Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 160
Offentligt
KOMITÉSAG - NOTAT
5.marts 2013
Klima-, Energi- og BygningsministerietGrund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning derimplementerer direktiv 2009/125/EF med hensyn til at fastlægge krav til kedler ogvarmepumperKOM nr. (foreligger ikke)
1. ResuméKommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energieffektivitetskrav til kedler(komitésag). Forslaget er et led i udmøntningen af ecodesigndirektivet, som er etrammedirektiv, der har til formål at reducere energirelaterede produkters miljøpåvirkning ognedbringe deres energiforbrug. Forslaget forventes sat til afstemning i en komité efterforskriftsproceduren med kontrol den 13. marts 2013. Forslaget stiller krav til kedlers ogvarmepumpers energieffektivitet, maksimale NOx-emissioner og maksimal støj. Forslagetvurderes at have neutrale energi- og klimamæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke atberøre statsfinanserne, det vurderes at have en neutrale samfundsøkonomiske konsekvenserog forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstra byrde for erhvervslivet. Regeringen ergenerelt positiv overfor Kommissionens forslag og agter derfor at stemme for forslaget.2. BaggrundEU-Kommissionen har d. 19. februar 2013 fremsendt et forslag til kommissionsforordningom krav til kedler og varmepumper, som markedsføres for første gang på det indre marked.Forordningen stiller krav til det maksimale energiforbrug, som forskellige typer af deomfattede produkter må forbruge, når de anvendes. Forslaget omfatter krav til gas- ogoliefyrede kedler, luft/vand-varmepumper og væske/vand-varmepumper. Derudover er mini-/mikrokraftvarmeanlæg omfattet af forordningen.Forslaget forventes at blive sat til afstemning i den regulerende komité for energieffektivitetden 13. marts 2013. Afstemningen foretages i overensstemmelse med forskriftsprocedurenmed kontrol. Vedtagelse af forslaget i den regulerende komite for energieffektivitet kræverkvalificeret flertal.HjemmelsgrundlagForordningen har hjemmel i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EC af 21.oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelateredeSide 1
produkter (ecodesigndirektivet) specielt artikel 15. Ecodesigndirektivet er baseret påTraktatens artikel 114 (indre marked). Forordningen er et led i rækken afgennemførelsesforanstaltninger under dette direktiv.Forslaget behandles i en komité efter forskriftsproceduren med kontrol jf. bestemmelserne iartikel 5a stk. 1-4 og art. 7 i afgørelse 1999/468/EF.3. Formål og indholdForslaget har til formål at begrænse EU's energiforbrug til rumopvarmning med centralevandbaserede varmeanlæg og kombinerede anlæg til rumopvarmning og opvarmning af varmtbrugsvand. Kommissionen anfører, at energiforbruget til rumopvarmning i EU i 2005 blevestimeret til hvad der svarer til ca. 16 % af det samlede årlige bruttoenergiforbrug i EU-27.Forslaget omfatter kedler og varmepumper med en effekt op til 400 kW beregnet til at indgå icentralvarmeanlæg og i anlæg som både leverer varme til centralvarmeanlæg og varmtbrugsvand. Desuden er mindre mini-/mikrokraftvarmeanlæg omfattet. Kun kedler,varmepumper og kraftvarmeanlæg, som anvender el, fossilt gas eller olie er omfattet afforslaget. Kedler, varmepumper og kraftvarmeanlæg som benytter fast brændsel ellerbiobrændsler er ikke omfattet, dog er kedler, varmepumper og kraftvarmeanlæg, som benytterel, fossilt gas eller olie iblandet op til 50% biobrændsel omfattet.Beregning af virkningsgrad og varmtvandsvirkningsgradKommissionens forslag bygger på måling og beregninger af produkternes virkningsgrader forrumopvarmning, for produktion af varmt brugsvand og for den kombinerede produktion afvarme og varmt brugsvand.Virkningsgraden for de omfattede produkter beregnes forskelligt. For kedler baseresvirkningsgraden på målinger i 3 driftstilstande (fuldlast, 30 % dellast og tomgang). Forvarmepumper baseres energikravene på en ”årsvirkningsgrad” (SCOP), der beregnes påbaggrund af varmepumpens effektivitet ved forskellige driftsvilkår (forskelligeudetemperaturer og forskellige