KEB, Alm.del - 2012-13 - Bilag 197: Bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen), fra klima-, energi- og bygningsministeren

Vejledning til projektbekendtgørelsen 2013Energistyrelsen har den 15. april 2013 udstedt en ny projektbekendtgørelse, som erstatter be-kendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012. Den nye bekendtgørelse vil træde i kraft den 20. april2013. Herunder følger lidt baggrund om og vejledning til de nye regler.1. Muligheden for udvidelse af naturgasnet (§ 7, stk. 2-4)Der er et eksisterende forbud mod udvidelse af individuel naturgasforsyning i mindre bysam-fund uden for de kollektivt forsynede områder. Dvs. at naturgasforsyningen ikke kan udvidestil byer, der ikke har individuel naturgasforsyning i forvejen. Dette forbud er videreført i be-kendtgørelsens § 7, stk. 2.Siden 1. januar 2013 er det efter energiaftalen af den 22. marts 2012 og udmøntning heraf ilov nr. 577 af 18. juni 2012 ikke længere være muligt at installere naturgasfyr i nybebyggelse.Selve forbuddet mod installation af naturgasfyr i nybebyggelse er reguleret i bygningsregle-mentet. Kravet om god samfundsøkonomi vil som følge heraf normalt forhindre, at kommu-nalbestyrelsen kan godkende projekter for etablering af naturgasnet i områder med nybebyg-gelse.Derfor er det fastlagt i bekendtgørelsens § 7, stk. 3, at kommunalbestyrelsen ikke kan god-kende et projekt for etablering af naturgasnet i et område, når 75 % eller mere af bygnings-massen i området, dvs. opvarmede kvadratmeter, er omfattet af forbuddet mod installation afnaturgasfyr i bygningsreglementet. Naturgasforsyningen vil således fremover heller ikke kun-ne udvides til et område i en i øvrigt naturgasforsynet by, når sådan en stor del af områdetsbygningsmasse er omfattet af naturgasfyr-forbuddet.Bestemmelsens formål er at undgå, at kommuner skal behandle projekter som typisk ikke vilvære samfundsøkonomisk fornuftige og at forebygge, at alle grundejere i området via bygge-modningsbidraget betaler for enkelte ejendommes forsyning med naturgas.Bygninger, der har dispensation fra forbuddet, vil stadig kunne få naturgasforsyning, hvis deri øvrigt er nok bygningsmasse i området, der kan danne varmegrundlaget for naturgasforsy-ningen. Der vil efter § 7, stk. 4, desuden stadig kunne godkendes projekter for distributions-net, når nettet udelukkende transporterer biogas eller anden forgasset biomasse til rumop-varmning og varmt brugsvand.

Etablering af gasdistributionsnet til andre formål end rumopvarmning og forsyning med varmtbrugsvand er ikke omfattet af varmeforsyningsloven og skal derfor heller ikke projektgodken-des efter projektbekendtgørelsen. Det vil sige, at der vil kunne etableres naturgasrør til virk-somheder, der anvender naturgas til procesformål, også når de ligger i et område omfattet af§ 7, stk. 3. Dette selvfølgelig under forudsætning af, at eventuelle andre krav i anden lovgiv-ning herfor er opfyldt.2. Kompensation ved konvertering (§ 8 og bilag 2)Kommunalbestyrelsen kan godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra in-dividuel naturgasforsyning til fjernvarme under forudsætning af, at fjernvarmeforsyningsvirk-somheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet. Der gælder detalmindelige krav om god samfundsøkonomi, jf. § 6 og § 26, stk. 2.Det vil ikke længere være muligt at konvertere et område fra fjernvarme til individuel natur-gasforsyning.Kommunalbestyrelsen vil kunne godkende et konverteringsprojekt uden kompensation, hvis:1. projektet vedrører et område uden etableret naturgasdistributionsnet,2. naturgasdistributionsselskabet ikke ønsker kompensation,3. konverteringsprojektet er modtaget af kommunalbestyrelsen efter 2020.I alle andre tilfælde kan projektet kun godkendes, hvis varmedistributionsvirksomheden yderen økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet.Kompensationsbetalingen ved projekter for konvertering fra naturgas til fjernvarme skal skeefter reglerne i projektbekendtgørelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse omkompensationens størrelse på baggrund af de kriterier, der er fastlagt i § 8, stk. 2 og 3, samtbilag 2.Der skal betales kompensation