KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 20: Udkast til ændringsbekendtgørelse til bygningsreglementet, til klima-, energi- og bygningsudvalget

§1I bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10),som ændret ved bekendtgørelse nr. 1309 af 29. november 2010, bekendtgørelse nr. 792 af 29. juni2011 og bekendtgørelse nr. 909. af 18. august 2011, foretages følgende ændringer:1.Indledningentil bekendtgørelsen affattes således:”I medfør af § 3, § 5, § 6, stk. 1, litra, a, b, c, d, f og g, § 6, stk. 2 og 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, nr.1, 2, 3 og 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 16, stk. 8 og 9, § 16 A, § 16 B, stk. 1, § 18, stk. 5, § 21 stk. 1og 2, § 22, stk. 5, § 28, stk. 1 og 3, og § 30, stk. 2, og efter bemyndigelse i henhold til § 31 D, stk. 1,i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, samt i medfør af § 32 a iforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012, fastsættes efter bemyndigelse:”2.Ibilag I, kap.1.2indsættes somstk. 6:”Stk.6.Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af etbyggearbejde, er alene omfattet af bestemmelserne i kap. 4.7. Omfattet er transportablekonstruktioner placeret på byggepladser eller nærved, når konstruktionens anvendelse har en direktetilknytning til et igangværende byggearbejde. Transportable konstruktioner, der opsættes elleranvendes til andre formål end selve udførelsen af byggearbejdet, herunder konstruktioner, hvori derudføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet, der ikke er egentligt byggearbejde, og somanvendes som en fast arbejdsplads, er omfattet af bestemmelserne i kap. 4.7, kap. 5 og kap. 7.3.1,stk. 2. Bestemmelsen omfatter ikke oplagsområder og lignende, der betjener flere byggepladsersamtidigt.Konstruktioner, der benyttes til overnatning, er ikke omfattet af bestemmelsen. Telte er ikkeomfattet af bestemmelsen.”3.Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.2, stk. 6,indsættes:”(1.2, stk. 6) Bestemmelsen medfører, at transportable konstruktioner til brug for udførelsen afbyggearbejder ikke skal byggesagsbehandles.Det er bygningsejerens ansvar, at konstruktionerne lever op til kravene i byggelovgivningen, jf.byggelovens § 17, stk. 1.Bestemmelsen omfatter alle transportable konstruktioner, f.eks. kraner, stilladser, skure ogvelfærdsforhold til brug i arbejdstiden samt konstruktioner til brug for byggeledelsen, der aleneanvendes lejlighedsvist.Konstruktioner, hvori der udføres arbejde, der ikke er egentligt byggearbejde, skal dog også leve optil kravene i bygningsreglementets kap. 5 og bilag 6, jf. bestemmelsen i kap. 7.3.1, stk. 2.

Konstruktioner, der ikke alene anvendes til brug i arbejdstiden, f.eks. skure der anvendes tilovernatning, er ikke omfattet af bestemmelsen. Disse konstruktioner skal derforbyggesagsbehandles.”4.Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 1og2,indsættes før ”(1.3.1, stk. 1, nr. 1)”:”(1.3.1, stk. 1, nr. 1 og 2) Bestemmelserne gælder uanset hvilken anden form for eventuelbebyggelse, bygningerne opføres i tilknytning til.”5.Vejledningstekstentilbilag I, kap. 1.4, stk. 2, nr. 2, 1.og2. pkt.,affattes således:”(1.4,stk. 2, nr. 2) Kravet om måling af lufttæthed gælder kun for bygninger, der er omfattet af kap.7.2, og som opvarmes til 15�C eller derover. Bestemmelserne om tæthed fremgår af kap. 7.2.1, stk.4-6.”6.Bilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 1og2,affattes således:”1) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføresi forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5, og som ved opførelse, om- ellertilbygning er over 35 m2, men ikke overstiger 50 m2 samt teknikhuse til elektroniskekommunikationsnet eller tjenester.2) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres iforbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, og som ved opførelse, om- ellertilbygning er over 20 m2, men ikke overstiger 50 m2.”7.Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 1og2,indsættes efter ”(1,5, stk. 1, nr. 1-5)”:”(1.5, stk. 1, nr. 1) Byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5, omfatter:Fritliggende enfamiliehuseSammenbyggede enfamiliehuse med lodret lejlighedsskel med højst to boligerSommerhuse i sommerhusområder.(1.5, stk. 1, nr. 2) Byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, omfatter sammenbyggedeenfamilieshuse med lodret lejlighedsskel med mere end to boliger.”8.Bilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr.3og4,ophæves og i stedet indsættes:”3) Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføresi forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 2 og 3, og kap. 1.3.3, og som vedopførelse, om- eller tilbygning ikke overstiger 50 m2.”Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.9.Ibilag I, kap. 1.5, stk. 1, nr. 6,der blivernr. 5,indsættes efter ”Vindmøller”: ”i landzone”.10.Bilag I, kap. 1.5, stk. 10,affattes således:”Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra reglementets tekniske bestemmelser i kap. 3-8, skalder ansøges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, førdispensation er givet.”11.Ibilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr.2,indsættes efter ”lignende bygninger med et”: ”samlet”.