fremløbstemperaturer).Virkningsgraden for produktion af varmt brugsvand bestemmes på samme måde som iforslaget til energikrav for vandvarmere på baggrund af forskellige døgntappemønstre, dersvarer til de typiske varmtvandsbehov i forskellige bygningstyper fra enfamilieshuse op tilstørre etageboliger.Forslagets trinForslaget indføres i 4 trin:Trin 1: Fra to år efter ikrafttrædenAlle kedler, varmepumper og mini-/mikrokraftvarmeanlæg skal overholde en rækkeenergieffektivitetskrav, som bl.a. indebærer, at gas- og oliekedler skal være af denkondenserende type, hvor brændslet udnyttes mere effektivt end i ældre kedeltyper. Kravetom kondenserende kedler indgår allerede i dag i Bygningsreglementet. For varmepumper erenergikravet lavere end de eksisterende krav i Bygningsreglementet. For varmepumper er derdesuden sat grænser for den maksimale støjudsendelse. Samlet set vurderes det, at kravene idette trin uden problemer kan opfyldes af størstedelen af de kedler og varmepumper, som iSide 2
dag sælges på det danske marked. Især energi- og støjkravene til varmepumper forekommerikke videre ambitiøse.Produkter til kombineret rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand skal både opfyldeeffektivitetskravene til varmeproduktion og kravene til produktion af varmt brugsvand. Detvurderes, at stort set alle produkter på det danske marked, som omfattes af forordningen,allerede opfylder kravene.For alle produkttyper er der desuden en række oplysningskrav om bl.a. tekniske parametre,genanvendelse efter ophør af brugsfasen og bortanskaffelse.Trin 2: Fra tre år efter ikrafttrædelseKedler skal opfylde krav til maksimal NOx-emission. Der har ikke tidligere været danske kravtil NOx-emission på denne type produkter, men det vurderes ikke at give anledning tilproblemer for producenterne at leve op til kravene, da de kan opnås med eksisterendeteknologi.Trin 3: Fra fire år efter ikrafttrædelseElektriske kedler, kraftvarmeanlæg og varmepumper skal opfylde en række skærpedeeffektivitetskrav. For de produkter, som også var omfattet af energikrav i trin 1 er der tale omen skærpelse af effektiviteten på omkring 10%. Kedler og varmepumper til kombineretrumopvarmning og produktion af varmt brugsvand skal opfylde energikrav, som indebærer en10%s-forbedring i forhold til trin 1. For varmepumper er kravene fortsat ikke specieltambitiøse.Trin 4: Fra fem år efter ikrafttrædelse:I trin 4 indføres krav til maksimal NOx-emission for kraftvarmeanlæg og varmepumper, derdrives af en forbrændingsmotor og brændselsfyrede absortionsvarmepumper. Ingen af disseprodukter er udbredte i Danmark, idet teknologien endnu ikke er markedsmoden.RevisionForslaget indeholder endvidere en revisionsbestemmelse. Det foreslås, at der efter senest 5 årefter forordningens ikrafttræden (dvs. formentlig senest i slutningen af 2017) skal fremlæggesresultater af en evaluering af forordningen. Evalueringen skal bl.a. indeholde en vurdering af,om der bør fastsættes krav til kedler, der anvender biomasseproduceret gas eller flydendebrændsler og mulighederne for at skærpe krav til kedlers energieffektivitet, støjniveau ogNOx-emissioner. Evalueringen skal desuden vurdere, om der kan stilles krav til klimapå-virkningen fra varmepumpers kølemidler.4. Europa-Parlamentets udtalelserParlamentet vil i overensstemmelse med den valgte komité-procedure have mulighed for atudtale sig, efter at komitéen har stemt om forslaget.5. NærhedsprincippetForslaget til forordning er et led i udfyldelsen af ecodesigndirektivet og stiller krav til dentype af produkter, der er omfattet af forslagets definitioner.Kommissionen anfører, at hvis de enkelte medlemslande fastsætter nationale krav til depågældende produkter, vil der være risiko for forskelligartede nationale bestemmelser ogSide 3
procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserne i EU. Dette vil resultere ibarrierer for varernes fri bevægelighed inden for EU og unødige omkostninger forerhvervslivet. Sådanne regler må derfor have det samme indhold i EU. I overensstemmelsemed nærhedsprincippet bør tiltag inden for området derfor gennemføres på fællesskabsniveau.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforBygningsreglementet stiller krav til energieffektiviteten for oliekedler, gaskedler,varmepumper og mikrokraftvarmeanlæg. Reglementet er udstedt i medfør af Byggeloven,LBK nr 1185 af 14/10/2010, og vil ikke blive påvirket af forordningen.Kedler er i dag omfattet af EU’s ”stjernemærkningsordning”, som er gennemført i dansklovgivning igennem BEK nr. 488 af 07/06/1994. Bekendtgørelsen vil blive ophævet indenforordningens bestemmelser får virkning.Forslaget til forordning vil, hvis den vedtages i ovennævnte komité, samt af Rådet ogEuropaparlamentet, være direkte gældende i Danmark og skal ikke implementeres i dansklovgivning.Forslagets energikrav forventes ikke at få betydning for Danmark, fordi det vurderes muligt atopretholde energikravene i Bygningsreglementet, som er skrappere end de energikrav, som erindeholdt i forslaget. En yderligere skærpelse af Bygningsreglements energikrav forventesdesuden at træde i kraft i 2015, samme år som første trin af Kommissionens forslag fårvirkning.7. KonsekvenserØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vil på statsligt niveau medføre omkostninger til markedsovervågning og –kontrolmv. Omkostningerne dækkes inden for Klima-, Energi- og Bygningsministerietsbevillingsmæssige rammer.Forslaget medfører ikke administrative eller økonomiske omkostninger for regioner ogkommuner.Administrative konsekvenser for erhvervslivetProducenter af produkter, der er omfattet af dette forslag, skal dokumentere, at deresprodukter overholder forslagets bestemmelser. Dette vurderes imidlertid ikke at udgøre envæsentlig ekstra byrde i forhold til de dokumentations- og informationskrav,kedelproducenter og producenter af varmepumper allerede som følge af anden lovgivning eromfattet af.Samfundsøkonomiske konsekvenserPå grund af de strengere danske krav til de produkter, der er omfattet af forslaget, forventesforslaget ikke at påvirke det danske energiforbrug. Forslaget skønnes at have neutralesamfundsøkonomiske konsekvenser.
Side 4
Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauForslaget stiller krav om lavere energiforbrug og mindre NOx-emission. På grund af destrengere danske krav til de produkter, der er omfattet af forslaget, forventes forslaget ikke atpåvirke det danske energiforbrug.8. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Klima-, Energi- ogBygningspolitik. Ved høringens afslutning den 5. marts 2013 er der modtaget kommentarerfra 2 interessenter:VedvarendeEnergiStøtter forslaget. VE opfordrer til, at der arbejdes for strammere krav til visse kedler,strammere krav til varmepumpers energieffektivitet og oplysningspligt for ikke-kondenserende kedler og elektriske kedler. VE har endvidere foreslået, at der indsættes enhenvisning i forordningens indledning (recitals) vedrørende mulighederne for at stilleskrappere krav til energieffektivitet.Det Økologiske RådStøtter forslaget. Det Økologiske Råd opfordrer til, at der arbejdes for skrappere krav tilvarmepumpers energieffektivitet og maksimal støjudsendelse.Energistyrelsen har desuden den 26. februar afholdt et offentligt informationsmøde omKommissionens forslag, hvor en række af de danske markedsaktører var mødt frem.Markedsaktørerne pegede på, at der både er behov for, at myndighederne kontrollerer, atkravene efterleves, og at både slutbrugere og forhandlere samt installatører informeres om dekommende krav til kedler og varmepumper.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet vurderes, at der er general opbakning til Kommissionens forslag, men at der er en rækkelande, som ville have foretrukket et mere ambitiøst forslag.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, fordi det i Europa som helhedmedfører omfattende energi- og CO2-besparelser.Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har under forhandlingerne arbejdet for stramning afkrav til kedler og varmepumper, som i nogen grad er imødegået. Det vurderes, at det ikke ermuligt at ændre forslaget væsentligt.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingests Europaudvalg.
Side 5