for hver naturgasforsynet ejendom i området, der skifter tilfjernvarme. Altså for alle ejendomme, der er naturgasforsynet på det tidspunkt, at kommunal-bestyrelsen modtager projektforslaget. Naturgasselskabet vil således ikke kunne få kompensa-tion for evt. nye kunder, som selskabet har fået efter konverteringsprojektet er sendt til kom-munen til godkendelse.Der skal såvel betales kompensation for ejendomme, der skifter direkte, som ejendomme, derskifter indirekte til fjernvarme. En ejendom skifter indirekte til fjernvarme, hvis ejendommeni første omgang skifter fra naturgasforsyning til en anden opvarmningsform end fjernvarme,men senere alligevel overgår til fjernvarme. Der skal betales kompensation for skift til fjern-varme, der sker inden for tre år efter opsigelsen af naturgasforsyningen.Det bemærkes, at der også skal betales kompensation for ejendomme, der skifter til fjernvar-me efter 2020. En godkendelse af et konverteringsprojekt fra før 2021, kan nemlig kun afgi-ves under forudsætning af kompensationsbetaling. Det vil sige, at der for ejendomme, der erbeliggende i sådanne områder, skal betales kompensation, også efter 2020. Det er kun nyeprojekter, der efter 2020 vil kunne godkendes uden kompensation.Desuden skal der betales kompensation for både naturgasforsynede ejendomme, der er belig-gende i konverteringsområdet, og naturgasforsynede ejendomme uden for dette område, menSide 2

som bliver konverteret via en stikledning. Dermed forebygges det, at kompensationspligtenomgås ved at udarbejde projektforslag for et lille konverteringsområde, hvorfra også det om-liggende område bliver konverteret.Kompensationen beregnes fra det tidspunkt, hvor opsigelsen af naturgasleverancen får virk-ning. Fjernvarmeforsyningsvirksomheden betaler naturgasdistributionsselskabet kompensati-onen, når fjernvarmeleverance til den pågældende ejendom påbegyndes.I bekendtgørelsens bilag 2 er der fastsat 7 kategorier af ejendomme, fra husstande med et lavtforbrug til storforbrugere. Beløbet for de forskellige kategorier af ejendomme er for HMNNaturgas I/S, DONG Gas Distribution A/S og Naturgas Fyn Distribution A/S opgjort i selvebekendtgørelsen. Hvis det pågældende område ikke forsynes af et af disse naturgasdistributi-onsselskaber, fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren efter ansøgning fra kommunenbeløbet for de forskellige kategorier af ejendomme.De beløb, som er opgjort i tabel 1 i bilag 2, skal fra og med 2012 årligt først reduceres med 5pct. og derefter pristalsreguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i detforrige kalenderår. Det betyder f.eks. for villakunder og større forbrugere med et gennemsnit-lig årligt naturgasforbrug på 6.000 m3og derunder, at beløbene for 2012 fås ved først at redu-cere beløbene i tabel 1 med 5 pct. til henholdsvis 737,20 kr., 8027,50 kr. og 6813,55 kr. for de3 nævnte selskaber. Derefter reguleres beløbene med nettoprisindekset for 2011, som er 2,6pct., til henholdsvis 756,37 kr., 8236,22 kr., 6344,32 kr.Et konverteringsprojekt skal, jf. § 23, stk. 1, nr. 5, indeholde oplysninger om det forventedekonverteringsforløb, dvs. hvornår det forventes, at de naturgasforsynede ejendomme i områ-det vil skifte til fjernvarme. Dette er vigtigt i forbindelse med vurdering af varmegrundlagetfor fjernvarme og dermed projektets samfundsøkonomi.Det forventede kompensationsbeløb skal i øvrigt ikke indregnes i den samfundsøkonomiskeberegning af konverteringsprojektet.Energitilsynets praksis om indregning af kompensation i varmepriserne vil blive fastlagt i af-skrivningsbekendtgørelsen. Det betyder, at kompensation, der er betalt efter projektbekendt-gørelsen, vil kunne indregnes i fjernvarmeforbrugernes priser. Der kan være tale om samtligefjernvarmeforbrugernes varmepriser, men det er også tilladt at prisdifferentiere således, atalene de tidligere naturgaskunder vil betale kompensationen. Sekretariatet for Energitilsynethar meddelt, at der i sidstnævnte tilfælde ikke er tale om, at fjernvarmeværket ’låner’ de kon-verterede forbrugere pengene til dækning af konverteringsomkostningerne, men at der vil væ-re tale om prisdifferentiering af en indregningsberettiget