KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen), fra klima-, energi- og bygningsministeren

Høringsnotat vedr. ny projektbekendtgørelseIndledningEnergistyrelsen har den 5. december 2012 sendt et udkast til en ny projektbekendtgørelse i hø-ring. Bekendtgørelsen skal erstatte bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012.Følgende myndigheder, organisationer og virksomheder har afgivet høringssvar uden be-mærkninger: Ankenævnet på Energiområdet, Advokatrådet, TEKNIQ, Sekretariatet for Ener-gitilsynet, KTO, FSR - danske revisorer, Datatilsynet og Aalborg Universitet. 3F har meddeltat kunne støtte de foreslåede ændringer.De myndigheder, organisationer og virksomheder, der har afgivet høringssvar med bemærk-ninger er: Vejen Kommune, Dansk Fjernvarme, PlanEnergi, KL, Næstved VarmeværkA.m.b.A., Københavns Kommune, E.ON, HMN Naturgas, Aalborg Kommune - Forsynings-virksomhederne, Dansk Energi, DI, VedvarendeEnergi, affald danmark/Dansk Affaldsfor-ening, HGS, DONG Energy, VEKS, Naturgas Fyn, Skanderborg-Hørning Fjernvarme og Od-der Varmeværk, Landbrug & Fødevarer og Brancheforeningen for Biogas.Høringsnotatets indholdEnergistyrelsen har i dette høringsnotat alene videregivet høringssvarene angående de foreslå-ede ændringer af projektbekendtgørelsen.Nogle af organisationerne har afgivet mere generelle bemærkninger om energiplanlægningenog den grønne udvikling samt om kraftvarmekravet.Hertil bemærker Energistyrelsen, at der som opfølgning på energiaftalen af marts 2012 blivergennemført flere analyser. Desuden er der afsat en pulje til fremme af ny VE-teknologi ifjernvarme (geotermi, store varmepumper m.v.) på 35 mio. kr. i alt i 2012-2015.Energistyrelsen har derudover indgået et partnerskabssamarbejde med KL om strategisk ener-giplanlægning, hvor der bl.a. arbejdes på forslag for styrkelse af den kommunale energiplan-lægning.Endeligt skal Energistyrelsen påpege energieffektivitetsdirektivets krav om vurdering af po-tentialet for højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling, som skalforetages senest den 31. december 2015.Side 1

Resultatet af disse forskellige arbejder skal indgå i udformningen af de evt. fremtidige ram-mevilkår for energiforsyningen i Danmark.1. Beregning af samfundsøkonomien (§ 2, stk. 7)Dansk Fjernvarme støtter forslaget, men mener ikke, at teknologikatalogets priser skal gøresobligatorisk for beregning af anlægs- og driftsomkostningerne. HMN Naturgas og NaturgasFyn mener derimod, at der skal stilles krav om anvendelse af teknologikataloget.Naturgas Fyn og DONG Energy finder ikke, at det skal tillades, at der anvendes de samfunds-økonomiske beregningsforudsætninger på ansøgningstidspunktet. Der er risiko for, at der an-vendes forældede forudsætninger, og det er relativt simpel at lave opdatering af beregninger-ne.Naturgas Fyn påpeger, at forgæves afholdte omkostninger til udarbejdelse af projektforslag erbeskedne, når man dermed undgår et samfundsøkonomisk tab.E.ON anfører, at ændringen er en fornuftig præcisering, men forventer, at det vil øge strøm-men af klager til Energiklagenævnet, som vil lægge de beregningsforudsætninger til grundsom er gældende på tidspunktet for Energiklagenævnets behandling.Energistyrelsens bemærkningerEnergistyrelsen har i anledning af høringssvarene besluttet at opretholde den gældende regelom, at der ved projektgodkendelse skal anvendes de seneste samfundsøkonomiske beregnings-forudsætninger, dvs. dem, der gælder på behandlingstidspunktet. En tilpasning af selve be-regningerne vil normalt hverken være særlig bekostelig eller tidskrævende. Det bliver detførst, når de nye beregninger viser et samfundsøkonomisk tab, som tvinger til en tilpasning afselve projektet for at opfylde det samfundsøkonomiske krav. Energistyrelsen kan tilslutte sigNaturgas Fyns bemærkning om, at det i så fald vil være bedre, at projektet bliver tilpasset endat tillade, at projektet bliver gennemført med et samfundsøkonomisk tab.Det bemærkes, at arbejdsgruppen for strategisk energiplanlægning i kommunerne pt. ser på,hvordan kravet om god samfundsøkonomi bedre kan understøtte den grønne omstilling, her-under hvordan kravet kan gøres mere fleksibelt således, at kommunen får muligheden for atvælge mellem flere samfundsøkonomisk gode alternativer. En evt. ændring af reglerne afven-ter således arbejdsgruppens forslag.Med hensyn til teknologikataloget finder Energistyrelsen, at beregningen af de samfundsøko-nomiske konsekvenser af et projektforslag i videst mulig omfang bør afspejle de reelle forholdved gennemførelse af et projektforslag. Teknologikataloget skal herved anvendes som enoverordnet vejledning. Teknologikataloget baseres på gennemsnitlige vurderinger. De øko-nomiske oplysninger i teknologikataloget bliver givet i meget brede intervaller. Eksempelviskoster et naturgasfyret kraftvarmeværk efter teknologikataloget mellem 7,5 og 11,5 mio. kr.per MW.I en samfundsøkonomisk vurdering skal der lægges mere præcise tal ind end teknologikatalo-get kan levere. Der behov for en konkret vurdering med baggrund i de lokale forhold, somkan være meget forskellige. Derfor bør vurderingen af samfundsøkonomien så vidt muligt ta-Side 2