12.Ibilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 3,ændres ”areal på højst 20 m2” til: ”samlet areal på højst 20 m2pr. bolig”.13.Bilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 8,affattes således:”Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder (GOE).”14.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 8,indsættes som4. pkt.:”Opstilling af F-gastanke er tillige omfattet af beredskabsloven.”15.Ibilag I, kap. 1.6, stk. 1,indsættes somnr. 12-14:”12) Ombygninger og andre forandringer i boligenheder i etageejendomme, der alene vedrørerændringer inden for den enkelte enhed, og som ikke medfører ændringer i bærende konstruktioner.Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet.13) Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i erhvervsbebyggelser, der alene vedrører enenkelt erhvervsenhed på højst 150 m2, og som ikke medfører ændringer i bærende konstruktionersamt flugtvejsforholdene. Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse afetagearealet.14) Enkeltstående ombygninger og andre forandringer i traditionelt kontorbyggeri, som alenevedrører ændringer inden for en eller flere kontorenheder, som hver især udgør selvstændigebrandmæssige enheder. Den enkelte ombygning eller forandring må ikke påvirke flugtveje, somanvendes af flere brandmæssige enheder, og må ikke medføre ændringer i bærende konstruktioner.Den enkelte ombygning eller forandring må ikke medføre en udvidelse af etagearealet.”16.Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 12-14,indsættes:”(1.6, stk. 1, nr. 12-14) Bestemmelsen omfatter alene ombygninger og andre forandringer, der ikkemedfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Ombygningerne ogforandringerne skal forsat opfylde de tekniske bestemmelser i reglementet.En ændring af en erhvervsenhed til beboelse eller ændring af beboelse til erhverv er en væsentliganvendelsesændring og er således ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal derfor søges ombyggetilladelse.(1.6, stk. 1, nr. 12) Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringerinden fordeenkelte boligenheder, uanset antallet af boligenheder, der ombygges eller forandres. Bestemmelsenomfatter bl.a. ændring af ikke-bærende vægge i den enkelte boligenhed, udskiftning og ombygningaf badeværelse, vinduer eller køkken.Ombygninger, der vedrører hele bebyggelsen, f.eks. udskiftning af tagbelægning til anden form forbelægning og derved ændring af tagkonstruktionen eller ændringer i bebyggelsens flugtvejs- ellerventilationssystem, er ikke omfattet af bestemmelsen, og der skal søges om byggetilladelse hertil.Tilsvarende gælder for ombygninger, som medfører ændringer i udgangsforholdene fra boligen.I forbindelse med væsentlige ombygninger i boligenheder, skal der i forbindelse medombygningsarbejdet opsættes røgalarmer tilsluttet el-net og udført med batteribackup. Ved mindreombygninger vil det også være hensigtsmæssigt at opsætte røgalarmer tilsluttet el-net og udført medbatteribackup.

(1.6, stk. 1, nr. 13) Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringer i en enkelterhvervsenhed.Ombygningsarbejder af større dele af en erhvervsejendom kræver byggetilladelse, og der kan derforikke ske ombygning af en hel erhvervsbebyggelse efter denne bestemmelse ved at henvise til, at derer tale om separate, enkeltstående ombygninger.(1.6, stk. 1, nr. 14) Bestemmelsen omfatter traditionelt kontorbyggeri, det vil f.eks. sigekontorbyggeri, som er opført efter retningslinjerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.Bestemmelsen omfatter ombygningsarbejder og forandringerinden forselvstændige brandmæssigeenheder, som f.eks. en brandcelle eller en brandsektion. Bestemmelsen omfatter bl.a. ændringer afcellekontorer til storrumskontorer og omvendt, sammenlægning af enkelte kontorer i enbrandmæssig enhed, ændringer i ikkebærende vægge samt udskiftning og ombygning af bad ellerkøkken.Ændringer, som vedrører større dele af bebyggelsen, eller som påvirker flugtvejsforholdene, er ikkeomfattet af bestemmelsen, og der skal søges om byggetilladelse hertil.”17.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 1.7, stk. 1,indsættes efter7. pkt.:”Endvidere henvises tilMiljøstyrelsens bekendtgørelse om affald.”18.Bilag I, kap. 2,ophæves og i stedet indsættes denne bekendtgørelsesbilag 1.20.Ibilag I, kap. 4.7,indsættes somstk. 3:”Stk.3.Konstruktioner på byggepladser skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller stieller udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på andengrund. Konstruktioner, der ikke er placeret på en byggeplads, men hvor konstruktionens placeringhar en direkte tilknytning til det pågældende byggearbejde, skal ligeledes placeres og udføres på ensådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til anden bebyggelse.”21.Ivejledningstekstentilkap. 5.4, stk. 13,indsættes efter1. pkt.:”I boliger med eget fyr bør der også placeres en røgalarm i rummet, hvor fyret er placeret.”22.Ibilag I, kap. 5.4,indsættes somstk.19:”Stk.19.I en bygning, hvor gulvet i øverste etage er beliggende mere end 22 m over terræn, skalder ved valg af brandtekniske installationer tages særligt hensyn til muligheden for evakuering frabygningen, redningsberedskabets indsatstid, adgang til etagerne, brandbelastningen og lignende.For at opfylde sikkerhedsniveauet, som beskrevet i kap. 5.1, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen derforefter en konkret vurdering stille krav om yderligere tiltag end nævnt i stk. 4-15.”23.Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 5.4, stk. 19,indsættes:”(5.4, stk. 19) For at opfylde bestemmelsen kan det f.eks. være nødvendigt at etablerebrandmandselevator, varslingsanlæg, automatisk brandalarmanlæg, automatisk sprinkleranlæg,stigrør m.v.”24.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 6.3.1.2, stk. 2,ændres ”Opholdsrum” til: ”Beboelsesrum”.

