Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 183
Offentligt
1233503_0001.png
1233503_0002.png
1233503_0003.png
1233503_0004.png
1233503_0005.png
1233503_0006.png
1233503_0007.png
1233503_0008.png
1233503_0009.png
1233503_0010.png
1233503_0011.png
1233503_0012.png
1233503_0013.png
1233503_0014.png
1233503_0015.png
1233503_0016.png
1233503_0017.png
1233503_0018.png
1233503_0019.png
1233503_0020.png
1233503_0021.png
1233503_0022.png
1233503_0023.png
1233503_0024.png
1233503_0025.png
1233503_0026.png
1233503_0027.png
1233503_0028.png
1233503_0029.png
1233503_0030.png
1233503_0031.png
1233503_0032.png
1233503_0033.png
1233503_0034.png
1233503_0035.png
1233503_0036.png
1233503_0037.png
1233503_0038.png
1233503_0039.png
1233503_0040.png
1233503_0041.png
1233503_0042.png
1233503_0043.png
1233503_0044.png
1233503_0045.png
1233503_0046.png
1233503_0047.png
1233503_0048.png
Årsskrift2012/2013www.fivu.dk/dsf
Indhold
3 Forord5 Kendetegn og prioriteringer 20137 Vision8 Løsning af samfundsudfordringer10Computer opdager lungesygdomme12Bedre logistik skal give færre lastbiler ieuropæiske byer14Teknologiforståelse på skoleskemaet16Højteknologiske materialer forvandlerspildvarme til elektricitet18Smartere hospitalsmad skal spare millioner— og gøre os raskere20Kartoflen er vores nye superressource22På vej mod elbaseret transport24Nye tests skal finde aggressive kræftformer29 Det Strategiske Forskningsrådskvalitetsbegreb30 Organisation og bestyrelse32 Nøgletal35 De fik midler i 201246 Sekretariat
ForordInvesteringer istrategisk forskningskaber værdiDet Strategiske Forskningsråd ønsker at styrkedetinternationale samarbejde,fordi det kangøre dansk forskning endnu stærkere. Der ernu internationalt samarbejde i langt de fleste afrådets bevillinger.De offentlige investeringer i strategisk forskninger langsigtede investeringer, som er et væsentligtgrundlag for fremtidig vækst og velstand.I dette årsskrift illustrerer vi i en række casesforskellige eksempler på, hvordan den strategi-ske forskning skaber værdi i det danske samfundgennem de særlige karakteristika ved Det Strate-giske Forskningsråds bevillinger.Det Strategiske Forskningsråds primære målsæt-ning er at fremme forskning med forskningshøjde,relevans og effekt. Forskningen skal altså bådevære af højeste kvalitet og adressere områder,som har relevans for samfundsmæssige udfor-dringer – og skal også have potentiale til at frem-bringe løsninger på kortere eller længere sigt.Herudover er Det Strategiske Forskningsrådkendetegnet ved fokus på en række væsentligeprincipper for forskningen.God læselyst!Det Strategiske Forskningsråd ønsker at styrketværfaglig forskning,fordi det er velegnet tilløsning af komplekse samfundsudfordringer. Toud af tre bevillinger inddrager mere end ét fagligthovedområde.Det Strategiske Forskningsråd ønsker at styrkesamarbejde mellem forskningsmiljøerfor atudnytte de synergier, der ligger heri. Otte ud afti forskere angiver, at bevillingen fra Det Strate-giske Forskningsråd har ført til øget samarbejdemellem danske forskningsmiljøer.Marts 2013Det Strategiske Forskningsråd ønsker at styrkedetoffentlige-private samarbejde,fordi detkan øge anvendelse af resultaterne. Der er nuvirksomhedsdeltagelse i hovedparten af rådetsbevillinger.Det Strategiske Forskningsråd ønsker at styrkekapacitetsopbygningenpå universiteterne,fordi det kan øge relevansen af forskningen oggive bedre indhold i undervisningen. To ud af trebevillinger har resulteret i ændret fagligt indhold iuddannelser og undervisning.Det Strategiske Forskningsråd ønsker at styrkeforskeruddannelse,fordi det bidrager til viden-opbygning på højt niveau. Mere end halvdelen afrådets bevillinger anvendes til forskeruddannelse.Jeg håber, du får lyst til at læse de konkretecases.
Peter OlesenFormand for bestyrelsen,Det Strategiske Forskningsråd
3/
Det Strategiske Forskningsråd
Strategisk forskning— kendetegn ogprioriteringer i 2013Hvad ligger der i problemorienteret forskning?
Interview medPeter Olesen, formand,og Mette Thunø,næstformand,Det StrategiskeForskningsråds bestyrelse
Det Strategiske Forskningsråd har eksisteretsiden 2004. Hvilken betydning har rådet haftfor dansk forskning?
Peter Olesen:“Rådet har først og fremmet betydning for detdanske samfund gennem den særlige måde,rådet støtter forskningen på.I dag står rådet som en meget klar eksponent forforskning, der skal bidrage til løsning af væ-sentlige samfundsudfordringer inden for bredeområder, hvor samfundet – repræsenteret vedFolketinget – beslutter at afsætte bevillinger.Ansøgningerne bliver vurderet ud fra det særligestrategiske kvalitetsbegreb, hvor relevans ogeffekt klart signalerer, at forskningen skal væretil gavn for samfundet. Den store interesse forstrategisk forskning giver ansøgerne et særligtincitament til at få de bedste kræfter i spil gen-nem samarbejde mellem danske universiteterindbyrdes og mellem danske og internationaleforskere.”
Mette Thunø:“Det centrale er de konkrete problemstillinger,som forskningen skal bidrage til at løse, og at deter forskerne, der sammen med en række forskel-lige parter, herunder virksomheder og brugere,definerer de konkrete problemstillinger og der-med projekterne. Det er netop en af styrkerne vedstrategisk forskning, at parterne samarbejderom at definere de konkrete problemstillinger ogprojekter. Det betyder, at forskningen kan gene-rere viden, som er målrettet mod helt konkretesamfundsbehov.”Hvorfor fremhæver I samarbejdet mellemuniversiteterne?
Peter Olesen:“Selv om dansk forskning står stærkt internatio-nalt, er konkurrencen så hård, at vi skal have debedste danske forskere til at arbejde sammen forat få endnu bedre resultater. Det er ikke samar-bejde for samarbejdets skyld, men samarbejdefor at få endnu bedre resultater. Vi noterer daogså med tilfredshed, at forskerne i de strategi-ske projekter er blevet gode til at finde samar-bejdspartnere på tværs af universiteterne – oveni købet i en sådan grad, at vi i dag står som vel nokden stærkeste drivkraft for forskningssamar-bejde på tværs af universiteterne.”Hvilke overordnede prioriteringer harDet Strategiske Forskningsråd i 2013?
Mette Thunø:“Selv om det ikke er helt ligetil, har rådets fokus på,at forskningen skal medvirke til at løse samfunds-udfordringer og dermed være problemorienteret,medført mere tværfaglig og interdisciplinær forsk-ning. Det Strategiske Forskningsråd er reelt deteneste forskningsråd, hvor forskerne kan få storeog længerevarende bevillinger til netop tværfagligforskning. Som en del af forskningsprojekterneindgår forskeruddannelserne derfor også i ettværfagligt miljø. Det, mener vi, har mange styrkerog gør de færdiguddannede til attraktive medar-bejdere både i det offentlige og private.”
Peter Olesen:“Rådet vil selvfølgelig løbende arbejde medudviklingen af den strategiske forsknings særligekendetegn. Herudover vil rådet i 2013 særligtprioritere:1. Forskningsledelse og det nye vækstlag2. Internationalt samarbejde3. Brugerinddragelse.”
5/
Det Strategiske Forskningsråd
Hvorfor vil I særligt prioritere forsknings-ledelse og det nye vækstlag?
Hvad mener I med brugerinddragelse?
Mette Thunø:“I løbet af 2012 er der gennemført en uafhængigevaluering af de bevillinger på godt 300 mio. kr.,som rådet gav til tværgående nano-, bio- og IKT-forskning i perioden 2005–2011. Vi er glade for,at panelets overordnede konklusion er en megetkraftig anbefaling af en fortsat prioritering afstrategisk forskning inden for dette område. Et afde punkter, panelet fremhæver som helt enestå-ende ved strategisk forskning, er den tværfag-lige forskeruddannelse, som giver både ph.d.erog postdocs nogle særlige kompetencer, som imeget høj grad er efterspurgte både i det privateerhvervsliv og i den offentlige sektor.Panelet roser også Det Strategiske Forskningsrådfor at prioritere tværfagligt forskningssamarbejdeog erkender, at det er en stor ledelsesmæssigudfordring. Panelet anbefaler, at der fortsatarbejdes med at styrke dette gennem fx øget fokuspå forskningsledelse og mere støtte til fremtidigeforskningsledere. Derfor har rådet besluttet at ar-rangere et særligt seminar for lederne af rådets se-neste store bevillinger. For yderligere at støtte dettværfaglige samarbejde i bevillingerne og udviklin-gen af de kommende forskningsledere, vil lederneaf de enkelte arbejdspakker også deltage.”Hvad ligger der mere konkret i prioritering afinternationalt samarbejde?
Mette Thunø:“I Det Strategiske Forskningsråd lægger vi storvægt på, at forskningen har et anvendelsesper-spektiv for samfundet i bred forstand. Derfor skalvi selvfølgelig involvere de kommende brugere,herunder både erhvervslivet, offentlige bruger-institutioner og forbrugere. Forskningen skalvære af så høj kvalitet, at den kan skabe grundlagfor innovation i det offentlige og private. For atøge både relevansen og den forventede effektaf den forskning, vi støtter, lægger vi stor vægtpå inddragelse af både private og offentligeinteressenter. Det, tror vi, øger både den an-vendelsesmæssige relevans og udgør et vigtigtrelevansaspekt for de ph.d.-studerende, dertypisk udfører en stor del af forskningen. Rådethar også fokus på den løbende vidensudvekslingmed brugerne, herunder med virksomhederne,gennem deltagelse i forskningsaktiviteter og denefterfølgende anvendelse af resultaterne fx tiludvikling af nye teknologier eller produkter.”