ge højde for lokale forhold. Det vil være op til kommunen at vurdere, om det er korrekte (ellersandsynlige) lokale forhold, der indgår i den samfundsøkonomiske beregning. Kommunen vilkunne kræve dokumentation for de tal eller beløb, der anvendes i den samfundsøkonomiskeberegning. Energistyrelsen vil anbefale kommunen i hvert fald at gøre dette, hvis der er tagetudgangspunkt i et beløb, der ligger uden for teknologikatalogets interval. Dokumentation vilf.eks. kunne gives i form af et konkret tilbud, der er indhentet. Dette vil blive fastlagt i vejled-ningen til projektbekendtgørelsen, når denne ændres.Med hensyn til E.ONs bemærkning vedr. Energiklagenævnets praksis, kan det oplyses, atEnergiklagenævnet i hvert fald i to konkrete sager har forholdt sig til anvendelse af det retligeog faktiske grundlag ved afgørelse af klagesager. Energiklagenævnet fandt i disse to sager, atdet var rigtigst, at nævnet som udgangspunkt træffer afgørelse på baggrund af det faktiske ogretlige grundlag, der forelå, da kommunen traf afgørelse i sagen. Af nævnets overvejelser isagerne fremgår det, at der kan gøre sig forhold gældende, at udgangspunktet, om at træffeafgørelse på samme grundlag som kommunen, bør fraviges i en foreliggende sag. I de to på-gældende sager var der ikke tale om sådanne forhold.De to sager vedrører en klagesag over Kerteminde Kommunes godkendelse af et projektfor-slag om udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet i Munkebo (Energiklagenævnets j.nr.1021-10-7) samt en klagesag over Assens Kommunes godkendelse af et projektforslag ometablering af en transmissionsledning og udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet i Ebberupog Sønderby (Energiklagenævnets j.nr. 1021-10-8).2. Kompensation ved konvertering (§ 7, stk. 2-6, i høringsudkastet og § 8 i den nyebekendtgørelse)Dansk Fjernvarme er meget kritisk over for forslaget om at indføre regler om kompensationved konvertering. Det er foreningens vurdering, at kompensationsordningen vil stille konver-teringer fra individuel naturgas til fjernvarme øjeblikkeligt i bero indtil 2020. Foreningen kanikke anerkende påstanden om, at naturgasselskabernes økonomi forrykkes væsentlig ved kon-vertering til fjernvarme. Der ønskes en uvildig redegørelse om gældsafvikling, og at beslut-ningen om kompensationsbeløb udskydes, indtil denne foreligger. Det er urimeligt, at nyefjernvarmekunder skal dække faldende gassalg, som primært er foranlediget af handelsselska-bernes manglende evne til at levere konkurrencedygtig naturgas til bl.a. kraftvarme. DanskFjernvarme påpeger desuden, at gasselskaberne ved at tilbyde gratis tilslutning øger både de-res gæld og deres kompensationsret, hvilket fører til, at fjernvarmekunderne de facto kommertil at betale for tilslutning af naturgasselskabernes nye kunder. Dansk Fjernvarme mener kon-kret, at kompensationsbetaling skal være afhængig af længden af naturgastilslutningen, og atder alene skal betales kompensation for private ejendomme.KL spørger, om kompensationsbeløb skal indregnes i et konverteringsprojekts samfundsøko-nomi. KL går ud fra, at kompensationsbeløbene er fastsat ud fra selskabernes restgæld.Planenergi foreslår, at kompensationsbeløbet årligt nedsættes med 5 procentpoint i stedet for5 procent.Dansk Energi mener ikke, der er komplet sammenfald mellem de i projektet anslåede antalkonverteringer og de reelle konverteringer, som danner baggrund for kompensationsbetalin-Side 3

gen. Der er risiko for for høje konverteringstakster i projektet. Desuden mener organisationen,at den samfundsøkonomiske rentabilitet bør være den afgørende faktor for afgørelse om pro-jekter for kollektiv varmeforsyning.DONG Energy er overordnet positiv indstillet oven for, at der nu fastsættes en konkret kom-pensationsbetaling ved ændring af forsyningsform. Det skaber en nødvendig klarhed i regler-ne. Virksomheden påpeger, at det faktum, at kompensationsbetalingen kun får effekt fremad-tettet samt ophører i 2020 vil være af betydning for tarifniveauet for de resterende naturgas-kunder. Desuden bemærkes det, at kompensationsbeløbende er fastsat således, at de kun dæk-ker en tredjedel af andelen i restgælden. DONG Energy anbefaler en metode med up front be-taling af kompensation i stedet for efter faktisk konvertering. Det er administrativt lettere samtløser problemet med urealistisk høje konverteringstakter. Hvis metoden med kompensationefter faktisk konvertering opretholdes, forslås det, at Energistyrelsen fastsætter konverterings-hastigheder ud fra erfaringstal fra gennemførte projektforslag som en del af de obligatoriskeberegningsforudsætninger. Beregningsforudsætningerne skal følges, med mindre der kanfremvises tilslutning på basis af skriftlige tilkendegivelser fra kunderne om en anden. DONGEnergy finder det desuden hensigtsmæssigt, at kompensationsbetalinger nedbringer selskabetsregulatoriske restgæld og foreslår derfor, at indtægtsrammebekendtgørelsen ændres med hen-blik på at give mulighed for dette.Naturgas Fyn finder, at der skal fast betales for 90 % af villakunder inden for det konverteredeområde samt 100 % af alle øvrige kunder inden for området. Kompensationen skal betales upfront ved første kundekonvertering. Desuden skal konvertering af naturgaskunder uden forfjernvarmeområdet kompenseres, også i gamle områder. For Naturgas Fyns områder skalkompensationsbetaling ske til 2025 og kompensationsbetalinger for Naturgas Fyn bør hævesmed 11 %.DI ser bekendtgørelsen som et forsøg for at imødekomme ønsket om klare, nationale regler påbedste vis.VE mener ikke, der bør være kompensation. Naturgasselskaberne har haft rigelig tid til at af-skrive og forrente deres net. Det bør overvejes at nedsætte kompensation for DONG Energysog Naturgas Fyns områder til samme niveau som gælder for HMN Naturgas. Der forslås des-uden en gradvis aftrapning af kompensationen, så den ophører i 2020 (lineær aftrapning mednulpunkt i 2020).E.ON går ud fra, at kompensationsordningen bygger på den tanke, at en virksomhed har gjortinvesteringer i tiltro til, at investeringen kan hvile i sig selv over en periode og ikke fører tiltab og for at understøtte samfundets ønske om kollektiv forsyning med energi. E.ON peger iden forbindelse på andre situationer, hvor kompensation også kunne være begrundet. F.eks.når der skiftes fra naturgasbaseret fjernvarme til biomassebaseret fjernvarme. E.ON finderdesuden, at alle 3 typer energiløsninger – individuel naturgasforsyning, kraftvarme/blokvarmeog kommunal fjernvarme – er i konkurrence med hinanden. E.ON vurderer samtidig hermed,at kompensation er statsstøtte i henhold til EU-statsstøttereglerne, idet begrebet også omfattermidler, der har været til kommunens eller offentligt koncessionerede virksomheders rådighed.E.ON påpeger, at alene det forhold, at støtten kun truer med at fordreje konkurrencen, er til-strækkelig til, at statsstøtteforbuddene er relevante. E.ON finder på denne baggrund, at kom-