omkostning i henhold til varmefor-syningslovens § 20, stk. 5.Desuden vil afskrivningsbekendtgørelsen indeholde en regel om, at fjernvarmeværker, der til-byder naturgaskunderne i et konverteringsområde at betale (en del af) deres frakoblingsgebyrfor at fremme tilslutning til fjernvarme i området, vil kunne indregne denne betaling i varme-priserne, såfremt betalingen er sket som led i opfyldning af virksomhedens energisparefor-pligtelse, jf. varmeforsyningslovens § 28 b, eller som en aktivitet efter varmeforsyningslovens§ 29 og tilskuddet til frakobling ikke overstiger værdien af energibesparelsen. Indregning vilkunne ske i samtlige fjernvarmeforbrugernes varmepriser, men det er også tilladt at prisdiffe-Side 3

rentiere således, at alene de tidligere naturgaskunder vil betale udgifterne til at fremme tilslut-ningen.Det er kommunalbestyrelsen, der holder tilsyn med overholdelse af reglerne for kompensati-onsbetaling efter projektbekendtgørelsen. Energitilsynet holder tilsyn med afskrivningsbe-kendtgørelsens regler for indregning af kompensationsbeløb i varmepriserne.3. Forsyningspligt i konverteringsområder (§ 9)Efter fast praksis har et forsyningsselskab, der via godkendelse af et projekt efter § 7 har fået’tildelt’ et forsyningsområde, pligt til at forsyne ejendommene i området. Ved konverterings-projekter vil forsyningspligten således overgå fra naturgasdistributionsselskabet til fjernvar-meværket fra tidspunktet for projektgodkendelsen.Hvad denne forsyningspligt indebærer, bliver ved projekter med tilslutningspligt afgjort af til-slutningsbekendtgørelsen. Dette gælder såvel tilslutningspligt pålagt efter varmeforsyningslo-ven og efter planloven. Ved projekter uden tilslutningspligt reguleres forsyningspligten i pro-jektbekendtgørelsen.Når et område bliver udlagt til kollektiv forsyning via et projekt efter projektbekendtgørelsens§§ 7 eller 8, og der bliver pålagt tilslutningspligt i området, gælder forsyningspligten straks.Efter tilslutningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen nemlig som ud-gangspunkt kun pålægge tilslutningspligt, såfremt fjernvarmeforsyningsvirksomheden ellernaturgasdistributionsselskabet har forpligtet sig til at sikre ejendommen forsyningsmulighedfra anlægget. For nybebyggelse kan dette betyde, at der skal installeres et midlertidigt varme-forsyningsanlæg, hvis der ikke er forsyningsmulighed fra det kollektive anlæg endnu. Detskyldes, at nybebyggelse kan påkræves tilsluttet fra ibrugtagningstidspunktet. Hvis der på dettidspunkt ikke er forsyningsmulighed fra anlægget, kan ejeren af ejendommen, jf. tilslut-ningsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, kræve, at forsyningsselskabet installerer et midlertidigtvarmeforsyningsanlæg til bebyggelsen uden ekstra udgift for ejeren. Udgifterne til det midler-tidige anlægs etablering dækkes, hver med halvdelen, af kommunen og forsyningsselskabet.Når et område bliver udlagt til kollektiv forsyning uden tilslutningspligt, skal spørgsmål omforsyningspligt i området afgøres af reglerne i projektbekendtgørelsen. Projektbekendtgørel-sens § 9 fastlægger, at en fjernvarmeforsyningsvirksomhed eller naturgasdistributionsselskabhar forsyningspligt i sit forsyningsområde. Virksomheden eller selskabet vil dog kunne ud-skyde forsyning af en ejendom i forsyningsområde, når bruger-, selskabs- eller samfundsøko-nomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen skal i så fald finde sted fra det tids-punkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget, dog senest 5 år efter kommunalbestyrel-sens godkendelse af projektet. Når der er forsyningsmulighed fra anlægget eller de 5 år er gå-et, kan fjernvarmeforsyningsvirksomheden/naturgasdistributionsselskabet ikke nægter at for-syne en ejendom i sit forsyningsområde.Hvis fjernvarmeforsyningsvirksomheden eller naturgasdistributionsselskabet ikke mener atkunne dække området, dvs. forsyne alle ejendomme i sit forsyningsområde, inden for 5 år ef-ter området blev tildelt virksomheden/selskabet, skal der udarbejdes projektforslag til ændringaf områdeafgrænsning efter § 7. Hvis projektet bliver godkendt, betyder dette, at området bli-ver individuelt forsynet.