Peter Olesen:“For det første vil rådet fortsat prioritere interna-tionalt samarbejde i de enkelte bevillinger somet middel til generelt at styrke dansk forskning.Vores målrettede indsats har resulteret i, at der idag er aktivt internationalt samarbejde i hoved-parten af rådets bevillinger. I starten var det kuntilfældet i under en femtedel af bevillingerne.For det andet ved vi fra analyser, at bevillinger fraDet Strategiske Forskningsråd giver særlige for-udsætninger for efterfølgende at søge deltagelsei fx europæiske forskningsprojekter. Derfor vilrådet også, i det begrænsede omfang det er mu-ligt inden for de givne finanslovsrammer, deltagei fælles europæiske opslag, fx inden for sundhed,fødevarer og klima.For det tredje har rådet siden 2009 ihærdigt arbej-det på at styrke samarbejdet med vækstlandene.I 2012 havde vi bilaterale aftaler om fælles opslagmed Kina, Indien og Brasilien. I 2013 udvider vidette samarbejde til også at omfatte et fællesopslag med Sydkorea inden for energiområdet.”
6/
Det Strategiske Forskningsråd
RådetsvisionDet Strategiske Forskningsråd vil styrkeproblemorienteret forskning, som— har høj international gennemslagskraft— har fokus på væsentlige samfunds-udfordringer— potentielt kan bidrage til velstands-og velfærdsudvikling
Strategisk forskningbidrager til at løse væsentligesamfundsudfordringerPå de følgende sider præsenterer vi et lille udsnit afde mange forskningsprojekter, som Det StrategiskeForskningsråd har givet midler til.
s. 18HospitalsmadReduktion af madspildog raskere patienter
s. 12TrafikFærre lastbiler i byen
s. 10DiagnosticeringNye metoder til atopdage KOL
s. 16Energi-besparelseSpildvarme omsættestil ny energi
s. 14s. 22ElbilerFremtidens elbiler opladesnemt via en trådløsopladningsstation
Brug af teknologiTeknologiforståelse påskoler og hospitaler
s. 20s. 24ForebyggelseNye screeningsmetoderfor aggressivekræftformer
Smarte afgrøderOptimering af kartoflen
Computeropdagerlunge-sygdomme
For det første muliggør computerprogrammetsalgoritme, at man kan foretage en kvantificeringaf sygdommen. Algoritmen undersøger forskel-lige faktorer, der afgør, hvorvidt patienten harKOL og i hvilken sværhedsgrad. For det andeter computeren i stand til at ’se’ en udvikling, derikke er synlig for det menneskelige øje. Ved atsammenligne CT-scanningsbilleder taget på for-skellige tidspunkter er det muligt at identificereselv små, lokale ændringer i sygdommen. For dettredje er det nu også muligt at foretage analyseraf de finere luftveje, som har en diameter på nedtil 1-2 mm. De små luftveje spiller en afgørenderolle i lungesygdomme som KOL.De mere sofistikerede metoder er værdifulderedskaber for lægerne til at diagnosticereKOL. “Diagnosen er mere sikker og hurtigereat foretage. Sygdommen kan opdages på ettidligere stadium, og det er muligt at sige nogetom, hvordan den vil udvikle sig,” fortæller AsgerDirksen.Men metoderne har også skabt en bedre for-ståelse for sygdommen, som måske kan bliveet vigtigt skridt i retningen mod at udvikle enbehandling mod sygdommen. Blandt andet givermetoderne mulighed for at påvise forskelligevarianter af sygdommen – noget, der er vigtigt iforhold til at udvikle behandlinger og skræddersybehandlingen til den enkelte patients behov.Resultat af tværfagligt samarbejdeUdviklingen af metoderne er resultatet af et tætsamarbejde mellem forskere fra vidt forskelligediscipliner og fra både den offentlige sektor ogen privat virksomhed. De er blevet til i et sam-arbejde mellem forskere fra Datalogisk Institutpå Københavns Universitet, som har viden omde teknologiske muligheder, og forskere fraGentofte Hospital, herunder lungemedicinereog radiologer, som har den fornødne viden omsygdommen.Desuden har forskere fra medicinalvirksomhedenAstraZeneca deltaget i projektet. Virksomhedenudvikler blandt andet nye behandlinger inden forluftvejslidelser som KOL, og deltagelsen herfrahar været med til at sikre, at resultaterne bliveranvendt i det videre arbejde med at finde enbehandling for KOL.Samarbejdet har været så succesfuldt, at det erfortsat, efter at bevillingen fra Det StrategiskeForskningsråd er ophørt. Dels arbejder forskernevidere med at forbedre de metoder, der er udvik-let, dels arbejder de på at øge anvendelighedenaf de udviklede metoder.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), somofte skyldes rygning, er en hyppig årsag tilinvaliditet og død på verdensplan. WHO vur-derer, at det er den fjerdehyppigste dødsår-sag – og hyppigheden er stigende. Der findesingen helbredende behandling mod KOL,blandt andet fordi man ikke kender sygdom-mens bagvedliggende mekanismer. Men vedat anvende computerteknologi er det stra-tegiske forskningsprojektComputerstøttetdiagnostik af KOL på baggrund af CT-scannin-gernået et vigtigt skridt videre mod en bedreforståelse af sygdommen.“Et unikt samarbejde mellem computervidenskabog sundhedsvidenskab har betydet, at der erudviklet nye, innovative metoder til at analysereCT-scanningsbilleder af lunger,” fortæller pro-jektlederen, lektor Marleen de Bruijne fra Datalo-gisk Institut på Københavns Universitet. Det harmuliggjort en bedre diagnostik af og forståelsefor lungesygdomme som KOL.“Metoderne anvendes i dag på adskillige ho-spitaler i Danmark – og har potentiale til at bliveudbredt til den internationale hospitalssektor,”vurderer professor Asger Dirksen fra GentofteHospital, der har deltaget i projektet.Forbedret diagnoseDe nye metoder supplerer lægens blik med en nyalgoritme. Dermed bliver en mere pålidelig ogfintmasket analyse mulig. Særligt på tre områderhar det forbedret diagnosen af KOL betydeligt.
10/
Det Strategiske Forskningsråd
Ph.d.-studerende LauraThomsen og MathildeWille får via de nye algo-ritmer et bedre redskabtil diagnosticering aflungesygdomme.
Bedre logistikskal give færrelastbiler ieuropæiske byerHvad er JPI?JPI står for Joint Pro-gramming Initiativeogbeskriver en samarbejds-form, hvor forskningsrådi flere europæiske landesøger at koordinere forsk-ning bl.a. gennem fællesopslag. Det giver øgetvidendeling og samarbejdepå tværs af Europa.JPI’erne er alle tvær-disciplinære, fordi deer struktureret omkringsamfundsudfordringer,hvor det er nødvendigt athave samarbejde mellemforskellige faglige discipli-ner for at finde frem til debedste løsninger.Det Strategiske Forsk-ningsråd deltager i JPI-samarbejder inden forfølgende områder:— JPI Agriculture,Food Security andClimate Change— JPI AntimicrobialResistance— JPI Climate— JPI Healthy and Produc-tive Seas and Oceans— JPI Healthy Diet for aHealthy Life— JPI More Years,Better Lives— JPI NeurodegenerativeDiseases— JPI Urban Europe— JPI WaterLæs mere om de enkelteJPI’er påwww.fivu.dk/dsf
rende led.CONCOORD-modellen er fra startentænkt, så den bliver økonomisk bæredygtig, bl.a.ved at samle varerne længere tilbage i forsy-ningskæden.”Løsning af Europas urbane problemerAllan Larsen har fået sin bevilling efter ansøg-ning til det første fælles opslag inden for JPI-samarbejdet Urban Europe, som er et tværfagligtforskningsinitiativ med deltagelse fra en rækkeeuropæiske lande.Urban Europe-initiativet fokuserer på de urbaneudfordringer, Europa står over for i de kommendeår: Vandringen fra land til by fortsætter, og detgør det til en udfordring at skabe attraktive,bæredygtige og økonomisk levedygtige byom-råder, hvori europæiske borgere, lokalsamfund
For at de europæiske bysamfund kan fun-gere, er der brug for en stadig distributionaf varer og forsendelser internt i byer ogmellem byer. Den tunge varetrafik bidragerimidlertid væsentligt til at øge trængslen,partikelforureningen og støjniveauet i byerne.Nyt forskningsprojekt vil ændre den måde, viorganiserer vareleverancer på.Lektor Allan Larsen fra DTU Transport har netopfået en bevilling på 1,8 mio. kr. til den danskedeltagelse i projektetCONCOORD – Consolida-
og deres omgivelser kan trives. I Urban Europe vilforskerne inddrage både brugere, beslutnings-tagere og erhvervsliv i forskning, som skal giveet nyt og bedre grundlag for udarbejdelsen afstrategier for europæisk byudvikling.De tværnationale forskningsopslag i JPI’ernebaner vejen for, at nogle af Europas dygtigsteforskere arbejder sammen og lærer af hinanden.De internationalt sammensatte forskningsholdgiver også bedre muligheder for at forske i sam-fundsudfordringer, der strækker sig videre endlandegrænser.Logistik på europæisk niveau“Når vi arbejder sammen med andre europæiskeforskere, har vi meget bedre mulighed for at sede nationale udfordringer i forhold til de europæi-ske og tænke dem sammen, sådan at vi kommermed løsninger, der kan bruges på tværs af heleEuropa. Det bliver selvfølgelig en større udfor-dring – men vi bliver også mere attraktive at sam-arbejde med for fx internationale virksomheder,”vurderer Allan Larsen.Et væsentligt omdrejningspunkt iCONCOORD-projektet er netop samarbejde med en rækkevirksomheder, der er villige til at afprøve nyekoncepter. Projektet har deltagelse både fradeciderede logistikvirksomheder som DHL og frastore multinationale virksomheder som Procter &Gamble og Heineken.“For at vores ide kan virke, skal vi have virksom-hederne til at samarbejde om forsyningskapaci-teten under fragten, og her er det en meget storfordel at have virksomheder involveret alleredetidligt i projektet,” siger Allan Larsen. “I sidsteende er det jo dem, der skal gøre brug af voressystem.”