25.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 6.4.2 stk. 1,indsættes efter ”tabel I i MiljøstyrelsensVejledning nr. 5/1984”: ”De vejledende grænseværdier gælder på egen grund samt fornaboejendomme.”26.SomvejledningsteksttilbilagI, kap. 6.4.2, stk. 3,indsættes:”(6.4.2,stk. 3) Ved bygningernes vinduer forstås vinduer til beboelsesrum og køkkener.Ved rekreative arealer forstås primært udendørs opholdsarealer som altaner, terrasser, tagterrasserog siddepladser, men ikke gangarealer, trapper, bede og beplantninger m.v.”27.Ibilag I, kap. 6.5.2, stk. 1,indsættes efter ”beboelsesrum”: ”og køkken”.28.Vejledningstekstentilbilag I, kap. 6.5.2, stk. 1,affattes således:”(6.5.2, stk. 1) I arbejdsrum m.v., beboelsesrum og køkken kan dagslyset i almindelighed anses forat være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet eller vedovenlys mindst 7 pct. af gulvareal, forudsat at glassene samlet har en lystransmittans på mindst0,75. De 10 pct. og 7 pct. er vejledende ved normal placering af bygningen samt normal udformningog indretning af lokalerne. Såfremt vinduestypen er ukendt på projekteringstidspunktet, kanomregning fra karmlysningsareal til glasareal ske ved at multiplicere karmlysningsarealet medfaktoren 0,7. Glasarealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang (f.eks.solafskærmende ruder) eller formindsket lysadgang til vinduerne (f.eks. ved tætliggendebygninger).I beboelsesrum og køkken kan dagslyset alternativt anses for at være tilstrækkeligt, når det vedberegning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i halvdelen af rummet. I arbejdsrumkan dagslyset også anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er endagslysfaktor på mindst 2 pct. i arbejdszonen i rummet. Dette kan beregnes med et net, der dækkerhele arbejdszonen eller beboelsesrummet og køkkenet, og som indeholder beregningspunkter meden perimeter på 0,5 m og ca. 0,5 m mellemrum. Der bør være lige stor afstand mellemberegningspunkterne.Dagslyset i arbejdsrum m.v. kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved måling kaneftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Ved bestemmelse afdagslysfaktoren tages der hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudformning, glassenessamlede lystransmittans samt rummets og omgivelsernes karakter.Der henvises til By og Byg Anvisning 203: Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning219: Dagslys i rum og bygninger.”29.Ibilag I, kap. 7.2.5.1, stk. 6og7,ændres ”rudearealet” til: ”glasarealet”.30.Ibilag I, kap. 7.3.2, stk.1,ændres ”der er mere end 5 K” til: ”der er 5 K eller mere”.31.Bilag 1, kap. 7.4.1,affattes således:”7.4.1. GenereltStk.1.Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i kapitel7.4.2, stk. 1 og kapitel 8 gennemføres. Bestemmelserne vedrører isolering af ydervægge, gulve,lofter og vinduer m.v. samt ændringer af installationer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller

installation, der er omfattet af ændringen. Bilag 6 indeholder vejledning i afgrænsning af dearbejder, der er rentable.Stk. 2.Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap 7.4.2, stk. 1og stk. 3-6, og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.Stk. 3.Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde er undtagetfra bestemmelserne i kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2. Bevaringsværdige bygninger, der er omfattetaf en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygningerudpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige samt bygninger, der af kulturministeren erbesluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1, erligeledes undtaget fra bestemmelserne i kap. 7.4.2, og kap. 8.6.2, stk. 2, i det omfang opfyldelse afkravene i disse bestemmelser vil være i strid med den pågældende planlægning eller udpegning.Stk. 3, gælder alene for de dele af en bygnings ydre, der er omfattet af bestemmelserne i enbevarende lokalplan m.m.Stk. 3, gælder endvidere for byggearbejder, der efter deres færdiggørelse visuelt vil have indflydelsepå dele af en bygnings ydre, der er omfattet af bestemmelserne i en bevarende lokalplan m.m.Stk. 4.I særlige tilfælde med komplicerede bygningskonstruktioner kan de tiltag, der er beskrevet ibilag 6 ikke gennemføres på rentabel vis. Her skal der så foretages en eftervisning af denmanglende rentabilitet.Stk. 5.Afhængig af den konstruktive udformning og bygningens isoleringstilstand, kan der væreløsninger, der ikke kan gennemføres fugtteknisk forsvarligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres.Stk. 6.Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvisder gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.Stk. 7.Ombygning, der er et led i en væsentlig anvendelsesændring, er omfattet af kap. 7.3 og skalopfylde disse krav, selvom ændringerne eventuelt ikke er rentable.”32.Vejledningstekstentilbilag I, kap.7.4.1,affattes således:”(7.4.1, stk. 1) Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31 af 19. maj 2010 ombygningers energimæssige ydeevne opfyldes af bestemmelserne i dette kapitel. Malerbehandling,pudsning af facader, lapning af huller i tagdækningen og hulmursisolering er ændringer, som ikkeudløser krav om gennemførelse af rentable energibesparelser.(7.4.1, stk. 2) Ved udskiftning forstås f.eks. et helt nyt facadeparti, en ny tagkonstruktion inklusivtagdækning, spær, isolering og loft, udskiftning af et vindue, en cirkulationspumpe eller et gasfyr.(7.4.1, stk. 3) Med hjemmel i byggelovens § 22 kan der dispenseres fra bestemmelserne i kap. 7.4.2,hvis arkitektoniske hensyn eller byggeteknik kan begrunde dette. Energiguide for fredede ogbevaringsværdige bygninger, Bygningskultur Danmark 2010, indeholder eksempler påenergibesparende løsninger uden at gå på kompromis med husets historiske og kulturelle kvaliteter.(7.4.1, stk. 4) Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret medinvestering er større end 1,33, kan anses for rentable. Dette kan også udtrykkes, således atforanstaltningen skal være tilbagebetalt indenfor 75 pct. af den forventede levetid. Har et arbejdef.eks. en levetid på 40 år, skal investeringen være tjent hjem på 30 år. De beregningsmæssigelevetider fremgår af bilag 6.(7.4.1, stk. 5) Med hensyn til fugtteknisk udførelse af isoleringsarbejder henvises til SBi-anvisning224 fugt i bygninger og en række byggetekniske erfaringer med forskellige løsninger fra BYG-ERFA.

(7.4.1, stk. 6) Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse, hvis der ønskes etableret nye vinduespartier ifacaden eller i taget. Den manglende energimæssige ydeevne dækkes f.eks. ved merisolering,solvarmeanlæg, varmepumpeanlæg, eller solceller.”33.Ibilag I,affattesoverskriftentilkap. 7.4.2,således:”Kravniveau ved ombygning og andre forandringer i bygningen”.34.Bilag I, kap. 7.4.2, stk. 1,ophæves.Stk. 2-8 bliver herefter stk. 1-7.35.Ibilag 1, kap. 7.4.2, stk. 2,der bliverstk. 1,ændres ”der er mere end 5 K” til: ”der er 5 K ellermere”.36.Ibilag I, kap. 7.4.2, stk. 5,der bliverstk. 4,ændres ”ovenlyskupler” til: ”ovenlysvinduer”.37.Vejledningstekstentilbilag I, kap. 7.4.2, stk.1-6,affattes således:”(7.4.2, stk. 1-6) Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med ombygning og ændringeraf bygningsdele.Eksempler på arbejder, hvor der skal foretages rentabel isolering er:

Kravene i stk. 1 gælder for de faktiske størrelser af yderdøre, porte, lemme, forsatsvinduer ogovenlyskupler.Forsatsvinduer er her nye eller renoverede vinduer med en ekstra ramme. Yderdøre omfatter ogsåyderdøre med ruder.Linjetab har væsentlig betydning for energiøkonomi og minimering af indeklimagener.Bestemmelserne om linjetab ved udskiftning af vinduer, forbedring af ydervægge ellergulvkonstruktioner finder imidlertid kun anvendelse, hvis der gennemføres samtidige forbedringeraf de elementer, der er årsag til linjetabet.Eksempler på efterisoleringsarbejder, der normalt er rentable, kan findes i bilag 6 og påwww.bygningsreglementet.dk.Byggetekniske forhold kan betyde, at kravene i stk. 1 ikke kan opfyldes, se derfor stk. 2.Vælges at udskifte gulv, ydervægge, døre, vinduer, eller tagkonstruktion gælder stk. 1 og 3-6 uansetrentabilitet, jf. kap. 7.4.1, stk. 2.”38.I vejledningsteksten tilbilag I, kap. 7.4.2, stk. 7,ændres ”stk. 4-6” til: ”stk. 4 og 5”.

39.Ibilag I, kap. 7.4.2, stk. 8, nr. 3,der bliverstk. 7, nr. 3,ændres ”ovenlysvinduer” til:”ovenlyskupler”.40.I vejledningsteksten tilbilag I, kap. 7.4.2, stk. 8,der bliverstk. 7,ændres to steder ”stk. 6” til:”stk. 5”.41.Ibilag I, kap. 7.6, stk. 1,ændres ”der er mere end 8 K” til: ”der er 5 K eller mere” og ”der ermere end 5 K” til ”der er 5 K eller mere”.42.Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 8.1, stk. 5,indsættes:”(8.1, stk. 5) På grund af varmestrålingen fra røgrøret er en glasplade ikke egnet sombeklædningsplade.”43.Ibilag I, kap. 8.1,indsættes somstk. 13og14:”Stk. 13.Indrettes serverrum i en bygning skal elforbruget til servere måles. Tilsvarende skalelforbrug eller køleydelse til køling af serverrummet måles.Stk. 14.Målerne til el skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse ommåleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af elforbrug mht.overensstemmelsesvurdering, typegodkendelse eller førstegangsverifikation. Målere til køling skalopfylde Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes tilmåling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg mht. overensstemmelsesvurdering, typegodkendelseeller førstegangsverifikation.”44.Bilag I, kap. 8.2, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal udføres med automatisk regulering af køle- ellervarmeydelsen efter behovet i det enkelte rum. Køleanlæg skal endvidere forsynes med tids- ogtemperaturstyring af køleydelsen til rummene.”45.Ibilag I, kap. 8.3,indsættes somstk.14 -16:”Stk.14.Ventilationsanlæg, hvor elforbruget til ventilatorer overstiger 3.000 kWh pr. år, skalforsynes med målere til måling af elforbruget.Stk. 15.I ventilationsanlæg, hvor varmeforbruget til varmeflader overstiger 10.000 kWh pr. år, skalvarmeforbruget måles. Elforbruget i elvarmeflader, hvor forbruget overstiger 3.000 kWh pr. år, skalmåles.Stk. 16.Elmålere skal opfylde Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol medmålere, der anvendes til måling af elforbrug mht. overensstemmelsesvurdering, typegodkendelseeller førstegangsverifikation. Varmeenergimålere til måling af varmeforbruget i varmeflader skalvære i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol medmålere, der anvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg mht. (?)overensstemmelsesvurdering, typegodkendelse eller førstegangsverifikation.”46.Bilag I, kap. 8.4.1, stk. 6,affattes således:”Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes de faste vandinstallationer til og medtapstedet, skal for så vidt angår egenskaber, der har indflydelse på drikkevandets kvalitet, jf.Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, væregodkendt af Energistyrelsen, medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge bekendtgørelseom udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand.”

47.Vejledningstekstentilbilag I, kap. 8.4.1, stk. 6,affattes således:”(8.4.1, stk. 6) En oversigt over de produkter, som er undtaget fra kravet om godkendelse, fremgåraf Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk.”48.Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 8.4.1, stk. 11,indsættes:”(8.4.1, stk. 11) Med hensyn til bakterievækst i varmtvandsinstallationer henvises til kap. 8.4.2.2.”49.Somvejledningsteksttilbilag I kap. 8.4.2.2, stk. 1,indsættes:”(8.4.2.2,stk. 1) Med hensyn til forebyggelse og eventuel bekæmpelse af legionella henvises tilRørcenter-anvisning 017 Legionella - Installationsprincipper og bekæmpelsesmetoder.”50.Ibilag I, kap. 8.4.2.2,indsættes somstk. 5og6:”Stk.5.Det samlede forbrug af varme til opvarmning og cirkulation af varmt vand skal måles, hvisvarmeforbruget til opvarmning og cirkulation af varmt vand overstiger 10.000 kWh pr. år.Stk. 6.Varmeenergimålere til måling af varmen til produktion af det varme vand skal være ioverensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere,der anvendes til måling af forbrug af varme i fjernvarmeanlæg, hvis måleren anvendes til fordelingaf varmeudgiften til det varme vand. For andre målere gælder dog kun bestemmelserne omoverensstemmelsesvurdering, typegodkendelse eller førstegangsverifikation.”51.Vejledningstekstentilbilag I, kap. 8.4.3.1, stk. 1, 2. pkt.affattes således:”Der henvises til Rørcenter-anvisning 016 - Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund,og Rørcenter-anvisning 009 - Nedsivning af regnvand i faskiner. Når regnvandet håndteres på egengrund, kræver det tilladelse efter miljølovgivningen.”52.Ibilag I, kap. 8.4.3.1,indsættes som nytstk. 5:”Stk.5.Installeres der højvandslukke til sikring mod oversvømmelser, skal højvandslukket udføres ioverensstemmelse med DS 432 Norm for afløbsinstallationer, tabel 4.6.1. Bestemmelsen gælderuanset om højvandslukket installeres i bygningen eller i en brønd på egen grund uden forbygningen.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.53.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.5, stk. 1,indsættes efter sidste pkt.:”Med hensyn til emission fra fyringsanlæg henvises til Miljøstyrelsens krav herom.”54.Ibilag I, kap. 8.5.1.1,indsættes somstk. 6-8:”Stk.6.Ved opførelse af ny bebyggelse må der ikke installeres centralvarmekedler beregnet forfyring med naturgas eller fossilt olie.Stk. 7.Bestemmelsen i stk. 6 finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen inden den 1. januar2013 har truffet endelig beslutning om, at bygninger i området skal forsynes med individuelnaturgasforsyning.Stk. 8.Der kan kun meddeles dispensation fra stk. 6, hvis der efter en konkret vurdering er forhold,der gør alternativer til centralvarmekedler beregnet til fyring med naturgas eller fossilt olie uegnedeved det konkrete byggeri. Ved dispensation kan kommunalbestyrelsen eksempelvis lægge vægt på,at en eller flere af følgende faktorer gør installation af et alternativ til centralvarmekedler beregnettil fyring med naturgas eller fossilt olie i det konkrete byggeri uegnet:

55.Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 8.5.1.1, stk.6 og8,indsættes:”(8.5.1.1, stk. 6) Bestemmelsen gælder opførelse af ny bebyggelse, jf. byggelovens § 2, stk. 1, litraa, og omfatter således al bebyggelse. Bestemmelsen finder også anvendelse ved tilbygninger, hvorden nye bygningsdel medfører, at der installeres en ny centralvarmekedel. Hvorvidt omfanget af etombygningsarbejde må sidestilles med et nybyggeri, beror på en konkret vurdering efterbyggelovens § 2, stk. 1, litra b. Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Bestemmelsenfinder anvendelse ved ansøgninger om byggetilladelse, der indsendes efter den 1. januar 2013.Forbud mod installation af centralvarmekedler beregnet for fyring med naturgas eller fossilt olie viltilsvarende komme til at gælde for eksisterende bebyggelse fra 1. januar 2016.(8.5.1.1, stk. 8) Dispensation kan alene meddeles, når alle relevante alternativer er undersøgt ogfundet uegnede. Relevante alternativer kan f.eks. være varmepumper, træpillefyr eller fjernvarme.Dispensation kan eksempelvis meddeles i tilfælde af genopførelse af en bygning uden adgang tilfjernvarme, hvor grundens størrelse er for lille til, at jordvarme kan anvendes, hvor støjhensyn gørdet uhensigtsmæssigt at installere luft/vand varmepumpe, hvor der ikke er plads til at installere ettræpillefyr, eller hvor bygningens placering på grunden umuliggør udnyttelse af solenergi.Ved vurderingen af de forskellige faktorer, kan følgende tages i betragtning:– Grundstørrelse.Grunden er for lille til, at der kan lægges jordslanger til brug for jordvarmeanlæg.–Bygningens placering på grunden.Bygningen skal placeres på en måde, så solfangere og solceller ikke vil kunne give ettilstrækkeligt udbytte til, at det kan dække bygningens energiforbrug. Der kan f.eks. værelokalplaner, der umuliggør, at bygningen kan placeres frit på grunden.Nabohensyn.Bygningen ligger så tæt på naboer, at der ikke kan installeres luft/vand-varmepumper uden atpåføre naboer støjgener. Det vil typisk være tilfældet ved rækkehusbyggerier, men også vedandre bygninger, hvor skellet ligger tæt på bygningen.Lokale udbygningsplaner for fjernvarme.Området, som bygningen skal ligge i, vil inden for en kort årrække blive forsynet medfjernvarme, hvilket vil være mere fordelagtigt end at installere f.eks. jordvarme i bygningen.Bygningens påtænkte anvendelse.Bygningens anvendelse betyder, at der f.eks. skal anvendes store mængder meget varmt vand,som ikke kan dækkes af vedvarende energikilder. En anden situation kan være, at en nybygning har en midlertidig karakter (f.eks. en midlertidig pavillon til en skole), og inden for enkort årrække vil blive fjernet igen.”

56.Ibilag I, kap. 8.5.1.3, stk. 2,ændres ”Brændeovne” til: ”Brændeovne, pilleovne, masseovne ogpejse”.57.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.5.1.4, stk. 1,indsættes som2.-4. pkt.:”Forebyggelse afkulilteulykker i forbindelse med fyring med olie kan ske ved etablering af en allikerist over muredeskorstene eller ved etablering af en aftrækssikring, der afbryder fyringen i tilfælde af tilstopning afskorstenen.En kuliltealarm kan også være en god løsning til at give alarm i tilfælde af et farligt kulilteniveau.Med hensyn til installation af allikerist og aftrækssikringer kan servicefirmaet og skorstensfejerenrådgive herom.”58.Somvejledningsteksttilbilag I, kap 8.5.1.4, stk. 6,indsættes:”(8.5.1.4, stk. 6) Flere oliefyr der opstilles i kaskade, kan dog tilsluttes samme aftræk.”59.Bilag I, kap. 8.5.1.4, stk.7,affattes således:”Stk.7.Kedler til fyring med kul, koks, biobrændsel og biomasse skal mindst opfylde kravene tilvirkningsgrad og sikkerhed for kedelklasse 5 i DS/EN 303-5 Centralvarmekedler til fast brændsel,manuelt eller automatisk fyrede med en nominel varmeeffekt på op til 500 kW, Terminologi, krav,prøvning og mærkning.”60.Ivejledningstekstentilbilag I, kap 8.5.1.4, stk.7,ophæves1. pkt.61.Ibilag I, kap. 8.5.1.6, stk. 1ogstk. 3,ændres”biobrændselsfyrede”til:”særligebiobrændselsfyrede”.62.Vejledningstekstentilbilag I, kap 8.5.1.6, stk. 1,affattes således:”(8.5.1.6) Ved særlige biobrændselsfyrede anlæg forstås eksempelvis tørringsanlæg for korn, frø oggrøntafgrøder, røgeanlæg og varmolieanlæg. Der henvises til Dansk Brand- og sikringstekniskInstituts brandtekniske vejledninger nr. 8,14, 20, 22 og 32.”63.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.5.3.1, stk. 1,indsættes efter sidste pkt.:”Der henvises til DS/EN 1443 Skorstene - generelle krav samt de relevante produktstandarder.”64.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.5.3.1, stk. 2,udgår ”eller automatisk fyring medbiobrændsel”.65.Ibilag I, kap. 8.6.4, stk. 4og5,indsættes efter tabellen:”Har producenten i stedet dokumentation for SCOP-værdien, er SCOP x 0,85 =normeffektfaktoren.”66.Ibilag I, kap. 8.6.4, stk. 6,indsættes som nyt2. pkt.:”Har producenten i stedet dokumentation for SCOP-værdien, er SCOP x 0,90 =Normeffektfaktoren.”