Det bemærkes i øvrigt, at naturgasdistributionsselskaber til enhver tid har pligt til at forsyneeksisterende naturgaskunder. Efter naturgasforsyningslovens § 7, stk. 2, har naturgaskundernemlig ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas. Denne ret gælder såvel kunder i etområde udlagt til naturgasforsyning som andre, der er tilsluttet naturgasforsyningsnettet. Detbetyder, at forsyningspligten for naturgasdistributionsselskabet opretholdes over for de eksi-sterende naturgaskunder, også efter et område er konverteret til fjernvarme eller individuelforsyning.4. Forsyning af barmarksværker via eksisterende biomasseanlæg (§ 10, stk. 2, og § 17,stk. 5 og 6)Projektbekendtgørelsens § 17, stk. 2, indeholder et forbud mod etablering af biomassebasere-de varmeproduktionsanlæg, der skal levere varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksi-sterende decentralt kraftvarmeanlæg.Ved lov nr. 577 af 18. juni 2012 er det besluttet, at 35 barmarksværker vil kunne omstille tilbiomasse af hensyn til forbrugerpriserne. Derfor er det reguleret i projektbekendtgørelsen, atforbuddet ikke gælder for de 35 barmarksværker således, at de kan blive forsynet med bio-massevarme op til 8.000 MWh årligt. Sådanne projekter for barmarksværker kan desudengodkendes uanset kravet om god samfundsøkonomi.Undtagelsen for barmarksværkerne fra både forbuddet mod forsyning med biomassebaseretvarme og kravet om god samfundsøkonomi er reguleret i § 10, stk. 2, og § 17, stk. 5 og 6.Undtagelsesbestemmelsen fastsat i § 17, stk. 5, forpligter kommunalbestyrelsen til at godken-de etablering af et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg, hvis:1. fjernvarmenettet drives af én af de 35 virksomheder nævnt i bilag 3, og2. de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældendefjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere, end 8000 MWh årligt.Af lovbemærkningerne fremgår det desuden, at biomasseforsyning af barmarksværkerne ikkealene skal kunne ske via nyetablerede anlæg, men at de også kan gøre brug af eksisterendebiomassebaserede anlæg. Udnyttelse af eksisterende anlæg sker via en transmissionsledning.Derfor er det desuden fastlagt i § 10, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan godkende en trans-missionsledning fra et biomasseforsynet net til forsyning af barmarksværket uanset kravet omgod samfundsøkonomi. Der må igen ikke leveres mere end 8.000 MWh biomassevarme årligttil barmarksværket.De i alt 35 virksomheder kan således vælge selv at etablere en biomassekedel eller at udnytteet eksisterende biomassebaseret varmeproduktionsanlæg. Begge løsninger skal godkendesuanset kravet om god samfundsøkonomi. Det kan desuden godt tillades, at der er flere anlæg,der leverer biomassebaseret varme til nettet.Der er ikke noget til hinder for, at de anlæg, der leverer biomassebaseret varme til nettet,sammenlagt har en kapacitet på mere end 1 MW. Hvis et net vil aftage biomassebaseret varmefra flere eksterne produktionsanlæg eller planlægger såvel at aftage varme fra andre som atproducere selv, kan den samlede mængde biomassebaseret opvarmet vand, som nettet bliverforsynet med, dog ikke overstige 8.000 MWh årligt. Hvis der er tale om egenproduktion, vilkommunalbestyrelsen, jf. § 17, stk. 6, dog desuden ikke kunne godkende, at der etableres etSide 5

anlæg med en kapacitet, der overstiger 1 MW, heller ikke, når anlægget ikke skal levere meretil nettet end 8.000 MWh.5. Forbud mod etablering af biomassebaserede varmeproduktionsanlæg (§ 17, stk. 1 og4)Projektbekendtgørelsens § 17, stk. 1 og 4, indeholder en præcisering af forbuddet mod anven-delse af visse brændsel på varmeproduktionsanlæg, der skal levere til et fjernvarmenet, der erforsynet af et decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg.For det første er bestemmelses anvendelsesområde præciseret. Bestemmelsen anvendes aleneved etablering af et nyt varmeproduktionsanlæg eller udvidelse af et eksisterende anlæg. Hvisprojektet således går ud på at udnytte kapacitet fra et eksisterende produktionsanlæg