tion and Coordination in Urban Areas,som er etsamarbejde mellem forskere i Danmark, Holland,Tyrkiet og Østrig. Projektet skal bidrage til at løsede urbane trængselsproblemer gennem forbed-ring af logistiske systemer.“I projektet sammentænker vi erhvervsøkono-miske perspektiver med blødere værdier som’livability’, altså hvor god byen er at bo og færdesi for mennesker,” fortæller Allan Larsen.Projektets overordnede idé er at holde op med atse på hver enkelt lastbil og vareforsendelse somisolerede enheder, men i stedet at betragte demsom delkomponenter i et samlet logistiksystem,som kan optimeres, så der ikke kører halvtommelastbiler rundt i byerne.“Tidligere har mange storbyer i den vestlige ver-den forsøgt at opbygge citylogistik-koncepter,som er baseret på konsolideringscentre i udkan-ten af de større byer, således at man opnår enstørre udnyttelsesgrad af de lastbiler, der kørerind i bykernen,” forklarer Allan Larsen. “Proble-met er bare, at den model har meget svært ved atoverleve, når den offentlige støtte stopper, fordiomlastningen betyder, at der indføres et fordy-
13/
Det Strategiske Forskningsråd
Teknologi-forståelse påskoleskemaet
læreres og sygeplejerskers teknologiforståelseeller ’technological literacy’. Literacy-begrebetstammer fra læseforskningen, hvor det betegnerfærdigheden i at læse, forstå og reflektere kritiskover en tekst. På samme måde rummer ’tech-nological literacy’-begrebet flere niveauer afforståelse af ny teknologi.Ved hjælp af bl.a. antropologiske metoder under-søger forskerne i projektet, hvordan lærere og sy-geplejersker i dag anvender den teknologi, der ertil rådighed. Projektet viser, at der er stor forskelpå, hvordan lærere anvender fx de elektronisketavler: Nogle lærere anvender dem udelukkendesom en effektiviseret kridttavle, mens andre ihøjere grad forstår at udnytte de muligheder forinteraktion, sådan en tavle giver.For at fremtidens lærere og sygeplejersker kanopnå en højere grad af teknologiforståelse,udvikler projektet nye læremidler, der vil inklu-dere teknologiforståelse i uddannelsen. Det skeri projektets Innovation Lab, hvor forskere, under-
Elektroniske tavler og iPads er blevet indkøbtaf mange skoler, og i sygeplejen investeresder i velfærdsteknologi. Men de moderneteknologier kan risikere at virke mod hensig-ten, hvis ikke lærere og sygeplejersker harforståelse for, hvordan de kan understøttedet daglige arbejde. Det vilTechnucation-projektet ændre gennem et tæt samarbejdemellem universiteter og professionshøjskoler.Resultaterne gavner fremtidens lærere og sy-geplejersker – og giver universitetsforskerneindsigt i praksis.“Brug af moderne teknologier er ikke bare enmulighed for lærere i dag. Det er også et vilkår,”siger ph.d.-studerende iTechnucation-projektetAnn-Thérèse Arstorp, som er tilknyttet profes-sionshøjskolen UCC og beskæftiger sig medbrugen af bl.a. interaktive tavler, iPads, online-ressourcer og Facebook på læreruddannelsenog i folkeskolen.“Derfor er forståelsen af, hvad teknologien kanog gør, meget vigtig. Ny teknologi er fascine-rende, og det at bruge interaktive tavler kan virkesmart og innovativt i sig selv. Men det er nødven-digt, at lærerne også har en kritisk distance tilteknologierne, så de kan vælge dem til og fra påen måde, der understøtter undervisningen.”Teknologiforståelse på flere niveauerTechnucation-projektetbliver ledet af professorCathrine Hasse fra Aarhus Universitet og har del-tagelse fra bl.a. de to københavnske professions-højskoler UCC og Metropol. Projektet handler om
visere, studerende og praktikere i fællesskaber i gang med at udvikle et læringsspil, der skaludvide de studerendes teknologiforståelse.Ph.d.-studerende som brobyggereEn afgørende komponent iTechnucation-pro-jektet er det tætte samarbejde mellem professi-onshøjskolerne og universiteterne. Hver 14. dagmødes alle projektdeltagerne – ansatte fra UCC,Metropol, Aarhus Universitet, RUC og TeknologiskInstitut – til løbende analyser og drøftelser. Pro-jektets to ph.d.-studerende tilbringer halvdelenaf deres tid på professionshøjskolerne og halvde-len på universitetet, og på den måde er ph.d.ernemed til at øge forskningskapaciteten på profes-sionshøjskolerne.Nogle af indsigterne fra forskningsprojektet erallerede omsat til viden på sygeplejerskeuddan-nelsen i form af konkrete undervisningsforløbmed fokus på teknologi. Når lektor på MetropolUlla Gars Jensen underviser i forskningsme-tode, kan hun desuden bruge sin erfaring fra deinterviews, der er foretaget i forbindelse medprojektet.Men det er ikke kun professionshøjskolerne, derlærer nyt i forbindelse med projektet. “Vi kan somundervisere bidrage med viden om de studeren-de på professionsbacheloruddannelserne – forde er anderledes end universitetsstuderende.Her kan vi være med til at kvalificere forskningen,fordi vi kender deres miljø, kultur og faglighed. Viskal passe på med ikke at være alt for akademi-ske,” pointerer Ulla Gars Jensen.
14/
Det Strategiske Forskningsråd
Lektor Ulla Gars Jensenkan bruge viden fraTechnucation-projektet isin undervisning af kom-mende sygeplejersker.
Højteknologiskematerialerforvandlerspildvarme tilelektricitetMed banebrydende energimaterialer ogtermoelektrisk teknologi vil en ny danskvirksomhed omsætte temperaturforskelle tilelektricitet. Forskning og ny viden påCenterfor Energimaterialerhar ført til etablering afiværksættervirksomheden TEGnology ApS.Nye energimaterialer med navne som zink-anti-monid og magnesiumsilicid er i fokus, når resul-taterne fra det strategiske forskningscenterCEM(Center for Energimaterialer)gøres op. Stoffernegør det muligt at forvandle temperaturforskelle tilelektricitet.
brydende interdisciplinær forskning og udnytteresultaterne i konkrete industrielle anvendelser.Det er lykkedes på flere områder. Og det hargivet os ideer til mere spændende forskning ogsamarbejde med erhvervslivet, som kan aftageforskningsresultaterne i konkrete anvendelser.FL Smidth har fx stor interesse i termoelektriskematerialer, idet cementproduktion har et endogmeget stort varmespild.”Reduceret energiforbrug i tungindustriel produktionEt hverdagseksempel på en uudnyttet tempe-raturforskel er den, der opstår i vores biler, hvorder er flere naturlige temperaturforskelle fxomkring udstødningen. Og biler og tung trafik eret område, hvor der hele tiden efterspørges nyeløsninger til optimering af brændstofforbruget.Netop de nye energimaterialers evne til at virke imiljøer med meget høje temperaturer gør tekno-logien til et afgørende udviklingsområde i mangedele af vores samfund.Meget af den tunge industrielle produktion ogdistribution som eksempelvis cementproduk-tion, skibsfart og kraftvarmeproduktion udlederdrivhusgasser. Reduktion af energiforbrugetgennem opsamling af energien i temperatur-forskelle i disse industrielle sammenhænge kanøge energieffektiviteten og mindske udlednin-gen af CO2.Et af de succesfulde resultater fraCEM-centereter dannelsen af iværksættervirksomhedenTEGnology ApS. Virksomhedens patenteredeteknologi har et stort potentiale i sektorer someksempelvis bilindustrien, søfartsindustrien,biobrændselsindustrien og kraftvarmeindu-strien.Først på markedet med termoelektrisk modul“Det nye og banebrydende i vores teknologi ernetop de effektive energimaterialer, som vi harudviklet. De har den egenskab, at de kan fungereved meget høj varme, op til 400 grader,” siger di-rektør Helge Holm-Larsen fra TEGnology, som udover indskud af sin grundlæggende IPR (intellec-tual property rights) fra Aarhus Universitet ogsåhar indgået licensaftale med German AerospaceCenter om udnyttelse af deres patenter på termo-elektriske materialer og moduler.“Vi er meget aktive i udviklingen af en kommercielfremstillingsproces for sådanne moduler, derkan lave elektricitet af spildvarme. Og vi satserpå at være de første på verdensmarkedet med ettermoelektrisk modul med høj energieffektivitet,”fortæller han.
CEMfik i 2007 bevilget 32 mio. kr. fra Det Stra-tegiske Forskningsråd. Med oprettelsen afCEMblev to af Danmarks førende forskningsmiljøerpå området samlet – iNANO på Aarhus Uni-versitet og Institut for Energiteknik på AalborgUniversitet. Danske industrivirksomheder somSCF Technologies, PANCO, Alpcon, FL Smidth ogSteeper Energy har bidraget både finansielt ogforskningsmæssigt og medvirket til, atCEMi dagudgør rammerne for et offentligt-privat forsk-ningssamarbejde, som koblet med udenlandskekspertise i form af svenske Chalmers og tyskeGerman Aerospace Center sikrer forskning og ud-vikling på højeste internationale niveau. Centeretledes af professor Bo Brummerstedt fra AarhusUniversitet, der fortæller:“Kernen i meget ny energiteknologi er udviklingenaf nye materialer med nye egenskaber. Grund-lagsskabende forskning i energimaterialer erderfor et altafgørende første led i fødekædenmod udviklingen af nye teknologier for vedva-rende energi. Vores ambition er at udføre bane-
16/
Det Strategiske Forskningsråd
TEGnology blev i 2012 en del af Lysholtparken iVejle, hvor infrastruktur og arkitektur er tænktsammen som rammen om erhvervsudvikling, nyearbejdspladser og vækst.“Lysholtparken er et ambitiøst samlingspunktfor en række greentech-aktiviteter,” siger HelgeHolm-Larsen. “Med vores nye base får TEGnologynetop de rammer, vi skal bruge for at udvikle virk-somheden – og sikre vækst. Vi ser meget frem tilat blive en del af et større erhvervsmiljø i området.”
Temperaturforskeltil elektricitetDe nye energimaterialer gør det muligt at omsættespildvarme til elektricitet. Temperaturforskellenmellem en bils motor og udstødningsrør kan gen-nem et termoelektrisk system udnyttes til at danneelektrisk energi.
kold side= Brændstof-besparelse
varm side
Indbydende og skræd-dersyede hospitalsmål-tider skal gøre indlagtepatienter raskere.
