”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt han fastholder sin

vurdering af, at energiaftalen fra marts 2012 vil koste en

gennemsnitsfamilie 1.300 kr. i 2020 i betragtning af, at Dansk

Fjernvarme estimerer en stigning på 3.000 kr. for fjernvar-

meforbrugerne alene pga. forsyningssikkerhedsafgiften. Her-

til kommer de manglende indtægter fra CO2-kvoterne (8-10

mia. kr.), den eksploderende PSO-afgift, som allerede i 2012

blev flere mia. kr. dyrere end forventet, og de ekstra 2 mia.

kr. i provenutab pga. solcelleaftalen.”

Lad mig kvittere for et spørgsmål der kom-mer godt omkring i de mange forskelligemilliardbeløb, der florerer i debatten omenergipolitikken – og jeg vil gøre mit bedstefor at svare på alle delspørgsmålene.

De 1300 kr. per husstand

Lad os starte med belastningen af hushold-ningerne, der følger af finansieringen afenergiaftalen:1

De 1300 kr. er den årlige gennemsnitligebelastning af en husstand fra finansieringenaf energiaftalen. Som det også fremgik afde eksempler, der blev fremlagt i forbindel-se med forhandlingerne, vil der være fami-lier der rammes hårdere end gennemsnit-tet, ligesom der vil være familier, der ram-mes mindre end gennemsnittet.Det er i øvrigt værd at bemærke, at der ik-ke er indregnet de besparelser på energi-regningen, der kan opnås gennem energi-forbedringer i boligerne. De danskere, derhøster de rentable energibesparelser derkan findes, kan på sigt slippe billigere ienergiregning og ikke dyrere. Det gælderogså fjernvarmeforbrugerne.

Solcelleaftalen

Finansieringen af solcelleaftalen indgik rig-tigt nok ikke i de 1300 kr. Der var imidlertidenighed i forligskredsen om, at forsynings-sikkerhedsafgiften var en hensigtsmæssigmåde at finansiere provenutabet knyttet tilsolcelleudbygningen. De ekstra 2 mia. kr.der refereres til i spørgsmålet, henviser tildet samlede provenutab for hele perioden2013 til 2020 der finansieres via forsynings-sikkerhedsafgiften.2

Solcelleaftalen var i øvrigt nødvendig for atfå tilpasset et støtteniveau, der ellers –som følge af en yderst positiv markedsud-vikling for prisen på solcelleanlæg – varkommet ud af kontrol. Herunder skal be-mærkes, at uden solcelleaftalen havde pro-venutabet knyttet til solcelleudbygningenværet væsentligt større.I solcelleaftalen blev der samtidig aftalt enrække tiltag til reduktion af forbruger-belastningen, bl.a. ændringer i kabelhand-lingsplanen og en ændret profil for vind-mølleudbygningen.Disse tiltag modsvarer i 2013 til 2020 denfinansiering, der hentes via forsyningssik-kerhedsafgiften. Forbrugerbelastningen fraden finansiering, der hentes via forsynings-sikkerhedsafgiften, neutraliseres dermed.

CO2-kvoter

Det er rigtigt, at statens provenu fra kvote-auktionering vil blive reduceret mærkbart iforhold til det hidtil forventede, hvis kvote-prisen vedbliver med at være lav.I den økonomiske fremskrivning og vurde-ring af de offentlige finansers holdbarhed,der ligger bag Vækstplan DK, har man ind-3

regnet at kvote-provenuet bliver lavere endlagt til grund i den tidligere fremskrivning.Her kan bemærkes, at et lavere kvote-provenu er en del af modstykket til, at el-markedsprisen og dermed elregningen forelforbrugerne bliver lavere ved lavere kvo-tepriser, jf. også svaret på spørgsmål P.Min primære bekymring ved en lav kvote-pris er, at det hæmmer omstillingen af deteuropæiske energisystem.Derfor er det min forhåbning, at markedetigen vil rette sig. I den forbindelse støtterRegeringen forslaget om ”backloading” afCO2-kvoter. Vedtages backloading i EU, vildet være et klart signal om, at lave kvote-priser ikke accepteres på længere sigt. Enhøjere kvotepris vil være et væsentligt bi-drag til at understøtte den langsigtedegrønne omstilling i EU.Derudover vil højere kvotepriser umiddel-bart stille danske virksomheder bedre i for-hold til andre europæiske virksomheder.Således vil en påvirkningen af elmarkeds-prisen fra højere kvotepriser umiddelbartkomme til at gælde for alle europæiskevirksomheder, men samtidig vil PSO-udgiftog dermed PSO-betaling falde ved højere4

elpris, hvilket til dels vil være et særligtdansk fænomen.

PSO

Det ligger i indretningen af PSO-systemet,at der kan være store udsving fra år til år.Man skal i den forbindelse være opmærk-som på at:de høje PSO-udgifter i 2012 ikke skyl-des energiaftalens initiativer.De højere PSO-udgifter er resultatetaf lavere elmarkedspriser, som i 2012i høj grad er resultat af usædvanlig ri-gelig – og dermed billig – svensk ognorsk vandkraft.Og ganske væsentligt så er nettoresul-tatet heraf lavere forbrugerpriser påel, ikke højere, jf. også mit svar påspørgsmål P.Usædvanligt lave CO2-kvotepriser i EUbidrager alt andet lige til lavere el-markedspriser. Dette var dog i megethøj grad også situationen i 2011, hvorPSO-udgifterne som bekendt varmærkbart lavere end i 2012. Det un-5

derstreger med andre ord, at 2012har været usædvanlig.I forhold til PSO-udgifterne bemærkes end-videre, at energiaftalens udgifter til PSO-støtte kommer oven på et forløb, hvor an-den PSO-støtte udløber, og hvor PSO-udgifterne af den grund vil være aftagende.

Vedr. energiaftalen

Den langsigtede omstilling af energisyste-met og reduktion i udledningen af drivhus-gasser har høj prioritet for regeringen.Energiaftalen er et helt centralt og langsig-tet element heri, der samtidig bidrager tilvækst og beskæftigelse.Regneforudsætninger fastlægges løbendeefter bedste evne. At udviklingen i alle pa-rametre ikke nødvendigvis svarer til regne-forudsætningerne anvendt på et givet tids-punkt er som sådan ikke overraskende,tværtimod. Og selvom kvotepriserne i øje-blikket er lave, så mener jeg ikke, at der ergrundlag for at stille spørgsmålstegn vedenergiaftalen.Erhvervslivet efterspørger stabilitet og kla-re, langsigtede rammer på energiområdet.6

Det betyder, at energiaftalen og de langsig-tede ambitioner ikke bør ændres hvergang, der måtte være udsving i parametre.Erhvervslivets konkurrenceevne står imid-lertid højt på regeringens dagsorden. Der-for har regeringen i Vækstplan DK foreslåeten reduktion af elafgifter for erhvervslivetmed ca. 1,5 mia.kr.Dette sikrer alt andet lige, at erhvervslivetsamlet set inkl. afgiftssænkning i VækstplanDK vil være bedre stillet – også med en hø-jere PSO – end lagt til grund ifm. energiaf-talen.

Talepapir, åbent samråd, spørgsmål

(afholdes 19.

marts 2013).