pensationsordningen ikke kan træde i kraft, før den er notificeret til og godkendt af Kommis-sionen.Affald danmark påpeger, at der skal være sammenhæng mellem kravet om, at der skal indgåsen aftale om kompensation samt muligheden for, at naturgasselskabet ikke ønsker kompensa-tion.Skanderborg-Hørning Fjernvarme og Odder Varmeværk anfører, at bestemmelsen om kom-pensation i forbindelse med offentligretlig regulering er et brud på dansk retstradition. En afhovedårsagerne til, at der er en stor uafskreven anlægssum er, at naturgasnettene har værethandlet til priser, som er højere end den nedskrevne værdi af nettet i henhold til naturgasfor-syningsloven. Det forhold, at nogle af sælgere af naturgasnettet har været dygtige og nogle afkøberne af naturgasnettet udygtige, bør ikke komme de naturgaskunder, som ønsker at kon-vertere til fjernvarme, til last. Naturgaskunderne kommer herved til at betale for det sammenaturgasnet flere gange, hvilket er i strid med det hvile i sig selv-princip, som også naturgas-forsyningsloven er baseret på. Bestemmelsen bør være lige, dvs. at også fjernvarmekunderkan kompenseres, såfremt fjernvarmeværkerne konverterer til biogas eller lignende, som leve-res via naturgasdistributionsnettet. Det er i strid med statsstøttereglerne, at der ikke er kom-pensation for konvertering fra fjernvarme til naturgas. Der er uklarhed om hvem der skal føretilsyn med regler om kompensation. Hvis det er kommunen, skal det sikres, at kommunen harden fornødne hjemmel til at indhente oplysninger.Næstved Varmeværk finder, at restgælden bør have været afviklet for DONG Energy Distri-bution allerede i 2007-2010. Misforholdet mellem den regulatoriske gæld og gælden i DONGEnergy Distribution skyldes, at koncernen angiveligt har placeret dele af gælden vedr. Natur-gas Syd og Naturgas Sjælland i andre DONG-selskaber.Energistyrelsens bemærkningerKompensationsordningen fastsætter forskellige kompensationsbeløb for de tre store natur-gasdistributionsselskaber. I HMN Naturgas I/S’s områder skal der betales ca. 750 kr. for envillakunde, hvis området konverteres og kunden skifter til fjernvarme i 2013. For NaturgasFyn Distribution A/S er dette beløb ca. 6.300 kr. og for DONG Gas Distribution A/S ca. 8.200kr.Det koster typisk ca. 20.000-40.000 kr. i tilslutningsafgift at blive tilsluttet fjernvarme. Desu-den skal der anskaffes en fjernvarmeunit, hvilket skønnes at koste ca. 20.000-30.000 kr. Alt ialt er der således tale om en investering på ca. 40.000-70.000 kr. En ekstra udgift på 750 kr.vil næppe udgøre den store forskel. Derfor vurderer Energistyrelsen, at kompensationsord-ningen ikke vil have nogen betydning for konvertering i HMN’s områder. For Naturgas Fynsog DONGs områder vil kompensationsordningen dog i noget omfang – alt efter projektetskonkrete økonomiske forhold – kunne betyde, at konvertering ikke vil være interessant forfjernvarmeværket og kommende fjernvarmeforbrugere. Der skal dog gøres opmærksom på, atfjernvarmeværkerne kan vælge ikke at lade kompensationen blive betale af den enkelte fjern-varmeforbruger, men derimod af alle fjernvarmekunderne i området kollektivt.Energistyrelsen vil tydeliggøre reglerne for kompensation, idet høringssvarene har vist, at derstadig er nogle uklarheder.

Efter de foreslåede regler vil et projekt, som ændrer et områdes forsyningsform fra individuelnaturgasforsyning til fjernvarme, kun kunne blive godkendt, hvis fjernvarmeforsyningsvirk-somheden betaler naturgasdistributionsselskabet en kompensation. Der gælder stadig det al-mindelige krav om god samfundsøkonomi, jf. den nye bekendtgørelsens § 6 og § 26, stk. 2.Det vil ikke længere være muligt at konvertere et område fra fjernvarme til individuel natur-gasforsyning.Der skal betales kompensation for hver naturgasforsynet ejendom, som skifter til fjernvarme.Altså for alle ejendomme, der er naturgasforsynet på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrel-sen modtager projektforslaget. Naturgasselskabet vil således ikke kunne få kompensation forevt. nye kunder, som selskabet har fået efter konverteringsprojektet er sendt til kommunen tilgodkendelse. Dette for at forebygge, at der aktivt erhverves nye naturgaskunder i områder,der planlægges at blive konverteret, hvilket vil forringe varmegrundlaget til fjernvarmeforsy-ningen.Det vil være uhensigtsmæssigt at begrænse kompensationsbetaling til private forbrugere.Procesvirksomheder og erhvervsbygninger er ofte selskabsmæssigt interessante kunder. Hvisder ikke skal betales kompensation for dem, risikeres det, at fjernvarmeværker alene konver-terer storkunderne, som vil føre til tarifstigninger for de almindelige naturgaskunder.For at forebygge omgåelse af reglerne, skal der såvel betales kompensation for ejendomme,der skifter direkte, som ejendomme, der skifter indirekte til fjernvarme. En ejendom skifter in-direkte til fjernvarme, hvis ejendommen i første omgang skifter fra naturgasforsyning til enanden opvarmningsform end fjernvarme, men senere alligevel overgår til fjernvarme. Derskal betales kompensation for skift til fjernvarme, der sker inden for tre år efter opsigelsen afnaturgasforsyningen.Desuden skal der betales kompensation for både naturgasforsynede ejendomme, der er belig-gende i konverteringsområdet, og naturgasforsynede ejendomme uden for dette område, mensom bliver konverteret via en stikledning. Energistyrelsen vurderer, at indførelse af et gene-relt forbud mod forsyning af ejendomme uden for forsyningsområdet vil være for administra-tivt belastende. Dette vil medføre, at der skal udarbejdes projektforslag for forsyning af hvereneste ejendom uden for området, selv om ejendommen vil kunne forsynes med en stikledning.Energistyrelsen opretholder derfor den gældende praksis for, at der ikke skal udarbejdes pro-jektforslag, når ejendommen kan nås med en stikledning. Samtidig kræves det, at der også be-tales kompensation for naturgasforsynede ejendomme uden for området, som skifter til fjern-varme. Dermed forebygges det, at kompensationspligten omgås ved at udarbejde projektfor-slag for et lille konverteringsområde, hvorfra også det omliggende område bliver konverteret.Energistyrelsen finder, at kompensationsordningen vil pålægge kommunerne en for stor ad-ministrativ byrde, hvis kompensationsbetalingen gøres afhængig af de enkelte ejendommeskonkrete forhold, såsom hvor længe ejendommen har været tilsluttet naturgas og hvor stort etbeløb, der er betalt i tilslutningsafgift. Samtidig hermed finder styrelsen, at inddragelse afdisse konkrete forhold vil være af ringe praktisk betydning. Det bemærkes, at kompensations-beløbene er fastsat på basis af den samlede regulatoriske restgæld, dvs. den gæld som såvelgamle som nyere kunder har tilsammen. Ejendomme, der nu skifter til naturgas, vil sandsyn-ligvis ikke påvirke kompensationsbeløbet væsentligt. Selv med gratis tilslutning vil naturgas-forsyning kræve investering i et naturgasfyr, som koster ca. 40.000 kr. Derfor anser Energi-Side 6

