Sjældne jordarter kan udvindes i Grønland uden uranDet er forståeligt, at der fra grønlandsk side er stor interesse for at udvinde de sjældne jordarter ogherved skaffe sig tiltrængte indtægter. En af verdens største forekomster findes i fjeldformationenKringlerne. Her kan udvinding ske uden at det samtidig medfører kommerciel udnyttelse af uran.I de seneste måneder har der verseret en heftig debat om, hvorvidt uran-nultolerance-politikken skalophæves i det dansk/grønlandske rigsfællesskab efter at have været gældende siden 1988.Uranudvinding er også et af hovedtemaerne ved det kommende grønlandske landsstyrevalg d. 12.marts. Baggrunden er, at udvindingen af sjældne jordarter i Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønlandåbenbart ikke er økonomisk med mindre også forekomsten af uran bliver udnyttet.At Kvanefjeldet indeholder store mængder uran og thorium har været kendt i mere end halvtreds år,men det nye er, at hvor uran tidligere blev betragtet som hovedressourcen, er det i den senere tidblevet omtalt som ubetydelige, men uundgåelige biprodukter til de sjældne jordarter, som manønsker at udvinde.Men dette strider imod det faktum, at Kvanefjeldet rummer store uranmængder, iflg. deundersøgelser, som Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) (i dag GEUS) har foretaget affjeldet – ledet af professor Henning Sørensen.’Vi frygter, at den egentlige drivkraft bag planerne i Kvanefjeldet er uranudvinding. Selv omGrønland ikke er medlem af EU, vil stærke kræfter i EU se en import fra Grønland som en artselvforsyning med uran’ udtaler Christian Ege, sekretariatsleder for Det Økologiske Råd.97 pct. af EU’s uranforsyning skal for øjeblikket importeres, hvad der er et af argumenterne forafvikling af atomkraftværkerne og en europæisk energiselvforsyning baseret på vedvarende energi.I mange år har man vidst, at minedrift på Kvanefjeldet er forbundet med store miljøproblemer, bl.a.på grund af uran- og thoriumindholdet.’Udover den kemiske forurening er det problematisk, at mængden af radioaktive stoffer irestprodukterne er relativt højere ved Kvanefjeld end ved andre miner grund af det høje indhold afthorium, der er radioaktivt og har sine egne henfaldsprodukter’, udtaler Mikkel Myrup, formand formiljøorganisationen Avataq.’Sjældne jordarter behøver ikke udvindes i Kvanefjeldet’, udtaler Gunnar Boye Olesen fraVedvarende Energi. ’Sådanne forekomster finder man flere andre steder, bl.a. ved Kringlerne, hvorder vurderes at være mere end fire milliarder tons malm. Der er derfor ingen økonomiske grunde tilat ophæve nultolerance-politikken over for uranudvinding i Grønland’.(version på grønlandsk og engelsk vil foreligge mandag eller tirsdag)

For nærmere oplysninger, kontakt:

BilagUddybningMængden af uran sætter professor Henning Sørensen, leder af GGU’s efterforskning i Ilimaussaq tilop til 600.000 tons for hele Ilimaussaq-komplekset, hvoraf Kvanefjeldet er en del [1]. Selv udmåltemineselskabet Greenland Minerals and Energy Ltd. (GME) i 2012 uranforekomsten i Kvanefjeldettil 232.000 tons uranoxid (= 512 Mlbs U3O8) [2] – opgjort som det forarbejdede uranprodukt, derknuses og behandles på stedet og derefter sendes fra uranmøllen til raffinaderiet.Hvis den årlige uranproduktion bliver lige så stor som forudset i GME’s finansrapport fra 2010 (s.9), nemlig på 3.895 tons [3], bliver Kvanefjeldet den tredjestørste uranmine og den andenstørsteåbne uranmine i verden – og efter de nyeste opgørelser med en levetid på op til 60 år. Som densjette største uranforekomst i verden vil den kunne tegne sig for næsten 8 pct. afverdensproduktionen, hvad der betyder at Grønland alene i kraft af uranproduktionen fraKvanefjeldet bliver den sjette største uranproducent i verden – større end f.eks. Rusland og størreend USA og Kina tilsammen.Hertil kommer thorium. Det anses af mange for et alternativ til uran som brændstof for fremtidigeatomkraftreaktorer og kan bruges til atomvåben – men i dag har det ikke kommerciel værdi.Forekomsten i Kvanefjeld er ti gange større end de samlede norske thoriumressourcer og større endselv de i 2006 opgjorte globale thoriumreserver.Kvanefjeldet og Ilimaussaq-komplekset er ikke de eneste steder på Grønland, hvor der findes uran:Iflg. GEUS finder man uranforekomster ved Illorsuit, Puissattaq, Ivittuut og Motzfeldt Sø iSydgrønland, Sarfartoq, Nassuttooq, Qaqqaarsuk og Attu i Vestgrønland og Randbøldal og MilneLand i Østgrønland [4]. Herudover kan der være forekomster, som endnu ikke er kortlagt.Det grønlandske hjemmestyre var en del af EU fra 1979 til 1985 og hvis Grønland vælger at blivemedlem igen, betyder det et stort skridt i retning af selvforsyning for de europæiskeatomkraftværker, såfremt rigsfællesskabet ophæver uran-nultolerance-politikken. EU’s forbrug afuran ligger på ca. 18.000 tons om året [5]. Hvis EU bliver selvforsynende med uran og thorium pågrund af de store forekomster i Grønland, kan det skade EU’s omstilling til bæredygtigeenergikilder og dermed bringe hele den grønne omstilling i fare.Gennemsnitsindholdet af uran på Kvanefjeld er 314 ppm (gram uran pr. ton malm). Det erensbetydende med en lav lødighed, eftersom indholdet i uranminer normalt ligger mellem tusind ogti tusind gram pr. ton. Den lave lødighed vil resultere i, at brydningen og udvindingen giver enmeget stor mængde affald – de såkaldte tailings. En uranproduktion på fire tusind tons om året fra