Smarterehospitalsmadskal sparemillioner — oggøre os raskereHospitalsvæsenet hælder hvert år millioneraf kroner i form af kasseret mad direkte iskraldespanden. Dette er ikke alene spild af deråvarer, de vandmængder og den energi, derskal til for at producere de mange måltider. Deter også paradoksalt, fordi hver tredje patientpå de samme hospitaler har problemer medunderernæring. Gennem udvikling af et særligtkoncept vil forskerne bag projektetFoodServ-InSPIRereducere madspildet, gøre hospitals-mad mere indbydende og lave skræddersyedemåltider til underernærede patienter.Det store madspild på danske hospitaler kanblandt andet forklares ved dårlig logistik og for-skellige individuelle præferencer hos patienter.De to aspekter er blandt de problemstillinger,der tages op i et forsknings- og innovations-samarbejde i projektetFoodServInSPIRe,somsigter på at udnytte fødevare- og energires-sourcerne bedre, reducere klimafodaftrykketog og bidrage til en forbedret omkostnings- ogbehandlingseffektivitet.Målrettet madInden for foodservice-sektoren er der ikke tradi-tion for at bruge evidens- og forskningsbaseredemetoder. “Der er lange forskningstraditionerinden for målrettet industriel fødevareproduktion,men kun begrænset forskning i hospitalsmad,”siger delprojektleder forFoodServInSPIReprofes-sor Bent Egberg Mikkelsen, Aalborg Universitet.Han og kolleger vil etablere en model til en forsy-ningskæde, der integrerer patientdata og fødeva-redata samt den tilhørende databehandling.
“Vi vil lave en intelligent monitorering af sygehu-senes fødevareflow. Vi vil vide, hvilke patienterder spiser hvad og i hvilke mængder, og bruge detsom udgangspunkt for en bedre ernæringsstøttemed henblik på at nedsætte spild af mad,” sigerBent Egberg Mikkelsen.På den måde bliver information om patienternesernæringsmæssige status, deres behandlingog fødevarepræferencer koblet med data omfødevarers næringsindhold. Disse data vilkunne kobles til data om forarbejdningsproces-sen, herunder forbrug af energi og vand. Dethele skal gerne resultere i mere spændende,målrettede måltider, mindre spild og forbedretkøkkenlogistik.Et ideernes væksthus
FoodServInSPIReer en lille del af det omfattendeSPIR-projektInSPIRe,der er en ny strategiskoffentlig-privat platform for forskning og inno-vation, som har til formål at forbedre den danskefødevaresektors produktivitet og globale konkur-rencedygtighed.FoodServInSPIResforskerteam samarbejderbåde med sygehuspersonale og med forskel-lige udstyrsleverandører som Bent Brandt A/Sog Mettler Toledo. På den måde kan de målretteforskningen bedre og skabe metoder og produk-ter, der reelt er behov for.“Vi vil udvikle konceptet, så det er klart, nårDanmarks supersygehuse bliver en realitet. Visamarbejder med Aalborg Sygehus, som al-lerede har et helt særligt innovationsklima, nårdet gælder fødevarer, og derfor er et rigtig godtvæksthus for nye ideer,” fortæller Bent EgbergMikkelsen.Forventer store effekterEn række leverandører af lokale fødevarer – bl.a.Himmerlandskød, Aabybro Mejeri og NordjyskFødevarenetværk – er også partnere i projektetog hjælper med at levere mad med en spæn-dende fortælling, mens det teknologiske institutAgroTech er med til at sikre produktets kommer-cielle værdi.“Traditionelt har der ikke været fokus på ho-spitalsmad, selvom det faktisk har en direkteindflydelse på effekten af behandlingen,” sigerBent Egberg Mikkelsen, der forventer markantehelbredsmæssige forbedringer hos udsattepatienter. Hertil kommer besparelserne påforarbejdningen af maden. “Vi håber på, at voresløsninger vil kunne reducere sygehusenes føde-varespild til det halve af, hvad det er i dag.”
Om projektetProjektetFoodServInSPIRe(Integrated Modellingof Large Scale HospitalFood Service ProductionChains)er et delprojektafInSPIRe-projektet,der i2010 fik en SPIR-bevilling på60 mio. kr.SPIR-opslag (strategicplatform for innovationand research) udbydes isamarbejde mellem DetStrategiske Forskningsrådog Rådet for Teknologi ogInnovation. Initiativet skalgøre det mere attraktivt forerhvervslivet at deltage iforsknings- og udviklings-aktiviteter sammen meduniversiteter, GTS-institut-ter og andre virksomhederog innovationsaktører medhenblik på at omsætteforskning til innovation.Følg med iFoodServInSPIRepåwww.foodservinspire.aau.dk
19/
Det Strategiske Forskningsråd
Kartoflener vores nyesuperressource
Kartoflen – en interessant knoldDer er derfor brug for høj-effektive afgrøder, derbruger energien på at producere lige præcis det,der skal anvendes, og afgrøder som kartoflerskal således effektiviseres, så de får den højestmulige stivelsesproduktion per hektar.Derfor har et hold forskere, ledet af Kåre Leh-mann Nielsen, sat sig som mål at udvikle enmultikartoffel i forskningsprojektetDeveloping
potato into a high-efficient, low-maintenanceand multipurpose crop.“Der findes allerede en række kartoffelsortermed meget forskellige egenskaber, og det erusædvanligt for en afgrøde, at der findes så storesortsforskelle. Men vi har slet ikke formået at ud-nytte kartoflens utrolige tilpasningspotentiale,”siger Kåre Lehmann Nielsen. “Selv den bedstestivelseskartoffel har stadig meget spisekartof-Kreativ tænkning og danske kartofler kankomme til at spille en hovedrolle i udviklingenaf tilstrækkelige mængder stivelsesholdig,bæredygtig biomasse, der vil være en es-sentiel ingrediens i fremtidens produktion affødevarer, dyrefoder og ingredienser. Medregeringens planer om effektivt landbrug ogmere bæredygtig produktion er der incita-menter nok til at gøre kartoffelplanternesmartere – og et forskerhold med forskere fraAalborg Universitet i spidsen er godt fremmei feltet.Fremtidens kartoffel har mange anvendelses-muligheder. Den klarer sig fint i tørke. Den kræveringen sprøjtemidler, kun meget lidt gødning, og såproducerer den ekstra store mængder stivelse.Desuden kan den tilpasses, så den er optimaltil flere forskellige formål, lige fra fødevarer ogdyrefoder til kemiske grundsubstanser. Sådan ervisionen for lektor Kåre Lehmann Nielsen, AalborgUniversitet.Landbruget står over for massive udfordringer.Der skal produceres flere fødevarer og merefoder for at imødegå en stigende befolknings-vækst. Produkterne skal have en høj kvalitet, menskal samtidig kunne produceres miljø- og klima-venligt og med mindst mulig affaldsproduktion.Samtidig udfordres landbrugsarealets størrelseaf industrialisering, natur- og miljøkrav.For at kunne producere tilstrækkelige mængderstivelsesholdig biomasse på en bæredygtigmåde uden at øge landbrugsarealet samtidigmed, at mængden af sprøjtemidler og gødningreduceres, kræver det altså, at der bliver tænktkreativt.fel i sig, og der er derfor stadig meget foræd-lingsarbejde tilbage for at gøre kartoffelsorternemere målrettede og dermed få dem til at brugeenergien mere effektivt.”Ny syntesevej fundetI samarbejde med Kartoffelmelcentralen ogAndelskartoffelmelfabrikken Vendsyssel harKåre Lehmann Nielsen og kolleger foretageten lang række forsøg og udviklet en ny, effektivanalysemetode. Undervejs har de fundet et hidtilukendt kartoffelprotein, der lader til at være denpuslespilsbrik, som kartoffelforædlerne hidtil harmanglet. Proteinet forklarer hvorfor forædlings-forsøg, der har fokuseret på den kendte vej fordannelse af stivelse, aldrig har været helt suc-cesfulde: Der er nemlig to synteseveje for stivelseog to tilhørende proteiner i stedet for kun den enevej og det ene protein, som man hidtil har kendtog forsøgt at manipulere. Og som Kåre LehmannNielsen forklarer: Er der to huller i et badekar, skalman enten lukke eller åbne begge to samtidig forat få en væsentlig effekt.Kåre Lehmann Nielsens forskerhold leder stadigefter det gen, der koder for stivelsessyntese-proteinet. “Der er stadig potentiale for at for-doble stivelsesmængden i kartofler. Hvis vi kanoptimere den stivelsessyntesevej, vi har fundet,så kan stivelsesmængden forhøjes,” siger KåreLehmann Nielsen. Når generne og markørerne erfundet og forstået, vil man via traditionel foræd-ling kunne fremavle kartofler med langt højerestivelsesmængder, end vi kender i dag. Ogsåpå sygdoms- og tørkeresistensområdet er derstore håb for forbedrede kartoffelsorter. Og detvil være til gavn for stivelsesindustrien, avlerne,miljøet – og forbrugerne.
20/
Det Strategiske Forskningsråd
Fremtidenskartoffelplante
Stivelsen brugesi industrien til fxkartoffelmel.HøjerestivelsesindholdStivelseskartoflerne kanspare energi ved at produceremindre lagerprotein og i stedetbruge energien på at fordoblemængden af stivelse.
Mere effektivenergifordelingPlanten kan laveflere kartofler uden atspilde energi på atøge bladarealettilsvarende.
MindrevandforbrugKartoflerne bliver meretolerante over for tørkeperio-der og kan derfor blive vedmed at vokse under tørreforhold.
Mindrebrug af pesticiderPlanten bliver resistentover for den fatale sygdomkartoffelskimmel, der i dagkræver meget forebyg-gende sprøjtning.
På vej modelbaserettransport“Udfordringener at lave etopladnings-system, der erlige så genereltog universeltanvendeligtsom en benzin-pumpe på entankstation.”LektorSøren K. Kjærgaard,Institut for Folkesundhed,Miljø-og Arbejdsmedicin,Aarhus Universitet.
Projektet har et samlet budget på 5,2 mio. euroog er finansieret med i alt 2,3 mio. euro af ERA-nettet Electromobility+, som ud over bidrag frade 13 deltagende lande, herunder Danmark,har modtaget bidrag fra EU til at støtte forskningog innovation inden for elbaseret transport iEuropa. Danske forskere har generelt klaret sigrigtig godt i opslaget. Der er givet bevillinger tilseks projekter med dansk deltagelse. 11 danskepartnere har modtaget tilskud på i alt ca. 17mio. kr., hvoraf 7,5 mio. kr. er fra Det StrategiskeForskningsråd og 9,5 mio. kr. er fra EU.