styrelsen det for urealistisk, at mange af disse nyere kunder inden for en kortere periode vilskifte til fjernvarme. Jo senere man skifter til fjernvarme jo lavere vil kompensationsbeløbetfor ejendommen være.Med hensyn til Dansk Energis og DONG Energys bemærkninger om risiko for urealistisk højekonverteringstakter i konverteringsprojekter påpeger Energistyrelsen, at fjernvarmeværketsenest 5 år efter projektgodkendelsen vil være forsyningspligtigt over for alle ejendomme iforsyningsområdet. Dette giver incitament til at planlægge konverteringen realistisk således,at fjernvarmeværket vil kunne dække hele området inden for 5 år. Energistyrelsen er dog enigmed DONG Energy i, at det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen allerede i planlægningsfasenvil kunne vurdere projektet på det forventede konverteringsforløb. Derfor er § 23, som op-summerer de oplysninger, der skal ledsages en ansøgning om projektgodkendelse, udvidet så-ledes, at fjernvarmeværket ved konverteringsprojektforslag skal redegøre for varmegrundla-get og konverteringsforløbet.Energistyrelsen finder ikke, at der bør fastsættes konverteringshastigheder ud fra erfaringstalfra gennemførte projektforslag som en del af de obligatoriske beregningsforudsætninger. Be-regningen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af et projektforslag bør i videst mulig om-fang afspejle de reelle forhold ved gennemførelse af et projektforslag. Derfor bør vurderingenaf samfundsøkonomien så vidt muligt tage højde for lokale forhold. Det vil være op til kom-munen at vurdere, om det er korrekte (eller sandsynlige) lokale forhold, der indgår i den sam-fundsøkonomiske beregning.Kompensationsbeløb skal ikke indregnes i den samfundsøkonomiske beregning af konverte-ringsprojektet. Dette vil blive fastlagt i vejledningen til projektbekendtgørelsen.Af enkelte høringssvar fremgår det, at det antages, at kompensationsbetalingen for ejendom-me i et konverteringsområde, som godkendt efter de nye regler, ophører efter 2020. Energi-styrelsen skal bemærke, at dette ikke er tilfældet. Kun projekter, der modtages af kommunenefter 2020, kan godkendes uden kompensation. Projekter, der modtages inden 1. januar 2021,kan kun godkendes med kompensation. Dvs. at der skal betales kompensation for alle natur-gasforsynede ejendomme i området, når de skifter til fjernvarme. Dette gælder også for ejen-domme, der skifter til fjernvarme efter 2020. Dette er tydeliggjort i vejledningen.Kompensationsbeløbene fremgår for DONG Energy, HMN naturgas og Naturgas Fyn af selvebekendtgørelsen. Kompensationsbeløbene er beregnet på basis af selskabernes restgæld såle-des, at fjernvarmeværket dækker ca. 50 % af de nye fjernvarmekunders del af restgælden viakompensationen, mens de tilbageblivende naturgaskunder betaler de andre 50 % via deres ta-riffer, som vil stige som følge heraf.Reguleringen er en udmøntning af lov nr. 622 af 11. juni 2010 og baggrunden for regulerin-gen er, at sektoren har efterlyst mere enkle og klare regler for, hvornår der skal kompenseresog hvordan kompensationen i så fald skal beregnes. Desuden skal reglerne beskytte de tilba-geblivende naturgaskunder mod for høje prisstigninger som følge af en konvertering af områ-det, før det oprindelige forsyningsanlæg er afskrevet. Forslaget med kompensationsordningener drøftet i flere omgange med energiordførerne i 2011 og i 2012. Den 28. august 2012 blevder opnået politisk enighed om modellen, som er lagt til grund for reguleringen og de konkre-te kompensationsbeløb i projektbekendtgørelsen.Side 7