67.Ibilag I, kap. 8.6.4, stk. 6,indsættes som4. pkt.:”Har producenten i stedet dokumentation for SCOP-værdien, er SCOP x 0,90 =normeffektfaktoren.”68.Ivejledningstekstentilbilag I, kap. 8.6.4, stk. 4-6,indsættes som2. pkt.:”SCOP-værdien er et udtryk for varmepumpers årlige ydelse baseret på et gennemsnitsklima ogværdien beregnes på grundlag af afprøvning i et antal driftstilstande som angivet i DS/EN 14825Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper med eldrevne kompressorer til rumopvarmningog -afkøling - Prøvning og vurdering under dellast.”69.Ibilag I, kap. 8.6.4,indsættes somstk. 9og10:”Stk.9.Elforbruget i varmepumper og køleanlæg, der har et årligt elforbrug på mere end 3.000kWh, skal måles. Eventuel elpatron forsynes med timetæller eller elmåler.Stk. 10.Elmålere skal være i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse ommåleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af elforbrug mht.overensstemmelsesvurdering, typegodkendelse eller førstegangsverifikation.”70.Bilag I, kap. 8.8,affattes således:”Stk.1.Elevatoranlæg skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.Stk. 2.Der skal være naturlig eller mekanisk ventilation af elevatorskakte. Maskinrum skalventileres.Stk. 3.Den forventede transport pr. døgn eller den forventede benyttelseskategori oplyses af ejerenaf bygningen. Elforbruget til elevatorer baseret på den forventede transport pr. døgn skal oplyses.Standby forbruget skal ligeledes oplyses. Forbruget skal måles.Stk. 4.Elevatorer opdeles i følgende fem benyttelseskategorier afhængig af, hvor mange timer idøgnet elevatoren kører:Kategori1Hyppighed LavBrugstid itimer pr.døgn0,20< t<0,32Sjælden0,50,3< t<134Lejligheds- Hyppigvis1,531< t<22< t<4,55Megethyppig64,5 < t

”(8.8, stk. 1-8) Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af elevatorer m.v.samt om indretning af elevatorer m.v.Opmærksomheden henledes på kap. 3.2.2, stk. 6, om tilgængelighed.Bestemmelserne finder anvendelse ved nybyggeri, nyinstallation i eksisterende bygninger og vedudskiftning af eksisterende elevatorer samt i relevant omfang ved udskiftning af dele i eksisterendeelevatorer.(8.8, stk. 2) Mekanisk ventilation kan være udsugning eller balanceret mekanisk ventilation.(8.8, stk. 3) Elforbruget til elevatorer omfatter ikke energiforbrug til opvarmning og eventuel kølingaf elevatorskakte samt energiforbrug til ventilation af skakte. Energiforbruget hertil er omfattet aføvrige bestemmelser i kapitel 7 og 8.(8.8, stk. 4) I Danmark vil benyttelseskategorierne 4 og 5 sjældent blive anvendt. I tabel 5 i bilag 6er der eksempler på bygningers indplacering i de 5 kategorier.(8.8, stk. 5) Bestemmelsen indebærer, at elevatoren opfylder kravet til det specifikke energiforbrugfor energiklasse B efter VDI 4707 Aufzüge Energieeffizienz, März 2009.Det specifikke energiforbrug kan bestemmes på grundlag af måling af energiforbruget med entilsvarende elevator med en referencetur, som beskrevet i bilag 6. Det specifikke energiforbrugfremkommer ved at dividere det målte forbrug med den nominelle last og rejselængden.Det specifikke energiforbrug skal også kunne eftervises i den enkelte bygning.(8.8, stk. 6) Bestemmelsen indebærer, at f.eks. godselevatorer og store sengeelevatorer er undtagetfra bestemmelserne.(8.8, stk. 7) I 2015 forventes det samlede specifikke energiforbrug skærpet, således at energiklasseA vil blive gældende for alle elevatorer.Det forventes således, at alle nye elevatorer fra 2015 skal opfylde kravene til det specifikkeenergiforbrug for energiklasse A efter VDI 4707 Aufzüge Energieeffizienz, März 2009. Når deneuropæiske standard EN ISO 25745 Elevatorer og rullende trappers energieffektivitet er færdig, erdet hensigten at benytte denne som grundlag for en revision af bestemmelserne.(8.8, stk. 8) Det specifikke energiforbrug kan bestemmes på grundlag af måling af energiforbrugetsom angivet i VDI 4707. Er måling foretaget af et uafhængigt laboratorium kan fabrikanten herefterbenytte beregninger baseret på standarden til at dokumentere, at elevatorer med anden benyttelse,anden egenvægt, rejselængde og antal stop opfylder stk. 5.Det er producentens ansvar, at elevatoren lever op til bestemmelsen i stk. 5 og at kunnedokumentere dette.Uanset dokumentation, skal måling kunne foretages som angivet i VDI 4707. Ejeren kan modbetaling herfor stille krav herom forud for energimærkning og færdigmelding til kommunen.