via entransmissionsledning, og dette anlægs kapacitet ikke udvides, skal projektet godkendes efter §10 og ikke efter § 17.Præciseringen skal tydeliggøre, at bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til de til-fælde, hvor der skal anvendes brændsel. Dvs. de tilfælde, hvor der etableres ny kapacitet ellerden eksisterende kapacitet øges. I så fald skal der nemlig også ske en forøgelse af brændsels-anvendelse, som skal godkendes efter bestemmelserne for brændselsvalg.Når der udnyttes eksisterende kapacitet via en transmissionsledning, og denne kapacitet ikkeøges, så står § 17 som udgangspunkt ikke i vejen for, at projektet godkendes, heller ikke nårdet eksisterende anlæg, der bliver udnyttet, anvender afgiftsbegunstigende brændsler (brænds-lerne nævnt i § 18). Det er fordi projektet ikke indebærer brændselsvalg for ny/udvidet kapa-citet. I så fald vil der således efter § 10 godt kunne trækkes en transmissionsledning fra detfjernvarmenet, der er forsynet med naturgasbaseret kraftvarme, til det pågældende biomasse-anlæg eller til en biomasseforsynet fjernvarmenet.Når projektet derimod også indebærer en udvidelse af kapaciteten på det anlæg, man vil ud-nytte til forsyning af fjernvarmenettet, skal projektet godkendes efter både § 10 og de relevan-te bestemmelser for brændselsanvendelse. Hvilke bestemmelser for brændselsanvendelse, derer relevante, afhænger af anlæggets produktionsform.Hvis det eksisterende anlæg, der bliver udnyttet via en transmissionsledning, er et decentraltkraftvarmeværk, skal brændselsanvendelse på anlægget godkendes efter §§ 15 og 16 i pro-jektbekendtgørelsen. Dvs. at alle brændsler kan godkendes, bortset fra kul og fødevarer. Hvisanlægget er et varmeproducerende anlæg, skal brændselsanvendelsen godkendes efter § 17,stk. 2, hvorefter der som udgangspunkt kun kan godkendes naturgas eller mineralsk olie. Hvisanlægget er et centralt kraftvarmeværk, skal brændselsanvendelse ikke godkendes efter pro-jektbekendtgørelsen, men efter elforsyningsloven. Efter elforsyningsloven kan der også an-vendes kul.For det andet er kriterierne for anvendelse af undtagelsesbestemmelsen præciseret. Kommu-nalbestyrelsen kan efter gældende bestemmelse godkende andre brændsler end naturgas ellermineralsk olie for et varmeproduktionsanlæg omfattet af § 17, når udvidelse af produktions-kapaciteten “er nødvendiggjort af et øget varmebehov”. Undtagelsen gælder desuden kun “for

anlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov”. Energiklagenævnethar i sin praksis udviklet følgende kriterier for anvendelse af bestemmelsen:1. Der skal være tale om et efterfølgende planlagt behov.2. Behovet skal ikke kunne dækkes af den eksisterende produktionskapacitet.3. Anlægget er dimensioneret til alene at dække det øgede varmebehov.Det nye stk. 4 præciserer, at kommunalbestyrelsen kan godkende anvendelse af andre brænds-ler end naturgas eller mineralsk olie, hvis anlægget alene er dimensioneret til at dække et øgetvarmebehov, og det øgede varmebehov ikke kan dækkes af den eksisterende produktionska-pacitet.Derudover fremgår det nu af undtagelsesbestemmelsen, at alle brændsler nævnt i § 18 kangodkendes. Dette er i overensstemmelse med hensigten bag bestemmelsen og er mere klart ogfremtidssikret end den nuværende ordlyd: “CO2-afgiftsfrit brændsel”.6. Ligestilling af kraftvarmebaserede blokvarmecentraler med andre kraftvarmeværker (§21, stk. 1)En blokvarmecentral beliggende i eller i nærheden af et område forsynet med individuel na-turgasforsyning skal som udgangspunkt tilsluttes naturgasforsyningen. Der er dog lavet enundtagelse for blokvarmecentraler, der er indrettet som kraftvarmeanlæg. Disse kraftvarmean-læg vil fremover, ligesom andre kraftvarmeanlæg, kunne anvende brændslerne efter § 16 iprojektbekendtgørelsen.Brændselsvalg er i øvrigt ikke relevant i forhold til blokvarmecentraler beliggende i eller inærheden af et fjernvarmeforsynet område. I så fald er der tale om levering af varmt vand,dvs. at der ikke skal ske et brændselsvalg på selve blokvarmecentralen.7. Klager (§ 