De beløb, som fremgår af udkastets bilag 2, er fastsat efter beregninger leveret af gasselska-berne selv ud fra den præmis, at kompensationen skulle dække halvdelen af de udtrædendenaturgaskunders restgæld i 2011. Energistyrelsen bemærker hertil, at restgælden i gasdistri-butionsselskaberne er godkendt af den uvildige myndighed, Energitilsynet. Energitilsynet harfor hvert gasdistributionsselskab vurderet og godkendt restgælden (den regulatoriske netto-gæld) i henhold til den gældende bekendtgørelse herom.Der er blevet aftalt en model med faldende kompensationsbeløb. Faldet er 5 pct. om året, dvs.at kompensationsbeløbene ikke går i nul i 2020. Der skal nemlig stadig betales kompensationfor ejendomme i områder, der er konverteret før 2021, også når en ejendom først skifter tilfjernvarme efter 2020.Kommunen fører tilsyn med overholdelse af reglerne om kompensation i projektbekendtgørel-sen.Det er meningen, at det bliver fastlagt i afskrivningsbekendtgørelsen, at kompensationsbeta-linger vil kunne indregnes i fjernvarmevarmepriserne. Det er Energitilsynet, der fører tilsynmed overholdelse af prisreguleringen, herunder regler om indregning af kompensation vedkonvertering.Energistyrelsen finder umiddelbart ikke, der er behov for en oplysningsforpligtelse oven forkommunen vedrørende kompensation. Betaling af kompensation efter reglerne er en forud-sætning for kommunens godkendelse af projektet. Dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan god-kende projektet, hvis denne forudsætning ikke bliver opfyldt. Hvis kommunalbestyrelsenmangler de fornødne oplysninger for at kunne kontrollere om forudsætningen bliver opfyldt,vil dette således kunne medføre, at projektet ikke kan godkendes, eller en afgiven godkendelseskal bortfalde. Dette giver kommunalbestyrelsen gode muligheder for at få de fornødne op-lysninger om kompensationsbetalingen.Bekendtgørelsen om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber,bek. nr. 1401 af 14. december 2009, forholder sig ikke til muligheden af, at et naturgasselskabmodtager en kompensation for mistede forbrugere. Der vil i givet fald skulle ske en ændringaf bekendtgørelsen, der sikrer, at modtagne kompensationsbeløb anvendes til nedbringelse afrestgælden med henblik på at begrænse tarifforhøjelserne for de tilbageblevne naturgasfor-brugere.Energistyrelsen finder i øvrigt ikke, at kompensationsreglerne indebærer elementer af stats-støtte.Sag C-345/02, som E.ON henviser til, vedrører en sag, hvor en handelsorganisation, som eretableret ved lov, har fået lovhjemmel til at fastsætte tiltag, hvorved de kan opkræve gebyr afderes medlemmer. Der kan være tale om generelle gebyr og specifikke, øremærkede gebyr. Iden pågældende sag havde handelsorganisationen opkrævet et specifikt gebyr til at finansiereen fælles markedsføringskampagne for optikerne. Spørgsmålet var om der var tale om stats-midler. Domstolen mente ikke, at kampagnen var finansieret med ressourcer fra de nationalemyndigheder, selv om handelsorganisationen var etableret ved lov. Desuden hvilede kampag-nen i sig selv med de opkrævede gebyr. Derved kreerede organisationens tiltag heller ikke enfordel, som pålagte Staten eller organisationen yderligere byrder.Side 8

Reglerne for kompensation kan ikke helt sammenlignes med situationen i sag C-345/02.Fjernvarmeværkerne er f.eks. ikke etableret ved lov. Fjernvarmeværker er virksomheder, somkan være enten privatejede eller kommunalt ejede. Fjernvarmeværkerne vil efter varmeforsy-ningslovens prisregulering kunne indregne betalte kompensationsbeløb i varmepriserne, dvs.opkræve dem fra varmeforbrugerne. Fjernvarmeværkers økonomi skal hvile i sig selv. Dvs. atde kun må indregne nødvendige omkostninger i varmepriserne, herunder omkostninger tilkompensation ved konvertering. De må ikke opkræve andet end de nødvendige omkostninger.Efter den praksis, som er fastlagt ved sag C-345/02, er der i så fald ikke tale om statsmidler.For det første vil kompensationen ikke blive finansieret med ressourcer fra de nationale myn-digheder, idet kompensationen opkræves af fjernvarmeværkerne fra varmeforbrugerne. Fordet andet må der ikke opkræves mere end det, der er nødvendigt. Kompensationsbetalingenog opkrævningen herfor skal hvile i sig selv, dvs. at ejerne, herunder kommunerne, ikke påfø-res yderligere byrder. Der er således ikke tale om midler, der har været til kommunens elleroffentligt koncessionerede virksomheders rådighed, som E.ON antager.Energistyrelsen finder, at sagen kunne være en anden, hvis et kommunalt ejet fjernvarmeværkvalgte at betale kompensationsbeløbene (delvis) selv i stedet for at indregne dem i varmepri-serne. I så fald kunne der være tale om, at kommunen skulle vurdere, om kompensationen(delvis) bliver betalt med kommunale midler, og om dette skal anmeldes til Kommissionen.3. Udvidelse naturgasnet (høringsudkastets § 7, stk. 8, den nye bekendtgørelsens §7, stk. 3)HMN Naturgas mener, at forbud mod installation af naturgasfyr skal reguleres i projektbe-kendtgørelsen.Naturgas Fyn forventer, at naturgassen over tid bliver erstattet af VE gasser, og anser derforikke begrænsningen i udvidelse af gasnettet for nødvendig og hensigtsmæssig. Udvidelser afsåvel gasnettet som fjernvarmenettet bør udelukkende være bestemt af samfundsøkonomien,idet begge opvarmningsformer over tid bliver grønne. Naturgas Fyn kan i øvrigt tilslutte sigHMN Naturgas’ bemærkninger herom.Vejen Kommune og Nyborg Kommune efterlyser en tydeliggørelse af bestemmelsen medhensyn til, hvordan VE-gas defineres, om der er tilladt blandinger af VE-gas og naturgas og iså fald, hvilken mindste andel VE-gassen skal udgøre af den samlede gas.Landbrug & Fødevarer anfører, at naturgasnettet kan blive af stor vigtighed på længere sigt,og derfor vurderes at være af stor samfundsøkonomisk interesse. Det skal sikres, at det ikkebliver afviklet præmaturt.Energistyrelsens bemærkningerProjektbekendtgørelsen regulerer alene kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmekapa-citet på over 0,25 MW. Derfor kan forbuddet mod installation af individuelle naturgasfyr ikkereguleres i projektbekendtgørelsen.Bestemmelsens formål er at undgå, at kommuner skal behandle projekter, som typisk ikke vilvære samfundsøkonomisk fornuftige, samt at forebygge, at alle grundejere i området via byg-gemodningsbidraget betaler for enkelte ejendommes forsyning med naturgas.Side 9