En af hindringerne for udbredelse af elbilerer, at der i dag ikke findes et tilstrækkeligtuniverselt og funktionelt opladningssystem.I et nyt europæisk forskningsprojekt undersø-ges trådløs opladning af elbiler med bidragfra dansk ekspertise inden for magnetiskesystemer og sundhedsaspekter ved elektro-magnetiske felter.Der er store potentialer i at elektrificere verdensbilpark: Det giver mindre CO2-udledning, mindrestøj og større kørekomfort. Alligevel er elbilen idag ikke så udbredt, som man kunne håbe. Detskyldes de ulemper, der stadig er forbundet medelbilerne, fx at bilerne kræver hyppig opladning.Det internationale forskningsprojektWIC2IT(Wireless inductive charging to interoperationtesting)har til formål at bidrage til udbredelsenaf elbiler ved at tilbyde nemmere opladning. Deter også målet at understøtte standardiserings-processen, så trådløs opladning for forskelligeelbilstyper kan blive en realitet i Europa.Besværlig opladningI dag oplades elbiler ved hjælp af kabler på sær-lige ladestandere. Det er besværligt, særligt omvinteren, blandt andet fordi det kræver håndte-ring af store, tunge og beskidte kabler. Derud-over er der sikkerhedsmæssige farer forbundetmed at have kabler forbundet til bilerne, ligesomkablerne kan blive udsat for hærværk. Derforarbejder man iWIC2ITpå at udvikle et trådløstopladningssystem til elbiler. Et trådløst oplad-ningssystem betyder, at elbilen oftere kan havekontakt med elnettet, ved at bilen parkeres påsærlige trådløse ladesteder.“Problemet er ikke at lave opladningssystem,der virker, for det kan man sagtens. Udfordringener derimod at lave et opladningssystem, der erlige så generelt og universelt anvendeligt som enbenzinpumpe på en tankstation,” fortæller pro-jektdeltager lektor Søren K. Kjærgaard fra Institutfor Folkesundhed, Miljø-og Arbejdsmedicin påAarhus Universitet.
Bilproducenterne er interesseredeIWIC2IT-projekteter det særligt danskernes vi-den inden for sundhedsaspekter og elektromag-netiske felter samt effektelektronik, der gør demtil attraktive samarbejdspartnere. Her samarbej-der forskere fra universiteterne i Aalborg og Aar-hus med bilproducenterne Renault og Daimler,elektronikvirksomhederne Bosch og SchneiderEletronics, Qualcomm samt Conductix Wampflerog ingeniørvirksomheden IAV fra Tyskland ogvidensinstitutionen CNRS fra Frankrig.“Vi er interessante for de store bilproducenter,fordi vi i Danmark generelt er gode til effekt-elektronik, som er den elektronik, der brugestil omforme og styre energiflowet i diverse ap-parater, fx ladere til mobiltelefoner,” fortæller enanden af projektdeltagerne, lektor Erik Schaltzfra Aalborg Universitet. “Vi er også interessantefor bilindustrien, fordi vi i Danmark har afgifts-fritagelse på elbiler. Samtidig får vi jo en rigtigstor del af vores energi fra vindmøller, og der ergode perspektiver i at kunne lagre den energi ielbilernes batterier.”Erik Schaltz er bl.a. vejleder for en ph.d.-stu-derende, som skal modellere det magnetiskekoblingssystem, der skal overføre energi fraladestationen til bilen. “Vi skal lave en software-modellering af den magnetiske kobling, der er såtæt på virkeligheden som muligt, sådan at vi kanberegne effekt-flowet fra elnettet til batteriet.Derefter kan vi gå i gang med at optimere over-førslen af energi.”Mens Erik Schaltz tager sig af overførslen afenergi, er Søren K. Kjærgaards rolle i projektet atvurdere de sundhedsmæssige aspekter ved sy-stemet. “De undersøgelser, man hidtil har lavet,har ikke kunnet påvise nogen særlig sundhedsfa-re ved denne type af elektromagnetisk stråling,”fortæller Søren K. Kjærgaard. “Men derfor er detalligevel en god ide at foretage sundhedsmæs-sige undersøgelser allerede i opbygningen afsystemet.”
22/
Det Strategiske Forskningsråd
Fremover skal der kørelangt flere elbiler påvejene.
Screening forprostatakræft
Nuværende situation
FremtidenRisikovurderingud fra DNA ogfamiliehistorik
Antal personerSelvvalgt blodprøvefor forhøjet PSA
1410491
Screeningaf højrisiko personer
Behandlede
Behandlingkun af patientermed øget risiko
Behandledehvis liv blev reddetsom følge aftesten
Unødvendigtbehandlede
48?
Færre, som bliver unødvendigt behandlet.Færre tilfælde, hvor sygdommen ikkebliver opdaget tidligt nok.
Personer somudvikler kræft,men som ikke blevopdaget via blodprøve
Nye testsskal findeaggressivekræftformer“Dettestudie harsat Danmarkpå verdens-kortet inden forHPV-diagnostiktil forebyggelseaf livmoder-halskræft.”OverlægeCarsten Rygaard,Hvidovre Hospital
forbindelse med diagnosticering og behandlingaf prostatakræft.Forskerne i projektet har fundet nogle storeforandringer i de mekanismer, der regulererarvemassens funktion hos mænd med aggressivprostatakræft. Aarhus Universitetshospital harallerede udtaget patent på de første markører,der er fundet i projektet, og forhandler med etbiotekfirma om at udvikle dem til klinisk brug.Dyr og dårlig undersøgelsesmetodeDanmark har ikke noget screeningsprogramvedr. prostatakræft – simpelthen fordi der ikkefindes en markør, der er god nok til at opdagesygdommen. Men man kan tale om, at danske
Systematisk screening af befolkningen er vig-tig for at forebygge, at mange mennesker døraf fx kræft. Men når man systematisk undersø-ger hele befolkningsgrupper, er kvaliteten afscreeningstesten afgørende – ellers risikererman at udpege folk, der i virkeligheden ikke ersyge, eller slet ikke at få fat i dem, der virkeliger syge. I et strategisk forskningsprojekt erforskerne langt i forsøget på at identificere,hvordan aggressive tilfælde af prostatakræftkan udpeges uden at sygeliggøre tusinder,der aldrig ville blive syge. I et andet projektarbejder forskerne på at udvikle et nyt scree-ningsprogram vedr. livmoderhalskræft, somstadig har en unødvendig høj udbredelse iDanmark.Prostatakræft er den hyppigst behandledekræftform i Danmark. Ca. 90 procent af demænd, der bliver behandlet for sygdommen, harimidlertid ingen gavn af behandlingen, da kræf-ten er så langsomt voksende, at den sandsynlig-vis aldrig vil udvikle sig til at blive et problem. Tilgengæld må mange leve med unødvendige bi-virkninger som impotens og vandladningsproble-mer. Samtidig er de mange behandlinger en storøkonomisk belastning for sundhedssystemet.Årsagen er, at der i dag ikke findes nogen markør,der kan afgøre, hvorvidt en prostatakræft eraggressiv eller ej. Det betyder, at alt for mangemænd i dag unødigt behandles – med fysiske ogpsykiske lidelser til følge.“Prostatakræft er en gådefuld sygdom, derikke ligner andre kræftsygdomme. Vi arbejderpå at finde nye aggressivitets-mekanismer ipatientvæv, mus og celler, baseret på helt nyeteknologier,” fortæller professor på AarhusUniversitetshospital Torben Ørntoft, der lederdet strategiske forskningsprojektForebyg-gelse af unødig sygeliggørelse og behandling i
mænd i løbet af de seneste år har indført dereseget screeningsprogram. De går op til lægen ogbeder om at få målt deres PSA (prostata-speci-fikt antigen) i blodet, som er den målemetode,der i dag anvendes.Problemet er bare, at hos en stor del af dem, derhar sygdommen, er deres PSA normalt. Omvendtkan mænd også have et forhøjet PSA-niveau iblodet, uden at lægerne nogensinde finder enforklaring herpå. Hertil kommer, at mange af demænd, der på baggrund af et forhøjet PSA-talfår konstateret prostatakræft, aldrig vil udviklesymptomer herpå, men må leve med bevidsthe-den om, at de er syge, eller alternativt vælge atfå opereret prostatakirtlen væk med potentieltstore bivirkninger til følge.I dag er det sådan, at for hver 1410 mænd, derfår målt deres PSA, bliver 48 mænd behandletfor prostatakræft, men ’kun’ ét liv reddet. Det erbåde psykisk belastende for de berørte mænd ogdyrt for samfundet – et sæt biopsier af prosta-takirtlen koster fx ca. 27.000 kr. og en fjernelseaf prostata ca. 120.000 kr. Derfor arbejder manogså i projektet på at finde en bedre screenings-metode for prostatakræft.“Vi er allerede langt med identifikation af mænd,der har forhøjet risiko for at få diagnosticeret pro-statakræft, og mange praktiserende læger harindvilget i at rekruttere patienter, så vi forventerresultater allerede i år,” siger Torben Ørntoft.Ny test for livmoderhalskræftI et andet strategisk forskningsprojekt,CONTROL(Optimeret kontrol for livmoderhalskræft),erforskerne i fuld gang med at afprøve forskelligetests som en ny screeningsmetode for livmoder-halskræft, der helt eller delvist kan erstatte densåkaldte smear-test. Projektet ledes af professorElsebeth Lynge fra Institut for Folkesundhedsvi-
25/
Det Strategiske Forskningsråd
denskab på Københavns Universitet og er et sam-arbejde med landets førende forskningsgruppei diagnostisk HPV-teknologi på Patologiafdelin-gen, Hvidovre Hospital.Smear-testen, hvor man ved hjælp af et celleskrabfra livmoderhalsen kan opspore celleforandringer,har været anvendt i Danmark siden 1960’erne.Alligevel er hyppigheden af livmoderhalskræftstadig høj i Danmark, når vi sammenligner osmed fx de andre nordiske lande. Dette skyldes enrække forhold, blandt andet en høj udbredelseaf infektion med HR HPV-virus i befolkningen. HRHPV-virus infektion (højrisiko human papilloma-virus) er en seksuelt overført sygdom, der er enforudsætning for udvikling af livmoderhalskræft.Unikt virksomhedssamarbejde
Projektet, der ca. er midtvejs, er også unikt i denforstand, at det i modsætning til hovedpartenaf andre internationale studier tager udgangs-punkt i, hvordan de nye HPV-tests fungerer i etallerede etableret screeningsprogram. Dermedgiver studiets resultater et klart billede af, hvilkeudfordringer en overgang fra smear-test tilmolekylær HPV-test vil betyde i forbindelse meden implementering i sundhedsvæsenets scree-ningsprogram.