31)Efter projektbekendtgørelsens § 31, skal klager indgives direkte til Energiklagenævnet viakommunalbestyrelsen. Energiklagenævnet skal hurtigst muligt, og senest 7 dage efter klagener modtaget, orienterer den pågældende kommune om klagen. Det er vigtigt, at orienteringensker hurtigst muligt således, at kommunen over for ansøgeren kan give afklaring på om an-lægsaktiviteter kan igangsættes.I øvrigt er klagebestemmelsen desuden ændret således, at denne også omfatter afgørelser efterprojektbekendtgørelsen, som træffes af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Eftergældende bekendtgørelse, har også Energistyrelsen mulighed for at træffe afgørelse, jf. §§ 29og 30. Med hensyn til Energistyrelsens afgørelser efter § 29 bemærkes det, at såvel beslutnin-gen om, at afgørelsen skal træffes af Energistyrelsen i stedet for kommunalbestyrelsen, somden afgørelse, der efterfølgende træffes af Energistyrelsen, vil kunne påklages til Energikla-genævnet.8. Overgangsbestemmelser (§ 34)Den nye projektbekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2013 og vil ophæve bekendtgørelsenr. 795 af 12. juli 2012. Ansøgninger om projektgodkendelse, dispensation m.v., som er mod-taget før den nye bekendtgørelses ikrafttræden skal dog blive færdigbehandlet efter de regler,Side 7

der var gældende før den nye bekendtgørelses ikrafttræden. Fordi der kan gå lang tid mellemansøgning om projektgodkendelse og kommunalbestyrelsens afgørelse, kan det godt være, atkommunen efter de nye reglernes ikrafttræden stadig skal færdigbehandle projektforslag, somer dateret før den 17. juli 2012 (den dato, som bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 trådte ikraft). I så fald henviser overgangsbestemmelsen således til den bekendtgørelsen, der vargældende før bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012: bekendtgørelse nr. 1295 af 13. decem-ber 2005.Klager behandles efter samme regelsæt, som den afgørelse, der er påklaget, er truffet efter.De eksisterende overgangsregler for biomassebaserede blokvarmecentraler fra før 14. juni1990 er flyttet fra den gamle bekendtgørelsens § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2, til § 34.9. Godkendelsespligtige projekter (bilag 1)Kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder blokvarmecentraler, med en kapacitet på under0,25 MW er ikke omfattet af varmeforsyningsloven og er således ikke godkendelsespligtige.Dette følges af varmeforsyningslovens § 2, stk. 2, hvor der bliver henvist til i projektbekendt-gørelsens bilag 1.Varmeforsyningslovens § 2, stk. 2, med ’bagatelgrænsen’ på 0,25 MW er indsat i loven i2010 og gælder for alle kollektive varmeforsyningsanlæg. Fra 2010 har det således været så-dan, at intet kollektivt varmeforsyningsanlæg – hverken produktionsanlæg, fremføringsanlægeller blokvarmecentraler – på under 0,25 MW skal projektgodkendes. Derfor henvises der nu ibilag 1 til § 2 i varmeforsyningsloven, og her er grænsen ved blokvarmecentraler udgået. An-givelse af grænsen ved blokvarmecentraler er blevet overflødigt og kan desuden være misvi-sende, idet man kunne få det forkerte indtryk, at andre anlæg end blokvarmecentraler på under0,25 MW skal projektgodkendes, og det skal de ikke.10. Øvrige ændringerDer er gennemført flere tekniske ændringer. F.eks. er det præciseret i § 17, stk. 1, at forbuddetmod etablering af biomassebaserede varmeproduktionsanlæg efter energiaftalen af marts 2004alene gælder områder forsynet med naturgasbaseret kraftvarme og således ikke områder for-synet med naturgasbaseret varme. For at undgå omgåelse af forbuddet, er det i § 17, stk. 7,fastsat, at forbuddet tilsvarende gælder for områder, der forsynes af et naturgasbaseret varme-anlæg, der har nedlagt kraftvarmeanlægget. Præciseringen vil ikke have stor praktisk betyd-ning, idet de fleste naturgasbaserede varmeanlæg er tidligere kraftvarmeanlæg.Et andet eksempel på en teknisk ændring er, at henvisningerne til regionsmyndighederne iprojektbekendtgørelsen er fjernet, idet varmeplanlægningen ikke er en opgave for de DanskeRegioner.