Energistyrelsen gør opmærksom på, at forbuddet gælder områder, hvor 75 % af bygnings-massen er omfattet af bygningsreglementets forbud mod installation af naturgasfyr. Distribu-tionsnet, der transporterer biogas eller anden forgasset biomasse, er undtaget fra forbuddet.Begrebet VE-gas, som gav anledning til spørgsmål, er dermed fjernet fra bekendtgørelsen.Energistyrelsen er klar over, at der fra flere steder i landet overvejes projekter for opgrade-ring af biogas for at sende biogas ud på naturgasnettet. Denne opgraderede biogas vil i såfald blive blandet sammen med naturgas. Kommunen vil ikke kunne se, hvor meget grøn gas,der er i nettet (dette vil kunne sammenlignes med den nuværende situation for grøn el). Der-for vil reglen om udvidelse af naturgasnet i sammenhæng med forbuddet mod etablering afnaturgasfyr også gælde for en evt. blanding af biogas og naturgas i naturgasnettet, hvor manikke kan vide, hvad gassens oprindelse er.Hvis gassen i naturgasnettet med tiden bliver overvejende af grøn oprindelse, kunne dette væ-re anledning til at tage reglerne op til revision.4. Forsyningspligt (høringsudkastets § 8, den nye bekendtgørelsens § 9)Naturgas Fyn og DONG Energy forstår bestemmelsen således, at forsyningspligten og pro-jektgodkendelsen bortfalder i et område uden tilslutningspligt, hvis der ikke er etableret for-syning senest 5 år efter projektets godkendelse. Perioden foreslås nedsat. Forsyningspligtenskal desuden ikke falde tilbage på naturgas.HMN Naturgas mener, at områdeafgrænsning skal ændres, hvis et fjernvarmeværk ikke øn-sker at forsyne en del af området efter 5 år. Det må i konverteringsområder ikke automatiskmedføre, at forsyningspligten tilbageføres til naturgasselskabet.Dansk Energy påpeger, at fastholdelsen af naturgasselskabernes forsyningspligt over for deeksisterende naturgaskunder i områder, der er konverteret til fjernvarme, kan medføre, at gas-distributionsselskaber forpligtes til at forsyne de tilbageblivende gaskunder, selvom det erøkonomisk urentabelt for selskaberne. Det betyder, at de samfundsøkonomiske beregningerudover eventuelle gevinster ved at konvertere en række kunder til fjernvarme principielt børindregne det tab, som gasdistributionsselskaberne har.Energistyrelsens bemærkningerForsyningspligten bortfalder ikke efter 5 år. Efter 5 år er der forsyningspligt i hele området,dvs. at fjernvarmeværket ikke længere må nægte at forsyne ejendomme i området ud fra sam-funds-, selskabs- eller brugerøkonomiske hensyn. Bestemmelsen bliver tilpasset til at tydelig-gøre dette.Hvis fjernvarmeværket ikke ønsker at forsyne ejendomme i sit forsyningsområde, skal områ-det tilpasses via projektgodkendelse. Dvs. at området bliver individuelt forsynet. I så fald harnaturgasselskabet mulighed for at udarbejde projektforslag for at få området naturgasforsy-net igen, men dette sker ikke automatisk.Arbejdsgruppen for strategisk energiplanlægning kigger på problemet med fortsat forsy-ningspligt efter naturgasforsyningsloven i konverterede områder.

5. Forbud mod etablering biomassevarme (høringsudkastets § 16, den nye bekendt-gørelsens § 17)Dansk Fjernvarme noterer med tilfredshed mulighederne for udnyttelse af eksisterende kapa-citet via en transmissionsledning samt udvidelse af varmebehovet ved konvertering. DanskFjernvarme finder, der vil være tale om understøttelse af bestemt teknologi og dermed tale omindirekte statsstøtte, såfremt bekendtgørelsen kun tillader eldrevne varmepumper og geotermii fjernvarmesystemer. En regel af denne karakter vil tillige hindre anvendelse af gasdrevnevarmepumper, som måske teknisk og økonomisk kunne blive et alternativ.HMN Naturgas og Naturgas Fyn lægger afgørende vægt på, at muligheden for at etablerebiomassebaseret varmeproduktion kun skal gives til et nyt varmemarked, som ikke tidligerehar været kollektivt forsynet, og at alene ren overskudsvarme må kunne fortrænge naturgasba-seret decentral kraftvarme.Aalborg Forsyning finder, at det i teksten bør tydeliggøres, at bestemmelsen også gælder vedetablering af transmissionsledninger til kraftvarmeanlæg.DI støtter et frit brændselsvalg og bifalder, at forsyningen af et område, der tidligere har væretforsynet med individuel naturgas, kan betragtes som et udvidet varmebehov.VE anfører, at der skal være mulighed for at etablere biomassekraftvarme til erstatning af na-turgaskraftvarme, og at det skal fremgå specifikt af bestemmelsen.Skanderborg-Hørning Fjernvarme og Odder Varmeværk finder, at der skal henvises til bådekraftvarme- og varmeanlæg, hvis det er meningen at tydeliggøre, at etablering af transmissi-onsledning ikke skal sidestilles med brændselsskift.Energistyrelsens bemærkningerMed energiaftalen af marts 2004 blev der aftalt, at “Varmeforsyningsloven ændres således, atde naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker indtil videre ikke ved spids- og reservelastkan udskifte afgiftsbelagt med afgiftsfrit brændsel.” Projektbekendtgørelsen udmønter aftalenog begrænser brændselsvalg ved “etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varmetil et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg”. Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen i sådanne tilfældekun godkende brændsler mineralsk olie eller naturgas.Energiaftalen af marts 2004 beskytter udtrykkeligt afgiftsprovenuet fra decentrale naturgas-baserede kraftvarmeværker og tager ikke stilling til spørgsmålet om konvertering af individu-el naturgasforsyning til fjernvarme.Der er en undtagelse fra forbuddet mod etablering af biomassebaserede varmeanlæg foretablering af varmekapacitet til at dække et udvidet behov. Baggrunden herfor er, at der i densituation ikke er tale om at fortrænge naturgasbaseret kraftvarme. Når et fjernvarmeværk fåret udvidet behov, der ikke kan dækkes med den eksisterende kapacitet, tillader bestemmelsensåledes, at dette behov dækkes med et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg.

