Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KEB Alm.del Bilag 153
Offentligt
Miljø og Økonomi 2013I. Energipolitik- og klimapolitikII. Bilbeskatning, ulykker og miljøIII. Affald
Affald
Affald• Nødvendigt med system for indsamling, sortering oghåndtering af praktisk talt alt affald, principielt med“korrekte” priser, der afspejler direkte og eksterneomkostninger differentieret efter affaldstype og -mængde• Problem med uautoriseret bortskaffelse/sortering• Fungerer alligevel for store virksomheders affald• For husholdningers og små virksomheders affald– Faste eller kun let mængdedifferentierede gebyrer tilrådes– Let tilgængelige faciliteter for sortering, genanvendelse ogbortskaffelse tilrådes
Affald• Regulering af vareproducenter– Producentansvarsordninger kan være enkel løsning– Pant på bærbare batterier og småt elektronik bør overvejes– Vægtbaseret emballageafgift uhensigtsmæssigt konstrueret ogsandsynligvis for høj
• Organisering– Selskabsgørelse af forbrændings- og deponianlæg– Ophævelse af hvile-i-sig-selv-princippet– Evt. privatisering af anlæg til forbrænding– Øget konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald,herunder ophævelse af kommunal anvisningsret
Energi- og klimapolitik
Prisen på CO2-kvoterEr meget lav kvotepris et problem for systemet?Euro30252015105Dalende tiltro til vedtagelse af planom midlertidig udtagelse af kvoterEU-Kommissionen godkender udkast tildirektiv om energieffektivitet.Pris falder 20 pct. på to dageKommissionensforslag om midlertidigudtagelse af kvoter mindreambitiøst end forventet
Finanskrisen.Pris falder mere end70 pct. på under et år
Statsgældskrise ekskalerer
0
2008
2009
2010
2011
2012
EU’s kvotesystemet er effektivt• Overholdes afleveringspligten?
• JA – og dermed er kvoteloftet effektivt• Reduktionerne foretages omkostningseffektivt blandtkvoteomfattede virksomheder
• Lav pris betyder, at målsætninger nås ved laveomkostninger• Fravær af incitament til investeringer og udvikling? Ja,men ikke nødvendige for de aktuelle målsætninger• Systemet fungerer - også som godt eksempel• Katastrofalt hvis den nuværende lave kvotepris fører tilsystemets opløsning
Årsager til lav kvotepris• Den økonomiske krise• Politiske indgreb i kvotemarkedet– EU-målsætninger og –politik om VE og energibesparelser– Nationale målsætninger og tiltag som griber ind i kvotemarkedet
• Manglende tro på fortsat eksistens: Troværdighedsproblem– Lav pris på trods af mulighed for at spare kvoter op tyder på dette– Usikkerhed om mål og midler i EU’s fremtidige klimapolitik– Behov for handlinger her og nu, der signalerer, at EU ogmedlemsstater er dedikerede på systemets fortsatte eksistens
Anbefalinger om kvotesystemet• EU ETS bør udvides med sælgere/distributører af fossilebrændsler: Skal aflevere kvoter ved salg til ikke alleredeomfattet virksomhed• Vil gøre EU’s samlede klimapolitik mere effektiv: Inddragererhverv, transport og boliger – samme CO2-pris overalt• CO2-told: Lad EU’s ydre toldmur afspejle CO2-indhold• Sammenføj på sigt med systemer i Australien, USA, Kina mv.• Meld ud om fjerde fase nu med kvoteloft frem til 2028 afstemtmed EU’s målsætninger (80-95 pct. reduktion i 2050 ift. 1990)• Udtagelse af kvoter her og nu anbefales for at styrketroværdigheden• Begræns mulighederne for CDM-kreditter
Kvoteloft, EU ETS, 2005-2050Mio. ton CO2-ækvivalenter25001. og 2. fase af ETS3. fase: -37 mio. ton per år (-1.74 pct.)Fortsat årlig reduktion: 37 mio. tonFortsat årlig reduktion: 50 mio. ton
2000
1500
1000500Ca. 87 pct. reduktioni forhold til 2005
02005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
Dansk energi- og klimapolitik• Givet EU ETS bør øvrig politik fokusere på ikke-kvotesektor– Behov for yderligere indsats i ikke-kvotesektor for at nå målet om enreduktion på 20 pct. i 2020
