturgas produceret uden for Europa og transporteret enten irørledninger eller i flydende form med skib (LNG). Her viser studier, at udledninger af driv-husgasser fra skifergas produceret i Europa anvendt til fremstilling af el er 2 til 10 procentmindre end ved anvendelse af naturgas importeret gennem rørledninger fra Algeriet og Rus-land og 7 til 10 procent mindre end ved anvendelse af importeret LNG. Studierne viser dogogså, at hvis ikke der sker opsamling og afbrænding af naturgas fra skifergasboringernes ud-førelse (ved oprensning af boringerne efter frakturering), vil udledning af drivhusgasser fraanvendelse af skifergas produceret i Europa til fremstilling af el være sammenlignelig medudledninger ved brug af importeret naturgas fra Rusland eller anvendelse af importeret LNG.Ifølge rapporten er sammenligningerne med anvendelse af kul mere klar. Det angives, at ud-ledninger af drivhusgasser ved fremstilling af el med anvendelse af skifergas er 41 til 49 pro-cent lavere end ved anvendelse af kul. Disse vurderinger er i overensstemmelse med de flesteandre studier om emnet.Det bemærkes i rapporten, at studierne i høj grad bygger på erfaringer fra anvendelse af ski-fergas i USA, og såfremt anvendelse af skifergas vinder frem i Europa, skal informationerherfra benyttes til opdatering af vurderingerne.

Der oplyses i rapporten om anvendelse af nyere teknologier til nedbringelse af udledninger afdrivhusgasser i forbindelse med færdiggørelse af boringerne, som i stigende omfang anvendesi USA.Endelig peges der i rapporten på et muligt behov for opdatering af flere europæiske direktiver(bla. VVM- og Kvotedirektiverne) således, at disse får klarere fokus mod beskrivelser af ogbegrænsninger i udledninger af drivhusgasser fra produktion af skifergas samt større klarhedom, at projekter med produktion af skifergas omfattes af disse direktiver. Desuden understre-ges det i rapporten, at udledninger af drivhusgasser i forbindelse med alle faser i skifergaspro-jekter bør omfattes af regler om rapportering af de konkrete udledninger af drivhusgasser, ogat der kan være behov for klargøring af regler og metoder herom.D. Golden Rules for a Golden Age of Gas, World Energy Outlook, Special Report onUnconventional GasI forbindelse med udarbejdelsen af World Energy Outlook udarbejder det Internationale Ener-giagentur, IEA, hvert år en række særkapitler, hvor man går dybere ind i en problemstilling ogoffentliggør kapitlet som en særrapport forud for den samlede World Energy Outlook. I 2012blev der udarbejdet et kapitel om ”ikke-konventionel” gas, hvilket er den brede betegnelse fordet, der i praksis hovedsagelig er skifergas.Med udgangspunkt i det (især amerikanske) boom i indvindingen af ikke-konventional gas,der har fundet sted i de senere år, undersøger rapporten de globale perspektiver for ikke-konventionel gas, og foreslår en række regler, som bør overholdes, hvis potentialerne skal rea-liseres.Konklusionen er, at ikke-konventionel gas kun har en fremtid, såfremt forekomster indvindespå en økonomisk rentabel og miljømæssig acceptabel måde, så der tages de nødvendige hen-syn i forhold til luftforurening, forurening af overflade- og grundvand, og andre lokale hen-syn. Rapporten konkluderer samtidig, at den fornødne teknologi og viden rent faktisk eksiste-rer, men at den ikke kan forventes anvendt uden en betydelig indsats fra regeringer og indu-strien.IEA fremsætter en række ’gyldne regler’ i forbindelse med udbygning af skifergas forekom-ster på verdensplan. Reglerne eller anbefalingerne skal håndtere de miljømæssige påvirknin-ger, der måtte være i forbindelse med skifergas relaterede aktiviteter, og sikre at skifergas kanudvindes på en miljø- og sikkerhedsforsvarlig måde:1. Undersøg, offentliggør og involver:a) Kommuniker med og involver lokalbefolkningen og andre interessenter i hverenkel fase af en udbygning, også før efterforskningsfasen.b)Udfør ’baseline’ studier inden aktiviteter påbegyndes (af f.eks. grundvandskvali-teten) og fortsæt monitorering mens aktiviteterne udføres.c) Offentliggør og indhent data omkring vandforbrug, sammensætningen af tilba-geproduceret vand, mængden af metangasemissioner og andre emissioner tilluften, sammen med en fuldstændig liste over kemikalier og mængden heraf,der anvendes i fraktureringsvæsken.Side 6