Energiklagenævnet har ved afgørelse af 10. september 2012 fastslået, at “Som tidligere an-ført finder Energiklagenævnet, at ordlyden i § 15, stk. 4, om ”et øget varmebehov” skal for-stås som et efterfølgende planlagt øget varmebehov. Det er Energiklagenævnets opfattelse, atder er tale om et efterfølgende planlagt øget varmebehov, når fjernvarmeværkets forsynings-område udvides. Hverken ordlyden af § 15, stk. 4, projektbekendtgørelsens øvrige regler,varmeforsyningsloven eller dennes forarbejder, domstolspraksis eller administrativ praksiseller den juridiske litteratur i øvrigt giver grundlag for at antage, at der i § 15, stk. 4, er be-grænsninger af, hvorledes et efterfølgende planlagt øget varmebehov kan opstå, og dermed påhvilket grundlag den bagvedliggende udvidelse af fjernvarmeværkets forsyningsområde kanske.”Desuden er forbuddet et brændselsforbud. Det vil sige, at reglerne tillader fortrængning afnaturgasbaseret decentral kraftvarme ved etablering af varmeproducerende anlæg, hvor derikke anvendes brændsler, såsom eldrevne varmepumper til udnyttelse af geotermisk energi,solvarme eller overskudsvarme. Det bemærkes, at gasdrevne varmepumper heller ikke er for-budt, idet bestemmelsen netop tillader brændslerne naturgas og mineralsk olie.Om biomassedrevne varmepumper er omfattet af forbuddet, er ikke endnu blevet endelig af-gjort. På den ene side kan det argumenteres, at der er tale om procesvarme, idet biomasse-kedlen skal drive et varmeanlæg. I så fald skal kedlen ikke projektgodkendes. På den andenside kan det argumenteres, at en biomassekedel, der driver en varmepumpe, er indirekte medtil at producere varme til fjernvarmenettet og derfor skal projektgodkendes. Når det pågæl-dende net er forsynet med decentral naturgasbaseret kraftvarme, vil kommunalbestyrelsen ef-ter gældende regler kun kunne godkende naturgas eller mineralsk olie som brændsel.Spørgsmål om fortolkning og anvendelse af biobrændselsforbuddet i konkrete sager afgøresaf kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsens afgørelse vil kunne påklages til Energi-klagenævnet. Om der skal stilles specifikke rammevilkår for anvendelse af varmepumper ogbiomasse i energiforsyningen afventer, som anført før, resultatet af de forskellige analyser,der er igangsat som opfølgning på energiaftalen af marts 2012.Fordi forbuddet er begrænset til anvendelse af brændsel på varmeproducerende anlæg, finderdet ikke anvendelse, når et projekt ikke indeholder etablering af ny varmeproduktionskapaci-tet, hvor der således ikke skal ske et brændselsvalg. Det vil sige, at projekter for etablering afen transmissionsledning til udnyttelse af et eksisterende biomassebaseret anlæg ikke er omfat-tet af bestemmelsen, såfremt det eksisterende anlægs kapacitet ikke udvides.Dette fremgår allerede af den gældende vejledning til projektbekendtgørelsen (s. 17-18):“F.eks. kan en transmissionsledning mellem to adskilte fjernvarmenet godkendes såfremt pro-jektforslaget for transmissionsledningen udviser en god samfundsøkonomi i forhold til driftenaf de to fjernvarmenet hver for sig. Det skal bemærkes, at hvor der eksempelvis er tale om etfjernvarmenet forsynet med biomassevarme- eller kraftvarme og et fjernvarmenet forsynetmed naturgasbaseret varme eller kraftvarme, må der i henhold til § 15 om brændselsvalg forvarmeproduktionsanlæg ikke ske en udvidelse af produktionskapaciteten for biomassevar-men.”

Alligevel har det vist sig, at der stadig er uklarhed om, hvorvidt eksisterende kapacitet påbiomassebaserede anlæg må udnyttes. Derfor har Energistyrelsen valgt at præcisere dette iselve bestemmelsen.Af høringssvarene fremgår det, at bestemmelsen på trods af denne præcisering stadig giveranledning til spørgsmål. Især efterspørges det, at det tydeliggøres eksplicit i bestemmelsen, atudnyttelse af eksisterende kraftvarmeanlæg er tilladt.Energistyrelsen skal bemærke, at forbuddet mod anvendelse af biobrændsler i naturgasforsy-nede områder kun gælder varmeproducerende anlæg. Brændselsvalg på kraftvarmeanlæg af-gøres ikke efter den gældende § 15. Anvendelse af brændsler på decentrale kraftvarmeanlægafgøres efter den gældende § 14. Anvendelse af brændsler på centrale kraftvarmeanlæg er ik-ke omfattet af projektbekendtgørelsen og skal afgøres efter elforsyningsloven. Energistyrelsenfandt derfor ikke, det var nødvendigt at nævne kraftvarmeanlæg i bestemmelsen. Bestemmel-sen vil dog blive ændret således, at der ikke kan være tvivl om, at projekter for kraftvarmefor-syning ikke er omfattet af forbuddet.Energistyrelsen finder i øvrigt ikke, at bestemmelsen indebærer elementer af statsstøtte. Be-stemmelsen regulerer anvendelse af brændsler og omfatter således ikke anvendelse af bestem-te teknologier, der ikke bruger brændsler. At nogle teknologier således indirekte kan væreberørt af bestemmelsen og andre ikke, medfører ikke i sig selv, at der kan være tale om stats-støtte.6. Klageret (høringsudkastets § 30, den nye bekendtgørelsens § 31)KL mener ikke umiddelbart, at klagebestemmelsen skal være tilsvarende den i tilslutningsbe-kendtgørelsen. For projekter efter projektbekendtgørelsen er der ofte en mindre kreds af be-rørte parter. Herudover er der ofte tale om projekter, hvor ansøgeren ønsker at igangsætte an-lægsaktiviteter hurtigst muligt. I dag kan kommunalbestyrelsen umiddelbart efter klagefri-stens udløb orientere ansøgeren om endelig godkendelse af projektet. Det bliver der med for-slaget lagt mere end en uge til. En mulighed kunne være at bibeholde, at klage skal indgivestil kommunen og så i stedet fastsætte en frist for, hvornår kommunen skal have videresendtklagen. På den måde har kommunalbestyrelsen mulighed for, så snart klagen indkommer, atvurdere, om sagen skal genoptages, eller om sagen skal sendes videre.E.ON mener ændringerne er fornuftige af de grunde, der er nævnt i baggrundsnotat, men ogsåfordi klagebestemmelsen nu bliver klar i forhold til § 29-situationen (Energistyrelsens call-in).Energistyrelsens bemærkningerPå den ene side har Energistyrelsen forståelse for, at det kan være vigtigt, at en endelig god-kendelse kan meddeles hurtig til ansøgeren, som KL har påpeget. Dette ville tale for at fast-holde i det nuværende krav, at klager skal indgives til Energiklagenævnet via kommunalbe-styrelsen. På den anden side er Energistyrelsen af KL blevet gjort opmærksom på, at kommu-nerne muligvis vil bruge det som mulighed for at genoptage sagen. Energistyrelsen skal i denforbindelse understrege, at kommunerne ikke har hjemmel til det.Den procedure, der er fastsat i § 29 i den gældende bekendtgørelse, var ikke tiltænkt kommu-nalbestyrelserne som en adgang til at genoptage de sager, der blev påklaget til Energiklage-Side 13