Om de to projekterForebyggelse af unødigsygeliggørelse ogbehandling i forbindelsemed diagnosticering ogbehandling af prostata-kræftBevillingshaver:ProfessorTorben Ørntoft, AarhusUniversitetshospitalDSF-bevilling:14,4 mio. kr.Deltagere:Aarhus Uni-versitetshospital, AarhusUniversitet, USC/NorrisComprehensive CancerCenter (USA), ShenzhenHuaDa (Kina), University ofErlangen-Nürnberg (Tysk-land), CLC bio A/SCONTROL – Optimeretkontrol med livmoder-halskræftBevillingshaver:ProfessorElsebeth Lynge, Køben-havns UniversitetDSF-bevilling:10,7 mio. kr.Deltagere:KøbenhavnsUniversitet, HvidovreHospital, Erasmus Univer-sity Medical Centre, RocheDiagnostics, Qiagen Ltd.,Hologic Inc., Genomica SAU
CONTROL-projekteter unikt, idet der for førstegang er etableret et samarbejde mellem forskerei offentlige institutioner og fire af verdens førendebiotekfirmaer inden for molekylær HPV-diagno-stik. De fire firmaer har indvilliget i, at deres nyeanalyser for HPV og nyeste apparatur til såkaldt’high through-put’ af prøver bliver testet modhinanden på almindelige screeningsprøver i etuafhængigt hospitalslaboratorium.Dette sker med henblik på at afgøre, hvilken testder bedst kan identificere behandlingskrævendeforstadier til livmoderhalskræft – og derfor hvor-dan disse tests bedst og mest økonomisk kanbruges såvel i det danske screeningsprogramsom internationalt. Projektet har ret til uafhæn-gigt at publicere evalueringen af de forskelligeHPV-tests og firmaernes teknologier.“Alle de deltagende firmaers HPV-teknologierer i dag markedsført til screeningsbrug, men dastudiet gik i gang, var de endnu i den afsluttendeudviklingsfase. Det har været et privilegium athave adgang til de nye teknologier så tidligt i pro-cessen, hvilket har gjort, at vores resultater i dagomtales internationalt,” siger ledende overlægeCarsten Rygaard fra Hvidovre Hospitals Patolo-giafdeling.“Det har også betydet, at vi sammen medfirmaerne løbende har håndteret en del analy-setekniske problemer, som har bidraget til, atvores tekniske kompetencer inden for HPV-testi dag er helt i top. Dette studie har sat Danmarkpå verdenskortet inden for HPV-diagnostik tilforebyggelse af livmoderhalskræft. Sammenmed vaccination for HPV vil danske kvinder blivetilbudt et screeningsprogram, som teknisk ogkvalitetsmæssigt er blandt de bedste i verden –og baseret på danske erfaringer og resultater.”
26/
Det Strategiske Forskningsråd
Det StrategiskeForskningsrådskvalitetsbegreb
ningshøjderskFo
StrategiskkvalitetsEfRelevansvurderes ud fra forskningsemnetsoverensstemmelse med de samfundsmæssigeudfordringer, der danner grundlag for det pågæl-dende forskningstema.Effektvurderes på baggrund af forskningenspotentielle effekt for offentlige og private bru-gere. I den forbindelse tages der bl.a. stilling tilforskningens potentiale til at kunne bidrage tilden fremtidige velstands- og velfærdsudvikling iet globalt perspektiv.Forskningshøjdevurderes ud fra forskningensoriginalitet og forventede præstationer bedømtud fra en international målestok.
For strategisk forskning gælder særlige kvalitets-kriterier. Det Strategiske Forskningsråd vurdereransøgningers kvalitet ud fra tre ligeværdigekriterier: forskningens relevans, den potentielleeffekt og forskningshøjden.Det trefoldige kvalitetsbegreb anvendes bådetil vurdering af ansøgninger til Det StrategiskeForskningsråd og i rådets opfølgning på de støt-tede forskningsaktiviteter.
29/
Det Strategiske Forskningsråd
fek
Relev
t
an
OrganisationenDet Strategiske Forskningsråd består af enbestyrelse og et varierende antal program-komiteer.I 2013 består rådet af de programko-miteer, der fremgår af organisationsdiagrammet.
Programkomiteen forBæredygtig Energi og Miljø
Bestyrelsen
Programkomiteen forIndivid, Sygdom og Samfund
Programkomiteen forSundhed, Fødevarer og Velfærd
Programkomiteen forStrategiske Vækstteknologier
Programkomiteen forTransport og Infrastruktur
Programkomiteen forFred og Konflikt
Bestyrelsen
FormandProfessor Peter OlesenDirektør for ActiFoods ApS
NæstformandDekan Mette ThunøFaculty of Arts, Aarhus Universitet
Direktør Svend Erik SørensenDanish Crown
Dekan, professor Per Michael JohansenDet Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet
Afdelingsleder Helle WestphalDHI
Prodekan, professor dr. med. Birthe HøghDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet,Københavns Universitet
Professor Ole Lehrmann MadsenDatalogisk Institut, Aarhus Universitetog direktør for Alexandra Instituttet A/S
Centerdirektør, professor Børge ObelInterdisciplinary Centre for OrganizationalArchitecture, Aarhus School of Business andSocial Sciences, Aarhus Universitet
Professor Frede BlaabjergInstitut for Energiteknik, Aalborg Universitet
31/
Det Strategiske Forskningsråd
Nøgletal— bevillinger*Samlede bevillinger*Det Strategiske Forskningsråds bevillingerfølger ikke helt finanslovsbevillingerne, da nogleansøgninger vurderes året før, midlerne er afsatpå finansloven. Rådet har i 2012 uddelt bevillingtil 33 strategiske forskningscentre, -alliancer og-projekter for i alt 580 mio. kr.
*Eksklusiv internationalebevillinger. Se separat op-gørelse for internationalebevillinger.
ForskeruddannelseDet Strategiske Forskningsråd deltager ifinansieringen af et stort antal ph.d.-forløb.Antallet af ph.d.er er det samlede antal ph.d.-stipendiater i den støttede forskningsaktivitet.
Mio. kr.120010008006004002000042005200620072002080920102011201220
Antal ph.d.er300250200150100500042005200620072002080920102011201220
SuccesrateSuccesraten, det vil sige den procentdel af detsamlede ansøgte beløb, der blev bevilget afrådet, har varieret mellem 13 og 28 procent.
Gns. bevillingsstørrelseDen gennemsnitlige bevilling var i 2012 på17,6 mio. kr.
Procent3025
Mio. kr.20
15201510550042005200620072002080920102011201220
10
0042005200620072002080920102011201220
32/
Det Strategiske Forskningsråd
af rådets 33 bevillinger i 2012har forpligtende samarbejdemed udenlandske partnere.
Nøgletal— internationalebevillingerBevillinger til bilaterale projekterDet Strategiske Forskningsråd har i 2012 haftbilaterale opslag med Kina, Indien og Brasilien.I alt er der uddelt ca. 40 mio. kr.
Mio. kr.40
BrasilienIndien
30
Kina
20
10
00920102011201220
Bevillinger til fælleseuropæiske projekterDet Strategiske Forskningsråd deltager i enrække fælleseuropæiske forskningssamarbejder– ERA-net og Joint Programming Initiatives.Rådet har i 2012 uddelt ca. 33 mio. kr. viafælleseuropæiske opslag.
Mio. kr.8
ERA-net: Industrial Biotechnology 2 (ERA-IB2)ERA-net: Coordination of ICT and Robotics inAgriculture and Related Environmental Issues(ICT-AGRI)ERA-net: ELECTROMOBILITY+
6
4
Joint Programming Initiative forNeurodegenerative Diseases (JPND)Joint Programming Initiative — Urban Europe
2
Joint-Programming Initiative on Agriculture,Food Security and Climate Change (FACCE-JPI)
0
34/
Det Strategiske Forskningsråd
De fikmidleri 2012Det Strategiske Forskningsråd støtter forskninginden for områder, hvortil Folketinget afsætterbevillinger. I 2012 uddelte rådet samlet bevillin-ger for ca. 650 mio. kr.
Programkomiteen forBæredygtig Energiog MiljøI 2012 har Programkomiteen for BæredygtigEnergi og miljø uddelt ca. 220 mio. kr. til stra-tegisk forskning inden for temaerne “Energiog Miljø – fremtidens energisystemer” og“Miljøteknologi”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetDet danske samfund skal fremtidssikres ved atskabe en bæredygtig vækst og omstilling til etenergi- og transportsystem, som i 2050 skalvære baseret på 100 procent vedvarende energi,hvor energiforsyningssikkerhed, klima- og miljø-hensyn samt omkostningseffektivitet er bærendeelementer. Det er en udfordring at udvikle energi-besparende, intelligent og klimavenlig teknologi,der kan reducere udslip af drivhusgasser og øvrigforurening samt mindske afhængigheden af fos-sile brændsler og styrke forsyningssikkerheden.Forskningen skal bidrage til en udvikling, hvorøkonomisk vækst ikke resulterer i stigende mil-jøbelastning, og hvor der er fokus på et vedva-rende, intelligent og miljømæssigt bæredygtigtenergisystem. Indsatsen skal også understøtteerhvervslivets muligheder for at udnytte de storefremtidige markedspotentialer på klima-, energi-og miljøområdet.
Energi og miljø —fremtidens energisystemerBio Chain – Optimering af værdikædertil produktion af biogas i DanmarkProfessor Sven Gjedde Sommer,Syddansk UniversitetBevilget beløb: 19,6 mio. kr.(samlet budget: 24,7 mio. kr.)UserTEC – Brugerpraksis, teknologi ogboligers energiforbrugSeniorforsker Kirsten Gram-Hanssen,Statens Byggeforskningsinstitut,Aalborg UniversitetBevilget beløb: 17,2 mio. kr.(samlet budget: 26,4 mio. kr.)ENOVHEAT – Energibesparendemagnetiske varmepumperSeniorforsker Christian Bahl,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 18,9 mio. kr.(samlet budget: 22,1 mio. kr.)4M Center – Mekanismer, materialer,fremstilling og styring – interdisciplinærforskning for at fremme kommercialiseringaf højtemperatur PEM-brændselscellerLektor Qingfeng Li,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 31,0 mio. kr.(samlet budget: 43,6 mio. kr.)ALPBES – Avanceret estimering ogforudsigelse af levetid for batterierProfessor Søren Knudsen Kær,Aalborg UniversitetBevilget beløb: 16,5 mio. kr.(samlet budget: 25,3 mio. kr.)