d)Ved at selskaber påtager sig et større socialt og miljømæssigt ansvar kan afbry-delse og forsinkelse af aktiviteter minimeres. Lokalsamfundet skal også mærkede økonomiske gevinster ved indvinding af skifergas i området.Gennemtænk hvor boringen placeres:a) Placering af boreplads skal vælges ud fra hensyn til lokalbefolkningen, kultur-arv, eksisterende arealanvendelse og miljø.b)Udfør grundige geologiske forundersøgelser inden der bores og fraktureres forat sikre, at store eksisterende forkastninger ikke reaktiveres (jordrystelser) ellerat væske fra boreoperationen ikke bevæger sig til andre geologiske lag.c) Monitorer de hydrauliske frakturer for at sikre, at de ikke bevæger sig udenforde gasproducerende formationer.Trykintegritet af boringer og forebyggelse af lækagera) Det skal sikres, at der er robuste retningslinjer for brønddesign, konstruktion,cementering og integritetstest af brønden for at beskytte eksempelvis grund-vandszonen.b)Overvej en minimumsdybde, hvor frakturering tillades.c) Sørg for, at der er beredskab på plads til at forhindre og håndtere overfladespildog lækager fra boringer og beholdere til opbevaring på borepladsen.Brug vand med omtankea) Reducer ferskvandsforbruget (genbrug).b)Opbevar og bortskaf produceret vand og spildevand på en sikker måde.c) Minimer brugen af kemikalier og understøt udviklingen i brugen af mere miljø-venlige alternativer.Undgå afblæsning, minimer afbrænding (flaring) og andre emissionera) Indfør mål om, at al naturgas fra boringen under færdiggørelse afbrændes, og atudledninger af naturgas i produktionsfasen minimeres mest muligt.b)Minimer luftforurening fra køretøjer, boreudstyr og pumper.Vær klar til at tænke storta) Koordiner med andre operatører i området og anvend den lokale infrastruktursåledes, at de miljømæssige påvirkninger minimeresb)Tag de kumulative og regionale påvirkninger i betragtning af mange boreopera-tioner, produktionsaktiviteter og andre aktiviteter affødt af skifergas indvin-ding.Der skal sikres en konstant høj miljøstandarda) Sørg for en robust lovgivning med politisk opbakning og troværdig offentlig in-formationb)Indret lovgivningen med en passende blanding af detaljerede tekniske krav ogfunktionskrav for at sikre høje tekniske standarder samtidigt med at fremmenye tekniske løsninger.c) Sørg for, at beredskabsplaner er dækkende for de relevante risicid)Forfølg muligheden for løbende forbedring af lovgivning/regulering og tekniskestandarderSide 7

e) Vær opmærksom på mulighederne for uafhængige vurderinger og verifikation afforhold omkring miljøpåvirkninger.I rapporten opgøres de teknisk indvindelige gasressourcer i forskellige dele af verden, såvelkonventionelle som ikke-konventionelle (fra tætte lag af kalk eller sandlag, kul samt lag afskifer). Rapporten når i store træk frem til samme resultater som rapport A beskrevet ovenfor.Rapporten beskriver regulering af og mulighederne for fremtidig produktion af skifergas i for-skellige dele af verden.Ved et ’Golden Rules’ scenarie forventer IEA, at produktionen af skifergas i hele verden mereend tredobles frem mod 2035 til 1,6 Tcm (1.600 milliarder kubikmeter), mens hvis disse reg-ler ikke følges, vil scenariet være et helt andet og markant lavere (lige over nuværende pro-duktionsniveau), da manglende accept fra befolkningen vil forhindre storskala udbygning afskifergasforekomster flere steder i verden.I 2010 udgjorde den ukonventionelle gasproduktion ca. 14 procent af den samlede gasproduk-tion. Ved ”Golden Rules” scenariet forventer IEA, at den ukonventionelle gasproduktion i2035 kan udgøre 32 procent af den samlede gasproduktion. I EU kan billedet ændres meremarkant fra 1 procent ukonventionel gasproduktion i 2010 til 47 procent i 2035.E. Skifergas i UK – accept af frakturering i skifergasboringerI området omkring Blackpool i det nordlige England blev der i april 2011 kort tid efter fraktu-rering i en efterforskningsboring efter skifergas, registeret jordrystelser med en styrke på 2,3ML(Richter skalaen). Frakturering i samme boring den 27. maj 2011 medførte jordrystelsermed en styrke på 1,5 ML. I denne sammenhæng kan det oplyses, at jordrystelser med en styr-ke på 2,5 MLsvarer til almindelig trafik, og jordrystelser svarende til 1,5 MLikke kan regi-streres af mennesker. Herefter blev frakturering i skifergasboringer i UK suspenderet. Selska-bet bag boringen (Cuadrilla Resources) og de britiske myndigheder iværksatte begge analyseraf de beskrevne hændelser. Begge analyser pegede på en klar sammenhæng mellem frakture-ring i efterforskningsboringen og jordrystelserne. Analyserne pegede på, at der var tale omjordrystelser fra påvirkninger af en allerede eksisterende men tidligere ikke kortlagt forkast-ning i undergrunden.I juni 2012 udgav “The Royal Society” og “Royal Academy of Engineering” i UK rapporten”Shale gas extraction in the UK: A review of hydraulic fracturing”. Rapporten gennemgår enrække tekniske forhold omkring udførelse af skifergasboringer, og har stor fokus på mulighe-derne for jordrystelser fra frakturering i skifergasboringer og beskyttelse af grundvandsres-sourcer blandt andet gennem fokus på sikkerhed for udførelse af tætte boringer. Rapporten in-deholder en lang række anbefalinger til fremtidige aktiviteter vedrørende skifergas.Blandt andet på baggrund af denne rapport har den britiske regering medio december 2012besluttet, at det igen kan accepteres, at der gennemføres frakturering i skifergasboringer påland i UK på baggrund af ny regulering omkring imødegåelse af risici for jordrystelser. Sam-tidigt har den britiske regering besluttet at etablere en særlig statslig myndighed (Office ofUnconventional Gas and Oil), som skal koordinere aktiviteter omkring skifergas.