nævnet. Den relevante hjemmel i varmeforsyningslovens § 26 a giver ikke klima-, energi- ogbygningsministeren adgang til at fastsætte en bestemmelse af denne karakter. Således høreren sag, hvorover der indgives klage til Energiklagenævnet kompetencemæssigt under Energi-klagenævnet fra tidspunktet for modtagelse i kommunen. Da den gældende bestemmelse imid-lertid har givet anledning til tvivl, finder Energistyrelsen det rigtigst at fastholde i, at klagerskal indgives direkte til Energiklagenævnet.Klagebestemmelsen gælder for alle afgørelser, truffet efter projektbekendtgørelsen, dvs. såvelkommunalbestyrelsens afgørelser som Energistyrelsens afgørelse efter §§ 29 og 30.7. Ikrafttræden (høringsudkastets § 33, den nye bekendtgørelsens § 34)DONG Energy finder, at de nye regler skal have virkning for projektansøgninger modtaget ikommunerne fra 1. januar 2013.Energistyrelsens bemærkningerEnergistyrelsen finder ikke, der er særlige hensyn, der taler for at afvige fra den almindeligepraksis om, at nye regler får virkning for ansøgninger, der modtages af myndigheden efter denye reglernes ikrafttræden.8. Godkendelsespligtige projekter (bilag 1)Københavns Kommune og KL mener, at blokvarmecentraler under 0,25 MW ikke skal pro-jektgodkendes, og at tilføjelsen i bilag 1 således skal opretholdes.HMN mener, at varmeakkumuleringstank er godkendelsespligtigt projekt, og at det skal frem-går udtrykkeligt af bilag 1.Brancheforeningen for biogas mener, at projektbekendtgørelsen bør omfatte kerneområdet forvarmeforsyningsloven, men ikke selve produktionen af brændsel. Det er derfor hverken hen-sigtsmæssigt eller rimeligt, at selve biogasanlægget er omfattet af projektbekendtgørelsen.Energistyrelsens bemærkningerKollektive varmeforsyningsanlæg, herunder blokvarmecentraler, med en kapacitet på under0,25 MW er ikke omfattet af varmeforsyningsloven og er således ikke godkendelsespligtige.Dette følges af varmeforsyningslovens § 2, stk. 2, hvor der bliver henvist til i projektbekendt-gørelsens bilag 1.Varmeforsyningslovens § 2, stk. 2, med ’bagatelgrænsen’ på 0,25 MW er indsat i loven i 2010og gælder for alle kollektive varmeforsyningsanlæg. Fra 2010 har det været sådan, at intetkollektivt varmeforsyningsanlæg – hverken produktionsanlæg, fremføringsanlæg eller blok-varmecentraler – på under 0,25 MW skal projektgodkendes. Derfor henvises der nu i bilag 1til § 2 i varmeforsyningsloven, og grænsen for blokvarmecentraler er udgået. Den er blevetoverflødigt og er desuden misvisende, idet man kunne få det forkerte indtryk, at andre anlægend blokvarmecentraler på under 0,25 MW skal projektgodkendes, og det skal de ikke.Med hensyn til projekter for en varmeakkumuleringstank kan Energistyrelsen oplyse, at disseprojekter efter styrelsens vurdering ikke i alle tilfælde er godkendelsespligtige. Hvis projektetSide 14

ikke øger varmekapaciteten (og heller ikke på anden måde indebærer en væsentlig forbedringaf anlæggets drift- og energiøkonomi eller levetid) skal det ikke projektgodkendes. Hvis den iprojektet forudsatte varmelevering derimod er afhængig af en akkumuleringstank, skal om-kostningerne til akkumuleringstanken indregnes i projektets samfundsøkonomi. Energistyrel-sen finder således ikke, der kan fastsættes en generel regel om, at etablering af en varmeak-kumuleringstank altid er godkendelsespligtig.Med hensyn til anlæg til biogasproduktion og levering til varmeformål bemærker Energisty-relsen, at sådanne anlæg er kollektive varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens §2. Det vil sige, at projekter for disse anlæg er godkendelsespligtige. Det kan der ikke ændrespå ved bekendtgørelsen. Energistyrelsen påpeger desuden, at der er ambitiøse målsætningerfor udbygning af biogasproduktionen. At projekter for biogas er omfattet af varmeforsynings-loven bidrager til at fremme biogasudbygningen, idet dette er en forudsætning for, at kommu-nerne kan deltage i projekterne og stille garanti samt for muligheden for at indgå langvarigeaftaler.9. ØvrigEnergistyrelsen har fjernet henvisningerne til regionsmyndighederne i projektbekendtgørel-sen, idet varmeplanlægningen ikke længere er en opgave for regionerne.