72.Vejledningstekstentilbilag 1, B.1.1.2, stk. 1, 2. afsnitslettes.73.Ibilag 1, B.1.1.2,indsættessomstk. 2:”Vejareal, eller areal, der skal holdes ubebygget, som følge af hjørneafskæring ellerbyggeliniepålæg til sikring af vejanlæg skal indgå i grundens areal ved beregning afbebyggelsesprocenten.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.74.Ibilag 1, B.1.1.4,indsættes somstk. 2:”Bebyggelse i skrånende terræn kan opføres uden fastsættelse af niveauplaner, såfremt højden, måltlodret fra naturligt terræn, ikke overstiger de i kapitel 2.2.2, stk. 1, og kapitel 2.2.6, stk. 1, fastsattegrænser for bebyggelsens højde, samt den i kapitel 2.2.3, stk. 1, nr. 1 og 2, angivne afstand til skel.”Stk. 2 bliver herefter stk. 3.75.Ibilag 1, B.1.1.4, stk. 2,indsættes somvejledningstekst:”(B.1.1.4., stk. 2) Formålet med bestemmelsen er at fritage kommunalbestyrelsen for fastsættelse afniveauplaner i forhold til en bebyggelse på skrånende terræn, der utvivlsomt ligger indenforbyggerettens vandrette højdegrænseplan efter kapitel 2.2.2 og kapitel 2.2.6.”76.Ibilag 3, § 3, stk. 2,ændres ”Medlemmer udpeges for 4 år, og kan genudpeges 1 gang for i altmaksimalt 8 år.” til: ”Medlemmer udpeges for 4 år, og kan genudpeges to gange for i alt maksimalt12 år.”77.Ibilag 3, kap. A, § 5, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”En anerkendt statiker fra et andet land skal virke inden for anerkendelsesorganets rammer foranerkendte statikere i Danmark.”78.Bilag 3, kap. A, § 5, stk. 2-5,affattes således:”Stk.2. Midlertidig og lejlighedsvis virke som anerkendt statikerEn anerkendt statiker fra et andet land, jf. § 1, stk. 2, har ret til midlertidigt og lejlighedsvist at virkesom anerkendt statiker i Danmark efter anerkendelsesorganets accept, jf. Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 7, stk. 1,2 og 4. Meddelelse fra den anerkendte statiker om midlertidigt og lejlighedsvist virke gives tilanerkendelsesorganet. Anerkendelsesorganet kan inden den anerkendte statiker første gang virkersom sådan i Danmark kontrollere den anerkendte statikers erhvervsmæssige kvalifikationer ihenhold til direktivets art 7, stk. 4. Meddelelsen skal fornyes en gang om året.Stk. 3. Fast etablering som anerkendt statikerEn anerkendt statiker fra et andet land, jf. § 1, stk. 2, kan gives tilladelse til at virke fast somanerkendt statiker i Danmark efter anerkendelsesorganets beslutning, jf. Afsnit III, kap. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer iEU, art. 10-15. Ansøgning om tilladelse gives til anerkendelsesorganet. Senest 3 måneder efterfremsendelse af den fuldt dokumenterede ansøgning meddeler anerkendelsesudvalget en begrundetbeslutning til ansøgeren. Tidsfristen kan i særlige tilfælde forlænges med 1 måned.Stk. 4. KompetencerPersoner omfattet af stk. 2 og 3, og som udøver erhvervet som anerkendt statiker i Danmark, skalvære i besiddelse af

–erhvervsmæssige kvalifikationer svarende til kravene i dette bilag og–tilstrækkelige sprogkundskaber, som er nødvendige for at kunne varetage erhvervet somanerkendt statiker i Danmark i henhold til bygningsreglementet.Anerkendelsesorganet kan kontrollere kvalifikationer og kundskaber.Stk. 5. Prøvetid eller egnethedsprøveAnerkendelsesorganet skal i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i EU, art. 14, stk. 1 og 2, giveansøgere, der ikke kan dokumentere de fornødne erhvervsmæssige kvalifikationer, mulighed for atvælge mellem en prøvetid eller en egnethedsprøve, og derigennem bevise de påkrævedeerhvervsmæssige kompetencer. Indhold og varighed af prøvetid og egnethedsprøve bestemmes afanerkendelsesorganet.”79.Iindledningen til bilag 6under overskriften ”Bilag6 indeholder:”indsættes som4. pkt.:”4.Elevatorer”80.Ibilag6 affattesoverskriften til kap. 1således:”1. Rentable energibesparelser”.81.Ibilag 6, kap. 2,udgår afsnittet: ”Sammenvejningaf energiforsyninger”,og i stedet indsættes:”IndividuelleVE-anlægEtablering af VE-anlæg på bygningen eller i forbindelse med bygningen indgår i energirammen forden pågældende bygning.For indregning i energirammen gælder, at f.eks. elproduktion fra solceller og vind kan medregnes idet omfang produktionen dækker det årlige elbehov til bygningsdrift, der indgår i energirammen.Der kan således ikke regnes med negativt elforbrug til bygningsdrift på årsbasis. På månedsbasiskan elproduktionen indregnes i det omfang den dækker elforbruget til bygningsdrift og andetelforbrug i bygningen.Tilsvarende gælder for indregning af f.eks. solvarme.Sammenvejning af energiformerDe fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Ved sammenvejning af disseforsyningsformer anvendes forskellige faktorer. For bygninger, der opføres efter mindstekravene iBR10, anvendes en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med varme.For bygninger, der opføres som lavenergibygninger 2015, anvendes en faktor for el på 2,5 og forfjernvarme en faktor på 0,8. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 samt denrelevante nyttevirkning.For bygninger, der opføres efter bygningsklasse 2020, anvendes en faktor for el på 1,8 og forfjernvarme en faktor på 0,6. For andre former for varme anvendes en faktor på 1,0 samt denrelevante nyttevirkning.”