Kvanefjeldet vil medføre mindst 16 millioner tons fast affald årligt og en endnu ukendt mængdeflydende affald. Hertil kommer, at man på grund af malmens sammensætning er nødt til at anvendeen særlig udvindingsmetode. Denne metode, som er udviklet på Risø, går ud på, at den knuste malmbringes til at reagere med svovldioxid ved en temperatur på 700oC. Til dette kræves der ved enårsproduktion på næsten fire tusind tons uran ca. 800.000 tons svovlsyre årligt, som skal fremstillespå stedet. Udover radioaktiv forurening risikerer man derfor svovlforurening fra SO2-fabrikken, veduranudvindingen og fra det flydende affald [6].Under uranbrydningen fra den åbne mine frigives den radioaktive luftart radon, som ved indåndinggiver stor risiko for lungekræft. Det er et problem både for minearbejderne og for beboerne iNarsaq, som vil få blæst radioaktive skyer og støv ned over sig. Herudover kan de radioaktiveforbindelser udvaskes af tailings-bunkerne og optages i plantevækst eller organismer i havet.Eftersom de radioaktive forbindelser koncentreres i fødekæderne, kan de forårsage skader både hosmennesker og dyr i form af sygdomme, genetiske skader og mutationer. På langt sigt kan demiljømæssige følger af uranudvinding blive en omfattende radioaktiv forurening, som på grund afsundhedsfaren kan gøre det nødvendigt at forbyde fiskeri, fangst og husdyravl i Sydgrønland,ligesom det kan blive sundhedsfarligt at bo der.Udover på Kvanefjeldet kan sjældne jordarter udvindes sydvest for Kangerlussuaq, iGodthåbsfjorden, ved Kringlerne mellem Narsaq og Qaqortoq og nær Narsarsuaq.Forekomsten ved Kringlerne beskrives af licenshaveren, det australske selskab Tanbreez MiningGreenland, som den sandsynligvis største forekomst af sjældne jordarter i verden. Med denplanlagte udvindingshastighed vil mineprojektet i Kringlerne kunne køre i 10.000 år. Herudover erder fremskredne grønlandske efterforsknings- og mineprojekter for jern, bly, zink, molybdæn,rubiner, diamanter og platin foruden en lang række andre mineraler.

Noter:

[1] Henning Sørensen: Grønlands uran og thorium, Tidsskriftet Grønland 4/5 2008:http://www.kamikposten.dk/lokal/last/container/da/hvadermeningen/pdf/groenlands_uran_og_thorium.pdf[2] Greenland Minerals and Energy Ltd.: Kvanefjeld Prefeasibility Study Confirms a LongLife,Cost Competitive Rare Earth Element Uranium Project, Company Announcement, Friday 4thMay, 2012:http://www.ggg.gl/docs/ASX-announcements/Kvanefjeld-Prefeasibility-Study-4-May-2012.pdf[3] Greenland Minerals and Energy Limited And Controlled Entities: 31 December 2010 FinancialReport:http://www.openbriefing.com.au/AsxDownload.aspx?pdfUrl=Report%2FComNews%2F20110329%2F01166088.pdf[4] Per Kalvig, Karsten Secher og Gert Asmund: Information og fakta om udvinding af uran iGrønland, Udgivet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – GEUS,juli 2012:http://www.geus.dk/geus-general/announcements/URAN_DK_oplag2_web_100dpi.pdf[5] Euratom Supply Agency (ESA): ESA Annual Report 2011, Luxembourg, 10/5/2012:http://ec.europa.eu/euratom/docs/Annual_Report_2011_Presentation%20.pdf