Talepapir, åbent samråd, spørgsmål M 21. februar 2013.

”Hvor langt er ministeren med at udarbejde en national energistrategi

for Danmark?”

Jeg har glædet mig til dette samråd i dag – af fleregrunde.For det første fordi jeg er enig i, at en total omstillingaf hele den danske energi- og transportsektor kræver,at der er en samlet retning. Vi skal på alle måderforetage omstillingen klogt og investere rigtigt.Når det gælder årene frem til 2020 er vi i fællesskab –næsten alle mand – blevet enige om en energiaftalesidste år.Energiaftalen får en række markante resultater i 2020,og dens konkrete initiativer understøtter vejen modmålet om 100 pct. vedvarende energi i 2050. Derforkan vi med rette kalde energiaftalen for vores fælles,nationale energistrategi frem til 2020.Men vi blev også enige om, at der var supplerendebeslutninger, der skal træffes allerede i de kommendeår, og som kræver yderligere analyser. Beslutninger,der både har betydning for energisystemet frem mod2020 og efter 2020 frem mod 2035.Det leder mig til den anden grund til, at jeg er glad forsamrådsspørgsmålet. For det er helt rigtigt, at vi afflere grunde er nødt til allerede nu at tænke over,

hvordan den samlede, danske omstilling kommervidere efter 2020.Så når det gælder årene frem til 2035 og 2050 ser jegsamrådsspørgsmålet som et ønske om samarbejdeom, hvordan vi sikrer en fortsat omstilling efter 2020,og at de investeringer i energisystemet, der foretagesi dag og som stadig vil eksistere om 20, 30 og 40 år, erde optimale.Det ønske vil jeg gerne imødekomme.Om den videre omstilling efter 2020 vil jeg gerne sigeto ting:På den ene side blev vi med energiaftalen enige om,at det var helt afgørende at blive klogere på en rækkeområder, så vi ikke traf forkerte beslutninger medvidtrækkende konsekvenser langt efter 2020. Derforsatte vi i fællesskab en række analyser i gang.Disse analyser befinder sig ikke i hver sin silo, mensamtænkes. Alle analysernes resultater munder derforud i en række forskellige, samlede scenarier for densamlede energibalance i 2050.Som I ved, lader den slags sig ikke udfærdige med etknips. Scenarierne er færdige ved næste årsskifte, også vil jeg glæde mig til, at vi sammen kigger på dem iforligskredsen dér. Men det betyder ikke, at vi skalvære passive indtil da.

Etablering af nye kraftvarmeværker

På den anden side er jeg fuldt ud opmærksom på, atder er store spørgsmål, der trænger sig på, føranalysearbejdet er færdigt.Det handler særligt om de store centralekraftvarmeværker, der er ved at planlægge atomlægge til biomasse, og hvor der samtidig er planerom lokale nye biomassefyrede kraftvarmeværker.Og så handler det også om, hvad der skal ske med dedecentrale værker, når deres grundbeløb udløbermed udgangen af 2018.Lad mig starte med spørgsmålet om etableringen afeventuelle nye biomassefyrede kraftvarmeværker,hvor der i forvejen er kraftvarmekapacitet:Elsektoren er liberaliseret, og det indebærer, at detstår alle frit for at bygge et kraftværk, så længe deobjektive kriterier overholdes – fx tekniske kriteriermed betydning for forsyningssikkerheden.Der har været bred politisk enighed om atgennemføre denne liberalisering.Omlægningen af det danske energisystem til at baseresig på vind, biomasse og sol er en kæmpe udfordring –derfor er analysearbejdet så væsentligt.

Og derfor har vi endnu ikke grundlaget for at svare på,hvilke krav der præcist skal stilles til fremtidens el-produktionskapacitet - og herunder om der ifremtiden er brug for de store termiske værker, vikender i dag.Det er i denne proces også meget vigtigt, at alleinteressenter inddrages. Eksempelvis var de centraleaktører på el, gas- og fjernvarmeområdet til møde iEnergistyrelsen i går for at sikre, at analyserneomfatter alle relevante problemstillinger, og atanalyserne tænker på tværs af sektorerne. Senere vilEnergistyrelsen indbyde en bredere kreds af aktørerpå energiområdet til en aktiv deltagen i at løsefremtidens udfordringer.I forhold til de konkrete projekter om opførelse af nyekraftvarmeværker i direkte konkurrence med deeksisterende centrale værker vil jeg indbyde deinvolverede parter til en nærmere drøftelse af, ihvilket omfang deres konkrete planer harmonerermed den langsigtede grønne omstilling og med, at viskal opretholde en høj forsyningssikkerhed.Formålet med en sådan drøftelse er at undgåsuboptimerede løsninger og måske forfejledeinvesteringer, inden vi har en klar idé om, hvordanenergisystemet kan skrues sammen frem mod 2035og 2050.

De decentrale værkers fremtid

Det andet spørgsmål, der også har trængt sig påallerede nu, er spørgsmålet om, hvad fremtiden er forde decentrale værker efter 2018.Dette spørgsmål håndteres også i en analyse, dergennemføres i år. Der er vigtigt, at vi får analyseretdet hele grundigt, inden vi træffer nye beslutninger.Det er der også tid til.Dette spørgsmål er et godt eksempel på, at det ernødvendigt med et tæt samspil mellem analyserne: vier nødt til at se de decentrale værkers fremtid isammenhæng med resten af energisystemet. Særligtmed udviklingen i vindenergiens andel af el-produktionen – og taget i betragtning, at el bliver denprimære energibærer i fremtiden.Løsningen for både de centrale kraftværkers som dedecentrale værkers fremtid skal tage udgangspunkt idet energisystem, vi skal arbejde frem mod i 2035 og2050.

Afslutning

Som nævnt skal vi politikere ikke blot forholde ospassive resten af året, indtil analyserne er færdiggjort.Jeg agter at indbyde til en konference indensommerferien om alle analyserne og fremtidensenergisystem. Jeg vil gerne indbyde alle Folketingetspartier og aktørerne på energiområdet til at tage en

åben drøftelse af, i hvilket retning analyserne pegerog hvilken retning, vi synes, der skal sættes for detvidere arbejde.Omstillingen af hele energisystemet kræver aktivmedvirken fra os politikere, fra alle aktører påenergiområdet, fra kommuner, fra erhvervsliv og fraborgere.Jeg er meget spændt på analyseresultaterne.Når vi på baggrund af disse får en klar idé om,hvordan energisystemet kan skrues sammen fremmod 2035 og 2050, skal vi i forligskredsen drøfte, omincitamenterne og rammebetingelserne er på pladsfor at sikre, at investeringer på energiområdet ikkespildes, og at udviklingen af et optimalt energisystemgår i den rigtige retning.Til den tid vil jeg gerne fremlægge en plan ellerstrategi for de beslutninger, som der er behov for attræffe.