36/
Det Strategiske Forskningsråd
NACORR – Nye katalysatorlegeringer tililtreduktionsreaktioner i Proton ExchangeMembrane Fuel CellsProfessor Ib Chorkendorff,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 14,8 mio. kr.(samlet budget: 22,0 mio. kr.)5s – Fremtidens elmarkederLektor Pierre Pinson,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 11,0 mio. kr.(samlet budget: 15,3 mio. kr.)CHALSOL – Chalkogene solceller af CZTS(kobber zink tin sulfid) – et nyt højeffektivtmateriale til lavteknologiske solceller afalmindeligt forekommende og miljøvenligtmaterialeSeniorforsker Jørgen Ingolf Schou,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 16,4 mio. kr.(samlet budget: 18,5 mio. kr.)SYMBIO – Integration af biomasse og vind-kraft til forbedring og opgradering af biogasvia brintbaseret anaerob nedbrydningProfessor Irini Angelidaki,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 12,9 mio. kr.(samlet budget: 16,9 mio. kr.)ASHBACK – Tilbageførsel af aske frabiobrændsel i energianlæg til skov og mark;økotoksikologiske konsekvenserProfessor Søren Christensen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 20,6 mio. kr.(samlet budget: 28,2 mio. kr.)
Miljøteknologi
CAT-C – Teknologier til renere luft vedudvikling af nye katalysatorerProfessor Flemming Besenbacher,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 15,0 mio. kr.(samlet budget: 33,1 mio. kr.)LaGas – Diagnostik, overvågning ogbegrænsning af N2O (lattergas) emissionerfra spildevandsbehandling: Mod klimatilpas-set spildevandsteknologiProfessor Barth F. Smets,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 12,3 mio. kr.(samlet budget: 20,7 mio. kr.)NOVAGRASS – Innovative teknologier tilgenetablering af ålegræsLektor Erik Kristensen,Syddansk UniversitetBevilget beløb: 14,1 mio. kr.(samlet budget: 26,9 mio. kr.)
37/
Det Strategiske Forskningsråd
Programkomiteen forSundhed, Fødevarerog VelfærdI 2012 har Programkomiteen for Sundhed,Fødevarer og Velfærd uddelt ca. 168 mio. kr.til strategisk forskning inden for temaerne“Sammenhængen mellem fødevarer, sundhedog livsstil,” “Bioressourcer, fødevarer og an-dre biologiske produkter” og “Fødevarer”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetGlobale ændringer i miljø og klima samt i socialeog økonomiske forhold øger den fremtidigeudfordring i at sikre en tilstrækkelig forsyningaf fødevarer, foder, energi, materialer og vandtil jordens voksende befolkning. Der er derfor etbehov for at udvikle en mere effektiv og konkur-rencedygtig biologisk produktion, der fremmersundhed, produktion af velsmagende kvalitets-fødevarer, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd oget rent miljø, og som i kombination bidrager til atrealisere de mål, der sættes inden for bæredygtigproduktion.En sådan udvikling vil rumme et betydeligt sam-fundsmæssigt og erhvervsmæssigt potentialemed internationale anvendelsesmuligheder, ogvil dermed kunne bidrage markant til vækst ogudvikling.
Sammenhæng mellemfødevarer, sundhed og livsstilNEOMUNE – Mælk og mikrobiotatil nyfødtes udviklingProfessor Per Torp Sangild,Københavns UniversitetBevilget beløb: 35,6 mio. kr.(samlet budget: 74,0 mio. kr.)ProbiComp – Effekten af probiotika påinfektioner og allergiske sygdomme hossmåbørn i den periode, de får overgangskostProfessor Kim Fleischer Michaelsen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 11,5 mio. kr.(samlet budget: 18,9 mio. kr.)ELIN – Effekt af lignaner på overlevelseblandt personer med kronisk sygdomSeniorforsker Anja Viendahl Olsen,Kræftens BekæmpelseBevilget beløb: 13,8 mio. kr.(samlet budget: 16,8 mio. kr.)TRIM – Mælkeproteiners betydning foroptagelsen af vitamin B12Seniorforsker Christian Würtz Heegaard,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 14,3 mio. kr.(samlet budget: 18,4 mio. kr.)
38/
Det Strategiske Forskningsråd
Bioressourcer, fødevarer ogandre biologiske produkterProAqua – Ny probiotisk kombinations-behandling til sygdomsbekæmpelse i marinefiskelarveopdrætProfessor Lone Gram,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 14,6 mio. kr.(samlet budget: 19,9 mio. kr.)REMRUM – Selektion for reduceret metan-udskillelse og forbedret foderudnyttelsehos malkekøer baseret på den genetiskebaggrund hos værtsdyret og vommensmikroorganismerSeniorforsker Peter Løvendahl,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 12,2 mio. kr.(samlet budget: 15,5 mio. kr.)GenSAP – Center for genomisk selektioni husdyr og planterSeniorforsker Mogens Sandø Lund,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 30,6 mio. kr.(samlet budget: 68,7 mio. kr.)
Fødevarer
EvoPPM – Mikroevolutionaf pesticidresistensLektor Michael Hassing Kristensen,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 15,1 mio. kr.(samlet budget: 19,0 mio. kr.)DNMARK – Dansk kvælstofforskningsalliance– bæredygtig kvælstofudnyttelse i landbrugog fødevareproduktionenSeniorforsker Tommy Dalgaard,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 20 mio. kr.(samlet budget: 31,3 mio. kr.)
39/
Det Strategiske Forskningsråd
Programkomiteen forIndivid, Sygdomog SamfundI 2012 har Programkomiteen for Individ,Sygdom og Samfund uddelt ca. 55 mio. kr. tilstrategisk forskning inden for temaet “Kliniskforskning”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetDanmark står over for en række udfordringerpå sundhedsområdet. Sygdomme er til storgene for det enkelte menneske, og udgifternetil sundhedsvæsenet har meget stor samfunds-økonomisk betydning. Patienterne skal sikresbehandling af høj kvalitet samtidig med, at sund-hedsvæsenets organisation skal sikre patien-terne bedst mulig effekt af behandling.Det er både en udfordring at forebygge syg-domme og at individualisere behandlingen afpatienter. Kun ved en individualiseret behandlingkan man nå skridtet videre i udviklingen og undgåfølgerne af for megen og forkert medicinering:skader, bivirkninger og høje udgifter for både denenkelte og samfundet.LOOP – Kontinuerlig EKG-overvågningved brug af implanterbar loop-recorder tilpåvisning af atrieflimren og forebyggelse afslagtilfælde i højrisiko-patienterProfessor Jesper Hastrup Svendsen,RigshospitaletBevilget beløb: 15,6 mio. kr.(samlet budget: 36,7 mio. kr.)CLEAR – Eradikation af det latente HIV-1reservoirProfessor Lars Jørgen Østergaard,Aarhus UniversitetshospitalBevilget beløb: 12,0 mio. kr.(samlet budget: 23,1 mio. kr.)PAUSE – Fænotyper blandt alkoholmisbru-gere. Et multidisciplinært projekt til bedreforståelse af diagnose og behandling afpatienter med alkoholmisbrugOverlæge Ulrik Becker,Syddansk Universitet og Hvidovre HospitalBevilget beløb 16,6 mio. kr.(samlet budget: 19,4 mio. kr.)Ingen bedøvelse kontra daglig vækninghos kritisk syge patienterProfessor Palle Toft,Odense UniversitetshospitalBevilget beløb: 10,8 mio. kr.(samlet budget: 13,9 mio. kr.)
Klinisk forskning
40/
Det Strategiske Forskningsråd
Programkomiteen forStrategiskeVækstteknologierI 2012 har Programkomiteen for StrategiskeVækstteknologier uddelt ca. 83 mio. kr. tilstrategisk forskning inden for temaet “Nano-teknologi, bioteknologi og informations- ogkommunikationsteknologi”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetUdviklingen og udnyttelsen af nye teknologiersom fx nanoteknologi, bioteknologi, syntese-biologi, materialeteknologi og informations- ogkommunikationsteknologi er en væsentlig driv-kraft for udvikling i produktivitet og den økonomi-ske udvikling generelt.Det er en udfordring at udvikle og anvendeteknologierne til nye, innovative og konkurren-cedygtige produkter og processer, ligesom deter en udfordring, at der i befolkningen er tillid tilanvendelsen af de nye teknologier. Samtidig kanteknologierne danne grundlag for nye løsningerpå væsentlige samfundsudfordringer inden for fxenergi, fødevarer, miljø, sundhed og uddannelse,ligesom de kan danne grundlag for erhvervs-mæssig udvikling. Der er endvidere store poten-tialer ved at kombinere teknologierne, fx i forholdtil udviklingen af det biobaserede samfund.
Nanoteknologi, bioteknologiog informations- ogkommunikationsteknologiDA-GATE – Dansk alliance for grafensanvendelser og teknologiLektor Peter Bøggild,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 20,0 mio. kr.(samlet budget: 40,5 mio. kr.)Plant Power – Lys-dreven syntese afkomplekse terpenoider ved brug afcytokrom P450ereProfessor Poul Erik Jensen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 20,7 mio. kr.(samlet budget: 29,7 mio. kr.)APCGlyVac – Produktion af allergivaccinermålrettet mod antigen-præsenterende cellerLektor Hans H. Wandall,Københavns UniversitetBevilget beløb: 13,1 mio. kr.(samlet budget: 21,4 mio. kr.)CARMEN – Center for avanceretrobotbaseret automationProfessor Henrik Gordon Petersen,Syddansk UniversitetBevilget beløb: 18,3 mio. kr.(samlet budget: 26,2 mio. kr.)e-Space – Øget rumlig kontrol af lys iavancerede optiske fibreProfessor Toshio Morioka,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 11,2 mio. kr.(samlet budget: 14,7 mio. kr.)