– En indsats, der vedrører kvotesektoren, fører blot til lavere CO2-priser og ingen klimaeffekt – gælder både i EU og DK– DK må overholde EU-forpligtelser om VE og energi-besparelser,selv når disse er problematiske (griber ind i kvotesektor)
• Problematiske rent danske mål og tiltag– 50 pct. vindi elforbrugi 2020– 40 pct. reduktion afsamlededrivhusgasudledninger i 2020 ift. 1990
– 100 pct. VEi el- og varmesektori 2035– 30 pct. VE i endeligt energiforbrug i 2020 (EU-krav er kun 20 pct.);selv det danske mål forventes overopfyldt– Meget høje energisparemål
Forsyningssikkerhed• Satsning på VE skærmer ikke mod prisstigninger ellerprisudsving på energi– Højere priser på olie, gas og kul vil føre til højere priser påbiobrændsler og elektricitet– Dansk energiforsyning baseret på VE vil derfor ikke sikreforbrugere og virksomheder lave eller stabile priser på energi
• Tilstrækkelige forsyninger ved stabile priser fremmes af:– Brug af markeder med mange udbydere– Fleksibilitet og veludbyggede internationale transmissionslinjer
– Ikke gennem ensidig satsning på udvalgte VE-teknologier ellerved selvforsyning
Bilbeskatning, ulykker og miljø
Bilafgifter – hvorfor og hvordan• Et velfungerende transportsystem er centralt for samfundet
• Men negative eksterne effekterTrængsel, ulykker, CO2, støj, luftforurening og slitage
• Bilbeskatning bør afspejle de negative, eksterne effekter– CO2→ Brændstofafgifter– Trængsel, ulykker, støj, luftforurening og slitage → Kørselsafgifter,differentierede efter egenskaber ved bil og helst også ved tid ogsted– Registrerings- og ejerafgifter er langt mindre egnede til at modvirkenegative effekter og mindre egnede end andre skatter til at skaffeprovenu
Sammenhæng mellem bilvægt og ulykkerAndel0.140.120.100.080.060.040.02Højeste skadesgrad alvorlig skadet eller dræbt
6
8
10
121416Vægt for modpart i 100 kg.
18
20
30
Risiko for at fører/passager i personbil med vægt 1-1,2 tonsbliver dræbt/alvorligt skadet ved sammenstødmed anden personbil (modpart) af given vægt
Vægt af personbil og ulykkesomkostningkr. pr. km0,070,090,11
Lille personbil (750 kg)Mellemstørrelse (1.250 kg)Stor personbil (1.750 kg)
Persontrafikkens omkostningerOpdaterede marginale eksterne omkostninger for benzindrevet personbilKr. pr. km1,101,000,900,800,700,600,500,400,300,200,100,00ByLandGns.LuftforureningTrængselCO2Slitage af infrastrukturStøjUheld
Eksterne omkostninger ognuværende beskatningKr. pr. km1.401.201.000.800.600.400.200.00BenzinDieselElMarginale eksterne omkostningerBrændstofFaste afgifter
CO2er markant overbeskattetBaseret på en gennemsnitsbil
Bidrag fra CO2afgiftBidrag fra registreringsafgiftBidrag fra grøn ejerafgiftI altSammenligning:CO2pris ift. DKs forpligtigelser
160 kr/ton2.500 kr/ton2.250 kr/ton4.910 kr/ton
(0,02 kr/km)(0,34 kr/km)(0,29 kr/km)(0,65 kr/km)
350 kr/ton
(0,05 kr/km)
Omlægning af bilafgifterne• Der bør indføres kørselsafgifter– På kort sigt simple kørselsafgifter baseret på km-aflæsninger– Bør differentieres efter bilernes vægt og evt. andre egenskaber– På længere sigt bør også differentieres efter tid og sted (GPS)
• Regulering af CO2alene via afgifter på brændsel– CO2-afhængighed i ejer- og registreringsafgift ikke velbegrundede
• Registrerings- og ejerafgifter– Nuværende registreringsafgift bør afskaffes– Evt. fortsat ejerafgifter, hvis omlægning skal være provenuneutralindenfor bilbeskatningen– Ejerafgift bedre end registreringsafgift
Finansiering og mulig kompensation• Afskaffelse af registreringsafgift finansieres delvist vedkørselsafgifter• Resterende provenu bør hentes ved højere skat påarbejdsindkomst eller generelt forbrug– Mindskerikkearbejdsudbuddet, men ophæver forvridninger afdet private forbrug– Hvis provenuneutralitet indenfor bilbeskatning: Højereejerafgifter
• Afgiftsomlægning vil give nuværende bilejere etkapitaltab og lavere bilpriser for nye købere– Nuværende bilejere kan kompenseres ved tilbagebetaling af ikkeafskrevet registreringsafgift. Bør ikke knyttes til konto for kørselsafgifter