82.Ibilag 6, kap. 2,i afsnittet ”Tilbygninger” ændres ”145 kWh/m2” til: ”135 kWh/m2”.83.Ibilag 6, kap. 2,indsættes efter afsnittet ”Højebygninger”:”KældreFor opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes enprocentdel af kælderarealet i energirammen. Procentdelen afhænger af, om kælderen er opvarmet tilmellem 5⁰C og 15⁰C eller om den er opvarmet til mindst 15⁰C. Arealtillægget er uændret, uansetom bygningen opføres efter BR 10 eller som lavenergibygning 2015 eller bygningsklasse 2020. Foruopvarmede kældre og parkeringskældre er der ikke et arealtillæg.Tabel 3. Arealtillæg i pct. af kælderareal, der indregnes i energirammen:OpvarmningArealtillæg”Tabel 3 bliver herefter tabel 4.84.Ibilag 6,indsættes somkap. 4:”4.ElevatorerBestemmelserne om elevatorer i kapitel 8.8 er baseret på den tyske standard VDI 4707 AufzügeEnergieeffizienz, März 2009. Det er ikke et vilkår, at producenten har fået certificeret elevatorensenergiforbrug af tredjepart, men har producenten fået certificeret elevatoren, og den opfylderbestemmelserne i kapitel 8.8 stk. 5, vil der normalt ikke være behov for dokumentation afelforbruget ved måling.Det fremgår af bygningsreglementets kapitel 8.8, at energiforbrug under stilstand og under drift skalmåles, således at det samlede specifikke elforbrug kan beregnes. Måling vil således være aktuelt forelevatorer, hvor mærkning ikke foreligger eller hvor forbruget er højere end forventet. Ved målingaf energiforbruget skal den eventuelle genvundne energi også indgå, så energiforbruget korrigeresherfor.ISO standarderne 25745-1 og 25745-2 Energy performance of lifts, escalators and moving walks erunder udarbejdelse. Det forventes, at energibestemmelserne i fremtiden vil henvise til dissestandarder, når de er vedtaget.BenyttelsestidDen anvendte tyske standard inddeler elevatorer i fem benyttelseskategorier afhængig af dendaglige brug.Tabel 5. Benyttelseskategorier opdelt efter gennemsnitlig brugstid pr. dag bestemt somgennemsnittet af ture og den gennemsnitlige varighed af en tur.(Uddrag)KategoriHyppighedBrugstid1lav0,22sjælden0,534lejlighedsvis hyppig1,535meget hyppig6Ingen05 < temp. < 15⁰C3515⁰C < temp.50

For elevatorer med kontravægt lig med elevatorstolens vægt og en yderligere vægt svarende til 40-50 pct. af elevatorens nominelle last eller for elevatorer med en kompensationsvægt lavere end 30pct. kan referenceturene gennemføres med tom stol.For at korrigere værdierne i forhold til lastspektrummet i tabel 6 ved måling med tom stol gangesder med følgende lastfaktorer:0,7 for elevatorer med kontravægt (vægt af stol og 40-50 pct. af nominel last),1,2 for elevatorer uden kontravægt eller kontravægt mindre end 30 pct. af stolens vægt.Korrektionsfaktorerne benyttes ikke, når energibehovet er bestemt med referencelasten i tabel 6Ved måling af energiforbruget skal den eventuelle genvundne energi også indgå, så energiforbrugetkorrigeres herfor. Energibehovet bestemmes ved referenceturen i Wh ved at summere de enkelteenergiforbrug op. Dette divideres med den nominelle last og turens længde. For at sikrerepræsentativiteten gennemføres referenceturene adskillige gange.Energiforbruget kan være afhængigt af temperaturforholdene, derfor bør afprøvning ske vedgennemsnitlige temperaturforhold.Måling af energiforbrugMåling foretages som angivet i VDI 4707 afsnit 4.3 og 4.4.Energibehov ved stilstandEnergibehovet ved stilstand beregnes som EStilstand= PStilstandx tStilstandTabel 7. Energiklasse for stilstand angivet som effekt PEffekt[W] < 50A< 100B< 200C< 400D< 800E<1600F>1600G

Det specifikke energiforbrug under kørsel er udtrykt i mWh/(kg m)Samlet mærkningSamlet specifikt energiforbrug for elevatorer i den enkelte benyttelseskategori beregnet som:Espec= Espec, kørsel max+ (PStilstandx tStilstandx1000)/ (Q x ν x tkørsel)Hvor:Especer specifikt energiforbrug under kørsel i mWh/(kg m)Q er den nominelle last i kgν er den nominelle hastighed i m/st er køretidenSamlet mærkningEksempelvis er grænsen for den samlede energiklasse A i anvendelseskategori 1:E< 0,56 + (50 x 23,8 x 1000)/(Q xνx 0,2 x 3600) = 0,56 + T1T1 = (50 x 23,8 x 1000)/(Q xνx 0,2 x 3600)T2 = (50 x 23,5 x 1000)/(Q xνx 0,5 x 3600)T3 = (50 x 22,5 x 1000)/(Q xνx 1,5 x 3600)T4 = (50 x 21 x 1000)/(Q xνx 3 x 3600)T5 = (50 x 18 x 1000)/(Q xνx 6 x 3600)Mærkningen er således baseret på den samlede mærkning under stilstand og kørsel ved at udregnede nedenstående grænser:Tabel 9. samlet energimærkning baseret på VDI 4707KategoriABCDEFG10,56+T10,84+2T11,26+4T11,89+8T12,80+16T14,20+32T14,20+32T120,56+T20,84+2T21,26+4T230,56+T30,84+2T31,89+8T32,80+16T44,20+32T540,56+T40,84+2T450,56+T50,84+2T5

Ved installation eller udskiftning af elevatorer i eksisterende bygninger skal de nye elevatoreropfylde energiklasse B. Bestemmelsen muliggør installation af elevatorer, hvor der på grund afsnævre pladsforhold måske ikke kan etableres tilstrækkelig tophøjde eller gruppedybde, og hvor dermåske ikke er plads til kontravægt.I 2015 forventes kravene skærpet til klasse A for alle anvendelseskategorier.”§2Stk. 1.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 2.§ 1, nr.31-32, nr. 43, nr. 45, nr. 50, nr. 59 og nr. 69, træder i kraft den 1. juli 2013.Stk. 3.§ 1, nr.70-71 og nr. 84, træder i kraft den 1. januar 2014.Stk. 4.Bekendtgørelsen finder anvendelse ved ansøgninger om byggetilladelse eller anmeldelser,som indsendes efter bestemmelsernes ikrafttræden. Hvis byggearbejdet ikke kræver tilladelse elleranmeldelse, skal bestemmelserne overholdes ved byggearbejder, der påbegyndes efterbestemmelsernes ikrafttræden.