41/
Det Strategiske Forskningsråd
Programkomiteen forFred og KonfliktI 2012 har Programkomiteen for Fred ogKonflikt uddelt 15,5 mio. kr. inden for temaet“Freds- og konfliktforskning”.Væsentlige samfundsmæssigeudfordringer på områdetForskningen inden for området skal styrkegrundlaget for, at Danmark kan bidrage medikke-militære løsninger på aktuelle internationalekonflikter. Det kan indebære konfliktforebyg-gelse, -håndtering og -løsning samt mulighederfor at undgå eskalering af konflikter.CRIC – Forskningscenter for løsning afinternationale konflikterProfessor Ole Wæver,Københavns UniversitetBevilget beløb: 15,5 mio. kr.(samlet budget: 26,5 mio. kr.)
Freds- og konfliktforskning
SPIRI 2012 har Det Strategiske Forskningsråd ogRådet for Teknologi og Innovation uddelt enbevilling på 79,5 mio. kr. til et SPIR inden for“Det biobaserede samfund”.SPIR (Strategic Platform for Innovation andResearch) er et initiativ, der skal gøre det mereattraktivt for erhvervslivet at deltage i forsk-nings- og udviklingsaktiviteter sammen med uni-versiteter, GTS-institutter og andre virksomhederog innovationsaktører.
Det biobaserede samfund
BIO-VALUE – Value-added productsfrom bio-massKøbenhavns Universitet(kontaktperson: Professor Jan K. Schjørring)Bevilget beløb: 79,5 mio. kr., heraf:Det Strategiske Forskningsråd: 39,5 mio. kr.Rådet for Teknologi og Innovation: 40 mio. kr.(forventet samlet budget: min. 150 mio. kr.)
42/
Det Strategiske Forskningsråd
BilateralebevillingerI 2012 har Det Strategiske Forskningsråd ud-delt ca. 40 mio. kr. til bilateralt samarbejdemed BRIK-landene Brasilien, Indien og Kina.Midlerne er uddelt af programkomiteerneinden for de respektive områder.
Samarbejde med Kinainden for bæredygtigog vedvarende energiOffWindChina – Forskning og udvikling afoptimale vindmøllerotorer under offshorevindforhold i KinaLektor Wen Zhong Shen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilling: 6,0 mio. kr.(samlet dansk budget: 8,2 mio. kr.)
Samarbejde med Brasilieninden for fødevareforskningForbedring af fødevaresikkerhedgennem eliminering af patogenebakterier i blandede biofilmProfessor Lone Kirsten Gram,Danmarks Tekniske UniversitetBevilling: 3,4 mio. kr.(samlet dansk budget: 4,0 mio. kr.)Meat-Cross-Con – Sikkert kød:En innovativ modelleringsmetode tilat fastlægge overførsel og krydskonta-minering af sygdomsfremkaldendebakterier fra jord til bordSeniorforsker Søren Aabo,Danmarks Tekniske UniversitetBevilling: 4,9 mio. kr.(samlet dansk budget 7,0 mio. kr.)GIFT – Genomisk forbedring af fertiliserings-egenskaber hos dansk og brasiliansk kvægProfessor Haja Kadarmideen,Københavns UniversitetBevilling: 6,1 mio. kr.(samlet dansk budget: 10,5 mio. kr.)
DANCNGAS – Udvikling og anvendelse afcirkulerende fluidbed forgasning af biomasseProfessor Kim Dam-Johansen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilling: 6,5 mio. kr.(samlet dansk budget: 7,6 mio. kr.)
Samarbejde med Indieninden for human bioteknologiidMALVAC – Etablering af immunologiskekorrelater for en beskyttende immunitet modmalaria vha. funktionelle bioassays og pro-teom analyser af host-parasit interaktionerDr. med. Michael Scheel Theisen,Statens Serum InstitutBevilling: 6,9 mio. kr.(samlet dansk budget: 11,3 mio. kr.)MicrobDiab – Studier af interaktioner mellemtarmens mikrobiom og den humane værtsbiologi for at belyse hidtil ukendte aspekteraf patofysiologien og patogenesen ved type2-diabetesProfessor Oluf Borbye Pedersen,Københavns UniversitetBevilling: 6,1 mio. kr.(samlet dansk budget: 13,9 mio. kr.)
43/
Det Strategiske Forskningsråd
Fælles-europæiskebevillingerDet Strategiske Forskningsråd deltager i enrække fælleseuropæiske forskningssamarbej-der – ERA-net og Joint Programming Initiati-ves (JPI). I 2012 har rådet uddelt ca. 33 mio. kr.via fælles opslag under ERA-net og JPI’er.
Joint-ProgrammingInitiative on Agriculture,Food Security and ClimateChange (FACCE-JPI)A detailed climate change risk assessmentfor European agriculture and food securityProfessor Jørgen E. Olesen,Aarhus UniversitetProfessor John Roy Porter,Københavns UniversitetBevilget beløb: 7,5 mio. kr.(samlet dansk budget: 9,1 mio. kr.)
ERA-net: Coordination of ICTand Robotics in Agricultureand Related EnvironmentalIssues (ICT-AGRI)USER-PA – Usability of environmentallysound and reliable techniques in precisionagricultureLektor Søren Marcus Pedersen,Københavns UniversitetBevilget beløb: 1,1 mio. kr.(samlet dansk budget: 1,1 mio. kr.)ITApic – Application of informationtechnologies in precision apicultureLektor Peter Ahrendt,Aarhus UniversitetBevilget beløb: 1,5 mio. kr.(samlet dansk budget: 2,0 mio. kr.)
Joint Programming Initiative– Urban EuropeCONCOORD – Consolidation andcoordination in urban areasLektor Allan Larsen,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 1,9 mio. kr.(samlet dansk budget: 1,9 mio. kr.)APRILab – Action oriented planning, regula-tion and investment dilemmas for innovativeurban development in living lab experiencesForskningschef Hans Thor Andersen,Aalborg UniversitetBevilget beløb: 2,3 mio. kr.(samlet dansk budget: 2,5 mio. kr.)
44/
Det Strategiske Forskningsråd
ERA-net:ELECTROMOBILITY+COMPETT – Competitive electric towntransportSeniorforsker Hans Bendtsen,VejdirektoratetBevilget beløb: 1,8 mio. kr.(samlet budget til danske deltagere: 1,8 mio. kr)EV-STEP – Sustainable technical andeconomic pathways for electrified mobilitysystems in EU27 by 2030Seniorforsker Poul Erik Grohnheit,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 1,2 mio. kr.(samlet budget til danske deltagere: 1,4 mio. kr.)FCCP-APU – Fuel cell operating onconventional fuels as auxiliary powerunit for electrical vehiclesTeknisk direktør Mads Bang, SERENERGY A/STeknisk direktør Thomas Steenberg,Danish Power Systems ApSBevilget beløb: 3,2 mio. kr.(samlet budget til danske deltagere: 6,0 mio. kr. )WIC2IT – Wireless inductive chargingto interoperation testingLektor Søren Kjærgaard, Aarhus UniversitetLektor Erik Schaltz, Aalborg UniversitetBevilget beløb: 6,4 mio. kr.(samlet budget til danske deltagere: 9,1 mio. kr.)NEMO – Novel e-mobility grid modelHead of Energy SystemsAnders Nielsen Andersen, EMD International A/SDirektør Jesper Skovhus Andersen,Ringkøbing Fjernvarmeværk a.m.b.a.Direktør Jacob Møller,Ringkøbing Amts Højspændings-forsyninga.m.b.a.Bevilget beløb: 1,4 mio. kr.(samlet budget til danske deltagere: 2,3 mio. kr.)SELECT – Suitability of electromobilityProjektleder Anders Vedsted Nørrelund,Danmarks Tekniske UniversitetUdviklingschef Ole Alm, CLEVER A/SBevilget beløb: 3,2 mio. kr.(samlet budget til danske deltagere: 4,0 mio. kr.)
Joint Programming Initiativefor NeurodegenerativeDiseases (JPND)BIOMARKAPD – Biomarkers for Alzheimer’sdisease and Parkinson’s diseaseProfessor Gunhild Waldemar,RigshospitaletAfdelingschef Niels Henrik Helweg Heegaard,Statens Serum InstitutBevilget beløb: 3,4 mio. kr.(samlet dansk budget: 3,4 mio. kr.)
ERA-net: IndustrialBiotechnology 2 (ERA-IB2)SCILS – Systematic considerations ofinhomogeneity at the large scale:towards a stringent development ofindustrial bioprocessesKjeld Raunkjær Kjeldsen, Vitalys I/SBevilget beløb: 1,0 mio. kr.(samlet dansk budget: 2,1 mio. kr.)CONTIbugs – Overcoming metabolicstochasticity and population dynamicsin microbial cell factoriesProfessor Søren Molin,Danmarks Tekniske UniversitetBevilget beløb: 2,6 mio. kr.(samlet dansk budget: 3,3 mio. kr.)CESBIC – Critical enzymes for sustainablebiofuels from celluloseLektor Leila Lo Leggio,Københavns UniversitetScience Manager Katja S. Johansen,Novozymes A/SBevilget beløb: 3,8 mio. kr.(samlet dansk budget: 5,7 mio. kr.)MICROTOOLS – Microscale downstreamprocessing toolbox for screening andprocess developmentPartner Bent Svanholm, Svanholm.comBevilget beløb: 0,3 mio. kr.(samlet dansk budget: 0,5 mio. kr.)
Bevillingerne til Electromobility+er inklusiv 9,7 mio. kr. fra EU.
45/
Det Strategiske Forskningsråd
SekretariatetDet Strategiske Forskningsråd betjenes af etsekretariati Styrelsen for Forskning og Innovation.Sekretariatet står til rådighed med yderligere infor-mation om de enkelte programmer og om strategiskforskning generelt.På hjemmesiden

www.fivu.dk/dsf

findes kontakt-oplysninger for de enkelte medarbejdere fordelt påfagområder.
Udgivet af:Det Strategiske ForskningsrådStyrelsen for Forskning og InnovationMarts 2013Design:e-Types/IndiaFoto:Tuala HjarnøTryk:DystanOplag:3.000ISSN:1903-0061ISSN (internet):1903-007XPublikationen kan findes på Det StrategiskeForskningsråds hjemmeside:

www.fivu.dk/dsf

Publikationen udleveres gratis, så længelager haves, ved henvendelse til:Rosendahl-Schultz GrafiskHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 4363 2300[email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
KontaktDet Strategiske Forskningsråds sekretariatStyrelsen for Forskning og InnovationBredgade 401260 København KTelefon 3544 6200Fax 3544 6201[email protected]www.fivu.dk/dsf